SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 165: Lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation), fra indenrigs- og sundhedsministeren

21. Lovforslagets baggrund og overvejelser vedr. sæddonorers anonymitetDer er i dag fastsat regler om, at sæddonor i forbindelse med behandling i lægeligt regi skalvære anonym for det modtagende par, den modtagende kvinde og barnet, ligesom sæddonorikke må få oplysning om parrets, kvindens eller barnets identitet, jf. nærmere om gældende ret iafsnit 2.1.Spørgsmål om anonym sæddonation har løbende givet anledning til debat i offentligheden, se-nest efter årsskiftet, hvor der fra flere sider har været udtrykt interesse for at styrke muligheder-ne for at kunne vælge, om sæddonation skal ske anonymt i forbindelse med behandling medkunstig befrugtning i lægeligt regi. I lyset af dette er tiden nu efter regeringens opfattelse modentil en politisk stillingtagen til, om de nuværende regler om anonym sæddonation bør revideres,således at der skabes valgfrihed for den enkelte sæddonor og for den enlige kvinde eller parret,som ønsker at modtage sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.Ved afvejningen af, om de nugældende regler om anonymitet skal ændres, må hensynene tilsæddonor, til den enlige kvinde eller parret, til det kommende barn og til de overordnede sam-fundsmæssige hensyn vægtes i forhold til hinanden. Hensynet til barnet og familien må desudenses i tæt sammenhæng, idet donationsformen kan påvirke familiens samlede velfærd.I en redegørelse fra 2002 har Det Etiske Råd anført en række hensyn, som kan indgå i afvejnin-gen af, hvorvidt sæddonation skal ske anonymt. I redegørelse peges der bl.a. på nedenståendemomenter for og imod anonymitet i forbindelse med sæddonation. De samlede betragtningerfremgår publikationen ”Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning 2.del”.Imod anonymitetAnonymitet og principper for lovgivningen -Det er et almindeligt princip, at der er lig-hed for loven, at det offentlige ikke medvirker til at forhindre borgerne i at få oplysningom sig selv, og at hensynet til den svage part spiller en rolle for udformningen af lovenProblematikken om fortielse -Anonymiteten fremmer fortielsen, da forældrene får bed-re mulighed for at skjule børnenes herkomst for dem. Men fortielsen udgør en moralskkrænkelse af børnene og kan skade relationerne i familien.Retten til at kende og definere sin egen identitet -Personen undfanget gennem donationbør selv have mulighed for at afgøre, om informationerne om donoren er væsentlige forselvforståelsen og identitetsdannelsen.Det genetiske tillægges for stor betydning -Ophævelse af anonymiteten vil svække enoverdreven betoning af det genetiskes betydning og dermed fremme den sociale fami-lieforståelse.For anonymitetForældrenes ret til privathed -Det offentlige skal så vidt muligt respektere forældrenesbeslutninger angående familiedannelsen.Problematikken om fortielse -Det er på ingen måde givet, at en ophævelse af anonymi-teten gør problemerne med fortielse mindre.Angående retten til at kende sin genetiske far -Det forekommer ikke plausibelt, at dereksisterer en ret til at kende sin genetiske far. I mange andre sammenhænge, for eksem-pel i forbindelse med utroskab eller børn født uden for ægteskabet, har barnet ikke ad-gang til informationer om sin far.Parallelisering til andre former for befrugtning -Mulighederne for insemination meddonorsæd bør modsvare de muligheder for at blive gravide, kvinderne ellers ville havefor eksempel gennem (aftalt) utroskab eller på det sorte marked, hvor det ville væreuproblematisk at opretholde anonymiteten.

Det er regeringens opfattelse, at der bør sikres mulighed for, at personlige overvejelser og hold-ninger bliver afgørende for den enlige kvindes eller parrets meget private og individuelle valgaf, om der skal være kendskab til sæddonors identitet eller ej. Samtidig finder regeringen detvigtigt at sikre, at sæddonorer får en tilsvarende valgmulighed, dels for at tage hensyn til sæd-donorernes egne ønsker, dels at sikre at antallet af sæddonorer ikke falder.På den baggrund er det regeringens opfattelse, at der bør skabes frihed til, at både sæddonor ogden modtagende enlige kvinde eller det modtagende par sikres selvbestemmelse til at anvendeden donationsform, som passer vedkommende bedst.Det bemærkes, at en eventuel fuldstændig afskaffelse af muligheden for at donere anonymt måforventes at medføre konsekvenser for behandling med kunstig befrugtning, da antallet af sæd-donorer i hvert fald i en periode må ventes at falde væsentligt. Det kan skabe vanskelighedermed behandlingernes gennemførelse, således vil antallet af behandlinger med ICSI (mikroinse-mination) sandsynligvis stige, hvilket vil medføre ægudtagning og IVF-behandling – altså enmere kompliceret og dyrere behandling. Det må desuden forventes, at private sædbankers virk-somhed bliver påvirket, da det vil være sværere at rekruttere sæddonorer. Samtidig kan det an-føres, at mange par på nuværende tidspunkt foretrækker anonym sæddonation. I lyset heraf samtat regeringen finder det vigtigt at prioritere den enkeltes selvbestemmelse på dette området, vildet efter regeringens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte krav om, at sæddonationskalske med kendt sæddonor.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retMed hjemmel i § 20 i lov om kunstig befrugtning, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september2006, er fastsat regler om sæddonors anonymitet. Det følger af § 14 i bekendtgørelse nr. 1724 af21. december 2006 om kunstig befrugtning, at sæddonor skal være anonym for det modtagendepar, den modtagende kvinde og barnet, ligesom donor ikke må få oplysning om parrets, kvin-dens eller barnets identitet.Reglerne i lov om kunstig befrugtning finder alene anvendelse for behandling med kunstig be-frugtning, der foretages af en læge eller under en læges ansvar, jf. lovens § 1, stk. 1. Af lovfor-arbejderne fremgår det, at ”inseminationer, der finder sted uden for en læges ansvarsområde, vilsom hidtil ikke være lovreguleret. […] Loven regulerer således ikke behandling for ufrivilligbarnløshed, som måtte finde sted uden en læges medvirken. Det vil navnlig være insemination,hvor sæd indføres instrumentalt i en kvindes vagina. Denne behandling er så ukompliceret oglet, at den kan udføres uden nogen form for lægelig eller sundhedsfaglig ekspertise. Der vil end-videre ikke være nogen reel mulighed for at efterforske og finde disse tilfælde. En retlig regule-ring af denne form for kunstig befrugtning, der ikke finder sted under en læges ansvar, er derforikke foretaget i lovforslaget.”Ved Folketingets vedtagelse af lov om kunstig befrugtning var det således forudsat, at lovenikke udtømmende regulerer området for kunstig befrugtning, idet loven alene omfatter behand-ling med kunstig befrugtning i lægeligt regi.Som følge af lovens anvendelsesområde gælder reglerne i bekendtgørelse for nr. 1724 af 21.december 2006 tilsvarende kun for behandling med kunstig befrugtning, der foretages af enlæge eller under en læges ansvar. Bekendtgørelsens regler om sæddonors anonymitet gælder

4således ikke for behandling med kunstig befrugtning, hvis der ikke er en læge involveret i be-handlingen.Af lovbemærkningerne til den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i § 20 fremgår det, at”bemyndigelsesbestemmelsen […] sigter mod regulering af mere almen karakter for eksempelbegrænsninger i forbindelse med mulighed for udvælgelse af donorsæd, således at der kun måforetages udvælgelse efter fysiske fremtoningspræg. Dette er i overensstemmelse med den nu-værende praksis på området. Med hensyn til sæddonors anonymitet forudsættes det, at den hid-tidige retstilstand opretholdes, hvorefter de etablerede sædbanker sikrer sæddonorerne fuld ano-nymitet, således at ingen, hverken sædbanken, barnet eller andre senere kan opsøge vedkom-mende. Tilsvarende er der fuld anonymitet for sæddonor med hensyn til oplysninger om, hvilkebørn hans sæd har bragt til verden.”Det vil således være i strid med lovgivningen om kunstig befrugtning at udføre behandling medkunstig befrugtningi lægeligt regimed sæd fra en kendt donor, eller hvis donationen åbner mu-lighed for, at barnet senere kan få oplysninger om sæddonors identitet.Som det fremgår af lovforarbejderne, var det ved vedtagelsen af lov om kunstig befrugtningforudsat, at den hidtidige retstilstand med hensyn til donoranonymitet blev videreført. Det be-mærkes hertil, at det – forud for vedtagelsen af lov om kunstig befrugtning – fremgik af Sund-hedsstyrelsens faglige vejledning, at lægen ved valg af donorsæd kan lægge vægt på oplysnin-ger om donor, som er saglige med henblik på at tilgodese modtagers ønske vedrørende detkommende barns fremtoningspræg, herunder vedrørende hudfarve, øjenfarve, hårfarve og højde,jf. vejledning nr. 15.120 af 22. december 1993 om kunstig befrugtning og anden reproduktions-fremmende behandling. Denne mulighed er videreført i de gældende regler. Efter de gældenderegler kan lægen således – med henblik på at tilgodese modtagers ønske om etnisk eller familiærlighed – ved valg af donorsæd lægge vægt på oplysninger om donors hudfarve, øjenfarve, hår-farve, højde og vægt, jf. afsnit 7.1.6 i Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse afkunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling (Sundhedsstyrelsen, decem-ber 2006).Lovgivningen om kunstig befrugtning regulerer imidlertid som nævnt ovenfor ikke behandlin-gen med kunstig befrugtninguden for lægeligt regi.Lovgivningen om kunstig befrugtning hin-drer således ikke, at der uden for lægeligt regi kan foretages behandling med kunstig befrugt-ning med sæd fra en kendt donor, eller fra en donor hvis identitet senere vil kunne blive kendtfor modtager eller barnet (såkaldt ”åben donation”). Lovgivningen om kunstig befrugtning hin-drer heller ikke, at der ved behandling med kunstig befrugtning uden for lægeligt regi givesoplysninger om sæddonor, herunder andre oplysninger end de i Sundhedsstyrelsens vejledningnævnte oplysninger om sæddonors fremtoningspræg.2.2. Overvejelser og lovforslagDen foreslåede ændring skaber mulighed for, at der både kan anvendes anonym og kendt sæd-donor i lægeligt regi.Regeringen ønsker at skabe valgfrihed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning ilægeligt regi, således at sæddonoren i forbindelse med sæddonationen tager stilling til, hvorvidtder skal være tale om en anonym donation, og således at den enlige kvinde eller parret i forbin-delse med behandling med kunstig befrugtning tager stilling til, hvorvidt der skal anvendes enanonym eller kendt sæddonor. Begge parter sikres dermed selvbestemmelse og frihed til at træf-fe beslutning, om donationen skal ske anonymt eller ej. På denne måde kan sæddonors indivi-duelle overvejelser og personlige holdninger imødekommes, samtidig med at den enlige kvindeeller parrets egne betragtninger og ønsker kan tilgodeses.

5Med bestemmelsen indføres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil således somhidtil bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må værenærmest til at varetage barnets tarv og sikre dets trivsel. Det er regeringens opfattelse, at enoffentlig medvirken i form af automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil være hensigts-mæssig for hverken sæddonor, barnet eller den samlede familie.Det bemærkes, at der pågår overvejelser om lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde,som Folketinget snarest muligt vil blive inddraget i, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlagherfor.3. De økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.4. De administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for det offentli-ge.5. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.Idet der skabes valgmulighed mellem anonym og kendt sæddonation forventes lovforslaget ikkeat medføre væsentlige konsekvenser for private sædbanker. Lovforslaget forventes ikke at med-føre væsentlige konsekvenser for de private jordemoderklinikker.6. De administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. De administrative konsekvenser for borgerneIngen.8. De miljømæssige konsekvenserIngen.9. Forholdet til EU-rettenIngen.10. Hørte myndigheder og organisationer[AFVENTER]11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterNegative konsekvenser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Med den foreslåede bestemmelse skabes der mulighed for behandling med kunstig befrugtning ilægeligt regi med både anonym og kendt sæddonation. Anvendelse af kendt sæddonation forud-sætter, at både sæddonor og den modtagende enlige kvinde eller det modtagende par forudgåen-de samtykker hertil. Begge parter har dermed valgfrihed til at træffe beslutning, om donationenskal ske anonymt eller ej. Det sikres således, at sæddonors individuelle overvejelser og person-lige holdninger kan tilgodeses, ligesom den enlige kvinde eller parrets egne ønsker kan imøde-kommes.Det understreges, at de ændrede regler ikke kan få virkning for donorer, der efter de gældenderegler har doneret anonymt. Det bemærkes desuden, at en sæddonor ikke kan dømmes som fartil et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hansægtefælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstigbefrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighederneskrav til formidling af sæd, jf. børneloven nr. 460 af 7. juni 2001.Med bestemmelsen indføres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil således somhidtil bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må værenærmest til at varetage barnets tarv og sikre dets trivsel. Det er regeringens opfattelse, at enoffentlig medvirken i form af automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil være hensigts-mæssig for hverken sæddonor, barnet eller den samlede familie.Sæddonation med kendt donor åbner for flere forskellige modeller for, hvorledes oplysninger ogkontakt til sæddonor kan håndteres. Det vil således bero på aftalemæssige forhold mellem sæd-

7donoren, sædbanken og den modtagende enlige kvinde eller det modtagende par. Dette sikrerden enkelte størst mulig selvbestemmelse.Behandling med såkaldt åben donorsæd, hvor barnet, når det er fyldt 18 år, kan kontakte sæd-banken for at få visse data, vil således fortsat kunne anvendes – fremover også i lægeligt regi.De registrerede data om sæddonor omfatter karakteristika så som øjenfarve, hårfarve, vægt,højde, uddannelse/ erhverv, blodtype samt en række oplysninger af medicinsk, helbredsmæssigog familiær karakter om donor og hans familie. Ved anvendelse af åben donorsæd kan sædban-ken i dag desuden være behjælpelig med kontakt til donor.Bestemmelsen giver også mulighed for, at der anvendes en donor, som den enlige kvinde ellerparret selv kender. Herudover vil der være mulighed for, at sædbankerne, som leverer sæden tilbrug for behandlingen, kan anvende andre modeller vedrørende kendt donation, f.eks. mulighedfor at forældrene eller barnet kan modtage oplysninger om donor før det 18. år.Det vil fortsat være den behandlende læge, som skal rekvirere donorsæd til brug for behandlin-gen, således at det bl.a. sikres, at vævslovens regler overholdes.De ændringer, som følger af den foreslåede bestemmelse, påvirker ikke de nugældende reglerfor egenbetaling for behandlingsforsøg med kunstig befrugtning. Omkostninger til køb af do-norsæd i sygehusvæsenet vil fortsat skulle faktureres særskilt til patienten.Den hidtidige bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere reglerom donation, anvendelse og opbevaring af donorsæd videreføres, ligesom bestemmelsen om atSundhedsstyrelsen kan fastsætte sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse og opbevaringaf sæd, herunder med henblik på at forebygge overførsel af sygdomme, også videreføres.

ForslagtilLov om ændring af lov om kunstig be-frugtning i forbindelse med lægeligbehandling, diagnostik og forskning m.v.(Ændrede regler for sæddonation)§1I lov om kunstig befrugtning i forbindelsemed lægelig behandling, diagnostik og forsk-ning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4.september 2006, som senest ændret ved lovnr. 1546 af 21. december 2010, foretages føl-gende ændring:1.I§ 20indsættes førstk. 1som et nyt stykke:§ 20.Sundhedsministeren fastsætter nær-mere regler om donation, anvendelse og op-bevaring af donorsæd.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen bemyndiges til atfastsætte sundhedsfaglige regler for donation,anvendelse og opbevaring af sæd, herundermed henblik på at forebygge overførsel afsygdomme.”Kunstig befrugtning med sæddonation kanfinde sted med anvendelse af sæd fra en ano-nym sæddonor eller en kendt sæddonor. Vedanvendelse af en kendt sæddonor skal bådesæddonor og den modtagende enlige kvindeeller det modtage par forinden samtykke her-til.”Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.