Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
941587_0001.png
941587_0002.png
941587_0003.png
941587_0004.png
941587_0005.png
941587_0006.png
941587_0007.png
941587_0008.png
941587_0009.png
941587_0010.png
941587_0011.png
941587_0012.png
Til:
Chefkonsulent Nina Moss,Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseHelle L. Johansen og Morten Sverdrup Jensen,Lægemiddelstyrel-sen, og Annette Cleveland Nielsen, Fødevarestyrelsen
Fra
Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet analyserne vedrørende pris-indeks og omsætningFødevarestyrelsen har udarbejdet analyserne vedrørende veteri-nært antibiotikaforbrug i svineproduktionenKopi til:Sektionsleder Jan Poulsen, KON STA, LægemiddelstyrelsenSektionsleder Kim Helleberg Madsen, KON RET, Lægemiddelsty-relsenChef for direktionssekretariatet Karsten Jørgensen, DIS, Lægemid-delstyrelsenVeterinærdirektør Jan Mousing, FødevarestyrelsenKontorchef Per Henriksen, FødevarestyrelsenFuldmægtig Heidi Søltoft, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeriDato 23.12 2010j.nr.5202-126
Udviklingen i forbrug, omsætning og priser forreceptpligtig veterinærmedicin til produktions-dyr fra 1. juni 2005 til 30. september 2010IndledningSom en følge af den politiske aftaleaf 1. november 2000 om modernisering ogliberalisering af apotekervæsenethar det siden april 2007 ikke længere væretforbeholdt apotekerne at sælge receptpligtig markedsført medicin til produktions-dyr. Samtidig med ophævelsen af forbeholdet er fastprissystemet for medicin tilproduktionsdyr ophævet. Lægemiddelstyrelsen har godkendt to nye forhandlere afveterinærmedicin til produktionsdyr, og der er en tredje på vej.I den politiske aftale af 8. juni 2006 om handlingsplan på medicinområdet fremgårdet, at der skal udarbejdes en årlig vurdering af forbruget af veterinærmedicin tilproduktionsdyr. Der er tidligere udarbejdet tre analyser, der er fremsendt til Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse henholdsvis den 27. februar 2008, den 15.december 2008 og den 17. december 2009. Alle analyser er udarbejdet af Læge-middelstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Veterinærinstituttet DTU/VetStat bidrog tilanalysen af 15. december 2008.
Side 2
Denne analyse omhandler prisudviklingen fra 1.juni 2005 til 1.oktober 2010 ogudviklingen i antibiotikaforbruget til svin i perioden fra 1. januar 2009 til 1. okto-ber 2010. Den forgående rapport medtog også de 2 første kvartaler af 2009, menda datagrundlaget i VetStat senere er ændret jf. DANMAP 2009 rapporten, så om-handler denne rapport også hele 2009 mht. opgørelsen af antibiotikaforbruget.Lægemiddelstyrelsens datagrundlag er væsentligt forbedret i 2010, og der vil der-for være mindre afvigelser i prisindeks og omsætningstal i forhold til de tidligereanalyser.
Om undersøgelsenLægemiddelstyrelsen har bidraget med analyse af priser og omsætning for det libe-raliserede sortiment af receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr. Læge-midler til opblanding i foder (premix), der sælges via fodermøller/grovvare-selskaber, er ikke medtaget i prisindeks og omsætningstal. Salget fra apoteker tildyrlæger er medtaget, da det meste af dette salg omfatter midler, der anvendes tilproduktionsdyr.Alle prisberegninger er baseret på forhandlernes ekspeditionspriser inkl. moms.Eventuelle bonusordninger er ikke indregnet, fordi der ikke indberettes oplysnin-ger herom til statistikregisteret.Prisudviklingen er beregnet på månedsbasis med et modificeret Laspeyres indeks.Her vægtes priserne med den solgte mængde i de foregående 12 måneder. Hervedmindskes sensitiviteten overfor sæsonudsving.Fødevarestyrelsen har foretaget analyser af det veterinære antibiotikaforbrug tilsvin, herunder beregninger af kurdosis pr. produceret svin.Datagrundlaget for analyserne af forbruget er beregnet på baggrund af data fraVetStat. Analyserne er specifikt rettet mod prisudviklingens effekt på forbruget ogderfor opgøres forbruget i kurdoser til behandling af en gris med en vægt på 25 kg(ACD25) og sættes i relation til produktionen af svin, hvilket fremgår af kurverne ide relaterede figurer over antibiotikaforbruget. Antallet af svin produceret er op-gjort på grundlag af indberettede tal til svineafgiftsfonden, da forbruget skal sættesi relation til producerede svin og ikke til det antal, der befinder sig ude i staldenepå et givet tidspunkt, som f.eks. Danmarks Statistiks tal er udtryk for.Også administrationsvejsfordelingen af antibiotika er opgjort i ACD25, men be-skriver kun fordelingen i form af søjler i de relaterede figurer, idet udviklingen iforhold til antallet af producerede svin beskrives i kurveforløbet i figurerne.Der fokuseres i analyserne særligt på de antibiotikagrupper, hvor forbruget til sviner højest (makrolider, tetracykliner og tiamuliner), samt den antibiotikagruppe,som er mest kritisk i forhold til resistensudvikling (cephalosporiner). Fluorokino-loner er også kritiske i forhold til resistensudvikling, men der er ikke foretagetanalyser på disse, da der ikke er noget forbrug af denne type antibiotika til svin.
Side 3
PrisudviklingHovedvægten i prisundersøgelsen er lagt på en analyse af prisudviklingen for anti-biotika, fordi antibiotika udgør en relativ stor andel af det samlede salg, og fordi etstigende forbrug af antibiotika medfører risiko for stigende resistensproblemer ogderaf afledte problemer for fødevaresikkerheden.I figur 1 er vist prisudviklingen for alle liberaliserede produkter samt antibiotikaog vacciner/sera.Figur 1.Prisindeks for alle lægemidler til produktionsdyr samt antibiotika ogvacciner/seraLiberalisering105Sidste rapport95Indeks (juni 2005 = 100)
85
75
65
55Alle lægemidler45AntibiotikaVacciner/sera352005-062005-082005-102005-122006-022006-042006-062006-082006-102006-122007-022007-042007-062007-082007-102007-122008-022008-042008-062008-082008-102008-122009-022009-042009-062009-082009-102009-122010-022010-042010-062010-08
Måneder
I forbindelse med liberaliseringen faldt priserne på alle lægemidler omkring 7 pro-cent, og herefter var der en let faldende tendens indtil sommeren 2008. Priserne foralle lægemidler til produktionsdyr har herefter holdt sig relativt stabilt på et niveaupå et par procent under niveauet i 2. kvartal 2007 og på 12 procent under priserne ijuni 2005.Priserne for antibiotika faldt ligeledes frem til sommeren 2008, men har siden væ-ret svagt stigende og ligger nu på niveau med priserne for alle lægemidler til pro-duktionsdyr.Priserne for de liberaliserede vacciner og sera har været svingende, men holdt sig ien lang periode på omkring 6 procent under priserne før liberaliseringen. Fra slut-ningen af 2008 har priserne været jævnt faldende og de ligger nu 15 procent underpriserne lige før liberaliseringen.Antibiotika har således haft et større prisfald end de øvrige lægemidler i periodenfra sommeren 2007 til sommeren 2008. Prisfaldet er ikke det samme for alle typerantibiotika. I figur 2 er vist prisudviklingen for fire udvalgte antibiotika sammen-lignet med alle antibiotika og antibiotika eksklusiv de fire udvalgte (= øvrige anti-biotika). De 4 udvalgte antibiotika er: makrolider, tetracykliner, tiamuliner ogcephalosporiner. De tre førstnævnte er som nævnt udvalgt, fordi de udgør det stør-
Side 4
ste forbrug af antibiotika til svin, og cephalosporinerne er valgt, fordi de udgør denresistensmæssige største trussel.Figur 2.Prisindeks for fire udvalgte antibiotika og øvrige antibiotika105Liberalisering95Sidste rapport
85Indeks (juni 2005 = 100)
75
65
55Antibiotika454 udvalgte antibiotikaØvrige antibiotika352005-062005-082005-102005-122006-022006-042006-062006-082006-102006-122007-022007-042007-062007-082007-102007-122008-022008-042008-062008-082008-102008-122009-022009-042009-062009-082009-102009-122010-022010-042010-062010-08
Måneder
Der ses det største prisfald for de fire udvalgte typer i perioden umiddelbart før ogefter liberaliseringen, men priserne har været jævnt stigende fra sommeren 2008.Priserne for de fire udvalgte ligger dog fortsat omkring 6 procent under prisernelige efter liberaliseringen, og omkring 13 procent under priserne lige førliberaliseringen. Priserne for de øvrige antibiotika ligger nu på niveau medpriserne i 2005 – 2006, efter et mindre fald lige efter liberaliseringen.I figur 3 er vist prisudviklingen for de fire udvalgte antibiotika enkeltvis.Figur 3.Prisindeks for de fire udvalgte antibiotika10595Indeks (juni 2005 = 100)LiberaliseringSidste rapport
8575655545352005-062005-082005-102005-122006-022006-042006-062006-082006-102006-122007-022007-042007-062007-082007-102007-122008-022008-042008-062008-082008-102008-122009-022009-042009-062009-082009-102009-122010-022010-042010-062010-08TiamulinTetracyklinMakrolidCephalosporin
Måneder
Prisfaldet hidrører især fra salget af tiamulin. Her skal dog bemærkes, at tiamulin,der sælges som premix, ikke er med i analyserne, da Lægemiddelstyrelsen ikke fårindberettet hverken priser eller antal solgte pakninger på den del af dette salg, der
Side 5
går direkte fra producent/grossist til fodermøllerne. VetStat får indberettet forbru-get af disse premix, men får ikke priser og omsætningstal. De reelle priser på tia-mulin kan derfor være anderledes end de her viste, der kun omfatter salget af fxinjektionsmedicin og oralt pulver. Priserne var lavest i sommeren 2008, hvorefterder var en stigning på 8 procent frem til årsskiftet 2009/2010. Herefter har priserneigen holdt sig stabile, og priserne er i dag under det halve af priserne i juni 2005.Det store prisfald på makrolider skete allerede inden liberaliseringen i første halvår2006 og priserne har herefter holdt sig relativt stabilt indtil sommeren 2008, hvor-efter der har været en stigning på omkring 6 procent fra efteråret 2008 til septem-ber 2010. Priserne på makrolider ligger i dag næsten 25 procent under priserne ijuni 2005.Prisfaldet på tetracykliner skete både før og efter liberaliseringen. Før liberalise-ringen var der et prisfald på omkring 10 procent. I forbindelse med liberaliseringenfaldt priserne yderligere med omkring 8 procent og i året efter yderligere med om-kring 9 procent. I det seneste år er der sket en svag stigning på et par procent, menpriserne ligger forsat næsten 25 procent under priserne i juni 2005.Priserne på de mængdemæssigt beskedne, men resistensmæssigt betydende, cepha-losporiner, faldt 5 procent i forbindelse med liberaliseringen og holdt sig relativtstabile frem til sommeren 2008, hvorefter de har været stigende. De ligger nu 5procent over priserne lige før liberaliseringen.
Omsætning af receptpligtig medicin til produktionsdyrI 3. kvartal 2010 blev der omsat for i alt 241,5 mio. kr. lægemidler til produktions-dyr (inklusiv salg til dyrlæger, men eksklusiv magistrelt salg af vacciner og serafra Veterinærinstituttet DTU), heraf antibiotika for 94,6 mio. kr., vacciner og serafor 98,7 mio. kr. og andre veterinære lægemidler for 48,2 mio. kr. Salget af antibi-otika til svin, udgjorde 68 procent af det samlede salg af antibiotika. Hertil skalnok lægges en del af det salg, der går til dyrlæger og som i Lægemiddelstyrelsenslægemiddelstatistikregister er registreret på ukendt dyreart.Udviklingen fra 2. kvartal 2005 til 3. kvartal 2010, fordelt på kvartaler og forhand-lere fremgår af figur 4.
Side 6
Figur 4.Omsætning af lægemidler til produktionsdyr fordelt på forhandlere300Sidste rapport250Liberalisering
200
Mio. kr.
150
100
50
ApotekLiberaliseredeSamlet
02005-12005-22005-32005-42006-12006-22006-32006-42007-12007-22007-32007-42008-12008-22008-32008-42009-12009-22009-32009-42010-12010-22010-22010-32010-3
Kvartaler
Det ses, at apotekernes og de to liberaliserede forhandleres markedsandele er stortset lige store på nuværende tidspunkt.Udviklingen fra 2. kvartal 2005 til 3. kvartal 2010, fordelt på antibiotika, vaccinerog sera, samt øvrige lægemidler fremgår af figur 5.Figur 5.Omsætning af lægemidler til produktionsdyr fordelt på lægemiddeltyper120Liberalisering100Sidste rapport
80Mio. kr.
60
40
20
AntibiotikaVacciner/seraØvrige
02005-12005-22005-32005-42006-12006-22006-32006-42007-12007-22007-32007-42008-12008-22008-32008-42009-12009-22009-32009-42010-1
Kvartaler
Omsætningen af vacciner og sera viser udpræget sæsonvariation, men omsætnin-gen har generelt været stigende, og er i 3. kvartal 2010 højere end omsætningen forantibiotika. Lægges hertil salget af de magistrelle vacciner og sera fra Veterinærin-stituttet DTU på 8,5 mio. kr. i 3. kvartal 2010, udgør vacciner og sera en ikke ube-tydelig del af udgifterne til medicin til produktionsdyr. Det skal bemærkes, at kur-ven ikke kan sammenlignes med de tidligere års kurver som følge af forbedring afdatakvaliteten.
Side 7
Det ses, at omsætningen af antibiotika faldt i perioden fra 1. kvartal 2007 til 2.kvartal 2008, hvilket er sammenfaldende med de faldende priser. Herefter har om-sætningen været stigende frem til 3. kvartal 2009, hvilket også er sammenfaldendemed de stigende priser i denne periode. Fra 4. kvartal 2009 har omsætningen væretfaldende på trods af stabile eller let stigende priser, hvilket indikerer, at forbrugeter faldende.
Veterinært antibiotikaforbrug i svineproduktionenDer er i dette afsnit fokuseret på antibiotikaforbrug i svineproduktionen. Antibioti-kaforbruget har særlig interesse, fordi forbruget i svineproduktionen udgør over 80procent af det veterinære forbrug, hvorfor et stigende forbrug, kan have konse-kvenser for resistensudvikling og humane behandlingsmuligheder. Endvidere hardet stigende veterinære forbrug af antibiotika det seneste årti primært været relate-ret til svineproduktionen.Der fokuseres i analysen på forbruget af antibiotika til svin generelt og forbrugetindenfor de mest relevante antibiotikatyper til svin. De mængdemæssigt mest be-tydningsfulde antibiotika til svin er tetracykliner, makrolider og tiamuliner.Derudover fokuseres også på de kritisk vigtige cephalosporiner, der kan medføreudvikling af såkaldte ESBL-resistente bakterier. Forbruget af de ligeledes resi-stensmæssigt betydningsfulde fluorokinoloner vil ikke blive nærmere undersøgt,da forbruget af disse er stærkt begrænset. Fødevarestyrelsen har siden 2002 haftregelsæt, der fastlægger, at fluorokinoloner kun må anvendes efter en resistensun-dersøgelse har påvist, at ingen andre antibiotika vil være virksomme.Da der via DTU er sket ændringer i VETSTAT i beregningen af medicinforbrugeti daglige doser (ADD), som beskrevet i DANMAP2009, kan der ikke sammenlig-nes til tidligere rapporter. Af samme årsag er forbruget i denne rapport beregnetfor hele 2009 samt de 3 første kvartaler af 2010.
Resultater vedrørende det veterinære antibiotikaforbrug tilsvinForbrug af antibiotikaForbrug af alle antibiotika fremgår af figur 6. Forbruget i forhold til antal produce-rede svin har været relativt stabilt i perioden 2009-1 til 2009-3, mens der var enstigning i vand- og fodermedicinering i 2009-4 samt 2010-1. Fra 2010-2 er foder-medicineringen faldet og i 2010-3 er både foder- og vandmedicinering faldet og idette sidste kvartal er forbruget faldet 15 procent beregnet i kurdoser til et 25 kgsvin.
Side 8
Figur 6.Samlet antibiotikaforbrug til svin opgjort i kurdoser (ACD25)Samlet antibiotika forbrug til svin opgjort som kurdoser til en gris på 25 kg(ACD25)
8,0ACD25*10-6pr. svin produceret
2,22,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,09_0kv19_0kv29_0kv39_0kv40_1kv10_1kv20_1kv3VandmedicinFodermedicinInjektionsmedicinACD25_pr.prod.
7,06,05,04,03,02,01,00,0
År og kvartal
Forbrug af tetracyklinerI figur 7 ses, at tetracyklinforbruget er steget støt igennem hele 2009 i forhold tilantal producerede grise. Til gengæld er forbruget faldet siden 2009-4 og i hele2010 perioden og i særdeleshed i 3 kvartal af 2010. Det er især vandmedicinerin-gen, der er faldet i 2010-3. Fra 2010-2 til 2010-3 er forbruget af tetracykliner prproduceret svin faldet med 15 procent.Tetracyklin er dog fortsat det mest brugte antibiotika til svin. Således ser det ud til,at Fødevarestyrelsens anbefalinger i behandlingsvejledningen om en opprioriteringaf tetracykliner fortsat bliver fulgt af dyrlægerne.Andelen af injektionsbehandlinger er større for tetracykliner end for de øvrigeantibiotika. Ved injektionsbehandling har man et lavere forbrug, fordi raske dyrikke medicineres, hvilket sker ved vand- og fodermedicinering. Endvidere sikreskorrekt dosering af den enkelte gris ved injektionsbehandling, og dette er af betyd-ning i relation til risiko for udvikling af resistens.
Side 9
Figur 7.Forbruget af tetracykliner til svin opgjort i kurdoser (ACD25)Tetracyklin forbrug opgjort som kurdoser til en gris på 25 kg(ACD25)
43,5ACD25*10-6pr. svin produceret
0,80,70,60,50,40,30,20,1009v_2k09v_3k09v_4k10v_1k10v_2k10v_3k
32,521,510,5009v_1k
VandmedicinFodermedicinInjektionsmedicinACD25_pr.prod. svin
År og kvartal
Forbrug af makroliderI figur 8 fremgår det, at forbruget af makrolider i forhold til antallet af produceredesvin steg fra 2009-1 til 2009-2 og faldt igen i 2009-3. I 2009-4 var der en størrestigning især på grund af øget vandmedicinering, mens forbruget frem til 2010-2var ret stabilt. Derimod er der i 2010-3 set et kraftigt fald i makrolidforbruget påca. 23 procent. Det seneste fald er sket både mht. vand- og fodermedicinering.Figur 8.Forbruget af makrolider til svin opgjort i kurdoser (ACD25)Makrolid forbrug opgjort som kurdoser til en gris på 25 kg3ACD25*10-6pr. svin produceret2,521,510,5009v_1k09v_2k09v_3k09v_k10v_k10v_k10v_k(ACD25)
0,50,450,40,350,30,250,20,150,10,050VandmedicinFodermedicinInjektionsmedicinACD25_pr.prod. svin
4
1
2
3
År og kvartal
Side 10
Forbrug af tiamulinForbruget af tiamulin og valnemulin, der begge er pleuromutiliner, fremgår affigur 9. Forbruget steg fra 0,3 ACD25 pr produceret svin til 0,4 fra 2009-1 til2009-2. Dernæst var forbruget stabilt frem til 2010-2, men faldt igen 0,1 ACD25 i2010-3.Figur 9.Forbruget af tiamulin til svin opgjort i kurdoser (ACD25)Tiamulin forbrug opgjort som kurdoser til en gris på 25 kg(ACD25)2,521,510,501kv_092kv_093kv_094kv_09År og kvartal1kv_102kv_103kv_100,50,4Vandmedicin0,30,20,10FodermedicinInjektionsmedicinACD25_pr.prod. svin
Forbrug af cephalosporinerCephalosporiner er både kritisk vigtige til mennesker og udgør et resistensproblempå grund af udvikling af ESBL-resistente bakterier. ESBL (Extended SpektrumBeta-Laktamase) er en gruppe enzymer, der gør bakterier resistente overfor nogleaf de antibiotika, der er allervigtigst til behandling af f.eks. blodforgiftning ogsalmonellainfektioner hos mennesker. Forbruget af cephalosporiner opgøres i kur-doser til en 5 kg gris (ACD5), da cephalosporiner hovedsageligt anvendes til pat-tegrise.Cephalosporiner til svin er udelukkende 3. og 4. generations cephalosporin-præparater. Cephalosporiner er udelukkende markedsført til injektion, og derforvises ingen administrationsvejsfordeling.Af figur 10 fremgår det, at cephalosporinforbruget har været stabilt i perioden2009-1 til 2010-2, men er faldet drastisk i 2010-3 med ca. 83 procent. Baggrundenfor dette fald er, atVidencenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer, den 1.juli 2010 indførte et branchestop i to år for brug af de kritiske antibiotika.
Side 11
Figur 10.Forbruget af cephalosporiner til svin opgjort i kurdoser (ACD05)Cephalosporin forbrug opgjort som kurdoser til en gris på 5 kg(ACD05)
0,070,060,05ACD05*10-100,040,030,020,010,001kv_092kv_093kv_094kv_091kv_102kv_103kv_10År og kvartal
KonklusionDe to liberaliserede forhandlere har i dag halvdelen af omsætningen af lægemidlertil produktionsdyr.De samlede priser for antibiotika til produktionsdyr har været svagt stigende sidensommeren 2008 og ligger nu på niveau med priserne for alle lægemidler til pro-duktionsdyr. Priserne ligger dog fortsat et par procent under priserne lige før libe-raliseringen. Prisudsvingene er ikke ens for de forskellige typer antibiotika. Prisenfor det mest anvendte antibiotika til svin, tetracyklin, har været relativ stabil i detseneste år, og ligger fortsat omkring 15 procent under priserne før liberaliseringen.Priserne på de to næstmest anvendte typer antibiotika (makrolider og tiamulin) harværet svagt stigende i perioden fra sommeren 2008 og frem til årsskiftet2009/2010. Herefter er stigningen i priserne for makrolider fortsat ind i 2010,mens priserne er stagneret for tiamulinerne. Priserne på de mængdemæssigt be-skedne, men resistensmæssigt betydende, cephalosporiner, har ligeledes væretstigende fra sommeren 2008. De ligger nu 5 procent over priserne lige før liberali-seringen.Omsætningen af antibiotika faldt i perioden fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2008,hvilket er sammenfaldende med de faldende priser. Herefter har omsætningen væ-ret stigende frem til 3. kvartal 2009, hvilket også er sammenfaldende med de sti-gende priser i denne periode. Fra 4. kvartal 2009 har omsætningen været faldendepå trods af stabile eller let stigende priser, hvilket indikerer, at forbruget er falden-de.Priserne for de liberaliserede vacciner og sera har været svingende, men holdt sig ien lang periode på omkring 6 procent under priserne før liberaliseringen. Fra slut-ningen af 2008 har priserne været jævnt faldende og de ligger nu 15 procent underpriserne lige før liberaliseringen. Omsætningen af vacciner og sera viser udpræget
Side 12
sæsonvariation, men omsætningen har generelt været stigende, og er i 3. kvartal2010 højere end omsætningen for antibiotika. Lægges hertil salget af de magistrel-le vacciner og sera fra Veterinærinstituttet DTU på 8,5 mio. kr. i 3. kvartal 2010,udgør vacciner og sera en ikke ubetydelig del af udgifterne til medicin til produk-tionsdyr.Tidligere forbrugstal før og efter liberaliseringen har vist, at forbruget i kvartalerneefter liberaliseringen ligger nogenlunde på niveau med forbruget før liberaliserin-gen. I perioden 2005 til 2006 sås stigninger på 0,15 ACD, der efterfølgende stortset udlignes i perioden 2006-2007. I perioden fra 2008 til 2009 sås en stigning iforbruget på ca. 9 procent. Og stigningen fortsatte igennem 2009, hvorimod for-bruget stabiliseredes i de første 2 kvartaler af 2010 og faldt i 3 kvartal af 2010.Det er primært tetracyklinforbruget, der som det hyppigst anvendte antibiotikumtil svin, der styrer stigninger og fald i totalforbruget. Men også udviklingen i for-bruget af makrolider og tiamuliner, der er de to næsthyppigst anvendte antibiotika,sætter sit præg på den drastiske reduktion i forbruget i 3 kvartal af 2010.Tunnelkøling af slagtesvinekroppe på slagterier reducerer i meget høj grad campy-lobacter bakterierne og dermed risikoen for spredning af resistente campylobacter-bakterier i og på svinekød, der ellers kunne udgøre en human sundhedsrisiko. Der-for udgør makrolidforbruget ikke længere en særlig kritisk risiko.Til gengæld kan cephalosporinerne fortsat betragtes som særlig kritiske antibiotikaog derfor har det stor betydning for udvikling af resistente bakterier, især ESBL-resistente bakterier, at forbruget af cephalosporinerne til svin er faldet drastisksiden 1. juli 2010, hvor branchen indførte stop for deres anvendelse.Baggrunden for det store generelle fald i forbruget af antibiotika i 3 kvartal af2010, skyldes formentlig Fødevarestyrelsens varsling samt information vedrørendeindførsel af gult kort ordningen for antibiotika anvendelse i svinebesætninger.Ordningen indebærer, at en landmand får et gult kort og påbud om at reducere sitantibiotikaforbrug, hvis forbruget af antibiotika ligger på det dobbelte af landsgen-nemsnittet indenfor hver enkelt aldersgruppe af svin. Selvom ordningen først tråd-te i kraft den 1. december 2010, så udsendte Fødevarestyrelsen varslingsbreve tilde landmænd, som ifølge Fødevarestyrelsens opgørelser fra VetStat, lå på et80procent niveau af gult kort niveauet. Fødevarestyrelsen udsendte disse breve ibegyndelsen af juli måned 2010, hvilket er sammenfaldende med faldet i forbrugeti 3 kvartal 2010.Det er væsentligt at lægge mærke til, at salget af vacciner er steget markant i hele2010 og endda med en øget stigningstakt i 3 kvartal af 2010, da det kunne indike-re, at vaccinationsbehandling anvendes forebyggende frem for antibiotikabehand-ling af sekundære infektioner i forbindelse med virussygdomme. Dette kunne ogsåindikere, at dyrevelfærden ikke er truet trods et faldende antibiotikaforbrug i 3kvartal af 2010.