Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 136
Offentligt
4Forord6Eksperten: Sarah Fraser81 –Succeser skal ses
Indhold
142 –Projekterne ud i hverdagen203 –Gør som de bedste – eller forklar dig!264 –Vi er kun lige begyndt at flytte på opgaverne325 –Hérblomstrer projekterne frem38Opgaveflytning er fagligt arbejde48Eksperten: Peter H. Christensen
Brug kompetencerne optimalt– spred den gode praksisDanmark har et stærkt sundhedsvæsen. Styrken ligger først og fremmesti de mange dygtige medarbejdere, som hver dag bruger deres forskelligekompetencer til at yde det bedste for patienterne. Det er et sundheds–væsen, hvor patienten og kvaliteten altid vil være i centrum, men hvor
4V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
billedet af, hvem der løser hvilke opgaver, er dynamisk. Faggrænserbinder os ikke til at fordele opgaverne på bestemte måder. Forskelligefaglige kompetencer og identiteter skal derimod altid spille sammen om
at finde nye og bedre arbejdsgange, hvor kompetencerne bruges optimalt.Vi skal alle være med til at udfordre det, vi ”plejer” at gøre. Hvis med-
5
arbejdere og ledere oplever, at de ved at flytte på opgaverne kan brugeressourcerne smartere og gavne patienterne, så skal de gøre det! Mangemedarbejdere og ledere har allerede gjort det. De har trodset ”plejer” ogdeles nu om opgaverne på måder, der giver nye faglige udfordringer ogmuligheder for kompetenceudvikling for personalet.
Nye løsninger udspringer oftest af lokale muligheder og behov. Der er der,incitamentet og energien til at tænke nyt springer frem.Konkrete løsninger kan ikke nødvendigvis eller uden videre overførestil andre arbejdspladser. Det ved vi. Samtidig er der uden tvivl et stortudviklingspotentiale i mere videnspredning om de mange eksempler påopgaveflytning, som allerede findes i regionerne.
handling. På de følgende sider kan du få mere at vide om arbejdet med op-gaveflytning i regionerne, og om hvordan regioner, organisationer m.fl.ser på opgaveflytning, som et redskab til en bedre opgavevaretagelse.Der er ingen bånd, der binder os – vi håber, at dette magasin kan være enkilde til inspiration til nye spændende initiativer.
Vi vil gerne være med til at sprede erfaringer og eksempler fra hele landet,så flere kan tage springet og lade tanker og gode intentioner blive til
Bent HansenFormand for Danske Regioner
Bertel HaarderIndenrigs- og Sundhedsminister
SaraH w. FraSer:Den engelSke ekSPertInterviewperson:Sarah FraserTitel:Forfatter. konsulenti spredning af ”bestpractice”. england.Ansættelsessted:Sarah Fraser & associates ltd.
6V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Skub
– vi skal arbejde sammen om opgaverne
7
Udvikling af god praksis er en sum af mangemenneskers talent og vilje. Der er brug for ildsjæleog dem, der frygtløst kaster sig ud i nye projekter.Men der er også brug for organisation, ledelse ogtålmodighed for at bære de gode eksemplerfornuftigt videre i sygehusverdenen
For meget fokus på projektet og for lidtfokus på organisationen.Det er den korte forklaring på, at det
dent er de rigtige at sætte til at få ideentil at sprede sig,” siger Sarah Fraser.
tid til forandring?1.at tilpasse og skabe forandringertager tid, og man kan føle, at det ernemmere at blive ved med at gøre det,som man altid har gjort. man kan ogsåopleve, at man har utilstrækkeligeressourcer, penge og personale til atudføre forandringerne. Det er dog værdat huske, at selv med tilstrækkelige res-sourcer, er det stadig svært at gennem-føre forandringer...
går langsomt med at få opgaveflytningtil at sprede sig i sundhedsvæsenet,når man spørger Sarah Fraser, britiskkonsulent i spredning af ”best prac-tice”.”Selv om et projekt har vist sig at
Svarer til den første iPhoneDet kræver nemlig andre kvaliteter,når man går fra eksperiment til stor
være en succes i organisation A, så vildet ikke sprede sig til B, C og D, medmindre ledelserne her tager ideen til
skala.”Du kan sammenligne det med Applesførste udgave af iPhone. Brugernehavde helt sikkert glæde af produk-tet, men det var netop fordi, de varinnovative personer, som lagde stor
sig. Vel at mærke kan man ikke skubbeideen ind nye steder. Det skal væreledelsen i B, C og D, som selv trækkerden til sig.”Sarah Fraser har en lang rækkebritiske og udenlandske organisatio-
energi i at bruge det. Først efter tre-firerunder med forbedringer havde mannoget, som den almindelige brugerkan udnytte. Det samme gælder oftefor projekter i sundhedsvæsenet. Ideener god for de ildsjæle, der har fostretden, men ikke for de mere almindeligekolleger. Det er en lidt urovækkendetanke, men det kan faktisk godt være,at den gode ide slet ikke er den bedsteide!”På spørgsmålet, om hun også kan
2.Ikke al læring kommer fra selvreflek-sion, analyse og generalisering. noglegange kan man få vigtig kundskabved at undersøge, hvordan andre harforbedret deres præstationer. Forskel-lige organisationer kan vise sig at havemange erfaringer at dele med hinanden,når det gælder om at finde nye måder atløse gamle problemer på...
ner som kunder, blandt andre BritishAirways og det britiske sundhedsvæ-sen NHS.”Sundhedsvæsenet er genereltkendetegnet ved, at man opmun-trer til interessante eksperimenter.
Derfor hylder man også de innovativepersoner, som får projekter inden foropgaveflytning til at lykkes. Men manglemmer ofte, at disse ildsjæle sjæl-
pege på succeshistorier i det britiskesundhedsvæsen, lyder det overrasken-de svar:”Her er jeg nødt til at være hård og
Om Sarah FraserEn del af det at udvikleog tilpasse ny praksis erat aflære gamle rutiner.Denne aflæringsproceser afgørende både for, atimplementeringsfasenskal lykkes, og for atforandringen skal blivefastholdt over tid.Sarah Fraser er velrenommeret forsit arbejde på sundhedsområdet,hvor hun beskæftiger sig med,hvordan viden og erfaring spredes,hvordan forbedringer kan indfø-res på området for praktiserendelæger, og hvordan organisationerog teams arbejder bedre sammen.Hun har ligeledes været med tilat udforme og levere forbedrings-projekter og udvikle programmeri Californien, og hun har arbejdetmed virtuelleimplementeringsprogrammer iUSA samt programmer i Sverige,Holland, Danmark og Canada.Endvidere arrangerer hun kon-ferencer og leder internationale
8SyddAnmARksige nej! Jeg kan selvfølgelig godtpege på gode eksempler i England,med tiden har taget eksemplerne på”best practise” til sig.”
Fremskynde spredning afgod praksis,[side 21]Sarah W. Fraser, 2002
Hun er en efterspurgt taler ogoplægsholder på workshops og harskrevet en række bøger, artikler og
hvor man for eksempel har forbedretpatientforløb og nedbragt antallet aftilfælde af fejlmedicinering, men hvis
lREGIOn
du spørger, om det lykkedes at sprededisse eksempler til andre hospitaler ogafdelinger, så må jeg sige nej.”
Sarah Fraser har besøgt Danmarkflere gange, blandt andet som oplægs-holder inviteret af Danske Regioner.”Det er mit generelle indtryk, at Ibruger fornuftige metoder inden forspredning af best practise. Noget, der
oplæg om videnspredning, kom-plekse systemer, kultur og adfærd iorganisationer samt banebrydendesamarbejdsformer og forbedring afmetodologi.
interaktive udviklingssessioner.Sarah har ledet sin egen virksom-
9
JunI 2010
lær af Holland og CanadaTil gengæld har Sarah Fraser set vel-lykkede projekter i Holland og Canadaisær inden for pleje af ældre og kronisk
slår mig som bemærkelsesværdigt, er,at I formår at involvere medarbejder-nes faglige organisationer i arbejdetmed opgaveflytning. Det har jeg ikkeset tilsvarende i noget andet land.For nogle vil det sikkert forekomme atvære en langsommelig måde at gøredet på, men jeg er overbevist om, atdet vil kunne betale sig på langt sigt.”
Sarah Fraser arbejder som uafhæn-gig rådgiver og bruger en stor delaf sin tid på omfattende forbed-ringsinitiativer over hele verden.Sarah Fraser har en internationalbaggrund. Hun er født og ud-
hed i en årrække. Tidligere var hunansat i den engelske sundheds-styrelse og i den engelske statsad-ministration i forskellige ledendestillinger. I ti år besad hun leder-stillinger i den private sektor for
Esso UK både i England og Europa.Sarahs Frasers akademiske bag-
syge:”I begge lande har man været tålmo-dig og vedholdende. Man har ikke for-ventet hurtige resultater, men er gåetefter, at andre hospitaler og afdelinger
dannet i Afrika, har senere fåetstipendium til at læse i Canadaog har boet og arbejdet i en række
forskellige lande. Hun dyrker detglobale perspektiv gennem sitrådgivningsarbejde, samtidig medat hun også lægger stor vægt på atstøtte sit hjemlige lokalområde,som nu er England.
grund er omfattende og varieretog dækker områder som ling-vistik, filosofi, samfunds-videnskab, socialpolitik,sundhed, medicin ogerhvervsliv m.m.Hun har en kan-didatuddannelseog er ph.d. medspeciale i inter-professionel so-cial marketing
TITel
l
Barrierer for opgaveflytning:
Gennem sit arbejde støtter hunforskellige engelske sundhedsorga-nisationer og teams med viden ogrådgivning på forskellige områ-der. Hun har bl.a. arbejdet med
•Manglende tiltro til, at de nye mådervil fungere•Manglende evne til at slippe det be-kvemme og trygge•Vanskelighed med at arbejde med det,som føles usikkert•Frygt for forandring
•
At sætte professionel protektionismeog forsvarsmekanismer ind før patien-tens interesser
etablering af medicinstyringsen-heder, the Medicines ManagementServices Collaborative Programme,
(i lægmands-sprog “spredningaf god praksis”).
•Urealistiske forventninger, som f.eks.at ændre på de mest modvillige perso-ner først•Belønning af dårlig adfærd og brug afnegativ ansporing
som er ledet af the National Pre-scribing Centre, støtte til ældreple-jen i regionerne omkring Trent ogLondon, gennemførelse af udvik-lingsprogrammer for nye ledere iNHS (National Healthcare Service)
Hun er ligeledesuddannet inden forsundhedsfremme
og på sundheds- ogsocialområdet. Huner medlem af RoyalSociety of Arts ogInstitute of HealthManagement.
samt gennemførelse af Macmil-lan Cancer støtteprogrammer forledende plejepersonale i London ogdet sydøstlige England.
Succeser10V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
skal sesNår vellykket opgaveflytning gøressynligt internt, ansporer det heleorganisationen. I Region Syddan-mark gror ny arbejdsdeling fremnedefra - med vægt på tillid ogsynlighed.
11
Interviewperson:henrik VilladsenTitel:lægelig direktørAnsættelsessted:SygehusSønderjylland
Lægelig direktør Henrik Villadsen,Sygehus Sønderjylland, har faktisk
kun rosende ord til de initiativer, somer gennemført i Region Syddanmarkfor at flytte opgaver til andre faggrup-per.Det går bare for langsomt, menerhan:
”Gode ideer spredes ikke hurtigtnok. Man vil helst opfinde tingeneselv. Og skal man endelig lære, er der
REGIONSyDJyLLAND
en tendens til, at det er meget lettereat tage til Amerika end at høre, hvadde har fundet ud af på nabosygehuset.
Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, menåbenbart vil vi helst lære ”best prac-tise” af dem, der er langt fra os!”Direktøren sidder i en styregruppe,som er Region Syddanmarks vigtigstestrategiske redskab inden for opga-veflytning. Gruppen identificerer
Den vigtigste grundtil, at medarbejderneer glade for de ændringer,vi har lavet i fordelingenaf arbejdsopgaverne, ersimpelthen, at de kan se,at det gavner patienterne.Først og fremmest kommerpatienterne hurtigere til,end de ellers ville havegjort.henrik Villadsen,lægelig direktør,Sygehus Sønderjylland.
12V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
13
årligt ca. to områder, hvor det giver
mening at gennemføre et projekt foropgaveflytning. Implementeringenaf initiativerne sker på hospitalerne i
den. Derfor er det bedst, at ændrin-gerne foregår ude i dagligdagen,” sigerHenrik Villadsen”Vi går ind, når vi kan se, at derer behov for opbakning. Både forde skoperende sygeplejersker og de
en forskel for patienterneEt eksempel på opgaveflytning i re-gionen er sygeplejersker, der udførerkikkert-undersøgelser af tyktarmen.
henhold til den lokale politik for opga-veflytning.”Opgaveflytning ansporer til nyekreative løsninger og faglig udviklingtil lave omkostninger. Så sent som i2008 var vi i økonomisk uføre her på
beskrivende radiografer kræves der foreksempel noget uddannelse, som lig-ger ud over, hvad der kan klares på denenkelte afdeling.”Det er penge, som regionen får fuldvaluta for. Hvis den decentrale modelhar en ulempe, er det, at sucesserneikke altid er til at få øje på udefra.”Fordi vi har valgt en decentral
”Den vigtigste grund til, at medar-bejderne er glade for de ændringer, vihar lavet i fordelingen af arbejdsopga-
Sygehus Sønderjylland, men i 2009lykkedes det os på en gang at få orden iøkonomien og at øge vores produktion.Vores arbejde med opgaveflytning varen vigtig del af den udvikling,” sigerHenrik Villadsen.
verne, er simpelthen, at de kan se, atdet gavner patienterne. Først og frem-mest kommer patienterne hurtigere
til, end de ellers ville have gjort. Detgiver bedre tilfredshed for både patien-terne og personalet.””Opgaveflytning er meget fagligtansporende for dem, der modtageropgaven. De lægger meget ildhu i det
tillid skabes nedefraStrategien for opgaveflytning beståri, at Region Syddanmark opmuntrertil decentrale projekter, som så efterbehov kan bakkes op med centralfinansiering.
model, er det måske ikke så synligt foromverdenen, hvor meget vi egentliggør på det her område. Vi synes selv,at vi gør meget for at sprede viden. Viafholder temadage, hvor afdelingernefortæller om deres erfaringer, vi haren netportal, hvor projekterne bliverbeskrevet, og vi tager rundt og holder
– de vokser med opgaven. Og faktisker det også ansporende for dem, der af-giver opgaven. De får større mulighed
for at kaste sig over det, der er speciali-seret inden for deres fag. På den mådeansporer opgaveflytning hele organisa-tionen,” siger Henrik Villadsen.
”Det er helt afgørende, at der er enhøj grad af tillid mellem dem, derafgiver opgaven, og dem, der modtager
oplæg på konferencer. Men det er ikkealtid helt nok til at sprede viden,”erkender Henrik Villadsen.
CaSe :regIOn SyDDanmark
14V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
nye fagfolk – samme faglighedSygehus lillebælt kan dokumentere, atkvaliteten holder, når sygeplejersker overtager en delaf lægernes arbejde med kikkertundersøgelser.
”Man hører også udtrykket ”opgaveglidning”. Detbryder jeg mig ikke om. Det smager af, at opgaverne glidernedad fra et højere kompetenceniveau til et lavere. I virke-ligheden handler det her jo om at finde en hensigtsmæssigfordeling af arbejdet. Nogle gange vil opgaverne flytte signedad, andre gange opad eller henad.”Samtidig vil en del opgaver befinde sig i en gråzone,hvor flere faggrupper er kvalificeret til at løse dem, understre-ger Helle Adolfsen: ”Det ser jeg i virkeligheden som en styrke,fordi det gør os mere fleksible. På den måde er vi mindresårbare over for udsving i udbuddet af bestemte typer arbejds-kraft. Og først og fremmest giver det bedre patientforløb, fordider så er større sandsynlighed for, at opgaven kan varetagesinden for det team, der er omkring den enkelte patient.”
15
I 2003 begyndte Organ- og Plastik-kirurgisk Afdeling ved Vejle Sygehusat uddanne udvalgte sygeplejerskertil at udføre kikkertundersøgelser aftyktarmen (”skorperende sygeplejer-
et spørgsmål om stolthedI alt har de fem sygeplejersker, somhar gennemgået uddannelsesprogram-met, udført flere end 4.500 skopier.
kompetencer og faglig udvikling, ogfor kirurgerne, der nu får bedre tid til
sker”), i fagsprog colon-endoskopi.Undersøgelsen, som blandt andet skerfor at udrede patienter på mistanke omtarmkræft, blev tidligere udelukkendeudført af læger. Ud over til at udføreendoskopier er de fem sygeplejerskernu uddannet til at tage vævsprøver(biopsier) fra tarmen samt til at fjernemindre polypper.Projektet var inspireret af uden-landske erfaringer, og nu har VejleSygehus, som er en del af Sygehus Lil-
Det er dokumenteret i projektet, at denfaglige kvalitet er fuldt på højde medde skopier, der foretages af læger.”Nu er vi ude over projektstadiet.Det er en del af hverdagen,” konstate-rer Helle Adolfsen og føjer til, at detaltid er en god ide at begynde med etprojekt.”Når du vil flytte en opgave, er det
den egentlige kirurgi. Ja, og så er det joaltså først og fremmest en gevinst forpatienterne.”
Ingen ventetid!Takket være sygeplejerskernes del-tagelse kan Sygehus Lillebælt i dagoverholde fristerne for ventetider.”Det havde været umuligt ellers,
lebælt, der også omfatter hospitalernei Kolding, Fredericia, Give og Middel-fart, skaffet dokumentation for, at detogså kan lade sig gøre i Danmark.”Sørg for, at det første projekt, Igennemfører, bliver vellykket. Når
helt centralt, at du kan overbevisedem, der skal afgive den. Det handlerikke kun om, at man udfordrer nogle
fordi aktiviteten på området har væretstøt stigende i de senere år, blandtandet fordi man screener flere patien-
monopoler, men også om, at der er enfaglig stolthed i den måde, tingenebliver gjort på. Den gruppe, der skal
ter for tarmkræft i dag,” siger HelleAdolfsen.Hun ser ingen ulemper ved, at opga-ven er flyttet.”Men der er nogle punkter, manskal være opmærksom på. Først og
organisationen først har fået en suc-cesoplevelse, går det meget lettere medat få de næste projekter i gang.” Sådan
afgive opgaven, vil sikre sig, at opga-ven frem over bliver varetaget på ethøjt fagligt niveau. Det skal man ikkeunderkende.”I tilfældet med de skoperende syge-plejersker endte lægerne med at bliveoverbevist, da de fik dokumentationfor, at kvaliteten holdt.”Ordningen er en gevinst både forsygeplejerskerne, der har fået nye
fremmest er det nødvendigt, at depågældende sygeplejersker udfører etvist antal skopier, så de holder deres
lyder tippet til andre, der vil forsøgesig med opgaveflytning, fra sygepleje-faglig direktør Helle Adolfsen, SygehusLillebælt.
rutine ved lige. Vi mener, at de skaludføre mindst 12 per uge. Det sætter enbegrænsning på, hvor mange sygeple-jersker, man kan uddanne. Der vil nokblive uddannet yderligere et par syge-plejersker, men så heller ikke flere.”
Interviewperson:helle adolfsenTitel:Sygeplejefaglig direktørAnsættelsessted:Sygehus lillebælt
16V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Projekterne
17
skal ud i hverdagenErfaringerne med ny fordeling afarbejdsopgaverne er så gode, at debedste projekter bør udbredes i helelandet, mener vicedirektøren forHillerød Hospital
Interviewperson:bente ourø RørthTitel:VicedirektørAnsættelsessted:hillerød hospital
Det går for langsomt med at udbredede initiativer, som enkelte hospita-
enormt potentialeBente Ourø Rørth understreger, at huner glad for, at langt de fleste initiativerer kommet nedefra og for, at de i førsteomgang har været organiseret somudviklings- og forsøgsprojekter:”Det er vigtigt, at opgaveflytningsker i et samarbejde med de faglige
ler eller afdelinger har held med, tilresten af sundhedsvæsenet. Det menerBente Ourø Rørth, vicedirektør forHillerød Hospital og medlem af enarbejdsgruppe under Danske Regionerom opgaveflytning.
”For at tage et eksempel, så har viher i Region Hovedstaden fået opretteten ny uddannelse til operationstekni-
REGIONSJæLLAND
ker. Bliver uddannelsen den succes,som vi forventer, kan ideen måske bru-ges andre steder, hvor det er relevant,”siger Bente Ourø Rørth.”Det er naturligt at have en vis for-skellighed regionerne imellem, mendet er vigtigt med mere systematiskspredning af den viden, der alleredefindes om opgaveflytning.”
organisationer og de faggrupper, somhar kendskab både til opgaverne og demuligheder og udfordringer, der kanligge i opgaveløsningen. Det er ogsåvigtigt, at nye tiltag i første omgangorganiseres som projekter, så resulta-
terne kan blive evalueret. Endelig skalder være opbakning fra fagorganisa-tionerne, inden den nye fordeling afopgaverne bliver permanent.”Uddannelsen til operationsteknikerer blot et af ti uddannelsesinitiativer,som Region Hovedstaden har sat i
efter medarbejdertopmødet udgavRegion hovedstaden i 2010 debatop-lægget ”hvem tager sig af de medicin-ske patienter og hvordan?” oplæggethandler om den skrigende mangel påpersonale på de medicinske afdelin-ger – og mulighederne for at afprøvenye ideer og arbejdsmåder til gavn formedarbejdere og patienter.
Det er vigtigt, at opgaveflyt-ning sker i et samarbejde medde faglige organisationer, og defaggrupper, som har kend-skab både til opgaverne og demuligheder og udfordringer, derkan ligge i opgaveløsningen.Det er blevet en ledetråd forprojekter med opgaveflytningpå Hillerød Hospital.
18V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
19
værk. Initiativerne omfatter både heltnye uddannelser og efter- og videre-uddannelser for bestemte faggrup-
per. Hele indsatsen udspringer af enhandleplan, som regionsrådet vedtogi 2008.”Planen er udløst af, at der dengang
anvende det personale, der kan udføreopgaverne bedst muligt. De initiati-ver, vi har taget, viser, at vi kan opnåen mere alsidig sammensætning afpersonalet,der kan tage hensyn til pa-tienternes forskellige behov samtidigmed, at vi kan udvikle de kompeten-
var mangel på arbejdskraft. Derfor varder behov for at aflaste nogle af de fag-grupper, som der var størst mangel på.Da vi først begyndte at se på mulighe-derne, viste det sig hurtigt, at der er etenormt potentiale.”
cer, som personalet allerede har,” sigerBente Ourø Rørth.Samtidig erkender vicedirektøren,at modstanden hos de faggrupper,der skal afgive opgaver, er større i enperiode med rigelig arbejdskraft:
noget for nogetSelvom konjunkturerne har ændretsig, så det lige nu er lettere at rekrutte-re, har initiativerne i planen ført til, atRegion Hovedstaden vil sammensættesin arbejdskraft på en anden mådefremover.”Det er under alle omstændighedersvært at forudse, hvordan konjunk-turerne vil udvikle sig, og vi skal
”Det er en vigtig læring, at opgave-flytning skal organiseres på en måde,så de grupper, der afgiver opgaver,
de mange konkrete fordele i opgave-flytning klarere både for patienter ogmedarbejdere.
også får noget. Nemlig kompeten-ceudvikling, så de kan blive endnubedre til deres fag.” På den måde bliver
topmøde for medarbejderneI juni 2009 inviterede Region hovedstaden til et såkaldt medarbejdertopmøde.her kunne medarbejderne komme med deres forslag til nye uddannelser, der kanforbedre hverdagen. med på listen er blandt andet efteruddannelse for farmako-nomer (der tidligere blev kaldt apotekerassistenter), så de kan aflaste sygeplejer-sker i situationer med personalemangel. et andet eksempel er en seks månedersplejeuddannelse, der klæder SoSu-assistenter på til at arbejde på medicinskeafdelinger. en række af ideerne bliver nu realiseret.
CaSe:regIOn HOveDStaDenInterviewperson:karin majgaardTitel:oversygeplejerskeAnsættelsessted:hillerød hospital.
Flere unge mænd på operationsgangenoperationstekniker er en ny erhvervsuddannelse oprettetpå initiativ af Region hovedstaden. Det giver fremtidsmulighederfor nye grupper af unge.20V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
21Der er udsigt til mangel på arbejds-kraft i sundhedssektoren. Der er ogsåudsigt til massive beskæftigelses-problemer for fremtidens ufaglærte.Hvordan kan man kombinere de toproblemer til én løsning?at sygeplejersker løser opgaverne,men operationsteknikeren kan efteraftale og ud fra et beskrevet idé-katalogmedvirke ved steril assistance ved deindgreb, som ligger inden for de en-kelte afdelingers specialer,” siger KarinMajgaard.Hun henviser samtidig til, at en stordel af landets operationssygeplejerskerstår over for at gå på pension fem-ti årfremme i tiden.”Lige nu er det relativt let at rekrut-tere sygeplejersker til operationsaf-
Det spørgsmål er den nye uddan-nelse til operationstekniker et svar på.Uddannelsen udbydes af Uddannelses-
center København Vest på initiativ afRegion Hovedstaden. Det første holdpå 15 elever begyndte 1. februar 2010 påden 2,5 år lange uddannelse.”Uddannelsen er naturligvis også
åben for kvinder, men det er en fordelat få flere unge mænd ind i sundheds-væsenet. Det er meget attraktivt athave et bredt grundlag for rekrutte-ring,” siger ledende oversygeplejerske
delingerne, men om få år vil det blivesvært. Derfor er vi nødt til at være påforkant og uddanne de medarbejdere,der kan aflaste sygeplejerskerne nu.”
Dygtigere sygeplejerskerBag uddannelsen står et tværfagligtuddannelsesråd, som sikrer, at de
Karin Majgaard, Anæstesiologisk Afde-ling på Hillerød Hospital. Hun tilføjer,at uddannelsen samtidig ligger fint opaf statslige initiativer til bekæmpelseaf ungdomsarbejdsløshed.
kommende medarbejdere opnår denødvendige kompetencer. Desuden harRegion Hovedstaden nedsat en arbejds-gruppe, der skal udarbejde forslag tilefter- og videreuddannelse af operati-onssygeplejerskerne.”Alt efter temperament kan mansige, at med den nye gruppe af med-arbejdere vil operationssygeplejer-
Behov for aflastningUddannelsen er født af regionensbestræbelser på at fordele opgaverne isundhedsvæsenet mere hensigtsmæs-sigt. I dag udfører operationssygeple-
jerskerne en række opgaver, som liggeruden for det strengt sygeplejefaglige.Der skal bestilles og modtages steriltog usterilt udstyr, patienter skal mod-tages og gøres klar til operation.”Operationsteknikeren vil kunnemedvirke i steril og usteril assistancesamt randfunktioner. Især i forbin-delse med mere komplicerede ind-greb vil det fortsat være nødvendigt,
skerne miste eller slippe for nogle af dearbejdsopgaver, som de udfører i dag.Uanset hvilken synsvinkel man væl-ger, betyder det, at sygeplejerskernefår muligheden for at specialisere sigyderligere rent sygeplejefagligt. Det erden anden store gevinst, som vi ser idet her,” siger Karin Majgaard.
22V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
gør som de bedste– eller forklar dig!Opgaveflytning skal helst ske ad frivillighedensvej, men farten skal op, mener sundhedsdirektørJens Winther Jensen, Region Nordjylland.
23
Interviewperson:Jens Winther JensenTitel:SundhedsdirektørAnsættelsessted:Region nordjylland
Det var ikke nye slogans fra højtbetalte managementkonsulenter, der
satte opgaveflytninger på dagsordeneni Region Nordjylland. Det var bitternød. Systematisk arbejde med opga-veflytning skulle hjælpe regionens sy-gehuse med at rekruttere og fastholdearbejdskraft.
medarbejdertimer. Vi er simpelthennødt til at løse opgaverne på det lavesteeffektive omkostningsniveau.”
Pres for kvalitetDet vigtigste værktøj for opgaveflyt-ning i Region Nordjylland har hidtilværet programmet ”De Bedste Arbejds-pladser”, som regionsrådet vedtog i2008.Grundidéen er, at det er de enkelte
”Derfor var det nødvendigt at opkva-lificere en række medarbejdere, så dekunne dække flere funktioner. Det erdet stadig. I øjeblikket er vores perso-nalemangel knap så udtalt, men nården økonomiske krise er drevet over,
REGIONNORDJyLLAND
bliver den problemstilling hurtigtaktuel igen,” siger Jens Winther Jensenog fortsætter:”Samtidig bliver vi presset på øko-nomien. Også her kommer opgave-flytning ind. Det er helt naturligt atgå efter at flytte fra dyre til billige
arbejdspladser, der selv udtænker dekonkrete nye løsninger. I det omfangideerne koster penge, for eksempel
til videreuddannelse, kan man hentestøtte i programmet.Men den helt decentrale strategi må
når det lykkes... går dengode arbejdsplads og godpatientbehandling og -plejehånd i hånd.
suppleres, mener Jens Winther Jensen.Regionen må sikre sig, at løsninger,som er udviklet ét sted og som harvist sig at give bedre kvalitet og højere
opgaven drøftes. Det erdem, som rent faktisk er tilstede, der skal klare opga-ven. Det er grundtanken iteamorganisering. og teamer en stor del af fremtidensbehandling. allerede i denerkendelse ligger der enopgaveflytning...
24JunI 2010
25
TITel
l
medarbejdertilfredshed for færrepenge, også bliver indført på de øvrigetilsvarende sygehuse og afdelinger.Det handler om at finde en balance:”Et eller andet sted er det jo trist,at vi som koncern ikke er i stand til atlære hurtigere af hinanden. Omvendt
gør, som der er gjort i et andet velfun-gerende projekt. Ønsker man ikke det,
må man komme med en god forklaringpå, hvorfor den samme løsning ikkevil fungere. Vi skal selvfølgelig væremodtagelige over for argumenter, mensamtidig er jeg også nødt til at sige, atvi vil komme til at trække hårdere pådet her fremover.”
erkendelse ligger der opgaveflytning,mener Jens Winther Jensen.
”Det er de hænder, som rent faktisker til stede, der skal klare opgaven. Det
vurderer selv, om det er nødvendigtfor ham at være til stede. Dét skal vi
ville det være for letkøbt bare at sidde idirektionslokalet og sige ”I skal spredeviden noget hurtigere derude.”
er grundtanken i teamorganisering.Det er stadig lægen, der har ansvaretfor, at behandlingen er forsvarlig, mendet er mindre vigtigt hvilken bag-grund, den pågældende medarbejderhar, som udfører handlingen.”
vende på hovedet. Vi skal give perso-nalet i frontlinien kompetencen til at
areal. Det giver os nogle udfordringer.Vi er nødt til at turde være den frækkedreng i klassen, som vover at organi-sere tingene på nye måder.”
I det hele taget er det vigtigt at ind-hente dokumentation undervejs, slårJens Winther Jensen fast:”Man skal hele tiden holde sig tre
vurdere, hvornår det er nødvendigt, atspecialisten kommer.”
Højt til loftet i nordjyllandOg det skal nok lykkes, mener JensWinther Jensen
Men sundhedsdirektøren må ogsåslippe et hjertesuk:”Jeg kunne godt ønske mig et bedre
Derfor forestiller jeg mig, at vi ind-fører et ”Følg eller forklar” princip. Detvil sige, at man som udgangspunkt
nye opgaver i teamworkSamtidig skal en stor del af behand-lingen foregå i teams. Allerede i den
”Samtidig skal vi give personalet ifrontlinien nye værktøjer. I dag sidderspecialisten ude på sin afdeling og
”Der er højt til loftet i Nordjylland.Vi er landets mindste region målt påindbyggere og en af de største målt på
overblik over, hvordan det går medat udbrede de her ting. Jeg har enfornemmelse af, at vi kan blive meget
mål for øje. Den nye organisering skalgøre det samme billigere, medarbej-dernes tilfredshed skal være højere,
bedre til at sprede de gode ideer, menjeg savner nogle indikatorer, der givermening, som vi kan måle det på.”
og kvaliteten i forhold til patienterneskal være bedre. De tre parametre skalvi måle. Og vi skal have gevinster på
alle tre områder samtidig, ellers kan viikke være tilfredse.”
CaSe:regIOn nOrDjyllanDInterviewperson:bente bang
”vi asfalterer vejen, som vi går på den”portører og rengøringsfolk er ved at blive serviceassistenterpå Thy-mors Sygehus. De skal aflaste plejepersonalet, som såfår flere kræfter til patienterne.
Titel:ServicechefAnsættelsessted:Thy-mors Sygehus
26V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
27
Overskriften herover er en sætning,der vinder ved at blive udtalt på nord-
jysk, og som servicechef Bente Bang(Thy-Mors Sygehus) har brugt hyppigti det sidste år.
nye organisation også vil kunne betalesig rent økonomisk:”Det forventes, at der kommerbesparelser på køkkenet, linned/tøj samt depotvarer, da det bliver de
De BedstearbejdspladserFokus på uddannelse gavnerpatienterneudviklingen af medarbejderneskompetencer giver en mereeffektiv opgavevaretagelse ogbedre kvalitet.
Bente Bang har taget initiativ til atuddanne portører og rengøringsperso-nale på sygehuset til serviceassistenter
– en helt ny faggruppe på sygehuset iThy-Mors. 16 af sygehusets portørerog rengøringsassistenter startede påserviceassistentuddannelsen i 2009, ogde bliver færdige i efteråret 2010.De nyuddannede serviceassistenterbliver fordelt på selvstyrende teams,
samme mennesker, der har hoved-ansvaret og det daglige arbejde meddisse opgaver. Da serviceassistenterne
arbejder i teams, bliver det altid desamme mennesker, der kommer på desamme afdelinger. Det skulle gerne påsigt give et samarbejde, som munder
der får hver deres område på sygehusetat arbejde i. Hvert team bliver en del afden afdeling, som teamet servicerer.Opgaverne bliver fortsat rengøring ogtransport- og forflytningsopgaver afpatienter, men der kommer nye op-
ud i, at plejepersonalet oplever, at derer kommet flere hænder til rådighed.Serviceassistenter bliver en stor hjælp i
de perioder, hvor afdelingen har megettravlt. Serviceassistenter bliver sam-arbejdspartner med plejepersonalet ogen faggruppe, der skaber helhed.”
gode ledere er afgørende forproduktivitetenen god ledelse hjælper medar-bejderne til at udøve en mereproduktiv og kvalitetsbevidstindsats over for patienterne.
Støtte fra regionsprogrammetDa Bente Bang fik stillingen somservicechef på sygehuset søgte og fikhun 1,1 millioner kr. fra regionens
gaver til, som ligger tættere på plejen– opgaver, som før blev løst af syge-plejersker. Det kan være afdelingens
specialrengøring, affaldshåndtering,rengøring af respirator, holde skylle-rummet, stå for køkkenet, bestilling afmad, linned og tøj samt lægge det påplads eller at bestille depotvarer samtlægge dem på plads.
program ”De Bedste Arbejdspladser” tilat oprette uddannelsen. Pengene sikrerogså, at deltagerne får fuld løn underuddannelsen.Ideen udspringer af Bente Bangsfortid som fællestillidsmand for SoSu-
Patienterne nyder godt af etvelfungernende arbejdsmiljøgodt arbejdsmiljø og menings-fyldte jobs skaber service af højkvalitet og gør medarbejderemotiverede til at yde deresbedste.på Thy-mors Syge-hus går sygehusetsportører og rengø-ringsassistenterfra solistroller tilselvstyrende teamsmed en ny service-assistentuddannelsei 2009-2010.
”Det er meget forskelligt, hvilkeopgaver, de forskellige teams kommertil at varetage. Men alle de ”nye” ser-
viceopgaver er udarbejdet i samarbejdemed plejen på de enkelte afdelinger,”forklarer Bente Bang.Servicechefen regner med, at den
området:”Vi kunne tydeligt se, at der varstore faggrupper, som havde behov for
god dialog skaber god plejeTværfagligt arbejde og god dialogmellem sygeplejersker, ergotera-peuter, fysioterapeuter og SoSu-assistenter giver bedre pleje.kilde: De bedste arbejdspladser, Regionnordjylland 2009
et løft i form af uddannelse til gavn forbåde arbejdsmiljø og sygefravær.”
28V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
vi er kun lige begyndtat flytte på opgaverneDet er naturligt, at nogle opgaver flyttes til andrepersonalegrupper, når sundhedsvæsenet skaloverkomme stadig mere, mener cheflæge LisbethKallestrup, Regionshospital Silkeborg. I sidsteende skal borgerne også selv løse opgaver!
29
Interviewperson:lisbeth kallestrupTitel:cheflægeAnsættelsessted:RegionshospitalSilkeborg
Lige som bankverdenen har fået sine
kunder til at klare en del af opgaverneselv i netbank og pengeautomater, vilfremtidens patienter udføre en del afsundhedsvæsenets opgaver selv.”Der bliver stadig større fokus påsundhed, samtidig med at der bliver
man ikke være forskrækket over. Det
er en helt naturlig udvikling. I sidsteende bliver vi nødt til at flytte nogle afopgaverne helt ud til borgerne – for ek-
sempel måling af blodsukker, blodtrykog lignende.”
flere ældre, og vi kan nu engang ikkealle sammen være offentligt ansattei sundhedsvæsenet,” siger Lisbeth
Fakta forebygger mudderkastningLisbeth Kallestrup har personligeerfaringer i bagagen, når hun taler om
REGIONMIDTJyLLAND
Kallestrup, cheflæge ved Regionsho-spitalet Silkeborg og repræsentant forRegion Midtjylland i Danske Regionersarbejdsgruppe om opgaveflytning.”Der er mange gode eksempler på,at sygeplejersker udfører opgaver, som
opgaveflytning. Hun stod tidligere ispidsen for brystkræftscreeningen i Re-gion Midtjylland. I 2006 indledte manet projekt ved fire billeddiagnostiskeafdelinger i regionen, hvor udvalgtesocial- og sundhedsassistenter blev
man tidligere mente, kun kunne udfø-res af læger. Tilsvarende har social- ogsundhedsassistenter overtaget nogleaf sygeplejerskernes opgaver. Det skal
oplært til screeningsassistenter. Påden måde kunne afdelingerne leve optil regeringens krav om indførelse afbrystkræftscreening på trods af, at der
dengang var mangel på sygeplejerskerog radiografer, som traditionelt havdevaretaget opgaven.
”Det kan godt være, at nogle mener,at vi er stivsindede i sundhedsvæsenet.Men det er vi, fordi vi har fokus påkvaliteten. Vi skylder i første omgangpatienterne og i anden omgang ogsåos selv at holde fast i kvaliteten. I
… fokus på kvaliteten–Vi skylder i første omgangpatienterne og i andenomgang også os selv at holdefast i kvaliteten, lyder det fraRegionshospital Silkeborg
tilfældet med screeningsassistenternedokumenterede vores evaluering, atkvaliteten var mindst lige så høj som
30JunI 2010
tidligere. For mig er det allervigtigstei forbindelse med opgaveflytning, atman sørger for at følge kvaliteten. Nårman har dokumentationen i orden,forhindrer man mudderkastning,”siger Lisbeth Kallestrup.
31
l
et nik er ikke nokUd over at dokumentere kvalitetenfremhæver cheflægen to andre fakto-rer som afgørende for at få en god idetil at sprede sig.”For det første skal man sikre sig, atde relevante faggrupper er involverede.Det gælder vel at mærke både for den
TITel
faggruppe, der frigiver en opgave, og dengruppe, som modtager den. Og for detandet skal ledelsen bakke op. Her er detikke nok, at ledelsen nikker til projektet.Der skal sættes ledelseskraft bag!”
CaSe:regIOn mIDtjyllanD07:5908:0008:0108:0208:0308:04Interviewperson 2:Jens bach StorgaardTitel:FuldmægtigAnsættelsessted:Region midtjyllandInterviewperson 1:poul erik buchholtz hansenTitel:ledende overlægeAnsættelsessted:almenpsykiatrisk afdeling n, åu, Risskov
32SyddAnmARk
08:0508:0608:0708:0808:0908:10
33
lREGIOn
Inspiration til fornyelseLogbogs-arbejdet, som Poul Erik Buch-holtz Hansen beskriver, baner medandre ord vej for både dokumentationaf det eksisterende og forbedringerfremadrettet. Selv er han medlem afden faglige følgegruppe for projektet”Tid til den sundhedsfaglige kerne-ydelse i psykiatrien”
psykiatrien grundlæggende er et læge-fagligt speciale. Heraf følger, at man
JunI 2010
dokumenterer sin kvalitet. Det er nød-vendigt for at sikre faglig udvikling,herunder at ny viden bliver tilgængeligfor andre i sundhedsvæsenet.”Kunsten er at holde den rigtigebalance mellem den tid, man brugerpå at kontrollere sin kvalitet, og detudbytte, man får ud af det.”Der er ingen tvivl om, at en del
af resultaterne i følgegruppen, blandtlægerne og i dialog med de øvrige
personalegrupper. Derfor kan JensBach Storgaard og Poul Erik BuchholtzHansen endnu ikke løfte sløret for,
hvad logbøgerne viser.”Vi har fundet uhensigtsmæssige ar-bejdsgange nogle steder, som det ogsåvar forventet. Men det er et broget bil-lede. Andre steder har det faktisk vistsig, at lægerne reelt bruger mere tid påderes kerneydelse, end de selv havdetroet,” siger Jens Bach Storgaard.Og hér kommer man faktisk tæt påpointen i hele projektet, mener han:”I samme øjeblik, man overvejerat flytte en arbejdsopgave væk fra enfaggruppe, er der en eller flere andrefaggrupper, som bliver berørt. Tin-gene hænger jo sammen. Derfor er
TITel
l
Undersøgelsesmetoden i projektetkaldes også en arbejdsgangsanalyse oger inspireret af LEAN-tankegangen.
Psykiatriens hverdag minut for minutgennem fem dage førtelæger på tre psykiatriskeafdelinger i Region midtjyllanden detaljeret logbog.Det skal bruges til at givedem bedre tid til at klarederes kerneydelse.Nogle gange må der papirarbejdetil, når man ønsker at have mindreFor eksempel er det et lægeligtansvar at registrere brug af tvang
Konkret udspringer projektet af entemadag, som blev afholdt i efteråret2009 for lægerne i voksenpsykiatrien iregionen. Og temadagen var inspire-ret af et tilsvarende projekt på ÅrhusUniversitetshospital, Skejby.
læger oplever, at de bruger for langtid på de administrative opgaver. Deoplever, at de bliver fanget i et kryds-
pres mellem de to typer opgaver. Detkan føre til frustrationer og stress. Detkan igen betyde, at arbejdspladsen fåret dårligt ry, så man får sværere ved atrekruttere. Så kører rouletten. Derforopfatter lægerne generelt projektetsom meningsfyldt, og de ville gernesætte tid af til det,” fortsætter PoulErik Buchholtz Hansen og føjer til:
papirarbejde. Det erkendte lægerneved afdelingerne N og S på ÅrhusUniversitetshospital i Risskov ogRegionspsykiatrien i Horsens. Ifem arbejdsdage i foråret 2010 harlægerne ført en detaljeret logbog
over for patienterne. Og for andreopgaver, som muligvis kan flyttesvæk, skal vi huske at overveje,om det giver en gevinst for densamlede arbejdstilrettelæggelsefor lægegruppen. Opgaveflytning
læger i krydspres”Temadagen viste, at det er et stortønske fra lægerne i psykiatrien at fåmere tid til deres kerneydelse. Især
det afgørende, at man er enige om,
over deres tidsforbrug dagen igen-nem. De fem dage er udvalgt, så deafspejlede typiske arbejdsdage og-opgaver. Logbøgernes formål er atafdække det faktiske tidsforbrugpå forskellige opgaver og under-
til andre personalegrupper er ikkeet mål i sig selv. Det vil også væreønskværdigt, hvis projektet finder
vil de gerne slippe af med en del af deadministrative opgaver. Men der var
søge, om arbejdet kan lægges merehensigtsmæssigt til rette.”Vi kan nok ikke flytte alle admi-nistrative opgaver væk fra lægerne.
frem til opgaver, der helt kan und-væres,” siger Poul Erik BuchholtzHansen, som er ledende overlægeved Almenpsykiatrisk Afdeling N,Århus Universitetshospital, Ris-skov.
stor enighed om, at det skal ske påbaggrund af data for det faktiske tids-forbrug,” siger medlem af projektets
”Der har været stort engagementfra lægernes side. Om de også vil være
hvordan virkeligheden ser ud. Det erden proces, vi er inde i nu.”
styregruppe, fuldmægtig Jens BachStorgaard, Region Midtjylland.Poul Erik Buchholtz Hansen fastslår,
glade for projektet i den sidste ende,afhænger naturligvis af, om de kan se,at der kommer konkrete resultater udaf det i form af forbedret tilrettelæg-gelse af arbejdet.”
Processen skal munde ud i en hand-lingsplan. For lægerne er der, som PoulErik Buchholtz Hansen ser det, sikkergevinst på forhånd,”Vi får tydeliggjort over for syste-
at man ikke bare kan frigøre lægernefra administrative opgaver over en bredkam.”Der er stor bevidsthed om, at
afstemning af den fælles virkelighedDen empiriske del af projektet er slutnu. Tilbage står en grundig diskussion
met, hvad lægerne egentlig brugerderes tid på. Og vi får tydeliggjort overfor os selv, hvad vi egentlig mener, når
vi taler om den sundhedsfaglige kerne-ydelse i psykiatrien.”
34V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Hér blomstrerprojekterne fremI Region Sjælland bruger man kælenavnet”Blomsterprojekterne” om det væld af lokaleinitiativer, som er spiret frem inden foropgaveflytning.
35
Interviewperson:lars onsberghenriksenTitel:koncerndirektørAnsættelsessted:Region Sjælland
Leder man efter en svoren tilhængeraf opgaveflytning fra neden, er Lars
Onsberg Henriksen, koncerndirektør iRegion Sjælland, et godt bud.”Hvis projekterne skal gennemføres,
opmærksomhed ude i afdelingerne omdet her. De personalegrupper, der harfået et løft, virker som ambassadører.Samtidig gør vi også en indsats frasystemets side for at fremme de ting,
er de nødt til at finde genklang i detdaglige arbejde. Derfor er det bedst, atinitiativet kommer fra medarbejderne.Mange af de bedste idéer kan vi ikkesidde centralt og udtænke. Det er ofteved at ændre små ting i hverdagen,
vi kan se, at andre har succes med.”I alt er der ca. 160 projekter i RegionSjælland, som på forskellig vis invol-
REGIONSJæLLAND
som ikke er så synlige for omverdenen,at man kan opnå meget.”På spørgsmålet om det går hurtigtnok med at sprede viden om vellykketopgaveflytning, svarer han:”Jeg tror faktisk ikke, at det kan gåhurtigere, end det gør. Det har altidværet svært at sprede viden på tværsaf regioner, hospitaler og afdelinger,men jeg fornemmer, at der er stor
verer opgaveflytning, kompetenceud-vikling og lignende. Internt i regionentaler man om ”blomsterprojekterne”,fordi langt de fleste projekter er spiretop lokalt.”Faktisk synes jeg, at der skerrigtig meget. Men vi er måske ikke sådygtige til at bogføre det. Det gældernok generelt, at vi sjældent når at slå
på tromme for de ting, vi lykkes med.For i mellemtiden har vi allerede fåettravlt med noget nyt,” siger Lars Ons-berg Henriksen og tilføjer:
”mange af de bedste ideerkan vi ikke sidde centralt ogudtænke. Det er ofte ved atændre små ting i hverdagen,som ikke er så synlige foromverdenen, at man kanopnå meget.” lars onsbjerghenriksen, Region Sjælland.JunI 2010
36
37
TITel
l
”Det vil være godt at få beskrevet de
milepæle, vi har nået inden for op-gaveflytning. Også for at vise omver-denen, at vi bestemt ikke er faldet isøvn!”
andre lukkes. Det er klart, at alle de
ting kan man ikke gennemføre udenogså at overveje, hvordan man tilret-
til året før. Under de betingelser er derselvfølgelig grænser for, hvor megetman kan eksperimentere.”
trend, fordi man jo flytter opgaverne
et større billede”Vi befinder os jo i en tid, hvor der iforvejen er rigtig store omstillingspro-
telægger driften mest hensigtsmæs-sigt. På den måde er opgaveflytning ennaturlig del af det samlede billede.”
til et lavere specialistniveau i de si-tuationer, hvor det er mest rationelt,”
opgaven er systematisk beskrevet, såman ved, hvad der skal foregå.”
Eksempler på vellykket opgaveflytningi Region Sjælland er både beskrivenderadiografer og sygeplejersker, derudfører kikkertundersøgelser i urolo-gien, og SoSu-assistenter, der udførermammografi-screeninger.
Patientens forventningEn af udfordringerne ved opgaveflyt-ning er patienternes forventninger.”Patienten har ofte en forventningom, at den første man møder på syge-huset, skal være en speciallæge. Ogderefter en specialuddannet sygeple-jerske. Opgaveflytning går imod den
cesser i gang i sundhedsvæsenet. Regi-onerne implementerer nye sygehuspla-ner, og der bygges nye sygehuse, mens
Koncerndirektøren minder om, atsundhedsvæsenet for en stor del er sat iverden for at løse en bunden opgave:”Vi er forpligtet til at have åbent 24timer i døgnet, modtage akutte patien-ter og øge vores produktivitet i forhold
kommenterer Lars Onsberg Henriksen.Alligevel kan man godt lægge flereopgaver ud end i dag, understregerhan:”Selvom behandlingen foregår påen specialiseret afdeling, er det ikke
Der er trods alt en grænseOpgaveflytning er en god ting, menerLars Onsberg Henriksen. Men.
ensbetydende med, at alting skalforegå på det højeste specialistniveau.Men det er bl.a. en forudsætning, at
”Der er nogle gange en tendens til,at folk forventer, at vi kan løse alleverdens problemer gennem opgaveflyt-ning. Der er stadig nogle store opgaveri sundhedsvæsenet, som kun noglebestemte kerne-faggrupper kan løse.”
”Og der er også andre projekter, somkan være fornuftige at gennemføre.Men der er altså en grænse et sted for,hvor meget vi kan løse ad denne vej.”
CaSe:regIOn SjællanD
38V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Holbækgreb stafettenpå urologisk ambulatorium ved holbæk Sygehus har sygeplejersker overtaget deløbende kikkert-kontroller af patienter med blærekræft. Ideen kom fra aalborg.nu giver holbæk erfaringerne videre.Først Aalborg, så Holbæk og forhåbent-lig også snart Fredericia. Tanken om,at sygeplejersker kan varetage opgavenmed at gennemføre kikkert-kontrollerkvalitet blevet overvåget af sygehusetsspeciallæger på området, og kvalitetener fuldt på højde med det niveau, somde yngre læger holdt.”Derfor var det en nem beslutningfor ledelsesgruppen at tage at forlængeordningen. Gennem hele 2009 harde yngre læger i stedet arbejdet i denakutte modtagelse, og det ville faktiskvære et problem at erstatte deresarbejdskraft der, hvis de skulle tilbagehos os,” siger ledende oversygeplejer-ske Lone Glistrup.overveje, om ikke der er flere opgaver,som sygeplejersker kan overtage,” sigerJette Falk-Sørensen.Det er billigere, at sygeplejerskerudfører opgaven.”Dertil kommer den store fordel forpatienterne, at sygeplejerskerne ertilknyttet ambulatoriet permanent,
39
af patienternes blære for især blære-kræft, er som en stafet, der er sendt afsted. Det er et eksempel på vellykketspredning af viden i sundhedsvæsenet.”Der er sket en holdningsændring isundhedsvæsenet i de seneste år. Tid-ligere var man tilbøjelig til at holde påinformationerne,” siger kvalitets- ogudviklingssygeplejerske Jette Falk-Sørensen fra Urologisk Ambulatorium
mens de yngre reservelæger typisk kunvar her et halvt år af gangen. Det errart for patienterne, at de møder detsamme personale næste gang,” sigerMarianne Z. Rasmussen og henvisertil, at urologiske patienter ofte skal gå
ved Holbæk Sygehus.Sammen med afdelingssygeplejerskeMarianne Z. Rasmussen lod Jette Falk-Sørensen sig inspirere af et vellykketprojekt ved Aalborg Sygehus, hvorsygeplejersker er oplært i at udføre
Skepsis er vækSamtidig har dokumentationen for denkliniske kvalitet været helt afgørende.”Opgaveglidningen…, ” begynderLone Glistrup en sætning og afbryderså sig selv med et smil – ”Nå, nej, det
til kontrol gennem mange år, nogle afdem livslangt.
ranke ryggeSamtidig har projektet haft en mar-kant sidegevinst:
kikkertundersøgelse af blæren medet fleksibelt cystoskop, i fagsprogetflexcystoskopi. Tidligere blev opgaven
overvejende udført af yngre reservelæ-ger.I første omgang blev det vedtaget at
må det vist ikke hedde længere. Altså,opgaveflytningen kunne kun blive ensucces, hvis lægerne syntes, at det var
oprette et projekt ved Urologisk Ambu-latorium på Holbæk Sygehus. Projek-tet, der blev indledt med en studietur
en god ide. På de første ledermøder varder en vis naturlig skepsis fra lægernesside.”
”Vi har fået stor anerkendelse fralægerne. Det er virkelig noget, der be-tyder noget for os. Vi har fået lidt mereranke rygge, og det har været godtfor det tværfaglige samarbejde,” sigerLone Glistrup.
”vores projekt”. Vi var spændte, men vifølte os samtidig godt klædt på,” sigerCharlotte Holte.Hun tilføjer, at patienterne varinformeret på forhånd om, at sygeple-jerskerne ville overtage opgaven, og,
jekter, til at lade sig inspirere af andreserfaringer og låne, hvor det givermening:”Vi havde et stort forspring, fordivi havde erfaringerne fra Aalborg atbygge på. Vi fik deres vejledninger og
Interviewperson 1Jette Falk-SørensenTiteludviklingssygeplejerskeInterviewperson 2marianne Z. RasmussenTitelafdelingssygeplejerskeInterviewperson 3lone glistrupTitelledende oversygeplejerskeInterviewperson 4charlotte holteTitelSygeplejerske
Det er ikke længere et tema.”Da ordningen startede, aftalte vi, atsygeplejerskerne ikke skulle udførekontrollerne på nyhenviste patienter.Nu begynder lægerne at spørge ”hvor-
til Aalborg, kørte gennem hele 2009.Erfaringerne var så positive, at ordnin-gen uden videre blev forlænget. Gen-nem projektperioden er den kliniske
Det kan en af de sygeplejersker, somudfører flexcystoskopi, skrive underpå:
for egentlig ikke?”. De begynder også at
”Vi har fået større arbejdsglæde. Detvar en speciel følelse, da projektet gik igang. Vi havde sat flag op i kaffestuen,for vi følte virkelig, at det her var
at patienter, som ønskede at blive kon-trolleret af en læge, kunne blive det.Det ønskede ingen af patienterne.
dokumentation. Nogle af tingene harvi så finpudset, så nu kan vi give etendnu bedre grundlag videre. I øjeblik-ket taler vi med kolleger i Fredericia,som er interesserede. De får selvføl-gelig alt vores materiale. Vi har ikketænkt os at stå på vores copyright!”
Brug andres erfaringerJette Falk-Sørensen anbefaler andre,der vil gå i gang med tilsvarende pro-
Opgaveflytning er fagligt arbejde
Interviewperson:lillian bondo
spørgsmål til40V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Titel:FormandAnsættelsessted:Jordemoderforeningen
lillian Bondo
41
kan opgaveflytning bidragevæsentligt til at forbedrebehandlingen?
!!!!
er uddannet til at gå ind i hele området reproduktiv sundhed – herunderfamiliedannelse, sundhedsfremme, prævention og kvinders sundhed.Det vil give bedre sammenhæng for både kvinder og mænd, at de skalmøde færre fagpersoner i deres forløb på vej til at blive forældre.”
Ja. Jordemødre kan varetage et langt bredere felt af opgaver end i dag. Vi
sundhedssektoren på grund af alt for skrappe sparekrav. Det må ikke bru-ges som argument for, at jordemødre alligevel ikke er nødvendige. Inden
for de nærmeste år går et stort antal sygeplejersker på pension, så der bli-ver brug for alle. Desuden kan lægerne godt bruge aflastning på en rækkeområder inden for seksuel sundhed.”
kan jeres medlemmer bidrage tilbedre patientbehandling gennemopgaveflytning?
jordemødre ikke kan udføre i samarbejde med læger. For de ukompli-cerede forløb kan jordemoderen selvstændigt løfte ansvaret for heleforløbet, og også hvad angår de komplicerede forløb, vil det samfundsmæs-sigt være en fordel, at jordemødre løfter en stor del af ansvaret, fordi vi erbilligere end lægerne. Netop i tider, hvor man må være opmærksom påudgifterne i sundhedsvæsenet, er det af betydning, at familierne kan fåsvar på deres spørgsmål om graviditet, fødsel, barsel og amning, hvor deend kommer hen, fordi det er jordemødre, de møder.”
Ja. Der er ikke noget i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, som
Hvad gør I for at fremmeopgaveflytning?
!!!
For det første har vi understreget, at jordemødre allerede udføreropgaver som graviditetsundersøgelser, fødselsforberedelse og fødsels-hjælp. For det andet har vi sammen med enkeltmedlemmer sparret om nyeområder, som den enkelte jordemoder får øje på og har lyst til at udviklenærmere. Det kan for eksempel være udvikling af industrielle produkter,rekruttering med mere.”
Vi har forsøgt at informere meget tydeligt om, hvad jordemødre kan.
kan du pege på eksempler, hvor Ihar gavnet jeres medlemmers in-teresser gennem opgaveflytning?
jordemødre, at det har været umuligt for os. Der er begejstring blandtde jordemødre, der nu får åbnet for felter, de har drømt om og arbejdet iretning af i årevis. Det kan for eksempel være ammerådgivning, præventi-onsrådgivning og screeningsprogrammer i almen praksis.”
I de sidste mange år har det været et stort ønske hos jordemødre athave et bredere arbejdsfelt. Imidlertid har der været så stor mangel på
Hvilke opgaver synes du, at jeresmedlemmer kan overtage, oghvilke kan de afgive?
os til danmarksmestre i at afgive opgaver! Nu må det være på tide, atjordemødre får lov at arbejde med den helhed, der ligger i opgavenmed seksuel sundhed og med kommende og nyblevne familier til gavn for
Med den mangeårige mangel på jordemødre har vi vist allerede gjort
kvinderne og familierne. Jeg siger ikke, at andre faggrupper skal afgiveopgaver til os her og nu, men i det mindste kan jordemødre gøre god gavni situationer med vakante stillinger. I øvrigt kan jeg sagtens forestille mig,at jordemødre i højere grad kan afgive en del af papirarbejdet og journalfø-ringen til den veluddannede lægesekretærgruppe.”
Hvilke udfordringer ogvanskeligheder har I oplevetfor jeres medlemmer?
samarbejde med andre personalegrupper tilsammen vil overbevise ledelserog kolleger om, at jordemødre kan og bør bruges bredt. Der er nu blevetuddannet flere unge til at afhjælpe den mangel, der hidtil har været, menuheldigvis falder det sammen med et kraftigt tilbageslag for kvaliteten i
Først og fremmest har vi oplevet, at det er svært at få taget hul på atbruge jordemødrene til hele det felt af opgaver, som vi er uddannet til.Vi håber, at jordemødres kompetencer og vores villighed til at indgå i
Hvor går grænsen foropgaveflytning – hvilke opgaverkan ikke flyttes til andrefaggrupper?
ditet samt fødselshjælp. Det er også de områder, som jordemødre altid,selv under den mest udtalte mangel på jordemødre, har måttet prioritere.De kan ikke flyttes til andre faggrupper.”
I henhold til loven om sundhedsautorisation kan kun jordemødre oglæger forestå forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af gravi-
Opgaveflytning er fagligt arbejde
spørgsmål til42V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
mads koch Hansenkan opgaveflytning bidragevæsentligt til at forbedrebehandlingen?
Interviewperson:mads koch hansenTitel:FormandAnsættelsessted:lægeforeningen
43
!!!!
sens Sygehus, beskrivende radiografer på Sygehus Lillebælt, sygeplejebase-ret behandling af forhøjet blodtryk på Holbæk Sygehus og diabeteskontroli almen praksis. Fælles for disse eksempler er, at de giver faglig meningog løser et sundhedsmæssigt problem. De resulterer blandt andet i kortereventetid og bedre behandlingsresultater, og de sparer tid og ressourcer.Fælles for eksemplerne er dog også, at de på trods af veldokumenterede
Der findes en lang række gode eksempler på vellykket flytning og delingaf opgaver i sundhedsvæsenet. For eksempel selvstyret blodfortyndendemedicinsk behandling på Skejby Sygehus, operationsteknikere på Hor-
ind i mellem har udviklet sig til en fagpolitisk strid. Et eksempel er en
social- og sundhedsassistent, som havde uddannelse og kompetence til atlægge venflon på patienter. Med vedkommende fik ikke mulighed for det,da sygeplejerskegruppen ikke ønskede, at denne opgave skulle uddelege-res til andre faggrupper. Resultatet var, at læger fortsatte med at anlæggevenflon på patienter på trods af, at det giver god faglig mening at sprededenne opgave.”
resultater ikke er udbredt på nationalt niveau, og det mener jeg, at der børgøres noget ved.”
Hvad gør I for at fremmeopgaveflytning?
!!!
kan jeres medlemmer bidrage tilbedre patientbehandling gennemopgaveflytning?
mening, så de får den nødvendige tid til at koncentrere sig om de opgaver,som er rent lægelige. Det indebærer, at den kliniske ledelse på sygehuseeller i praksis hele tiden har fokus på mulighederne for at arbejde smartereog bedre, og at den inddrager medarbejderne i processen.
Det er mangel på speciallæger mange steder i sundhedsvæsenet. Detunderstreger vigtigtheden af, at læger bruger deres kræfter der, hvor degør størst nytte. De skal opgavedele på alle de områder, hvor det giver
Lægeforeningen bakker generelt op om Indenrigs- og Sundhedsministe-rens udmeldinger om indførsel af et såkaldt nationalt kompetencekort.Det beskriver de særlige kompetencer, som den enkelte medarbejder haropnået inden for et fagligt område, og kan følge medarbejderen ved job-skifte. Vi samarbejder desuden med de medicinske selskaber, som blandtandet kortlægger og fagligt beskriver de gode eksempler på opgavedeling.Vi arbejder også med at oplyse vores medlemmer om, at der er store fordeleved opgavedeling, og at det ikke behøver være så besværligt.”
Hvilke opgaver synes du, at jeresmedlemmer kan overtage, oghvilke kan de afgive?
kan du pege på eksempler, hvor Ihar gavnet jeres medlemmers in-teresser gennem opgaveflytning?
huse og i praksis. Hvis det organiseres rigtigt, betyder det, at for eksempelsygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer kan få flere opgaver medstørre ansvar og mulighed for at udvikle specialkompetencer for eksempelinden for sår-skift og diabeteskontrol. Samtidig giver opgavedeling lægenmulighed for at koncentrere sig om de opgaver, som kræver mest lægeligekspertise.”
Vellykket opgavedeling betyder, at alle bruger deres ressourcer bedstmuligt, og det bliver nødvendigt i de kommende år med stigende efter-spørgsel på sundhedsydelser og mangel på speciallæger – både på syge-
ling fagligt skal give mening, og at patientsikkerheden skal være i orden.”
Den nuværende lovgivning er fleksibel, og derfor giver det ikke meningat lave en lang liste over opgaver. Det må man finde ud af lokalt på af-delingerne og i lægepraksis. Lægeforeningens holdning er, at opgavede-
Hvor går grænsen foropgaveflytning – hvilke opgaverkan ikke flyttes til andrefaggrupper?
iværksætte tvangsbehandling af en psykiatrisk patient. Men bortset herfrakan læger med ret til selvstændigt virke principielt lade en medhjælp ud-føre enhver opgave under nødvendig supervision.”
Loven giver masser af mulighed for opgavedeling. Der er dog nogleopgaver, som kun læger må udføre. For eksempel er det fastlagt i loven,at det kun er læger, der kan ordinere medicin, foretage operationer eller
Hvilke udfordringer ogvanskeligheder har I oplevetfor jeres medlemmer?
vanskeligt at ændre på indgroede rutiner, vaner og procedurer i en i for-vejen travl hverdag – også selvom projektet indbyder til, at der arbejdespå smartere vis. Her ligger en stor udfordring for både de ledende lægerog sygeplejersker på mange afdelinger. Desværre ser vi, at opgavedeling
Faggrænser og indarbejdede rutiner er de største barrierer. Det er
Opgaveflytning er fagligt arbejde
Interviewperson:karen Stæhr
spørgsmål til44V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Titel:SektorformandAnsættelsessted:Social- og sundhedssektoren
karen Stæhrkan opgaveflytning bidragevæsentligt til at forbedrebehandlingen?
45
!!!
stemet, når man undgår ventetid, fordi der først skal komme en person fraen bestemt faggruppe til stede.”Ja. Den største gruppe vi organiserer på sundhedsområdet er SoSu-
Ja! Jeg er sikker på, at vi kan opnå højere kvalitet både i plejen og be-handlingen, når vi udnytter medarbejdernes kompetencer bedre. Førstog fremmest kan patienten komme hurtigere gennem behandlingssy-
afdelingens ledelse for, hvorfor det samme lige præcis ikke kan lade sig
gøre på denne afdeling. I virkeligheden handler meget af det om, at derer nogle ledere derude, som ikke ønsker at bruge andre medarbejdere endderes egen faggruppe til bestemte opgaver. Men sjovt nok er det som om,at SoSu-assistenterne bliver mere kompetente i løbet af ugen, for i week-enden kan de godt bruges til at løse rigtig mange opgaver. Men mandagmorgen har de tilsyneladende tabt de kompetencer igen!”
kan jeres medlemmer bidrage tilbedre patientbehandling gennemopgaveflytning?
assistenterne. De er autoriserede sundhedspersoner med en tre år og tremåneder lang uddannelse, men ofte er det som om, at nogen har syetde lommer til, hvor deres kvalifikationer ligger. Det er rigtig synd. Heldig-vis er der nogle afdelinger og hospitaler, som har talentfulde ledelser, derformår at bruge alle medarbejdernes kvalifikationer. Her har vi for eksem-pel set, at SoSu-assistenter udmærket kan stå for hele patientforløbet fra
Hvad gør I for at fremmeopgaveflytning?
!!!
indskrivning til udskrivning og også for den vigtige kontakt til hjemme-plejen og hjemmesygeplejen. Det giver et roligt og godt forløb for patien-ten, at det er den samme person, de har kontakt til hele vejen. Du kan ogsåse, at de steder er der et godt arbejdsmiljø. Det er der, alle søger hen.”
Vi tror på, at det er de positive eksempler, der kan flytte noget. Dermedikke sagt, at vi så bare skal fremstille det, som om alting er godt. Mangeaf vores medlemmer er faktisk rigtigt kede af, at deres kompetencer ikkebliver brugt mere. Derfor skal vi også fortsat skubbe på, så det, der bliversagt fra ledelser og politikere, ikke får lov til at blive tomme kalorier.”
Sammen med Dansk Sygeplejeråd planlægger vi en temadag til efter-året. Her vil vi sammen sætte fokus på de succeshistorier, der findes.
kan du pege på eksempler, hvor Ihar gavnet jeres medlemmers in-teresser gennem opgaveflytning?
udvalg inden for området. Det føles som Sisyfos-arbejde. Der findes ef-terhånden tonsvis af rapporter, og såvel ledelser som politikere taler omfordelene ved opgaveflytning, men der sker alt for lidt. Vi har jo ikke ledel-sesretten, men man kunne godt have lyst til at tage den engang imellem!”Når det er sagt, så har vi konkrete eksempler på arbejdet med fleksibel op-gavevaretagelse. Vi har deltaget i Task Force 2008 -10 om fleksibel opgave-varetagelse. Vi har udgivet pjecen ”Dyrk styrken”, som fik 2. prisen i Dan-ske Regioners prisopgave i 2008. ”Dyrk Styrken” giver en række konkreteindspil til at dyrke styrken hos den enkelte medarbejder ved bl.a. at brugederes kvalifikationer og kompetencer fuldt ud.Fleksibel opgavevaretagelse og dermed også faglighed fylder meget hosvores medlemmer både på medlemsmøder og sektorårsmøder i social- ogsundhedssektoren
”Jeg synes faktisk, at vi er meget aktive, og vi har deltaget i samtlige
Hvilke opgaver synes du, at jeresmedlemmer kan overtage, oghvilke kan de afgive?
Det handler om at se på de opgaver, der er, og på at få udnyttet kompeten-cerne hos medarbejderne.”Der er jo i dag ting, som er slået fast via autorisation. For eksempelat det kun er en læge, der må operere. SoSu-assistenterne har også
Sådan en liste risikerer at blive meget statisk. Jeg vil hellere have, atman ser på opgaverne som glidende. Det, som en SoSu-assistent laver idag, skal en sygeplejerske eller en serviceassistent måske lave i morgen.
Hvor går grænsen foropgaveflytning – hvilke opgaverkan ikke flyttes til andrefaggrupper?
Det mener jeg heller ikke, at de skal være. Det er bedre, at der laves enfaglig vurdering af den enkelte opgave, og man derudfra ser på, hvilke fag-grupper, der kan løse den. Det kræver vel at mærke, at ledelserne kenderindholdet af de forskellige uddannelser. Desuden må man ikke glemme
autorisation, men deres opgaver er ikke hegnet ind på samme måde.
efteruddannelse og videreuddannelse. Der er mange eksempler på, at enfaggruppe ikke umiddelbart kan påtage sig en opgave, men udmærket kandet med opkvalificering. Et eksempel på det er SoSu-assistenter, der videre-uddannes til at foretage mammografi-screening. Vi så en enorm søgning,da Region Midtjylland lavede det initiativ. Det viser et meget stort behovfor og ønske om opkvalificering blandt vores medlemmer.”
Hvilke udfordringer ogvanskeligheder har I oplevetfor jeres medlemmer?
!
mere af hinanden. Det er noget, vi har meget vanskeligt ved i sund-hedssektoren. Når man kommer til en afdeling og peger på, at en andenafdeling er lykkedes med et projekt, så kommer der 20 undskyldninger fra
Det største problem er, at det går for langsomt. SoSu-assistenterne kangodt, men det er som om, de bliver sat i 2. række. Vi kunne godt lære
Opgaveflytning er fagligt arbejde
spørgsmål til46V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Soile Friiskan opgaveflytning bidragevæsentligt til at forbedrebehandlingen?
Interviewperson:Soile FriisTitel:FormandAnsættelsessted:Danske lægesekretærer underhk / kommunal
47
!!!!
en ny arbejdsdeling skaber højere kvalitet og patientsikkerhed samt meresammenhængende patientforløb.”
Ja. Sundhedsvæsenet er i konstant forandring, og en del af løsningen erat se på, om det er hensigtsmæssigt at revurdere placeringen af nogle afopgaverne hos forskellige faggrupper. Det er en forudsætning for os, at
Hvad gør I for at fremmeopgaveflytning?
!!!
kan jeres medlemmer bidrage tilbedre patientbehandling gennemopgaveflytning?
de fleste patienter, som skal til søvnundersøgelse på Nykøbing FalsterSygehus blive indkaldt, undersøgt og informeret af lægesekretærer. Og påBornholms Hospital sprang en gruppe lægesekretærer til og tilbød at be-
Ja. Jeg tror, at lægesekretærgruppen i fremtiden kommer til at spilleen vigtigere rolle. Der er en række områder, hvor lægesekretærer medfordel kan inddrages langt mere i opgaveløsningen. For eksempel vil
helt nye roller og arbejdsfunktioner, hvis regionerne er parate til at gåind i en positiv dialog med os. Desværre går det trægt i de enkelte regioner.I vores eget regi har vi nedsat en fokusgruppe af lægesekretærer og ledendelægesekretærer. Det er mit håb, at gruppens rapport vil blive brugt til atskabe dialog på landets sygehuse om, hvad lægesekretærens opgaver skalvære.”
Vi ser frem til at være med til at afvikle de stive faggrænser og tageansvar for et nyt og velfungerende sundhedsvæsen. Her kan vi udfylde
tjene en ny skanner, som hospitalet fik foræret til undersøgelse af patien-ter med knogleskørhed. Årligt skannes ca. 450 bornholmere. Det er læger,der beskriver resultaterne af skanningen, men alle øvrige opgaver stårlægesekretærerne for. Det var blot to eksempler – der er mange!”
Hvilke opgaver synes du, at jeresmedlemmer kan overtage, oghvilke kan de afgive?
gistrering og anden dokumentation. En flytning af opgaver er særdelesrelevant af den simple grund, at der findes en lang række administrativeopgaver, som varetages af pleje- og lægepersonalet i dag. Opgaver, som
Lægesekretærer kan inddrages som kontaktpersoner for patienterne, ogde kan inddrages i kvalitetssikring af elektroniske patientjournaler, re-
kan du pege på eksempler, hvor Ihar gavnet jeres medlemmers in-teresser gennem opgaveflytning?
ved patienterne. Det er utrolig vigtigt for os, at de mange eksempler påopgaver, som lægesekretærer kan løse, kommer frem. Derfor har vi budtind med hjemmesiden www.opgavedeling.dk”
Opgaveglidning er vigtig for os. Vi skal kunne overbevise beslutnings-tagerne om, at der er rigtig meget vundet ved at overlade de administra-tive opgaver til os, så læger og sygeplejersker kan bruge mere tid ude
kunne varetages lige så godt – og nogle gange bedre – af lægesekretærgrup-pen. For eksempel bruger halvdelen af sygeplejerskerne på hospitalernemellem 1 og 2,5 timer om dagen på administrativt arbejde. Det er indly-sende at give de ikke-sygeplejefaglige administrative opgaver til en andenfaggruppe. Det vil frigive sygeplejerskerne til patientnære opgaver, somikke bliver varetaget i dagens sundhedsvæsen.”
Hvilke udfordringer ogvanskeligheder har I oplevetfor jeres medlemmer?
eller spurgt til råds. Det er ikke optimalt. Det er vigtigt at se på helepatientforløbet og optimal behandling og pleje af patienterne, når opgaverskal skifte hænder. Alle faggrupper skal involveres og være med til at tage
Det kan ske, at ledelserne overser lægesekretærgruppen i forbindelsemed projekter om opgaveglidning. Det vil sige, at vi ikke bliver efterlyst
Hvor går grænsen foropgaveflytning – hvilke opgaverkan ikke flyttes til andrefaggrupper?
Jeg mener ikke, at der er grænser for hvilke opgaver lægesekretæren kanpåtage sig – dog skal opgaverne give mening ift. det gode patientforløbog være inden for sundhedslovens rammer. Lægesekretærens kompe-
tencer skal bruges, der hvor det giver mening. En opgave som registreringog kvalitet i data er en vigtig opgave i patientforløbet, og jeg mener ikke,
ejerskab. Konsulenter, som har været involveret i projekter på hospitaler,nævner ofte, at det er en stor gevinst at have lægesekretærerne med i ar-bejdsgrupper, da de har viden om hele patientforløbet. En barriere kan ogsåvære, at lægesekretærerne ikke bider på, når de efterlyses til at arbejde medopgaveglidning. Det, mener jeg, er vigtigt at arbejde med. Èn måde er at fåfat i de gode historier omkring lægesekretærernes involvering.”
at andre faggrupper kan påtage sig denne opgave. En vigtig forudsætningfor opgaveflytning er at se på hele patientforløbet samt inddrage relevantefaggrupper for derved at sikre sig de rette kompetencer til opgaverne.Lægesekretæren skal tage sig af de administrative opgaver og dermed givetid og mulighed til f.eks. sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere/as-sistenter og læger til at behandle og pleje patienterne.
Opgaveflytning er fagligt arbejde
spørgsmål til48V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
grethe Christensen
Interviewperson:grethe christensenTitel:FormandAnsættelsessted:Dansk Sygeplejeråd (DSR)
49
kan opgaveflytning bidragevæsentligt til at forbedrebehandlingen?
!!!!
Ja – fordi specialistkompetencerne bliver anvendt fuldt ud,og fordi fleksibiliteten i sundhedsvæsenet bliver større.”
Hvad gør I for at fremmeopgaveflytning?
!!
opgaveflytning, og vi har udgivet en række udspil om ny arbejdsdeling isundhedsvæsenet. Vi sætter også ny arbejdsdeling højt på dagsordenenpå medlemsmøder og på vores kongres.”
Vi var gennem trepartsaftalen med til at få nedsat en task force om
kan jeres medlemmer bidrage tilbedre patientbehandling gennemopgaveflytning?
konsultationer i almen praksis, i ambulatorier og i sundhedscentre.Sygeplejersker udfører behandlinger og skopier, og hjemmesygeplejer-skerne varetager funktioner, som tidligere lå på hospitalerne. Det betyder,
Ja. Sygeplejersker har allerede taget et stort ansvar for at skabe bedrearbejdsdeling i sundhedsvæsenet. For eksempel har vi selvstændige
Hvilke opgaver synes du, at jeresmedlemmer kan overtage, oghvilke kan de afgive?
at patienter og borgere får lettere ved at få de sundhedstilbud, de har behovfor, og at medarbejdernes ressourcer bliver anvendt fuldt ud..”
udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Det gælder sundheds-fremme og forebyggelse, kronisk syge, psykiatrien, akutområdet medakutmodtagelser og det nære beredskab, og det gælder det kommunale
Sygeplejersker er parate til at tage ansvaret for en lang række af de
sundhedsvæsen og almen praksis. Nogle af opgaverne bliver i dag vareta-get af andre faggrupper, mens en lang række andre slet ikke bliver løftet.I virkeligheden er sygeplejersker allerede i gang med at afgive opgaver til
kan du pege på eksempler, hvor Ihar gavnet jeres medlemmers in-teresser gennem opgaveflytning?
attraktivt for sygeplejerskerne – men også for sundhedsvæsenet, somlettere kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Det bliver der hårdtbrug for i fremtiden.”
Opgaveflytning kan skabe nye karriereveje tæt på patienterne. Det er
andre, for eksempel til social- og sundhedsassistenterne, som har ansvaretfor en del ukomplicerede patientforløb. Samtidig kan sygeplejersker afgiveadministrative opgaver til lægesekretærer, servicefunktioner til serviceas-sistenter og så videre.”
Hvilke udfordringer ogvanskeligheder har I oplevetfor jeres medlemmer?
opgaveglidning skaber frustration. Endelig er det vigtigt, at arbejdsdelin-gen altid sker med udgangspunkt i patienternes behov og medarbejderneskompetencer, så både dem, der afgiver opgaver, og dem, der modtageropgaver, er trygge ved forandringerne.”
Det er vigtigt, at der følger den nødvendige uddannelse og kompeten-ceudvikling med ny arbejdsdeling. Det er også vigtigt, at medarbej-derne oplever, at den samlede arbejdsdeling bliver nytænkt – tilfældig
Hvor går grænsen foropgaveflytning – hvilke opgaverkan ikke flyttes til andrefaggrupper?
!
der er uddannet til at vurdere og udføre kompleks sygepleje. Det bety-der, at der altid skal være en sygeplejerske med i billedet, når patienternestilstand er kompleks og ustabil.”
Det skal altid være patienternes sikkerhed og medarbejdernes kompe-tencer, der sætter grænserne. For eksempel er det kun sygeplejersker,
Peter H. CHrIStenSen:Den DanSke ekSPertInterviewperson:peter h. christensenTitel:lektor ph.d.Ansættelsessted:ansat ved center forStrategi og globaliseringved copenhagen businessSchool (cbS)
50V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
51
viden haves– videndeling søgesEn typisk ansat i sundhedsvæsenetat arbejde systematisk med at mindskeviden til andre. For hvordan forsvareren samvittighedsfuld og ambitiøsmedarbejder tid brugt på erfarings- ogvidendeling, når praktiske driftsopga-ver står i kø i dagligdagen?”Som organisation skal man sikresig, at der er fordel ved at dele singår gerne det sidste skridt ekstra forat hjælpe sine patienter. Men det kanvære vanskeligere at komme fremtil at dele erfaringer og viden medkollegerne. Lektor ph.d. Peter HoldtChristensen har undersøgt, hvorforomkostninger ved videndeling – ogsamtidig øge belønningen for dem, dergiver deres viden videre, hvis man vilse en effekt,” siger Peter Holdt Chri-stensen. Han er til daglig ansat vedCenter for Strategi og Globalisering vedCopenhagen Business School (CBS). Isin forskning beskæftiger Peter HoldtChristensen sig med udfordringerne
Hvis vi vil være bedre til at dele viden,må vi være bedre til at forstå, hvorfor detikke sker af sig selv, siger dansk ekspert.Barrierer er der nemlig mange af – og vanerog tidsnød er kun et par af dem
nisation, der bestemmer, hvor høje
barriererne for videndeling er:”Nogle steder er der en kultur, hvorfolk har lyst til at være åbne, og hvor
formationerne ind, kan jeg jo imødese,at nogle nu vil begynde at betragte migsom ekspert i emnet!”
jeg dig derved status og anerkendelse,som jeg måske ikke har lyst til at givedig, selvom jeg faktisk anser dig for
videndeling og videnspredning sletikke er så ligetil. Hans svar giver stoftil eftertanke for både medarbejdere ogledere i sundhedsvæsenet.”Man taler ofte om at plukke de lavthængende frugter i forbindelse medvidenspredning. Underforstået atdet er let at forbedre sig ved at lære afandres ”best practice”. Det er ikke let.Vi har simpelthen undervurderet deomkostninger, som det har både forenkeltpersoner og faggrupper at give
viden med andre… Det kan være iform af mere tid, penge eller anerken-delse. Nogle gange kan det såmændvære nok, at der bliver sagt ”tak for
de bliver anerkendt for, at de på denmåde bidrager til at gøre tingenebedre. Andre steder er man bange for,
Så hellere en konsulent!Andre faktorer handler om psykologihos den enkelte medarbejder.”Det er let at huske situationer, hvorandre har været misundelige på os, og
at være kompetent. Det er i øvrigt ofte
årsagen til, at der bliver brugt eksternekonsulenter. Det er lettere at betale sigfra det i kroner og øre end at give enkollega anerkendelse!”
ved videnspredning i organisationer.Han har for nylig udgivet bogen ”Merevidendeling” og i dette interviewsætter han spotlys på barrierer forvidendeling.
hvad andre synes om en – og i så fald erman nødt til at ændre det forhold for atopnå en effekt.”Mange organisationer undervurde-rer eksempelvis omkostningerne foransatte ved at dele ud af viden. Et klas-sisk symptom er, at man opretter endatabase eller et intranet og forventer,at de relevante personer af sig selv villægge det ønskede indhold ind.”Men det er ikke gratis for mig atlægge min viden ud på et intranet. Ud
hjælpen” – eller ”jeg blev udfordret afdig”… Men belønningen skal være der.Så længe omkostningerne ved at deleviden bliver oplevet som større endgevinsten, vil videndeling altid bliveovertrumfet af den daglige drift.”
svært at huske dem, hvor vi selv varmisundelige. Men de fleste kender det.I forhold til videnspredning er misun-delse et problem, fordi jeg føler, at jegstyrker dig ved at give dig adgang til
viden er magtVidendeling kan også hæmmes afønsker om at opretholde sin egen posi-tion, prestige eller pulje af privilegier.Noget viden er måske mere værd, hvisman holder på den:”Hvis jeg kender næste uges lotto-tal, gør jeg klogt i at holde den viden
Det skal kunne svare sig at dele videnI den praktiske verden er en af omkost-ningerne ved videndeling blandt andetden tid, man bruger på at formidle sin
min viden. Derfor holder jeg min videnfor mig selv, hvis jeg er misundelig pådig” siger Peter Holdt Christensen.Misundelse kan også forstyrre lystentil at tage imod viden.”Hvis jeg søger råd hos dig, giver
er kulturen for eller imod?Det er i høj grad kulturen i en orga-
andre del i deres viden. Man er nødt til
over den tid, det tager mig at lægge in-
for mig selv. På samme måde kan jegbevare min status ved at være den ene-ste, der har en bestemt faglig indsigt.
52JunI 2010
53
l
Fysiske barriererDer er naturligvis også de mere hånd-gribelige barrierer for videndeling mel-lem fagområder og personalegrupper.Etageadskillelser og fysisk adskilteafdelinger.”Den måde, folk bliver anbragt fy-sisk i forhold til hinanden på arbejds-
overvinde manglende eller utilstræk-
kelig videndeling på moderne arbejds-pladser.”Det er helt forskelligt mellem afde-linger og hospitaler hvilke barrierer,der har betydning. Mit forslag er, atman alle steder starter med at gøre sig
TITel
pladsen, har utrolig stor betydningfor, hvor meget vi udveksler viden.Studier viser, at kolleger, der befinder
klart, hvad formålet med at sprede vi-den er. Det må ikke bare være sådan et”hurra-ord”, som alle springer med på,fordi andre gør det. Først når man ved,hvad man vil opnå, kan man opstillemål for, hvor godt det lykkes,” sigerPeter Holdt Christensen.”Vi må gøre os klart, at det har om-kostninger at dele viden. Omkostnin-
sig på samme etage – men mere end50 meter borte – dem vekselvirker vistort set aldrig med. Vi ser dem dog – imodsætning til dem på etagen ovenover eller neden under, hvor vi megetsjældent kommer. Det skal man ogsåDerved gør jeg mig selv ”lækker” i for-hold til et kommende job – eller sørgerikke findes. Her viser forskningen,
Her viser forskningen, atlangt de fleste foretræk-ker at søge hjælp hos enperson, de opfatter somsympatisk, men som deudmærket ved ikke harden relevante viden, fremfor at gå til en videndeperson, som man ikke er påbølgelængde med.”peter h. christensen
for, at det ikke er mig, der ryger vednæste nedskæringsrunde,” siger lekto-ren og føjer til, at betragtningerne kangælde for hele faggrupper, som ogsåkan være misundelige indbyrdes.
at langt de fleste foretrækker at søge
Hvornår har du sidst skiftetfrokostplads?”I hver eneste frokostpause sidder vi ogspiser sammen med de samme perso-ner. Nemlig dem, der er en del af voresvenskabelige netværk på arbejdsplad-sen. Den slags netværk består ofte af
holde for øje, når vi indretter de nyesupersygehuse”
ger, som faktisk kan være voldsommefor enkeltpersoner og for faggrupper.Derfor er vi nødt til at værdisætte degevinster, der kommer ud af det.Og det kan vi kun gøre ved atmåle. Kun de resultater,der er målbare, vilder være grobund iorganisationenfor at opnå.”
hjælp hos en person, de opfatter somsympatisk, men som de udmærket vedikke har den relevante viden, frem forat gå til en vidende person, som manikke er på bølgelængde med.”Eksempelvis kan det være, at engruppe på arbejdspladsen opfattes
anerkend at videndeling koster– og er det værdNetop fordi, der er så mange for-skellige og forståelige barrierer forvidenspredning, er der med CBS-lek-torens ord ”heller ikke nogen folke-medicin man bare kan tage” for at
vi er alle bare menneskerDe færreste er dog misundelige på altog alle. Amerikanske studier har vist,at vi normalt deler vore kolleger op i
sympatiske og usympatiske typer.”Hvis jeg mangler viden, og jeg kanfå hjælp af en person, som jeg opfattersom sympatisk, så går jeg naturligvistil ham. Det er klart. Det interessanteer, hvad jeg gør, når en sådan person
brugerniveau.”Dét er et problem for organisatio-nen. For på den måde henter man sinnye viden på et for lavt niveau.”Løsningen er blandt andet at brydemønstre på arbejdspladsen.
som ”nørderne”. Dem går man ikketil; man spørger i stedet sin kollega,der lige som en selv kun har viden på
personer, der minder om os selv – bådefagligt og geografisk. Det er påvist, atsådanne venskaber er utrolig stærkeværktøjer for videndeling – men derummer også en begrænsning. Tit lig-
ger den viden, der kan flytte os videre,i periferien af vores naturlige venska-ber. Med andre ord er der brug for, at vibilledligt talt sætter os ved nogle andreborde i kantinen engang imellem,”siger Peter Holdt Christensen.
54V e R D e n I b e V æ g e l S eF l e k S I b e l o p g aV e lø S n I n g på Da n S k e S yg e h u S elD e c e m b e R 2 0 1 0
Hvis du vil vide mere om vidensspredning:
••
Sarah Fraser: Fremskynde spredning af god praksis – en arbejdsbog, 2002(kommer snart i en ny udgave)Sarah Fraser: undressing the elephant, 2007
•peter h. christensen: Vidensdeling - perspektiver, problemer ogpraksis, 2004
•
Danske Regioners enhed for Videnspredning i Sundhedsvæsnet (VIS).regioner.dk/Sundhed/Videnspredning+i+Sundhedsvæsenet/Videns-+og+idebanken/Søg.aspxSundhedsministeriets hjemmeside (Task-force for fleksibel opgavevareta-gelse): sum.dk/aktuelt/nyheder/Sundhedspersonale/2010/august/Task-force%20for%20 fleksibel%20opgavevaretagelse.aspx
•
