Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 82
Offentligt
Kortlægning af kommunernes praksisfor tilsyn og opfølgning med personligog praktisk hjælp i hjemmeplejenefter servicelovens § 83
KL og Socialministeriet November 2010
2
ForordSocialministeriet og KL har i samarbejde iværksat en kortlægning af kommunernes praksisfor tilsyn og opfølgning med personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Det sker påbaggrund af, at der i de forgangne måneder har været en debat om, hvordan kommunerne ipraksis fører tilsyn med og følger op på den leverede hjælp efter § 83.Formålet med kortlægningen er derfor at tilvejebringe et overordnet overblik over, hvordankommunerne fører tilsyn med og følger op på udførelsen af personlig og praktisk hjælp ihjemmeplejen.Spørgeskemaet til kortlægningen blev udsendt til kommunerne for KL og Socialministeriet afAnkestyrelsen. 93 kommuner har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist. Denne interesseog indsats fra kommunernes side vil KL og Socialministeriet gerne kvittere for. Den anvendtemetode for dataindsamlingen fremgår af bilag 1.KL og Socialministeriet håber, at kortlægningen kan inspirere og bidrage tilerfaringsudveksling mellem kommunerne.
3
1SammenfatningKortlægning af kommunernes praksis for tilsyn og opfølgning medpersonlig og praktisk hjælp til borgere i eget hjemKortlægningen er gennemført i perioden fra den 31. august til den 22. september 2010.93 ud af 98 kommuner har deltaget i kortlægningen, hvilket giver en besvarelsesprocent på95. Ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmål. Det fremgår af de enkelte tabeller, hvormange kommuner der har besvaret spørgsmålet. Det følgende er udvalgte resultater frakommunernes besvarelser.Opfølgning på afgørelser om hjælp efter servicelovens § 83Kommunerne følger generelt op på afgørelser om hjælp efter Servicelovens § 83.o73 kommuner har faste retningslinjer for revisitation, hvor det fortrinsvister fastsat, at revisitation sker løbende efter behov.86 kommuner har faste procedurer for tilbagemelding fra leverandør til denkommunale myndighed, hvor det især gør sig gældende, at leverandøren løbendehenvender sig til den kommunale myndighed. 60 kommuner har desudenregelmæssige dialogmøder mellem leverandøren og den kommunale myndighed.60 kommuner registrerer løbende den tid, der leveres i borgerens hjem,hovedsageligt ved brug af PDA eller tilsvarende.82 kommuner gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser, 19 kommunergennemfører dem årligt, mens 60 kommuner gennemfører dem sjældnere end engang årligt. 8 kommuner har hertil oplyst, at brugerundersøgelser gennemføreshvert andet år. I øvrigt oplyser flere kommuner, at der tages stikprøver, og at derfølges op på brugertilfredshed ved revisitation.Tilsyn med hjælpens udførelse89 kommuner har oplyst, hvordan de fører tilsyn med hjemmeplejens udførelse. Etpar kommuner har oplyst, at de ikke fører tilsyn. 55 af kommunerne har fasteprocedurer for tilsyn.o49 af de 55 kommuner oplyser, at proceduren har en skriftlig form, som forstørstedelen er beskrevet i kontrakten mellem kommunen og leverandøren.6 kommuner har alene en mundtlig tilsynsprocedure.Kommunerne fører overvejende tilsyn gennem leverandørens egenkontrol eller vedanden dokumentation fra leverandøren og ved anmeldte besøg i borgerens hjem. 44
4
kommuner har også oplyst at have andre måder at føre tilsyn på, ved fx revisitation.Det anmeldte tilsynsbesøg i borgerens hjem sker hovedsageligt en gang årligt, menstilsyn ved anden dokumentation fra leverandøren og ved leverandørens egenkontroltypisk sker oftere end en gang i kvartalet.oDet er gennemgående kommunerne selv, der indhenter de oplysninger, derdanner grundlag for tilsyn.oDe fleste kommuner er ikke opdelt i visitationsenhed og tilsynsenhed.46 kommuner formidler tilsynets resultater ved skriftlig rapport, 16 kommunerformidler resultaterne mundtligt, mens 25 kommuner svarer, at der formidles påanden måde. Det bemærkes i den sammenhæng, at det kan være ved indførsel ijournalen eller i dialog med leverandør og borger.oDet er typisk forvaltningen og leverandørerne, der modtager resultaterne.De handlinger, der er iværksat ud fra resultaterne af tilsyn, har for det meste ført tilindskærpelser overfor leverandøren eller revisitation af borgeren.Kommunernes overvejelser om metoder, der sikrer opfølgning og tilsynHovedparten af kommunerne oplyser at en tæt og løbende dialog og tilbagemelding mellemleverandør og myndighed samt opfølgning herpå, er den bedste metode til at sikre, at denvisiterede hjælp stemmer overens med modtagerens aktuelle behov. Dialog og tilbagemeldingskal være formaliseret, systematiseret, indholdsmæssigt struktureret, konstruktiv ogtillidsbaseret.Endvidere oplyser hovedparten af kommunerne at dialog med modtagerne af hjælpen ogderes pårørende om den udførte hjælp, samt en let adgang for tilbagemeldinger oghenvendelser fra leverandøren, modtagerne af hjælpen og deres pårørende samt opfølgningherpå, ligeledes er gode metoder til at sikre,at den visiterede hjælp stemmer overens medmodtagerens aktuelle behov.Hovedparten af kommunerne oplyser, at en formaliseret formidling samt tæt og løbendedialog i form af dialogmøder mellem leverandør og myndighed kan sikre, at hjælpen tilmodtageren udføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder athjælpen udføres i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav. Endvidereangiver hovedparten af kommunerne, at uvildige, anmeldte og/eller uanmeldte tilsyn medleverandøren er gode metoder til at sikre dette.Endelig oplyser hovedparten af kommunerne, at dialog med og henvendelser fra modtagerneog deres pårørende om hjælpen er en god metode til at sikre, at hjælpen til modtagerenudføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres ihenhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav.
5
2Opfølgning påafgørelser om hjælpefter servicelovens § 83Alle deltagende kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvornår der følges op på den hjælp,der er truffet afgørelse om, og som borgeren er visiteret til efter servicelovens § 83, herunderom hjælpen fortsat opfylder sit formål.92 kommuner har svaret, at de følger op på den hjælp, som borgeren er visiteret til efterservicelovens § 83, som led i revisitationen,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Oversigt over hvornår kommunen følger op på hjælp efter SL § 83AntalSom led i revisitation hos den enkelte modtagerVed tilbagemeldinger fra leverandørerVed tilbagemeldinger fra modtagerneVed tilbagemeldinger fra pårørendeVed klager fra modtagere og pårørendeVed tilbagemeldinger fra sygehusVed tilbagemeldinger fra praktiserende lægeAndetI alt kommuner, der har besvaret929089878478782493Pct.9997969490848426-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
1 kommune har oplyst, at de foretager en revisitation ved hver henvendelse omfunktionsændring. Denne kommune foretager ikke årlige planlagte revisitationer, menoplyser, at hver regulering i hjælpen er en revisitation.
6
Langt de fleste kommuner følger dermed op på hjælpen i alle de nævnte tilfælde.Flere kommuner supplerer med at bemærke, at det beror på en konkret faglig vurdering,hvorvidt en henvendelse skal danne grundlag for en decideret opfølgning, og at der altidfølges op på henvendelser vedrørende en borger.Nogle af de kommuner, der har svaretAndet,har supplerende oplyst, at opfølgningen sker påforanledning af henvendelse fra politi og ejendomsmestre, som led i forebyggendehjemmebesøg, ved borgerkontakt eller henvendelse fra andet personale i kommunen.Endelig peger nogle kommuner på, at opfølgningen sker i forbindelse med tilsyn,stikprøvekontrol eller ved ændringer i borgerens tilstand mm.
Revisitation78 procent af kommunerne oplyser, at de har faste retningslinjer for revisitation af borgerenshjemmehjælp,jf. tabel 2.2.Tabel 2.2Kommuner med faste retningslinjer for revisitation af borgerens hjemmeplejeAntalKommuner med faste retningslinjerKommuner uden faste retningslinjerI alt kommuner der har besvaret732093Pct.7822100
Af de 20 kommuner der har oplyst, at de ikke har faste retningslinjer, har 2 af demsupplerende oplyst, at de enten er i gang med at udarbejde en procedure, eller at det er etindsatsområde fremadrettet. Andre 3 kommuner oplyser, at der foretages en konkret ogindividuel faglig vurdering i det enkelte tilfælde, og at der revisiteres efter behov. En sidstekommune oplyser, at de, i forbindelse med indførelsen af trænende hjemmehjælp, følger oppå hjælpen, når målene for indsatsen i forhold til borgeren ændres.
7
85 procent af kommunerne oplyser, at revisitation sker løbende efter behov,jf. tabel 2.3Tabel 2.3Hvor ofte skal revisitation ske i henhold til retningslinjerneAntalRevisitation sker løbende efter behovRevisitation sker én gang årligtRevisitation sker sjældnere end én gang årligtHyppighed af revisitation afhænger af andre kriterierHyppighed af revisitation afhænger af omfanget af den tildelte hjælpRevisitation sker én gang i kvartaletRevisitation sker én gang halvårligtI alt kommuner, der har besvaret61311817151172Pct.854325242111-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.En enkelt kommune har ikke besvaret dette spørgsmål, selvom kommunen har oplyst, at de har faste retningslinjer i detforudgående spørgsmål.
43 procent af kommunerne oplyser, at revisitation sker én gang årligt, mens en fjerdedeloplyser, at det sker sjældnere end én gang årligt.17 kommuner oplyser, at hyppigheden af revisitation afhænger af andre forhold. Dekommuner oplyser, at det kan være:•ved ændringer i borgerens situation, funktionsniveau eller behov for eksempel efteret sygehusophold•ved tildeling af midlertidig hjælp•ved klage•ved henvendelse fra borger, familie eller udførers kontakt til kommunen•ved udarbejdelse af ny helhedsvurdering, samt•ved ændring af kvalitetsstandarden.De fleste kommuner oplyser, at deres retningslinjer indeholder flere af de skitseredemuligheder.
Tilbagemelding fra leverandør til kommunal myndighedKommunerne er bedt om at oplyse, hvorvidt de har en fast procedure for tilbagemelding fraleverandør til den kommunale myndighed om ændringer i borgerens behov for hjælp,eksempelvis i kontrakten.
8
86 kommuner oplyser, at de har faste procedurer for tilbagemelding fra leverandør til denkommunale myndighed,jf. tabel 2.4.Tabel 2.4Kommuner med faste procedurer for tilbagemelding fra leverandør til den kommunale myndighedAntalKommuner med faste procedurerKommuner uden faste procedurerI alt kommuner der har besvaret86692Pct.937100
De 86 kommuner med faste procedurer har angivet, hvilken procedure kommunen har. 81kommuner har en procedure, hvor leverandøren løbende henvender sig til den kommunalemyndighed,jf. tabel 2.5.Tabel 2.5ProcedurenAntalLeverandøren henvender sig løbende til den kommunale myndighedRegelmæssige dialogmøder mellem leverandør og den kommunalemyndighedAndetI alt kommuner der har besvaret108612-8160Pct.9470
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
55 af de kommuner, som har oplyst at have faste procedurer for tilbagemelding fraleverandøren til den kommunale myndighed om ændringer i borgerens behov for hjælp,oplyser, at de både benytter sig af, at leverandøren løbende henvender sig til den kommunalemyndighed, og at de har regelmæssige dialogmøder mellem leverandøren og den kommunalemyndighed.
Tidsregistrering88 kommuner har besvaret et spørgsmål om, hvordan de registrerer den tid, der leveres hjælpi borgerens hjem. Det sker i 60 af kommunerne ved en løbende registrering og i 28kommuner ved en årlig stikprøve,jf. tabel 2.6.
9
Tabel 2.6Kommuner der registrerer den tid, der leveres i borgerens hjemAntalLøbende registreringVed en årlig stikprøve (ved beregning af timepris)I alt kommuner der har besvaret602888Pct.6832100
Derudover har 3 kommuner oplyst, at de ikke registrerer den tid, der leveres i borgerenshjem.60 kommuner har oplyst, hvordan de registrerer den leverede tid. Der var mulighed for atangive flere svarmuligheder. 42 kommuner anvender PDA (håndholdt computer) ellertilsvarende, og 30 kommuner oplyser, at det sker ved efterfølgende reguleringer af tiderne påkørselslister,jf. tabel 2.7Tabel 2.7Registrering af den leverede tidAntalPå PDA (håndholdt computer) eller tilsvarendeVed efterfølgende reguleringer af tiderne på kørselslisterAndetI alt kommuner der har besvaret42301260Pct.705020-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
23 af de 42 kommuner, der anvender PDA, anvender alene denne form for registrering.Flere kommuner oplyser supplerende, at private leverandører ofte registrerer leveret tid påtimesedler og lignende.
Brugertilfredshed92 kommuner har besvaret et spørgsmål om, hvor ofte de gennemfører undersøgelser afbrugertilfredsheden, herunder af modtagerens tilfredshed med hjælpens kvalitet. 19kommuner gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser en gang årligt, mens 60 kommunergennemfører sådanne undersøgelser sjældnere,jf. tabel 2.8.
10
Tabel 2.8Hyppighed af brugertilfredshedsundersøgelserAntalMere end en gang årligtEn gang årligtSjældnere end en gang årligtAldrigI alt kommuner der har besvaret319601092Pct.3216511100
Af de 10 kommuner, der har angivet, at de aldrig anvender brugertilfredshedsundersøgelser,har 2 kommuner oplyst, at man enten har planer om at gennemføre sådanne eller påtænkerat bruge dem.8 af de 60 kommuner, der gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser sjældnere end engang årligt, oplyser supplerende, at de gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser hvertandet år.I øvrigt oplyser flere kommuner, at de tager stikprøver og følger op på brugertilfredsheden iforbindelse med revisitation.
11
3Tilsyn med hjælpensudførelseKommunerne er bedt om at besvare en række spørgsmål, der handler om, hvordan de førertilsyn med udførelsen af personlig og praktisk hjælp.55 kommuner oplyser, at de har en fast procedure for, hvordan kommunen fører tilsyn med,at hjælpen til modtagerens udføres, som det er aftalt mellem kommunen og leverandør,herunder om hjælpen udføres i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav,
jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Kommuner med faste procedurer for tilsynAntalJaNejI alt553792Pct.6040100
37 kommuner oplyser, at de ikke har en procedure for tilsyn. Heraf har 8 haft supplerendebemærkninger:•2 kommuner oplyser, at en procedure er på vej•1 kommune anfører, at det er et indsatsområde•1 kommune søger tilsynet forankret i kvalitetsfora•1 kommune fører tilsyn ved brugerundersøgelser•1 kommune oplyser, at den daglige leder ofte er med ude ved borgere, der er visiterettil mange timers hjælp eller som har særlige behov, og•1 kommune oplyser, at visitatorerne følger op på kvaliteten af hjælpen i forbindelsemed revisitationsbesøg i borgers hjem.Af de 55 kommuner, der har svaret ja til at have procedurer for tilsyn, har de 52 kommuneroplyst på hvilket niveau, der er truffet beslutning om kommunens tilsynspraksis. I 37kommuner er beslutningen truffet enten af kommunalbestyrelsen eller af et stående politiskudvalg, og i 3 kommuner er beslutningen truffet af både kommunalbestyrelsen og et ståendepolitisk udvalg,jf. tabel 3.2.
12
Tabel 3.2Niveau for beslutning om procedure om tilsynspraksisAntalKommunalbestyrelsenRelevante stående politisk udvalgForvaltningenI alt kommuner der har besvaret20232252Pct.384442-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
Yderligere har en enkelt kommune oplyst, at kommunen er ved at udarbejde nyetilsynsprocedurer, der vil blive fremlagt for det stående politiske udvalg.De 55 kommuner, der har oplyst at have en fast procedure for tilsyn, er bedt om at oplyse,hvilken form tilsynsproceduren har. 43 kommuner har angivet, at proceduren foreligger i enskriftlig form. Enten som en skriftlig instruks til leverandøren eller beskrevet i kontraktenmellem leverandøren og kommunen. I 6 af de 43 kommuner foreligger proceduren både somen skriftlig instruks til leverandøren, og er beskrevet i kontrakten mellem kommune ogleverandør,jf. tabel 3.3.Tabel 3.3Tilsynsprocedurens formAntalSkriftlig instruks til leverandørenBeskrevet i kontrakten mellem kommune og leverandørMundtligAndre formerI alt kommuner der har besvaret1732101153Pct.32601921-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
Tilsynsproceduren er dermed oftest beskrevet i kontrakten mellem kommunen ogleverandøren.Af de 10 kommuner, der har oplyst, at proceduren er mundtlig, har 6 kommuner kun enmundtlig procedure. En af de kommuner bemærker, at man er på vej med en skriftliginstruks.Som andre eksempler på hvilken form tilsynsproceduren kan have, nævner flere kommuner,at tilsynsproceduren er fastsat i kvalitetsstandarden, eller at den er en del af proceduren forvisitation.
13
Tilsyn med hjælpens udførelse89 kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvordan den kommunale myndighed fører tilsynmed, at hjælpen til modtageren udføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør,herunder at hjælpen udføres i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav.Kommunerne fører i overvejende grad tilsyn ved anmeldte besøg i borgerens hjem, gennemleverandørens egenkontrol eller ved anden dokumentation fra leverandøren,jf. tabel 3.4.Tabel 3.4Tilsyn med hjælpens udførelseAntalVed uanmeldte besøg i modtagerens hjemVed anmeldte kontrolbesøg i modtagerens hjemVed uanmeldte kontrolbesøg hos leverandørenVed anmeldte kontrolbesøg hos leverandørenVed anden dokumentation fra leverandørenVed leverandørens egenkontrolAndetI alt kommuner der har besvaret1034101437464289Pct.11381116425247-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
1 af de 4 kommuner, der ikke har besvaret dette spørgsmål, har anført, at de ikke fører etformaliseret tilsyn, men at det ligger i arbejdsprocessen, at man melder tilbage, hvis der erforandringer i borgerens behov, og der skal ske revisitation.2 af de 4 kommuner, der ikke har besvaret spørgsmålet, har supplerende anført, at tilsyn medhjælpens udførelse indarbejdes i den løbende dialog med borger og leverandør, og vedtelefonisk henvendelse til borgeren.Den sidste kommune, der ikke har besvaret spørgsmålet, har oplyst, at de fører tilsyn blandtandet ved uanmeldte kontrolbesøg, stikprøvekontrol, kontrol i forbindelse med en årligrevisitation, og brugerundersøgelser.Af de 42 kommuner, der har oplyst at haveandremåder at føre tilsyn på, har 14 kommuneroplyst, at tilsyn sker ved eller gennem revisitation. Enkelte kommuner oplyser, at mangennemfører stikprøver og brugerundersøgelser, fører tilsyn ved telefonisk henvendelse tilborgeren, har løbende dialog med leverandører og borgere, og at man i øvrigt følger op påhenvendelser.
14
Kommunerne er bedt om at angive, hvor ofte de enkelte tilsynsforanstaltninger blivergennemført.Oplysninger fra de kommuner der i tabel 3.4 har angivet tilsynsmåder, er blevetsammenholdt med de samme kommuners angivelse af hyppighed for den enkeltetilsynsforanstaltning,jf. tabel 3.5.Tabel 3.5Spørgsmålene om tilsyn og hyppighed af tilsyn set i sammenhængOftereend 1gang ikvartaletVed uanmeldte besøg i modtagerens hjemVed anmeldte kontrolbesøg i modtagerenshjemVed uanmeldte kontrolbesøg hosleverandørenVed anmeldte kontrolbesøg hos leverandørenVed anden dokumentation fra leverandørenVed leverandørens egenkontrolAndet31916101510213266382296143332261006310110001520En gangikvartaletEn ganghverthalve årEn gangårligtSjældnere end 1gangårligt4121034I altkommuner
Tabellens sum afviger for enkelte tilsynsforanstaltninger fra angivelserne i tabel 3..4, da ikke alle kommuner har angivethyppighed på tilsynsforanstaltningerne.
I bemærkningerne til spørgsmålet har en del af kommunerne bemærket, at tilsyn også skergennem revisitation, eller når behovet opstår.3 kommuner har oplyst, at de ikke gennemfører systematiske kontrolbesøg i borgerens hjemeller, at der ikke føres tilsyn med leverandørens egenkontrol.På et spørgsmål om hvem der indhenter de oplysninger, der danner grundlag forkommunalbestyrelsens tilsyn, oplyser kommunerne, at det overvejende er kommunerne selv,der indhenter oplysningerne,jf. tabel 3.6.
15
Tabel 3.6Indhentelse af oplysningerAntalDen kommunale myndighed selvOplysningerne indhentes af privat aktørOplysningerne indhentes af anden kommuneAndetI alt kommuner der har besvaretTabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.
Pct.923-4100
823-489
Blandt de 4 kommuner, der har oplystAndet,er der eksempelvis tale om oplysningerindhentet fra ekstern brugerundersøgelse eller fra kommunens sundhedsteam.Langt hovedparten af kommunerne har oplyst, at den kommunale myndighed ikke er opdelt ien visitationsenhed og en tilsynsenhed. Det gør sig gældende for 72 af de 86 kommuner, derhar besvaret spørgsmålet. De resterende 14 kommuner er opdelt i en visitationsenhed og entilsynsenhed,jf. tabel 3.7.Tabel 3.7Kommunal opdeling i visitationsenhed og tilsynsenhedAntalJaNejI alt kommuner der har besvaret147286Pct.1684100
På spørgsmålet om, i hvilken form resultaterne fra tilsynene formidles, oplyser 46 ud af 87kommuner, at de benytter sig af skriftlig afrapportering,jf. tabel 3.8.Tabel 3.8Formidlingsform af resultater fra tilsynAntalMundtlig af rapporteringSkriftlig rapportAndetI alt kommuner der har besvaret16462587Pct.185329100
Flere kommuner har supplerende bemærket, at resultaterne formidles både mundtligt ogskriftligt.
16
Af de 25 kommuner, der har svaretAndet,oplyser nogle kommuner, at man indførerresultaterne i journalen, eller tager det med i dialogen med leverandør og borger.Med hensyn til hvem resultaterne fra tilsynene formidles til, oplyser kommunerne, atresultaterne i overvejende grad formidles til forvaltningen og leverandørerne,jf. tabel 3.9.Tabel 3.9Modtagere af resultater fra tilsynAntalKommunalbestyrelsenRelevante stående politiske udvalgForvaltningenBorgere som modtager hjemmehjælpKommunens borgere generelt fx via hjemmesideLeverandørerneÆldrerådetAndreI alt kommuner der har besvaret134657121556361482Pct.1656701518684417-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
Af de kommuner, der også har svaretAndet, oplyser 2 kommuner, at ledelsen ogsåinformeres, andre 2 kommuner oplyser, at resultaterne også formidles til Handicaprådet,mens en tredje kommune oplyser, at der rapporteres til ældreråd og socialudvalg. Genereltkommenterer et par kommuner, at det er sagens karakter, der afgør, hvem der rapporteres til.Endelig er kommunerne bedt om at oplyse, hvilke handlinger den kommunale myndighedhar iværksat de seneste to år på baggrund af resultater fra tilsynene.Resultaterne fra tilsynene har for flest kommuner ført til indskærpelser overfor leverandøren.Det oplyser 51 af de 84 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, dernæst følger revisitationaf borgeren,jf. tabel 3.10.
17
Tabel 3.10Hvilke handlinger er iværksatAntalÆndring af serviceniveauÆndring i tilsynsrapporterÆndring i kvalitetskrav til leverandørerneÆndring af kontrakter med leverandørerIndskærpelser overfor leverandørerRevisitation af borgeren(Efter)uddannelse af ledere og medarbejdereMålrettet videndelingFormidling af positive oplevelserAndetI alt kommuner der har besvaret51391351391232301684Pct.6151115614614383619-
Der var mulighed for at afkrydse flere svar, hvorfor tabellen ikke summer til antal besvarende kommuner.
Af de 8 kommuner, der alene har svaretAndet,oplyser halvdelen, at der ikke har væretiværksat handlinger de seneste 2 år. Andre 2 kommuner oplyser, at der sker enkonkret/løbende opfølgning.
18
4Metoder som sikreropfølgning og tilsyn -kommunernesovervejelserKommunen er bedt om at oplyse, hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til metoder, derbedst sikrer hjælpens overensstemmelse med borgerens aktuelle behov, og at hjælpen udføressom aftalt ml. leverandør og myndighed. Det er sket ved at stille kommunerne 2 spørgsmål.Kommunernes besvarelser på spørgsmål 22b
22a: Med afsæt i jeres viden og erfaringer i øvrigt, hvad mener kommunen er debedste metoder til at sikre, at den visiterede hjælp stemmer overens medmodtagerens aktuelle behov?
Der kan på baggrund af kommunernes besvarelser konstateres følgende hovedtendenserHovedparten af kommunerne oplyser at en tæt og løbende dialog og tilbagemelding mellemleverandør og myndighed samt opfølgning herpå, er den bedste metode til at sikre, at denvisiterede hjælp stemmer overens med modtagerens aktuelle behov. Dialog og tilbagemeldingskal være formaliseret, systematiseret, indholdsmæssigt struktureret, konstruktiv ogtillidsbaseret. Dertil angiver hovedparten af kommunerne at et tæt samarbejde mellemvisitationen og leverandøren om den hjælp, som borgeren modtager, er en god metode. Detteskal endvidere medvirke til at sikre størst mulig ansvarlighed hos leverandøren.Dernæst oplyser hovedparten af kommunerne at dialog med modtagerne af hjælpen og derespårørende om den udførte hjælp, samt en let adgang for tilbagemeldinger og henvendelserfra leverandøren, modtagerne af hjælpen og deres pårørende samt opfølgning herpå, er godemetoder til at sikre,at den visiterede hjælp stemmer overens med modtagerens aktuellebehov.
19
Andre metoder til at sikre at den visiterede hjælp stemmer overens med modtagerens aktuellebehov, der angives af op til flere kommuner, er:•Tydelige afgørelser og tydelige beskrivelser af serviceniveauet kan danne grundlagfor, at leverandøren udfører opgaverne i henhold hertil i det daglige.Konkrete mål for indsatsen overfor modtageren styrker muligheden for at følge oppå, om hjælpen er tilpasset borgerens aktuelle behov.Kvalitetskontrol med den leverede hjælp kan udføres ved opfølgningsbesøg imodtagerens hjem, ved brug af løbende stikprøvekontrol, vedbrugertilfredshedsundersøgelser samt i forbindelse med, at den kommunalemyndighed besøger modtageren ved udførelse af revisitation.Synliggørelse af de skriftlige retningslinjer og procedurer for hjælpens udførelseoverfor modtagere af hjælpen og over for leverandøren.Leverandøren skal kontraktmæssigt forpligtes til løbende opfølgning i forhold tilmodtagerens behov for hjælp og til at oplyse om ændringsbehov til den kommunalemyndighed.Systematisk revisitation af modtageren og tilvejebringelse af statistisk data omhyppigheden i revisitationen i forhold til den enkelte modtager.Jo mere omfattende hjælp en borger modtager, jo hyppigere skal der følges op på, omhjælpen er tilpasset borgerens aktuelle behov.Systematisk dokumentation af den visiterede hjælp kan danne grundlag for enløbende dialog mellem leverandør og myndighed.Borgeren opfordres til at rette henvendelse til den kommunale myndighed veduregelmæssigheder i hjælpen.
•
•
•
•
•
•
•
•
20
Kommunernes besvarelser på spørgsmål 22bSpørgsmålets ordlyd:
22b: Med afsæt i jeres viden og erfaringer i øvrigt, hvad mener kommunen er debedste metoder til at sikre, at hjælpen til modtageren udføres, som det er aftaltmellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres i henhold tilkommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav?
Der kan på baggrund af kommunernes besvarelser konstateres følgende hovedtendenserHovedparten af kommunerne oplyser, at en formaliseret formidling samt tæt og løbendedialog i form af dialogmøder mellem leverandør og myndighed kan sikre, at hjælpen tilmodtageren udføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder athjælpen udføres i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav. Dermedsikres, at alle medarbejdere er velinformerede og udfører opgaverne i henhold til gældendekvalitetskrav. Dialogen med leverandøren skal indeholde klare krav og mål for hjælpensudførelse.Endvidere angiver hovedparten af kommunerne, at uvildige, anmeldte og/eller uanmeldtetilsyn med leverandøren er gode metoder til at sikre, at hjælpen til modtageren udføres, somdet er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres i henhold tilkommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav. Dertil angives stikprøvekontrol med denudførte hjælp som en mulig metode til at sikre, at den visiterede hjælp leveres som aftalt.Stikprøvekontrollen kan være kontrol af leverandørens dokumentation for den udførteopgave, eller at ledelsen i én hjemmeplejeenhed kontrollerer om hjælpen udføres som aftalt imodtagerens hjem i en anden hjemmeplejeenhed, og at resultaterne af stikprøvekontrollenafrapporteres til den kommunale myndighed.Endelig oplyser hovedparten af kommunerne, at dialog med og henvendelser fra modtagerneog deres pårørende om hjælpen er en god metode til at sikre, at hjælpen til modtagerenudføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres ihenhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav. Dertil oplyses, at kortekommunikationsveje og tilgængelighed mellem modtageren og deres pårørende ogmedarbejderen fra henholdsvis myndighed og leverandør, som er i berøring medmodtageren, kan understøtte opfølgningen på, om hjælpen leveres som aftalt.Andre metoder til at sikre at hjælpen til modtageren udføres, som det er aftalt mellemmyndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres i henhold til kommunenskvalitetsstandarder og kvalitetskrav, der angives af op til flere kommuner, er:•Medarbejderne skal have de rette uddannelsesmæssige kompetencer.
21
•
Anerkendende og nærværende ledelse af medarbejderne samt fokus på samarbejdeog tillid.En god organisationskultur samt hurtig og let adgang til afklaring af tvivlsspørgsmål.Kvalitetsstandarden, der indeholder en generel serviceinformation til borgerne omden hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig ogpraktisk hjælp og madservice, formidles til leverandøren. Dertil skal leverandørenhave kendskab til retningslinjer og instrukser for hjælpens udførelse.Tydelige afgørelser og tydelige beskrivelser af serviceniveauet skal danne grundlagfor, at leverandørerne udfører opgaverne i henhold hertil i det daglige.Klare kontraktmæssige aftaler om den hjælp der skal leveres.Målet med den visiterede hjælp skal være velbeskrevet.Brugertilfredshedsundersøgelser.Kvalitetskontrol udføres i en dialog om den udførte hjælp med den enkelte borger,ved brug af spørgeskema og/eller i forbindelse med revisitation af borgeren.Ved tæt samarbejde mellem leverandør og myndighed.Modtageren informeres løbende om, hvad der er aftalt mellem leverandør ogmyndighed.Teamlederen skal følge tæt op i forhold til den medarbejder, der udfører hjælpen tilmodtageren.Systematisk dokumentation af den visiterede hjælp skal skabe den nødvendigegennemsigtighed og udgøre grundlaget for information mellem leverandør ogmyndighed.Ved leverandørens egenkontrol.Der afholdes justeringsmøder mellem leverandør og myndighed ved behov forjustering i hjælpen til den enkelte borger.
••
•
••••
••
•
•
••
22
AppendiksBaggrundsoplysningerom hjemmeplejensorganiseringSamlede resultater af kommunernes besvarelser71 kommuner har mellem 1 og 15 hjemmeplejeenheder, 18 kommuner har mellem16-40 og 2 kommuner har mere end 40 hjemmeplejeenheder.Der er 65 kommuner med færre end 2000 modtagere af hjemmehjælp.o47 af de 65 kommuner har mellem 1-10 enheder, menso14 har 11-15 enheder ogo4 har 16 hjemmeplejeenheder eller flere.57 kommuner oplyser at have hjemmeplejeenheder, som kun tager sig af levering afhjemmepleje om natten. Heraf oplysero25 kommuner, at der er færre end 5 medarbejdere i en hjemmeplejeenhed igennemsnito20 kommuner, at der er mellem 5 og 15 medarbejdere i enhjemmeplejeenhed i gennemsnit.68 kommuner har hjemmeplejeenheder, der kun varetager levering af personlig ogpraktisk hjælp om dagen. 45 af kommunerne har hjemmeplejeenheder, der kunvaretager levering om aftenen, og 57 kommuner har enheder, der kun varetagerlevering om natten.87 kommuner oplyser, at de har mindst en privat leverandør på området forpersonlig og praktisk hjælp. 84 kommuner oplyser at have private leverandører, derkun leverer praktisk hjælp, og 66 kommuner har private leverandører til at udførebåde personlig og praktisk hjælp. 10 kommuner oplyser, at de har private
23
leverandører, der kun udfører personlig pleje. Knap halvdelen af kommunerne har 1til 3 private leverandører.
Antal kommunale hjemmeplejeenhederKommunerne er bedt om at oplyse antallet af hjemmeplejeenheder, der i alt er i kommunen.Ved hjemmeplejeenhed forstås en gruppe af medarbejdere organiseret under engruppeleder/teamleder med personaleansvar.91 kommuner har besvaret spørgsmålet. I tabel 1.1 er kommunernes besvarelser fordelt iforhold til antal modtagere af hjemmepleje i form af personlig og praktisk hjælp ikommunerne. 65 kommuner har færre end 2.000 modtagere af hjemmepleje i kommunen,heraf har de 47 kommuner mellem 1 og 10 hjemmeplejeenheder og de 14 kommuner mellem11 og 15 hjemmeplejeenheder. De sidste 4 kommuner har over 16 hjemmeplejeenheder,jf.
tabel 1.1.Tabel 1.1Antal hjemmeplejerenheder i kommunen i forhold til antal modtagere af hjemmepleje.Antal modtagere afhjemmepleje i kommunen< 1.0001.000 - 1.4991.500 – 1.9992.000 – 2.4992.500 – 2.9993.000 – 3.999>4.000
Antal hjemmeplejeenheder i forhold til kommuner1-515610000226-10513711002711-15221043012216-200123210921-300010302631-4000010113> 400000002*2
Kommuner i alt222221992691
Antal kommuner der har svaret
Ved hjemmeplejerenhed forstås en gruppe medarbejdere organiseret under en gruppeleder/ teamleder.* De 2 kommuner, der har mere end 40 hjemmeplejeenheder, er Århus med 52 enheder og København med 74enheder.
22 kommuner har mellem 1 og 5 hjemmeplejeenheder, 27 kommuner har mellem 6 og 10, 22kommuner har mellem 11 og 15 enheder, og 20 kommuner har mellem 16 og 40hjemmeplejeenheder.Et par kommuner har bemærket, at antallet af hjemmeplejeenheder vil blive reduceret efteren kommende organisationsændring pr. 1. oktober 2010.Flere kommuner oplyser supplerende, at der under en hjemmeplejeenhed, ofte betegnet ”etdistrikt”, kan være flere grupper. Ofte vil enhederne eller distrikterne være opdelt ud fra engeografisk opdeling.
24
Organisering af hjemmeplejenKommunerne er bedt om at oplyse, hvordan de har organiseret sig i forhold til levering afpersonlig og praktisk hjælp på forskellige tidspunkter af døgnet (dag, aften og nat). Dels vedat oplyse antal hjemmeplejeenheder, der varetager levering af hjælpen kun om dagen, kunom aftenen og kun om natten, dels i en kombination af disse muligheder. Derudover erkommunerne bedt om at oplyse, hvor mange medarbejdere der i gennemsnit er pr. enhed.Det fremgår af besvarelserne, at det har været svært for kommunerne at besvare dettespørgsmål, hvorfor en præcis afrapportering ikke lader sig gøre. Det er dog muligt at opgøre,nogle hovedtendenser i forhold til de 88 kommuner, som har besvaret spørgsmålet.Kommunerne har organiseret sig på mange forskellige måder. I det følgende er uddragetnogle af de fremherskende kombinationsmuligheder. 39 procent af kommunerne har anført,at de har organiseret sig ved, at den enkelte hjemmeplejeenhed varetager levering af denpersonlige og praktiske hjælp på et bestemt tidspunkt af døgnet. Det vil sige kun om dagen,kun om aftenen og kun om natten,jf. tabel 1.2.Tabel 1.2Organisering i forhold til døgndækning af hjemmeplejenTidspunkt for leveringKun om dagen, kun om aftenen, kun om nattenBåde om dagen og aftenen,Både om aftenen og natten,Både om dagen, aftenen og nattenKun om dagen ogBåde om dagen og aftenen,Både om aftenen og natten,Både om dagen, aftenen og nattenAndre kombinationerI alt kommuner der har besvaret28883210016181011Antal kommunerAntal34Procent39
Disse kommuner har således ikke hjemmeplejeenheder, der varetager levering af hjælpenbåde dag, aften og nat.11 procent af kommunerne har organiseret sig således, at hjemmeplejeenhederne varetagerlevering af den personlige og praktiske hjælp både om dagen og aftenen, både om aftenen ognatten og både om dagen, aftenen og natten.
25
Der er 68 kommuner, som oplyser at have hjemmeplejeenheder, der kun varetager levering afhjemmeplejen om dagen. 43 af de kommuner oplyser, at der i gennemsnit er mellem 16 og 30medarbejdere i en hjemmeplejeenhed,jf. tabel 1.3Tabel 1.3Antal medarbejdere i gns. pr. hjemmeplejeenhed i forhold til tidspunkt for levering af hjemmeplejenOrganisering i forhold til levering afhjemmepleje<5Kun om dagenKun om aftenenKun om nattenBåde om dagen og aftenenBåde om aftenen og nattenBåde om dagen, aftenen og natten0325011Antal kommuner fordelt i forhold til antal medarbejderepr. hjemmeplejeenheder i gennemsnit5- 1512192026316 - 304319102091731 - 4511421564> 45200128684557382433Kommuneri alt
Der er 89 kommunerne der har besvaret spørgsmålet. Der var mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder.
57 kommuner oplyser at have hjemmeplejeenheder, som kun tager sig af levering afpersonlig og praktisk hjælp om natten. Heraf oplyser 25 kommuner, at der er færre end 5medarbejdere i en hjemmeplejeenhed i gennemsnit, mens 20 kommuner oplyser, at der ermellem 5 og 15 medarbejdere i en hjemmeplejeenhed i gennemsnit.68 kommuner, svarende til tre fjerdedele, har hjemmeplejeenheder, der kun varetagerlevering af personlig og praktisk hjælp om dagen, godt halvdelen har hjemmeplejeenheder,der kun varetager levering om aftenen, og knap to tredjedele har enheder, der varetagerlevering om natten.
Antal private leverandører af personlig og praktisk hjælp91 kommuner har svaret på, hvor mange private leverandører der leverer henholdsvispersonlig eller praktisk hjælp, eller både personlig og praktisk hjælp i kommunen. 87kommuner har mindst en privat leverandør til levering af enten personlig hjælp, praktiskhjælp eller både personlig og praktisk hjælp.66 kommuner, svarende til 73 procent, oplyser, at de har private leverandører, der levererbåde personlig og praktisk hjælp. Knap halvdelen af kommunerne har mellem 1 og 3 privateleverandører, mens knap en femtedel har mellem 4 og 6 private leverandører,jf. tabel 1.4.
26
Tabel 1.4Antal leverandører i kommunen fordelt på personlig og praktisk hjælpBåde personligog praktisk hjælpKun praktisk hjælpKun personlig hjælp
AntalKommuner med 1-3 private leverandørerKommuner med 4-6 private leverandørerKommuner med 7- 9 private leverandørerKommuner med 10 private leverandører eller deroverKommuner uden private leverandørerI alt kommuner der har besvaret4317332591
Procent47193327100
Antal3126216791
Procent34292378100
Antal64--8191
Procent74--89100
Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.
84 kommuner, svarende til 92 procent, oplyser, at de har private leverandører, der kunleverer praktisk hjælp, og 11 procent oplyser at have private leverandører, der kun levererpersonlig hjælp. 81 kommuner oplyser, at de ikke har private leverandører, der kun levererpersonlig hjælp.
27
Bilag 1MetodeAnkestyrelsen har bistået Socialministeriet og KL med at kortlægge kommunernes praksis fortilsyn og opfølgning med personlig og praktisk hjælp til borgere i eget hjem.Kortlægningen skal vise, hvordan kommunerne fører tilsyn med og følger op påhjemmeplejens udførelse. Kortlægningen omfatter både private og kommunale leverandørerog kommunens.Kortlægningen bygger på kvantitative data fra et struktureret spørgeskema udsendt tilsamtlige kommuner i Danmark. I spørgeskemaet er desuden et par kvalitative spørgsmål ogbemærkningsfelter, med henblik på at kvalificere kommunernes besvarelse.Spørgeskemaet afdækker generelle og administrative spørgsmål om kommunenshjemmepleje for modtagere af personlig og praktisk hjælp, omfattet af retten til fritleverandørvalg og uanset alder.Spørgeskemaet er udarbejdet af KL og Socialministeriet med bistand fra Ankestyrelsen, og ertestet i en enkelt kommune forud for udsendelsen til de øvrige kommuner.Det endelige spørgeskema er udsendt til alle landets 98 kommuner. 93 kommuner harbesvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 95. Det er ikke alle kommuner,der har besvaret alle spørgsmål, hvorfor ikke alle tabeller summer til 93. Andelen er beregneti forhold til antallet af kommuner, der har besvaret det enkelte spørgsmålKøbenhavns Kommune er organiseret med hjemmeplejen fordelt mellem Sundheds- ogOmsorgsforvaltningen for ældreområdet og Socialforvaltningen for handicapområdet.Hjemmeplejen er fordelt 80/20 med hovedparten i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.Kommunen har derfor indsendt 2 besvarelser til undersøgelsen. Ankestyrelsen har vedvalideringen valgt at bruge Sundheds- og Omsorgsforvaltningens besvarelse, daforvaltningerne ikke har svaret grundlæggende ens på eksempelvis ja/nej spørgsmål, og daundersøgelsen ikke giver plads til, at én kommune kan indgå som to.Spørgeskemaet er udsendt d. 31. august 2010 med primær svarfrist d. 17. september 2010. Vedsvarfristens udløb rykkede Ankestyrelsen de kommuner, som ikke havde besvaretspørgeskemaet med endelig svarfrist d. 22. september 2010.
28
Ankestyrelsen har udarbejdet et elektronisk indberetningsskema, som kommunerne skulleanvende til indberetning af de efterspurgte data. Indberetningsskemaet var tilgængeligt påAnkestyrelsens hjemmeside, www.ast.dk.Den kvantitative del af spørgeskemaet er opdelt i tre overordnede dele omhandlende:•••Kommunernes organisering af hjemmeplejenKommunernes opfølgning på afgørelser om hjælp efter servicelovens § 83Kommunernes tilsyn med hjælpens udførelse
Dertil kommer 2 kvalitative spørgsmål om kommunernes overvejelser om bedste metoder tilat sikre,•at den visiterede hjælp stemmer overens med modtagerens aktuelle behov og•at hjælpen udføres som aftalt mellem myndighed og leverandørSåfremt en eller flere kommuner er kommet med supplerende bemærkninger til denkvantitative besvarelse, er disse medtaget, i det omfang de er vurderet at bidrage til atkvalificerer besvarelsen.Socialministeriet har modtaget alle besvarelserne af de 2 kvalitative spørgsmål og har selvstået for den videre bearbejdning af de 2 spørgsmål.Afrapportering af kortlægningen skal ske til Socialministeriet ved en kommenterettabelsamling.
Kommuner der ikke har besvaret spørgeskemaetDer er 5 kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Det drejer sig om følgendekommuner: Frederikssund, Solrød, Tønder, Langeland og Odder Kommune.
29
Bilag 2Brev til kommunerneKortlægning af kommunernes praksis for tilsyn og opfølgning ihjemmeplejenSom det fremgår af ovenstående brev fra Socialministeriet og KL er Ankestyrelsen bedt om atgennemføre en landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis for tilsyn og opfølgningmed personlig og praktisk hjælp til borgere i eget hjem.Ankestyrelsen anmoder i forlængelse heraf NN Kommune om at deltage i kortlægningen.Deltagelse medfører, at kommunen skal besvare et elektronisk spørgeskema om•hjemmeplejens organisering•opfølgning på afgørelser om hjælp efter servicelovens § 83•tilsyn med hjælpens udførelse og•kommunens overvejelser om metoder til at sikre, at hjælpen stemmer overens medmodtagerens behov og udføres som aftalt mellem kommunen og leverandør.Vejledning til brug for besvarelse af spørgsmålene
Besvarelse af chefen for hjemmeplejen i kommunenSpørgeskemaet afdækker generelle og administrative spørgsmål om kommunenshjemmepleje for modtagere af personlig og praktisk hjælp, omfattet af retten til fritleverandørvalg og uanset alder. Spørgeskemaet henvender sig både til myndighed ogleverandør, hvilket kommunen bør være opmærksom på ved besvarelsen.Ankestyrelsen anbefaler, at ansvaret for at besvare spørgeskemaet ligger hos kommunens cheffor hjemmeplejen, som formodes at have det generelle overblik over området.For en nærmere beskrivelse af regelgrundlaget, der ligger til grund for spørgsmålene,henvises til bilag 1, nedenfor.
IndberetningKommunen anmodes om at besvare spørgeskemaet via Internettet. Skemaet er tilgængeligt påadressen www.ast.dk til højre på siden under ”Tast indberetninger”.
30
Der skal kun indtastes et skema pr. kommune.Ved indberetning skal kommunen indtaste brugernavn og adgangskode, som for NNKommune er følgende:Brugernavn:Adgangskode:Herefter vælges skemaet ’kortlægning – hjemmeplejen 2010’, hvorefter selve spørgeskemaetåbnes. Som det første vil man blive bedt om at indtaste identifikation. Her kan kommunen foreksempel anføre kommunenummer, navn eller lignende.Spørgeskemaet bedes besvaretsenest d. 17. september 2010Kvittering:Vi beder kommunen om at kvittere for modtagelsen af denne mail ved at oplyse navn,mailadresse samt telefonnummer på den kontaktperson, som Ankestyrelsen kan henvende sigtil, hvis der er behov for yderligere oplysninger. Oplysningerne kan mailes til [email protected],og angiv venligst ”Kortlægning – hjemmepleje” i emnefeltetFakta om kommunen:Ankestyrelsen har fra Socialministeriet fået oplysninger om kommunens antal modtagere afpersonlig og praktisk hjælp, omfattet af retten til frit valg af leverandør, uanset alder, iforhold til indbyggerantallet i 2009. Der er tale om kommunernes egne indberetninger tilDanmarks Statistik.NN KommuneIndbyggere i kommunen:Modtagere af personlig og/eller praktisk hjælp:Andel modtagere, procent:Ankestyrelsen skal for en god ordens skyld henlede kommunernes opmærksomhed påretssikkerhedslovens § 82, hvorefter kommunerne er forpligtet til at tilvejebringe og indsendestatistiske oplysninger m.v., som socialministeren anmoder om.
31
Bilag 3LovgrundlagBeskrivelse af regelgrundlaget, der ligger til grund forspørgsmålene i kortlægning af kommunernes praksis for tilsyn ogopfølgning i hjemmeplejenAFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP I HJEMMET
I servicelovens § 83 fastslås, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbydepersonlig og praktisk hjælp i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigteller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Den kommunale myndighed skal efter servicelovens § 88 træffe sin afgørelse omhjælp efter servicelovens § 83 på baggrund af en konkret og individuel vurderingaf ansøgerens behov for denne hjælp og med udgangspunkt i det kommunaltfastsatte serviceniveau, som dette fremgår af kommunens kvalitetsstandard. Vedvurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alleanmodninger om hjælp fra ansøgeren.Det følger af servicelovens § 88, stk. 2, at tilbuddene om hjælp efter § 83 skalbidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til atafhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.Det følger af servicelovens § 90, at hjælp efter § 83 skal leveres i overensstemmelsemed den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter §§ 88 og 89.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 83 leveres indenfor en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der iforbindelse med afgørelsen efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.
32
MODTAGERENS KLAGERETTIGHEDER IFT. AFGØRELSEN OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP I HJEMMET
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven kan indbringes for DetSociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område, medmindre andet er bestemt ved lov.Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen om hjælp efter servicelovens §83, kan afgørelsen efter servicelovens § 166 påklages til Det Sociale Nævn. Ifølgeretssikkerhedslovens § 66 skal borgeren sende sin klage til den myndighed, somhar truffet afgørelsen, dvs. kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skalvurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Hvisder gives medhold, får borgeren en ny afgørelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikkekan give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen oggenvurderingen videre til Det Sociale Nævn.
DEN KOMMUNALE TILSYNS- OG OPFØLGNINGSPLIGT IFT. HJÆLPENS INDHOLD OG UDFØRELSE
Det fremgår af §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordankommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale ogsundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning.Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunaleopgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde,opgaverne udføres på.Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med løsningen af de opgaver, sommyndigheden har truffet afgørelse om i henhold til servicelovens § 83, er uddybeti lovens § 151. Det fremgår af § 151, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til atføre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter § 83 løses i overensstemmelsemed de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henholdtil kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvorledes opgaven udføres og derfor ogsåpligt til at føre tilsyn hermed og følge op på tilsynet, uanset om det er enkommunal eller privat leverandør, der konkret udfører en opgave for kommunen.Kommunalbestyrelsens tilsynspligt indebærer, at kommunalbestyrelsen sommyndighed har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet -
33
både fagligt og økonomisk - som myndigheden inden for lovgivningens rammerhar besluttet, der skal være i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal såledesaktivt, opsøgende og systematisk påse, at alle får den hjælp, som de har krav på,og at hjælpen har den kvalitet, som myndigheden har besluttet, at der skal være.
KOMMUNALBESTYRELSEN PLIGT TIL AT ETABLERE FRIT VALG AF LEVERANDØR AF PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP IHJEMMET
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grundlag for,at modtagere af hjælp efter servicelovens § 83 kan vælge mellem forskelligeleverandører af hjælpen.Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarderog frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., atkommunalbestyrelsen efter servicelovens § 91, stk. 1, fastsætter de kvalitetskrav,der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83,og at kvalitetskravene skal afspejle den af kommunalbestyrelsen fastsattekvalitetsstandard for indholdet og leveringen af ydelserne, jf. bekendtgørelsens§ 1.
KOMMUNALBESTYRELSENS KVALITETSSTANDARDER
Efter servicelovens § 139, udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælpm.v. skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde enkvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens § 83.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal kvalitetsstandarden indeholde generelserviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen,hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp mv.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, skal kvalitetsstandarden indeholde enbeskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efterlovens § 83. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skalvære præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellemserviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen.Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordandette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf.
34
bekendtgørelsens § 2.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, skal det fremgå af kvalitetsstandarden hvilkekvalitetskrav, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens§ 83, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v.Det følger af bekendtgørelsens § 2, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligtskal følge op på de fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens§ 83, samt på de fastlagte kvalitetskrav til leverandører af hjælp efter lovens § 83.
KRAV TIL LEVERANDØRERNE OM HJÆLPENS UDFØRELSE, HERUNDER OM TILBAGEMELDINGSPLIGT VED ÆNDRINGERI MODTAGERENS HJÆLPEBEHOV
Efter § 9 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og fritvalg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. skal kommunalbestyrelsen,jf. servicelovens § 91, stk. 1, stille krav om, at leverandøren skal stille et beredskabtil rådighed for at sikre leveringen af de ydelser, der er truffet afgørelse om, og forat sikre, at aftalen om levering af ydelser overholdes. Kommunalbestyrelsen skalendvidere stille krav til leverandøren om overholdelse af de generelleretningslinjer, kommunalbestyrelsen har fastsat for erstatningshjælp vedaflysninger m.v., jf. servicelovens § 90.Efter bekendtgørelsens § 9, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen beslutning omhvilke krav, der skal stilles til leverandøren i forbindelse med ændringer i kredsenaf personer, der modtager hjælp efter lovens § 83, ændringer i den enkeltemodtagers behov for hjælp eller andre ændringer ved leveringen af ydelser.Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandøren informerermyndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp, samt om, hvordandenne information fra leverandøren skal formidles.
35
Bilag 4SpørgeskemaKortlægning af kommunernes praksis for tilsyn ogopfølgning med personlig og praktisk hjælp tilborgere i eget hjemHjemmeplejens organisering1. Hvor mange kommunale hjemmeplejeenheder er der i kommunen?
(Ved "hjemmeplejeenhed" forstås en gruppe afmedarbejdere organiseret under en gruppeleder/teamleder)2. Hvor mange kommunale hjemmeplejeenheder (antal) og medarbejdere pr. enhed (igennemsnit) varetager levering af den personlige og praktiske hjælp?Antal hjemmeplejeenheder?Antal medarbejdere i gns. pr enhed? Antallet af medarbejdere skrives i klammer f.eks. [x]a. Kun om dagen:b. Kun om aftenen:c. Kun om natten:d. Både om dagen og aftenen:e. Både om aftenen og natten:f. Både om dagen, aftenen og natten:Hjemmeplejens organisering3. Hvor mange private leverandører har kommunen, som leverer?Antala. Kun personlig hjælp?
36
b. Kun praktisk hjælp?c. Både personlig og praktisk hjælp?Opfølgning på afgørelser om hjælp efter servicelovens § 834. Hvornår følges op på den hjælp, der er truffet afgørelse om, og som borgeren er visiteret tilefterservicelovens § 83, herunder om hjælpen fortsat opfylder sit formål:(Sæt kryds hvor relevant)a. Som led i revisitation hos den enkelte modtagerb. Ved klager fra modtagere og pårørendec. Ved tilbagemeldinger fra modtagerned. Ved tilbagemeldinger fra leverandørernee. Ved tilbagemeldinger fra sygehusf. Ved tilbagemeldinger fra pårørendeg. Ved tilbagemeldinger fra praktiserende lægeh. Andet (skriv hvornår og i hvilken forbindelse i bemærkningsfeltet)5. Har kommunen faste retningslinjer for revisitation af borgerens hjemmehjælp?a. Jab. Nej (spring til spm.7)6. Indeholder kommunens retningslinjer for revisitation en eller flere af følgendemuligheder?(Sæt kryds hvor relevant)a. Revisitation sker én gang i kvartaletb. Revisitation sker én gang halvårligtc. Revisitation sker én gang årligtd. Revisitation sker sjældnere end én gang årligte. Revisitation sker løbende efter behovf. Hyppighed af revisitation afhænger af omfanget af den tildelte hjælpg. Hyppighed af revisitation afhænger af andre kriterier (skriv hvilke i bemærkningsfeltet)7. Er der en fast procedure for tilbagemelding fra leverandør til den kommunale myndighedom ændringer i borgerens behov for hjælp, eksempelvis i kontrakten?a. Jab. Nej (spring til spm.9)8. Hvad er proceduren?
(Sæt kryds hvor relevant)
37
a. Leverandøren henvender sig løbende til den kommunale myndighedb. Regelmæssige dialogmøder mellem leverandør og den kommunale myndighedc. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)9. Registreres den tid, der leveres i borgerens hjem?a. Løbendeb. Ved en årlig stikprøve (ved beregning af timepris) (Spring til spm.11)10. Hvordan registreres den leverede tid?
(Sæt kryds hvor relevant)a. På PDA (håndholdt computer) eller tilsvarendeb. Ved efterfølgende reguleringer af tiderne på kørselslisterc. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)11. Hvor ofte gennemfører kommunen undersøgelser af brugertilfredsheden, herunder afmodtagerens tilfredshed med hjælpens kvalitet?a. Mere end en gang årligtb. En gang årligtc. Sjældnere end en gang årligtd. AldrigTilsyn med hjælpens udførelse12. Er der en fast procedure for, hvordan kommunen fører tilsyn med, at hjælpen tilmodtageren udføres, som det er aftalt mellem kommunen og leverandør, herunder omhjælpen udføres i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav?a. Jab. Nej (Spring til spm.15)13. På hvilket niveau er der truffet beslutning om proceduren for kommunens tilsynspraksis?
(Sæt kryds hvor relevant)a. Kommunalbestyrelsenb. Relevante stående politiske udvalgc. Forvaltningend. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)14. Hvilken form har tilsynsproceduren?(Sæt kryds hvor relevant)a. Proceduren foreligger i form af en skriftlig instruks til leverandøren
38
b. Proceduren er beskrevet i kontrakten mellem den kommunale myndighed ogleverandørerne af personlig og praktisk hjælpc. Proceduren er mundtligd. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)15. Hvordan fører den kommunale myndighed tilsyn med, at hjælpen til modtagerenudføres, som det er aftalt mellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres ihenhold til kommunens kvalitetsstandarder og kvalitetskrav?(Sæt kryds hvor relevant)a. Ved uanmeldte kontrolbesøg i modtagerens hjem (under hjælpens udførelse)b. Ved anmeldte kontrolbesøg i modtagerens hjemc. Ved uanmeldte kontrolbesøg hos leverandørend. Ved anmeldte kontrolbesøg hos leverandørene. Ved anden dokumentation fra leverandørenf. Ved leverandørens egenkontrol (eks. statistik over fremmøde) somafrapporteres til den kommunale myndighedg. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)16. Hvor hyppigt gennemføres de enkelte tilsynsforanstaltninger, som anført i spm. 15?16.a Uanmeldt kontrolbesøg i modtagerens hjema. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt16.b Anmeldte kontrolbesøg i modtagerens hjema. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt16.c Uanmeldte kontrolbesøg hos leverandørena. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt
39
16.c Anmeldte kontrolbesøg hos leverandørena. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt16.e Ved anden dokumentation fra leverandørena. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt16.f Ved egenkontrol som afrapporteres til den kommunale myndigheda. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt16.g Andet (skriv i bemærkningsfelt)a. Oftere end én gang i kvartaletb. En gang i kvartaletc. En gang hvert halve ård. En gang årligte. Sjældnere end én gang årligt17. Hvem indhenter de oplysninger, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilsyn?a. Den kommunale myndighed selvb. Oplysningerne indhentes af en privat aktør (eks konsulentfirma) (spring til spm. 19)c. Oplysningerne indhentes af en anden kommune (spring til spm. 19)d. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)18. Er den kommunale myndighed (jf. spm. 17) opdelt i henholdsvis en visitationsenhed og entilsynsenhed?a. Jab. Nej
40
19. I hvilken form formidles resultaterne fra tilsynene?a. Mundtlig afrapporteringb. Skriftlig rapportc. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)20. Til hvem formidles resultaterne fra tilsynene?(sæt kryds hvor relevant)a. Kommunalbestyrelsenb. Relevante stående politiske udvalgc. Forvaltningend. Borgere som modtager hjemmehjælpe. Kommunens borgere generelt, fx. viahjemmesidenf. Leverandørerneg. Ældrerådeth. Andre (skriv i bemærkningsfeltet)21. Hvilke handlinger har den kommunale myndighed iværksat de seneste to år på baggrundaf resultater fra tilsynene?(sæt kryds hvor relevant)a. Ændring af serviceniveaub. Ændring i tilsynsprocedurerc. Ændring af kvalitetskrav tilleverandørerd. Ændring af kontrakter medleverandørere. Indskærpelser overfor leverandørerf. Revisitation af borgereng. (Efter)uddannelse af ledere og medarbejdereh. Målrettet vidensdelingi. Formidling af positive oplevelserj. Andet (skriv i bemærkningsfeltet)
41
Kommunens overvejelser22. Med afsæt i jeres viden og erfaringer i øvrigt, hvad mener kommunen:a. Er de bedste metoder til at sikre, at den visiterede hjælp stemmer overens medmodtagerens aktuelle behov?b. Er de bedste metoder til at sikre, at hjælpen til modtageren udføres, som det er aftaltmellem myndighed og leverandør, herunder at hjælpen udføres i henhold til kommunenskvalitetsstandarder og kvalitetskrav?
