SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 96: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 6. december 2010, fra socialministeren

-FremskridtsrapportRevideret notat.1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv omligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, han-dicap, alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følge-gruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konse-kvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsatsmod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en rækkebetænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestem-melser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets anvendelsesom-råde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørendeforslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder række-vidden af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmereholdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgræns-nings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig irelation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008, har forslaget været behandletunder det franske, tjekkiske, svenske samt spanske formandskab. Forhand-lingerne er fortsat under det belgiske formandskab. Forhandlingerne omdirektivforslaget er gået i retning af en opblødning af ikke-diskriminationsprincippet, for så vidt angår alder, således at der både i deindledende betragtninger og i den operative tekst i et vist omfang åbnes forfortsat anvendelse af alder som kriterium for tildeling af ydelser. Forslagethar været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det belgiskeformandskab, hvor dele af forslaget har været drøftet. Der er fortsat mangeuafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse ogjuridiske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik på sta-tusrapport.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mel-lem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handi-cap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod dis-krimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbe-skyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskri-mination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der erforbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og er-hvervsuddannelse.

Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten,om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,herunder især Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene forprocessen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention omborgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er ligefor loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbe-handling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling ogsikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogengrund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden ansku-else, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention et generelt diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 iFN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminations-forbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse iforhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørendeprotokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt dis-kriminationsforbud i artikel 21.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel iEUF-traktatensart. 19. stk.1, der er sålydende:”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerneaf de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstem-mighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentettræffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling pågrund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering.”4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionali-tetsprincippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke eromfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i til-strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltningerpå fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse modforskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhedmed hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtel-ser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med detidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel13, stk. 1,(EUF-traktatensartikel 19, stk. 1)viser, at de har haft en positivvirkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. Ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktivikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, soci-al beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på be-skæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæs-sige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skalrespekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæg-gelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse afcivilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder ogandre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstatskal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksismed hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelserom kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forholdtil staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træfferafgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud modeller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse afægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdetmellem organiseret religion og staten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst afjuli 2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehand-ling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og atgennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivetforbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet afEUF-traktatens artikel 19 og 157og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold tilden tidligereEF-traktatens art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkendepå grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelleorientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse ellerpraksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konse-kvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gørsig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfær-diggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, be-tingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til atopfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål atkrænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende ellerubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i deandre direktiver vedtaget medden tidligere EF-traktatens art. 13, stk. 1somretsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handi-cap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overens-stemmelse med FN-konventionen omrettigheder for mennesker med handi-capog med direktiv 2000/78/EF.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddetmod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervs-mæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindel-se med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer ogtjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder oghandicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse medbestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicapved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyntil den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor medhensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, socialegoder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er til-gængelige for offentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder indunder Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen afskolesystemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse her-med, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under med-lemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling iforbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktivite-ter i undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved adgangtil uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæs-sig status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde.Dette indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte,om de ønsker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvisimidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægte-skaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning omstatens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationersstatus.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berørerikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og stats-løse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen formfor behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for menneskermed handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddan-nelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som ertilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang,den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæg-gende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kanindividuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at enbestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikkeindebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kantages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger ogde mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver medden tidligere EF-traktatensartikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholdeeller vedtage særforanstaltninger med henblik på at forebygge eller opvejeulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighedfor at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet ogforbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbe-handling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener,at de har været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrativeeller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehand-lingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling,gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller admini-strative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af dennebestemmelse.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver meddentidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirek-tivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehand-ling på grundlag af køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direkti-

Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver meddentidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlems-staterne skal informere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialo-gen mellem de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er,der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henholdtilden tidligere EF-traktatensartikel 13. I henhold til denne artikel skal med-lemsstaterne have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationaltplan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion ellertro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrø-rende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser idirektiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencenfor organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princip-pet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skalvære de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere di-rektiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofrefor forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelseraf forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger påligebehandlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til atophæve alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippetom ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomhe-ders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehand-lingsprincippet erklæres ugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse forden godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om lige-

behandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtræ-delsen og have en præventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en fristpå to år til at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionenteksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at for-pligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gældefire år efter vedtagelsen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold tildenne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anven-delsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal irapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedetsparter, de relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæg-gende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen foroffentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemssta-terne, er den samme som i de andre direktiver medden tidligereEF-traktatensartikel 13 som retsgrundlag.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør afEUF-traktatens art.19.stk.1.Euro-pa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser iforskellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuvæ-rende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunnekomme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelseaf, hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrun-dede kriterier, og hvad der er et legitimt formål, ikke nødvendigvis vilvære sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet afdirektivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser afområder, der kan undtages helt fra direktivet.Direktivforslagets indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebe-handling af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige ad-gang for mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale goder,sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser,herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden.Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den ville medføre en ufor-holdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende ændringer indenfor de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligtat afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen,at medlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennem-

førelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssigstor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag somgrundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministerietsområde, som beskrives nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikkehar ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemsstater er enige om.Socialministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forholdtilSocialministeri-ets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikkeudgør forskelsbehandling i direktivets forstand.Når en endelig direktivtekstforeligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere,hvorvidt der måtteværebehov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Detgælder for eksempel serviceydelser efter serviceloven.Almene boliger:Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledigbolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt han-dicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her taleom at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs.positiv særbehandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i di-rektivets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier ogventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejen-domsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud modforskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskriminationeller forskelsbehandling i direktivets forstand.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handi-cap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensationfor at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforsla-get vurderes at skulle undersøges nærmere.

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15timers ledsagelse om måneden til personer underfolkepensionsalderen, dogsåledes at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end67 år, der ikke kan fær-des alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse ommåneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyt-tet beskæftigelse til personer underfolkepensionsalderen,som på grund afbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar-bejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Be-skæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstalt-ning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har kravpå at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på detordinære arbejdsmarked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikkefastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddetskal være tilpasset formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med han-dicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. athver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generellebillede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længere-varende botilbud efter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, omdet er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, nårder ydes hjælp til personer underfolkepensionsalderenefter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovs-vurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommu-nalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp ihjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføredisse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse omtildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemme-besøg mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kanvælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og prak-tisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 årAf § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med an-bringelse uden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale ombørn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældendehar givet samtykke til den iværksatte foranstaltning.KlagereglerneDe nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for parts-status og klageadgang. Ved visse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mensden ved andre afgørelser er 15 år. Med Barnets Reform, som træder ikraft den 1. januar 2011, bliver aldersgrænsen for partsstatus og klagead-gang 12 år for samtlige afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven,der vedrører børn og unge.Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et forstort ansvar, da det er samfundet, der har ansvaret for at børn og unge fården nødvendige hjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til ungemellem 18-22 år, når det må anses for at væsentlig betydning for ungesbehov. Der er på nuværende tale om, at der bliver foretaget en vurderingaf barnets behov for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelttilfælde. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, vilalle børn og unge, der er tvangsanbragt frem til den 18. år, have ret til atfå efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer, vilder imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltningefter voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrø-rer hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale pro-blemer.Beskæftigelsesministeriets områdeArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontant-hjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder irelation til erhvervelse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpengem.v. Fx ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en personnår folkepensionsalderen.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særligeungeregler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløsheds-forsikringsordning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekteforskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etniskoprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering påarbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF ogEU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskels-handling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelsemed afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og ar-bejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hen-syn til adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Lo-

ven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- oguddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæftigelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssi-ge tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personenmed handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasningermå imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byr-den lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger ansesbyrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløs-hedsforsikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til di-rektivet.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættespå grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kannedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnesaktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres tilarbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomneshelbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Derydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom med sik-kerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de sammefølger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning forerstatningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt deter dokumenteret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevneskyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handi-cappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for entilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsenmed 1 procent, for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved ar-bejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadensindtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69.år. Baggrunden for, at det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældrepersoner, er, at ældre personer ikke skal leve så længe med det varige ménsom yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret påstatistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstat-ning for tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstat-ning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) ogkan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitalise-ringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder,at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at detudbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sam-menhæng med fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fxbortfalder retten til fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåel-se af folkepensionsalderen.Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støt-te/sikringsordninger (kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regel-sættet knyttet direkte til spørgsmålet om alder/handicap, men til om andenydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til aldereller handicap (begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende(foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholderbestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgræsningVæsentlig og mere end midlertidig begræns-ning i arbejdsevnen. Ophører ved folkepen-sionsalderen.Forudsætter førtidspension (som kræver væ-sentlig og varig begrænsning i arbejdsev-nen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen medmulighed for selvforsørgelse ved fx skift aferhvervsområde. Revalideringsydelse er sub-sidiær ift. alle andre former for forsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtage-re over 55 år med mindst et års ledighed, kanblive ansat med et særligt højt løntilskud, så-fremt de selv finder arbejde i en privat virk-somhed. Ordningen bygger på objektive kri-terier, og løntilskuddet kan gives i max 6måneder.Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. årmister retten til dagpenge på grund af dag-pengeperiodens udløb, har ret til ansættelse iet seniorjob i kommunen. Seniorjobbet ophø-rer, når personen når alderen, hvor personenkan gå på efterløn.Personer med omfattende psykiske, fysiskeeller sociale problemer, der kun kan yde enmeget begrænset arbejdsindsats.

man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter 65år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning iforhold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, ogderfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Nåret fleksjob ophører, er således kun arbejdsgiveren, der mister retten til enydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbartvurderingen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver proble-mer, da det fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til nogle be-stemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borge-re. Også ud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgiftertil fleksjobordningen ved direktivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv.I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i er-hverv m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfat-tet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensationfor den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til men-nesker med handicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistancetil handicappede i erhverv og om isbryderordningen. Her er de væsentlig-ste regler reglerne om personlige assistance, der kan ydes til ledige, løn-modtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varigog betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligpersonlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap ierhverv er at give personer med handicap kompensation for handicappet,således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap, ogdermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke eri strid med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlig-hedskriterium, som omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, atder ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til mennesker medhandicap i erhverv ved direktivforslaget.Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-sion m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkeltehar opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.Det må antages, aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivtog rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbe-handling i direktivets forstand.KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år ogpersoner på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtager under 25 år mod-

tager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimodpersoner på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig varen funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemtog begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesat-serne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingenkan retfærdiggøres ud fra 3 kriterier 1) den skal være objektivt retfærdig-gjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal værenødvendig. Indholdet af disse 3 kriterier vil i sidste ende bero på en for-tolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhæng har pålagt en meget snæver fortolkningaf lignende proportionalitetshensyn. Der er således en vis risiko for, at denaldersafgrænsning der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet, vil bliveunderkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet ibestemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbe-grænsning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbe-grænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor langtid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpengesom udgangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger ide 18 forudgående kalendermåneder, ophører sygedagpengene for perso-ner, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt sygedagpenge imere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desuden ikkede samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse,nemlig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved atsygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i enårrække.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte dis-krimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder ellerseksuel orientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavs-retsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede ek-semplarer af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.Indenrigs- og Sundhedsministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslov-givningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreårigesadgang til at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17),adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantationfra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr.valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59),gratis tandpleje til børn og unge under 18 år,en række alderskrav i forbin-delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse medinfluenzavaccine,HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhals-kræft)og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrupper i forbindelsemed angst og depression.

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelsernei sundhedslovgiv-ningenerobjektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kandog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov forændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuelorientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tap-ning af humant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriteriernævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, ogdette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelleadfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdom-me, der kan overføres med blodet".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedstmuligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhedved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnådette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infek-tion med blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministerietsområde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse reg-ler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del iet gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngrejordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunneopnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne ek-sempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fø-devareministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierneer objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6Økonomi- og Erhvervsministeriets områdeIndenfor Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort vil direktivet kunneindebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog pånuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang, og for hvilke dele afbyggeriet direktivet vil være gældende. Efter Økonomi- og Erhvervsmini-steriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeriog i det eksisterende byggeri.Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler for ny-byggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementetsbestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgæn-gelighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, atder skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksi-sterende bygningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive overor-dentligt omkostningsfuldt set i relation til omfanget af de krævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således væreafhængige af de endelige formuleringer af direktivteksten især i forbindel-se med krav om tilgængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Detteindebærer at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt om-

fanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggerivil have stor betydning for omkostningsniveauet for såvel offentlige somprivate bygningsejere.Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at"Inden for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andrefinansielle tjenester anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofakto-rer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes som for-skelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgø-rende for risikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurde-ringer og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Finanstilsynet har ansvarfor at føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige og risikofak-torer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for risi-kovurderingen. Der skal således formentligt indarbejdes en lovhjemmelhertil i den finansielle lovgivning i forbindelse med implementeringen afdette direktiv.Justitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsmini-steriets område:I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år fåadgang til et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindeset sådant krav i andre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justits-ministeriets umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforsla-get vedtages i sin nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisningtil direktivets artikel 2, stk. 6.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund afrace mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det erifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationaleeller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjeneden pågældende på samme vilkår som andre eller at give en person adgangpå samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomsteller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lovstraffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatterikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfat-ter endvidere ikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesa-ger) indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke afdirektivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national retvedrørende civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption ogreproduktive rettigheder, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den for-bindelse understreges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør af lovom registreret partnerskab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skalUndervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelserfindes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnesbestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne påskoler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli2008, indeholder krav til minimums- og maximumsalder for elever på fol-kehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskolerog private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder forat elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstil-skud.

Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religioneller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grund-skoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Detfremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. sam-ling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling oglov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sko-lerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse,herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. Iøvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærknin-gerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i strid med bestem-melsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrundaf køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler,der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever medden samme religiøse overbevisning, som skolen eller kun have elever, hvisforældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende princippergælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handikapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af menneskermed handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til spe-cialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitu-tioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området,herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskudtil mennesker med handikap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervis-ning: I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efteren fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand forelever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervis-ningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årligefinanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af un-dervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler tilelever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes derhjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvorSide 18 af 47

der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærme-re vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse fordirektivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnedeFN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere ud-redning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenseren-de foranstaltninger i anden lovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-ne (lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr.557 af 6. juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der erheller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lovom specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelsenr. 210 af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse afforslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældendefor de videregående uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forbe-redende voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere spe-cialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, fx blinde ord-blinde. Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerneblandt andet kan bestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskoleog Folkeoplysning går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdti dansk rets almindelige erstatningsregler.SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. septem-ber 2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 årsgrænse og en 20 års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdoms-uddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenesforsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, derfølger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hængersammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskudbortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Dennealdersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregå-ende uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de fårtildelt SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller sat-sen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har tagetfast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU påsamme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Manhar ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her ilandet sammen med deres forældre, fra at få SU.SVU-lovenI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319af 20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelserpå voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at

lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne etøkonomisk grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gym-nasial uddannelse og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives tilvoksnes deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelses-niveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelses-søgende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter ud-dannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forbereden-de voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig erder med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fravi-ges i forbindelse med jobrotation.Integrationsministeriets områdeLov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandlingindeholder et forbudmod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etniskoprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovensforbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod for-skelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organi-sation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanneorganisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktivite-ter af rent privat karakter.Loven giver endvidereLigebehandlingsnævnetkompetence til at behandleindividuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet.Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivetkrævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet tilgrund, at det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeom-rådet, jf. artikel 3, stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan be-stemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne ommulighedenfor atindrejse og opholde sig i staten på, der falder uden for direkti-vet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de be-tingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personersopholder sig på i med-lemsstatenfalder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelservedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning, udrejse.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes medhenblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig tilmyndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkretvurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgræn-ser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbudog tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper.Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold tildisse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse ellerbeskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan ud-betales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland ellertidligere opholdsland, knyttet til enaldersgrænsepå 18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse ommanglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet pågrund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtrykfor positiv særbehandling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrations-ministeriets område.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte atdiskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kanmedføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen in-deholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht.forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse katego-rier, jf. børnefamilieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste sam-ling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder per-soner, der allerede er fyldt 64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskabergælder kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Kommu-nerne visiterer derfor til ordningen ud fra en behovsvurdering. Kun sværtbevægelseshæmmet har krav på at blive optaget i ordningen, mens eksem-pelvis blinde, psykisk syge og personer med hjerteproblemer alene inddra-ges, såfremt kommunerne på eget initiativ ønsker dette. Der er en risikofor, at direktivets § 4 vil blive fortolket således, at der er tale om forskels-behandling, når ét handicap giver adgang til den individuelle kørselsord-ning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterier.Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love menogså administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestem-melser vil kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På dennebaggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive transport fin-des eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er af-hængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fle-ste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af en voksen, og atpersoner, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få 50% rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabat-ter, lejrskolerabatter, og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes ra-batterne af de offentlige transportudbydere f.eks. DSB og trafikselskaber-

ne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellem transportmini-steriet og enkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabattertil pensionister og studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kanvære i strid med direktivets forbud mod aldersdiskrimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transportTilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor trans-portsektoren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. arti-kel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infra-struktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejdeeller udbygning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en gan-ske betydelig økonomisk byrde. På denne baggrund er det vigtigt at derfastsættes klare definitioner af hvilke forbedringer der kan kræves, som endirekte følge af direktivet.Videnskabsministeriets områdeDet vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning forgældende ret på Videnskabsministeriets område for så vidt angår universi-teterne. Eksisterende lovgivning, som også omfatter universiteterne, har tilformål at sikre studerende med handicap gode vilkår for at gennemføre enuniversitetsuddannelse på lige fod med andre. Det gælder lov om special-pædagogisk støtte og de regler om indretning af bygninger, som er fastsatmed hjemmel i den eksisterende byggelovgivning.FrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser.Loven har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig afbrugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete fre-kvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse erfritaget for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, deranvender de pågældende frekvenser. På nogle områder forudsætter an-vendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på detmaritime område, luftfarts området og radioamatørområdet. Da der ertale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært syns-handicappet radioamatør at gå til prøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særli-ge prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom mu-ligheden for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne mellemrumudnyttes.Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven ogtv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen afdigitale radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakkefra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappedelyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form ertilstrækkeligt rummelige også i forhold til denne seer-gruppe. Der vurde-res derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelsemed implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiskeforhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, derindeholder elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner såledesalene på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil

sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig bru-ger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændrin-ger i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til æn-dring af regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold påtelemarkedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsynings-pligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang tilelektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap.Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etableringaf en teksttelefonitjeneste med tilhørende formidlingscentral samt num-meroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmereafgrænsede grupper af handicappede. Disse forsyningspligtreglerer baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettighederi forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er der-for i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5,der tillader "Positiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, at det netop fremsatte forslag til ny lov om elektro-niske kommunikationsnet og -tjenester (fremsat til 1. behandling d. 23.november 2010), bl.a. implementerer en række særbestemmelser vedr.personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. di-rektiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelsemed elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.Tilgængelige it-løsninger i den offentligeFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der påIT- og Telestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området.Dog er offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske,åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne fortilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancere-de hjemmesider. Denne aftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følgeller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne adressere spørgs-mål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan deropstå behov for regulering i forhold til private udbydere af varer og ser-viceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder,som berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digitalinformation og tjenesteydelser fra både offentlige og private informations-og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretageen analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige byg-ninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.9. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og socialeforhold oghar været drøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende ret-tigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbin-delse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandlingpå grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og ri-meligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 idet nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EUretssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL detnødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages somdiskriminationskriterium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivningdels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret tilstemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lov-mæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse plud-selig er potentiel EF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finderanvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litrac) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundantog bør ligeledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nati-onalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artik-len bør udgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, atdette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i for-hold til retssikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skalerindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til ud-tryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmar-kedets parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggendeog KL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er etnationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis derpå en balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen børderfor udgå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, atsagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et

klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandle-re.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at detskal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, ogat det skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminati-onskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Detvil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social beskyttelse,sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række prin-cipielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehand-lingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbarereguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samteuropæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og for-stærker en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud overden ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret tilen retfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vilsige uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskri-mination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksu-el orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demo-krati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige ogcivile sammenhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fradansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets gene-relle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kanefter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det alminde-lige kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at mantager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, nårdirektivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af et direk-tiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en retsusikkerhedmed hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime.Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forholdfremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis)kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos myndigheder,retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internatio-nale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævntebeskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det ervigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæverforstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikkealene bekræfter, men også giver juridisk samt politisk rum for, at man via di-rektivforslaget bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlings-området mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskel-lig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører,

at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier enjuridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højestefællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet genereltog fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden måbetragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges medeksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise tilalmindelige forvaltningsretlige regler – herunder lighedsgrundsætningen ogsaglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uanset nærvæ-rende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau iden retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af be-skyttelsen, men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter,som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendestil generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netopvia direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er ellerkan indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vilblive fortolket ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning.Det ene instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på etandet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant frem-mes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed denangivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principielstillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikketale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsenaf dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som ogsåligger i de nævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner mindstca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigtimødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre diskrimine-ringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domsto-len på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskriminerings-kriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de interna-tionale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolenmåtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæ-isk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er taleom en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at derpå relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at ind-sætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden forog på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kanudelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv –strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger,f.eks. forbud, der er opregnet i andre internationale instrumenter, visse med-lemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udvidende fortolkninger, somEF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke di-rektivets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesiselve direktivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, atbegreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selvedirektivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholds-vis indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelsef.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelserfra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet omforskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbe-handling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direk-tivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alleformer for forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende tilen handicappet, hvor den pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund afsin tilknytning til en handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævntevurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauetmod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at denbagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette erjo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra med-lemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter ogEU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kananvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning,at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier alle-rede eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning tilde principper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforsla-get selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og meden styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begræns-ninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørel-sen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslagetart. 2 (”1.I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen måudsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1anførte grunde”) mindstskal fortolkes i overensstemmelse med denne, såledesat ”ingen” gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til depågældende diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet”nogen” i pågældende bestemmelse fortolkes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet be-tegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskels-behandling som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kantilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgåaftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion.Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretagetaf private, for hvem disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervs-mæssig virksomhed.”Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhøren-

de artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) finder kun anvendelse på privatpersoner idet omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvorden private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller aleneaccessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed” levner stort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidendefortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Detgælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannel-se”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indehol-der et relativt stort fortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranled-ning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er ogsånye formuleringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal hellerikke undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og såledesogså i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevis-byrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direk-tiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæ-ve, at en uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende etforslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at ind-drage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Deter ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisato-riske opbakning til direktivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdetgenerelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivtskridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette om-råde. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen afdirektivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt be-hov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en ef-fektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrigegrupper, som direktivforslaget dækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskri-mination. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi harvores særlige ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyt-telse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de factohierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typeraf diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andregrupper, dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndel-se til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglenderimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu genereltdefineres som forskelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i ri-meligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc.,hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne veddisse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der erblevet en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarkstilslutning til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvens-vurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få de-taljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt ikonventionen. Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direk-tivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sigselv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Om-råder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse idet politiske liv, adgang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rumsamt adgangen til information og kommunikation, herunder eksempelvis til-gængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforsla-get, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivtat fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdti konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er til-fredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overlig-ger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimi-nation af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne sessom instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder,der til sammen kan være med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrø-rende ligebehandling af personer med handicap. Således er der brug for en hø-jere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper og direktiv-teksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direk-tivforslaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direk-tivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne omsammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, athele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring afanvendelsesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennem-skuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handi-cap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter afFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammen-hæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til

FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævretfortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områderfor personer med handicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannel-sesområdet til artikel 3 nedenfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den ud-trykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering.Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskriminationkun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vilfx forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handi-cap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination.Dette er åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Cole-man-sag, og derfor skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rime-lig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskels-behandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgæn-gelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræ-belser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehand-ling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette erder taget delvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart,hvilken retlig status overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne over-trædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer medhandicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige såhøj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fulddeltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses afde barrierer, der er skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikationgennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4,stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevel-se af denne bestemmelse i lige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at der er knytteteffektive sanktioner til manglende efterlevelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund afalder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Fre-kvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekven-sen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efterat de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskri-mination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod dis-krimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra.Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på bag-grund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overens-stemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multi-pel diskrimination.

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og sta-tistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger måforventes at blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger, sundheds-forsikringer og kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention omrettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berø-rer den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhedsamt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i for-hold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne ihenseende til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor megetforundret over valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, atder som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kanindgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestem-melsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og underhvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt ligeadgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses soli-darisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan.Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når detgælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelledirektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH erden praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen afpersoner med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsensoptræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen afpersoner med handicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kantænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikrings-ordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmålhelt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Derskal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordnin-ger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i for-hold til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreningerog andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendel-sesområde. I Danmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH efterly-ser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, atindskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelledirektiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn tilorganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud foreksempelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklu-sion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt.Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering afdirektivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer medhandicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiserin-gen af undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s kon-vention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttetsig konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet afdenne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold tiluddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne be-grænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organi-sationen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændiguhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade en indskrænkning af direkti-vets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved denfulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderendeskole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politi-ske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydeligefortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvordirektivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bredlovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningspro-blemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyt-telse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelseaf Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget frem-går det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel for-udsætning om, at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille be-greb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikreligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændringaf den danske oversættelse!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnestilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggendeforandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vili mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en of-fentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvaddisse indskrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholds-mæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lysetaf at relevante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at struk-turel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er såledesyderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet mu-ligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte beho-vet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af uni-verselt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdelesnødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang tileksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighedville være klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gennemskuelighedenaf bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglendeefterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer medhandicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sigom fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistan-ce, tilvejebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, her-under tegnsprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efterDH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen forpersoner med handicap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrundeundtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligereafbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der gårpå de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasningertil fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Someksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere oggangbesværede i offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele forpersoner i følgeskab med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertilkommer den ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet ibred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en ræk-ke undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Viefterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivlom, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme afreelt lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som me-get positivt og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følgedette spor i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Detteskal præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Di-rektivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke ude-lukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud vedat lade fx organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side ien sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfagligviden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om han-dicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have ethandicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskri-mination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt atfå fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kankomme til at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjeneste-ydelser skal modtage fyldestgørende information om deres proaktive pligter ihenhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge med-lemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige ogprivate vare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen somhelhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personermed handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængeligeformater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med bag-grund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organi-sationer, af personer med handicap og andre relevante grupper, både på euro-pæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivetsudformning og implementering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmel-sen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, somgennemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tætkonsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristenfor implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikkeværet muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder.Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4,er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkningså hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap,som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemligensbetydende med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslagetregulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet ogsåledes supplerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminations-kriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konse-kvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, socialegoder, uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det proble-matisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliverofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i for-hold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivningved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrativebestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridi-ge og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herundervia EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, somumiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte enundtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskels-behandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art.2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nød-vendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som diskriminati-onskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et afde områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er etnationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelseherom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleretvia EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direk-tivforslaget.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt,uanset at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes iforbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsenom bevisbyrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmodeom, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at ind-drage arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Detteharmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmar-kedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsenaf direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også tilartikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse,at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationaltanliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstols-praksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, somder anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatensartikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæi-ske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til dei direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrek-te, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, menat de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direk-

tivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområ-det mere vidtgående og intens end selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse,end det fremgår af selve direktivforslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og ac-cepterer idéen om et direktiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehand-ling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og trosamt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod for-skelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikkei dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder,handicap, religion eller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en rækkebetænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en rækkevagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fordirektivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfangreelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikkestøtte forslaget i den fremsatte form.Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især atsikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument,og at dansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet,kan fastholdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forsla-gets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden afflere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdningfastlægges.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport under belgisk formand-skab, at de fleste medlemslande har erklæret vigtigheden af at fremmeligebehandling som en fælles social værdi i EU. Visse delegationer har op-retholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendigheden af Kommissio-nens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere præciseringaf direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation tilmangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske ogøkonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelleundersøgelsesforbehold.

ResuméDet belgiske formandskab har udarbejdet et forslag til rådskonklusion, hvoriman hilser Kommissionens nye ligestillingsstrategi velkommen og bakker opom nødvendigheden af at styrke ligestillingsindsatsen i både EU og medlems-landene.1. BaggrundEU Kommissionen præsenterede for nylig den nye strategi for ligestilling mel-lem kvinder og mænd. Strategien er en videreudvikling af det såkaldte ”Kvin-decharter”, som Kommissionen præsenterede kort før 8. marts 2010, ligesomden bygger videre på Kommissionens forrige handlingsplan ”Roadmap forGender Equality”. Strategien rummer følgende fem punkter:1.at få flere kvinder på arbejdsmarkedet for dermed at opnå Lis-sabon-strategiens mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % i2020,at få flere kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og iværksætte-re,at få flere kvinder på topposter,at arbejde for øget ligeløn &at bekæmpe vold mod kvinder i og udenfor EU.

2. Formål og indholdAd a)I udkastet til rådskonklusioner fremhæves EPSCO-rådets nøglerolle i overvåg-ning af fremskridt i Europa 2020-strategiens mål om at fremme social inklusi-on, navnlig ved reduktion af fattigdom. Samarbejde mellem de relevante råds-figurationer er ligeledes påkrævet. Medlemsstaterne opfordres til at fortsættederes arbejde med nationale mål og politikker til at reducere fattigdom og soci-al udelukkelse med henblik på at aflevere deres nationale reformprogrammer iapril 2011. I denne forbindelse er tæt dialog med Kommissionen, andre myn-digheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet et centralt aspekt.Med henblik på at forbedre effektiviteten af overvågningen af den sociale di-mension af Europa 2020-strategien og understøtte vidensbaserede beslutninger,vil det være nødvendigt at udvikle indikatorer, som på bedre vis afspejler denaktuelle situation.Komitéen for Social Beskyttelse inviteres til at sikre overvågningen af densociale dimension af Europa 2020-strategien, herunder fremskridtene vedrø-rende målet om social inklusion samt de sociale aspekter af de nye retningslini-er for beskæftigelsen.Ad b)Af udkastet til resuméet af rapporten fremgår det, at den økonomiske krise ikkeer overstået for EU-landenes vedkommende. Til trods for, at væksten i BNP for2010 forventes at være på 1,8 procent, og at der har kunnet registreres en stabi-lisering i antallet af beskæftigede, understreges det, at den økonomiske genop-retning fortsat er skrøbelig. Følgelig forudsiger Kommissionen, at de socialeudgifter – som følge af den begrænsede vækst og stigningen i antallet af perso-

ner på overførselsindkomster – vil nå 30,7 procent i 2011 af EU’s samledeBNP mod 27,5 procent i 2007.Det fremgår endvidere, at de sociale konsekvenser af krisen har været voksendei 2010. Det konstateres, at både ungdomsarbejdsløsheden, arbejdsløsheden forlavtuddannede og arbejdsløsheden for indvandrere fra lande uden for EU erhøjere i 2010, end den var i 2008. Derudover har der i de fleste lande også kun-net registreres en stigning i antallet af personer på arbejdsløshedsrelateredeoverførselsindkomster.Aktive inklusionsstrategier vil således være afgørende med henblik på at fåflere personer i beskæftigelse.Det fremgår endvidere, at et væsentligt antal medlemsstater har iværksat initia-tiver, der skal bidrage til fiskal konsolidering på mellemlang sigt. Selvom initi-ativerne varierer landene imellem, består de som oftest af en blanding af redu-cerede offentlige udgifter og øgede skatter. I tillæg hertil har visse medlemssta-ter mindsket antallet af samt størrelsen på overførselsindkomster. Visse med-lemsstater har også iværksat initiativer, der skal afbøde de sociale konsekven-ser af den fiskale konsolidering, herunder gennem uddannelsesinitiativer ogandre initiativer målrettet særligt udsatte grupper.Endelig arbejder medlemsstaterne også – på forskellig vis – på at forlængearbejdslivet, herunder gennem forhøjelser af pensionsalderen.

- Vedtagelse af deklaration til Det Europæiske RådResuméDeklarationen tager udgangspunkt i det momentum, det Europæiske år forbekæmpelse af fattigdom og social eksklusion har skabt og udstikker overord-nede perspektiver for de næste 10 år med Europa 2020-strategien.1. Baggrund2010 er Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Iløbet af året er der herhjemme blevet sat fokus på bekæmpelse af fattigdom ogsocial udstødelse gennem mangeartede aktiviteter på nationalt, regionalt oglokalt plan.Som led i det danske aktivitetsprogram, der er godkendt af Europa-Kommissionen, er der bl.a. lanceret en national hjemmeside om året, udgiveten informationsfolder om året samt en pjece om debat om indikatorer, holdt enåbningskonference med over 200 deltagere og ydet støtte til 38 konkrete pro-jekter fordelt over hele landet. Regeringen har endvidere benyttet året til atigangsætte et arbejde om udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer.Året vil blive rundet af med en større afslutningskonference, der bl.a. vil givemulighed for at drøfte, hvordan EU’s År for Bekæmpelse af Fattigdom og So-cial Udstødelse kan række ud over 2010.2. Formål og indholdDeklarationen tager udgangspunkt i det momentum, det Europæiske år for be-kæmpelse af fattigdom og social eksklusion har skabt og udstikker overordnedeperspektiver for de næste 10 år med Europa 2020-strategien. Ifølge deklaratio-nen er de væsentligste udfordringer:Fattigdom er et mangesidet fænomen, der fordrer inddragelse af alle re-levante politikområder, instrumenter og aktører på flere niveauer.Aktiv inklusion af folk uden for arbejdsmarkedet er et centralt element,og skal i passende omfang indgå i overvågningen inden for 2020-strategien.Indsatsen overfor børn er af høj prioritet. Udsatte børn og deres famili-er skal støttes. En tidlig indsats er essentiel.Hjemløse og andre udsatte grupper skal ydes særligt opmærksomhed.Sociale og økonomiske politikker hænger sammen, og de sociale kon-sekvenser af den finansielle konsolidering skal tages i betragtning.

a) Kommissionens toårsrapport om sociale tjenesteydelser af generel inte-resse.- Præsentationb) Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social.-Præsentationc) Forslag til Rådskonklusioner om sociale tjenesteydelser af generel inte-resse.- VedtagelseKOM-dokument foreligger ikke.Resuméa) Kommissionens toårsrapport om sociale tjenesteydelser af generel interesseopridser den seneste udvikling med hensyn til sundhedsrelaterede og socialetjenesteydelser i et beskæftigelsesmæssigt og økonomisk perspektiv, forbedringaf kvalitet i social service og anvendelsen af EU-reglerne på sociale tjeneste-ydelser af generel interesse.b) Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service angiver nogleoverordnede rammer for kvalitet i social service.c) De sociale tjenesteydelser opfattes som værende af særlig karakter, fordi dehar til formål at afhjælpe grundlæggende, menneskelige behov. På grund afderes særlige karakter vil man bl.a. identificere problemer vedr. gennemførel-sen af reglerne for sociale tjenesteydelser og opfordre Kommissionen til nær-mere at afklare og vurdere anvendelsen af reglerne herom.

1. Baggrunda) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: ”en toårsrapportom sociale tjenesteydelser af generel interesse”Toårsrapporten om sociale tjenesteydelser af generel interesse er et arbejdsdo-kument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Den vil blive præsenteretaf Kommissionen på Rådsmødet.b) Frivillig Europæisk Kvalitetsramme for Social ServiceDen Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service er udarbejdet i enuformel arbejdsgruppe under Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). Den vilblive præsenteret af SPC på Rådsmødet.c) Sociale Tjenesteydelser af Generel Interesse: Kernen af den europæiskesociale modelFormandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om sociale tjeneste-ydelser med henblik på at bane vejen for større klarhed i relation til bl.a. stats-støttereglerne.

2. Formål og indholda) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: ”en toårsrapportom sociale tjenesteydelser af generel interesse”Rapporten omhandler tre områder inden for sociale tjenesteydelser:1. En orientering om beskæftigelsesmæssige og økonomiske data af be-tydning for sundhedsrelaterede og sociale tjenesteydelser2. Et overblik over initiativer vedrørende kvalitet inden for social service3. Anvendelse af EU-regler på sociale tjenesteydelser af generel interesse(SSGI)Ad 1)Der peges på, at social service udgør en betydelig faktor med hensyn til atskabe job, idet væksten i job 2000-2009 inden for sektoren var betydeligthøjere end i andre sektorer. Social service bidrager til social sammen-hængskraft i samfundet dels ved at skabe vækst i beskæftigelsen og givebedre og bedre aflønnede job, dels ved at bidrage til bekæmpelse af fattig-dom og social udstødelse. SSGI opfattes således som et led i at nå målsæt-ningerne for EU 2020-strategien, hvorfor det er nødvendigt at fremme stra-tegier for vidensdeling m.m. inden for sektoren. Set i lyset af den aktuelleøkonomiske krise og den demografiske udfordring er der opstået behov foret løft i effektivitet og kvalitet i social service, samtidig med at omkostnin-gerne reduceres.Ad 2)Rapporten viser, at der er stor forskel på organiseringen og omfanget af so-cial service i EU-landene, samtidig med at brugernes sociale servicebehovstiger i efterspørgsel og kompleksitet. Kommissionen har i forlængelseheraf set et behov for at opstille kriterier for kvalitet i social service og hartaget initiativ til i en uformel arbejdsgruppe under Udvalget for Social Be-skyttelse (SPC) at udarbejde en frivillig europæisk kvalitetsramme for so-cial service. Desuden beskrives i rapporten forskellige medlemslandes til-tag for at forbedre kvaliteten i social service med henblik på bl.a. at beskyt-te sårbare brugere og bedre stå mål med den øgede efterspørgsel.Ad 3)Ifølge rapporten er en af måderne, hvorpå man kan forbedre kvaliteten ogsamtidig reducere omkostningerne, at hjælpe bl.a. offentlige myndighedermed at anvende EU-reglerne korrekt. Ofte opfattes EU-reglerne af de of-fentlige myndigheder som en forhindring for at skabe kvalitet, men oplys-ning og dialog formodes at kunne skabe større klarhed, fx hvad angår an-vendelsen af statstøtteregler, indre marked-regler og Servicedirektivet. I2007 lancerede Kommissionen en strategi for hjælp til offentlige myndig-heder m.fl. om anvendelsen af reglerne.

c) Sociale Tjenesteydelser af Generel Interesse: Kernen af den europæiskesociale modelForslaget tager udgangspunkt i, at sociale tjenesteydelser af generel interesseadskiller sig fra almindelige tjenesteydelser, fordi det er tjenesteydelser, der hartil formål at afhjælpe grundlæggende menneskelige behov og bidrage til opret-holdelse af fundamentale rettigheder og menneskelig værdighed. Derfor er derbehov for at afklare forholdet mellem sociale tjenesteydelser og reglerne for detindre marked, således at kvaliteten i social service er i overensstemmelse medbrugernes behov.Medlemsstaterne opfordres i rådskonklusionerne til at tilskynde lokale og regi-onale myndigheder til at gøre brug af Kommissionens ”Frequently AskedQuestions”-faciliteter m.m. og til at identificere de problemer, som måtte opståinden for social service i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen.Kommissionen opfordres til at fremme udveksling af bedste praksis mellemmedlemsstaterne, hvad angår kvalitet i social service. Kommissionen opfordresendvidere til nærmere at afklare og vurdere anvendelsen af EU-reglerne påsociale tjenesteydelser.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at identificere europæiskepolitikker og tiltag, der har indvirkning på sociale tjenesteydelser.