Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 324
Offentligt
NYHEDSBREV 2Fremtidens velfærd”Der skal fokuseres påfornyelser og ikke påforringelser i fremtidensvelfærd”. Ordene afslut-tede udtalelsen, der blevvedtaget på DANSKEÆLDRERÅDs repræsen-tantskabsmøde d. 16.maj. Et presset velfærds-samfund med kamp omknappe ressourcer fordrer et særligt fokus pådem, som har behov for offentlige ydelser. Somvelfærdssamfund kan vi ikke være andet be-kendt. At frivillig indsats er en del af fornyelsen,blev klart på den efterfølgende ældrepolitiskekonference. En konference der også tog fat påfrivillighedens dilemmaer.Som formand er jeg stolt over, at ældreråds-medlemmer fra 95 kommuner deltog i en ellerbegge dage. Tak for den store opbakning besty-relsen og ikke mindst jeg fik. Det giver virkelysttil det videre arbejde.En stor udfordring for bestyrelsen i det kom-mende år er at tilpasse organisation DANSKEÆLDRERÅD til fremtidens økonomiske mulighe-der. Et konkret spørgsmål er, hvilken struktur ogorganisering der bedst varetager ældrerådenesinteresse udadtil ift. omverdenen og samtidigkan styrke ældreråd i deres lokale virke. Deforslag til vedtægtsændringer, der kommer ud afarbejdet, sendes til høring hos medlemmerne.en bedre udnyttelse af ressourcer indenfor denøkonomiske ramme, selvfølgelig med respektfor borgeren. Det er ikke let, men heller ikkeumuligt.
mærke i, at der generelt blandt kommunerne eret ønske om at inddrage borgerne mere.DANSKE ÆLDRERÅD har taget initiativ til eterfaringsnetværk blandt ældreråd i frikommu-nerne. Min opfordring er: Brug bestyrelse ogsekretariat til de svære problemstillinger, og lados høre nyt om jeres overvejelser og resultater. Ifrikommuneforsøget skal vi pudse vores borger-briller, når vi følger og vurderer forløbet.Kirsten FeldFormand
Ny vejledning om ældrerådDen reviderede vejledning om ældreråd er ul-timo maj udsendt fra Socialministeriet. Revisio-nen er en følge af afbureaukratiseringsloven fra2010. De mange kræfter DANSKE ÆLDRERÅDlagde i høringssvaret, har ikke været spildte.Meget af det, vi har peget på, er taget til følge.Vejledningen er et godt arbejdsredskab i detdaglige arbejde. Læs mere i Nyhedsbrevet ogfind hele vejledningen på DANSKE ÆLDRERÅDshjemmeside, www.danske-aeldreraad.dk.
Udsigt til stram, økonomisk rammeChristiansborg er præget af hektisk aktivitet –om alt og ingenting. Pakker forhandles på pladsmed skiftende flertal, konstellationer efter detkommende Folketingsvalg luftes, og bølgernegik højt i Folketingets afslutningsdebat. Uagtetlivet på Christiansborg fortsætter hverdagen forsåvel kommunalbestyrelser som for ældreråd.Arbejdet med budget 2012 er sammen med denårlige revision af kvalitetsstandarderne i gang– opgaver som fortsætter med fuld styrke eftersommerferien. Alt tyder på, at den økonomiskeramme for kommunerne i 2012 bliver lige såstram som i 2011.En af ældrerådets væsentlige opgaver er atsætte fokus på lokale, kommunale mulighederfor udvikling og fornyelse. Som ældreråd skalvi have blik for, at der i kommunen kan være
FrikommuneforsøgRegeringen har udfordret kommunerne ogigangsat et frikommuneforsøg. Forsøget skalinspirere til nytænkning af den statslige regu-lering af den kommunale opgaveløsning og tilnye interne organiserings- og ledelsesformer.Ni kommuner er udpeget til forsøget, der løberfra 1. januar 2012 og fire år frem. Jeg hæftermig ved, at hovedparten af frikommunernevil forsøge nye løsninger for serviceydelser forældre borgere, f.eks. tilkøb af/prisfastsættelsepå praktisk hjælp. Jeg har med tilfredshed bidt
Bestyrelse i arbejdstøjetPå repræsentantskabsmødet trådte tre besty-relsesmedlemmer ud af bestyrelsen, og tre nyetrådte ind. Bestyrelsen har afholdt konstitueren-de bestyrelsesmøde og er trukket i arbejdstøjet– læs mere om konstitueringen i Nyhedsbrevet.
Nærdemokratiet efter kommunal-reformen2Ny vejledning til lovgivning om ældreråd 4Nyt fra ministerier og styrelser4Projekter og publikationer5Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD6Hanne Reintoft modtager ÆldrerådenesHæderspris 20118Referat af indenrigs- og sundheds-minister Bertel Haarders tale9Temadage og konferencer10
13. årgang juni 2011
Nærdemokratiet efter kommunalreformenEn af styrkerne ved lokaldemokratiet er netop, at det er lokalt. Det er i kommunerne, at borgene oplever den største nærhed til politikerne. Ek-sempelvis føler borgerne, at det er her, det er nemmest at komme til orde, og borgerne mener også, at kommunalpolitikerne er mere lydhøre ogimødekommende end deres kolleger på Christiansborg og på EU-niveau. Med kommunalreformen fra 2005 blev 239 af de 271 gamle kommunermindre lokale i den forstand, at de blev større, både målt i indbyggertal og areal. Har det haft konsekvenser for lokaldemokratiet? Det spørgsmålhar vi for nylig undersøgt i et stort forskningsprojekt,og vi finder,at de nye, større kommuner entydigt er dårligt nyt for lokaldemokratiet.David Dreyer Lassen,professor ved Økonomisk Institut, Køben-havns UniversitetSøren Serritzlew,professor ved Institut for Statskundskab,Aarhus Universitet
mokratiet får dårligere vilkår i større kommuner. Vi har setnærmere på to grunde.
Konkurrence og netværkDen første grund er, at det i praksis er lettere at få effektivindflydelse i mindre enheder. Det skyldes to forhold. For detførste er der simpelt hen færre borgere at konkurrere medom politiske poster, om at sætte spørgsmål på dagsordenenog om at påvirke den politiske proces. Antallet af kommu-nalpolitikere pr. 1.000 indbyggere (målt som medlemmer afkommunalbestyrelsen) falder entydigt med kommunestør-relsen: I de mindste kommuner er der næsten fem kom-
Lokalpolitisk selvtillidHvis afstanden mellem politikere og borgere er blevetpåvirket af, at kommunerne er vokset i størrelse, kan dethave konsekvenser for flere forskellige aspekter af det lokaledemokrati. Det er nærliggende, at den voksende afstand harkonsekvenser for borgernes lokalpolitiske selvtillid, dvs. derestiltro til egne muligheder for at få indflydelse på lokalpolitik.Politisk selvtillid er et centralt mål for demokratiets sundheds-tilstand: Hvis ikke borgerne tror, at de kan gøre en forskeli den politiske proces, vil de, over tid, i stigende grad mistelysten til at deltage i det politiske liv, fra læserbreve over valg-deltagelse til mere aktive typer af politisk deltagelse, f.eks. ilokal- og ældreråd.Spørgsmålet er nu, hvordan kommunalreformens dannelse afnye, store kommuner kan have påvirket borgernes lokalpo-litiske selvtillid. Ideen, om at en politisk enheds størrelse kanhave betydning for demokratiet, går helt tilbage til de gamlegrækere, hvor både Platon og Aristoteles gjorde sig tankerom størrelsen af græske bystater. I moderne tid er diskussio-nen om store eller små kommuner blevet taget frem igen, damange lande er pressede på økonomien og derfor leder medlys og lygte efter måder at effektivisere den offentlige sektorpå. Mens økonomiske forhold ofte trækker i retning af størrekommuner, er det omvendt i forhold til demokratiet: Det errigtig mange forhold, der trækker i retning af, at lokalde-2
munalpolitikere pr. 1.000 indbyggere, mens der i de størrekommuner er under en halv. Der er altså store forskelle i kon-kurrencen om opmærksomhed og mandater mellem storeog små kommuner. Det må forventes at føre til, at borgernefinder, at det er sværere at få indflydelse på kommunalpoli-tikken.Derudover har det betydning, om borgerne kender politiker-ne. Borgernes netværk er nemlig afgørende for den politiskedeltagelse. Det at kende andre politisk aktive er en af devigtigste årsager til et individs politiske deltagelse. Undersø-gelser af politisk deltagelse fra USA viser, at borgere, der har
|
Nyhedsbrev juni 11
større netværk af politisk interesserede, i højere grad deltageraktivt i politik. Man kunne indvende, at dette næppe vil haveden store betydning i praksis. Uanset kommunestørrelsener det kun de færreste borgere, der har politikere i deresnærmeste bekendtskabskreds. Sandsynligheden for at haveen politiker i sin bekendtskabskreds aftager naturligvis medkommunestørrelsen, men den er aldrig særlig høj. Dermed erdet ikke realistisk, at politikerhyppigheden ad denne vej kanhave betydning for den politiske selvtillid hos det store flertalaf en kommunes beboere. Ser man i stedet på borgernesnetværk, er forskellene mellem små og store enheder mar-kante. I de mindste kommuner er der en høj sandsynlighedfor, at man har en politiker i sit netværk, mens sandsynlighe-den falder til omkring 20% i kommuner med 50.000 indbyg-gere. Forskellen mellem de små og de store kommuner eraltså, at man i de mindste kommuner kan være næsten sik-ker på, at der er mindst én kommunalpolitiker blandt nærebekendte og deres bekendte. Det betyder, at stort set alleborgere i de mindste kommuner har en ret nær relation tilen kommunalpolitiker, mens det kun gælder for få i de storekommuner. Det kan sagtens tænkes at have betydning forden lokalpolitiske selvtillid.
ner finder vi i lokallisterne. Lokallisterne er stærkest repræ-senteret i de små kommuner. Det gjaldt i den gamle kommu-nestruktur, og det gælder i den nye, hvor den gennemsnitligeandel lokallistemandater i kommunalbestyrelsen falder jævntfra omkring 33% i kommuner med færre end 5.000 indbyg-gere til 0% i kommuner med mere end 100.000 indbyggere.Lokallisterne kan opfattes som det lokale modstykke til delandspolitiske partier. Mange af dem er dannet på bag-grund af en konkret sag eller med udgangspunkt i et særligtgeografisk område. De har ikke politiske programmer ogdermed ikke nødvendigvis en forudbestemt grundholdning tilen lang række politiske spørgsmål. Det viser sig eksempelvisi, at næsten halvdelen af repræsentanterne fra lokallisternei de mindste kommuner mener, at det ikke giver mening atindplacere deres lokalliste på højre/venstreskalaen.Lokallisterne giver altså en mulighed for at deltage i politik,som er af en noget anderledes natur end de lokale afdelingeraf de landspolitiske partier. Samtidig er lokallisterne et små-kommunefænomen. I de små kommuner har borgerne altsåto væsensforskellige typer af partier at vælge imellem. Detbetyder, at de borgere, der finder det lettest at finde indfly-delse via lokallisternes mere konkrete udgangspunkt, misteren indflydelseskanal, når kommunestørrelsen vokser. Det vili sig selv kunne føre til, at den politiske selvtillid falder. Dertilkommer, at særlige grupper kan være særligt udsatte, nårpolitik bliver mindre konkret. Det kan betyde, at ulighedenmellem eksempelvis højt- og lavtuddannede øges.
ligvis, at de unge i udgangspunktet er meget lidt involveret ilokalpolitik.Hvor efterlader det de nye – og de gamle – kommuner? Kanman reparere på demokratiets helbredsproblemer? I mangekommuner har man forsøgt at mindske afstanden mellemborgere og politikere ved at oprette borgerråd og lokalråd,ligesom man har oprettet ældreråd og skole- og instituti-onsbestyrelser med forældredeltagelse. Der er ikke megenforskning i effekten af sådanne borgerinddragende råd ognævn. Den generelle – lidt pessimistiske – konklusion af denforskning, der faktisk findes er, at en institutions indflydelsefølges med dens ansvar eller beslutningskompetence. Detbetyder, at når beslutningerne i sidste ende tages af kom-munalpolitikerne, kan det være svært at opretholde bredtilslutning til – og interesse for – brugerråd og lokalråd.Omvendt kan f.eks. ældreråd have en meget vigtig indirektefunktion ved f.eks. at øge muligheden for at have lokalpoli-tikere og lokalpolitisk aktive i sit netværk. Samtidig kan ind-satser og informationer fra ældreråd til den ældre befolkningi kommunerne være med til at afmystificere og konkretiserelokalpolitik, også i større kommuner. Dermed bliver ældreråd,og bruger- og borgerråd generelt, måske mere vigtige somfølge af deres indirekte, oplysende funktioner snarere end pågrund af deres direkte rådgivende rolle.
Kommunalpolitik fungerer forskelligt i store ogsmå kommunerDen anden grund til at forvente, at den politiske effektivitets-følelse er mindre i større kommuner, er, at kommunalpolitikfungerer forskelligt i store og små kommuner. I større kom-muner bliver politik mere upersonligt, fjernt og kompliceret,men borgerne i mindre enheder har bedre kendskab til, hvadder sker, bedre muligheder for at organisere sig og har bedreviden om, hvem de skal kontakte for at få indflydelse. Sam-tidig er politiske spørgsmål i små kommuner typisk helt kon-krete og vil handle om forholdene på en bestemt institution,som en meget stor del af borgerne har et konkret forhold til;f.eks. om biblioteket skal lukke, eller om ældrecentret skalflytte.Et godt eksempel på forskelle mellem store og små kommu-3
Effekt af kommunalreformenVores undersøgelse er baseret på en sammenligning af inter-views fra 2001, før kommunalreformen, og 2007-8, omkringet år efter den faktiske etablering af de nye kommuner. Vifinder klare effekter af kommunalreformen: Borgerne i størresammenlagte kommuner finder kommunalpolitik mere kom-pliceret og sværere at forstå end borgere i mindre kommu-ner, og forskellen kan henføres til, at kommunerne er blevetstørre. Vi finder også, at den negative effekt af reformen erstørst for midaldrende og ældre, men det skyldes sandsyn-
Læs mere om undersøgelsen på www.ku.dk, Presseservi-ce, Nyhedsområder, ”Samfund, Politik og jura”, ”Nærde-mokrati trives ikke i store kommuner”, 07.02.2011David Dreyer Lassen og Søren Serritzlew har fået opta-get en artikel i ‘Jurisdiction Size and Local Democracy:Evidence on Internal Political Efficacy from Large-scaleMunicipal Reform’ i tidsskriftet American Political ScienceReview. Artiklen omhandler undersøgelsen af nærdemo-krati. Det er første gang forskere ved danske universite-ter publicerer i dette tidsskrift, som regnes for verdensførende inden for statskundskab.
|
Nyhedsbrev juni 11
Ny vejledning til lovgivning om ældrerådSocialministeriet har udarbejdet en ny vejledning om ældreråd. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariatet har mailet den til samtlige ældre- og senior-råd. Der er flereinteressante nyheder, men hovedparten af vejledningen er uændret i forhold til udgaven fra 2002.Inspiration til en ny vedtægtI den nye vejledning beskriver afsnittet ”Vedtægter og For-retningsorden” hvilke områder, der bør aftales og indgå iældrerådets vedtægt. Her foreslås det bl.a., at stedfortræde-res virke aftales i vedtægten.Ministeriet har fulgt DANSKE ÆLDRERÅDs opfordring til atbeskrive flere interesseområder, der er typiske for ældreråd.Det vil hjælpe ældreråd, der sjældent høres f.eks. om spørgs-mål på kultur- eller teknikområdet.Ved kommunalbestyrelse og ældreråds aftale om ældrerådetsvedtægt, foreslår ministeriet, at parterne konkret fastsætterproceduren for høring af ældrerådet, eksempelvis i form aftidsfrister, hasteprocedurer osv.. Såfremt ældrerådet ikke skalhøres om alle emner, skal det fremgå af vedtægten.
Nye valgreglerLovgivning om valg til ældreråd er ændret, og derfor ervejledningen i et vist omfang ny. Valg til ældreråd kan nuaflyses, hvis valgets resultat er givet på forhånd. Det indskær-pes, at kommunalbestyrelsen har pligt til at gøre en indsatsfor at skaffe kandidater samt undlade at spekulere i at aflysevalget. Valg til ældreråd behøver ikke længere finde sted ilokaler, der er adskilt fra de øvrige valghandlinger.Der er ikke længere krav om samme antal stedfortræderesom medlemmer af ældrerådet. Antal stedfortrædere kanfastsættes i vedtægten.Vejledningen omtaler ikke længere ”stillere” for kandidatertil ældrerådsvalget.
Dunkle punkterVejledningen indeholder ingen bidrag til at forstå følgendepunkter, der kan give anledning til tvivl:• Høringsprocedure• Diæter og udgiftsgodtgørelse• Kommunens udgifter til ældreråds virksomhed og sekreta-riatsbistand.
Find vejledningen på www.danske-aeldreraad.dk, Lovgiv-ning, Lov om ældreråd, Vejledning om ældreråd (nederstpå siden)Spørgsmål vedr. lovgivning og vejledningen rettes tilDANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat tlf. 3877 0160,mail: [email protected]
Nyt fra ministerier og styrelserForsøg med fast tilknyttede læger i plejeboligerI en udtalelse fra repræsentantskabsmødet havde DANSKEÆLDRERÅD et ønske: Genindførelse af en moderne og valgfriudgave af plejehjemslægen for at forebygge hyppige genind-læggelser af borgere fra plejeboliger. Socialminister BenedikteKiær har igangsat et forsøg med fast tilknyttede praktiserendelæger til plejeboliger og plejehjem. Beboerne kan fortsatbeholde egen læge, hvis de foretrækker det frem for den fasttilknyttede læge. Seks kommuner skal i en treårig periodeindgå aftale med en praktiserende læge eller et lægeteam ikommunen om at være fast tilknyttet et plejecenter. Pilotpro-jektet gennemføres i samarbejde med Indenrigs- og Sundheds-ministeriet og er finansieret af satspuljen.4Læs mere på Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk,Nyheder, ”Socialministeren støtter forsøg med fast tilknyt-tede læger i plejeboliger (19.05.2011)”Plejeboliggarantien betyder, at hvis en borger er visiteret tilen plejebolig og ønsker at stå på den generelle venteliste, såhar vedkommende krav på en plejebolig senest 60 dage eftervisitering. Plejeboliggarantien trådte i kraft 1. januar 2009.
Plejeboliggaranti bliver overholdtI 92 ud af 98 kommuner bliver plejeboliggarantien overholdt- ældre borgere bliver tilbudt en plejebolig senest 60 dageefter visitering. Kun seks kommuner ligger over plejeboligga-rantiens 60 dages ventetid. Det er en fremgang i forhold til2009, hvor 16 kommuner havde en gennemsnitlig ventetidover 60 dage.
Læs mere på Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk,Nyheder, ”Plejeboliggarantien virker (18.05.2011)”
|
Nyhedsbrev juni 11
Projekter og publikationerOpfølgende hjemmebesøg forhindrer genind-læggelserNår en ældre patient bliver udskrevet fra sygehuset, er derstor risiko for, at vedkommende snart vil blive indlagt igen.Med en aktiv indsats kan genindlæggelserne undgås, tilglæde for både patienterne og økonomien.Region Midtjylland og Aarhus Kommune går nu sammen omtre projekter, der skal nedbringe antallet af genindlæggelser.Projekterne handler om at skabe tryghed og fange småska-vanker i opløbet. Planen er blandt andet at iværksætte ogudvide tilbuddet om opfølgende hjemmebesøg til nyudskrev-ne patienter. Den praktiserende læge skal deltage i hjem-mebesøgene via videolink. De to andre projekter indebærerogså kommunikation ved hjælp af videolink. Patienterne kanhenvende sig akut til hospitalet ved hjælp af videolink, mender kan også aftales faste videokonsultationer, så patientenstilstand løbende kan følges.Dansk Sundhedsinstitut har foretaget en undersøgelse af ef-fekten af opfølgende hjemmebesøg hos borgere over 78 år,der har været indlagt på sygehus. Efter sygehusophold harde fået besøg af kommunale sygeplejersker og praktiserendelæger. Undersøgelsen viser, at den samlede besparelse i sund-hedsvæsenet er 12.375 kr. pr. borger, der indgår i ordningen,mens den kommunaløkonomiske besparelse er 12.688 kr. pr.borger. Samtidig er risikoen for, at borgeren bliver genindlagt,mindre. ”Det er gevinster, der kan mærkes. Jeg forventerderfor, at undersøgelsens resultater vil medvirke til, at flereregioner og kommuner vil igangsætte opfølgende hjemme-besøg”, siger Anny Winther (V), formand for KL’s social- ogsundhedsudvalg.
Ensomhed skal opdagesEt nyt forskningsprojekt af Ensomme Gamles Værn og Sam-virkende Menighedsplejer viser, at mindst 65.000 danskereover 65 år kalder sig selv for ensomme - men det er ikkenoget, de råber op om. Socialminister Benedikte Kiær (K)mener, at der skal en særlig indsats til for at spotte ensommeældre: ”Vi skal tale om, hvordan vi får spottet de ensommeog derfra får skabt koblingen til den frivillige verden. De kanfå folk engageret i netværk”, siger socialministeren, som un-derstreger, at venskaber ikke er en opgave for den offentligesektor.
Læs mere om de tre projekter, der skal forhindre genind-læggelser på www. regionmidtjylland.dk, Om regionen,Aktuelt, Nyheder, ”01.05.2011 Fælles indsats skal mind-ske antallet af svingdørspatienter”Læs mere om Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse her:http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_47798/Image-VaultHandler.aspx
Læs mere her: www.danskekommuner.dk/Nyhedsar-kiv/2011/maj/02/Ensomme-aldre-skal-spottes/
Hjemmeside oversætter teksterRoboBraille er en hjemmeside, som gratis oversætter tekstertil enten punktskrift eller lydfiler. Målgruppen for Robobrailleer blinde, svagsynede, ordblinde, læsesvage og andre borge-re, der - som følge af deres særlige behov - ikke umiddelbarthar adgang til skriftligt materiale. Projektet er forankret hosSynscenter Refsnæs. Hjemmesiden har fået 2 mio. kr. årligttil fortsat drift bevilget i 2012 og 2013 fra satspuljen.
Hjemmesiden findes her: www.robobraille.org/forside
5
|
Nyhedsbrev juni 11
Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅDRepræsentantskabsmøde 2011 – henvisning ogmaterialeTil repræsentantskabsmødet d. 16. maj på Hotel NyborgStrand mødte 392 stemmeberettigede og 62 ikke-stemme-berettigede ældrerådsmedlemmer op.Kirsten Feld blev under stående applaus genvalgt for ento-årig periode. Kirsten Feld har været formand for DANSKEÆLDRERÅD siden 2006 og er tillige formand for RoskildeÆldreråd. Kirsten Feld repræsenterer DANSKE ÆLDRERÅD iÆldreForum under Socialministeriet. Hun har tidligere væretmangeårigt medlem af Roskilde Byråd og formand for KL´sSocial- og Sundhedsudvalg.Kirsten Feld udtalte efter valget: ”Jeg er stolt over at blivegenvalgt som formand og talsperson for DANSKE ÆLDRE-RÅD, og der er masser af opgaver at tage fat på – særligt ien tid, hvor økonomien er udfordret. Det stiller store krav tilældrerådenes rådgivning af kommunalpolitikere og dermedtil DANSKE ÆLDRERÅDs evne til faglig og saglig opbakningtil alle ældreråd i landet.”Følgende blev valgt/genvalgt til bestyrelsen for en to-årigperiode:Region NordjyllandBestyrelsesmedlemYrsa Rold SørensenRegion MidtjyllandBestyrelsesmedlemNiels Jørgen LundsgaardJohn DybdalAnker AndersenRegion SyddanmarkBestyrelsesmedlemOve ChristiansenBent Aage RasmussenRegion SjællandBestyrelsesmedlemJytte MadsenNiels KjøllerPersonlig stedfortræderEluf NielsenMerete Helgens
Personlig stedfortræderMerete NielsenBørge RaasthøjBritta Skydsbjerg (stedfortræderfor Erling Christensen)
Region HovedstadenBestyrelsesmedlemHanne SimonsenSøren D. SørensenSonja Minor Hansen
Personlig stedfortræderKnud S. AndersenCarsten WittusFreddy HilstrømPeter Frahm (stedfortræder forKirsten Christensen)
Nyt fra bestyrelsenBestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD holdt konstituerende møded. 31. maj 2011 i Vejle.Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde:Jens Erik Madsen blev genvalgt som næstformand.Forretningsudvalget ser ud som følger: Kirsten Feld, JensErik Madsen, John Dybdal (genvalgt), Bent Aage Rasmussen(genvalgt) samt Kirsten Christensen (nyvalgt).Bestyrelsens to ad hoc-udvalg – henholdsvis om plejebolig ogtil at gennemgå DANSKE ÆLDRERÅDs vedtægt - fortsætterarbejdet med samme kommissorium og medlemmer.
Lister over hele bestyrelsen og personlige stedfortræderefindes på www.danske-aeldreraad.dk, Organisation,Bestyrelse.Materiale fra repræsentantskabsmødet (skriftlig beretning,mundtlig beretning, udtalelse) kan læses på DANSKEÆLDRERÅDs hjemmeside, www.danske-aeldreraad.dk,Organisation, Repræsentantskab.Referat af repræsentantskabsmødet kan læses sammested fra medio juni.
Personlig stedfortræderErik Stagsted
Personlig stedfortræderErik ChristensenAase Klitte HolmgrenKurt Rønne
Se udvalgenes sammensætning og kommissorier påwww.danske-aeldreraad.dk, Organisation, Bestyrelse,Udvalg
6
|
Nyhedsbrev juni 11
FN´s Internationale Ældredag 1. oktober 2011Årets tema er: ”Lanceringen af Madrid plus 10: En aldrendeverden - flere muligheder og nye udfordringer” (The launchof Madrid plus 10: The growing opportunities and challengesof global ageing). Den brede titel indikerer, at jordens befolk-ning bliver ældre end tidligere, hvilket både giver mulighederog udfordringer. Temaet refererer desuden til FN´s verdens-konference om aldring i 2002 (Madrid): ”Building a Societyfor all ages”.Som foregående år vil ældreråd markere dagen med forskel-lige arrangementer i hele landet. Link til FN’s hjemmeside om1. oktober og omtale af tidligere års 1. oktober-arrangemen-
ter er samlet på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside til inspi-ration. Ældreråd opfordres til at orientere sekretariatet omårets 1. oktober arrangementer – de lægges på hjemmesiden(skriv til: [email protected]). DANSKE ÆLDRERÅDudarbejder en plakat, som ældreråd kan bruge til at skabeopmærksomhed om lokale arrangementer. Plakaten udsen-des udelukkende i elektronisk format med mailservice og kanhentes på hjemmesiden primo august.
Oversigt: Kompensering af udgifter til ældre-rådsarbejdetDANSKE ÆLDRERÅD anslog i foråret 2010 det beløb, somhver kommune kompenseres med i forhold til kommunersforpligtelse til at vælge et ældreråd og udbetale diæter tilmedlemmer af ældreråd. Oversigten blev nævnt i bestyrel-sens skriftlige beretning.
Læs mere om 1. oktober på www.danske-aeldreraad.dk,Projekter, 1. oktober
Find oversigten her: www.danske-aeldreraad.dk, Publika-tioner, Undersøgelser, 2010, ”Kompensering til kommu-nernes udgifter til ældrerådsarbejdet”.
7
|
Nyhedsbrev juni 11
Hanne Reintoft modtager Ældrerådenes Hæderspris 2011Socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft blev hyldet af flereend 450 ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmødepå Nyborg Strand d. 16. maj 2011. Ældrerådenes Hæderspris 2011 blev motiveret og overrakt af Kirsten Feld, formand for DANSKE ÆLDRERÅD.Ældrerådene hædrer en socialpolitisk vagthundHanne Reintoft modtager hædersprisen, fordi hun gennemen menneskealder har arbejdet for, at borgere inddragesi sociale myndigheders beslutninger. Derudover er HanneReintoft de mest belastede befolkningsgruppers talerør ogfungerer som socialpolitisk vagthund, der kritisk overvågerudviklingen i dansk sociallovgivning.Kirsten Feld motiverede valget af Hanne Reintoft, ved at ud-tale, at ”du jo ikke finder dig i, at beslutninger trækkes nedover hovedet på folk, og du insisterer på, at systemet udøversin myndighed på en medmenneskelig måde. Dit engage-ment og mangeårige arbejde har gjort en væsentlig forskelfor mange - unge som gamle.”indsigt, som aldrig gør hendes råd til nedladende bedreviden.Men vi har også fornemmet, at de høje krav, du stiller til digselv, betyder, at du undertiden har modtaget drøje hug fordin kompromisløshed. Derfor er det mig en glæde at kunneoverrække dig Ældrerådenes Hæderspris i dag.”I sin takketale sagde en rørt Hanne Reintoft, at forsamlingener rundet af den samme tid, som er fælles om respektenfor fællesskabet og dets betydning for udvikling, vækst ogvelfærd – det skal vi værne om. Hun sluttede talen: ”Tak forden meget store glæde, I har gjort mig.”
Kort om Ældrerådenes HædersprisÆldrerådenes hæderspris blev indstiftet af DANSKE ÆLDRE-RÅDs repræsentantskab i 2007.Prisen gives årligt til én eller flere personer der:• Har synliggjort, at ældre har ressourcer til brug for lokal-samfundet, lokalt eller nationalt• Har fremmet brugerinddragelsen lokalt eller nationalt eller• Har fremmet tanken om ældreråd lokalt eller i forhold tillovgivningen.Tidligere modtagere af prisen er:Ivar Nørgaard– forhenværende folketingsmedlem og mini-ster, 2010Jens Arbjerg Pedersen– forhenværende rådmand i Århuskommune, 2009Kristian Riis– forhenværende generalsekretær, 2008Bent Rold Andersen– forhenværende socialminister, 2007
En fremragende formidler af svært tilgængeligtstofSom forfatter, radiovært og foredragsholder beskriver HanneReintoft nøgternt de vanskeligt tilgængelige sociale loveog viser samtidig sin omsorg og indføling for det enkeltemenneske. Hun har fungeret som problemknuser for mangemennesker, hun var deres sidste udvej – en ombudsmand forde dårligst stillede i Danmark.Hanne Reintofts sociale indignation har ført hende vidt om-kring som debattør, politiker, skribent, radiovært – ikke mindstpå programmet ”Hvad er min ret og hvad er min pligt”.Kirsten Feld sluttede motiveringstalen: ”Alle vi, der i dag ervalgt til ældrerådene, har fulgt Hannes kampe og hendes
8
|
Nyhedsbrev juni 11
Referat af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders taleSom start på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 16. maj 2011 holdt indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder tale om ”Sundaldrings betydning for et aktivt ældreliv”. Bertel Haarder glædede sig over at se så mange fremmødte ældrerådsmedlemmer.Sund aldringBertel Haarder startede sin tale med at slå fast, at vi alle bliverældre – inden for de sidste 10 år er middellevetiden steget2,5 år for mænd og 2 år for kvinder. Den længere levetid harflere årsager, bl.a. mindre nedslidende arbejde og forbedrederesultater i sundhedsvæsenet. Der findes ingen naturlov,der dikterer, at længere levetid tilsvarende betyder længeresygdomsperioder i den sidste del af livet. En 70-årig i dag erligeså rask og rørig, som en 60-årig var for 30 år siden. BertelHaarder sagde, at problemer med at finansiere velfærds-staten ikke ville eksistere, hvis den sunde aldring førte til, atborgerne tilsvarende blev på arbejdsmarkedet i længere tid.Han mener, det er vigtigt, at holde fast i at ældre, og dét atvi bliver ældre, er en ressource.til en rapport om ”Ulighed i sundhed”, der udkom på dagen.Rapporten beskriver, hvor godt størstedelen af befolkningenklarer sig sundhedsmæssigt, men også, hvordan sundheds-budskaber preller af på den sidste femtedel, der har lavereuddannelse, højere andel af overvægt mv. Bertel Haarderslog til lyd for, at vi skal være bedre til at differentiere iforhold til den befolkningsgruppe, hvor det ikke går godtsundhedsmæssigt. Dem skal vi fokusere på, så deres børnikke kommer i samme situation. Fokusering skal ikke være etkodeord for besparelser, men for at gøre det smartere, gørefolk mere myndige og satse på egenomsorg. Det kræver for-nemmelse for, hvad det enkelte menneske behøver. Tiden erløbet fra standardiserede programmer – nu skal der afsættesflere ressourcer til dem, som ikke kan klare det selv.erfaringer med frivillige, som f.eks. besøgsvenner eller bisid-dere. Frivillige giver den ekstra omsorg, som bedst gives framenneske til menneske. Det er oplagt at samarbejde medældreråd i denne sammenhæng, for ældrerådsarbejde gårhånd i hånd med de frivillige foreninger og organisationer.Større inddragelse af frivillige er et eksempel på, hvordankommuner tænker nyt om tilrettelæggelse af velfærdsop-gaver. Det bliver der mulighed for i de nye frikommuner: Nikommuner bliver frikommuner, men andre kommuner har viaudfordringsretten mulighed for at afprøve nye idéer. Med ud-fordringsretten kan kommuner søge om at undgå bestemteregler.Bertel Haarder sluttede oplægget med et citat fra sogne-præst Kathrine Lilleør. Citatet handler om at blive ældre:”Man er den, man altid har været. Plus den erfaring, man vilvedkende sig. Minus den erfaring, man fortrænger, at manfik. Alder er så inderligt uinteressant. Siger intet om et men-neske, og er voldsomt kedelig at tale om”.
Ulighed i sundhedBertel Haarder mener, at ældre borgeres kognitive og fysiskeevner skal fastholdes. Det gøres bl.a. ved at reducere lig-getider på medicinske og geriatriske afdelinger samt vedrehabiliterende tiltag som Fredericia-modellen, hvor hjem-mehjælp bliver til hjemmetræning. Bertel Haarder refererede
Nytænkning i kommunerneFor at frigøre ressourcer til de svageste grupper må alle tageansvar, såvel på arbejdsmarkedet som i den frivillige verden.Som indenrigsminister og dermed som minister for kom-munerne pointerede Bertel Haarder, at kommunerne haren forpligtelse til at samarbejde med frivillige. Der er gode
Spørgsmål fra salenFlere engagerede deltagere bidrog i den efterfølgende debatmed Bertel Haarder. Bertel Haarder medgav – på et spørgs-mål fra salen – at genindlæggelser på sygehuse er et stortproblem. Vejen frem er klar: Når for mange borgere liggerpå hospitalsgangene, er løsningen ikke at bygge flere senge,men istedet færre indlæggelser og flere ambulante behand-linger. En anden deltager satte spørgsmålstegn ved dethensigtsmæssige i, at offentlige myndigheder digitalt senderinformation til ældre, som mangler IT-færdigheder. BertelHaarder syntes, problematikken er overdrevet, og at man skalfokusere på det, der kan lade sig gøre, i stedet for på det derer besværligt i starten.
9
|
Nyhedsbrev juni 11
Temadage og konferencerEfterårets temadageDANSKE ÆLDRERÅDs temadage løber af stabelen ultimo september,primo oktober.Program udsendes primo august.
Jernbane Allé 54, 3. th.2720 VanløseTlf. 3877 0160[email protected]www.danske-aeldreraad.dkNyhedsbrevet er udgivet afDANs Ke Æl DReRå DISSN 1903-0509 (Online)Næste nummer: september 2011DANs Ke Æl DReRå DFormand Kirsten FeldTlf. 4632 1886 Mobil: 2056 7022Næstformand Jens erik MadsenTlf. 8648 1151 Mobil: 2161 0737AnsvarshavendeKirsten FeldRedaktionMarianne l undsgaardl ise s ørensens ekretariatetMarianne l undsgaardSekretariatsleder[email protected]Tlf. 3877 0162 Mobil: 2049 9319Karin KirchherrBogholder/kursussekretær[email protected]Tlf. 3877 0161l ise s ørensenÆldrepolitisk konsulent[email protected]Tlf. 3877 0164Dorthe NeergaardÆldrepolitisk konsulent[email protected]Tlf. 3877 0163l ayoutKailow Graphic
Konference i novemberTorsdag d. 3. november 2011 holder DANSKE ÆLDRERÅD konferencei Vingstedcentret, Vejle.Program udsendes medio september.
MailserviceDANSKE ÆLDRERÅD udsender månedligt aktuel viden til ældreråd pr. mail(mailservice). Mailservice består af nyheder, der er relevante for ældreråd, f.eks.orientering om projekter, lovgivning, publikationer og DANSKE ÆLDRERÅDsaktiviteter.Mailservice sendes til én mailadresse pr. ældreråd. For at sikre, at oplysninger ogtilbud om temadage mv. når ud til alle rådets medlemmer i tilfælde af sygdom,ferie eller pc-problemer, er det nu muligt at tilmelde yderligere én mailadressepr. ældreråd.Tilmelding af ekstra mailadresse sker ved mail til sekretariatet: Skriv ”ÆR kon-takt” i emnefeltet, og mailadresse samt ældreråd i mailen. Send til ls@danske-aeldreraad.dkSekretariatet opfordrer til, at mailservice videresendes til alle medlemmer afældrerådet og evt. til forvaltning samt kommunalpolitikere. Mailservice kanefterfølgende læses på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside,www.danske-aeldreraad.dk, Vidensbank for ældreråd, Mailservice.
DANSKE ÆLDRERÅDs aktiviteterKalender 2011Juni:9. Møde, kontaktpersoner for regionsældrerådog DANSKE ÆLDRERÅD, Vejle29. Forretningsudvalgsmøde, sekretariatet11. Forretningsudvalgsmøde, sekretariatet23. og 24. august – BestyrelsesmødeUltimo september, primo oktober – Temadage12. oktober – Forretningsudvalgsmøde,sekretariatet3. Konference, Vingsted9. Bestyrelsesmøde, Vejle
August:
September:Oktober:
November:
10
|
Nyhedsbrev juni 11