SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast forslag til lov om ændring af sundhedsloven(sundheds-it)

1.I§ 42 a, stk. 1,ændres ”og sygehusansatte tandlæger” til: ”, tandlæger, jor-demødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter,radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence”.2.I§ 42 a, stk. 1, indsættes som2. pkt.:”Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre sund-hedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af pati-enter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.”.3.I§ 42 a, stk. 2,ogstk. 3, 1.pkt.,ændres ”i stk. 1 nævnte” til: ”af stk. 1 omfat-tede”.4.I§ 42 a, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”i stk. 1 nævnt” til: ”af stk. 1 omfattet”.5.I§ 42 a, stk. 5, 1. pkt.,ændres ”Læger og sygehusansatte tandlæger” til:”Sundhedspersoner omfattet af stk. 1”.6.I§ 42 a, stk. 6,ændres ”læger og sygehusansatte tandlæger” til: ”sundheds-personer omfattet af stk. 1”.7.I§ 45, 1. pkt.,indsættes efter ”kan”: ”og skal efter anmodning”.8.§ 193 aaffattes således:”§193 a.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroniske patientjour-naler og krav til anvendelsen af standarder.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at priva-te sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1.”

Kommunal og regional adgang til offentlige registre til brug for tilrettelæggel-se og planlægning af indsatsen på sundhedsområdet”10.§ 297affattes således:”§297.Til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den regionale indsats påsundhedsområdet kan regionsrådene efter regler fastsat i medfør af stk. 3, ind-hente og behandle oplysninger fra offentlige registre om patienters modtagelseaf sundhedsydelser.Stk. 2.Til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den kommunale indsatspå sundhedsområdet kan kommunalbestyrelserne efter regler fastsat i medføraf stk. 3, indhente og behandle oplysninger fra offentlige registre om patientersmodtagelse af sundhedsydelser.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om,hvilke registre og personoplysninger kommunalbestyrelserne og regionsrådenekan få adgang til efter stk. 1 og 2, samt om behandlingen af disse oplysninger.”§2Loven træder i kraft den 1. juni 2011.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget1. Hovedindhold2. Forslagene2.1. Udvidelse af personkredsen, der kan indhente elektroniske helbredsoplys-ninger2.1.1. Gældende ret2.1.2. Baggrund og praktiske erfaringer2.1.3. Overvejelser og forslag2.1.3.1. Behov for udvidelse2.1.3.2. Datasikkerhed2.1.3.3. Afgrænsning af personkreds2.1.4. Ændring af værdispringsreglen2.1.4.1. Gældende ret2.1.4.2 Overvejelser og forslag2.1.5. Øvrige ændringer2.1.5.1. Indhentning med patientens samtykke2.1.5.2. Overvejelser og forslag2.1.6. Forholdet til persondataretten2.2. Præcisering af retten til oplysning om en afdød patients sygdomsforløb,dødsårsag ogdødsmåde2.2.1. Gældende ret2.2.1. Overvejelser og lovforslag2.3. Krav til it-anvendelsen på private sygehuse m.v.2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser2.3.3. Lovforslag2.4. Kommunal og regional adgang til personoplysninger i offentlige registre tilbrug for tilrettelæggelse og planlægning af indsatsen på sundhedsområdet2.4.1. Gældende ret2.4.2. Dataadgang2.4.2.1. Kommunernes dataadgang via eSundhed2.4.2.2. Regionernes dataadgang via eSundhed2.4.2.3. Regionernes adgang til kommunale data2.4.3. Begrænsninger i adgangen til data2.4.3.1. Eksempler på begrænsninger i kommunernes dataadgang2.4.3.2. Eksempler på begrænsninger i regionernes dataadgang fraeSundhed2.4.4. Overvejelser2.4.4.1. Om udvidelse af kommunernes dataadgang2.4.4.2. Om udvidelse af regionernes dataadgang2.4.5. Lovforslag3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser

1. HovedindholdMed dette lovforslag forslår regeringen en række initiativer til at øge anvendelsenaf IT i sundhedsvæsenet, som udspringer af regeringens IT-vision. En øget IT-anvendelse vil styrke vidensdelingen og således understøtte sammenhængendepatientforløb, høj kvalitet i behandlingen og patientsikkerhed, herunder, at alle re-levante oplysninger til brug for udredning, behandling og pleje m.v. er tilgængeligepå sygehuset, i akutberedskabet, hos den praktiserende læge og i den kommunalehjemmepleje m.v.Sundheds-IT-systemer er under forsat udvikling og udbygning bl.a. til sammen-hængende kliniske IT-arbejdspladser, der understøtter sundhedspersonalets ogsundhedsmyndighedernes daglige arbejde gennem vidensdeling. Lovforslaget skalbidrage til at nyttiggøre disse og mange IT-initiativer, som både staten, regionerneog kommunerne løbende har iværksat for at opnå sammenhængende patientfor-løb, høj kvalitet i behandlingen og patientsikkerhed på tværs af sektorer, og somogså har båret frugt. Langt de fleste patienter er således tilfredse med deres be-handling.Men patienternes forventninger stiger i takt med den teknologiske udvikling og ud-viklingen af behandlingsmuligheder. Som patient har man en forventning om, atder er sammenhæng mellem diagnostik, behandling, genoptræning og rehabilite-ring, uanset at en del heraf foregår i praksissektoren, og en anden del foregår påsygehuset eller i kommunen. Og man forventer en høj behandlingskvalitet og pati-entsikkerhed. I normalsituationen vil man i forbindelse med indlæggelse gerne op-leve, at personalet på sygehuset har en opdateret viden fra praktiserende læge ogkommune. Hvis man flyttes fra det lokale sygehus til et universitetshospital ogeventuelt tilbage igen, forventer man, at sundhedspersonalet på de to sygehusehar adgang til opdaterede oplysninger om den behandling, man har fået det andetsted. Og ved udskrivning forventer man, at den praktiserende læge og kommunener informeret om ens tilstand, så de kan tage over, når der er behov for det.Det er rimelige forventninger til sundhedsvæsenet, men de forudsætter en højgrad af vidensdeling bl.a. via kliniske informationssystemer, som kan give sund-hedspersonalet et højt og opdateret vidensniveau om den enkelte patients aktuellebehandling. Og de forudsætter høj en grad af vidensdeling mellem kommuner ogregioner bl.a. via adgange til data om hinandens sundhedsydelser til borgerne, somkan skabe grundlag for en optimeret tilrettelæggelse og planlægning af indsatsenpå sundhedsområdet med henblik på at styrke det indbyrdes samarbejde om ind-satsen for sammenhængende patientforløb, høj behandlingskvalitet og patientsik-kerhed på tværs af sektorer.

Regeringens forslag bygger videre på de mange IT-initiativer, som er iværksat isundhedsvæsenet, og som er forankret i den Nationale strategi for digitalisering afsundhedsvæsenet 2008 - 2012.Der kan i den forbindelse eksempelvis peges på etableringen af Det Fælles Medi-cinkort (FMK) og Nationalt Patientindeks. FMK-programmet indeholder oplysningerom patientens aktuelle medicinering. Medicinoplysningerne i FMK skal være til-gængelige i alle dele af sundhedsvæsenet – i første omgang blandt praktiserendelæger og på sygehuse, og senere følger bl.a. kommunerne, herunder hjemmeple-jen. FMK gøres tilgængeligt i den enkelte praktiserende læges praksissystem og isygehusenes elektroniske patientjournalsystemer (EPJ), hvorved FMK gøres til enintegreret del af det anvendte journalsystem. Formålet med FMK-programmet er atøge behandlingskvaliteten og patientsikkerheden, herunder ved sektorovergange,og effektivisere arbejdsgange og dermed spare ressourcer til (sygehus)behandling.For Nationalt Patientindeks forventes tilsvarende positive effekter som for FMK.Første version af Nationalt Patientindeks er lanceret på sundhed.dk i form af ”Mitsundhedsoverblik”. Her kan borgerne i dag få oplysninger om sygehuskontakter,nyere journalnotater fra sygehusene, medicin udskrevet de seneste to år, stillingta-gen til spørgsmål om organdonation og livsforlængende behandling (livstestamen-te), status på laboratorieprøver bestilt af lægen og kontaktoplysninger til egen læ-ge.I aftalen om regionernes økonomi i 2011 er det aftalt, at FMK skal være udrullet isamtlige regioner inden udgangen af 2011. Det er endvidere aftalt, at der indenudgangen af 2011 skal være etableret en 2. version af Nationalt Patientindeks, somløbende skal udbygges med flere oplysninger om patienten, fx vaccinationsoplys-ninger og billeddiagnostiske oplysninger i et fællesregionalt billedarkiv.Parallelt med disse tværsektorielle it-initiativer arbejdes der på regionalt niveaubl.a. med at sammenlægge de forskellige elektroniske patientjournaler, der skalbidrage til at lette sundhedspersonalets anvendelse af it i dagligdagen. Derudoverhar regionerne indgået et fællesregionalt samarbejde i Regionernes Sundheds-ITorganisation (RSI) med henblik på at styrke koordination af udviklingen inden forsundheds-it i regionerne og fællesregionalt indkøb af it-løsninger, hvor det er me-ningsfyldt. Regionerne vil desuden inden udgangen af 2012 udbrede alle MedComstandarder på alle regionernes sygehuse. MedCom standarderne muliggør elektro-nisk udveksling af informationer mellem praktiserende læger og de øvrige aktører isundhedsvæsenet. Vigtige patientoplysninger i henvisnings- og udskrivningsbreve,laboratoriesvar formidles i dag ved hjælp af. MedCom standarderne.I aftalen om regionernes økonomi for 2011 og sundheds-it aftalen er der aftalt enny organisatorisk struktur, hvor den samlede sundheds-it udvikling koordineres ogprioriteres på nationalt niveau. Den nye organisering skal sikre en klar arbejdsde-ling, sammenhæng og fremdrift i forhold til politisk aftalte mål og milepæle. Ar-bejdsdelingen indebærer bl.a., at staten fastsætter nationale standarder, udmønterprioriterede tværgående initiativer og arbejder målrettet på, at it-udviklingen sker ioverensstemmelse med it-strategien for sundhedsvæsenet og en sammenhængen-de data- og it-arkitektur. For at understøtte indenrigs- og sundhedsministeren i

dette arbejde er der nedsat en national bestyrelse for sundheds-it med repræsen-tanter fra regionerne, KL og staten, som skal rådgive ministeren.De centrale sundhedsmyndigheder har endvidere opbygget forskellige datakanaler,fx eSundhed, Sundhedskvalitet.dk, Sundhedsdata.sst.dk, Sundhedsstyrelsens Elek-troniske Indberetningssystem til indsamling, bearbejdning og formidling af oplys-ninger på sundhedsområdet. Oplysningerne anvendes bl.a. til planlægning, styringog evaluering af produktion og forebyggelsesindsats på sundhedsområdet. De cen-trale sundhedsmyndigheder arbejder løbende på at (videre-)udvikle datakanaler tilindsamling, bearbejdning og formidling af oplysninger på sundhedsområdet. Her-udover har de enkelte kommuner oprettet kommunale omsorgsjournaler, som in-deholder data om de ydelser, deres borgeres har modtaget, fx genoptræning oghjemmesygepleje.Med afsæt bl.a. i det allerede etablerede vidensdelingsfundament foreslår regerin-gen med dette lovforslag en række yderligere initiativer til øget vidensdeling, hvisoverordnede og klare formål er at opfylde patienternes forventninger til sammen-hængende behandlingsforløb, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed på tværsaf sektorer.Regeringen foreslår herunder at udvide kredsen af sundhedspersoner med adgangtil opdaterede elektroniske patientoplysninger og at give sundhedsmyndighedernestyrkede planlægnings- og styringsværktøjer ved at udvide regionernes og kom-munernes adgang til persondata om de sundhedsydelser borgerne modtager samtved at fastsætte krav til it-anvendelsen for private sygehuse.Med henblik på at øge patientsikkerheden, understøtte en hensigtsmæssig tilrette-læggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet samt forbedre muligheden for opga-veglidning foreslår regeringen, at alle tandlæger samt jordemødre, sygeplejersker,sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer, og ambulancebe-handlere med særlig kompetence sidestilles med læger og sygehusansatte tandlæ-ger i forhold til mulighederne for at kunne indhente elektroniske helbredsoplysnin-ger om patienterne.Med lovforslaget udvides således den kreds af sundhedspersoner, som i fornødentomfang kan indhente såvel historiske som aktuelle elektroniske helbredsoplysnin-ger om patienterne, når dette er nødvendigt i forbindelse med aktuel patientbe-handling. Endvidere foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren adgangtil at fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virk-somhed deltager i patientbehandling, under samme forudsætninger skal kunneindhente helbredsoplysninger elektronisk.I tilknytning til, at adgangen til at indhente oplysninger i forbindelse med aktuelbehandling udvides, foreslås adgangen efter den såkaldte værdispringsregel til atindhente helbredsoplysninger m.v. i andre tilfælde uden patientens samtykke lige-ledes udvidet til den samme kreds af sundhedspersoner.Tillige foreslås adgangen til med patientens samtykke at indhente elektroniske hel-bredsoplysninger m.v. udvidet til den samme kreds af sundhedspersoner.

Endelig præciseres reglerne om sundhedspersoners adgang og pligt til, når deranmodes herom, at videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb,dødsårsag og dødsmåde til afdødes efterladte nærmeste pårørende, afdødes al-ment praktiserende læge og den læge, som havde afdøde i behandling.Regionerne og kommunerne løser sundhedsopgaver på tværs af sektorerne, og forat øge sammenhængen i løsningen af disse opgaver, er der brug for gennemsigtig-hed og viden om de sundhedsydelser, de hver især tilbyder borgerne. På dennebaggrund og med det formål at understøtte sammenhængende patientforløb, højbehandlingskvalitet og patientsikkerhed foreslår regeringen at forbedre kommuner-nes og regionernes muligheder for vidensdeling gennem en udvidelse af deres ad-gang til persondata om hinandens sundhedsydelser til borgerne.Det foreslås som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at kommunernegives adgang til data på personniveau fra nærmere bestemte offentlige registre omsundhedsydelser, borgerne har modtaget af andre kommuner og af regioner. Detforeslås tillige, at regionerne gives en parallel adgang til disse data. Dette vil opti-mere både kommunernes og regionernes mulighed for at tilrettelægge og plan-lægge deres indsats på sundhedsområdet og styrke det indbyrdes samarbejde omindsatsen på tværs af sektorer.Privathospitalers private patienter får indimellem behov for opfølgende behandling,herunder reoperation på et offentligt sygehus. Af hensyn til patientsikkerheden ogtil at patienten kan få en hurtig og kvalificeret opfølgende behandling, er det afvæsentlig betydning - og i nogle tilfælde af afgørende betydning - at det offentligesygehus hurtigt og enkelt kan tilgå elektroniske journaloplysninger om patientensbehandling på det private sygehus. Derfor foreslår regeringen, at indenrigs- ogsundhedsministerens adgang til at fastsætte krav og bindende standarder for it-anvendelsen efter sundhedsloven, udvides til også at omfatte private sygehuse ogklinikker m.v., hvor de leverer privatfinansierede sundhedsydelser.

2.1 Udvidelse af personkredsen, der kan indhente elektroniske helbredsoplysninger2.1.1. Gældende retSundhedslovens §§ 42 a-c blev vedtaget med lov nr. 431 af 8. maj 2007 om æn-dring af sundhedsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2007. Til grund for vedta-gelsen lå lovforslag nr. 50 (senere nr. 50 B) fremsat af den daværende indenrigs-og sundhedsminister.I § 42 a, stk. 1-4, er der fastsat regler om sundhedspersoners adgang til at indhen-te elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med aktuel patientbehandling.Efter § 42 a, stk. 1, kan læger og sygehusansatte tandlæger ved opslag i elektroni-ske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsfor-hold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når dette er nød-vendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Det følger af § 42 a, stk. 2, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusan-satte tandlæger ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den på-gældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behand-ling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyt-tet, i fornødent omfang kan indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuelbehandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patien-ten.Det fremgår af § 42 a, stk. 3, at andre sundhedspersoner end læger og sygehus-ansatte tandlæger, som er ansat på behandlingssteder med elektroniske systemer,der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågæl-dende behandlingssted, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang kanindhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødven-digt i forbindelse med aktuel behandling af patienter. Dette gælder dog ikke, hvisbehandlingsstedet har en læge eller sygehusansat tandlæge ansat. Bestemmelsenomfatter dermed visse steder inden for sygehusvæsenet, hvor der føres sundheds-faglige optegnelser i egne, afgrænsede elektroniske systemer, og hvor hverkenlæger eller sygehusansatte tandlæger er involveret i behandling eller pleje. Det kanf.eks. være hos en psykolog, kiropraktor, privatpraktiserende tandlæge, fodtera-peut eller lignende eller plejehjemsvirksomhed eller hjemmepleje, der indebærersundhedsfaglige optegnelser.I medfør af § 42 a, stk. 4, kan ledelsen på et behandlingssted give tilladelse til, atenkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende be-handlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. En sådantilladelse kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretageopslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver,vedkommende er beskæftiget med. Beslutningen skal fremgå af en datasikkerheds-instruks for behandlingsstedet. Det er endvidere et krav efter bestemmelsen, atsådanne beslutninger skal gøres offentligt tilgængelige.Reglerne i § 42 a, stk. 1-4, giver adgang til indhentning af oplysninger uden patien-tens samtykke. Patienten kan til enhver tid frabede sig, at der indhentes oplysnin-ger efter § 42 a, stk. 1-4, jf. § 42 a, stk. 7, ligesom patienten forudsættes informe-ret om sin ret til at frabede sig en sådan indhentning. En sådan information kanenten gives direkte af den pågældende sundhedsperson eller i mere generel form,f.eks. som skriftligt patientinformationsmateriale i form af brochurer eller andenskriftlig vejledning, i forbindelse med, at patienten giver informeret samtykke tilselve behandlingen.Det er efter § 42 a, stk. 1-4, en fælles betingelse, at den elektroniske indhentningalene må foretages i fornødent omfang. Heri ligger, at sundhedspersonen kun måforetage opslag i de konkrete oplysninger, som sundhedspersonen vurderer, at derer et fagligt behov for at gøre sig bekendt med. Det er herudover et fælles krav, atdet er nødvendigt for sundhedspersonen i forbindelse med den aktuelle behandlingaf patienten at få adgang til den enkelte konkrete oplysning. Det er dog ikke enforudsætning, at sundhedspersonen på forhånd har konstateret, at oplysningen ernødvendig for den aktuelle behandling af patienten. Dette skyldes, at den pågæl-dende sundhedsperson oftest først vil kunne konstatere oplysningernes relevans ognødvendighed, når vedkommende har gjort sig bekendt med disse.

Efter bestemmelsen i § 42 a, stk. 1, kan læger og sygehusansatte tandlæger gøresig bekendt med såvel historiske som aktuelle helbredsoplysninger m.v.For andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger gælder detderimod efter § 42 a, stk. 2, at de alene må foretage indhentning af oplysninger,der omhandler aktuel behandling. Ved oplysninger om aktuel behandling forståsoplysninger registreret eller indhentet efter et bestemt tidspunkt, f.eks. indlæggel-sesdatoen eller datoen for iværksættelsen af et ambulant forløb. Ved genindlæg-gelser inden for en kortere periode for samme helbredsproblem, hvor indlæggel-serne må betragtes som en del af et sammenhængende behandlingsforløb, vil op-lysninger om de tidligere indlæggelser ligeledes være oplysninger om aktuel be-handling. En sundhedsperson, der foretager opslag i elektroniske systemer efter §42 a, stk. 2, må således foretage en vurdering af, om de elektroniske helbredsop-lysninger, der søges indhentet, vil være oplysninger om aktuel behandling. Oplys-ninger, som efter patientens indlæggelse på behandlingsstedet, er registreret ellerindhentet på en anden afdeling eller et andet afsnit om den aktuelle behandling påbehandlingsstedet, vil også være omfattet af begrebet aktuelle oplysninger. Det vilsige, at en sundhedsperson, der arbejder på et kirurgisk sengeafsnit, efter be-stemmelsen vil have adgang til de aktuelle oplysninger, der efter patientens ind-læggelse er registreret om patienten på operations- og anæstesiafdelingen, til brugfor sundhedspersonens aktuelle behandling. Sundhedspersoner på et sygehus harsåledes adgang til de nødvendige aktuelle, men ikke historiske, data om en patient,hvis der er behov herfor i forbindelse med behandling af en patient.Adgangen for andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger tilelektronisk at foretage indhentning af helbredsoplysninger m.v. er yderligere be-grænset. Det er tillige et krav, at de elektroniske systemer, hvori disse sundheds-personer indhenter patientens helbredsoplysninger m.v., er teknisk begrænset forde pågældende sundhedspersoner til de patienter, som er i behandling på sammebehandlingsenhed, som sundhedspersonen er tilknyttet. Der stilles således et ud-trykkeligt krav om organisatorisk tilknytning mellem sundhedsperson og patient,ligesom der stilles krav om, at denne tilknytning afspejles i den pågældende sund-hedspersons systemtekniske adgang. Kravet om organisatorisk tilknytning indebæ-rer således, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlægeralene må tildeles teknisk adgang til oplysninger om patienter, som er indlagt eller iambulant behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sund-hedsperson er tilknyttet. Ved udtrykket behandlingsenhed forstås i den forbindelsesygehus, sygehusafdeling, afsnit, klinik eller lignende, idet kravet om organisatorisktilknytning datasikkerhedsmæssigt skal administreres så snævert, som det er fag-ligt muligt.De gældende regler i sundhedsloven indebærer, at direkte opslag i elektroniskesystemer på historiske data er forbeholdt læger, og på sygehuse tillige tandlæger,jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 1, samt sundhedspersoner, der af ledelsen på be-handlingsstedet gives tilladelse hertil, jf. § 42 a, stk. 4. Såfremt en anden sund-hedsperson end en læge eller en sygehusansat tandlæge, der ikke af ledelsen påbehandlingsstedet har fået tilladelse hertil, konkret har behov for historiske data,må den pågældende således anmode en sundhedsperson omfattet af § 42 a, stk.1, om at videregive de pågældende oplysninger efter de gældende videregivelses-

2.1.2. Baggrund og praktiske erfaringerDen daværende indenrigs- og sundhedsminister gav i forbindelse med behandlin-gen af lovforslag nr. L 50 B om ændring af sundhedsloven (it-anvendelse i sund-hedsvæsenet og elektroniske helbredsoplysninger) tilsagn om, når der var skabterfaringsgrundlag for anvendelse af reglerne i sundhedslovens §§ 42 a-c, at udar-bejde en redegørelse herom til Folketinget som grundlag for en vurdering af, omde retlige rammer bør justeres. Der henvises til Folketingstidende 2006-2007, til-læg B, spalte 1592.Den 23. september 2010 oversendte indenrigs- og sundhedsministeren i overens-stemmelse hermed en redegørelse til Folketingets Sundhedsudvalg, jf. SUU alm.del bilag 511 (Folketingsåret 2009-10). Denne redegørelse omhandler blandt andeterfaringerne med lovreglerne fra 2007 om indhentning af elektroniske helbredsop-lysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter. Et udkast til redegørelsenhavde forinden været i høring hos relevante myndigheder samt fag- og interesse-organisationer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde i forbindelse med udarbejdelsen af rede-gørelsen drøftet de praktiske erfaringer med lovbestemmelserne med repræsentan-ter for Danske Regioner, KL, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer,Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Brancheforeningen forPrivathospitaler og Klinikker samt Sundhedsstyrelsen. Endvidere havde DigitalSundhed bidraget med sine synspunkter.De praktiske erfaringer viser, at elektroniske patientjournaler i dag er et afgørenderedskab til at skabe større kvalitet i patientbehandlingen og er et af de vigtigstearbejdsredskaber for sundhedspersonalet. En patient vil ofte i forbindelse med enbehandling blive behandlet af flere forskellige sundhedspersoner, som hver især iden elektroniske patientjournal vil journalføre de relevante oplysninger. Lægen el-ler den sygehusansatte tandlæge får derfor ved et opslag i den elektroniske pati-entjournal et samlet overblik over en patients nuværende og tidligere sygdomsfor-løb og dermed et optimalt udgangspunkt for at behandle patienten. Den elektroni-ske patientjournal danner følgelig informationsgrundlaget for behandlinger indenfor sundhedsvæsenet, og sundhedspersonens kendskab til indholdet i patientjour-nalerne er og vil også fremover være en afgørende faktor for at kunne behandlepatienten ud fra de mest optimale vilkår.Grundlæggende har der blandt regionerne været enighed om, at patienterne i me-get vid udstrækning forventer, at sundhedspersonalet i fornødent omfang delerinformationer om den pågældendes helbred. Det er således meget få patienter,som ønsker at udnytte deres ret til at frabede sig indhentning af elektroniske hel-bredsoplysninger efter sundhedslovens § 42 a, stk. 7.Det blev fra regionernes og flere organisationers side gjort gældende, at realiteteni dag er, at de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper samarbejder tværfag-

ligt i teams, hvor det opleves som en uforståelig, besværlig og unødig barriere –også i forhold til ønsket om at fremme muligheden for opgaveglidning – at adgan-gen til at indhente oplysninger, der er nødvendige for behandlingen, men som ikkenødvendigvis omhandler den aktuelle behandling, om en patients helbredsforholdm.v. er forbeholdt læger og sygehusansatte tandlæger. Der var en generel forstå-else for, at sundhedspersonale, der aktivt deltager i patientbehandlingen, skal haveadgang til aktuelle såvel som historiske oplysninger om helbredsoplysninger m.v.,når det er nødvendigt i en aktuel behandlingssituation. Der har således fra relevan-te myndigheder samt fag- og interesseorganisationer været en bred opbakning tilen udvidelse af personkredsen i § 42 a, stk. 1.Det skal i den forbindelse nævnes, at det herudover på det foreliggende grundlagkan konstateres, at muligheden efter § 42 a, stk. 4, for ledelsen på et behandlings-sted til at tildele enkelte eller grupper af sundhedspersoner adgang til elektroniskindhentning i samme omfang som efter § 42 a, stk. 1, ikke i større omfang er ble-vet udnyttet.For så vidt angår spørgsmålet om oplysningernes fortrolighed bemærkes, at det imedfør af persondatalovens § 41, stk. 3, påhviler såvel offentlige som private da-taansvarlige og databehandlere at træffe de fornødne tekniske og organisatoriskesikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab,misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. De offentlige dataansvarligehar endvidere i medfør af § 19 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15.juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, sombehandles for den offentlige forvaltning (den såkaldte sikkerhedsbekendtgørelse),pligt til at foretage logning (maskinel registrering) af, hvem der har foretaget op-slag i en patients elektroniske patientjournal, samt hvornår opslaget er foretaget.Danske Regioner har i den forbindelse oplyst, at alle regioner i overensstemmelsehermed foretager logning af opslagene på de elektroniske patientjournaler, ligesomdet formodes, at stikprøvekontrol er en fast del af regionernes sikkerhedsforan-staltninger, hvilket tillige bekræftes af enkelte af regionernes selvstændige bidragtil den ovennævnte redegørelse, som indenrigs- og sundhedsministeren sendte tilFolketingets Sundhedsudvalg den 23. september 2010. Hertil kommer, at patientenved aktindsigt kan få udleveret oplysninger om, hvem der har indhentet elektroni-ske helbredsoplysninger om vedkommende. Via funktionen ”min log” på hjemmesi-den www.sundhed.dk ved brug af digital signatur eller NemID kan patienten desu-den i nogen grad efterse, hvem der har foretaget opslag i blandt andet den elek-troniske patientjournal samt Den Personlige Elektroniske Medicinprofil.

2.1.3.2. DatasikkerhedRegeringen finder anledning til, som tilkendegivet af Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet i ovennævnte redegørelse til Folketingets Sundhedsudvalg, at overveje enundersøgelse af behovet og de økonomiske muligheder for at udnytte bemyndigel-sen i sundhedslovens § 42 c, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om private da-taansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag ien patients elektroniske patientjournal, samt om loggens indhold, opbevaring ogsletning. Baggrunden herfor er, at det med hensyn til private dataansvarlige indenfor sundhedsområdet i praksis alene er private sygehuse, der til Datatilsynet skalforetage anmeldelse af samt søge om tilladelse til behandling af oplysninger omhelbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens §§ 48-50. Datatilsynet kan derforalene i forhold til private sygehuse stille et vilkår om logning, hvilket Datatilsynet ipraksis har gjort i forbindelse med de tilladelser, Datatilsynet har givet til privatesygehuse. Regeringen vil tilsvarende overveje en undersøgelse af behovet og deøkonomiske muligheder for at fastsætte nærmere regler om patientens elektroni-ske adgang til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem derhar foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tids-punkt opslagene er foretaget, jf. sundhedslovens § 42 c, stk. 2.På baggrund af de praktiske erfaringer m.v. samt tilkendegivelserne fra regionerneer det regeringens vurdering, at der i tilstrækkeligt omfang enten allerede giveseller vil blive givet systematisk information – enten skriftligt ved indkaldel-se/indlæggelse eller elektronisk – til patienterne om deres ret efter § 42 a, stk. 7,til at frabede sig indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse medpatientbehandling.Det er herudover regeringens vurdering, at der med de gældende regler i datalov-givningen og den eksisterende elektroniske kontrol af misbrug og uberettigede op-slag, jf. afsnit 2.1.2. er skabt et tilstrækkeligt værn om fortroligheden – også veden udvidelse af personkredsen i sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

I den udstrækning, det er fagligt nødvendigt i forbindelse med aktuel patientbe-handling, bør det med henblik på at forbedre patientsikkerheden gennem at under-støtte en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet væ-re tilladt for sundhedspersonen at indhente patientens historiske og aktuelle, elek-troniske helbredsoplysninger samt patientens medicinoplysninger.Det bemærkes herved, at adgangen til at foretage opslag i Lægemiddelstyrelsenselektroniske register over patienters medicinoplysninger med virkning fra 1. juni2010 er udvidet ved lov nr. 534 af 26. maj 2010 om ændring af sundhedsloven. Udover læger, som allerede havde adgang til at foretage opslag, må tandlæger, jor-demødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter ogplejehjemsassistenter, som aktuelt har en patient i behandling, således nu ogsåforetage opslag i Lægemiddelstyrelsens elektroniske register, når det er nødvendigtfor behandlingen, jf. sundhedslovens § 157, stk. 3. Det samme gælder under vissebetingelser sygehusansatte farmaceuter og farmakonomer, der efter udpegning afsygehusledelsen foretager medicingennemgang eller -afstemning, jf. sundhedslo-vens § 157, stk. 4. Herudover har apotekere og apotekspersonale ved lovændrin-gen fået adgang til at foretage opslag i Lægemiddelstyrelsens elektroniske register,når medicinbrugeren har givet mundtlig eller skriftligt samtykke hertil, jf. sundheds-lovens § 157, stk. 6. Endvidere fik indenrigs- og sundhedsministeren ved lovæn-dringen adgang til at fastsætte regler om, at andre personer, der som led i dereserhverv udleverer medicin til en patient eller håndterer medicinoplysninger, kan fåadgang til de oplysninger, der er registreret om patienten i Lægemiddelstyrelsensregister, når det er nødvendigt, jf. sundhedslovens § 157, stk. 5.Der er således ved vurderingen af, hvilke grupper af sundhedspersoner, som skalomfattes af den foreslåede ændring af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, blandt andetlagt vægt på, at det ikke findes hensigtsmæssigt at tillade visse grupper af sund-hedspersoner at indhente elektroniske helbredsoplysninger i videre omfang endmedicinoplysninger eller omvendt, medmindre de konkrete omstændigheder tilsigerdet. Hertil kommer, at de i forslaget nævnte grupper typisk er de grupper af auto-riserede sundhedspersoner, som en patient vil komme i kontakt med i sygehusvæ-senet, uanset hvilken form for behandling den pågældende gennemgår, ligesomdisse grupper typisk har et reelt fagligt behov for information om patientens syg-doms- og behandlingshistorik.Ikke-sygehusansatte tandlægers behov for at indhente elektroniske helbredsoplys-ninger om patienter vil typisk allerede være dækket af § 42 a, stk. 3, idet den en-kelte tandlægepraksis ofte fører sit eget elektroniske patientjournalsystem. Det kandog ikke udelukkes, at tandlæger generelt – i det omfang de har adgang hertil –også kan have et sundhedsfagligt velbegrundet behov for at indhente de nævnteoplysninger i andre elektroniske systemer end de i stk. 3 nævnte. Hertil kommer, atder fremover vil kunne opstå situationer, hvor privatpraktiserende tandlæger til-knyttes de såkaldte sundhedshuse sammen med andre sundhedsfaglige grupper,og de dertil knyttede sundhedspersoner deler samme elektroniske patientjournalsy-stem. Med henblik på at sikre alle tandlæger det optimale udgangspunkt for be-handling af patienter sidestilles alle andre tandlæger således med sygehusansattetandlæger i forhold til adgangen til at indhente helbredsoplysninger m.v. i elektro-niske systemer efter § 42 a, stk. 1.

Jordemødre kan selvstændigt foretage operative indgreb såsom episiotomi (udvi-delse af fødselsvejen) og behandling med visse former for receptpligtig medicin, ogder er herved tale om behandlinger, der – udover læger – alene må varetages afjordemødre. Da denne gruppe har en selvstændig behandlingskompetence, findesdet hensigtsmæssigt i forhold til jordemødres virksomhedsområde, at jordemødreogså får adgang til patientens historiske elektroniske helbredsoplysninger under dei loven givne forudsætninger.Behandling af patienter foretages i meget vid udstrækning af læger og sygeplejer-sker, og sygeplejerskernes centrale opgaver er derfor sygepleje i bred forstand,herunder af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende sombehandlende, rehabiliterende som lindrende karakter. Der er således tale om engruppe af sundhedspersoner, der sammen med lægerne har det bredeste fagom-råde og den bredeste opgavesammensætning. Det er baggrunden for, at sygeple-jersker bør sidestilles med læger i forhold til indhentning af patientens historiskehelbredsoplysninger.Sundhedsplejerskerne varetager ligeledes en bred vifte af opgaver særligt i forholdtil mindreåriges udvikling og trivsel, herunder funktionsundersøgelser, overvågningaf børn og unges sundhed, undersøgelse, opsporing og vejledning omkring børnmed særlige behov samt varetagelse af ind og udskolingsundersøgelser i denkommunale skolesundhedstjeneste, hvorfor denne gruppe ligeledes må antages atkunne have et reelt behov for at kunne foretage elektroniske opslag i sådanne pa-tienters historiske såvel som aktuelle helbredsoplysninger m.v. I forhold til social-og sundhedsassistenter skal det nævnes, at denne gruppe af sundhedspersoner ihospitalsregi varetager selvstændige pleje- og behandlingsopgaver (efter delegati-on) som eksempelvis medicingivning. I den primære sundhedssektor såsom pleje-institutioner og i hjemmeplejen varetager social- og sundhedsassistenterne selv-stændigt en væsentlig del af pleje- og behandlingsopgaverne, ligesom de også va-retager koordinerende og administrative opgaver i forhold til patient/klient kontak-ten. Social- og sundhedsassistenter kan i forhold til behovet for at indhente elek-troniske journaloplysninger derfor ligestilles med sygeplejersker.Særligt for radiografer bemærkes, at det i det daglige meget ofte er relevant fordenne gruppe af sundhedspersoner at have adgang til at indhente aktuelle og hi-storiske elektroniske journaloplysninger, da de i stort omfang får delegeret opgaverfra radiologerne. Det er desuden til gavn for behandlingen af patienten, at radio-grafer direkte kan indhente sådanne oplysninger inden udførelse af kontrastunder-søgelser med henblik på at udelukke, at en sådan undersøgelse er kontraindiceretpå grund af en anden sygdom. Et andet eksempel er oplysninger om metal i krop-pen inden en MR-scanning. En sådan adgang vil i øvrigt være naturlig som led iden almindelige vurdering af, om en radiologisk undersøgelse er nødvendig.For så vidt angår ambulancebehandlere med særlig kompetence, der som led i de-res virksomhed deltager i patientbehandling, bemærkes, at denne gruppe ligeledeshar et behov for at få adgang til de oplysninger, der er registeret om patienten, nårdette er nødvendigt for behandlingen i den præhospitale indsats. Det bemærkes, atambulancebehandlere med særlig kompetence ikke er autoriserede sundhedsper-soner, men udfører en række sundhedsfaglige opgaver efter lægelig delegation,herunder intravenøs indgivelse af medicin i forbindelse med hjertestopbehandling

samt intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) vedsmerter, hvorfor de i denne sammenhæng er sundhedspersoner i sundhedslovensforstand, jf. lovens § 6. Det vil typisk være i forbindelse med udførelsen af disseopgaver efter lægelig delegation, at en ambulancebehandler med særlig kompe-tence vil have behov for at indhente historiske elektroniske patientoplysninger. Detkan dog ikke udelukkes, at det ved behandlingen af den enkelte patient kan opståsituationer, hvor det er hensigtsmæssigt, at en ambulancebehandler med særligkompetence uden delegation i forbindelse med den indledende behandling på etulykkessted og/eller under transport frem til relevant behandlingssted har adgangtil den enkelte patients aktuelle og historiske helbredsoplysninger ved hjælp af deteknologiske hjælpemidler, herunder elektronisk udstyr i ambulancen, der kan log-ge sig på det pågældende behandlingssteds elektroniske patientjournalsystem.Det bemærkes, at det til enhver tid konkret skal vurderes af sundhedspersonen,om adgang til patientens helbredsoplysninger i det enkelte tilfælde er nødvendigfor den pågældendes aktuelle behandling af patienten.Særligt i forhold til sygehusydelser har regeringen lagt vægt på, at der fra regio-nernes og flere organisationers side er givet udtryk for, at der for andre grupper afsundhedspersoner er et stærkt behov for at kunne foretage sådanne opslag på ligefod med læger og sygehusansatte tandlæger. Regeringen har endvidere lagt vægtpå, at det er den generelle opfattelse blandt de organisationer, der har været ind-draget i udarbejdelsen af redegørelsen om indhentning af elektroniske helbredsop-lysninger, at en udvidet adgang også bør omfatte andre faggrupper såsom jorde-mødre og social- og sundhedsassistenter.For så vidt angår de grupper af sundhedspersoner, som ikke omfattes af udvidel-sen, bemærkes, at disse grupper vil kunne indhente elektroniske oplysninger omen patients historiske helbredsoplysninger, i det omfang de pågældende sundheds-personers patientbehandling foregår på behandlingssteder med elektroniske sy-stemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på detpågældende behandlingssted, jf. § 42 a, stk. 3, eller i det omfang behandlingsste-dets ledelse beslutter at give tilladelse til at foretage opslag i elektroniske systemerom en patients historiske helbredsoplysninger m.v., jf. § 42 a, stk. 4, jf. stk. 1.Det foreslås dog, at indenrigs- og sundhedsministeren af hensyn til smidigheden itilrettelæggelsen af patientbehandlingen skal have adgang til at fastsætte reglerom, at andre persongrupper, der som led i deres virksomhed deltager i patientbe-handling, under samme forudsætninger ligeledes skal kunne indhente helbredsop-lysninger elektronisk, jf. lovforslagets§ 1, nr. 2.

under en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen ellerandre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner, der af behandlingsstedetsledelse er meddelt tilladelse til at foretage opslag i elektroniske systemer omfattetaf stk. 1, jf. § 42 a, stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersonerved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted,sundhedspersonen er ansat.Der er tale om en såkaldt værdispringsregel, hvorefter der kan ses bort fra kravetom aktuel patientbehandling i stk. 1 og 2, i det omfang indhentningen er nødven-dig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hen-syn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sund-hedspersonen eller andre patienter.Hensigten med værdispringsreglen er først og fremmest, at læger og sygehusan-satte tandlæger kan foretage elektronisk indhentning af oplysninger om en patient,når dette er nødvendigt til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andrepatienter. Bestemmelsen er f.eks. relevant i tilfælde, hvor lægen eller den syge-husansatte tandlæge gør sig bekendt med specifikke helbredsoplysninger om entidligere patient, som har haft en sammenlignelig helbredstilstand, til brug for di-agnosticeringen af en anden patient, som sundhedspersonen aktuelt har i behand-ling. Det vil kunne være nødvendigt og væsentligt at indhente sådanne oplysningerom sammenlignelige tilfælde eksempelvis i tilfælde af sjældent forekommende,alvorlige sygdomme.Bestemmelsen kan herudover eksempelvis være relevant i situationer, hvor en per-son er blevet udsat for smitte (f.eks. ved at have fået en stikskade) fra en person,som formodes at have en alvorlig smitsom sygdom. Hvis indhentning af helbreds-oplysninger m.v. om den smittebærende person er nødvendig med henblik på be-handling af den smittede, og den registrerede patient ikke giver samtykke eller ikkeumiddelbart kan findes, kan der ske indhentning efter bestemmelsen.Herunder kan nævnes, at det efter omstændighederne kan være nødvendigt afhensyn til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse at indhente hel-bredsoplysninger m.v. i tilfælde, hvor en læges eller sygehusansat tandlæges ind-hentning er nødvendig i forbindelse med en tvangsmæssig behandling af en patientefter epidemilovgivningen. Der henvises til lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foran-staltninger mod smitsomme sygdomme som senest ændret ved lov nr. 538 af 8.juni 2006.

I forlængelse af forslaget om udvidelse af personkredsen i § 42 a, stk. 1, foreslåsværdispringsreglen i sundhedslovens § 42 a, stk. 5, derfor ligeledes ændret såle-des, at alle tandlæger samt jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, soci-al- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kom-petence også sidestilles med læger og sygehusansatte tandlæger i forhold til mu-lighederne for at kunne indhente elektroniske helbredsoplysninger, hvis indhent-ningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse elleraf væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sineinteresser, sundhedspersonen eller andre patienter, jf. lovforslagets§ 1, nr. 5.

2.1.5. Øvrige ændringer2.1.5.1. Indhentning med patientens samtykkeEfter § 42 a, stk. 6, kan læger og sygehusansatte ved opslag i elektroniske syste-mer indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private for-hold og andre fortrolige oplysninger, uanset at dette ikke er fornødent i forbindelsemed aktuel behandling af patienten eller til berettiget varetagelse af en åbenbaralmen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen ellerandre patienter, hvis blot patienten giver sit samtykke hertil.Det følger af § 42 b, at samtykke efter § 42 a, stk. 6, kan være mundtligt ellerskriftligt og skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Deter endvidere et krav, at samtykket indføres i patientjournalen.

2.1.6. Forholdet til persondatarettenDet fremgår af artikel 8, stk. 3, i persondatadirektivet, at en række nærmere an-givne følsomme oplysninger, bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold, måbehandles, hvis behandlingen af oplysningerne er nødvendig med henblik på fore-byggende medicin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller for-valtning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysningerforetages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til den natio-nale lovgivning eller til regler, der er fastsat af kompetente nationale organer, hartavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavshedspligt. Bestemmel-sen i direktivets artikel 8, stk. 3, kræver ikke samtykke fra den registrerede (pati-enten). Bestemmelsen er implementeret med persondatalovens § 7, stk. 5.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at de foreslåede ændringer af sundheds-loven § 42 a er inden for rammerne af persondatadirektivets artikel 8, stk. 3. Detbemærkes hertil, at indhentning af oplysninger efter § 42 a, stk. 1-4, fortsat alenemå finde sted, når det er nødvendigt i forbindelse med en aktuel behandling afpatienten, og at behandlingen også efter den foreslåede udvidelse alene kan fore-tages af sundhedspersoner, som efter sundhedslovens regler er underlagt tavs-hedspligt. Indhentning af oplysninger efter værdispringsreglen i § 42 a, stk. 5, kantilsvarende efter den foreslåede udvidelse fortsat alene foretages til berettiget va-retagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,som gør indhentningen nødvendig, og fortsat alene foretages af sundhedspersoner,der efter sundhedslovens regler er underlagt tavshedspligt. Betingelserne for ind-hentning af oplysninger efter værdispringsreglen er i øvrigt uændrede, og indhent-ningen vil således som hidtil kunne ske inden for rammerne af persondatadirekti-vets artikel 8, stk. 3. Formålet med indhentningen af oplysninger efter værdi-springsreglen, jf. nærmere herom bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 5, lig-ger således fortsat inden for rammerne af persondatadirektivet, uanset at de op-lysninger, der indhentes efter værdispringsreglen, kan vedrøre en anden patientend den, der behandles.Indhentningen af oplysninger, der efter bestemmelserne alene må ske i fornødentomfang, ville endvidere kunne ske inden for rammerne af formålsbestemthedsprin-cippet i persondatalovens § 5, stk. 2, og persondatalovens §§ 6-8 og 11. Efter for-målsbestemthedsprincippet i persondatalovens § 5, stk. 2, jf. persondatadirektivetsartikel 6, stk. 1, litra b, skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivneog saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.

2.2. Præcisering af retten til oplysning om en afdød patients sygdomsforløb, døds-årsag og dødsmåde2.2.1. Gældende retEfter sundhedslovens § 45, 1. pkt., kan en sundhedsperson videregive oplysningerom en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærme-ste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdødei behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensy-net til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.I forbindelse med en konkret sag, som Folketingets Ombudsmand har behandletvedrørende fortolkningen af sundhedslovens § 45, tilkendegav Indenrigs- og Sund-hedsministeriet over for ombudsmanden, at det efter ministeriets opfattelse vedsundhedslovens § 45 er forudsat, at bestemmelsen under de nævnte betingelsergiver afdødes nærmeste pårørende en ret til indsigt i oplysninger om afdødes syg-domsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Ministeriet tilkendegav samtidig, at de nær-meste pårørendes ret til indsigt i sådanne oplysninger, efter ministeriets opfattelsemodsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandledeoplysninger. Folketingets Ombudsmand var enig med ministeriet i denne retsopfat-telse.

Efter ministeriets opfattelse må det tilsvarende antages, at der efter sundhedslo-vens § 45 tilkommer afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havdeafdøde i behandling, en ret til under de nævnte betingelser at få indsigt i oplysnin-ger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.Det følger af sundhedslovens § 40, stk. 1, at en patient har krav på, at sundheds-personer iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarereller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold ogandre fortrolige oplysninger. Sundhedspersoners tavshedspligt gælder fortsat efterpatientens død, men det vil under de nævnte forudsætninger ofte være hensigts-mæssigt og velbegrundet at informere de nærmeste efterladte pårørende, afdødesalment praktiserende læge og eventuelt den læge, der havde afdøde i behandling,om den afdøde patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

2.2.2. Overvejelser og lovforslagI tilknytning til den konkrete sag hos Folketingets Ombudsmand tilkendegav Inden-rigs- og Sundhedsministeriet over for Folketingets Ombudsmand, at Indenrigs- ogSundhedsministeriet ville overveje at søge sundhedslovens § 45 præciseret. Rege-ringen finder det på baggrund af den konkrete sag ønskværdigt at præcisere be-stemmelsen om sundhedspersoners pligt til at videregive oplysninger til de nærme-ste efterladte pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, derhavde afdøde i behandling, om den afdøde patients sygdomsforløb, dødsårsag ogdødsmåde, når der fremsættes anmodning herom.Med lovforslaget præciseres det følgelig, at en sundhedsperson på anmodning afafdødes nærmeste pårørende har pligt til at videregive oplysning om den afdødessygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, i det omfang det ikke må antages at stri-de mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikketaler derimod.Med lovforslaget får sundhedspersonen en tilsvarende pligt til efter anmodning fraen afdød patients alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i be-handling, at videregive oplysning om den afdøde patients sygdomsforløb, dødsår-sag og dødsmåde. Der henvises til lovforslagets§ 1, nr. 7.

standarder for it-anvendelsen, herunder for elektroniske patientjournaler og krav tilgodkendelse af anvendelsen af standarder.Ministeren har ved udmøntning af denne bemyndigelse mulighed for at fremmeudviklingen og udbredelsen af elektroniske patientjournaler ved at understøtte ensamlet udviklingsindsats, en fælles it-arkitektur og elektroniske patientjournalløs-ninger gennem centralt fastsatte krav og standarder. Ministeren har desuden ad-gang til at fastsætte regler vedr. etablering af godkendelses- og styringsredskaber,således at it-projekter, der er relateret til udviklingen af den elektroniske patient-journal, skal godkendes eksempelvis i form af en certificering.Endvidere kan ministeren efter § 193 a, stk. 2, fastsætte regler om, at private sy-gehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til kravfastsat i medfør af § 193 a, stk. 1.Ministeren har endnu ikke benyttet disse bemyndigelser til at fastsætte nærmereregler.Ydelser på private sygehuse og klinikker m.v., der leveres i henhold til sundhedslo-ven, omfatter ydelser, der tilbydes og finansieres af regionerne eller kommunerneefter lovens regler. Det gælder fx patientbehandling på privathospitaler og klinikkerm.v. med aftaler med regionerne efter den udvidede fritvalgsordning, jf. sundheds-lovens § 87 samt patientbehandling på et privathospital med en udliciteringsaftalemed en region, jf. sundhedslovens § 76, stk. 2.Hjemlen til at fastsætte regler efter § 193 a, stk. 2, omfatter derimod ikke privatesygehuse, i det omfang de leverer ydelser, derikkeer omfattet af sundhedsloven,det vil sige sundhedsydelser, herunder udredning, behandling og efterbehandling,der er privat finansieret.

ske patientjournaler og krav til anvendelsen af standarder. Indenrigs- og sund-hedsministeren vil desuden efter forslagets stk. 2, som noget nyt kunne fastsætteregler om, at private sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til krav fastsat i med-før af stk. 1,ogsånår de leverer ydelser, somikkeleveres efter sundhedsloven.Det vil sige ydelser, der er privatfinansierede.Indenrigs- og sundhedsministeren vil med en sådan hjemmel kunne stille krav til it-anvendelsen på private sygehuse og klinikker, med henblik på at øge og lette til-gængeligheden af elektroniske journaloplysninger om deres behandling af privatpa-tienter for sundhedspersonalet på offentlige sygehuse m.v. (under iagttagelse afregler om videregivelse af helbredsoplysninger i sundhedslovens kapitel 9).Da læger på private sygehuse og klinikker m.v. i forvejen er pålagt samme journal-føringspligt som læger på offentlige sygehuse, vil de private sygehuse, klinikkerm.v. ikke med en udmøntning af denne hjemmel blive pålagt en yderligere byrdemed hensyn til journalisering.Der vil ved en udmøntning af hjemlen fx til fastsættelse af standarder for elektroni-ske journaler m.v., blive fastlagt rimelige overgangsordninger, så privathospitalerneog klinikkerne m.v. ikke får uforholdsmæssige byrder eller omkostninger derved.

2.4. Kommunal og regional adgang til personoplysninger i offentlige registre tilbrug for tilrettelæggelse og planlægning af indsatsen på sundhedsområdet2.4.1. Gældende retDet er fastlagt i sundhedslovens § 203 og § 204, at regionsråd og kommunalbesty-relserne i regionen skal samarbejde, herunder i sundhedskoordinationsudvalg omindsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sund-hedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-ne i regionen indgår i den forbindelse aftaler om varetagelsen af opgaver på sund-hedsområdet, jf. sundhedsloven § 205. Formålet er bl.a. at tilbyde patienternesammenhængende patientforløb, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed.Der er ikke i den gældende lovgivning fastsat en særlig adgang for kommunerne,til at få oplysninger fra offentlige registre på personniveau om de sundhedsydelser,som borgerne modtager i andre kommuner og på regionernes sygehuse, fx udred-ning, behandling og efterbehandling, herunder specialiseret genoptræning.Der er heller ikke i den gældende lovgivning fastsat en særlig adgang for regioner-ne, til at få oplysninger fra offentlige registre på personniveau om de sundheds-ydelser, borgere modtager af andre regioner og af kommunerne, fx forebyggendeydelser, fysioterapi, genoptræning, hjemmepleje, hjemmesygepleje, alkoholbe-handling og stofmisbrugsbehandling.

For at kunne imødekomme patienternes stigende forventninger til sammenhæn-gende behandlingsforløb og høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed på tværsaf sektorer, er det nødvendigt, at kommunerne og regionerne i højere grad delerderes viden om borgernes modtagelse af sundhedsydelser, så de kan optimere de-res tilrettelæggelse og planlægning af deres sundhedsindsatser, og skabe øgetsammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen og de kommunale sundheds-og plejeopgaver.De centrale sundhedsmyndigheder har forskellige datakanaler til vidensdeling fxformidlingsplatformen eSundhed til indsamling, bearbejdning og formidling af op-lysninger på sundhedsområdet, der indeholder oplysninger fra Landspatientregiste-ret, EOJ (kommunale omsorgsjournaler) og GES (Genoptræning Efter Sundhedslo-ven) m.m.De centrale sundhedsmyndigheders formidlingsplatform Sundhedskvalitet.dk for-midler desuden oplysninger om kvalitet til brug for bl.a. regionerne. Herudover harregioner og kommuner efter aftale mulighed for at modtage relevante data (bl.a.data fra Landspatientregisteret) fra de centrale sundhedsmyndigheder.Der er tale om dataadgange, der bl.a. skal understøtte kommunernes og regioner-nes muligheder for at tilrettelægge og planlægge sammenhængende patientforløb,høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed.Med en udvidet adgang til persondata fra disse datakilder om hinandens sundheds-ydelser vil kommuner og regioner i højere grad kunne afdække, om der inden foren nærmere defineret patientgruppe har været sammenhæng i de enkelte patien-ters behandlingsforløb på tværs af sektorer, herunder hvilke sundhedsydelser deenkelte patienter har modtaget af henholdsvis kommunen og i sygehusvæsenet ogomfanget, kvaliteten og patienternes udbytte heraf. Ved at afdække og sammen-ligne de individuelle behandlingsforløb inden for denne gruppe, hvilket forudsætteradgang til persondata, kan det fx vise sig, at nogle patienter klarer sig bedre endandre og har opnået bedre behandlingsresultater. Dette kan sammenholdes medhvilke ydelser og omfang og kvalitet af ydelser disse patienter har fået henholdsvisaf kommunen og sygehusvæsenet. Med en sådan afdækning af, hvorfor nogle pa-tienter klarer sig bedre end andre i gruppen, kan det mere entydigt og præcist af-gøres, om og hvor der i givet fald er behov for at ændre på sundhedstilbuddet iforhold til denne patientgruppe. Dermed er der skabt et forbedret grundlag forkommunens henholdsvis regionens tilpasning af sundhedsydelserne i forbindelsemed tilrettelæggelse og planlægningen af deres sundhedsindsats.Med en udvidet adgang til persondata vil kommunerne og regionerne også via dis-se datakilder kunne sammenligne, hvordan deres sundhedsindsats i forhold til ennærmere defineret gruppe af egne borgere virker sammenlignet med andre kom-muners henholdsvis regioners sundhedsindsats i forhold til deres borgere (efter entilsvarende gruppering). Sådan benchmarking kan danne grundlag for en tilpasningaf sundhedsindsatsen til gavn for borgerne.

Siden finansieringsreformen på sundhedsområdet trådte i kraft den 1. januar 2007videreformidles bl.a. opgørelserne af den kommunale (med)finansiering samt denbagvedliggende aktivitet via eSundhed.eSundhed stiller informationerpå ikke-personniveautil rådighed for kommunerneom den aktivitet på sygehuse m.v., der ligger til grund for de månedlige kommuna-le betalinger af medfinansiering af sygehusbehandling. Kommunerne bruger bl.a.denne information som grundlag for dialogen med regionerne om sundhedssamar-bejdet og til at kvalificere den kommunale sundhedsindsats.eSundhed indeholder også et delsystem, som giver mulighed for, at kommunerneuden at se personoplysninger kan afgrænse, koble og behandle data for efterføl-gende at udtrække disse på etaggregeret niveau (ikke-personniveau)til brug forplanlægning og analyse i kommunen. Herudover tillader systemet populationsaf-grænsninger. Således kan der eksempelvis isoleres udvalgte befolkningsgrupper afinteresse for og defineret af kommunen.Hele databearbejdningen og lagringen foregår hos de centrale sundhedsmyndighe-der inden for rammerne af eSundhed. Kommunerne kan herefter via systemet hen-te aggregerede resultater - men ikke resultater på personniveau.Kommunerne har endvidere adgang via eSundhed til oplysninger om regionalesundhedsydelserpå personniveaupå de områder, fx genoptræningsområdet, hvorkommunerne finansierer sundhedsydelserne fuldt ud.

2.4.3.1. Eksempler på begrænsninger i kommunernes dataadgangeSundhed og de andre centrale oplysningskilder løser ikke alle kommunale behovfor data.Kommunernes manglende adgang til data om sygehuskontakter på personniveaubetyder, at det ikke er muligt for kommunerne at binde disse kontakter sammen ipatientforløb fx på tværs a sektorer - sygehus, praksissektor, kommunal sektorm.v. Det begrænser kommunerne i deres arbejde med at skabe sammenhængmellem opgaverne i det regionale sundhedsvæsen og de kommunale sundheds- ogplejeopgaver og dermed også med at skabe sammenhængende patientforløb.Opgørelser over den kommunale indsats på sundhedsområdet har eksempelvis vist,at der mellem kommunerne findes relativt store variationer mht. borgernes vente-tid på genoptræning efter indlæggelse på sygehus. For kommuner, som ønsker atsikre deres borgere bedre og mere sammenhængene patientforløb, vil det værehensigtsmæssigt at kunne følge den enkelte patients vej i hele sundhedssystemet,for herved at kunne afdække, hvor der er uhensigtsmæssigheder (organisatoriskeeller behandlingsmæssige), som kan forklare forsinkelserne i forhold til opstart afgenoptræningsforløb. Et sådan overblik og mulighed for nærmere analyse og op-følgning vil kræve, at kommunerne har adgang til persondata om bl.a. sygehuskon-takter på personniveau.Kommunernes begrænsede analysemuligheder betyder, at der fx ikke i dag er mu-lighed for at supplere persondata i eSundhed om forebyggelige indlæggelser, somfald, lungebetændelse og blærebetændelse med kommunale data om hjemmesy-gepleje eller andre kommunale indsatser, som ikke indgår i eSundhed. Herved be-grænses kommunernes muligheder for at tilrettelægge den bedst mulige forebyg-gende og (kvalitets-)opfølgende indsats over for patienterne.Kommunerne kan i dag se, om der er sket en ændring i deres borgeres forbrug afregionale sundhedsydelser i forbindelse med en særlig kommunal indsats, fx pågenoptræningsområdet. Imidlertid kan kommunerne ikke fra eSundhed trækkedata ud om regionale sundhedsydelser på personniveau og derefter sammenholdedem med kommunale persondata. De kan derfor ikke se, om ændringen skyldes, atforbruget er faldet markant for enkelte personer, mens det har været uændret forde øvrige personer i målgruppen. Hermed begrænses kommunernes mulighederfor at evaluere effekten af kommunale sundhedsindsatser og sætte ind, hvor bor-gerne får mest gavn af det.

Regionerne har ikke i dag adgang til data om den kommunale aktivitet på sund-hedsområdet og er derfor afskåret fra at koble kommunale data, herunder på per-sonniveau, om fx genoptræning, hjemmehjælp og hjemmesygepleje med regionaledata om sygehusbehandling. Herved begrænses deres muligheder for bl.a. at fore-tage analyser af sammenhængen i patientbehandlingen på tværs af sektorernemed henblik på at forbedre den ved at finde frem til, hvilken fælles indsats dersamlet set giver den bedste effekt.Eksempelvis har regionerne ikke adgang til oplysninger om, i hvilket omfang detkommunale genoptræningsforløb er i overensstemmelse med det forløb, som erudarbejdet i genoptræningsplaner af regionen i forbindelse med udskrivninger frasygehus. Regionerne har dermed ingen mulighed for at tjekke, om nogle patienter”tabes” efter sygehusudskrivning i forhold til at modtage genoptræning, og de kanderfor ikke i fuldt omfang bidrage til forebyggelsen heraf.I forhold til kronikerindsatsen, fx i forhold til diabetes- og KOL-patienter, har regio-nerne ikke adgang til oplysninger om kommunernes tilbud, herunder på personni-veau, og derfor har regionerne kun begrænsede muligheder for at målrette denregionale indsats, så de kan tage over, hvor kommunens indsats ophører og for-bygge forebyggelige indlæggelser.

2.4.4. OvervejelserEfter sundhedsloven skal regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen sam-arbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhængmellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. I den forbindelse skal deindgå sundhedsaftaler på en række nærmere bestemte områder, og den fællessundhedsindsats skal koordineres i sundhedskoordinationsudvalgene. Samarbejdetskal bl.a. understøtte sammenhængende patientforløb, høj behandlingskvalitet ogpatientsikkerhed. Hertil kommer, at kommunerne skal medfinansiere en væsentligdel af borgernes behandling i det regionale sundhedsvæsen.De centrale sundhedsmyndigheder formidler bl.a. kvalitetsdata gennem Sundheds-kvalitet.dk. Ved udbygningen af Sundhedskvalitet.dk vil kommuner og regionerkunne få adgang til flere kvalitetsoplysninger til brug i bl.a. sundhedsplanlægningog kvalitetsopfølgning. Med etableringen af eSundhed er en væsentlig del af kom-munernes og regionernes behov for tilrettelæggelses- og planlægningsdata imøde-kommet. Ved at tage næste skridt og tillade gensidig og indbyrdes adgang til per-sondata om hinandens sundhedsydelser til borgerne vil regionerne og kommunernefå et styrket grundlag for at tilrettelægge og planlægge en sammenhængendesundhedsindsats og højne behandlingskvalitet og patientsikkerhed på tværs af sek-torer til gavn for patienterne.En udvidelse af dataadgangen, herunder adgangen til persondata kan fjerne deovennævnte begrænsninger for tilrettelæggelse og planlægning af sammenhæn-gende patientforløb, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed ved at give opti-merede muligheder for at tilrettelægge, synliggøre og justere arbejdsfordelingen

2.4.4.1. Om udvidelse af kommunernes dataadgangDet er regeringens opfattelse, atkommunerneved at få adgang til persondata fraoffentlige registre om sundhedsydelser borgere har modtaget af regioner, herunderi praksissektoren og i sygehusvæsenet, og af andre kommuner, vil kunne opnå enmere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og planlægning af den forebyggende ogsundhedsfremmende indsats, hjemmesygepleje, genoptræning samt alkohol- ogstofmisbrugsbehandling m.v., som finder sted i samspil mellem sektorerne - ogdermed understøtte sammenhængende patientforløb, høj behandlingskvalitet ogpatientsikkerhed.For kommunerne kan den gensidige dataudveksling på personniveau bl.a. anven-des til at sammenligne, hvilke forebyggelsesinitiativer der har den bedste effekt iforhold til borgernes sygehusforbrug. Tilsvarende kan effekterne af den kommunaleefterbehandling i form af genoptræning mv. sammenlignes, hvorved de bedsteeksempler til efterfølgelse kan uddrages.Den udvidede dataadgang vil kunne komme patienterne til gode bl.a. i form af enmere målrettet forebyggelse af forebyggelige sygehusindlæggelser og mere sam-menhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer for patienter, som både harbrug for kommunale og regionale sundhedsydelser, som fx patienter med kroniskelidelser, herunder diabetes og KOL-patienter.Endvidere vil kommunerne med en udvidet dataadgang få mulighed for en vis de-centralisering internt af det økonomiske incitament, som kommunerne har fåetmed den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det skyldes, at kommunerne med enudvidet adgang til persondata om forbruget af regionale sundhedsydelser blandtandet vil kunne følge med i, om der er kommunale institutioner, som er særligtgode til at fx forebygge sygehusindlæggelser.Et eksempel på dette kunne være sammenlignelige kommunale institutioner, somviser sig at have forskellig succes i forhold til forebyggelse af indlæggelser blandtsindslidende beboere. Ved at foretage datasammenligninger på personniveau vildet kunne belyses, hvorvidt de beboere som indlægges, deler særlige sygdoms-mæssige karakteristika, eller om der synes at være organisatoriske el. planlæg-ningsmæssige forhold, der kan være med til at forklare indlæggelserne.

2.4.4.2. Om udvidelse af regionernes dataadgangDet er regeringens opfattelse, atregionernemed en udvidet adgang til kommunaleog regionale data, herunder kommunernes ældreomsorgsdata på personniveau omsundhedsydelser, som borgerne modtager mere målrettet vil kunne tilrettelæggeog planlægge både udredning, patientbehandling og efterbehandling, herundergenoptræning, som finder sted i samspil mellem sektorerne, og dermed understøt-te sammenhængende patientforløb, høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed.Dette gælder eksempelvis i forhold til den ældre medicinske patient og kronikeren,herunder diabetes- og KOL-patienter og patienter, hvis genindlæggelser kan fore-bygges.Regionerne vil fx bedre kunne analysere, hvordan sammenhængende patientforløbfungerer i praksis og undersøge, hvad årsagen er, hvis systemet svigter. Oplysnin-ger herom vil kunne indgå i en dialog med kommunen om omfang og kvalitet afforebyggelses- og sundhedsydelserne med henblik tilpasninger i opgavedelingenkommuner og regioner imellem.Samtidig bliver der bedre mulighed for regionerne for at benchmarke den behand-ling andre regioner tilbyder med egne tilbud og dermed lære af de gode eksem-pler. Den gensidige dataudveksling kan fx give den enkelte region mulighed for atanalysere, hvorfor andre regioner kan levere et højere aktivitetsniveau for desamme penge, hvor og hvorfor der er forskelle i antal genindlæggelser, og hvor derer forskelle i behandlingspraksis og de tilsvarende resultater. Dette kan føre til entilpasning af sundhedsindsatsen til gavn for borgerne.

2.4.5. LovforslagRegeringen foreslår på denne baggrund med forslaget til§ 1, nr. 11,at kommunal-bestyrelserne til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den kommunale ind-sats på sundhedsområdet efter nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren fast-satte regler kan indhente og behandle oplysninger fra offentlige registre om patien-ters modtagelse af sundhedsydelser.Det foreslås samtidigt, at regionsrådene til brug for tilrettelæggelse og planlægningaf den regionale indsats på sundhedsområdet efter nærmere af indenrigs- ogsundhedsministeren fastsatte regler får en tilsvarende adgang til at indhente ogbehandle oplysninger fra offentlige registre om patienters modtagelse af sundheds-ydelser.Med tilrettelæggelse og planlægning forstås også tilgrundliggende evaluering, sta-tistik og analyse.

Det foreslås,at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om, hvilke registre og personoplysninger kommunalbestyrelsernesog regionsrådene kan få adgang til efter forslagets stk. 1 og 2, samt om behand-lingen af disse oplysninger.Med bemyndigelsen vil det inden for rammerne af persondataloven blive fastlagt,at kommunerne og regionerne via eSundhed kan få adgang til nærmere afgrænse-de personoplysninger af relevans for tilrettelæggelse og planlægning af sundheds-indsatserne, herunder analyse, evaluering, statistik, i registre hos de centralesundhedsmyndigheder fra Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, EOJ(kommunale omsorgsjournaler) og GES (Genoptræning Efter Sundhedsloven).Det vil endvidere blive fastlagt, at kommunerne og regionerne kan få adgang tilbåde eksisterende og kommende personoplysninger i disse registre.I takt med udviklingen af nye registre og registeroplysninger, som er relevante forkommunernes og regionernes tilrettelæggelse og planlægning af deres indsatserpå sundhedsområdet, vil bemyndigelsen kunne anvendes til at udvide deres data-adgang.Med den foreslåede bemyndigelse vil det blive fastlagt, at kommunalbestyrelserneog regionerneikkemå benytte disse data i forbindelse med konkret sagsbehandlingi forhold til en borger eller konkret behandling af en patient og heller ikke til vurde-ring af eller opfølgning på enkeltpersoners forbrug af regionale og kommunalesundhedsydelser, idet det kræver patientens samtykke efter reglerne i sundhedslo-ven og persondataloven. Det bemærkes i den forbindelse, at personoplysninger, fxtil brug for opfølgning på sygehusbehandling m.v., allerede udveksles mellemsundhedspersoner i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger af patienterm.v. i henhold til sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger,herunder om patientsamtykke, jf. sundhedslovens kapitel 9.Det vil med den foreslåede bemyndigelse også blive fastlagt, at indhentede regi-sterdata ikke må benyttes af kommunen til en systematisk regningskontrol af udgif-terne til kommunal medfinansiering af sygehusbehandling, idet dette blot vil inde-bære et dobbeltarbejde. Det er således fortsat en regional opgave at sørge for atde registreringer, som ligger til grund for opgørelserne af den aktivitetsbestemtemedfinansiering, er korrekte.Når kommunalbestyrelserne og regionsrådene indhenter personoplysninger i regi-strene, er de ansvarlige for, at oplysningerne behandles inden for rammerne afpersondataloven.Indhentningen og behandlingen af oplysninger efter forslaget må alene ske i for-nødent omfang inden for rammerne af formålsbestemthedsprincippet i persondata-lovens § 5, stk. 2, og persondatalovens § 10. Efter formålsbestemthedsprincippet ipersondatalovens § 5, stk. 2, jf. persondatadirektivets artikel 6, stk. 1, litra b, skalindsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senerebehandling må ikke være uforenelig med disse formål.

Den foreslåede bemyndigelse vil herudover kunne anvendes til at afgrænse data-adgangen ved at etablere begrænset systemadgang. Derudover gælder personda-talovens almindelige regler om behandling af data og sikkerhedsbekendtgørelsen,herunder reglerne om at adgang til personoplysninger kun kan gives til de perso-ner, der har brug for oplysningerne til statistik- og planlægningsformål og om log-ning.Nærmere regler vil blive fastsat til opfyldelse af sikkerhedsbekendtgørelsen, herun-der krav til kommunalbestyrelserne og regionsrådene om at foretage jævnlige kon-troller af logning.Den udvidede adgang til personoplysninger vil i vid udstrækning kunne gives veden mindre tilpasning af de systemer, der allerede anvendes af kommunerne ogregionerne i eSundhed. Kommuner og regioner kan desuden efter aftale med decentrale sundhedsmyndigheder modtage andre relevante data fra bl.a. Landspati-entregisteret.Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne vedrørende iagttagelse afreglerne persondataloven i afsnit 2.1.2. og afsnit 2.1.6.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget om udvidelse af adgangen til indhentning af såvel historiske som aktuelle,elektroniske helbredsoplysninger for flere grupper af sundhedspersoner medføreringen merudgifter for det offentlige.Den foreslåede udvidelse af kommunerne og regionernes adgang til persondata fraoffentlige registre er et tilbud, som kommunerne og regionerne selv kan vælge, omde vil anvende.Kommunernes indhentning af oplysninger kan styres inden for de eksisterende sy-stemer på eSundhed, og ske ved en mindre tilpasning til de systemer, der alleredeanvendes af kommunerne. De udgifter, der vil være forbundet med at vælge atbenytte adgangen til personoplysningsdata, vil derfor være begrænset til anskaffel-se af øget diskplads til formidlingen gennem eSundhed. Det forudsætter, at kom-munerne har en server til modtagelse af data via Sundhedsdatanettet.Regionernes indhentning af personoplysninger fra kommunale sundhedsregistrekan også ske ved en mindre tilpasning til de systemer, der allerede anvendes afregionerne. De udgifter, der vil være forbundet med den udvidede adgang til per-sonoplysningsdata, vil derfor ligeledes være begrænset til anskaffelse af øget disk-plads til formidlingen gennem eSundhed. Det forudsætter, at regionerne har enserver til modtagelse af data via Sundhedsdatanettet.Den praktiske implementering af den kommunale og regionale adgang til relevantepersonoplysninger vil i første omgang ske gennem en adgang til de oplysninger,der i forvejen findes hos de centrale sundhedsmyndigheder. Formidlingen vil skegennem eSundhed og vil derfor stort set være udgiftsneutral for staten. I det om-

10. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.fl.:Kommunale parter m.fl.Danske Regioner,Regionernes Lønnings- og Takstnævn ogKL.Faglige organisationer m.fl.:Dansk Sygeplejeråd,Den Almindelige Danske Lægeforening,Praktiserende Lægers Organisation,Dansk Psykiatrisk Selskab,Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Selskab,FOA,Farmakonomforeningen,Dansk Farmaceutforening,Tandlægeforeningen,Jordemoderforeningen ogTandlægernes Nye Landsforening.Patientforeninger m.fl.:Center for Små Handicapgrupper,Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Dansk Handicapforbund,Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Det Centrale Handicapråd,Forbrugerrådet,Hjerteforeningen,Hospice Forum Danmark,Kræftens Bekæmpelse,Patientforeningen i Danmark,Scleroseforeningen,ÆldreForum,Ældremobiliseringen ogÆldresagen.Andre private foreninger og institutioner m.fl.Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker,Dansk IT - Råd for IT- og persondatasikkerhed,Danmarks Apotekerforening,Sankt Lukas Hospice,Diakonissestiftelsens Hospice,Sct. Maria Hospice Center,Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland og RCTi København,Epilepsihospitalet i Dianalund,Sclerosecentrene i Haslev og Ry,PTU’s Rehabiliteringscenter,Center for sundhed og træning i Middelfart,Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skæl-skør,

Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises til lovforslagets almindeligebemærkninger.Med den foreslåede ændring udvides den kreds af sundhedspersoner, som i fornø-dent omfang kan indhente en patients historiske og aktuelle, elektroniske hel-bredsoplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling afpatienten. Bestemmelsen udvides således til ud over læger og sygehusansattetandlæger at omfatte alle tandlæger samt jordemødre, sygeplejersker, sundheds-plejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og am-bulancebehandlere med særlig kompetence. Med udvidelsen får de pågældendesundhedspersoner således adgang til også at indhente en patients historiske hel-bredsoplysninger m.v., herunder historiske helbredsoplysninger m.v. som er regi-streret inden lovens ikrafttræden.Efter gældende ret har muligheden for de nævnte grupper af sundhedspersonermed undtagelse af læger og sygehusansatte tandlæger til at indhente elektroniskehelbredsoplysninger som nærmere beskrevet under de almindelige bemærkningerværet begrænset til aktuelle helbredsoplysninger m.v. om patientens behandling.Endvidere må disse sundhedspersoners opslag alene foretages i elektroniske sy-stemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænsettil patienter i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældendesundhedsperson er tilknyttet.Det følger dermed også, at de grupper af sundhedspersoner, som nu foreslås om-fattet af § 42 a, stk. 1, bliver underlagt de samme betingelser som læger. Det føl-ger af bestemmelsen, at der alene må foretages opslag i elektroniske systemer ifornødent omfang, og kun når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behand-ling af patienten. Det skal herved understreges, at disse betingelser skal ses isammenhæng med den behandling, som den pågældende sundhedsperson fore-står. Det vil eksempelvis være i overensstemmelse med den foreslåede bestemmel-se, når en jordemoder, som skal forestå en fødsel, indhenter oplysninger om denpågældende patients helbredsproblemer i forbindelse med en tidligere fødsel, så-fremt det er nødvendigt i forhold til den aktuelle situation. Derimod vil det – med-

mindre konkrete omstændigheder tilsiger det – ikke være tilladt for samme jorde-moder at indhente oplysninger om, at patienten fx har været i behandling forknæproblemer eller i alkoholafvænning, der ikke har tidsmæssig sammenhængmed den aktuelle graviditet.Det skal endelig bemærkes, at der ikke med den foreslåede bestemmelse ændresved sundhedspersonernes mulighed for at benytte teknisk bistand i forbindelsemed indhentning af elektroniske helbredsoplysninger, jf. lovens § 42 a, stk. 9, lige-som ledelsen på et behandlingssted fortsat kan give tilladelse til, at enkelte ellergrupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted,kan foretage opslag efter § 42 a, stk. 1, med henblik på at kunne varetage defunktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med, jf. § 42 a, stk. 4. Denforeslåede ændring af § 42 a, stk. 1, berører i øvrigt ikke i denne sammenhængadgangen til at benytte medhjælp, idet § 42 a fortsat udtømmende gør op med,hvilke sundhedspersoner der må foretage opslag i de enkelte typer af oplysninger.Til nr. 2(§ 42 a)Det foreslås, at der som nyt 2. punktum i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, gives in-denrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om,at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i patientbe-handling, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. punktum. Hensigten medbestemmelsen er at sikre, at indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. iforbindelse med behandling af patienter altid kan foretages på et aktuelt, opdateretog lovligt grundlag, hvor der viser sig et reelt behov.Med bestemmelsen etableres mulighed for, at der inden for rammerne af person-dataloven kan fastsættes nærmere regler om, at andre relevante personer end degrupper, der med forslaget omfattes af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, under nær-mere af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte betingelser, og når det er nød-vendigt af hensyn til behandlingen, i fornødent omfang kan få adgang til patientensaktuelle og historiske helbredsoplysninger, som er registreret i et elektronisk sy-stem.Bemyndigelsen omhandler kun personer, som er autoriserede i henhold til særliglovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler pådisses ansvar, jf. sundhedslovens § 6, og som deltager i behandling efter lovens §5, det vil sige undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp,genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i for-hold til den enkelte patient.Bemyndigelsen vil ligeledes kunne blive udmøntet i forhold til eksempelvis pleje-hjemsassistenter samt sygehusansatte farmaceuter og farmakonomer, hvis detgenerelt viser sig nødvendigt af hensyn til behandlingen, at de nævnte grupper fåradgang til patientens elektronisk registrerede aktuelle og historiske helbredsoplys-ninger.Bemyndigelsen giver desuden mulighed for – af hensyn til eventuelle fremtidigebehov i tilrettelæggelsen af patientbehandlingen, herunder behov begrundet i tek-nologiske fremskridt, eller i forbindelse med autorisation af nye grupper af sund-

hedspersoner – at tilpasse kredsen af sundhedspersoner, der elektronisk kan ind-hente helbredsoplysninger m.v., hvis andre sundhedspersoner end de foreslåede ialmindelighed vurderes at have behov for at kunne indhente oplysninger i forbin-delse med aktuel patientbehandling.Ved en eventuel yderligere udmøntning af bemyndigelsen vil der som ved lovensøvrige afgrænsning af, hvilke persongrupper der har adgang til systemet, blive ta-get hensyn til, at der er tale om adgang til særligt personfølsomme oplysninger,som i videst mulig omfang skal begrænses, og på den anden side hensynet til atsikre en høj kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen.Til nr. 3 og 4(§ 42 a)Som en konsekvens af udvidelsen af personkredsen i § 42 a, stk. 1, samt adgangenfor indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at andre person-grupper ligeledes skal kunne indhente helbredsoplysninger elektronisk, ændresordlyden af § 42 a, stk. 2 og 3, således at der henvises til sundhedspersoner om-fattet af hele stk. 1, og ikke blot de i stk. 1, 1. pkt., nævnte sundhedspersoner.Til nr. 5(§ 42 a)I medfør af § 42 a, stk. 5, kan læger og sygehusansatte tandlæger ud over den i §42 a, stk. 1, nævnte adgang hertil indhente oplysninger om en patients helbreds-forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhent-ningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse elleraf væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sineinteresser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundheds-personer med tilladelse efter stk. 4 fra behandlingsstedets ledelse til at kunne fore-tage opslag i samme udstrækning som læger og sygehusansatte tandlæger efterstk. 1. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektro-niske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonener ansat.Med den foreslåede bestemmelse udvides værdispringsreglen i sundhedslovens §42 a, stk. 5, således at alle tandlæger samt jordemødre, sygeplejersker, sundheds-plejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandleremed særlig kompetence sidestilles med læger og sygehusansatte tandlæger i for-hold til mulighederne for at kunne indhente elektroniske helbredsoplysninger ompatienten, når dette er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kanvaretage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter.Endvidere vil en sundhedsperson, der i medfør af regler fastsat af indenrigs- ogsundhedsministeren har adgang til at indhente elektroniske helbredsoplysningerm.v. som nævnt i stk. 1, ligeledes kunne indhente oplysninger efter § 42 a, stk. 5,under forudsætning af, at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.Bestemmelsen vil fortsat have et snævert anvendelsesområde, idet betingelsernefor anvendelsen af værdispringsreglen, der er forholdsvis restriktive, ikke ændresmed lovforslaget.

Til nr. 6(§ 42 a)I forlængelse af den foreslåede udvidelse af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, sidestil-les alle tandlæger samt jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- ogsundhedsassistenter, radiografer samt ambulancebehandlere med særlig kompe-tence efter det foreslåede stk. 6 med læger og sygehusansatte tandlæger således,at de nævnte grupper ligeledes har adgang til – med patientens samtykke – at ind-hente oplysninger som nævnt i stk. 1, uanset at dette ikke er fornødent i forbindel-se med aktuel behandling af patienten eller til berettiget varetagelse af en åbenbaralmen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen ellerandre patienter.Endvidere vil en sundhedsperson, der i medfør af regler fastsat af indenrigs- ogsundhedsministeren har adgang til at indhente elektroniske helbredsoplysningerm.v. som nævnt i stk. 1, ligeledes kunne indhente oplysninger efter § 42 a, stk. 6,under forudsætning af, at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.Der ændres ikke på formkravene efter § 42 b, hvorefter et samtykke efter stk. 6,der skal indføres i patientjournalen, kan være mundtligt eller skriftligt og skal med-deles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne.Til nr. 7(§ 45)Med ændringen af sundhedslovens § 45 fastslås det, at en sundhedsperson ikkealene kan, men efter anmodning skal videregive oplysninger til de nærmeste efter-ladte pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdø-de i behandling, om den afdøde patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.Dette følger allerede af gældende ret, men tydeliggøres hermed.Det fremgår herefter direkte af bestemmelsens ordlyd, at en sundhedsperson efteromstændighederne har pligt til at videregive de nævnte oplysninger, og at sund-hedspersonen handler retsstridigt, hvis denne efter anmodning undlader at videre-give oplysningerne forudsat, at betingelserne for videregivelsen er opfyldt.Den alment praktiserende læge og den læge, som havde en, nu afdød, patient ibehandling har således samme adgang som pårørende til oplysninger om patien-tens sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde med henblik på læring og sammen-hæng i arbejdet mellem primær og sekundær sektor.Bestemmelsen giver således fortsat mulighed for en sundhedspersons videregivelseaf egen drift af oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag ogdødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, alment praktiserende læge eller denlæge, som havde den afdøde patient i behandling. Bestemmelsen ændrer endvide-re ikke omfanget af oplysninger, der kan eller skal videregives. Ej heller i forhold tilde hensyn, som kan tale mod videregivelse af de nævnte oplysninger, indebærerden foreslåede præcisering nogen ændring.Til nr. 8 og 9 (§ 193 a)

Med forslaget til§ 193 a, stk. 1,foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroni-ske patientjournaler og krav til anvendelsen af standarder.Der er med en sproglig justering tale om en videreførelse af den gældende be-stemmelse i sundhedslovens § 193, a, stk. 1, hvorefter indenrigs- og sundhedsmi-nisteren kan fastsætte krav til it-anvendelsen i sundhedsvæsenet og bindendestandarder for it-anvendelsen, herunder for elektroniske patientjournaler, og kravtil godkendelse af anvendelsen af standarder. I den foreslåede ordlyd er ”godken-delse af” – anvendelsen af standarder ikke medtaget, idet det ikke anses for at giveen selvstændig mening.Det foreslås med forslaget til§ 193 a, stk. 2,at indenrigs- og sundhedsministerenkan fastsætte regler om, at private sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til kravfastsat i medfør af stk. 1.Der er tale om en videreførelse af indholdet af bestemmelsen i sundhedslovens §193 a, stk. 2, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om,at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter sundhedsloven, skalleve op til krav fastsat i medfør af § 193 a, stk. 1. Samtidigt er det foreslået at mi-nisterens bemyndigelse ikke skal være begrænset til private sygehuse og klinikkerm.v., der leverer ydelser efter sundhedsloven.Bemyndigelsen omfatter således efter forslaget også private sygehuse og klinikkerm.v., der leverer sundhedsydelser, som ikke er omfattet af sundhedsloven, det vil ipraksis sige sundhedsydelser, som er privatfinansierede.Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at private sygehuseog klinikker m.v. skal anvende elektroniske patientjournaler, der opfylder nærmerebestemte standarder, med det formål, at oplysninger - i overensstemmelse medpatientsamtykkereglerne i sundhedsloven - skal kunne overføres til de offentligesygehuses patientjournaler. Dette vil kunne medvirke til at kvalificere en aktuelbehandling, fx en reoperation af en patient på et offentligt sygehus, som forud harværet privatpatient på et privat sygehus, klinik m.v.,Til nr. 10 (§ 297)Det foreslås med forslaget til§ 297, stk. 1,at regionsrådene - efter regler fastsat imedfør afstk. 3- til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den regionale ind-sats på sundhedsområdet kan indhente og behandle oplysninger fra offentlige regi-stre om patienters modtagelse af sundhedsydelser.Det foreslås med forslaget til§ 297, stk. 2,at kommunalbestyrelserne - efter reglerfastsat i medfør afstk. 3- til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den kom-munale indsats på sundhedsområdet kan indhente og behandle oplysninger fraoffentlige registre om patienters modtagelse af sundhedsydelser.Det foreslås endvidere med forslaget til§ 297, stk. 3,at indenrigs- og sundhedsmi-nisteren får adgang til at fastsætte nærmere regler om, hvilke registre og person-oplysninger regionsrådene og kommunalbestyrelserne kan få adgang til efter stk. 1og 2, samt om behandlingen af disse oplysninger.

Personoplysningerne kan kun anvendes til tilrettelæggelse og planlægning af denregionale indsats på sundhedsområdet, herunder til evaluering, statistik og analyse.Bemyndigelsen efter forslaget til§ 297, stk. 3,vil blive anvendt til at fastsætte reg-ler om, at kommunalbestyrelserne får adgang til registre hos de centrale sund-hedsmyndigheder, herunder Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at regionsrå-dene får adgang til personoplysninger via eSundhed fra blandt andet EOJ (kommu-nale omsorgsjournaler) og GES (Genoptræning Efter Sundhedsloven). Disse regi-stre indeholder oplysninger om den kommunale indsats på sundhedsområdet, her-under modtagne hjemmepleje og hjemmesygeplejeydelser samt genoptrænings-ydelser.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunernes og regionernesadgang til indhente og behandle af oplysninger skal ske inden for rammerne afpersondataloven, jf. § 5 og § 10.§2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2011.Fra dette tidspunkt vil sundhedspersoner, som er omfattet af forslaget til§ 42 a,kunne få adgang til at indhente en patients helbredsoplysninger m.v., herunderhistoriske oplysninger og oplysninger, som er registreret inden lovens ikrafttræden.Fra dette tidspunkt vil regioner og kommuner efter nærmere af indenrigs- ogsundhedsministeren fastsatte regler kunne få adgang til personoplysninger i regi-stre, herunder oplysninger, som er registreret inden lovens ikrafttræden, jf. forsla-get til§ 297.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§1Isundhedsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 913 af 13. juli 2010, som ændretved § 2 i lov nr. 1546 af 21. december2010, [og lov nr. … 2011,] foretagesfølgende ændringer:§ 42 a.Læger og sygehusansatte tand-læger kan ved opslag i elektroniske syste-mer i fornødent omfang indhente oplys-ninger om en patients helbredsforhold,øvrige rent private forhold og andre fortro-lige oplysninger, når det er nødvendigt iforbindelse med aktuel behandling af pati-enten.Stk. 2.Andre sundhedspersoner end dei stk. 1 nævnte kan ved opslag i elektroni-ske systemer, hvori adgangen for den på-gældende sundhedsperson teknisk er be-grænset til de patienter, der er i behand-ling på samme behandlingsenhed, somden pågældende sundhedsperson er til-knyttet, i fornødent omfang indhente op-lysninger som nævnt i stk. 1 om aktuelbehandling, når det er nødvendigt i forbin-delse med aktuel behandling af patienten.Stk. 3.På behandlingssteder med elek-troniske systemer, der kun indeholder op-lysninger til brug for behandling, som gi-ves på det pågældende behandlingssted,kan andre sundhedspersoner end de istk. 1 nævnte, som er ansat på behand-lingsstedet, ved opslag i sådanne systemeri fornødent omfang indhente oplysningersom nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt iforbindelse med aktuel behandling af pati-enten. Dette gælder dog ikke, hvis be-handlingsstedet har en i stk. 1 nævntsundhedsperson ansat.Stk. 4.Ledelsen på et behandlingsstedkan give tilladelse til, at enkelte eller grup-per af sundhedspersoner, der er ansat pådet pågældende behandlingssted, kan fo-retage opslag i elektroniske systemer efterstk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun givestil sundhedspersoner, der har behov for atkunne foretage opslag efter stk. 1 medhenblik på at kunne varetage de funktio-ner og opgaver, vedkommende er beskæf-1.I§ 42 a, stk. 1, ændres ”og sygehusansatte tandlæger” til:”, tandlæger, jordemødre, sygeple-jersker, sundhedsplejersker, social-og sundhedsassistenter, radiograferog ambulancebehandlere med sær-lig kompetence”.

tiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt.skal fremgå af en datasikkerhedsinstruksfor behandlingsstedet. Beslutninger truffetefter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgænge-lige.Stk. 5.Læger og sygehusansatte tand-læger kan endvidere indhente oplysningersom nævnt i stk. 1, hvis indhentningen ernødvendig til berettiget varetagelse af enåbenbar almen interesse eller af væsentli-ge hensyn til patienten, herunder en pati-ent, der ikke kan varetage sine interesser,sundhedspersonen eller andre patienter.Tilsvarende gælder sundhedspersonermed tilladelse efter stk. 4. Tilsvarendegælder endvidere andre sundhedspersonerved opslag i elektroniske systemer omfat-tet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted,sundhedspersonen er ansat.Stk. 6.Uden for de i stk. 1 og 5 nævntetilfælde kan læger og sygehusansattetandlæger med patientens samtykke end-videre ved opslag i elektroniske systemerindhente oplysninger som nævnt i stk. 1 iforbindelse med behandling af patienter.Stk. 7.Patienten kan frabede sig, at ensundhedsperson indhenter oplysningerefter stk. 1-4.Stk. 8.Læger og sygehusansatte tand-læger kan under disses ansvar lade medi-cinstuderende indhente oplysninger efterstk. 1 og 5-7.Stk. 9.En sundhedsperson kan underdennes ansvar lade sekretærer yde tekniskbistand til opslag i oplysninger, som denpågældende sundhedsperson selv har ad-gang til, jf. stk. 1-8.

8.§ 193 aaffattes således:”§193 a.Indenrigs- og sund-hedsministeren kan fastsætte krav§ 193 a.Indenrigs- og sundhedsministe-til it-anvendelsen på sundhedsområ-ren kan fastsætte krav til it-anvendelsen idet, herunder krav til elektroniskesundhedsvæsenet. Ministeren kan fastsæt-patientjournaler og krav til anven-te bindende standarder for it-anvendelsen,delsen af standarder.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsmi-herunder for elektroniske patient-nisteren kan fastsætte regler om, atjournaler, og krav til godkendelse af an-private sygehuse og klinikker m.v.vendelsenskal leve op til krav fastsat i medføraf standarder.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministe-af stk. 1.”ren kan fastsætte regler om, at privatesygehuse og klinikker m.v., der levererydelser efter denne lov, skal leve op tilkrav fastsat i medfør af stk. 1.9.Efter§ 296indsættes:”Kapitel 60 a

Kommunal og regional adgang til of-fentlige registre til brug for tilrette-læggelse og planlægning af indsat-sen på sundhedsområdet”10.§ 297affattes således:”§297.Til brug for tilrettelæggelseog planlægning af den regionale ind-sats på sundhedsområdet kan regions-rådene efter regler fastsat i medfør afstk. 3, indhente og behandle oplysnin-ger fra offentlige registre om patien-ters modtagelse af sundhedsydelser.Stk. 2.Til brug for tilrettelæggelseog planlægning af den kommunaleindsats på sundhedsområdet kankommunalbestyrelserne efter reglerfastsat i medfør af stk. 3, indhente ogbehandle oplysninger fra offentlige re-gistre om patienters modtagelse afsundhedsydelser.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsmini-steren fastsætter nærmere regler om,hvilke registre og personoplysningerkommunalbestyrelserne og regionsrå-dene kan få adgang til efter stk. 1 og2, samt om behandlingen af disse op-lysninger.”

Gældende formulering

Lovforslaget