SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 348: Årsberetning 2010, fra Ankestyrelsen

ForordVores arbejde skal udføres med respekt forborgerne og vores øvrige interessenterI Ankestyrelsen er vi bevidste om, at vores rolle som øverste administrative klageinstanspå det social- og beskæftigelsesretlige område forudsætter ansvar og respekt for menne-sket bag hver eneste sag.Samtidig er Ankestyrelsen opmærksom på, at vores afgørelser, praksisundersøgelser, stati-stikker og særligt principafgørelser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og prak-sisgrundlag for vores underinstanser og andre faglige interessenter.Gennem de senere år har Ankestyrelsen oplevet en øget tilgang af klagesager, hvilket harmedført udfordringer i form af større sagsbunker og længere sagsbehandlingstider på defleste sagsområder. Dette er ikke optimalt for den borger, der sidder og venter på en afgø-relse, da en klagesag fylder meget for den enkelte.Ankestyrelsen har i 2010 særligt haft fokus på at komme de lange sagsbehandlingstidertil livs ved at iværksætte en række effektiviseringstiltag, som på sigt skal medvirke til, atsagsbehandlingstiderne på en række sagsområder bliver nedbragt til et acceptabelt niveau.Dette skal ske, uden vi går på kompromis med afgørelsernes kvalitet.Vi skaber bindende praksis gennem vores principafgørelser, som skal følges af kommunerog andre underinstanser. Det er derfor vigtigt, at vi giver en optimal vejledning om ind-holdet gennem afgørelserne, således at kommuner og andre myndigheder let kan forståhensigten og virkningen af reglerne. Det er vores ansvar, at modtagerne ikke er i tvivl.Fremadrettet vil vi have øget fokus på at sikre principafgørelsernes vejledningsværdi tilgavn for både os selv og vores interessenter.Vi har på de følgende sider samlet et uddrag af de mange aktiviteter, udfordringer, sagerog nyheder, der i særlig grad prægede Ankestyrelsen og vores afdelingers hverdag og ar-bejde i 2010.Med venlig hilsen

1 AnkestyrelsenHvem er vi – hvad laver viAnkestyrelsen er landets øverste administrative klageinstans og praksiskoordinerendemyndighed på social- og beskæftigelsesområdet. Vi træffer årligt afgørelse i tusindvis afklagesager - i 2010 traf vi afgørelse i mere end 25.000 sager.Vi har herudover pligt til at koordinere og vejlede om praksis på landsplan, så de afgø-relser, der træffes i de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og kommunerne, er ioverensstemmelse med gældende lovgivning.Endelig har vi til opgave at tilvejebringe viden om udviklingen på det social- og beskæf-tigelsesretlige område til vores eksterne interessenter og offentligheden generelt, ved atoffentliggøre de undersøgelser og statistikker vi løbende udarbejder. Disse bidrager sam-let til et konkret og aktuelt billede af kommunale afgørelser og sagsbehandling indenfordet social- og beskæftigelsesretlige område.Ankestyrelsen, som sorterer under Socialministeriet, blev oprettet i 1973 under navnet”Den Sociale Ankestyrelse”. Navnet blev i 2005 ændret til ”Ankestyrelsen” som følge af,at Ankestyrelsens lovområder blev fordelt på flere ministerområder.Ankestyrelsen beskæftiger aktuelt cirka 300 ansatte – størstedelen af disse er jurister,hvormed styrelsen er en af Danmarks største juristarbejdspladser.En uafhængig myndighedAnkestyrelsen er en administrativ, domstolslignende myndighed, som er uafhængig afinstrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre, om hvordan de enkelte sager skalbehandles og afgøres.Vores opgave er blandt andet at træffe afgørelse i:• Arbejdsskadesager• Børnesager• Sager i henhold til det øvrige socialområde• Sager på beskæftigelsesområdetAfgørelserne træffes på ankemøder og nævnsmøder mv., som ledes af en ankechef fraAnkestyrelsen, og hvor der herudover deltager beskikkede medlemmer. Ligebehandlings-nævnets møder ledes af en dommer.

Afgørelserne træffes afhængig af sagstypen i følgende fora:• Ankestyrelsens ankemøder• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg• Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK)• LigebehandlingsnævnetSpecialiseret viden deles med mangeI Ankestyrelsen bruger vi vores viden og ekspertise fra den konkrete sagsbehandling tilat udarbejde undersøgelser, analyser og statistikker. Formålet er at skabe et konkret ogaktuelt billede af kommunernes afgørelser og sagsbehandling inden for social- og be-skæftigelsesområdet.På den måde sørger vi for, at vores oparbejdede specialiserede juridiske viden udbredestil borgere, praktikere, politikere, fagfolk, samarbejdspartnere, pressen, studerende, for-skere og andre interessenter.Ensartede afgørelserVores praksisundersøgelser, statistikker og principafgørelser har til formål at koordinerepraksis hos kommunerne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. På den mådeer Ankestyrelsen med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørelser,uanset hvor i landet man bor.

Ankestyrelsens missionAnkestyrelsen skal som øverste klageinstans på velfærdsområdet træffeafgørelser og fastlægge praksis på landsplan.Ankestyrelsens visionVi vil være kendt for vores korrekte og forståelige afgørelser og analyser.Vi vil anvende vores samlede viden til at sikre et helhedsorienteret perspektivpå velfærdsområdet.Vi vil skabe tillid til Ankestyrelsen ved at være en åben myndighed.Ankestyrelsens værdierEntusiasme – Imødekommenhed – Tværfaglighed – Kvalitet – Respekt.

2 Aktiviteter i 2010 – Huset rundtSagsbehandling i tal og overskrifterVores største opgave er at træffe korrekte afgørelser i enkeltsager.I 2010 modtog Ankestyrelsen 24.945 konkrete klagesager, hvor langt størstedelen varsager, der skulle behandles efter arbejdsskadelovgivningen.Oprettede sager i 2010Arbejdsskadesager25.000Kommunale, principielle sager4.0003.65519.19017.90915.00014.9733.5003.0002.5002.00010.0001.5001.0005.0005000050002.5342.8823.5003.0002.5002.0001.5001.0003.0683.381Øvrige sager4.000

ArbejdsskadesagerAnkestyrelsen er øverste administrative klageinstans i sager om arbejdsskader, hvorArbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse som 1. instans. Ankestyrelsen behandlerfølgende typer af sager inden for arbejdsskadelovgivningen: anerkendelse af en arbejds-skade, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og ret til dækningaf behandlingsudgifter.Sammenlignet med 2009 oplevede Ankestyrelsen et mindre fald i antallet af oprettedesager på arbejdsskadeområdet, da der i 2010 blev oprettet knap 7 procent færre ar-bejdsskadesager, end i 2009.Årsagen er blandt andet, at Ankestyrelsen i 2009 modtog ekstraordinært mange sagersom følge af en Højesteretsdom i første halvår af 2009. Dommen medførte, at Arbejds-skadestyrelsen genoptog omkring 8.500 sager, hvilket betød en øget mængde ankesagertil Ankestyrelsen.

Kommunale, principielle sagerAnkestyrelsen er øverste administrative klageinstans i sager på det social – og beskæf-tigelsesretlige område. På det kommunale område kan Ankestyrelsen beslutte at an-tage en sag og behandle den som 3. instans, men det forudsætter, at sagen indeholderspørgsmål af principiel eller generel betydning.I 2010 steg antallet af oprettede sager, hvor Ankestyrelsen blev bedt om principiel be-handling med cirka 21 procent sammenlignet med 2009. Ankestyrelsen afgjorde cirka 25procent flere sager af denne type i 2010 end i 2009 - heraf antog vi 314 sager til princi-piel behandling og afviste 2.976 sager.Øvrige sagerAnkestyrelsens øvrige sager dækker over et bredt område af sager efter anden lovgiv-Øvrige sagerning.10,8%Børnesager og underretninger7,7%31,4%8,5%ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmiljøG-dageUdenlandsk pensionResten11,1%21,3%

I 2010 steg antallet af oprettede øvrige sager med cirka 9 procent. Dette skyldes blandtandet en øget tilgang af sager på børneområdet – primært sager om tvangsmæssige for-anstaltninger overfor udsatte børn og unge.Beskikkede er med til at afgøre sagerneDen langt overvejende del af Ankestyrelsens afgørelser træffes på såkaldte ankemøderog møder i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvor der udover jurister fra Ankesty-relsen også deltager beskikkede medlemmer. De beskikkede er repræsentanter for denalmene befolkning og skal bidrage til, at afgørelserne også afspejler den almindeligeopfattelse i samfundet.

Ankestyrelsen har aktuelt ca. 130 beskikkede medlemmer, som er med til at træffe afgø-relse i de mange tusind sager, der hvert år bliver afgjort i Ankestyrelsen. De beskikkedemedlemmer bliver alle udpeget efter indstilling fra forbund og foreninger, men de optræ-der alene som repræsentanter for den brede befolkning.De beskikkede medlemmer udpeges for en 4-årig periode, og kan maksimalt udpeges for2 perioder. Den 1. juni 2010 markerede dagen, hvor vi skulle udskifte en række af voresbeskikkede medlemmer, som igennem 4 eller 8 år har været med til at sætte deres prægpå tusindvis af afgørelser indenfor det sociale og beskæftigelsesretlige område.Læs mere om de beskikkede medlemmer på vores hjemmeside www.ast.dk

Praksiskoordinering og vejledningAnkestyrelsen varetager sin praksiskoordinerende funktion ved løbende at offentliggøreprincipafgørelser og gennemføre praksisundersøgelser.260 principafgørelser i 2010Ankestyrelsen offentliggør afgørelser i anonymiseret form som principafgørelser. Enprincipafgørelse er en bindende retskilde. I tilsvarende sager skal kommunerne og andreunderinstanser anvende den praksis, som er anvendt og beskrevet i afgørelsen.Ankestyrelsen offentliggjorde 260 principafgørelser i 2010.Principdatabase til brug for vores underinstanserAlle principafgørelser offentliggøres i vores principdatabase på Ankestyrelsens hjemmesi-de. Derved har vores underinstanser og andre interessenter nem adgang til afgørelserne.Databasen rummer aktuelt knap 3.000 principafgørelser. Alle kan f. eks. søge direkte pålovbestemmelser, paragraffer og specifikke søgeord samt på principsager, der er antaget,men endnu ikke afgjort.Løbende forbedring og opdateringPrincipdatabasen er et vigtigt arbejdsredskab for eksterne interessenter. Vi arbejder der-for løbende på at forbedre og opdatere databasens indhold og funktioner.Principafgørelser, der er mere end 10 år gamle, vil vi som udgangspunkt kassere. Det erdog muligt at søge i kasserede afgørelser i Principdatabasen.

Praksisundersøgelser i 2010Praksisundersøgelser er stikprøveundersøgelser af kommuner og regionale nævns kon-kret udførte sagsbehandling indenfor et bestemt emne på det sociale og beskæftigel-sesretlige område. Praksisundersøgelser er med til at sikre, at de kommunale afgørelserhar en tilfredsstillende kvalitet, samt at der sker ligebehandling af borgere uanset, hvor ilandet man bor.Ankestyrelsen er ansvarlig for praksiskoordinering på landsplan, mens statsforvaltninger-ne har ansvaret på regionalt plan. Statsforvaltningernes praksisundersøgelser kan ses påvores hjemmeside www.ast.dk eller på www.statsforvaltning.dkAnkestyrelsen, statsforvaltningerne og Det Rådgivende Praksisudvalg samarbejder omat udvælge emner, som skal underkastes undersøgelse. Læs mere om Det RådgivendePraksisudvalg på www.ast.dkI 2010 afsluttede Ankestyrelsen tre praksisundersøgelser:

Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i kommunernePrivate aktører og § 50 undersøgelser – Kommunernes praksis med at inddrageprivate aktører i § 50 undersøgelserUdfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og ungeKommunernes perspektiv på § 18 støtte til frivillige sociale foreninger – enkvalitativ temaanalyse af udviklingstendenser i § 18-samarbejdet§ 18 redegørelse 2009 – det kommunale samarbejde med frivillige socialeforeninger – en kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-midlerForebyggende hjemmebesøg hos ældreKortlægning af kommuners praksis for tilsyn og opfølgning ved personlig ogpraktisk hjælp i hjemmeplejen efter § 83 i Serviceloven

Sager afgøres ved stemmeflertalKlar information om dissensAnkestyrelsens afgørelser bliver truffet ved medvirken af beskikkede medlemmer. Dettegælder både afgørelser, der træffes på ordinære ankemøder, og afgørelser truffet i Anke-styrelsens Beskæftigelsesudvalg.I efteråret 2010 blev reglerne om dissens ændret. Tidligere var der kun mulighed for atfå noteret sit særstandpunkt i det mødereferat, der bliver udarbejdet i forlængelse afankemødet. Men på opfordring fra interesseorganisationer vil eventuelle dissenser nufremgå direkte af den afgørelse, der sendes til borgeren og sagens øvrige parter.Det vil således fremover fremgå af en afgørelse, som er truffet på arbejdsskade-, be-skæftigelses- eller servicelovsområdet, om denne er afgjort ved enstemmighed ellerafgjort med dissens (flertal). En eventuel dissens vil være anonymiseret.Fra årsskiftet 2010/2011 er også afgørelser truffet i Arbejdsmiljøklagenævnet omfattet afde nye dissensregler.

Kommunikation og presseHjemmesiderAnkestyrelsens hjemmeside www.ast.dk er vores primære kommunikationskanal, hvor viformidler væsentlige informationer til borgere og interessenter.Det er vigtigt for Ankestyrelsen, at hjemmesiden er tilgængelig for flest mulige brugere.Ankestyrelsen er derfor meget tilfreds med, at vi i 2010 fik pladsen som den 16. bedstestatslige hjemmeside ud af 74 ifølge IT og Telestyrelsens test ”Bedst på nettet”.IT og Telestyrelsen har desuden lavet en tilgængelighedstest af 226 offentlige hjemmesi-der. Sammen med 13 andre hjemmesider blev Ankestyrelsens hjemmeside vurderet til atvære blandt de mest tilgængelige hjemmesider ved at få betegnelsen ”godt tilgængelig”.I 2010 registrerede vi mere end 450.000 besøg på vores hjemmeside.Presse og medierI 2010 har Ankestyrelsen publiceret 43 nyheder på hjemmesiden, udsendt 13 nyheds-breve med P-afgørelser, 8 numre af Nyt Fra Ankestyrelsen, 3 praksisundersøgelser, 6analyser, 4 årsstatistikker, 6 statistikker, 8 meddelelser om Højesterets domme samt 13nyhedsbreve fra Arbejdsmiljøklagenævnet og 6 nyhedsbreve fra Ligebehandlingsnævnet.Samlet set var Ankestyrelsen og nævnene i 2010 nævnt mere end 3.000 gange i samt-lige medier.

Barnets Reform skal være med til at sikre, at udsatte børn og unge får et bedre liv medsamme mulighed for personlig udfoldelse og faglig udvikling som alle andre børn.Råd og vejledning til kommunerneAnkestyrelsens opgave i forbindelse med Barnets Reform er at bidrage til implementerin-gen af lovændringerne. Vi skal også medvirke til målrettet formidling af reformens ind-hold samt rådgive og vejlede kommunerne om de nye lovregler.Task-Force – et tilbudSom et led i at understøtte implementeringen af Barnets Reform nedsatte Servicestyrel-sen i samarbejde med Ankestyrelsen en Task-Force i sommeren 2010, der i 2010, 2011og 2012 vil tilbyde kommunerne rådgivning og vejledning om intentionerne og indholdet iBarnets Reform.Task-Forcen er med til at sikre, at de politikere, ledere, sagsbehandlere og medarbejdere,som skal omsætte reformen i praksis, får en målrettet og ensartet formidling af refor-mens formål og indhold. Formålet er at fremme reformens implementering og derigen-nem bidrage til at kvalificere indsatsen på området.Besøg hos kommuner i hele landetAnkestyrelsen oplevede i efteråret 2010 stor interesse for Task-Forcen, og vi havde sam-men med de øvrige aktører travlt med at besøge kommuner rundt omkring i landet. Task-Forcens kommunale besøgsrunde begyndte - efter en planlægningsfase - i slutningen afseptember 2010, og ved udgangen af i 1. kvartal 2011 vil Task-Forcen have besøgt mereend 60 kommuner.

441 underretningssager i 2010I 2010 behandlede Ankestyrelsen 441 underretningssager. Der er sket en markant stig-ning i antallet af underretninger i forhold til de foregående år. I 2009 behandlede vi tilsammenligning 308 underretninger. Dette kan blandt andet tages som et udtryk for, atsamfundet generelt set er blevet mere bevidst om, at man skal reagere, når der er mis-tanke om, at et barn eller en ung ikke trives.Af de behandlede sager i 2010 blev 102 afsluttet ved, at Ankestyrelsen traf afgørelse isagen, mens 339 blev afsluttet uden mødebehandling.”Egen drift”-sagerEr Ankestyrelsen selv blevet opmærksom på et udsat barn eller en ung, kontakter An-kestyrelsen den pågældende kommune, hvor barnet/den unge bor, og beder om at fåfremsendt alle akter i sagen.Vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke gør nok i den pågældende situation, kan vipålægge kommunen at iværksætte støtte til barnet og dets familie ved f.eks. at tilbydestøtteperson i hjemmet, aflastningsfamilie/kontaktperson mv., eller træffe afgørelse omat barnet/den unge skal anbringes med eller uden forældrenes samtykke.Af de 441 afsluttede underretningssager i 2010 var cirka 10 procent af sagerne, sagerder var taget op af ”egen drift”.

Udvidede kompetencer fra 2011Med Barnets Reform vil Ankestyrelsen fra 1. januar 2011 få yderligere beføjelser til attage børnesager op af egen drift. Tidligere havde også de sociale nævn denne beføjelse,men fra januar 2011 er det alene Ankestyrelsen, der kan tage sager op af ”egen drift”.Ankestyrelsen vil fra 2011 kunne tage alle områder op af egen drift efter kapitel 11 i ser-viceloven, såfremt kommunen ikke har gjort det fornødne overfor et barn. Ankestyrelsenvil kunne pålægge kommunen at foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt, træffede fornødne afgørelser eller selv træffe tvangsafgørelse om undersøgelse udenfor hjem-met.Partsstatus til børn fra 12 årMed Barnets Reform vil børn i aldersgruppen 12-15 år fra 1. januar 2011 få partsstatus ideres egen sag, og dermed have selvstændig ret til at klage over børne- og ungeudval-gets afgørelse. Denne ret tilkom før Barnets Reform alene unge på 15 år eller derover.Børn på 12 år og derover vil endvidere have adgang til at klage over Det Sociale Nævnsafgørelse til Ankestyrelsen.

Styrket indsats overfor kriminelle børn og ungeUngdomskriminalitetsindsatsenRegeringens ”kriminalitetspakke”, som trådte i kraft den 1. juli 2010, lægger op til enskærpet indsats overfor kriminelle børn og unge.Ankestyrelsen skal over en 3-årig periode gennemføre stikprøveundersøgelser af kom-munernes indsats overfor børn og unge, der mistænkes for at have begået vold, andenalvorlig eller gentagen kriminalitet.Ankestyrelsen skal på baggrund af orienteringer fra politiet undersøge, om kommunernehar gjort de fornødne tiltag i henhold til lovgivningen i hver enkelt sag. Ankestyrelsenhar kompetence til selv at træffe afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger overforden pågældende, såfremt kommunernes indsats ikke lever op til kravene i Serviceloven.Ankestyrelsen vil samle op på resultaterne i en årlig rapport.I første halvdel af 2010 deltog Ankestyrelsen aktivt - i samarbejde med Socialministerietsdepartement, Justitsministeriet og Rigspolitiet - i det forberedende arbejde, med henblikpå at få tilrettelagt metode og fremgangsmåde ved stikprøverne og den efterfølgendebehandling af oplysningerne.

Enkeltsager i fokusAnkestyrelsen har som noget nyt fået kompetence til – på socialministerens foranledning- at udarbejde ”enkeltsagsundersøgelser” på børneområdet. Der er tale om en ny under-søgelsesmetode, som Ankestyrelsen udviklede i 2010 på baggrund af en konkret sag.Brønderslev-sag som startskudSocialministeren anmodede i marts 2010 Ankestyrelsen om at undersøge sagsforløbetvedrørende en familie i Brønderslev – en sag som havde fået meget bevågenhed både imedierne og politisk. Ankestyrelsen udviklede efterfølgende en ny metode, som nu dan-ner rammen for fremtidige enkeltsagsundersøgelser.Formålet med en enkeltsagsundersøgelse er at få klarlagt, om den pågældende kom-mune har handlet korrekt i håndteringen af sagen i forhold til lovgivningen. Derudoverkan de konklusioner og anbefalinger, som undersøgelsen viser, bruges som læring i allekommuner fremadrettet.I 2010 udarbejdede vi, udover Brønderslev-sagen, enkeltsagsundersøgelser i relation tilto andre kommuner.

Ledelsesinformation på børneområdetI 2010 begyndte Ankestyrelsen at stille forbedret information til rådighed for landetskommuner om deres indberetninger til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.Formålet er at give kommunerne overblik over deres indberetninger til Ankestyrelsensanbringelsesstatistik og øge statistikkens anvendelsesmuligheder for kommunerne. Sam-tidig giver det en bedre kvalitet i indberetningerne til statistikken.Informationerne sendes hvert kvartal til landets kommuner og indeholder blandtandet tal om:• Indberettede afgørelser om anbringelse (0-17 år)• Børn og unge, der et flyttet til et anbringelsessted• Børn og unge, der er hjemgivet/ophørt i anbringelsessted• Anbragte børn og unge ved udgangen af kvartalet• 18 til 22-årige i døgnophold som led i efterværn.Ankestyrelsen vil løbende udvikle systemet for at sikre en stadig bedre datakvalitet i an-bringelsesstatistikken. Dette sker i tæt dialog med kommunerne.Ankestyrelsens anbringelsesstatistik offentliggøres på www.ast.dk

Handicappet - ret til dækning af merudgifterHvornår er man handicappet nok til at få hjælp? Svaret afhænger af, hvilken type hjælpder efterspørges.Handicapbegrebet i relation til dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse harværet temaet for en række afgørelser i 2010, som det ligeledes var i 2009. De centraleregler blev ændret i 2008, hvilket har affødt et behov for principielle udmeldinger omfortolkning af regelsættet.Det overordnede budskab i de principielle udmeldinger til kommunerne har været, at deskal bruge funktionsevnemetoden med henblik på at afdække begrænsninger i borgerenslivsforhold.Eksempler fra praksisEn mand, der manglede en hånd, kunne ikke betragtes som så handicappet, at han skullehave dækket merudgifter i hverdagen, der skyldtes den manglende hånd. Baggrundenvar, at han kun var begrænset i hverdagen i forhold til opgaver, hvor han skulle brugebegge hænder.En anden mand, der – som følge af sit handicap – måtte bruge lang tid på personlig hy-giejne og en lang række dagligdagsopgaver og endvidere have hjælp hertil, var derimodomfattet af personkredsen for ret til merudgifter. Dette skyldtes, at han på forskelligeområder var betydeligt belastet af sit handicap.

De regionale trafikselskaber er ifølge lovgivningen forpligtet til at sørge for, at der tilby-des individuel handicapkørsel indenfor trafikselskabets område, hvilket ikke er nyt. Menudviklingen i kvalitet og omfang af denne service og i DSB´s handicapbefordring har haftbetydning for Ankestyrelsens praksis for tilkendelse af støtte til køb af bil.Handicappede borgere har således med tiden fået meget bedre mulighed for at få dækkettransportbehov gennem andre ordninger. Grundlaget for at bevilge støtte til køb af bil erderfor aftaget.Vi antager, at udviklingen i de alternative ordninger fremover får større betydning i sagerom bilstøtte.Konkret behovsvurdering sat op mod offentlige tilbudVed vurderingen af, om en konkret ansøgers kørselsbehov kunne tilgodeses mere hen-sigtsmæssigt end ved bevilling af bilstøtte, lagde Ankestyrelsen i en sag vægt på antalletaf mulige ture inden for og uden for kommunens grænser. Ankestyrelsen lagde også vægtpå, at borgeren efter aftale kunne komme på spontane ture mod et ekstra gebyr.I sagen inddrog Ankestyrelsen muligheden for DSB´s handicapbefordring, som giver mu-lighed for at tage kørestole og el-scootere med i toget, og at brugere af kørestole og el-scootere kan, ved forudgående bestilling, få hjælp til på- og afstigning af toget. Togtrafikvil derfor også kunne benyttes over længere strækninger.Der var således ud fra de konkrete oplysninger i sagen mulighed for at dække kørselsbe-hovet på anden måde end ved støtte til køb af bil.

5 BeskæftigelsePå det beskæftigelsesretlige område har centrale emner i 2010 blandt andet været kom-munernes anvendelse af revalideringstilbud samt vurdering af, hvilke personer der harret til fleksjob.Endvidere har der i 2010 været fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i verseren-de arbejdsløshedsforsikringssager.Som noget nyt behandlede Ankestyrelsen i 2010 også en række sager, hvor temaet varlovligheden i kommuners brug af ”anden aktør”, når der skal træffes afgørelse om ret tilsygedagpenge.

RevalideringBeskæftigelsesindsatslovens formål er, at vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal værekortest mulig for borgeren. Siden loven trådte i kraft i 2003 har den dannet rammen omde tilbud, der hurtigst muligt kan bringe en person i beskæftigelse. Det er blandt dennevifte af tilbud, revalidering kan bruges, hvis de øvrige erhvervsrettede aktiviteter ikke ertilstrækkelige.Konkret vurderingKommunen skal give tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter aktivlo-ven eller anden lovgivning, herunder beskæftigelsesindsatsloven, ikke er tilstrækkelig til,at en person kan klare sig selv. Det vil altid være en konkret vurdering, om revalideringer nødvendigt i den pågældende situation.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har med en række principafgørelser i 2010 præcise-ret, at en faglært person ikke har krav på at få en ny uddannelse på revalidering. Reva-lidering skal ikke anvendes, hvis en person med sin uddannelses- og erhvervsmæssigeerfaring, herunder også erhvervsmæssig erfaring før uddannelsen, har opnået kompeten-cer og ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet, eventuelt via kort oplæring.Eksempler fra praksisEn yngre ansøger med skulderlidelse havde ikke begrænsninger i arbejdsevnen, som varhindrende for, at vedkommende kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selv-forsørgende. Ansøger var alene erhvervsmæssigt begrænset i forhold til skulderbelasten-de arbejde og havde i øvrigt faglige kompetencer og arbejdserfaring, som var relevant påarbejdsmarkedet. Ansøger kunne her hjælpes videre med andre aktiviteter end revalide-ring.

En ansøger, der ikke længere kunne varetage sit hidtidige erhverv som maler på grundaf en knæskade, var som udgangspunkt omfattet af personkredsen med begrænsninger iarbejdsevnen, der kunne medføre ret til revalidering. Men da vedkommende tillige havdeen anden uddannelse, fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke, at ansøger udenvidere havde ret til HF og efterfølgende pædagoguddannelse via revalidering. Ansøgerhavde allerede kompetencer, der kunne bygges videre på for at bringe vedkommendehurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.

Kommunernes vurdering af fleksjobsansøgereAnkestyrelsen gennemførte i juni 2010 en praksisundersøgelse om fleksjob og ledigheds-ydelse. Undersøgelsens fokus var bl.a. at få klarlagt kommunernes praksis, når de be-vilger fleksjob samt beskæftigelsesankenævnenes praksis, når de ændrer et kommunaltafslag på fleksjob til bevilling af et fleksjob.I undersøgelsen indgik 164 afgørelser, heraf 132 fra 14 kommuner og 32 afgørelser fra 5beskæftigelsesankenævn. Sagerne blev gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på envurdering af, om de trufne afgørelser var i overensstemmelse med lovgivning og Anke-styrelsens egen praksis.Positivt resultat hos kommuner og nævnPraksisundersøgelsen viste, at kommunerne er blevet bedre til at vurdere, hvornår enborger har ret til fleksjob.Ved tilsvarende undersøgelse i 2008 var det kun 57 procent af kommunernes afgørelser,der samlet set var i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Ved undersøgelsen i2010 var dette tal steget til 74 procent. Der er dog fortsat forbedringsmuligheder, idetder i 26 procent af sagerne var bevilget fleksjob uden tilstrækkeligt grundlag herfor.For beskæftigelsesankenævnenes vedkommende viste undersøgelsen, at 75 procent afnævnenes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsløshedsforsikringssager har gennemet stykke tid ligget på 9-10 måneder. Dette er ikke tilfredsstillende for de borgere, somventer på en afgørelse.Effektiviseringstiltag skal nedbringe sagsbehandlingstidenAnkestyrelsen har specielt i 2010 iværksat en række effektiviseringstiltag, som skalmedvirke til en hurtigere afvikling af forsikringssagerne, herunder de sager der vedrørerarbejdsløshedsdagpenge til personer, som har drevet selvstændig virksomhed.Vi•••har blandt andet:Ændret sagsbehandlingsproceduren, herunder indført forvisitering af indkomne sagerTilført flere personalemæssige ressourcer til sagsbehandlingenIndført en målrettet indsats for at afvikle de ældste verserende sager

”Anden aktør” i sygedagpengeindsatsenEn del af den kommunale indsats kan overlades via aftaler til private firmaer (”andreaktører”). Overdragelse af egentlig myndighedsudøvelse til andre aktører kræver dog klarlovhjemmel.Kommunerne kan efter sygedagpengelovens § 19, stk.1, overlade det til andre aktørerat udføre opgaver og træffe afgørelser efter loven, men kommunen kan efter § 19, stk.2,ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelser om retten til sygedagpenge.Forskellige kommuner har i praksis etableret forskellige modeller for samarbejde medandre aktører om sagsbehandlingen.Eksempler fra praksisI 2010 har Ankestyrelsen behandlet en række sager, hvor kommuner havde indgåetforskellige former for vikaraftaler med private firmaer, der så stillede medarbejdere tilrådighed, der skulle træffe afgørelser om retten til sygedagpenge.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i disse sager skullet tage stilling til, om denpågældende aftale med kommunen var en aftale om at varetage sagsbehandlingen - dvs.om opgavevaretagelsen - eller blot en aftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbej-det ved at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte.

Ved vurderingen af 5 forskellige aftaler i 2010 fastslog Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg, at der var tale om aftaler med andre aktører, og at de pågældende medarbejderesafgørelser om retten til sygedagpenge var ugyldige.Virkningen heraf var, at kommunen selv skulle træffe afgørelser efterfølgende i sagerne,og at der herunder skulle tages stilling til eventuel efterbetaling af sygedagpenge. Detteafhang bl.a. af, efter hvilken bestemmelse i sygedagpengeloven en afgørelse om retten tilsygedagpenge blev truffet.Der vil i 2011 også blive truffet afgørelser om andre aktører på andre lovområder, ogAnkestyrelsen planlægger i 2011 at publicere en samlet oversigt over vores udmeldinger irelation til kommuners brug af andre aktører i ”Nyt Fra Ankestyrelsen”.

6 NævnLigebehandlingsnævnetLigebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmar-kedet på grund af:• Køn• Hudfarve• Religion eller tro• Politisk anskuelse• Seksuel orientering• Alder• Handicap• Nationalitet• Social oprindelse• EtnicitetNævnet behandler også klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet pågrund af etnisk oprindelse og køn.Hvem træffer afgørelserne?Ligebehandlingsnævnet består en formand og to næstformænd. Derudover består næv-net af 9 juridiske medlemmer. På møderne deltager som udgangspunkt et medlem afformandskabet samt to øvrige medlemmer.Hvis en modtagen klage ikke skønnes at være egnet til at blive behandlet i nævnet, ellerhvis det må anses for åbenbart, at klager ikke vil få medhold i sagen, har Ligebehand-lingsnævnets sekretariat kompetence til at afvise en klage. Sekretariatets afvisning kanindbringes for Ligebehandlingsnævnet inden for en frist på 4 uger.2010 blev et travlt årNævnet modtog 286 sager i 2010 – næsten en fordobling i forhold til 2009. Nævnet af-gjorde i 2010 122 sager, mens nævnets sekretariat administrativt afgjorde 127 sager.De sager, som nævnet afgjorde i 2010, omhandlede følgende;• Køn (63 sager)• Etnicitet (26 sager)• Alder og handicap (33 sager)Ud af i alt 122 nævnsafgørelser, fik klageren medhold i 58 sager, svarende til 48 procent.Fokus på sagsbehandlingstidDen største udfordring i 2010 for Ligebehandlingsnævnets sekretariat har været at hånd-tere stigningen i antallet af indklagede sager, uden at dette på kort eller lang sigt skullemedføre en stor stigning i sagsbehandlingstiden.

I 2010 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en indklaget sag 9 måneder. Sags-behandlingstiden bærer præg af, at Ligebehandlingsnævnet er 1. instans, hvorfor sagerneskal oplyses grundigt. Det tager tid at få svar på relevante spørgsmål og høre sagensparter.Tilkendelse af godtgørelseI 2010 tilkendte Ligebehandlingsnævnet godtgørelse i flere sager end året før. Af de kla-gere, som fik medhold i 2009, blev cirka 25 procent fundet berettiget til godtgørelse. I2010 steg dette antal til cirka 32 procent af medholdsagerne.Læs mere om Ligebehandlingsnævnet, herunder nyhedsbreve, anonymiserede afgørelserog nævnets egne årsberetninger på www.ligebehandlingsneavnet.dk

ArbejdsmiljøklagenævnetArbejdsmiljøklagenævnet – AMK – behandler som uafhængig forvaltningsmyndighedklager over afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet efter arbejdsmiljølovgivningen oglov om røgfri miljøer. Derudover behandler Arbejdsmiljøklagenævnet forvaltningsretligespørgsmål, der knytter sig hertil.Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet.Hvem træffer afgørelseNævnet består, udover formanden, af en række beskikkede medlemmer samt deres sted-fortrædere, som alle er udpeget af beskæftigelsesministeren for 4 år ad gangen.Sager afgøres på møde, hvor formanden for nævnet deltager sammen med 13 medlem-mer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, kommuner og regioner, eller medlemmerder deltager med særlig juridisk, teknisk eller arbejdsmedicinsk sagkundskab.420 afgjorte sager i 2010Arbejdsmiljøklagenævnet afgjorde i 2010 420 sager, mod 308 sager i 2009.Samtidig oplevede AMK et fald i antallet af modtagne sager – i 2010 blev der oprettet 376sager mod 417 sager i 2009.Formidling af fagligt nytAMK udsendte 12 nyhedsbreve i 2010 til cirka 4.000 abonnenter. Antallet af udsendte ny-hedsbreve er dermed steget markant siden 2009, hvor der blev udsendt 4. Nyhedsbreveneorienterer blandt andet om udvalgte afgørelser, herunder afgørelser af principiel karakter.Læs mere om AMK og se tidligere udsendte nyhedsbreve påwww.arbejdsmiljøklagenaevnet.dk

Fokus på bedre sagsbehandlingAnkestyrelsen modtog i 2009 og 2010 flere arbejdsskadesager end tidligere, hvilket harbetydet, at sagsbehandlingstiden er steget.For at imødegå denne udvikling gennemførte Ankestyrelsen i 2010 et stort LEAN projekti samarbejde med konsulenthuset ”Valcon”. Det overordnede formål var at effektiviseresagsbehandlingen i arbejdsskadesager og nedbringe sagsbehandlingstiden samtidig med,at vi fortsat bevarer den høje kvalitet i vores afgørelser.Projektet har resulteret i en række effektiviseringstiltag i arbejdsskadeafdelingen:Ny visitationsordningAnkestyrelsen har i flere år visiteret arbejdsskadesager til forskellige forløb afhængigaf sagernes juridiske og lægelige kompleksitet. I 2010 er der gennemført en væsentligforenkling af visitationen. Dette er gjort muligt ved at fastlægge objektive kriterier forvisitationen som temaet for underinstansens afgørelse, resultatet af afgørelsen og sagensomfang.Sagsbehandling i temaerSagsbehandlere i arbejdsskadeafdelingen har traditionelt arbejdet med alle typer ar-bejdsskadesager. I 2011 vil sagsbehandlingen være organiseret i temapakker.28

Best Practice sagsbehandlingEn gruppe sagsbehandlere – procesvejledere – har fokus på at udvikle og udbrede effek-tive sagsbehandlingsmetoder og på udnyttelse af digitale muligheder.Faglig praksisAfdelingens konsulenter deltager i faglige netværk, som skal sikre en hurtig afklaringaf faglige spørgsmål og en effektiv koordinering af praksis. Strukturen understøtter dentematiserede sagsbehandling, idet netværkene er sammensat under hensyn til konsulen-ternes faglige specialer.Samlet set har de iværksatte initiativer resulteret i, at der i 2010 blev afsluttet flere ar-bejdsskadesager pr. medarbejder end i 2009, svarende til en vækst i produktiviteten på13 procent.Klar udmelding om forventet sagsbehandlingstidEt vigtigt led i at give en god sagsbehandling er, at sagens parter på forhånd er informe-ret om, hvor lang tid der går, før de modtager en afgørelse i deres sag.I efteråret 2010 gennemførte Ankestyrelsen derfor en intern analyse af den forventedesagsbehandlingstid på verserende sager med henblik på, at vi pr. 1. januar 2011 kunnemelde en mere klar og realistisk sagsbehandlingstid ud til sagens parter.Dette har betydet en ændring i forhold til den måde vi har kommunikeret til parterne om,hvor lang tid de skulle påregne, før de modtog en afgørelse i deres sag. Ankestyrelsenhar nemlig tidligere oplyst om gennemsnitlige sagsbehandlingstider på arbejdsskadeom-rådet i vores bekræftelsesbreve. Fremadrettet vil vi nu oplyse om forventede sagsbe-handlingstider, baseret på hvilken sagskategori den pågældende sag sorterer under.Analysearbejdet i 2010 har medført, at vi indtil videre sorterer arbejdsskadesager i for-skellige grupper med tilhørende estimeret sagsbehandlingstid:

Omkring 30 procent af alle klager om arbejdsskadesager behandles som ukompliceredesager. Disse sager kan hurtigt afgøres, fordi sagens omdrejningspunkt er underlagt enhelt fast lægelig eller juridisk praksis.For de resterende ”øvrige sager” gælder, at problemstillingen påkalder sig en mere grun-dig juridisk eller lægefaglig vurdering, og dermed en mere ressourcekrævende sagsbe-handling. Det er naturligvis et fremtidsmål at få nedbragt sagsbehandlingstiden på dennegruppe sager markant.

Højesteretsdom om deltidsansatte og arbejdsskaderDen 16. august 2010 afsagde Højesteret dom i en sag om erstatning for tab af erhvervs-evne til en borger, der havde været udsat for en arbejdsulykke, og som arbejdede pådeltid, da arbejdsskaden indtraf.Dommen ændrede Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis på områ-det for erstatning for tab af erhvervsevne til deltidsansatte som følge af en arbejdsskade.Højesteret slog i dommen fast, at da borgerens arbejdsevne ikke var nedsat før arbejds-skaden, skulle der ved fastsættelsen af den procentvise nedgang i erhvervsevnen tagesudgangspunkt i, at pågældende – uden skaden – kunne have arbejdet på fuld tid.Det var således Højesterets opfattelse, at det var uden betydning for fastsættelsen aferhvervsevnen, at borgeren ikke udnyttede sin arbejdsevne til at arbejde på fuld tid, daarbejdsskaden indtraf.Dommen fastslog ligeledes, at borgerens årsløn skulle fastsættes skønsmæssigt medudgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, da pågældendes ansættelse på nedsat tid kunkunne betragtes som værende midlertidig. Kun hvis skadelidte varigt er på deltid, skalerstatningen fortsat beregnes ud fra den faktiske årsløn.Udstrakt betydning fremadrettetDommen betyder, at arbejdsskadesager i fremtiden skal afgøres ud fra principperne iHøjesterets dom.Også tidligere afgjorte sager, hvor skadelidte arbejdede på deltid på skadestidspunktet,skal afgøres efter dommens principper, hvis de genoptages.

Brugerundersøgelse på arbejdsskadeområdetAnkestyrelsen gennemførte i 2010 en omfattende undersøgelse af vores interessentersopfattelse af vores afgørelser og arbejde på arbejdsskadeområdet.Mange blev spurgtI undersøgelsen indgik svar og kommentarer fra både borgere, partsrepræsentanterog forsikringsselskaber. Selve rapporten er opdelt i tre hovedafsnit: en undersøgelse afAnkestyrelsens telefonservice, en undersøgelse af de skadelidte og deres partsrepræsen-tanters opfattelse af vores sagsbehandling samt en interviewundersøgelse af partsrepræ-sentanternes og forsikringsselskabernes generelle indtryk af Ankestyrelsen, vores kom-munikation og sagsbehandling.Stor tilfredshed - med plads til forbedringerUndersøgelsen viste, at der generelt set var stor tilfredshed med Ankestyrelsens arbejds-skadeafgørelser og opgaveløsning blandt de medvirkende interessenter på alle adspurgteområder. Undersøgelsen afslørede også en række udfordringer, som Ankestyrelsen ståroverfor.På baggrund af undersøgelsens resultater vil Ankestyrelsen i løbet af 2011 iværksætte enrække tiltag, som har til formål at forbedre den service, vi yder til vores interessenter. Vivil især have fokus på vores skriftlige kommunikation i vores afgørelser og i vores pjecer.Undersøgelsens resultat er offentliggjort i en rapport, som er publiceret på Ankestyrel-sens hjemmeside, www.ast.dk, under publikationer, analyser og temaundersøgelser.

8 Organisationens udviklingAnkestyrelsen har konstant fokus på, at vores organisation udvikler sig - internt som eks-ternt. Det er vigtigt, at styrelsen er en moderne arbejdsplads, der følger med tiden, og atvores medarbejdere er sikret de bedst mulige rammer for faglig og personlig udvikling.På internt niveau har Ankestyrelsen i 2010 blandt andet prioriteret fokus på ledelsesud-vikling samt søsat et nyt intranet, AJOUR, som skaber et godt og optimalt fundament forfaglig og social vidensdeling.

Ledelsesudvikling er vigtig for sammenhængenGod ledelse og ledelsesudvikling er en forudsætning for en optimal opgaveløsning og forudviklingen af Ankestyrelsen som arbejdsplads. I 2010 har Ankestyrelsen derfor arbejdetmed forskellige elementer indenfor ledelsesudvikling.Nyt koncept for ledelsesudviklingssamtalerLedelsesudviklingssamtaler (LUS) og ledelsesevalueringer er centrale redskaber til syste-matisk at holde fokus på ledelsesudvikling. Ankestyrelsen har i 2010 taget et nyt koncepti brug.LUS konceptet er opdelt i 2 samtaler; henholdsvis en traditionel LUS samtale mellem chefog direktion, og en strategisk samtale med et fremadrettet sigte på kontrakt, opgaver ogfremtidige udfordringer. Denne samtale er mellem chef og styrelseschef. Samtalerne harforskelligt fokus, men er sammen med til at skabe grundlaget for udvikling af de ledel-seskompetencer, der er brug for i Ankestyrelsen.Hvilke kompetencer skal en chefgruppe have?Ankestyrelsen har udarbejdet en profil, der beskriver, hvilke kompetencer en chef i sty-relsen skal besidde. Kompetencerne er de samme for hele chefgruppen og bygger påstyrelsens ledelsesværdier. Profilen er således med til at definere, hvilket ledelsesfokusstyrelsen ønsker at fremme. Profilen bruges til, at direktionen evaluerer chefen på devalgte kompetencer, samtidig med at chefen selv evaluerer på det samme. Resultaterneindgår i dialogen.Tilbagemelding fra både medarbejdere og kollegaerStyrelsen gennemfører hvert år en ledelsesevaluering, som giver hver chef en tilbagemel-ding på ledelsesopgaven fra medarbejderne. Ledelsesevalueringen var i 2010 udbyggetmed en separat tilbagemelding fra konsulenter i kontorernes ledelsesteams og fra chefkollegaer. Tilsammen en nuanceret tilbagemelding, som i sammenhæng med kompe-tenceprofilen og ledelsesværdierne kan bruges fremadrettet i en udviklingsplan for hverenkelt chef.

KommunikationNy kommunikationsstrategi – fokus på målgrupperAnkestyrelsen fik i 2010 en ny kommunikationsstrategi, som både gælder styrelsensinterne og eksterne kommunikation. Strategien bygger på Ankestyrelsens mission omat være en åben myndighed, samt at styrelsen vil være kendt for at træffe korrekte ogforståelige afgørelser.Da Ankestyrelsen har en forpligtelse til at videreformidle faglig viden til forskellige mål-grupper, lægger strategien meget vægt på, at Ankestyrelsen kommunikerer forståeligt ogmålrettet.Under strategien er der en del konkrete politikker som f.eks. sprogpolitik, pressepolitik ogpolitikker for intranet og intern kommunikation. Disse bliver løbende opdateret.Nyt intranet holder medarbejderne AjourAnkestyrelsen fik i 2010 nyt intranet, som i højere grad end det tidligere fungerer somplatform for vidensdeling internt i huset. Ankestyrelsen er blevet et større hus med kol-legaer på hver sin side af Amaliegade og med mange forskellige fagområder. Ikke mindstderfor var der et øget behov for god intern kommunikation.En af forudsætningerne for, at et intranet bidrager til vidensdeling og god intern kom-munikation er, at det er nemt at skrive og lægge tekster på intranettet. Den lette adganghar vi fået nu, og med det nye intranet er der skabt grobund for god og moderne kom-munikation på de indre linjer.Intranettet er et stort løft af den interne kommunikation – og med navnet Ajour har sty-relsen fået en daglig forpligtelse at leve op til.

Nyt fra Ankestyrelsen – nu som digitalt nyhedsbrevI 2010 var det slut med at publicere ”Nyt fra Ankestyrelsen” som fysisk tidsskrift. Tids-skriftet blev til et e-nyhedsbrev, der nu bliver sendt ud til vores abonnenter digitalt.Nyhedsbrevet indeholder vigtige nyheder om Ankestyrelsens fagområder. Det kan værenye principafgørelser, hvor vi forklarer afgørelsernes betydning, som fx sammenhængenmellem vold på arbejdspladser og psykiske arbejdsskader.En anden type artikel kan være at beskrive, hvordan en børnesag behandles i Ankestyrel-sen, og når sagen indbringes for domstolene.Nyhedsbrevet udkommer 6-8 gange om året. Der er aktuelt knap 8.000 abonnenter pånyhedsbrevet – et tal som er mere end fordoblet efter nyhedsbrevet blev digitaliseret.

9 Frem mod 2011Faglig kommunikation under lupØget fokus på principafgørelsernes vejledningsværdiAnkestyrelsen har besluttet at sætte fokus på vores principafgørelser i 2011. Vi vil sikreos, at den vejledning, der gives i principafgørelserne, er let at forstå og anvende for An-kestyrelsens underinstanser.Udviklingsarbejdet betyder, at Ankestyrelsen allerede ved antagelsen af en sag vil væremeget opmærksom på, om den antagne sag, når den er afgjort, må forventes at væreegnet til at give meningsfuld vejledning om anvendelse af reglerne.Det betyder også, at Ankestyrelsen vil se på, hvordan vi med den konkrete afgørelse kangive den bedste vejledning. I de konkrete afgørelser skal det tydeligt fremgå, hvilke reg-ler vi har brugt, og hvilke konkrete fakta, vi har lagt vægt på i afgørelsen.Vi vil have meget fokus på begrundelsen, for at sikre, at denne giver forståelse for denkonkrete afgørelse.Samtidig skal principafgørelserne kunne forklare, hvilken betydning afgørelsen har forområdet som helhed.På forkant med fremtidige problemstillingerI principafgørelserne vil vi således have mere fokus på at beskrive, hvilken betydning vo-res konkrete afgørelse på et område har for underinstansernes fremtidige anvendelse afreglerne. Ved at give den enkelte principafgørelse en større rækkevidde, sikrer Ankesty-relsen en bred vejledning fra starten. Formålet er, at Ankestyrelsen derved på forhånd fårtaget stilling til en række problemstillinger og spørgsmål, som vi kan forudse vil komme.Den øgede vejledningsværdi af den enkelte afgørelse vil formentlig afstedkomme behovfor antagelse af færre sager, idet den enkelte principafgørelse dækker et bredere område.Ankestyrelsen er dog meget opmærksom på den retssikkerhed, der kan være for borge-ren i at få prøvet sin sag i Ankestyrelsen, hvis resultatet er tvivlsomt. Den retssikkerhedmå den øgede fokus på vejledningsværdien ikke sætte over styr.Oprydning sikrer klarhedEndelig indebærer udviklingsarbejdet, at Ankestyrelsen vil være meget opmærksom pågamle principafgørelser, hvor for eksempel ny lovgivning eller ny praksis medfører, at be-tydningen af den gamle afgørelse bliver usikker. Ankestyrelsen vil så vidt muligt løbende”rydde op” i Principdatabasen, så principafgørelser, der er mere end 10 år gamle, kas-seres og afløses af nye afgørelser. Derved sikrer Ankestyrelsen en overskuelig og brugbardatabase.

Fortsat fokus på sagsoptimeringTematiseret sagsbehandlingFra 1. januar 2011 vil samtlige arbejdsskadekontorer i Ankestyrelsen arbejde med tema-tiseret sagsbehandling. Det betyder, at vores sagsbehandlere vil arbejde med såkaldtetemapakker, kategoriseret efter sagsområde.De 6 arbejdsskadekontorer arbejder parvist med sager indenfor 2-4 temaer i perioder på4 måneder, hvorefter de skifter til nye temaer.Ved tematiseret sagsbehandling udnytter vi vores ressourcer og faglige viden optimalt.Dette skal medføre større faglig sikkerhed og en mere effektiv behandling af vores sager,samtidig med at vi hurtigere får nedbragt antallet af verserende sager. Vi vil evaluereordningen ved udgangen af 2011.Som pilotprojekt i 2011 vil også andre afdelinger/kontorer i Ankestyrelsen afprøve tema-tiseret sagsbehandling på visse sagsområder.Tematiserede ankemøder på udvalgte emnerI 2011 vil Servicelovskontoret gennemføre et forsøg med at afgøre sager om bl.a. syge-dagpenge og hjælp til handicappede på temaankemøder. Det betyder, at de sager Anke-styrelsen har liggende om f.eks. støtte til køb af bil, vil blive behandlet samtidig.Forsøget er iværksat for at sikre og udvikle kvaliteten i Ankestyrelsens principafgørelserog udnytte vores ressourcer bedst muligt.

Analyse af det specialiserede socialområdeSom et led i kommuneaftalen for 2011 iværksatte regeringen og KL i efteråret 2010 enanalyse af styringen af det specialiserede socialområde. Analysen skal blandt andet kort-lægge den statslige regulering af området. Undersøgelsen vil omfatte hele det specialise-rede område – herunder udsatte børn og unge, udsatte voksne samt handicappede.Analysen har til formål at understøtte kommunernes mulighed for at styre og prioritere,sikre enkelhed og gennemskuelighed for medarbejdere og borgere samt give stat ogkommuner mulighed for at følge op på resultater. Arbejdet er delt op i tre analysedele:• Den statslige regulering• Kommunernes praksis• Ankesystemets organisering og praksisAnkestyrelsen vil i foråret 2011 bidrage til analysens indhold med relevante tal, oplysnin-ger om ankesystemet samt kommentarer til de delanalyser, der løbende vil blive udarbej-det.

10 Nøgletal 2010Opgørelse over sagerAnkestyrelsen oplevede i 2010 et lille fald i antallet af oprettede arbejdsskadesager sam-menlignet med 2009, hvor vi modtog hele 28 procent flere sager, end vi havde gjort i2008.Derimod skete der en stigning på 15 procent i antallet af oprettede øvrige sager på detsocial- og beskæftigelsesretlige område sammenlignet med 2009. Dette skyldes blandtandet en øget tilgang af sager på børneområdet samt en markant stigning i antallet afkommunale 3. instans sager (principielle).Samlet set oprettede Ankestyrelsen 24.945 sager i 2010, mod 25.140 sager i 2009.

øvRIGE SAGER I ALT1. instansLigebehandlingsnævnet*Dagpengegodtgørelse ved 1. og 3. ledighedsdag**AnsættelsesbevisUnderretningssager i børnesagerUnderretningssager i børnesager (politiet)2. instansUdenlandsk pensionDiverseMagtanvendelseBørnesagerNævnenes egendriftsafgørelser - børnesagerGenoptagelsessager (pension)Anordninger vedr. F+B***Arbejdsgivers bidrag til AES (AES)Arbejdsløshedsforsikring****BørnepasningsorlovVEU-godtgørelseBeskæftigelsesindsatsKompensation til handicappede i erhvervFerieArbejdsmiljøDøvetolkning3. instans (principielle sager)Princip. AktivlovServicelovBørnetilskudRetssikkerhedPensionDagpengeFlexydelseBoligstøtteøvRIGE SAGER I ALT232–1481767–2.3223582258468–14635705517632161210–3.0356779014987729420391335.589267–1452399–1.7192288810403–226661310960054183–2.03951061026564443135754.025336–13520181–1.9422171118483–322061221490046289–2.534574803394155243511794.81288924326910367–2.17925611574862020071141192040417–2.88265290129815245954965.9501.09928628794171002.282260119145431222–720412610–42376433.6557601.232659970068141147.036

ANDRE SAGERAntagne principielle sagerAfviste principielle sagerOrdinære sagerBørnesagerMagtanvendelsessagerUnderretningssager i børnesagerUnderretningssager i børnesager (ikke møde)Underretningssager (politiet)Underretningssager (politiet) (ikke møde)Nævnenes egendriftsafgørelser - børnesagerAnordninger vedr. F+B2Arbejdsgivers bidrag til AES (AES)Pensionsgenoptagelsessager i mødePensionsgenoptagelsessager u.f. mødeArbejdsløshedsforsikringBørnepasningsorlovVEU-godtgørelseDagpengegodtgørelse ved 1. og 3. ledighedsdag (møde)Dagpengegodtgørelse ved 1. og 3. ledighedsdag (ikke møde)AnsættelsesbevisDiverseKompensation til handicappede i erhvervFerieArbejdsmiljøLigebehandling (møde)Ligebehandling (sekretariatet)DøvetolkningLovvalgØvrige1BortfaldANDRE SAGER i AlT3122.33741341821831–––533905372141100–1111949170––––4452405.3112331.601288392112454–––3241047898865–282448204––––3202174.1032702.030196421528100–––23420719215266–180053214––––3021704.7752262.237197454769239–––20–––582487107102720283086267––2441855.2343142.97624350412102339242118–––560311517511870–264201141243453722266.852

Opgørelser over retssagerI 2010 blev der oprettet 680 retssager ved domstolene, fordelt på 507 byretssager, 172landsretssager og 1 højesteretssag. Sammenlignet med 2009, hvor det samlede antaloprettede sager var 507, er der dermed sket en stigning i antallet af oprettede retssagerpå cirka 25 procent.I 2010 steg antallet af oprettede byretssager markant med hele 38 procent sammenlig-net med 2009. Det var især børne/underretningssager, som blev anlagt hos byretterne(339 sager ud af i alt 507 sager), men Ankestyrelsen oplevede også en stigning i antalletaf arbejdsskadesager samt sager fra Ligebehandlingsnævnet.

Øvrige

F+B: