SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 95: Redegørelse for § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2009, fra socialministeren

temaanalySeni vejledningen til servicelovens § 18 fremgår det, at formå-let med at forpligte kommunerne til at samarbejde medog yde økonomisk støtte til frivillige sociale foreningerer at skabe bedre rammer for udviklingen af det frivilligesociale arbejde i alle landets kommuner. socialministerietfølger den overordnede udvikling i det frivillige socialearbejde og samarbejdet mellem kommunerne og denfrivillige verden.§ 18-redegørelsen for 2008 viste, at der er en stor spred-ning blandt kommunerne i udbetaling af § 18-støtte til defrivillige sociale foreninger. således anvendte lidt over enfjerdedel af kommunerne mere end 100 procent af blok-tilskuddet, og en femtedel anvendte under 50 procent.denne tendens fortsætter i 2009.med andre ord er der fortsat en væsentlig andel af kom-munerne, der udbetaler en mindre andel af bloktilskud-det til frivilligt socialt arbejde i henhold til § 18 i service-loven. det er derfor interessant at få viden om, hvorforudbetalingen af § 18-støtten fordeler sig så forskelligtblandt kommunerne.temaanalysen har til formål at undersøge væsentligeårsager til spredningen blandt kommunerne i forhold tiludbetalt § 18-støtte til frivillige sociale foreninger somandel af bloktilskuddet i 2008.

wene har også bidraget til at afgrænse to fokusområder irapporten.det første fokusområde belyser temaanalysens formål oggiver en række kvalitative forklaringer på mulige årsagertil spredningen blandt kommunerne i udbetalt § 18-støttetil frivillige sociale foreninger i relation til kommunerneskonterings- og indberetningspraksis.det andet fokusområde lægger især vægt på kommu-nernes gode erfaringer med formelle samarbejdsformer,kvalitetsudvikling og dokumentation på det frivilligeområde.fokusområdernes indhold uddybes og præciseres hverisær nedenfor. de to fokusområder har også haft be-tydning for udformningen af spørgsmål i den anvendteinterviewguide, jf. bilag 1, baggrund og metode og bilag 2,interviewguide.

fOkusOmrådEr i tEmaanalysEn OglæsEvEjlEdningde tidligere års redegørelser om kommunernes tildelingaf § 18-støtte til frivillige sociale foreninger har givet an-ledning til overvejelser om, hvorvidt kommunernes indbe-retning er fuldt dækkende, når det handler om omfangetaf tildelingen af støtten til det frivillige sociale område.derudover har der været flere hypoteser i spil, der kunneforklare, hvorfor nogle kommuner ligger henholdsvis lavtog højt i udbetalingen af § 18-støtte. Hypoteserne relate-rede sig for eksempel til, hvordan kommunerne kontererog indberetter § 18-støtten, om de frivillige foreningerstøttes via andre midler end § 18, ringe kvalitet i ansøg-ninger, kommunernes prioritering af det frivillige områdeog organisering af samarbejdet med de frivillige.På baggrund af hypoteserne og pilotinterview med trekommuner blev det besluttet at gennemføre en kvalitativinterviewundersøgelse. Hypoteserne og pilotintervie-

1.0SammenfatningintrOduktiOnsocialministeriet har bedt ankestyrelsen om at gen-nemføre en undersøgelse, der har til hensigt at belysevæsentlige årsager til spredningen blandt kommunernei relation til udbetalt § 18-støtte til frivillige socialeforeninger som andel af bloktilskuddet i 2008.undersøgelsen udgør temaanalysen for § 18-redegørel-sen for 2009 og er baseret på interview med medarbej-dere og ledere i syv kommuner.Efter servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejdemed frivillige sociale foreninger. rammerne for sam-arbejdet fastlægges af den enkelte kommune, menkommunerne er forpligtet til at afsætte et årligt beløb tilstøtte af frivilligt socialt arbejde.vejledningen til § 18 i serviceloven peger på, at kom-munerne som kompensation for støtten modtager ettilskud fra staten. statens kompensation udbetales sombloktilskud. bloktilskud er betegnelsen for de generelletilskud, som kommunerne årligt modtager fra staten.det beløb, som kommunerne modtager som tilskudtil støtte til det frivillige sociale arbejde, er derfor ikkeøremærket. det betyder, at det ikke i loven er fastsat,hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsættetil økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. det erdog en forudsætning for den kompensation, som kom-munerne modtager fra staten, at tilskuddet samlet setgår til det frivillige sociale arbejde.

rEsumé§ 18-redegørelsen for 2008 viste, at der er en stor spred-ning blandt kommunerne i udbetaling af § 18-støtte tilde frivillige sociale foreninger. således anvendte lidtover en fjerdedel af kommunerne mere end 100 procentaf bloktilskuddet, og en femtedel anvendte under 50procent. denne tendens fortsætter i 2009.temaanalysen afdækker to fokusområder. det første fo-kusområde tager udgangspunkt i interviewkommuner-nes konkrete erfaringer med at kontere § 18-støtten ogpraksis ved indberetning til den årlige § 18-redegørelse.afdækningen af temaanalysens første fokusområdeviser, at interviewkommunerne reelt har udbetalt merei § 18-støtte, end de har indberettet til ankestyrelsen i2008. spredningen mellem de udvalgte interviewkom-muner har således vist sig ikke at være så markant somførst antaget.På den baggrund er det primære fokus i temaanalysensandet fokusområde således, hvordan det øgede ressour-ceforbrug ifølge interviewkommunerne kan belyses viaderes prioritering af det frivillige arbejde. Her fokuseresder på kommunernes formelle samarbejdsformer medde frivillige, deres erfaringer med kvalitetsudvikling oghvordan snitfladen i samarbejdet mellem det offentligeog de frivillige kan håndteres.resultaterne fra temaanalysens andet fokusområdeviser at kommuner, som prioriterer frivilligområdet højt,også har en større grad af formalisering af samarbejdet,indsamler dokumentation og kvalitetsudvikler.

1.1KonKluSion på tema-analySenS førStefoKuSområdekOmmunErnEs Praksis vEd kOntEringOg OPfattElsE af udgiftEr kan fOrklarEsPrEdningEn i udbEtalt § 18-stØttE.•ifølge interviewkommunerne kan spredningen i ud-betalt § 18-støtte forklares på baggrund af kommu-nernes praksis i konteringen af § 18-støtten og denefterfølgende indberetning af støtten til ankestyrel-sen. kommunerne forklarer, at de konterer § 18-støt-ten på flere forskellige konti på tværs af afdelingerog forvaltninger. i forbindelse med indberetningen afstøtten oplyser kommunerne, at de ikke har medreg-net alle konti.kommunerne har forskellige opfattelser af hvilkeudgiftstyper, der skal regnes med i forbindelse medindberetningen af § 18-støtten. alle kommunerneindberetter den § 18-støtte, som udbetales til defrivillige sociale foreningers projekter og aktiviteter.samtidig oplyser flere af kommunerne, at de ikke harmedregnet udgifter til drift af foreningerne i indbe-retningen. disse kommuner fremstår således lavere iudbetalt § 18-støtte.

1.2KonKluSioner på tema-analySenS andet foKuS-områdefOrmalisEring af samarbEjdEt mEd dE fri-villigE fOrEningEr Har En rEssOurcEmæs-sig HØj PriOritEring, mEn kan ifØlgE kOm-munErnE bEtalE sig i rElatiOn til at sikrEkvalitEtEn i PrOjEktEr Og aktivitEtEr.interviewkommunerne har gode erfaringer med atanvende forskellige formaliseringsformer i relation tilden frivillige verden:•flere kommuner pointerer, at en høj politisk priori-tering af det frivillige sociale område og hermed ethøjt ressourceforbrug understøttes af en større gradaf formalisering af samarbejdet med de frivilligeforeninger.generelt har formaliseringen af samarbejdet med-virket til at styrke dialogen med de frivillige socialeforeninger. kommunerne fremhæver især betydnin-gen af frivilligkonsulenten, som dels kan udmøntefrivilligpolitikken i praksis, dels være kontaktpersonmellem de frivillige, frivilligrådet, kommunens for-valtninger og det politiske niveau.kommunerne fremhæver, at en høj grad af forma-lisering af samarbejdet i form af for eksempel enfrivilligpolitik, etablering af et frivilligcenter og/elleransættelse af en frivilligkonsulent har en markantpositiv signalværdi både internt i forvaltningen ogeksternt i forhold til borgerne og de frivillige forenin-ger.

gOdE ErfaringEr mEd at HåndtErE snit-fladEn i samarbEjdEt mEllEm dEt OffEnt-ligE Og dE frivilligEinterviewkommunerne forholder sig åbne over for ud-vikling af samarbejdsmuligheder mellem det offentligeog de frivillige sociale foreninger. i denne sammenhænghar flere kommuner afsat ekstra ressourcer. kommu-nerne har også forskellige bud på, hvordan snitfladen isamarbejdet kan håndteres mest hensigtsmæssigt:•kommunerne har gode erfaringer med at inddragede frivillige foreninger tidligt i planlægningen afprojekter og aktiviteter. ifølge kommunerne skal derløbende være mulighed for dialog mellem kommu-nen og de frivillige. samtidig peger kommunernepå, at det er vigtigt, at foreningerne opnår en stærkfølelse af ejerskab i relation til de iværksatte projek-ter og aktiviteter, som kommunen har taget initiativtil.kommunerne understreger betydningen af, at bådeansatte og frivillige er afklarede med hensyn tilhvilke arbejdsområder og opgaver, de skal varetage.kommunerne forklarer, at de frivillige først og frem-mest skal varetage såkaldte ’bløde opgaver’, det vilsige arbejdsopgaver, som ikke erstatter det professi-onelle serviceniveau inden for den offentlige sektor.de frivilliges indsats bør desuden ske i forlængelse afden offentlige opgaveudførelse.

dOkumEntatiOn anvEndEs til kvalitEtsud-vikling af dEn frivilligE indsatsEnkelte af interviewkommunerne indsamler systema-tisk oplysninger ved årligt at bede foreningerne om atudfylde et evalueringsskema. Oplysningerne anven-des af kommunerne som en slags monitorering af defrivilliges projekter og aktiviteter. kommunerne er isæropmærksomme på at guide foreningerne i relation tilpotentielle udviklingsområder på aktivitets- og samar-bejdssiden. Evalueringsarbejdet har en ressourcemæs-sig høj prioritering, men kommunerne vurderer, atindsatsen kan betale sig:•ifølge kommunerne oplever foreningerne evaluerin-gen dels som råd og vejledning til hvordan, den frivil-lige indsats kan forbedres, dels som at kommunen erinteresseret i foreningernes arbejde.kommunerne anvender primært dokumentation afindsatsen på frivilligområdet i form af regnskabsaf-læggelse til at sikre, at foreningerne bruger støttentil de ansøgte formål og aktiviteter.i samarbejde med de frivillige foreninger har kom-munerne også fokus på at synliggøre og forny denfrivillige verdens image for netop at rekruttere flerefrivillige til det lokale foreningsliv, herunder unge.

kommunerne har forskellige opfattelser af hvilke udgift-styper, der skal regnes med i forbindelse med indberet-ningen af § 18-støtten. alle kommuner indberetter den §18-støtte, som udbetales til de frivillige sociale forenin-gers projekter og aktiviteter. men flere af kommunerneoplyser, at de ikke medregner udgifter til for eksempeldrift af frivilligcentre eller andre faciliteter, der stillesgratis til rådighed for de frivillige foreninger.de af interviewkommunerne, der fremstår med den lave-ste udbetalte § 18-støtte set i forhold til bloktilskuddet,har i modsætning til de kommuner, som fremstår medet højt tilskud, kun indberettet den direkte støtte tilaktiviteter. Hvis de kommuner, som ligger lavt i forholdtil udbetalt § 18-støtte, indberettede samtlige udgifterpå det frivillige sociale område, så ville de fremstå meden forholdsmæssig større stigning i § 18-støttebeløbeti forhold til de kommuner, som ligger højt i udbetalt §18-støtte. Hermed antages det, at spredningen blandt desyv interviewkommuner ville være mindre, hvis kommu-nerne anvendte samme indberetningspraksis.alle interviewkommunerne kan redegøre for, at desamlet set har større udgifter til frivilligt socialt arbejdei henhold til servicelovens § 18, end det fremgår afredegørelsen for 2008. kommunerne begrunder dettemed de to ovenstående årsagsforklaringer, det vil sigeden flertydige opfattelse af udgiftstyper og praksis vedkontering.

2.1formelle Krav til Kom-munerneS indberet-ning og Kontering af§ 18-Støtteifølge vejledningen til servicelovens § 18 skal kommu-nerne årligt indberette oplysninger om støtten til frivilligtsocialt arbejde.ved indberetning til ankestyrelsen havde kommunerne i2008 mulighed for at indberette støtte til frivilligt socialtarbejde som enten ’udbetalt § 18-støtte’ eller ’anden øko-nomisk hjælp’,jf. § 18-redegørelsen for 2008.i bilag 2 til § 18-redegørelsen for 2008 fremgår det, atkommunerne samlet set har anvendt 135,8 mio. kr. på §18-støtte. derudover har kommunerne indberettet 43,8mio. kr. som ’anden økonomisk hjælp’. kommunernehar som kompensation modtaget i alt 137,7 mio. kr. frastaten. kompensationen er modtaget som bloktilskudog er dermed ikke øremærket. kommunerne vælger selv,hvordan de vil prioritere § 18-støtten inden for lovgivnin-gens rammer.tabel 2 viser interviewkommunernes indberetning af §18-støtte og anden økonomisk støtte,jf. tabel 2.det fremgår af vejledningen til servicelovens § 18, athovedvægten af kommunernes støtte skal målretteskonkrete aktiviteter. kommunen kan også yde støtte til

det frivillige sociale arbejde ved at stille gratis lokaler ogandre faciliteter til rådighed. derudover kan kommunengive støtte til drift.Endelig kan kommunen støtte frivilligt socialt arbejde vedat yde støtte efter servicelovens § 79.i § 18-redegørelsen for 2008 fremgår det, at ’anden øko-nomisk støtte’ omfatter de økonomiske støttebeløb, somkommunerne i 2008 havde udbetalt til frivilligt socialtarbejde udover den støtte, de yder efter servicelovens §18, for eksempel støtte til frivilligt socialt arbejde efterservicelovens § 791. således havde kommunerne mulighedfor at indberette støtte udbetalt direkte til aktiviteter,støtte i form af faciliteter og støtte til drift under ’udbetalt§ 18-støtte2’.vejledningen til lovgivningen påpeger, at konteringen af§ 18-støtte skal følge de almindelige bestemmelser forkommunernes regnskabsførelse. dette indebærer i praksisen vis frihed for kommunerne. kommunerne kan vælgeat kontere udgifter til for eksempel frivilligcentre underkonto 5.99.003, hvilket vil sige frivilligt socialt arbejde efterservicelovens § 18. kommunerne kan ligeledes vælge atplacere udgifterne på andre konti, hvor det lokalt findeshensigtsmæssigt.derfor kan der forekomme lokale forskelle på, hvordankommunerne konterer § 18-støtten. i nogle kommuner vildet således ikke være muligt at se kommunens samledebidrag til frivilligt socialt arbejde ud fra konto 5.99.003.

2.2forSKellige opfattel-Ser af § 18-Støtteder er en markant forskel på, hvor stor en andel afstatens bloktilskud interviewkommunerne anvendertil § 18-støtte. i forhold til de tal, der er indberettet tilankestyrelsen for 2008, ligger fordelingen af § 18-støtteni forhold til bloktilskuddene på mellem 35 procent og280 procent.kommunerne har forskellige opfattelser af, hvad der kanbetegnes som § 18-støtte. ifølge kommunerne har dettebetydning for, hvordan de konterer og indberetter tilankestyrelsens statistik. derfor forholder kommunernesig skeptiske over for at bruge det udbetalte støttebeløbset i forhold til bloktilskuddet som måleenhed for detøkonomiske engagement på frivilligområdet.kommunerne understreger endvidere betydningen afdet kommunale selvstyre i relation til støttens størrelseog sammensætning:”Bemærk at bloktilskuddet ikke er øremærket! Der erlagt flere eller færre penge i området gennem årene,men det er kommunen, der suverænt bestemmer stør-relsen på bevillingen til de enkelte områder – det erkommunen, der fordeler bloktilskuddet. Og de midlerpolitikerne fordeler til det her arbejde er 100 procenttilskud til § 18. Når man fremstiller det som en procent-sats af bloktilskuddet på de enkelte områder, så pillerman efter min mening ved det kommunale selvstyre!”(bornholms regionskommune).

de kommuner, der har et frivilligcenter, konterer somhovedregel støtten på konto 5.99.003. i ét tilfælde erfrivilligcentret dog direkte på kommunens budget, ogden modtagne støtte er derfor ikke registreret på konto5.99.003. kommunerne har forskellig praksis i forhold til atkontere de øvrige udgifter, der kan medregnes som støttetil frivilligt socialt arbejde.støtte til frivilligt socialt arbejde på ældreområdet og an-den støtte konteres generelt på de konti, hvorfra udgiftener bevilliget.flere af kommunerne fortæller, at de ikke har en samletopgørelse, der viser, hvor meget det frivillige sociale ar-bejde modtager i henholdsvis direkte støtte til aktiviteterog indirekte støtte til drift samt faciliteter fra kommunen.dette skyldes dels at kommunerne har fokus på dendirekte støtte, dels at støtten i mange tilfælde er fordelt påflere konti på tværs af afdelinger og forvaltninger. men derer også kommuner, der med fordel har samlet alle udgifterrelateret til frivilligt socialt arbejde under § 18 på én konto:”Vi konterer alle udgifter i forbindelse med § 18 på konto5.99.003. Det giver et overblik og synlighed over, hvad viudbetaler totalt set. Det er jo et prioriteret område, såpolitikerne ønsker at vide, hvor mange penge vi udbetaler”(kolding kommune).

intErviEwkOmmunErnEs Praksis vEd ind-bErEtning til § 18-rEdEgØrElsEnkommunerne indberetter i forskelligt omfang udgifterforbundet med frivilligt socialt arbejde til ankestyrel-sen. dette begrunder kommunerne med en forskelligopfattelse af, hvad der kan medregnes som § 18-støtte.alle interviewkommunerne har indberettet den direktestøtte til foreningernes aktiviteter som § 18-støtte.flere af kommunerne forklarer, at dette er den enesteform for støtte, som de har indberettet. som det også ertilfældet med konteringen skyldes dette, ifølge kommu-nerne, at det generelle fokus ligger på den direkte støttetil aktiviteter.

Ankestyrelsen har løbende kontakt med kommunerne i forhold til indberetningerne og vil derfor fortsat vurdere, om der fremover skal ændres iindberetningsmulighederne og vejledningen hertil for at sikre så valide data som muligt. I forhold til indberetningen af § 18-støtten for 2009 ændredeAnkestyrelsen indberetningsmulighederne. I modsætning til i 2008 kan § 18-relateret støtte til frivilligt socialt arbejde nu indberettes både som ’Udbetalt§ 18-støtte’, ’§ 79 anden økonomisk støtte’ og ’Øvrig støtte’. Formålet med denne ændring er, at give kommunerne mulighed for at sondre mellem støtte,der er tildelt under § 79, og den støtte kommunen i øvrigt udbetaler til frivilligt socialt arbejde udover § 18. Den ekstra indberetningskategori skal sikremere valide tal i Ankestyrelsens statistik over udbetalt støtte til frivilligt socialt arbejde.

ifølge interviewkommunernes egen vurdering er derstørst forskel på indberetningen i forhold til den del afstøtten til frivilligt socialt arbejde, der ikke udbetales di-rekte til aktiviteter. dette kan for eksempel være støttetil et frivilligcenter, støtte til drift eller andre former forfaciliteter. flere af kommunerne medregner slet ikkedenne form for udgifter som § 18-støtte, uanset hvordandette bliver konteret. dette gør sig i særlig grad gælden-de for de kommuner, der fremstår med en lav udbetalt §18-støtte set i forhold til bloktilskuddet. Hvis disse kom-muner indberettede samtlige udgifter på det frivilligesociale område, så ville de fremstå med en forholdsmæs-sig større stigning i § 18-støttebeløbet i forhold til dekommuner, som ligger højt i udbetalt § 18-støtte.Et eksempel på dette fremgår af boks 1, hvor gladsaxekommunes indberetning for 2008 ville fremstå markantstørre, hvis kommunen i større omfang indberettede øv-rige aktiviteter i relation til det frivillige sociale arbejdeenten som direkte § 18-støtte eller som ”anden økono-misk støtte”,jf. boks 1.kommunerne påpeger, at § 79-støtten ikke indgår iindberetningerne for udbetalt § 18-støtte3. Hermedhar § 79-støtten ikke betydning for spredningen blandtkommunerne. flere af kommunerne har indberettet§ 79-støtte under ’anden økonomisk støtte’. andrekommuner har valgt slet ikke at medtage § 79-støtten.Herved fremstår også ’anden økonomisk støtte’ på etmindre udgiftsniveau, end kommunerne reelt har brugt.

Endelig oplever nogle af interviewkommunerne, at derer flere gråzoner, når ’anden økonomisk støtte’ skalberegnes. i de kommunalt støttede projekter, hvor frivil-ligt socialt arbejde indgår som en mindre del af projek-tets aktiviteter, kan det være svært for kommunerneat vurdere, hvor meget de frivillige aktiviteter tildelesaf kommunal støtte. i disse tilfælde indberetter kom-munerne generelt ikke beløbet. dette viser igen, at derer en tendens til, at de adspurgte kommuner anvenderflere midler på frivilligt socialt arbejde, end de indberet-ter som § 18-støtte.

boKs 1:gladSaxe KommuneS praKSiS ved indberetninggladsaxe Kommune fremstår i statistikken for 2008 som en af de kommuner, der udbetaler mindst §18-støtte set i forhold til bloktilskuddet. det indberettede beløb er 531.000 kr. og det svarer til 39 procentaf statens bloktilskud.Kommunens frivilligcenter ’det fri hus’ adskiller sig fra undersøgelsens øvrige frivilligcentre ved at væreet kommunalt center i modsætning til en selvstændig forening. Kommunen har valgt ikke at opgøreudgifterne til frivilligcentret som en del af § 18-støtten. Hvis kommunen anvendte en anden praksis iforhold til at indberette, som for eksempel at oplyse det under ”anden økonomisk støtte”, så ville tallenese afgørende anderledes ud.medregnes udgifterne til frivilligcenteret og en mindre pulje til frivilligt socialt arbejde tilknyttet fagud-valget, har gladsaxe Kommune i 2008, ifølge egne oplysninger, støttet frivilligt socialt arbejde relaterettil § 18 eller ”anden økonomisk støtte” med 1.360.000 kr.Sættes dette beløb udelukkende i forhold til bloktilskuddet, ville kommunen figurere i statistikken somat have udbetalt 100 procent af bloktilskuddet til frivilligt socialt arbejde i henhold til § 18 i serviceloven:”Her i kommunen er det puljen på 531.000 kr. til uddeling til de frivillige sociale foreninger, som vi kal-der for § 18. Det er det, vi tænker på, når § 18-støtten omtales. I mange kommuner er frivilligcenteret enselvstændig forening, som enten har et fast driftstilskud fra kommunen eller søger § 18-puljen om midler.Her i kommunen har man valgt en model, hvor det er et kommunalt center, og derfor er det på budgettet,og derfor kalder vi det ikke § 18. Så rent regnskabsteknisk er det ikke på samme konto som det beløb, deruddeles til foreningerne, og derfor tænker kommunen det ikke som § 18-støtte”(gladsaxe Kommune).

3.0formaliSering afSamarbejdet Kan StyrKede frivilligeS indSatSintrOduktiOnvejledningen til servicelovens § 18 nævner en række til-tag, som kommunerne kan anvende til at formalisere denfrivillige sociale indsats. kommunerne kan for eksempeludarbejde en frivilligpolitik, udpege en frivilligkonsulent,etablere et frivilligcenter, samarbejde med et frivilligrådeller lave en social vejviser4.dette kapitel sætter fokus på interviewkommunerneserfaringer med at formalisere det frivillige sociale områdemed udgangspunkt i de nævnte formaliseringstiltag.først præsenteres interviewkommunernes overordnedeopfattelse af formaliseringen af samarbejdet med de fri-villige sociale foreninger. dernæst fokuseres der på kom-munernes konkrete erfaringer med at bruge de nævnteeksempler på formaliseringsformer5.resultaterne i nærværende kapitel beskriver blandtandet hvordan, kommunernes erfaringer med forskelligeformaliseringsformer i samarbejdet med de frivillige for-eninger, ifølge interviewkommunerne, kan få indflydelsepå ressourceforbruget på det frivillige sociale område.

et frivilligcenter og ansættelse af en frivilligkonsulent,har en markant positiv signalværdi både internt i forvalt-ningen og eksternt i forhold til borgerne og de frivilligeforeninger.flere kommuner pointerer, at en høj politisk prioriteringaf det frivillige sociale område medfører et højt ressour-ceforbrug og understøttes af en større grad af formalise-ring af samarbejdet med de frivillige foreninger.analysen viser endvidere, at kommunerne i praksis anven-der formaliseringsformerne til at håndtere en række ud-fordringer på det frivillige sociale område. kommunernefremhæver specielt behovet for at øge bevidstheden omden frivillige verden på tværs af kommunale forvaltnin-ger, at styrke samarbejdet mellem kommunalt ansatteog de frivillige, at øge indsatsen for at rekruttere frivilligeog behovet for at støtte foreningerne med praktiske ogadministrative opgaver.

3.1KommunerneS opfat-telSe af at formaliSereSamarbejdet med denfrivillige verdenvejledningen til servicelovens § 18 anbefaler forskelligeelementer og gode råd, som kan være nyttige at bygge etsamarbejde på, herunder en afklaring af mulighedernei et formaliseret samarbejde med de frivillige socialeforeninger.flere af interviewkommunerne har taget initiativ tilforskellige formelle samarbejdsformer med de frivillige.i denne sammenhæng nævner kommunerne en rækkefordele. der er stor signalværdi i at formalisere samarbej-det både internt i forhold til forvaltningen og eksternt iforhold til borgere og foreninger. i praksis betyder detteofte, ifølge interviewkommunerne, at de forpligter sig tilet øget ressourceforbrug på det frivillige sociale område:”Her i kommunen er der ingen tvivl om, at man ønsker atfremme den frivillige indsats sammen med det forebyg-gende og sundhedsfremmende arbejde. Og det afspejler

rEsuméflere af interviewkommunerne har valgt at formaliseresamarbejdet med de frivillige sociale foreninger, ogundersøgelsen viser, at det ifølge disse kommuner er enfordel for både kommunen og de frivillige foreninger.kommunerne fremhæver, at formaliseringen har styrketsamarbejdet med de frivillige sociale foreninger. forenin-gerne bliver, ifølge kommunerne, i højere grad betragtetsom samarbejdspartnere, der kan være med til at påvirkeudviklingen på det frivillige sociale område. dette kanførst og fremmest relateres til, at kommunen har ansaten frivilligkonsulent, som dels kan udmønte frivilligpo-litikken i praksis, dels være kontaktperson mellem defrivillige, frivilligrådet, kommunens forvaltninger og detpolitiske niveau.kommunerne fremhæver, at en høj grad af formaliseringaf samarbejdet i form af en frivilligpolitik, etablering af

helt sikkert vores forbrug på budgettet. Én ting er, hvormeget vi modtager i tilskud – noget andet er, hvor højtkommunen prioriterer det frivillige område”(sønderborgkommune).ifølge kommunerne bidrager formaliseringstiltageneogså til et tættere samarbejde med de frivillige socialeforeninger. det medfører blandt andet, at foreningernefår en større indflydelse på udviklingen af det frivilligeområde. kommunerne understreger, at formaliserings-tiltagene har en praktisk betydning i relation til at løfteog understøtte de frivillige i deres konkrete arbejde. Enuddybende beskrivelse af kommunernes erfaringer medat formalisere samarbejdet fremgår af afsnit 3.2 i nærvæ-rende kapitel.kommuner, der anvender få formaliseringsformer,forklarer, at behovet er mindre på grund af nærheden tilforeningerne og borgerne i hverdagen. gennem kon-takter og netværk i lokalmiljøet har disse kommuner engod fornemmelse for de frivillige og deres indsats – ogikke mindst de udfordringer, foreningerne står over for.foreningernes uformelle kontakt til forvaltningen og detpolitiske niveau opfatter kommunerne som fleksibelt ogubureaukratisk. En lokalpolitiker forklarer:

”Politikerne er repræsentanter for de frivillige socialeforeninger. Og man skal huske på, at Bornholm er enrelativ lille kommune. Der er jo ikke nogen, der gør nogetinden for frivillighedsområdet, der ikke kender hinanden.Alle kender en politiker, og alle kender forvaltningsledel-sen, og alle ved, hvor de skal ringe hen, hvis der er noget,de gerne vil drøfte eller noget, de skal have hjælp til. Ogdet gør de! Så det er jo ikke sådan, at vi afholder de hermeget store formaliserede møder. Vi har en masse mødermed foreninger og frivillige her - sådan ganske uformelt”(Bornholms Regionskommune).”Det fungerer jo også ofte, som det vi kalder køledisken.Det vil sige, at en borger der har et problem eller etspørgsmål møder en politiker over køledisken, og så sigerpolitikeren: ’Prøv at ringe til den og den’ – og så kommerdet i stand den vej rundt. Der er ikke så meget bureaukratii det” (Bornholms Regionskommune).En samlet oversigt over interviewkommunernes formali-seringsformer fremgår af tabel 1. således viser tabellen,at flere af kommunerne i overvejende grad har valgt atformalisere samarbejdet med de frivillige sociale forenin-ger,jf. tabel 1.

3.2beSKrivelSe af Kommu-nerneS erfaringer medformaliSeringStiltagi de følgende afsnit beskriver interviewkommunernederes erfaringer med at have henholdsvis en frivilligpo-litik, en frivilligkonsulent, et frivilligcenter, et frivilligrådog en social vejviser. beskrivelserne af de fem formalise-ringsformer tager udgangspunkt i vejledningen til § 18 iserviceloven med hensyn til formål og indhold. afsnittenebeskriver de erfaringsmæssige fordele ved at formali-sere samarbejdet for både kommunerne og de frivilligeforeninger – set fra en kommunal synsvinkel. derudoverafspejler afsnittene, at formaliseringsindsatsen res-sourcemæssigt har en høj prioritering i interviewkom-munerne.

frivilligPOlitikkEn – samlEr indsatsEn Påtværs af fOrvaltningErEn frivilligpolitik skal beskrive rammer og mål for kom-munens samarbejde med de frivillige sociale foreninger.frivilligpolitikken kan med fordel udarbejdes i samar-bejde med foreningerne, og politikken skal være kendt afalle aktører på det frivillige sociale område6.ifølge interviewkommunerne medvirker en frivilligpolitiktil et tættere samarbejde med de frivillige sociale forenin-ger. frivilligpolitikken har signalværdi både internt i denkommunale organisation og eksternt i forhold til forenin-gerne og borgerne. frivilligpolitikken anvendes endvideretil at understrege, at det frivillige sociale arbejde priorite-res højt i kommunen.interviewkommunerne anvender frivilligpolitikken bådesom en oversigt over retningslinjer og kriterier for at søge§ 18-støtte og i nogle tilfælde som grundlaget for at ind-drage samtlige forvaltninger og afdelinger i kommunen isamarbejdet med den frivillige verden.i nogle kommuner har frivilligrådet og frivilligkonsulen-ten udarbejdet frivilligpolitikken, som efterfølgende ervedtaget politisk. i andre kommuner opfattes frivilligpo-litikken som en væsentlig politisk intentionserklæring.Her har de frivillige foreninger blot haft en rådgivendefunktion.

boKs 2:frivilligpolitiKKen Har medvirKet til organiSeretnetværKSdannelSe i Sønderborg Kommunesønderborg kommune gør en særlig indsats for at sikre, at det frivillige sociale arbejde indtænkes i alledele af forvaltningen. derfor har man valgt at vedtage frivilligpolitikken som én ud af tre politikker, derer tværgående i den kommunale forvaltningsstruktur. det forpligter i princippet forvaltningsledere ogpolitikere til hele tiden at forholde sig til det frivillige sociale arbejde i og med, at de alle har haft del ipolitikkens tilblivelse og godkendt den.kommunen fremhæver, at frivilligpolitikken på den måde spiller en vigtig rolle i ambitionen om at styrkedet frivillige sociale arbejde og samarbejdet med foreningerne. sønderborg kommune har i forbindelsemed det frivillige sociale arbejde særlig fokus på forebyggende og sundhedsfremmende arbejde oganvender frivilligpolitikken til at pointere dette. kommunen fastslår, at frivilligt socialt arbejde udgør etvæsentligt alternativ til den offentlige indsats, men understreger samtidig at den frivillige indsats aldrigmå erstatte offentlige kerneopgaver.frivilligpolitikken ligger til grund for et tæt samarbejde og netværksdannelse på tværs af de kommunalesektorskel. netværksdannelsen er helt afgørende for at udnytte kommunens ressourcer optimalt, skabesammenhæng mellem det frivillige sociale arbejde, der udspringer fra de forskellige forvaltninger samtfor at sikre den nødvendige videndeling.sønderborg kommune fremhæver, at frivilligpolitikken ikke gør det alene. der skal være vilje og ejerskabi hele forvaltningen såvel som politisk opbakning, for at det tværgående samarbejde kan opretholdes.kommunen henviser også til den betydningsfulde funktion, som frivilligkonsulenten har i denne procesved at være opsøgende samt at samle informationer og systematisere dem:”Vi har en frivillighedspolitik, der er tværgående, og det vil sige, at den er godkendt af byrådet, og denstrækker sig over hele kommunen. Vi har tre politikker; frivillighedspolitikken, sundhedspolitikken oghandikappolitikken, som alle er tværgående og godkendt af byrådet. Og der har vi alle, og ikke mindstdirektørerne, en særlig forpligtigelse til hele tiden at gøre opmærksom på, at alle skal forholde sig til depolitikker – uanset hvad de udmønter i forhold til kommunen som helhed. Og det i sig selv gør, at alledirektører og alle byrådsmedlemmer principielt hele tiden skal huske de tre politikker, de selv har satfingeren på”(sønderborg kommune).”Det er generelt en udfordring med de tværgående politikker. Men på frivilligområdet kører det bedst,og det er fordi, at vi også har en frivilligkonsulent. Og så har vi en stærk politisk bevågenhed omkring defrivilliges arbejde og den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunen. Derfor synes jeg,det slår igennem”(sønderborg kommune).

frivilligkOnsulEntEn – kan bEvægE sig Påtværs i dEn kOmmunalE OrganisatiOni interviewkommunerne fungerer frivilligkonsulentenførst og fremmest som de frivillige foreningers kontakt-person i forhold til kommunen. men frivilligkonsulentenspiller også en vigtig rolle i forhold til at koordinere ogrepræsentere det frivillige sociale arbejde internt i denkommunale organisation.kommunerne fremhæver, at frivilligkonsulentens arbejdebestår i at skabe netværk og videndeling mellem forenin-gerne og støtte de frivillige i deres indsats. desuden bru-ger frivilligkonsulenten sin viden om de lokale foreningerog deres aktiviteter til at opdyrke nye områder, hvorforeningerne kan gå ind og løfte en opgave:”Frivilligkonsulenten er meget vigtig i forhold til at holdefingeren på pulsen. Hvor er det muligt at oprette nyeforeninger? Hvor har vi nye problemstillinger og i hvilkeområder af kommunen? Og om man skal ud og prikke tilnogen og sige: ’Kunne det ikke være en god idé, at vi fikgang i noget i det her område af kommunen?’ Det villeman jo ikke kunne uden en frivilligkonsulent”(sønder-borg kommune).frivilligkonsulenten kan for eksempel være ansat i enkommunal forvaltning, et kommunalt frivilligcenter elleret selvejende frivilligcenter. flere af kommunerne hargode erfaringer med, at frivilligkonsulenten er ansat ien kommunal forvaltning. Hermed fungerer frivilligkon-sulenten som et direkte og tydeligt bindeled mellemkommunen og foreningerne. dette medvirker til, ifølgekommunerne, at styrke netværksdannelse internt i denkommunale organisation i relation til de frivillige forenin-ger. dette har kommunerne flere gode eksempler på:”Jeg blev inviteret ind af borgmesteren til et direktions-møde, hvor jeg simpelthen blev præsenteret i forholdtil, hvem jeg var, hvad jeg kunne, og hvad jeg skulle. Hervar hele forvaltningsledelsen repræsenteret. Og efterføl-gende har de fleste af direktørerne så kaldt mig ind til etmøde med deres mellemledere for at få det kommuni-keret ud: Hvad er det frivilligkonsulenten kan bruges til?Dermed kan de i de forskellige forvaltninger se, hvad dekan bruge de funktioner, jeg har, til”(sønderborg kom-mune).”I forhold til det forvaltningsmæssige, så synes jeg, atdet er en stor fordel at sidde som frivilligkonsulent i etkommunalt frivilligcenter, og at jeg dermed kan siddemed som en af ledergruppen i Sundhedsafdelingen. Det

frivilligcEntErEt Og muligE synErgi-EffEktErformålet med et frivilligcenter er at synliggøre, støtte oginspirere de frivillige til at samarbejde med andre lokaleforeninger, kommunen og erhvervslivet.alle undersøgelsens kommuner har kommunale lokalerog andre servicefunktioner, der er stillet til rådighed forde frivillige sociale foreninger. flere af kommunerne harogså et frivilligcenter.frivilligcentrene tilbyder en række servicefaciliteter tilforeningerne og fungerer på den måde som en centralplatform for samarbejdet – et sted, hvor foreninger, frivil-lige og kommunen kan mødes med en fælles dagordenom at styrke og udvikle frivilligområdet.kommunerne nævner flere fordele ved at have et frivil-ligcenter:•foreningerne modtager støtte i form af lokaler tilmøder og arrangementer. derudover yder frivilligcen-tret sekretærbistand og praktisk hjælp samt råd ogvejledning til de frivillige.i frivilligcentret kan kommunen gennem frivilligkonsu-lenten bevare en tæt kontakt til foreningerne og sætteind med eventuelt akut hjælp, hvis det er påkrævet.foreningerne kan mødes og udveksle viden, erfaringerog skabe nye samarbejdstiltag.frivilligcentret fungerer som kontaktsted for borgere,der ønsker at udføre frivilligt socialt arbejde.

boKs 3:SynergieffeKter med SundHedScenteret i SilKeborg Kommunefrivilligcenter silkeborg er en selvstændig forening med egen bestyrelse. frivilligkonsulenten fungerersom daglig leder. frivilligcenteret er flyttet ind i kommunens sundhedshus, der ligger meget centralt ibyen og fungerer som en lokal platform for de frivillige sociale foreninger og de frivillige.Placeringen af frivilligcenter silkeborg i kommunens sundhedshus er et bevidst valg fra kommunens sidefor at opnå synergieffekter mellem sundhedsområdet og den frivillige verden. synergieffekten opleves fordet første i forhold til borgere, der bruger huset i én funktion og samtidig bliver opmærksomme på husetsandre funktioner. dette betyder, at kendskabet til frivilligcenteret og foreningerne i huset bliver udbredttil en større målgruppe. dette er blandt andet en fordel i forbindelse med at rekruttere nye frivillige tilforeningslivet. for det andet opleves synergieffekten i relation til at skabe kontakt mellem de frivilligeog sundhedspersonalet i sundhedshuset. der er således rig mulighed for at kombinere det kommunaleforebyggelsesarbejde og sundhedsfremmende initiativer med projekter og aktiviteter på det frivilligeområde:”Det er blevet prioriteret at få det frivillige sociale område og sundhedsområdet til at samarbejde mere.Der er en sundhedsfaglig leder her i huset, og vi holder møder en gang i kvartalet. Og så er her jo rigtigmange sundhedsmedarbejdere. De mødes jo her, og så forsøger vi at være her, hver gang de mødes.Synlighedseffekten er stor, og det var også det, der var meningen! Og sammen kan vi nå ud til en brederemålgruppe, og det oplever vi tydeligt. Den mere centrale placering betyder samtidig, at der kommer flereborgere herind, som også påtænker at arbejde som frivillige. Der er borgere, som kommer til en patientfor-ening, men som opdager, at der også er en masse tilbud på den frivillige side. Eller den anden vej rundt. Ogderudover er der mange af foreningerne, som er glade for, at lokalerne nu ligger så centralt, som de gør”(silkeborg kommune).

frivilligrådEt Har En samlEndE Og rådgi-vEndE funktiOnfrivilligrådet7er normalt sammensat af foreningsrepræ-sentanter fra et bredt spektrum af de områder, de frivil-lige sociale foreninger arbejder indenfor. kertemindekommune vælger foreningsrepræsentanten ind i rådetfor en toårig periode. rådet i sønderborg kommune ersammensat af repræsentanter inden for nogle prædefi-nerede kategorier, for eksempel ’misbrug’ eller ’ældre’.de foreningsrepræsentanter, der bliver valgt ind på deenkelte områder, repræsenterer dermed alle foreninger ikommunen, der arbejder på frivilligområdet.flere af interviewkommunerne bruger rådets eksper-tise aktivt i arbejdet med det frivillige sociale område.mest markant er det i forhold til frivilligpolitikken,hvor rådene i større eller mindre grad har været med tilat udarbejde politikken. kommunerne fremhæver, atnetop det, at frivilligrådet og dermed de frivillige socialeforeninger deltager i udarbejdelsen af frivilligpolitikken,betyder, at de tager ejerskab på politikken og udmønterden. desuden får kommunen løbende informationer omhvilke udfordringer, de frivillige sociale foreninger og derespektive målgrupper møder i hverdagen.kommunerne anbefaler, at alle foreninger og frivillige errepræsenteret i frivilligrådet. der er en risiko for, at deter de store foreninger med mange administrative res-sourcer og overskud, der hovedsageligt er repræsente-ret i frivilligrådet, og dermed svækkes rådets legitimitetblandt de øvrige foreninger:”Vores frivillighedspolitik er lavet på baggrund af indstil-lingen fra frivilligrådet. Den er senere blevet godkendt afÆldre- og Handikapudvalget. Og en til to gange om årethar frivilligrådet møde med det politiske udvalg, hvorman diskuterer alt fra ansøgningskriterier til nye formerfor projekter og samarbejde”(kerteminde kommune).

dEn sOcialE vEjvisEr skabEr OvErblik PådEt frivilligE OmrådEifølge interviewkommunerne er den sociale vejviser etgodt redskab som både kommuner, foreninger og bor-gere med fordel kan drage nytte af. vejviseren kan givekommunen et bedre overblik over den frivillige socialeindsats og hvilke foreninger, der kan samarbejdes med.foreningerne kan bruge vejviseren til at tage kontakt tilandre foreninger med samme indsatsområde med hen-blik på samarbejde. borgerne kan bruge vejviseren til atdanne sig et overblik over hvilke foreninger, der tilbyderhjælp, og hvor man kan blive frivillig.flere af kommunerne har et ønske om, at vejviserenikke blot skal fungere som en oversigt for borgerne ogforeningerne, men i lige så høj grad for kommunalemedarbejdere, virksomheder og andre relevante inte-ressenter, såsom de praktiserende læger. de kan brugevejviseren til at henvise borgere til tilbud, der supplererde offentlige tilbud på relevante indsatsområder. der-udover er vejviseren med til at synliggøre det samledefrivillige sociale arbejde i kommunen – også i forhold tildet politiske niveau:”Vi ajourfører den sociale vejviser løbende for de bor-gere, som kommer her i frivilligcenteret og er i tvivl om,hvor de skal engagere sig. De finder ofte en forening gen-nem vejviseren. Og vi tror da også på, at de kommunalemedarbejdere, der laver forbyggende hjemmebesøg,bruger den”(silkeborg kommune).

4.0.KommunerneS bud påKvalitetSudviKlingintrOduktiOni det følgende kapitel fortæller interviewkommunerneom deres opfattelse af samt erfaringer med at etablereprojekter og aktiviteter sammen med den frivilligeverden. kommunerne kommer især ind på, hvordan enrække udfordringer kan håndteres i relation til snitfla-den i samarbejdet mellem det offentlige og de frivilligesociale foreninger.kapitlet giver nogle eksempler på, hvordan interview-kommunerne følger op på samarbejdet med de frivilligesociale foreninger i form af at indsamle dokumentationog gennemføre målinger til brug for kvalitetsudviklingpå frivilligområdet. Endelig sætter kapitlet fokus påkommunernes arbejde med at formidle og synliggørefrivilligområdet med henblik på at rekruttere, imageud-vikle og skabe nye samarbejdsformer.samlet set afspejler kapitlet, at flere af interviewkom-munerne gør en stor indsats sammen med de frivilligeforeninger for at forbedre og kvalitetsudvikle projekterog aktiviteter. samtidig giver interviewkommunerneudtryk for, at denne indsats har en ressourcemæssig højprioritering.

og samarbejdspartnere. det er kommunernes erfaring,at evalueringsarbejdet kan betale sig, idet foreningernebruger evalueringen til at forbedre indsatsen.i samarbejde med de frivillige foreninger har kommuner-ne har også fokus på at synliggøre og forny den frivilligeverdens image for netop at rekruttere flere frivillige tilforeningerne, herunder unge.alle interviewkommunerne giver udtryk for, at defrivillige sociale foreningers indsats er højt prioriteretog noget ganske særligt. frivilligkonsulenten i sønder-borg kommune beskriver betydningen af det frivilligeforeningsliv på denne måde:”Vi ved, at mænd der mister deres kone, ofte overvejerat begå selvmord. Så er det jo fantastisk, at man entenfra det offentlige eller som privatperson kan henvendesig til frivillighedskonsulenten og sige: ’Jeg tror, der eren, der har brug for at gøre noget.’ Så kan personen få ettilbud om at blive en del af et meningsfuldt foreningslivog hermed få et netværk. Det er hjælp til selvhjælp! Ogdet er uden, at personen bliver til et sagsnummer i detoffentlige. Mennesker er nemlig ikke sager! Vi har et heltklart fokus, og det handler om, at alle i kommunen skalhave et aktivt liv, for det er det, der giver et godt liv”(sønderborg kommune).

rEsuméalle interviewkommunerne forholder sig åbne over forsamarbejdsformer mellem det offentlige og de frivilligesociale foreninger. nogle kommuner er aktive i forholdtil at formalisere samarbejdet, mens andre kommunerer mere tilbageholdende. for at mindske udfordringernei forbindelse med snitfladen til den frivillige verden erkommunerne opmærksomme på at inddrage de frivilligetidligt i samarbejdsprocessen, og at der er en løbendedialog. det har også betydning, at samarbejdet præci-seres med hensyn til arbejdsområder og opgaver forbåde ansatte og frivillige. det er endvidere vigtigt, atforeningerne opnår en stærk ejerskabsfølelse i forholdtil projekter opstartet af kommunen.kommunernes dokumentation af indsatsen på frivillig-området anvendes primært til at sikre, at foreningernebruger støtten til de ansøgte formål og aktiviteter.Enkelte kommuner indsamler systematisk oplysnin-ger og anvender denne viden til kvalitetsudvikling afforeningernes arbejde i relation til nye indsatsområder

4.1KommunerneS Hånd-tering af Snitfladeni Samarbejdet mellemden offentlige SeKtorog de frivillige Socialeforeningeri interviewene er kommunerne blevet bedt om atfortælle om deres erfaringer med at samarbejde med defrivillige sociale foreninger i relation til at iværksætteprojekter og aktiviteter med både et offentligt og etfrivilligt islæt. Et væsentligt område, som kommunernefremhæver, er deres overvejelser og erfaringer medsnitfladen i samarbejdet mellem det offentlige og denfrivillige verden.snitfladen i samarbejdet beskriver interviewkommu-nerne som de projekt- og aktivitetsrelaterede arbejds-opgaver målrettet borgere, som udføres af kommunaltansatte, men som kommunerne erfaringsmæssigt harvurderet med fordel kan placeres i et frivilligt regi oghermed varetages af frivillige personer. samarbejdetkan være initieret af enten kommunen eller de frivilligeforeninger.det fremgår af interviewene, at kommunerne har enklar holdning til - baseret på erfaringer gennem flereår - hvordan denne snitflade skal håndteres i forbindelsemed at inddrage de frivillige sociale foreninger i et kom-munalt samarbejde.interviewkommunerne fremhæver fire væsentlige tema-områder, som har betydning for, hvordan snitfladen kanhåndteres på en hensigtsmæssig måde. for det førstehar kommunerne særlig fokus på processen med atopstarte samarbejdet med de frivillige sociale forenin-ger. for det andet har kommunerne en klar holdningtil, hvilke opgaver og arbejdsområder foreningerne kanvaretage, og hvordan samarbejdet i øvrigt kan organise-res. for det tredje har kommunerne gjort sig erfaringermed at stille klare betingelser til foreningerne for sam-arbejdet og indgå samarbejdsaftaler. Endelig fortællerkommunerne om deres forventninger til foreningernei forhold til at overtage projekterne og aktiviteterne påsigt.

gOdE ErfaringEr mEd aktiv kOmmunalinddragElsE af dE frivilligE Og lØbEndEdialOgflere af interviewkommunerne har gode erfaringer medat tage initiativ til at invitere frivillige sociale forenin-ger til en møderække i forbindelse med at opstarte nyeprojekter og aktiviteter på tværs af det offentlige og detfrivillige område. møderne kan fungere som en slagsforventningsafstemning mellem det offentlige og defrivillige foreninger i forhold til at præcisere arbejdsop-gaver for alle parter og planlægge det videre tværsekto-rielle samarbejde. kommunerne fortæller, at det kanvære en god idé, at den kommunale frivilligkonsulentdeltager på mødet sammen med de kommunale med-arbejdere og de frivillige foreninger. når initiativerneer iværksat, fremhæver kommunerne, at det er vigtigtmed en løbende dialog med de frivillige for at opfangeeventuelle problemer. dette fremgår både af koldingkommunes erfaringer, jf. boks 4, og de følgende citaterfra interviewkommunerne:”Vi har rigtig mange gode eksempler på, at vi på enmøderække sætter os ned sammen med for eksempelet plejecenter og en frivillig social forening og drøftermulighederne for at samarbejde, herunder hvad defrivilliges indsats skal indebære, og hvordan det videreforløb skal planlægges. Vores kommunale træningsen-hed har også et helt unikt samarbejde med de frivillige.Her kommer de frivillige ud til borgere, der har væretgennem et kommunalt træningsforløb og hjælper demmed at opretholde de øvelser, som borgeren har lært.Som frivilligkonsulent mødes jeg ofte med de frivilligeog en kommunal medarbejder fra træningsenheden forat få en snak om, hvordan det går, og om der er nogetsærligt, vi skal være opmærksomme på, og om der foreksempel er noget, der ikke fungerer godt”(sønderborgkommune).

boKs 4:brugerunderSøgelSe gav anledning til etablering af væreSted foralKoHoliKere i partnerSKab med Kolding Kommunekolding kommune har indgået et partnerskab med kfum i forbindelse med at etablere et værested foralkoholikere. På baggrund af en brugerundersøgelse fandt kolding kommune ud af, at der var behov forat gøre en ekstra indsats over for gruppen af alkoholikere. Her var det oplagt at indgå et partnerskab påtværs af det offentlige og den frivillige verden:”Tidligere havde vi en kommunalt ansat, som rådgav alkoholikerne. Men så lavede vi en brugerundersø-gelse, som lidt overraskende viste, at alkoholikerne gerne ville have et værested. Vi havde så nogen langedrøftelser om, hvem der skulle drive værestedet – kommunen eller de frivillige? Vi lavede så en grundigprojektbeskrivelse med kommunens ønsker til værestedet, og det præsenterede vi for KFUM, som sagdeja tak. De kom så med et konkret bud på, hvordan de ville udforme og drive værestedet, og så indgik vi ensamarbejdsaftale. Den samme procedure har vi haft på børne- og ungeområdet” (Kolding Kommune).”Her i kommunen tænkte vi, at det frivillige sociale arbejde kunne være et godt supplement til det offent-lige, og at de frivillige kan noget – især i forhold til kontakten til udsatte borgere – som det offentlige ikkekan. Det drejer sig om, at de frivillige møder borgerne på en anden måde, når de ikke er en myndighed”(kolding kommune).

dE frivilligE indtænkEs i dEn kOmmunalEindsatsi århus kommune udgør de frivillige foreningers indsatset højt prioriteret område. således indtænkes de frivil-lige sociale foreninger som en væsentlig samarbejds-partner i forlængelse af den kommunale indsats:”Foreninger, der kan understøtte kommunens arbejde,vil altid blive prioriteret. Det er den rolle, som forenin-gerne på det sociale område har. Foreningerne opstårnormalt, fordi der er nogen, der kan se, at her er etområde, hvor der er en stor udfordring. Foreningernelaver selv et stort politisk lobbyarbejde, men holdningeni forvaltningen afspejler et ønske om et stærkere samar-bejde med de frivillige. Medarbejderne kan også i højeregrad se fordelene ved at samarbejde med de frivillige. Defrivillige er ikke længere en konkurrent, men et godt sup-plement til den offentlige indsats”(århus kommune).

fOrEningErnE skal HElst HavE fuldtEjErskabkommunerne i undersøgelsen understreger betydnin-gen af, at de frivillige sociale foreninger er bevidste omderes ejerskab i forhold til de iværksatte projekter ogaktiviteter. kommunerne har erfaret, at foreningernesejerskabsfølelse er stærkest, når det er foreningerneselv, som tager initiativ til aktiviteter – også med etoffentligt samarbejdsperspektiv. kommunerne anbe-faler derfor, at kommunen understøtter foreningernesejerskabsfølelse fra starten:”Vi har efterhånden erfaret, at det kan være svært atfå projekterne til at fungere, når de ikke udspringer fraforeningerne selv. En opgørelse viser faktisk, at ud af 16projekter, som vi har taget initiativ til her fra frivillig-centret, så er det kun ét projekt, der kører virkeligt godt.Hvis foreningerne selv starter projekter op, så er der enstørre ejerskabsfølelse og interesse. Den ejerskabsfølel-KvalitetSudviKling

dE frivilligE skal værE afklarEdE Om vEl-dEfinErEdE arbEjdsOmrådEr Og OPgavErinterviewkommunerne er meget opmærksomme på atskelne mellem arbejdsområder og opgaver for henholds-vis offentligt ansatte og frivillig i offentlige/frivilligesamarbejdsrelationer. kommunerne understreger, at deter særligt vigtigt at præcisere hvilke arbejdsområder ogopgaver, som de frivillige skal varetage i forbindelse medat opstarte nye projekter. Hermed er det muligt at mind-ske tvivl og mistillid mellem offentligt ansatte og frivillige.generelt oplever kommunerne, at samarbejdet mellemansatte og frivillige foregår uden større konflikter, ogat der hersker en naturlig og skarp arbejdsrelateret skil-lelinje mellem de offentlige og de frivillige.samtidig har kommunerne erfaret, at offentligt ansattekan være afvisende over for de frivillige. de ansattefrygter, at de frivillige vil overtage deres arbejdsopgaverog udføre ulønnet arbejde. de ansatte kan også havefordomme om de frivillige og opfatte dem som ’ufag-lærte’. Omvendt ønsker de frivillige ikke at fungere som’billig’ arbejdskraft, for eksempel i forbindelse med atløfte kommunale serviceopgaver:”Der er aldrig problemer, når de frivillige og kommunensmedarbejdere har hver deres adskilte arbejdsopgaver.Problemerne opstår, når de lønnede medarbejdere fysiskskal arbejde sammen med de frivillige – for eksempeli kantiner, der er delvist drevet på frivillig basis. Deropstår en gråzone, hvor de lønnede medarbejdere ikkevil have, at frivillige udfører nogle af deres opgaver, oghvor de frivillige ikke vil være gratis arbejdskraft”(århuskommune).”Vi er meget opmærksomme på, at det kan være engråzone at have frivillige på offentlige institutioner, oglederne og medarbejderne samt de frivillige er også me-get opmærksomme på det. Men det er vores erfaring, atder er et naturligt og skarpt skel imellem, hvor langt enfrivillig må gå i forhold til en professionel medarbejder –og der har aldrig været misforståelser der”(sønderborgkommune).En kommune påpeger, at det kan være nødvendigt ogmuligvis en fordel at adskille ansatte medarbejdere ogfrivillige for at undgå konflikter mellem de to parter:28

dE frivilligE bØr varEtagE ’blØdE OPgavEr’ifølge interviewkommunerne er det såkaldte ’bløde op-gaver’, som de frivillige først og fremmest bør varetage.det vil sige en type arbejdsopgaver, som ikke erstat-ter det professionelle serviceniveau på det offentligeområde. som et eksempel nævner en kommune lettereplejefunktioner hos døende borgere, for eksempelvæskeindtag, men ikke håndtering af medicin. somudgangspunkt skal den frivillige indsats – ifølge kommu-nerne – fungere som et ekstra bidrag til den offentligeindsats. de frivillige kan være med til at udvide aktivite-ter, som relaterer sig til det offentlige:”Det er ikke noget med ’hov, her er en frivillig forening,så trækker kommunen sin serviceydelse tilbage.’ Denprofessionelle service, det er kommunens fulde ansvar!De frivillige sociale foreninger går ind og giver et ekstrabidrag ud over det. Men hvis alle de frivillige foreningertrak sig, så ville vi til gengæld have et fattigere samfund.Det er jo ikke sådan, at vi ville falde helt bag om påplejecentrene, men det ville ikke være sjovt at være der”(sønderborg kommune).”Der er 12 områdecentre i Sønderborg Kommune, oghvert af dem har faktisk frivillige kræfter. Og det skalselvfølgelig ikke forveksles med de ansatte. Alle de frivil-lige har faste og afgrænsede aktiviteter for de ældre. Detkan være træværksted, bage-kage-gruppe, stolegymna-stik med flere. Det er et rigtigt godt eksempel på, at derer nogle velfungerende dagscentre, som har nogle godeaktiviteter for de ældre. Men det skyldes de frivillige,som er med til at udvide aktiviteter, fordi de ældre kanfå lov til at være med i nogle grupper, som de frivilligefuldstændig selv styrer”(sønderborg kommune).”Vi tror på, at vi får en bedre ældrepleje ved at kombi-nere vores egen indsats med de frivilliges indsats. At viløfter i fællesskab giver helt sikkert et bedre resultat.For eksempel har vi et fint samarbejde med fem frivilligeforeninger, der tilbyder sorgbearbejdelse til ældre, derhar mistet en ægtefælle. Nogle af foreningerne er ved athave en størrelse, som betyder, at de får brug for en løn-net medarbejder til at administrere den frivillige indsats,

4.2måling, doKumentationog KvalitetSudviKlinggenerelt er interviewkommunerne enige om, at omfangetaf måling og dokumentation i form af evalueringstiltagafhænger af de frivillige sociale foreningers aktivitetsni-veau, herunder aktiviteternes omfang og størrelsen påden bevilgede § 18-støtte. derudover har det også betyd-ning, hvilken holdning den pågældende kommune har tilat dokumentere den frivillige sociale indsats – især hvisdet drejer sig om mindre projekter og tilsvarende småstøttebeløb:”Det er vores holdning, at dokumentation strider modhele tankegangen om det frivillige sociale arbejde. Deter kommunens forlængede arm, vi snakker om – vi er tak-nemmelige for det de frivillige gør, men vi skal ikke ud ogkontrollere dem på den måde”(sønderborg kommune).En del af de geografisk mindre interviewkommuner giverudtryk for, at de stiller færre krav til uddybende dokumen-tationen om foreningernes indsats. det skyldes blandtandet, at kommunerne på forvaltningsniveau, på detpolitiske niveau og i lokalsamfundet dagligt er i kontaktmed både de frivillige og målgruppen for foreningernesaktiviteter - netop på grund af kommunens størrelse:”Vi holder øje med foreningerne gennem det regnskab,som de aflægger. Og så kender vi jo de frivillige og pro-jekterne godt. Man kunne godt bruge en masse tid påevaluering og kontrol, men det fornemmer jeg ikke, at derer behov for”(bornholms regionskommune).alle interviewkommunerne kræver i større eller mindreomfang aflæggelse af regnskab fra de støttede foreningeralt afhængig af støttebeløbets størrelse. kommunernebruger regnskaberne til at vurdere, om foreningerne haranvendt støtten til de ansøgte formål og aktiviteter. idenne forbindelse kan det ofte være nødvendigt, at kom-munen har en tæt dialog med foreningerne:”Vi hiver regnskaberne ind i starten af april, og så kigger vipå, om de har brugt pengene til de aktiviteter, som de harsøgt til. Har de ikke det, så tager vi en snak med dem, hvordet aftales, om vi enten skal have nogle penge tilbage,eller hvis det er en aktivitet, der har været svær at få løbeti gang, så kan vi overføre pengene til næste år, så de kanforsøge igen. Det er vi meget opmærksomme på”(sønder-borg kommune).

flErE EksEmPlEr På snitfladEn i samarbEj-dEt mEllEm dEt OffEntligE Og dE frivil-ligE sOcialE fOrEningEr, sOm intErviEw-kOmmunErnE frEmHævEr•gladsaxe kommune har med succes gjort de prakti-serende læger opmærksomme på, at en frivillig socialforening tilbyder såkaldt psykologisk korttidsrådgiv-ning. rådgivningen er gratis, og der er ingen ventetid,hvilket gør det nemt for de praktiserende læger athenvise.Hjemmehjælperne i århus kommune informerer deældre borgere om en gratis kørselsordning drevet affrivillige. Ordningen henvender sig til ældre, der ikkekan blive visiteret til kørsel af kommunen. de ældrekan eksempelvis blive kørt til sociale aktiviteter.århus kommune har indgået et samarbejde med æl-dresagen om et projekt, der skal hjælpe underernæ-rede ældre. i projektet ’spise-ven’ spiser de frivilligemindst én gang ugen et måltid med den ældre. deældre opnår socialt samvær med de frivillige og påsigt sundere og mere stabile kostvaner. århus kom-mune betaler for de frivilliges måltider.flere af interviewkommunerne har gode erfaringermed at involvere de frivillige i den kommunale ind-sats på vedligeholdelses- og genoptræningsområdet.Et eksempel er sønderborg kommune:

”Vi har også et stolegymnastikprojekt, som er en kæmpesucces. Her har vi en konsulent til at gå rundt i syvtimer og uddanne frivillige som instruktører i at stå forstolegymnastik. Og når så gruppen har været igennemprogrammet, så er de selvkørende. Og det er faktisk formidler, der er taget fra sundhedsfremmeområdet, mensom også støtter det frivillige sociale arbejde”(sønder-borg kommune).•bornholms regionskommune har et projekt forsærligt udsatte borgere, som består af vågekonerfor døende. vågekonerne er pensionerede syge-plejersker, som arbejder på frivillig basis og i tætsamarbejde med kommunens øvrige plejepersonale.vågekonerne varetager lette plejefunktioner.

boKs 5:evalueringSSKema fra gladSaxe KommuneHvad er puljemidlerne anvendt til?Er aktivitetens formål opfyldt?foreningens aktiviteter retter sig mod?Hvor mange frivillige og lønnede medarbejdere er der i foreningen?antal medlemmer i foreningen?Er der sket ændringer undervejs i den forventede deltagerkreds og -antal?Hvilke aktiviteter tilbyder foreningen?Har foreningen tidligere fået tilskud fra gladsaxe kommune til frivilligt socialt arbejde?foreningens alder?gladsaxe kommune er i gang med at revidere evalueringsskemaet, så det passer bedre med det nye an-søgningsskema. frivilligkonsulenten fortæller:”Vi vil gerne fremadrettet kunne bruge evalueringsskemaet bedre, da vi ikke synes, det nuværende skemafungerer optimalt. Der er for mange spørgsmål, som handler om formalia og ikke nok, der handler omindhold og foreningernes udbytte af aktiviteterne”(gladsaxe kommune).

systEmatisk indsamling af OPlysningErtil brug fOr kvalitEtsudviklingbåde gladsaxe og århus kommuner har afsat ekstraressourcer til systematisk at indsamle oplysninger omforeningernes aktiviteter, målgruppe samt øvrige erfa-ringer med indsatsen. begge kommuner beder årligt defrivillige sociale foreninger om at udfylde et kort evalu-eringsskema. Evalueringsskemaerne skal især afdække,i hvilket omfang foreningernes projekter og aktiviteterforløber efter hensigten,jf. boks 5 og 6.Oplysningerne i evalueringsskemaerne kan ifølgegladsaxe og århus kommuner anvendes til flere formål.først og fremmest får kommunerne et overblik over, omforeningerne har anvendt § 18-støtten til de ansøgteformål. disse oplysninger kan, ifølge kommunerne, havebetydning for regulering af støttebeløbet. Oplysnin-gerne anvendes også til at dokumentere, om støtten harværet udslagsgivende i relation til foreningens aktivi-tetsniveau for en eller flere målgrupper. Endelig kanoplysningerne bruges af kommunen til at vurdere, omder er basis i foreningen for at opstarte nye projekter ogaktiviteter eller egentlige partnerskaber mellem forenin-gen og det offentlige:”Det er blandt andet for, at vi lidt mere detaljeret kanfølge med i, hvor stor en forskel de her penge gør fra årtil år og altså fremadrettet. Hvis de ikke gør så stor enforskel, så er det måske ikke den forening, der skal havestøtte igen til næste år – eller de skal have mere ellermindre. Rent praktisk har jeg heller ikke tid til som frivil-ligkonsulent at tage ud og tale med alle foreningerne ogpå den måde følge med i, hvordan det går i hvert enkeltprojekt og lave et dybdegående interview. Men jegmener også, at der sker noget, når man beder forenin-gerne om at evaluere – det tvinger dem til at tænke over,hvad det egentligt er, de bruger pengene til”(gladsaxekommune).”Vi bruger oplysningerne til at generere viden om, hvadder egentligt foregår ude i foreningerne – hvem rykkerog så videre. Vi kigger efter, hvor det eventuelt kunneblive relevant med nogle strategiske partnerskaber –måske kontakt mellem en forening og en institution. Sånår man står i en situation, hvor man gerne vil have enfrivillig social forening til at løse nogle opgaver indenfor et specifikt område, så ved man, hvad det er for nogleforeninger, der har ressourcer. Hvem har noget overskudog har gjort noget lignende og kunne have en interesse iat samarbejde”(gladsaxe kommune).

århus kommune supplerer oplysningerne i evaluerings-skemaerne med dialogmøder med ansøgerne til §18-støtten samt opsøgende besøg hos foreningerne:”Vi har et simpelt skema, som foreningerne skal udfylde,og det følger vi systematisk op på. Vi holder også mødermed de foreninger, som søger om støtte, så vi får etoverblik over indholdet af projekterne, og så tager vi udog besøger foreningerne. Vi kender de fleste foreningeri forvejen, men det fungerer rigtigt godt med disse ske-maer og krav om regnskab. Det er jo offentlige midler,og den indsamlede dokumentation giver os tilsammenen større sikkerhed for, at pengene rent faktisk går tildet, som både vi, politikerne og frivilligrådet ønsker atstøtte”(århus kommune).både gladsaxe og århus kommuner fortæller, at debruger forholdsvis mange ressourcer på at evaluere defrivilliges indsats. men kommunerne pointerer, at detskal kunne betale sig. der skal med andre ord kun ind-samles dokumentation, hvis den skal bruges konstruk-tivt til at gå i dialog med foreningerne i forbindelse medat opretholde og udvikle foreningernes projekter ogaktiviteter. det er endvidere kommunernes erfaring, atforeningerne bruger evalueringen konstruktivt i forholdtil at forbedre indsatsen:”Man skal ikke dokumentere for dokumentationensskyld. Hvis man alligevel ikke har ressourcer til at følgeop, så er det rent spild af tid. Så er et regnskab fint nok.Men hvis man prioriterer det her område og den tættedialog med foreningerne højt, så er det en rigtig god idé.Vi bruger mange ressourcer på dokumentation, mensamtidig er der mange fordele ved at have et tæt samar-bejde”(århus kommune).”Vi bruger oplysningerne, som en kvalitativ opfølgningog knapt så meget som et kontrolelement. Foreningerneoplever evalueringen som om, at vi som kommune i høje-re grad tager dem og deres indsats alvorligt, når vi følgerop på bevillingerne. Det hører vi tit. Det kan være enmeget god rettesnor for foreningerne at få en guide til,hvad de kan gøre mere af eller gøre anderledes fremover– som gode råd til deres arbejde”(århus kommune).

sammenhæng pointerer kommunerne overordnet, at envæsentlig forudsætning for fornyelse og innovation oghermed kvalitetsudvikling er, at kommunen prioritererat formalisere det frivillige sociale område højt.kommunerne understreger, at en tæt og nærværendedialog netop udgør kernepunktet i samarbejdet medforeningerne, og at dette kun er muligt ved en tydelig oggennemgribende formalisering af det frivillige område.Her er det primært frivilligkonsulenten og frivilligcen-tret, som kommunerne nævner. gennem kontinuerligemøder og dialog kan frivilligkonsulenten og/eller frivil-ligcentret rådgive og vejlede foreningerne i relation tilat løse eventuelle problemer, men også guide forenin-gerne i retningen af at udvikle nye projekter, aktiviteterog samarbejdsformer på tværs af andre foreninger ogmed det offentlige:”Vi gør alt, hvad vi kan for at støtte op om folk, derkommer og har gode idéer, og som gerne vil noget – mendet er deres baby! Vi tager ikke opgaven fra dem og gårud og starter det op. Nej, vi hjælper dem, vi annoncererprojektet, og vi udvikler gerne på ideen sammen meddem. Så kan vi bruge vores erfaringer i opstarten til athjælpe dem, så de kommer godt i gang. Men som sagt erdet foreningernes aktivitet. Hvis folk har en løs ide, kanvi snakke den igennem og gøre den mere konkret, måskeprofessionalisere den lidt og gøre den til en realitet”(gladsaxe kommune).

4.3udfordringer på detfrivillige område – re-Kruttering af frivilligeog beHov for nyt imagefOrEningErnE ØnskEr HjælP til admi-nistrativE OPgavEr Og rEkruttEring affrivilligErekruttering af nye medlemmer, fremhæver kommu-nerne, er et væsentligt indsatsområde i forhold til atstøtte foreningerne i deres daglige virke og for at sikrekontinuitet og ikke mindst muligheden for kvalitets-udvikling fremadrettet. rekrutteringen er især vigtigi forbindelse med varetagelsen af de administrativeopgaver og bestyrelsesarbejdet i foreningen. flere afinterviewkommunerne afsætter ekstra ressourcer til athjælpe foreningerne med de administrative opgaver:”Hvis foreningen for eksempel ikke har brugt hele støt-tebeløbet, så hænger det oftest sammen med organisa-toriske problemer. Så tager vi kontakt til dem, og så viserdet sig måske, at halvdelen af bestyrelsen er gået. Såhenviser vi dem typisk til rådgivning. I stedet for bare atsige: ’Ok, så fik I ikke brugt pengene i år, så må I bare be-tale dem tilbage’ – sådan gør vi ikke”(århus kommune).”Udfordringen ligger meget inden for bestyrelsesarbej-det og de administrative opgaver. Der er rigtig mange,der gerne vil være med til at gøre en frivillig indsats, mennår det så kommer til for eksempel at være formand ogsidde i bestyrelsen, så er det straks sværere at rekrut-tere folk. Det lykkes ofte, men det er en stor udfordringfor foreningerne. Her støtter vi foreningerne hele vejenigennem med vejledning og materiale. Jeg laver ogsåudkast til deres foreningsbestemmelser. Frivilligcen-tret hjælper foreningen med at lave foldere om deresarbejde”(sønderborg kommune).

bejde foldere og annoncer. kommunerne har også medfordel oprettet hjemmesider forbeholdt frivilligområdet.derudover har kommunerne med succes afholdt messerog kampagner i form af en frivillighedsdag/uge. Enkeltekommuner har gode erfaringer med såkaldte frivillig-hedsbusser, som kører ud til blandt andet virksomhederfor at gøre reklame for de frivillige sociale foreninger. isønderborg kommune afholdes den årlige frivilligheds-dag dels for at påskynde de frivilliges indsats, dels for atpåminde politikerne om den frivillige verden:”Den årlige frivillighedsdag nærmer sig snart, hvor derdeltager omkring 1200-1500 frivillige – og så er det byrå-det, der serverer og betjener de frivillige. De får både enlækker middag og underholdning. Så der vender vi ligepaletten for at honorere den meget værdsatte indsats,de frivillige gør i dagligdagen. Det betyder også, at hverenkelt medlem af byrådet er opmærksom på den frivil-lige verden og altså tænker de frivillige foreninger ind ideres politik”(sønderborg kommune).

lige. I dag handler det lige så meget om, hvad kan jeg fåud af at være frivillig”(silkeborg kommune).kommunerne og foreningerne er enige om, at der erbehov for at rekruttere flere unge til det frivillige socialearbejde. dette begrundes for det første med, at kommu-nerne gerne ser en større grad af forskellighed blandtforeningernes medlemmer. for det andet henvender enstor del af de frivillige sociale tilbud sig netop til unge.men der mangler unge blandt de frivillige. kommunernehar erfaret, at mange unge brugere ikke er komfortableved at henvende sig med problemer til frivillige på deresforældres eller bedsteforældres alder. ifølge kommu-nerne er der hermed en risiko for, at de unge ikke tagerimod de tilbud, som ellers kunne hjælpe dem:”Vi har vores hjemmeside, hvor vi har lagt nogle videoerop for at få en lidt mere tidssvarende og humoristiskprofil. Vi vil gerne have et mere ungdommeligt look ogstøve billedet med gamle damer af. Så det er da med i vo-res strategi. Og så har vi ansat en kommunikationsmed-arbejder, som skal være med til at holde profilen, somdet er besluttet i bestyrelsen”(silkeborg kommune).”Tanken er, at de unge tænker på en anden måde og gørogså nogen ting anderledes, så de rammer nogen andrebrugere. Det er ikke sådan, at vi har et behov for, at derskal komme unge, fordi de ældre ikke kan klare opgaven.I år har vi for første gang afsat en pulje på 90.000 kr. i §18-støtten, som skal bruges på innovation. Og i øjeblik-ket har vi et samarbejde med nogle unge piger fra endesignskole, som har en anden tilgang i forhold til atpromovere frivilligt arbejde. Projektet hedder ’COMEON’, og tanken er at bringe nye frivillige spillere påbanen”(kolding kommune).

nyt imagE: Hvad får jEg ud af at værEfrivillig?flere af interviewkommunerne har sammen med delokale frivillige foreninger særlig fokus på den frivil-lige verdens image. ifølge kommunerne er den typiskeholdning hos de frivillige kendetegnet ved udsagnet’hvem kan jeg hjælpe?’, hvilket afspejler det ligeværdog den næstekærlighed, som udgør fundamentet i denfrivillige indsats. men kommunerne pointerer en andenvinkel til frivilligområdet. nemlig en større opmærksom-hed på ’hvad får jeg ud af at være frivillig?’. med detteudsagn mener kommunerne, at der også bør være fokuspå, hvad de frivillige kan få ud af at være medlem af enforening i relation til socialt samvær – kombineret medfaglig læring og personlig udvikling. flere af kommuner-ne forklarer, at det er nødvendigt at udvide det image,som den frivillige verden har i dag – især hvis der skalrekrutteres flere unge til området:”Det er en udfordring at fastholde den frivillige traditionblandt de unge. De er mere individualiserede og knaptså motiveret af almenvældets interesser”(bornholmsregionskommune).”Selvfølgelig tænker de frivillige primært på, ’hvem kanjeg hjælpe’. Men vi har også erfaret, at især de ungegerne vil have noget ud af det selv i forhold til udviklingaf nye kompetencer både fagligt og personligt. Og detsynes jeg ikke, vi skal være bange for, men nærmere tagetil os og have i baghovedet, når vi søger efter nye frivil-

PrisuddEling Og anErkEndElsE af dE fri-villigEs indsatsfor at anerkende de frivillige foreningers indsats ud-deler flere af interviewkommunerne hvert år en såkaldtfrivilligpris i form af et økonomisk beløb til en eller flereforeninger. det er blandt andet foreningernes brugere,som kan indstille foreningen til prisen. Herefter vurderereksempelvis frivilligkonsulenten sammen med socialud-valget, hvem der skal have prisen. foreningerne blivervurderet på aktivitetsniveauet, hvordan foreningendrives samt foreningernes indsats i forhold til at skaffebåde brugere og frivillige:”For eksempel har vi givet en pris til foreningen ’Gråsten-lænken’. De er en helt ny forening. Foreningens besty-KvalitetSudviKling

relse har været rigtig aktiv og opsøgende i deres arbejde.De har selv stået for at skaffe lokaler og har kun fået få §18-midler til drift. De har selv været ude og samle pengeind til at starte foreningen, og på meget kort tid har for-eningen fået rigtig mange medlemmer. Derfor tænkte vi,at de skulle have en eller anden form for anerkendelseaf deres store indsats. De har slidt et helt år og er i dagen velfungerende forening. Jeg deltog selv i åbningen afforeningen. Det væltede simpelthen ind med brugere ogpårørende, og stemningen var vidunderlig”(sønderborgkommune).”Brevet, der indstillede foreningen til prisen, var skrevetaf brugerne selv, som er ude i forskellige former for blan-dingsmisbrug. Altså brugere med få ressourcer. Og derstod også kun nogle enkelte linjer - men for pokker hvordet dog sagde det hele!”(sønderborg kommune).

bilag 1underSøgelSenS baggrund og metodebaggrundsocialministeriet følger den overordnede udvikling i detfrivillige sociale arbejde og samarbejdet mellem kommu-nerne og den frivillige verden i henhold til § 18 i service-loven.§ 18-redegørelsen for 2008 afdækkede, at der blandtkommunerne er stor forskel på andelen af bloktilskud-det, der udbetales som § 18-støtte til de frivillige socialeforeninger.På den baggrund har ankestyrelsen gennemført entemaanalyse, der har til formål at belyse de væsentligsteårsager til spredningen.blev registreret i § 18-redegørelsen for 2008. desuden erder anvendt geografiske og kommunestørrelsesmæs-sige kriterier. der er gennemført præinterview medde deltagende kommuner for at afdække, hvorvidt deudover at passe til udvælgelseskriterierne, kan bidragemed gode eksempler på undersøgelsens udvalgte temaerom kommunernes samarbejde med de frivillige socialeforeninger.til brug for interviewene er der blevet udarbejdet en in-terviewguide,jf. bilag 2.interviewene er herefter gennem-ført som semistrukturerede kvalitative interviews, hvorinterviewguiden er blevet brugt som en overordnet refe-renceramme. denne metode er valgt for at give kommu-nerne mulighed for at bidrage med de erfaringer i forholdtil samarbejdet med de frivillige sociale foreninger, somkommunen har fundet særligt relevant. interviewguidenafspejler temaanalysens to overordnede fokusområder,som hver især afdækker en række temaer:

mEtOdEfor at belyse forskellige temaer, der kan forklare spred-ningen i udbetalt § 18-støtte, er der gennemført enkvalitativ undersøgelse, som bygger på interview med syvkommuner.den kvalitative tilgang er valgt for at opnå et dybdegå-ende og nuanceret billede af kommunernes organiseringog prioritering af det frivillige sociale område. Oprindeligtvar temaanalysen planlagt som en kombination af enkvantitativ og kvalitativ analyse, men efter pilotinterviewmed tre kommuner stod det klart, at den kvantitativemetode ikke ville kunne afdække kommunernes praksis iforhold til kontering og indberetning af § 18-støtten.interviewene er gennemført med administrative medar-bejdere og ledere på § 18-området samt i nogle tilfældepolitikere fra det relevante fagudvalg. der er gennemførtpilotinterview med glostrup, kerteminde og århus kom-muner. Efterfølgende er interviewene med kerteminde ogårhus kommuner indholdsmæssigt vurderet til at kunnebidrage til undersøgelsen empiriske datagrundlag.derudover blev der gennemført interview med følgendekommuner:Kolding, Gladsaxe, Bornholm, Silkeborg ogSønderborg.citaterne i rapporten er alle angivet med kommunenavn,mens interviewpersonerne er anonyme.kommunerne er udvalgt på baggrund af et kriterium om,at de skal være repræsentative for den spredning, der

interviewene er optaget digitalt og efterfølgende trans-skriberet i deres fulde længde. transskriberingernedanner grundlag for resultaterne i afsnittene og er i nogletilfælde direkte citater, som enten er typiske eller megetsigende i forhold til at afdække temaanalysens formål.i temaanalysen omtaler interviewkommunerne deresopfattelse af og erfaringer med frivillige tilknyttet enfrivillig social forening. de frivillige sociale foreningerbenævnes i temaanalysen som for eksempel ’de frivillige’,’de frivillige foreninger’, ’foreningerne’, ’den frivilligeverden’ eller frivilligområdet.bilag

bilag 2interviewguideintErviEwguidE til tEmaanalysE § 18rEdEgØrElsEn 2009sPrEdning i udbEtaltE § 18 midlEri bilag 2 til socialministeriets § 18 redegørelsen for 2008(s. 36-39) fremgår det, at kommune X har udbetalt X pro-cent af § 18 bloktilskuddet til frivilligt socialt arbejde. vivil gerne bede jer om at reflektere over, hvorfor dette talligger over/under 100 pct. i modtaget § 18 kompensati-on. i bedes overveje om den procentvise forskel eventu-elt kan relateres til én eller flere af følgende forhold:•Om det frivillige sociale område er formaliseret ikommunen i form af en frivilligpolitik, en socialvejvi-ser, et frivilligråd, et frivilligcenter eller andet?

organiSering,fx hvordan det forvaltningsmæssigearbejde omkring § 18 støtten foregår, fx:• Om § 18 støtten er fordelt over flere forvaltninger ikommunen?• Om medarbejderne på tværs af forvaltninger harkendskab til § 18 støtten og det frivillige socialearbejde?• Praksis ved kontering, fx om alle midler til frivil-ligt socialt arbejde konteres under § 18 på konto5.72.99.003?• Hvilke andre midler tilfører kommunen til frivilligtsocialt arbejde?• På hvilke konti er de andre midler konteret?• kender kommunen det samlede beløb, som årligtanvendes til frivilligt socialt arbejde?• Hvor stor en andel af det samlede beløb til frivilligtsocialt arbejde i kommunen udgør § 18 støtten?• Hvordan sikrer kommunen sig et overblik over demidler, der er til rådighed til udbetaling til § 18støtte?• Hvilke andre former for støtte tilbyder kommunen defrivillige sociale foreninger, fx adgang til lokaler ogkopiering, gratis annoncering i lokale aviser mm.?

samarbEjdE mEd frivilligE sOcialE fOr-EningEr mEd HEnblik På aflastning affOrvaltningsOmrådEr•Har kommunen konkrete eksempler på hvordanfrivillige sociale foreninger løfter særlige opgaverinden for det offentlige?Hvornår i processen inddrager kommunen de frivil-lige sociale foreninger i relation til at løfte specifikkeopgaver inden for det offentlige?stiller kommunen krav til de frivillige sociale forenin-ger i forhold til at løfte opgaver inden for det offent-lige?Hvordan sikrer kommunen sig at borgeren garante-res kvalitet i ydelsen når at frivillige sociale forenin-ger varetager en offentlig beslægtet opgave?Har kommunen gjort sig overvejelser om kontinuitet,afrapportering og gennemsigtighed i forbindelsemed de frivillige sociale foreningers varetagelse afoffentlige opgaver?Hvilke udfordringer og muligheder ser kommuneni forhold til samarbejdet med de frivillige socialeforeninger på dette område?

Praksis vEd fOrdEling af § 18 midlEr OgØvrigE midlEr•fordeles § 18 midlerne ud fra særlige prioriteringerpå det frivillige sociale område? fx på baggrund afpolitiske eller administrative visioner (fordelings-nøgle).fordeler kommunen § 18 midlerne ud fra kriterier omsærlige indsatsområder? fx at 30 procent af midlerneskal bruges på sundhedsområdet.Er der foreninger, der får tilsagn om § 18 midler overen flerårig periode?Hvad er begrundelsen for flerårig støtte? fx sikrelevedygtighed af nye aktiviteter i foreningerne?Hvilke kriterier anvender kommunen til at vurderekvaliteten af ansøgningerne?Hvordan fordeler kommunen øvrige midler til frivil-ligt sociale arbejde?

kOmmunEns kOmmunikatiOnsstratEgi••Offentliggør kommunen den samlede ramme for § 18støtte før og efter at midlerne er fordelt?Hvordan formidler kommunen fx retningslinjer, kri-terier og prioriteringer til de frivillige sociale forenin-ger i forbindelse med at søge om § 18 midler?Hvilke kommunikations- og formidlingstiltag brugerkommunen for at udbrede kendskabet til den frivil-lige verden?Hvordan motiverer kommunen borgerne til atdeltage i frivilligt socialt arbejde? fx gennem enfrivillighedsportal, hvor borgerne kan får inspirationtil frivilligt socialt arbejde eller projekter om medbor-gerskab.

kOntinuitEt Og fOrnyElsE•Hvordan sikrer kommunen henholdsvis kontinuitetog fornyelse i aktiviteterne på det frivillige socialeområde?Hvordan oplever kommunen, at de frivillige socialeforeninger selv skaber innovation på det frivilligesociale område? nævn eventuelle succeshistorier?Har kommunen gode erfaringer med, at foreningerneselv tager initiativ til forskellige samarbejdsformer?Hvilke konkrete erfaringer har kommunen med atfacilitere formelle samarbejdsformer med/mellemforeningerne?Har kommunen konkrete eksempler på, at landsdæk-kende foreninger støtter mindre lokale foreninger/projekter med viden og læring med henblik på øgetprofessionalisering?

Redaktion:

Publikationen kan bestilles hos: