Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 95
Offentligt

§ 18-rEdEgØrElsEn 2009

DET KOMMUNALE SAMARBEJDEMED FRIVILLIGE SOCIALEFORENINGEREn kvantitativ analysE afkommunErnEs fordElingaf § 18-midlEr- udarbEjdEt af ankEstyrElsEn

KOLOFONudgivet af socialministeriet,november 2010Redaktion:ankestyrelsen

layout og tryk: silkeborg bogtryk a/soplag: 600isbn nr.: 978-87-7546-179-0 (trykt)isbn nr.: 978-87-7546-180-6 (online)Publikationen kan bestilles hos:socialministerietlovekspeditionenHolmens kanal 221060 københavn kE-post: [email protected]

DET KOMMUNALE SAMARBEJDEMED FRIVILLIGE SOCIALEFORENINGER

INDhOLD1. Sammenfatning2. Støtten til det frivillige Sociale arbejde3. de Støttede frivillige foreninger4. Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige461620

BILAGbilag 1 underSøgelSenS baggrund og metodebilag 2 ubetalt Støtte til frivilligt Socialt arbejdeopdelt på kommuneniveau i 2009bilag 3 udviklingen i Støtte og anvendte tilSkudbilag 4 SpørgeSkema udSendt til kommunerne33353839

Sammenfatning

1.0Sammenfatningkommunerne Støtter de frivillige medmere end bloktilSkuddeti 2009 udbetalte kommunerne 144,7 mio. kr. i støtte til det fri-villige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket var 2,8mio. kr. (2009-priser) mere end i 2008. kommunerne udbetaltei 2009 i gennemsnit 101 pct. af det bloktilskud, de modtog frastaten som støtte til det frivillige sociale arbejde.kommunerne modtog i alt 143,9 mio. kr. i bloktilskud frastaten til det frivillige sociale arbejde. de anvendte dermed0,8 mio. kr. mere, end de modtog i statstilskud.næsten en tredjedel af kommunerne udbetalte mere til detfrivillige sociale arbejde, end de modtog som bloktilskud,hvilket er den højeste andel siden 2002. knap hver fjerdekommune udbetaler mindre end 50 procent af det beløb demodtog i bloktilskud.to ud af fem kommuner, svarende til 41 procent, har overførtuudnyttede § 18-midler fra 2009 til 2010.kommunerne har tilsammen overført 9,2 mio. kr. til 2010.det svarer til at hver af disse i alt 39 kommuner i gennemsnitoverførte 234.631 kr. i uudnyttede § 18-midler til 2010.lidt over halvdelen af kommunerne udbetalte i 2009 økono-misk støtte til aktiviteter efter blandt andet servicelovens §79, som kan involvere frivillig deltagelse, på i alt 40,3 mio. kr.

det svarer til, at de kommuner, der udbetalte denne form forstøtte i gennemsnit betalte 0,8 mio. kr. pr. kommune, udoverden støtte, kommunerne ydede via § 18-midlerne. undersø-gelsen skelner ikke mellem støttede aktiviteter under § 79,der henholdsvis benytter og ikke benytter sig af frivilligtarbejde.derudover har en tredjedel af kommunerne oplyst, at destøtter indsatser eller projekter økonomisk, hvor frivilligtsocialt arbejde indgår som del af aktiviteterne. det er støttetil indsatser eller aktiviteter, der ligger ud over den, der ydesefter servicelovens § 18, og ud over anden økonomisk støtteefter for eksempel servicelovens § 79.det samlede beløb til indsatser eller aktiviteter der ligger udover det, der ydes efter servicelovens § 18, og ud over andenøkonomisk støtte efter for eksempel servicelovens § 79udgjorde 22,7 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til et gennemsnitpr. kommune på 732.751 kr. københavns kommune indgårikke i denne opgørelse. kommunen oplyser imidlertid, at enkvalificeret vurdering er, at støttebeløbet udgør mellem 15og 20 mio. kr. i 2009.syv ud af ti kommuner yder desuden andre former for støtteend kontant støtte. der er typisk tale om hjælp i form afstøtte til lokaler, sekretariatsbistand, konsulentbistand, an-noncering og lignende.

figur 1.1Bloktilskud og udbetalt støtte 2002-2009. Mio. kr. PL 2009.

150

100

020022003200420052007Modtaget statstilskud

2008

2009

Udbetalt § 18-støtte

Sammenfatning

Ældre fortSat den primÆre målgruppeÆldre er målgruppen for indsatsen i lidt under 40 procent afde 4.920 foreninger, kommunerne har støttet. det er en ned-gang i forhold til 2008, hvor de udgjorde næsten halvdelen.sygdomsgrupper er målgruppe for lidt over hver femte støt-tede aktivitet, hvilket svarer til niveauet i 2008. i ca. en tien-dedel af de støttede aktiviteter er målgruppen børn, unge ogfamilier samt handicappede. i forhold til 2008 er der for dissegrupper tale om faldende andele.i gennemsnit modtager den enkelte forening 25.090 kr. istøtte i 2009. det er et lille fald i forhold til 2008 på 1 procentmen en stigning i forhold til 2007 på 21 procent. i 2008 lå støt-ten på 25.451 kr. pr. forening og i 2007 på 19.944 kr.for landet som helhed kan der generelt ikke ses en direktesammenhæng mellem de kommuner, der i 2009 ydede for-holdsvis meget støtte efter § 18, og de kommuner, der benyt-tede reglerne for tildeling af støtte efter anden lovgivning,herunder servicelovens § 79. derimod kan der i 2009 ses entendens til, at de kommuner, der yder en forholdsvis mindredel af statsstilskuddet efter § 18, er kommuner, som i lidthøjere grad tildeler støtte efter anden lovgivning.

syv ud af ti kommuner har i 2009 formuleret målsætningerom strategisk at styrke og udvikle samarbejdet med denfrivillige verden. det er en stigning i forhold til tidligere.i over halvdelen af kommunerne vedrører målsætningerneisær tre indsatsområder. det er 1) inddragelse af de frivilligesociale foreninger i udviklingen af kommunernes overord-nede politikker eller indsatser, 2) udvikling af den organisa-toriske forankring af det sociale arbejde i kommunen og 3)information om de frivillige foreninger blandt kommunensmedarbejdere.

Samarbejdet mellem kommunerneog de frivilligetre ud af fire kommuner havde en eller flere former for for-maliseret samarbejde med de frivillige foreninger. det er enmindre stigning i forhold til 2008, hvor lidt færre kommunerhavde et fast samarbejde med de frivillige.frivilligområdet er præget af flere former for fast samarbej-de med kommunerne og de frivillige foreninger. de formerfor fast samarbejde, som kommunerne fremhæver, er isærdialogmøder, frivilligråd, frivilligcentre og samarbejdsforummellem kommunen og de frivillige.i omkring to tredjedele af kommunerne er de frivillige for-eninger, socialudvalgene og socialforvaltningerne lokale ak-tører i forbindelse med udformningen af frivilligpolitikken.frivilligfora eller paraplyorganisationer samt andre er aktivedeltagere i udformningen af frivilligpolitikken i omkring entredjedel af kommunerne.de frivillige inddrages i mange kommuner direkte i forbindel-se med politikformulering og administration af frivilligområ-det. frivilligcentrene og frivilligrådene fremhæves af mangekommuner, som betydningsfulde samarbejdspartnere.

Sammenfatning

lov om Social Service§ 18.stk. 2.stk. 3.stk. 4.kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om denlokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyg-gende sigte. kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benyttetilbuddene.afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

§ 79.

stk. 2.stk. 3.

Sammenfatning

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

2.0Støtten til det frivilligeSociale arbejdeStøtten til det frivillige Sociale arbejdestaten tildeler hvert år kommunerne tilskud til det frivilligesociale arbejde som bloktilskud. kommunernes opgave erblandt andet at samarbejde med de frivillige sociale forenin-ger, og de skal medvirke til at understøtte og styrke det lokalefrivillige sociale arbejde.der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløbkommunerne skal udbetale. mange kommuner støtter detfrivillige arbejde efter andre regler end servicelovens § 18.det sker blandt andet efter reglerne i servicelovens § 79, derbl.a. kan benyttes til støtte af andre frivillige aktiviteter indenfor det sociale område. ud over disse former for økonomiskstøtte, giver rundt regnet hver tredje kommune støtte til ind-satser eller projekter, hvor det frivillige sociale arbejde indgårsom del af aktiviteterne.

syv ud af ti kommuner yder desuden anden hjælp end direkteøkonomisk støtte for eksempel lokaler, der stilles til rådighedfor foreningerne, sekretariats- og konsulentbistand og lig-nende.

2.1udbetalt § 18-Støtte ogStatStilSkud 2002-2009i 2009 udbetalte kommunerne 144,7 mio. kr. i støtte til detfrivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18. det er 2,8mio. kr. mere i udbetalt støtte til foreningerne end i 2008 ogligeledes mere end i årene 2002 – 2004 samt i 2007,jf. tabel 2.1.københavn og frederiksberg kommuner udbetalte tilsam-men 20,9 mio. kr. i støtte, svarende til lidt over 14 pct. af densamlede udbetalte støtte i 2009. landets øvrige kommuneranvendte tilsammen 123,8 mio. kr., hvilket udgør lidt under 86pct. af støtten til i 2009.

tabel 2.1Udviklingen i udbetalt § 18-støtte og modtaget statstilskud i mio. kr. PL 2009.2002200320042005200720082009

Alle kommuner (ekskl. København og Frederiksberg)Udbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug111,2130,3-19,1100,6130,3-29,798,2130,3-32,1113,1130,3-17,2118,5130,3-11,8118,4130,3-11,9123,8130,3-6,5

København og Frederiksberg kommuneUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug17,213,63,616,413,62,817,313,63,7Alle amterUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug14,19,64,512,89,53,412,89,43,3hele LandetUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug142,5143,9-1,4129,7143,9-14,2128,3143,9-15,6146,3143,92,4137,9143,9-6,0141,9143,9-2,0144,7143,90,812,19,62,5---------21,113,67,519,413,65,821,513,67,920,913,67,3

Note. Tabellen viser udviklingen i bloktilskuddet og den udbetalte støtte fra 2002 til 2009 i faste priser. Støttebeløbet til det frivillige arbejde er PL-reguleret i forhold tiludviklingen i modtaget statstilskud. Grundlaget – de faktiske beløb – der ligger til grund for beregningen kan ses i bilag 3.Opdelingen af kommunerne er videreført fra tidligere redegørelser om det frivillige sociale arbejde for at lette en eventuel sammenligning. Amternes udbetalte støtteog modtagne statstilskud er PL reguleret frem til 2005.I de tilfælde, hvor kommuner ikke har besvaret spørgsmålet, om den årligt udbetalte støtte, er beløbene suppleret med oplysninger fra regnskabssystemet. I 2007, 2008og 2009 er der tale om konto 5.99.003. For året 2005 er der dog for enkelte kommuner anvendt de kommunefordelte beløb fra statstilskuddet.

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

det bloktilskud, som staten udbetalte kommunerne til detlokale frivillige sociale arbejde, var for hele landet på 143,9mio. kr. kommunerne anvendte på landsplan således 0,8 mio.kr. mere i § 18-støtte i 2009, end de modtog i statstilskud. detsvarer til, at kommunerne tilsammen udbetalte 101 procentaf bloktilskuddet. i 2009 udbetalte kommunerne i gennem-snit lidt mere i støtte til det frivillige sociale arbejde end demodtog i tilskud fra staten.siden 2002 er det alene i 2009 og 2005, at kommunerne udbe-talte mere i § 18-støtte, end de modtog over bloktilskuddet.i 2009 udbetalte københavn og frederiksberg kommuner7,3 mio. kr. mere, end de modtog som bloktilskud. i de øvrigekommuner har der stort set været en vækst i udbetaling af§ 18-støtte siden 2004. de samlede udbetalinger i de øvrigekommuner er imidlertid lavere end de beløb, som kommu-nerne har modtaget over bloktilskuddet.i forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev amternesandel af bloktilskuddet til det frivillige sociale arbejde over-ført til fordeling mellem kommunerne. i 2007 modtog kom-munerne dermed yderligere 10 mio. kr. i tilskud.de kommuner, der fortsatte uden sammenlægning, udbetaleri 2009 generelt mere i forhold til det tilskud, de modtager frastaten, end de kommuner, der blev sammenlagt i forbindelsemed reformen. samme tendens kunne ses i 2008 og 2007.i 2009 udbetalte de kommuner, der fortsatte uden sammen-lægning, et samlet beløb, der svarer til 125 procent af bloktil-skuddet. de sammenlagte kommuner udbetalte et beløb, derudgjorde 90 procent af bloktilskuddet. for landet som helhed

udbetalte kommunerne 101 procent af det tilskud, de modtogfra staten i § 18-støtte til foreningerne.

kommunerneS udbetalte Støttenæsten en tredjedel af kommunerne udbetalte mere til detfrivillige sociale arbejde i 2009, end de modtog i bloktilskud,hvilket er den højeste andel siden 2002. godt to ud af trekommuner udbetalte mindre. der ses over tid en stigning iandelen af kommuner, der støtter de frivillige med mere endkommunerne modtager i bloktilskud,jf. tabel 2.2.i 2009 er der forholdsvis stor forskel på, hvor meget denenkelte kommune udbetaler i tilskud til det frivillige socialearbejde pr. indbygger. den samme forskel mellem kommuner-nes udbetalinger var også gældende før 2009 – om end i min-dre omfang. i 2009 varierede § 18-støtten fra 4 kr. pr. indbyg-ger i den kommune, der udbetaler mindst til foreningerne ogop til 64 kr. pr. indbygger i den kommune, der uddelte mest,jf.kort 2.1.kommunerne i region midtjylland støtter de frivillige forenin-ger med det højeste beløb pr. indbygger, nemlig i gennemsnitmed 32 kr. Herefter følger kommunerne i region syddanmark,der støtter med 30 kr. pr. indbygger og region nordjylland ogregion Hovedstaden, der hver støtter med 26 kr. pr. indbygger.den laveste støtte udbetaltes i region sjælland, hvor kom-munerne i gennemsnit anvender 18 kr. pr. indbygger til detfrivillige sociale arbejde.de største kommuner med over 100.000 indbyggere støttedei gennemsnit det frivillige arbejde med 37 kr. pr. indbygger,hvilket er en stigning på 4 kr. i forhold til 2008. i de kommuner,der har mellem 50.000 og 100.000 indbyggere, lå støtten i gen-

tabel 2.2Kommunernes udbetalte § 18-støtte, som andel af statstilskuddet i procent.2002Kommuner i pct. der anvender:Under 25 pct.25 – 49 pct.50 -74 pct.75 – 100 pct.Over 100 pct.I alt718232824100720272423100719242821100621232525100130291624100119332027100221311432100200320042005200720082009

Note: Decimalafrundinger har medført, at procenten ikke summer til 100. For anskuelighedens skyld er der anført 100 som procentsum.

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

kort 1§ 18-støtte til det frivillige socialearbejde i 2009 pr. indbygger.

Støtte pr. indbygger■Under 10 kr■10 - 24 kr.■25 - 39 kr.■Over 40 kr.

nemsnit på 26 kr. pr. indbygger. i de mindste kommuner medunder 50.000 indbyggere anvendte kommunerne i gennem-snit 19 kr. pr. indbygger.de største kommuner betaler dermed i gennemsnit næstendobbelt så meget til frivilligt socialt arbejde pr. indbygger,som de mindste kommuner. både i de mellemstore kommu-ner og i de mindste, er der tale om stort set uændrede støtte-beløb pr. indbygger i forhold til 2008.

39 kommuner i gennemsnit overførte 234.631 kr. i uudnyttede§ 18-midler til 2010.Hvis fokus igen rettes mod de sammenlagte og ikke sammen-lagte kommuner i forbindelse med kommunalreformen, viserdet sig, at hovedparten af de kommuner, der har overført §18-midler fra 2009 til 2010, er kommuner, der er sammenlagt iforbindelse med kommunalreformen. således er godt to ud aftre af de kommuner, som har overført uudnyttede § 18-midlertil 2010, sammenlægningskommuner, mens knap en ud af treer kommuner, der ikke er blevet sammenlagt i forbindelsemed kommunalreformen.Årsagen til, at kommunerne har overført uudnyttede §18-midler til 2009, er for lidt over en tredjedel af kommuner-nes vedkommende manglende ansøgninger, som opfylderkommunernes opstillede kriterier for at modtage støtte. i

uudnyttede § 18-midler39 kommuner, svarende til 41 procent, har overført uudnyt-tede § 18-midler fra 2009 til 2010,jf. tabel 2.3.det beløb, som kommunerne har overført i uudnyttede §18-midler er i alt på 9,2 mio. kr. det svarer til, at hver af disse

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

omkring en femtedel af kommunerne har det desuden væ-ret vurderingen, at kvaliteten i ansøgningen ikke har værettilfredsstillende,jf. tabel 2.4.En del kommuner nævner, at årsagen til, at midlerne ikke erblevet anvendt, skyldes enten, at der var tale om et mindreforbrug i støtteperioden, eller at ansøgerne ikke har været istand til at gennemføre hel - eller delprojekter. i en kommunehar de samme foreninger, som har fået penge bevilliget tilbrug i 2009, fået de ubrugte beløb overført til 2010. der erdesuden et par kommuner, hvor årsagen til de ubrugte midlerer, at foreninger er nedlagt i løbet af året.i nogle kommuner er det praksis at tilbageholde en mindrepulje af § 18-midler til projekter, der startes op efter ansøg-ningsrunden er afsluttet, eller til akutte samt ekstraordinæreinitiativer, hvortil der kan søges løbende. der er også kommu-ner, der afsætter et beløb til en ”buffer” til uforudsete udgif-ter eller til større ændringer i bestående tilbud. de afsattemidler, der ikke anvendes, overføres til følgende år.Hovedparten af de kommuner, der har overført uudnyttede§ 18-midler til 2010 oplyser, at midlerne overføres til støttetil frivilligt socialt arbejde. men der er også kommuner, der

anvender beløbene til mere generelle aktiviteter vedrørendefrivillige.En kommune peger på drift af frivilligcenter, og et par kom-muner nævner opstart af frivilligcentre. der er desudenkommuner, som nævner en bred styrket indsats vedrørendefrivilligt socialt arbejde. derudover er der kommuner, derplanlægger afholdelse af fælles, tværgående arrangementerog dialogmøder samt at finansiere samarbejdsprojekter mel-lem kommunen og de frivillige eller til at afholde frivilligdage.

anden økonomiSk Støtte til frivilligtSocialt arbejde – herunder efter Service-lovenS § 79i 2009 udbetalte lidt over halvdelen af kommunerne økono-misk støtte til aktiviteter efter servicelovens § 79, som kanindeholde støtte til frivillige sociale aktiviteter. denne para-graf anvendes også til aktiviteter, der ikke involverer frivilligekræfter. det er støtte til det frivillige sociale arbejde, der lig-ger udover, hvad kommunerne udbetalte efter servicelovens§ 18. der ses en stigning i andelen af kommuner, der i 2009støtter med anden økonomisk hjælp i forhold til 2007 og 2008,jf. tabel 2.5.

tabel 2.3Har kommunerne overført uudnyttede § 18-midler?2008AntalJa – har overført § 18-midlerNej – har ikke overført § 18-midlerI alt4052922008Procent43571002009Antal3956952009Procent4159100

tabel 2.4Årsagen til kommunen har overført uudnyttede § 18-midler.2008AntalManglende ansøgninger, der opfylder opstillede kriterierKvaliteten i ansøgningerne var ikke tilfredsstillendeAndetI alt22620402008Procent5515501002009Antal18920472009Procent381943100

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Tabellen summer derfor ikke til 100

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

50 kommuner har oplyst, at de i 2009 udbetalte tilskud til detfrivillige sociale arbejde, for eksempel efter servicelovens §79, på i alt 40,3 mio. kr. det svarer til, at de kommuner, derudbetalte denne form for økonomisk støtte i gennemsnitbetalte 0,8 mio. kr. pr. kommune. beløbet er lidt mindre endi 2008, hvor det samlede støttebeløb udgjorde 43,8 mio. kr.,svarende til 1,0 mio. kr. pr. kommune, der ydede denne formfor økonomisk støtte.oplysningerne om 2009 kan på dette punkt imidlertid ikkesammenlignes direkte med oplysninger fra tidligere år, dader i 2009 er medtaget et nyt spørgsmål om den økonomiskestøtte, der ydes efter andre regler end servicelovens § 18 og §79, jf. tabel 2.6. tidligere kunne dette beløb – helt eller delvist– indgå som en del af besvarelsen om de støttebeløb, somblev medregnet efter blandt andet servicelovens § 79.de støttebeløb, kommunerne udbetalte efter eksempelvisservicelovens § 79 i perioden fra 2003 til 2007, udgjordemellem 12 mio. kr. og 14 mio. kr. årligt. derudover blev kom-munerne bedt om at oplyse om eventuel anden økonomiskstøtte til andre frivillige aktiviteter. denne anden økonomi-ske støtte udgjorde i 2007 i alt 5,4 mio. kr.

økonomiSk tilSkud til indSatSer eller pro-jekter, hvor frivilligt Socialt arbejde ind-går Som del af aktiviteterne for målgrup-perne for indSatSenen tredjedel af kommunerne har oplyst, at de støtter indsatsereller projekter økonomisk, hvor frivilligt socialt arbejde indgår somdel af aktiviteterne for målgrupperne for indsatsen. det er støttetil indsatser eller aktiviteter, der ligger udover den, der ydes efterservicelovens § 18 og udover anden økonomisk støtte, der ydes efterfor eksempel servicelovens § 79.det samlede beløb til sådanne aktiviteter udover § 18 og § 79 udgjor-de 22,7 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til et gennemsnit pr. kommunepå 732.751 kr.,jf. tabel 2.6.

københavns kommune indgår ikke i opgørelsen i tabel 2.6.kommunen oplyser imidlertid, at det ikke er muligt at opgøredet præcise beløb, men at en kvalificeret vurdering er, at støt-tebeløbet ligger på mellem 15 og 20 mio. kr. i 2009.det samlede støttebeløb i 2009 ville inklusiv støtten i kø-benhavn på den baggrund være rundt regnet 40 mio. kr. oggennemsnitligt udgøre omkring 1,3 mio. kr. pr. kommune i dekommuner, der har oplyst, at de udbetaler denne form forøkonomisk støtte.

tabel 2.5Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde udover den støtte, der ydes efter servicelovens § 18, f.eks. støtte efter servicelovens § 79.2002ProcentJaNejI alt57431002003Procent54461002004Procent55451002005Procent53471002007Procent35651002008Procent48521002009Procent53471002009Antal504595

Note. Støtte efter servicelovens § 79 omfatter også støtte til aktiviteter, som ikke er målrettet frivilligt socialt arbejde.

tabel 2.6Har kommunen støttet indsatser eller aktiviteter økonomisk, hvor frivilligt socialt arbejde indgår som en væsentlig del afaktiviteterne?2009AntalJaNejI alt3162932009Procent33671002009Samlet beløb22.715.276…22.715.2762009Gns. pr. kommune732.751…732.751

Note. Tabellen omhandler økonomiske tilskud udover den støtte, der er oplyst om i tabel 2.1 om støtte efter servicelovens § 18og i tabel 2.5 om anden økonomisk støtte f.eks. efter servicelovens § 79. Opgørelsen er ekskl. Københavns kommune.

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

de støttede indsatser og aktiviteter, hvor frivilligt socialtarbejde indgår som et væsentlig element, dækker et bredtområde. der er dog nogle indsatsområder, der er fælles for enrække kommuner. det kan være økonomisk støtte til:

Endelig er der kommuner, der peger på støtte til kvinde- ogkrisecentre, ssP i børn og unge afdeling, bygningsvedligehol-delse samt udgifter til lokaler, løn, konsulentbistand, tilskudtil lokale pensionistforeninger og lignende.samlet set kan der ikke ses en direkte sammenhæng mellemde kommuner, der i 2009 ydede forholdsvis meget støtte efter§ 18 og de kommuner, der benyttede reglerne for tildelingaf støtte efter anden lovgivning, herunder servicelovens §79. derimod kan der ses en tendens til, at de kommuner, deryder en forholdsvis mindre del af statsstilskuddet efter § 18,er kommuner, som i højre grad tildeler støtte efter andenlovgivning.i bilag 2 findes en kommunefordelt oversigt over udbetalin-gen af § 18-støtte og over de kommuner, der har oplyst omøkonomiske støttebeløb efter blandt andet servicelovens§ 79 samt økonomisk støtte, der ligger udover den, kommu-nerne yder efter servicelovens § 18 og § 79.

Sociale caféer og vÆreSteder:•••Husleje og øvrig drift af foreningshuse.oprettelse og drift af caféer for socialt udsatte.tilskud til væresteder for blandt andet ældre.

SundhedS- og omSorgSprojekter:•sundhed i bevægelse, projekt for borgere med kræft,tilbud om motion og efterfølgende caféfunktion medfrivillige fra kræftens bekæmpelse.redskaber til folkesundhedslegeplads.motionsinstruktøruddannelse for frivillige.frivillige aflaster pårørende, som har hjemmeboendedemente. Projekter vedrørende demente og deres pårø-rende.tilskud til paraplyorganisation for patientforeninger.aktivitetstilbud for ældre borgere.seniormesse.

•••

lokaler, SekretariatSbiStand og anden ikkeøkonomiSk hjÆlplidt flere end tre ud af fire kommuner ydede andre former forstøtte end økonomisk støtte. det kan være hjælp til lokaler,sekretariatsbistand, konsulentbistand, annoncering ellerlignende. andelen af kommuner, der yder andre former forstøtte end kontant støtte, har været stigende siden 2002 og eri 2009 den højeste siden 2002,jf. tabel 2.7.ud af de kommuner, der i 2009 ydede andre former for hjælpend økonomisk støtte, har næsten tre ud af fire kommuneroplyst, at de støtter de frivillige foreninger med lokaler, somkommunerne stiller til rådighed, betaler huslejen og lig-nende.En tredjedel af kommunerne støtter med konsulentbistandog næsten en tredjedel med sekretariatsbistand. Endelighjælper en fjerdedel af kommunerne med annoncering,jf.tabel 2.8.

bydelSprojekter og boligSociale indSatSer:••••boligsocial indsats.aktiviteter inden for de boligsociale helhedsplaner.beboerrådgiverordning, som er et led i bydelsprojekt.værested for flygtninge-/indvandrerkvinder. støtte tildiverse sociale aktiviteter, såsom fællesspisning, kortspil,billard, madlavning, gymnastik med mere.sundhed og trivsel i boligområderne i tæt samarbejdemed landsbyggefonden og en boligorganisation.Projekt i socialt boligområde, som er støttet via kultur ogfritid samt dgi, men hvor en stor del af indsatsen drejersig om frivilligt socialt arbejde.

••

tabel 2.7Har kommunen ydet andre former for støtte end kontant støtte?2002ProcentJaNejI alt57431002003Procent54461002004Procent55451002005Procent53471002007Procent70301002008Procent75251002009Procent77231002009Antal722193

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

der er tale om en stigning i andelen af kommuner, som yderlokale- og sekretariatshjælp i forhold til 2008, men et mindrefald i forhold til 2007.samtidig ses et mindre fald i andelen af kommuner, deryder sekretariatsbistand og støtte til annoncering, men enstigning i den andel den tilbyder konsulentbistand og andenstøtte i forhold til 2008.under kategorien ”andet” har 19 procent af kommunerne op-lyst, at de har ydet andre former for ”ikke økonomisk” støtte.der er tale om hjælp og støtte til samme type af aktiviteter ogindsatser, som kommunerne støttede med i de foregående år.det vil sige, at flere kommuner under ”andet” også nævner,at de tilbyder foreningerne rådgivning og vejledning samtkonsulentbistand og i mindre omfang sekretariatsbistand.En del kommuner yder støtte i forbindelse med informationog synliggørelse af foreningernes arbejde, web-information,trykning, udformning af artikler og lignende.der er desuden kommuner, der koordinerer netværk for frivil-ligt socialt arbejde og yder konsulentbistand til foreningsnet-værk, fondssøgning samt anden projektbistand.flere kommuner oplyser, at de finansierer medarbejdere, derer ansat til at styrke det frivillige sociale arbejde. det kanvære medarbejdere, der er beskæftigede i fleksjob eller somer ansat i forbindelse med servicelovens § 79.

En del kommuner støtter det lokale frivillige arbejde gennemafholdelse af kurser, temadage og dialogmøder om det frivil-lige sociale arbejde.

årSvÆrk til frivilligt Socialt arbejdekommunerne anvendte i 2009 på landsplan 43 årsværk til detfrivillige sociale arbejde.det er et fald på 3 helårspersoner i forhold til 2008, hvor antal-let udgjorde 46 årsværk.kommunerne i regionerne Hovedstaden, midtjylland og syd-danmark anvender gennemsnitligt et højere antal årsværk tildet frivillige sociale arbejde end kommunerne i de to øvrigeregioner, nemlig 35 årsværk mod tilsammen 8 årsværk i de toøvrige regioner.det gennemsnitlige antal årsværk pr. kommune lå i 2009 på0,44, hvilket er et lavere niveau end i 2007 og 2008,jf. tabel 2.9.

tabel 2.8Andre former for støtte end kontant støtte2002ProcentLokalerSekretærbistandStøtte til annonceringKonsulentbistandAndet4629--142003Procent4625--152004Procent4626--162005Procent4726--182007Procent85334048282008Procent70302433172009Procent75292341192009Antal7027213818

Note. Spørgsmålene om, hvorvidt kommunen giver støtte i form af konsulentbistand og annoncering, indgik ikke på spørgeskemaerne fra 2005 og tidligere. Konsulent-bistand og annoncering var former for støtte, som flere kommuner tidligere redegjorde for under svarkategorien ”Andet”. Bygger på svar fra 93 kommuner.

tabel 2.9Gennemsnitligt antal helårspersoner/årsværk pr. kommune2003Gns. antal årsværk pr. kommune0,2520040,2520050,2020070,4520080,4620090,44

Note. Opgørelsen af de samlede årsværk er forbundet med en vis usikkerhed, da nogle kommuner har oplyst, at opgørelsen berorpå skøn, da det helt præcise årsværk ikke kendes. 2009 bygger på svar fra 95 kommuner.

Støtten til det frivillige Sociale arbejde

de Støttede frivillige foreninger

1616

Sammenfatningde Støttede frivillige foreninger

3.0de Støttede frivilligeforeningerkommunerne har i 2009 oplyst om 5.116 frivillige sociale ak-tiviteter, der har modtaget økonomisk støtte efter servicelo-vens § 18. det er en stigning i antallet af bevillinger i forholdtil tidligere år.

målgrupper for aktiviteterneÆldre er målgruppen for indsatsen i lidt under 40 procent afde 4.920 foreninger, som kommunerne har belyst med hen-syn til målgrupper og støttebeløb i 2009. sygdomsgrupper ermålgruppe for lidt over hver femte støttede aktivitet. i lidtfærre, nemlig cirka 11 procent af de støttede aktiviteter, ermålgruppen børn, unge og familier,jf. tabel 3.1.det er de færreste aktiviteter, der retter sig mod mindregrupper som for eksempel handicappede, kvinder ellermænd i krise, misbrugere eller tidligere misbrugere, hjem-løse, sindslidende, flygtninge/indvandrere, ofre for vold ellerseksuelle overgreb samt pårørende til de nævnte grupper.disse grupper udgør hver mindre end ti procent af de støt-

tede foreninger. omvendt er det samlede støttebeløb tilgruppen af misbrugere eller tidligere misbrugere højt, set iforhold til andelen af aktiviteter målrettet denne gruppe.det samlede støttebeløb til frivillige aktiviteter udgjorde123.442.000 kr. de største beløb er udbetalt til aktiviteter,hvor målgruppen er ældre, misbrugere og tidligere misbru-gere, samt ”andre”. mindre grupper som ensomme, ofre forvold eller seksuelle overgreb og pårørende modtog hver isærstøtte, der svarer til en procent af det samlede støttebeløb.de aktiviteter, som kommunerne har beskrevet under ka-tegorien ”andre ”, dækker mange forskellige aktiviteter ogretter sig mod forskellige målgrupper.Enkelte kommuner nævner, at de arbejder med andre eller fle-re målgrupper end dem, der er angivet på spørgeskemaerne.det er målgrupper eller svarkategorier for ”generelle socialeorganisationer”, ”frivilligformidlinger” og ”selvhjælpsgrupper”samt ”væresteder”. det er også nogle af de aktiviteter, somflere kommuner har oplyst om under ”andre” aktiviteter.derudover nævnes projekter inden for menighedspleje oggenbrugsforretninger med humanitære formål. der er des-

tabel 3.1Målgrupper for det kommunalt støttede frivillige arbejde.2009Antal2009Procent2009Samletstøttebeløbi 1.000 kr.25.65312.6022.4995.56520.3942.27110.3779.1767.8041.3861.4201.32622.969123.4422009Støttebeløbi procent

ÆldreBørn, unge og familierKvinder eller mænd i krisehandicappedeMisbrugere eller tidligere misbrugerehjemløseSindslidendeSygdomsgrupperFlygtninge / indvandrereEnsommeOfre for vold eller seksuelle overgrebPårørende til ovennævnte grupperAndreI alt

1.90855190376159182067342329344964134.920

3911283041552128100

21102517287611119100

de Støttede frivillige foreninger

uden en del kommuner, der støtter aktiviteter, hvor sport,motion og krop og sundhed indgår som væsentlige elementer.kommunernes oplysninger giver generelt et billede af enbred og mangfoldig frivillig indsats, der retter sig modmange forskellige målgrupper.

misbrugere, modtog i gennemsnit mest i støtte i 2009. dengennemsnitlige støtte pr. projekt blev for disse mere end for-doblet i forhold til 2008. mange af de foreninger, hvor aktivi-teterne primært retter sig mod en relativt snæver målgruppefor det frivillige arbejde, modtager generelt mere i støtteend gennemsnittet.det gælder især misbrugere og tidligere misbrugere samthjemløse. men også foreninger, der retter sig mod sindsli-dende, kategorien ”andre” samt kvinder og mænd i krise,modtager større tilskud end gennemsnittet. dette gælderi lidt mindre omfang flygtninge/indvandrere og ofre forseksuelle overgreb.omvendt er den støtte, der tildeles de enkelte aktiviteter for

den gennemSnitlige økonomiSke Støtte tilfrivillige aktiviteteri gennemsnit modtager den enkelte forening 25.090 kr. istøtte i 2009. det er et fald i forhold til 2008 på 1 procentmen en stigning i forhold til 2007 på 21 procent. i 2008 lå denøkonomiske støtte i gennemsnit på 25.451 kr. pr. forening ogi 2007 på 19.944 kr. ,jf. figur 3.1.aktiviteter, der retter sig mod misbrugere og tidligere

figur 3.1Den gennemsnitlige støtte til frivillige aktiviteter fordelt efter målgrupper 2007 til 2009.

Misbrugere eller tidligere misbrugerehjemløseAndreSindslidendeFlygtninge/IndvandrereOfre for vold eller seksuelle overgrebKvinder eller mænd i kriseBørn, unge og familierEnsommehandicappedePårørende til ovenfor nævnte grupperÆldreSygdomsgrupper

02007

202008

402009

100

120

1401000-kr.

Note: De stiplede linjer angiver det gennemsnitlige støttebeløb pr. projekt på landsplan. Det udgjorde i 2009 25.090 kr. pr. projekt, i 2008 25.451 kr. og 19.944 kr. i 2007.

Sammenfatning

ældre, børn, unge og familier samt handicappede og syg-domsgrupper i gennemsnit mindre end støtten til de øvrigefrivillige aktiviteter. de aktiviteter, som modtog de lavestegennemsnitlige beløb i 2009, var projekter for pårørende,ældre og for sygdomsgrupper.

har projekterne tidligere modtagetStøtte efter § 18?fire ud af fem af de foreninger, der modtog støtte i 2009, hartidligere modtaget økonomisk støtte fra kommunen. densamme fordeling kunne ses i 2008. i 2008 og 2009 er der enstørre andel af foreningerne, der også tidligere har modtagetstøtte, end i årene før,jf. tabel 3.2.

tabel 3.2Andel af foreninger, der tidligere har modtaget § 18-midler2005Procenthar tidligere modtaget § 18-midlerhar ikke tidligere modtaget § 18-midlerI alt78221002007Procent73271002008Procent80201002009Procent8020100

Note: 2009-tallene bygger på svar fra 93 kommuner.

Sammenfatning

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

2020

SammenfatningSamarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

4.1.formaliSeret Samarbejdetre ud af fire kommuner havde i 2009 en eller flere former forformaliseret samarbejde med de frivillige foreninger. det er enbeskeden stigning i forhold til 2008, hvor lidt færre kommunerhavde et fast samarbejde med de frivillige,jf. tabel 4.1.frivilligområdet er præget af flere former for fast samarbejdemellem kommunerne og de frivillige foreninger. de former forfast samarbejde, som kommunerne fremhæver, er især dialog-møder, frivilligråd, frivilligcentre og samarbejdsforum mellemkommunen og de frivillige.43 procent af kommunerne oplyser, at de i 2009 har afholdt dia-logmøder. det er en mindre andel end i 2008, hvor 48 procentaf kommunerne oplyste, at de havde dialogmøder. 33 procentaf kommunerne har et frivilligråd, hvilket svarer til niveauet i2008. 32 procent af kommunerne oplyste, at de har etableretfrivilligcentre, hvilket er et fald i forhold til 2008, hvor 37 pro-cent svarede bekræftende. faldet i antallet af kommuner medfrivilligcentre kan skyldes/det lavere antal kommuner, der haroplyst at de har et frivilligcenter i 2009 end 2008, kan skyldes, atnogle kommuner har opfattet spørgsmålet som om, det alenedrejede sig om kommuner, der har etableret et frivilligcenter ogikke omfatter dem, der allerede har et.30 procent har etableret et samarbejdsforum med deltagelse afkommunen og frivillige. det svarer til andelen i 2008,jf. figur 4.1.under ”andre former for samarbejde” beskriver kommunerneforskellige samarbejdsrelationer. svarene viser, at frivil-ligpolitikken i praksis ofte udformes af flere lokale aktører.samarbejdet kan ske med deltagelse af forskellige grene afforvaltningen, diverse udvalg samt en bred vifte af foreningerog borgere.

En kommune har for eksempel samarbejde gennem ”sundby”-indsatsen og med Ældreråd, landsbyråd, Pensionisterneskontaktudvalg, patient- og handicapforeninger. En anden harsamarbejdsaftaler med 3 foreninger, heriblandt frivilligcen-tret. i en tredje kommune er der et koordineringsudvalg med5 repræsentanter fra frivillige foreninger og 3 kommunalerepræsentanter.flere kommuner har samarbejdsaftaler med eksempelvis frivil-ligcentre, dansk flygtningehjælp, ældreforeninger og forskel-lige andre lokale foreninger.samarbejde gennem hjælp og støtte er fælles for mange kom-muner. det kan for eksempel være ad hoc bistand for at styrkesamarbejde på tværs. der kan også være tale om konsulenterog sekretærer, som kommunen stiller til rådighed, råd og vej-ledning samt om støtte fra frivilligkoordinatorer.En del kommuner afholder tilbagevendende tema- og dialog-møder, hvor der blandt andet deltager frivillige foreninger. iandre kommuner er der nedsat netværksgrupper og arbejds-grupper med henblik på blandt andet udformning af en (ny)frivilligpolitik. nogle kommuner oplyser, at de uddeler prisertil frivillige og ildsjæle, eller at de årligt afholder frivilligkonfe-rence, frivilligdage, frivilligfest eller tilsvarende.i flere kommuner mødes medarbejdere fast med repræsen-tanter fra frivilligcentret, hvor parterne orienterer hinandenom problemer og muligheder. der er desuden kommuner, hvorder er ”Erfagrupper” med medlemmer fra flere af kommunensforvaltninger, frivilligcentre, kontaktsteder, væresteder og an-dre. Et par kommuner oplyser, at de laver opsøgende arbejde iforeningerne.

tabel 4.1Andel af kommuner med driftsoverenskomst, et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med de frivillige foreninger2002ProcentJaNejI alt50501002004Procent45551002005Procent45551002007Procent69311002008Procent74261002009Procent75251002009Antal702393

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

figur 4.1Hvilke former for fast samarbejde er der tale om?

DialogmøderFrivilligrådFrivilligcentreAndre former for samarbejdeSamarbejdsforum med kommunen og frivilligeDriftsoverenskomst med kommunen og frivililgePartnerskabsaftaler

4333323132323030281514901020304018

Procent af kommuner200720082009

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. I afsnit 4.2. om frivilligcentre frem-går, at der er 46 kommuner med frivilligcentre i 2009.

tabel 4.2Typer af samarbejde med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde.2004ProcentNetværk mellem kontaktpersoner for frivillige i kommunenFælles pulje til projekter, der går over kommunegrænserFælles mødeaktiviteter med frivilligeAndre former for samarbejde67662005Procent79542007Procent2410122008Procent317332009Procent3010282009Antal28927

Note: Samarbejdet kunne i 2004 og 2005 også omfatte samarbejde med amtskommuner. 2009 bygger på svar fra 94 kommuner.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

fælles for en række kommuner er, at frivilligkoordinatorenbliver fremhævet som en central spiller i samarbejdet omdet frivillige sociale arbejde både med andre grene af forvalt-ningen, de lokale foreninger og i nogle tilfælde også i samar-bejde med andre kommuner.

under andre former for samarbejde oplyser nogle kommu-ner blandt andet, at de i fællesskab med andre kommunerhar etableret en fælleskommunal pulje vedrørende frivilligtsocialt arbejde, der ligger ud over § 18-puljen. kommunernebidrager hver med 1 kr. pr. indbygger.der er desuden kommuner, der, sammen med Center for fri-villigt socialt arbejde, deltager i et netværk, som dækker helesjælland. flere kommuner nævner, at frivilligkonsulenternedeltager i netværk og fællesmøder med konsulenter i andrekommuner.derudover peger nogle kommuner på, at de støtter foreninger,der arbejder på tværs af kommunegrænser. det kan være forenin-ger som for eksempel børns vilkår og kræftens bekæmpelse.

Samarbejde med andre kommunergodt en tredjedel af kommunerne samarbejdede med andrekommuner om det frivillige sociale arbejde i 2009, det vil sige35 procent af kommunerne. tilsvarende var det i 2008 34 pro-cent af kommunerne, som tilkendegav, at de samarbejdedemed andre kommuner om det frivillige sociale arbejde.ud af de 35 procent af kommunerne som har oplyst, at de harsamarbejde med andre kommuner, har 30 procent, hvilketsvarer til 28 kommuner angivet, at samarbejdet i 2009 fore-gik, ligesom i 2007 og 2008, først og fremmest via netværkmellem kontaktpersoner for frivillige i kommunen.fælles mødeaktiviteter og andre former for samarbejde blevstort set ikke benyttet som samarbejdsform i forbindelsemed det frivillige sociale arbejde. kun to kommuner deltog idenne form for samarbejde,jf. tabel 4.2.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

4.2initiativer Sat i vÆrk påfrivilligområdetSkriftlig frivilligpolitikover to ud af tre kommuner har i 2009 vedtaget en skriftligfrivilligpolitik. siden 2002 har en stigende andel af kommu-ner formuleret en skriftlig politik for frivilligområdet. derses i 2009 imidlertid et fald i andelen af kommuner, der haroplyst, at de har en skriftlig frivilligpolitik i forhold til 2008.andelen i 2009 svarer omtrent til andelen i 2007.det lavere antal kommuner, der har oplyst om en skriftlig fri-villigpolitik i 2009 end 2008, kan skyldes, at nogle kommunerhar opfattet spørgsmålet, som om det alene drejede sig omen skriftlig politik, der er iværksat i 2009 og således ikke omfrivilligpolitikker, der er formuleret og vedtaget tidligere.

ken. frivillighedsfora eller paraplyorganisationer samt andreer aktive deltagere i udformningen af frivilligpolitikken iomkring en tredjedel af kommunerne,jf. figur 4.2.kommunernes uddybende oplysninger viser, at frivilligpoli-tikken ofte udformes i en proces mellem politikere, forvalt-ning og frivillige.i mange kommuner bidrager flere forskellige grene af forvalt-ningen til udformningen af frivilligpolitikken. det kan skemed bidrag, der har udgangspunkt i de pågældende fagområ-der, nedsatte samarbejdsforum eller gennem høringsrunder,via råd og nævn, arbejdsgrupper, møder og lignende.de dele af de lokale forvaltninger, der bidrager til frivilligpo-litikken repræsenterer et bredt felt. men i hovedparten afkommunerne er social- og sundhedsforvaltningerne de heltcentrale aktører i forbindelse med udformningen af frivillig-politikken.sidste års redegørelse om det frivillige sociale arbejde viste,at de frivillige i højere grad inddrages direkte i forbindelse

indflydelSe på frivilligpolitikkeni omkring to tredjedele af kommunerne er de frivillige for-eninger, socialudvalgene og socialforvaltningerne lokaleaktører i forbindelse med udformningen af frivilligpolitik-

figur 4.2Hvem har haft indflydelse på frivilligpolitikken?

Socialudvalget

534656

Socialforvaltningen

464648

Andre

3714263433

Frivilligt forum /paraplyorganisationAndre forvaltninger

71922

02006

102007

302008

402009

Procent af kommuner

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Figuren bygger i 2009 på svar fra 95 kommuner.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

med politikformulering og administration af frivilligom-rådet. den samme tendens kan ses i 2009. i kommunernesbemærkninger nævnes frivilligcentrene desuden stadigoftere som vigtige aktører. også frivilligrådene fremhævessom betydningsfulde samarbejdspartnere.det frivillige sociale arbejde hører i mange kommuner admi-nistrativt under social- eller sundhedsforvaltningen. men an-dre dele af den kommunale forvaltning har gennem forskel-lige former for samarbejde ofte indflydelse på udformningenaf politikken. samarbejdet om udarbejdelse af frivilligpolitik-ken kan blandt andet ske via medvirken af forskellige råd ogfagudvalg, som for eksempel integrationsudvalg, sundheds-og omsorgsudvalg, ældre- og handicapudvalg.flere kommuner nævner, at de frivillige sociale foreningerblandt andet via frivilligrådene og repræsentanter fra frivil-ligcentrene har haft væsentlig og i nogle tilfælde afgørendeindflydelse på udformningen af frivilligpolitikken.derudover er det en almindelig benyttet praksis at sendeudkast til frivilligpolitik i høring hos foreningerne og lokaleborgere. mange kommuner holder, som led i dialogen og

samarbejdet om den frivillige indsats, borger- og hørings-møder, dialogmøder og nedsætter arbejdsgrupper medrepræsentanter fra kommunen og de frivillige. de inputs ogforslag, der er kommet frem, bliver i mange tilfælde indarbej-det i den kommunale frivilligpolitik.

frivilligrådi 2009 var der etableret et frivilligråd i 39 kommuner. det eren vækst på 9 kommuner i forhold til 2008, hvor 30 kommu-ner oplyste, at de havde et frivilligråd.der er en mindre forskel på hvor mange kommuner, der harnedsat et frivilligråd i forskellige områder af landet.i region syddanmark er der flest kommuner, der har ned-sat et frivilligråd. Her har 13 af kommunerne et frivilligråd.dernæst følger regionerne midtjylland og nordjylland, hvorder er henholdsvis 9 kommuner og 7 kommuner med etfrivilligråd. i region Hovedstaden og region sjælland er der ibegge regioner 5 kommuner med et frivilligråd.sammensætningen af frivilligrådene viser, at de frivilligeforeninger er de hyppigste repræsentanter i rådene, herefterfølger kommunale repræsentanter og kommunale råd/udvalg.

figur 4.3Hvilke aktører indgår i frivilligrådeneAntal

4035302520151050

18114FrivilligeforeningerKommunalrepræsentanterKommunaleråd/udvalgAndre3Private aktørerAntal kommuner

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

i 38 ud af de 39 råd indgik således frivillige foreninger, mensder i 18 indgik kommunale repræsentanter og i 11 kommuna-le råd/udvalg. Private aktører og andre er kun repræsentereti få frivilligråd,jf. figur 4.3.de frivillige foreninger er i 2009 repræsenteret i en størreandel af frivilligrådene end tidligere. i 2009 er de frivilligeforeninger deltagere i stort set samtlige frivilligråd, hvori-mod de i 2008 deltog i to ud af tre råd. andelen af kommu-nale repræsentanter og private aktører er stort set uændret iforhold til 2008.

i region syddanmark har 13 kommuner etableret et ellerflere frivilligcentre. Herefter følger regionerne Hovedstadenog midtjylland, hvor der i begge regioner er 12 kommunermed frivilligcentre. i region sjælland og nordjylland har 9kommuner oplyst, at de har et eller flere frivilligcentre.

frivilligcentretS betydning for kommunenSindSatS for det frivillige Sociale arbejdetre ud af fire af de kommuner, som har etableret et eller flerefrivilligcentre, oplyser at centret har stor betydning for kom-munens indsats for det frivillige sociale arbejde og næstenen femtedel oplyser, at frivilligcentret har nogen betydning.7 procent hvilket svarer til 3 af kommunerne har svaret ”vedikke”,jf. figur 4.4.i bemærkningerne til spørgsmålet har kommunerne genereltbeskrevet frivilligcentrenes betydning for det frivillige so-ciale arbejde i meget positive vendinger. det gælder frivillig-centrenes funktion som samlingssted for foreningerne, sombindeled mellem de frivillige foreninger og kommunerne ogsom sted for inspiration, idé - og erfaringsudveksling samtkoordinering af frivilligindsatsen.

frivilligcentre46 kommuner oplyser, at de i 2009 havde et eller flere frivillig-centre. det er en stigning på 14 kommuner i forhold til 2008.antallet af kommuner med et eller flere frivilligcentre adskil-ler sig fra opgørelsen over antallet af kommuner, der haretableret et fast samarbejde med de frivillige foreninger viafrivilligcentrene i afsnit 4.1. i afsnit 4.1 er vægten lagt på detformaliserede og faste samarbejde.der er forholdsvis stor forskel på, hvor mange frivilligcentre,der er etableret i de forskellige dele af landet.

figur 4.4Hvilken betydning har frivilligcentret for kommunens indsats for det frivillige sociale arbejde?Antal

4035302520151050Stor betydningNogen betydningVed ikkeAntal kommunerNote. 45 ud af 46 kommuner, som har et frivilligcenter, har oplyst om centrets betydning.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

kommunernes synspunkter og vurderinger kan illustreresgennem følgende citater fra fire kommuner:”De Frivilliges Hus er dels samlingssted for en række forenin-ger og grupper, og dels er det knudepunktet for viden om ogarbejde med det frivillige sociale område. Frivillighedskoor-dinatoren sidder fysisk i De Frivilliges Hus, og det er hertil atbåde foreninger, borgere og kommunalt ansatte fra forskelli-ge afdelinger og institutioner henvender sig. Det, at der er ensamlet indgang til kommunen og til foreninger, er afgørendefor overskueligheden.””Frivilligcentret er den fælles portal for borgerne og forenin-gerne til det frivillige område sammen med kommunensbrobygger/kontaktperson, som er den entydige indgang tilkommunen. Frivilligcenteret koordinerer den frivillige ver-den, igangsætter nye initiativer (selvhjælp, sundhedsfremmemv.) og supplerer kommunens indsats på en lang rækkeområder og når længere ud til borgerne, end kommunensaktiviteter altid kan nå.“”Frivilligcentret genererer nye netværker på tværs af forenin-gerne og giver dem støtte, kurser, hjælp, kompetenceløft tilforeninger og borgere der henvender sig. Frivilligcenteretstår desuden for, frivilligformidling, udgiver nyhedsbrev,laver foreningsvejviser i samarbejde med kommunen mv.””Frivilligcentrene er en betydelig facilitator for den frivilligesociale indsats. De fungerer som et samlingspunkt for bådeforeningerne, der står bag den frivillige sociale indsats og formodtagerne af indsatsen. Det skaber værdifulde synergief-fekter på tværs af foreninger og personerne.“”Frivilligcentrene skaber socialt samvær og facilitererdermed social omsorg og forbindelser mellem mennesker.Konkret stiller centrene lokaler, kopimaskine, computer ogdiverse materialer til rådighed. Samtidig tilbyder de ansatteen form for konsulentbistand, der er med til at kvalificere detfrivillige sociale arbejde.“”Frivilligcentrene er endvidere et godt bindeled mellemkommunen og det frivillige sociale område, der er centraltfor kontakten til og samarbejdet med de frivillige foreninger.Frivilligcentrene styrker dermed indsatserne på området.”En kommune peger modsat på lokaleudfordringer:”Betydningen er endnu uklar og meget forskellig - afhængigaf tradition og samarbejdsform i hver af de […] sammen-bragte kommuner. Centret har fire afdelinger - nogle steder

bruges frivilligcentret af de frivillige som støtte og samlings-sted, mens de frivillige andre steder opfatter stedet som enkonkurrent til de samme § 18-puljemidler og ikke kan se, atde kan have gavn af centret.“ligeledes skal der i kommunen arbejdes med samarbejdsfor-men og afgrænsning af opgaver mellem frivilligcenter og dekommunale frivilligkonsulenter (hvem gør hvad - og hvad ermest hensigtsmæssigt?)

Social vejviSerde sociale vejvisere er et vigtigt redskab til lokalt at informereborgere, foreninger mv. om arbejdet og mulighedernei de frivillige foreninger. lidt over halvdelen af de i alt 81kommuner, der har besvaret spørgsmålet, oplyser, at de har ensocial vejviser i 2009. der er tale om 42 kommuner, svarende til52 procent af svarkommunerne.den andel af kommunerne, der har en social vejviser, svarernogenlunde til andelen året før. Her oplyste 49 procent afkommunerne, at de havde en social vejviser over lokale frivil-lige foreninger, der er opdateret i enten 2008 eller 2009. an-delen af kommuner, der anvendte en social vejviser i 2008 vardog muligvis højere, idet kommunerne i praksis kunne anven-de en social vejviser, som ikke var opdateret i 2008 eller 2009.

internt netvÆrk med fokuS på frivilligtSocialt arbejde blandt kommunenS anSatteEn ud af fem kommuner har et internt netværk blandt kom-munens ansatte, hvor fokus er rettet mod det frivilligesociale arbejde. det drejer sig om 17 ud af de 81 kommuner,der har svaret på spørgsmålet, hvilket svarer til 21 procent.

dokumentation og information om det fri-villige arbejdeEn stigende andel af kommunerne indsamler systematiskinformation om, hvilke aktiviteter, der gennemføres for §18-midlerne, og om midlerne anvendes i overensstemmelsemed formålet med ansøgningerne.i 2009 indsamlede tre ud af fire kommuner, systematiskinformation om, at de aktiviteter, der gennemføres for §18-midlerne, er i overensstemmelse med bevillingen. det eren stigning i forhold til året før og en væsentlig større andelaf kommunerne end i 2007.to ud af tre kommuner indsamlede i 2009 systematisk infor-mation om de aktiviteter, der rent faktisk blev gennemførtfor den bevilligede støtte. det er ligeledes en stigning iforhold til 2008 og næsten en fordobling i forhold til 2007,jf.tabel 4.3.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

tabel 4.3Hvordan indsamler kommunen information?2007Antal2007Procent2008Antal2008Procent2009Antal2009Procent

Kommunen indsamler systematisk infor-mation om, hvilke aktiviteter der faktiskgennemføres for bevilligede § 18-midler?

Kommunen indsamler systematisk doku-mentation for, at § 18-midler anvendesi overensstemmelse med ansøgninger,hvorefter midlerne er bevilliget?

Note. Bygger på svar fra 93 kommuner.

4.3målSÆtninger om Strate-giSk at Styrke og udvikleSamarbejdetmange kommuner søger at inddrage de frivillige foreningerdirekte som aktive medspillere i relation til kommunensarbejde. syv ud af ti kommuner har i 2009 formuleret målsæt-ninger om strategisk at styrke og udvikle samarbejdet medden frivillige verden.over halvdelen af de kommuner, der har besvaret spørgsmå-let om målsætninger, har særligt peget på tre indsatsområ-der. det er målsætninger om:• en højere grad af inddragelse af de frivillige socialeforeninger i udvikling af kommunens overordnede poli-tikker eller indsatser for eksempel på ældreområdet oghandicapområdet• udvikling af den organisatoriske forankring af det socialearbejde i kommunen• og information om de frivillige foreninger blandt kommu-nens medarbejderedet er de samme primære målsætninger, som kommunerneprioriterede i 2008. der er dog en mindre variation mellem, ihvor høj grad de enkelte områder blev prioriteret i henholds-vis 2008 og 2009.næsten halvdelen af kommunerne har vedtaget målsætnin-ger om direkte inddragelse af de frivillige foreningers kom-petencer som supplement til løsning af sociale opgaver.

i over en tredjedel af kommunerne har de fastsat målsæt-ninger om at inddrage frivillige som mere aktive aktører iarbejdet i en eller flere forvaltninger og om at udvikle samar-bejdet mellem frivillige foreninger, private aktører og kom-munen.derimod er det et mindre antal kommuner, der har fastsatmålsætninger for samarbejde med landsdækkende organi-sationer, der ikke er repræsenteret i kommunen, og udviklin-gen af strategier for socialt iværksætteri,jf. tabel 4.4.

uddybning af andre målSÆtninger med for-målet at Styrke Samarbejdetfor at styrke samarbejdet mellem kommunen og det frivil-lige sociale arbejde prioriterer mange kommuner et tætteresamarbejde og en øget dialog om det frivillige sociale ar-bejde. nogle kommuner arbejder på et tættere samarbejdeinden for kommunens forvaltning og enkelte på opsøgendearbejde inden for frivilligområdet.ligesom det også var tilfældet i 2008 arbejder en del kommu-ner i 2009 med information og kortlægning. En kommune ersåledes ved at udarbejde et katalog om det gode samarbejdemellem kommunen og de frivillige, hvor et af formålene er atafgrænse ansvarsområder og roller mellem kommunen og defrivillige. En anden er i gang med kortlægning af det frivilligearbejde i kommunen og udvikling af de frivilliges kompeten-cer inden for det frivillige område.der er desuden en kommune, som har planlagt at udarbejdeen frivilligstrategi i løbet af 2011. Hensigten er at formulere

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

konkrete mål for samarbejdet med frivilligcentret og med deøvrige frivillige sociale foreninger.En kommune oplyser, at den ikke længere har en frivilligpoli-tik men i stedet har vedtaget en strategi for udvikling af detfrivillige sociale arbejde.af kommunernes supplerende bemærkninger fremgårdesuden, at der er en generel tendens til, at kommunerne ihøjere grad end tidligere inddrager de frivillige foreninger itværgående projekter og arbejdsgrupper i kommunen.Et af de indsatsområder, som mange kommuner peger på, ersundhedsområdet. der er således flere kommuner, der har

fastsat målsætninger i sundhedspolitikken om samarbejdemed det frivillige foreningsliv.En kommune oplyser, at sundhedscentret er et centraltomdrejningspunkt for samarbejdet. der er i samarbejdelavet sundhedscafé på centret. flere foreninger har til husei centret, hvilket gør det nemmere at få et samarbejde op atstå i dagligdagen. kommunen har fokus på det forebyggendeog sundhedsfremmende arbejde med foreningerne.En anden kommune samarbejder med patientforeninger omindsatser på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.kommunen samarbejder desuden med foreningerne påmisbrugsområdet om alkoholforebyggelse.

tabel 4.4Hvilke former for styrket samarbejde er der tale om?2007ProcentInddragelse af de frivillige sociale foreninger i udvikling af kom-munens overordnede politikker eller indsatser på et eller flereområder, for eksempel ældreområdet og handicapområdetUdvikling af den organisatoriske forankring af det frivilligesociale arbejde i kommunen2008Procent2009Procent2009Antal

…

Information om de frivillige foreninger blandt kommunensansatte

Direkte inddragelse af de frivillige foreningers kompetencersom supplement til løsning af sociale opgaver

…

Udvikling af samarbejde mellem frivillige foreninger, privateaktører og kommunen

…

Inddragelse af de frivillige sociale foreninger som en direkte delaf arbejdet i en eller flere af kommunens forvaltninger

Samarbejde med landsdækkende organisationer, der ikke errepræsenteret i kommunen

…

Udvikling af strategi for socialt iværksætteri

…

Andet

Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Bygger på svar fra 65 kommuner i 2009, 60 i 2008 og 63 kommuner i 2007.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

En tredje kommune er i gang med at udvikle det boligsocialearbejde, hvor frivilligcenteret og de frivillige er med. kom-munen arbejder med at inddrage de frivillige i udarbejdelsenaf kommunens strategi omkring udviklingen af et aktivtmedborgerskab. indsatsen i de næste to år er fokuseret påtre områder og målgrupper: sundhedsfremme, der indehol-der elementer af selvhjælp, de nye borgere, hvilket først ogfremmest er etniske minoriteter og tilflyttere, samt de yngremedborgeres inddragelse i foreningslivet.flere kommuner har i 2009, ligesom tidligere, oplyst, at de forat styrke samarbejdet planlægger at oprette frivilligcentre,frivilligsteder eller at etablere frivilligråd.de kommuner, der har oplyst om, hvordan samarbejdet plan-lægges, udvikles og styrkes, har peget på forskellige indsat-ser og initiativer, hvor dialog og samarbejde er nøgleord.En del kommuner ønsker at inddrage de frivillige organisa-tioner i det sundhedsfremmende arbejde. der er desudenkommuner, som har målsætninger om en tættere kontakttil foreningerne via for eksempel møder og arrangementer,herunder tættere kontakt til den daglige ledelse af frivillig-centret.En kommune har iværksat flere initiativer. den har nedsat etsamarbejdsforum, hvor lokale og nationale tendenser følgesog drøftes. kommunens relevante forvaltninger har ogsåafsat en konsulent til en arbejdsgruppe sammen med frivil-ligkoordinatoren. arbejdsgruppens opgave er at implemen-tere strategien på frivilligområdet. kommunen har desuden

nedsat en netværksgruppe på tværs af forvaltningerne, derligeledes har det frivillige sociale arbejde som fokusområde.En anden kommune oplyser, at strategien er, at den frivil-lige sociale indsats skal supplere den kommunale indsats,således at den frivillige indsats fortrinsvis ydes der, hvor detoffentlige ikke har samme tilbud, eller hvor de frivillige erbedre til at løse opgaven. via tildeling af midler støttes dia-logen og samarbejdet. intentionen er især at opnå gode ogforskelligartede løsninger på sociale opgaver i kommunen.kommunerne peger på andre initiativer, der skal medvirketil at udvikle og styrke samarbejdet om det frivillige socialearbejde. det er eksempelvis planer om at:• nedsætte frivilligkoordinatorer i 13 lokalområder påældreområdet• prioritere det tværgående samarbejde om frivilligpolitik-ken, herunder rekruttering, inddragelse og inklusion afudsatte grupper• styrke den løbende dialog og samarbejdet via frivilligko-ordinatoren• øge inddragelsen af de frivillige foreninger i tværgåendeprojekter og fokusere på, hvordan frivillige foreningerkan supplere den kommunale indsats• etablere en indgang til det offentlige for de frivilligeforeninger, hvor ekspertisen om det frivillige samles• udarbejde en frivilligstrategi i 2011, hvor hensigten er atformulere konkrete mål for samarbejdet med frivilligcen-tret og de øvrige frivillige sociale foreninger i kommunen.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige

bilag

bilag 1underSøgelSenS baggrund og metodebilag 2ubetalt Støtte til frivilligt Socialt arbejdeopdelt på kommuneniveau i 2009bilag 3udviklingen i Støtte og anvendte tilSkudbilag 4SpørgeSkema udSendt til kommunerne

3232

Sammenfatningbilag

bilag 1underSøgelSenS baggrund og metode

1.1baggrund og metodesocialministeriet har bedt ankestyrelsen om at gennemføreen undersøgelse af det frivillige sociale arbejde i 2009 efterlov om social service § 18. undersøgelsen udgør en del afredegørelsen om det frivillige sociale arbejde i 2009.rammerne for § 18-redegørelserne er blevet besluttet af enarbejdsgruppe bestående af frivilligrådet, kl samt socialmi-nisteriet. undersøgelsen er gennemført som en landsdæk-kende spørgeskemaundersøgelse.formålet er over tid at følge udviklingen i kommunernessamarbejde med frivillige sociale foreninger. spørgeskemaetbestår hvert år af en grundstamme af spørgsmål. dertil kom-mer en række tillægsspørgsmål, der tager udgangspunkt iudviklingen inden for sektoren.den årlige § 18-redegørelse indeholder desuden en temadel,der går i dybden med forskellige muligheder og barrierer forsamarbejdet mellem kommuner og frivillige sociale forenin-ger. i år fokuserer denne del på væsentlige årsager til spred-ningen i den udbetalte støtte blandt kommunerne.

pleret spørgsmålet om udbetalt § 18-støtte med oplysningerfra danmarks statistik, og besvarelsesprocenten vedrørendedette spørgsmål er på den baggrund 100.det er ikke alle kommuner, der har besvaret samtlige spørgs-mål. derfor kan antallet af svarkommuner variere i rappor-tens tabeller og figurer. antallet af besvarelser kan aflæses iforbindelse med de enkelte tabeller mv.i nogle af tabellerne har decimalafrundinger medført, atprocenten ikke summer til 100.

forenkling af Skemaernefor at lette kommunernes arbejde med indberetninger, skalkommunerne/de i 2009 ikke længere udfylde et skema forhver forening, men i stedet et samlet skema for de støttedeforeninger, fordelt efter målgrupper.denne indberetningspraksis har betydet, at ankestyrelseni 2009 har modtaget oplysninger om flere foreninger endtidligere, men samtidig er kommunernes registreringer nu ihøjere grad opgjort i forhold til en enkelt af hovedmålgrup-perne i modsætning til tidligere, hvor en del foreninger blevregistreret med flere forskellige målgrupper.

SpørgeSkemaunderSøgelSenankestyrelsen udsendte 30. marts 2010 et spørgeskematil landets kommuner. Herefter er de kommuner, der ikkeoverholdt svarfristen, blevet rykket for oplysninger både viamail og ved telefoniske henvendelser. de sidste besvarelserer sendt til ankestyrelsen efteråret 2010.kommunerne har udfyldt et skema om den kommunalepolitik og praksis vedrørende det frivillige sociale arbejde. iår har kommunerne kun modtaget et indberetningsskemai modsætning til tidligere, hvor kommunerne blev bedt omat udfylde to skemaer. det skyldes ønsket om at forenklearbejdet med indtastning af oplysninger.denne enklere indberetning har betydet, at ankestyrelsenhar modtaget oplysninger om flere foreninger end tidligere,men samtidigt er kommunernes registreringer i højere gradopgjort i forhold til en enkelt af hovedmålgrupperne.undersøgelsen indeholder svar fra 97 kommuner og besva-relsesprocenten er 99 pct. ankestyrelsen har imidlertid sup-

udgifterne til det frivillige Sociale arbejdeundersøgelsen beskriver blandt andet kommunernes tilskudtil det frivillige sociale arbejde. nogle kommuner har ikkeindsendt alle de ønskede økonomioplysninger. for at få etfuldt dækkende billede af den udbetalte støtte til forenin-gerne, har ankestyrelsen derfor anvendt oplysninger frastatistikbanken i danmarks statistik vedrørende enkeltekommuner. disse supplerende oplysninger er hentet frakonto 5.99.003 i budget- og regnskabssystemet (frivilligtsocialt arbejde).i de kommuner, hvor forskellen i udgiftsniveauet varieredemest i forhold til ankestyrelsens oplysninger for 2008, harankestyrelsen sendt individuelle e-mails til de pågældendekommuner med henblik på verificering af oplysningerne. ienkelte tilfælde har ankestyrelsen derudover rettet telefo-nisk henvendelse til kommunerne ligeledes for eventuelt atkorrigere økonomioplysninger om § 18-støtten i 2009.

bilag

de kommunefordelte opgørelser over støtten til det frivilligesociale arbejde i 2009 fremgår af kort 1 og bilag 2. ved sam-menligning af de enkeltes kommuners støtte til det frivilligesociale arbejde i bilag 2 kan det være nødvendigt at erindre,at retningslinjerne for kontering af udgifterne til frivil-ligt socialt arbejde indebærer en vis frihed i kommunerne.kommunerne kan således vælge at opføre udgifterne til foreksempel frivilligcentre under konto 5.99.003, hvilket vil sigefrivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18 eller de kanvælge, at placere udgifterne på andre konti, hvor det lokaltfindes hensigtsmæssigt.det betyder, at den direkte sammenligning af kommunernesstøtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens§ 18, må tages med denne form for forbehold. to ud af femkommuner eller 40 procent, har eksempelvis et eller flerefrivilligcentre i kommunen, hvor konteringen således kanvariere.

de Støttede projekterdet har ikke været muligt, at indsamle alle oplysninger omsamtlige støttede projekter i 2009.kommunerne har oplyst om i alt 5.116 frivillige foreninger.Heraf har kommunerne oplyst om 4.920 af de frivillige for-eninger og den § 18-støtte de modtog i 2009. oplysningerneom § 18 støtten til er fordelt efter de målgrupper forenin-gerne retter sig mod.det samlede antal foreninger, der modtog støtte i 2007 varifølge kommunerne ca. 6.300. de frivillige foreninger, somkommunerne har oplyst om i 2009, antages på den baggrundat udgøre næsten 80 procent af de samlede støttede forenin-ger. de godt 5.000 foreninger, som kommunerne har belyst iforhold til blandt andet målgrupper i 2009, vurderes at væretilstrækkeligt grundlag til at give et retvisende billede affordelingen af støtten mellem de forskellige målgrupper.

bilag

bilag 2ubetalt Støtte til frivilligt Socialt arbejde opdelt påkommuneniveau i 2009

Område

Udbetalt§ 18-støtte i1000 kr.144.72439.30116.5714.359795467762.7285301231.2252415741.1351.1685691661.1191532192949711.4206462604144084653121.11677714.5793327081.737

Bloktilskudi 1000 kr.143.90437.23611.6401.9801.1408402281.4401.4164566366841.2001.1401.1168885768762287564328641.4289964801.1407809847448641.28422.0921.0321.3201.704

§ 18 støttei procent afbloktilskud1011061422207056331893727193354810010564291286729681129965543652474212961663254102

§ 79 anden øko-nomisk støtte i1000 kr.1)40.2949.339--6042563.56450798---210508-2504252130-91-1.32719540687----4003.271--1.687

Øvrig støtte2)

Indb. i 20093)

Hele landetRegion HovedstadenKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundHalsnæsGribskovBornholms kommuneRegion SjællandGreveKøgeRoskilde

22.7167.386--338---75---1.0001.778-450----820--400---2.500-25-813700-18

5.519.4411.668.56452.139795.56547.52633.82113.46070.27063.39521.15626.58227.73949.42847.52851.53236.26620.77840.32913.63938.15823.94339.26561.12147.24024.30254.15541.18744.31431.13140.77642.464821.08647.83456.88381.575

bilag

Område

Udbetalt§ 18-støtte i1000 kr.144.724

Bloktilskudi 1000 kr.143.904

§ 18 støttei procent afbloktilskud101

§ 79 anden øko-nomisk støtte i1000 kr.1)40.294

Øvrig støtte2)

Indb. i 20093)

Hele landet

22.716

5.519.441

SolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgRegion SyddanmarkMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaKoldingVejle

763578753372.1901.1241.5352654622141.0681.95585149336.3116116961.6272403515.8571.9258093291271.5387963.1116853.1691599296971.0311.2185.7184.688

4329961.9689961.4769242.3284928285281.5722.2801.8721.34434.4281.0441.2121.4646729125.5321.6928284321921.6327202.2081.2123.384721.3921.2241.7641.4642.4842.892

1836443414812266545641688645371065957111363810611498766694111141579422167575883230162

----115--491313---48717818.193277---30012.617----600-4163541.190-1.748234---457

-----------30-6510.149108--1.900-3.681----950-2.884----300326---

20.83033.21269.52935.37949.58332.53277.52921.97729.48426.78547.39081.11463.02046.4301.200.15837.68042.14952.08323.79431.753187.88459.10329.71213.5576.66556.42426.30676.64740.012114.8063.24150.47042.75960.23049.84188.761106.281

bilag

Område

Udbetalt§ 18-støtte i1000 kr.144.72439.9701.4182.6571.4755803916456234722772.3271.5111401.99316.8936761.5231.0702.5112.78814.5636851.5516221.517460397946671.4115.957860

Bloktilskudi 1000 kr.143.90433.6362.3282.3401.5846606481.1641.1169724682.7001.8961321.1768.4961.1401.6441.2601.3682.54416.5126601.3321.0081.8481.104607801.2241.1045.4601.932

§ 18 støttei procent afbloktilskud1011196111493886055564959868010616919959938518411088104116628242651025412810945

§ 79 anden øko-nomisk støtte i1000 kr.1)40.2947.653--128-176--60-1.702510573102.1383081.127-1.137-1.838---1.016272--480-70-

Øvrig støtte2)

Indb. i 20093)

Hele landetRegion MidtjyllandHorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborgRegion NordjyllandMorsøThistedBrønderslev-DronninglundFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørring

22.7163.1201.21480------310620288--300308----1.248-130-100120----898-

5.519.4411.249.89281.47985.28357.24121.88822.59341.35338.29446.40521.64394.55388.3374.05556.997303.10740.35858.76046.03248.34193.173579.74122.03845.45935.76962.39138.3271.99028.89242.74138.969196.09667.069

1) Anden økonomisk hjælp omhandler de økonomiske støttebeløb, som kommunerne i 2009 har udbetalt til frivilligt socialt arbejde udover den støtte, de yder efterservicelovens § 18, f.eks. støtte til frivilligt socialt arbejde efter SEL § 79.2) Økonomisk støtte, der ligger udover den, kommunerne yder efter servicelovens § 18 og § 79.3) Middelfolketal pr. 1. juli 2009. Danmarks Statistik. Statistikbanken.I tabellen angiver ”–” uoplyste.Note. Retningslinjerne for kontering af udgifterne til frivilligt socialt arbejde indebærer en vis frihed i kommunerne. Kommunerne kan således vælge at opføre udgif-terne til for eksempel frivilligcentre under konto 5.99.003, hvilket vil sige frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18 eller de kan vælge, at placere udgifterne påandre konti, hvor det lokalt findes mere hensigtsmæssigt.Det betyder, at den direkte sammenligning af kommunernes støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18 må tages med denne form for forbehold. Toud af fem kommuner har eksempelvis et eller flere frivilligcentre i kommunen, hvor konteringen således kan variere.

bilag

bilag 3udviklingen i Støtte og anvendte tilSkud

1.1udviklingen i udbetalt Støtteog anvendte tilSkud 2002 til 2009i løbende priSeri tabellen nedenfor vises i løbende priser det materiale, derligger til grund for rapportens tabel 2.1 om udbetalt støtte ogstatstilskud i perioden 2002 til 2009. Pl 2009.i 2009 udbetalte kommunerne 144,7 mio. kr. i støtte til detfrivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket iløbende priser var en stigning på 8,9 mio. kr. i forhold til 2008.det er det højeste beløb, der er udbetalt i støtte til det frivil-lige sociale arbejde i perioden 2002-2009.

københavn og frederiksberg kommuner udbetalte 20,9 mio.kr. i støtte, hvilket er en stigning i forhold til 2008 på 0,3 mio. kr.de øvrige kommuner anvendte 123,8 mio. kr., som svarer til envækst på 10,5 mio. kr. i forhold til 2008.kommunerne modtog i alt 143,9 mio. kr. i bloktilskud fra stateni 2009 til det frivillige arbejde. kommunerne anvendte dermed0,8 mio. kr. mere end de modtog i statstilskud. det svarer til atkommunerne under et anvendte 101 procent af bloktilskuddet.københavn og frederiksberg kommuner anvendte væsentligtmere, end de modtog i tilskud, nemlig i alt 154 procent. deøvrige kommuner anvendte 95 procent af det bloktilskud, somde modtog fra staten til § 18-støtte.

bilag 3. tab. 1Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud. Løbende priser. Mio. kr.2002200320042005200720082009

Alle kommuner (ekskl. København og Frederiksberg)Udbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug88,493,1-4,882,496,0-13,682,498,3-15,998,1101,6-3,5109,4119,3-9,9113,3124,0-10,7123,8130,3-6,5

København og Frederiksberg kommuneUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug13,713,7013,414,1-0,714,514,50,1Alle amterUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug11,27,63,610,57,82,810,77,92,8I altUdbetalt § 18- støtteModtaget i statstilskudMerforbrug113,3114,4-1,1106,3117,9-11,6107,6120,7-13,1126,9124,82,1127,3132,8-5,5135,8137,7-1,9144,7143,90,810,58,32,2--�-------18,314,93,417,913,54,420,613,76,920,913,67,3

bilag

bilag 4SpørgeSkema udSendt til kommunerne

Skema 1

Spørgsmål om støtten1. Oplys det udbetalte støttebeløb til frivilligt socialt arbejde i kr.- jf. servicelovens § 18 :a. Regnskab 2009

Redegørelse om frivilligt socialt arbejde 2009efter lov om social service § 18

Kommune:

b. Budget 2010

Kontaktperson:

2. Har kommunen overført evt. uudnyttede § 18-midler fra 2009 til 2010?Telefonnummer:E-mail:

Ja eller nej:

jklmnJanNejjklm

2.a Hvis "ja" i spørgsmål 2, hvilket beløb har kommunen overført fra 2009 til 2010?

Indberettes påwww.ast.dkIndberetning til undersøgelser/statistikkersenest den 23. april 2010Eller sendes til:Ankestyrelsen, AnalysekontoretAmaligade 25Postboks 90801022 København K.Fax nr.: 33 41 14 00Tlf. nr.: 33 41 12 00E-mail: [email protected]Spørgsmål om servicelovens § 18 og skemaerne kan rettes til Socialministeriet:Berit Stengaard Olesen, Kontoret for Familie, Civilsamfund og Internationale forhold,tlf.: 3392 4395, e-mail: [email protected]Spørgsmål om indberetningen kan rettes til Ankestyrelsen, Analysekontoret:Finn Hess, tlf.: 3341 1444, e-mail: [email protected]Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

Beløbet i hele kr.Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

2.b Hvis "ja" i spm. 2, hvad er årsagen til kommunen har overført uudnyttede § 18-midler fra 2009til 2010?Markér det eller de relevante feltera. Manglede ansøgninger, der opfyldteopstillede kriterierb. Kvaliteten i ansøgningerne var ikketilfredsstillendec. AndetcdefgMarkér

cdefgMarkércdefgMarkér

Hvis markering i "c. Andet", oplys hvad:

2.c Hvad anvender kommunen de uudnyttede § 18-midler til?Hvis kommunen har overført uudnyttede §18-midler fra 2009 til 2010 oplys kort hvadmidlerne anvendes / påtænkes anvendt til:Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

3. Har kommunen i 2009 udbetalt økonomisk støttebeløb, der helt eller delvist er målrettet tilfrivilligt socialt arbejde udover den støtte, der ydes efter servicelovens § 18, f.eks. støtte tilfrivilligt socialt arbejde efter SEL § 79?Frivilligt socialt arbejde forstås her som den aktivitet eller indsats, der sigter i mod at give enkeltindividereller grupper en øget velfærd eller omsorgMarkér det relevante feltJa eller nej:jklmnJanNejjklm

3.a Hvis "ja" i spørgsmål 3, angiv det samlede støttebeløb for 2009 (ekskl. § 18-støtte):Beløbet i hele kr.

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

bilag

4. Har kommunen i 2009 støttet indsatser eller projekter med økonomiske tilskud, hvor frivilligtsocialt arbejde indgår som en del af aktiviteterne for målgrupperne for indsatsen?Der ønskes oplysninger om tilskud udover den støtte, der er oplyst i spørgsmål 1 om støtte efterservicelovens § 18 og i spørgsmål 3 om anden økonomisk støtte (ekskl. § 18-støtte).Hovedformålet behøver således ikke at være frivilligt socialt arbejde. Tilskuddene kan eksempelvisomfatte økonomisk støtte til korterevarende projekter, bevillinger der løber over flere år eller støtte, derydes under kommunens enkelte forvaltningsområder / driftsområder. Frivilligt bestyrelsesarbejde oglignende skal ikke medregnes.

7. Hvor mange årsværk/helårspersoner har kommunen anvendt på det frivillige sociale område i2009?Kendes det præcise antal ikke, kan der benyttes et kvalificeret skønÅrsværk/helårspersoner.Alle arbejdsopgaver som knytter sig til § 18 skal opgøres. Et hjælpende tankeeksperiment kan være attænke på, hvor mange timer, der ville blive frigjort hvis § 18 ikke fandtes. Et årsværk tæller i denneundersøgelse 1.665 timer (svarende til 45 uger * 37 timer).Et regneeksempel: Hvis der i en kommune f.eks. arbejdes i 2 timer pr. dag, svarende til 10 timer om ugenmed det frivillige sociale arbejde, så kan årsværket eller helårspersonen beregnes således:((10*45)/1665) = 0,27 årsværk.Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

Ja eller nej:

jklmnJanNejjklm

4.a Hvis "ja" i spørgsmål 4, angiv den samlede støtte for året 2009 :Hvis det præcise beløb ikke kendes, kan der anvendes et kvalificeret skønBeløbet i hele kr.

4.b Beskriv kort hvilken støttede aktiviteter, der er tale om:

Støtten fordelt på foreningerne8. Hvor mange frivillige sociale foreninger modtog § 18-støtte i 2009?

Beskrivelse af støttede aktiviteter:

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

Antal frivillige frivillige sociale foreningerTryk på "ok", for at fortsætte.OK

5. Har kommunen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte i 2009 (f.eks. stilletlokaler til rådighed)?Markér det relevante feltJa eller nej:jklmnJanNejjklm

9. Målgrupperne i den frivillige indsatsOplys om det samlede antal foreninger inden for hver af de enkelte målgrupper og den udbetalte § 18-støtteAntalforeningerSamletstøttebeløb

5.a Hvis "ja" til spørgsmål 5, oplys hvilke andre former for støtte end kontant økonomisk støtte,kommunen har ydet i 2009:Markér det eller de relevante feltera. Lokalerb. Sekretærbistandc. Støtte til annonceringd. Konsulentbistande. AndetcdefgMarkércdefgMarkér

a. Ældreb. Børn, unge og familierc. Kvinder eller mænd i krised. Handicappedee. Misbrugere eller tidligeremisbrugeref. Hjemløseg. Sindslidendeh. Sygdomsgrupperi. Flygtninge/indvandrere

cdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkér

Hvis markering i "e. Andet", angivhvilken:

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

6. Er fordelingen af § 18-midlerne fordelt på flere forvaltninger i kommunen?Ja eller nej:jklmnJanNejjklm

j. Ensommek. Ofre for vold eller seksuelleovergrebl. Pårørende til ovennævntegrupperm. Andre

6.a Hvis "ja" i spørgsmål 6, hvor mange forvaltninger er § 18-midlerne fordelt på?Antal forvaltninger i alt.

6.b Hvis "ja" til spørgsmål 6, oplys kort hvilke forvaltninger:

Hvis oplysning i "m. Andre",angiv hvem:

Forvaltninger

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

bilag

10. I hvilket omfang har aktiviteterne tidligere fået støtte via § 18 :Kendes den præcise procentfordeling ikke, kan der anvendes et kvalificeret skønProcenta. Aktiviteter, der ikke tidligere har fået støtteb. Aktiviteter, der tidligere har fået støtteI alt(a+b)=100 pct.Tryk på "ok", for at fortsætte.OK100

13. Hvilke af følgende initiativer har kommunen sat i værk vedrørende frivilligt socialt arbejde?Markér det eller de relevante feltera. Skriftlig frivilligpolitikb. Frivilligrådc. Frivilligcenterd. Social vejviser over lokale frivillige foreningere. Internt netværk med fokus på frivilligt socialt arbejde blandt kommunens medarbejderecdefgMarkér

cdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkér

cdefgMarkér

13.a Hvis kommunen har udpeget en særlig kontaktperson til det frivillige sociale arbejde, oplysnavn og e-mail på kontaktperson:Kontaktperson:

Spørgsmål om samarbejdet11. Har kommunen driftsoverenskomst, et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejdemed de frivillige foreninger?Markér det relevante feltJa eller nej:jklmnJanNejjklm

E- mail:Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

14. Hvis kommunen har en frivillighedspolitik, hvem har så haft indflydelse på udformningen afpolitikken for det frivillige sociale arbejde?Markér det eller de relevante feltera. SocialforvaltningencdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkér

11.a Hvis "ja" til spørgsmål 11, hvilke former for fast samarbejde er der tale om?Markér det eller de relevante feltera. Driftsoverenskomst mellem kommunenog frivillige foreningerb. Et samarbejdsforum med kommunenog frivillige foreningerc. Partnerskabsaftalerd. Et frivillighedsråde. Frivilligcentref. Dialogmøderg. Andre former for samarbejdecdefgMarkér

b. Andre forvaltningerc. Socialudvalgetd. Et frivilligt forum / paraplyorganisatione. Andre

cdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkér

Hvis markering i "e. Andre", oplys hvem:

cdefgMarkércdefgMarkér

Oplys kort hvordan indflydelsen påudformningen af frivilligpolitikken er kommettil udtryk, jf. spørgsmål 7.a-e:Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

Hvis markering i "g. Andre former forsamarbejde", angiv hvilke:

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK15. Hvis kommunen har et frivilligråd, hvordan er rådets sammensætning?Markér ud for relevante repræsentanter12. Har kommunen samarbejdet med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde, der støttesmed § 18-midler?Markér det relevante feltJa eller nej:jklmnJanNejjklm

a. Frivillige foreningerb. Private aktørerc. Kommunale råd/udvalgd. Kommunal repræsentante. Andre

cdefgMarkér

cdefgMarkércdefgMarkércdefgMarkér

12.a Hvis "ja" til spørgsmål 12, hvad drejer samarbejdet sig om?Markér det eller de relevante feltera. Fælles pulje til projekter, der går overkommunegrænserb. Fælles mødeaktiviteter med frivilligec. Netværk mellem kontaktpersoner forfrivillige i kommunend. Andet

cdefgMarkér

Tryk på "ok", for at fortsætte.cdefgMarkércdefgMarkér

cdefgMarkér

Hvis markering i "d. Andet", angiv hvilket:

Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

bilag

16. Hvis der er et frivilligcenter i kommunen, er det så kommunens opfattelse, at frivilligcentretspiller en stor rolle for kommunens indsats for det frivillige sociale arbejde?Markér det relevante feltjklmna. Stor betydningjklmnb. Nogen betydningjklmnc. Ingen betydningjklmnd. Ved ikke

18. Indsamler kommunen systematisk information om, hvilke aktiviteter der faktisk gennemføresfor de bevilligede § 18-midler?Markér det relevante feltJa eller nej:jklmnJanNejjklm

18.a Indsamler kommunen systematisk dokumentation for bl.a. at påse om § 18-midlerneanvendes i overensstemmelse med de ansøgninger, hvorefter midlerne er bevilliget?Ja eller nej:jklmnJanNejjklm

16.a Beskriv kort frivilligcentrets betydning for den kommunale indsats:

Eventuelle bemærkninger til besvarelsen kan noteres her:

Beskrivelse

Bemærkninger:

Tryk på "ok", for at fortsætte.

Tak for din besvarelse.Tryk på "ok", for at afslutte.

17. Har kommunen målsætninger om strategisk at udvikle og styrke samarbejdet med de frivilligeforeninger på det sociale område?Ja eller nej:jklmnJanNejjklm

This request took 38.94 seconds of real time (v8.2 build 1391).

17.a Hvis "ja" til spørgsmål 17, hvilke former for styrket samarbejde er der tale om?Markér det eller de relevante feltera. Udvikling af den organisatoriskeforankring af det frivillige sociale arbejde ikommunenb. Inddrage de frivillige sociale foreninger,som en direkte del af arbejdet under en ellerflere af kommunens forvaltningerc. Inddrage de frivillige foreninger i udviklingaf kommunens overordnede politikker ellerindsatser på et eller flere områder (f.eks.ældreområdet, handicapområdet).d. Direkte inddragelse af de frivilligeforeningers kompetencer, som supplementtil løsning af sociale opgavere. Information om de frivillige foreningerblandt kommunens ansattef. Udvikling af strategi for socialtiværksætterig. Udvikling af samarbejde mellem frivilligeforeninger, private aktører og kommunenh. Samarbejde med landsdækkendeorganisationer, der ikke er repræsenteret ikommuneni. Andet

cdefgMarkér

Hvis markering i "i. Andet", angiv hvad:

Oplys kort hvordan samarbejdet evt.planlægges udviklet og styrket

http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 15-03-2010Tryk på "ok", for at fortsætte.OK

bilag

SocialministerietHolmens kanal 221060 københavn k[email protected]44Sammenfatningwww.sm.dk