Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
906953_0001.png
906953_0002.png
906953_0003.png
906953_0004.png
906953_0005.png
906953_0006.png
906953_0007.png
906953_0008.png
906953_0009.png
906953_0010.png
906953_0011.png
906953_0012.png
906953_0013.png
906953_0014.png
Den økonomiske konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere14. oktober 2010
Notat om udsatte børn og unge (udgifter, levevilkår m.v.)Analyse fra Danmarks Statistik og Ankestyrelsen
Danmarks Statistikudgav i juni 2010 en omfattende analyse”Udsattebørn og unge 2007”.Det fremgår at antallet afudsattebørn og unge ersteget med næsten 34 pct. i perioden 1997-2007 til ca. 26.000 i 2007. Detsvarer i 2007 til ca. 1,7 pct. af samtlige børn. Analysen beskriver markanteforskelle mellem disse udsatte og ikke-udsatte børn og unge, bl.a.:-----Blandt udsatte 16-årige får kun 50 pct. en 9. klasses eksamen mod80 pct. blandt ikke-udsatte.Mere end hver tiende udsat mellem 15-17 år fik en dom for kriminali-tet i 2007. Til sammenligning var tallet 3 pct. blandt ikke-udsatte.Udsatte blev oftere dømt for personfarlig kriminalitet, men var ogsåhyppigere ofre for kriminalitet.Dødeligheden for 20-39-årige tidligere udsatte er næsten fire gangestørre end for de ikke-udsatte i samme aldersgruppe.40 pct. af alle 20-39-årige som modtog behandling for stofmisbrug i1997-2007, var tidligere udsatte.
Det nævnes dog også i analysen, at den overvejende del af de tidligereudsatte klarer sig rigtig godt i samfundet.Tal fra Ankestyrelsens Årsstatistik 2009viser et kraftigt fald inyan-bringelseri 2009. I 2007 traf kommunerne 3.644 afgørelser, hvor talletfor 2009 var på 2.807 afgørelser, svarende til et fald på over 20 pct.
1/14
I.1 IndledningDanmarks Statistik (DS)udgav i juni 2010:”Udsatte børn og unge 2007”.Analysen beskriver primært livsvilkårene for børn og unge i aldersgruppen 0-22år, som er anbragt uden for hjemmet eller modtager bestemte former for forebyg-1gende foranstaltninger . Analysen indeholder en beskrivelse af udviklingen fordenne gruppe i perioden 1997-2007. Ydermere beskriver analysen, livsvilkårenefor voksne som tidligere har været udsat.Notatet inddrager desuden de nyeste tal fraAnkestyrelsens årsstatistik 2009(september 2010), der omhandler børn og unge anbragt uden for hjemmet i al-dersgruppen 0-17 år, og som tillige rækker helt frem til året 2009, altså to år mereend ovenstående tal fra DS.Formålet med at inddrage Ankestyrelsens tal er således, at få den nyeste statistikover anbragte børn og unge med i notatet.Afsnit IIbeskriver udviklingen i antallet af udsatte børn og unge samt udgifternehertil. Her er benyttet tal fra Danmarks Statistik (0-22-årige) og de nyeste tal fraAnkestyrelsens årsstatistik 2009, vedr. nye afgørelser om nye anbringelser blandt0-17-årige. Danmarks Statistik bruger tal for perioden 1997-2007, hvor Ankesty-relsens tal er for 2006-2009.Afsnit IIIbeskriver udviklingen i udsatte børn og unges levevilkår m.v. Dette af-snit bygger på tal fra Danmarks Statistiks analyse.Der er tale om omfattende analyser. Notatet omhandler relativt kortfattet de vig-tigste elementer.I.2 Svære vilkår for de udsatte, men det store flertal klarer sig godt.Danmarks Statistik understreger selv at de udsatte børn og unge jo netop er ud-satte, og derfor ikke unaturligt klarer sig dårligere end andre. Desuden kan det, atde klarer sig dårligt, være årsagen til at de bliver anbragt eller modtager forebyg-gende foranstaltninger. Da der således er mange årsager- og virkningssammen-hænge, der ikke kan forklares ved de relativt simple registeranalyser, bør depræsenterede tal tolkes med forsigtighed.Fællesbetegnelsen ”udsatte børn og unge” dækker over meget forskellige børnog unge. Fælles for dem er at de modtager støtte fra kommunerne efter Service-
1
Et udsat barn er defineret som et barn eller en ung mellem 0-22 år, der modtager en foranstaltningefter Servicelovens §§ 52, 56, 58, 60 og § 76. Udsatte børn og unge, der kun modtager familierettedeforanstaltninger tælles ikke med, da de ikke opgøres på cpr. nr.2/14
loven . Betegnelsen dækker altså over børn og unge som modtager støtte ek-sempelvis pga. nedsat fysisk og psykisk funktionsevne hos barnet, forældrenesmanglende evne til at varetage barnets tarv, eller pga. problemer for den ungef.eks. adfærdsproblemer. Der kan flere sammenfaldende årsager hos barnet ellerden unge eller hos familien.Når man læser tallene for hvordan både de udsatte og de tidligere udsatte børnog unge klarer sig i livet, kan man godt blive lidt ”sørgmodig”, men som det sigesi DS’s analyse (side 49):” Man bør være opmærksom på, at selv om forskellene i de betrag-tede temaer ret ensidigt peger i retning af, at en større andel af detidligere udsatte klarer sig dårligere end ikke tidligere udsatte, så erder langt til konklusionen, at tidligere udsatte ikke klarer sig godt.Den overvejende del af de tidligere udsatte er jo ikke kriminelle, ersunde og raske, har afsluttet en uddannelse og klarer sig i det heletaget rigtig godt i samfundet”.
2
II.1 Udviklingen i antallet af udsatte børn og unge (Danmarks Statistik)Anbragte børn og unge samt børn og unge, som modtager forebyggende foran-staltninger udgør tilsammen udsatte børn og unge. (Anbragte børn + forebyggen-de foranstaltninger for børn = udsatte børn).Figur 1Udsatte børn og unge0-22-årige(ultimo 1997-2007)Antal (tusinde)3530252015105019971998199920002001200220032004200520062007AnbragteForebyggendeUdsatte i alt
Kilde: Danmarks StatistikNote: Tallet for unge med forebyggende foranstaltninger falder med ca. 3000 i 2006 af registreringsmæssigegrunde, der overfører de unge til familierelaterede foranstaltninger.
2
Et udsat barn er defineret som et barn eller en ung mellem 0-22 år, der modtager en foranstaltningefter Servicelovens §§ 52, 56, 58, 60 og § 76. Udsatte børn og unge, der kun modtager familierette-de foranstaltninger tælles ikke med, da de ikke opgøres på cpr. nr.3/14
Antallet af anbragte børn og unge er steget med næsten 25 pct. i perioden 1997-2007 til ca. 15.000 i 2007. Anbringelserne sker klart hyppigst med forældremyn-dighedsindehaverens samtykke (90 pct. af alle anbringelser i 2007). Familieplejeer den mest anvendte anbringelsesform, og udgjorde i 2007 ca. 40 pct. af alleanbringelser. Anbringelsens varighed er også længst for familiepleje med engennemsnitlig varighed på 1033 dage. Døgninstitutioner har næst længst varig-hed med en gennemsnitlig varighed på 634 dage.I 2007 var adfærds- og/eller tilpasningsproblemer den primære udslagsgivendeårsag til anbringelse (42,5 pct.). Skoleproblemer (36,4 pct.) og problemer i fritidog/eller venskaber, netværk mv. (31,7 pct.), var henholdsvis 2. og 3. hyppigsteårsag. Kriminel adfærd i øvrigt var årsagen i 12,1 pct. af anbringelserne.Antallet af unge der modtager forebyggende foranstaltninger er steget fra ca.39.000 i 1997 til knap 13.000 i 2007 . Aflastningsophold udgjorde næsten 60 pct.af forbyggende foranstaltninger. Godt 30 pct. af foranstaltningerne i 2007 vedrør-te tilknytning af fast kontaktperson til støtte i dagligdagen.Samlet er antallet udsatte børn og unge steget fra ca. 20.000 i 1997 til 26.600 i2007. Udsatte børn og unge udgjorde derved 1,7 pct. af alle børn og unge i 2007.Der er tale om en stigning fra 1,4 pct. i 1997 (uden den ændrede registreringhavde tallet været 1,9 pct. i 2007).Herudover modtog 31.495 familier såkaldte familie-relaterede foranstaltninger i52007 , som ikke indgår i statistikken.Især kommunerne i Region Nordjylland, Fyn og Region Sjælland har relativt højeandele af udsatte børn og unge. Landsgennemsnittet var i 2007 1,7 pct. Lavesteandel var i Hørsholm og Rudersdal på 0,9 pct. Den højeste var på Lolland, hvorandelen var 3,4 pct. Se bilag 1 for kort over kommunale forskelle vedr. andele afudsatte børn.II.2 Ankestyrelsens statistik vedrørende anbragte børn (0-17-årige)Den primære forskel på de to statistikker er at Danmarks Statistik (DS) belyseraldersgruppen 0-22-årige og Ankestyrelsen 0-17-årige. Desuden medtager An-kestyrelsen perioden helt frem til 2009, hvor DS kun har tal frem til 2007.4
3
Hvis registreringen havde været den samme som før 2006, var tallet her på ca. 16.000 jf. fodnote tilfigur 1.4Hvis registreringen havde været den samme som før 2006, var tallet her på 29.600 jf. fodnote tilfigur 1.5Familierelaterede foranstaltninger er rettet modfamilien,medens anbringelser og forebyggendeforanstaltninger er rettet mod detenkelte barn.4/14
Figur 2Anbragte børn og unge ultimo, 0-17-årige (Ultimo 2006-2009)
Kilde: Ankestyrelsen
Påfigur 2ovenfor ses at antallet af anbragte børn og unge (0-17 år) er stort setkonstant fra 2006-2009. Ultimo 2009 var der 12.654 anbragte børn og unge ialderen 0-17 år. Tallet er ca. 2.500 lavere end det tilsvarende tal fra DS, somfølge af, at DS medtager en større aldersgruppe (0-22 år).Hvis man ser på antallet af nye anbringelser i løbet af årene, ses et fald i afgørel-ser om nye anbringelser fra 2007. I 2007 traf kommunerne 3.644 afgørelser omanbringelse, i 2009 var antallet ”kun” 2.807. Ligeledes ses et fald i effektueredeanbringelser (børn og unge som faktisk flyttede til anbringelsesstedet). Ankesty-relsen oplyser, at det særligt er blandt de 12-14-årige, der er sket et fald.Figur 3Nye afgørelser om anbringelse (2006-2009)
Kilde: Ankestyrelsen
Ovenfor ses, at især i 2009 var antallet af nye anbringelser meget lavt.5/14
PåFigur 4nedenfor ses at antal afgørelser svinger over kvartalerne. Det ses atantallet af afgørelser i 2009 ligger lavest for alle kvartalerne. Særligt ses antalafgørelser i 4. kvartal 2009 at være noget lavere end de andre kvartaler i denbetragtede periode.Figur 4Udvikling i antallet af afgørelser om anbringelse og effektuerede anbrin-gelser, (kvartalstal, 2006-2009)
Kilde: Ankestyrelsen
Det er klart, at når antallet af nye anbringelser falder, vil det også på et seneretidspunkt give sig udslag i færre anbringelser ultimo året, under forudsætning af,at den gennemsnitlige anbringelsestid er uforandret.II.3 Offentlige udgifter vedr. udsatte børn og unge. (Danmarks Statistik)Figur 5Offentlige driftsudgifter vedr. udsatte børn og unge (faste priser 2010-niveau)Mia. kr.161412108642020022003200420052006i alt20072008Heraf familieplejeKilde: Danmarks Statistik
6/14
Desamlede udgiftertil udsatte børn og unge er steget fra ca. 12,7 mia. kr. årligti 2002 til ca. 14,5 mia. kr. i 2008 (i faste priser). Det ses, at alene udgifterne tilunge iplejefamilierudgør ca. 6 mia. kr. i 2008. Også her er der tale om en pænstigning fra ca. 5 mio. kr. i 2002.I 2007 modtog 31.495 familier endvidere familierettede foranstaltninger med støt-te fra det offentlige. De offentlige netto driftsudgifter vedrørende disse foranstalt-ninger er i alt ca. 1,5 mia. kr. Disse udgifter er ikke medtaget i Danmarks Stati-stiks opgørelse. (Se bilag 2 for egen opgørelse af disse udgifter).
III. Udviklingen i udsatte børn og unges levevilkår (Danmarks Statistik)III.1 Uddannelse6
Det ses påfigur 6nedenfor, at ca. 80 pct. af de ikke-udsatte 16-årige havde en9. klasses eksamen eller derover. For de anbragte 16-årige er andelen kun ca.50 pct. Unge under forebyggende foranstaltninger har en lidt højere andel på ca.57 pct.Figur 6:Andelen af 16-årige udsatte og ikke-udsatte med mindst 9. klasse.
Kilde: Danmarks Statistik
For udsatte unge i 2007 med mindst 9 klasse var landsgennemsnittet 53 pct.Region Nordjylland (51 pct.) og Region Sjælland (47 pct.) lå begge under gen-nemsnittet i 2007. Andelen for Region Hovedstad og Syddanmark lå over på ca.55 pct.
6
For nogle udsatte skyldes ”manglende” skolegang nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.7/14
I publikationen laver Danmarks Statistik en sammenligning mellem udsatte ogikke-udsatte unge, men hvor den ene eller begge forældre er marginaliseret fraarbejdsmarkedet (enten førtidspensioneret eller modtager kontanthjælp). Deikke-udsatte 16-årige, hvis forældre er marginaliseret fra arbejdsmarkedet, havdei 2007 en andel på 71 pct. som mindst havde 9. klasse. Det er 10 procentpointmindre end for dem, uden marginaliserede forældre, men stadig knapt 20 pro-centpoint højere end de udsatte unge. Hvis den unge har forældre, som ikke harfodfæste på arbejdsmarkedet, er risikoen altså væsentligt større for at få et dårli-gere uddannelsesgrundlag end for andre unge. Men de klarer sig alligevel væ-sentligt bedre end udsatte unge, siges det i undersøgelsen.Figur 7nedenfor viser at andelen af 16-årige med mindst 9. klasse er faldendefor alle 16-årige, fra 87 pct. i 1998 til 81 pct. i 2007. Det er altså et generelt fald iandelen med mindst 9. klasse. Faldet er dog størst for de anbragte, hvor der seset fald fra 56 pct. i 1998 til 50 pct. i 2000. Andelen i perioden 2000-2007 er dognogenlunde stabil. Andelen for 16-årige med forebyggende foranstaltninger falderfra 61 pct. til 57 pct.Figur 7:Andel unge med mindst 9. klasses eksamen (1998-2007)
Kilde: Danmarks Statistik
Figur 8nedenfor viser at mere end halvdelen af de tidligere udsatte 20-39-årigekun har 9.-11. klasse som det højeste gennemførte uddannelsesniveau. For ikkeudsatte 20-39-årige er denne andel kun ca. 17 pct. For ikke-udsatte har den stør-ste andel en ungdomsuddannelse som højeste uddannelsesniveau (ca. 48 pct.).
Figur 8:20-39-åriges uddannelsesniveau, fordelt på tidligere udsatte og ikke-8/14
udsatte (i 2007)
Kilde: Danmarks Statistik
III.2 Kriminalitet
7
Figur 9Andel kriminelle 15-17-årige i hver personkategori. 2000-2007
Kilde: Danmarks Statistik
Fra 2001 til 2007 steg andelen af dømte blandt unge med forebyggende foran-staltninger fra ca. 8 pct. til lidt under 13 pct. Blandt de anbragte unge ses en stig-ning i andelen fra 2001-2005. De dømte anbragte udgjorde i 2005 lidt over 14pct. Denne andel falder derefter og udgør i 2007 ca. 13 pct. Dermed fik mere endhver tiende udsat mellem 15-17 år en dom for kriminalitet i 2007. Til sammenlig-
7
Mange unge modtager foranstaltninger, fordi de har begået kriminalitet og er derfor blevet ”optaget” istatistikken som udsat. Der kan derfor i tolkningen af de følgende tabeller og figurer være årsags- ogvirkningssammenhænge, som ikke kan belyses fuldt ud ved den relativt enkle registeranalyse. Ek-sempelvis varKriminel adfærd i øvrigtårsagen i 12,1 pct. af anbringelserne i 2007.9/14
ning ses andelen af dømte blandt ikke-udsatte unge at toppe i 2004 med lidt over3 pct.Meget af den kriminalitet, som de 15-17-årige unge bliver dømt for, drejer sig ombrud på færdselsloven. Dette er 42 pct. af alle dømte i 2007. Omkring 32 pct. afalle dømte, blev dømt for indbrud, tyveri eller hærværk, mens 16 pct. blev dømtfor voldsforbrydelser eller brud på våbenlov og lov om euforiserende stoffer. Det-te tal er hos de kriminelle udsatte unge noget højere. 25 pct. af de kriminelle ud-satte drenge og 34 pct. af pigerne blev dømt for voldsforbrydelser eller brud påvåbenlov og lov om euforiserende stoffer. Altså dømmes de udsatte unge hyppi-gere for personfarlig kriminalitet.Dette gerningsmønster ses også blandt kriminelle voksne som tidligere har væretanbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger.Tabel 1Gerningsmønster for kriminelle 20-39-årige. 2007
Kilde: Danmarks Statistik
Det fremgår af tabellen ovenfor, at kriminelle som tidligere har været udsat begårmere alvorlig kriminalitet end ikke-udsatte. Hver 5. dømte som tidligere har væretanbragt, blev dømt for voldsforbrydelser, sædelighedsforbrydelser eller brud påvåbenlov og lov om euforiserende stoffer. Blandet ikke tidligere udsatte var dettekun hver tiende af de dømte.Det belyses desuden i DS’s undersøgelse, at de udsatte 15-17-årige og 20-39-årige tidligere udsatte i højere grad er ofre for kriminalitet. 5 pct. af alle udsatte15-17-årige var ofre for straffelovsforbrydelser i 2007, mod knapt 2 pct. af deikke-udsatte 15-17-årige unge. Det bemærkes dog, at de udsatte 15-17-årige ihøjere grad var udsat for personfarlig kriminalitet, end de ikke-udsatte unge.Blandt de 20-39-årige tidligere udsatte var 2,3 pct. ofre for en forbrydelse, talletfor ikke-udsatte 20-39-årige var 1,2 pct. Også her gælder at de tidligere udsatte ihøjere grad var udsat for personfarlig kriminalitet.10/14
III.3 SundhedAnalysen beskriver, at de udsatte børn og unge uanset alder er mere syge endikke udsatte.Tabel 2nedenfor viser at udsatte børn og unge i noget højere gradbesøgte skadestuen og blev indlagt.Tabel 2Diagnoser ved indlæggelse og skadestuebesøg pr. 1000 personer i løbetaf 20070-6 åri altHeraf:Sygdomme i nervesystem ogPsykiske lidelser m.vSygdomme i åndedrætsorganerTraumer, forgiftninger, anden volde-lig legemsbeskadigelse647,984,96,1100,6145,7Udsatte7-14 år 15-22 år439,637,98,615,8241,5732,117,622,515,9414,8Ikke-udsatte0-6 år 7-14 år 15-22 år330,910,00,746,0119,2264,95,21,27,5179364,05,76,28,1211,7
(1)(2)(3)(4)
Kilde: Danmarks Statistik (uddrag af tabel 31 side 44)
I tabellen ovenfor ses at de udsatte børn og unge får stillet diagnoser inden forpsykiske lidelser mv. og sygdomme i nervesystem og sanseorganer ca. fem gan-ge så hyppigt som ikke-udsatte børn og unge.I perioden 1997-2007 blev i alt 16.059 personer mellem 20 og 39 år behandlet forstofmisbrug. Blandt disse var 6.546 personer som tidligere har været anbragteller modtaget støtteforanstaltninger. Derved var 40 pct. af alle 20-39-årige sommodtog behandling for stofmisbrug tidligere udsatte. Til sammenligning udgjordetidligere udsatte kun 7,1 pct. af alle 20-39-årige i 2007.Figur 10Andel tidligere udsatte/ikke-udsatte med behandling for stofmisbrug i1997-2007. (20-39-årige).876543210Pct.
Tidligere anbragteKilde: Danmarks Statistik
Tidligere forebyggende
Tidligere ikke-udsatte
Det ses ovenfor at 7,2 pct. af alle tidligere anbragte modtog behandling for stof-misbrug i perioden 1997-2007. For ikke-udsatte er dette tal kun 0,7 pct. Andelen
11/14
for personerne som tidligere har modtaget forebyggende foranstaltninger ligger imidten på 4,5 pct.Også indenfor dødeligstatistikken ligger tidligere udsatte højt, jf.tabel 3nedenforTabel 3Antal dødsfald pr. 100.000 personer mellem 20-39 år efter årsag (2003-2006)Tidligereudsattei altKræftEndokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesyg-dommePsykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelserSydomme i nervesystemet og sanseorganerneHjertesygdommeSygdomme i nervesystemet og sanseorganerneMedfødte misdannelser og kromosomanomalierSymptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsagerUlykkerSelvmord og selvmordsforsøgDrab, overfaldHændelser med uvis omstændighedAndre sygdommeKilde: Danmarks Statistik
Tidligereikke-udsatte61,012,91,61,91,73,72,70,82,613,69,20,92,17,1
--- pr. 100.000 pers. ---
230,416,59,914,016,211,411,45,317,059,633,73,812,718,8
Tabel 3 viser at der forekommer langt flere dødsfald blandt 20-39-årige tidligereudsatte end ikke-udsatte. Det ses at tidligere udsatte fire gange hyppigere begårselvmord og syv gange hyppigere dør af psykiske lidelser og adfærdsmæssigeforstyrrelser, end tidligere ikke-udsatte 20-39-årige.
Med venlig hilsenLotte T. Andersen/ Niels Hoffmeyer (3602)
12/14
7. Bilag 1Figur B1:Andel udsatte børn og unge i kommunerne pr. 31. december 2007, pct.af børn og unge.
Kilde: Danmarks Statistik
13/14
8. Bilag 2Tabel B2Familierettede foranstaltninger med støtte i løbet af 2007
Kilde: Danmarks Statistik
Tabel B3Offentlige driftsudgifter vedr. familierettede foranstaltninger med støtte iløbet af 2007 (1.000 kr).Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold369.995Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet222.671Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges proble-mer601.672Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og prak-tisk, pædagogisk støt56.375Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger m.v.194.774Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjem-met m.v.47.638Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med etbarn/ungs anbringelse23.741i alt1.516.866Kilde: Danmarks Statistik, egen tabel
14/14