Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 228
Offentligt
Indenrigs- og SundhedsministerietEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1100896Dok. Nr.: 471628Dato:13. marts 2011
Notat vedr. høringssvar ang. ændrede regler for sæddonation1. Indkomne høringssvarIndenrigs- og Sundhedsministeriet har den 10. februar 2011 sendt udkast til forslagtil lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behand-ling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation) i høring. Mini-steriet har i den forbindelse modtaget indholdsmæssige høringssvar fra nedenstå-ende:Børnerådet, Cryos International – Denmark ApS, Dansk Fertilitetsselskab, DanskSelskab for Obstetrik og Gynækologi, Danske Regioner, Datatilsynet, Det EtiskeRåd, European Sperm Bank ApS, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-foreningen, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Organisationen for de Lægevi-denskabelige Selskaber, Sjældne Diagnoser,2. Generelle bemærkningerDer er generelt tilslutning til lovforslaget. Således kan nogle høringsparter tilsluttesig hele forslaget, mens andre tilslutter sig forslaget delvist, samtidig med at derforeslås ændringer af større eller mindre omfang, f. eks. at mulighed for anonymsæddonation helt afskaffes, eventuelt kun i offentlige regi.Flere berører problemstillingen vedrørende forældres eventuelle fortielse over forbarnet vedr. tilblivelse ved hjælp af sæddonation. Der er generelt enighed om, atdet ikke er hensigtsmæssigt at indføre en offentlig oplysningspligt. Der læggessåledes i høringssvar, bl.a. fra Børnerådet og Landsforeningen for Ufrivillige Barn-løse, vægt på, at forældre til donorbørn bør tilbydes oplysning om og vejledning i,hvordan de kan fortælle deres børn om deres ophav.3. Specielle bemærkninger3.1. Forholdet til FN’s børnekonventionBørnerådet og Institut for Menneskerettigheder henviser i høringssvarerne til FNsbørnekonvention, hvoraf det følger, at et barn så vidt muligt har ret til at kende sineforældre. Institut for Menneskerettigheder finder, at idet lovforslaget alene givernogle børn mulighed for at kende deres forældre, kan lovændringen medføre enuhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem de børn, der fødes ved brug af enkendt sæddonor, og de børn, der fødes ved brug af en anonym sæddonor.For at imødekomme FN’s børnekomités anbefalinger om barnets ret til at kendesine forældre anbefaler instituttet derfor, at alle børn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning, så vidt muligt får ret til at kende deres forældre. Instituttet opfordrer tilat området følges nøje og at det eventuelt efter en fastlagt periode genovervejes,hvordan det sikres, at alle børn så vidt mulig får kendskab til deres forældre.Vedr. begrebet ”genetisk far” er det Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab forObstetrik og Gynækologi og Organisationen for de Lægevidenskabelige Selskaber,at det vil være mere hensigtsmæssigt at anvende betegnelsen ”genetisk ophav”,da den sæddonerende mand ikke gør det med henblik på at blive far, men af altru-istiske årsager.
Side 2
3.2. Rekvisition af sæd og sædbankernes forpligtelserDanske Regioner anfører, at det i lovforslaget bør præciseres, at det er sædban-kerne, der håndterer afklaring af valget mellem hhv. anonym og kendt donor samtsamtykke fra begge typer donorer.Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Organisa-tionen for de Lægevidenskabelige Selskaber anfører, at det må sikres, at vævsdi-rektivet overholdes i de situationer, hvor en enlig kvinde eller et par selv medbrin-ger en kendt donor. Dansk Fertilitetsselskab foreslår, at donation med kendt donorforegår via sædbankernes system, således at klinikken på vanlig vis kan rekvirereden frosne sæd efter frigivelse i henhold til gældende regler fra sædbanken.Kommentar:Det vil i lovforslaget blive præciseret, hvorledes sæddonationen skal håndteres,når der er anvendes en kendt donor, som den enlige kvinde eller parret selv med-bringer i forbindelse med behandlingen.3.3. TerminologiCryos International – Danmark ApS foreslår, at der begreberne ”anonym” og ”ikke-anonym” anvendes i lovforslagets tekst. Endvidere foreslås det, at begrebet ”privatdonor” anvendes som udtryk for de situationer, hvor en enlig kvinde eller et parselv medbringer en person, som ønsker at være donor for den enlige kvinde ellerparret.Kommentar:Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt at revidere de i lov-forslaget anvendte begreber, således at der sondres mellem ”anonym” og ”ikke-anonym” sæddonor.3.4. Oplysninger, som der kan lægges vægt på i forbindelse med anvendelseaf anonym sæddonationCryos International – Danmark ApS foreslår, at det i forbindelse med anvendelse afen anonym sæddonor bliver muligt for den enlige kvinde eller parret at modtageyderligere oplysninger om sæddonor end de oplysninger, som lægen i dag harmulighed for at lægge vægt på i forbindelse med rekvisitionen af den anonymedonorsæd (hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt).Kommentar:Det blev ved vedtagelse af lov om kunstig befrugtnings regler om sæddonationforudsat, at den hidtidige retstilstand med hensyn til donoranonymitet blev videre-ført. Forud for vedtagelsen af lov om kunstig befrugtning fremgik det af Sundheds-styrelsens faglige vejledning, at lægen ved valg af donorsæd kan lægge vægt påoplysninger om donor, som er saglige med henblik på at tilgodese modtagers øn-ske vedrørende et kommende barns fremtoningspræg, herunder vedrørende hud-farve, øjenfarve, hårfarve og højde, jf. vejledning nr. 15120 af 22. december 1993om kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling. Dennemulighed er videreført i de gældende regler. Efter de gældende regler kan lægensåledes – med henblik på at tilgodese modtagers ønske om familiær lighed – vedvalg af donorsæd lægge vægt på oplysninger om donors hudfarve, øjenfarve, hår-farve, højde og vægt, jf. afsnit 7.1.6 i Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers
Side 3
anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling(Sundhedsstyrelsen, december 2006). Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på oven-stående.3. 4. Andre områderÆgdonationDansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ogOrganisationen for de Lægevidenskabelige Selskaber samt Landsforenin-gen for Ufrivilligt Barnløse foreslår, at reglerne for ægdonation ensartesmed reglerne for sæddonation, således at der etableres hjemmel til at æg-donation kan ske både anonymt og ikke-anonymt. Danske Regioner anfø-rer også, at det bør overvejes, om der bør gælde samme regler for æg ogsæddonation, hvilket vil stille mænd og kvinder lige i forhold til valget mel-lem anonym og ikke-anonym donation. Der er ifølge Danske Regioner in-gen særlige kliniske eller medicinske forhold, der berettiger særlige reglervedr. ægdonation.Egenbetaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtningEnkelte høringssvar opfordrer til, at egenbetaling for bestemte behandlin-ger med kunstig befrugtning ophæves.Antallet af fødte børn, hvor der er anvendt sæd fra samme donorSjældne Diagnoser foreslår, at det overvejes at sætte et loft over, hvormange donationer, den enkelte sæddonor anvendes til.Kommentar:Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærkes, at det i Sundhedssty-relsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andenreproduktionsfremmende behandling (Sundhedsstyrelsen, december 2006)fremgår, at det skal tilstræbes, at antallet af graviditeter etableret med sædfra én donor ikke overstiger 25, idet det også forudsættes, at der tilstræbesgeografisk spredning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje,hvorvidt der er behov for at fastsætte ovenstående direkte i lov om kunstigbefrugtning.
