SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om, hvad en generalfuldmagt giver en søn ret til i forholdt til sin ældre demente far, til socialministeren

Svar:Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes svar på, hvorfor en general-fuldmagt ikke er tilstrækkelig til, at en søn kan søge om en permanent pleje-hjemsplads til sin ældre, demente far.Til det kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen i medfør af servicelovens §82, stk. 1, har en særlig omsorgspligt overfor personer med betydelig nedsatpsykisk funktionsevne, herunder demens, der ikke kan tage vare på egneinteresser, og som har behov for hjælp. I den forbindelse skal kommunalbe-styrelsen påse, om der er pårørende eller andre, der med fordel kan inddra-ges i udøvelsen af denne omsorgspligt for at få det bedst mulige grundlagfor den hjælp, der gives, jf. servicelovens § 82, stk. 2. Kommunalbestyrelsenskal endvidere være opmærksom på, om der er behov for at bede statsfor-valtningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.Forpligtelsen efter servicelovens § 82 skal ses i sammenhæng med reglerneom mulighederne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten.

Servicelovens magtanvendelsesregler indeholder i § 129 hjemmel til opta-gelse i botilbud, herunder plejehjem, uden samtykke i helt særlige situationeraf personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der mod-tager hjælp efter en eller flere af en nærmere afgrænset række bestemmel-ser i serviceloven.Det Sociale Nævn har efter servicelovens § 131, stk. 1, hjemmel til at træffeafgørelse om, at en person skal optages i særligt botilbud uden dennes sam-tykke, nårdet er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødven-dige hjælp, oghjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, ogden pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine hand-linger, ogden pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personska-de, ogdet er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.Afgørelsen kan alene træffes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf.servicelovens § 129, stk. 1.For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikkemodsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret sam-tykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konse-kvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kankommunalbestyrelsen efter servicelovens § 129, stk. 2, træffe afgørelse omoptagelse i et bestemt botilbud, nårophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den på-gældende kan få den nødvendige hjælp, ogdet i det konkrete tilfældes vurderes omsorgsmæssigt at være mesthensigtsmæssigt for den pågældende.Betingelsen er, at flytningen tiltrædes af den værge, som statsforvaltningenhar beskikket. Det følger af servicelovens § 131, stk. 4, at har den pågæl-dende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der indstillestil flytning, anmode statsforvaltningen om at beskikke en værge efter vær-gemålsloven.Formålet med magtanvendelsesreglerne i serviceloven er at begrænsemagtanvendelse, forstået som fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten, tildet absolut nødvendige for at udøve omsorgspligten. Derfor er der en rækkebetingelser, som skal være opfyldt. Adgangen til at anvende magt er ud-tømmende reguleret og underlagt omfattende krav til sagsbehandlingen.Dette gælder også kravet i § 129, stk. 2, om værgens medvirken.

I forhold til rækkevidden af en generalfuldmagt i forhold til et egentlig vær-gemål har ministeriet indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriethar bl.a. oplyst følgende:”Værgemålslovgivningen indeholder ikke i sig selv noget forbud mod ellerbegrænsninger i brugen af fuldmagter.Brugen af fuldmagter på værgemålsområdet, herunder rækkevidden og gyl-digheden, reguleres således af aftalelovens almindelige fuldmagtsregler, jf.dennes kapitel 2 om fuldmagter.Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriets myndighedslovsudvalg ibetænkning nr. 1247/1993 om værgemål har behandlet spørgsmålet omanvendelse af fuldmagter på værgemålsområdet. Det anføres således i be-tænkningen, at anvendelse af fuldmagter, herunder generalfuldmagter, på ettidspunkt, hvor habiliteten er i behold, er et muligt alternativ til værgemål.Det anføres tillige i betænkningen, at det trods fuldmagten kan vise sig nød-vendigt at skride til værgemål. Som eksempel herpå nævnes i betænkningenbehovet for en repræsentant på det personlige område, hvor generalfuld-magten i den gængse ordlyd ikke gælder, og hvor mulige specialformulerin-gers rækkevidde er tvivlsom. Endvidere vil der efter omstændighedernekunne være behov for at iværksætte et værgemål – når betingelserne herfori øvrigt er opfyldt – i den situation, hvor der f.eks. i lovgivningen stilles kravom værgesamtykke for at kunne iværksætte en given foranstaltning for denperson, som værgemålet skal beskytte.”Hvad angår samtykkekrav til livsforlængende behandling har Indenrigs- ogSundhedsministeriet oplyst i forhold til sundhedsområdet, at der inden enforudgående lægelig beslutning om i givet fald ikke at iværksætte livsforlæn-gende behandling, herunder genoplive en varigt inhabil patient, samt forudfor en lægelig beslutning om at afbryde livsforlængende behandling af envarigt inhabil patient, forudsættes givet information til og mulighed for drøf-telse heraf med patientens nærmeste pårørende.