5. Plejefamilier5.1 De adspurgte plejefamiliers baggrund og motivation5.2 Tema 1: Den nye models opbygning og indhold245.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstruktur325.4 Tema 3: Samarbejdet ml plejeforældre og den anbringende kommune5.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier6. Familierådgivere406.1 Oplevelse af plejefamiliernes motivation6.2 Tema 1: Den nye models opbygning og indhold416.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstruktur506.4 Tema 3: Samarbejdet ml plejeforældre og den anbringende kommune6.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier7. Familieplejekonsulenter7.1 Oplevelse af plejefamiliernes motivation7.2 Tema 1: Den nye models opbygning og indhold597.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstruktur697.4 Tema 3: Samarbejdet ml plejeforældre og den anbringende kommune7.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier8. Ledere8.1 Indførelse af den nye honoreringsmodel8.2 Den nye models indhold og opbygning76

IndledningHermed foreligger den endelige evalueringsrapport om den nye honoreringsmodel”Gennemsnitsmodellen” til plejefamilier i Århus Kommune.Den nye honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen” er et projekt, hvis primæreforhold er at understøtte det anbragte barns ressourcer frem for dets vanskelighedersamt at skabe ro omkring barnet under anbringelsen.Den nye honoreringsmodel betyder, at plejefamilien honoreres ud fra dengennemsnitlige plejeopgave, hvor vederlaget fastsættes ud fra den gennemsnitligeplejeopgave over tid.Den nye honoreringsmodel er et projektforsøg, der er udviklet i et samarbejdemellem KL og Århus Kommune. Modellen er i sin oprindelse et forslag fra enarbejdsgruppe, der blev nedsat som led i forliget i foråret 2004 omAnbringelsesreformen, der skulle se på honorering af plejefamilier.Den nye honoreringsmodel blev sat i gang den 1. juni 2008 med afslutning den 30.juni 2010. Århus Kommune har dog valgt at forlænge perioden frem til og med den1. januar 2011.Århus Kommune vil, afhængig af den endelige evalueringsrapports resultater,overveje at anvende modellen i fremtiden. Dog således, at modellen udbygges, såden også kan anvendes ved kontraktindgåelse med den nye type plejefamilie ”dekommunale familieplejere”, der indføres som muligt anbringelsessted for de megetbehandlingskrævende børn i forbindelse med Barnets Reform, der træder i kraft den1. januar 2011.Alle familieplejekonsulenter og familierådgivere i Århus Kommune har deltaget iforsøgsprojektet. Projektet koordineres af Århus Kommunes Socialcenterstab i tætsamarbejde med kommunens familieplejecenter. Familieplejecenteret har denkonkrete kontakt med familierådgiverne, der er ansat på de 4 socialcentre ikommunen.KL og Århus Kommune har i fællesskab udarbejdet en praktisk vejledning til brugfor de berørte familieplejekonsulenter og familieplejerådgivere i kommunens centre.Vejledningen indgår som bilag 1.En måned før projektets start den 1. juni 2008 blev Århus Kommunesfamilieplejekonsulenter og familieplejerådgivere inviteret til en samlet gennemgangaf forsøgsprojektets indhold og formål.Samtidig blev der i måneden op til projektets start udarbejdet en rækkeinstrukser/arbejdsgange samt udformning af ny kontrakt til brug for de involveredemedarbejderes arbejde med fastsættelse af niveau og kontraktindgåelse med den

enkelte plejefamilie. Instrukser og kontrakter kan til hver en tid hentes frem bådemanuelt og digitalt.I juni 2009 blev der foretaget en midtvejsevaluering af den nye honoreringsmodel.Midtvejsevalueringen viste med en vis usikkerhed, at de primære mål var nået.Følgende primære mål var opfyldt:At den nye honoreringsmodel har en incitamentsstruktur, der gør, atplejefamilierne i langt højere grad end tidligere efter den traditionelle modelfokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.At den nye honoreringsmodel skaber ro omkring det anbragte barn.Der er 111 sager, hvor der har været fastsat honorering efter den nyehonoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen” svarende til i alt 96 plejefamilier.Den endelige evaluering er gennemført af konsulent Jessie Brender Olesen, KL.Den endelige evaluerings metodeDen endelige evaluering består både af en kvantitativ og en kvalitativresultatevaluering af afprøvningen af den nye honoreringsmodel i Århus Kommune.Den endelige evaluering er baseret på dels spørgeskemaer dels udsagn fra dedeltagende aktører. Henholdsvis plejefamilier, familierådgivere,familieplejekonsulenter samt enkelte af de berørte kommunale ledere.Plejefamilier, familierådgivere, familieplejekonsulenter og de berørte ledere har allebidraget velvilligt til dataindsamlingen, og dermed medvirket til den endeligeevaluerings gennemførelse.Rapportens opbygningAfsnit 1 omhandler hovedkonklusionen af den endelige evaluerings resultater.I afsnit 2 gennemgås den endelige evaluerings hovedresultater.Afsnit 3 indleder rapporten om den nye honoreringsmodels ”Gennemsnitsmodellens”baggrund og formål.Afsnit 4 er en beskrivelse af midtvejsevalueringsformål og –design, herunder enpræcisering af evalueringens fire gennemgående temaer:Den nye models opbygning og indholdDen nye models IncitamentsstrukturSamarbejdet mellem plejeforældre og den anbringende kommuneRekruttering og fastholdelse af plejefamilier

Den endelige evaluering forholder sig tidsmæssigt til spørgsmål, der vedrørerperioden fra projektets start den 1. juni 2008 og frem til den 30. juni 2010.Den endelige evaluering er baseret på en stor dataindsamling i form af enspørgeskemaundersøgelse udsendt til alle de involverede parter i projektet, herunderplejefamilier, familierådgivere, familieplejekonsulenter og berørte ledere. Dernæstbaserer den endelige evaluering sig på udsagn fremkommet ved en række interviewsmed henholdsvis plejefamilier, familieplejerådgivere, familieplejekonsulenter ogberørte ledere.Konklusionen i den endelige evaluering viser, at målene er nået. Den nyehonoreringsmodel har en incitamentsstruktur, der gør, at plejefamilierne i langthøjere grad end tidligere efter den traditionelle model fokuserer på barnets ressourcerfrem for dets vanskeligheder. Dertil kommer, at der samtidig er en oplevelse af, atden nye models honoreringsform skaber mere ro omkring det anbragte barn.Det kan konkluderes, at den nye model er til plejefamiliernes fordel. Honoreringener ikke til forhandling og kan ikke ændres. Plejefamilien kan se en fast indtægt, derfastsættes ved plejeforholdets start og som ikke efterfølgende kan ændres.Oplevelsen er, at plejefamilierne med den nye model ikke bliver straffet for atplejebarnet har det bedre. Dette set i forhold til at plejefamilierne på den traditionellemodel kan blive sat ned i vederlag, hvis barnet eller den unge har det bedre.Da honoreringen som udgangspunkt i den nye honoreringsmodel ikke genforhandlesi løbet af anbringelsesforløbet, har plejefamilien således vished for en stabilindkomst gennem hele anbringelsesperioden. Risikoen for at der opstår konfliktfyldtesituationer mellem kommune og plejeforældre er således mindsket, hvilket er med tilat sikre ro for plejebarnet, og at fokus i samarbejdet mellem kommune ogplejefamilie udelukkende rettes mod barnets udvikling og behov for støtte.Karakteristisk for den nye model er også, at honoreringen bliver givet for hvert af deanbragte børn. Ved fastsættelse af niveau tages udgangspunkt i barnets udvikling ogbehov for støtte. Der skeles således ikke til, hvad plejefamilien i øvrigt får ihonorering, hvilket har været tilfældet på den traditionelle model. Plejefamilienrisikerer således ikke at have et barn i pleje, som de ikke fuldt ud honoreres for.Den nye honoreringsmodel har i det store hele vist sig at være udgiftsneutral forÅrhus Kommune.

Kapitlet afsluttes med en kort gennemgang af Århus Kommunes fastsættelse afniveauer sammenlignet med, hvad plejefamilierne ellers ville have fået, hvis de varblevet honoreret efter den traditionelle model.På baggrund af dataindsamlingen fra de udsendte spørgeskemaer og de foretagendeinterviews med plejefamilier, familierådgivere, familieplejekonsulenter og berørteledere kan det konkluderes at den nye model adskiller sig positivt fra dentraditionelle model.2.1 Den nye models opbygning og indholdForplejefamiliernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set iforhold til den traditionelle model:Den nye model opleves umiddelbart som mere gennemskuelig ogforudsigelig.Der er generelt mere ro omkring plejebarnet.Beregningsgrundlaget er mere velbeskrevet og nemt at forstå.Det er generelt mere gennemskueligt, hvorfor plejefamilien er indplaceret pået bestemt niveau i den nye model.Der mangler dog oplysning om forskellen på niveauerne.Der er generel tilfredshed med, at honoreringen efter den nye model ikke ertil forhandling.Plejefamilierne oplever til dels, at kommunen er lydhør overforplejefamiliens synspunkter og argumenter, hvis plejefamilien er uenig ihonoreringsfastsættelsen.Forfamilierådgivernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set iforhold til den traditionelle model:Der er tale om en klar forenkling. Den nye model er nemmere at gå til.Den nye model er både mere gennemskuelig og forudsigelig.Den nye model skaber i nogen grad ro omkring plejebarnet.Beregningsgrundlaget (fastsættelse af niveau) er generelt til at forstå. Dogvurderes antallet af niveauer kun i mindre grad at være tilstrækkelig.Det er ikke altid nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres på etbestemt niveau. Årsagen er nok, at det oftest er familieplejekonsulenten, derstår for den del.Plejefamilierne er i de fleste tilfælde tilfredse med niveaufastsættelsen.

Forfamilieplejekonsulenternekan følgende effekter konkluderes af den nye modelset i forhold til den traditionelle model:Den nye model er både mere gennemskuelig og forudsigelig.Den nye model skaber klart mere ro omkring det anbragte barn.Beregningsgrundlaget (fastsættelsen af niveauer) er velbeskrevet og nemt atgå til. Dog vurderes antallet af niveauer kun i mindre grad at væretilstrækkeligt.Det er ikke altid nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres på etbestemt niveau.Plejefamilien er generelt tilfreds med kommunens fastsættelse af niveau.Det har stor betydning for plejefamilien, at plejefamilien har vished for enstabil indkomst uden genforhandling gennem hele anbringelsesforløbet. Detgiver mere ro både i familien og omkring barnet.Den nye model udmærker sig ved, at honoreringen bliver givet for hvert barnuden skelen til, hvad familien i øvrigt får af honorering.De adspurgte familieplejekonsulenter oplever generelt, at de er lydhøre overfor plejefamiliens synspunkter og argumenter for indplacering forniveaufastsættelsen.Forledernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model er nem at forklare.Den nye model skaber et incitament for plejefamilien til at fokusere påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.Plejefamilien kan forud for anbringelsen have tillid til, at plejeopgaven ervurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats der kræves og den honoreringder betales.Plejefamilien har vished for en stabil indkomst gennem heleanbringelsesperioden. Genforhandling af honoreringens størrelse kan kunyderst sjældent komme på tale.Instruktionen om den nye model skal beskrives langt bedre.Vejledningen er meget velbeskrevet.2.2 Den nye models incitamentsstrukturForplejefamiliernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set iforhold til den traditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.

Forfamilierådgivernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set iforhold til den traditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.Plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder skabes fordi plejefamilien ikke risikerer at blive sat ned ihonorering.Forfamilieplejekonsulenternekan følgende effekter konkluderes af den nye modelset i forhold til den traditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.Plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder skabes fordi plejefamilien ikke risikerer at blive sat ned ihonorering.Forledernekan følgende effekter konkluderes af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.Plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder skabes fordi plejefamilien ikke risikerer at blive sat ned ihonorering.2.3 Samarbejdet mellem plejeforældre og den anbringende kommuneForplejefamiliernekan følgende konkluderes af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Det er generelt plejefamiliernes oplevelse, at samarbejdet er bedre med dennye honoreringsmodel. Dette er der en række forskellige årsager til, blandtandet at honoreringens størrelse ikke er til forhandling og at den nye modelskaber mere ro omkring barnet.De fleste er enige om, at familieplejekonsulenterne og familierådgiverneanvender samarbejdsaftalen og handleplanen som afsæt, når plejefamilienmundtligt orienteres om barnets behov for støtte.Det er dog ikke altid, at hverken arbejdsopgaver eller forventninger tilplejefamiliens opgave står skrevet i hverken samarbejdsaftalen eller ihandleplanen. Ofte får plejefamilien anvisningerne mundtligt.Selvom samarbejdsaftalen og handleplanens tydelighed har betydning forsamarbejdet i den nye model, er det ikke altid plejefamilien får dem at se.De interviewede plejefamilier mener ikke familieplejekontrakten kananvendes til særlig meget. Det foreslås, at kontrakten opgraderes og gøresanvendelig.

Forfamilierådgivernekan følgende konkluderes af den nye model set i forhold tilden traditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi kommunen og plejefamilien ikke skal tale omhonoreringens størrelse men alene tale om barnets eller den unges udvikling.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi anbringelsens forventede varighed fremgår klart ogtydeligt og at der er færre niveauer, at indplacere plejefamilien på.Den nye model har også en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold tilden traditionelle model fordi både familieplejekontrakten ogsamarbejdsaftalen fungerer bedre.Kontrakten er et godt arbejdsredskab og er generelt anvendelig i forbindelsemed uoverensstemmelser om fx opsigelsesvarsler eller fx kørselsgodtgørelse.Samarbejdsaftalen og handleplanen er også anvendelige. Dog bruges disse tilnogle andre ting, blandt andet til præcisering af samværsaftaler, opgaver etc.Det er generelt positivt, at der med den nye model er blevet mereopmærksomhed om, at varigheden af anbringelsen skal fremgå mere specifiktaf handleplanen. Det er dog ikke altid, at varigheden af anbringelsens eksaktelængde er skrevet ned, idet man ikke ønsker, at tage al håb fra de biologiskeforældre.Anbringelsens forventede varighed fremgår oftest af handleplanen. I førsteomgang får plejefamilien mundtligt besked.Forfamilieplejekonsulenternekan følgende konkluderes af den nye model set iforhold til den traditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi der er mere ro omkring plejebarnet.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi plejefamilien ikke skal tale om honoreringensstørrelse men alene tale om barnets udvikling og behov.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi, der er færre niveauer at indplacere plejefamilien på.Samarbejdsaftalen og familieplejekontrakten fungerer ikke helt efterhensigten og bør forbedres.Anbringelsens forventede varighed fremgår oftest af handleplanen.Forledernekan følgende konkluderes af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi der er mere ro omkring plejebarnet.

Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi plejefamilien ikke skal tale om honoreringensstørrelse men alene tale om barnets udvikling og behov.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi, der er færre niveauer at indplacere plejefamilien på.Samarbejdsaftalen er et rigtig godt redskab, som der bør arbejdes videre med.Handleplanen er ikke fyldestgørende og bør opgraderes.Familieplejekontrakten opleves kun som anvendelig for så vidt angår rammerog aftaler.Anbringelsens forventede varighed fremgår oftest af handleplanen. I førsteomgang får plejefamilien mundtligt besked.

2.4 Rekruttering og fastholdelse af plejefamilierForplejefamiliernekan følgende konkluderes for både den nye model og dentraditionelle model:Rekruttering og fastholdelse af nye plejefamilier handler ikke kun omhonoreringsmodel. Det handler i lige så høj grad om matchning mellem barnog plejefamilie.Den nye model virker dog umiddelbart mere tiltalende for plejefamilierne,idet man som familie ved hvad man får flere år frem i tiden.Forfamilierådgivernekan følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model konkluderes:Fornemmelsen er, at det efter den nye model må være nemmere at rekruttere,i det plejefamilien for det første ikke kan sættes ned i honorering dernæst atniveauerne generelt går højere op. Dertil kommer, at plejefamilien ved hvadde får i honorering og at de kan regne med denne honorering i tiden fremover.Den nye model menes også til en vis grad at kunne få indflydelse på atfastholde plejefamilierne i Århus Kommune. Fordi plejefamilien er på sikkergrund både honoreringsmæssigt og karrieremæssigt.Forfamilieplejekonsulenternekan følgende effekter af den nye model set i forholdtil den traditionelle model konkluderes:Det er endnu for tidligt at svare på om den nye model vil få flere plejefamiliertil at vælge Århus Kommune. Den nye model har ikke været lanceret nogensteder, så plejefamilierne har ikke mulighed for at få kendskab til modellen.Den nye model menes dog at få indflydelse på at fastholde plejefamilierne iÅrhus Kommune. Netop fordi honoreringen ikke er i spil og at plejefamilienved hvad de får i honorering under hele anbringelsesperioden.Forledernekan følgende effekter af den nye model set i forhold til den traditionellemode konkluderes:Det er endnu for tidligt at svare på om den nye model vil få flere plejefamiliertil at vælge Århus Kommune. Den nye model har ikke været lanceret nogensteder, så plejefamilierne har ikke mulighed for at få kendskab til modellen.

2.5 Registrering af honoreringsniveau og antal plejefamilierFamilieplejecentret har siden projektets start den 1. juni 2008 og frem til og med den30. juni 2010 fastsat honorering efter den nye honoreringsmodel i 111 sager, heraf er27 med basisydelse. Honoreringen er fordelt på i alt 100 børn og unge. De 100 børnog unge er fordelt på 96 blivende plejefamilier.Målet er nået langt over forventning. Ved projektets start var der en forventning om,at der i projektperioden ville blive honoreret 20 plejefamilier efter den nyehonoreringsmodel.Det skal dog tilføjes, at målgruppen blev udvidet i projektperioden til også at omfattemor/barn placeringer og unge anbringelser af unge fra 14 år og opefter.Denne udvidelse af målgruppen tegner sig for i alt 12 personer, hvoraf 1 er anbragt isamme plejefamilie som sin yngre søskende. Ses bort herfra er der fortsat tale om etmarkant højere antal sager end forventet ved projektets start.Det generelle billede er, at plejefamilierne ikke honoreres med meget mere end hvadde ville være blevet honoreret med på den traditionelle model. Det interessante bliverat følge familierne over en årrække for at afdække, om de ville være blevet sat ned,hvis de var honoreret efter den traditionelle model.Den nye model er i det store hele udgiftsneutral for Århus kommune.

3. Projektets baggrund og formålSom led i forliget i foråret 2004 om Anbringelsesreformen blev der nedsat enarbejdsgruppe, der skulle se på honorering af plejefamilier.Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde forskellige modeller til en nyhonoreringsstruktur ved honorering af plejefamilier. Baggrunden var, at dentraditionelle model efter sigende skulle have en omvendt incitamentsstruktur, hvilketskulle bevirke, at de enkelte plejefamilier kunne have en økonomisk interesse i at sepå barnets vanskeligheder frem for barnets ressourcer.Arbejdsgruppen kom med to forslag til modeller.Den daværende socialminister og forligspartierne bag Anbringelsesreformenbesluttede, at iværksætte nogle forsøg, hvor et antal kommuner kunne få mulighedfor at udvikle og praktisk afprøve alternative løsningsmodeller for honorering afplejefamilier eventuelt med inspiration fra arbejdsgruppens forslag om en alternativmodel.Nærværende beskrivelse vedrører et forsøgsprojekt i Århus Kommune, der køres afKL og Århus Kommune i fællesskab. Forsøgsprojektet tager udgangspunkt iarbejdsgruppens ene forslag om honorering af plejefamilier ud fra dengennemsnitlige plejeopgave, hvor vederlaget fastsættes ud fra den gennemsnitligeplejeopgave fordelt over tid.3.1 Forsøgsprojektets overordnede målsætning og resultatProjektets overordnede målsætning og resultat er at udvikle en holdbarhonoreringsmodel, der understøtter det anbragte barns ressourcer frem for detsvanskeligheder.Formålet er ligeledes, at skabe ro omkring plejebarnet, hvilket vil kunne opnås, hvisbåde plejeforældre og familierådgiver/familieplejekonsulent finder modellengennemskuelig og forudsigelig, og at begge parter er indforstået med, at vederlagetsstørrelse kun kan genforhandles i helt ekstraordinære tilfælde.3.2 Forsøgsprojektets mål og indholdFormålet med forsøgsprojektet er at få konkretiseret og afprøvet arbejdsgruppensforslag om honorering af plejefamilier ud fra den gennemsnitlige plejeopgave, hvorvederlaget fastsættes ud fra den gennemsnitlige plejeopgave over tid.3.3 Udvikling af den nye honoreringsmodelDer arbejdes med en gennemsnitsmodel, som er den ene af de modellerarbejdsgruppen har foreslået.Gennemsnitsmodellen er en honoreringsmodel, hvor honoreringen fastholdes påsamme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet, dvs. at honoreringen som

udgangspunkt ikke kan genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Honoreringensstørrelse baseres på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid. Det erhensigten, at honoreringens stabilitet vil bevirke, at plejefamilien i nogle perioderløfter en større opgave, end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindreopgave end de bliver honoreret for.Da honoreringen som udgangspunkt ikke kan genforhandles i løbet afanbringelsesforløbet, har plejefamilien vished for en stabil indkomst gennem heleanbringelsesperioden. Risikoen for at der opstår konfliktfyldte situationer mellemkommune og plejeforældre er således mindsket, hvilket er med til at sikre ro forplejebarnet, og at fokus i samarbejdet mellem kommune og plejefamilie udelukkenderettes mod plejebarnets behov.I forhold til den før omtalte incitamentsstruktur, som forligspartierne bagAnbringelsesreformen har været skeptiske overfor, er der med gennemsnitsmodellenet incitament til, at plejeforældrene ikke gør barnet dårligere, end det er, ligesom derheller ikke er noget incitament til ikke at fremhæve de positive ting i barnetsudvikling. Det formodes, at plejefamilien med den nye honoreringsmodel vil opleveet øget incitament til at forbedre plejebarnets situation, da honoreringen ikke sættesned.Den nye model ”Gennemsnitsmodellen” består af fire fastlagte niveauer, der hver især afspejler, hvor stor plejeopgaven er på det enkelte niveau. Niveau 1 svarer til etnormalt plejekrævende barn og niveau 4 til et særdeles plejekrævende barn.Honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Dogkan der efter en konkret vurdering i det første år fastsættes en basisydelse, somkompenserer for det indtægtstab, der opstår, når en af plejeforældrene skal tage orlovfra eller opsige sit arbejde for at stå til rådighed på fuld tid i hjemmet. Herudover kanhonoreringens størrelse kun i ekstraordinære tilfælde tages op til en revurdering.Honoreringens stabilitet bevirker således, at plejefamilien i nogle perioder løfter enstørre opgave, end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave endde bliver honoreret for.Honoreringen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid,som plejefamilien skal løse.Den anbringende kommune skal indgå aftale med plejefamilien om, hvilket niveauplejefamilien skal honoreres efter. Hvis der er flere børn, der anbringes i sammefamilie, skal kommunen for hvert af børnene lave en aftale med plejefamilien om,hvilket niveau plejefamilien skal honoreres efter. En plejefamilie kan således fx haveet barn i pleje på niveau 2 og et barn på niveau 3 på en og samme tid. Honoreringenaf plejefamilien på de enkelte niveauer følger således den gennemsnitligeplejeopgave for hvert af de anbragte børn. Dog skal plejeforældrenes ressourcervurderes i forhold til den samlede plejeopgave.

Beslutningen om, hvilket niveau plejefamilien skal honoreres efter skal tageudgangspunkt i dels handleplanen, dels en samlet vurdering, der inddrager følgendeparametre:Barnets vanskeligheder og behov for omsorg, støtte og behandlingAnbringelsens forventede varighedKontinuitet i barnets anbringelseKrav til samarbejdet med barnets forældre og øvrige familie og netværkPlejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løseopgaverne med plejebarnet, herunder vurdering af plejefamiliens fagligebaggrund eller særlige erfaring fra beslægtede opgaverPlejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunderomfanget af udearbejde for begge plejeforældre

3.4 Omfattet af forsøgsprojektetOmfattet af forsøgsprojektet med en ny honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”var fra projektets start:Nye plejefamilier, der står foran at skulle modtage et plejebarn.Plejefamilier, som allerede fungerer som plejefamilier, men som står for atskulle modtage et nyt plejebarn.Der var fra projektets start alene tale om nye plejefamilieanbringelser, hvor detanbragte barn/unge er mellem 0-13 år på anbringelsestidspunktet.I løbet af projektperioden blev målgruppen udvidet til også at omfatte:Mor/barn placeringerUnge anbringelser, idet Familieplejecentret pr. juli 2009 overtog områdetmed familieplejeanbringelse af unge fra 14 år og opefter.

4. Den endelige evalueringI dette afsnit vil der blive gjort rede for den endelige evaluerings formål, design ogmetode. Den endelige evaluering omfatter fire gennemgående temaer som er: Dennye models opbygning og indhold, den nye models incitamentsstruktur, samarbejdemellem plejeforældre og den anbringende kommune og rekruttering og fastholdelseaf plejefamilier. Den endelige evaluerings fokus er den nye honoreringsmodelspositive effekter.4.1 Formål og designDen nye honoreringsmodels primære formål er at understøtte det anbragte barnsressourcer frem for dets vanskeligheder. Den nye model skal således sikre, atplejefamilien får et øget incitament til at forbedre plejebarnets situation, idethonoreringen ikke sættes ned.Det er den endelige evaluerings formål at se på, hvilke effekter den nyehonoreringsmodel har.Den endelige evaluering forholder sig til spørgsmål, der vedrører heleprojektperioden fra projektets start den 1. juni 2008 og frem til den 30. juni 2010.Det er således forudsat i den endelige evaluerings design, at nedenstående formål ogtemaer er betragtet i dette perspektiv og primært med fokus på, hvad der direkte erbundet til henholdsvis den traditionelle honoreringsmodel og den nyehonoreringsmodel.Formålet med den endelige evaluering er at få vurderet, om den nye model fører til:At plejefamilierne i højere grad end i dag har et incitament til at fokusere påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.At der skabes mere ro omkring det anbragte barn.Dernæst er hensigten med den endelige evaluering af den nye model, at se på om dennye model bør justeres.Forsøgsprojektets effekt bliver i den endelige evaluering belyst ud fra henholdsvisplejefamilierne, familieplejekonsulenterne, familierådgiverne og de berørte ledere.På det sidste niveau inddrages de ledere (primært fra Århus Kommunesfamilieplejecenter), som lokalt er involveret i forsøgsprojektets gennemførelse.I forhold til plejefamilierne ses der på om:Den nye model skaber et incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem fordets vanskeligheder.Den nye model til forskel fra den traditionelle model skaber mere ro omkringplejebarnet.Den nye model har haft indflydelse på samarbejdet mellem plejefamilien ogÅrhus Kommune.

I forhold til familieplejekonsulenter, familierådgivere samt ledere ses der på om:Den nye model i væsentlig grad adskiller sig fra den traditionellehonoreringsmodel, herunder hvor den er anderledes og bedre.Der er steder i den nye model, der bør justeres.Den nye model til forskel fra den traditionelle model skaber mere ro om detanbragte barn.Den nye model har haft indflydelse på samarbejdet mellem plejefamilien ogÅrhus Kommune.I forhold til Århus Kommune, vil der endvidere blive set på om:Århus Kommune som følge af den endelige evaluerings resultater har etincitament til at arbejde videre med den nye model.Den nye model eventuelt skal justeres.Den nye model kan udvikles så den også tager højde for den nye typeplejefamilie ”de kommunale plejefamilier”, der indføres med Barnets Reform fraog med den 1. januar 2011.De økonomiske fordele og evt. ulemper ved den nye model sammenlignet medden traditionelle honoreringsmodel.Den endelige evaluerings gennemgående temaerFor at belyse forsøgsprojektets effekt er de involverede parter dels blevet spurgt viaen spørgeskemaundersøgelse dels interviewet inden for følgende fire gennemgåendetemaer:Tema 1: Den nye models opbygning og indholdSigtet med den nye honoreringsmodel er at skabe ro omkring plejebarnet, hvilketopnås, hvis både plejeforældre, familierådgivere og familieplejekonsulenter indenformyndighedsområdet finder modellen gennemskuelig og forudsigelig, og at alle parterer indforstået med, at honoreringens størrelse kun kan genforhandles i heltekstraordinære tilfælde.Den nye model er en model, hvor fastsættelsen af honorering m.v. fastsættes ud fraen gennemsnitsbetragtning. Honoreringen baseres her på den gennemsnitligeplejeopgave fordelt over tid, hvilket betyder, at honoreringen fastholdes på sammestørrelse gennem hele anbringelsesperioden. Hvis flere børn anbringes i sammefamilie, skal den gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvert af børnene.Fastholdelse af honoreringens størrelse gennem hele anbringelsesperioden betyder, atgenforhandling af honoreringens størrelse kun yderst sjældent kan komme på tale.Dette vil igen betyde, at det er meget vigtigt at plejefamilien forud for anbringelsen

kan have tillid til, at plejeopgaven er vurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats,der kræves og den honoreing der betales.Under dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel generelt ergennemskuelig og forudsigelig, om den nye model skaber ro omkring det anbragtebarn, om beregningsgrundlaget er velbeskrevet og nemt at gå til, om antallet erniveauer er tilstrækkeligt, om det med den nye model i hånden er nemt at forklare,hvorfor plejefamilien placeres på et bestemt niveau og endelig om den nye modeladskiller sig væsentligt fra den traditionelle model samt om der er steder i den nyemodel, hvor modellen bør justeres.Tema 2: Den nye models incitamentsstrukturBaggrunden for projektet med forsøg med en ny honoreringsmodel er, at dentraditionelle model efter sigende har en omvendt incitamentsstruktur, hvorplejevederlagets størrelse afhænger af barnets udvikling og behov for støtte. Detteskulle bevirke, at de enkelte plejefamilier kan have en økonomisk interesse i at se påbarnets vanskeligheder frem for barnets ressourcer.Den traditionelle honoreringsmodel lægger op til, at den enkelte plejefamilie kansættes ned i vederlag, hvis barnet eller den unge får det bedre. Antagelsen i dentraditionelle model er, at plejefamiliens honorering nedsættes i takt med atplejefamiliens arbejdsbelastning bliver mindre som følge af, at barnet eller den ungefår det bedre.Med den nye model, hvor honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem heleanbringelsesperioden uanset om barnet eller den unge får det bedre, antages det, atden enkelte plejefamilie vil have et incitament til at fokusere på barnets ressourcerfrem for dets vanskeligheder, idet dette ikke vil få indflydelse på honoreringen.På baggrund af antagelsen om, at den traditionelle model har en omvendtincitamentsstruktur, hvor plejevederlagets størrelse afhænger af barnets udvikling ogstøtte, vil det under dette tema blive belyst om den nye model kan gøre op med denneomvendte incitamentsstruktur. Det vil således blive belyst om den nye model sikrer,at plejefamilien får et øget incitament til at forbedre plejebarnets situation, idethonoreringen ikke sættes ned.Tema 3: Samarbejde mellem plejeforældre og den anbringende kommuneEt velfungerende og tillidsfuldt samarbejde mellem plejefamilien og den anbringendekommune må betragtes som en af forudsætningerne for en øget kvalitet ifamilieplejeanbringelserne. For plejefamilierne må det antages at have betydning, atder er et godt samarbejde mellem dem og familierådgiverne ogfamilieplejekonsulenterne.Under dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel sikrer det godesamarbejde mellem plejefamilien og den anbringende kommune. Dette fordrer, ataftalerne herunder kontrakten og samarbejdsaftalen mellem plejeforældre og denanbringende kommune er klare og tydelige og at det fremgår klart, hvilken støtte,

omsorg eller behandling barnet skal have. Dernæst belyses det om anbringelsensforventede varighed fremgå klart og tydeligt.Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilierUnder dette tema belyses om den nye honoreringsmodel gør det nemmere atfastholde og rekruttere plejefamilier og om den nye model har haft indflydelse på, atplejefamilierne har valgt at sige ja til børn fra kommunen. Dernæst belyses ommodellen tiltaler plejefamilierne og i givet fald hvorfor modellen tiltalerplejefamilierne.4.2 MetodeFra forsøgsprojektets start den 1. juni 2008 er der løbende blevet foretaget kvalitativeinterviews med dels de berørte plejefamilier dels familierådgivere/familieplejekonsulenter og de berørte ledere.I juni 2009 blev foretaget en midtvejsevaluering af den nye honoreringsmodel. Herblev både de berørte plejefamilier, familieplejekonsulenter, familierådgivere ogledere interviewet. Midtvejsevalueringen viste med en vis usikkerhed som følge afden korte forsøgsperiode, at målene var nået. Blandt andet vistemidtvejsevalueringen, at den nye honoreringsmodel har en incitamentsstruktur, dergør, at plejefamilierne i langt højere grad end tidligere efter den traditionelle modelfokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Dertil kom, at dersamtidig var en oplevelse af, at den nye models honoreringsform skaber ro omkringdet anbragte barn.Som indledning til den endelige evaluering er udarbejdet fire spørgeskemaer.Spørgeskemaerne blev udarbejdet på baggrund af forsøgsprojektets succeskriterier(se nedenfor). Herefter blev de sendt ud til de berørte plejefamilier,familieplejekonsulenter, familierådgivere og berørte ledere.På baggrund af de indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdetinterviewguides til brug for interviews med plejefamilier, familieplejekonsulenter,familierådgivere og berørte ledere.Både spørgeskemaer og interviewguides er udarbejdet med udgangspunkt iforsøgsprojektets succeskriterier, som er følgende:At den nye honoreringsmodel skaber et incitament til for plejefamilien atfokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.At den nye honoreringsmodel i forhold til den traditionelle honoreringsmodel ermere gennemskuelig og forudsigelig.At den nye honoreringsmodel skaber ro omkring det anbragte barn.At den nye honoreringsmodel skaber grundlag for et godt samarbejde mellemplejefamilien og den anbringende kommune.At den nye honoreringsmodel gør det nemmere at rekruttere og fastholdeplejefamilier.

Som nævnt overfor er der udsendt spørgeskemaer til alle de berørte parter, herunderplejefamilier, familieplejekonsulenter, familierådgivere og ledere. På tidspunktet forudsendelsen af spørgeskemaet i april 2010 var der 79 plejefamilier, der blevhonoreret efter den nye honoreringsmodel. Halvdelen af de adspurgte plejefamilierhar svaret på spørgeskemaet. 10 af de 14 adspurgte familieplejekonsulenter harsvaret på spørgeskemaet og kun 8 af i alt 25 familierådgivere har svaret påspørgeskemaet. De 2 ledere fra familieplejecentret i Århus Kommune har beggesvaret på spørgeskemaet.Der er foretaget telefoninterviews med 8 plejefamilier. Formålet medspørgeskemaundersøgelsen og interviewene har været at afdække delsplejefamiliernes oplevelse af den traditionelle honoreringsmodel dels oplevelse afden nye honoreringsmodel. Der er således interviewet nye plejefamilier der kun erhonoreret efter den nye honoreringsmodel og plejefamilier, der både er honoreretefter den traditionelle honoreringsmodel og den nye honoreringsmodel. Intervieweneer gennemført som individuelle telefoninterview med hver familie for sig.Telefoninterviewene havde en varighed på omkring 1 time. Interviewene blevnoteret.Sideløbende med interviewene af plejefamilierne er der gennemført treinterviewrunder med henholdsvis 6 familieplejekonsulenter, 5 familierådgivere og 1leder. Formålet har været at afdække familierådgivernes, familieplejekonsulenternesog de berørte lederes oplevelse af henholdsvis den traditionelle honoreringsmodel ogden nye honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”.Formålet med også at interviewe de berørte ledere har været at afdække lederneserfaring med og vurdering af medarbejdernes håndtering og oplevelse af dels dentraditionelle honoreringsmodel og den nye honoreringsmodel. Endvidere er derblevet spurgt til forandringer i de impliceredes forståelse, arbejdsmæssige ogorganisatoriske praksis samt nye procedurer og redskaber.Interviewene med familierådgivere, familieplejekonsulenter og leder er gennemførtsom individuelle interview. Interviewene varede hver mellem 1 time. Intervieweneblev noteret.Tidsmæssigt er den endelige evaluering blevet gennemført fra 1. april 2010 til 1.september 2010.

5. PlejefamilierneI dette afsnit vil det blive belyst, hvorledes plejefamilierne oplever den nyehonoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”. Effekten af den nye honoreringsmodel”Gennemsnitsmodellen” vil sammenlignet med den traditionelle honoreringsmodelblive belyst ved at sætte den oplevede effekt hos plejefamilierne i relation tilevalueringens fire gennemgående temaer:Den nye models opbygning og indholdDen nye models incitamentsstrukturSamarbejdet mellem plejeforældre og den anbringende kommuneRekruttering og fastholdelse af plejefamilier.Hvert tema har fokus på dels plejefamiliernes generelle oplevelse af den nyehonoreringsmodel dels plejefamiliernes oplevelse af den nye honoreringsmodelsammenlignet med den traditionelle honoreringsmodel.Opdelingen mellem den generelle oplevelse af den nye honoreringsmodel ogoplevelsen af den nye honoreringsmodel sammenlignet med den traditionellehonoreringsmodel er væsentlig, idet 61 % af de involverede plejefamilier harplejebørn i pleje på både den nye honoreringsmodel og på den traditionelle. Mens 39% af plejefamilierne kun har plejebørn i pleje på den nye honoreringsmodel.Afsnittet består dels af kvantitative data fra plejefamiliernes svar på de udsendtespørgeskemaer, dels kvalitative data baseret på de interviews, der er gennemført med8 af de involverede plejefamilier.

5.1 De adspurgte plejefamiliers baggrund og motivationNedenfor følger en kort gennemgang af spørgeskemaundersøgelsens resultater om deinvolverede plejefamiliers civilstand, baggrund, alder osv.:Størstedelen af de berørte plejefamilier er gift. Kun 7 % er enlige.42 % af plejefamilierne bor på landet mens 50 % bor i en lille ellermellemstor by. Kun 8 % bor i en stor by.Plejemor og plejefar er typisk i alderen 35 til 55 år og har en mellemlanguddannelse. Plejemødrene er typisk uddannet pædagog, social- ogsundhedshjælper, sygeplejerske osv. Plejefar er typisk håndværksuddannet.43 % af plejefamilierne har været plejefamilie i 9-14 år. 27 % er nyeplejefamilier, og har kun været plejefamilie i 1-2 år. Og endelig har ca. 16 %været plejefamilie i 17-24 år.Ca. halvdelen af de adspurgte plejefamilier har i øjeblikket ét barn i plejemens 38 % har to børn. 15 % har tre børn i pleje.

Nedenfor følger plejefamiliernes svar på, hvad der har motiveret familien til atvære plejefamilie. Se også figuren nedenfor. Plejefamilierne har haft mulighed forat svare på alle spørgsmål:96 % af familierne svarer, at det i høj grad eller i meget høj grad har væretønsket om at hjælpe et barn.En anden motivationsfaktor har været muligheden for at kunne tilrettelæggearbejdet selv samt at blive fagligt udfordret.46 % af familierne mener slet ikke, at økonomien har haft betydning for deresmotivation og for 36 % har det i mindre grad haft en betydning.Tilsvarende svarer 57 % af familierne, at det slet ikke har haft betydning omman som plejefamilie kunne tjene mere som plejemor/far end via andenbeskæftigelse.Erfaring fra plejefamiliernes tidligere arbejde med udsatte børn har også enstor betydning for familiens motivation.

5.2 Tema 1: Den nye models opbygning og indholdUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel generelt ergennemskuelig og forudsigelig, om modellen skaber ro omkring det anbragte barn,om beregningsgrundlaget er velbeskrevet og nemt at gå til, om antallet er niveauer ertilstrækkeligt, om det med den nye model er forståeligt, herunder at plejefamilienforstår, hvorfor de placeres på et bestemt niveau, og om de er tilfredse medindplaceringen.Gennemskuelighed og forudsigelighedDe fleste af de adspurgte plejefamilier oplever generelt, at den nye honoreringsmodeloverordnet set er gennemskuelig og forudsigelig. Således mener 47 %, at den nyehonoreringsmodel i høj grad eller i meget høj grad er gennemskuelig og forudsigelig.46 % at den nye model i nogen eller i mindre grad er gennemskuelig og forudsigelig.Og kun 7 % mener slet ikke at den nye model er gennemskuelig og forudsigelig. Sefiguren nedenfor.

En plejefamilie siger:”Modellens gennemskuelighed og forudsigelighed afhængeraf, hvordan modellen bliver serveret.”Plejefamilien siger videre:”Der er flereretningslinier i den nye model end i den traditionelle model, som vi både forstår ogsom bliver forklaret godt. Vi har også nemmere ved at spørge ind i modellen, fordi viforstår den bedre.”En anden plejefamilie siger:”Det er vigtigt, at vi forstår, hvorforvi bliver honoreret som vi gør. Her er den nye model nemmere at forstå end dentraditionelle. Vi fornemmer også at det er nemmere for familieplejekonsulenten atforklare den nye model.”En enkelt plejefamilie siger:”Det kan indimellem være et problem, hvisfamilieplejekonsulenten først taler om honoreringen, førend der tales om barnet.”Plejefamilien siger videre: ”Vihar behov for at vide noget om barnet først, så vi er istand til at forholde os til model og honorering. Der er stor forskel påfamilieplejekonsulenternes tilgang. Det bør være mere ensartet.”Ro omkring plejebarnetDet generelle billede uanset om plejefamilierne honoreres efter beggehonoreringsmodeller på en gang eller kun på den nye honoreringsmodel er, at godt57 % af de adspurgte plejefamilier i høj eller i meget høj grad mener, at den nyehonoreringsmodel skaber ro omkring det anbragte barn. 14 % mener, at den nyemodel i nogen grad skaber ro omkring plejebarnet. 21 % mener at den nye model kuni mindre grad skaber ro omkring det anbragte barn. Og kun 7 % af de adspurgteplejefamilier mener slet ikke at den nye model har betydning for om der er roomkring plejebarnet. Se figuren nedenfor.

De plejefamilier som både er honoreret efter den traditionelle model og den nyemodel mener generelt, at den nye model skaber mere ro omkring plejebarnet end dentraditionelle. En plejefamilie siger bl.a.:”Ja, helt klart. Vi taler kun om barnet oghar slet ikke økonomi indover. Jeg vil mene, at det i høj grad skaber ro omkringbarnet”.En anden plejefamilie siger:”Ja, der er helt klart ro omkring barnet, for man tørsige, at det går skide godt. Vi er jo glade for at det går godt. Man kan godt finde påat holde igen på den traditionelle honoreringsmodel for at undgå at blive sat ned ivederlag.”Endvidere siger en plejefamilie: ”Bådedet forhold, at man ved hvor lang tid barnetskal være anbragt, og visheden for at man ikke bliver sat ned i honorering gør, atder automatisk bliver ro til at tale om barnet. Vi skal jo ikke længere talehonorering. Det er ikke det det handler om. Det er godt synes jeg.”En enkelt udtaler dog:”Jeg synes, der er ro omkring barnet, uanset om det er dennye eller den traditionelle model man honoreres efter. Men jeg vil alligevel sige, atder i den nye model ikke er det samme tovtrækkeri om honoreringen, som der er påden traditionelle model”.I spørgeskemaundersøgelsen svarer knap 60 % af de plejefamilier, der honoreresefter både den nye og den traditionelle model, at de enten er enige eller meget enigei, at den nye honoreringsmodel adskiller sig væsentligt fra den traditionelle modelfordi den nye model netop skaber mere ro omkring barnet. Se figuren nedenfor.

En plejefamilie siger om den nye model:”Ja, jeg synes at beregningsgrundlaget errimeligt nemt at forstå. Men jeg synes samtidig, at man godt kan gøre noget mere udaf det. Det kunne være godt med en mere præcis beskrivelse af niveauerne.”Enanden siger: ”Beregningsgrundlageter helt klart nemt at forstå. Men jeg vil dogsamtidig sige, at det der med at sætte sig fast på et niveau kan være ret såurealistisk. Det kan fx være, at det indenfor det første år viser sig, at barnet harnogle diagnoser, som ikke var udredt, da barnet blev anbragt. Man burde tageniveauet op efter fx et år. Man kan jo komme til at indplacere os på et forkert niveau.Det ville være rart, hvis vi skulle tage niveauet op efter et år.”De plejefamilier, der honoreres efter både den nye model og den traditionelle modelpeger generelt på, at den væsentligste forskel mellem de to modeller er, at man ersikker på at få den samme honorering under hele anbringelsen. På spørgsmålet om,hvori den nye honoreringsmodel adskiller sig væsentlig fra den traditionelle modelfor så vidt angår visheden om en stabil indkomst gennem hele anbringelsesforløbetsvarer 90 % af de adspurgte plejefamilier at de er enten enige eller meget enige i, atden nye model giver vished for en stabil indkomst gennem heleanbringelsesperioden. Se figuren nedenfor.

En plejefamilie siger:”Den nye model adskiller sig fra den traditionelle model ved,at man for det første ikke kan sættes ned i løn, dernæst at vi ikke har genforhandlinghvert år. Vi ved hvad vi får.”En anden siger:”Forskellen ligger i, at man er sikkerpå, hvad man får. Uanset om barnet er godt eller skidt, kommer på efterskole ellernoget andet, så ved man, hvad man får. Det er godt, at man ikke hver gang,konsulenten kommer ind af døren, skal stå og forhandle vederlag. Det koster hvaddet koster – slut!”Entredje plejefamilie stemmer i og siger:”Jeg mener umiddelbartden nye model er nemmere at forstå end den traditionelle model. Men der mangleroplysninger om forskellen på niveauerne.”En plejefamilie påpeger, at”det handler om sikkerhed i ansættelsen.”Plejefamiliensiger videre:”Også fordi vi ved, at de andre kommuner skal spare. Med den nyemodel kan vi ikke blive sat ned. Og det uanset besparelser. Det giver helt klart ro iansættelsen som plejefamilie. Og frem for alt ro omkring plejebarnet.”Plejefamiliens indplacering og tilfredshedDe adspurgte plejefamilier er generelt tilfredse med det niveau de er indplaceret på.Således svarer ca. 80 % af de adspurgte plejefamilier, at de er tilfredse med detniveau, de er indplaceret på. Se figuren nedenfor.

En plejefamilie siger om denne vished:”Det har bestemt betydning at vi hverken kansættes op eller ned. Vi behøver ikke at tænke over det.”En anden siger videre:”Ja,det har da helt klart en betydning at have vished. Vi ved, hvad vi har hele vejenigennem.”En anden siger dog:”Et fast niveau der hverken kan sættes op eller ned. Det er ligenetop det der gør, at vi ikke har samme ansættelsesvilkår som andre ansatte. Jegkunne godt tænke mig noget lønforhandling.”Når plejefamilierne sammenligner den nye honoreringsmodel med den traditionellemodel mener de at tillid til kommunens vurdering af plejeopgaven og honoreringenherfor er særlig væsentlig. Plejefamilierne har således generelt tillid til, atplejeopgaven er vurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats der kræves og denhonorering der betales for opgaven. Således er 73 % af de adspurgte plejefamilieenige eller meget enige i at de kan have tillid til kommunens vurdering af

En plejefamilie siger om forskellen mellem de to honoreringsmodellershonoreringsform:”Det er mere tydeligt i hvilken kategori man er i på den nyehonoreringsmodel. På den traditionelle model er det sværere at forstå, hvorfor manbliver placeret på et bestemt vederlag. Niveauerne er større, det er en klar fordel.”En anden plejefamilie siger:”Den traditionelle model fokuserer til forskel fra dennye model på, hvad man bliver honoreret med i forvejen. Honoreringen bør ikkevære afhængig af, hvad man får i forvejen. Honoreringen bør udelukkende tageudgangspunkt i barnets behov for støtte. Og ikke være afhængig af, om man harandre børn i pleje. Det er helt galt! Man skal have pr. barn ud fra en konkretvurdering. Det er det, der skal udløse vederlagsfastsættelsen. Man risikerer at ståtilbage med et barn, når de andre er rejst på kun et enkelt vederlag, hvor man ivirkeligheden burde have haft 5 eller 6 vederlag. Men fordi barnet er vurderet udfra, hvor mange vederlag man fik i forvejen, da det blev anbragt, udløser det kun ét.Det er da helt galt! Jeg synes, den nye honoreringsmodel tager højde for, at niveauetgives pr. barn og ikke i forhold til hvad man ellers får.”Kommunens lydhørhed i forbindelse med fastsættelse af niveauFlere af de adspurgte plejefamilier oplever generelt, at kommunen er lydhør overforderes synspunkter og argumenter, hvis de er uenige i fastsættelsen af niveau. 43 % af

En plejefamilie siger:”Ja, det synes jeg bestemt de er. Det kræver dog, at vi somplejefamilie er gode til at argumentere for det vi ser. Det kræver at vi kommer mednogle ting, som er både faglige og relevante.”Enanden siger:”Kommunen er bådeog lydhør. Jeg synes godt de kan være mere lydhøre, når det handler om samværmed de biologiske forældre. Særligt når samværets opfang ligger langt over, hvad vioprindeligt regnede med. Vi bør have noget ekstra for det. Særligt fordi, jeg skaltage fri for arbejde for at kunne være til stede og støtte barnet i samværet. Vi børhonoreres udover niveau. Det kunne fx være en slags samværsydelse oveni hatten.”En plejefamilie fortæller:”Århus Kommune er i høj grad lydhøre. En uge før jegskulle starte på arbejde, altså gå fra min orlov, fandt vi ud af, at det faktisk ikke gik.Og der blev min orlov forlænget, bare sådan. Det gik hurtigt med en afklaring. Ogde var lydhøre overfor, at det var nødvendigt at hensyn til plejebarnet.”En anden plejefamilie fortæller:”Kommunen er helt klart lydhør. Både medhonorering og alt muligt andet. Vi har en super god familieplejekonsulent. Hun erder for os. Hun deltager i alle møder med forældrene. Hun har også været med i deafsluttende møder ude på børnpsyk. Hun kender vores børn rigtig godt.”

KonklusionDer kan konkluderes følgende positive effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model opleves umiddelbart som mere gennemskuelig ogforudsigelig.Der er generelt mere ro omkring plejebarnet.Beregningsgrundlaget er mere velbeskrevet og nemt at forstå.Det er generelt mere gennemskueligt, hvorfor plejefamilien er indplaceret pået bestemt niveau i den nye model.Der mangler dog oplysning om forskellen på niveauerne.Der er generel tilfredshed med, at honoreringen efter den nye model ikke ertil forhandling.Plejefamilierne oplever til dels, at kommunen er lydhør overforplejefamiliens synspunkter og argumenter, hvis plejefamilien er uenig ihonoreringsfastsættelsen.

5.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstrukturPå baggrund af antagelsen om, at den traditionelle model har en omvendtincitamentsstruktur, hvor plejevederlagets størrelse afhænger af barnets udvikling ogbehov for støtte, vil det under dette tema blive belyst om den nye model kan gøre opmed denne omvendte incitamentsstruktur. Det vil således blive belyst om den nyemodel sikrer, at plejefamilien får et øget incitament til at forbedre plejebarnetssituation, idet honoreringen ikke sættes ned.Den nye honoreringsmodels fokusDe plejefamilier, som både er honoreret efter den traditionelle model og den nyemodel, er enige om, at den nye model til forskel fra den traditionelle model skaber etincitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Såledeser 82 % af de adspurgte plejefamilier enige om, at den nye honoreringsmodel skaberet incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Ingenaf de adspurgte plejefamilier er uenige i dette udsagn. Se figuren nedenfor.

En plejefamilie siger:”Den nye honoreringsmodel skaber i sammenligning med dentraditionelle i høj grad et incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem fordets vanskeligheder. Vi ser kun på barnet. Vi skal jo ikke tale honorering ellernoget.”En anden stemmer i og siger:”Med den nye model handler det kun ombarnet. Lønnen er slet ikke til diskussion.”En anden plejefamilie anskuer det lidt anderledes og siger:”Den nye model skullegerne fokusere mere på barnets ressourcer. Men jeg tror ikke, at den helt lever op tilat gøre det alligevel. Barnet bliver sat i bås med den nye model. Barnet kan jo gå opned i sin udvikling. Der skal være en tydelig definition på, hvornår man kan blive satop. Det er svært at dokumentere, at forholdene er som de er. Man skal forhandle ilang tid for at kunne få honoreringen et niveau op. Den elastik der tales om, bliverikke tolket som en elastik. Det bør blive forklaret noget bedre. Basisydelsen er hellerikke så smart. Den del bør i hvert tilfælde blive forklaret noget bedre. Der bør ikkeforhandles om basisydelsen. Den skal vi have, når der er behov for det.”Dogpåpeger plejefamilien:”Der er dog helt klart nogle fordele i den nyehonoreringsmodel som ikke er der i den traditionelle model.”En plejefamilie mener slet ikke, at der er nogen forskel mellem de tohonoreringsmodeller. Plejefamilien siger:”Der er ikke rigtig nogen forskel. Vi haraltid fokuseret på barnets ressourcer i positiv retning. Det er ikke afhængigt afhvilken honoreringsmodel vi honoreres efter.”Enanden plejefamilie siger:”Vi harikke grund til andet end at fokusere på barnets ressourcer. Det er dog rigtig godt, atvi på den ny honoreringsmodel ikke skal diskutere økonomi. Det er godt at vide hvadvi får – også i årene fremover.”KonklusionDer kan konkluderes følgende positive effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model fokuserer i højere grad end den traditionelle model på barnetsressourcer frem for dets vanskeligheder.

5.4 Tema 3: Samarbejde mellem plejeforældre og den anbringendekommuneUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel sikrer det godesamarbejde mellem plejefamilien og den anbringende kommune. Der bliver blandtandet set på aftalerne i kontrakten og samarbejdsaftalen mellem plejeforældre og denanbringende kommune, herunder om de er klare og tydelige og om det fremgår klart,hvilken støtte, omsorg eller behandling barnet skal have. Dernæst om anbringelsensforventede varighed fremgå klart og tydeligt.Den nye honoreringsmodels betydning for samarbejdetDe adspurgte plejefamilier er generelt enige om, at den nye honoreringsmodel har enpositiv indflydelse på samarbejdet mellem plejefamilien og Århus Kommune. Dennye honoreringsodel har blandt andet en positiv indflydelse set i forhold til dentraditionelle honoreringsmodel fordi plejeopgavens omfang er i overensstemmelse

Blandt de adspurgte plejefamilier er der enighed om, at det kunne være rart, hvis derfremgik noget mere på skrift. En plejefamilie siger:”Samarbejdsaftalen kunne godtvære mere tydelig. Også for at have noget på skrift efter vi har fået det mundtligt.Enanden plejefamilie siger:”Samarbejdsaftalen er fin til en start. Men den skal følgemed barnets udvikling. Der er den ikke tydelig nok.”For så vidt angår anvisninger på hvorledes plejefamilien skal forholde sig, givesoftest mundtligt besked. Således oplyser de adspurgte plejefamilier, at de i 43 % aftilfældene får mundtlige anvisninger på hvad der forventes af dem som plejefamilie. Ihalvdelen af tilfældene får plejefamilierne oplysningerne fra enten handleplanen ellersamarbejdsarbejdsaftalen. Se figuren nedenfor.Hvordan får du/I viden om, hvad der forventes, at du/I foretager jer iforbindelse med plejeopgaven?

En plejefamilie fortæller:”Der står ingen steder, hvad der forventes af os somplejefamilie. Det bliver formuleret mundtligt overfor for os. Og så handler det om,hvad vi har af forventninger til os selv. Almindelig sund fornuft er godt at have med irygsækken.”En anden plejefamilie fortæller:”Hvad der forventes af os får vi at videvia samarbejdsaftalen og så i mødet med konsulenten. Vi holder møde i hver tilfældeen gang om året. Et opfølgningsmøde. Hvad har vi opnået og hvor skal vi hen nu.Forældrene sidder også med på dette opfølgningsmøde. Forinden har vi haft ensamtale med familieplejekonsulenten, så vi ved, hvad det er, der skal ske. Så harforældrene også mulighed for at sige, hvad det er der lykkes hjemme hos dem, oghvad det er de arbejde på – og vi fortæller, hvad vi arbejder på.”FamilieplejekontraktenPlejefamilierne er ikke helt enige om, hvad familieplejekontrakten kan anvendes til.De er dog enige om, at det er samarbejdsaftalen, der baserer sig på handleplanen,som anvendes, hvis der er noget, der skal afklares. En plejefamilier siger:”Kontrakten kan kun anvendes i forbindelse med fx opsigelse. Kontrakten er sådanen standard en.”En plejefamilie siger:”Kontrakten kan ikke rigtig bruges til noget. Der står joingenting i den. Den er total mangelfuld. Man kan undre sig over, at man ikkebruger Familieplejehåndbogens vejledning i forbindelse med uformningen afkontrakten. For her er næsten alt med. Men nej, der indføjes stort set ingenting ikontrakten. I min kontrakt står der kun noget om vederlaget, genforhandling ogkørsel. Det er pinligt, at kontrakten er så mangelfuld. Det bør man gøre noget ved,så den faktisk bliver et anvendeligt redskab mellem plejefamilien og denanbringende kommune.”Anbringelsens forventede varighedDe fleste af de adspurgte plejefamilier mener, at anbringelsens forventede varighedfremgår klart og tydeligt. Således mener ca. 70 % af de adspurgte plejefamilier, atanbringelsens forventede varighed fremgår klart og tydeligt. 23 % mener dog ikke, atdet fremgår klart og tydeligt. Se figuren nedenfor.

Blandt de adspurgte plejefamilier, er der lidt forskellig oplevelse af om anbringelsensforventede varighed fremgår klart og tydeligt af handleplanen og/ellersamarbejdsaftalen. De fleste af de adspurgte plejefamilier kender dog alligevel tilanbringelsens forventede varighed, idet familierådgiveren og/ellerfamilieplejekonsulenten mundtligt fortæller, hvor lang tid man forventer, at barnetskal anbringes.En plejefamilie siger:”Anbringelsens forventede varighed får vi besked ommundtligt. Det er ikke altid at forældrene får den samme besked som os.”En andenplejefamilie siger:”Anbringelsens forventede varighed fremgår af handleplanen også bliver vi også mundtligt orienteret. Ikke at man kan garantere noget, men der ertypisk en forventning om, at det vil vare barndommen ud. Det er jo noget vi altidspørger om. Det kan godt ske, at rådgiveren undlader at sige noget til forældrene.Der synes jeg ikke, de er tydelige. Men det er selvfølgelig også svært.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter i samarbejdet mellem plejefamilien og ÅrhusKommune i den nye model set i forhold til den traditionelle model:Det er generelt plejefamiliernes oplevelse, at samarbejdet er bedre med dennye honoreringsmodel. Dette er der en række forskellige årsager til, blandtandet at honoreringens størrelse ikke er til forhandling og at den nye modelskaber mere ro omkring barnet.De fleste er enige om, at familieplejekonsulenterne og familierådgiverneanvender samarbejdsaftalen og handleplanen som afsæt, når plejefamilienmundtligt orienteres om barnets behov for støtte.Det er dog ikke altid, at hverken arbejdsopgaver eller forventninger tilplejefamiliens opgave står skrevet i hverken samarbejdsaftalen eller ihandleplanen. Ofte får plejefamilien anvisningerne mundtligt.Selvom samarbejdsaftalen og handleplanens tydelighed har betydning forsamarbejdet i den nye model, er det ikke altid plejefamilien får dem at se.

5.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilierUnder dette tema belyses om den nye honoreringsmodel gør det nemmere atrekruttere plejefamilier, og om plejefamilierne pga. den nye honoreringsmodelønsker at vedblive med at være plejefamilie i Århus Kommune. Dernæst belyses omden nye model har haft indflydelse på, at plejefamilierne har valgt at sige ja til børnfra Århus Kommune. Og endelig om modellen tiltaler plejefamilierne og i givet faldhvorfor modellen tiltaler plejefamilierne.Honoreringsmodellens betydning for rekruttering og fastholdelse afplejefamilierKun 18 % af de adspurgte plejefamilier har været bekendt med den nyehonoreringsmodel forinden de sagde ja til at blive plejefamilie i Århus Kommune.Det er derfor vanskeligt at sige noget konkret om, hvorvidt den nyehonoreringsmodel har haft indflydelse på, om plejefamilien har valgt ÅrhusKommune som følge af den nye honoreringsmodel.Godt halvdelen af de adspurgte plejefamilier har dog den klare opfattelse, at den nyemodel tiltaler plejefamilier mere end den traditionelle. Kun 4 % tror ikke på, atmodellen tiltaler plejefamilierne. Se figuren nedenfor.

En af årsagerne til at den nye model tiltaler plejefamilierne er blandt andet, at mansom familie ved hvad man får flere år frem i tiden. Således siger en plejefamilie:”Det er umiddelbart en god model. Man ved, hvad man kan forholde sig til. Tror ivirkeligheden ikke det har den store betydning. Hvis jeg skal vælge, vil jeg klartvælge Århus Kommune. Men det har ikke kun noget med honoreringsmodellen atgøre.”En anden siger: ”Dennye model tiltaler os fordi vi ikke skal diskuterevederlag, vi skal diskutere børn.Og tilføjer:”Jeg vil til hver en tid sige ja til børnfra kommuner, der kører med denne her honoreringsmodel.”En plejefamilie sigervidere:”Jeg tror helt klart, at den nye honoreringsmodel vil tiltale andreplejefamilier. Man ved hvad man får lønmæssigt. Det giver ro i ansættelsen. Jegsynes også, at det for børnene betyder, at de får en sikkerhed i, at de ved, at de skalblive hos os.”En plejefamilie siger modsat:”Det handler ikke om honorering eller modeller, menom hvorvidt barnet passer ind sammen med de andre børn man har.”KonklusionDer kan konkluderes følgende positive effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Rekruttering og fastholdelse af nye plejefamilier handler ikke kun omhonoreringsmodel. Det handler i lige så høj grad om matchning mellem barnog plejefamilie.Den nye model virker dog umiddelbart mere tiltalende for plejefamilierne,idet man som familie ved hvad man får flere år frem i tiden.

6. FamilierådgivereI dette afsnit vil det blive belyst, hvorledes familierådgiverne oplever den nyehonoreringsmodel. Effekten af den nye honoreringsmodel sammenlignet medtraditionelle honoreringsmodel vil blive belyst ved at sætte den oplevede effekt hosfamilierådgiverne i relation til evalueringens fire gennemgående temaer:Den nye models opbygning og indholdDen nye models incitamentsstruktur Samarbejdet mellem plejeforældre ogden anbringende kommuneRekruttering og fastholdelse af plejefamilierAfsnittet består dels af kvantitative data indsamlet fra familierådgivernes svar på deudsendte spørgeskemaer, dels kvalitative data baseret på de interviews, der ergennemført med 5 af de involverede familierådgivere. I afsnittet er også tagetbemærkninger med fra de familierådgivere, der blev interviewet vedmidtvejsevalueringen.60 % af de adspurgte familierådgivere har været beskæftiget med honorering afplejefamilier i 1-5 år. 15 % har været beskæftiget med det i 6-10 år. 15 % i 16-20 år.Og endelig har 10 % været beskæftiget med honorering af plejefamilier i mere end30 år.

6.2 Tema 1: Den nye models opbygning og indholdUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel generelt ergennemskuelig og forudsigelig, om modellen skaber ro omkring det anbragte barn,om beregningsgrundlaget er velbeskrevet og nemt at gå til, om antallet er niveauer ertilstrækkeligt, om det med den nye model er forståeligt, herunder at plejefamilienforstår, hvorfor de placeres på et bestemt niveau, og om de er tilfredse medindplaceringen.Gennemskuelighed og forudsigelighedDe fleste af de adspurgte familierådgivere oplever generelt, at den nyehonoreringsmodel overordnet set er gennemskuelig og forudsigelig. Således mener67 %, at den nye honoreringsmodel i høj grad er gennemskuelig og forudsigelig. 33% mener at den nye model kun i mindre grad er gennemskuelig og forudsigelig. Sefiguren nedenfor.

En familierådgiver siger dog:”Helt grundlæggende er den nye model nemmere atforstå. Men jeg har lidt vanskeligt ved at forstå det der med basisydelsen. Det synesjeg ikke er så logisk.”En anden familierådgiver siger:”Jeg forholder mig faktisk ikke så meget til om dennye model er gennemskuelig eller forudsigelig for så vidt. Det er jofamilieplejekonsulenten, der skal vide noget om modellen. Vi er jo ikke så megetnede i materien som familieplejekonsulenten er. Men faktisk hører vi ikke omforståelsesmæssige problemer fra plejefamilierne. Så i virkeligheden må modellen jovære nem at forstå.”Ro omkring plejebarnetFamilierådgiverne mener kun i nogen grad, at den nye model skaber ro omkringbarnet. Således oplever alle de adspurgte familierådgivere, at den nye model kun inogen grad skaber ro omkring det anbragte barn. Se figuren nedenfor.

De familierådgivere der er interviewet mener i høj grad, at den nyehonoreringsmodel skaber ro omkring barnet og kan ikke nikke genkendende til, atdet kun i nogen grad er tilfældet. En familierådgiver siger:”Ja, det oplever jeg heltklart. Også fordi vi ikke hele tiden skal tænke på opfølgning.”En anden familierådgiver siger:”Den nye model skaber helt bestemt ro omkringbarnet. Der er ro i hele familien, fordi vi ikke skal tale om løn. Det er også dejligt, atjeg ikke hele tiden skal konfronteres med lønproblemer. Vi kan koncentrere os ombarnet og om opfølgningen på handleplanen. Vi kan snakke om det, det går ud på.Hvis vi først skal snakke økonomi, som vi jo ofte gør på den traditionelle model, erdet svært at få frem, hvad det i virkeligheden handler om - nemlig barnet.”Beregningsgrundlag, herunder fastsættelse af niveauFamilierådgiverne mener generelt, at beregningsgrundlaget i den nyehonoreringsmodel er velbeskrevet og nemt at gå til. Således oplever 33 % af de

Familierådgiverne beregner oftest ikke selv, efter hvilket niveau en plejefamilie skalhonoreres efter. Dette sker sammen med en familieplejekonsulent.En familierådgiver siger:”Jamen umiddelbart synes jeg det er nemt at forstå, menigen det er jo ikke mig der sidder og beregner og fastsætter niveauet. Jeg udarbejderhandleplanen, og så er det mest op til familieplejekonsulenten at fastsætte niveauet.Og det gør konsulenten oftest sammen med plejefamilien. Jeg synes faktisk, atfastsættelsen altid passer godt til, hvad jeg selv tænker. Måske er det fordi, jeg harmeget med de små børn at gøre, at jeg synes det.”Flere familierådgivere peger på, at det kunne være ønskeligt med nogle flereniveauer. Således mener 67 % af de adspurgte familierådgivere, at antallet afniveauer i den nye honoreringsmodel kun i mindre grad er tilstrækkelig. 33 % menerat det i nogen grad er tilstrækkeligt. Se figuren nedenfor.

En familierådgiver siger:”Jeg synes lidet der mangler et niveau. Det er nok mellem3 og 4, at det kan være vanskeligt.”En anden siger:”Jeg har tor, jeg er farvet af mitkendskab til den traditionelle model. Her er der jo 7 vederlag og så pludselig er derkun 4 i den nye model. Jeg ved godt, at det er niveauer, og at der en elastik, menalligevel. Der mangler nogle niveauer.”En familierådgiver siger:”Det jeg godt kan lide ved den nye model er, atplejefamilien ikke bliver sat ned. Jeg synes fx det er problematisk i den traditionellemodel, at plejefamilien kun aflønnes med 1 vederlag, når barnet eller den unge skalpå efterskole. Der er faktisk rigtig meget arbejde for plejefamilien. Også selvombarnet eller unge ikke er hjemme hele tiden. Her er det godt at den nye model sikreren fast honorering uanset om barnet eller den unge er på efterskole.Familierådgiveren fortsætter:”Honoreringen på den nye model gives medudgangspunkt i barnet og i plejeforældrenes ressourcer. Det handler ikke om, hvadplejefamilien har af indtægt i forvejen. Det er godt synes jeg.”En enkelt familierådgiver peger dog på, at det kan være vanskeligt at indplacere enplejefamilie på et bestemt niveau, idet fastsættelsen af niveauet ikke kan forhandlesmen gælder indtil barnet ikke er anbragt i familien mere. Dette bevirker, at der er taleom en grundig afvejning af bl.a. barnets belastningsfaktorer, forældresamarbejde,den tidsmæssige udstrækning etc. Familierådgiveren sætter spørgsmålstegn ved omman kan nå at tænke alle disse forhold ved fastsættelsen af det endelige niveauigennem. Den pågældende siger:”Godt at der er et stykke mellem niveauerne. 4niveauer er fint. Det gør det også nemmere at gå til. Men det får så altså også størrebetydning, hvilket niveau man indplacerer plejefamilien på. Man tænker sig grundigtom. Man skal jo fastsætte niveauet for en lang årrække. Det handler jo ikke blot omét år. Man skal ligesom være god til at skue ud i fremtiden. Spørgsmålet er nok mere,om der i virkeligheden er tid til at gøre sig de mange overvejelser.”En anden familieplejerådgiver peger på, at der med den nye model kan være en farefor, at niveauet sættes for højt over tid. Den pågældende siger:”Der er muligvis enfare for at niveauet sættes højere fra starten, idet man jo vil forsøge, at ramme allefamiliens arbejdssituationer med plejebarnet. Barnet kræver en masse i starten, menvil fra måske det 11. år ikke kræve så meget. Her er der noget skævt, idetplejefamilien frem til barnets fyldte 18. år vil få rigtig meget i lønningsposen.Simpelthen fordi niveauet jo er fastsat da barnet var lille. Der bør måske nok væreen mulighed for at justere lidt hen ad vejen.”Plejefamiliens indplacering og tilfredshed67 % af de adspurgte familierådgivere oplever kun i nogen grad, at det med den nyehonoreringsmodel i hånden er nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres pået bestemt niveau. 33 % oplever at det kun i mindre grad er tilfældet. Se figurennedenfor.

En familierådgiver forklarer rådgivernes svar med, at det jo ikke som sådan er dem,der fastsætter honoreringen. Familierådgiveren siger videre:”Hvis plejefamilien er itvivl om honoreringen og ønsker en forklaring, så sender jeg dem altså hen tilfamilieplejekonsulenten. Det er hende, der har fuld tjek på det. Men faktisk erplejefamilierne sjældent utilfredse. Så i virkeligheden tror jeg familierådgivernesaltså vores svar, er udtryk for, at vi ikke rigtig selv er fuldt inde i modellens detaljer.Og derfor ved vi ikke rigtig, hvad vi skal sige til plejefamilien, hvis de mod alforventning skulle være utilfredse eller blot ønsker en forklaring om den nye modelsretningslinier.”Familierådgiverne er dog generelt enige om, at det efter den traditionelle model eryderst vanskeligt at forklare en plejefamilie, at familiens arbejde skal honorereslavere, hvis det viser sig, at barnet eller den unge har fået det bedre. En siger:”Deter meget svært at forklare, at vederlaget skal sættes ned i den traditionelle model.Særligt når plejefamilien virkelig har gjort et godt og flot stykke arbejde. Så er det joikke nemt at sige: ”Nu, går det rigtig fint, og lille Søren har jo fået det meget bedre.Og når det nu går så godt, så kan I jo godt forstå, at I skal have mindre i løn.”Ensamstemmer og siger:”Det er generelt ikke nemt at forklare. Man belønner jofamilien for at det går dårligt. Og når det går godt, tager man penge fra dem. Dennye model er bedre på det punkt. Her er der ikke nogen, der sætter nogen ned. ”Flere familierådgivere fortæller, at de oftest ikke sætter plejefamilien ned i vederlagpå den traditionelle model, idet familien har gjort et godt stykke arbejde. En siger:”Det vi gør, er at fastholde vederlaget fordi plejefamilien har gjort det godt – ivirkeligheden burde de i stedet sættes ned, hvis vi skulle følge principperne i dentraditionelle model.”

Det, familierådgiverne oplever, er, at plejefamilierne accepterer og er tilfredse medniveaufastsættelsen. Derimod spørger plejefamilien mere til de udgifter, somfamilien ønsker at få dækket. En siger:”Den plejefamilie, som jeg har haft med atgøre, spurgte ikke til niveaufastsættelsen men spurgte mere til de udgifter de evt.kunne få dækket. Udgifter som de ikke ville have haft, hvis ikke det var ford,i dehavde et plejebarn.”En familierådgiver siger:”Jeg har ikke oplevet, at en plejefamilie har undret sigover, hvorfor fastsættelsen endte ud som den gjorde. Der er umiddelbart tilfredshedhele vejen rundt på den nye model.”Familierådgiverne mener endvidere, at den nye model i højere grad end dentraditionelle model fokuserer på barnets udvikling og trivsel. En siger:” Den nyemodel fokuserer langt mere på barnets trivsel og udvikling. Forstået på den måde, atbarnets trivsel og udvikling ikke er noget man afdækker for at se på honoreringensstørrelse – om honoreringen skal sættes op eller ned. Man går udelukkende efterbarnet.”De fleste familierådgivere peger på, at den væsentligste forskel mellem den nyehonoreringsmodel og den traditionelle model er, at honoreringens størrelse yderstsjældent kan komme på tale, og at plejefamilien har vished for en stabil indkomstgennem hele anbringelsesperioden. Således er alle af de adspurgte familierådgivereenige i, at den væsentligste forskel ligger i, at genforhandling af honoreringensstørrelse kun yderst sjældent kan komme på tale. Tilsvarende er 75 % affamilierådgivere enige eller meget enige i, at en væsentlig forskel mellem den nye

En familierådgiver siger:”Det der adskiller den nye model fra traditionelle er heltklart at plejefamilien ved, at de ikke kan blive sat ned i honorering. Der bliver mereiro i feltet på den måde. Det giver også ordentlighed i samarbejdet.”Flere familierådgivere gør opmærksom på, at flere plejefamilier ønsker at dehonoreres noget mere for det store arbejde, der er forbundet medforældresamarbejdet. Flere familierådgivere mener da også, at plejefamilierne burdehonoreres noget mere for det store og vanskelige forældresamarbejde. Enfamilierådgiver siger:”Kontakten til de biologiske forældre fylder også en del. Og inogle tilfælde så meget, at det burde udløse noget ekstra. Det kunne fx være enløsning, at give det der svarer til et vederlag på den traditionelle model, som enslags samværsydelse. Det kræver meget af plejefamilien at mødes med denbiologiske forælder, særligt når den biologiske forælder er meget krævende fx somfølge af et alkoholmisbrug eller anden form for misbrug.”Kommunens lydhørhedFamilierådgiverne mener generelt at kommunen er meget lydhøre overforplejefamilierne. Således er 75 % af de adspurgte familierådgivere enige i, atkommunen er lydhør overfor plejefamiliens synspunkter og argumenter forindplacering for niveaufastsættelsen. Se figuren nedenfor.

Familierådgiverne oplever generelt, at plejefamilierne er tilfredse medniveaufastsættelsen. En familierådgiver siger:”Der er ikke mange sværslag atudkæmpe. Faktisk synes jeg plejefamilien generelt er tilfredse. Og hvis de har nogetat spørge om eller ønsker ændret, synes jeg generelt, vi er gode til at imødekommederes ønsker. Men man møder vel altid nogle plejefamilier, som ikke er helt såtilfredse. Og så er det jo heller ikke altid, at vi er så lydhøre. Særligt ikke hvis viallerede har argumenteret for, at noget fx ikke kan lade sig gør,e og plejefamilien såbliver ved. Men det er altså yderst yderst sjældent. Generelt har vi en god ogkonstruktiv dialog. De gør et kæmpe stykke arbejde.”I de får tilfælde hvor plejefamilien er utilfreds med honoreringen sigerfamilierådgiverne, at det typisk vil være i de tilfælde, hvor barnets støttebehov efterplejefamiliens opfattelse er større end, hvad kommunen har vurderet, eller atplejefamiliens arbejde uden for hjemmet begrænses af plejeopgavens omfang. Sefiguren nedenfor.

En familierådgiver siger:”Der hvor jeg oplever, at plejefamilien kan være utilfreds,det er nok i de tilfælde, hvor vi kræver at de begge skal være fuldtidsbeskæftiget medplejeopgaven. Det kan godt være et problem.”Familierådgiveren fortsætter:”Dennye model bør ikke være til hinder for, at plejefamilien har arbejde ved siden af. Detbør efter min opfattelse, være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det måvære plejefamiliens ressourcer det handler om, og ikke et bestemt niveau, derbestemmer om plejefamilien kan have arbejde ved siden. Vi har nogle plejefamilier,som sagtens kan have fx deltids beskæftigelse ved siden af. Men fordi de erindplaceret på et bestemt niveau, er der ikke mulighed for det. Den nye modeladskiller sig ikke meget fra den traditionelle model på det punkt.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Der er tale om en klar forenkling. Den nye model er nemmere at gå til.Den nye model er både mere gennemskuelig og forudsigelig.Den nye model skaber i nogen grad ro omkring plejebarnet.Beregningsgrundlaget (fastsættelse af niveau) er generelt til at forstå. Dogvurderes antallet af niveauer kun i mindre grad at være tilstrækkelig.

Det er ikke altid nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres på etbestemt niveau. Årsagen er nok, at det oftest er familieplejekonsulenten, derstår for den del.Plejefamilierne opleves i de fleste tilfælde at være tilfredse medniveaufastsættelsen. Til gengæld spørger de til udgifter, som familien ønskerat få dækket.Det har stor betydning for plejefamilien, at plejefamilien har vished for enstabil indkomst uden genforhandling gennem hele anbringelsesforløbet. Detgiver mere ro.Familierådgiverne oplever generelt, at de er lydhøre overfor plejefamilienssynspunkter og argumenter for indplacering for niveaufastsættelsen.

6.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstrukturPå baggrund af antagelsen om, at den traditionelle model har en omvendtincitamentsstruktur, hvor plejevederlagets størrelse afhænger af barnets udvikling ogbehov for støtte, vil det under dette tema blive belyst om den nye model kan gøre opmed denne omvendte incitamentsstruktur. Det vil således blive belyst om den nyemodel sikrer, at plejefamilien får et øget incitament til at forbedre plejebarnetssituation, idet honoreringen ikke sættes ned.Den nye honoreringsmodels fokusDe fleste familierådgivere er generelt enige om, at plejefamilierne med den nyehonoreringsmodel til forskel fra den traditionelle model har et incitament til at gørebarnet så godt som muligt. Der er nemlig ikke risiko for at plejefamilien bliver satned i honorering, hvis det går godt. 75 % af de adspurgte familierådgivere er såledesenige eller meget enige i, at den nye honoreringsmodel skaber et incitament til forplejefamilien at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Sefiguren nedenfor.

En familierådgiver siger:”Med den nye honoreringsmodel er der helt klart etincitament til at gøre barnet så godt som det er. Der er ingen grund til at fortienoget. For de risikere jo ikke at blive sat ned i løn. Jeg synes generelt plejefamiliernevirker tilfredse. Vi diskuterer simpelthen ikke løn på den nye model. Det er rigtigrart.”En familierådgiver siger:”Plejefamilien skal ikke forsvare, at de har en stor opgave,idet der ikke hvert år er en forhandling om opgaven. Plejeforældrene er således ikkeså usikre på om de bliver sat ned i vederlag. Niveauet ligger jo fast.”KonklusionDer kan konkluderes følgende positive effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Der er enighed om, at den nye model til forskel fra den traditionelle modelfokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.

6.4 Tema 3: Samarbejde mellem plejeforældre og den anbringendekommuneUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel sikrer det godesamarbejde mellem plejefamilien og den anbringende kommune. Der bliver blandtandet set på aftalerne i kontrakten og samarbejdsaftalen mellem plejeforældre og denanbringende kommune, herunder om de er klare og tydelige og om det fremgår klart,hvilken støtte, omsorg eller behandling barnet skal have. Dernæst om anbringelsensforventede varighed fremgå klart og tydeligt.Den nye honoreringsmodels betydning for samarbejdetDe adspurgte familierådgivere er generelt enige om, at den nye honoreringsmodelhar en positiv indflydelse på samarbejdet mellem plejefamilien og Århus Kommuneset i forhold til den traditionelle model. Der er flere forhold, der gør sig gældende.De adspurgte familierådgivere mener i særlig grad, at det handler om, at kommunenog plejefamilien ikke skal tale om honoreringens størrelse men alene tale om barnetseller den unges udvikling. Det handler også om, at anbringelsens forventede varighedfremgår klart og tydeligt, og der er færre niveauer, at indplacere plejefamilien på.Både familieplejekontrakten og samarbejdsaftalen bliver også fremhævet somelementer, der med den nye honoreringsmodel fungerer bedre end på dentraditionelle model. Se figuren nedenfor.

En familierådgiver siger til spørgsmålet om, hvorfor samarbejdet fungerer bedre påden nye honoreringsmodel frem for den traditionelle:”Jamen det er da helt klartfordi plejefamilien ikke kan blive sat ned i løn. Det er ikke så farefuld en færd at gåud og gøre karriere på det her område.”Samarbejdsaftalen og handleplanenFamilierådgiverne fortæller samtidig, at samarbejdsaftalen, der er udarbejdet affamilieplejecentret i samarbejde med plejefamilien i nogle tilfælde kan være mereanvendelig end kontrakten. Det kommer meget an på, hvad det handler om.Alle de adspurgte familierådgivere angiver, at plejefamilien får sin viden om, hvilketstøttebehov plejebarnet har fra handleplanen. Halvdelen af de adspurgtefamilierådgivere at plejefamilien samtidig med viden fra handleplanen også får videnom barnets støttebehov fra samarbejdsaftalen. 88 % mener at plejefamilien udoverhandleplanen, også får besked mundtligt. Se figuren nedenfor.

Der er enighed om, at plejefamilierne på den ene eller den anden måde erfuldstændig klar over, hvilke opgaver de skal varetage og hvad der forventes af dem.Alle de adspurgte familierådgivere svarer, at plejefamilien ved hvad der forventes afdem fra handleplanen. 50 % mener, at plejefamilien samtidig får besked viasamarbejdsaftalen og 88 % at plejefamilien udover handleplan og samarbejdsaftalefår mundtlig besked. En siger:”Ja, det er oftest klart og tydeligt. Plejefamilierne ersjældent i tvivl om, hvad de skal. Vi bruger meget handleplanen.”En anden siger:”Der en fin synergi. Der ikke tvivl om hvilken opgave, der er tale om. Det fremgårklart og tydeligt af samarbejdsaftalen.”En familierådgiver siger, da hun bliver spurgt om samarbejdsaftalen:”Hos os hedderdet bare handleplanen. Den bliver udleveret til plejefamilien; naturligvis medforældrenes samtykke. I handleplanen står det hele. Hvad barnet skal og forventes atskulle, at barnet fx ikke må være i lokaler, hvor der bliver røget osv. Handleplanener ikke på den måde handlingsanvisende, den siger blot noget om de seks punkter,som også beskrives og afdækkes i § 50-undersøgelsen. Dernæst er der sat nogle mål.Og jo, de er umiddelbart velbeskrevet, og plejefamilien ved ud fra dem hvad deskal.”En anden siger:”Samarbejdsaftalen er en sjov ting. Nogle laver den, andregør ikke. Jeg synes samarbejdsaftalen er ren afskrift fra handleplanen. Det erdobbelt arbejde. Handleplanen er, efter min opfattelse, fyldestgørende sammen medfamilieplejekontrakten.”Flere familierådgivere mener nok at handleplanen er værdifuld, men meget af det,der tales om med plejefamilien, bliver ikke skrevet ned. En siger:” Handleplanen erværdifuld. Meget af det vi taler med plejefamilien om, skriver vi ikke ned. Men detkan da godt være, vi skulle overveje at gøre det for eftertiden.”FamilieplejekontraktenFamilierådgiverne mener, at kontrakten er anvendelig både efter den traditionellemodel og den nye model. Kontrakten er efter familierådgivernes opfattelse et godtarbejdsredskab. I sær fordi kontrakten er grundigt gennemarbejdet. En siger:

”Kontrakten er i høj grad anvendelig. Familieplejecentret er meget grundige medkontrakten. Det er et godt arbejdsredskab.”En anden siger:”Det er vigtigt attingene er velbeskrevet i kontrakten, så vi kan pege på dem, hvis plejefamilien bliveri tvivl. Kontrakten bruges meget som info.”Flere familierådgivere peger på, at kontrakten især er anvendelig, hvis der opståruoverensstemmelser. Det kan fx være uoverensstemmelser om opsigelsesvarsel ellerom kørselsgodtgørelse. En siger:” Vi har i høj grad brug for kontrakten. Det ervigtigt, at alt er skrevet ned. Fx er det vigtigt, at der i kontrakten står noget omkørselsgodtgørelsens størrelse, ligesom det er vigtigt at der står noget om til hvilkeformål, der ydes kørselsgodtgørelse. Det er jo fx ikke blot en tur i kiosken, derudløser kørselsgodtgørelse – også selvom der hentes en is til plejebarnet.”Anbringelsens forventede varighedFamilierådgiverne er alle enige om, at anbringelsens forventede varighed fremgårklart og tydeligt. Kendskab til anbringelsens forventede varighed får de flesteplejefamilier fra handleplanen. 86 % af de adspurgte familierådgivere oplyser, atplejefamilien får viden om anbringelsens forventede varighed via handleplanen. Sefiguren nedenfor.

Det er korrekt, at plejefamilierne får sin viden om anbringelsens forventede varighedvia handleplanen. Det skal dog ikke forstås sådan, at plejefamilien i alle tilfælde serhandleplanen. Typisk bliver plejefamilien fortalt hvor lang tid anbringelsen forventesat vare. Og ja, denne viden kommer fra handleplanen. Men det er familierådgiverenog/eller familieplejekonsulenten, der fortæller det til plejefamilien. Enfamilierådgiver siger:”Plejefamilierne får typisk ikke udleveret handleplanen. Defår måske udleveret noget af den. Den del der vedrører barnet. Hvis de skal have denhele, skal der jo foreligge et samtykke fra de biologiske forældre. Og det er ikkealtid, vi synes det er en god idé. Det vigtigste er at bevare det gode samarbejde. Sånej, varigheden af anbringelsen får plejefamilien ikke ved at læse i handleplanen,

men typisk fordi vi fortæller det til dem. Det sker for det meste på det første møde, vihar med dem. Ellers kan de jo heller ikke forholde sig til plejeopgaven.”En anden familierådgiver siger:” Der står oftest at anbringelsen forventes at varebarndommen ud. Det fremgår klart og tydeligt. Dog fremgår det også, at derløbende følges op på handleplanen. Første gang efter 3 måneder, dernæst mindst engang om året. Det er også noget vi fortæller til plejeforældrene.”Flere peger dog på, at de med den nye model er blevet mere opmærksomme på, atvarigheden skal fremgå mere specifikt. Det er dog ikke altid, at det er skrevet ned.Årsagen hertil er, at man ikke ønsker, at tage al håb fra de biologiske forældre. Hvisden eksakte varighed er skrevet ned, fx at anbringelsen vil vare anbringelsen ud, kandette få indflydelse på det videre samarbejde både mellem plejefamilien ogbiologiske forældre men også mellem kommunen og plejefamilien. En siger:”Detkan vi faktisk ikke altid gøre så godt. Men vi forsøger, at være så tydelige sommuligt. Det er ind imellem svært at skrive, at anbringelsen vil vare barndommen ud.Også selvom vi som professionelle sidder og har den viden. Hvis vi skriver det ind ihandleplanen kan det problematisere hele samarbejdet med de biologiske forældre.Som jo ofte, naturligt, har en forhåbning om, at tingene ændrer sig, og at de kan fåderes barn hjem igen. Men vi taler selvfølgelig med plejeforældrene om, at vi joregner med at det bliver barndommen ud. Altså de sidder og har en viden som debiologiske forældre ikke har. Alene fordi vi netop ikke skriver sådan noget ned.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter i samarbejdet mellem plejefamilien og ÅrhusKommune i den nye model set i forhold til den traditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi kommunen og plejefamilien ikke skal tale omhonoreringens størrelse men alene tale om barnets eller den unges udvikling.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi anbringelsens forventede varighed fremgår klart ogtydeligt og at der er færre niveauer, at indplacere plejefamilien på.Den nye model har også en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold tilden traditionelle model fordi både familieplejekontrakten ogsamarbejdsaftalen fungerer bedre.Kontrakten er et godt arbejdsredskab og er generelt anvendelig i forbindelsemed uoverensstemmelser om fx opsigelsesvarsler eller fx kørselsgodtgørelse.Samarbejdsaftalen og handleplanen er også anvendelige. Dog bruges disse tilnogle andre ting, blandt andet til præcisering af samværsaftaler, opgaver etc.Det er generelt positivt, at der med den nye model er blevet mereopmærksomhed om, at varigheden af anbringelsen skal fremgå mere specifiktaf handleplanen. Det er dog ikke altid, at varigheden af anbringelsens eksaktelængde er skrevet ned, idet man ikke ønsker, at tage al håb fra de biologiskeforældre.Anbringelsens forventede varighed fremgår oftest af handleplanen. I førsteomgang får plejefamilien mundtligt besked.

6.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilierUnder dette tema belyses om den nye honoreringsmodel gør det nemmere atrekruttere og fastholde plejefamilier og om den nye model har haft indflydelse på, atplejefamilierne har valgt at sige ja til børn fra Århus Kommune. Dernæst belyses detom modellen tiltaler plejefamilierne og i givet fald hvorfor modellen tiltalerplejefamilierne.Honoreringsmodellens betydning for rekruttering og fastholdelse afplejefamilierFamilierådgiverne er generelt positive overfor den nye model. Flere menerumiddelbart, det må være nemmere at rekruttere nye plejefamilier, idet plejefamilienfor det første ikke kan sættes ned i løn dernæst at niveauerne generelt går højere op.En siger:”Ja, det må helt klart være nemmere. Plejefamilierne er ikke så usikre medden nye model. Den er gennemskuelig.”Tilsvarende mener nogle af familierådgiverne, at den nye honoreringsmodel vilkunne få indflydelse på om plejefamilierne vælger at blive i Århus Kommune. 25%af de adspurgte familierådgivere mener, at den nye honoreringsmodel vil kunne fåindflydelse på om plejefamilien ønsker at vedblive med at være plejefamilie i ÅrhusKommune. 50 % af rådgiverne ved ikke om den nye model vil få betydning forfastholdelse af nye plejefamilier. Se figuren nedenfor.

at professionalisere plejefamilierne. De kan stille krav, fordi de får en fast løn. De erlidt mere sikre på den her model.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Fornemmelsen er, at det efter den nye model må være nemmere at rekruttere,i det plejefamilien for det første ikke kan sættes ned i honorering dernæst atniveauerne generelt går højere op. Dertil kommer, at plejefamilien ved hvadde får i honorering og at de kan regne med denne honorering i tiden fremover.Den nye model menes også til en vis grad at kunne få indflydelse på atfastholde plejefamilierne i Århus Kommune. Fordi plejefamilien er på sikkergrund både honoreringsmæssigt og karrieremæssigt.

7. FamilieplejekonsulenterI dette afsnit vil det blive belyst, hvorledes familieplejekonsulenterne oplever dennye honoreringsmodel sammenlignet med den traditionelle honoreringsmodel.Effekten af den nye honoreringsmodel sammenlignet med traditionellehonoreringsmodel vil blive belyst ved at sætte den oplevede effekt hosfamiliekonsulenterne i relation til evalueringens fire gennemgående temaer:Den nye models opbygning og indholdDen nye models incitamentsstrukturSamarbejde mellem plejeforældre og den anbringende kommuneRekruttering og fastholdelse af plejefamilier.Afsnittet består dels af kvantitative data indsamlet fra familieplejekonsulenternessvar på de udsendte spørgeskemaer, dels kvalitative data baseret på de interviews,der er gennemført med 6 af de involverede familieplejekonsulenter.40 % af de adspurgte familieplejekonsulenter har været beskæftiget med honoreringaf plejefamilier i 1-5 år. 30 % har været beskæftiget med det i 6-10 år. 10 % i 11-15år. Og endelig har 20 % været beskæftiget med honorering af plejefamilier i 21-25år.

En familieplejekonsulent siger:”Det vigtigste for plejefamilien er nok, at de gernevil gøre en forskel. De vil gerne hjælpe et barn som har brug for hjælp.”En andenstemmer i og siger:”Det handler om overskud og lyst til børn. Det at de har lyst tilat gøre en forskel. Mange har kendskab til børn med forskellige vanskeligheder. Dehar ofte arbejdet med skæve eksistenser, og har et grundigt kendskab til forskelligeforældretyper. Det sker ofte, at netop en af parterne har lyst til at gå hjemme. Ellerkomme på halv tid/nedsat tid. Familien ønsker måske at være mere hjemme. Det eren livsstil at være plejefamilie – det handler ikke om honorering.”

7.2 Tema 1: Den models opbygning og indholdUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel generelt ergennemskuelig og forudsigelig, om modellen skaber ro omkring det anbragte barn,om beregningsgrundlaget er velbeskrevet og nemt at gå til, om antallet er niveauer ertilstrækkeligt, om det med den nye model er forståeligt, herunder at plejefamilienforstår, hvorfor de placeres på et bestemt niveau, og om de er tilfredse medindplaceringen.Gennemskuelighed og forudsigelighedHalvdelen af de adspurgte familieplejekonsulenter oplever generelt, at den nyehonoreringsmodel overordnet set er gennemskuelig og forudsigelig. Således mener50 %, at den nye honoreringsmodel i høj grad eller i meget høj grad ergennemskuelig og forudsigelig. Og 50 % mener at den nye model kun i nogen grader gennemskuelig og forudsigelig. Se figuren nedenfor.

familieplejekonsulent siger:”Ja, den nye model er helt klart mere gennemskuelig.Jeg tænker næsten ikke i den gamle model mere. Men jeg vil alligevel sige, at derhvor vi kommer til at diskutere i den nye model, det er, når vi taler om, hvadplejefamilien må og kan. Det er noget vi drøfter meget. Hvornår er rammerne til, atvi kan anbringe et barn mere i familien. Hvor meget er der plads til i forhold tilmodellen. Hvor meget kan en familie honoreres med? Kan man fx have tre gangeniveau tre. Og er det forsvarligt? Jeg synes det er vigtigt, at vi er megetopmærksomme på familiens ressourcer.”En anden siger:”Den nye model er nem atgå til. Når først man er kommet ind i det, går det fint. Jeg mangler dog et niveau.Der er ganske enkelt for stort et spring mellem niveau 3 og niveau 4.”En familieplejekonsulent udtaler:”Den nye model er for mig at se gennemskuelig.Man kan jo sige, at grunden er, at der ikke er så mange niveauer plejefamilien kanhonoreres efter. Der er simpelthen færre muligheder. Hertil kommer, at der er størrespring mellem niveauerne. Derfor bliver det tydeligere, hvorfor vi er landet på etbestemt niveau.”En anden familieplejekonsulent har et konkret forslag til, hvad der kan gøres bedre iden nye honoreringsmodel. Hun siger:” Ja, som udgangspunkt er den nye modelnem at forstå. Men det er ikke nemt at forstå, hvor meget udearbejde en plejefamiliemå have. Det har vi behov for at få yderligere beskrevet. Man bør kigge påfamiliens ressourcer sammenholdt med, hvad det er for et barn de har. Det bør ikkevære et kriterium, at blot fordi man er på et bestemt niveau, så skal man stå tilrådighed på fuld tid. Det bør være en konkret vurdering om man skal stå tilrådighed. Det vil være meget lettere at gå til, og meget lettere for familierne atforstå.”Ro omkring plejebarnetDe adspurgte familieplejekonsulenter er generelt enige om, at den nyehonoreringsmodel skaber ro omkring det anbragte barn. Således er 90 % af deadspurgte familieplejekonsulenter enige eller meget enige i, at den nye model skaberro omkring det anbragte barn, og at den nye model i den forbindelse adskiller sigvæsentligt fra den traditionelle honoreringsmodel. 10 % er hverken enig eller uenig idenne vurdering. Se figuren nedenfor.

En familieplejekonsulent siger:”Der er mere ro med den nye honoreringsmodel –der bruges ikke meget tid på at tale om løn. Der er ingen slåskampe. Der er stabiliteti det. Det kan mærkes både hos plejefamilierne og hos os.”En anden stemmer i ogsiger:”Det er generelt godt at familierne kan forholde sig til, hvad de får ihonorering. Det giver mere ro. Der bliver mere fokus på børnene. Familienforholder sig mere fagligt til børnene.”Familieplejekonsulenterne peger på flere årsager til, at den nye honoreringsmodelskaber ro omkring det anbragte barn. En familieplejekonsulent siger:”Der er merero fordi plejefamilien ved, hvad de får for opgaven. Det er ikke til forhandling.”Familieplejekonsulenten fortsætter og siger:”Familien kan med den nye modelkoncentrere sig om opgaven. På den måde bliver der ro omkring barnet. Nårfamilien er tilfreds, giver det en afsmittende effekt på barnet. Når alle er tilfredse,yder man lidt mere. Man gider gøre noget mere!”En anden siger:”Ja den skaberhelt klart mere ro. Fordi folk ved hvad deres løn er. Det er ikke længere et tema viskal diskutere. Hvorimod med vederlagsmodellen (den traditionelle model), skal manaltid tage stilling til om antallet af vederlag skal ændres. Vi sidder hele tiden ogjustere på vederlag i vederlagsmodellen (den traditionelle model). Det kan give uro.På den måde at forstå, at de mest firkantede plejefamilier som har barnet foran sig,kan finde på at sige, ’hvis vi ikke får de og de vederlag, så gider vi ikke mere’. Såsiger vi simpelthen op.’ Set fra min synsvinkel er det dejligt at være fri af dennediskussion. Det giver generelt bare mere ro, når man ikke skal tale om økonomien.”En enkelt familieplejekonsulent mener ikke at ro omkring det anbragte barn harnoget at gøre med den nye model. Hun siger:”Jeg mener faktisk altid, der har væretro omkring barnet. Det har intet at gøre med hvilken honoreringsmodel, man bliverhonoreret efter.”

En familieplejekonsulent siger: ”Jegsynes generelt beregningsgrundlaget i den nyehonoreringsmodel er nemt at forstå. Men jeg kan godt komme i nogle situationer,hvor jeg synes der mangler noget.”En anden siger:”Det er nemt at gå til. Men jegsynes der skal være et niveau mere. Der bør være et niveau mellem niveau tre ogniveau fire. Fx et niveau, der går op til dagpengeniveau. Og så måske forhøje niveau2 tilsvarende”.En anden stemmer i og siger:”Der mangler lidt et niveau mellem treog fire. Hvis vi sammenligner os med andre kommuner, ligger vi lidt lavt påhonoreringen.”Enkelte familieplejekonsulenter peger også på, at det ikke er helt nemt at forstå, hvormeget udearbejde en plejefamilie må have, når plejefamilien indplaceres på etbestemt niveau. En siger:”Det der med at gå hjemme etc. er ikke så nemt at forstå.Hvor meget udearbejde etc. Vi skal jo se på ressourcerne, så derfor giver det ikkenogen mening, at der er krav om, at man ikke må have udarbejde på niveau 3.”Flere familieplejekonsulenter nævner også basisydelsen, der indgår iberegningsgrundlaget, som et element der kan forbedres. Familieplejekonsulenterneer generelt enige om, at basisydelsen bør kunne udstrækkes over en længere periode,og at man først, når basisydelsen ophører, bør tage stilling til den endeligeniveaufastsættelse. En familieplejekonsulent siger:”Basisydelsen skal kunne gives ibetydelig længere tid – særligt for de helt små. Måske kunne man sætte den op til 3år. En fleksibel basisydelse kunne være ideelt – helt frem til det 18. år. Der kan ogsåvære vanskelige problematikker, når barnet overgår fra barn til ung. Basisydelsenskal kunne forlænges – vi kan ikke se det hele over tid!”Plejefamiliens indplacering og tilfredshedOver halvdelen af familieplejekonsulenterne oplever kun i nogen grad, at det medden nye model i hånden er nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres på et

En familieplejekonsulent siger:”Jeg ved faktisk ikke, om plejefamilierne synes, dennye model er så nem at forstå. Den har jo også kun eksisteret i to år. Jeg sidder ligenu med to familier som er frygtelig utilfredse. Det de er utilfredse med, er athonoreringen ikke kan ændres. Det er vanskeligt, at niveauet skal besluttes fra detøjeblik plejefamilien får barnet anbragt. Den endelige fastsættelse bør først skesenere. De plejefamilier, jeg har lige nu, får niveau fire. Det er svært at sige hvad etbarn på 5-6 måneder bør udløse. Vi har heldigvis en kattelem, vi kan bruge. Dethjælper da lidt. De større børn, jeg anbringer, er også vanskelige. De viser sig ogsåofte, at være langt mere skadede end hvad vi oprindeligt vurderede. Jeg synes, vi børvente med at fastsætte niveauet til efter basisydelsens ophør. Der bør være enkattelem hele vejen op igennem. Der skal naturligvis være nogle ordentlige fagligeargumenter, der begrunder det.”Alle familieplejekonsulenter er enige om, at plejefamilierne generelt er tilfredse medkommunens fastsættelse af niveau. Se figuren nedenfor.

Flere familieplejekonsulenter peger på, at det, der er godt ved den nyehonoreringsmodel til forskel fra den traditionelle model, blandt andet er, at der ikkeer så mange niveauer at indplacere plejefamilierne på. En siger:”Det er godt, at derer færre niveauer, at indplacere plejefamilierne på. I den traditionelle model låvederlagene alt for tæt. Det var vanskeligt at se, hvornår man skulle give det eneeller det andet. Det er mere tydeligt med den nye honoreringsmodel, når manindplacerer plejefamilien.”De fleste familieplejekonsulenter oplever, at plejefamilien har forståelse for, atfastsættelsen af niveau ikke senere kan forhandles. En siger:”Ja, i langt de flestetilfælde. I få få tilfælde, oplever jeg, at det er svært. Men det er yderst sjældent.”De fleste familieplejekonsulenter peger på, at den væsentligste forskel mellem dennye honoreringsmodel og den traditionelle er, at genforhandling af honoreringensstørrelse kun yderst sjældent kan komme på tale. Således er 80 % af de adspurgtefamilieplejekonsulenter enige eller meget enige i at den væsentligste forskel ligger i,at en genforhandling kun yderst sjældent kan komme på tale i den nye model.Tilsvarende er 90 % af familieplejekonsulenterne enige eller meget enige i, at envæsentlig forskel mellem den nye model og den traditionelle model er, atplejefamilien har vished for en stabil indkomst uden genforhandling gennem heleanbringelsesforløbet. Se figuren nedenfor.

En familieplejekonsulent siger:”Den største forskel mellem den nyehonoreringsmodel og den traditionelle honoreringsmodel er, at man ikke skalvurdere honoreringen en gang om året. Så er man også fri for at høre på alt denelendighed. Nu er det ikke farligt at sige, at man er dygtig til sit arbejde.Honoreringen ligger fast. Så der er ingen grund til at sige, at det går elendigt.”Enanden siger:”Det er forudsigeligheden, der gør den store forskel. Man ved hvadman får i løn. Man har ikke barnet i spil i forhold til en lønforhandling. Man kansnakke om barnet som barnet er, uden at tænke på, om man bliver sat ned i løn. Jegkan godt mærke at truslen om at blive sat ned i vederlag, hvis det går godt ellerbarnet starter i skole, er væk.”En familieplejekonsulent siger samstemmende:”Det har stor betydning forplejefamilierne, at lønnen er konstant. Man skal ikke argumentere for, hvorfor derskal tages en lønforhandling, hvor de kan risikere, at blive sat ned i vederlag. Det ermeget meget nemmere. Familien skal ikke bruge ressourcer på at forstå, hvorfor debliver sat ned. De kan koncentrere sig om barnet og dets udvikling.”En andenstemmer i og siger:”Det virker godt med den nye model. Folk har primært fokus påbarnet og ikke på økonomien.”Nogle af familieplejekonsulenterne fortæller, at de indimellem kan have en tendenstil at honorere plejefamilien med lidt mere, hvis de har en fornemmelse af, at barnetudvikler sig i negativ retning. En familieplejekonsulent fortæller:”Plejefamilierne ersjældent forundrede over det niveau de indplaceres på. Men opgaven kan vise sig atvære en del mere krævende end først antaget. Så kan vi finde på at indplacere dempå et højere niveau, for netop at dæmme op for at barnet udvikler sig i negativretning. Det kan man godt have en fornemmelse af, uden vi ved det helt konkret. Mendet er jo også mennesker, vi har med at gøre. Man kan sige, at vi går med livrem ogseler. Så vi undgår, at sidde og sige, ”hov” den familie skulle vist have væretindplaceret lidt højere.

De fleste familieplejekonsulenter peger på, at en af de væsentligste forskelle mellemden nye honoreringsmodel og den traditionelle model er, at honoreringen bliver givetfor hvert barn uden skelen til, hvad familien i øvrigt får af honorering. Enfamilieplejekonsulent siger:”Det er dejligt at være fri for at se på, hvadplejefamilien i øvrigt får i honorering. Jeg kan koncentrere mig om barnets behovfor støtte og familiens ressourcer i forbindelse med varetagelsen af opgaven. Et fastniveau for hvert barn sikrer også, at plejefamilien ikke kommer til at stå med håret ipostkassen, når de andre børn bliver hjemgivet.”En familieplejekonsulent siger som afslutning:”Vi er vel alle tilfredse med den nyemodel. Det er en ny måde at tænke på. Man tænker fremad. Vi er blevet skarpere påfremtiden. Det er med til at kvalificere arbejdet. Tidligere så vi meget på nuet. Nårman skal skue ud i fremtiden, bliver man tvunget til at se mere på barnetsstøttebehov og muligheder. Alt skal med på vægten i vurderingen af niveauerne.Også kontakten til de biologiske forældre bliver mere grundig. Alle kan væretilfredse.”Kommunens lydhørhed i forbindelse med fastsættelse af niveauFamilieplejekonsulenterne oplever generelt, at kommunen er lydhør overforplejefamilierne. 40 % af de adspurgte familieplejekonsulenter er enige i atkommunen er lydhøre overfor plejefamilierne når det handler omniveaufastsættelsen. 20 % oplever slet ikke, at kommunen er lydhør, når det gælderplejefamiliernes synspunkter og argumenter for indplacering for niveaufastsættelsen.Se figuren nedenfor.

familieplejekonsulenter oplever dog, hvis plejefamilien er utilfreds, og de har noglegode synspunkter og argumenter for, at de bør et niveau højere op, at de er lydhøreoverfor plejefamilien. En familieplejekonsulent siger:”Vi finder som regel enløsning, som alle parter kan være tilfredse med. Det er vigtigt, at vi har et godtsamarbejde med plejefamilierne. Det er hele grundlaget for en god anbringelse.”I de få tilfælde hvor plejefamilien er utilfreds med honoreringen fortællerfamilieplejekonsulenterne, at det typisk vil være i de tilfælde, hvor barnetsstøttebehov efter plejefamiliens opfattelse er større end, hvad kommunen harvurderet eller at plejefamiliens arbejde udenfor hjemmet begrænses af plejeopgavensomfang. Se figuren nedenfor.

KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model er både mere gennemskuelig og forudsigelig.Den nye model skaber klart mere ro omkring det anbragte barn.Beregningsgrundlaget (fastsættelsen af niveauer) er velbeskrevet og nemt atgå til. Dog vurderes antallet af niveauer kun i mindre grad at væretilstrækkeligt.Det er ikke altid nemt at forklare, hvorfor plejefamilien indplaceres på etbestemt niveau.Plejefamilien er generelt tilfreds med kommunens fastsættelse af niveau.Det har stor betydning for plejefamilien, at plejefamilien har vished for enstabil indkomst uden genforhandling gennem hele anbringelsesforløbet. Detgiver mere ro både i familien og omkring barnet.Den nye model udmærker sig ved, at honoreringen bliver givet for hvert barnuden skelen til, hvad familien i øvrigt får af honorering.De adspurgte familieplejekonsulenter oplever generelt, at de er lydhøre overfor plejefamiliens synspunkter og argumenter for indplacering forniveaufastsættelsen.

7.3 Tema 2: Den nye models incitamentsstrukturPå baggrund af antagelsen om, at den traditionelle model har en omvendtincitamentsstruktur, hvor plejevederlagets størrelse afhænger af barnets udvikling ogbehov for støtte, vil det under dette tema blive belyst om den nye model kan gøre opmed denne omvendte incitamentsstruktur. Det vil således blive belyst om den nyemodel sikrer, at plejefamilien får et øget incitament til at forbedre plejebarnetssituation, idet honoreringen ikke sættes ned.Den nye honoreringsmodels fokusFamilieplejekonsulenterne er generelt enige om, at plejefamilierne med den nyehonoreringsmodel til forskel fra den traditionelle model har et incitament til at gørebarnet så godt som muligt. Der er nemlig ikke risiko for at plejefamilien bliver satned i honorering, hvis det går godt. 70 % af de adspurgte familieplejekonsulenter ersåledes enige i, at den nye honoreringsmodel skaber et incitament til forplejefamilien at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Kun 10% af familieplejekonsulenterne mener ikke det forholder sig sådan. Se figurennedenfor.

En familieplejekonsulent siger:” Ja, det mener jeg helt klart den har. Plejefamilienhar i hvert tilfælde ikke et incitament til sige og gøre noget andet. Man behøver joikke have nogen bagtanker. Kommunikationen bliver mere enkel.”Enfamilieplejekonsulent tilføjer:”Det er helt klart at den nye honoreringsmodel skaberet incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Jegoplever, at plejefamilierne på den nye model giver et ærligt og nuanceret billede afbarnets ressourcer både positive og negative. Der er en mere saglig og faglig ogikke så farvet dialog omkring barnet”.Familieplejekonsulenten tilføjer:”Jeg vil dogalligevel sige, at de fleste plejefamilier uanset honoreringsmodel altid har taltsagligt og fagligt og ærligt om barnet.”En familieplejekonsulent tilføjer og siger:”Den nye honoreringsmodel kan væremed til at frigive noget energi, netop fordi, der er vished for en stabil indkomst underhele anbringelsen.”Et par familieplejekonsulenter mener ikke plejefamilierne uanset honoreringsmodelhar incitament til at gøre barnet dårligere. En familieplejekonsulent siger:”Næee,plejefamilierne har altid haft et incitament til at gøre barnet så godt som muligt. Devil altid gerne fortælle at det går godt. De er også stolte over, at det går godt.”Enanden tilføjer:”I den nye honoreringsmodel fylder økonomien ikke så meget. Det erselvfølgelig godt. Men jeg mener faktisk ikke, at det tidligere har været nogetproblem.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.Plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder skabes fordi plejefamilien ikke risikerer at blive sat ned ihonorering.

7.4 Tema 3: Samarbejde mellem plejeforældre og den anbringendekommuneUnder dette tema vil det blive belyst om den nye honoreringsmodel sikrer det godesamarbejde mellem plejefamilien og den anbringende kommune. Der bliver blandtandet set på aftalerne i kontrakten og samarbejdsaftalen mellem plejeforældre og denanbringende kommune, herunder om de er klare og tydelige og om det fremgår klart,hvilken støtte, omsorg eller behandling barnet skal have. Dernæst om anbringelsensforventede varighed fremgå klart og tydeligt.Den nye honoreringsmodels betydning for samarbejdetDe adspurgte familieplejekonsulenter er på enkelte punkter enige i, at den nyehonoreringsmodel har en positiv indflydelse på samarbejdet mellem plejefamilien ogÅrhus Kommune set i forhold til den traditionelle model. 70 % af de adspurgtefamilieplejekonsulenter mener, at den nye honoreringsmodel har en positivindflydelse på samarbejdet set i forhold til den traditionelle honoreringsmodel fordider er mere ro omkring plejebarnet og fordi kommunen og plejefamilien ikke skaltale om honoreringens størrelse men alene tale om barnets udvikling og behov. 50 %mener også det har en betydning for samarbejdet, at der er færre niveauer, atindplacere plejefamilien på. Familieplejekontrakten og samarbejdsaftalen fungererikke nødvendigvis bedre på den nye honoreringsmodel. Kun 30 % mener, atkontrakten og samarbejdsaftalen fungerer bedre med den nye model. Se figurennedenfor.Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen fungerer bedre med dennye honoreringsmodel frem for den traditionelle model fordi:

Familieplejekonsulenterne oplever som ovenfor nævnt, at den nye honoreringsmodelpå nogle punkter har en positiv indflydelse på samarbejdet. En siger blandt andet:”Det er en model der tidsmæssigt er ressourcebesparende. Familien er heller ikkestresset over, at de evt. bliver sat ned i løn.”En anden siger:”Det er jo fordiplejefamilierne ikke er nødt til at beskrive større problemer omkring barnet. Der ermere ro omkring barnet med den nye model.”En enkelt familieplejekonsulent mener slet ikke, at modellen har betydning forsamarbejdet.Samarbejdsaftalen og handleplanenDer er ikke mange familieplejekonsulenter, der oplever, at samarbejdsaftalen oghandleplanen er klare og tydelige. Og de mener heller ikke det fremgår særlig klart,hvilken støtte, omsorg eller behandling barnet skal have. En familieplejekonsulentsiger:”Nej, hverken samarbejdsaftale eller handleplan er særlig tydelige. Børneneer tit for dårligt beskrevet. Det viser sig oftest langt senere, hvad barnet indeholder.Det er ikke særlig godt beskrevet, hvad det er de magter. Så nej!”En andenfamilieplejekonsulent siger:”Nej – det er simpelthen ikke godt nok. Hverkensamarbejdsaftalen eller handleplanen er gode nok. I en samarbejdsaftale bør der fxstå, at når barnet skal til frisør, så skal den biologiske mor med, hvis det er det, derer tilfældet. De skal opgraderes begge to. Der står ikke nok i nogle af dem.Handleplanen bør i virkeligheden indeholde det hele.”FamilieplejekontraktenFamilieplejekonsulenterne mener heller ikke, at familieplejekontrakten er særliganvendelig. En familieplejekonsulent siger:”Den er meget overordnet. Den børvære mere udbygget. Det er godt når familien selv kan byde ind med, hvad der skalstå i kontrakten.”En anden siger:”Nej – kontrakten er ikke fyldestgørende.Kontrakten bør ligge hos os og ikke hos rådgiverne. Vi bør som minimum have enkopi. Vi laver blot indstillingen til niveau. Kontrakten skal geares til de nye tiltag fraBarnets Reform. For at passe bedre på plejefamilierne. Det er centrene der ansætterdem, vi niveaufastsætter blot. Det er faktisk i øvrigt assistenterne der laverkontrakten og slet ikke rådgiverne.”Anbringelsens forventede varighedFamilieplejekonsulenterne er alle enige om, at plejefamilien altid har kendskab tilanbringelsens forventede varighed. Kendskab til anbringelsens forventede varighedfår de fleste plejefamilier fra enten handleplanen eller fra samarbejdsaftalen. 70 % afde adspurgte familieplejekonsulenter oplyser, at plejefamilien får viden omanbringelsens forventede varighed via handleplanen. 10 % oplyser, at det skergennem samarbejdsaftalen. 20 % at plejefamilien får sin viden et helt andet sted. Sefiguren nedenfor.

En familieplejekonsulent siger:”Plejefamilien får det mundtligt fra os i førsteomgang. Her fortæller vi også om opgaven og opgavens omfang. Det kommer ogsåtil at stå i handleplanen.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter i samarbejdet mellem plejefamilien og ÅrhusKommune i den nye model set i forhold til den traditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi der er mere ro omkring plejebarnet.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi plejefamilien ikke skal tale om honoreringensstørrelse men alene tale om barnets udvikling og behov.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi, der er færre niveauer at indplacere plejefamilien på.Samarbejdsaftalen og familieplejekontrakten fungerer ikke helt efterhensigten og bør forbedres.Anbringelsens forventede varighed fremgår oftest af handleplanen. I førsteomgang får plejefamilien mundtligt besked.

7.5 Tema 4: Rekruttering og fastholdelse af plejefamilierUnder dette tema belyses om den nye honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen” gørdet nemmere at rekruttere og fastholde plejefamilier, og om den nye model har haftindflydelse på, at plejefamilierne har valgt at sige ja til børn fra Århus Kommune.Dernæst belyses det om modellen tiltaler plejefamilierne, og i givet fald hvorformodellen tiltaler plejefamilierne.Honoreringsmodellens betydning for rekruttering og fastholdelse afplejefamilierFamilieplejekonsulenterne har umiddelbart svært ved at svare på om den nyehonoreringsmodel vil kunne trække nye plejefamilier til. En siger:”Jeg mener ikkedet gør nogen forskel, om man er på den ene eller den anden honoreringsmodel. Det

er hverken nemmere eller sværere.”En anden siger dog:”Jeg tror på at den nyehonoreringsmodel bliver noget plejefamilierne vil gå efter. Jeg fornemmer dog intetendnu.”En tredje siger:”Ordningen er simpelthen for ny endnu. Vi har ikke væretgode nok til sprede det gode budskab. Vi kan være heldige, at plejefamiliernefortæller hinanden om den nye model. Hvis det er mund til mund metoden, deranvendes, kommer det til at tage lang tid at trække nye familier til”En familieplejekonsulent siger:”Det kan godt være, at plejefamilierne ikke harkendskab til den nye model, når de starter hos os. Men de bliver rigtig glade, når dehører, hvordan vi aflønner. At de ved hvad lønnen er under hele forløbet, det gør, atde er positive overfor at samarbejde med os.”Familieplejekonsulenterne mener dog at den nye honoreringsmodel vil få indflydelsepå om plejefamilierne blive i Århus Kommune. Således mener 50 % af de adspurgtefamilieplejekonsulenter, at den nye honoreringsmodel vil kunne få betydning for atfastholde plejefamilier i Århus Kommune. 10 % mener ikke den nyehonoreringsmodel vil få nogen betydning for plejefamiliernes fastholdelse ikommunen. 40 % ved ikke hvad de skal mene. Se figuren nedenfor.

8. LedereI dette afsnit vil de berørte lederes erfaring med og vurdering af medarbejderneshåndtering og oplevelse af arbejdet med den nye honoreringsmodel set i forhold tilarbejdet med den traditionelle model blive belyst. Endvidere belyses de berørtelederes vurdering af de forandringer, der arbejdsmæssigt og organisatorisk harindvirket på praksis, herunder i form af nye procedurer og redskaber.Dernæst vil det blive belyst, hvorledes de berørte ledere oplever den nyehonoreringsmodel sammenlignet med den traditionelle honoreringsmodel. Effektenaf den nye honoreringsmodel sammenlignet med traditionelle honoreringsmodel vilblive belyst ved at sætte den oplevede effekt hos de berørte ledere i relation tilevalueringens fire gennemgående temaer:Den nye models opbygning og indholdDen nye models incitamentsstrukturSamarbejde mellem plejeforældre og den anbringende kommuneRekruttering og fastholdelse af plejefamilier.Afsnittet består dels af kvantitative data indsamlet fra de berørte lederes svar på deudsendte spørgeskemaer, dels kvalitative data baseret på det interview, der ergennemført med 1af de berørte ledere.Den ene af de adspurgte ledere har været beskæftiget med honorering af plejefamilieri 1-5 år. Den anden har været beskæftiget med honorering af plejefamilier i 21-25 år.

8.1 Indførelse af den nye honoreringsmodelSom opstart på forsøgsprojektet om en ny honoreringsmodel”Gennemsnitsmodellen” blev udarbejdet en praktisk vejledning til brug for deberørte familieplejekonsulenter og familieplejerådgivere i kommunens centre.En måned før projektets start den 1. juni 2008 blev kommunensfamilieplejekonsulenter og familieplejerådgivere inviteret til en samlet gennemgangaf forsøgsprojektets indhold og formål.Samtidig blev der i måneden op til projektets start udarbejdet en rækkeinstrukser/arbejdsgange samt udformning af ny kontrakt til brug for de berørtemedarbejderes arbejde med fastsættelse af vederlag og kontraktindgåelse med denenkelte plejefamilie. Instrukser og kontrakter kan til hver en tid hentes frem bådemanuelt og digitalt.Den interviewede leders oplevelse er generelt, at familieplejekonsulenterne har tagetgodt i mod den nye honoreringsmodel. Der har dog i opstartsfasen været lidtmodstand mod den nye model. Lederen siger:”Jeg tror, bekymringen hosfamilieplejekonsulenterne blandt andet skyldtes en usikkerhed på om det var muligtat vurdere niveau over et langt anbringelsesforløb.”Lederen fortsætter:”Menfaktisk forsvandt bekymringerne hurtigt i takt med kendskabet til modellen ogerfaringerne med at anvende den.”

Det er den interviewede leders fornemmelse, at familieplejekonsulenterne efterforholdsvis kort tid fik forståelse for den nye models positive indflydelse på bådefastsættelse af honorering, plejefamiliernes tilfredshed og endelig, at der ikkelængere skulle følges op med udgangspunkt i plejefamiliens arbejdsbelastning oghonorering herfor. Lederen siger:”Det at familieplejekonsulenterne udelukkendeskal tale med plejefamilien om barnets udvikling og behov for støtte uden skelen tilom plejefamilien evt. skal sættes ned i honorering, giver efter min bedsteoverbevisning mere ro. Både ro for barnet men også ro i samarbejdet mellemplejefamilien og os”.KonklusionDer kan konkluderes følgende om nye honoreringsmodels opstartsfase:Den nye model er generelt taget godt i mod. Familieplejekonsulenterne havdedog i starten lidt vanskeligt ved at forstå den nye models fortræffeligheder.Oplevelsen er, at familieplejekonsulenterne er blevet rigtig gode til atargumentere og give relevant modspil i den nye model.

8.2 Den nye models indhold og opbygningDen nye model er, efter den interviewede leders oplevelse, nem at forstå for bådefamilieplejekonsulenter og plejefamilier. Lederen oplever særligt på gruppemøderne,at familieplejekonsulenterne er blevet bedre til at forklare og argumentere i den nyemodel. Lederen fortæller:”Den nye model er rimelig nem at forklare. Jeg opleverdet mest på gruppemøderne. Her bliver familieplejekonsulenterne bedre og bedre tilat argumentere og give relevant modspil. Jeg synes generelt, at konsulenterne errigtig godt klædt på til at argumentere overfor plejefamilierne.”De berørte ledere er generelt af den opfattelse, at den nye model adskiller sigvæsentligt i positiv retning fra den traditionelle model. Blandt andet fordi den nyemodel gør, at plejefamilien forud for anbringelsen kan have tillid til, at plejeopgavener vurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats der kræves og den honorering derbetales. Dernæst er en væsentlig forskel også, at plejefamilien har vished for en stabilindkomst gennem hele anbringelsesperioden, og at genforhandling af honoreringensstørrelse kun yderst sjældent kan komme på tale. Se figuren nedenfor.

Beregningsgrundlaget i den nye model opleves som nemt at forstå. Den interviewedeleder hører fra familieplejekonsulenterne, at den nye models beregningsgrundlag ogfastsættelse af niveau er meget velbeskrevet. Dog gør det samme sig ikke gældende,når det handler om instrukserne. Lederen siger:”Ja, jeg oplever bestemt atberegningsgrundlaget er nemt at forstå. Men jeg hører fra konsulenterne, at hvisman griber fat i vejledningen, er det meget velbeskrevet. Instruktionen er derimodikke velbeskrevet. Det er derfor ikke godt, når konsulenterne kun griber fat iinstruktionen. Og det gør de desværre en gang i mellem.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model er nem at forklare.Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder.Plejefamilien kan forud for anbringelsen have tillid til, at plejeopgaven ervurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats der kræves og den honoreringder betales.Plejefamilien har vished for en stabil indkomst gennem heleanbringelsesperioden. Genforhandling af honoreringens størrelse kan kunyderst sjældent komme på tale.Instruktionen om den nye model skal beskrives langt bedre.Vejledningen er meget velbeskrevet.

Den interviewede leder siger:”Det er helt klart at den nye model har enincitamentsstruktur, der gør, at plejefamilien foranlediges til udelukkende at se påbarnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. De har jo ikke grund til andet. Jegoplever, at plejefamilierne er meget ærlige og nuancerede, når de beskriver barnetsudvikling.. De er også meget ærekære. Det har de nok været altid. De vil gerne vise,at det går den rigtige vej, og at de har været en medvirkende årsag til det.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den ny model set i forhold til dentraditionelle model:Den nye model skaber et incitament til for plejefamilien at fokusere påbarnets ressourcer frem for på dets vanskeligheder.Plejefamiliens incitament til at fokusere på barnets ressourcer frem for detsvanskeligheder skabes fordi plejefamilien ikke risikerer at blive sat ned ihonorering.

behov. Honoreringens størrelse er nemlig ikke til forhandling. Lederen siger:”Jegoplever, at der i samarbejdet er blevet mere ro mellem plejefamilien og os. Jeg trordet handler om forudsigeligheden i den nye model. Man ved, hvad man får ihonorering. Man har ikke barnet i spil i forhold til en lønforhandling. Man kansnakke om barnet, som barnet er, uden at tænke på, om man bliver sat ned ihonorering. Jeg kan godt mærke, at truslen om, at man kan risikere, at blive sat nedi vederlag, hvis det går godt, er væk.”Ifølge spørgeskemaundersøgelsens resultater har det ifølge de adspurgte ledere ogsåen betydning for samarbejdet set i forhold til den traditionelle model at der som følgeaf, at kommunen og plejefamilien ikke skal tale om honoreringens størrelse, er merero omkring plejebarnet. Dernæst har det en betydning, at der er færre niveauer, atindplacere plejefamilien på. Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunenfungerer også bedre ifølge de to adspurgte ledere, fordi samarbejdsaftalen ogfamilieplejekontrakten til dels er klare og tydelige. Se figuren nedenfor.Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen fungerer bedre med dennye honoreringsmodel frem for den traditionelle model fordi:

når samarbejdsaftalen udarbejdes. Jeg har da godt nok hørt, atfamilieplejekonsulenterne ofte bliver nødt til at læse beskrivelserne også, fordihandleplanen simpelthen ikke er god nok.”Lederen fortsætter: ”Samarbejdsaftalenbliver udarbejdet i et samarbejde mellem familieplejekonsulent, rådgiver,plejefamilie og forældre. I princippet har vi dem i alle anbringelsessager. Men noglesteder udbygger man blot handleplanen. Jeg synes samarbejdsaftalen er et godtarbejdsredskab.”Lederen fortsætter og siger:”Jeg vil meget gerne beholde samarbejdsaftalen, fordiden er anvendelig i forhold til alle implicerede parter. Det er et godtarbejdsgrundlag også for plejefamilien. Den er rigtig god fordi alle aktører er part iden. Vi startede faktisk med at udarbejde samarbejdsaftalen før handleplanen komtil. Nu har vi prøvet at tilpasse vores samarbejdsaftale til handleplanen. Jeg syneshelt klart, vi skal arbejde videre med den.”Handleplanen opleves ikke altid som fyldestgørende. Der er brug for en opgradering.Lederen siger:”I handleplanen står der ikke altid noget om barnets behov forbehandling, støtte og omsorg. Vi bliver nødt til at få præciseret i instruktionerne, athandleplanerne skal indeholde de nødvendige oplysninger til niveaufastsættelsen.”FamilieplejekontraktenFamilieplejekontrakten opleves kun anvendelig til regulering af overordnede rammerog aftaler og ikke til fx regulering af uoverensstemmelser mellem plejefamilien ogkommunen. Lederen siger: ”Vi bør helt klart se nærmere på familieplejekontrakten.Se på indholdet i den og forsøge at gøre den til et brugbart værktøj. Nu tænker jegogså på Barnets Reform. Hver vil der særligt være brug for at kigge på kontrakten.Der indføres jo et krav om, at der i kontrakten står noget om pension,opsigelsesvarsel o.lign. for plejefamilien.”Anbringelsens forventede varighedDer er lederens oplevelse, at anbringelses forventede varighed fremgår klart ogtydeligt af handleplanen. Plejefamilien får dog også besked mundtligt. Ofte skrivesanbringelsens forventede varighed også ind i samarbejdsaftalen. Lederen siger:”Debiologiske forældre forstår oftest, at vi med en præcisering af varigheden sikrerkontinuiteten i anbringelsen. Derfor er det også vigtigt, at det står helt klart, at det fxvarer barndommen ud.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter i samarbejdet mellem plejefamilien og ÅrhusKommune i den nye model set i forhold til den traditionelle model:Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi der er mere ro omkring plejebarnet.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi plejefamilien ikke skal tale om honoreringensstørrelse men alene tale om barnets udvikling og behov.Den nye model har en positiv indflydelse på samarbejdet set i forhold til dentraditionelle model fordi, der er færre niveauer at indplacere plejefamilien på.

8.5 Rekruttering og fastholdelseDet er ikke den interviewede leders oplevelse, at kommende plejefamilier har haftkendskab til den nye model inden de retter henvendelse til Århus Kommune. Lederenerkender dog samtidig, at kommunen ikke har gjort opmærksom på den nye model.Lederen siger:”Jeg oplever ikke at plejefamilierne har haft kendskab til den nyemodel. Men det er nok også fordi den ikke er udbredt. Vi har jo heller ikke skrevetnoget om, at vi har en særlig honoreringsform. Men det kan vi jo overveje, hvisevalueringen viser, at den nye model er god og brugbar.”Lederen fortsætter:”Jegtror dog, at den nye model vil kunne trække nye plejefamilier til, hvis vi går ud ogfortæller om den nye models fordele set i forhold til den traditionelle model.”Lederen mener dog, at den nye model vil kunne få betydning for at fastholdeplejefamilier i Århus Kommune. Lederen siger:”Jeg tror helt klart, at den nyemodel vil få betydning for at fastholde plejefamilierne i kommunen. Vi kan mærke,når vi er ude og tale med plejefamilierne, at de er vældig tilfredse med aflønningen.Det er de, fordi lønnen ikke er i spil. De ved, hvad de får. Men jeg tror også, at derudover honoreringsformen er andet og mere i spil. Jeg tror, at Århus Kommune ogsåer kendt for at være en god kommune, at være plejefamilie i.”KonklusionDer kan konkluderes følgende effekter af den nye model set i forhold til dentraditionelle model:Det er endnu for tidligt at svare på om den nye model vil få flere plejefamiliertil at vælge Århus Kommune. Den nye model har ikke været lanceret nogensteder, så plejefamilierne har ikke mulighed for at få kendskab til modellen.Den nye model menes dog at få indflydelse på at fastholde plejefamilierne iÅrhus Kommune. Netop fordi honoreringen ikke er i spil, og at plejefamilienved hvad de får i honorering under hele anbringelsesperioden.

9. Tal og registrering på familieplejeområdet i ÅrhusKommune pr. juni 2010Status på aktivitet og økonomi vedr. honoreringsmodel pr. juni20109.1 Udviklingen i antal anbragte i Århus KommuneDer har i Århus Kommune været en stigning i antallet af anbringelser.Nedenfor er opstillet udviklingen i anbringelsestallet fra regnskab 2008 til 30. juni2010. Af tabel 1 fremgår, at der fra regnskab 2008 til 30. juni 2010 har været enmarkant stigning i det samlede antal anbragte, selvom der dog kan observeres entendens til, at antallet af anbragte er aftagende i slutningen af perioden.Ses specifikt på familieplejeområdet er antallet af heltidsanbringelser stegetmærkbart i løbet af 2010. Fra 200 heltidsanbringelser i 2008 og 225heltidsanbringelser i 2010 er antallet af familieplejeanbringelser i juni 2010 steget til253 heltidsanbringelser.At der i 2010 er sket en markant stigning i antallet af familieplejeanbringelser skalses i lyset af det store fokus man har haft på familieplejeområdet i Århus Kommune.Tabel 1 Udvikling i antal heltidsanbringelser 30. juni 2010Antal heltidsanbringelserÆndringregnskab2009 - 30.juni 201025588-2423

10-14 år. Ses på det samlede antal anbragte er der flest anbragte i aldersgruppen15-17 år.Tabel 2 Aldersfordeling af unikke anbragte pr. 30. juni 2010AlderFamiliepleje*Anbringelser i alt0-9 år8212210-14 år6513715-17 år3421218-22 år29110I alt210581Kilde: Århus Kommunes Socialforvaltnings informationsportal d. 3. september 2010.Note: Der er alene medtaget sager, hvor Århus Kommune har et betalingsansvar. Sager, hvor ÅrhusKommune kun har et handleansvar er ikke medtaget. Efterværns- og udslusningsordninger ermedtaget. Sikrede institutioner er ikke medtaget.* I familieplejeantallet er ikke medtaget netværksplejefamilieanbringelser.

9.2 Antal familieplejeanbringelser i den nye modelDer har i perioden fra indførelsen af den nye honoreringsmodel pr. 1. juni 2008 og tilog med den 30. juni 2010 været fastsat honorering efter ny honoreringsmodel i 111sager, heraf er 27 med basisydelse. Honoreringen er fordelt på i alt 100 børn.Differencen opstår, fordi et antal af især spædbørn er placeret direkte fra fødsel imidlertidig observationsplejefamilie og efter endt observationsperiode placeret i denblivende plejefamilie. Der er dog også sket midlertidige plejeanbringelser i andrealdersgrupper.Af de 100 børn og unge er nogle af dem søskende anbragt i samme plejefamilie. Derer i alt 7 søskendepar, hvoraf det ene ”par” udgør fire børn. Korrigeres der forsøskende i samme plejefamilie og spædbørn i observationsfamilier inden blivendeplejefamilie, er der tale om 96 blivende plejefamilier.De 91 børn skal ses i lyset af, at forventningerne ved projektets start var, at modellenville omfatte ca. 20 børn i projektperioden.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i løbet af projektperioden er sket enudvidelse af målgruppen til også at omfatte:Mor/barn placeringer.Unge anbringelser, idet Familieplejecentret pr. juli 2009 overtog områdetmed familieplejeanbringelse af unge fra 14-års alderen og opefter.

Det fremgår af tabel 3, at det største antal sager er opstartet i 1. kvartal 2009. Medundtagelse af 3. kvartal 2008, som er det kvartal, hvor projektet blev opstartet i,ligger antallet af sager stabilt på omkring 11-13 sager pr. kvartal.Tabel 3 Startdato for nye honoreringsaftalerStartdatoAntal sager3. kvartal 200854. kvartal 2008121. kvartal 2009182. kvartal 2009163. kvartal 2009134. kvartal 2009181. kvartal 2010182. kvartal 201011I alt111Det skal understreges, at der i de 111 sager er indeholdt sager, hvor der er tale om enomplacering fra en midlertidig plejefamilie til en blivende plejefamilie.I forhold til aldersfordelingen på de anbragte børn og unge, der er omfattet af dennye honoreringsmodel er denne opstillet i tabel 5 nedenfor. Af tabellen fremgår, atden største gruppe af børn ligger i aldersgruppen 0-3 år.Tabel 4 Aldersfordelingen ved ny honoreringsmodel: 1. juni 2008 - 30. juni 2010AlderAntal0-3 år374-6 år167-9 år1410-12 år613-14 år1115-19 år16I alt100I forhold til honoreringsniveauerne (niveau 1-4) er i nedenstående tabel 6 angivetantallet af sager indenfor de forskellige honoreringsniveauer. Som det fremgår liggerstørstedelen af sagerne på niveau 2 og niveau 3. Det bemærkes, at der er 8 sager,hvor der er tildelt honoreringsniveau 3 kombineret med basisydelse. I disse tilfældeer der dispenseret fra vejledningen, da det efter denne alene er muligt at ydebasisydelse til niveau 1 og niveau 2, således at disse samlet udgjorde niveau 3. Derhar imidlertid vist sig at være sager, hvor denne tildeling af basisydelse til niveau 3har været nødvendig for at sikre en aftale. Der er derudover 2 sager, hvor der ydesbåde niveau 2 og 4. Dette dækker over mor/barn anbringelser.Tabel 5 Tildelte honoreringsniveauer: 1. juni 2008 – 30. juni 2010NiveauAntal sager

I forbindelse med fastsættelsen af honoreringsniveau foretages en vurdering af,hvordan opgaven ville have været aflønnet efter den gamle vederlagsmodel. Efter 1år vurderes det atter, hvordan en vederlagsfastsættelse ville se ud efter dentraditionelle model.Indtil videre er 16 sager vurderet efter 1 år:10 sager vurderes at skulle ligge på samme niveau som vedniveaufastsættelsen.3 sager vurderes nedsat til niveau 2 fra niveau 3.1 sag vurderes forhøjet til niveau 1 + basis fra niveau 1.1 sag vurderes forhøjet til niveau 2 fra niveau 1.1 sag vurderes forhøjet til niveau 3 + basis fra niveau 2.I forhold til de 4 niveauer i den nye honoreringsmodel svarer niveau 1 til 3 vederlag.Niveau 2 svarer til 5 vederlag. Niveau 3 svarer til 7 vederlag. Endelig svarer niveau 4til 10 vederlag. Basisydelsen svarer til 7 vederlag.Af nedenstående tabel 6 fremgår, at de tildelte honoreringsniveauer generelt ligger påniveau med de tidligere tildelte vederlag. Modellen ser dermed ud til at være stort setudgiftsneutral i forhold til den traditionelle model (den tidligere vederlagsmodel).Tabel 6 Sammenligning af tildelte honoreringsniveauer og vederlagAnslået tidligere vederlagTildelt niveau3 4 5 7 10 15 uoplystI alt182101 + basis2224 19 16302 + basis1 1182031811293+ basis1 528455104+222I alt8 4 20 31 10 236111

10. Forslag til justeringer på baggrund af den endeligeevalueringFølgende afsnit vil afdække justeringsforslag i den nye honoreringsmodel, som bådeplejefamilier, familierådgivere, familieplejekonsulenter og ledere har peget på iinterviewrunden.

Fastsættelse af og spændet mellem niveauerne

I forhold til størrelsen af niveauerne og spændet mellem disse kan der i forbindelsemed den endelige evaluering på projektet ses nærmere på, hvorvidt der skal skeændringer heraf. Dette eksempelvis i forhold til spændet mellem niveau 3, somsvarer til 7 vederlag i den tidligere model og niveau 4, som svarer til 10 vederlag.Det foreslås, at niveau 3 forhøjes, så niveauet kan kompensere for en tabtarbejdsindtægt og så plejefamilien samtidig vil være dagpengeberettiget. Niveau 3foreslås derfor, at ligge på det der svarer til 8,3 vederlag på den traditionelle model.

Beskrivelse af de enkelte niveauer

Der peges på, at det kun i nogen grad er nemt at forklare plejefamilien, hvorfor deindplaceres på et bestemt niveau. Det foreslås derfor, at niveauerne beskrives meredetaljeret og at plejefamilien bliver forklaret, hvorfor de placeres på et bestemtniveau

Endelig vurdering efter observationsperiode

I observationsanbringelserne bør det være sådan, at der først når observationen(typisk et halvt år) er overstået, tages stilling til den endelige fastsættelse af niveau.Først på det tidspunkt fremgår det tydeligere, hvordan barnet vil udvikle sig. Dernæstogså om barnet skal være anbragt hele barndommen ud.

Basisydelsens længde og udstrækning

Basisydelsen er alt for snæver. Det er for lidt med basisydelse i kun ét år. Det børvære muligt at dispensere fra udgangspunktet, som er et år. Dog således at dermaksimalt kan ydes en basisydelse i i alt 1 ½ år.Basisydelsen er i dag konstrueret sådan, at niveauet sammen med basisydelsenmaksimalt kan udgøre det der svarer til niveau 3 (altså vederlag 7). Flere har allerededispenseret fra dette maksimum og har givet basisydelse svarende til niveau 4. Detforeslås, at maksimum bør vurderes ud fra en konkret vurdering, så modellen ikkebliver ufleksibel.Det foreslås, at basisydelsen gives der hvor der er behov for det. Helt frem til det 18.år. Det påpeges, at det er vigtigt med signalværdien. Barnet og den unge skal havetiltro til, at der er nogle voksne, der vil barnet og den unge. Med en basisydelse iopstartsfasen ved anbringelse af børn og unge i alle aldre, vil bevirke, at barnet og

den unge får en tryg start i sin anbringelse. Dette vil i sidste ende kunne være enmedvirkende årsag til, at der bliver kontinuitet i anbringelsen.Endelig foreslås det, at plejefamilien først bør indplaceres på et bestemt niveau, nårbasisydelsen ophører.

Bedre instruktioner og handleplaner

Der er en generel opfattelse af, at instruktionerne ikke er særlig anvendelige.Derimod er der en generel opfattelse af, at vejledningen er velbeskrevet. Det erblevet fremført, at instruktionerne bør være det redskab, der anvendes.Der er også en generel opfattelse af, at handleplanerne bør være mere anvendelige.Det står ikke altid noget i handleplanen om barnets behov for behandling, støtte ogomsorg. Familieplejekonsulenterne påpeger, at der er stort behov for athandleplanerne er velbeskrevet, så det er muligt at fastsætte plejefamilienshonorering. Flere familieplejekonsulenter fortæller, at de ofte bliver nødt til at læsebeskrivelserne om børnene fordi handleplanen ikke er fyldestgørende. Flere mener,at handleplanen er blevet et slaveværktøj, der primært indeholder standardbeskrivelser.

Plejefamiliens rådighedsforpligtelse

Det kritiseres, at krav til plejefamiliens udearbejde er afhængig af hvilket niveauplejefamilien er placeret på. I den forbindelse foreslås, at vurdering af plejefamiliensudearbejde bør bero på en konkret vurdering af plejefamiliens ressourcer set i forholdtil, hvor belastet de er i forhold til plejeopgavens omfang.

Forældresamarbejdet

Fra flere af de involverede parter er det blevet påpeget, at den nye model ikke itilstrækkelig grad tager højde for det store forældresamarbejde der er mellemplejefamilien og de biologiske forældre. Det fremgår således ikke klart og tydeligtfor plejefamilierne om vurderingen af dette samarbejde har haft indflydelse påplejefamiliens indplacering på et bestemt niveau. Det foreslås, at det enten fremgårklart og tydeligt som et element i vurderingen af, hvilket niveau plejefamiliensindplaceres på eller at der ydes en form for ”samværsydelse”, der ligger udoverhonoreringen.

Familieplejekontrakten

Flere af de involverede parter peger på, at familieplejekontrakten er mangelfuld ogikke fyldestgørende. Det foreslås, at familieplejekontrakten opgraderes, så den bliveret anvendeligt redskab i samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen. I denforbindelse foreslås det, at indholdet i kontrakten tager udgangspunkt i KL’sFamilieplejehåndbog, hvor der er opstillet en række punkter, der skal være indeholdti kontrakten.

Overvejelser til justering i forbindelse med Barnets Reform og indførelse af de nye

”kommunale plejefamilier”

I forbindelse med Barnets Reform den 1. januar 2011 indføres en ny typeplejefamilie ”de kommunale plejefamilier”.Om ”de kommunale plejefamilier”Kommunale plejefamilier skal varetage plejen og omsorgen for børn og unge, der hartungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Familiens kompetencer ogkvalifikationer gør, at de kan løfte en større indholdsmæssig opgave end dealmindelige plejefamilier. Den nye familietype vil typisk være de familier, der i daghar en aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning som følge af arbejdet med denplejeanbragte. Dernæst vil det være akut plejefamilier, der står til rådighed døgnetrundt.De kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår skal være tilrettelagt på en sådan måde,at plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendigestøtte. Der skal tages stilling til familiens arbejdsvilkår senest i forbindelse medindgåelse af den konkrete plejeaftale.De kommunale plejefamilier skal have mere efteruddannelse og supervision endandre plejefamilier.Herudover vil gælde de samme regler vedrørende godkendelse og indgåelse afkonkrete plejeaftaler for de kommunale plejefamilier som for andre plejefamilier.I bemærkningerne til forslaget lægges op til, at kommunerne selv kan vælge, om dekommunale familieplejere skal ansættes, eller om man i kontrakten vælger at tagestilling til de kommunale familieplejeres arbejdsvilkår, således at den kommunaleplejefamilie får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte.Det er et krav, at der som minimum i kontrakten tages stilling til plejefamilienspension og opsigelsesvilkår.OvervejelseSåfremt Århus Kommune vælger at videreføre den nye honoreringsmodel”Gennemsnitsmodellen” på baggrund af den endelige evaluerings positive resultater,kan det i den forbindelse overvejes, om den nye honoreringsmodel også skal omfatteden nye type ”kommunale plejefamilie”. Den nye type ”kommunale plejefamilier”kunne evt. implementeres i den nye honoreringsmodel som et nyt niveau 5, dersvarer til 12-14 vederlag på den traditionelle model.Kravet i bemærkningerne til Barnets Reform om, at der skal tages stilling til dekommunale plejefamiliers arbejdsvilkår, vil være en kærkommen lejlighed tilgenerelt, at se nærmere på indholdet i familieplejekontrakten.