SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 17/2-11 fra Danske Fysioterapeuter, vedrørende Supersygehuse

Nye supersygehuse skal komme rigtigt fra startLandet over er der supersygehuse på vej. Det er ikke alene fornuftigt men og-så visionært, at der nu sættes skub på fornyelsen af de fysiske rammer forsundhedsvæsenet. Desværre er der allerede nu opstået en kløft mellem visionog virkelighed:Fremtidens supersygehuse skal ikke alene kunne levere traditionel behandlingaf verdensklasse, men de skal også være de nye fysisk aktive sygehuse. Detvil sige, at indretningen skal understøtte, at både patienter og personale fårmulighed for fysisk aktivitet i både forebyggelses- og behandlingsmæssigtperspektiv.Men fysisk aktivitet kræver plads, og derfor bliver visionerne presset af øko-nomien. I Aarhus er der en risiko for, at det nye – og endnu ubyggede univer-sitetssygehus – fra første dag bliver tvunget til at bruge penge på at leje loka-ler ude i byen, fordi der ikke er sat plads af fra begyndelsen.Vi vedlægger et uddrag af fagbladet Fysioterapeuten om udfordringerne i Aar-hus og opfordrer udvalgets medlemmer til at engagere sig i problemstillingen,inden de øvrige supersygehuse kommer i samme situation.Dato:17. februar 2011E-mail:[email protected]/aso@fysio.dkTlf. direkte:+45 33 41 46 35

et skullevære så godt…Da regionsformand Bent Hansen ioktober 2009 tog det første spade-stik til Det Ny Universitetshospital i Skejby(DNU), var de store ord i brug. Der blev taltom hospitalsbyggeri ”i verdensklasse” oghospitalsbehandling ”på højeste niveau”.På tegnebrættet lå en hel hospitalsby,hvor funktionerne fra det tidligere ÅrhusKommunehospital, Århus Amtssygehus ogMarselisborg Hospital skulle smelte sam-men med det nuværende hospital i Skejby.Nybyggeriet ville blive på i alt 232.000 m2,og budgettet var på 9,3 millioner kroner.Det var dengang. Da regionens ansøg-ning havnede på regeringens bord, blevden straks sendt retur med en beskedom, at anlægsbudgettet skulle ned på 6,4milliarder, før regeringen overhovedet villekigge på det.Derfor ser det DNU, arkitekterne nu eri gang med, noget anderledes ud end detoprindelige. I forbindelse med nybyggeri erpenge lig med kvadratmetre, og samlet harder skulle skæres 15.000 m2væk for at fådet nye budget til at hænge sammen.Ikke mindst terapiområdet har måttetholde for. Fagbladet har mødt ledendeergoterapeut Helle Kruuse-Andersen,Århus Sygehus, og overfysioterapeut DorritPind, Skejby, til en snak om de konsekven-ser, de mener, det vil få, at der er skåret såkraftigt i arealet – konsekvenser for bådedet terapeutiske arbejde med patienten ogkonsekvenser for de ansatte.

kvinde-barn, hjerte-lunge-kar, hoved-neu-ro, onkologi, abdominal og inflammation.I det oprindelige udkast til DNU rådedeterapiområdet over i alt 5235 m2. Det varambitiøst, men hverken utopisk eller urea-listisk, mener Dorrit Pind. Hensigten var, atder skulle kunne gives terapi i alle de fagligefællesskaber på fire niveauer: På senge-stuer, på den enkelte afdeling, i ambulato-rier og i et centralt træningshus med bl.a.bassin, ganglaboratorium og træningsfaci-liteter, hvor også sygehusets ansatte skullekunne træne.Træningshuset røg ud som noget af detførste, da der skulle skæres i kvadratme-trene, men siden er også en del hel del afde kvadratmetre, terapien skulle råde overi de faglige fællesskaber beskåret. Detbetyder blandt andet, at der bliver gået påkompromis med det nærhedsprincip, der eren central del af visionen for DNU, idet derprimært vil være terapienheder i tre af desyv blokke: Akut, kvinde-barn og hjerte-lunge-kar. Når patienter fra andre blokkehar brug for ergoterapi eller fysioterapi, skalbehandlingen foregå på sengestuen elleri opholdsrum. Alternativt skal patientenud på en længere tur på op til 15 minuttersvarighed, for at komme til lokaler indrettettil behandling og træning.Holdtræning, der kræver mere plads end48 m2, vil slet ikke kunne finde sted påhospitalets matrikel, og bassintræning vilhøre fortiden til, når DNU tages i brug.Med de planer, der foreligger i øjeblikket,kommer ergoterapi og fysioterapi i alt til atråde over 2046 m2. Det er knap halvdelen afdet areal, terapierne samlet set råder over idag på de tre matrikler, hvor der i alt er 200terapeuter ansat.

LEJE UDE I BYEN ELLERÆNDRE SNITFLADERPå spørgsmålet om, hvordan det kan ladesig gøre at give den nødvendige ergotera-peutiske og fysioterapeutiske udredning,diagnosticering og behandling inden forDNU’s rammer, svarer Helle Kruuse-Ander-sen, at det bliver vanskeligt og kommer tilat kræve nytænkning ”Og der vil være ting,vi gør i dag, som vi ikke vil kunne gøre frem-over. Når vi ikke kan varetage holdtræningfor større hold, er spørgsmålet, om vi skalleje lokaler ude i byen, eller om snitfladernetil den tid vil have ændret sig, så det erblevet en kommunal opgave”.De hold, det drejer sig om, er eksempel-vis hjerterehabilitering, cancer mammae,osteoporoseskole og KOL.Og pladsproblemerne vil også vise sig påsengeafsnittene, mener Dorrit Pind. I dennye del af DNU vil alle patienter få enestuer,hvor en del af den terapeutiske aktivitetkan foregå, men i den del af sygehuset,der kommer til at bo i Skejbys nuværendebygninger, er der ikke enestuer.Terapeuterne er ikke de eneste, der harfået deres kvadratmetre beskåret - langt

fra - men omfanget springer i øjnene. HelleKruuse-Andersen mener, at det til delsskyldes, at de, der træffer beslutningerneikke ved tilstrækkeligt om, hvilken opgaveterapeuterne løser.”Vi taler meget om lokaler til træning, menterapeuternes arbejde på et akut hospital idag drejer sig jo næsten mere om diagno-sticering, udredning og behandling i tætsamarbejde med læger og sygeplejersker.Det giver ikke nogen mening, hvis ikkedet kan foregå i fysisk nærhed af hinan-den. Hvis en idrætspatient kommer ind iambulatoriet, skal idrætsterapeuten haveet lokale ved siden af lægen, hvor man kanundersøge og ultralydsskanne, stille endiagnose, vejlede patienten og udarbejdeen genoptræningsplan i tæt samarbejdemed lægen. Så kan det ikke nytte noget, atpatienten skal flytte sig et andet sted hen,fordi det er dér, vi tilfældigvis har et lokale”,siger Helle Kruuse-Andersen, der stærktbeklager, at der kun bliver terapienheder itre af de faglige fællesskaber.”Den blok med flest terapeutfagligeydelser overhovedet er den akutte blok (in-deholdende al ortopædkirurgi og endokrin

ANDRE VIL SKÆVE TIL SKEJBYDer er planlagt renovering af eksisterende og bygning af nyesygehuse over hele landet, herunder bygning af fem nye storesåkaldt supersygehuse. Endnu er der langt igen, før de førstepatienter kan lægge sig i sengene på supersygehusene, derikke ventes færdige før om mindst 10 år. De konkrete planer forudformningen begrænser sig mere eller mindre til krydser på demarker, hvor politikerne har valgt, at sygehusene skal ligge, ogførst et godt stykke forude venter arkitekternes konkrete bud påde fysiske rammer.DNU er således et hestehoved foran de andre byggerier, hvisplanlæggere derfor næppe vil kunne undgå at skæve hertil. DorritPind og Helle Kruuse-Andersen er derfor bekymrede for, om detmeget beskedne areal til ergoterapi og fysioterapi på DNU kom-mer til at danne præcedens for disponeringen af de nye sygehuse.Det er derfor, de stiller op til interview – ikke fordi de tror, at detvil bringe de mistede kvadratmetre tilbage til DNU.z

dgangspunktet for etableringenaf DNU ser ud tilat være, at de kliniske afdelinger flytter med alt,hvad de har i bagagen inklusive medarbejdere ogorganisering. Men for terapiernes vedkommende er situa-tionen uafklaret i forhold til, om terapeuterne i de fagligefællesskaber vil kunne beholde en central faglig ledelse,fortæller overfysioterapeut Dorrit Pind. ”Vi arbejder for enmeget gennemprøvet model med central ledelse og decen-tral faglig funktion. Modellen sikrer en rationel og fleksibeldaglig forsyning af terapeutfaglige ydelser, uanset dedaglige ændringer i bemanding. En organisering, der ogsåunderstøtter fagligheden, kompetenceudvikling og forsk-ning, fordi der er skabt et miljø hvor den kritiske masseer stor nok til både forsyningssikkerhed, kvalitetssikringog udvikling. Det er så vigtigt at terapeutområdet huskesbåde med plads, ressourcer, videndeling og samarbejde. Forpatienternes skyld og for kvalitetens skyld. Det er vel ogsådet, der ligger i at have faglige fællesskaber”.En central ledelse er nødvendig, mener også ledendeterapeut Helle Kruuse-Andersen. ”Vi har den udfordring,at det jo ikke er fysioterapi og ergoterapi, der er i fokus pået akut hospital. Folk kommer her ikke primært for at blivegenoptrænet eller rehabiliteret, men vi er en vigtig del afpatienternes udredning og behandling. Vi er bekymredefor, om vores bidrag til patientforløbene vil være for letat skære væk, hvis vi ikke er forankrede på et strategiskledelsesniveau. Ét er selvfølgelig, hvad det betyder forvores fag, men noget andet er, hvor meget mening detgiver for den enkelte patient at blive opereret i knæet, hvisder ikke følger vejledning og genoptræning bagefter”, sigerKruuse-Andersen. Hun tilføjer, at hvis terapeuterne ikkeer med ledelsesmæssigt, kan de heller ikke være med foreksempel til at dagsordensætte, hvorvidt man skal tilbydespecifik træning i stedet for at operere, eller være med tilimplementering af Kræftplan 3 på det samlede hospital..En central ledelse forhindrer ikke et tæt samarbejde medde tværfaglige samarbejdspartnere decentralt, under-streger hun. ”Vi skal være - og er - meget tæt forank-rede decentralt i vores patientbehandling og med vorestværfaglige samarbejdspartnere i klinikken. Det sammegælder vedrørende forskning. Men vi skal have noget, dersamler ergoterapi og fysioterapi og understøtter den fællesfaglige udvikling i ydelserne”.

ra begyndelsen har”Det fysisk aktive hospital” været en be-tydningsfuld del af visionen for Det Ny Universitetshospital iSkejby, DNU. Det betyder, at indretningen skal understøtte,at både patienter og personale får mulighed for fysisk aktivitet ibåde forebyggelses- og behandlingsmæssigt perspektiv.Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne fik opgaven med atbeskrive, hvordan fysisk aktivitet kunne tænkes ind i alle niveauer:Til de ambulante og de indlagte, i den indendørs arkitektur og iudenomsarealerne. Det resulterede i en ambitiøs rapport, men iden efterfølgende fase og det store slag om kvadratmetrene er destore visioner blevet svækket, fortæller ledende ergoterapeut påÅrhus Sygehus, Helle Kruuse-Andersen. ”Ingen har rigtigt tagetansvar for det fysisk aktive hospital, men vi har nu fået i opdrag,at det er os terapeuter, der skal arbejde videre med, hvordan denvision kan fastholdes. For den er der stadig, men det ser ikke udtil, at der er hverken kvadratmetre eller økonomi til at understøttevisionen. Mulighederne for at tænke det fysisk aktive hospital ind ibyggeriet bliver mindre og mindre, jo mindre areal og økonomi, derer til rådighed”.

DET FYSISK AKTIVE SYGEHUSI 2004 udgav Netværk af Forebyggende Sygehuse rapporten ”Detfysisk aktive sygehus”. Netværket er i mellemtiden blevet nedlagt,men principperne lever endnu. Heldigvis, for de er langt fra uaktu-elle, tværtimod, mener professor, dr. med. Bente Klarlund Peder-sen, der i sin tid var medforfatter til rapporten.”Rapportens anbefalinger er endnu mere aktuelle i dag, fordiman er blevet mere opmærksom på, at selv det at være fysiskinaktiv i en kortere periode, som det er tilfældet i forbindelse meden sygehusindlæggelse, har store negative konsekvenser. Er mansengeliggende drejer det sig om ned til få dage”, understreger hun.Trods de seks år, rapporten om ”Det fysisk aktive sygehus” harpå bagen, og de mange mange ord, der i mellemtiden er sagt ogskrevet om betydningen af fysisk aktivitet og sundhedsfremmegenerelt, mener Bente Klarlund Pedersen ikke, at tankegangenendnu er så implementeret, at man kan regne med, at nyt sygehus-byggeri nødvendigvis vil tage tilstrækkeligt hensyn til mulighedenfor at være fysisk aktiv under indlæggelsen.”Jeg tror, at på det kommunale niveau, virker tankegangen ikkeså fjern, men på sygehusene har man stadig en mere klassiskindgang til specialerne og har ikke den brede approach til patienten,der er nødvendig, når man taler sundhedsfremme”.Bente Klarlund Pedersens ønske for fremtidens sygehusvæsenog de nye supersygehuse er, at sundhed og forebyggelse for alvorfår lov at flytte med ind. Dog vil hun gerne have bredt budskabetud, så det sundhedsfremmende ikke kun omfatter fysisk aktivitet,

men alle de såkaldte KRAM-faktorer, dvs. kost, rygning, alkohol ogmotion.”En indlæggelse er en fantastisk anledning til at rådgive om elleriværksætte tiltag omkring sundhedsfremme”, mener Bente KlarlundPedersen. Det handler om langt mere end de fysiske rammer, mende er ikke desto mindre vigtige, understreger hun.”Det stiller krav til omgivelserne, at man signalerer, at man læg-ger vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har sagt det før,men jeg siger det gerne igen: Når patienter indlægges i dag, bliver dealt for ofte lagt i en seng med en klokkesnor bundet til sengegærdetog med et fjernsyn placeret for enden af sengen. Sygehusene skalindbyde til, at man holder sig i gang, at man går rundt, og at mankan komme til at træne - med eller uden supervision, afhængigt afhvad man fejler”.z

FAKTA OM DE NYE SYGEHUSEOver de kommende 10 årskal der bruges 40 milliarder kro-ner på at etablere i alt godt 20 ”super-sygehuse”. I Aalborg,Gødstrup, Hillerød og Odense er der tale om bygning af heltnye sygehuse, og også sygehusene i Køge og Skejby bliverså godt som nye, selvom der i projekterne indgår alleredeeksisterende bygninger.Andre sygehuse gennemgår en omfattende modernise-ring og udvides i nogle tilfælde med nye bygninger, som foreksempel på Rigshospitalet, hvor der skal udbygges for 1,85mia. kr., mens Herlev Hospital udbygges for 2,25 mia. kr.Projekterne finansieres af staten og regionernei fællesskab.

SÅDAN LØD ANBEFALINGERNE”Indretningen af sygehuset har stor betydning for både patienter og personale. Det har således stor betydning, hvordan de fysi-ske og psykiske rammer er, når det gælder om at motivere til fysisk aktivitet.I forhold til patienten er det vigtigt, at sygehusetslokaler, personale, udsmykning, møbler og det totale indtryk af de enkelte afdelinger udstråler ’et rask miljø’ og ikke hospita-lisering.Det er desuden vigtigt, at sygehuset og de enkelte afdelinger har et udseende og en indretning, der signalerer,at sundhed er knyttet til fysisk aktivitet.Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver gode muligheder for, at patienterne kan være fysisk aktive. Desuden bør patienterneom muligt have eget tøj/træningstøj på, som indikation af at træning, og fysisk aktivitet er højt prioriteret og en del af behand-lingen. For nogle patienter betyder det, at de kun bør være i deres seng/på sengestuen om natten”.Ifølge rapporten betyder dette, at opholdsarealerne bør have en højere prioritet, for eksempel flere opholdsstuer, aktivitetsrumog udendørs omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet.Kilde: Det fysisk aktive sygehus, Netværk af forebyggende sygehuse. 2004