SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 91: Evalueringer af forsøg i København og Århus med alternative honoreringsmodeller til plejefamilier, fra socialministeren

Udmåling og beregning af honoreringUdmåling15Barnets vanskeligheder og behov for omsorg, støtte og behandling17Anbringelsens forventede varighed18Kontinuitet i barnets anbringelse19Krav til samarbejdet med barnets forældre20Plejefamiliens ressourcer, kompetencer og kvalifikationer i forbindelse med at løseopgaverne med plejebarnet21Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfangetaf udearbejde for begge plejeforældre22Plejefamiliens egne børn23Inspiration til sammenhængen mellem plejefamiliens honorering og barnetsvanskeligheder og behov for støtte24Eksempel25Eksempel26Eksempel27Regulering af honorering ved væsentlig ændring i plejeopgaven28Eksempel29Udbetalingstidspunkt30BasisydelseGenerelt om basisydelseBasisydelsens størrelseBasisydelsens udbetalingstidspunkt, varighed og ophørEksempel

Indledning1.Som led i forliget i foråret 2004 om Anbringelsesreformen blev der nedsat en arbejdsgruppe, derskulle se på honorering af plejefamilier.Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde forskellige modeller til en ny honoreringsstruktur vedhonorering af plejefamilier. Baggrunden var, at den nuværende model efter sigende skulle have enomvendt incitamentsstruktur, hvilket skulle bevirke, at de enkelte plejefamilier kunne have enøkonomisk interesse i at se på barnets vanskeligheder frem for barnets ressourcer.Arbejdsgruppens forslag til nye modeller skulle gøre op med den nævnte incitamentsstruktur samttage højde for at honorering af plejefamilier skal ske ud fra opgavens omfang. Modellerne skulleligeledes være båret af ønsket om at understøtte barnets ressourcer frem for barnets vanskeligheder.I september fremkom arbejdsgruppen med to forslag til modeller, som blev præsenteret den 15.december 2005 for forligspartierne bag Anbringelsesreformen.På et møde den 5. oktober 2006 mellem socialministeren og forligspartierne bagAnbringelsesreformen blev det besluttet, at iværksætte forsøg, hvor nogle kommuner kunne fåmulighed for at udvikle og praktisk afprøve alternative løsningsmodeller for honorering afplejefamilier eventuelt med inspiration fra arbejdsgruppens forslag om en alternativ model. Tilforsøget blev der afsat 1.500.000 kr.I det følgende tages udgangspunkt i arbejdsgruppens ene forslag om honorering af plejefamilier udfra den gennemsnitlige plejeopgave, hvor honoreringen fastsættes ud fra den gennemsnitligeplejeopgave fordelt over tid.Nedenfor gennemgås og beskrives retningslinierne for fastsættelsen af honorering m.v. ud fra engennemsnitsbetragtning.

Kapitel 1Generelle bemærkninger og formål med gennemsnitsmodellenGenerelt2.Gennemsnitsmodellen er en model, hvor fastsættelsen af honorering m.v. fastsættes ud fra engennemsnitsbetragtning. Honoreringen baseres her på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt overtid, hvilket betyder, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem heleanbringelsesperioden.Hvis flere børn anbringes i samme familie, skal den gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvertaf børnene.Fastholdelse af honoreringens størrelse gennem hele anbringelsesperioden betyder, atgenforhandling af honoreringens størrelse kun yderst sjældent kan komme på tale. Dette vil igen

betyde, at det er meget vigtigt at plejefamilien forud for anbringelsen kan have tillid til, atplejeopgaven er vurderet korrekt i forhold til den arbejdsindsats, der kræves og den løn der betales.Udgangspunktet for vurderingen af den gennemsnitlige plejeopgave er den detaljerede handleplanjf. servicelovens § 140, som skal beskrive formålet med anbringelsen og hvilken indsats, der ernødvendig for at opnå formålet samt angive anbringelsens forventede varighed.Selve tidsperspektivet er relevant i forhold til vurderingen af den gennemsnitlige plejeopgave, idethonoreringen skal fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden.3.Honoreringen er skattepligtig.

Formål4.Formålet med gennemsnitsmodellen er at understøtte det anbragte barns ressourcer frem for detsvanskeligheder.Gennemsnitsmodellen skal således sikre, at plejefamilien får et øget incitament til at forbedreplejebarnets situation, idet honoreringen ikke sættes ned.5.Sigtet med gennemsnitsmodellen er ligeledes at skabe ro omkring plejebarnet, hvilket opnås, hvisbåde plejeforældre og familierådgiveren indenfor myndighedsområdet finder modellengennemskuelig og forudsigelig, og at begge parter er indforstået med, at honoreringens størrelsekun kan genforhandles i helt ekstraordinære tilfælde.6.Gennemsnitsmodellen skal samtidig sikre det gode samarbejde mellem plejefamilien og denanbringende kommune. Dette fordrer, at aftalerne mellem plejeforældre og den anbringendekommune er klar og tydelig og at det fremgår klart, hvilken støtte, omsorg eller behandling barnetskal have. Dernæst skal anbringelsens forventede varighed ligeledes fremgå klart og tydeligt.

Der skal således som udgangspunkt altid udarbejdes en handleplan, før barnet anbringes hos enplejefamilie.Handleplanen skal sikre, at formålet med barnets anbringelse hos plejefamilien er beskrevet, og atder er klare mål og delmål for indsatsen. Handleplanen er således et redskab, som kommunen kananvende i forhold til plejefamilien, idet aftalerne mellem kommunen og plejefamilien vil bygge påde klare målsætninger, som familierådgiveren indenfor myndighedsområdet ogforældremyndighedsindehaverne har opstillet i handleplanen. Handleplanen bliver derfor et vigtigtredskab i forbindelse med vurderingen af, på hvilket niveau plejefamilien skal honoreres.

Handleplanens indhold og betydning for den gennemsnitlige plejeopgave9.For at kunne bruge handleplanen i forbindelse med vurderingen af niveauet for honorering afplejefamilien, er det vigtigt, at der i handleplanen er angivet både formål, mål og delmål forindsatsen.Efter servicelovens § 140, stk. 5, skal handleplanen angive formålet med indsatsen, samt beskrivehvilken indsats, der er nødvendigt for at opnå formålet. Denne del er yderst vigtig at få beskrevet,idet beskrivelsen får indflydelse i forhold til vurderingen af plejefamiliens opgave med plejebarnetvurderet over tid.I servicelovens § 140, stk. 5 og 6, opregnes også de elementer, som handleplanen skal indeholde enbeskrivelse af. Handleplanen bygger i sin grundstruktur på den undersøgelse, der er gennemførtefter servicelovens § 50. Handleplanen skal således opstille mål og delmål i forhold til de sammeseks temaer, der skal behandles som led i servicelovens § 50-undersøgelsen.Kravet i servicelovens § 140, stk. 5, betyder således, at kommunen i forbindelse med udarbejdelsenaf handleplanen tager stilling til, hvilke mål og delmål der er i forhold til barnets eller den unges:udvikling og adfærd,familieforhold,skoleforhold,sundhedsforhold,fritid og venskaber,andre relevante forhold.

Kravet om mål og delmål betyder, at der ved beslutning om anbringelse af et barn hos enplejefamilie skal angives, hvilke forhold ved barnets eller den unges situation opholdet hosplejefamilien skal hjælpe med til at forbedre. Mål og delmål skal anføres så specifikt som muligt.Dette betyder, at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske iforhold til barnets eller den unges problemer. Det bør også fremgå konkret, hvad målet er, dvs. hvaddet er, man vil opnå med indsatsen.En præcis angivelse af, hvad der skal ske i forhold til de problemer, der er fremkommet vedundersøgelsen efter servicelovens § 50, er væsentlig i forhold til at få klarlagt, i hvilken retning manønsker at gå, og hvordan problemerne løses bedst muligt. Dette vil skabe en vis klarhed over efterhvilket niveau plejefamilien skal honoreres.

Anbringelsens forventede varighed, jf. servicelovens § 140, stk. 611.Det er af væsentlig betydning for fastsættelsen af, hvilket niveau plejefamilien skal honoreresefter, at den forventede varighed af anbringelsen er angivet i handleplanen. Selv om det nogle gangekan være vanskeligt at angive tidsperspektivet ved en anbringelse, må det konkret overvejes,hvilken tid det vil tage at nå formålet.En angivelse af tidsperspektivet i anbringelsen bidrager ligeledes til at skabe en forståelse hosforældrene for, at anbringelsen må forløbe i overensstemmelse med den lagte handleplan, for atformålet kan opnås. Dette vil bidrage til, at forældrene ikke i utide ønsker barnet hjemgivet.Dernæst bidrager en angivelse af tidsperspektivet til at plejefamilien fremadrettet kan planlægge detvidere forløb i familien. Endelig vil en angivelse af tidsperspektivet i sidste ende skabe ro omkringplejebarnet.Kapitel 3Betingelser, personkreds m.v.Betingelser for honorering af plejeopgaven12.Det er en betingelse, at den anbringende kommune har indgået en kontrakt med plejefamilienom det enkelte plejebarns ophold.Inden den anbringende kommune indgår en kontrakt om et plejeforhold, skal kommunen sikre sig,at plejefamilien har den fornødne generelle godkendelse og er bekendt med de forudsætninger ogbegrænsninger, der følger med indgåelse af plejeforholdet. Herunder hører blandt andet at træffeaftale med plejefamilien om anbringelsens forventede varighed og om de særlige forhold, dervedrører plejebarnets omsorg, støtte og behandling. Se videre under udmåling og beregning af dengennemsnitlige plejeopgave.Inden plejefamilien indgår en kontrakt om en konkret plejeopgave, er plejefamilien forpligtet til atgive oplysninger om nuværende og tidligere plejeforhold, antallet af plejebørn i plejefamilien, samtomfanget af erhvervsarbejde sideløbende med plejeforholdet.

Kapitel 4Udmåling og beregning af honoreringenUdmåling15.Gennemsnitsmodellen består af fire fastlagte niveauer, der hver i sær afspejler, hvor storplejeopgaven er på det enkelte niveau. Niveau 1 svarer til et normalt plejekrævende barn og niveau4 til et særdeles plejekrævende barn.Honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Dog kan der efteren konkret vurdering i det første år fastsættes en basisydelse, som kompenserer for det indtægtstab,der opstår, når en af plejeforældrene skal tage orlov fra eller opsige sit arbejde for at stå til rådighedpå fuld tid i hjemmet. Herudover kan honoreringens størrelse kun i ekstraordinære tilfælde tages optil en revurdering.Honoreringens stabilitet bevirker således, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave,end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave end de bliver honoreret for.Honoreringen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid, somplejefamilien skal løse.Den anbringende kommune skal indgå aftale med plejefamilien om, hvilket niveau plejefamilienskal honoreres efter. Hvis der er flere børn, der anbringes i samme familie, skal kommunen forhvert af børnene lave en aftale med plejefamilien om, hvilket niveau plejefamilien skal honoreresefter. En plejefamilie kan således fx have et barn i pleje på niveau 2 og et barn på niveau 3 på en ogsamme tid. Honoreringen af plejefamilien på de enkelte niveauer følger således den gennemsnitligeplejeopgave for hvert af de anbragte børn. Dog skal plejeforældrenes ressourcer vurderes i forholdtil den samlede plejeopgave.16.Beslutningen om, hvilket niveau plejefamilien skal honoreres efter skal tage udgangspunkt idels handleplanen, dels en samlet vurdering, der inddrager følgende parametre:Barnets vanskeligheder og behov for omsorg, støtte og behandlingAnbringelsens forventede varighedKontinuitet i barnets anbringelseKrav til samarbejdet med barnets forældre og øvrige familie og netværkPlejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne medplejebarnet, herunder vurdering af plejefamiliens faglige baggrund eller særlige erfaring frabeslægtede opgaverPlejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfanget afudearbejde for begge plejeforældre

Der kan være tale om følgende belastningsindikatorer, der kan have betydning for fastsættelsen af,hvilket niveau plejefamilien skal honoreres efter:Behov for forsørgelseBehov for opdragelseBehov for stimuleringFaglige/sociale problemer i skolenIkke alderssvarende udviklingSøvnproblemer/mareridtIkke alderssvarende motorisk udviklingManglende selvtillidAngstsymptomerManglende tillid til voksneVådligger o.lign. urenlighedBehov for bistand af psykologisk artDiverse psykosomatiske reaktionerLettere fysisk/psykisk handicap med behov for motorisk, psykisk og social træningTræning og ledsagefunktionSpiseforstyrrelserPsykiatriske symptomerFlere tidligere anbringelsesforløbFølgevirkninger af incest eller anden mishandling/grov omsorgssvigtMisbrugsproblemerSværere fysisk/psykisk handicap med uhensigtsmæssig adfærd, og/eller stortaktivitetsniveauFysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehovFysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn.

Anbringelsens forventede varighed18.Tidsperioden skal i udgangspunktet stemme overens med anbringelsens tidshorisont, som detfremgår af handleplanen. Et barn, der ud fra den udarbejdede handleplan forventes anbragt i tre år,skal altså kategoriseres ud fra den gennemsnitlige plejeopgave i tre år.Hvis det vurderes, at anbringelsen, for at sikre barnet kontinuitet og stabil voksenkontakt, vil varebarndommen ud tages udgangspunkt i den gennemsnitlige opgave i det antal år fra anbringelsensbegyndelse hos plejefamilien og frem til det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år.For at kunne vurdere den gennemsnitlige plejeopgave over et antal år er det nødvendigt, at beskriveog klarlægge hvilke delmål der skal nås i perioden. Dette vil gøre det nemmere at vurdere barnetsbehov for omsorg og stimulering i hele periode.

Kontinuitet i barnets anbringelse19.Det er vigtigt at der er kontinuitet i barnets anbringelse. En anbringelse bør være identisk med etstabilt forløb, hvor barnets egen familie suppleres med et anbringelsesmiljø, der kontinuerligt kanstøtte barnet i den tid, anbringelsen varer.Der kan være modsatrettede forhold, der gør sig gældende når det drejer sig om at sikre børnkontinuitet i opvæksten. På den ene side kontinuitet i anbringelsen, dernæst opretholdelse affamilien som en helhed. Det sidste kan være på bekostning af den kontinuitet i barnets opvækst,som er vigtig for barnets trivsel og positive udvikling.I hvert enkelt tilfælde må det vurderes, hvad der er til barnets bedste så det dermed sikres, at barnetfår en stabil og harmonisk barndom.90 pct. af alle anbringelser er i dag frivillige og kan derfor i princippet ophøre med kort varsel.Barnets forældre kan således bede om at få hjemgivet barnet tidligere end oprindeligt aftalt. Damange plejefamilier er bekendt med at barnets forældre kan bede om at få hjemgivet barnet, kandette medføre et pres fra plejeforældrenes side til at blive placeret på et højere vederlagsniveau, såde undgår, at vederlagets størrelse ikke svarer til indsatsen.Fastsættelsen af niveauet for honoreringen af plejefamilien på baggrund af den gennemsnitligeplejeopgave kombineret med usikkerheden omkring varigheden af anbringelsen kan således haveden utilsigtede konsekvens, at plejeforældrene måske ikke når at opleve den indirekte præmiering,der følger af, at barnet udvikler sig positivt og har behov for mindre støtte.

Krav til samarbejdet med barnets forældre20.Forholdet til barnets forældre er af væsentlig betydning under anbringelsen. Forældrene spilleren vigtig rolle i forhold til at sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge under anbringelsen.Efter servicelovens § 71, stk. 1, 3. pkt. har kommunen en pligt til at sikre, at forældre får noglerelevante informationer om barnets hverdag i de tilfælde, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet.Forældrene skal have mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den unges dagligdagherunder forholdet til daginstitution, skole eller uddannelsessted samt forholdet til venner,deltagelse i aktiviteter og lignende.Kommunen er alene forpligtet til, at sikre, at forældrene modtager de nødvendige informationersamt at forebygge og afhjælpe eventuelle konflikter mellem forældre og plejeforældrene.Det er derfor vigtigt, at aftalen med plejeforældrene indeholder klare aftaler om samarbejdet mellemkommunen, plejefamilien og forældrene om forholdene under plejebarnets ophold, herunder gradenaf inddragelse af forældrene i de daglige beslutninger. Sådanne aftaler kan modvirke konflikter omhvem, der bestemmer i forhold til barnet.

Plejefamiliens ressourcer, kompetencer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne medplejebarnet21.I forhold til vurderingen af plejefamiliens ressourcer, kompetencer og kvalifikationer iforbindelse med at løse opgaverne med plejebarnet, er det vigtigt at se på plejefamilienserfaringsgrundlag samt familiens samlede forhold. Herunder hører plejefamiliens uddannelse,beskæftigelse, egen baggrund og opvækst m.v. .Det er meget væsentlig i forbindelse med en anbringelse af et barn i en plejefamilie, at kommunener klar over hvilke personlige og faglige erfaringer familien har med udsatte og anbragte børn ogunge. Dette vil sammen med en række andre faktorer om det udsatte barn give den bedste mulighedfor at vurdere hvilket niveau familien skal honoreres på

Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfanget af udearbejdefor begge plejeforældre22.I forbindelse med vurderingen af barnets behov for støtte, behandling og omsorg, bør detvurderes om plejeopgaven er så omfattende, at en af plejeforældrene bør stå til rådighed på fuld tid.Det bør vurderes hvor meget plejefamiliens samlede beskæftigelse ud over plejearbejdet højst måudgøre.23.Er der tale om et barn, hvor det må formodes, at barnet i løbet af anbringelsen hos plejefamilienudvikler sig så positivt, at det ikke længere er nødvendigt at plejefamilien står til rådighed på fuldtid, vil plejefamiliens samlede beskæftigelse kunne tages op til fornyet vurdering.

Plejefamilien skalkunne magteDernæst har barnet en eller fåalmindelige belastningsfaktorer vanskeligheder somkræversåsom:samarbejde/særligFaglige/sociale problemer i opfølgning i forholdtil skole,skolendaginstitution, fritidIkke alderssvarendeog dagligeudviklingaktiviteter i øvrigt.Søvnproblemer/mareridtIkke alderssvarendePlejefamilien skalmotorisk udvikletManglende tillid til voksne kunne rumme etforældresamarbejde,Vådligger og lignendeder kræver særligurenlighedindsigt og erfaring.Behov for særlig støtte ogstimulationPlejefamilien kanDiverse psykosomatiskehave fuldtidsarbejdereaktionerved siden afLettere fysisk/psykiskplejeopgaven.handicap med behov formotorisk, psykisk og socialtræningReaktion påanbringelse/adskillelse fraforældre.

På dette niveau har barnet –eller vil barnet på sigt få etmassivt behov for støtte ogstimulering.Barnet har alvorligebelastningsfaktorer, såsom:SpiseforstyrrelserPsykiatriske symptomerFlere tidligereanbringelsesforløbFølgevirkninger af morsmisbrug.Følgevirkninger af incesteller andenmishandling/grovomsorgssvigtMisbrugsproblemerSværere fysisk/psykiskhandicap meduhensigtsmæssig adfærd,og/eller stortaktivitetsniveauFysisk/psykisk handicapmed omfattende plejebehovFysisk/psykisk handicapmed behov for konstantopsyn

Eksempel25.Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt, fordi moderen, der er alene, ikke magter at tagesig af barnet på grund af manglende psykisk overskud. Plejefamilien modtager honorering påniveau 1, baseret på, plejebarnets forventede udvikling forløber gennem den planlagteanbringelsesperiode. Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet.Der er taget højde for dels barnets overgang fra børnehave til skole dels samværet med moderen,der til tider kan være besværliggjort på grund af hendes psykiske problemer.Eksempel26.Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af moderens misbrugsproblemer, der bl.a.har bevirket, at barnet har tilknytningsproblemer og en meget udadreagerende adfærd som følge afen hjerneskade. Plejefamilien modtager honorering på niveau 3, baseret på plejebarnets forventedeudvikling forløber igennem den planlagte anbringelsesperiode. Barnet er måske omfattet af niveau 4i starten af anbringelsesforløbet, men det vurderes, at barnet udvikler sig hurtigt i en retning afniveau 2-3, hvorfor den gennemsnitlige beregning placeres på niveau 3. Der er således en fasthonorering gennem hele anbringelsesforløbet. Der er taget højde for, at samværet med moderen kanvære besværligt på grund af stofmisbruget, overgange fra specialskole til almindelig skole, denudadreagerende adfærd samt de problemer, der måtte opstå i puberteten og ved overgang tilvoksenlivet.

Eksempel27.Plejefamilien har et plejebarn på 13 år, der er anbragt fordi moderen ikke længere magter athave barnet boende. Barnet har været indblandet i indbrud. Plejefamilien modtager vederlag påniveau 2, der er en gennemsnitsbetragtning, baseret på, hvordan plejebarnets udvikling forløberigennem den planlagte anbringelsesperiode. Barnet er omfattet af niveau 3 i starten afanbringelsesforløbet, men det vurderes, at barnet i en periode af anbringelsen skal på efterskole, ogat den periode måske skal vurderes på niveau 1. Der er således en fast honorering gennem heleanbringelsesforløbet. Som nævnt er der taget højde for at barnet skal på efterskole. Der er ivurderingen taget højde for, at efterskoleopholdet ikke vil forløbe uden problemer. Således er detblevet vurderet, at barnet, som følge af sin udadreagerende adfærd, i perioden kan risikere at blivesendt hjem på en tænkepause, evt. smidt ud af efterskolen. Samtidig vil plejefamilien skulle besøgebarnet hyppigt samt deltage i en række møder med efterskolen. Dertil kommer at plejefamilienstadig skal vaske barnets tøj, telefonere, sende pakker og have brevkontakt med barnet.

Regulering af honoreringen ved væsentlig ændring i plejeopgaven28.Kommunen bør ved aftaleindgåelsen gøre plejefamilien bekendt med – og samtidig indføje iaftalen, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Kun i heltekstraordinære tilfælde kan honoreringens størrelse tages op til en revurdering. Ekstraordinæretilfælde kan fx være:At plejebarnet viser sig langt mere plejekrævende end oprindeligt antaget vedaftaleindgåelsen af plejekontrakten.At der opstår forhold, som ingen af parterne på noget tidspunkt har kunnet forudse vedplejeaftalens indgåelse.

Eksempel29.Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af forældrenes voldelige overgreb. Barnetbliver anbragt, da det er under 1 år gammel. Plejefamilien modtager honorering på niveau 1, baseretpå, hvordan plejebarnets forventede udvikling forløber igennem den planlagte anbringelsesperiode.Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet. Ved fastsættelsen afhonoreringen blev der taget højde for, at der er i en periode skulle skabes trygge rammer for barnet,men at det efterfølgende ville kunne gå i institution på lige fod med andre børn. Forældrene har ikkekontakt med barnet. Det viser sig siden hen, at barnet har en hjerneskade på grund af volden, dergør, at barnet vil have svært ved at fungere på lige fod med normale børn. Barnet skal løbendestimuleres i sin udvikling, hvilket gør, at den ene af plejeforældrene er nødt til at være hjemme vedbarnet i en periode. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindeligeaftale mellem plejefamilien og kommune, nu er væsentlig ændrede, bliver honoreringen sat op tilniveau 3.

Kapitel 5BasisydelseGenerelt om basisydelse31.I de tilfælde hvor en plejeopgave vurderes at være på niveau 1 eller niveau 2, kan der i særligetilfælde suppleres med en basisydelse.En basisydelse vil kunne komme på tale, hvis det vurderes, at plejeopgaven kræver, at en afplejeforældrene i det første år af plejeforholdet er til rådighed på fuld tid, og derfor er nødt til atsøge orlov fra sit erhvervsarbejde.Basisydelsen kan således alene bevilges til plejeforældre, der i en periode må opgive tilknytning tilarbejdsmarkedet.

Basisydelsens udbetalingstidspunkt, varighed og ophør33.Basisydelsen kan højst udbetales i et år regnet fra tidspunktet for anbringelsens start.I løbet af den periode, hvor der ydes basisydelse, forventes barnet at blive dagpasningsparat, såledesat den af plejeforældrene, der har modtaget basisydelse, kan genoptage sit arbejde uden for hjemmethelt eller delvist.34.Basisydelsen ophører ved udgangen af den måned, hvor den af plejeforældrene, der harmodtaget basisydelse, genoptager sit arbejde.Der er ikke mulighed for ved basisydelsens ophør at revurdere størrelsen af honoreringen.Fastsættelse af honoreringens størrelse foretages altid ved plejeforholdets begyndelse. Honoreringenkan derfor ikke genforhandles ved ophør af basisydelsen.

Eksempel35.I forlængelse af et institutionsophold bliver et barn på 3 år anbragt i en plejefamilie. Detforventes, at barnet efter en periode hos plejeforældrene vil kunne være i et dagpasningstilbud.Perioden hos plejeforældrene giver mulighed for, at barnet knytter sig til plejefamilien og vænnersig til det nye miljø, inden det kan passes uden for hjemmet. I perioden indtil barnet vurderes atvære klar til at kunne være i et dagpasningstilbud, er det nødvendigt, at en af plejeforældrene er tilrådighed for barnet på fuld tid. Den af plejeforældrene, der skal være sammen med barnet på fuldtid, bliver derfor nødt til at tage orlov fra sit arbejde for at passe barnet i hjemmet.

Kapitel 6Ophør og opsigelse af plejeforholdetOphør af plejeforholdet36.Da honoreringen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige plejeopgave, vilplejefamilien, hvis anbringelsen stopper før det forudsatte tidspunkt, kunne opleve, at de måske harløst en større opgave, end de er blevet honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave end de erblevet honoreret for.Opsigelse af plejeforholdet37.Det anbefales, at der i kontrakten indføjes en bestemmelse om et gensidigt opsigelsesvarsel på14 dage i de første 3 måneder af plejeforholdet og derefter 30 dage til den 1. eller den 15. imåneden.Forholdene i plejefamilien kan ændre sig fx i tilfælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet, sygdomeller skilsmisse, hvilket kan få konsekvenser for det antal eller den type af børn og unge, der kanmodtages. Plejefamiliens skal orientere den generelt godkendende kommune om større ændringer,således at det bliver muligt at vurdere, om godkendelsen skal trækkes tilbage.38.Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er begrundet iplejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres (partshøring efter forvaltningslovens §§ 19-21) omoplysninger, som de ikke kan forventes at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af,således at eventuelle misforståelser kan afklares.Partshøringen behøver ikke at være skriftlig, men kan fx ske ved et møde med plejefamilien. Detbør i overensstemmelse med offentlighedslovens § 6 noteres i sagen, at der er foretaget partshøring,så det senere kan dokumenteres, at der rent faktisk er sket partshøring. For at partshøringen kanopfylde sit formål, kan det dog i mere komplicerede sager være nødvendigt at parthøre skriftligt, ogplejefamilien har som udgangspunkt ret til at afgive en skriftlig udtalelse.