SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 171: Invitation til en hørring af 15/2-11, fra LGBT og Trans-Danmark, vedrørende transkønnede

Høringen vil - foruden deltagelse af politikere og repræsentanter fra institutioner med relevans forområdet - have et panel med deltagelse af repræsentanter fra de transpolitiske foreninger: LGBTDanmark og Trans-Danmark samt en repræsentant fra hver af de europæiske paraplyorganisationerTGEU og ILGA-Europe.Høringen vil blive styret af Erik Hansen fra LGBT Danmark og Irene Haffher fra Trans-Danmark.Tid og sted:Landstingssalen, Christiansborg, 1216, København K.Mandag den 14. marts 2011 kl. 12.30 - 17.00.Man går/kører ind over Marmorbroen, forbi ridebanen og helt ind i inderste slotsgård og til højre.Der er 2 handicapbåse lige foran indgangen.Tilmelding:Af sikkerhedshensyn er tilmelding til høringen nødvendig og sker tilSekretæren for Trans-DanmarkIrene Haffher97997701haffner26(Æ>msn.comBaggrundKommunikation er godt. Endnu bedre er kommunikation, når man er til stede og hører, hvadhinanden har at sige. Så her er en invitation til at mødes, høre og bidrage. I England har man anslåetantallet af transkønnede til ca. 1 - 2 % af befolkningen, så følger vi den engelske udregning, leverder i Danmark minimum 50.000, der i større eller mindre grad lever med en kønsopfattelse, deradskiller sig fra den mest gængse. Internationalt har Danmark i de sidste år oplevet, at de lande, vinormalt sammenligner os med, overhaler os med reformer for transkønnede borgere. Eksempelviskan nævnes en højesteretsdom i Sverige, som fastslog, at retten til at vælge eget navn var etpersonligt og frit valg. En nylig højesteretsdom i Tyskland har fastslået, at kravet om kirurgiskændring (kastration, sterilisation) af kroppen for at opnå ændret kønsstatus strider imod den tyskeforfatning. Sverige har gennemført 219 kønsskifteoperationer i perioden 2005-2009.1 samme

Side 3 af 5.periode har Danmark gennemført 24. Flere Europæiske lande støtter transorganisationeme i deresarbejde for bedre vilkår med store beløb. I Danmark er foreningerne slet ikke på finansloven.Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg var i Danmark i 2009 ogafleverede den såkaldte Hammarberg-rapport om forholdene for de transkønnede i Europa.Rapporten indeholdt 12 punkter med anbefalinger til, hvordan medlemslandene sikrer detranskønnedes grundlæggende menneskerettigheder, og Danmark opfylder til dels kun 3 afpunkterne.Programmet er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og behandling og II Juridisk kønsskifteog Kønsregistrering. I det efterfølgende skal baggrunden herfor belyses som et udgangspunkt forselve høringen.I Sygdom og kønsskifte - Baggrundsnoter1) Skal Danmark fastholde transseksualitet og kønsidentitetsforstyrrelser på listen over sygdommeog helbredsproblemer?Som bekendt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) underrevision. I den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationerrejst debat om hvorvidt transkønnede fortsat skal betragtes som lidende af en identitetsforstyrrelse(psykiatrisk regi), om de skal diagnosticeres som havende et fysisk problem (kromosomal ellerhormonel afvigelse) eller helt fjernes fra diagnosesystememe. Høringen vil belyse såvelsundhedsfaglige som transpolitiske synspunkter herpå, samt forholde sig til debehandlingsrelaterede konsekvenser af de forskellige muligheder.2) Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringeraf deres krop?Ud fra en betragtning om, at transkønnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser signaturligt spørgsmålet, hvorvidt en decideret psykiatrisk udredning er nødvendig ud over atkonstatere at personen ikke lider af en psykisk sygdom. På denne baggrund kunne den transkønnedeselv tage vare på sit eget liv og sit kønsskifte og omfanget heraf. Et hovedformål med forløbet erangiveligt, at sikre at den transkønnede kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte, men ilitteratur og kliniske erfaringer beskrives det, at bevidstheden om, at der er tale om etlængerevarende observationsforløb forud for tilladelsen til kønskorrigerende ændringer af kroppenfører til, at de transkønnede bevidst tilbageholder oplysninger og forsøger at fremstille sig selv ioverensstemmelse med de forventninger, de mener, terapeuten har til dem? Vil en afskaffelse ellerafkortning af vurderingen forud for kønskorrektion i virkeligheden føre til mere velreflekteredebeslutninger og bedre forberedte transkønnede?3) Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af de transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?I samfundet er det en udbredt opfattelse at kønnet og kroppen hænger uløseligt sammen, og detfører til et stort fokus på de kropslige ændringer i forbindelse med kønskorrektion, hvilketeksempelvis udtrykkes i de nuværende krav til anerkendelse af ændring af kønsstatus. Hvordan kande professionelle bedst støtte den transkønnedes erkendelses- og udviklingsproces således, at deropnås praktisk erfaring fra livet i det ønskede køn med henblik på at gøre den transkønnede i standtil at overskue konsekvenserne af en kønskorrektion?

Side 4 af 5.II Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål - Baggrundsnoter1) Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?Efter gældende vejledning er der opstillet en række kirurgiske krav til en person, der ønsker atændre kønsstatus også juridisk. I forlængelse heraf kan man undre sig over vejledningens titel ("Omkastration i forbindelse med kønsskifte.") når kastration i sig selv efter vejledningen ikke ertilstrækkeligt til anerkendelse af et kønsskifte? Hvorfor er det i øvrigt muligt at blive anerkendt sommand uden at ændre sine eksterne genitalier, når det samme ikke er tilfældet med hensyn tilanerkendelse som kvinde?Tilladelse af civilretsligt kønsskifte uden krav om foregående kirurgi vil gavne de transkønnede, dersenere ønsker kirurgi, idet de som del af processen lever i en længere periode i deres ønskede kønforud for de kirurgiske ændringer. Ligeledes vil det være en stor lettelse for den store gruppe afmennesker, som lever som et andet køn end deres biologisk tildelte, uden at de ønsker at ændre påkroppen.2) Daglige kønsbestemte registreringera) Der kan i denne forbindelse peges på problemer i forbindelse med:Personnummeret, som er den registrering, der mest tydeligt fastholder transkønnede i deresbiologiske og ofte uønskede køn. Det er afslørende trods den ydre fremtoning og særdelesafslørende i en lang række situationer.b) Registrering af F, M eller X i pas. Mange finder den nuværende ordning med samtaler påSexologisk Klinik for både bureaukratisk og for omkostningstung i forhold til den nytte et X kangøre i en tid med øget sikkerhedskrav. Kan beslutningen om et X i passet gøres nemmere og meresmidig og ubureaukratisk end flere samtaler hos en psykiater (i København)?c) Fornavn, der svarer til det opfattede køn. Navneloven tillader et modsatkønnet fornavn sommellemnavn, men ikke som fornavn. Navnet er en del af den personlige identitet og selvopfattelse,og der er personer, som trods deres levevis, ustandseligt 'fremviser' et navn, som angiver et køn, deikke lever som.Er det rimeligt at der skal foretages en psykiatrisk vurdering for valg af fornavn, der svarer til detkøn man lever i, og som kan være modsat det biologiske køn?3) Trænger vi til en revision af den generelle registrering af køn i Danmark? Som det er i dag, er derkun 2 muligheder - Mand/Kvinde. Ved f.eks. deltagelse i kommunalvalg eller folketingsvalg vilbegge rubrikker i og for sig være forkerte hvis en transkønnet stiller op til valg, hvilket fleretranskønnede har prøvet. Det samme gør sig gældende for biologisk interkønnede, hvis eksistens påden måde usynliggøres. Ved registreringer i øvrigt -fra køb af flybilletter til deltagelse iundersøgelser - er der kun disse 2 muligheder, hvilket skaber vanskelige og ofte pinlige situationerfor dem, der opfatter sig som et andet køn end det medfødte eller ikke føler de passer i en af de tokategorier.

Side 5 af 5.4) - Er indsatsen mod hadforbrydelser god nok?. De transkønnede er i skudlinien når det gælderfordomme, hadforbrydelser og diskrimination. Er vi gode nok til oplysning om de transkønnede?Virker lovene, og får vi registreret hvomår der foregår hadforbrydelser mod transkønnede.Medvirker staten til at fastholde fordomme når den konsekvent nævner de transkønnede som enseksuel minoritet i lovene om netop diskrimination?5) Vi foreslår nedsættelse af et kontakt-udvalg/transpolitisk udvalg så der fremover kan holdeskontakt imellem politikere, institutioner og de transpolitiske foreninger. Minimum med et møde omåret, således at vi fremover kan finde løsninger, der gavner et fremtidigt samarbejde imellemparterne.Høringen ønsker at belyse ovenstående problemstillinger og deres sundhedsfaglige ogsociale/samfundsmæssige begrundelser og forholde sig til konsekvenserne af en liberalisering afkravene til fordel for et mere frit kønsvalg.LGBT Danmark og Trans-Danmark har ønsket denne høring som et led i bestræbelserne på, atbelyse de forhold, som gør sig gældende i dagens Danmark for en minoritet, som stadig lever mednogle betingelser, der gør hverdagen til en unødigt svær opgave for mange. Vi ønsker at få kontakttil relevante institutioner og politikere og indgå i en konstruktiv dialog, der kan klarlægge ogeventuelt fjerne nogle af de væsentligste hindringer for en forbedret livskvalitet for denne gruppe afborgere.Vi vil geme i forlængelse af denne høring fremlægge et forslag om at nedsætte et transpolitiskudvalg med deltagelse af relevante personer på området.Vi har brug for jeres mening og opfordrer til at møde op til denne historiske høring.Med venlig hilsen LGBT-Danmark og Trans-DanmarkJvene, åaffaviTilmelding er nødvendig af hensyn til sikkerhedsreglerne på Christiansborg og sker tilSekretæren for Trans-DanmarkIrene Haffherhaffner26(a)/msn.com