Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 91
Offentligt
Socialforvaltningen
Projekt:
Ny honoreringsmodel forplejefamilierSlutevaluering, september 2010
Mål og rammekontoretfor børn og familierBernstorffsgade 17, 3. sal1572 København VTelefon33 17 33 17www.kk.dk
Indholdsfortegnelse1. FORORD2. KONKLUSION OG INITIATIVER2.1 HOVEDKONKLUSIONER2.2 INITIATIVER3. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET3.1 DEN TRADITIONELLE HONORERINGSMODEL3.2 DEN ALTERNATIVE HONORERINGSMODEL3.3 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER3.4 PROJEKTETS FORLØB4. METODISKE OVERVEJELSER5. PLEJEFAMILIERNES PROFILER5.1 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE5.2 PLEJEFORHOLD5.3 OPSAMLING6. ANALYSE6.1. FOKUSOMRÅDE1: INCITAMENTSSTRUKTUREN6.1.1 GENFORHANDLINGER UNDER DEN TRADITIONELLE HONORERINGSMODEL6.1.2 VIDEREGIVELSE AF INFORMATIONER OM BARNETS UDVIKLING6.1.3 FAGLIG STOLTHED6.1.4 DEN OMVENDTE RESULTATLØN6.1.5 BEKYMRINGER OMKRING HJEMBRINGELSE AF PLEJEBARNET6.1.6 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE16.2 FOKUSOMRÅDE2: ØKONOMI6.2.1 HONORERINGEN6.2.2 UDGIFTER TIL SUPPLERENDE YDELSER6.2.3 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE26.3 FOKUSOMRÅDE3: GENNEMSIGTIGHED6.3.1 FÆLLES FORSTÅELSE AF PLEJEOPGAVEN6.3.2 VURDERING AF DE FIRE VEDERLAGSNIVEAUER6.3.3 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE36.4 FOKUSOMRÅDE4: TRYGHED OM ØKONOMIEN6.4.1 FASTLÆGGELSE AF VEDERLAG FIRE ÅR FREM I TIDEN6.4.2 USIKKERHEDSFAKTORER6.4.3 FLEKSIBILITET OG TRYGHED I ØKONOMIEN6.4.4 PRAKSIS UNDER DEN GAMLE MODEL6.4.5 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE444591011111314151717182020202122242626272828303031313435363637393941
2
6.5 FOKUSOMRÅDE5: SAMARBEJDE6.5.1 DET GENERELLE SAMARBEJDE MELLEM PLEJEFAMILIERNE OG KOMMUNEN6.5.2 SAMARBEJDE OMKRING HONORERINGEN6.5.3 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE56.6 FOKUSOMRÅDE6: ADMINISTRATION6.6.1 KONKLUSION PÅ FOKUSOMRÅDE66.7 AFSLUTTENDE KOMMENTARER6.7.1 IMPLEMENTERINGSFORLØBET6.7.2 DEN ALTERNATIVE MODELS OPRINDELIGE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE7. BILAGBILAG1: OPERATIONALISERING AF KVALITATIVE INTERVIEWSBILAG2: SPØRGESKEMA OM AT VÆRE PLEJEFAMILIE
414243454646464647494953
3
1. ForordKøbenhavns Kommune fik i november 2007 bevilliget penge af det daværendeVelfærdsministerium til at udvikle og afprøve en alternativ model til honorering afplejefamilier. Projektet startede i 2008 og blev afsluttet i august 2010. Undervejs iforløbet har der været udarbejdet to midtvejsevalueringer, og denne rapport er denendelige evaluering af den alternative honoreringsmodel i Københavns Kommune.Evalueringen bygger på både kvalitative og kvantitative data. I løbet af projektperiodenhar nye plejefamilier i 6 af kommunes børnefamilieenheder deltaget i enspørgeskemaundersøgelse, og der er gennemført interviews med en række plejefamilier,Børne- og Ungekonsulenter samt sagsbehandlere.I den første del af evalueringsrapporten beskrives den nye honoreringsmodel samtprojektets formål og de seks succeskriterier, som tilsammen danner rammen forevalueringen af den alternative honoreringsmodel. Herefter gives en kort beskrivelse afprojektets forløb, og der gives en kort karakteristik af de plejefamilier, som har deltaget iprojektet. Endelig præsenteres virkningen af den nye honoreringsmodel inden for deseks opstillede succeskriterier.
2. Konklusion og initiativerDet overordnede formål med projektet har været at udarbejde og afprøve en alternativhonoreringsmodel for plejefamilier. Den alternative honoreringsmodel er blevet udvikletmed henblik på at fremme et fokus på plejebarnets ressourcer frem for detsvanskeligheder. Evalueringen har to formål:
For det førsteskal det evalueres, om projektet lever op til de formål/krav, somSocialministeriet har opsat for projektet. Disse er:At honoreringsmodellen fremmer et fokus på barnets/den unges ressourcer fremfor dets vanskeligheder(fokusområde 1)At modellen ikke medfører merudgifter for kommunen sammenlignet med dentraditionelle honoreringsmodel(fokusområde 2)For det andetskal evalueringen skabe grundlag for en vurdering af, om den alternativehonoreringsmodel skal implementeres i kommunen efter projektperioden er udløbet.4
Dette kræver en lidt bredere evaluering. Derfor vil evalueringen også berøre følgendeområder:Om honoreringsmodellen er gennemsigtig og gennemskuelig for plejefamilierne(fokusområde 3)Om modellen giver plejefamilierne tryghed omkring økonomien i plejeforholdetfrem i tiden(fokusområde 4)Om og hvordan modellen påvirker samarbejdet mellem plejefamilier ogsagsbehandlere/familieplejekonsulenter(fokusområde 5)Hvordan modellen fungerer rent administrativt(fokusområde 6)
I det følgende opsummeres evalueringens hovedkonklusioner baseret på de udvalgtefokusområder. Efterfølgende præsenteres de initiativer til forbedringer på området, somKøbenhavns Kommune planlæger at iværksætte på baggrund evalueringen.
2.1 HovedkonklusionerEvalueringen viser, at den alternative honoreringsmodel både har en række positivevirkninger og en række negative konsekvenser. Projektets primære succeskriterium var,at udvikle en model som fremmer et fokus på barnets ressourcer. Evalueringen viser, atden alternative honoreringsmodel ikke synes at fremme et sådan fokus.
Da erfaringerne med den alternative honoreringsmodel ikke er entydigt positive, ogda modellen kun har været anvendt i en relativ lille andel af kommunens samledeantal plejefamiliekontrakter, så ønsker Københavns Kommune ikke en videreimplementering af modellen på nuværende tidspunkt.
Visse elementer i den nye model er dog med til at øge gennemskueligheden ogtrygheden omkring honoreringen for plejefamilierne. Evalueringen giver derforanledning til at iværksætte en række initiativer til forbedring af den nuværendehonoreringsmodel. Nedenfor uddybes hovedkonklusionen for hvert fokusområde.Fokusområde 1 – IncitamentsstrukturenI forhold til succeskriteriet om at fremme et fokus på barnets ressourcer kan detkonkluderes, at den nye model ikke umiddelbart mindsker plejefamiliernes incitament til5
at fokusere på barnets vanskeligheder eller på anden vis agere strategisk vedvideregivelse af informationer om barnets udvikling. I både forsøgs- og kontrolgruppenoplyser alle plejefamilier, at de altid videregiver alle relevante informationer om barnettil kommunen. Selvom plejefamilierne under den nye model generelt er mindrebekymrede for, om videregivelsen af oplysninger om plejebarnets ressourcer vil påvirkederes honorering, viser evalueringen, at ønsket om at hjælpe deres plejebarn og stolthedved at det lykkes, er faktorer, som spiller en større rolle for videregivelsen afinformationer end honoreringen.Yderligere to faktorer taler imod, at den nye model overordnet set fremmer et fokus påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. For det første viser evalueringen, atkommunen ikke i tilstrækkelig grad følger KL´s anbefalinger om årlige genforhandlingeraf vederlag under en traditionelle honoreringsmodel. Dette betyder, atgenforhandlingerne samt vederlagsændringerne kun finder sted i et begrænset omfangunder den traditionelle model. Som konsekvens heraf har den nye model reelt set ikkeden ønskede effekt, hvad angår reduktionen af genforhandlinger og dermed situationer,hvor det økonomiske incitament potentielt set kan udspille sig. Den uhensigtsmæssigeincitamentsstruktur under den traditionelle model, som den nye model har til formål atmindske, kan således siges at være til stede under den traditionelle model såvel somunder den nye. Når de planlagte ændringer under den nye model nærmer sig, vilplejefamilierne på den måde stadigvæk have et økonomisk incitament til at videregiveoplysninger om barnets vanskeligheder frem for dets ressourcer.En anden faktor, der taler imod, at den nye model overordnet set fremmer et fokus påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder, er, at lønnen i den nye model fortsatdefineres i forhold til plejeopgavens tyngde. Dermed fastholdes det principielle ved dengamle model, og familierne vil stadigvæk opleve at blive sat ned i løn efter en succesfuldplejeindsats. I konklusionen må det tages i betragtning, at den tid, hvor de planlagtevederlagsændringer effektueres i forsøgsgruppen, endnu ikke har fundet sted, og somkonsekvens heraf kan forsøgsgruppens reaktioner på den faktiske nedgang i vederlagkun i meget begrænset omfang tages i betragtning.Alt i alt må det derfor konkluderes, at den nye model ikke mindsker plejefamiliernesincitament til at fokusere på barnets vanskeligheder.6
Fokusområde 2 – ØkonomiPlejefamilierne i både forsøgs- og kontrolgruppen modtager i gennemsnit det sammenantal vederlag, og den alternative honoreringsmodel har dermed væretomkostningsneutral for kommunen i projektperioden. Det er også undersøgt, om der ersystematisk forskelle mellem de to grupper i udgifter til supplerende ydelser. Her viseranalysen, at de gennemsnitlige omkostninger til supplerende ydelser har været højere iforsøgsgruppen end i sammenligningsgruppen. Den lille datamængde og variationen igennemsnitsalderen mellem forsøgs- og sammenligningsgruppen gør det dog vanskeligtat konkludere, om det alene kan forklares ud fra den nye honoreringsmodel, eller om derer andre forklaringsfaktorer, som er afgørende.
Fokusområde 3 – GennemsigtighedDet kan konkluderes, at den nye honoreringsmodel gør det mere gennemskueligt forplejefamilierne, hvad der udløser et nyt vederlag. Gennemskueligheden øges blandtandet i kraft af, at fastlæggelsen af vederlag fire år frem i tiden fordrer flere drøftelserunder kontraktindgåelsen om fremtidige vederlagsændringer og et mere fremadrettet synpå plejeopgaven. Hermed klargøres forudsætningerne for en vederlagsændring.Dog efterlyser plejefamilierne, at flere faktorer tages i betragtning under fastlæggelsen afvederlag for at sikre en realistisk vurdering af plejeopgavens tyngde. Konkret vil detsige, at faktorer så som samarbejdet med plejebarnets biologiske forældre i højere gradtages i betragtning, og at en dagsinstitutionsplads ikke nødvendigvis letter plejeopgaven.Det er endvidere centralt for gennemsigtigheden, at den fireårige kontrakt korrigeresundervejs i forhold til de faktiske omstændigheder, der udspiller sig under plejeforløbet,og at vederlagsændringen således først træder i kraft, når plejeopgaven reelt lettes.
Fokusområde 4 – Tryghed omkring økonomienHvad angår plejefamiliernes tryghed omkring økonomien i plejeforholdet, kan detkonkluderes, at der er visse elementer ved den nye honoreringsmodel, som fremmer enøkonomisk tryghed hos plejefamilierne. Et mere fremadrettet syn på plejeopgavenbevirker, at familierne under den nye honoreringsmodel overordnet set føler sig meretrygge omkring økonomien, end familierne under den traditionelle honoreringsmodel.
7
Derudover kan fastholdelsen af et bestemt vederlagsniveau over en længere periode haveen positiv effekt på plejefamiliernes følelse af økonomisk tryghed.De store spring mellem vederlagsniveauerne og udsigten til at skulle hurtigere ud påarbejdsmarkedet i forhold til praksis under den traditionelle model, er dog faktorer, derskaber en risiko for, at nedgangen i vederlag inden for en fireårig periode øgerplejefamiliernes økonomiske usikkerhed under den nye model.Det kan desuden være svært at vurdere plejeopgaven frem i tiden, da barnets eller denunges udvikling kan være vanskelig at forudse. Ikke desto mindre kan det, athonoreringen sikres over en længere periode, siges at have en positiv effekt både forgennemsigtigheden i modellen og familiernes økonomiske tryghed.
Fokusområde 5 SamarbejdePå samarbejdsområdet kan det konkluderes, at det generelle samarbejde mellemplejefamilierne og kommunen ikke bliver påvirket af den nye model. Idet den omvendteresultatløn fastholdes, indebærer den nye model en tilsvarende risiko forsamarbejdsvanskeligheder omkring vederlagsændringer, som er tilfældet under dentraditionelle model. Dog kan en mere fyldestgørende beskrivelse af forudsætningerne foren vederlagsændring, som der lægges op til under kontraktindgåelsen ved en fireårigkontrakt, bidrage til en øget fælles forståelse for plejeopgaven mellem kommunen ogfamilierne.De erfarne plejefamilier under den nye model er generelt mere skeptiske over forfastlæggelsen af honoreringen fire år frem i tiden, hvilket angiveligt hænger sammenmed, at vederlagsændringerne under den nye model træder tydeligere fremsammenlignet med praksis under den traditionelle model. De positive effekter af den nyehonoreringsmodel konkluderes dermed primært som følge af flere positivetilbagemeldinger fra nye familier under den nye model end fra den tilsvarende gruppeunder den traditionelle model.Fokusområde 6 AdministrationDen alternative honoreringsmodel er ikke administrativt lettere end den nuværendemodel, men såfremt modellen implementeres på alle familieplejesager vil8
genforhandling af kontrakterne med alt sandsynlighed være en opgave, som vil fyldemere end i dag.
2.2 InitiativerNedenstående tabel opsummerer de væsentligste fordele og ulemper ved den nyehonoreringsmodel. Hertil kommer, at modellen har været udgiftsneutral ogadministrativt ligeså let at håndtere som den traditionelle model.
Tabel 1
FordeleØget gennemsigtighedDe fire honoreringsniveauer har bidraget tiløget gennemsigtighed over, hvilkeplejeopgaver der udløser et giventvederlagsniveau. Dette gælder både forplejefamilierne og kommunen.
UlemperFlere genforhandlingerDa den alternative model i praksis har vist sigat indebære flere genforhandlinger end dentraditionelle model, så er der forsat risiko for atplejefamiliernes agerer strategisk vedvideregivelse af informationer om barnet/denunge til kommunen.
Øget økonomisk tryghed forplejefamilierne
Mindre fleksibilitet
Ved uenighed om honoreringsniveauet er derfærre muligheder for at indgå kompromiser,Den fireårige kontraktperiode, hvorder kan tilfredsstille begge parter. Vedhonoreringsniveauerne aftales vedplejeforholdet begyndelse, har bidraget til øget uenigheder rummer modellen derfor en størrerisiko for samarbejdsvanskeligheder.økonomisk tryghed hos plejefamilierne.
Bedre drøftelser af det fremadrettedeperspektiv i plejeopgavenUdformning af den fireårige kontrakt betyder,at plejefamilien og kommunen fraplejeforholdets start får drøftetudviklingsperspektivet i plejeforløbet.
Som beskrevet indledningsvist i dette afsnit, ønsker Københavns Kommune ikke atforetage en videre implementering af den alternative honoreringsmodel efter projektetsafslutning. Dette skyldes først og fremmest, at erfaringerne med modellen ikke har væretentydigt positive eller negative. En videre implementering af modellen vil være enmeget ressourcekrævende proces, idet kun få familier i dag er honoreret efter denalternative model. I stedet for at indføre modellen på alle eksisterende og nye
9
plejefamilieforhold, vil Københavns Kommune afvente erfaringerne fra Århus samtKL’s og Socialministeriets efterfølgende udmeldinger.
Som det fremgår af dette afsnit, har flere aspekter ved den alternative honoreringsmodelimidlertid haft en positiv virkning. Københavns Kommune vil derfor forsøge atindarbejde disse aspekter under den traditionelle honoreringsmodel. Det planlæggesderfor at iværksætte følgende initiativer:
Udarbejde fælles standarder for, at plejevederlag skal genforhandles minimumhvert 2 år. Evalueringen har vist at en kontraktperiode på 4 år er svær håndterbar,da det er vanskeligt at se så mange år frem i tiden i sager med anbragte børn ogunge. Omvendt vurderes det at være en fordel, at kontrakterne forhandles formere end et år af gangen, for at understøtte at barnets svagheder ikke fremhævesaf plejefamilierne af strategiske årsager.
Ved kontraktindgåelsen mellem kommunen og den enkelte plejefamilie skal derindføres en praksis, som i højere grad inddrager et tydeligt og fremadrettetperspektiv på sammenhængen mellem plejeopgavens tyngde og størrelsen påplejevederlag. Netop det fremadrettede perspektiv synes at bidrage til øgetgennemsigtighed og følelsen af økonomisk tryghed hos plejefamilierne.
Ved kontraktindgåelsen skal det sikres at plejefamilierne får information om,hvilke forudsætninger eller forhold, der kan medføre ændringer i antallet afplejevederlag.
3. Baggrunden for projektetSom led i Anbringelsesreformen fra 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe underSocialministeriet, som fik til opgave at se på honoreringen af plejefamilier og udarbejdeforslag til forskellige alternative modeller til honorering af plejefamilier.1Dendaværende Socialminister og forligspartierne bag Anbringelsesreformen besluttede iforlængelse af arbejdsgruppens arbejde at bevilge midler til, at en række kommunerkunne iværksætte forsøg med at udvikle og afprøve alternative honoreringsmodeller.
1
Udover Socialministeriet bestod arbejdsgruppen af Familieplejen Danmark, PlejefamiliernesLandsforening, SL, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Socialchefforeningen ogFinansministeriet.
10
Denne evalueringsrapport vedrører det forsøgsprojekt, der har været afprøvet afKøbenhavns Kommune. Den model, der afprøves, tager udgangspunkt i en af demodeller, som ovennævnte arbejdsgruppe foreslog (Alternativemodeller til honoreringaf plejefamilier,Socialministeriet, september 2005).
3.1 Den traditionelle honoreringsmodelHistorisk set har familiepleje udviklet sig fra gamle tiders forsørgelse og adoption affattige forældreløse børn til en omsorgs- og behandlingsforanstaltning for udsatte børnog unge. Den historiske udvikling betyder, at plejefamilier i dag ikke betragtes somalmindelige lønmodtagere, som er dækket af kollektive overenskomster med almindeligelønmodtagerrettigheder. I stedet kategoriseres plejefamilier, som kontraktansatte, hvorden økonomiske kompensation falder i takt med at plejeopgaven lettes.
Plejelønnen angives i vederlag. Antallet af plejevederlag fastsættes ud fra en konkretvurdering af, hvor krævende det enkelte barn bedømmes til at være. KommunernesLandsforening anbefaler i deres vejledning på området, at antallet af plejevederlag børligge mellem 1 til 7 vederlag om måneden, og at vederlagets størrelse revurderes engang årligt. Såfremt et barn eller ung i forbindelse med en sådan revurdering skønnes atvære mindre behandlings- eller omsorgskrævende, bør antallet af vederlag sættes ned.
Denne aflønningsstruktur er blevet kritiseret for at skabe et incitament forplejefamilierne til at fokusere på barnets eller den unges vanskeligheder frem for detsressourcer (Alternativemodeller til honorering af plejefamilier,Socialministeriet,september 2005).
3.2 Den alternative honoreringsmodelDen honoreringsmodel, der afprøves i Københavns Komme, adskiller sig på to punkterfra den traditionelle model: 1) der arbejdes med fireårige kontrakter og 2)plejefamilierne honoreres ud fra fire niveauer i stedet for vederlag. De to elementerbeskrives nedenfor.Fireårige plejekontrakterI den alternative honoreringsmodel fastlægges honoreringen fire år frem i tiden, såledesat der skal genforhandles plejevederlag hvert fjerde år.11
Fastlæggelsen af vederlaget frem i tiden skal ske på baggrund af en konkret vurdering afdet enkelte barns udvikling. Der kan godt være aftalte stigninger eller fald i vederlaget iden fireårige kontraktperiode, såfremt der er forventninger om, at plejeopgaven vil blivevæsentligt sværere eller lettere indenfor perioden. Det kan f.eks. være i forbindelse medanbringelsen af et spædbarn, hvor man typisk vil forvente, at plejeopgaven bliver lettereefter de første 1-2 år, under forudsætning af at barnet kan begynde i daginstitution.
Forudsætningerne for de aftalte ændringer i plejevederlaget skal beskrives præcist i denkontrakt, der indgås mellem plejefamilien og kommunen, så begge parter er indforståetmed, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at honoreringen kan ændres.
Den alternative honoreringsmodel bygger således på en tese om, at der med den modelvil være færre genforhandlinger af vederlaget undervejs i plejeforløbet, og at de færregenforhandlinger vil mindske plejefamiliernes incitament til at fokusere på barnetsvanskeligheder frem for ressourcer. Det skal i den forbindelse understreges, at der forudfor udformningen af den alternative honoreringsmodel ikke er lavet undersøgelser af,hvorvidt den traditionelle honoreringsmodel reelt medfører, at plejefamilier har et øgetfokus på barnets vanskeligheder frem for ressourcer2.Fire niveauer i stedet for vederlagFor det andet erstattes de nuværende vederlag med 4 niveauer, der som i dag afspejlertyngden i plejeopgaven. Niveau 1 – der er det laveste niveau - svarer til 3 vederlag, mensniveau 4 svarer til 7 vederlag. Niveauerne vises i tabellen nedenfor (2009-takst).Tabel 2NiveauNiveauNiveauNiveauNiveau1234Beløb(2009-takst)10.677 kr./md16.016 kr./md19.574 kr./md24.913 kr./mdSvarer til følgende antal vederlag34½5½7
Niveauerne bliver reguleret årligt efter KL’s taksttabel for plejevederlag.
2
Selv om der indføres fireårige kontrakter med plejefamilien ændres der ikke på reglerne omopsigelsesvarsler. Begge parter kan således lige som i dag opsige kontrakten med én måneds varsel.
12
Forventede sammenhængeDe forventede sammenhænge bag den ny honoreringsmodel er illustreret i nedenståendefigur. De væsentligste sammenhænge er vist i de mørkegrå bokse. De forventede afledteeffekter indikeres i de lysegrå bokse.Figur 1FireårigekontrakterFærregenforhandlinger afplejelønnenForudsigelighed omøkonomien iplejeforholdetPlejefamilien harikke et økonomiskincitament til atfokusere påbarnetsvanskelighederBedre samarbejdemellemplejefamilie ogsagsbehandlerSagsbehandleren får korrektebeskrivelser afbarnetsudvikling fraplejefamilien
Firevederlags-niveauer
Størregennemsigtighedomkring hvilkeplejeopgaver, derudløser et giventniveau
3.3 Formål og succeskriterierFormålet med projektet er at udvikle og afprøve en alternativ honoreringsmodel forplejefamilier. Den alternative honoreringsmodel skal fremme et fokus på det anbragteplejebarns ressourcer frem for dets vanskeligheder. Til vurderingen af projektetsresultater er der opstillet ét primært og fem sekundære succeskriterier for den alternativehonoreringsmodel.
Det primære succeskriterium vedrører antagelserne om den uhensigtsmæssigeincitamentsstruktur, som den traditionelle honoreringsmodel indebærer, og det primæresucceskriterium for den alternative honoreringsmodel er:
At honoreringsmodellen fremmer fokus på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder (fokusområde 1).
De sekundære succeskriterier skal skabe et bredere grundlag for at vurdere, om denalternative honoreringsmodel kan implementeres efter projektperioden er udløbet. Desekundære succeskriterier er:13
At modellen er omkostningsneutral sammenlignet med den nuværendehonoreringsmodel (fokusområde 2).At modellen af plejefamilierne opleves som værende mere gennemsigtig ogforståelig end den nuværende model (fokusområde 3)At modellen giver plejefamilierne tryghed omkring økonomien i plejeforholdet(fokusområde 4)At modellen skaber grundlag for et godt samarbejde mellem plejefamilierne ogkommune (sagsbehandler/Børne- og Ungekonsulenterne) (fokusområde 5)At modellen ikke er administrativ tung (fokusområde 6)
3.4 Projektets forløbI Københavns Kommune er det Børnefamiliecenter København, der har det overordnedeansvar for indsatsen rettet imod udsatte børn og unge, og det er de lokalebørnefamilieenheder, som har kontakten med de børn og unge, som har brug for støtte.Fire ud af kommunens otte børnefamilieenheder har afprøvet den nye honoreringsmodel.To af enhederne har været med fra projektets start, og her er alle nye kontrakter iperioden fra den 1. maj 2008 til den 30. juni 2010 indgået i overensstemmelse med dennye honoreringsmodel. I december 2009 blev det besluttet at udvide projektet medyderligere to børnefamilieenheder. I denne rapport benævnes de 4 enheder tilsammenforsøgsgruppen.
For at kunne vurdere eventuelle forskelle mellem den nye og den traditionellehonoreringsmodel, har to af kommunens øvrige børnefamilieenheder fungeret somsammenligningsgruppe. Projektet har ikke indflydelse på praksis i dissebørnefamilieenheder, men alle nye sager er blevet evalueret på samme måde. Dette hargivet mulighed for at sammenligne sager, hvor der er indgået kontrakt på sammetidspunkt, men under to forskellige honoreringsmodeller.
I de lokale børnefamilieenheder er myndighedsansvaret placeret hos sagsbehandlerne.De har ansvaret for at træffe afgørelsen om anbringelse i familiepleje, at følge op påsagen, og træffe afgørelse om samvær og samarbejde med de biologiske forældre. Det erdog primært Børne- og Ungekonsulenterne, som har været involveret i14
implementeringen af den alternative honoreringsmodel. Børne- og Ungekonsulentervaretager det specifikke tilsyn med de børn og unge, som er anbragt i familiepleje. Deter også Børne- og Ungekonsulenterne som yder vejledning og supervision tilplejefamilien, varetager udarbejdelsen af kontrakter og håndterer forhandlingerne afplejevederlaget med den enkelte plejefamilie.
Ved projektets begyndelse har der været afholdt introduktionskurser i den alternativehonoreringsmodel for alle Børne- og Ungekonsulenter i forsøgsgruppen. Der har ogsåværet afholdt løbende dialogmøder, hvor Børne- og Ungekonsulenterne på tværs af dedeltagende børnefamilieenheder har haft mulighed for at udveksle erfaringer og drøftehåndteringen af udfordringerne ved at arbejde med den alternative honoreringsmodel.
4. Metodiske overvejelserSiden forsøgsprojektets start d. 1. maj 2008 har tilgangen af plejefamilier været 31familier i sammenligningsgruppen og 19 familier i forsøgsgruppen. Familierne i bådeforsøgs- og sammenligningsgruppen har efter 3 måneder modtaget et spørgeskema om atvære plejefamilie med posten, som de har skullet udfylde og sende retur. Udsendelsen afspørgeskemaet har fundet sted ca. 3 måneder efter plejeopholdets start, ogspørgeskemaerne er blevet besvaret af plejemyndighedsindehaverne, eventuelt sammenmed ægtefælle/samlever. I følgebrevet til spørgeskemaet er det blevet understreget, atbesvarelserne behandles fortroligt, og ikke videregives til den børnefamilieenhed, somfamilien er tilknyttet.
Formålet med spørgeskemaet har været at indsamle en række baggrundsoplysninger omplejefamilierne vedr. anden beskæftigelse, alder, antal plejebørn, erfaring mv. Herudoverbelyser skemaerne følgende områder: Hvordan plejefamilierne opleverincitamentsstrukturen (fokusområde 1), om det er gennemskueligt, hvorfor de modtagerdet givne antal vederlag/niveauer (fokusområde 3), om de er trygge omkring økonomieni plejeforholdet (fokusområde 4), og hvordan honoreringsmodellen påvirker samarbejdetmed kommunen (fokusområde 5).
Fordelen ved denne metode er, at spørgeskemabesvarelserne giver et overblik oversamtlige plejefamilier i forsøget, og det er på baggrund af disse data muligt at pege på15
generelle tendenser de to grupper imellem. Da tilbagemeldingen fra de nye familierbegrænser sig til 19 besvarelser i sammenligningsgruppen og 14 besvarelser iforsøgsgruppen skal der dog tages forbehold for populationens størrelse og denstatistiske usikkerhed, det fører med sig.
Antal spørgeskemabesvarelserTabel 3Udsendtespørgeskemaer1931Besvaredespørgeskemaer1419Besvarelsesprocent73,9 %61,3 %
ForsøgsgruppenSammenligningsgruppen
Årsagen til de begrænsede antal besvarelser er dels, at familierne først modtager etspørgeskema, når plejeforholdet har varet i 3-4 måneder. Derfor er det endnu ikke alleplejefamilier, der indgår i undersøgelsen, som har modtaget et spørgeskema. Dels er detheller ikke alle familier, der har returneret spørgeskemaet. Endelig skyldes det, at nogleaf plejeforholdene stopper inden de 3 måneder, hvorefter spørgeskemaerne er blevetudsendt. Det skal tages i betragtning, at spørgeskemaet berører prekære emner somincitamentsstrukturen, hvor man spørger ind til plejefamiliernes ærlighed i forbindelsemed videregivelsen af oplysninger om barnet til kommunen. Her kan det være vanskeligtat opnå helt oprigtige svar.Som supplement til spørgeskemaet er der foretaget en række interviews. Disseinterviews har haft til formål at uddybe og nuancere nogle af de tendenser,spørgeskemabesvarelserne peger på. Interviews muliggør en mere dybdegåendeforståelse for, hvad plejefamilierne mener om henholdsvis den nye og den traditionellehonoreringsmodel og har faciliteret en tilnærmelse af incitamentsstrukturen. Der erforetaget 5 interviews i sammenligningsgruppen og 6 interviews i forsøgsgruppen.Størstedelen af interviewene er blevet gennemført i plejefamiliens eget hjem og varede igennemsnit 1 time. Et par af interviewene blev foretaget som telefoninterviews.Derudover er der afholdt 2 fokusgruppeinterviews med Børne- og Ungekonsulenter fraforsøgsgruppen, 1 fokusgruppeinterviews med Børne- og Ungekonsulenter frasammenligningsgruppen, samt 2 telefoninterviews med sagsbehandlere fraforsøgsgruppen.
16
Der er kun foretaget interviews med sagsbehandlere i forsøgsgruppen, da de har erfaringmed både den nye og den traditionelle honoreringsmodel. Generelt er det dog svært forsagsbehandlerne at udtale sig om den nye honoreringsmodel, da de i praksis har megetlidt med udarbejdelsen af kontrakten samt ændringen af vederlag at gøre. Desuden harde kun beskæftiget sig med den nye model på et begrænset antal sager, idet der har væretudskiftning af sagsbehandlere i den toårige periode, hvor projektet har kørt.Antal interviewsTabel 4PlejefamilierForsøgsgruppenSammenligningsgruppen65Børne- ogUngekonsulenter54Sagsbehandlere2-
På baggrund af projektets succeskriterier er der blevet udarbejdet interviewguides tilplejefamilier og Børne- & Unge-konsulenter i henholdsvis forsøgs- ogsammenligningsgruppen, samt til sagsbehandlerne i forsøgsgruppen (se bilag 1 foroperationalisering af interviewene). Interviewene er blevet optaget, hvorefter de erblevet lyttet igennem, og arrangeret i forhold til de relevante fokusområder. Alleinformanterne er anonymiseret i rapporten.
5. Plejefamiliernes profilerPå baggrund af spørgeskemaundersøgelsen giver dette afsnit en profil af plejefamiliernei forsøgs- og sammenligningsgruppen i forhold til uddannelse og beskæftigelse, samtplejeforhold. Plejefamilierne, i henholdsvis forsøgs- og i sammenligningsgruppen, vilblive sat op i mod hinanden, for at dokumentere og vurdere, om det er muligt atsammenligne de to grupper.
5.1 Uddannelse og beskæftigelseI både forsøgs- og sammenligningsgruppen har størstedelen afplejemyndighedsindehaverne ikke en lønnet beskæftigelse ved siden af jobbet somplejemor/far (86% i forsøgsgruppen og 74% i sammenligningsgruppen), mens 64% afægtefæller/samlevere fra forsøgsgruppen og 68% af ægtefæller/samlevere frasammenligningsgruppen har en lønnet beskæftigelse ved siden af jobbet somplejemor/far.
17
I forhold til plejemyndighedsindehavernes uddannelsesbaggrund ses det i nedenståendetabel, at den overvejende uddannelse for plejefamilierne i begge grupper, enten en”erhvervsuddannelse” (45% plejemyndighedsindehavere) eller en ”mellemlangvideregående uddannelse” (39% plejemyndighedsindehavere). Dog er der en umiddelbarstørre spredning i uddannelsesbaggrunden blandt plejemyndighedsindehaverne iforsøgsgruppen.
Tabel 52. Uddannelsesbaggrund(Plejemyndighedsindehaver)AndetErhvervsuddannelseGymnasial uddannelseIngenMellemlang videregående uddannelseHovedtotalForsøgsgruppen0%43%7%14%36%100%Sammenlignings-gruppen11%47%0%0%42%100%Hovedtotal6%45%3%6%39%100%
Et lignende billede gør sig gældende for ægtefællernes/samlevernesuddannelsesbaggrund i både forsøgs- og sammenligningsgruppen, hvor størstedelen afdem enten har en ”erhvervsuddannelse” (46% fra forsøgsgruppen og 47%ægtefæller/samlevere i sammenligningsgruppen) eller en ”mellemlang videregåendeuddannelse” (31 % i forsøgsgruppen og 41% i sammenligningsgruppen).
Tabel 63. Uddannelsesbaggrund(ægtefælle/samlever)AndetErhvervsuddannelseKortere videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelsePh. d. –gradHovedtotalForsøgsgruppen8%46%8%31%8%100%Sammenligningsgruppen Hovedtotal6%47%6%41%0%100%7%47%7%37%3%100%
5.2 PlejeforholdDer viser sig en tendens til, at familierne fra sammenligningsgruppen har væretplejefamilier i kortere tid end familierne fra forsøgsgruppen. Nedenstående tabel viser, at10 af familierne fra sammenligningsgruppen (53%) har været plejefamilie i 0-5 år, mensfamilierne fra forsøgsgruppen fordeler sig jævnt i mellem at have været plejefamilie imindre end 1 år til mere end over 10 år.18
Tabel 74. Hvor længe har du/I væretplejefamilie?0-5 år6-10 år10 + årHovedtotalForsøgsgruppen36%29%36%100%Sammenligningsgruppen Hovedtotal53%16%32%100%45%21%33%100%
Ud over to familier fra sammenligningsgruppen, har plejefamilierne i både forsøgs- ogsammenligningsgruppen alle biologiske børn. Nedenstående tabel viser, at ca. halvdelenaf familierne fra sammenligningsgruppen har haft 1-2 barn/børn i pleje, inkl. nuværendeplejebarn/børn, mens størstedelen af familierne fra forsøgsgruppen har haft 1-5barn/børn i pleje, inkl. nuværende plejebarn/børn. Der ser således ud til, at familierne iforsøgsgruppen har større erfaring med den gamle honoreringsmodel.Tabel 8Antal af plejefamilier= 335. Antal børn i pleje, inkl. nuværendeplejebarn/børn1-23-56-10Flere end 10Plejefamilier fra…Plejebørnplejebørn Plejebørn plejebørnForsøgsgruppen36%29%14%14%Sammenligningsgruppen 47%16%11%11%Hovedtotal42%21%12%12%
Ikkebesvaret7%16%12%
Hovedtotal100%100%100%
Nedenstående tabel viser, at der er en forskel imellem forsøgs- ogsammenligningsgruppen, i forhold til, hvor mange plejebørn familierne har i pleje, imensspørgeskemaundersøgelsen har fundet sted. Ca. halvdelen af familierne isammenligningsgruppen har 1 barn i pleje, mens over halvdelen af familierne iforsøgsgruppen har 2-3 børn i pleje. Det er derfor muligt, at familierne i forsøgsgruppenkan have indgået kontrakt under både den gamle og den nye honoreringsmodel.
Tabel 9Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal6. Antal plejebarn/børn, somfamilierne har i pleje iøjeblikket1 plejebarn49132-3 plejebørn87154-6 plejebørn213Ikke besvaret/fejlregistreret22Hovedtotal141933
19
5.3 OpsamlingDet konkluderes, at det er muligt at sammenligne plejefamilierne i forsøgs- ogsammenligningsgruppen i den endelige evaluering, da plejefamiliernes profiler lignerhinanden på flere af de ovenstående områder. Dog er det vigtigt at tage forbehold for, atfamilierne fra sammenligningsgruppen har været plejefamilier i kortere tid endfamilierne fra forsøgsgruppen. Dette kan betyde, at familierne fra forsøgsgruppen istørre grad har erfaring med den gamle honoreringsmodel, end familierne frasammenligningsgruppen. Det skal ligeledes understreges, at familierne fraforsøgsgruppen i gennemsnit har haft flere plejebørn i pleje, inkl. nuværendeplejebarn/børn, end familierne fra sammenligningsgruppen. Det kan derfor tænkes, atfamilierne fra forsøgsgruppen har flere erfaringer med processen omkringkontraktforhandlingerne, og at de ligeledes har indgået kontrakt under både den gamleog den nye honoreringsmodel.
6. AnalyseI det følgende præsenteres evalueringens analyse af de seks fokusområder. Analysenbaseres på spørgeskemaer og interviews som beskrevet i rapportens metodeafsnit.
6.1. Fokusområde 1: IncitamentsstrukturenSucceskriterium: At plejefamilierne i forsøgsgruppen lægger mere vægt på barnetsressourcer / mindre vægt på vanskeligheder end plejefamilierne isammenligningsgruppenDet primære succeskriterium for den alternative honoreringsmodel er, at den mindskereller ændrer plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets vanskeligheder frem forbarnets ressourcer. I dette afsnit vil det blive vurderet, hvorvidt plejefamilierne underden alternative model i højere grad end plejefamilierne under den traditionelle modelvideregiver oplysninger om barnets ressourcer til kommunen. Det skal dog understreges,at der ikke er lavet undersøgelser af, hvorvidt den traditionelle honoreringsmodel rentfaktisk bevirker, at plejefamilierne fremhæver vanskeligheder frem for ressourcer hosbarnet over for kommunen. Det kan kun konstateres, at aflønningsstrukturen i dentraditionelle honoreringsmodel indebærer dette incitament.
20
Det første punkt, der behandles i dette afsnit, vedrører praksis omkringgenforhandlingerne under den traditionelle model, og betydningen af denne forevalueringens konklusioner. Herefter følger et afsnit om videregivelse af informationerom barnets udvikling under henholdsvis den nye og den traditionelle model, samt etafsnit omhandlende plejefamiliernes faglige stolthed i forbindelse med videregivelsen afoplysninger til kommunen. Endelig præsenteres et par øvrige undersøgelsesresultateromkring den omvendte resultatløn og bekymringer vedrørende hjemgivelse afplejebarnet.
6.1.1 Genforhandlinger under den traditionelle honoreringsmodelSom nævnt under beskrivelsen af projektet er en af intentionerne med den nyehonoreringsmodel at reducere antallet af genforhandlingerne således, at det økonomiskeincitament hos plejefamilierne til at fokusere på barnets vanskeligheder mindskes. Detøkonomiske incitament skal ses i sammenhæng med den omvendte resultatløn, somindebærer at plejefamilierne aflønnes efter tyngden i plejeopgaven, og at en effektivarbejdsindsats kan resultere i færre vederlag.Under interviewene påpeger flere af Børne- og Ungekonsulenterne, at genforhandlingenaf vederlaget under den traditionelle model i flere tilfælde ikke finder sted årligt.Årsagen til dette er, at en ændring af vederlaget som oftest først kommer på tale, nårBørne- og Ungekonsulenterne vurderer en markant ændring i plejeopgaven. En analyseaf alle igangværende sager på familieplejeområdet bekræfter Børne- ogUngekonsulenternes udsagn. Her ses nemlig, at ud af i alt ca. 586 sager blev der alenelavet ændringer i plejevederlag i 44 af sager i 2009. Dette svarer til ændringer i ca. 7procent af sagerne. Det skal dog bemærkes, at disse tal ikke inkluderer tilfælde, hvor derforhandles frem til en fastholdelse af vederlagsniveauet.Dette forhold skal tages i betragtning, når incitamentsstrukturen undersøges i den nyehenholdsvis den traditionelle honoreringsmodel, da det formodedesammenligningsgrundlag hermed forskydes. De udeblevne genforhandlinger harbetydning for antagelserne omkring plejefamiliens incitament til at fokusere på barnetsvanskeligheder frem for ressourcer under den traditionelle model. Eftersom den fireårigekontrakt ikke adskiller sig væsentligt fra den traditionelle model, hvad angårgenforhandlingen af vederlag, kan det heller ikke formodes at den nye model fremmer etfokus på plejebarnets ressourcer.21
6.1.2 Videregivelse af informationer om barnets udviklingOverordnet set viser resultaterne af spørgeskemaerne samt interviewene, at der ikke erforskel på, hvilke informationer plejefamilierne videregiver til kommunen under dentraditionelle og den nye honoreringsmodel. Dog er der en tendens til, at plejefamilier iforsøgsgruppen er mindre bekymrede for, om videregivelsen af oplysninger om barnetsressourcer vil påvirke honoreringen.I spørgeskemaet er familierne blevet adspurgt, hvorvidt de videregiver alle relevanteoplysninger om plejebarnet til kommunen. Her svarer alle familierne i både forsøgs- ogsammenligningsgruppen, at de i høj eller meget høj grad videregiver alle relevanteoplysninger om plejebarnet til kommunen.Tabel 1023d. Jeg videregiver altid alle relevante oplysninger om plejebarnet tilkommunen.I nogen gradPlejefamilier fra…ForsøgsgruppenHovedtotalI meget høj grad79%67%I høj grad21%42%33%0%0%0%I mindregradeller sletikkeHovedtotal0%100%0%100%0%100%
Antal af plejefamilier= 33
Sammenligningsgruppen 58%
Familierne er desuden blevet spurgt, hvorvidt de er bekymrede for, om videregivelsen afoplysninger om plejebarnets ressourcer vil påvirke honoreringen. Her viserbesvarelserne, at familierne i forsøgsgruppen er mindre bekymrede end familierne isammenligningsgruppen for, om oplysninger om barnets ressourcer vil påvirkehonoreringen. Det er særligt interessant, at 37 % af familierne i sammenligningsgruppeni høj eller meget høj grad har disse bekymringer, mens det samme er tilfældet for kun 14% i forsøgsgruppen.
22
Tabel 11Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenHovedtotal25e. Jeg er bekymret for, om oplysninger om barnetsressourcer vil påvirke honoreringenI mindreI høj grad/I nogengrad/ Slet IkkeI meget høj gradgradikkebesvaret14%27%21%21%21%64%37%48%0%5%3%
Hovedtotal100%100%100%
Sammenligningsgruppen 37%
Selvom samtlige familier i begge grupper angiver, at de altid videregiver alle relevanteoplysninger om barnet, kan svarene i ovenstående tabel indikere, at fastlæggelsen afhonoreringen fire år frem i tiden mindsker familiernes økonomiske incitament til atfokusere på plejebarnets vanskeligheder frem for ressourcer.Mens resultaterne fra spørgeskemaerne viser en tendens til at bekymringer vedrørendevideregivelse af oplysninger om barnets ressourcer fylder mindre hos familierne iforsøgsgruppen, fortæller næsten alle familierne fra begge grupper dog underinterviewene, at de aldrig har været bekymret for, om videregivelsen af oplysningervedrørende plejebarnets fremskridt har indflydelse på honoreringen. Når der bliverspurgt ind til plejefamiliernes bekymringer vedrørende videregivelse af informationerom barnets udvikling, skal flere af familierne have problematikken forklaret, hvilketindikerer en reel adskillelse af honorering og videregivelse af informationer omplejebarnet.I forsøgsgruppen såvel som i sammenligningsgruppen mener plejefamilierne heller ikke,at bekymringerne påvirker videregivelsen af oplysninger om barnets ressourcer. Dogvidner følgende eksempel om en risiko for, at plejefamilierne under den nye såvel somden traditionelle honoreringsmodel er opmærksomme påogsåat videregive oplysningerom plejebarnets vanskeligheder:En enkelt familie i forsøgsgruppen oplyser således, at selvom de altid videregiverinformationer om plejebarnets fremskridt, sørger de samtidig for at fremhæve deudfordringer, de står over for: ”Visiger altid de positive ting, men man skal hele tidenpakke det ind i noget negativt. Fordi en ting altid fører til noget andet. Vi vejer vores ordog sørger for at understrege, at det ikke nødvendigvis betyder at det gør plejeopgavenlettere. Det er det samme på begge modeller.”Plejefamilien giver ikke udtryk for, at de23
forsøger at skjule oplysninger om barnets udvikling, men blot at de er bevidste om ogsåat fortælle om udfordringerne. Begge honoreringsmodeller kan derfor siges potentielt setat have en indvirkning på de oplysninger, plejefamilierne videregiver til kommunen ombarnet.
6.1.3 Faglig stolthedDet at mange af plejefamilierne ikke sætter videregivelsen af oplysninger i sammenhængmed honoreringen bakkes op af de motivationsfaktorer, som plejefamilierne ispørgeskemaet angiver, har haft betydning for deres valg om at blive plejefamilie. Somnedenstående viser, angiver samtlige familier i både forsøgs og sammenligningsgruppen,at ønsket om at hjælpe et barn i meget høj grad havde betydning for deres valg om atblive plejefamilie. Samtidig spiller muligheden for at få tilskud til økonomien og tjenepenge en meget lille rolle for samtlige plejefamilier.Tabel 12Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal15a. Vi ønskede at hjælpe etbarnI høj grad14%16%15%I meget høj grad86%84%85%Hovedtotal100%100%100%
Tabel 13Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal15c. Det er en mulighed for at få et tilskud til voresøkonomi?I mindreI høj grad/grad/I meget høj gradI nogen gradSlet ikke7%5%6%21%32%27%71%63%67%
Hovedtotal100%100%100%
Tabel 14Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal15d. Det er en mulighed for fagligudviklingI høj grad/I meget høj grad29%53%42%I nogen grad57%26%39%I mindregrad/Slet ikke14%21%18%Hovedtotal100%100%100%
24
Tabel 15Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal15e. Mulighed for at tjene mere som plejemor/far endvia anden beskæftigelse?I mindre grad/I nogen gradSlet ikkeIkke besvaret7%5%6%93%84%88%0%11%6%
Hovedtotal100%100%100%
Det samme er tilfældet i interviewene, hvor flere plejefamilier fra både forsøgs- ogsammenligningsgruppen giver udtryk for, at de slet ikke kan lade være med også atberette om den positive udvikling hos barnet, fordi de ganske enkelt er stolte overfremgangen. Mange af familierne fortæller i den sammenhæng, at deres arbejde medbørnene primært er drevet af hjertet, hvilket de mener, er helt nødvendigt for at kunnevære plejefamilie. Her skal det også nævnes, at alle plejefamilier er blevet bedt om atnævne de største gevinster ved at være plejefamilie, og samtlige familier peger påglæden ved at se plejebarnet udvikle sig. At bekymringer vedrørende videregivelsen afoplysninger om barnet alligevel er til stede, skal angiveligt ses som et udtryk for, atfamilierne nok bekymrer sig om økonomien, men at plejebarnets trivsel ogvideregivelsen af informationer herom står i centrum for deres virke.Blandt Børne- og Ungekonsulenterne i både forsøgs- og sammenligningsgruppen er derendvidere enighed om, at bekymringerne omkring plejefamiliernes videregivelse afoplysninger om barnet er ubegrundet. De mener ikke, at honoreringsmodellerneforanlediger plejefamilierne til at fokusere på plejebarnets vanskeligheder frem forressourcer. Også Børne- og Ungekonsulenterne er af den opfattelse, at plejefamilierne erstolte over et plejebarns fremskridt og derfor ikke undlader at fremhæve den positiveudvikling ved barnet. En af Børne- og Ungekonsulenterne siger:”De er jo rigtig stolteaf, at de gør et godt stykke arbejde og ser barnet rykker sig. Fordi de knytter sig jo ogsåtil deres barn og bliver, ligesom vi andre gør, glade når deres barn klarer sig godt. Deter jo en belønning. Så skal det være de helt super professionelle plejefamilier, der hanmasser af børn. Dem er der jo også nogle af, men ikke så mange.”Frem for økonomisk egeninteresse fremhæver både plejefamilierne og Børne- og Unge-konsulenterne desuden, at videregivelsen af alle oplysninger om barnet er afgørende forat sikre en fælles forståelse for barnets udvikling mellem plejefamilierne og kommunen.25
Således pointerer nogle af plejefamilierne i sammenligningsgruppen under interviewene,at videregivelsen af oplysninger om barnets vanskeligheder ofte hænger sammen med, atde mener, det er vigtigt at indberette netop disse oplysninger til kommunen for at fåafklaret, om der skal handles. En af familierne siger:”Vi har en helt klar holdning til, atde skal vide det, vi ved. De skal vide, hvad det er, de har med at gøre, og det er på ingenmåde fordi, vi skal have mere eller mindre i løn, men det er simpelthen fordi vi mener, atder er behov for at de[kommunen]ved, hvad det er, der sker ude hos os.”.
6.1.4 Den omvendte resultatlønSom nævnt skal bekymringerne vedrørende plejefamiliernes økonomiske incitament tilat videregive oplysning om plejebarnets vanskeligheder frem for ressourcer ses isammenhæng med den omvendte resultatløn. En af konsulenterne påpeger, at man underden nye model fastholder at definere lønnen i forhold til plejeopgavens tyngde, og at detprincipielle ved den gamle model dermed fastholdes; familierne vil således stadigvækopleve at blive sat ned i løn, hvis plejebarnet får det bedre. Børne- ogUngekonsulenterne i forsøgsgruppen mener derfor ikke, at den omvendteincitamentsstruktur mindskes under den nye model, men tværtimod at præmissen for denuhensigtsmæssige incitamentsstruktur i lige så høj grad er til stede under den nyehonoreringsmodel. Dette er en af forklaringerne på, hvorfor den ønskede effekt af dennye honoreringsmodel ikke endeligt kan sige at være opnået, hvad angår videregivelsenaf oplysninger om plejebarnets ressourcer.Flere af Børne- og Ungekonsulenterne finder det svært, at plejefamilierne skal gå ned iløn, når barnets udvikler sig positivt. De oplever desuden, at mange plejefamilier ser detsom en straf, at de sættes ned i løn, fx fordi plejebarnet kan begynde i daginstitution.Den omvendte resultatløn opleves til tider også som ubehagelig for Børne- ogUngekonsulenterne, fordi det kan være svært at skulle sætte plejefamilierne ned ivederlag, når man synes, de gør et godt stykke arbejde. En af konsulenterne udtrykker, at”det er krænkende at sætte beløbet ned”og en anden, at ”plejefamilierneburde belønnesfor det gode stykke arbejde, de gør”.
6.1.5 Bekymringer omkring hjembringelse af plejebarnetDer er flere plejefamilier i både forsøgs- og sammenligningsgruppen, der giver udtrykfor en anden form for bekymring end honoreringen i forbindelse med videregivelsen afoplysninger om plejebarnet. Blandt andet er der et par stykker fra både forsøgs- og26
sammenligningsgruppen, der nævner at eventuelle bekymringer nærmere bunder iusikkerhed omkring en hjemgivelse af barnet. Under interviewene er familierne blevetstillet spørgsmålet”Er I bekymrede for, at de oplysninger, I videregiver til kommunenom jeres plejebarn, påvirker vederlagsniveauet?”Her svarer en plejefamilie frasammenligningsgruppen:”Nej. Ikke vederlagsniveauet. Det man kan være bekymret for,det er, om det påvirker selve anbringelsen. Det kan man sige, det tænker vi over, indenvi afleverer en information. Vi tænker ikke på pengene. Det er det der med, bliver barnetnu taget væk eller et eller andet. Det er dét man frygter.”En familie frasammenligningsgruppen udtrykker desuden bekymringer i forhold til, hvordan deresbeskrivelser af plejebarnets trivsel kan påvirke samarbejdet med barnets biologiskefamilie, som i dette tilfælde har aktindsigt.
6.1.6 Konklusion på fokusområde 1Ud fra ovenstående analyse kan der under fokusområde 1 konkluderes følgende:
Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at plejefamilier under denalternative model er mindre bekymrede for, om videregivelsen af oplysninger omplejebarnets ressourcer, vil påvirke honoreringen.
Samtlige plejefamilier i begge grupper fortæller dog, at de altid videregiver allerelevante oplysninger om barnet til kommunen, og at faktorer som ønsket om athjælpe deres plejebarn, og stolthed ved at det lykkes spiller en meget større rolleend honoreringen.
Der er bred enighed blandt både plejefamilierne og Børne- og Ungekonsulenterom, at bekymringerne hverken under den traditionelle eller den nyehonoreringsmodel påvirker videregivelsen af oplysninger om plejebarnetsressourcer, og at mistænkeliggørelsen i det store hele er uberettiget.
I den nye model defineres lønnen fortsat i forhold til plejeopgavens tyngde ogdermed fastholdes det principielle ved den gamle model; familierne vil såledesstadigvæk opleve at blive sat ned i løn, hvis plejebarnet får det bedre.
27
6.2 Fokusområde 2: ØkonomiSucceskriterium: at udgifterne til plejevederlag i forsøgsgruppen ikke er væsentlighøjere eller lavere end udgifterne til plejefamilier i sammenligningsgruppen.Økonomien i forbindelse med den alternative honoreringsmodel er et centralt områdebåde for plejefamilierne og for kommunen. Derfor er et af succeskriterierne også, atmodellen skal være udgiftsneutral sammenlignet med den traditionelle model. I detefterfølgende afsnit belyses dette ved at sammenligne honoreringsniveauet i forsøgs- ogsammenligningsgruppen. Herefter analyseres, om der er forskel i omkostninger tilsupplerende ydelser mellem forsøgs- og sammenligningsgruppen.
6.2.1 HonoreringenI projektperioden er der indgået i alt 19 kontrakter med plejefamilier i forsøgsgruppen.17 af kontrakterne starter på niveau 4 og to af kontrakterne starter på niveau 3. To afkontrakterne forbliver på niveau 4 i hele kontraktperioden, mens de resterende har enfaldende profil.
Når honoreringsniveauet i de to grupper sammenlignes, skal der tages højde for, atplejefamilierne i forsøgsgruppen modtager honorering opdelt i niveauer mellem 1 til 4,mens familierne i sammenligningsgruppen modtager mellem 1 til 7 vederlag3. Sombeskrevet i afsnit 3.2. svarer niveau 4 til 7 eller flere plejevederlag og niveau 3 svarer til5,5 plejevederlag. Niveau 2 svarer til 4,5 vederlag og niveau 1 svarer til 3 vederlag.
I nedenstående tabel ses at familierne i forsøgsgruppen i gennemsnit modtager 6,8vederlag, mens familierne i sammenligningsgruppen modtager 5,9 vederlag.Tabel 16GruppeForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotalAntal vederlag193150Gennemsnitlige antalvederlag6,85,96,3
Er barnet særligt behandlings- eller omsorgskrævende er det dog muligt at tildele plejefamilien flere end7 vederlag.
3
28
En del af forskellen i honoreringen mellem de to grupper kan forklares, hvis derkontrolleres for aldersforskellen mellem grupperne. Gennemsnitsalderen iforsøgsgruppen er 3,9 år, mens den for børn i sammenligningsgruppen er væsentligehøjere nemlig 9,9 år.
I nedenstående tabel er honoreringen derfor opgjort på forskellige aldersgrupper. Her sesat familierne med børn i alderen 0-3 år i forsøgsgruppen modtager 7 vederlag (niveau 4),mens sammenligningsgruppens modtager 7,3 vederlag. For de 4-7 årige og 13-15 årigeer der ligeledes en mindre forskel i honoreringen. Den største forskel ses i aldersgruppen8-12 år, hvor plejefamilierne i forsøgsgruppen modtager 7 plejevederlag, mensfamilierne i sammenligningsgruppen i gennemsnit modtager 3,8 vederlag. Variationenkan dog forklares med den lille datamængde4.Tabel 17Alder0-3 år0-3 år Total4-7 år4-7 år Total8-12 år8-12 år Total13-15 år13-15 år TotalOver 15 årOver 15 år TotalHovedtotalGruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeGennemsnitlige antalvederlag7,07,37,17,06,86,97,03,84,35,55,85,85,85,86,36,3
Samlet set viser ovenstående, at forskellene i honoreringen mellem de to grupper kanforklares med den forskellige alderssammensætning inden for de to grupper.Plejefamilierne i de to grupper modtager i gennemsnit det sammen antal vederlag, ogdermed har den alternative honoreringsmodel været omkostningsneutral for kommunen iprojektperioden.
Der er kun et barn i forsøgsgruppen i alderen 8-12 år og i sammenligningsgruppen findes 5 børn. Ud afdisse modtager de fire mellem 4 og 5 vederlag, mens én familie trækker gennemsnittet ned, da det kunmodtager 1 vederlag.
4
29
6.2.2 Udgifter til supplerende ydelserUnder interviewene påpeger et par af Børne- og Ungekonsulenterne en potentielsammenhæng mellem honoreringen og de supplerende ydelser. Under den traditionellemodel kan det muligvis forekomme, at en plejefamilie får lov til at bibeholde deres antalvederlag, hvis de til gengæld holder igen med tilskudsansøgningerne. Under den nyemodel pointerer en af konsulenterne en indbygget fare for, at plejefamilien bevidst ellerubevidst vil kompensere for en planlagt vederlagsnedgang ved at søge om ekstrabevillinger til at dække supplerende ydelser såsom hjælp til eksempelvis rengøring ellerbørnepasning.En analyse af omkostninger til supplerende ydelser i de to grupper viser, at degennemsnitlige omkostninger til supplerende ydelser i alle aldersgrupper er højere iforsøgsgruppen end i sammenligningsgruppen. Den lille datamængde og variationen igennemsnitsalderen mellem de to grupper gør det i midlertidigt vanskeligt at konkludere,om denne forskel alene skyldes den nye honoreringsmodel, eller hvorvidt også andrefaktorer gør sig gældende.Tabel 18AlderGruppeGennemsnitligeomkostninger tilsupplerende ydelser ikr.62.21825.48936.22456.84640.00232.79733.90313.335010.841Mediaværdi i kr.
0-3 år4-7 år8-12 år13-15 årOver 15 år
ForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppeForsøgsgruppeSammenligningsgruppe
60.28528.80222.42819.92634.80017.20432.85014.508018.841
6.2.3 Konklusion på fokusområde 2Ud fra ovenstående analyse kan der konkluderes følgende
Plejefamilierne i de to grupper modtager i gennemsnit det sammen antal vederlagog dermed har den alternative honoreringsmodel været omkostningsneutral forkommunen i projektperioden.30
De gennemsnitlige omkostninger til supplerende ydelser har i forsøgsgruppenværet højere end i sammenligningsgruppen. Den lille datamængde og variationeni gennemsnitsalderen gør det dog vanskeligt at konkludere, om det alene kanforklares ud fra den nye honoreringsmodel, eller om andre forklaringsfaktorer erafgørende.
6.3 Fokusområde 3: GennemsigtighedSucceskriterium: Flere plejefamilier i forsøgsgruppen end isammenligningsgruppen giver udtryk for at det er gennemskueligt, hvorfor demodtager det givne antal vederlagDette afsnit vil belyse, om den nye honoreringsmodel bidrager til at skabe en øgetgennemsigtighed omkring vederlagsniveauet. Ved gennemsigtighed menes, om det stårklart for plejefamilierne, hvilke plejeopgaver der udløser et givent vederlag/niveau. Iafsnittet undersøges først, hvordan en fælles forståelse for plejeopgaven er af centralbetydning for gennemsigtigheden i vederlagsstrukturen. Herefter følger en vurdering afde fire vederlagsniveauer henholdsvis de syv. På den baggrund konkluderes, om de firevederlagsniveauer under den nye honoreringsmodel øger gennemsigtigheden.
6.3.1 Fælles forståelse af plejeopgavenOverordnet set står det klarere for plejefamilierne i forsøgsgruppen end forplejefamilierne i sammenligningsgruppen, hvad der udløser et nyt vederlag. Ispørgeskemabesvarelserne er der således 86 % i forsøgsgruppen i forhold til 58 % isammenligningsgruppen, der angiver, at de i høj eller meget høj grad ved, hvorfor demodtager den aftalte honorering.Tabel 19Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal25c. Jeg ved, hvorfor vi modtager denaftalte honoreringI høj grad/I mindreI meget højI nogengrad/gradgradSlet ikke86%53%67%7%32%21%7%5%6%
Ikkebesvaret0%11%6%
Hovedtotal100%100%100%
31
Dog fordeler svarprocenterne sig nogenlunde ligeligt for de to grupper i spørgsmåletvedrørende, hvorvidt plejefamilierne mener, de modtager en honorering, der står målmed indsatsen.Tabel 20Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal25a. Jeg modtager en honorering, der står mål medindsatsenI høj grad/I mindre grad/I meget høj grad I nogen gradSlet ikke36%32%33%50%47%48%14%21%18%
Hovedtotal100%100%100%
Ovenstående resultater bakkes op af interviewene, hvor det for familierne iforsøgsgruppen står klarere, hvad der udløser et nyt vederlag. Mens alle familierne isammenligningsgruppen savner mere gennemsigtighed i forhold til, hvilken plejeopgaveder udløser et givent vederlagsniveau, fortæller flere af familierne i forsøgsgruppe, atudløsningen af vederlag overordnet set står klart for dem. I en af de disse familierfortæller plejefar om kontraktindgåelsen:”Der var nogle helt klare regler for, at sålænge Birgitte gik hjemme, og vi på den måde mistede et job, så fik vi den, der hedfireren, og på et eller andet tidspunkt, hvor vi begge to arbejdede, og hvor Louise kunnekomme i vuggestue, så røg vi ned på toeren. Og det var sådan set ikke til diskussion, ogdet synes jeg sådan set også er helt ok.”5.I en anden familie mener plejemor også, atnedgangen i vederlag hænger godt sammen:”Det er fint, at jeg så kan komme ud og fået arbejde, fuldtids- eller vikar. Det skal jo så også være, når han kan klare at være ibørnehave. Det giver jo også noget frihed, noget rum og noget overskud. Så synes jegdet er helt fint.”Under interviewene med plejefamilierne i sammenligningsgruppen fortæller flere affamilierne, at de har haft svært ved at forstå begrundelsen, i de tilfælde kommunen harforeslået en nedgang i vederlag. At plejefamilierne i sammenligningsgruppen eruforstående over for kommunens forslag til vederlagsændringer, hænger muligvissammen med uklarheder under kontraktindgåelsen omkring fremtidigevederlagsændringer. En familie siger således:”Vi fik at vide, at det kunne ændre sig medtiden, men vi har ikke fået at vide, at når hun nu startede i skole, hvordan det så ville gå,eller når hun nu kom i SFO’en om der så ville komme en nedgang i vederlag.”Den mere5
Alle navn på børn og plejeforældre er ændret for at sikre respondenter anonymitet
32
fremadrettede tilgang i den nye model fremstår derfor som et positivt element, eftersomder lægges op til fra starten at klarlægge og informere plejefamilierne ombegrundelserne for en fremtidig vederlagsændring.Flere plejefamilier i forsøgsgruppen peger dog på, at det kan være vanskeligt at vurdere,om plejeopgaven reelt lettes, når plejebarnet eksempelvis starter i daginstitution. Depointerer, at plejeopgaven fortsat kan være krævende i kraft af andre faktorer, så somarbejdet med barnets biologiske familie, og at disse faktorer ikke tages nok i betragtning.For eksempel siger en familie:”Jamen vi kører jo lige så meget socialt arbejde påmoderen og farmoderen”.Denne problematik giver genklang i sammenligningsgruppen,hvor en plejemor siger:”Man er nødt til at kigge på en hel familiestruktur. Og man ernødt til at se, jamen hvad er det egentlig der kræves, for at man kan klare den heropgave. Der tænker jeg, at når man er plejefamilie, så er det faktisk også både far ogmor, man skal kunne håndtere.”Flere Børne- og Ungekonsulenter isammenligningsgruppen pointerer i tråd hermed, at plejeopgaven ikke nødvendigvistynges af barnet alene, men at udfordringerne i lige så høj grad kan handle omsamarbejdet med plejebarnets biologiske forældre.En gennemgående pointe hos Børne- og Ungekonsulenterne i både forsøgs- ogsammenligningsgruppen handler ligeledes om begrundelsen for at sætte plejefamiliernened i vederlag. En af konsulenterne i forsøgsgruppen kritiserer således den nyehonoreringsmodel for næsten per definition at sætte plejefamilien ned i vederlag, hvisbarnet starter i daginstitution. Hun mener, at plejeopgaven kan være lige så krævende,selvom barnet starter i daginstitution. Årsagen til dette kan være, at plejefamilien i dissetilfælde ofte skal opstarte et deltids- eller fuldtidsarbejde, og at ressourcerne til at arbejdemed plejeopgaven dermed reduceres. Samtidig oplever plejefamilierne i nogle tilfælde,at de må stå til rådighed, selvom plejebarnet starter i daginstitution, idet opstarten kanskabe vanskeligheder for barnet.I vurderingen af en højere grad af gennemsigtighed under den nye model, må der dogendnu engang tages forbehold for plejefamiliernes erfaringsgrundlag. De positivetilbagemeldinger fra forsøgsgruppen kommer nemlig alle fra nye plejefamilier, mens demere skeptiske fra forsøgsgruppen kommer fra de erfarne familier. De nye familier ser ihøjere grad udarbejdelsen af kontrakten som en faglig vurdering fra kommunens sideend som en forhandlingssituation. En af Børne- og Ungekonsulenterne nævner ligeledes,33
at der kan være stor forskel på de erfarne plejefamilier – de såkaldte professionelleplejefamilier – og de nye plejefamilier; hvis det er en familie, der har erfaring får man enmere fagligt betonet drøftelse, mens de mindre erfarne familier er mindre kritiske, idetde ikke har erfaringsgrundlaget til at forhandle i samme grad.
6.3.2 Vurdering af de fire vederlagsniveauerDer skal knyttes yderligere en kommentar til de positive tilbagemeldinger fraforsøgsgruppen, da de ikke er entydigt positive. To af familierne har indvendinger imod,at de efter den første nedgang fra niveau 4 til niveau 3 ifølge kontrakten skal gåyderligere et niveau ned efter 3 år inden for den fireårige periode. Denne nedgang stårikke klart for familierne, og de efterlyser flere informationer om forskellen på niveau 2og niveau 3. De synes det er uoverskueligt og urealistisk at skulle gå yderligere etvederlagsniveau ned inden for en periode på fire år, hvilket forstærkes af de store springmellem niveauerne. En af familierne udtrykker det således:”Det synes jeg ikke errealistisk, og det ved jeg, det bliver ikke realistisk på noget tidspunkt. Jeg synes det ermeget klart, at man har den løn, fordi at der skal man gå hjemme, men når man så gåryderligere ned så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad det er for nogle retningslinjer,der spiller ind.”Børne- og Ungekonsulenterne i forsøgsgruppen fortæller i tråd hermed,at de under selve kontraktindgåelsen – især blandt nye plejefamilier – har mødtforståelse for den planlagte nedgang i vederlag, men at ændringerne senere hen kanforekomme urealistiske for plejefamilierne inden for en fireårig periode.Ovenstående bekymringer kommer ligeledes til udtryk i spørgeskemabesvarelserne. Herangiver over halvdelen af plejefamilierne i forsøgsgruppen, at de i høj eller meget højgrad er bekymrede for, hvorvidt honoreringen vil stå mål med indsatsen efter nedgangeni vederlag. Tre fjerdedele angiver, at de kun i mindre grad eller slet ikke finderændringen realistisk.Tabel 21Antalbesvarelser =19Plejefamilierfra…ForsøgsgruppenHovedtotal27b. Vi er bekymrede for om honoreringen efter ændringen vilstå mål med indsatsenI meget højI nogenI mindregradI høj grad gradgradSlet ikke33%26%22%32%11%21%22%11%11%11%
Hovedtotal100%100%
34
Tabel 22Antalbesvarelser =17Plejefamilierfra…ForsøgsgruppenHovedtotal
27c. De aftalte forudsætninger for ændringen er realistiskeI høj grad/I mindre grad/I meget høj gradI nogen gradSlet ikke13%18%13%29%75%53%
Hovedtotal100%100%
Under fokusområde 4 vil det endvidere blive behandlet, at nedgangen inden for de fire årogså i praksis har vist sig at være urealistisk og dermed er blevet udskudt. Hvad angårvederlagsniveauerne i de to honoreringsmodeller, pointerer en sagsbehandler på denpositive side, at de fire niveauer har potentiale til at give et mere ensartetaflønningsniveau for plejefamilierne. Med de fire niveauer i forhold til 7 er der i den nyehonoreringsmodel ikke lige så stor mulighed for tolkning, hvilket denne sagsbehandlerser som positivt i forhold til at ensarte sagsbehandlingen.Børne- og Ungekonsulenterne i forsøgsgruppen mener derimod, at springene mellem defire niveauer bliver for store. Når de sammenligner med den traditionellehonoreringsmodel, mener de, at man kan matche plejeopgaven mere præcist med 7vederlag. Der bliver desuden pointeret, at man med de store spring er mere tilbøjelig tilat give familien niveau 4, fordi niveau 3 virker for lavt.
6.3.3 Konklusion på fokusområde 3Ud fra ovenstående analyse kan der under fokusområde 3 konkluderes følgende:
Det er mere gennemskueligt for plejefamilier i forsøgsgruppen end forplejefamilier i sammenligningsgruppen, hvad der udløser et vederlagsniveau.Dog skal der tages forbehold for denne konklusion, da der samtidig ses entendens til, at de nye plejefamilier i forsøgsgruppen er mere positive end demere erfarende plejefamilier. Den positive tilkendegivelse kan således ogsåhave noget at gøre med, at man som ny plejefamilie generelt set er mindrekritisk.
En væsentlig faktor i forhold til honoreringsmodellens gennemsigtighed ertiltroen til, at den fireårige kontrakt korrigeres i forhold til de faktiske35
omstændigheder, der udspiller sig. Det vil sige, om plejeopgaven reelt lettes,og i den forbindelse efterlyser familierne, at flere faktorer tages i betragtning.Hvis en plejekontrakt indebærer to nedgange inden for en periode på fire årkan det være svært for plejefamilierne at gennemskue, hvilke forhold derudløser nedgang nummer to. Idet springene mellem de fire niveauer oplevessom store, forekommer det for flere af familierne uigennemskueligt ogurealistisk, at plejeopgaven kan ændre sig så væsentligt inden for en fireårigperiode.
6.4 Fokusområde 4: Tryghed om økonomienSucceskriterium: Flere plejefamilier i forsøgsgruppen end isammenligningsgruppen angiver, at de føler sig trygge omkring økonomien iplejeforholdet frem i tidenUnder dette fokusområde undersøges, hvorvidt den nye honoreringsmodel øger gradenaf økonomisk tryghed for plejefamilierne ved at fastlægge honoreringen fire år frem itiden. Med økonomisk tryghed menes således, om plejefamilierne er trygge vedøkonomien i plejeforholdet frem i tiden. Den oprindelige tese var, at fastlæggelsen afhonoreringen fire år frem i tiden ville gøre plejefamiliernes økonomiske situation mereforudsigelig og tryg. Som nævnt tidligere må der dog i nedenstående resultater tagesforbehold for, at genforhandlingerne samt vederlagsændringerne under den traditionellemodel har været relativt sjældne. Den oprindelige præmis for, at flere plejefamilier underden nye end under den traditionelle honoreringsmodel føler sig trygge ved økonomien iplejeforholdet, holder derfor ikke.
6.4.1 Fastlæggelse af vederlag fire år frem i tidenOverordnet set er der flere familier i sammenligningsgruppen end i forsøgsgruppen, derer bekymrede for, om der vil ske ændringer i honoreringen frem i tiden (tabel 23).Herudover angiver over trefjerdedele af familierne i forsøgsgruppen, at det i meget højgrad giver tryghed at kende økonomien frem i tiden.
36
Tabel 23Antal af plejefamilier =33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenSammenligningsgruppenHovedtotal25d. Jeg er bekymret for, om der vil ske ændringer ihonoreringen frem i tidenI høj grad/I mindreI meget højgrad/IkkegradI nogen gradSlet ikkebesvaret21%37%30%21%21%21%57%37%45%0%5%3%
Hovedtotal100%100%100%
Tabel 24Antal besvarelser = 19Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenHovedtotal27a. Det giver tryghed at kende økonomien frem i tidenI høj grad/I mindre grad/I meget høj gradI nogen gradSlet ikke78%78%0%0%22%22%
Hovedtotal100%100%
De kvantitative data antyder dermed, at plejefamilierne i forsøgsgruppen har oplevet enstørre økonomisk tryghed ved at fastlægge honoreringen fire år frem i tiden, men at derstadig eksisterer en økonomisk usikkerhed for familierne i begge grupper. I dekvalitative interviews tegner der sig et billede af, at plejefamiliernes følelse aføkonomisk sikkerhed blandt andet hænger sammen med deres erfaringsgrundlag somplejefamilie. Dette gør sig gældende for begge grupper, men på modsat vis. De nyefamilier i sammenligningsgruppen beretter om en større usikkerhed end de nye iforsøgsgruppen, mens de erfarne familier fra forsøgsgruppen beretter om en størreusikkerhed end de erfarne familier fra sammenligningsgruppen. I det følgende uddybesmed afsæt i interviewene, hvilke faktorer der spiller ind på familiernes oplevelse aføkonomisk tryghed i henholdsvis forsøgs- og sammenligningsgruppen.
6.4.2 UsikkerhedsfaktorerForudsigelighed i plejeforholdetPlejefamilierne oplever generelt plejeforholdet som en meget uforudsigelig størrelse, ogaf den grund forekommer en planlagt nedgang urealistisk for nogle af familierne iforsøgsgruppen. En af plejefamilierne siger: ”Jegsynes godt det kan være svært at se udi fremtiden på den måde, for ét er, at hun udvikler sig godt lige nu, men når hun så ligepludselig kommer i skole, så er det lige pludselig nogle andre ting, de står med, oghvordan hun så reagerer, det kan man ikke forudsige.”37
Overordnet set mener Børne- og Ungekonsulenterne i forsøgsgruppen også, at det kanvære svært at skulle vurdere plejebarnets udvikling, særligt når det drejer sig omspædbørn, hvor man som oftest ikke kender til deres tilstand før efter et par år. Detteunderbygges med en kommentar fra en af konsulenterne i forsøgsgruppen vedrørendeden indlagte mulighed for revurdering af de planlagte vederlagsændringer under den nyehonoreringsmodel: Hvor revurderingen, ifølge denne konsulent, oprindeligt skulle væreundtagelsesvis har det som allerede nævnt vist sig, at de planlagte ændringer i de flestetilfælde har været urealistiske, og derfor er endt med enten at blive droppet eller udskudt.På den positiv side, bliver der dog samtidig pointeret, at det kan være en god udfordringfor Børne- og Ungekonsulenterne at skulle forholde sig til plejebarnets udvikling.Samme pointe bliver udtrykt blandt sagsbehandlerne, der mener, at den nye modellægger op til en mere fyldestgørende udredning og beskrivelse af plejebarnet.Plejefamiliernes respons i forsøgsgruppen viser desuden, at udsigten til at skulle ud påarbejdsmarkedet allerede efter et par år kan bidrage til såvel følelsen af økonomiskusikkerhed og usikkerhed omkring, hvorvidt tyngden af plejeopgaven reelt lettes. Omdenne problematik siger en af familierne:”Det er også sådan noget man slås med lidt iforhold til, at man går ned i løn. Så skal man ud og finde et arbejde og finde ud af, hvormeget man skal ud og arbejde og det kræver et forholdsvist fleksibelt arbejde.”Tidspunkt og begrundelse for nedsættelseEndvidere mener flere af familierne i forsøgsgruppen, at den planlagte nedgang kommerfor tidligt i plejeforløbet. De pointerer, at der er mange andre faktorer end barnetsdaginstitutionsplads, der har betydning for plejeopgavens tyngde, og som der ikke tageshøjde for i den fireårige kontrakt. Nogle af familierne frygter derfor, at de vil blive satned i løn uden at plejeopgaven reelt lettes. Oprindeligt var der i seks af kontrakterne iforsøgsgruppen planlagt en nedgang i niveauet for plejevederlag. Den primærebegrundelse for disse nedgange var opstart i skole eller daginstitution. Undervejs iprojektet er det dog alene i to af sagerne, hvor den aftalte nedgang har fundet sted. Underinterviewene giver familierne udtryk for, at de mener de tidligere ændringer erurealistiske. Den tidlige nedgang i vederlag, og plejeopgavens uforudsigelighed kansåledes give anledning til økonomisk usikkerhed under den nye honoreringsmodel.Ligesom plejefamilierne i forsøgsgruppen er flere af konsulenterne forbeholdne over for38
nedgangen i vederlag inden for en fireårig periode. Der bliver pointeret, at det som oftesttager flere år før barnet udvikler sig tilstrækkeligt til at begge plejeforældre kan varetageet fuldtids- eller deltidsjob.
6.4.3 Fleksibilitet og tryghed i økonomienMed forbehold for ovenstående usikkerhedsfaktorer, er der dog generelt enighed blandtplejefamilierne i forsøgsgruppen om, at selve ideen om at fastholde et honoreringsniveaui en længere periode er en god idé for at øge familiernes økonomiske tryghed. Ogsåblandt Børne- og Ungekonsulenterne i forsøgsgruppen er der flere, der ser på det atfastholde et bestemt vederlag over en længere periode som et positivt element ved dennye honoreringsmodel. De oplever det som positivt at kunne sikre plejefamilierne etbestemt vederlagsniveau nogle år frem i tiden, da økonomien hermed træder mere ibaggrunden.Som det blev pointeret under fokusområde 3, hænger graden af gennemsigtighedsammen med tiltroen til, at den fireårige kontrakt korrigeres i forhold til de faktiskeomstændigheder, der udspiller sig. Det samme kan man sige gør sig gældende for gradenaf økonomisk sikkerhed. Der opleves en højere grad af økonomisk tryghed hos deinterviewede familier i forsøgsgruppen, hvor den første planlagte nedgang er blevetudskudt, fordi kommunen i samråd med plejefamilierne vurderede, at plejebarnet endnuikke var klar til en institutionsplads. På baggrund af denne erfaring, har familierne tiltrotil, at kommunen ikke sætter dem ned i vederlag, før der reelt er overskud til det, ogdenne tiltro er med til at skærpe både sikkerheden og klarheden omkring, hvad derudløser et nyt vederlagsniveau.
6.4.4 Praksis under den gamle modelUnder interviewene med familier i sammenligningsgruppen tegner der sig ligeledes etbillede af, at familiernes erfaring som plejefamilie har indflydelse på følelsen aføkonomisk tryghed. Her giver de erfarne familier i højere grad end de nye udtryk for enfølelse af økonomisk tryghed. Flere pointerer, at deres mange års erfaring giver demmere gennemslagskraft i en forhandlingssituation. En familie siger om udarbejdelsen afkontrakten med kommunen:”Det er jo ikke den første, vi skriver under, så vi vidste jogodt, hvad det var, vi skulle se på, og om de forskellige punkter, vi havde snakket om,også var beskrevet.”39
Hertil kommer, at disse familier gennem mange år ikke har oplevet vederlagsændringer.I vurderingen af, hvorvidt den nye honoreringsmodel øger plejefamiliernes følelse aføkonomisk tryghed, må praksis under den traditionelle honoreringsmodel derfor tages ibetragtning (se fokusområde 2 – økonomi)Tabel 25Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…Hovedtotal24. Har I drøftet honoreringen efter plejebarnet blev anbragtJa15%Nej79%85%Hovedtotal100,00%100,00%
Sammenligningsgruppen 21%
På den baggrund er der flere Børne- og Ungekonsulenter fra forsøgsgruppen, derpointerer, at den uhensigtsmæssige incitamentsstruktur træder tydeligere frem under dennye model, fordi det bliver tydeligere, at familien skal gå ned i løn, når barnet får detbedre. I kombination med, at de planlagte ændringer et stykke tid efterkontraktforhandlingerne fremstår urealistiske for plejefamilierne, er der i den nyehonoreringsmodel en risiko for øget økonomisk usikkerhed blandt plejefamilierne.En forklaring på tendensen til, at de erfarne familier i forsøgsgruppen underinterviewene udtrykker utryghed ved den fireårige kontrakt skal derfor muligvis findes idet faktum, at de i tidligere sager kun i begrænset omfang har oplevet genforhandlingerog vederlagsændringer. De plejefamilier i sammenligningsgruppen, der kun har væretplejefamilie et par år, giver derimod udtryk for, at muligheden for en vederlagsændringhele tiden ligger i luften. Selvom de endnu ikke har oplevet genforhandlinger ellerændringer, oplever de derfor alligevel en usikkerhed omkring økonomien. En af dissefamilier udtrykker i den forbindelse utilfredshed ved at blive informeret om, atvederlaget sandsynligvis ville ændre sig i løbet af plejeforholdet, men ikke samtidig atblive oplyst om, hvad der kunne forårsage en vederlagsændring. Som ny plejefamilieunder den traditionelle honoreringsmodel oplever man således antageligvis en højeregrad af usikkerhed omkring økonomien, end man gør som ny plejefamilier under dennye honoreringsmodel, idet den traditionelle model i teorien lægger op til årligegenforhandlinger.Det at flere familier i sammenligningsgruppen føler sig usikre på honoreringen kanmuligvis forklares med, at der er flere nye familier i sammenligningsgruppen.40
Trygheden for sammenligningsgruppen kommer således med tiltroen til deres egneforhandlingsevner, mens der i forsøgsgruppen fra starten opleves en højere grad aftryghed.
6.4.5 Konklusion på fokusområde 4Ud fra ovenstående analyse kan der under fokusområde 4 konkluderes følgende:Familierne under den nye honoreringsmodel føler sig overordnet set mere tryggeomkring økonomien, end familierne under den traditionelle honoreringsmodelgør. Dette skyldes blandt andet, at den nye model fordrer et mere fremadrettetsyn på plejeopgaven, og dermed klarere linjer for, hvad der udløser envederlagsændring.Der er bred enighed om, at fastholdelsen af et bestemt vederlagsniveau over enlængere periode kan have en positiv effekt på plejefamiliernes følelse aføkonomisk tryghed.I de fleste tilfælde har den planlagte nedgang inden for den fireårige periode dogvist sig at være for tidlig i forløbet, og er derfor blevet udskudt eller droppet.Da genforhandlinger og vederlagsændringer under den traditionellehonoreringsmodel har været relativt sjældne, kommer den nye honoreringsmodeldog let til at fremstå mindre attraktiv for de plejefamilier, der kender til dentraditionelle honoreringsmodel. Dette hænger sammen med, atvederlagsændringerne for disse familier tydeliggøres i forhold til dentraditionelle modelSom følge af de store spring mellem vederlagsniveauerne og udsigten til at skullehurtigt ud på arbejdsmarkedet, er der endvidere risiko for, at nedgangene indenfor en fireårig periode øger plejefamiliernes økonomiske usikkerhed under dennye model.
6.5 Fokusområde 5: SamarbejdeSucceskriterium: Plejefamilier og Børne- og Ungekonsulenter/sagsbehandlere iforsøgsgruppen angiver, at samarbejdet er mindst lige så godt som plejefamilier ogBørne- og Ungekonsulenter/sagsbehandlere i sammenligningsgruppen.41
I vurderingen af den nye honoreringsmodel, er det ligeledes centralt at afdækkesamarbejdet mellem plejefamilierne og kommunen under den nye henholdsvis dengamle model. Der forventes ikke en direkte sammenhæng mellem en ændrethonoreringsmodel og samarbejdet mellem plejefamilierne og kommunen, men områdeter alligevel relevant for at kunne vurdere konsekvenserne af en eventuel implementeringaf modellen. Afsnittet vil først belyse det generelle samarbejde mellem plejefamilierneog kommunen og derefter samarbejdet omkring honoreringen, dvs. både omkringkontraktindgåelsen og det videre samarbejde omkring eventuelle vederlagsændringer oggenforhandlinger.
6.5.1 Det generelle samarbejde mellem plejefamilierne og kommunenAlt i alt er forskellene mellem familier under den traditionelle og den nyehonoreringsmodel ikke store, når det gælder det generelle samarbejde mellemplejefamilierne og kommunen. Den nye model lever dermed op til succeskriteriet fordette fokusområde, hvor samarbejdet under den nye model skal være mindst lige så godtsom under den traditionelle. Nedenstående tabeller viser, at samarbejdet med kommunenopleves lige positivt i begge modeller:Tabel 26Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenHovedtotal23a. Jeg har et godt samarbejde med kommunenI høj grad/I meget højI mindre grad/gradI nogen gradSlet ikke79%76%7%21%15%14%5%9%
Hovedtotal100%100%100%
Sammenligningsgruppen 74%
Tabel 27Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…
18a. Der var et godt samarbejde omkring anbringelsenI høj grad/I meget højI mindre grad/gradI nogen gradSlet ikke7%16%12%14%5%9%
Hovedtotal100%100%100%
Forsøgsgruppen79%Sammenligningsgruppen 79%Hovedtotal79%
Stor set alle de interviewede plejefamilier mener overordnet set ikke, at honoreringenhar den store indflydelse på samarbejdet med kommunen. I stedet peger de på en rækkeandre faktorer, der spiller ind i samarbejdet med kommunen. Disse faktorer bliver nævnt42
på tværs af forsøgs- og sammenligningsgruppen, og opridses her kort for at give indbliki, hvilke problematikker der fylder hos plejefamilierne ud over honoreringen. Der ergenerelt tilfredshed med den hjælp og støtte, plejefamilierne modtager, hvilket isærskyldes det gode samarbejde med Børne- og Ungekonsulenterne. Et par enkelte familierhar haft dårlige oplevelser, men disse vedrører ikke honoreringen. Plejefamilierne erisær glade for, at Børne- og Ungekonsulenterne varetager kontakten medsagsbehandleren, da mange har oplevet hyppige skift af sagsbehandler.Nogle af familierne påpeger, at den gensidige tillid til at begge parter videregiver allerelevante oplysninger om barnet er væsentlig for samarbejdsrelationen. En familieoplever i den sammenhæng mistænkeliggørelsen omkring videregivelse af oplysningerom barnet som ubehagelig. Andre familier understreger vigtigheden af, at kommunenogså overleverer alle relevante oplysninger omkring barnet til plejefamilien. Dettevedrører både oplysninger om barnet før kontrakten underskrives, da disse har relevansfor fastsættelsen af vederlagsniveauet, men også løbende oplysninger om eksempelvisændringer i aftaler omkring samvær. Flere familier understreger desuden vigtigheden afat blive anerkendt for det stykke arbejde, de laver. De oplever denne tilkendegivelse sommeget frugtbar for samarbejdet. Set i lyset af plejefamiliernes generelle utilfredshed medat risikere en vederlagsnedsættelse efter en effektiv arbejdsindsats, fremståranerkendelsen af plejefamiliernes arbejdsindsats, som et vigtigt element i samarbejdetmed kommunen.
6.5.2 Samarbejde omkring honoreringenI spørgeskemaet er der blevet spurgt til plejefamiliernes samarbejde med kommunen iforbindelse med kontraktindgåelsen. Som nedenstående tabeller viser, fordelerbesvarelserne sig på nogenlunde på samme vis for forsøgs- og sammenligningsgruppen ispørgsmålet om, hvorvidt der var uenighed om honoreringen ved kontraktindgåelse.Tabel 28Antal af plejefamilier= 33Plejefamilier fra…ForsøgsgruppenHovedtotal18c. Der var uenighed omhonoreringenI høj grad/ Imeget højgradI nogen grad7%12%7%5%6%
I mindre grad/ Sletikke86%79%82%
Hovedtotal100%100%100%
Sammenligningsgruppen 16%
43
Under interviewene tyder plejefamiliernes udtalelser heller ikke på, at den nyehonoreringsmodel i sig selv påvirker samarbejdet med kommunen. Dog tegner der sig enlignende tendens som under de foregående fokusområder til en mere positiv responsblandt de nye plejefamilier i forsøgsgruppen.Alle de nye plejefamilier i forsøgsgruppen giver udtryk for, at de har haft en godsamarbejdsoplevelse med kommunen omkring kontraktindgåelsen. Som nævnt ser deikke kontraktindgåelsen som en endelig forhandling, men nærmere som en fagligvurdering fra kommunens side. Generelt set er disse familier også positive over for detvidere samarbejde med kommunen omkring honoreringen. En af familierne fortæller, atdet gode samarbejde med kommunen omkring honoreringen blandt andet hængersammen med, at kommunen lytter meget til dem som plejefamilie, og da det viste sig, atplejeopgaven var mere krævende end forventet, gik kommunen også med til at udskydeden planlagte nedsættelse i vederlag. På den måde føler de tillid til, at kommunen serdem som den primære kilde til viden om barnets trivsel.Blandt de mere erfarne plejefamilier fra både forsøgs- og sammenligningsgruppen er deren højere grad af uenighed med kommunen om fastsættelse af honoreringen. Mens dissefamilier i sammenligningsgruppen har en oplevelse af, at udfaldet faldt til deres fordel,handler uenigheder for familierne i forsøgsgruppen som oftest om, at de oplever det somen ulempe at skulle planlægge en vederlagsændring under kontraktindgåelsen. Deresrespons skal ses i forhold til den traditionelle model, hvor vederlagsniveauet som oftestfastholdes i en længere periode uden genforhandlinger. Dette har givet anledning tilstørre uenighed med kommunen, om end ikke nødvendigvis et dårligere samarbejde. Detskal her bemærkes, at utilfredsheden primært drejer sig om den planlagte ændring, ogikke det vederlagsniveau, de starter på. I nogle tilfælde består utilfredsheden også i, at deikke føler sig tilstrækkeligt oplyste om den nye honoreringsmodel.De erfarne plejefamilier fra sammenligningsgruppen er således i højere grad end detilsvarende familier fra forsøgsgruppen positive omkring udfaldet af kontraktindgåelsen.Dette må formodes at hænge sammen med, at genforhandlinger og vederlagsændringerhar fyldt meget lidt for familierne i sammenligningsgruppen, mensvederlagsændringerne træder tydeligere frem i den nye model for de erfarne familier iforsøgsgruppen.44
I både forsøgs- og sammenligningsgruppen kommer Børne- og Ungekonsulenterne dogmed eksempler på, at vederlagsændringer under den traditionelle model har haft negativekonsekvenser for samarbejdet. Blandt andet har nogle plejefamilier afsluttet eller truetmed at afslutte forløbet som følge af en vederlagsnedgang. Sagsbehandlerne harligeledes eksempler på sammenbrud som følge af vederlagsændringer. Isammenligningsgruppen udtaler en af Børne- og Ungekonsulenterne, at en nedgang kanbetyde, at samarbejdet er besværliggjort mange år frem. Dette forekommer især, hvisvederlagsændringen ikke er blevet varslet god tid i forvejen. Der er således erfaring med,at en varslet nedsættelse under den traditionelle honoreringsmodel går meregnidningsfrit igennem.Selvom Børne- og Ungekonsulenterne endnu kun har oplevet ganske fåvederlagsnedgange ifm. den nye honoreringsmodel, påpeger de, at de store spring ogfærre vederlagsniveauer gør den nye honoreringsmodel mindre fleksibel at arbejde med.Især i tilfælde af uenighed mellem plejefamilien og kommunen, mangler den nyehonoreringsmodel smidighed. En af konsulenterne uddyber således:”Hvis en familieikke er indstillet på at gå ned i vederlag, men samtidig er knyttet til barnet, kan man iden gamle model tage det mere roligt og gå et enkelt vederlag ned. Det bliver meredramatisk med den nye.”En anden konsulent pointerer, at der i de ekstra krævendetilfælde skal være mulighed for at give mere end 7 vederlag for ikke at risikere, atplejefamilien springer fra.
6.5.3 Konklusion på fokusområde 5Den nye honoreringsmodel påvirker overordnet set ikke samarbejdet mellemplejefamilierne og kommunen, men fordi de mere erfarne plejefamiliersammenligner med den traditionelle model, kan drøftelserne omkring en planlagtnedgang under den nye honoreringsmodel komplicere samarbejdet.De store spring og færre vederlagsniveauer gør den nye honoreringsmodelmindre fleksibel at arbejde med, og især i tilfælde af uenighed mellemplejefamilien og kommunen, mangler den nye honoreringsmodel smidighed.
45
6.6 Fokusområde 6: AdministrationSucceskriterium: Sagsbehandlere og Børne- og Ungekonsulenter oplever ikke denalternative model som administrativt tungere end den nuværendeDen nye honoreringsmodel har stillet nye og anderledes krav til udarbejdelsen afkontrakten med plejefamilierne og disse er allerede beskrevet i de foregående afsnit.Såfremt modellen blev implementeret for alle sager på familieplejeområdet virker detdog sandsynligt at genforhandlinger med plejefamilierne ville være en opgave, som villefyld mere end tilfældet er i dag. Ingen af de interviewede sagsbehandlerne eller Børne-og Ungekonsulenter har dog givet udtryk for, at administrationen af den nye model erforbundet med ekstra omkostninger eller yderligere arbejdsgange. Det kræver dog, atsagsbehandlerne og Børne- og Ungekonsulenterne i god tid er forberedt, og varslet omtidspunktet for de aftalte ændringer i hver enkelt sag.
6.6.1 Konklusion på fokusområde 6Den alternative honoreringsmodel er ikke administrativt tungere end dennuværende model, men såfremt modellen blev implementeret på allefamilieplejesager vil tid og ressourcer til genforhandling af kontrakterne med altsandsynlighed være en opgave, som vil fylde mere end i dag.
6.7 Afsluttende kommentarerI dette afsnit reflekteres dels over implementeringsforløbets betydning forevalueringsresultaterne, samt over de oprindelige årsagssammenhænge, som lå til grundfor den alternative honoreringsmodel.
6.7.1 ImplementeringsforløbetDe centrale aktører i implementeringen af den nye honoreringsmodel har væretplejefamilierne og kommunens Børne- og Ungekonsulenter. Blandt de interviewedeplejefamilier i forsøgsgruppen har størstedelen været positive over for den nyhonoreringsmodel, og evalueringen peger som sagt også på, at den nye model har
46
bidraget til øge gennemsigtighed og forståelsen af, hvilken plejeopgave, som udløser etgivent plejevederlag.
Børne- og Ungekonsulenter i forsøgsgruppen har dog været skeptiske og haft en visportion modstand mod den nye honoreringsmodel. Her har holdningen i høj grad væretpræget af en kritik af grundpræmisserne i den nye honoreringsmodel. Flere afkonsulenterne har oplevet det som en særdeles vanskelig udfordring at forudsigeudviklingen i plejeforløbet i den fireårige kontraktperiode. Særligt har det væretvanskeligt på forhånd at fastsætte et tidspunkt for, hvornår det kan forventes atplejeopgaven vil lettes. Endelig har flere også kritiseret modellen for, at plejefamilierneforsat nedjusteres i vederlaget, såfremt de gør et godt stykke arbejde.
Denne skepsis samt den eksisterende genforhandlingspraksis under den traditionellehonoreringsmodel har betydet, at der har været tale om en ”blød” implementering af denalternative honoreringsmodel. Størstedelen af de aftalte nedgange i plejevederlaget erblevet udskudt, og i praksis har den nye honoreringsmodel således tilnærmet sig dentraditionelle honoreringsmodel. Dette betyder, at der under projektperioden kun harværet ganske få erfaringer med plejefamiliers reaktion på aftalte nedgange ihonoreringsniveauet, samt håndteringen af eventuelle uenigheder omkring honoreringen.
6.7.2 Den alternative models oprindelige årsagssammenhængeI afsnit 3.2 er de årsagssammenhængene som ligger til grund for udformningen af denalternative honoreringsmodel beskrevet. Disse byggede på to hovedteser. Den første var,at færre genforhandlinger undervejs i plejeforløbet vil mindske plejefamiliens incitamenttil at fokusere på barnets vanskeligheder frem for ressourcer.I forhold til den første tese har evalueringen vist, at den nye honoreringsmodelsammenlignet med den traditionelle honoreringsmodel betyder, at honorering drøfteshyppigere, og da plejeforholdet forsat under den nye honoreringsmodel er præget afinformationsasymmetri mellem kommunen og plejefamilien vil der også forsat være etpotentielt incitament for plejefamilien til at agere strategisk i forhold til deinformationer, som de videregiver til kommunen.
47
I projektperioden har det vist sig, at de forudsætninger, som opstilles ved kontraktensindgåelse, undervejs i plejeforløbet udgør et væsentligt omdrejningspunkt forforhandling mellem kommunen og plejefamilierne. Den informationsasymmetri, somforsat er kendetegnet for relationen mellem plejefamilien og kommunen, kan såledestænkes at påvirke forhandlingerne af, hvorvidt de opstillede forudsætninger er opfyldteller ej.Den anden hovedtese var, at når de nuværende 7 vederlagsniveauer erstattes med 4niveauer, så ville dette øge gennemsigtigheden omkring, hvilken plejeopgave der udløseret givent niveau - både for plejefamilien og kommunen. Her viser evalueringen også, atnok øges gennemsigtigheden, men at dette sker på bekostning af fleksibiliteten. De færrevederlagsniveauer betyder, at det bliver endnu vigtigere at opnå enig omkringhonoreringsniveauet, da det har langt større økonomiske konsekvenser at foretageændringer i honoreringsniveauet. Ved uenigheder ses derfor også en øget risiko forstørre konflikter mellem kommunen og plejefamilien og i yderste konsekvens også enstørre risiko for afbrudt anbringelsesforløb.Fordele og ulemper ved den nye honoreringsmodel er samlet i nedenstående oversigt:Tabel 29
FordeleØget gennemsigtighedDe fire honoreringsniveauer har bidraget tiløget gennemsigtighed over, hvilkeplejeopgaver der udløser et giventvederlagsniveau. Dette gælder både forplejefamilierne og kommunen.
UlemperFlere genforhandlingerDa den alternative model i praksis har vist sigat indebære flere genforhandlinger end dentraditionelle model, så er der forsat risiko for atplejefamiliernes agerer strategisk vedvideregivelse af informationer om barnet/denunge til kommunen.
Øget økonomisk tryghed forplejefamilierne
Mindre fleksibilitet
Ved uenighed om honoreringsniveauet er derfærre muligheder for at indgå kompromiser,Den fireårige kontraktperiode, hvorder kan tilfredsstille begge parter. Vedhonoreringsniveauerne aftales vedplejeforholdet begyndelse, har bidraget til øget uenigheder rummer modellen derfor en størrerisiko for samarbejdsvanskeligheder.økonomisk tryghed hos plejefamilierne.
Bedre drøftelser af det fremadrettedeperspektiv i plejeopgavenUdformning af den fireårige kontrakt betyder,at plejefamilien og kommunen fraplejeforholdets start får drøftetudviklingsperspektivet i plejeforløbet.
48
7. BilagBilag 1: Operationalisering af kvalitative interviewsFokusområde 1 IncitamentsstrukturenSucceskriteriumAt plejefamilierne i forsøgsgruppen lægger mere vægtpå barnets ressourcer / mindre vægt på vanskelighederend plejefamilierne i sammenligningsgruppenForskningsspørgsmålOplever og agerer plejefamilien i overensstemmelsemed tesen om henholdsvis negativ og positivincitamentsstruktur i deres arbejde med barnet/denungeHvordan fungerer videregivelsen afinformationer både til og fra kommunen?Er I bekymrede for, at de oplysninger, Ivideregiver til kommunen om jeres plejebarn,påvirker vederlagsniveauet?Er der nogle aspekter ved plejeopgaven, som Isynes det er svært at snakke med kommunenom?Der har været en del diskussion om, hvorvidtden nuværende honoreringsmodel fordrer etincitament hos plejefamilierne til at videregiveflere oplysninger om barnets vanskelighederend barnets ressourcer til kommunen. Hvadmener I om denne problematik?Har I oplevet en ændring i arten og/ellerhyppigheden af henvendelser fraplejefamilierne vedr. honoreringen?Har I oplevet en ændring i arten afhenvendelser plejefamilierne vedr. barnetsudvikling?Hvor meget fylder samtaler og henvendelservedr. plejefamiliens honorering? Er der noglegange det fylder mere end andre?Vurderer I, at honoreringen har en indflydelsepå de informationer, som plejefamiliernevideregiver vedr. barnets udvikling?Har du oplevet en ændring i henvendelser fraplejefamilierne vedr. barnets udvikling underden nye honoreringsmodel?Hvilke tanker gør du dig om sammenhængen49
Interviewspørgsmålplejefamilierforsøgs- ogsammenligningsgruppen
InterviewspørgsmålBørn & Ungekonsulenterforsøgsgruppen
InterviewspørgsmålBørn & Ungekonsulentersammenligningsgruppen
Interviewspørgsmålsagsbehandlere
mellem plejeopgaven og vederlag?
Fokusområde 3 GennemsigtighedSucceskriteriumFlere plejefamilier i forsøgsgruppen end isammenligningsgruppen giver udtryk for, at det ergennemskueligt, hvorfor de modtager det givne antalvederlagForskningsspørgsmålSkaber den nye model mere gennemsigtighedomkring, hvilke plejeopgaver der udløser et giventvederlagsniveau ved kontraktindgåelse såvel som vedsenere ændringer i honoreringen?Hvad blev drøftet under forhandlingen afvederlag med kommunen vedkontraktindgåelse? Var der enighed?Hvad var begrundelsen for det antal vederlag,der blev fastlagt ved kontraktindgåelse?Hvordan oplevede I at skulle beskriveforudsætningerne for en ændring afhonoreringsniveauet?Hvordan synes I de fire honoreringsniveauerfungerer?(Fordele og ulemper)Har I drøftet vederlagsniveauet medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Hvis ja: I hvilken sammenhæng?Hvad blev drøftet under forhandlingen afvederlag med kommunen vedkontraktindgåelse? Var der enighed?Hvad var begrundelsen for det antal vederlag,der blev fastlagt ved kontraktindgåelse?Har I drøftet vederlagsniveauet medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Hvis ja: I hvilken sammenhæng?
Interviewspørgsmålplejefamilierforsøgsgruppen
Interviewspørgsmålplejefamiliersammenligningsgruppen
Fokusområde 4 Økonomisk tryghedSucceskriteriumFlere plejefamilier i forsøgsgruppen end isammenligningsgruppen angiver, at de følger sigtrygge om økonomien i plejeforholdet frem i tidenForskningsspørgsmålGiver den nye model i højere grad end den gamlemodel plejefamilierne tryghed omkring økonomien iplejeforholdet? Og hvilke faktorer opleverplejefamilierne spiller ind på skabelsen af økonomisk50
Interviewspørgsmålplejefamilierforsøgsgruppen
Interviewspørgsmålplejefamiliersammenligningsgruppen
tryghed?Hvordan oplevede I at skulle beskriveforudsætningerne for en ændring afhonoreringsniveauet?Hvordan oplevede I arbejdet med at fastlæggehonoreringsniveauet fire år frem i tiden?Har I drøftet vederlagsniveauet medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Hvis ja: I hvilken sammenhæng?Vil en ændring af honoreringsniveauet findested i jeres fireårige periode?/ Har en ændring allerede fundet sted?Hvis ja: Vurderer I at forudsætninger bliver /er blevet mødt?Er I bekymrede for, at de oplysninger, Ivideregiver til kommunen om jeres plejebarn,påvirker vederlagsniveauetFår I andre økonomiske tilskud fra kommunenend det faste honorar? Hvilke? Hvordan synesI det fungerer?Gør I jer nogle overvejelser før I anmoder omat få refunderet et beløb i forbindelse medplejeopgaven?Blev der under kontraktindgåelsen drøftet eneventuel ændring af vederlagsniveauet ifremtiden?Har I drøftet vederlagsniveauet medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Hvis ja: I hvilken sammenhæng?Er I bekymrede for, at de oplysninger, Ivideregiver til kommunen om jeres plejebarn,påvirker vederlagsniveauetFår I andre økonomiske tilskud fra kommunenend det faste honorar? Hvilke? Hvordan synesI det fungerer?Gør I jer nogle overvejelser før I anmoder omat få refunderet et beløb i forbindelse medplejeopgaven?
Fokusområde 5 SamarbejdeSucceskriterium
Forskningsspørgsmål
Plejefamilier og Børn & Unge-konsulenter/sagsbehandlere i forsøgsgruppen angiver,at samarbejdet er mindst lige så godt somplejefamilier og Børn & Unge-konsulenter/sagsbehandlere i sammenligningsgruppenangiverPå hvilken måde påvirker henholdsvis den nye og den51
Interviewspørgsmålplejefamilierforsøgsgruppen
Interviewspørgsmålplejefamiliersammenligningsgruppen
InterviewspørgsmålBørn & Ungekonsulenterforsøgsgruppen
InterviewspørgsmålBørn & UngekonsulentersammenligningsgruppenInterviewspørgsmålsagsbehandlere
gamle honoreringsmodel samarbejdet mellemplejefamilierne og kommunen?Oplever I at få den hjælpe og støtte I har brugfor fra kommunen og Børn & Unge-konsulenterne?Hvordan fungerer videregivelsen afinformationer både til og fra kommunen?I hvilke forbindelser har I haft kontakt medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Oplever I at få den hjælpe og støtte I har brugfor fra kommunen og Børn & Unge-konsulenterne?Hvad blev drøftet under forhandlingen afvederlag med kommunen vedkontraktindgåelse?Hvordan fungerer videregivelsen afinformationer både til og fra kommunen?I hvilke forbindelser har I haft kontakt medkommunen efter indgåelsen af kontrakten?Hvordan synes I de fire honoreringsniveauerfungerer?Hvad blev drøftet under forhandlingen afvederlag med kommunen vedkontraktindgåelse?Hvordan fastsættes og beskrivesforudsætningerne for aftalte ændringer iplejevederlaget?Beskriv en forhandlingssituation – herunderhvordan I drøfter honoreringsniveauetHvilke reaktioner på ændringer i honoreringenoplever du fra plejefamilierne? Giv eksempler.Hvordan synes I, de syv vederlagsniveauerfungerer?Hvad mener I om at lave en fireårig kontraktog begrænse vederlagene til fire niveauer?Hvordan synes du de fire honoreringsniveauerfungerer?Hvilke fordele og ulemper ser du vedfastlæggelsen af honoreringen fire år frem itiden?
52
Bilag 2: Spørgeskema om at være plejefamilie
Spørgeskema om at være plejefamilieSpørgeskemaet skal udfyldes af plejemyndighedsindehaveren. Eventueltsammen med ægtefælle/samlever.Hvis I har flere plejebørn, skal I være opmærksomme på, at når der spørgestil samarbejdet med kommunen, honoreringen mv., så hentydes der tilforhold vedrørende anbringelsen af det barn, der nævnes i følgebrevet.Det er vigtigt, at du/I er helt ærlige, når I besvarer spørgsmålene.Besvarelserne vil naturligvis blive behandlet fortroligt.På forhånd tak for hjælpen!
Baggrundsspørgsmål1. Hvilket køn har du (plejemyndighedsindehaveren)?
□Kvinde□Mand(Skriv årstal):
2. Hvilket år er du (plejemyndighedsindehaveren)født?3. Hvad er din civilstatus?
□Gift/samlevende□Enlig□AndetÅr:(Skriv antal)(Skriv antal):Måneder:
4. Hvor længe har du/I alt i alt været plejefamilie?5. Hvor mange børn har du/I haft i pleje, inklusivdit/dine nuværende plejebarn/børn?6. Hvor mange plejebørn har du/I i øjeblikket?7. Har du/I egne børn?
□□
Ja, hvor mange:____________Nej
8. Hvor bor du/I:
□På landet□I en mindre by (under 6.000 indbyggere)□I en mellemstor by (6.000 – 50.000□indbyggere)I en stor by (mere end 50.000 indbyggere)
Spørgsmål om uddannelse og anden beskæftigelse9. Hvilken uddannelsesmæssigbaggrund har du?(Skriv): _____________________________________________________________________________________________________
53
10. Har du anden lønnet beskæftigelse ved siden afarbejdet som plejemor/far?
□□
Ja, hvad:___________________________hvor mange timer om ugen:____________Nej
11. Hvilken beskæftigelse havde du før du blevplejemor/far?12. Hvilken uddannelse har din eventuelleægtefælle/samlever?13. Har din ægtefælle/samlever beskæftigelse vedsiden af arbejdet som plejefar/plejemor?
(skriv):(Skriv): _____________________________________________________________________________________________________
□□
Ja, hvor mange timer om ugen:________Nej
Spørgsmål om at blive plejefamilie14. Hvordan er du ansat som familieplejer?
□Via Københavns Kommune (dvs. etsocialcenter el. Center for Familiepleje)Andet, Hvordan: ________________________________________________________
□□
Via en familieplejeforening
15. Hvilken betydning havde følgende forhold, for jeresvalg om at blive plejefamilie?(Sæt ét kryds i hver linie)a. Vi ønskede at hjælpe et barnb.c.d.e.f.Det er en mulighed for selv at tilrettelæggearbejdetDet er en mulighed for at få et tilskud tilvores økonomiDet er en mulighed for faglig udfordringMulighed for at tjene mere somplejemor/far end via anden beskæftigelseAndet (skriv):
I megethøjgrad
I højgrad
I nogengrad
Imindregrad
Sletikke
□□□□□
□□□□□
□□□□□
□□□□□
□□□□□
16. Er du/I efter plejebarnet er blevet anbragt hos jer,blevet tilbudt supervision?
□Ja, hvis ja:□- Hvor ofte er der supervision?_______- Deltager du heri: ________________Nej
Uddyb evt.:___________________________17. Deltager I i netværksgrupper eller lignende forplejefamilier?
□Ja□NejUddyb evt.:___________________________
54
Spørgsmål om samarbejdet med Københavns kommune(dvs. demedarbejdere, du/I primært har kontakt med, f.eks. børne-/ungekonsulenten)18. Hvordan oplevede du processen omkringanbringelsen af plejebarneta) Der var et godt samarbejde om etableringanbringelsenb) Det var en bureaukratisk procesc)Der var uenighed om honoreringen19. Inden anbringelsen af plejebarnet har kommunenlavet en beskrivelse af barnets situation ogarbejdsopgaven. Vurderer du at beskrivelsen vardækkende?(sæt ét kryds)I megethøjgradI højgradI nogengradImindregradSletikke
□□□□□□□□□□□□□□□□□□□□
□□□
□□□
□□□
□□□
Beskrivelsen var helt dækkendeBeskrivelsen var nogenlunde dækkendeProblemerne var overdrevetProblemerne var underdrevetBeskrivelsen var meget misvisendeVed ikkeEn gang om ugen eller oftereEt par gange om månedenCa. én gang om månedenCa. hver anden eller tredje månedSjældnereAldrigCa. én gang om måneden eller oftereCa. hver anden eller tredje månedCa. hver sjette månedSjældnere
20. Hvor ofte er du i kontakt med kommunen vedr.plejeanbringelsen eller plejebarnet (inkl. telefoniskkontakt)
21. Hvor ofte har du/I haft besøg af en konsulent frakommunen efter plejebarnet er blevet anbragt hosjer?
Vi har endnu ikke haft besøg frakommunen22. Ville I gerne have mere kontakt/flere besøg frakommunen?
□Ja□NejUddyb evt.:___________________________
23. I hvor høj grad passer følgende udsagn på din/jeresoplevelse af det løbende samarbejde medkommunen?a) Jeg/vi har et godt samarbejde medkommunenb) Jeg/vi har tillid til kommunen (børne-/ungekonsulenten)c) Jeg kan få fat i kommunen (børne-/ungekonsulenten), når jeg har behov for
I megethøjgrad
I højgrad
I nogengrad
Imindregrad
Sletikke
□□□
□□□
□□□
□□□55
□□□
detd) Jeg/vi videregiver altid alle relevanteoplysninger om plejebarnet til kommunen?
□
□
□
□
□
Spørgsmål om honoreringen24. Har du/I drøftet honoreringen med kommunen(f.eks. børne-/ungekonsulenten, den tilsynsførendeeller lign.) efter barnet er kommet i familiepleje hosjer?25. Hvordan passer følgende udsagn på jeres oplevelseaf honoreringen?a) Jeg/vi modtager en honorering, der stårmål med indsatsenb) Jeg/vi er overordnet set tilfredse medhonoreringenc) Jeg/Vi ved, hvorfor vi modtager den aftaltehonoreringd) Jeg/vi er bekymrede for, om der vil skeændringer i honoreringen i fremtidene)Jeg/Vi er bekymrede for, om oplysningerom barnets ressourcer vil påvirkehonoreringen i negativ retning?26. Er der I jeres plejekontrakt aftalt en ændring ihonoreringen frem i tiden?
□□
Ja, hvis ja, hvorfor:____________________________________________________Nej
I megethøjgrad
I højgrad
I nogengrad
Imindregrad
Sletikke
□□□□□□Ja□Nej
□□□□□
□□□□□
□□□□□
□□□□□
Uddyb evt.:___________________________27. Hvis du/I har svaret ”ja” i spørgsmål 26:Hvilke udsagn passer på jeres oplevelse?a) Det giver tryghed at kende økonomien iplejeforholdet frem i tiden?b) Vi er bekymrede for, om honoreringen efterændringen vil stå mål med arbejdsopgavenc) De aftalte forudsætninger for ændringen ihonoreringen er realistiskeI megethøjgradI højgradI nogengradImindregradSletikke
□□□
□□□
□□□
□□□
□□□
GenereltHar du/I yderligere kommentarer til samarbejdet med kommunen – enten i forbindelse medetablering af plejeforholdet eller det løbende samarbejde:
Hvad mener du/I om den aftale om honorering, som du/I har indgået med KøbenhavnsKommune?
56
Andre kommentarer vedrørende det at være plejefamilie:
Mange tak for din/jeres besvarelse!Læg venligst besvarelsen i den frankerede svarkuvert og post den.Modtageradressen står på kuverten.
57
