Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
17. december 2010
Hjerteforeningen har udarbejdet vedlagte nu publicerede notat om status på ventetid på hjer-teundersøgelse og behandling i Danmark, der hermed fremsendes til udvalgets orientering.Generelt konkluderes det, at hjertepatienter der er omfattet af et pakkeforløb, de fleste stederundersøges og behandles inden for de i pakkeforløbene angivne ventetider. For hjertepatien-ter uden for pakkeforløb er ventetiden til en indledende undersøgelse derimod visse stederpå op til fire måneder, mens patienter som venter på en ultralydsundersøgelse risikerer atvente i mere end seks måneder.Undersøgelsen, der er den fjerde siden 2008, er bl.a. baseret på direkte kontakt til afdelinger-ne på de sygehuse, der undersøger og behandler hjertepatienter med henblik på, at få så fyl-destgørende et billede af antallet af ventende og ventetiderne som muligt.De gennemførte undersøgelser er nødvendiggjort af, at de offentlige monitoreringssystemerpå hjerteområdet ikke altid er opdaterede, når det gælder ventetider, og kun i særdeles be-grænset omfang indeholder oplysninger om, hvor mange patienter, som er på venteliste til deenkelte typer af undersøgelser og behandlinger.Hjerteforeningen har noteret sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i et svar til Folketingetden 30. november 2010 (S 533) bl.a. har anført, at Hjerteforeningens undersøgelse har enrelativ lav svarprocent (60 %).Hjerteforeningen skal hertil bemærke, at den lave svarprocent skyldes, at der i fire regioner;Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, har væretnedlagt forbud mod, at personalet på de adspurgte afdelinger bidrog til undersøgelsen. Dettehar tilsyneladende ikke gjort sig gældende i Region Syddanmark, hvor 91 % af de adspurgtehar deltaget, hvilket svarer nogenlunde til den generelle svarprocent i Hjerteforeningenstidligere undersøgelser.På trods af den forholdsvise lave svarprocent sandsynliggør Hjerteforeningens undersøgel-se, at der er kapacitetsproblemer, når det gælder ultralydsundersøgelser. Hjerteforeningenhar i den forbindelse bemærket, at det også fremgår af Danske Regioners seneste statusop-gørelse for pakkeforløb på hjerteområdet fra november 2010, at pakkeforløbene har satKAG- og ekkokardiografikapaciteten i flere regioner under pres.Hjerteforeningen finder det derfor glædeligt, at ministeren har taget initiativ til, at Sundheds-styrelsens Taks Force for patientforløb på hjerteområdet skal udarbejde en status vedrøren-de ultralydsskanning af hjertesyge patienter, og ser frem til at blive informeret om resultatet.Med venlig hilsenInge VestboDirektørCC Indenrigs- og SundhedsministerietDanske RegionerHAUSER PLADS 10∙ 1127 KØBENHAVNK∙ TEL +45 3393 1788 ∙ FAX +45 3393 1245[email protected]∙ WWW .HJERTEFORENINGEN.DK
PROTEKTOR HENDES KONGELIGE HØJHED KRONPRINSESSE MARY