SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 231: Henvendelse af 24/3-11 fra GlaxoSmithKline Denmark vedr. forebyggelse af selvmordsforsøg

Notat vedr. forebyggelse af selvmordsforsøgvia indførelse af pakningsbegrænsningerBaggrundI mere end 10 år har GlaxoSmithKline (GSK) beklaget, at et stigende antal fortrinsvis unge pigermisbruger svage smertestillende midler – herunder Panodil i selvmords- ogselvmordsforsøgsøjemed. Den negative mediedækning af problemet har været til skade forPanodils omdømme og som en konsekvens heraf, har GSK gennem en længere årrække plæderetfor, at der indføres pakningsbegrænsninger, således at de meget store lægemiddelpakningerfjernes fra de almindelige husholdninger. Dette synspunkt står GSK ikke alene med.Hepatologer, psykiatere, psykologer samt Apotekerforeningen har ved adskillige lejlighedertilkendegivet, at de finder pakningsbegrænsninger nødvendige og kan dokumentere en effekt af ensådan regulering. Til trods herfor har Lægemiddelstyrelsen og skiftende Sundhedsministre fraskiftende regeringer i mere end 10 år stædigt nægtet at gribe ind over for problemet.Problemets omfangBlandt piger i alderen 12-20 år steg antallet af selvmordsforsøg med smertestillendehåndkøbsmedicin med ca. 367 procent mellem 1997 og 2010 fra 114 til 419 tilfælde. Alenemellem 2007 og 2010 er antallet af selvmordsforsøg i denne aldersgruppe steget fra 320 til419 tilfælde.Det samlede antal selvmordsforsøg med acetylsalicylsyre eller paracetamol steg fra 482 i1997 til 1075 i 2010. Det er en stigning på 223 procent.Det totale antal forgiftninger med smertestillende håndkøbsmedicin steg fra 1011 tilfælde i1997 til 2989 tilfælde i 2010. En stigning på ca. 296 procent.Der er en betydelig diskrepans mellem antallet af registrerede selvmordsforsøg medsmertestillende håndkøbsmedicin og antallet af forgiftninger, hvorfor der er grund til atantage, at næsten alle de indberettede forgiftninger reelt er selvmordsforsøg jf. WHO'sdefinition på selvmord.Det akkumulerede antal forgiftninger med smertestillende håndkøbsmedicin (registeret sombåde forgiftninger og forgiftning ved selvmordsforsøg) var i 1997 1493. I 2010 var talletsteget til 4073, hvilket er en stigning på ca. 273 procent. 4073 forgiftninger svarer til, atmere end 11 personer dagligt året rundt må behandles på hospital eller skadestue somfølge af en forgiftning med smertestillende håndkøbsmedicin.De fleste, der forgifter sig er yngre mennesker. I 2010 blev ”kun” 133 af de 1075selvmordsforsøg med smertestillende håndkøbsmedicin registeret hos personer på 51 åreller derover.

ÅrsagerSelvom forgiftningsproblemerne er blevet stadigt større, er der ikke én entydig videnskabeligforklaring på hvorfor. Eksperterne er dog enige om:At selvmordsforsøg med smertestillende håndkøbsmedicin er blevet en handling rigtigmange unge kender tilAt selvforgiftning i reglen er et ”råb om hjælp” mere end et forsøg på at afslutte livetAt selvmordsforsøgene hos især de unge piger skyldes lavt selvværd, utilstrækkelighed,psykisk stress, utryghed og generel mistrivselAt ét selvmordsforsøg medfører en øget risiko for fremtidige selvmordsforsøg

Løsning - pakningsbegrænsningerUnges trivselsproblemer er en udfordring for såvel familien, skolen som samfundet som helhed.Det vil, som også foreslået politisk, være relevant med en dybere videnskabelig undersøgelse afde bagvedliggende årsager til, at så mange unge kaster sig ud i et selvmordsforsøg. Vi vedimidlertid allerede en del om de unges adfærd – herunder, at deres beslutning om selvmordsforsøgofte er meget spontan. De tænker over det i mindre end en time, inden de skrider til handling(O’Connor & Rasmussen, British Journal of Psychiatry, 2009, vol. 194 p. 68).På denne baggrund og med afsæt i de konkrete erfaringer, man har høstet i en række andreeuropæiske lande, er det muligt at pege på en række indsatsmuligheder, der hurtigt kan reducereantallet af selvmordsforsøg parallelt med, at der mere langsigtet sættes ind mod de ungesgrundlæggende trivselsproblemer.Der findes dokumentation for, at indførelse af pakningsbegrænsninger efter f.eks. tysk, svensk ogengelsk forbillede kan reducere antallet af forgiftninger samt begrænse forgiftningernes styrke.Erfaringerne fra England (Hawtonet al. 2004),hvor man indførte pakningsbegrænsninger i 1998viser bl.a.:At antallet af lever transplantationer efter forgiftning fald med 66 procentAt antallet af alvorlige forgiftninger blev reduceret med henholdsvis 20 procent forparacetamol og med 39 procents for acetylsalicylsyres vedkommende i de første tre år efterindførelsen af pakningsbegrænsninger

UdlandetDanmark er et af de eneste lande i Europa, hvor man uden nogen form for restriktioner kan fåudleveret pakninger med op til 300 stk. smertestillende tabletter i håndkøb. I Danmark udleveresca. 90 procent af den smertestillende håndkøbsmedicin i store pakninger.Paracetamol i håndkøb udleveres i nedenstående pakningsstørrelser fra europæiske apoteker. Ide fleste lande udleveres desuden mindre pakninger i detailhandelen, som det også er tilfældet iDanmark.Frankrig: 16 stk.Irland: 24 stk.UK: 32 stk.Norge: 20 stk.Sverige: 20 stk.Tyskland: 20 stk.Hvorfor modsætter myndighedernes sig en regulering?Som nævnt har der gennem en lang årrække været politisk modstand mod at gennemførepakningsbegrænsninger på trods af, at der fandtes videnskabelig dokumentation for, at en sådanregulering har en effekt.Det er nærliggende at tro, at den manglende politiske vilje til at gribe ind, kan hænge sammenmed, at Lægemiddelstyrelsen stædigt har argumenteret mod pakningsbegrænsninger og i denforbindelse har ignoreret en anbefaling fra Registreringsnævnet om at indførepakningsbegrænsninger efter engelsk forbillede. Lægemiddelstyrelsens hovedbegrundelse harværet, at det er dyrt at beskytte forbrugerne mod misbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. Enpåstand styrelsen med hjælp fra DSI har forsøgt at dokumentere tilbage i 2003.Sandheden er imidlertid, at ingen reelt ved, hvad det vil koste at indføre pakningsbegrænsninger iDanmark. Det viser det spænd, der er angivet i de beregninger, som til dato er foretaget. Senedenstående tabel, der er hentet fra Folketingets Økonomigruppes beregning af de muligeomkostninger ved pakningsbegrænsninger fra marts 2007.

I Danmark får hovedparten af dem, der har et stort forbrug af smertestillende medicin tilskud hertil,idet medicinen udleveres på recept. Det drejer sig cirka 365.000 personer. GSK erkender, atmindre pakninger relativt er dyrere end store pakninger, hvorfor en øget forbrugersikkerhed vilhave en mindre pris for den almindelige forbruger.GSK har tidligere estimeret, at indførelse af 20 stk. pakninger vil betyde en meromkostning for engennemsnitsforbruger på ca. kr. 50 kr. pr. år. Omkostningerne skyldes at distributionen af demindre pakninger i blister er relativt dyrere. Desuden betyder udleveringen af flere men mindrepakninger større omkostninger i form af udleveringsgebyrer til apotekerne. Effekten af en øgetkonkurrence på de mindre pakninger er ikke indregnet og vil naturligvis trække den anden vej.Det er tidligere blevet postuleret, at GSK skulle have en snæver økonomisk interesse i indførelsenaf pakningsbegrænsninger. Hvorfor skulle man ellers tale for en regulering, der kan begrænseforbruget? Hertil er kun at sige, at GSK ikke har nogen direkte økonomisk fordel af, at der indførespakningsbegrænsninger. Dette skyldes grundlæggende, at forbruget af smertestillendehåndkøbsmedicin alt andet lige vil falde, når pakningerne bliver mindre og prisen går op. Tilgengæld er det GSK´s håb, at pakningsbegrænsninger kan medvirke til at reducere de alvorligeforgiftningsproblemer, hvorved vi forhåbentlig kan slippe for – igen og igen – at få vores produktnegativt medieomtalt og associeret med selvmord og selvmordsforsøg hos unge.