Beskæftigelsesdelen af rådsmødedagsordenen forventes at se ud som følger :1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerhedenog sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige harfødt eller som ammer, KOM (2008)0637-Fremskridtsrapport- Orienterende debatside 33. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012til Europæisk År for Aktiv Aldring og Fremme af Solidaritet mellem Generationer,KOM (2010) 462side 9- Generel debat4. Beskæftigelsespolitikker i Europa 2020-strategien og det europæiske semester- Udveksling af synspunktera) Meddelelse fra Kommissionen om flagskibsinitiativet « Nye færdighedertil nye jobs », KOM (2010) 0682, KOM (2010) 0477- Præsentation ved Kommissionen- Formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne ”Unge på vej” og ”Nyefærdigheder til nye jobs”b) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med lav CO2,KOM-dokument foreligger ikkei) Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om beskæftigelse ogklimaforandringer- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalgetii) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi medsvag CO2-udledning, som både er grøn og økonomisk mht. ressourcer- Rådskonklusionerc) Betydningen af en aldrende arbejdsstyrke og befolkning for beskæftigelses-politikkerne, KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusionerd) Det europæiske semesteri) Fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen for Social

beskyttelse (SPC) om arbejdet med en evalueringsramme vedrørende indsatsentil gennemførelsen af EU2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for SocialBeskyttelseii) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) på baggrund af en afgrænsetlandeeksamination af medlemslandenes Nationale Reformprogrammer 2010(NRP2010), KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget5. Ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2010-1015)b) Styrkelse af engagementet og handlingerne for bekæmpelse af lønforskellemellem mænd og kvinder såvel som fremskridtsstatus for Beijing-handlingspro-grammet, KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner7. Fremtiden for tilbagetrækningssystemer- Orienterende debata) Fællesrapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for ØkonomiskPolitik, KOM-dokument foreligger ikke- Præsentation (resumé)b) Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensioner for alle europæiske borgere,KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundhedenunder arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer, KOM(2008)0637-Fremskridtsrapport- Orienterende debatRevideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den 8. juni 2009.ResuméMed direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse afforanstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere, som ergravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionen har i sit forslag

angivet, at målet er atgive bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Detforeslås at regulere barselorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6obligatoriske uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet oglønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Endelig foreslåsindsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sanktionsmuligheder ogligebehandlingsorganer til beskyttelse af lønmodtagerne.

EU-Parlamentet har foreslået yderligere

stramninger, der går videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlov på 20

uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.

1. BaggrundForslaget har hjemmel i artikel153,stk. 2, og artikel157,stk. 3 (EUF).Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet 92/85/EØF bygger påEF-traktatens artikel 118a (nu artikel153)og er et særdirektiv inden for rammerne af direktivet omsikkerhed og sundhed (direktiv 89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nuartikel 157)tilføjes tilretsgrundlaget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direktivforslaget.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.Baggrunden for forslaget er, at Kommissioneni sin køreplan for ligestilling mellem kvinder ogmænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-ligestillingslovgivning, der ikkevar omfattet af omarbejdningen i 2005. Graviditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet afomarbejdningen.Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlemsstaterne til at fordeleudgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgøren dyrere arbejdskraft end mænd og opfordrede også medlemsstaterne til i samarbejde medarbejdsmarkedets parter at bekæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet ogat iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere bestemmelsernevedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene arbejdsliv med privat-og familieliv for både kvinder og mænd.

2. Formål og indholdForslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige harfødt, eller som ammer.Kommissionens forslagindeholder følgende ændringer:1. Artikel 8, barselorlovens indhold1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere kan frit vælge,hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter fødslen.3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orloven, der ligger forudfor fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette medfører en forkortelse af barselorloven.4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for tidlig fødsel,hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen, handicappede nyfødte ogflerfødsler.5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdom eller komplikationersom følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselorloven.2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik på afskedigelse fragraviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for afskedigelsen af enkvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet af hendes barselorlov.3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1) og 2).4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselorlov erdirekte forskelsbehandling.3. Artikel 11, arbejdsvilkåra) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeerklæring, har ret tilfuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til at nydegodt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikrer en indtægt dersvarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gennemsnitlig månedsløn. Dog kanydelsen underlægges et loft, som fastlægges af medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger undersygedagpengesatsen.d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilbagekomst fra barsel.4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhviler det indklagede atbevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke i straffesager.12b. Beskyttelse mod repressalier.12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstatning, som skal stå irimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager inden for direktivetsanvendelsesområde.

EU-Parlamentet har medio oktober 2010 foreslået yderligere stramninger, der går videre end

Kommissionens forslag, se nedenfor.

3. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. EU-Parlamentetharefter sin 1. gennemlæsning og på baggrund af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en rækkestramninger til Kommissionens forslag, bl.a.:At barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet afbarselsorloven,at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a., atlønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbet af de sidste 10uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvis dette er påkrævet afhensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under hele ammeperioden, ogat der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.

4. NærhedsprincippetForslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udelukkende foretagesgennem endnu et direktiv.Kommissionen angiver, at der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et sæt fællesspilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige harfødt, eller som ammer.Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er detkommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirkning på kvinders mulighederfor at forene private, familiemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprincippet, idetKommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for at sikre, at målene opfyldes.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forholdet til nærheds- ogproportionalitetsprincippet.5. Gældende dansk retForslaget vil medføre behov for en række ændringer i barselloven og mindre ændringer iarbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrettelæggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelsesniveauunder barsel. Det vil få betydning for den nuværende løndannelse i Danmark. Det bemærkes, atder i dag ikke gælder en umiddelbar ret for kvinder til løn i barselsperioden.6. KonsekvenserDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet forslaget ikke viludvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en længere periode end den forslåedeudvidede periode.Hvis Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i detdanske ydelsesniveau under barsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil fåbetydning for den nuværende løndannelse i Danmark.

I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksomhedernesadministration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som følge af den begrænsedefleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og en detailstyring, der vil modvirke mødresdeltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil efter regeringens opfattelse ikke bidrage til at sikreligestilling på det danske arbejdsmarked.Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil have en positivindvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvinder vender tilbage til arbejdet efterendt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.7. HøringKommissionens oprindelige forslag blevden 29. oktober 2008 sendt i høring i Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november 2008.Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et arbejdsmiljødirektiv til etligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fraværsperioder og underminere bestemmelserom betaling i de kollektive aftaler. Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktivpå dette område, og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre detvanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirektivet, og dermedskade den europæiske sociale dialog.Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt over målet iforhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder hæmmer det fleksibilitet sombåde medlemslandene i deres nationale retsorden samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau haropbygget i de seneste årtier.KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL at flere af artiklernebør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttelsen strider mod den flexicurity somKommissionen priser i andre sammenhænge, bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske påEU plan, og bestemmelserne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe og BilfærgernesRederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke er behov for en ændring af deteksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der inddrages spørgsmål om løn, der hører underarbejdsmarkedets kompetence. Det anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiodeog rederiforeningerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i forhold til mange andremedlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet undergraviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kun barselslovgivningen, men også i høj grad deoverenskomstmæssige regler, der supplerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling.Hertil kommer reglerne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilierfleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang er målrettet mod andremedlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med de danske.FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder under eller vedtilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdstider og arbejdsordninger, og atarbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage sådanne anmodninger i betragtning under hensyntagentil arbejdsgiverens og arbejdstagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder,6

at indførelsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgående, og ipraksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelsesretten.Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men vil alligevelanbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holde før fødslen. FA formoder at reglen erindført for de lande, der ikke giver kvinden ret til meget barsel før fødslen.Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger, idet kvinden selv skalkunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde orlov. Lederne er enige i de foreslåedeændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog mener Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skalfastsættes uden noget loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede ergældende.FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få mere tid sammenmed barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske del af orloven, idet kvinden derved vilhave mulighed for at spare orlov inden fødslen til brug efter fødslen. For så vidt angår retten tilsupplerende barselorlov i særlige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden tilarbejdspladsen efter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat skridtfor så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstilling påarbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedst ved at dele afbarselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske barsel på 6 uger velkommen. LO erbekymret over muligheden for at lægge 12 ugers orlov før fødslen, idet mest mulig af denbarselsrelaterede orlov skal anvendes i overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindeligelønmodtagere kan presses på tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring forforudgående sygemeldinger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste landehar udtryktskepsis enten over for direktivforslaget generelt og over for enkeltebestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte bestemmelsers konsekvenser forkvinders position på arbejdsmarkedet.Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter om EU-Parlamentets æn-dringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tager afstand fra Parlamentetsforslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navnlig fordi fuld kompensation vil betydeen uacceptabel stor udgift i en tid, hvor der allerede er pres på budgetterne. Mange lande finderogså, at forslaget vil have en social slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’snærhedsprincip i forhold til at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal aflande tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, og det faktum atdirektivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikkerhed og sundhed. Manforudser derfor et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har været kritisk over for dele af Kommissionens forslag om ændring afgraviditetsdirektivet.Direktivet er et beskyttelsesdirektiv for kvinder og kan derfor ikke tage stilling til fædresrettigheder. Forslaget indeholder en række nye bestemmelser, der trækker retsgrundlaget for7

barselorlov til kvinder i den forkerte retning, hvorved fleksibiliteten bliver yderligere begrænset forforældrene. Videre er det problematisk i forhold til den danske aftalemodel, at ydelserne underbarselorlov fastlægges som en EU-forpligtelse.Direktivet pålægger yderligere begrænsninger for tilrettelæggelse af arbejdet og bidrager derved ikketil fleksibilitet for kvinderne på arbejdsmarkedet.Forslaget lægger op til en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfattelse dels modvirkermødres deltagelse på arbejdsmarkedet og dels kolliderer med de meget forskellige orlovsrettigheder,som de forskellige europæiske lande har.Regeringen vil arbejde for at fjerne eller modificere uhensigtsmæssige ændringsforslag, der stridermod hensynet til fleksibilitet og ligestilling på områdetog mod parternes autonomi påarbejdsmarkedet.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagenblevforelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9. marts 2009og rådsmødetden 8. juni 2009til orientering.

3. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets beslutning om at gøre 2012 til EuropæiskÅr for Aktiv Aldring og Fremme af Solidaritet mellem Generationer, KOM (2010) 462- Generel indstillingNyt notat1. BaggrundEuropæiske år skal skabe bevidsthed om emner, der har betydning for EU’s borgere. Initiativetomkring europæiske år er taget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet og gennemføres i samarbejdemed en lang række aktører på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan.2012-året for aktiv aldring kommer i forlængelse af 2010-året for bekæmpelse af fattigdom og socialudstødelse og 2011-året for frivillighed.2. Formål og indholdDet overordnede formål med året er – hovedsageligt gennem udveksling af erfaringer og god praksis– at fremme og støtte medlemsstaternes, de lokale og regionale myndigheders, de socialesamarbejdspartneres, civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters indsats for at fremme aktiv aldring.Med betegnelsen ”aktiv aldring” sigtes der på at fremme betingelserne for ældres deltagelse iarbejdslivet, forbedre ældres arbejdsvilkår, herunder initiativer, der tilskynder til sund aldring, samtbekæmpe social udstødelse ved hjælp af forskellige former for aktiv deltagelse i samfundet.Målene for året er:1.At skabe generel opmærksomhed om værdien af aktiv aldringmed henblik på at understregedet nyttige bidrag, som ældre giver til samfundet og økonomien, at fremme aktiv aldring og atgøre mere for at mobilisere de ældres potentiale.2.At tilskynde til debat og udvikle gensidig læringblandt medlemsstaterne og interessenter påalle niveauer for at fremme politikker for aktiv aldring, identificere og sprede god praksis ogtilskynde til samarbejde og synergier.3.At skabe en ramme for forpligtelse og konkret handling,så medlemsstaterne og interessenterpå alle niveauer får mulighed for at udvikle politikker gennem specifikke aktiviteter og påfrivillig basis forpligte til specifikke mål for aktiv aldring.4.At gøre op med aldersrelaterede stereotypermed hensyn til beskæftigelsesevnen.De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de opstillede mål, vil på europæisk, nationalt, regionalteller lokalt plan omfatte følgende initiativer:Konferencer, arrangementer og initiativer, der har til formål at skabe debat og formulerespecifikke mål.Oplysnings-, uddannelses og pr-kampagner.Udveksling af information, erfaringer og god praksis.Iværksættelse af studier og forskning på EU- og nationalt plan samt formidling af deres resultater.Hver medlemsstat skal udpege en national koordinator, som har ansvaret for at arrangeremedlemsstatens deltagelse i det europæiske år. Den nationale koordinator får ansvar for at koordinerede nationale aktiviteter og opfordres til at facilitere lokale og regionale aktiviteter.Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2014 en rapport om gennemførelsen, resultaterne ogden samlede evaluering af initiativerne.

3. Europa-Parlamentets holdningIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retForslaget har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.6. KonsekvenserForslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men aktiviteterne i medlemslandene skalfinansieres af hvert enkelt medlemsland.7. HøringForslaget er sendt til Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale Forhold samt til udvalgteinteresseorganisationer til orientering.8. Regeringens foreløbige holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget.9. Forventningerne til andre medlemslandes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

KOM (2010) 0682KOM (2010) 0477- Præsentation ved Kommissionen- Formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne ”Unge på vej” og ”Nye færdigheder til nyejobs”Nyt notat.1. BaggrundKommissionen ventes den 23. november at vedtage en meddelelse om nye kvalifikationer til nye jobs.Indholdet af meddelelsen kendes endnu ikke. Det er dog tilkendegivet, at initiativet bl.a. skalmedvirke til et fortsat fokus på flexicurity.”Nye kvalifikationer til nye jobs” er et af de 7 flagsskibsinitiativer, som blev lanceret i forbindelsemed vedtagelse af den ny Europa 2020 strategi. Kommissionens meddelelse udgør såledeslanceringen af initiativet.Det er forventningen, at meddelelsen vil udgøre en overordnet ramme for konkrete initiativer, somskal udmøntes i den kommende periode. Meddelelsen vil formentlig berøre bådeBeskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets ressort.Kommissionen ventes på rådsmødet den 6. december 2010 at give en orientering om initiativet.Desuden ventes formandskabet at fremlægge formandskabskonklusioner om flagskibsinitiativerne”Unge på vej” og ”Nye færdigheder til nye jobs”. Disse er ligeledes endnu ikke modtaget.2. Formål og indholdMeddelelsen ventes at omhandle behovet for at investere i færdigheder og modernisereuddannelsessystemerne samt fremme livslang læring, således at arbejdsmarkedernes fremtidigekompetencebehov sikres.Meddelelsen ventes desuden at liste konkrete initiativer på området, som skal udmøntes i dekommende år.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserForslaget forventes har ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet.7. HøringForslaget har ikke været i høring.

4 b) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med lav CO2, KOM-dokumentforeligger ikkei) Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om beskæftigelse og klimaforandringer- Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalgetii) Beskæftigelsespolitik for en konkurrencedygtig økonomi med svag CO2-udledning, som bådeer grøn og økonomisk mht. ressourcer- RådskonklusionerNyt notat.ResuméDet belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om ”grøn beskæftigelse” medfokus på klimaforandringernes betydning for de europæiske arbejdsmarkeder. Omstillingen til engrøn økonomi vil få betydning for indretningen af arbejdsmarkedet i form af både nye sektorer, nyejobs og behov for nye kompetencer.Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har forberedt et udkast til udtalelse om beskæftigelse ogklimaforandringer, der især peger på det komplekse samspil og gensidigt afhængige forhold mellemmiljømæssig bæredygtighed på den ene side og arbejdsmarkedet på den anden side. Politikker, dersigter mod en grønnere økonomi, vil betyde en høj grad af omallokering af arbejdskraften, hvorforder er behov for passende beskæftigelsespolitikker til at håndtere mis-matchet mellem udbud ogefterspørgsel efter beskæftigelse og kompetencer.1. BaggrundDet belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om beskæftigelse og grønøkonomi. Baggrunden for fokus på ”grøn beskæftigelse” er forventningen om, at klimaforandringernepåvirker de europæiske arbejdsmarkeder.Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har forberedt et udkast til udtalelse om beskæftigelsesdimensionenaf klimaforandringerne. Det fremhæves især, at klimaforandring vil betyde en væsentligredistribuering og omallokering af jobs, både internt i sektorer og mellem sektorer.2. Formål og indholdDet generelle og øgede fokus på bæredygtighed og grøn vækst i andre sektorer vil ændre deindustrielle strukturer hen imod en mere ressourceeffektiv, CO2-besparende og grønnere økonomi ogvil således påvirke den måde, arbejdet udføres på og dermed skabe nye typer af jobs. Evnen til at væreinnovativ i nye grønne teknologier påvirker allerede i dag konkurrenceevnen på internationalt plan. Pådenne baggrund antages det, at beskæftigelsespolitikken (i samarbejde med både miljø-, økonomi-,uddannelses- og socialpolitikken) kan være med til at lette overgangen til en grønnere økonomi. Detbemærkes i øvrigt, at rådskonklusionerne henviser til det igangværende arbejde om samme emne i enlang række andre internationale fora, herunder f.eks. OECD, ILO og UNEP.Rådskonklusionerne fokuserer især på 3 overordnede konsekvenser for arbejdsmarkedet: Nye sektoreropstår og dermed nye (typer af) jobs. Derfor vil arbejdstagerne få brug for nye kompetencer. Det erderfor især afgørende for arbejdsmarkederne, at man på både kort, mellemlangt og langt sigt kanforudse de kompetencer, arbejdsstyrken vil få brug for. Kun derigennem kan potentialet for grøninnovation udnyttes fuldt ud. Flexicurity fremhæves i øvrigt som et af flere egnede værktøjer til atimødegå denne udvikling gennem opmuntring til mobilitet og sikre overgange. Desuden understregesvigtigheden af et godt arbejdsmiljø og livslang læring.13

Rådskonklusionerne om ”grøn beskæftigelse” opfordrer mere operationelt til udveksling af ”goodpractice” og identifikation af et sæt af kompetencer knyttet til grøn økonomi, der kan bruges afarbejdsformidlingerne i Europa til at re-fokusere ledige mod de muligheder, der er i en grøn økonomi.Ligeledes skal de europæiske lande blive bedre til at forudse og håndtere omstrukturering afvirksomheder og arbejdsgange og støtte arbejdsmarkedets parters rolle heri.Medlemsstaterne skal støtte overgangen til grønnere arbejdspladser og grøn organisering af arbejdet,særligt gennem dialog med arbejdsmarkedets parter. Medlemsstaterne skal endvidere opmuntrevirksomhederne til gennem ”corporate social responsibility” at bruge grøn teknologi, herunder mereeffektiv brug af IT i opgaveløsningen samt mere miljøvenlig transport, for derigennem at forbedrederes konkurrenceevne. Således skal ejerskabet til overgangen til grøn økonomi udbredes.Endelig skal udviklingen af beskæftigelsesdimensionen af overgangen til en grønnere økonomiovervåges gennem brug af de indikatorer, der er udviklet i Beskæftigelsesudvalget (EMCO).Ligeledes skal skattesystemerne gøres mere beskæftigelses- miljø- og vækstvenlige.Udkastet til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) peger især på det komplekse samspil oggensidigt afhængige forhold mellem miljømæssig bæredygtighed på den ene side og arbejdsmarkedetpå den anden side. Politikker der sigter mod en grønnere økonomi vil betyde en høj grad afomallokering af arbejdskraften. Derfor er der behov for passende beskæftigelsespolitikker til athåndtere mis-matchet mellem udbud og efterspørgsel efter beskæftigelse og kompetencer. I denneforbindelse vil arbejdsformidlingerne spille en vigtig rolle. Grøn vækst vil naturligvis få negativbetydning for sektorer, der er specialiseret i ”gamle” produktionsmetoder, men omvendt kan der ogsåskabe nye muligheder i geografiske områder og sektorer, hvor man specialiserer sig i nyeproduktionsformer og kompetencer.EMCO fremhæver vigtigheden af stabile og klare politikker på arbejdsmarkedet for at hjælpe deeuropæiske medlemsstater gennem overgangen til en grønnere økonomi. EMCO ser desudenudviklingen hen imod en grønnere økonomi som en unik mulighed for at accelerere strukturellearbejdsmarkedsreformer, i forhold til f.eks. at eliminere barrierer for mobilitet; at styrke evnen til atforudse kompetencebehovet; at uddanne og videreuddanne hele arbejdsstyrken, osv.EMCO fremhæver vigtigheden af et passende sæt af indikatorer for at kunne analysere og vurdere dengrønne økonomis påvirkning af arbejdsmarkedet. EMCO vil i den forbindelse undersøgemulighederne for at inddrage indikatorresultaterne om beskæftigelse og miljø i Joint AssessmentFramework (JAF) for EU2020 for at sikre en ordentlig overvågning af reformtiltag til adressering afklimaforandringerne.EMCO understreger, at den europæiske beskæftigelsesstrategi skal sikre, at ”grønne jobs” bliver mereen bare et tomt slogan for det kommende årti. For at kunne nå EU2020-strategiens mål er detafgørende, at alle relevante aktører på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan inddrages.EMCO opfordrer medlemsstaterne til at vedtage landespecifikke anbefalinger, der opmuntrermedlemsstaterne til at tackle deres respektive udfordringer med at gøre deres arbejdsmarkedergrønnere.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.14

5. Gældende dansk retRådskonklusionerne og udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har ikke direkte konsekvenserfor dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne og udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har ingenlovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.7. HøringUdkastet til rådskonklusioner vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste lande forventes at være positive over for udkastet til rådskonklusioner.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner om ”grøn beskæftigelse” samtBeskæftigelsesudvalgets (EMCO) udkast til udtalelse om beskæftigelsesdimensionen afklimaforandringerne.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4 c) Betydningen af en aldrende arbejdsstyrke og befolkning for beskæftigelsespolitikkerne,KOM-dokument foreligger ikke.- RådskonklusionerNyt notatResumé:Baggrunden for rådskonklusionerne er, at næsten alle ministrene i forbindelse med EPSCO’s mødeden 21. oktober 2010 tilkendegav, at den aldrende arbejdsstyrke og befolkning var en flaskehals forvækst og beskæftigelse. Rådskonklusionerne henviser til rådskonklusioner fra de sidste to år, der medforskellige indfaldsvinkler har haft fokus på aldring, herunder sundhed og værdighed. Ligeledeshenvises til Det europæiske Råds konklusioner, herunder om Europa 2020-strategien medbeskæftigelsesmålet på EU-niveau i 2020 på 75 pct. inklusiv en større deltagelse af ældrearbejdstagere. Konklusionerne understreger, at indfrielse af EU2020 beskæftigelses- målet ogaldringen har konsekvenser for samfundet, herunder for finansieringen af pensioner, forsundhedssystemet samt arbejdsmarkedet. Regeringen er generel positiv over for forslaget tilrådskonklusioner.1. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne er, at næsten alle ministrene i forbindelse med EPSCO’s mødeden 21. oktober 2010 tilkendegav, at den aldrende arbejdsstyrke og befolkning var en flaskehals forvækst og beskæftigelse. Herudover er rådskonklusionerne en opfølgning på de rådskonklusioner omaktiv aldring, som blev vedtaget under det spanske formandskab på EPSCO den 7. juni 2010.2. Formål og indholdRådskonklusionerne henviser til rådskonklusioner i de sidste to år, der med forskellige indfaldsvinklerhar haft fokus på aldring, herunder vinklerne sundhed, værdighed og Det europæiske Rådskonklusioner, herunder om Europa 2020-strategien med beskæftigelsesmålet på EU-niveau i 2020 på75 pct. inklusiv en større deltagelse af ældre arbejdstagere.Konklusionerne understreger, at indfrielse af EU2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 i2020 og aldringen har konsekvenser for samfundet, herunder for finansieringen af pensioner ogsundhedssystemet samt arbejdsmarkedet.Konklusionerne anfører, at en højere beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere kræver enflerdimensional og integreret tilgang. Der skal bl.a. sættes fokus på aspekter somaldersdiskrimination; livslang læring; arbejdsmiljø; sundhed og sikkerhed – herunder for de ansatte isundheds- og servicesektorerne; arbejdsvilkårene i disse sektorer (herunder arbejdstid); hensyntagentil både arbejds- og privatliv; adgang til sociale rettigheder (herunder pension); adgang til omsorg forde ældre arbejdstageres slægtninge, der er til at betale; samt at alle relevante aktører (virksomheder,arbejdsmarkedets parter på nationalt, regionalt og lokalt plan, offentlige og private serviceudbyderesamt uddannelses- og træningsudbydere) har en vigtig rolle i indsatsen for aktiv aldring.Rådskonklusionerne inviterer derfor medlemslandene og Kommissionen til at bekæmpe stereotypeopfattelser af og holdninger til ældre arbejdstagere, sikre fuld og effektiv implementering af direktiv2000/78 om diskrimination på grund af alder samt implementering af flexicurity-politikker, derfremmer arbejdsmarkedsdeltagelse og letter overgange på arbejdsmarkedet.

Medlemslandene og Kommissionen opfordres til at tilskynde ældre arbejdstagere til fortsat at væreaktive på arbejdsmarkedet ved at gennemføre følgende principper: Fremme omfattende HR-politikker, investering i menneskelig kapital, give erhversvejledning, lette genindtræden påarbejdsmarkedet, tilpasse og modernisere den sociale sikring og den socíale beskyttelse.Rådskonklusionerne opfordrer i forbindelse med gennemførelsen af reformer bl.a. til, at der tagessærlig hensyn til kønsperspektivet; at udvikle fælles principper for beskæftigelsespolitikker viaEMCO (beskæftigelsesudvalget) i et perspektiv af aktiv aldring; at fremme udveksling af god praksismedlemslandene imellem; at invitere den europæiske unions institutioner til at sætte fokus på ogforbedre ældre ansattes arbejdsvilkår; at anvende unionens programmer mv. herunder Socialfonden tilfremme af øget beskæftigelse for ældre; og at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at vedtage enrammeaftale om konsekvenserne af aktiv aldring samt at udarbejde prognoser for omsorgssektorenom behovet for personale.Medlemslandene opfordres endvidere til i deres nationale reformprogram, at have fokus på behovetfor at øge de ældres beskæftigelsesfrekvens; at styrke jobcentrenes kapacitet med hensyn tilvejledning specifikt til de ældre, at støtte arbejdsgivere i deres indsats for uddannelse og træning af deansatte gennem hele deres karriere; bedre at udnytte ældres erfaringer ved at tilskynde dem til at blivementorer for yngre arbejdstagere; at indsatsen mod aldersdiskrimination integreres i allebeskæftigelsespolitikker og programmer; at give personalet i omsorgs- og den personligeservicesektor gode arbejdsvilkår for at modvirke afgange fra professionen; samt at udarbejdeprognoser for disse sektorers arbejdskraftbehov.Endelig opfordres Kommissionen til at fremme Socialfondens betydning i forbindelse meduddannelse af personale til omsorgs- og den personlige servicesektor, at sætte speciel fokus på Forumfor Omstrukturering i 2012 ved ældre arbejdstagere, at tilskynde til samarbejde mellemmedlemslandene og yde støtte i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan, hvor det skønnesnødvendigt, at styrke arbejdsmarkedsdimensionen i aldringsrapporten samt at forberede et dokument i2011 vedrørende ældres arbejdsmarkedsdeltagelse.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserRådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiskekonsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. HøringRådskonklusionerne vil blive fremsendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdning

4 d) Det europæiske semesteri) Fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen for Social beskyttelse(SPC) om arbejdet med en evalueringsramme vedrørende indsatsen til gennemførelsen afEU2020-strategien, KOM-dokument foreligger ikke.- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social BeskyttelseNyt notat1. BaggrundI henhold til Det Europæiske Råds konklusioner er en effektiv overvågningsmekanisme nøglen til ensuccesfuld gennemførelse af EU2020-strategien. DER vil hvert år på baggrund af Kommissionens ogRådets overvågning af fremskridt for strategien foretage en overordnet vurdering af fremskridt medgennemførelsen af strategien både på EU-plan og på nationalt plan. I regi af EMCO og SPC pågår påden baggrund et udviklingsarbejde af en fælles evalueringsramme, Joint Assessment Framework(JAF), som et konkret analyseredskab til brug for monitoreringen af EU2020-strategien.2. Formål og indholdDen fælles evalueringsramme, JAF, er et analytisk redskab til analyse af indsatsen medimplementeringen af EU2020-strategien. Strategiens struktur lægger op til, at dette værktøj skalfokusere på to hovedelementer:1) Overvågning og vurdering af strukturreformer under beskæftigelsesretningslinjerne ved brug af enkvalitativ og kvantitativ metode. Dermed skal afdækkes nøgleudfordringer og potentielle risici forlandenes arbejdsmarkeder. Medlemslandenes forskellige udgangssituation skal tages i betragtning iarbejdet med konkretiseringen af metoden for overvågningen.2) Kvantitativ monitorering af fremskridt mod de overordnede EU mål og relaterede nationale mål iforbindelse med implementeringen af beskæftigelsesretningslinjerne.Resultaterne fra de to hovedelementer i JAF skal anvendes til konstruktion af enbeskæftigelsesmonitor, der skal være karakteriseret ved at være let forståelig, transparent og præcis oglet at kommunikere indholdet af. Der skal senere udarbejdes en tilsvarende monitor/indikator på detsocialpolitiske område.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retDen fælles udtalelse fra EMCO og SPC har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserEn godkendelse af udtalelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiskekonsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. Høring

4 d) Det europæiske semesterii) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) på baggrund af en afgrænsetlandeeksamination af medlemslandenes Nationale Reformprogrammer 2010 (NRP2010), KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af udtalelsen fra BeskæftigelsesudvalgetNyt notat1. BaggrundBeskæftigelsesudvalget besluttede, at den i overgangsperioden mod det europæiske semester, derstarter 1. januar 2011, ville holde en afgrænset landeeksamination af medlemslandenes udkast tilNRP2010 med henblik på at levere et input til ministrenes policy-debat på EPSCO-rådets møde idecember.2. Formål og indholdFormålet er at give beskæftigelsesministrene mulighed for at holde en policy debat med fokus påmedlemslandenes flaskehalse på arbejdsmarkedet, landenes reform-indsats til imødegåelse afflaskehalse samt indfrielse af de nationale beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesudvalgets udtalelseforventes derfor at indeholde tre hovedafsnit:1. Den overordnede policy-indsats i relation til de udfordringer hovedparten af medlemslandene erberørt af.2. EMCO’s syn på hovedudfordringerne for grupper af lande.3. EMCO’s foreløbige syn på medlemslandenes nationale beskæftigelsesmål.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retBeskæftigelseskomiteens udtalelse har ikke direkte konsekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserEn godkendelse af udtalelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiskekonsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. HøringBeskæftigelsudvalgets udtalelse vil blive fremsendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningMedlemslandene forventes at være positive over for Beskæftigelsesudvalgets udtalelse og støtte densvedtagelse.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for udarbejdelsen af en sådan EMCO-udtalelse og venter at støttedens vedtagelse.

5. Ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2010-2015)b) Styrkelse af engagementet og handlingerne for bekæmpelse af lønforskelle mellem kvinder ogmænd såvel som fremskridtsrapport for Beijing-handlingsplanen, KOM (010) 0491- RådskonklusionerNyt notat.1. BaggrundRådskonklusionerne er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.Rådskonklusioners vedtagelse kræver enstemmighed. Rådskonklusionerne skal ses som en del af denårlige indsats i forbindelse med gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen fra 1995. Rådet vedtogogså i 2001 rådskonklusioner om ligeløn.2. Formål og indholdRådskonklusionerne om styrket indsats mod lønforskelle mellem mænd og kvinder har til formål atmedvirke til at reducere lønforskellene mellem kvinder og mænd. Rådskonklusionerne indeholder enrække anbefalinger til, hvordan medlemsstaterne bør arbejde med ligeløn.Rådskonklusionerne for 2010 indeholder en opdatering af anbefalinger og indikatorer, om hvorledeslønforskelle mellem kvinder og mænd skal opgøres.Rådskonklusionerne anbefaler, at medlemsstaterne arbejder med at udbygge den europæiskeligelønsstatistik, således at indikatorer baseret bl.a. på årsløn, timeløn, arbejdstid, erhvervserfaring oguddannelse tages i betragtning.Derudover behandles nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, deltid og fremme afløngennemsigtighed.Endelig har en ligelønsrapport udarbejdet for formandskabet påvist, at der er en sammenhæng mellemen høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder og store lønforskelle.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne om styrket indsats mod lønforskelle mellem mænd og kvinder har ikke direktekonsekvenser for dansk ret, fordi rådskonklusioner ikke pålægger medlemsstaterne at ændre dereslovgivning. Ligeløn er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008 om lige løn tilmænd og kvinder, der implementerer det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF. Dettedirektiv regulerer bl.a. lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringRådskonklusionerne vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forholdetil orientering.23

7. Fremtiden for tilbagetrækningssystemera) Fællesrapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik- Præsentation (Resumé)Nyt notatResuméEU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har igangsat etfælles udregningsarbejde vedrørende pensioner. Rapporten, inkl. en række konklusioner underoverskriften ”Opdateret europæisk dagorden for tilstrækkelige og finansielt holdbare pensioner”,skal præsenteres for EPSCO i december og for ECOFIN i november og evt. forelægges detEuropæiske Råd i december 2010. På EPSCO den 7. juni blev en foreløbig version af rapportenbehandlet. ECOFIN forventes at vedtage den foreliggende rapport og konklusionerne den 17.november 2010.Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfor det seneste årti, men der ventesfortsat at være behov for reformer, der forbedrer de offentlige finanser ved at reducere ellerfinansiere udgifter relateret til aldring. I mange lande har pensionsreformer medført større vægt påopsparingsbaserede pensioner, hvorved arbejdslivets længde og karriereforløb i stigende grad vilhave betydning for pensionsudbetalingerne for fremtidige pensionister i Europa. Dermed kanreformer, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, lav ledighed og højere tilbagetrækningsalder bådebidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og størrelsen af fremtidigepensionsudbetalinger. Der ventes enighed om at understrege vigtigheden af at fortsætte indsatsen forat sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den demografiske udvikling, herundergennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion bl.a. i lyset af krisen, øgetbeskæftigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv1. BaggrundEPSCO ventes på rådsmødet den 6.-7. december 2010 at debattere pensionssystemernes langsigtedeholdbarhed og tilstrækkeligheden af fremtidige pensionsudbetalinger med afsæt i rapporten ”EPC –SPC Joint report on pensions”. Rapporten er udarbejdet af udvalget for økonomisk politik (EPC) ogudvalget for social beskyttelse (SPC). ECOFIN forventes at vedtage den foreliggende rapport,herunder konklusionerne den 17. november 2010.2. Formål og indholdEU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har igangsat etfælles udregningsarbejde vedrørende pensioner med fokus på at:1) foretage en statusopgørelse over resultaterne af gennemførte pensionsreformer i de sidste 10-15 år,2) vurdere effekten af disse reformer i lyset af de øgede udfordringer som følge af denfinansielle/økonomiske krise og befolkningens aldring m.v.,3) a) redegøre på denne baggrund for de vigtigste politiske udfordringer på lang sigt og b) og depolitiske muligheder for forsat at sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner.Rapporten har været forelagt EPSCO i en foreløbig version i juni 2010.EU-landenes samarbejde vedrørende pensioner finder sted inden for Den Åbne Koordinationsmetodeog sker med udgangspunkt i 3 vedtagne overordnede fælles mål for de enkelte landes

pensionssystemer: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2) sikre finansielt holdbare pensioner; 3) sikregennemskuelige og fleksible pensionsordninger.Konklusionerne anerkender den hidtidige reformindsats og understreger vigtigheden af yderligerestrukturelle reformer, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed grundlagetfor tilstrækkelige pensioner. Der peger på, at ældre arbejdere, immigranter og kvinde udgør en megetstor ressource, som i højere grad bør aktiveres, og at en forlængelse af arbejdslivet ved at reduceretidlig tilbagetrækning og ved at forhøje den reelle tilbagetrækningsalder både forbedrer holdbarhedenog tilstrækkeligheden af pensionerne. Konklusionerne fremhæver derudover behovet for at overvåge,hvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaserede pensioner påvirker pensionsudbetalingernefor fremtidige pensionister.Rapporten fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:1. Rapporten viser, at de seneste års pensionsreformer i en række lande (fx i Danmark en gradvisforhøjelse af pensionsalderen fra 65 til til 67 år og indeksering af pensionsalderen med udviklingen ilevetiden) har begrænset den forventede vækst i de offentlige udgifter til pensioner, hvilket har styrketholdbarheden af pensionsordningerne og dermed deres muligheder for at kunne levere tilstrækkeligepensioner på længere sigt.Den øgede holdbarhed er i mange lande især opnået ved at sikre en større sammenhæng mellemindbetalte bidrag og resulterende pensioner, aktuarmæssige reguleringsmekanismer (udviklingen iforventet levealder), indekseringsregler m.v. Den hidtidige betydelige fokus på pensionssystemernesfinansielle holdbarhed medfører ifølge rapporten en øget udfordring med hensyn til fortsat at sikretilstrækkelige pensioner, fx via længere tid på arbejdsmarkedet m.v.Det vurderes, at den teoretiske dækningsgrad1vil falde fra 2006 til 2046 i mange medlemslande,primært som følge af indekseringsregler eller reduktioner i pensionsudbetalinger. For en række landeventes dækningsgraden at være uændret, mens dækningsgraden ventes at stige i lande, hvordækningsgraden i 2006 var meget lav. Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilketafspejler modningen af de private pensionsordninger herunder især arbejdsmarkedspensioner.De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betyde en højere gennemsnitligtilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen vurderes at stigevæsentligt. På trods af dette ventes pensionsudgifternes andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langtde fleste lande og med 2½ procentpoint i gennemsnit for alle EU-landene. For Danmark ventes stortset uændrede pensionsudgifter som andel af BNP.2. Rapporten påpeger, at den større vægt i EU-lande af bidragsbaserede og opsparingsbaseredepensionsordninger (jf. arbejdsmarkedspensionerne i Danmark) gør den enkelte pension mereafhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet og finansmarkederne. Det påpeges derfor i rapporten, atkrisen har understreget behovet for at se nærmere på den risiko m.v., som koblingen til de finansiellemarkeder udgør.Rapporten påpeger, at den tredelte strategi, som blev besluttet af det Europæiske Råd i Stockholm imarts 2001 med henblik på at imødegå udfordringerne som følge en aldrende befolkning, forsat er

gyldig: 1) reducere offentlig gæld, 2) øge beskæftigelse og produktivitet, 3) reformerepensionsordninger, sundhed og langvarig pleje.Rapporten fastslår, at medmindre den enkelte arbejder længere, vil det blive vanskeligt at opnåpensioner, som både er finansielt holdbare og tilstrækkelige. Rapporten påpeger derfor behovet for atse på incitamenter og barrierer for øget beskæftigelse.3. Politikanbefalinger. Rapporten konstaterer, at pensionssystemer og -politik er meget forskellig påtværs af EU-landene. De forskellige pensionssystemer indebærer forskellige typer af risici ogudfordringer, og der findes således ikke én løsning, som er ideel for alle lande. Pensionssystemer og -reformer må udformes således, at der sikres finanspolitisk holdbarhed samtidigt med et bæredygtigtydelsesniveau.Det anbefales at søge en tættere sammenhæng mellem ændringer i levetid og parametre ipensionssystemer, som f.eks. pensionsalder eller pensionsudbetalinger. Det anbefales endvidere, atder søges en passende balance mellem antallet af år den enkelte bruger på arbejdsmarkedet og påpension, og at udformningen af arbejdsmarkedet og pensionssystemet understøtter hinanden, såledesat forlængelse af arbejdslivet belønnes, mens tidlig tilbagetrækning vil føre til reducerede ydelser.I den forbindelse bemærkes, at det danske pensionssystem i vidt omfang afspejler anbefalingerne.Sammenhæng mellem levetid og pensionssystemet er således sikret i forbindelse med velfærdsaftaler,hvor efterløns- og pensionsalderen fra 2025 henholdsvis 2030 indekseres i forhold til stigningen ilevetiden. Samtidigt sikrer den relativt store udbredelse af private (herunderarbejdsmarkedsrelaterede) pensionsordninger en sammenhæng mellem arbejdslivets længde ogpensionsudbetalinger.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. Forslagets konsekvenserForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet7. HøringFællesrapporten vil ikke blive sendt i høring.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes at hilse rapporten inkl. konklusionerne velkommen.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt enig i pensionsrapporten, herunder konklusionerne.

Pensionsrapporten, herunder konklusionerne, understreger, at håndteringen af de demografiskeudfordringer for den finanspolitiske holdbarhed fortsat bør have opmærksomhed også i lyset af denaktuelle krise. Rapporten understreger endvidere vigtigheden af at øge beskæftigelsen som et middeltil både at sikre finansielt holdbare og tilstrækkelige pensioner samt behovet for at se nærmere på deprivate pensionsordninger med henblik på at forbedre sikkerheden for de optjente pensionsrettighederm.v.10. Tidligere forelæggelse fra Folketingets EuropaudvalgEt foreløbigt rapportudkast blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EPSCO den 7. juni2010 og ECOFIN den 8. juni 2010.Den foreliggende rapport har været forlagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17.november 2010.

7. Fremtidens tilbagetrækningssystemerb) Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige for alle europæiske borgere, KOM-dokument foreliggerikke- RådskonklusionerResuméDet belgiske formandskab har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om tilstrækkelige, sikre ogholdbare pensioner for alle europæiske borgere. Formandskabets forslag til rådskonklusioner måbl.a. ses dels som en opfølgning på fællesrapporten fra SPC og EPC om pensioner, jf. samlenotatetspkt. 7 a, dels i sammenhæng med den debat om pensioner, som Kommissionen har sat i gang medudsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa”.Forslaget må herunder specielt ses i lyset af, at de gennemførte pensionsreformer i mange lande harmedført en større individuel risiko som følge af en større vægt på opsparingsbaseredepensionssystemer. Opsparingsbaserede pensionstyper gør desuden den enkeltes pensionsudbetalingmere afhængig af arbejdslivets længde og karriereforløb.I forslaget til konklusioner opfordres medlemsstaterne til bl.a. at fremme de ældres trivsel i alleaspekter af deres tilværelse; at forbedre overvågningen af den nuværende såvel som fremtidigetilstrækkelighed og bæredygtighed af pensionerne; at fremme information til fremtidige pensionister,så de kan blive fuldt og korrekt informeret om deres fremtidige offentlige og privatepensionsrettigheder; at overveje yderligere hvordan man i udformningen af de nationalepensionssystemer kan fjerne hindringer for mobilitet; at lette adgangen til pensionsrettigheder tilpersoner i atypiske arbejdsforhold ved at forbedre dækningen og støtte opbygningen af rettigheder; atfremme involveringen af arbejdsmarkedets parter og alle relevante aktører i forbindelse med designog implementering pensionsreformer.

1. BaggrundFormandskabets udkast til rådskonklusioner må ses dels som en opfølgning på Fællesrapporten fraSPC og EPC om pensioner, jf. notatets pkt.7 a, dels i sammenhæng med den debat om pensioner, somKommissionen har sat i gang med udsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtigepensionssystemer i Europa”.Formålet med grønbogen er at få en bred offentlig debat om pensionssystemerne i Europa, og omhvordan EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at opnå sikre, tilstrækkelige og bæredygtigepensioner. Grønbogen fremhæver, at målene om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner og målene iEuropa 2020-strategien gensidigt understøtter hinanden. Indretningen af pensionssystemerne imedlemslandene spiller en stadig større rolle i lyset af øget aldring. Dertil kommer, at deninternationale krise har vist, at de enkelte pensionsordninger er indbyrdes afhængige, og at visseordninger har svagheder med hensyn til sikkerhed for pensionerne. Grønbogen foreslår derfor enintegreret tilgang til en strategi vedrørende bæredygtige og holdbare pensioner i EU.Befolkningens aldring, de senere års ændringer i medlemsstaternes pensionssystemer samt denfinansielle og økonomiske krise har sat fokus på pensionssystemerne i Europa. Tilstrækkelige ogbæredygtige pensioner er en af den nuværende Kommissions politiske prioriteter, og målet omtilstrækkelige og bæredygtige pensioner bør ifølge Kommissionen spille sammen med målene iEuropa 2020-strategien.

Det er velkendt, at Europa står overfor en demografisk udfordring, hvor en højere levealderkombineret med lave fødselstal fører til en ændring af befolkningssammensætningen. Som følge herafvedtog DER på mødet i Stockholm i 2001 en trestrenget strategi med henblik på at tackle debudgetmæssige konsekvenser heraf. Strategien indeholdt følgende målsætninger 1) En hurtignedbringelse af gælden, 2) en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten og 3) reformeraf pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne. Desuden fastlagde DER i Laeken i 2001 enrække fælles målsætninger for pensioner og fremhævede behovet for tilstrækkelige, bæredygtige ogfleksible pensionssystemer.Medlemsstaterne har efterfølgende gennemført ændringer i deres pensionssystemer. Disse reformerhar bidraget positivt til at skabe bæredygtige pensioner men også i nogle tilfælde givet arbejdstagereøgede risici for tilstrækkelig pensioner. Hovedtendenserne har været følgende:1) Tilskyndelse til at arbejde længere, hævet pensionsalder mv.2) Overgang fra etsporede til flersporede systemer3) Foranstaltninger til at korrigere skævheder med hensyn til tilstrækkelighed4) Foranstaltninger til at korrigere for skævheder med hensyn til køn.Den finansielle krise har forværret den demografiske udfordring. Arbejdsløshed, lavere vækst, størregæld og ustabile finansmarkeder har gjort det vanskeligere at sikre tilstrækkelige og bæredygtigepensioner. Krisen har endvidere udstillet de risici, der er forbundet med eksisterendepensionsordninger, herunder vanskelighederne ved at leve op til pensionstilsagnene, som i sidste endevil kunne lægge pres på de offentlige finanser. Krisen har således tilføjet nye dimensioner til denallerede eksisterende reformdagsorden, herunder behov for at korrigere skævheder med hensyn tiltilstrækkelighed og de offentlige finansers bæredygtighed, større fokus på at forhøje pensionsalderen,behov for at revidere reglerne for fondsbaserede ordninger samt behov for at sikre effektive ogintelligente regler for finansmarkederne i betragtning af pensionskassernes indflydelse.2. Formål og indholdFormandskabets forslag til rådskonklusioner må bl.a. ses dels som en opfølgning på fællesrapportenfra SPC og EPC om pensioner, jf. samlenotatets pkt. 7 a, dels i sammenhæng med den debat ompensioner, som Kommissionen har sat i gang med udsendelse af grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige ogbæredygtige pensionssystemer i Europa”. Forslaget må herunder specielt ses i lyset af, at degennemførte pensionsreformer i mange lande har medført en større individuel risiko som følge af enstørre vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer. Opsparingsbaserede pensionstyper gør desudenden enkeltes pensionsudbetaling mere afhængig af arbejdslivets længde og karriereforløb.Med henvisning til bl.a. SPC/EPC fællesrapport om pensioner og til kommissionens grønbog om”Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa” opfordrer rådskonklusionernemedlemslandene tilog at fremme de ældres trivsel i alle aspekter af deres tilværelse;at forbedre udnyttelsen af administrative og andre relevante data og udvikling af nationaleanalytiske værktøjer til at overvåge tilstrækkelighed og bæredygtighed af pensionerne, for atstøtte evidensbaseret politikudformning;at fremme information for fremtidige pensionister, så de kan blive fuldt og korrekt informeret omderes fremtidige offentlige og private pensionsrettigheder;at overveje yderligere hvordan de i udformningen af deres pensionssystemer kan fjerne hindringerfor mobilitet;

Kommissionen opfordres tiltil fortsat at levere input til diskussionerne på europæisk plan, især baseret på resultaterne afhøringen om grønbogen "Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiskepensionssystemer”, og idet man samtidig respekterer medlemsstaternes forskellige tilgange;inden for de eksisterende rammer af den åbne koordinationsmetode at støtte medlemsstaterneyderligere med hensyn til at udvikle deres statistiske apparat og analytiske redskaber og dermedforbedre deres kapacitet til at vurdere konsekvenserne af pensionspolitikker på tilstrækkelighedog bæredygtighed af pensionerne.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres endvidere tilat forbedre arbejdet med pensionsspørgsmål inden for rammerne af den åbnekoordinationsmetode som et element i gennemførelsen af Europa 2020's strategien;at overveje konsekvenserne af de budgetmæsssige tiltag og de igangværende pensionsreformerunder hensyntagen til deres virkninger i form af tilstrækkelighed, sikkerhed og bæredygtighed.Dette indebærer, at man i samarbejde med SPC og EPC nøje overvåger fremskridt men hensyn tilat forholde sig til tilstrækkeligheden og bæredygtigheden af de fremtidige pensioner;at samarbejde inden for de eksisterende rammer af den åbne koordinationsmetode om udvikling afmetoder , som giver medlemsstaterne mulighed for i fællesskab og med konsistens at vurderekonsekvenserne af pensionspolitikker med hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed;at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med spørgsmålet om tilstrækkelige og holdbarepensioner;Konklusionerne opfordrer endelig Udvalget for social beskyttelse (SPC) tilat overvåge pensionssystemer i relation til tilvejebringelse af tilstrækkelige, tilgængelige, sikre ogbæredygtige pensioner, herunder deres sociale resultater;at overvåge private pensionsordninger rolle, design og resultater, for eksempel via udveksling af”best practices” om hvordan man kan forbedre sikkerheden og effektiviteten af pensionsoptjeninggennem bedre risikoreduktion, øget kapacitet til kunne absorbere chockbelastninger, klarereinformation om risici og afkast af forskellige investeringsmuligheder og mere effektivadministration;fortsat at gennemgå de forskellige klassifikationer af pensionsordninger baseret på de eksisterendenationale pensionslovgivninger, for at øge sammenligneligheden af de eksisterende statistiskebegreber og indikatorer, især med hensyn til de i nogle tilfælde uklare grænser mellem socialesikringsordninger og private ordninger, arbejdsmarkedsbaserede og individuelle ordninger ogfrivillige og obligatoriske ordninger;at fortsætte sit samarbejde med EPC om pensioner med henblik på at øge konsistensen i begreberog metoder, der vedrører tilstrækkelighed og bæredygtighed, på grundlag af deres særligemandater og aftalte procedurer;at udveksle oplysninger med hensyn til begrebet en tilstrækkelig pension i alderdommen, somanvendes i de forskellige nationale pensionssystemer.

4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. Forslagets konsekvenserForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet7. HøringUdkastet til rådskonklusioner vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har været en vis skeptisk med hensyn det hensigtsmæssige i disse konklusioner på et tidspunkt,hvor der er en proces i gang om grønbogen og der i øvrigt er parallelle konklusioner om pensioner fraSPC/EPC-fællesrapporten om pensioner. Det forventes dog, at landene vil kunne tilslutte sig etudkast til konklusioner.9. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regering kan som udgangspunkt tilslutte sig udkastet til konklusioner. Den danskeregering hilser det velkomment, at der i lyset af den demografiske udfordring til medlemslandenespensionssystemer og til den finansielle og økonomiske krise med dette forslag til konklusioner sættesfokus på spørgsmålet om holdbare, tilstrækkelige og sikre pensioner.Den danske regering noterer, at konklusionerne ikke sætter spørgsmålstegn ved medlemsstaternesbeføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle, og at det heller ikkeantydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhæng med udgangspunkti en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd påmødet i Stockholm i 2001 med henblik på at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: Enhurtig nedbringelse af gælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten ogreformer af pensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.Den danske regering støtter således, at tiltag på pensionsområdet ses i relation til kravene i stabilitets-og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelse mellem pensionsreformer og Europa 2020-strategien samt det indre markeds funktion og udveksling af varer og tjenester over grænserne i EU tilgavn for forbrugere og virksomheder.Den finansielle og økonomiske krise har vist, at den større udbredelse af opsparingsbaseredepensionsordninger i en række medlemslande har bidraget til at sikre en større finansiel bæredygtighed,men samtidig indebærer nye risici med hensyn til at sikre tilstrækkelige pensioner. Fra dansk side kanregeringen derfor støtte, at man i EU-regi også i høj grad fokuserer på spørgsmål i relation tilpensionernes sikkerhed.