SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 324: Nyhedsbrev 2 og Konferencerapport fra DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference d. 17. maj 2011

Fordi vi ikke har råd til at lade væreEt idékatalog til kommunerne om ældre og ernæringen god alderdom og ernæring hænger sammen, og en række kommuner gør i dag også en stor ind-sats for ældres ernæring. Med dette idékatalog ønsker Foreningen af kliniske diætister at sætte fokuspå de gode eksempler, der forhåbentlig kan inspirere andre kommuner til at komme godt i gang.der er nok af argumenter for, hvorfor øget fokus på ernæring ikke blot er hensigtsmæssigt for denældre, men også for samfundet og for den enkelte kommune. regeringens målsætning om at for-længe den danske levetid med tre år betyder, at der om nogle år vil være ikke bare mange, men rigtigmange ældre. allerede nu er 835.000 danskere over 65 år, heraf modtager 178.000 hjemmehjælp og78.000 bor på plejehjem, i ældreboliger og lign.Undersøgelser af ældre klienter og beboeres ernæringstilstand viser, at ca. 20 % er underernæredeog 60 % er undervægtige. Heraf får langt de fleste for lidt vitaminer og mineraler, fordi de er småt-spisende. Blandt de ældre, der klarer sig uden hjælp, er problemstillingen en ganske anden. de spiserog vejer ofte for meget. Det er eksempelvis hos mænd i aldersgruppen 65 - 79 år, at der findes langtflest svært overvægtige danskere (15 %). Underernæring og overernæring koster samfundet mangepenge – ikke mindst på grund af øget sygelighed og behov for hjælp.europarådet har udgivet en rapport ’’ernæring på plejehjem og i hjemmepleje - fra anbefalinger tilhandling’’ (2010)8, mens institut for akkreditering i Sundhedsvæsen har iværksat et udviklingsarbejdeaf standarder for ernæring til kommunerne. og nu leverer vi så en række gode råd fra kommuner, derallerede har taget fat om at udvikle ordentlige ernæringstiltag for ældre medborgere. god ernæringer et åbenlyst værktøj til at øge den enkelte ældres livskvalitet og for kommunen til at levere en godservice, som også sparer penge på bundlinjen.rigtig god læselyst!ginny rhodesFormand for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)-3-

Fredensborg kommune har Forebyggendehjemmebesøg med Fokus på ernæringi Fredensborg kommune har vi fokus på ernæring ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre over75 år, blandt mange andre forebyggende tilbud. To forebyggelseskoordinatorer, en klinisk diætist og ensocialrådgiver varetager de forebyggende hjemmebesøg til ca. 1600 borgere.alle borgerne har mulighed for at få tilbudt individuel diætvejledning ved hjemmebesøget, hvor deraltid sættes fokus på kost- og motionsvaner.ligeledes kan hjemmeplejen, kommunens terapeuter og visitatorer henvise til individuel diætvejled-ning ved forebyggelseskoordinator/ klinisk diætist ved behov. det er primært svært undervægtigeborgere, svært overvægtige borgere, eller borgere med diagnoserne diabetes eller kol, som henvisestil diætbehandling. Ca. 50-60 henvisninger om året. i særlige tilfælde får diætisten henvisninger frafamilieafdelingen f.eks. til individuel diætvejledning af syge børn, handicappede borgere, som bor påplejehjem eller på en institution for fysisk- og psykisk handicappede personer.i de forløbne år, har vi udviklet et godt samarbejde om borgerne. diætisten har undervist visitatorerog personalet i hjemmeplejen om kost til småtspisende ældre borgere, for at sætte fokus på emnet.initiativet er beskrevet i Statusrapport kost- og ermæringsindsatser til ældre borgere 2007. rapporterog pjecer om sundhedsfremmende emner fra Fredensborg kommune kan rekvireres på http://www.aeldreviden.dk/fagomraader/forebyggelse/Vaerktoejskasse/bilag.kost.fredensborg.pdfernæringsindsats nytter!en borger var indstillet til et midlertidigt ophold, for at komme i bedre trivsel. Men det var ikke nød--4-

vendigt, efter at hjælperne tilbød borgeren 1½ times daglig personlig pleje i 2 uger. Borgeren fik i tids-perioden hjælp ved måltiderne, f.eks. til at smøre snitter og servere maden. eksemplet her viser, at detnytter at have fokus på ernæringsindsatsen til undervægtige borgere.eksempel på diætvejledning til kørestolsbrugeren yngre mand henvises til diætvejledning på baggrund af en ansøgning til en større elektrisk kørestol.Borgeren vejer for meget, og han kan ikke træne pga. sit handicap. Han er interesseret i en samtale meddiætisten, som udarbejder en diætplan sammen med borgeren. Ægtefællen, som står for madlavningen,vil gerne støtte sin mand i kostomlægningen, dels fordi en større kørestol ville medføre udgifter til ombyg-ning af huset eller en eventuel flytning. Efter ca. 2½ måned har borgeren tabt 18 cm i taljen. Der er ikkelængere behov for en større kørestol. en større kørestol ville koste minimum 25.000 kr.

det er vigtigt, eksempelvis ved forebyggende hjemmebesøg at den sundhedsprofessionelleholder øje med den ældre borgers vægt og kan rådgive den ældre borger om kostændringerbåde i forhold til overvægt og undervægts problemstillingen1raske borgere kan tage kontakt til Center for forebyggelse i Fredensborg kommune, og tilmelde sig etlivsstilshold om kost, motion eller rygestop. i sundhedscenteret tilbyder den kostfaglige medarbejderundervisning om sund livsstil.Fredensborg kommune har 39.252 borgere, heraf 4989 over 67 årorganisering i praksis: kommunen har ansat en klinisk diætist og en professionsbachelor i ernæring ogsundhed.kontaktperson. Forebyggelseskoordinator og klinisk diætist Heidi niemeier, tlf. 72 56 23 51, mail: hih@fredensborg.dk

københavns kommune er i gang med implemen-tering aF en kostpolitik målrettet ældreI Københavns Kommune har man arbejdet på flere fronter med at implementere den politisk vedtagnekostpolitik. det blev besluttet at starte med at have fokus på hjemmeplejen.Projektet ’Visitation og ernæringsterapi’ var et af de initiativer der blev iværksat. Formålet var atforbedre ernæringstilstanden hos ældre i dårlig ernæringstilstand samt at forebygge dårlig ernærings-tilstand hos ældre i ernæringsmæssig risiko. Projektet har bl.a. haft som målsætning at implemen-tere og evaluere screeningsredskaber til opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko. evalueringenviste at en høj andel af de ældre, der blev opsporet havde gavn af den iværksatte ernæringsterapi.ernæringsterapien viste sig relativ prisbillig, idet den visiterede ekstra tid per borger svarede til 4 syge-plejetimer.Visitation og ernæringsterapi er nu blevet en del af den almindelige drift og erfaringerne fra projektetbruges til det videre arbejde, med at implementere kostpolitikken på kommunens plejehjem.På baggrund af en undersøgelse af hvilke forudsætninger der skal være til stede for at kunne leve optil kvalitetsstandarderne og kostpolitikken er der i 2010 gennemført et projekt med henblik på at:•Udvikle og implementere en skabelon for interne retningslinjer på plejehjemmene• Afdække behovet for at udvikle varesortimentet i kommunens centralkøkken *)•rådgive visitation og sygeplejersker i forbindelse med kost og ernæringsydelser*) I Københavns Kommune leverer Københavns Madservice a lá Carte hver dag mad til ca. 2000hjemmeboende borgere og til ca. 600 borgere på plejecentreI alt 11 % (ca. 56.000) af kommunens indbyggere er over 65 år.

ålborg kommune bruger ernæringsFagligekspertisei aalborg er der oprettet en ny forvaltning, som næsten udelukkende har til formål at tænke i sundhed.det er selvfølgelig i bred forstand, og tæller derfor fra vugge til grav.På madudbringningsområdet, er der lavet en kostpolitik, som har til formål at ensrette de forskelligekøkkeners tilbud, og som sikrer, at alle pensionister uanset hvor i kommunen de bor, har mulighedfor at få en kost der er tilpasset dem (f.eks. tygge/synke venlig kost). Denne kostpolitik bliver løbendejusteret i samarbejde mellem køkkenerne, den kliniske diætist og virkelighedens problemstillinger.der er i 2009 lavet en undersøgelse på 4 plejehjem af ernæringstilstanden. Ud fra denne under-søgelse er der foreslået forskellige tiltag, som p.t. ikke er færdigbehandlet politisk.Tiltagene er f.eks.•at der skal være en tilgængelig vægt på alle plejehjem•at alle plejehjemsbeboere skal ernæringsscreenes•en undersøgelse af, om vi skal ændre på ”normal” kosten til beboerne i retning af en generel merekalorieholdig kost•undervisning til alle plejehjemsansatte i ernæringens betydningdet er et stående tilbud:•at alle ældrecentre, pensionistforeninger og lign. kan få besøg af den kliniske diætist til foredrag omældre og ernæring•at alle grupper i ældreplejen kan få besøg af den kliniske diætist til undervisning om ernæringens-8-

aalborg kommune har ca. 193.000 borgere. Heraf er ca. 26.000 over 67 år.organisering: der er i alt ansat 3 kliniske diætister og 2 professionsbachelorer i ernæring og sundhed tilat varetage børne- og voksenområdet, samt rehabiliteringstilbud (lunge-, hjerte-, kræft- og sukkersygepa-tienter). Herudover er der ca. ½ klinisk diætist til småtspisende ældre.kontaktperson: klinisk diætist lone landvad, tlf. 99 31 34 68, Mail: [email protected]

hvidovre kommune har etableret samarbejdemellem kliniske diætister og de praktiserendelægeri kommunens Sundheds Center tilbydes individuel diætbehandling til borgere med type 2 diabetesmellitus, dyslipidæmi, adipositas 30<BMi<40, ved børn korrigeres dog for køn og alder samt småt-spisende borgere med utilsigtet vægttab (BMI<18,5 ved <65 år eller BMI < 24 ved >65 år). De kliniskediætister tilbyder 1 første gangs vejledning af 1 time og herefter 3 opfølgende samtaler.Ved diætbehandlingen tager diætisterne udgangspunkt i den enkelte borger, hvor dataindsamling viajournallæsning og optagelse af kostanamnese danner grundlag for den mundtlige og skriftlige vejled-ning. Ved behov udarbejdes individuel kostplan, og der sendes altid epikrise til den praktiserendelæge. Såfremt borgeren ikke har mulighed for transport til SundhedsCentret, tilbydes diætbehandlin-gen i borgerens eget hjem.SundhedsCentret stiller krav til den praktiserende læge, som henviser borgerne, om angivelse afvægt, højde, medicinstatus og laboratoriesvar i form af Hba1c, fasteblodglukose, kolesterol samt tri-glycerid. På den måde sikres det, at den enkelte borger får den rette vejledning.de praktiserende læger benytter sig i stigende grad af tilbuddet om at kunne henvise deres patientertil diætbehandling.kommunens praksiskoordinater og alment praktiserende læge karen juul udtrykker stortilfredshed med henvisningsmuligheden:’’det er virkelig godt at jeg kan henvise en hel del af de patienter som har brug for det. patien-terne får en meget bedre vejledning end jeg selv kan give, både fordi diætisternes faglige videnom dette er bedre end min, og fordi de 15 minutter, jeg har til rådighed ved en konsultation,ikke rækker til ret meget rådgivning’’.- 10 -

Mulighederne for tværfagligt samarbejde er også stor idet man i Hvidovre kommune har valgt at placeresygeplejersker, sundhedsplejersker, fysioterapeuter og kliniske diætister samme sted. det har højnet detfaglige niveau i Sundheds Centret.der er god økonomi i at lade de kliniske diætister hjælpe de praktiserende læger med diætbe-handling4Hvidovre kommune har knap 50.000 borgere heraf cirka 7000 ældre over 67 årorganisering i praksis: kommunen har ansat tre kliniske diætister, hvoraf den ene har ansvar for ældreområ-detKontaktperson: klinisk diætist Sofie Nawrocki Anker, tlf. 36 39 37 77, mail: [email protected] og kontorchefnanette Borges, tlf. 36 39 37 31, e-mail: [email protected]

Fåborg midtFyn kommune arbejder systematiskmed ernæringsscreeningi Faaborg-Midtfyn kommune er der 51 000 indbyggere og der er ca. 6000 ældre borger over 65 år.i kommunen valgte man i 2007 at nedsætte en samarbejdsgruppe bestående af lederne fra henholds-vis hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, køkkenerne samt koordinatoren for det mobile sundhedscenterog repræsentanten for de praktiserende læger og den kliniske diætist. der blev udarbejdet ansøgningtil Socialministeriet (nuværende Velfærdsministerium), som bevilligede knap 1 million kr. til et 2-årigtprojekt, som udløb med udgangen af 2009.Formålet med projektet var at sikre en systematisk ernæringsscreening af de ældre borgere (+ 65 år),som kommunen på forskellige områder er i kontakt med og som således på forskellig vis i forvejenmodtager kommunale ydelser. ernæringsscreeningen skulle støtte den ældre borgers muligheder forat få tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov. Formålet var end-videre at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, hvor underernæring er en medvirkende årsag.en del uhensigtsmæssige indlæggelser er blandt andet er karakteriseret ved at værerelateret til væskeindtag og ernæringstilstand, som kræver løbende årvågenhed og hurtigindgriben – og som kommunerne derfor har det største potentiale at sætte ind overfor5der blev gennemført en systematisk screening af alle de ældre borgere som kommunen kom i kontaktmed. de ældre blev screenet med henblik på at afklare om de var i ernæringsmæssig risiko. Scree-ningen foregik som udgangspunkt ved de sundhedskonsulenter der foretager forebyggende hjemme-- 12 -

besøg, ved kommunens visitatorer og ved hjemmesygeplejerskerne. Screeningen foregik på baggrundaf fælles retningslinjer og screeningsredskaber på tværs i kommunen. alle andre personalegrupper derkommer i kontakt med kommunens ældre har ansvar for øget fokus på de ældres ernæringstilstand og tilat rapportere observerede ændringer videre til nærmeste leder.Som en del af indsatsen fik de ældre information om kost og bevægelse. Informationsmaterialet er delt opi tre kategorier, information og gode råd til normalvægtige, til overvægtige og til undervægtige.Med den øgede fokus på ældre med ernæringsmæssige problemer er der også et generelt behov for atøge de ernæringsfaglige kompetencer hos det relevante personale på de forskellige niveauer. en del afprojektet var således at undervise personalet ved de forebyggende hjemmebesøg, visitatorerne, perso-nalet på plejecenter, hjemmesygeplejerskerne, personale i hjemmeplejen, terapeuter, personalet i læge-praksis, kostudbringer samt køkkenpersonalet. Undervisningen skulle således sætte personalet i stand tilat handle på resultater af screeningen.data fra projektet blev dokumenteret og registreret i borgerens omsorgsjournal.der er udarbejdet forskelligt materiale bl.a. Screeningsskemaer og lamineret arbejdsark, der beskriverarbejdsgangen samt hvornår hvilke handlinger udføres. Pjecer til den ældre afhængig af ernæringstil-stand (Blå pjece: Gode råd om kost og motion, Grøn: God mad i små portioner, Rød: Vægten i vejret)samt intern informationsfolder til det relevante personale som beskriver projektet.Materialet kan hentes på sundhedscentrets hjemmeside detmobilesundhedscenter.dkorganisering i praksis: der er i Fåborg-Midtfyn kommune ansat en diætist i sundhedsafdelingen, somarbejder med ernæring i bred forstand. der varetages opgaver både i forhold til den borger rettede ogpatient rettede forebyggelse på såvel børne- som voksenområdet samt i kommunens rehabiliteringstilbud(KOL og hjertepatienter).Ønskes yderligere information eller kopi af projektrapporten kan der rettes henvendelse til klinisk diætistBerit knold, tlf. 72 536 010, mail: [email protected]

middelFart kommune har sat Fokus på desmåspisende beboereSom en del af ”Puljen til udvikling af bedre ældrepleje” har Velfærdsministeriet støttet et projekt i Mid-delfart kommune, som løb i 2008 og 2009.Projektets formål var at forebygge fejl- og underernæring på kommunens plejecentre. arbejdet bestodaf en specifik- og en generel del.Specifik del - Rudbækshøj PlejecenterDen specifikke del handlede om et levebo-miljø i Strib, hvor der kan bo 40 borgere. Halvdelen af dissebeboere er demente. Projektet gennemførte en grundig afklaring af problematikker omkring mad ogmåltider. Procedurer og rutiner forbedres omkring mad og måltider. Foruden undervisning af plejeni ernæring blev plejepersonalet også sidemandsoplært i ernæringsscreening, madlavning m.m. altmateriale omkring mad og måltider og kommunikation blev revideret. der gennemførtes individueldiætvejledning til de svageste beboere på ordination fra praktiserende læge.generel del - alle plejecentre i kommunenDen generelle del bestod i at undervise hele plejen i Middelfart kommune i ernæring til ældre (1 dagsundervisning for alle), hvor emnerne var:••••••••aldringsprocessenernæring og energibehovUnderernæringMad og måltider – det socialeFejlernæringernæringsscreeningdiæter og sygdommeVores køkkener tilbyder.- 14 -

Udover denne undervisningsdag tilbød projektet hjælp til opstart af screeningsprocedure på afdelingerneog individuel vejledning til svage ældre på ordination fra praktiserende læge.Projektet udarbejdede følgende i løbet af projektperioden:••••en mellemmåltidsfolder, som kan bruges af de ældre til at blive fristetnem og hurtig ernæringsscreening-metodebrochurer målrettet borgere, hvor den anbefalede kost beskrivesvejledningsmateriale til plejepersonalet, vikarer, studerende m.m. i screeningsmetoden

kvalitetssikring• For at måle effekten af indsatsen blev der lavet før (aug. 2008) og efter måling (nov. 2009) af ernæring-stilstanden ved hjælp af Mna – Mini nutritional assessment på rudbækshøj, hvor 35 beboere deltog.•der blev lavet løbende evaluering af undervisningsforløbeneMiddelfart Kommune har cirka 36.000 indbyggere – heraf er ca. 17 % ældre (65 år eller mere)For yderligere information se Middelfart kommunes hjemmeside.

herning kommune sikrer kvaliteteni november 2009 blev ernæringsvurdering af borgere på Herning kommunes plejecentre opstartet.det forventes at undervisning af personale og opstart af interventionen løber hen over 2010 og aternæringsvurderingen efterfølgende integreres i arbejdsrutinerne.Formål•at ældre borgere på Herning kommunes kommunale plejecentre ernæringsvurderes.•at der ud fra ernæringsvurderingen skal iværksættes den rette ernæringsmæssige intervention ogden rette kostform tilbydes den enkelte borger.•at resultaterne fra ernæringsvurderingen kan opgøres kvantitativ, så det er muligt at følge denløbende udvikling af ernæringsstilstanden hos borgerne.målgruppeBorgere på 65 år eller derover, der bor på et kommunalt plejecenter i Herning kommune.•Ca. 600 borgerePå sigt er det målet at ernæringsvurderingen kan udvides til hjemmeboende borgere der er tilknyttethjemmeplejen og/eller ved de forebyggende hjemmebesøg.i forbindelse med arbejdet med den danske kvalitetsmodel (ddkm) er et tema om er-næringsscreening ved at blive pilottestet af institut for kvalitet og akkreditering i sund-hedsvæsenet (ikas)7

interventionen dags undervisning af ledere, plejepersonale og køkkenpersonale, så de bliver bekendt med hvordanernæringsvurdering udføres og hvordan den rigtige ernæringsmæssige intervention iværksættes. Un-dervisningsemner vil være aldring, ernæringslære, under- og fejleernæring, sygdomme og diæter,ernæringsvurdering, mad og måltider, køkkenets tilbud samt mad og træning. i undervisningen vil dervære indlagt gruppearbejde og prøve-ernæringsvurdering ud fra cases.Undervisningen forestås af klinisk diætist, en leder af køkkenerne og en fysioterapeut. efter undervisnin-gen vil der være sidemandsoplæring i brugen af ernæringsvurderingen på de enkelte afdelinger/afsnit. Påhver enkelt afdeling vælges en kostnøgleperson, som har løbende kontakt til den kliniske diætist.økonomi og organiseringder er ansat en klinisk diætist i en fast fuldtidsstilling, i Service Center Herning, som er forankret i aktivitetog Pleje i Herning kommune. den kliniske diætist har en tværgående funktion i hele kommunen det vilsige samarbejder med bl.a. sundheds-, handicap- og beskæftigelsesafdelingen.i Herning kommune bor der ca. 85.000 personer, heraf er ca. 12.500 65 år eller mere.kontakternæringskonsulent, klinisk diætist nina Hildur Centio. Mobil: 40 22 83 45, e-mail: [email protected]

sundere og mere raske ældre– og bedre økonomi i kommunen!Danmark får flere og flere ældre, der har brug for diætbehandling.Flere steder i landet har det allerede vist sig, at inddragelse af kliniske diætisteri ældreplejen giver markante resultater – både helbredsmæssigt for den ældre ogsamfundsøkonomisk.randers Centralsygehus og grenaa Sygehus har i samarbejde med kommunerne gennemført et er-næringsprojekt under ledelse af en klinisk diætist. i forløbet blev kommunens ældre, der var tilknyttethjemmepleje eller plejehjem, ernæringsscreenet og diætbehandlet af en klinisk diætist. resultaterne afden løbende inddragelse af en klinisk diætist var entydige: sundere, raskere, gladere og ”billigere” ældre.ernæringstilstanden og den generelle helbredstilstand blev forbedret.For kommunen betød det færre udgifter til hjemmepleje og ældre, der var mere raske eller kom sig hurti-gere oven på en hospitalsindlæggelse. og en forøget livskvalitet for de ældre, ikke at forglemme. Pro-jektet dokumenterer, at fem – seks besøg af en klinisk diætist hos den ældre kan spare op mod 40.000kroner om året pr. borger.

Foreningen af kliniske diætisterForeningen af Kliniske Diætister (FaKD) har over 500 medlemmer, der alle er statsautori-seret af Sundhedsstyrelsen. Vi er diætisternes fagforening og organiserer 98 pct. af alleuddannede diætister.Vores overordnede formål er at varetage diætisternes ansættelses- og uddannelsesmæs-sige interesser og at medvirke til, at der skabes flere arbejdspladser til vores medlemmer.Foreningen bruger også kræfter på at fremme den faglige etik og det kollegiale samar-bejde, ligesom vi hele tiden arbejder på at udbrede kendskabet til de kliniske diætister.læs mere på www.diaetist.dk