SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 1/10-10 fra Kaj Sparle Christensen vedr. ophævelsen af samtaleydelsen i Region Midt.

Kære FolketingJeg har sendt nedenstående kommentar til Region Midt.Er det den udvikling vi ønsker og stiltiende billiger?Med venlig hilsenKaj Sparle ChristensenKaj Sparle ChristensenPraktiserende læge, PhDForskningsenheden for Almen Praksis (Onsdag-Fredag)Institut for Folkesundhed, Aarhus UniversitetBartholins Allé 28000 Århus CE:[email protected]T: +45 89426031M: +45 22174325F: +45 86124788Lægerne Vennelystparken (Mandag-Tirsdag)Almen Praksis ved UniversitetetHøegh Guldbergs Gade 6A8000 Århus CT: +45 89423255F: +45 86156642H: http://person.au.dk/kasc@alm

Kære RegionsrådOphævelsen af samtaleydelsen i Region Midt kalder på en reaktion. Mig bekendt harbeslutningsgrundlaget ikke været til høring i de faglige miljøer og jeg er svært bekymret forkonsekvenserne af jeres beslutning i går.Med samtaleydelsen bliver den praktiserende læge honoreret for en halv times konsultation(svarende til tre ti minutters konsultationer). Samtaleydelsen har eksisteret siden 1995. Formåletmed ydelsen er at stimulere den praktiserende læge til at behandle stress, krisereaktioner, lettereangst og depression gennem kortvarige samtaleforløb. I løbet af 1 år tager cirka 3 procent afpatienterne i almen praksis imod en eller flere samtaler. Aktuelt tilbyder knap 30% af de

praktiserende læger kognitiv terapi, en samtaleform der er dokumenteret effektiv efter selv fåbehandlinger. Opsigelsen af aftalen er et brud med LEON princippet, at al behandling skal foregåpå laveste effektive omkostningsniveau. Med opsigelsen af aftalen sker der en radikal forringelseaf patienternes mulighed for en lige adgang til hurtig og kvalificeret hjælp på hele psykiatriområdet.De sandsynlige udfald af opsigelsen af samtaleydelsen er for mig at se følgende:1) Ingen besparelse på udgifterne til almen praksis. Der er rigeligt med andet arbejde i almenpraksis. Praktiserende læger går næppe hjem ½ time tidligere blot fordi samtaleydelsenfjernes.2) Svage patienter lades i stikken. Patienter som ikke har råd til at betale for behandling hospsykolog eller psykiater har intet uvisiteret tilbud længere.3) Flere patienter medicineres unødigt med nervemedicin. Mindre tid til psykologiskbehandling må nødvendigvis medføre øget medicinering med tilsvarende bivirkninger.4) Flere patienter henvises til psykolog eller psykiater. Flere henvisninger medfører længereventelister, unødig lang sygemelding af patienterne og øgede udgifter til den langt dyrerespecialiserede behandling.5) Patienter med lette psykiske lidelser vil komme til at fylde op hos psykologerne og spærrevejen for dem, som har størst behov for hjælp.6) Praktiserende læger demoraliseres i forhold til andre initiativer på psykiatriområdet, fxprojekter omkring arbejdsfastholdelse, brug af kliniske vejledninger og efteruddannelse ikognitiv terapi.Summa summarum er der med opsigelsen af samtaleydelsen i almen praksis udsigt til øgetforskelsbehandling, dårligere behandling, og stigning i de samlede udgifter på social- ogsundhedsområdet.Hvis beslutningen er tænkt som et oplæg til de kommende overenskomstforhandlinger med PLO,synes jeg det er synd for patienterne.Med venlig hilsenKaj Sparle ChristensenPraktiserende læge, seniorforsker, ph.d.