SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Henvendelse af 9/6-11 fra Gadejuristen vedr. Folkeregistrering af hjemløse borgere

9. juni 2011Vedr.: Folkeregistrering af hjemløse borgere og retten til sundhedsydelser samt forslag omligestilling af hjemløse borgere med resten af befolkningenCPR-lovgivningen forhindrer aktuelt hjemløse borgere i at flytte til en anden kommune somhjemløse, og at blive folkeregistreret i deres nye opholdskommune. Efter de nugældende reglerskal den hidtidige bopælskommune fortsat have den hjemløse borger registreret som fraflyttetden tidligere adresse. I praksis registreres man med ”høj vejkode” i den kommune, hvor man sidsthar haft bopæl eller fast opholdssted.I praksis anvendes opslag i CPR-registret som indgang til enhver kontakt med diversemyndigheder, og det skaber så godt som altid problemer, når hjemløse er folkeregistrerede i enanden kommune end den kommune, hvor de opholder sig. Vi oplever en lang række hjemløseborgere, der ender som kastebolde mellem to eller flere kommuner, der hver især henviserborgerne til den anden kommune med den virkning, at borgerne aldrig får realitetsbehandletderes ansøgninger om hjælp, og derfor heller ikke får den hjælp, de har behov for og krav på.CPR-lovgivningen stavnsbinder folkeregistreringsmæssigt hjemløse borgere til en tidligerekommune, også selvom borgeren måtte have forladt den tidligere kommune for år tilbage, hvilketaltså i praksis har en lang række uheldige og utilsigtede konsekvenser for hjemløses adgang tilsundhedsvæsenet og det sociale hjælpeapparat.Ret til ydelser efter sundhedsloven er som hovedregel betinget af folkeregistrering, ligesom detudelukkende er folkeregistrering, der bestemmer borgerens tilknytning til regionen. Det måantages, at dette ligeledes gør sig gældende for spørgsmålet om hvilken kommune, der haransvaret for ydelser efter sundhedsloven, vedrørende blandt andet den generellesundhedsmæssige forebyggelse og særligt den substitutionsmedicinske behandling til stofbrugere(behandling med metadon og buprenorphin mv.).Når en hjemløs opioidafhængig borger(typisk heroinafhængig) er folkeregistreret i en anden1

kommune end den, hvor borgeren opholder sig, vil det være folkeregisterkommunen, der har pligttil at tilvejebringe vederlagsfri substitutionsbehandling, jf. sundhedslovens § 142. Den psykosocialestofbehandling efter serviceloven skal ydes af opholdskommunen efter de almindelige regler om,hvilken kommune der er pligtig til at yde hjælp, jf. servicelovens § 101 og retssikkerhedslovens § 9.Det betyder, at selvom såvel Sundhedsstyrelsens retningslinjer som socialretten forudsætter, atden substitutionsmedicinske behandling og den sociale behandling skal være tæt integrerede, kanansvaret påhvile to forskellige kommuner. I nogle tilfælde med stor geografisk afstand.Stofbrugere har ret til frit valg af social behandling, jf. servicelovens § 101, stk. 4, men har ikke rettil frit valg i forhold til den medicinske behandling. Det betyder, at den hjemløse stofbruger ved atbruge sit frie valg i forhold til den sociale behandling har mulighed for at få samlet indsatsen i dentidligere kommune, mens man ikke har ret til at modtage den samlede behandling i denkommune, hvor man faktisk opholder sig.De komplicerede og forskellige regler for hvilken kommune mv. der skal yde hjælp betyder, at mansom hjemløs kan ende i den situation at skulle modtage hjælp efter serviceloven i én kommune,hjælp efter den øvrige sociallovgivning i en anden kommune, og hjælp efter sundhedsloven,eksempelvis medicinsk substitutionsbehandling, i en tredje kommune.En ændring af CPR-loven således at hjemløse gives mulighed for at blive registreret i denkommune, hvori de opholder sig, er påtrængende nødvendig, og vil samtidig sidestille hjemløsemed landets øvrige borgere, samt give kommunerne et bedre overblik over, hvor mange hjemløseborgere der rent faktisk opholder sig i kommunen, og vil således også give et mere kvalificeretgrundlag for at vurdere behovet for tilbud til disse. Der synes endvidere ikke, ud fra de hensynCPR-loven varetager om en korrekt og god folkeregistrering af alle borgere, at være forskel på omman registrerer hjemløse i den ene eller den anden kommune, hvorfor man lige så godt kanregistrere dem der, hvor de rent faktisk er hjemløse.På vegne af nogle af vores mest udsatte borgere der dagligt bærer den utilsigtede byrde ved CPR-lovgivningens særregler om folkeregistrering af hjemløse, håber vi, at ministeren og Folketingetspolitikere ved en ændring af CPR-lovens § 6, stk. 4, vil sikre denne sårbare gruppe nemmest muligadgang til hjælpeapparatet i den kommune, hvor de faktisk opholder sig og herved sikre, at disseborgere ikke udsættes for unødvendige, urimelige og uoverstigelige krav.