SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 160: Henvendelse af 7/2-11, fra Den Centrale Vidneskabsetiske Komité vedrørende CVKs Årsberetning 2010

IndholdsfortegnelseForordKapitel 1Møder og sagsbehandling• Ankesager • Uenighedssager • Ulandssager • Høringer Kapitel 2Årsmøde 2010• Formandsberetning • Ændringer af det videnskabsetiske komitésystem • Aktuel forskning • Kontrol med lægemiddelforsøg • Videnskabsetik Kapitel 3Den videnskabsetiske hæderspris Kapitel 4Principielle spørgsmål• Anmeldelsespligt • Anmeldelse af lægemiddelforsøg – 1 postkasse • Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Datatilsynet • Biologisk materiale, der sendes ud af Danmark • Efterfølgende forsøg med biologisk materiale, som er opbevaret efter et projekts afslutning• Forebyggelsesaktiviteter ctr. forskning • Forældrefuldmagter • Fremtidigt lægmandsresumé • Gratis forsøgsmedicin • Open label extension • Registerforskning – anmeldelse • Single-option i multinationale lægemiddelforsøg • Værktøjsforsøg Kapitel 5Kvalitetsudvikling Kapitel 6Internationalt samarbejde Kapitel 7Statistik For yderligere information om Den Centrale Videnskabsetiske Komité og relevant lovgivning henvisestil komitéens hjemmeside www.cvk.sum.dk.Side2

Forord2010 var et år, hvor der igen blev udpeget nye regionale komiteer og nyt CVK. Etablering af CVK er afhængig af de regionale udpegninger, og vi nåede hen i april måned, før vi kunne afholde det første møde i den nye funktions-periode. Heldigvis er komitéloven så viseligt indrettet, at den afgående komité fortsætter sit arbejde, indtil der er etableret et nyt. Årets 2 første møder skete således i regi af det tidli-gere CVK.arbejdstitlen »Kom godt i gang med klinisk forskning«, som skal guide forskeren igennem alle formelle og praktiske procedurer omkring kliniske forsøg – men ikke den faktiske gen-nemførelse af forsøget. IT arbejdsgruppen skal udarbejde et projektforslag til et IT-system, som kan samle de oplysninger, der indsamles af de nationale sundhedsmyndigheder. Fokus er i første omgang på, at de videnskabsetiske komiteer og Lægemiddelstyrelsen skal kunne dele oplysninger. Begge projekter er set fra CVKs side meget spændende og relevante.

I marts måned blev der gennemført 2 uddan-nelsesdage med henblik på at give de nye medlemmer en basal introduktion til deres nye Institut for Folkesundhed ved Københavns virke. Herefter bliver det de regionale komi-Universitet har kontaktet CVK om mulighe-teer, som forestår yderligere læring – herunder derne for at skabe en forskningsbaseret under-learning by doing, som er en væsentlig del af søgelse af forsøgspersoners deltagelse i forsøg. komitémedlemmernes kompetenceudvikling.Ved et møde mellem Instituttet og CVK gav CVK udtryk for, at man meget gerne vil leve Marts måned udmærkede sig også ved at være op til anbefalingen i betænkning 1515 om den måned, hvor Udvalget om revision af det forskning, og man bidrager gerne med spar-videnskabsetiske komitésystem offentliggjorde ring om emner for forskning, samt påtager sig Betænkning nr. 1515 om det videnskabsetiske en formidlende rolle i forhold til komitésyste-komitésystem i Danmark. Betænkningen blev met.offentliggjort ved et velbesøgt informations- og debatmøde i Odense.Traditionen tro har der været dialogmøde med Lægemiddelindustriforeningen, og mødet Betænkningen rummer 40 anbefalinger, dokumenterede endnu engang det nyttige i hvoraf en stor del vil have direkte indflydelse fordomsfrit at drøfte emner af fælles interesse.på CVKs sammensætning og opgaver. Det er derfor med stor interesse, at CVK imødeser Der har været et øget antal konkrete projekt-lovforslaget, som planlægges fremsat og ved-sager: 12 ankesager og 7 uenighedssager, og taget i indeværende folketingssamling. CVK disse sager har traditionen tro givet grundlag har gjort sig de første overvejelser om imple-for mange gode og konstruktive drøftelser, mentering af betænkningens anbefalinger, og som er mundet ud i afgørelser af principiel disse overvejelser vil tage fart, når lovforsla-karakter, jf. kapitel 1.gets eksakte ordlyd er kendt.Også i 2010 er der dukket adskillige spørgsmål CVKs sekretariat er blevet involveret i In-op, som har givet anledning til gode princi-denrigs- og Sundhedsministeriets projekt pielle og koordinerende drøftelser, jf. kapitel 4.Sund Vækst, som bl.a. har nedsat 2 arbejds-grupper om henholdsvis regelforenkling og Hvert andet år uddeles den videnskabsetiske IT. Arbejdsgruppen om regelforenkling skal hæderspris, og dette skete på årsmødet, som bl.a. udarbejde en vejledning/håndbog med Side3

endnu engang var velbesøgt og en stor succes, se kapitlerne 2 og 3. Kvalitetsudvikling har igennem de senere år været en løbende proces i komitésyste-met, og det vil givet få endnu mere fokus i de kommende år med henblik på at skabe den ønskede ensartethed og effektivitet i sagsbe-handlingen. Indsatsen i 2010 har især drejet sig om kontrolopgaven samt output af komi-tésystemets virke, se kapitel 5.Udvalget til revision af komitésystemet har bl.a. vurderet, at den nationale komité (nu CVK) i højere grad skal følge udviklingen på sundhedsområdet og det videnskabsetiske om-råde, også internationalt. CVK har rent faktisk gennem årene engageret sig internationalt, men det har nok ikke været særlig synligt, og indsatsen kan givet styrkes. Det har givet an-ledning til for første gang at medtage et kapi-tel om den internationale indsats, jf. kapitel 6.Som formand for CVK vil jeg gerne udtrykke min tak til de mange medlemmer af komité-systemet, som har udført et stort og tidskræ-vende arbejde med at vurdere de mange pro-jektansøgninger. En særlig tak til de afgående medlemmer, som tog en ekstra tørn i årets begyndelse. Det er en fornøjelse at konstatere det engagement og den interesse, som lægges for dagen, selvom der bruges megen fritid på at læse projekter. Også tak til medarbejderne i sekretariaterne, der står for det daglige ar-bejde.

Kapitel 1Møder og sagsbehandlingDen Centrale Videnskabsetiske Komité holdt 8 møder i 2010 samt årsmødet. 1 planlagt mødeblev aflyst, da formandskabet vurderede, at dagsordenen ikke var tung nok.Herudover afholdt CVK dels møde i Sam-arbejdsudvalget med Det Etiske Råd, dels et såkaldt dialogmøde med Lægemiddelindustri-foreningen. Endvidere har CVKs sekretariat afholdt 2 møder med Lægemiddelstyrelsen i det fælles Koordineringsudvalg. Der var 19 konkrete sager til behandling i 2010, hvilket er det største antal i mange år – i de senere år har det ligget på 8 - 10 sager årligt. Det drejede sig om 12 ankesager, og 7 uenighedssager, hvoraf en blev genbehandlet og positivt afgjort af den regionale komité (Færøerne), før CVK traf en endelig afgørelse. CVKs Ulandsudvalg har behandlet 9 projekter.CVK har afgivet 6 høringssvar.CVK afslog at godkende projektet, idet CVK fandt, at det ville være uetisk at udsætte for-søgspersonerne for et langvarigt opfølgnings-forsøg, inden den akutte effekt af lægemidlet var afklaret. Denne effekt anså CVK ikke som værende dokumenteret, men alene sandsynlig-gjort. Forsøget ønskedes udført parallelt med et ran-domiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret klinisk forsøg, som skulle vurdere sikkerhedenogeffekten af rizatriptan ved akut behandling af migræne hos børn og unge. Den regionale komité havde afslået at god-kende projektet med den begrundelse, at komi-teen ikke kunne godkende, at der blev udført et forlængelsesforsøg, når der endnu ikke forelå resultater fra »sikkerheds – og effektfor-søget«, og der dermed ikke var nogen doku-menteret effekt af rizatriptan til børn. Klager gjorde gældende, at der var viden-skabelige data, der viste, at rizatriptan havde en god sikkerhedsprofil hos børn og lovende effekt potentiale i de tilfælde, hvor dosis blev administreret på baggrund af vægten hos for-søgsdeltageren.

Kapitel 1tienter til vurdering af sikkerhed af en dag-lig peroral indgift af S06911 (1001439)Emne:• Manglende behandling af patienter med D-vitamininsufficient• Publicering• FuldmagtFormålet med forsøget var at undersøge ef-fekten og sikkerheden af stoffet S06911, som er en fast kombination af D-vitamin og strontiumranelat, hos mænd og kvinder med knogleskørhed. Der skulle udføres en rando-miseret, dobbeltblindet undersøgelse af effekt i 6 måneder, samt et åbent forlængelsesstudie på 6 måneder for at vurdere sikkerheden. Der skulle inkluderes i alt 500 forsøgspersoner, heraf 50 i Danmark. 400 forsøgspersoner ville få forsøgslægemidlet, mens 100 forsøgsperso-ner alene ville modtage strontiumranelat.Den regionale videnskabsetiske komité afslog projektet, da komitéen fandt det betænkeligt, at der randomiseredes sådan, at forsøgsperso-ner, der alene ville modtage strontiumranelat, ikke samtidig ville modtage D-vitamin, hvilket er den gældende rekomendation til patienter med knogleskørhed. Klager anførte, at der alene skulle inklude-res forsøgspersoner, der karakteriseredes som D-vitamin insufficiente, og ikke personer med D-vitamin mangel. Da kortvarig D-vitamin-mangel er reversibel uden følger, forventedes forsøget ikke at indebære risici for forsøgsper-sonerne i den gruppe, der ikke ville modtage D-vitamin.CVK godkendte projektet med betingelser, da CVK fandt, at der var en betryggende monito-rering og procedure for start af rescuebehand-ling.Side6

CVK betingede afgørelsen af, at sponsorkon-traktens bestemmelser om offentliggørelseafforsøgsresultater blev præciseret, således at sponsors frist for indhentelse af patent som udgangspunk ikke ville overstige 90 dage fra modtagelsen af manuskriptet.Samtidig stillede CVK krav om, at der blev fastsat en kortere frist for sponsor til udgivelse af multicenter publikation, idet CVK fandt, at den oprindelige frist på 36 mdr. måtte anses for at stride imod forskers ret til at publicere. Offentliggørelse bør altid ske inden for en ri-melig tid fra det tidspunkt, hvor der foreligger endelige eller publicerbare forskningsresulta-ter, jf. komitélovens §14, stk. 1, nr. 6. Samtykkeerklæringen i forsøget indeholdt enfuldmagt til, at repræsentanter/medarbejdere hos sponsor kunne få adgang til forsøgsper-sonens helbredsoplysninger i patientjourna-len i op til 15 år efter forsøgets afslutning. Det fremgik også af deltagerinformation, at forsøgspersonens patientjournal ville blive undersøgt af repræsentanter/medarbejder fra sponsor, mv., og at »I tilfælde af tilbagetræk-ning fra studiet før tid, vil alle oplysninger, der er indhentet om dig frem til tidspunktet for tilbagetrækning, blive anvendt.«CVK skal efter komitélovens §14, stk. 1, nr. 3, sikre, at forsøgspersonens ret til privatlivets fred respekteres. CVK fastsatte derfor som vilkår, at hvis pa-tientjournalens data skulle kunne benyttes efter personens udtræden af forsøget, skulle dette tydeligt fremgå af deltagerinformatio-nen og fuldmagtens ordlyd. Det skulle i øvrigt præciseres, at denne adgang alene ville blive brugt til at verificere og kontrollere studier-elevant materiale. CVK krævede desuden, at fuldmagten skulle fremstå som et selvstændigt

Kapitel 1dokument, som tydeligt var afskilt fra sam-tykkeerklæringen. Det skulle være klart for forsøgspersonen, hvornår der gives samtykke til at deltage i et forsøg, og hvornår, der gives fuldmagt til aktindsigt. CVK fremsatte endeligt en række anbefalinger til præcisering af fuld-magten, så det sikredes, at forsøgspersonernes helbredsoplysninger kun ville blive videregi-vet i et omfang, som var nødvendigt for gen-nemførelse af forsøget.Klager anførte, at dette ikke ville være muligt i praksis, og at man risikerede, at denne form for behandling ville blive accepteret som nor-mal behandling, uden at der var blevet gen-nemført forudgående forsøg. CVK godkendte projektet med betingelser.CVK betingede afgørelsen af, at forsøget ude-lukkende gennemførtes med informeret sam-tykke fra forsøgspersonerne. Der kan således ikke benyttes hverken stedfortrædende sam-tykke eller forsøgsværgesamtykke til at inklu-dere forsøgspersoner.Begrundelsen var, at forsøgsværgemålet alene kan bruges, når forsøgspersonernes mentale tilstand, som udelukker indhentning af et in-formeret samtykke, er en nødvendighed for at gennemføre projektet. Dette var ikke tilfældet i dette projekt, og det var således ikke muligt at gennemføre den del af projektet, som om-fatter forsøgsværgeordningen. Hertil kom, at hvis et forsøg også kan gen-nemføres med et almindeligt stedfortrædende samtykke, så opfylder det ikke kriterierne i komitélovens § 20a for at være et akutforsøg.CVK lagde ved afgørelsen vægt på, at det ty-deligt fremgik af projektet, at man ville inklu-dere langt de fleste deltagere ved hjælp af et almindeligt informeret samtykke.

Fibrinogen-koncentrat som initial behand-ling ved postpartum blødning (1002168)Emne: Informeret samtykke – almindeligt, stedfortrædende og forsøgsværgesamtykkeForsøgets formål var at se på effekt og bivirk-ninger af tidlig administreret fibrinogenkon-centrat hos kvinder med blødning i efterforlø-bet af en fødsel.Forsker ønskede, udover det almindelige sam-tykke, at benytte sig af dels stedfortrædende samtykke, dels forsøgsværgeordningen, jf. ko-mitélovens § 20a, til at inkludere den gruppe af patienter, som ikke selv havde mulighed for at give et gyldigt samtykke til behandlingen, enten på grund af manglende tid til at ind-hente samtykket eller bevidsthedssvækkelse hos den fødende.Den regionale komité mente, at forsøgets de-sign burde laves om. Det akutte forsøgsdesign med kort betænkningstid, samtykke i stressede kliniske situationer og brug af forsøgsværge, burde for så vidt helt undgås. Det blev skøn-net, at inklusionen af forsøgsdeltagere kunne redesignes, således at den gravide allerede ved et af sine jordemoder besøg kunne give et samtykke på forhånd til deltagelse i forsøget.Side7

Kapitel 1Virkningen af GIP på lipidmetabolisme hosmennesker: a-v differenceteknik (1002977)Emne:ProjektbeskrivelseForsøgets formål var at belyse virkningen af GIP på fedtomsætningen og gennemblødnin-gen i fedtvævet samt klarlægge betydningen af GIP på fedtvævsomsætningen hos over-vægtige mennesker.Den regionale komité havde afvist at god-kende projektet, da man mente, at der i for-søgsprotokollen var en række usammenhæn-gende beskrivelser, hvorfor det ikke ud af protokollen kunne udledes, hvilken egentlig behandling, der skulle foretages. Endvidere mente komiteen ikke, at man på baggrund af det fremsendte materiale kunne vurdere, hvorvidt de risici, forsøgspersonerne ville blive udsat for, ville stå i rimeligt forhold til den gevinst, der forventedes opnået. Komiteen var tillige ikke i stand til ud fra protokollen at vurdere, hvorvidt der ville blive udviklet ny værdifuld viden, og hvorvidt der var tilstræk-kelig grund til at gennemføre projektet. Der blev til brug for CVKs sagsbehandling indhentet en ekstern ekspertudtalelse, som påpegede en række væsentlige fejl og unøjag-tigheder i protokollen. CVK afslog projektet, da CVK fandt, at pro-tokollen på en lang række punkter var util-strækkelig. Den kunne derfor ikke godkendes i den foreliggende form. CVK gav samtidig udtryk for, at man aner-kendte, at der var tale om en vigtig problem-stilling, og at ansøgergruppen rådede over stor erfaring på forskningsområdet. CVK anbe-falede derfor, at der blev indsendt en ny og Hvilken type elastisk forbinding er den mesthensigtsmæssige til behandling af hævedeben hos den geriatriske patient? (1002834)Emne: Projektbeskrivelse Der var tale om et randomiseret projekt med medicinsk udstyr. Forsøgets formål var ud fra objektive mål at afgøre, hvilket af 3 typer elastiske forbindinger, der var det mest veleg-nede til behandling af ødemer hos geriatriske patienter.Der ville blive inkluderet 30 geriatriske del-tagere med ødemer. Hver deltager ville efter lodtrækning blive iført 1 af de 3 elastikbind, og man ville herefter teste blodgennemstrøm-ningen i benet og foden. Den regionale komité havde afvist at god-kende projektet, da man mente, at der i for-søgsprotokollen var en række usammenhæn-gende beskrivelser, hvorfor det ikke ud af protokollen kunne udledes, hvilken egentlig behandling, der skulle foretages. Endvidere mente komiteen ikke, at man på baggrund af det fremsendte materiale kunne vurdere, hvorvidt de risici, forsøgspersonerne ville blive udsat for, ville stå i rimeligt forhold til den gevinst, der forventedes opnået. Komiteen var tillige ikke i stand til ud fra protokollen at vurdere, hvorvidt der ville blive udviklet ny, værdifuld viden, og hvorvidt der var tilstræk-kelig grund til at gennemføre projektet. CVK godkendte projektet med betingelser.CVK betingede bl.a. afgørelsen af, at det frem-gik af protokollen, hvilke objektive parametre, mere gennemarbejdet protokol til den regio-nale videnskabsetiske komité.

Kapitel 1der ville blive målt på, og at der var en styr-keberegning som grundlag for fastsættelsen af deltagerantallet.Man betingede sig endvidere, at det kom til at fremgå, hvem der skulle give information til deltagerne i forsøget, hvem der var initiativ-tager til forsøget og, at der ville ske offentlig-gørelse af forsøgsresultaterne.Det krævedes endvidere, at der i samtykkeer-klæringen blev indsat en rubrik vedrørende oplysning om evt. tilfældighedsfund hos del-tagerne.CVK lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om et relevant projekt vedrørende et væsentligt problem. Det er dog helt afgørende for et projekt, at det af protokollen klart frem-går, hvad der måles på. Endvidere lagde CVK vægt på, at en protokol skal rumme en styrke-beregning. Denne skal bruges til at fastsætte det rigtige antal forsøgsdeltagere, så man ikke ulejliger for mange, men stadig opnår valide data.Den regionale komité havde afslået projektet, da man anså det for en forudsætning for at godkende fase 2, at resultatet af fase 1 var kendt. Komiteen fandt ikke, at man på det foreliggende grundlag kunne bedømme de ri-sici, der var for forsøgspersonerne i projektets fase 2. Komiteen kunne endvidere ikke god-kende fase 1 delen af projektet, da man ikke fandt det godtgjort, hvad erfaringerne med Belinostat var. Risici ved fase 1 kunne således heller ikke vurderes.CVK indhentede en ekstern ekspertudtalelse, der overordnet set var positiv overfor en godkendelse af projektet, herunder bl.a. også påbegyndelse af fase 2, før fase 1 var tilende-bragt. Der var nogle anbefalinger til ændring af fase 1.CVK godkendte projektet med betingelser.CVK betingede afgørelsen af, dels at en fuld-magt blev et selvstændigt dokument og ikke en del af samtykkeerklæringen, dels at det af en særlig deltagerinformation vedr. udtagning af ekstra blodprøver samt senere anvendelse af en diagnostisk udtaget vævsprøve skulle fremgå, at der ikke alene skulle indhentes godkendelse fra komitésystemet før anven-delse, men at forsøgspersonerne som udgangs-punkt skulle afgive informeret samtykke til anvendelsen. Et samtykke på nuværende tids-punkt til ikke konkretiseret, fremtidig forsk-ning har ikke har nogen juridisk gyldighed.CVK fremsatte endvidere en række anbefalin-ger, herunder bl.a., at CVKs fortrykte samtyk-keerklæring benyttedes, samt at det i fuldmag-ten og deltagerinformationen blev præciseret, hvem fuldmagten blev givet til, både nationalt og internationalt, og hvilke oplysninger i pa-tientjournalen, der blev givet fuldmagt til.

Kapitel 1CVK noterede sig i øvrigt forskers overvejel-ser om dels at oprette en »safety« komité, dels ændring i dosiseskalering.jektets videnskabelige standard opfyldte komi-télovens krav om, at projektet skal bidrage til udvikling af ny, værdifuld viden.CVK indhentede en ekstern ekspertudtalelse, hvoraf det fremgik, at forsøget ville blive gen-nemført i overensstemmelse med de eksiste-rende danske og internationale retningslinjer for behandling af svær eller meget svær KOL (en eller flere langtidsvirkende medikamenter, dvs. LABA og/eller LAMA).CVK godkendte projektet med betingelser.CVK betingede afgørelsen af, at det i form af en oversigt over projektøkonomien blev præciseret, hvordan støttebeløbet på 58.000 kr. pr. patient indgik i projektet ved angi-velse af størrelsen af udgifter til administra-tion, patientbesøg, håndtering af data, mv. pr. forsøgsperson. Betingelsen var baseret på komitelovens krav om, at komitéen skal vur-dere størrelsen af et støttebeløb og regler for udbetaling af støtte i projektet, samt sikre, at forsøgsdeltagerne er informeret om, hvilken støtte den forsøgsansvarlig modtager fra pri-vate virksomheder mv.CVK betingede desuden afgørelsen af, at sponsorkontraktens bestemmelser om offent-liggørelse af forsøgsresultater blev præciseret, således at sponsors frist for indhentelse af patent som udgangspunkt ikke overstiger 90 dage i alt fra modtagelsen af manuskriptet. CVK fandt desuden, at der skulle fastsættes en bestemt frist for udgivelse af multicenterpubli-kation (1 år anbefaledes), da en ubestemt tids-angivelse må anses for at stride imod forskers ret til at publicere.CVK fremsatte endelig en række anbefalinger til præcisering af fuldmagten, så det sikredes, at forsøgspersonernes helbredsoplysninger

Et randomiseret, dobbeltblindt, aktivt kon-trolleret multicenter- og parallelgruppefor-søg af 52 ugers behandling med det formålat vurdere effekten af QVA 149 (110/50 �go.d.) i forhold til NVA 237 (50 �g o.d.) ogikke-blindet tiotropium (18 �g o.d.) på KOL-eksacerbationer hos patienter med svær tilmeget svær kronisk obstruktiv lungesygdom(KOL) (1003947)Emne:• Projektets videnskabelige standard• Oversigt over projektøkonomi• Publicering Formålet med forsøget var at vise, at en ny kombinationsbehandling bestående af QAB149 + NVA237 virker bedre en NVA237 hos pa-tienter med KOL, og at der opnås en reduktion af antallet af akutte forværringer i lungesyg-dommen hos patienterne gennem en 52-ugers periode.I forsøget skulle inkluderes patienter med svær til meget svær KOL med mindst 1 akut forværring inden for de seneste 12 måneder. Forsøget indeholdt 3 behandlingsarme, hvor patienterne randomiseredes til enten1) kom-binationsbehandling med QAB149+NVA237, 2)NVA237 eller3) Tiotropium.Afslaget fra den regionale komité var be-grundet med, at forsøgsmedicinen ikke i et kontrolleret, blindet design ville blive testet over for den allerede godkendte og principielt lignende behandling (ICS plus LABA og Trio-tropium). Komitéen fandt derfor ikke, at pro-Side10

Kapitel 1kun ville blive videregivet i et omfang, der var nødvendigt for gennemførelse af forsøget.etiske problemer ved at gennemføre studiet efter den forsøgsansvarliges design.CVK godkendte projektet. CVK fastsatte dog som betingelse, at det kom til at fremgå af aftalen mellem sponsor og den forsøgsansvar-lige, at den forsøgsansvarlige kan publicere (både positive og negative) forsøgsresultater uden skriftlig forhåndsgodkendelse fra spon-sors side, ligesom sponsors frist for at kom-mentere eventuelle publikationer skulle være 30 dage (i stedet for 60).CVK fremsatte desuden en række anbefalinger til præcisering af fuldmagten, så det sikredes, at forsøgspersonernes helbredsoplysninger kun ville blive videregivet i et omfang, som var nødvendigt for gennemførelse af forsøget.

Et dobbeltblindet, dobbelt dummy, randomi-seret, placebo- og aktivt kontrolleret, tre-vejs- overkrydsningsforsøg med det formålat evaluere effekten af budesonid/formoterolSpiromax 80/4,5 mikg inhalationspulver ogSymbicort Turbohaler 100/6 mikg på kort-tidsvækst af underbenet hos børn underpubertetsalderen med persisterende astma(1005515)Emne: Krav til studiedesignForsøgets primære formål var at påvise non-inferioriteten af budesonid/formoterol Spi-romax i forhold til Symbicort Turbohaler på korttidsvækst af underbenet hos børn med persisterende astma i alderen 6-11 år. Under-benslængden hos børnene skulle måles ved hjælp af et knemometer, der måler længden af underbenene, med 2 ugers intervaller for hver behandling i en periode på 12 uger. Hver periode skulle adskilles af 2 ugers udvask-ningsperiode.Den regionale komité mente, at måleusikker-heden var for stor i det valgte design til, at man kunne konkludere, at der ikke er nogen forskel i vækstraten, samt at der var tale om en for kort observationsperiode. Komitéen stil-lede derfor bl.a. som betingelse for godkendel-sen, at behandlingsperioden for de to forskel-lige inhalationer blev forlænget til 4 uger.CVK indhentede en ekstern pædiatrisk eks-pertudtalelse, hvoraf det fremgik, at studiede-signet med 2 ugers måleperioder er interna-tionalt anerkendt, og at der ikke ses at være

Påvirkning af gener og miljøfaktorer på Par-kinsons sygdom på Færøerne (Ávirkan avílegum og umhvørvis faktorum á Parkinsonsjúku í Føroyum) (1006857)Emne:Dispensation fra samtykkekravet Formålet med projektet var at undersøge mu-lige årsager til den højere hyppighed af Par-kinsons sygdom på Færøerne i forhold til både miljø og gener. Projektet var en opfølgning og udvidelse af et tidligere forskningsprojekt vedr. miljøpåvirkning, hvor der inkluderedes nulevende parkinsonpatienter og biologisk materiale fra afdøde parkinsonpatienter.Der skulle udtages blod- og hårprøver fra nye parkinsonspatienter, og tidligere udtagne prø-ver ville blive inddraget på ny efter samtykke. Herudover ønskedes anvendt blodprøver fra tidligere forsøgspatienter, som var afgået ved

Kapitel 1døden, samt biologisk materiale fra en klinisk biobank. Der skulle foretages analyser af forurenings-stoffer, der kan være medvirkende faktorer til sygdommen, og af gener, der måske kan påvirke sygdommen. Der ville udelukkende blive set efter kendte gener, idet der alene skulle undersøges, hvor ofte disse gener findes blandt færøske parkinsonpatienter og raske (kontrolpersoner). Den regionale færøske komités afslag på dispensation var begrundet med, at komiteen fandt det uetisk at anvende væv fra afdøde, som ikke havde givet tilladelse til anvendelse af væv, inden de afgik ved døden. Det blev desuden anført, at komiteen alene dispense-rer, hvis der er tale om sjældne sygdomme, hvor det er svært at få forsøgspersoner. Som yderligere begrundelse var anført, at hvis man under forskningen finder positive oplysninger om Parkinsongen, kan denne oplysning være til belastning for efterkommerne. CVK godkendte projektet. Ved afgørelsen om dispensation fra kravet om samtykke lagde CVK vægt på, at der ikke er sandsynlighed for, at der under forsøget opnås ny viden om al-vorlige gentyper, som det er nødvendigt at op-lyse pårørende om. CVK mente desuden, at det er nødvendigt at inkludere biologisk materiale fra biobanken (afdøde parkinsonpatienter), da undersøgelsen ellers ikke ville komme til at hvile på et tilstrækkeligt statistisk grundlag.CVK stillede nogle betingelser i relation tilden del af projektet, som omhandler inklu-sion af nulevende parkinsonpatienter. Det skal oplyses, hvilke forsikringsaftaler, der dækker i tilfælde af, at forsøgspersonerne kommer til skade under forsøget og, hvordan fondsstøtte indgår i forsøget - i form af et budget over Side12

MD-3511356 versus standard solbeskyttelsetil immunsupprimerede, organtransplante-rede patienter til forebyggelse af UV-indu-ceret hudkræft og hudinfektioner: Et åbent,prospektivt, multicenter, randomiseret,inter-individuelt klinisk forsøg (1009290)Emne:ProjektbeskrivelseForsøgets formål var at sammenligne effekten af MD-3511356 (solcreme) og kommerciel til-gængelig solcreme til forebyggelse af hudcan-cer hos organtransplanterede patienter.Der var tale om et åbent og randomiseret forsøg, hvor forsøgsdeltagerne blev opdelt i 2 grupper. 2/3 af deltagerne ville modtage for-søgspræparatet og skulle påføre sig dette hver dag i 24 måneder. 1/3 af forsøgsdeltagerne ville ikke modtage anden behandling end den, de normalt benyttede til beskyttelse i forhold til solen. Alle skulle udfylde en patientdagbog, og personerne i »forsøgsgruppen« skulle smøre sig hver dag, mens kontrolgruppen skulle fort-sætte deres almindelige »hverdagspraksis«.CVK indhentede en ekstern ekspertvurdering, hvoraf bl.a. fremgik, at forsøgsdesignet ikke var egnet til at opfylde formålet med projek-tet.CVK afslog at godkende projektet, da me-todedesignet var behæftet med så alvorlige problemer, at det ikke ud fra en videnskabelig

Kapitel 1vurdering kunne accepteres. Der burde ud-leveres solcreme til kontrolgruppen, da man risikerede at få compliance problemer og ikke opnå valide resultater. Det var ikke nok, at den forsøgsansvarlige havde oplyst, at for-søgsdeltagerne ville få refunderet deres udgif-ter til indkøb af solcreme. CVK gjorde opmærksom på, at det ville være muligt at blinde forsøget, hvis man udleverede solcreme til kontrolgruppen. besøg. Herudover ville udgifter til transport til og fra sygehuset blive dækket.CVK godkendte tillægsprotokollen om udbe-taling af godtgørelse for overnatning og udvi-dede besøg. CVK lagde vægt på, at der var tale om en sammenblanding af et fase 1 og fase 2 forsøg, hvor der ikke var en formodning for, at forsøgspatienterne ville have en mulig be-handlingsgevinst. I kombination hermed fandt CVK, at der var tale om et ganske koncentreret afprøvningsforløb med overnatninger, og at beløbene ikke var urimelige.

Et fase 2-, multipledosis, ublindet, parallel-gruppe-, aktivt kontrolleret forsøg til be-stemmelse af sikkerhed, tolerabilitet, farma-kodynamik af ACP-001 hos voksne patientermed væksthormonmangel (1009598)Emne: Vederlag til forsøgspatienterDer var tale om en tillægsanmeldelse. Hoved-projektet havde til formål at undersøge sik-kerheden og tolerabiliteten af væksthormonet ACP-001 ved brug af tre forskellige dosistrin hos voksne med væksthormonmangel. Der var tale om et nyt væksthormon, som kan gives én gang ugentligt til forskel fra eksisterende væksthormoner.Den forsøgsansvarlige havde klaget over, at den regionale komite havde afslået at give forsøgspatienterne ulempegodtgørelse. For-søget skulle strække sig over 2 mdr. I denne periode ville forsøgspatienterne skulle komme til 22 kontrolbesøg på sygehuset og i 2 til-fælde overnatte, i 2 tilfælde ville besøget vare 4 timer. Man ønskede at give en godtgørelse på 2.200 kr. for de besøg, der krævede over-natning og 1.100 kr. for udvidede besøg. Der ville ikke blive ydet kompensation for øvrige

Ikke alle der piber har astma – nogle harlukning af struben (1010031)Emne:Projektbeskrivelse Forsøgets formål var at undersøge muligheden for at benytte sig af en mikrofon på struben til vurdering af om der var tale om astma hos en patient, eller en indsnævring af struben. Den almindelige metode er en kikkertundersøgelse, som er temmelig ubehagelig for patienten.I forsøget skulle inkluderes dels personer med anstrengelsesudløst lungesymptomer, men ne-gativ astma test, dels personer med uvirksom astmabehandling og fortsatte anstrengelsesud-løste lungesymptomer. Deltagerne ville være personer, som var henvist til at få foretaget kikkertundersøgelse på afdelingen.Deltagerne ville få foretaget kikkertundersø-gelsen og derefter få påmonteret forsøgspro-duktet (mikrofon på struben). Herved skulle det undersøges, om forsøgsproduktet gav et retvisende resultat.

Kapitel 1CVK afslog at godkende projektet, da proto-kollen på adskillige punkter var mangelfuld, og projektets videnskabelige standard derfor ikke opfyldte kravet om, at projektet skulle bidrage til ny, værdifuld viden. CVK henviste i øvrigt til den regionale komites begrundelse for afslag. Det fremgik af projektbeskrivelsen, at Vævs-anvendelsesregisteret ville blive tjekket for, om patienten havde registreret, at biologisk materiale ikke må benyttes til forskning. Det var desuden anført, at projektet ikke ville kræve nye indgreb eller medføre sundheds-mæssige risici eller belastning for den enkelte patient eller have behandlingsmæssige konse-kvenser. CVK vurderede, at projektet ikke indebar sundhedsmæssige risici eller i øvrigt på anden måde kunne være til belastning for forsøgs-personerne, henset til, at der dels ikke var tale om et nyt indgreb, dels ikke var risiko for, at der kunne fremkomme nye, alvorlige hel-bredsmæssige oplysninger om forsøgsperso-nerne.CVK godkendte derfor projektet med dispen-sation for samtykket.

UenighedssagerDette drejer sig om projekter, hvor der ikke i en regional komité kan opnås enighed om bedømmelsen, hvorfor forsøgene skal indbrin-ges for CVK til afgørelse, jf. komitéloven § 9, stk. 3.Anvendelighed af immunhistokemisk Pax-8ekspression til differential diagnostik mel-lem primære, epiteliale ovarietumorer ogmetastaser til ovariet (0909715)Emne: Dispensation fra samtykkekravet Den regionale videnskabsetiske komité var uenig om, hvorvidt der kunne gives dispensa-tion fra kravet om indhentning af samtykke fra forsøgspersonerne, jf. komitélovens § 16, stk. 3.Forsøget havde til formål at undersøge en ny analysemetode med henblik på at skelne mellem tumorers oprindelsessted (primære ovarietumorer og metastaser fra andre cancer-former). Man ønskede at teste et nyt farvestof (immunhistokemisk Pax-8), som havde poten-tiale til at kunne spore tumorens oprindelse. Til analyserne skulle anvendes paraffinind-støbt tumorvæv fra patologiske biobanker.

Kapitel 1mistanke om kræft, men som havde en anden ikke-kræftrelateret sygdom i ovarierne. Om-råder, der var metyleret i kræftpatienterne og ikke i de 50 patienter, der skulle fungere som kontroller, skulle udvælges til videre analyse.2. Med en ny metode skulle undersøges cel-lefrit DNA i blod fra de to patientgrupper for tilstedeværelse af de mulige kræftmarkører udvalgt i fase 1. 3. DNA i blodprøver fra 250 raske donorer skulle undersøges for tilstedeværelsen af de udvalgte markører. Forsøget var tilrettelagt sådan, at der ind-hentedes samtykke fra de raske kvinder, men blodprøverne anonymiseredes, så der ikke kunne tilbageføres individuelle resultater i tilfælde af positive fund.Nogle medlemmer af den regionale komité mente bl.a., at det kunne accepteres, at de raske deltagere ikke kunne få besked om re-sultatet, da det vurderedes, at der var tale om en absolut præliminær test, hvor et positivt resultat kunne føre til unødig ængstelse og unødige undersøgelser hos den ellers raske kvinde. Samtidig fandt disse medlemmer også, at det havde betydning, at de kvinder, der ville sige ja til at deltage, var vel vidende om, at de ikke selv ville få gavn af eller et indivi-duelt resultat af undersøgelsen.Andre medlemmer fandt det etisk betænke-ligt, at prøverne til raske anonymiseredes, så kvinderne ikke kunne få oplyst individuelle resultater. Såfremt del-undersøgelse 2 viste, at markørerne var sikre, ville en positiv test hos raske kvinder kunne være udtryk for tidlig ovariecancer. Samtidig fandt disse medlemmer ikke, at det var oplagt nødvendigt at under-søge blod fra raske for at finde den diagnosti-ske værdi af de undersøgte markører.Side15

I den regionale komité havde der været enig-hed om, at der kunne gives dispensation fra indhentelse af samtykke fra patienter, der tid-ligere er diagnosticeret med ovariecancer.CVK afviste at godkende projektet i den fore-liggende form, idet CVK ikke kunne acceptere gennemførelsen af projektets 3. del (undersø-gelsen af blod fra raske kvinder for markører), hvor et informeret samtykke skulle indhentes fra raske kvinder, men data anonymiseredes.CVK fandt det videnskabsetisk betænkeligt, at der ikke var mulighed for individuel hen-vendelse til de raske bloddonorer, såfremt der viste sig at være positive fund af markører hos de pågældende, og metoden kunne anses for rimelig sikker. CVK mente, at de deltagende kvinder forinden afgivelsen af samtykket burde informeres om muligheden for positive fund, samt evt. have tilbudt yderligere under-søgelser.Komitéen skal sikre, at biomedicinske forsk-ningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og i forhold til at skabe mulig-hed for ny, værdifuld viden går hensynet til forsøgspersonernes rettigheder, sikkerhed og velbefindende forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.CVK fandt desuden, at undersøgelsens del 1 og 2 først burde gennemføres for at afklare metodens sensibilitet, før det overvejedes, om den skulle afprøves på raske.

Kapitel 1Early detection and intervention in Schizo-phrenia. Tidlig opsporing og interventionved skizofreni (1001078)Emne: Informeret samtykkeDen regionale videnskabsetiske komité kunne ikke nå til enighed om, hvorvidt det i projektet skulle være muligt for forsker uden samtykke fra forsøgspersonerne at indhente oplysninger i deres patientjournaler.Der var tale om et opfølgningsstudie i form af en tillægsprotokol. Projektet skulle give svar på, om en tidlig opsporing og intervention af skizofreni kunne føre til bedring af lidelsen. Man ønskede 10 år efter »hovedforsøgets« start, via interview af deltagerne, at undersøge den kliniske status, herunder evt. tilbagefald, sociale status, behandlingsforløb samt evt. medikamentel behandling. Flere deltagere ønskede ikke at lade sig interviewe eller rea-gerede ikke på henvendelser. Forsker ønskede derfor at få oplysninger fra forsøgsdeltager-nes patientjournaler uden først at indhente et informeret samtykke hertil. CVK afslog at godkende tillægsprotokollen og lagde ved afgørelsen til grund, at komitelo-vens mulighed for at fravige samtykkekravet ikke finder anvendelse på en ansøgning som denne. Bestemmelsen omhandler muligheden for at fravige kravet om informeret samtykke, når der er tale om registerforskning. Bemærk-ningerne til loven angiver, at bestemmelsen er møntet på forskning i tidligere udtaget biolo-gisk materiale og ikke forskning i patientjour-naler.CVK lagde endvidere til grund at deltagerne havde givet udtryk for, at de ønskede at ud-træde af forsøget. Der var derudover ikke givet samtykke fra deltagerne til, at der måtte indhentes oplysninger i deres patientjournaler.

Videnskabelig undersøgelse af behandlingenSindsRo´s effekt på unge med diagnosenschizofreni (1000978)Emne: Alternativ behandlingsmetodeDen regionale videnskabsetiske komité var uenig om, hvorvidt forsøgsprotokollen var egnet til at sikre, at betingelserne i komitélo-vens § 1, stk. 3, var opfyldt, samt om projektet i øvrigt opfyldte komitélovens betingelser for en godkendelse og endelig, om gevinsten for den enkelte forsøgsperson kunne opveje forsø-gets risici og ulemper.Formålet med forsøget var at måle og vur-dere effekterne af behandling med metoden SindsRo (healing) på ca. 24 forsøgspersoner med diagnosen uspecificeret skizofreni, evt. under medicinsk behandling. Forsøgsperso-nerne skulle under et behandlingsforløb mod-tage 10 behandlinger med metoden SindsRo, som indebar, at behandleren ved håndspålæg-gelser overførte energiudstrømninger til for-søgspersonen.Der skulle udføres kvantitative målinger i form af EEG scanning, måling af stresshormo-net kortisol i spytprøve samt måling af puls og blodtryk, og kvalitative målinger i form af spørgeskemaer (symptoms Check List) og interviews/samtaler (GAF). Målingerne skulle udføres før og efter behandlingsforløbet med henblik på at måle og vurdere effekten af behandlingerne. Der skulle udføres standardi-seret enkelt blind krydsover testning.

Kapitel 1CVK afslog at godkende projektet, idet CVK ikke fandt, at forsøgets videnskabelige niveau levede op til kravet om at udvikle ny, værdi-fuld viden. Samtidig mente CVK ikke, at der er tilstrækkelig grund til at gennemføre pro-jektet, og at projektets konklusioner var beret-tigede.CVK lagde vægt på, at der var tale om en på en lang række områder mangelfuld videnska-belig protokol. Designet var ikke egnet til at sikre et videnskabeligt acceptabelt resultat. Undersøgelsespopulationen var meget lille, og der forelå ikke en styrkeberegning. Protokol-len manglede nærmere inklusions- og eksklu-sionskriterier, og behandlingen var delt mel-lem flere behandlere.Komitéen fandt også, at protokolmaterialet burde have forholdt sig til risikoen for skade-virkninger af denne form for terapi på en pa-tientgruppe, der har tvangs- og forfølgelses-forestillinger som fremtrædende symptomer, ligesom der savnedes overvejelser om, hvilken betydning det kunne have, hvis forsøgsperso-nerne undervejs i forsøget fik foretaget æn-dringer i deres medicinering.Komiteen fandt endeligt, at interventionen var uklar og vanskeligt lod sig beskrive i objektive termer, og dermed ville blive svær at reproducere, hvorved udsigten til at opnå værdifuld ny viden begrænsedes.Den regionale videnskabsetiske komité kunne ikke opnå enighed om, hvorvidt projektet skulle afslås, eller om projektet kunne kvalifi-ceres, sådan at det efterfølgende kunne god-kendes.Formålet med forsøget var bl.a. at undersøge, om cykling ville have en sundhedsmæssig effekt. Det særlige i sagen var, at forsøget al-lerede var igangsat på det tidspunkt, hvor den forsøgsansvarlige kontaktede den regionale videnskabsetiske komité. Ved projektets start var således gennemført blodprøveudtagning til måling af kolesterol og blodsukker, konditionstest på ergometercy-kel, kropskompositionsbestemmelse, måling af blodtryk og spørgeskemaundersøgelser. Den regionale komité havde ved oversendelse af sagen til CVK meddelt den forsøgsansvar-lige, at projektet skulle sættes i bero således, at der ikke blev foretaget yderligere undersø-gelser eller blodprøveudtagninger på forsøgs-deltagerne, før en afgørelse fra CVK forelå.Ved modtagelsen af sagen meddelte CVK den forsøgsansvarlige, at hele projektet skulle standses, jf. komitélovens §§ 9, stk. 1, og 29, stk. 1, hvorefter iværksættelse af et biome-dicinsk forskningsprojekt uden tilladelse er strafbart. CVK vurderede indledningsvist – ligesom den regionale komité – at der var tale om et an-meldelsespligtigt projekt, da hensigten var at foretage en videnskabelig undersøgelse med sundhedsfremmende formål ved en før- og eftermåling. Det var ikke alene udtagelse af blodprøven, der var bestemmende for, at der var tale om en anmeldelsespligtig interven-tion. Fysisk belastning ved motion og cykling kan være en intervention i sig selv.

Kapitel 1CVK afslog at godkende projektet, da CVK ikke fandt, at projektet som helhed levede op til komitélovens krav til god videnskabelig kvalitet. CVK lagde vægt på, at den forsøgsansvarlige ikke bestred et erhverv, der er anerkendt til udførelse af forskning, fx via ansættelse som forsker eller ph. d.-studerende eller på anden vis er beskæftiget med konkret forskningsar-bejde, sådan som det er påkrævet efter komi-téloven.CVK fandt desuden, at annoncemateriale, deltagerinformation og samtykkeerklæring var mangelfuldt i forhold til at sikre, dels at forsøgspersonerne ville modtage den fornødne mundtlige og skriftlige information om pro-jektets indhold, forudsigelige risici og fordele, dels at der blev indhentet et informeret sam-tykke.CVK fandt det i øvrigt problematisk, at pro-jektmaterialet manglede dokumentation for og beskrivelse af, at forsøgspersonerne var dæk-ket af en forsikring eller erstatningsordning i tilfælde af evt. skader som følge af projektet, og at der manglede en oversigt over projekt-økonomien. CVK fandt det i øvrigt tvivlsomt, at projektet ikke, som anført af den forsøgs-ansvarlige, skulle være anmeldelsespligtigt til Datatilsynet.Da forsøget var iværksat uden tilladelse, gjorde CVK opmærksom på, at det følger af komitélovens § 30, stk. 1, at forsøgspersoner, der har deltaget i et forsøg, der ikke er god-kendt af en videnskabsetisk komité, har ret til en godtgørelse på 1.000 kr. fra sponsor, med mindre det kan dokumenteres, at forholdet ikke skyldes en fejl fra den forsøgsansvarliges eller sponsors side.CVK besluttede desuden at rette henvendelse til politiet om iværksættelsen af projektet uden godkendelse, jf. komitélovens § 29.Endelig besluttede CVK at orientere Sund-hedsstyrelsen om, at CVK under behandlingen af projektet var blevet opmærksom på, at der var gennemført priktest på forsøgspersonerne til måling af blodsukker og kolesterol, og at disse tilsyneladende var udført af personer, der ikke var autoriseret hertil efter autorisati-onslovgivningen.Under CVKs drøftelse var der bred enighed om, at initiativet i en forebyggelsessammen-hæng var sympatisk, og det blev også frem-hævet, at det videnskabsetiske regelsæt ikke som sådan hindrer, at et sådant projekt føres ud i livet.

Anvendelse af tonsilvæv til optimering afimmunologiske og histologiske analysemeto-der på Novo Nordisk A/S (1005410)Emne:AnmeldelsespligtUenigheden i den regionale komité drejede sig om, hvorvidt der var tale om et anmeldel-sespligtigt projekt. Nogle komitémedlemmer fandt, at projektets formål lå uden for defini-tionen på et biomedicinsk forskningsprojekt, og at der måske kunne være tale om metode- eller produktudvikling. Andre fandt, at projek-tet faldt ind under definitionen og derfor var anmeldelsespligtigt.Formålet med forsøget var at anvende mand-ler (tonsilvæv) til optimering af laborato-rieteknikker. Betændelsen og de biologiske processer, som foregår i mandlerne, minder meget om den betændelse, der foregår hos patienter med autoimmune sygdomme. Væ-

Kapitel 1vet fra mandlerne skulle bruges til at udvikle nøjagtige og følsomme modelsystemer og analysemetoder.Der skulle indsamles mandelvæv, som var tilovers efter operation fra voksne habile for-søgspersoner (200 i alt). Noget biologisk ma-teriale ville blive anvendt samme dag (friskt væv), andet ville blive nedfrosset eller fikseret til brug for løbende analyser, som var konkret beskrevet i protokollen, bl.a. ved histologiske og molekylærbiologiske teknikker, dyrkning af cellekulturer og oprensning af cellerne.CVK besluttede, at der var tale om et anmel-delsespligtigt projekt.CVK fandt, at der var tale om et grænsetil-fælde, men man vurderede, at projektet inde-holdt både test og udvikling af nye metoder og sigtede mod at opnå ny viden på sygdoms-området. Desuden ville der, udover afprøvning af nye metoder, også ske analyse af materialet med allerede kendte metoder.CVK godkendte projektet med den betingelse, at der alene udføres de i protokollen be-skrevne analyser. efter apopleksi. Træningsfliserne havde vist gode testresultater ved hjerterehabilitering, og man ønskede derfor at teste dette ved genop-træning efter apopleksi. CVK konkluderede, at der var tale om et vig-tigt forskningsområde, som var anmeldelses-pligtigt, idet der var tale om en intervention i forhold til patienterne. CVK afviste projektet, da det ikke i tilstræk-keligt omfang levede op til kravene til god vi-denskab. CVK lagde i denne forbindelse vægt på, at der i projektbeskrivelsen bl.a. manglede et mere hensigtsmæssigt forsøgsdesign, vel-definerede primære og sekundære effektmål, korrekt og testbare videnskabelige hypoteser, metodebeskrivelse og styrkeberegning overfor sammenlignelig kontrol.

Kapitel 1contact after 6 months of age (1002245 -tillægsprotokol)Vejledende udtalelse d. 16. april 2010: Ingen bemærkninger.Immune activation in HIV-1 vs. HIV-2 in aWest African HIV cohort (1003009)Vejledende udtalelse d. 18. juni 2010: Med bemærkning.Diabetes prevalence in TB patients, TBsuspects and healthy controls (1003231)Vejledende udtalelse d. 6. juli 2010: Med be-mærkning.Isoniazid or Rifampicin and Isoniazid Pre-ventive Therapy for children exposed toTuberculosis - the IRIPT trial (1007108)Vejledende udtalelse d. 13. september 2010: Ingen bemærkninger.Prævalens og prædiktorer af mikroalbumi-nuri hos individer med diabetes mellitus og/eller hypertension i Zambia (1008816)Vejledende udtalelse d. 22. november 2010: Med bemærkning.Effekten af pentavalent vaccination på T-celle receptor repertoiret hos børn i Guinea-Bissau (1009944)Vejledende udtalelse d. 29. november 2010: Ingen bemærkninger.

Høring over udkast til ændring af patient-klagesystemet (etablering af patientombu-det)Lovudkastet vedrørte ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet, lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-hed, sundhedsloven og forskellige andre love. Særligt vedr. ændring af lov om klage- og erstatningsadgang bemærkede CVK, at det efter den gældende lov er uklart, om patienter, der deltager i et forsøg, uden at det er som led i en behandling eller undersøgelse, mv., og raske forsøgspersoner, er omfattet af denne klageadgang. CVK bemærkede også, at gældende lov des-uden er uklar i forhold til, om forsøgsperso-ner, der deltager i et forsøg uden for det al-mindelige sygehusvæsen, fx på en klinik, der er særligt indrettet til at udføre forsøg, men som har autoriserede sundhedspersoner an-sat, er omfattet af adgangen til at klage over sundhedsfaglig virksomhed foretaget af disse sundhedspersoner.CVK pegede på, at disse forsøgspersoner bør sikres adgang til at kunne klage over den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af autoriserede sundhedspersoner i det nævnte

Kapitel 1tilfælde, og opfordrede til, at dette præciseres i lovforslagets bemærkninger. Endelig bemærkede CVK, at det er uklart, om den nye adgang til at klage over sundheds-væsenets faglige virksomhed, som foreslås i lovudkastet, også gælder for forsøgspersoner. CVK gik ud fra, at dette var tilfældet og fore-slog, at dette ligeledes præciseres.Afslutningsvis bemærkede CVK, at de regio-nale videnskabsetiske komiteer (RVK) blev indsat som fuldmagtshavere. Set i forhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, litra 3, har RVK allerede denne hjemmel i forhold til kon-trolfunktionen indenfor det offentlige sund-hedsvæsen. Det er derfor alene indenfor den privatretlige sfære, at det kan være relevant for RVK at få fuldmagt. CVK foreslog, at dette blev præciseret i bestemmelsen.

Høring om udkast til ny bekendtgørelse omansøgning om tilladelse til klinisk afprøv-ning af medicinsk udstyr på menneskerDet drejede sig om en ny bekendtgørelse ud-stedt af Lægemiddelstyrelsen, omkring klinisk afprøvning af medicinsk udstyr. CVK bemærkede, at der var tale om en oplist-ning af kravene til ansøgningen til Lægemid-delstyrelsen og ikke om en fælles ansøgning til såvel styrelsen, som det videnskabsetiske komitésystem.CVK bemærkede endvidere, at man ikke gik ud fra, at Lægemiddelstyrelsen selvstændigt forholder sig til etiske forhold, som er væsent-lige i den videnskabsetiske vurdering, og som skal godkendes af komitésystemet. Ved også at gøre disse forhold til et krav til ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen vil forsker muligvis få den opfattelse, at styrelsen ved en god-kendelse af den kliniske afprøvning også har godkendt disse elementer. CVK bemærkede ligeledes, at det ikke var klart for CVK, hvilken konsekvens Lægemiddel-styrelsen ville drage, hvis en ansøgning ikke indeholder disse videnskabsetiske krav. CVK foreslog, at det overvejes, om disse krav skulle medtages i bekendtgørelsen. Side21

Udkast til redegørelse om indhentning afelektroniske helbredsoplysninger i forbin-delse med patientbehandlingRedegørelsen var udarbejdet som følge af et tilsagn, som den daværende indenrigs- og sundhedsminister afgav i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om IT-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske helbreds-oplysninger (ændring af sundhedsloven). Ministeren gav tilsagn til Folketinget om at udarbejde en redegørelse om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger som grund-lag for en vurdering af, om de retlige rammer bør justeres. Redegørelsen omhandlede: Lovbestemmel-serne, forarbejderne, de praktiske erfaringer og ministeriets overvejelser i den forbindelse.CVK havde ikke bemærkninger til udkastet.

Som omtalt sidste år er der en stagnation iklinisk lægemiddelforskning i Danmark. Det er et velkendt problem, som både Lægemid-I. Beretning og prisuddelingdelindustriforeningen på sit vellykkede semi-nar om klinisk forskning i maj måned og det Formanden Johs Gaubs beretningNationale Samordningsforum for Sundheds-Velkommen til de videnskabsetiske komite-forskning har beskæftiget sig med, så lad mig ers årsmøde, velkommen til medlemmerne af nøjes med at fastslå, at klinisk forskning er de regionale komiteer, medlemmerne af CVK, forudsætning for kvaliteten af klinisk virk-repræsentanter for Indenrigs- og Sundheds-somhed, og alle gode kræfter bør sættes ind ministeriet, medarbejderne i sekretariaterne i regionerne og CVKs sekretariat. En særlig vel- på at sikre klinisk forskning der, hvor patien-komst til vore gæster fra Norge, og til Færøer- terne behandles. Det er ikke nok, at der er klinisk forskning på de universitetshospitaler, nes komitéformand. Velkommen til deltagere der behandler 10-20 % af patienterne. Medi-fra Lægemiddelindustriforeningen, fra Etisk Råd og fra det Nationale Samarbejdsforum for cinalindustrien har stærke bevæggrunde til at lægge stigende dele af sin forskning uden for Sundhedsforskning. Vi er rigtig mange i år, måske er det rygtedes, at årsmøderne kan være Danmark, nemlig der hvor industriens marke-der befinder sig. Desværre er der ikke tegn på, både indholdsrige og underholdende. at andre typer af kliniske forskningsprojekter rykker ind på den ledige plads.Komiteerne blev fornyet ved årsskiftet 2010, efter at nye regionale medlemmer var udpeget CVK har siden årsmødet 2009 behandlet 8 an-efter valget. Det trækker traditionelt lidt ud kesager og 10 uenighedssager. Dette er en mo-– så vi kunne holde det første møde den 16. derat stigning i antallet af konkrete sager, som april.jeg hilser velkommen, ikke fordi jeg af princip holder af hverken klager eller uenighed, men Siden sidste årsmøde har CVK afholdt 9 mø-der. I sidste beretningsperiode aflyste vi et par fordi behandlingen af de ofte vanskelige sa-møder på grund af tynde dagsordener, men det ger er både udfordrende og lærerig. Så det er mit håb, at CVK - selvom de regionale komi-har ikke været tilfældet det sidste år. Om det er udtryk for, at læringskurven tillod de gamle teer bliver mere og mere rutinerede - fortsat komiteer at klare alting selv, eller for at det ny vil modtage et passende antal konkrete sager, CVK i højere grad påskønner lejligheden til at og jeg vil som formand fortsat bestræbe mig på, at behandlingen på møderne er venlig og mødes, vil tiden vise.serviceorienteret, så at regionerne ikke opfatter en 2. instansbehandling som et nederlag, men Side23

Kapitel 2tværtimod ser frem til berigelsen ved diskus-sionen i CVK.CVK var repræsenteret i udvalget om revi-sion af komitéloven ved undertegnede og to regionale repræsentanter, henholdsvis Mette Rasmussen fra Region Hovedstaden og Hans Aarup Jegindø fra Region Midtjylland. Bertel Haarder vil om lidt fortælle om de konkrete planer for ændring af komitéloven, så jeg vil blot fremhæve, at et enigt udvalg anbefaler opretholdelse af de særligt danske elementer: den regionale tilknytning, lægmandselementet og 2-instanssystemet. Vi har haft lejlighed til at konstatere, at der ikke er udelt begejstring for alle dele af betænkningen, men det, der foreligger, var det vi kunne samles om – lad mig tilføje: fra MEGET forskellige udgangs-punkter. Ser man ud over grænserne, arbejdes der i EU regi på en revision af GCP direktivet. Det er tungt stof, som jeg ikke vil trætte jer med, bortset fra én problemstilling: Kan ét land tage stilling til videnskabsetikken i et læge-middelforsøg, på alle EU-landes vegne? Vi drøftede det for nylig, og flere CVK medlem-mer mente, at landene er for forskellige med hensyn til videnskabelige traditioner og sæd-vaner i offentlig forvaltning, til at en sådan ordning bør gennemføres.Ved siden af 2. instansvirksomheden er det CVKs opgave at følge den videnskabsetiske udvikling og forholde sig til principielle vi-denskabsetiske spørgsmål. Jeg vil nævne en håndfuld:• sprogkrav til protokoller,• forsøgspersoners afgivelse af fuldmagter,• fuldmagter imellem forældre i forbindelse med børneforsøg,• gratis forsøgsmedicin,• anmeldelsespligtig registerforskning,Side24

• og endelig kommunale forebyggelsespro-jekter.Med stor regelmæssighed bliver kravet om dansksprogede protokoller problematiseret. Ifølge Lægemiddelindustriforeningen koster det i omegnen af 80.000 kroner at oversætte en typisk engelsksproget multicenterprotokol til dansk. Hertil kommer forsinkelsen af pro-jektet, mens der oversættes, og oversættelsen bliver alene brugt i forbindelse med den vi-denskabsetiske komitébehandling. Her nåede det gamle CVK til enighed om, at en engelsk-sproget protokol er acceptabel, hvis der sam-tidig sikres et fyldigt dansk lægmandsresumé, der kan danne grundlag for den videnskabse-tiske vurdering. Denne ændring forventes lov-fæstet i forbindelse med lovrevisionen, indtil da fortsætter den hidtidige praksis.Skal komitésystemets vurdere de fuldmag-ter, som forsøgspersoner i lægemiddelforsøg giver? Det drejer sig typisk om forskers el-ler sponsors adgang til i fx 5-15 år, at søge oplysninger fra forsøgspersonens journal. På grund af divergerende meninger blev spørgs-målet forlagt ministeriet, som meldte tilbage, at komitésystemet ved vurderingen af et pro-jekt har adgang til at undersøge: • om projektet indeholder en fuldmagt, • om der er dokumentation for, at forsøgs-personerne på en forståelig måde vil blive informeret om indholdet af fuldmagten, og om fuldmagten overordnet set ser rimelig ud.Ministeriet mener ikke, at der i det nuværende lovgrundlag er hjemmel til, at komiteerne kan stille bestemte vilkår til fuldmagterne (med den virkning, at et projekt afslås, såfremt vil-kåret ikke opfyldes), men ministeriet har givet udtryk for, at komitésystemet kan »anbefale/anmode« forsker om at foretage ændringer i

Kapitel 2en fuldmagt – altså ikke kun »foreslå«. CVK har på den baggrund tilføjet retningslinjer for håndtering af fuldmagter til vejledningen til projektmagere.CVK har drøftet, om komitésystemets praksis for anvendelse af fuldmagt mellem forældre i pædiatriske projekter stemmer med komi-téloven. Gældende praksis i komitésystemet er, at begge forældremyndighedsindehavere skriver under på en samtykkeerklæring, med mindre den ene forælder har givet den anden skriftlig fuldmagt til »at træffe beslutning om barnets deltagelse i et biomedicinsk forsøg«. Komitéloven omtaler ikke sådanne fuldmagter. CVK betragter praksis som juridisk holdbar, men er den videnskabsetisk i orden? Og dæk-ker den alle de varianter på den lykkelige, ubrudte kernefamilie, som tiden byder på? Vi har sendt Indenrigs- og Sundhedsministeriet en anbefaling om, at lovrevisionen sikrer en klarere hjemmel.Lægemiddelstyrelsen har på basis af en hen-vendelse fra en forsker spurgt CVK, om komi-tésystemet fandt det problematisk at udlevere gratis forsøgsmedicin, sådan som GCP reg-lerne forskriver det. Ved CVKs drøftelse blev der fremført argumenter både for og imod. På den ene side kan den påvirke forsøgsperso-nens lyst til at deltage, og ydelser til forsøgs-personer må jo ikke være egnede til at påvirke samtykket, og det kan vel også forekomme at gratis forsøgsmedicin er en »skjult« mar-kedsføring. På den anden side synes det ikke rimeligt, at forsøgspersonen skal betale for ikke registreret medicin, hvis virkning man ikke kender, for ikke at tale om placebo. CVK mente ikke, at der er noget videnskabsetisk problem med gratis forsøgsmedicin i et land, hvor livsvigtig medicin generelt er gratis, men hvert enkelt forsøg skal underkastes en kon-kret vurdering.Side25

En forsker gjorde CVK opmærksom på, at den nugældende afgrænsning af anmeldelsesplig-tig registerforskning i nogle projekter lader de registrerede personer uden videnskabsetisk beskyttelse, idet det alene er registerforskning, som omfatter biologisk materiale, der skal an-meldes. Forsker gav udtryk for, at efterhånden som flere registre etableres og samkøres, og dataadgangen er så ubesværet, er der opstået et behov for etiske overvejelser og vurderinger i relation til denne forskning. Specielt hvis forskningen omfatter follow-up med direkte henvendelse til identificerede personer eller deres familiemedlemmer på basis af projektets resultater, og professoren nævnte konkrete eksempler. Vi endte med at svare henholdende – en evt. genindførelse af anmeldelsespligt for registerforskning vil udvide komitésyste-mets arbejdsfelt betragteligt. Måske kunne man derved nyttiggøre den kapacitet, som den faldende kliniske forskning frigør. Det er et område, vi vil forsøge at holde øje med, og vi vil tage den generelle del af problemstillingen med til det møde med Etisk Råd, som vi har i næste måned.En anden forsker henvendte sig efter at have konstateret forskellig dispensationspraksis i delprojekter omfattende genetiske markører. Tilbagemeldinger fra de regionale sekreta-riater bekræfter, at der er forskellig dispen-sationspraksis. Som lovgivningen er, skal der indhentes samtykke til de nye, konkrete undersøgelser, der ønskes gennemført, og der kan kun dispenseres fra samtykke, hvis komi-télovens kriterier for dispensation er til stede. Et generelt, ikke specificeret samtykke er ikke i overensstemmelse med dansk ret. Hvis hoved-protokollen har beskrevet, at der indhentes ge-nerelt samtykke til at anvende blod- og vævs-prøver til fremtidig forskning, som ikke er relateret til det pågældende projekt, er der tale om oprettelse af en biobank med materiale til

Kapitel 2fremtidig forskning. Nye projekter, hvori dette materiale ønskes anvendt, kræver særskilt anmeldelse. Hvis forsker søger dispensation fra indhentelse af samtykke, må behandlingen heraf bero på en nøje vurdering i det enkelte tilfælde afvejet i forhold til komitélovens kriterier for dispensation. Denne dispensation gives som hovedregel, og vi har i CVK aftalt løbende at orientere hinanden om udvikling af denne praksis.Et andet tilbagevendende tema er det bu-reaukrati, som er forbundet med en anmel-delse til komitésystemet. Hvis der er tale om et lægemiddelforsøg skal der ligeledes ske anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen og Data-tilsynet. På initiativ af CVKs næstformand, Nina Berrig, har vi drøftet muligheden for at etablere »1 postkasse« forstået på den måde, at forsker skal kunne skrive en anmeldelse, som gælder både i Lægemiddelstyrelsen og i komitésystemet. Der er en række tekniske udfordringer, som ikke gør det så ligetil, men viljen er der, så det er et emne, som vi fortsat vil have fokus på. En løsning vil kræve en indsats fra regioner, Lægemiddelstyrelsen, og Datatilsynet, og da det hele bindes sammen af IT systemer – man kunne fristes til i stedet at sige er adskilt fra hinanden ved afgrundsdybe svælg af forskellige IT systemer, og livet har lært mig, at når genren er IT, er der næsten på forhånd dømt Amanda og kluddermor. Det er min forventning, at næstformandens ved-holdenhed og hendes position i landets størsteregion, som står for halvdelen af den sund-hedsvidenskabelige forskning i Danmark, er det, der skal til for at føre sagen igennem.Den sidste sag, jeg vil nævne, var usædvanlig, nemlig en kommune, som af sit gode hjerte og optændt af forebyggelsesiver ville udstyre 100 borgere med et gratis motionsredskab og måle deres vægt, blodtryk og kolesterol før og efter Side26

et halvt års anvendelse af dette redskab. Et klart anmeldelsespligtigt projekt, undfanget i en organisation uden mindste erfaring i gen-ren, og med en sporadisk overholdelse af det videnskabsetiske regelsæt. Samtidig et projekt, som alle rettænkende mennesker måtte have sympati for. Desværre var projektet sat i gang inden ansøgning, og ifølge loven var CVK forpligtet til at kræve det stoppet, og til at orientere ordensmagten om lovovertrædelsen. I skrivende stund er der ikke sket anholdelser i sagen, og vi har håb om, at et sympatisk projekt bliver tilrettet og ført ud i livet – så-ledes vejledt. Da kommunerne må forventes i stigende grad at iværksætte projekter, der skal finde nye, evidensbaserede veje i forebyg-gelsen, er det vigtigt, at kommunerne bliver opmærksomme på forskellen mellem en ren forebyggelse og biomedicinsk forskning. CVK har derfor rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening om problemstillingen. Jeg vil slutte med at henvise til den uddy-bende beretning, som kan findes på CVKs hjemmeside, og til de regionale komiteers skriftlige beretninger. Jeg vil sige tak til de tilstedeværende repræsentanter for vore sam-arbejdspartnere for samarbejdet i det for-gangne år. Tak til komitémedlemmerne, som tåler hårdt arbejde til et vederlag, der ikke i sig selv er motiverende, og som medvirker til at CVKs møder den ene gang efter den anden er åndeligt berigende og fornøjelige. Tak til sekretariaterne i regionerne, som multitasker i forhold til alle aktører på området, og sidst men ikke mindst tak til CVKs sekretariat, som holder sammen på det hele, og som har stået på gloende pæle for at sikre årsmødets succes, jeg ved at årsmødemiddagens menu og bord-plan har været genstand for intens bearbejd-ning de sidste uger.

Udfordringer for sundhedsforskning i DKDet går altså rigtig godt for dansk lægemid-delindustri, og det er bl.a. betinget af en stærk dansk klinisk forskning. Vi har i Danmark internationalt anerkendte forskere – både på hospitalerne, på universiteterne og i de mange biotekvirksomheder i landet. Samtidig er vi det land i verden, der producerer flest viden-skabelige artikler pr. indbygger baseret på kliniske forsøg! Til gavn for væksten, men først og fremmest naturligvis til gavn for pa-tienterne.Men der er også udfordringer. Eksempelvis er antallet af anmeldte forsøg til komitésyste-met stagneret. Og konkurrencen fra udlandet bliver hårdere – bl.a. fra Indien og Kina, som er store markeder for industrierne, og som kan konkurrere på løn- og produktionsomkostnin-ger.Komitésystemet er en forudsætning forgod forskning og styrkelse af vækst oginnovationVi må derfor sikre, at vores gode udgangs-punkt fastholdes og udbygges. For forskning og viden er det, vi skal leve af – også frem-over. Derfor er det afgørende at fastholde forskning af høj kvalitet i Danmark. Og det er en opgave, som skal løftes i fællesskab. Og hvor I som komitémedlemmer spiller en stor rolle. Hver eneste gang I behandler en af de godt 1100 ansøgninger – om alt fra af-prøvning af et nyt lægemiddel til behandling af depression, til forsøg med nye kirurgiske teknikker, eller mere enkelt, fx undersøgelse af effekten af en kompressionsstrømpe efter en knæoperation – er det altså vigtigt. Ikke alene for udviklingen af det danske sundhedsvæsen og for patienterne, men også for innovationen og væksten i dansk sundhedsforskning.

Tak for invitationen til at tale her ved jeres årsmøde. Jeg synes, at programmet for i dag og i morgen ser spændende ud, og jeg er glad for, at I årligt mødes for at dele jeres viden, lære af hinanden og blive inspireret af op-lægsholderne.Sund vækst er central for Danmarks vækstForskning står højt på den sundhedspolitiske dagsorden. En hel afgørende forudsætning for et moderne og velfungerende sundhedsvæsen er nemlig, at sundhedsforskningen er i top. For forskningen er med til at sikre patienterne den bedste behandling.Gennem flere år har der været fokuseret på Grøn Vækst i det danske samfund – altså en vækstdagsorden med udgangspunkt i miljø-venlig og energirigtig teknologi. I de kom-mende år skal vi også have Sund Vækst, altså en vækstdagsorden med udgangspunkt i sundheds- og velfærdsteknologien. Det er et område, som vi i Danmark har meget gode muligheder for at udvikle – og det er en dags-orden, jeg vil være bannerfører for.Vi skal sørge for at skabe og fastholde vækst-motorer på sundhedsområdet i Danmark. Eksempelvis dansk lægemiddeleksport, der i første halvår af 2010 igen slog rekord. Der var lægemiddeleksporten på mere end 25 mia. kr. – en stigning på 20 pct. set i forhold til før-ste halvår 2009. Fortsætter den udvikling, vil Danmarks eksport af lægemidler passere de 50 mia. kr. i 2010. Dét er imponerende. Side27

Kapitel 2Om komitésystemets fremtidDet er i år 30 år siden, at Danmark som det første land i verden fik et egentligt viden-skabsetisk komitésystem. Det er derfor ganske passende, at vi netop i år stopper op og gør status for systemet – og på den baggrund ta-ger stilling til, hvordan vi skal indrette fremti-dens komitésystem. Systemet skal gavne både forsøgspersonerne og forskningen.Offentliggørelse af betænkning i marts 2010I marts offentliggjorde udvalget om revi-sion af det videnskabsetiske komitésystem betænkningen om fremtidens komitésystem. Jeg synes, at formanden for udvalget Mogens Hørder og de øvrige udvalgsmedlemmer har gjort et flot stykke arbejde. Hele 40 relevante anbefalinger er det blevet til. Tak for dem. God videnskabsetik og god forskning er hin-andens forudsætningerBetænkningen peger på nogle vigtige og grundlæggende principper. Det gælder fx un-derstregningen af:• at god videnskabsetik og god forskning snarere skal ses som hinandens forudsæt-ninger end som modsætninger • at videnskabsetik skal tænkes med lige fra start til slut i et forskningsprojekt• og at danske patienter har en berettiget forventning om at modtage den nyeste og bedste behandling – og dermed en inte-resse i, at der gennemføres videnskabelige forsøgKomitésystemets opgaver – beskyttelse afforsøgsperson og sikring af god forskning.Endelig ansvar for forskningskvaliteten erhos den forsøgsansvarligeSom I ved, er det komitésystemets opgave at sikre, at forsøg udføres videnskabsetisk for-svarligt. I skal således stå vagt på forsøgsper-sonernes vegne. Hensynet til forsøgspersoner-nes rettigheder, sikkerhed og velbefindende går naturligvis forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser. Det er jeres rolle. Men betænkningen peger også på, at udviklingen går i retning af en mere direkte og synlig ansvarlighed hos den forsøgsansvarlige. Dét, synes jeg, er rigtigt. For det er i sidste ende den forsøgsansvarliges ansvar at sikre, at forsøget udføres videnskab-setisk forsvarligt. Komitésystemet skal opfange og påvirkeinternational udviklingBetænkningen fokuserer også på komitésy-stemet i en international ramme. Jeg er meget enig i, at vi skal have et system, som løbende opfanger og søger at påvirke den interna-tionale udvikling på området. Vi lever i en global verden. Faktisk hørte jeg for nyligt, at godt 70 procent af de danske videnskabelige publikationer inden for lægemiddelforskning er skrevet i samarbejde med udenlandske forskere. Det skal komitésystemet naturligvis afspejle, så det er rigtigt, at der fokuseres på de internationale tendenser.Komitésystemets regionale forankringJeg ved, at en af de større drøftelser i udvalget var selve komitésystemets struktur. Om komi-teerne skulle organiseres på en anden måde – og om sekretariaterne skulle centraliseres? Jeg synes, at der i betænkningen er fundet en god balance mellem på den ene side at fastholde en regional forankring i respekt for, at vi har et regionalt sundhedsvæsen, og at I laver et godt stykke arbejde i de regionale komiteer – og på den anden side sikre, at vi får et system,

Kapitel 2som fremstår som ét samlet system med ens-artet sagsbehandling og fokus på kvalitetsud-vikling.AfbureaukratiseringBetænkningen fokuserer også på smidig sagsbehandling og ensartethed i komiteernes behandling af ansøgninger. Dét, mener jeg, er vigtigt. Vi skal gøre det let at gøre det rigtigt. Jeg er derfor enig i, at kravet om indsendelse af dansksprogede protokoller skal fjernes, ligesom alt ansøgningsmateriale bør kunne indsendes elektronisk. Jeg er også meget enig med udvalget i, at komiteerne bør udarbejde ambitiøse service-mål med fastsættelse af hurtigere sagsbehand-lingstid end den, der er fastsat i loven. Vi ved jo, at en hurtig – men naturligvis tilstrække-ligt grundig – sagsbehandling kan være rigtig vigtig for forskerne, som ofte arbejder inden for snævre tidsrammer, ligesom sagsbehand-lingstiden også kan være en væsentlig faktor for, hvor erhvervsvirksomhederne vælger at placere forsøgene.Informationsindsats - grønspættebogJeg er også meget enig med udvalgets anbe-faling om, at informationsindsatsen over for forskerne skal styrkes. Jeg mener, at der er behov for en slags »grønspættebog« om, hvor-dan man anmelder biomedicinske forsøg. Det, tror jeg, kan være en god hjælp for forskere, der skal anmelde nye forsøg og måske endnu ikke har rutinen.Implementering af udvalgets anbefalinger –et fælles ansvarSom annonceret i forbindelse med offentlig-gørelsen af betænkningen håber jeg at frem-sætte lovforslag omkring årsskiftet. Det bliver en helt ny hovedlov baseret på betænkningens forslag og andre justeringer. I vil naturligvis få mulighed for at kommentere lovforslaget, når det sendes i høring.Men det er vigtigt at huske, at et endnu bedre komitésystem ikke kan skabes alene med lov-ændringer fra Christiansborg. Det afhænger også af jeres indsats. En del af betænkningens forslag skal ikke gennemføres ved lov, men implementeres af komitésystemet selv. Det vil sige jer. Det drejer sig bl.a. om anbefalingerne vedrørende kvalitetsudvikling af komitésyste-met. Dét er en stor opgave, men jeg er sikker på, at I vil løfte opgaven professionelt og med engagement.Den videnskabsetiske hæderspris 2010, sekapitel 3

Kapitel 2Ørntoft forklarede, at man i dag er klar over, at kræft opstår ved skader på de molekyler, der kaldes »skildvagter«, der observerer ska-der og trusler og starter forsvaret, eller skader på »husholderne«, der reparerer og rydder op. Den manglende reparation af celler medfører mutation og ødelagte gener eller øget aktivitet af genet. Ved tyktarmskræft er det skildvag-ten (APC) der forsvinder, hvorved reparation lukkes ned, og der sker massiv celledeling og dannelse af polypper. Torben Falck Ørntoft oplyste, at man har erkendt, at arvemassen kan ændre sig hos voksne, og dette nedarves fra celle til celle. Samtidig vil ikke-kodende områder i arvemassen styre de kodede områ-der, fx microRNA. Konklusionen er, at mang-lende reparation og øget celledeling giver mutationer i arvemassen, som ødelægger kræfthæmmere og aktiverer kræftfremmere.Torben Falck Ørntoft forklarede videre, at det er muligt ved hjælp af genetiske risikomarkø-rer at finde 50 % af de personer, der har høj risiko for at udvikle kræft. Det drejer sig om de arvelige kræftsygdomme eller højrisiko-grupper, hvor »husholderne« er skadede (tyk-tarmskræft, brystkræft og skjoldbruskkirtel-kræft). Effekten af screening er høj, idet man ved kontrol af højrisikogruppen kan reducere dødeligheden. Der findes også prognostiske markører, der forudsiger, om forløbet bliver aggressivt eller godartet, hvorved behandlin-gen kan tilrettelægges herefter. Endelig findes prædiktive markører, der kan forudsige, om bestemte patienter vil respondere overfor tar-geteret behandling, fx herceptin behandling af brystkræft.Molekylær medicin rummer ifølge Torben Falck Ørntoft store muligheder. Det er muligt at sekventere hele DNA strengen ved hjælp af ny teknologi – NGS (next generation se-kventering). Man kan forestille sig, at hver Side30

person i fremtiden vil have sin egen »bar-code«, som ligger i offentlige databaser, og som kan anvendes til forebyggende indsats ved øget cancer risiko, klassifikation af syg-dom, udvælgelse efter respons på behandling og generelt behandlingsforløb skræddersyet til det enkelte individ. NGS-teknikken er dog meget udgiftskrævende, da der er tale om dyre instrumenter og store datamængder. Torben Falck Ørntoft afsluttede med at konkludere, at genetiske markører i dag er i brug inden for kræftbehandlingen, og at mange nye er på vej. Vi vil fremover kunne lave individuel se-lektion af behandlingsregimer. Samtidig opnår vi en ny molekylær klassifikation af cancer, der kan bruges til udvikling og afprøvning af nye lægemidler.Ved den efterfølgende debat blev det drøf-tet, om fremtidens teknikker rummer etiske problemer. Hvis man fx sekventerer hele dna-strengen, får man en masse information udover det, man lige skal bruge i forhold til fx diagnostik af tyktarmskræft. I forhold til forsøgssituationer er det vigtigt at indhente samtykke og informere om mulighederne for fund.2 befolkningsundersøgelserMedicinsk chef, speciallæge, dr. med. PeterSchnohr, Bispebjerg Hospital, gav en statusfor Østerbroundersøgelsen.Peter Schnohr forklarede, at undersøgelsen, der er foregået i flere faser siden 1976, havde til formål at forebygge hjertesygdomme. Bag-grunden var dels voldsom stigning i dødelig-heden af hjerteanfald i Danmark (1951-1977), dels manglende viden om årsagerne hertil og ingen effektiv behandling. Man ville under-søge 20.000 mænd og kvinder bosat på Øster-bro, og ved første indkaldelse deltog hele 4% 7

Kapitel 2af de adspurgte. Man har indkaldt til undersø-gelse hvert 5. år.Undervejs blev projektet udvidet med mange delundersøgelser, der viste sig relevante i forhold til forebyggelse af hjertesygdomme. Undersøgelsen omfatter i dag således også lungesygdomme, hjerteinsufficiens, arrytmier, demens, stress, udbrændthed, epilepsi, allergi, arthrose, søvnapnø, aldring og arv (genetik).Deltagerne skulle besvare et spørgeskema om kostforhold, motionsvaner mv. og gennemgå en undersøgelse af hjerte og lunger samt måling af højde, vægt, blodtryk m.m., og der blev taget et større antal blodprøver.Først i 2002 var man klar til at informere om risikofaktorerne. Konklusionen var, at rygning og forhøjet blodtryk var de helt store syndere. Der er publiceret en lang række videnskabe-lige artikler med udgangspunkt i undersøgel-sens resultater.Særligt vedr. motion kunne Peter Schnohr for-tælle, at projektgruppen havde været med til afholde Europas første folkemotionsløb, Ere-mitageløbet i 1969. Ideen til en motionskam-pagne var baseret på en engelsk undersøgelse fra 1953, som viste, at fysisk aktivitet kan forebygge hjertesygdomme.Et af resultaterne af Østerbroundersøgelsen var, at ældre mænd, der begynder at motio-nere i mere end 4 timer om ugen i gennem-snit, kan øge deres levetid med 4-5 år. Peter Schnohr oplyste, at man endnu ikke kender den optimale kombination af varighed, hyp-pighed og intensitet af fysisk aktivitet, men man forventer, at Østerbroundersøgelsen om nogle år vil kunne fastlægge det.Af andre resultater fra undersøgelserne nævnte Peter Schnohr bl.a., at alkohol har vist sig at have en gavnlig effekt ved indtagelse af Side31

to glas rødvin daglig, da let til moderat alko-holforbrug giver den laveste risiko for hjerte-sygdom.Peter Schnohr oplyste endvidere, at der også har været målt på stress, udbrændthed, de-pression, selvvurderet helbred og socialt net-værk som risikofaktorer i undersøgelsen. Kon-klusionerne var, at symptomer som træthed, depression og udbrændthed er forbavsende al-mindelige blandt københavnere. Symptomerne ophobes hos personer med dårlig uddannelse, svagt netværk og andre risikofaktorer. Der er en sammenhæng mellem symptomerne og iskæmisk hjertesygdom. Også socialt netværk har betydning.Enhedschef, professor, dr. med. Torben Jør-gensen, Forskningscenter for Forebyggelseog Sundhed, Glostrup Hospital, orienteredeherefter om Befolkningsundersøgelserne vedFCFS (Glostrup)Torben Jørgensen fortalte, at »Befolknings-undersøgelserne i Glostrup« var startet i 1964 – også som en undersøgelse af årsagerne til risikofaktorer ved hjertesygdom. Man startede med 50-års undersøgelsen (1914-kohorten) i 1964, og i 1967 udvidedes til 70-års under-søgelsen (1897-kohorten). Undersøgelserne foregik i starten på Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital. Fra 1974-95 fik projektet egne lokaler til dataindsamling og fast personale. I 1996 konsolideredes stedet i form af en årlig fast bevilling og ændrede navn til Center for Syg-domsforebyggelse, og i 2002 blev det et selv-stændigt forskningscenter i Københavns Amt og fik sit nuværende navn. Centeret beskæfti-ger nu 48 ansatte og har mere end 50 eksterne forskere tilknyttet. Centeret samarbejder des-

Kapitel 2uden med mere end 20 internationale for-skergrupper. Centret deltog i det store WHO-ledede MONICA studie, som nu er fortsat i MORGAM studiet. Der er en erkendelse af, at befolkningsundersøgelser er grundstenen til forebyggelse af folkesygdomme. Der er gen-nemført over 50.000 personundersøgelser, og de indsamlede data og biobanken giver vigtige bidrag til nutidig og fremtidig forskning.Der udføres mange forskellige undersøgelser, som kan identificere risikofaktorer, der alene eller sammen med andre kan være årsag til udvikling af kroniske sygdomme, særligt hjer-tekarsygdomme, og der udgår et stort antal videnskabelige publikationer fra centeret. Tor-ben Jørgensen gav i den forbindelse en række konkrete eksempler på fund af risikofaktorer eller årsagssammenhænge inden for type 2 diabetes, allergi og hjertekarsygdomme.Torben Jørgensen oplyste, at centeret initi-erede Inter99 – undersøgelsen. Hensigten var at forebygge hjertekarsygdomme og type 2 sukkersyge ved at intervenere overfor usund livsstil. Her gennemførtes interventioner over-for 2 grupper med forskellig intensitet. Begge grupper fik en grundig individuel livsstils-samtale ud fra oplysninger fra spørgeskemaer og forskellige undersøgelser (fx blodtryk). Højinterventionsgruppen fik desuden tilbudt gruppebaseret rygestopkursus og kursus i sund kost og motion af seks måneders varighed. En kontrolgruppe blev fulgt med spørgeskemaer, men modtog ingen intervention. Hovedfun-dene var, at der var gunstig effekt på rygning, alkohol, sund mad, bevægelse og mental sundhed efter 5 år i interventionsgrupperne sammenlignet med kontrolgruppen. Inden for det næste år vil det kunne afgøres om inter-ventionen havde effekt på forekomsten af hjertesygdomme. Torben Jørgensen understregede, at forsk-ningscenteret er regionalt forankret, men har en klar national og international position. Et af centerets vigtige mål er at optimere beskri-velsen af de fem fitness grupper: cardiopul-monal (fx blodtryk, kondition), morfologisk (fedtmængde og fordeling), muskel (styrke og kraft) metabolisk (fedt- og sukkerstofskifte) og mental (personlighed, coping, kronisk stress). Af aktuelle satsningsområder nævnte Torben Jørgensen: Nye sygdomme (fx gigt, allergi, astma, mental sundhed, funktionelle lidelser), genetik/biomarkører, modeller for prædiktion af kroniske sygdomme, diagnostiske værktøjer samt fødevareberigelse.

III. Kontrol med lægemiddelforsøgLægemiddelinspektørerne Lisbeth Bregnhøjog Mette Bjørn, Lægemiddelstyrelsen fortalteom Lægemiddelstyrelsens GCP kontrolLisbeth Bregnhøj og Mette Bjørn oplyste, at GCP- inspektioner har været udført siden 2004. Inspektørerne foretager kontrol af god-kendte forsøg. Denne kontrol kan ske hos sponsor, CRO, forsøgssted, laboratorium, etc.Udvælgelsen af, hvilke forsøg, der skal foreta-ges kontrol af, sker ud fra forskellige hensyn. Der benyttes et såkaldt »risiko-ark«, hvor for-søgene på en skala scorer point bedømt efter forskellige risikoparametre. Disse parametre er bl.a. stor patientgruppe, sårbar patientgruppe og problematiske stoffer. Derudover er der også såkaldt »systeminspektioner«, anmodnin-ger fra EMA og andre »triggere«. Disse »trig-gere« kan fx være, at den regionale komité har gjort opmærksom på forsøget.Der kan være tale om både anmeldte og uan-meldte inspektioner. I 2009 blev 25 forsøg

Kapitel 2underkastet inspektioner. Det blev til 39 in-spektioner på forsøgssteder. Lisbeth Bregnhøj og Mette Bjørn oplyste, at udover selve inspektionen rummer processen også andre elementer. Der skal indledningsvis foretages en udvælgelse af projektet, ind-hentes projekt materiale og selve inspektio-nen skal forberedes. Efter udførelsen af selve inspektionen, som kan tage flere dage, udar-bejdes en samlet rapport over inspektionen, og der sker anden nødvendig opfølgning. Der kan også blive tale om en yderligere inspektion. Afvigelser klassificeres i inspektionsrapporten som enten »minor«, »major« eller »critical«. Inspektionsrapporten rummer:• Administrative oplysninger• Indledning• Kort beskrivelse af inspektionen• Observationer/afvigelser• Opsummering og klassificering af a fvigelser• KonklusionDa komitésystemet ikke foretager kontrol, undersøger GCP inspektørerne også processen vedrørende rekruttering af forsøgsdeltagere. Herunder undersøges det bl.a., hvordan sam-tykket er indhentet. Lisbeth Bregnhøj og Mette Bjørn gav eksempler på, hvad man har fundet af fejl og mangler ved inspektioner. Det dre-jede sig bl.a. om:• Manglende dokumentation for forsøgsper-sonalets erfaring og/eller GCP kendskab• Manglende opfyldelse af inklusions- og eksklusionskriterierne • Manglende procedure for vurdering af bi-virkninger og uønskede hændelser• Blindingsmetoden var ikke tilstrækkelig til at sikre mod utilsigtet afblinding• Manglende opfølgning på tidligere a nmærkningerSide33

IV. VidenskabsetikForskningsetikkens historiske udvikling oget projekt fra komitésystemets spæde startLektor Peter J. Hancke Rossel, KøbenhavnsUniversitet, Institut for Folkesundhedsviden-skabPeter Rossel gjorde indledningsvis rede for, hvilke faktorer der havde spillet ind i udvik-lingen af den medicinske etik. Som de vig-tigste elementer, anførte han udvikling af ny teknologi og viden, skandaler og kontroverser samt ændringer i holdninger og værdiopfat-telser.De etiske tanker i forhold til forsøg udsprang af »Mediciner-sagen« – en af krigsforbryder-processerne i Nürnberg. Her blev Nürnberg-koden fra 1947 formuleret, der som pkt. 1 indeholder et ubetinget krav om et informeret samtykke ved deltagelse i et lægevidenskabe-ligt forsøg. Som eksempel på tidligere projekter, som blev gennemført uden indhentelse af samtykke fra forsøgsdeltagerne, redegjorde Peter Rossel for

Kapitel 2den såkaldte Tuskegee Syfilis undersøgelse, der løb fra 1932-1972. Her undersøgte U.S. Public Health Service, hvordan ubehandlet syfilis udviklede sig. Dette blev gjort på afro-amerikanere, som ikke blev informeret om, at de deltog i en undersøgelse af ubehandlet syfilis. Tværtimod indgik de under foregivelse af, at de blev behandlet for »bad blood«. I 1964 vedtog WMA Helsinki-deklaration, hvor kravet om informeret samtykke blev slækket vedrørende såkaldt »terapeutisk forsk-ning«. Helsinki-deklarationen blev revideret i 1975, med en skandinavisk forfattergruppe. Der var i denne udgave stadig mulighed for at fravige kravet om informeret samtykke ifølge pkt. 2.5 – den såkaldte undtagelsesparagraf. Det var denne deklaration, der lancerede kra-vet om videnskabsetiske komiteer, hvilket iflg. Peter Rossel nok er den væsentligste grund til, at denne version af Helsinki-deklarationen fik så væsentlig en betydning. Et krav om sådanne komiteer stod ikke i første udkast til deklarationen, og det er ikke en skandinavisk idé, selvom man i Danmark ofte bryster sig af dette. Komitésystemet i Danmark startede i 1980 som en frivillig ordning, baseret på en aftale mellem Den Almindelige Danske Læge-forening og Amtsrådsforeningen. Peter Rossel fortalte, at man på daværende tidspunkt også i Danmark udførte forsøg, hvor man ikke indhentede forsøgspersoner-nes informerede samtykke. Dette skete netop med »hjemmel« i Helsinki – deklarationens undtagelsesparagraf, som gjorde det muligt at frafalde kravet om informeret samtykke, hvis det skete af hensyn til forsøgsdeltagerne. Man arbejdede med en såkaldt »selvdeklaration«, hvor forskeren kunne angive, om Helsinki – deklarationen ubetinget var overholdt, og hvis ikke, skulle dette begrundes. Begrundelsen kunne være »Kravet om informeret samtykke Side34

har af hensyn til patienterne måtte frafaldes« eller »anden årsag«. Til at eksemplificere denne mulighed refere-rede Peter Rossel et konkret projekt (DBCG TM-82.-Brystkræftprojektet), som blev gen-nemført i årene 1982-1989. Dette projekt var medvirkende til et udvalgsarbejde, som mun-dede ud i betænkning nr. 1185, som dannede grundlag for komitéloven fra 1992.Det drejede sig om et projekt med 2 forskellige typer behandling af brystkræft. Ved den ene behandling fjernedes brystet helt, mens den anden behandling alene fjernede tumoren i brystet. Der blev foretaget prærandomisering i overensstemmelse med det såkaldte Zelen design. Kvinder randomiseret til standardbe-handlingen (fjernelse af hele brystet) blev kun informeret om denne operationsmetode. Kvin-der præ-randomiseret til forsøgsbehandlingen (fjernelse af knuden) blev informeret om den sædvanlige operationsmetode og at man p.t. undersøgte muligheden for at indføre en ny operationsmetode, hvor brystet bevares. Imid-lertid blev ingen af forsøgsdeltagerne infor-meret om, at de indgik i en randomiseret un-dersøgelse af to forskellige behandlingsformer for brystkræft. Der var således tale om såvel præ-randomisering som skjult randomisering.Man havde tidligere kørt projektet som et pilotprojekt, men med et design, hvor der var fuld information til forsøgsdeltagerne. Man fandt, at patienten ønskede at støtte sig til læ-gens råd og konkluderede på grundlag af pa-tienternes reaktioner, at den fulde information ikke gavnede forsøgsdeltagerne. Man havde derfor valgt Zelen-designet, hvor formålet ifølge den amerikanske biostatistiker M. Zelen er, at lægen kan foregive at vide, hvad der var bedst for patienten, uden at man kunne vide det. Tanken var, at man ikke ødelagde

Kapitel 3Den videnskabsetiske hædersprisDen videnskabsetiske hæderspris blev indstif-tet af CVK i 2002. Prisen uddeles hvert andet år, så det var således fjerde gang, at prisen blev uddelt. Prisen består af et symbolsk be-løb på 10.000 kr. samt et indrammet diplom. Prisen tildeles en person, en gruppe, en or-ganisation eller virksomhed, som har gjort en fremragende og tankevækkende indsats på det videnskabsetiske område i relation til sundhed og sygdom.Prisuddelingen fandt sted på årsmødet på Comwell Sorø Storkro, og prisen blev givet til:Professor, overlæge, dr. med. Mikael RørthPrisen blev overrakt af indenrigs- og sund-hedsminister Bertel Haarder.Motiveringen for tildelingen var, at”Professor, overlæge, dr. med. Mikael Rørth har udført forskning sammen med en række fremtrædende kollegaer, særlig indenfor me-dicinsk kræftbehandling. Han er dog først og fremmest klinikeren, som har stået for kravet om forskningsbasering af kræftbehandlin-gen, og som har sat den enkelte patient i centrum. Han har ydet en betydelig indsats for, at såvel den lægelige behandling, som pleje, omsorg og rehabilitering foregår på et evidensbaseret og videnskabsetisk grund-lag. Mikael Rørth har været aktiv i en række organisatoriske sammenhænge, der berører kræft og etik, og også i den offentlige debat om kræftpatienters og den kliniske forsknings vilkår.”hvad skal der til for at fastholde dansk kli-nisk forskning på højt niveau.Mikael Rørth indledte med at omtale, at den biomedicinske forskning i Skandinavien klarer sig rigtig godt i sammenligning med andre store forskningsnationer. Ser man på antal publikationer per million ligger Dan-mark på verdensplan på en 2. plads med Sverige på 1. pladsen.Med klinisk forskning menes forskning, hvor primært patienten indgår som genstand for undersøgelsen, og som har til hensigt at afklare patofysiologiske eller ætiologiske undersøgelsers samt terapeutiske eller pro-fylaktiske tiltags betydning for forløbet af patientens sygdom.Den kliniske forskning er centralt placeret i et sundhedsvæsen, der har som mål at sikre den mindst mulige sygelighed. Indførsel af CPR og af registrering af lægemiddelforbrug er af uvurderlig betydning for registerbaseret forskning. Danmark ligger helt i front, når det gælder registerbaseret forskning.Den epidemiologiske forskning dokumenterer forekomst og fordeling af sygdomme samt andre helbredsforhold i befolkningen, da denne forsknings objekt er befolkningsgrup-per, ikke enkeltindivider. Det er muligt at se ophobning af sygdomstilfælde, sygdomsepi-demier, bivirkninger og helbredskonsekvenser af miljøpåvirkning og levevaner.

Kapitel 3ikke er bedre end de data og metoder, der bruges.Som et andet aktiv i forskningen nævnte Mikael Rørth de danske patienter. De er indsigtsfulde og samarbejdsvillige, de bliver boende, og de har i overvejende grad tillid til systemet. Mikael Rørth påpegede, at forskningens ver-den er en menneskelig affære. Der er kritik, men også samarbejde og konkurrence.Forskning virker! Den har sammenhæng med omverdenen, og den skal yde til samfundet. Forskerne er hårdtarbejdende, udiscipline-rede, fleksible, ambitiøse, engagerede, anti-autoritære og anarkistiske!Kommercialisering af forskningen er en nødvendig forudsætning for gavn for pa-tienterne, og her sakker Danmark og andre europæiske lande – som beskrevet i Økono-misk Ugebrev 27. september 2004 – bagud i forhold til USA.Industrien initierer dog megen forskning, og den danske lægemiddelindustris egen forsk-ning er vigtig. Vi har (indtil videre) bedre end Sverige værnet om forskning indenfor lægemiddelindustrien, hvilket måske kan forklares med de danske styrkeområder som diabetes og neurofag. Samspillet med den kliniske forskning er livsvigtig for begge parter.Mikael Rørth konkluderede, at forskningen klarer sig godt, men det kan gøres bedre.Der skal træffes en række kliniske beslut-ninger i relation til nogle forskellige kom-ponenter:1. Den biologiske komponent dvs. slutningerud fra viden om sygdomsmekanismer og syg-domsårsagerDen molekylær genetiske forståelse har ind-til videre – i modsætning til diagnostik og muligvis pharmacogenetik – haft begrænset indflydelse på terapi. Udvikling af sygdom hos den enkelte er ofte umådelig kompleks, mens behandling kan være meget enkel. Der er en åbenlys afgrund mellem basalvidenska-belige opdagelser og omformning af disse til innovationer, som direkte gavner patienter eller forebygger sygdom. Klinisk forskning har ikke holdt trit med fremskridtene inden-for celle- og molekylær biologi – til skade for patienterne.Massive investeringer i laboratorie-baseret drug development er faldet sammen med et klart fald i opdagelse af nye stoffer. Dårligt design, utilstrækkelig statistisk power og mangel på indsigt i sygdommenes hetero-geneitet er veldokumenteret. Den biologiske forsker skaber ny teoretisk viden, hvis prakti-ske konsekvenser efterprøves af den kliniske forsker, og denne støder i sin forskning på nye problemer, som må finde deres løsning i laboratoriet.2. Den empiriske komponent, dvs. slutningerud fra erfaringer med tidligere patienterManglende ydmyghed/brølende naivitet fører til, at man slutter sig til en interventions ef-fekt alene ud fra teoretiske funderinger og ukontrolleret erfaring. Klinisk interventions-forskning har til formål at skabe grundlaget for direkte forbedringer af de forebyggelses-mæssige, diagnostiske, behandlingsmæssige og plejemæssige procedurer hos det enkelte individ. Beslutninger vedrørende behandling (i bred forstand) bør baseres på kontrolleret klinisk forskning. Den gyldne standard er det randomiserede, om muligt blindede forsøg,

Kapitel 3hvis resultater er analyseret ved hjælp af passende statistiske metoder.3. Den empatiske/hermeneutiske komponentdvs. slutninger ud fra en forståelse af patien-ten som medmenneske4. Den etiske komponent dvs. slutninger udfra grundlæggende moralprincipperDer er en række forhindringer for den klini-ske forskning. Det drejer sig om: Finansiel støtte, produktion af medikament, vaccine etc., protokoller til komiteer og bedømmelser og »beskyttet« tid til forskning for klinikeren.Hvad skal der så til for at minimere disse forhindringer? Mikael Rørth pegede på det offentlige, inkl. EU, som skal bidrage med infrastruktur, uddannelse og store multinati-onale trials, som bør være investigator initi-erede. Lægemiddelindustrien skal forestå læ-gemiddeludvikling og lægemiddelafprøvning samt tage initiativ til store trials. Endvidere er der behov for større fonde – a la NOVO og LUNDBECKFONDEN – som kan påtage sig enkeltprojekter, større satsninger, centerdan-nelse, trend-sætning mv.En anden måde at angribe det på er at se påaktørernes opgaver. Mikael Rørth skitserede dem således:• Det offentlige skal stå for infrastruktur, ud-dannelse og frie forskningsmidler.• Fonde og patientforeninger kan bidrage med frihed, fokus og fleksibilitet.• Industrien skal stå for egen dansk forsk-ning, kommercialisering, målrettethed og profitorientering.Mikael Rørth sluttede af med følgende øn-sker/opfordring til den kliniske forsknings fremtid:Side38

Kapitel 4Principielle spørgsmålDen Centrale Videnskabsetiske Komité har bl.a. til opgave at udtale sig om spørgsmål af principiel karakter, såfremt dette ikke er knyt-tet til godkendelse af et konkret projekt, jf. komitélovens § 24, 1. CVK har i årets løb drøftet forskellige prin-cipielle emner af såvel videnskabsetisk som juridisk karakter, som kan have interesse for en bredere kreds. Det drejer sig om:Anmeldelsespligt for biomedicinskeforskningsprojekterSpørgsmålet om anmeldelsespligt volder ofte problemer såvel i CVK, som i de regionale komiteer.tagende forsøgspersoner. (Selve vurderingen af et projekts videnskabelige standard indgår i komiteens efterfølgende vurdering af, om et anmeldelsespligtigt projekt kan godkendes).Udover at formålet skal være biomedicinsk forskning, skal der også være tale om en in-tervention over for forsøgspersonerne (eller undersøgelse af biologisk materiale). Inter-ventionen vil typisk dreje sig om behandling, undersøgelse eller forebyggelse.

En intervention kan være fysisk, fx klinisk af-prøvning af lægemidler, medicinsk udstyr eller kosttilskud, operative indgreb, fysisk belast-ninger af muskler ved motion, fysioterapi mv.Også påvirkninger af menneskets psyke kan CVK har derfor på basis af en række eksempler være omfattet af anmeldelsespligten, fx ved fra praksis, hvor der ikke klart kunne siges at afprøvning af behandlingsmetoder/terapifor-være anmeldelsespligt eller ikke anmeldelses-mer på personer med psykiske/psykiatriske pligtig, haft en generel drøftelse af spørgs-diagnoser, motion mod depression, og lign. målet, herunder hvilke kriterier, der kan være relevant at inddrage i afvejningen af, hvorvidt Udtagelse af blodprøve el. anvendelse af bio-et projekt i »gråzoneområdet« er anmeldelses-logisk materiale i et projekt udløser ikke i sig pligtigt eller ikke.selv anmeldelsespligt. Der skal samtidig være tale om, at projektet har et biomedicinsk for-Der var enighed om, at der altid må foretages mål (fx vil gennemførelse af sundhedstjek på en helt konkret vurdering af hvert projekt.en arbejdsplads eller udtagelse af blodprøver I vurderingen kan indgå, om projektet har til i undervisningssammenhæng ikke anses somformål at frembringe viden på et sygdomsom-biomedicinsk forskning).råde eller i forhold til biologiske og psykolo-giske processer hos mennesker, eller om der er Eksemplerne fra praksis viste i øvrigt, at det tale om kvalitetskontrol og/eller indførelse af kan være vanskeligt at drage entydige konklu-evidensbaseret behandlingsmetode, der som sioner om, hvad der er anmeldelsespligtigt ef-udgangspunkt ikke skal anmeldes.ter komitéloven. Dels er der tale om en række meget konkrete afgørelser, dels er begrundel-Det forhold, at forsøget ikke er tilrettelagt efter serne for afgørelser om anmeldelsespligt til en (kvalificeret) videnskabelig metode, kan tider meget sparsomme.ikke i sig selv føre til, at forsøget ikke anses for anmeldelsespligtigt. Det afgørende i den For at skabe mere synlighed om komiteernes forbindelse er, om aktiviteten har til formål at videnskabsetiske vurderinger af anmeldelses-genere viden inden for biomedicin, som kan pligtbesluttede CVK, at afgørelser om anmel-komme flere personer til gode end blot de del- delsespligt altid begrundes udførligt (uanset Side39

Kapitel 4om der måtte være tale om godkendelse af projektet).Samtidigbesluttede CVK, at de regionale komiteer i en periode løbende skal registrere drøftelser/begrundelser vedr. anmeldelsespligt med henblik på en senere fælles gennemgang af praksis i efteråret 2011.myndigheder at anvende. Komitésystemet har sit eget anmeldelsesskema, som er koblet op på en særlig database.EMAs anmeldelsesskema er tænkt til også at kunne/skulle benyttes i videnskabsetiske ko-miteer, men det er ikke indført i Danmark.CVK har drøftet spørgsmålet og vil gerne imødekomme forskernes ønske om forenkling. Bl.a. tekniske problemer har holdt CVK tilbage fra at gå meget aktivt ind i problemstillingen. Muligvis vil spørgsmålet finde en løsning via ministeriets Sund Vækst projekt, hvor en arbejdsgruppe til maj 2011 skal fremlægge et projektforslag til et IT-system, som kan samle oplysninger, der indsamles af de natio-nale sundhedsmyndigheder. Fokus er i første omgang, at de videnskabsetiske komiteer og Lægemiddelstyrelsen kan dele oplysninger.

Anmeldelse af lægemiddelforsøg –»1 postkasse«Betænkning nr. 1515 om det videnskabsetiske komitésystem i Danmark har som anbefaling 36: »Alt ansøgningsmateriale skal kunne ind-sendes elektronisk, og der skal arbejdes for at harmonisere Lægemiddelstyrelsens og komi-tésystemets ansøgningsskemaer.« Udvalget anerkender, at der kan være en række tekniske forhindringer for dette arbejde, men udvalget understreger vigtigheden af, at forskernes veje til godkendelse af forskningsprojekter lettes så meget som muligt for administrative byrder.På årsmøde i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) i maj måned blev det anført som et stærkt ønske fra for-skerside, at anmeldelse af forskningsprojekter kunne ske 1 sted. Lægemiddelindustriforenin-gen har også opfordret CVK til at tage fat på problemstillingen.Som det er i dag, skal lægemiddelforsøg an-meldes til hhv. Lægemiddelstyrelsen (LMS), komitésystemet og Datatilsynet. GCP direk-tivet, som er implementeret via komitéloven, lægger op til en todelt godkendelse fra hen-holdsvis »den kompetente myndighed«, dvs. Lægemiddelstyrelsen, og komitésystemet. LMS benytter et anmeldelsesskema, som er udar-bejdet af European Medicines Agency (EMA), hvilket er obligatorisk for de kompetente Side40

Anmeldelse af lægemiddelforsøg tilDatatilsynetDatatilsynet overvejer i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, om man skal fritage forsøgsansvarlige og sponsorer i lægemiddel-forsøg for pligten til at anmelde behandling af personoplysninger til Datatilsynet. I den anledning bad Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet om bemærkninger hertil fra CVK. Det er CVKs indstilling, at der skal arbejdes for at fjerne administrative byrder fra forskere. Dobbeltarbejde bør undgås, samtidig med at der anvendes de fornødne ressourcer på kon-trol af særligt følsomme områder.CVK kunne derfor tilslutte sig forslaget om at fjerne anmeldelsespligten for forsøgsan-svarlige og sponsorer i lægemiddelforsøg, idet CVK forudsatte, at dette koordineres i forhold

Kapitel 4til Lægemiddelstyrelsens og GCP-systemets kontrol.Under CVKs drøftelse blev man desuden enige om at opfordre til, at det i forbindelse med videreudvikling af GCP-reglerne, den danske kvalitetsmodel og komitéloven sikres, at der er overensstemmelse med persondataloven. Fx gennemføres der i forbindelse med akkredite-ring efter den danske kvalitetsmodel vurde-ringer på offentlige sygehuse af håndtering og opbevaring af data.Der kræves en forhåndsgodkendelse fra Data-tilsynet for at kunne overføre materialet. Det skal også fremgå af deltagerinforma-tionen, om det er dansk persondatalov eller udenlandsk lov, der finder anvendelse. Det skal ligeledes fremgå, hvis materialet sendes til udlandet. I projekter med overførsler til udlandet kan der blive materiale til overs, som ønskes gemt. Komitésystemet skal være opmærksomt på, hvad der oplyses om det biologiske materiale ved projektafslutning, men det er ikke komité-systemet, der tager stilling til evt. opbevaring. Overførsel af biologisk materiale til et andet land hører således under Datatilsynets kompe-tence. Forsøgspersoner er dermed beskyttet via Datatilsynets kontrol.

Biologisk materiale, der sendes ud afDanmarkIkke sjældent rummer projekter overførelse af biologisk materiale til udlandet. Dette kan eks. være tilfældet, hvis en sponsor, der er bosid-dende i udlandet, skal foretage analyse på materialet.På grundlag af flere komitémedlemmers be-kymring for, hvilken sikkerhed forsøgsper-soner har, hvis deres materiale udføres til et andet land, tog CVK spørgsmålet op til princi-piel drøftelse. Efter konsultation af Datatilsynet blev det slået fast, at den forsøgsansvarlige i projekt-materialet skal oplyse, om det er persondata-loven eller udenlandsk personbeskyttelseslov-givning, der finder anvendelse. Er det oplyst, at dansk persondatalov finder anvendelse, og er projektet anmeldt til Datatilsynet, kan man normalt gå ud fra, at der er den fornødne forhåndsgodkendelse af videregivelse af op-lysninger til 3. mand (herunder videregivelse til udlandet).

Efterfølgende forsøg med biologisk ma-teriale, som er opbevaret efter et projektsafslutningPå baggrund af en amerikansk retskendelse, hvor forsøgspersoner fik erstatning, da deres biologiske materiale var blevet benyttet til forskning, som lå langt fra det formål, som de oprindeligt havde samtykket til, har CVK drøftet denne problemstilling.Som udgangspunkt destrueres biologisk ma-teriale efter et forskningsprojekts afslutning, men i nogle tilfælde vil forsker søge Datatil-synet om tilladelse til at opretholde biobanken efter forsøgets afslutning. Dette skal i givet fald være besluttet fra projektets start, og det skal fremgå af deltagerinformationen.Når man afgiver biologisk materiale til et kon-kret projekt, gøres det med et bestemt formål for øje. En forsker kan som udgangspunkt ikke lovligt benytte biologisk materiale til et andet

Kapitel 4formål end det, det er afgivet til. Det følger af de almindelige regler om informeret samtykke. Hvis der opbevares materiale fra et projekt, og det senere ønskes anvendt til et nyt for-mål, kræves der en ny anmeldelse til komi-tésystemet og som udgangspunkt også et nyt samtykke fra donoren. Det nye samtykke fra donoren skal opnås på grundlag af en ny deltagerinformation, som beskriver det nye formål. En videnskabsetisk komité kan dog fravige kravet om informeret samtykke, hvis der er tale om et registerforskningsprojekt, som ikke indebærer sundhedsmæssige risici eller på anden måde efter omstændighederne i øvrigt kan være en belastning for vedkommende. Der kan ligeledes dispenseres, hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opnå samtykket, jf. komitélovens § 16, stk. 3.CVK var enig om, at de videnskabsetiske komiteer er forpligtet til i sin vurdering af en ansøgning om dispensation for samtykke at se på »omstændighederne i øvrigt«. Det følger af lovens forarbejder, at dette inkluderer en vi-denskabsetisk vurdering af, om det er forsvar-ligt at lade vedkommendes prøver indgå uden et nyt samtykke fra donor. I denne vurdering skal det bl.a. indgå, om det på nogen måde kan være en belastning for vedkommende, at disse prøver bliver benyttet til et andet formål, og om der kan fremkomme nye helbredsoplys-ninger om vedkommende. I forbindelse med overvejelserne om dispensa-tion for samtykke må det også indgå, om den senere forskning har et så anderledes formål og sigte end det oprindelige projekt, at man ikke kan forudsætte, at forsøgspersonerne vil samtykke hertil.Forebyggelsesaktiviteter ctr. forskningForanlediget af en konkret sag blev CVK opmærksom på, at kommunerne ikke altid er klar over, at forebyggelsesprojekter kan være tilrettelagt på en sådan måde, at de falder ind under begrebet »biomedicinsk forskning« og derved er underlagt bestemmelserne i komité-loven. Situationen opstår, når en sundhedsfrem-mende indsats/kampagne udvides med en videnskabelig metode med henblik på at opnå en specifik viden om indsatsens sundheds-mæssige effekt; typisk ved for eksempel at indbygge en før og efter måling af deltagernes helbred, evt. i forbindelse med udtagning af blodprøver. Ved et biomedicinsk forskningsprojekt forstås en virksomhed, der er tilrettelagt efter viden-skabelig metode, og som tilsigter at frem-bringe ny, værdifuld viden om menneskets biologiske og psykologiske processer enten i forhold til raske mennesker eller til at fore-bygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter, her-under at påvirke legemsfunktioner.Da kommunerne må forventes i stigende grad at iværksætte projekter, som ønskes evalu-eret omhyggeligt med henblik på ikke alene at dokumentere selve indsatsen, men også at finde nye vidensbaserede veje i forebyggelsen, er det vigtigt, at kommunerne bliver opmærk-somme på denne skelnen mellem en ren fore-byggelsesindsats og biomedicinsk forskning.CVK har derfor rettet henvendelse herom til Kommunernes Landsforening. Det er aftalt via bladet Danske Kommuner at orientere kom-munerne om problemstillingen.

Kapitel 4ForældrefuldmagterPå et CVK møde blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt komitésystemets praksis for anven-delse af fuldmagt mellem forældre var i over-ensstemmelse med komitélovens hensyn og regler. Formålet med disse regler er at sikre, at alle, der afgiver samtykke til deltagelse i forsøg – også som i dette tilfælde forældre, der afgiver stedfortrædende samtykke på deres børns vegne – forud for samtykkeafgivelsen modtager skriftlig og mundtlig information om forsøgets betydning, rækkevidde og risici. Efter komitésystemets gældende praksis skal begge forældremyndighedsindehavere skrive under på en samtykkeerklæring i forbindelse med barnets deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Dette gælder imidlertid ikke, hvis den ene forælder har givet den an-den skriftlig fuldmagt til »at træffe beslutning om barnets deltagelse i et biomedicinsk for-søg«. Dette fremgår af afsnit 4.2.1.4., i Vejled-ning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitésystem.Hverken komitéloven eller dens forarbejder har forholdt sig til spørgsmålet om fuldmagt mellem forældre på dette felt. Udgangspunktet er derfor, at de almindelige forvaltningsret-lige principper om partsrepræsentation også gælder i denne sammenhæng. Den gældende praksis for anvendelse af fuldmagter mellem forældre må derfor anses for at være juridisk holdbar. CVK drøftede derfor alene, hvordan sådanne fuldmagter rent videnskabsetisk børhåndteres fremover.Konklusionen blev, at CVK fandt den gæl-dende praksis om anvendelse af fuldmagt mel-lem forældre for videnskabsetisk forsvarlig, og at det ikke er nødvendigt at stille særlige krav om information til den forælder, der giver fuldmagt til den anden. CVK lagde vægt på, at Side43

fuldmagter generelt accepteres inden for den offentlige forvaltning, og at fuldmagten er en praktisk løsning i de situationer, hvor begge forældre ikke har mulighed for at deltage i møder, hvor der informeres og afgives sam-tykke forud for barnets deltagelse i et forsøg. Der var enighed om, at det er vigtigt, at hver-dagen ikke bliver for indviklet for forældrene eller de forsøgsansvarlige på afdelingerne. CVK besluttede samtidig at rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at anbefale, at der ved den kommende lovre-vision sikres en klarere lovhjemmel for den gældende praksis for forældres anvendelse af fuldmagt i forbindelse med børns deltagelse i biomedicinske forsøg.

Fremtidigt lægmandsresuméBetænkning 1515 om det videnskabsetiske komitésystem har som anbefaling 34:»Kravet om dansksprogede protokoller skalfjernes.Udvalget anbefaler, at kravet om danskspro-gede protokoller fjernes under forudsætning af, at der indsendes en forsøgsprotokol på engelsk, samt at den forsøgsansvarlige udar-bejder et retvisende og dækkende protokol-resumé på dansk. Det vil således være den engelsksprogede protokol, som komiteen skal behandle.Udvalget erkender, at en forsøgsprotokol på engelsk kan være udfordrende at arbejde med for lægmedlemmerne af komiteerne. Derfor er det vigtigt, at der udarbejdes et retvisende og dækkende protokolresume på dansk. På den baggrund anbefaler udvalget, at der fastsættes formelle krav til protokolresuméets indhold.«

Kapitel 4I forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriets arbejde med forslag til ændring af komitéloven var det et ønske, at ovenstående anbefaling blev omtalt i lovbemærkningerne med henblik på at få nedfældet de elemen-ter, der skal til for, at et protokolresumé kan betragtes som værende »retvisende og dæk-kende«.På den baggrund blev CVK bedt om at udar-bejde forslag til disposition for det fremtidige lægmandsresumé. CVK anbefalede følgende disposition:1. Forsøgsansvarliges navn og forsøgssted2. Forsøgsprotokollens oplysninger om for-mål og baggrund3. Design/metode/overvejelser om reprodu-cerbarhed4. Styrkeberegning/statistiske overvejelser5. Forsøgspersoner, herunder inklusions- og eksklusionskriterier,6. Bivirkninger, risici og ulemper, herunder sikkerhedsforanstaltninger 7. Fordele/gevinster8. Evt. oprettelse af forskningsbiobank9. Evt. adgang til patientjournaler10. Forsikring, hvis forsøget ikke er omfattet af Patientforsikringen11. Videnskabsetiske overvejelser, herunder forsøgspersonernes integritet 12. Indhentning af det informerede samtykke13. Vederlag eller andre ydelser14. Økonomiske forhold (ekstern støtte fra private virksomheder, fonde mv., herun-der den forsøgsansvarliges økonomiske interesser)15. Plan for offentliggørelse af forsøgsresul-taterneResumeet skal endvidere indeholde referencer til allerede eksisterende viden, idet den engel-ske protokols referenceliste og – numre kan benyttes.

Gratis forsøgsmedicinEn forsker havde overfor Lægemiddelstyrelsen givet udtryk for, at det kunne opfattes som uetisk, at forsøgspersoner i lægemiddelforsøg fik udleveret lægemidlet gratis, da det kunne tilskynde personen til at deltage i forsøget. Lægemiddelstyrelsen spurgte på den baggrund CVK, om komitésystemet på noget tidspunkt havde overvejet, om det kunne være viden-skabsetisk problematisk at udlevere gratis forsøgsmedicin. I henhold til bekendtgørelse om god klinisk praksis i forbindelse med kliniske forsøg (nr. 744 af 26.6.2006) skal forsøgslægemidlet ud-leveres gratis (svarer til GCP direktivet). I 1998 tilkendegav den daværende sund-hedsminister ved besvarelse af et Folketings-spørgsmål (nr. S 1418) bl.a., at det forhold, at behandlingen er gratis for patienten, og at lægen ikke personligt modtager honorar fra lægemiddelindustrien, utvivlsomt har en posi-tiv betydning for patienters vilje til at deltage i lægemiddelafprøvninger. Ved CVKs drøftelse blev der fremført argu-menter både for og imod gratis forsøgsmedi-cin. På den ene side kan den påvirke forsøgs-personens lyst til at deltage, og det kan være en »skjult« måde for firmaerne at få markeds-ført deres produkt på. På den anden side synes det ikke rimeligt, at forsøgspersonen skal betale for medicin, hvis virkning man ikke kender, eller placebo.

Kapitel 4CVK mente generelt ikke, at der er noget videnskabsetisk problem med gratis forsøgs-medicin, men hvert enkelt forsøg skal under-kastes en konkret vurdering af en komité.ikke er tale om nogen form for skjult mar-kedsføring, og at denne type forsøg i øvrigt er temmelig omkostningsfuld. CVK anbefaler, at komiteerne i forbindelse med behandlingen af denne type forsøg bl.a. kan overveje:• Er hovedformålet med at opnå langtids-sikkerhedsdata tilstrækkeligt beskrevet og dokumenteret?• Fremgår det helt tydeligt af deltagerinfor-mationen, at der er tale om en forlængelse af projektet?• Kan en forsøgsperson risikere at gå fra placebo til fuld dosis? Kan det i givet fald accepteres?• Risikerer man at fastholde en forsøgs-person, der allerede er behandlet for sin lidelse, i behandling? Er det i givet fald rimeligt at lade vedkommende fortsætte i forsøget?• Er det rimeligt at lade en forsøgsperson fortsætte på et produkt, som ikke er gen-nemtestet og analyseret?• Gør det en forskel, hvilken patientgruppe der er tale om? Eksempelvis om det er kro-nisk eller alvorligt syge? • Er der tilstrækkelig grundig opfølgning af deltagerne i det videre forløb?• Er den ansøgte forlængelse af tidsperioden tilstrækkeligt videnskabeligt begrundet?

Open label extensionEt af CVKs medlemmer gjorde opmærksom på, at open label extension forsøg var i stigning, og at det måske kunne være problematisk. Open label extension forsøg er forsøg, hvor forsøgsperioden forlænges uden, at man ken-der virkningen af det testede stof i »grundfor-søget«. I forlængelsesdelen vil alle forsøgsdel-tagere som regel modtage højest testede dosis af forsøgspræparatet. Forlængelsen af forsøget sker som oftest for at opnå langtidssikker-hedsdata, som er meget relevante data, både i forhold til effekt og bivirkninger. Der kan enten søges om forlængelse i forbin-delse med den oprindelige ansøgning, eller ved en efterfølgende tillægsprotokol. Komitésystemet var bl.a. bekymret for, at den ønskede forlængelse af projektet alene skete som led i en form for skjult markedsføring. Man så endvidere nogle etiske problemer i denne type af projekter, eksempelvis risikoen for at en forsøgsdeltager ville gå fra at få pla-cebo i »grundforsøget« til at få højeste dosis virksomt stof i forlængelsesprojektet. Emnet blev på sekretariatsplan drøftet med Lægemiddelstyrelsen, som oplyste, at denne type forsøg ofte godkendes, hvis den tidspe-riode, som der søges forlængelse til, er viden-skabeligt begrundet. Denne praksis følges også i de øvrige EU lande. Emnet blev endvidere drøftet med Lægemid-delindustriforeningen, der tilkendegav, at der Side45

Kapitel 4videnskabsetiske komitésystem. Forsker gav udtryk for, at efterhånden som dels flere og flere registre etableres og samkøres via CPR-registeret, dels dataadgangen er så ubesværet også til personfølsomme data, er der opstået et behov for etiske overvejelser og vurderinger i relation til denne forskning. Det bliver mere og mere udbredt, at forskningen omfatter follow-up med direkte henvendelse til identifi-cerede personer eller deres familiemedlemmer af særlig interesse for forskningsspørgsmålet. Sådan forskning er ofte af høj kvalitet og stor betydning, men forskeren mente ikke, at det etiske regnskab er i orden ved de meget avan-cerede og detaljerede registeranvendelser, der i dag er mulighed for.Som reglerne er i dag, er det alene register-forskning med biologisk materiale (biobank), der skal anmeldes til det videnskabsetiske komitésystem. Registerforskning uden biologisk materiale skal ikke anmeldes. Det kan være register-forskningsprojekter, der alene anvender ud-træk af biobanker i form af tegn som fx tal, bogstaver osv., eller forskning udelukkende i patientjournaler (dette sidste er reguleret i sundhedsloven og forudsætter godkendelse af Sundhedsstyrelsen). En evt. anmeldelsespligt for al registerforsk-ning vil udvide komitésystemets arbejdsfelt betragteligt, og CVK følte sig ikke overbevist om, at dette ville stå mål med en eventuel eks-tra beskyttelse af de personer, som det drejer sig om. CVK videresendte dog henvendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til ori-entering, sådan at ministeriet eventuelt kunne inddrage problemstillingen i arbejdet med den igangværende revision af komitéloven.Spørgsmålet om etisk vurdering af register-forskningsprojekter blev også drøftet med Det Side46

Etiske Råd ved det årlige møde i samarbejds-udvalget mellem Det Etiske Råd og CVK. Et medlem af Det Etiske Råd gav udtryk for, at med de mange registre, som forskere har ad-gang til i Danmark, kan der være behov for en etisk vurdering af den forskning, der foregår heri.CVKs sekretariat har efterfølgende klarlagt, at det er Sundhedsstyrelsens forskerservice, der er ansvarlig for at tillade udtræk/forskning på en række sundhedsvidenskabelige/statistiske og administrative registre, som hører under Sundhedsstyrelsen, herunder samkøring med Det Centrale Personregister. Forskerservice vurderer bl.a., om anmodning om udtræk er relevante og nødvendige for gennemførelse af et projekt. Der foretages således videnskabse-tiske vurderinger, selv om der ikke nødvendig-vis er tale om samme type vurderinger, som foretages i komitésystemet. Hertil kommer, at sådanne forskningsprojekter skal anmeldes til Datatilsynet, der skal give en udtalelse/tilla-delse, og at projekterne er underlagt Datatilsy-nets kontrol.

Kapitel 4EU lande har implementeret direktivet forskel-ligt.CVK har tidligere ganske kort vendt forslaget og anså det ikke umiddelbart for realistisk, at en godkendelse fra kompetent myndighed og videnskabsetisk komité i et EU land skulle være gældende i øvrige EU lande. På forespørgsel fra den tyske lægeforening drøftede CVK igen forslaget på sit møde i august måned. Der var generel betænkelig-hed ved en sådan ordning. Flere medlemmer mente, at landene ser for forskelligt på spørgs-mål om religion, moral og etik til, at en så-dan ordning kan gennemføres på nuværende tidspunkt.CVKs medlemmer var enige om, at der ikke er grundlag for at ændre på systemet på nuvæ-rende tidspunkt, men at man vil afvente erfa-ringer fra en igangværende forsøgsordning på lægemiddelområdet.skal ikke anmeldes til Lægemiddelstyrelsen og er derfor heller ikke underkastet GCP kontrol. Komitésystemet er i givet fald eneste myndig-hed, som vurderer disse forsøg, så Lægemid-delstyrelsens definition er ikke ligegyldig. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at der ikke er tale om en ny definition af begrebet værk-tøjsforsøg eller om ny praksis fra styrelsens side. Vurderingen af, hvornår der er tale om et værktøjsforsøg, er helt konkret. Det er en meget svær vurdering, som ofte volder styrel-sen vanskeligheder.CVK har taget Lægemiddelstyrelsens tilkende-givelse til efterretning.

VærktøjsforsøgForanlediget af 2 konkrete sager i en regional komité rejste et komitémedlem spørgsmål om, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen havde ændret praksis i relation til vurderingen af, om der er tale om et anmeldelsespligtigt lægemiddelfor-søg, eller et ikke-anmeldelsespligtigt værktøjs-forsøg. Medlemmet mente, at der var tale om en ny, bredere definition af værktøjsforsøg fra styrelsens side, hvilken indebar en forøgelse af antallet af værktøjsforsøg, og dermed også en forøgelse af antallet af forsøg, som ikke GCP monitoreres.Der er tale om værktøjsforsøg, hvis et læ-gemiddel alene benyttes til at fremkalde en kendt og for det pågældende lægemiddel veldokumenteret virkning. Et værktøjsforsøg Side47

Kapitel 5KvalitetsudviklingCVK iværksatte i 2008 et kvalitetssikringspro-jekt, som blev lagt i hænderne på et særligt Samordningsforum bestående af de viden-skabsetiske sekretariater (CVKs sekretariat og de 5 regionale videnskabsetiske sekretariater). Arbejdet blev delt op i 2 faser:• Fase 1: Kvalitetssikring af sags-behandlingen• Fase 2: Output af komitésystemets indsatsFase 1 blev betragtet som tilendebragt i 2009, selvom opgaven med at fastlægge procesfor-løb, servicemål mv. ikke var fuldført. Denne opgave ansås for egnet til at løses i forbin-delse med fase 2, og de regionale sekretariater har sammen fastlagt en fælles sagsbehand-lingsprocedure.I 2010 påbegyndtes arbejdet med fase 2, som fra starten var fastlagt som:Output af komitésystemets indsats• Skal der årligt udarbejdes en statistik over projekter i databasen? Hvilke elementer er i givet fald relevante? Antal forsøgsperso-ner i forskellige sammenhænge?• Hvor mange projekter kommer aldrig i gang?• Hvor mange projekter gennemføres?• Kommer der noget ud af projekterne – an-tal publikationer?• Forsøgspersonernes sikkerhed – lykkes det at beskytte deres sikkerhed og integritet – hvor mange fejl sker der?• Hvor mange § 22, stk. 3, indberetninger modtages (ikke-lægemiddelforsøg)?• Antal klager til Patientklagenævnet?• Antal klager til Patientforsikringen?• Iværksætte tilfredshedsundersøgelse blandt forsøgspersoner?Fastlæggelse af standard for kontrol skete i 2009 via en arbejdsgruppe nedsat af Danske Side48

Regioner, og var derfor ikke som oprindeligt planlagt en del af arbejdet. CVK besluttede imidlertid på sit møde i august 2009, at Sam-ordningsforum – et forum bestående af repræ-sentanter for alle videnskabsetiske sekretaria-ter – skulle udarbejde en rammeinstruks til de regionale komiteer for opfølgning og kontrol på baggrund af anbefalingerne i Danske Re-gioners rapport af 8. juni 2009 »Videnskabse-tisk kontrol – fælles grundlag for regionernes tilsyn«, Danske Regioner, juni 2009. Denne opgave er derfor indgået som en del af fase 2.Fase 2 blev afsluttet i 2010 og havde følgende resultat:Vedr. årlig statistikSamordningsforum nedsatte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde forslag til: • Årlig statistik over biomedicinske projek-ter, herunder forslag til alle de elementer, som statistikken skal rumme• Årlig rapportering af offentliggjorte publi-kationer• Årlig afrapportering af bivirknings- og hændelsesindberetninger• Oversigter over antal forskningsprojekter, som indbringes for hhv. Patientklagenæv-net og Patientforsikringen (Fra 1.1.2011 Patientombudet), herunder stillingtagen til hvor ofte det vil være relevant at opgøre disse data• Opgradering af Databasen med henblik på løsning af de ovennævnte opgaverArbejdsgruppens arbejde har udarbejdet en rapport, som indeholder forslag til det fremti-dige statistikarbejde i komitésystemet. Fra rap-porten skal fremhæves følgende:• Fastlæggelse af »basis statistik«, som de regionale komiteer med virkning fra årsbe-retningerne 2010 udarbejder. De regionale

Kapitel 5komiteers statistik bliver således umiddel-bart sammenlignelig• CVKs sekretariat udarbejder fortsat en landsdækkende oversigt over antal projek-ter.• Ændring af Databasen med henblik på:— Kvalitetssikring af en række »fokuspunk-ter«, der gør indtastede data mere valide— Udtræk af statistik vedrørende den årlige indrapportering af bivirknings – og hæn-delsesindberetninger• Årlig rapportering af offentliggjorte pub-likationer anbefales ikke, da det ikke kan bidrage til at give et retvisende billede af gennemført forskning i de enkelte årDet er ikke på nuværende tidspunkt muligt at trække data ud vedrørende antal klagesager i forbindelse med forskning. Patientombuddet forventer ultimo 2011 at tage et nyt ESDH-system i brug, hvilket vil kunne give informa-tion om antal klage- og erstatningssager. Når data herfra foreligger, vil de indgå i komitésy-stemets statistik. CVK har tilsluttet sig rapportens anbefalinger. Vedr. kontrolEn arbejdsgruppe under Samordningsforum har haft til opgave at udarbejde:• Procedure for udvælgelse af projekter til kontrol• En overordnet vejledning for, hvordan et kontrolbesøg varsles og gennemføres• Standarddisposition for afrapportering af kontrolbesøg• Evt. rammeinstruks for andre af de i rap-porten oplistede kontrolmuligheder samt udarbejde øvrige relevante rammeinstruk-ser vedrørende opfølgning og kontrolArbejdsgruppen har undervejs holdt et møde med Lægemiddelstyrelsens GCP-inspektorer for at drage nytte er deres erfaringer med gen-Side49

nemførelse af kontrolbesøg. Arbejdsgruppen har endvidere taget højde for, at Udvalget til revision af komitéloven i betænkning nr. 1515 har anbefalet, at komiteerne gennemfører en målrettet og gradueret opfølgning og kontrol med fokus på kvalitetsudvikling og læring, herunder inddragelse af forsøgspersoner.Arbejdet er udmøntet i en Kontrolmanual, der er tænkt som et praktisk redskab for de regio-nale komiteers gennemførelse af kontrol. Efter en drøftelse i CVK er kontrolmanualen sendt til de regionale komiteer med henblik på vare-tagelsen af den regionale kontrolfunktion.Manualen opstiller en procedure for udvæl-gelse af projekter til kontrol, et samlet katalog over kontrolmetoder samt forslag til opfølg-ning og evt. reaktionsmuligheder:Procedure for udvælgelseDer opstilles forskellige kriterier for udvælgel-sen af projekter. Udvælgelse kan ske i forbindelse med godken-delse af et projekt eller efter godkendelsen. Hensigten er, at komiteerne årligt udvælger et antal projekter til kontrol samt vælger den for hvert projekt mest hensigtsmæssige kontrol-metode.KontrolmetoderDer opstilles 3 metoder for gennemførelse af kontrol1. Indkaldelse af forsøgsansvarlig 2. Tilsyn på forsøgsstedet3. Udsendelse af spørgeskemaer til forsøgs-personerFor hver kontrolmetode indeholder manualen en beskrivelse af fremgangsmåden, ligesom der er udarbejdet standardbreve/dokumenter/tjekliste for dels at lette arbejdet for komite-

Kapitel 6Internationalt samarbejdeDen Centrale Videnskabsetiske Komité har igennem flere år haft et internationalt sam-arbejde på nordisk og europæisk plan. I 2010 har det givet sig udslag i:• Ny sagsportal for de regionale komiteer – både en intern del til sagsbehandling og enoffentlig tilgængelig del, så alle kan søge i systemetDen norske nationale komité sendte 3 repræ-sentanter til det danske komitésystems års-møde.CVKs formand og sekretariatschef deltog i juni måned i Lægemiddelindustriforeningenskonference: »Clinical Trials in the NordicCountries – Challenges and Opportunities.«En række danske og udenlandske eksperter satte her fokus på dels forskningssituationen i norden, dels hvordan man gør det let og at-traktivt at placere klinisk forskning i de nordi-ske lande. Baggrunden for konferencen var, at norden hidtil og fortsat klarer sig godt forsk-ningsmæssigt. Danmark, Sverige og Schweiz topper listen med hensyn til antal medicinske publikationer pr. million indbyggere, også når man kun ser på clinical trials-publikationer. Man har imidlertid ikke længere en enestå-ende position med hensyn til sundhedsvæsen, og lande i andre regioner er bedre i stand tilat rekruttere store forsøgsgrupper. Derfor flyt-ter en tiltagende del af også danske firmaers forskning udenlands. Der er meget forsknings-samarbejde internt i de nordiske lande, men ikke landene imellem. Nordisk Råd har taget initiativ til at styrke den kliniske lægemid-delafprøvning i de nordiske lande. Initiativet tager sigte på at mindske forskellene i ansøg-ningsbetingelser til de etiske komiteer fra land til land i Norden, og arbejdet har resulteret i en liste med konstruktive forslag. Der foreslås et »nordic clinical trial center« parallelt med et forslag fra EU om et europæisk netværk.

NordenDenordiske nationale sekretariater havde i maj måned det årlige møde til drøftelse af en lang række spørgsmål af fælles interesse. På dagsordenen var ud over gensidig orientering:• Kontrol/tilsyn • Fysisk indgreb på forsøgspersoner • Forskning på inhabile/beslutningsinkom-petente• I hvilket omfang skal man påse de forsøgs-ansvarliges forskerkompetence? • Statistik og andet out-put af forskningen• Open label Extension• Forskning i alternativ behandling• Klausuler i kontrakter mellem sponsor og forsøgsansvarlig• Brug af eksterne konsulenter i vurderingen af forskningsprojekter• Intern kompetenceopbygning• Sundhedspersoners mulighed for at anony-misere og udlevere dataCVK var repræsenteret ved det norskekomi-tésystems fællesmøde, som blev afholdt på Svalbard i oktober måned. Fra dansk side blev der orienteret om betænkning 1515 om revi-sion af det videnskabsetiske komitésystem. I øvrigt var der en lang række – også i dansk sammenhæng – relevante indlæg, som gav god inspiration. Særligt skal fremhæves:• Synliggørelse af videnskabsetiske vurde-ringer• Kravet om forsvarlighed – særligt om risioko-nytte vurderingen• Anmeldelsespligt• Organisering af komitésystemetSide51

Kapitel 6EUSom noget nyt deltager CVKs sekretariat nu sammen med Lægemiddelstyrelsen i EU kom-missionens såkaldte AdHoc Group.Formåletmed arbejdsgruppen er at udvikle fælles vej-ledninger med henblik på en mere harmonise-ret lovgivning og praksis vedrørende kliniske forsøg i medlemslandene. Alle EU lande er repræsenteret i gruppen.I indeværende år har man bl.a. drøftet:• Indsamling og håndtering af uønskede hændelser• Anmeldelsesblanketten til videnskabsetiske komiteer• Fælles anmeldelsesblanket (komitésystemet og den kompetente myndighed – Læge-middelstyrelsen)• Anmeldelse af ændringer i et forsøg• Vurdering af GCP- direktivets indflydelse• Forsikringsforhold • En fælles liste over begrundelser for afslag fra videnskabsetisk komitéEU Kommissionen har i efteråret bevilget 814.123 EURO til et såkaldt EURECNETpro-jekt, som er et 3-årigt projekt med start 1. marts 2011. Stort set alle EU lande er delta-gere i projektet, hvilket har været en forud-sætning for EU støtten. Nogle få lande har af formelle, organisatoriske grunde ikke kunnet blive anerkendt som formelle partnere, men de tilknyttes projektet på anden vis. CVKs sekre-tariat tegner Danmark i projektet.Projektets overordnede formål er, at støtte et allerede bestående netværk af europæiske regionale videnskabsetiske komiteer (EUREC). Dette skal ske på 5 forskellige niveauer:1. Fremme en bæredygtig infrastruktur for europæiske regionale komiteer med hen-blik på at promovere udveksling og samar-bejdeSide52

2. Indsamle information om regionale komi-teer i Europa for at skabe basis for gensi-dig udveksling3. Indsamle og evaluere uddannelsesmateriale for regionale komiteers medlemmer med henblik på at forbedre kvaliteten af pro-jektbehandlinger4. Organisere kapacitetsopbygning for at lette udviklingen af nationale netværk for re-gionale komiteer (som fremtidige partnere for EUREC)5. Identificere etiske emner, som trænger sig på, med det formål at udvikle fælles løs-ninger for de udfordringer, som nye tekno-logier og videnskabelige metoder skaber.Projektet styres af et sekretariat, som forestår koordinering af projektets forskellige dele, løbende rapporterer til EU, styrer økonomien, står for en informationsportal (elektronisk ny-hedsbrev) og meget mere. I løbet af de 3 år vil der blive afholdt halvårlige møder/workshops.CVKs secretariat er medlem af EuropeanFo-rum for Good Clinical Practice (EFGCP), som er en non-profit organisation, der er etable-ret af og for enkeltpersoner med en profes-sionel involvering i biomedicinsk forskning. Formålet er at fremme god klinisk praksis og motivere anvendelse af fælles standarder af høj kvalitet i alle stadier af den biomedicinske forskning i hele Europa. EFGCP arrangerer flere årlige workshops samt en årlig konfe-rence. CVKs sekretariat har i flere år delta-get i konferencen, som i 2010 fokuserede på »Aspects of Personalised Medicine for Society – a Challenge Yet to be Met.«Drøftelse af internationale standarder ogguidelinesCVK drøftede i august måned forslag til WHOstandarder for videnskabsetisk bedømmelse. Der var tale om en helt uformel »høring« ini-tieret på embedsmandsplan forud for en for-

Kapitel 6mel høring af medlemslandene. Standarderne omhandlede entitet ved etablering af viden-skabsetiske komiteer, kriterier ved vurdering af projekter og sagsbehandling. CVK havde ingen kommentarer til forslaget.Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte Europarådets udkast til guideline for med-lemmer af regionale komiteeri høring iCVK. Anbefalingerne gav anledning til en række bemærkninger fra CVKs sekretariat, hvilke primært gik på emner, hvor der ikke er overensstemmelse med de danske regler eller dansk praksis. Udkastet har en række anbefa-linger vedrørende de etiske vurderinger samt forklaringer, der umiddelbart kan benyttes som inspiration i komitéarbejdet.

Typer af anmeldte forskningsprojekter:• Lægemiddelforsøg: 245• Forsøg med afprøvning af medicinsk udstyr: 103• Registerforskningsprojekter: 12• Akut forsøg (§§ 20, 20a): 1• Andre typer af forsøg: 812Typer af forsøgspersoner i anmeldte forskningsprojekter:• Projekter med habile: 1096• Projekter med børn: 109• Projekter med andre inhabile: 55• Projekter med afdøde: 41Der kan indgå flere typer af forsøgspersoner i samme forskningsprojektAfgjorte forskningsprojekter i perioden: Nye hovedprojekter: Resultat af afgørelserne vedr. hovedprojekter:• Godkendt: • Godkendt på vilkår: • Ikke godkendt: • Ikke anmeldelsespligtig: •Henlagt:• Uoplyst: