SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 324: Nyhedsbrev 2 og Konferencerapport fra DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference d. 17. maj 2011

KONFERENCERAPPORTMedborgerskab i et aktivt ældreliv– fra ældrebyrde til ældrestyrkeTak for en spændendekonference i Nyborg!”Medborgerskab i et aktivt ældreliv” er et særlig aktu-elt tema i år, hvor det er EU´s frivillighedsår. Samtidigindskriver det sig i den større debat om fremtidensvelfærdssamfund. Dagens hovedoplægsholdere trak deoverordnede linjer, og i seminarerne var der mulighed forat dykke ned i konkrete projekter og emner. Udstillernebidrog med viden om spændende produkter og nye pro-jekter af relevans for ældreråd – deres kontaktoplysningerer bagerst i konferencerapporten.Jeg håber, at I, der deltog, fik brugbar viden med hjem.Jeg håber også, at referaterne i denne konferencerapportgiver yderligere stof til eftertanke – og måske handling?Medlemmer af ældre- og seniorråd bidrog sammen medandre deltagere til en god stemning og kvalificerede de-batter. Jeg mener, dagen er et tydeligt bevis på, at vi ikkeer en ældrebyrde men en ældrestyrke.Kirsten FeldformandReferaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer ogsekretariat. Billeder af fotograf Maj Skibstrup.

Fakta om aldersudviklingenUndersøgelser viser, at vi i disse år oplever, at der erflere mennesker over 65 år, end der er menneskerunder 14 i Danmark. Denne udvikling vil forstærkesover de kommende generationer. Mennesker over80 år bliver den størst stigende befolkningsgruppei de kommende årtier, og middellevetiden stigersamtidig med to til tre måneder om året. I dag haren 70-årig samme dødelighed som en 50-årig hav-de for 50 år siden. Det ser ikke ud til, at der er enmaksimal-alder i sigte. Jo bedre omsorg, jo længereliv. En udvikling med fire generationer på sammetid vil påvirke alle samfundsområder og gøre detnødvendigt at tænke alder på en ny måde.

”Det aldrende samfund 2030” – det alders-integrerede samfundBernard Jeunes oplæg byggede på en rapport fra 2006, ”Detaldrende samfund 2030” fra Det Strategiske Forskningsråd.Bernard Jeune var en del af styregruppen.Længe før debatten om tilbagetrækningsreformer skrev JørnHenrik Petersen, professor, dr.phil. & lic. oecon. på vegne afstyregruppen: ”Det er vigtigt at oparbejde et vidensgrund-lag for de beslutninger, der vil føre Danmark i retning af detaldersintegrerede samfund, men det er lige så væsentligt, atalle aktører og befolkningen forstår, at vi er på vej mod etandet samfund. Det er ikke en følge af problemer med vel-færdssamfundets finansiering. Det er en konsekvens af stig-ningen i levetiden og forbedringen af funktionsevnen. Kunhvis alle forstår, hvad vej vi skal, er det muligt for politikere,

virksomheds- og organisationsledere at træffe de beslutnin-ger, som gradvis eliminerer den kronologiske alders betydningog erstatter den med et livsløbsperspektiv, der peger fremmod det aldersintegrerede samfund.”Bernard Jeune fortalte, at det er ”gode år”, der er kommetud af den gennemsnitlige aldersstigning. Det viser sig bl.a.ved, at andelen af 92-100-årige, der har brug for hjælp, kon-stant udgør ca. 2/3 af gruppen.Siden 1980’erne har hele Europa oplevet en stærk stigningi antallet af hundredårige, særligt blandt kvinder. Til illustra-tion af stigningen i levetiden, sammenlignede Bernard Jeunemaleren Rembrandts selvportræt som 62-årig med fotos af to115-årige, som de ser ud i dag, og han konkluderede, at viældes langsommere i dag, end vi gjorde for 400 år siden.

Hvordan virkeliggøres det aldersintegreredesamfund?…”Fremsynet bygger derfor på en vision for fremtidens aldrendesamfund 2030, hvor det kronologiske aldersbegreb er erstattet afet livsløbsperspektiv baseret på funktionsevne. Styregruppen harvalgt at kalde det en vision for det aldersintegrerede samfund.At virkeliggøre denne vision forudsætter, at en række andre mål-sætninger realiseres i tiden frem mod 2030. Styregruppen har isærønsket at pege på følgende forhold:• Det er ønskeligt atsikreforudsætninger for en sund aldringfor alle borgere uanset alder, køn og etnicitet, dvs. en udviklinghvor antallet af gode leveår forøges, og antallet af dårlige leveårreduceres – uanset udviklingen i middellevetiden.

• Der erbehovfor at skabe enighed om prioriteringerne i fremtidigmedicinsk forskning, idet forebyggelse, behandling, helbredelse ogforbedring ses som en helhed. Det skal ske med skyldig hensynsta-gen til mulighederne for styring af den fremtidige udgiftsudviklingi sundheds- og omsorgssektorerne.• Der måfrembringesteknologiske løsninger, som understøtterdet aldrende samfunds borgere, så de længst muligt kan bevare engod funktionsevne uden at sætte den personlige integritet og denpersonlige autonomi over styr.• Der måskabespraktiske vilkår for en fleksibel forbliven påarbejdsmarkedet uanset alder.• Det er afgørende atundgå,at der udvikles spændinger mellemgenerationerne. Det forudsætter, at der ikke ensidigt træffesdemokratiske beslutninger til fordel for de ældre aldersgrupper,selvom de bliver en stor og voksende del af vælgerbefolkningen.

• Der måskabesgrundlag for en demokratisk debat om deværdier og normer, som skal være retningsgivende for livet i denaldersintegrerede velfærdsstat.• Det er væsentligt atskaberammer og vilkår, der gør, at danskevirksomheder formår at udnytte de positive globale markeds-potentialer, som de voksende og stadig mere velhavende ældre-grupper vil udgøre i perioden frem mod 2030.• Forskningsinstitutionerne, virksomhederne og de offentligeaktører på centralt og decentralt niveau måudviklemulighe-derne for en ’systemeksport’, der udspringer af udviklingen af detaldersintegrerede samfund.”Hovedkonklusioner fra styregruppen bag rapporten ”Det aldrendesamfund 2030”. Den samlede rapport kan læses her:http://ebookbrowse.com/det-aldrende-samfund-2030-pdf-d69519936

Frivillig medmenneskelighed i den offentlige sektorVelfærdeni Danmark er truet, der er mangel på såvel finansiering som medarbejderressourcer– derfor bejles der til de frivillige. De frivilligefrygter for deres uafhængighed i en tid, hvor de inddrages stadig mere i f.eks. de offentlige institutioners arbejde.Johannes Bertelsen,formand for Frivilligt Forum,forstander for Kristeligt Studenter-Settlementorganisationerne nogle spilleregler for samarbejdet. Spille-regler der bl.a. handler om gensidig respekt for kompetencerog opgaver ansatte og frivillige imellem. På den ene side skalde frivillige respektere ansattes faglige kompetencer. På denanden side skal ansatte anerkende, at frivillige får mulighedfor at yde en indsats, som ansatte ikke får mulighed for,specielt med hensyn til det omsorgsmæssige. Spillereglerneer selvfølgelig kun retningsgivende for lokale samarbejder –det er op til den enkelte institution eller forening at defineresamarbejdet nærmere.

Spilleregler for samspilJohannes Bertelsen indledte oplægget med at anerkendeældrerådenes frivillige arbejde – med frivillighed menes ofteen social indsats, men frivillighed er også i høj grad et demo-kratiprojekt.De frivillige er attraktive i et velfærdsdanmark, hvor deøkonomiske midler er knappe. Det er et bemærkelsesværdigtskred, der er sket i opfattelsen af frivilligt arbejde. Eksempel-vis er det en helt ny situation, at fagforeningerne ønskerat indgå i dialog med de frivillige organisationer – for ikkeengang 10 år siden blev de frivillige betragtet som nogen,der ville stjæle jobs.Omvendt frygter de frivillige i dag for deres uafhængighed,nu de inddrages stadig mere i f.eks. de offentlige institutio-ners arbejde.Andre elementer af frivillighed, som kan være truet ved enstørre inddragelse, er;• friheden til at vælge• meningsfylde• retten til at være kritiske• retten til at være fortalere• plads til at være innovativeDerfor mener Johannes Bertelsen, at der er brug for spille-regler for samarbejdet mellem den offentlige og den frivilligeverden. Frivilligt Forum har diskuteret med FOA, hvor græn-serne går mellem den offentligt ansattes opgaver og den fri-villiges gøremål? I forlængelse af den diskussion udformede3

Fælles interesser hos offentligt ansatte ogfrivilligeForhandlingerne med FOA fandt Johannes Bertelsen spæn-dende: Umiddelbart findes et modsætningsforhold mellemde ansatte, der føler sig pressede på deres faglighed, og defrivillige. De to grupper kan dog drage stor nytte af hinanden,da de også har fælles interesser. Såvel offentligt ansatte somfrivillige har interesse i en stærk offentlig sektor. De frivilligekan lægge pres på myndighederne i forhold til, at de an-satte får mulighed for at benytte deres faglighed frem for atadministrere. Styringen af den offentlige sektor i form af NewPublic Management har spillet fallit, der er i stedet brug foren højere grad af åbenhed og samarbejde. Her kan de frivil-lige komme ind – civilsamfundet kan være en innovativ kraft!Johannes Bertelsen advarede mod en stigende tendens indenfor frivillighed: Der er prestige i at gøre en frivillig indsats, ogdermed er der risiko for, at frivillighed bliver et eliteprojekt.Det er vigtigt at indtænke social bæredygtighed ved at inklu-dere de svage grupper.Til slut ridsede Johannes Bertelsen perspektiverne op for et

Frivillighedens velfærdssamfundKnud Aarup mener, at velfærdssamfundet er under forandring: Uligheden i samfundet er vokset gennem de sidste 25-30 år, og antallet af deci-deret fattige er vokset med 50%. Fattige børn får mindre uddannelse, dårligere sundhed og dermed kortere livslængde. Uligheden i samfundetmedfører, at tilliden mellem mennesker mindskes, rige og fattige ghettoer opstår, og social uro risikerer at brede sig. Hvad er frivillighedens rollei fremtidens velfærdssamfund?Knud Aarup,direktør, Social og Arbejdsmarked, RandersKommune• Styringen af den offentlige sektor er kørt af sporet, pågrund af blind implementering af styringsredskaber, derkun er egnet til private virksomheder. Udviklingen har førttil en mistillidskultur rettet mod offentligt ansatte, som tilgengæld har udviklet en ”kan-det-betale-sig-for-mig”-kultur.

Hvem bliver de nye frivillige?For at sikre ekstra ressourcer til dem, der har behov, må frivil-lige indgå på alle velfærdsområder, hvor der ikke forudsættesen højt specialiseret kunnen. Særligt unge mennesker skaldeltage i det frivillige arbejde på velfærdsområderne, ogderfor foreslog Knud Aarup en ”velfærdstjeneste” på firemåneder for alle unge under 25 år.På trods af, at 35% af den voksne befolkning arbejderfrivilligt, er kun 6-9% placeret indenfor det frivillige, socialeområde. Der er derfor behov for at rekruttere flere frivilligetil området. Undersøgelser, som Knud Aarup præsenterede,viser, at 57% af de frivillige har meldt sig, fordi de blev op-fordret/valgt til det, og 54% er frivillige på grund af interesseeller pårørendes situation. På den baggrund er der et stortpotentiale for rekruttering af frivillige, også selv om de ikkehar forudgående interesse for eller kendskab til området.

Velfærdssamfundets kriserKnud Aarup sagde, at der er fire faktorer, som sætter vel-færdssamfundet under pres:• Den økonomiske krise for velfærdssamfundet består i, atdet er økonomisk usundt, hvis den offentlige sektor vokserud over 1/3 af bruttonationalproduktet – hertil er vi nåetnu.• Forventningskrisen i velfærdssamfundet er opstået, fordimiddelstanden efterspørger velfærdsydelser i stort omfangmed krav om stadig højere kvalitet. Det har skabt et ”mid-delstandens velfærdstyranni”, hvor borgeren er blevet tilen bruger, der benytter det offentlige som en serviceprodu-cent.• Aldersfordelingen i samfundet fører til, at der om 10år kommer til at mangle mellem 10 og 40% af centraltplacerede offentligt ansatte, som kræves for at opretholdevelfærdssamfundets funktioner, som vi kender dem.

Sporskifte for velfærdssamfundetDet er Knud Aarups opfattelse, at vi ikke har løst de grund-læggende sociale problemer, og derfor er velfærdssamfundetnu under pres. Samfundet tilbyder private løsninger til dem,der har råd, og anden-rangs-løsninger til dem, der får offent-lige ydelser. Knud Aarup mener, der er brug for et sporskifte.En ny værdibaseret holdning, der vokser frem i det danskesamfund i disse år, peger mod en mere fælles-orienteretkultur: En kultur, der underbygger frivillighed. Den kan giveplads til mere frivillighed i offentlige institutioner, hvor flereopgaver føres tilbage til civilsamfundet og privatlivssfæren.Det er også en kultur, hvor der er en bedre omfordeling afvelstand fra de bedre stillede til de dårligst stillede.

KL´s tanker om kommuner og frivillighedDer er et rigtig godt samarbejde mellem kommuner og frivillige foreninger, organisationer samt kommunale frivillige. Treud af firekommunerhar i dag et eller flereformaliserede samarbejder med de frivillige organisationer,og flereend to ud af tre kommuner har udarbejdet en frivillig-hedspolitik. Det betyder ikke, at der ikke er brug for udvikling, men kommunerne er godt i gang.Anny Winther,formand, KL´s Social- og Sundhedsudvalgalle kommuner er der eksempler på velfungerende initiativer.På vegne af KL benyttede Anny Winther lejligheden til atrose de mange mennesker, som hver dag bidrager med deresstore engagement.Der bliver brug for mere frivilligt arbejde i de kommende år,bl.a. flere af allerede velkendte initiativer som besøgsvenner,aktivitetstilbud, motionstilbud og sociale aktiviteter. Det ersamtidig nødvendigt at drøfte, hvordan det frivillige arbejdeog samarbejde udvikles, så kommunerne i fremtiden har fri-villige tilbud, som matcher borgernes behov. Overordnet skalvi turde tage en debat om, hvilke opgaver der skal varetagesaf henholdsvis samfundet, familien og civilsamfundet.Følgende spørgsmål er relevante at drøfte i den forbindelse:• Har de kommende generationer af ældre samme behovsom ældre i dag?• Hvordan skal og kan det frivillige arbejde supplere offent-lige opgaver?• Hvordan kan frivilligt arbejde supplere den indsats, somfamilierne har svært ved at nå i en travl hverdag?

Kommunerne som pionererAnny Winther indledte sin tale med at kvittere for valget afdagens tema om medborgerskab i et aktivt ældreliv: Temaeter centralt, både fordi det er frivillighedsår, men også fordi vimere end nogensinde har brug for at debattere rammer ogindhold i det fremtidige velfærdssamfund. Samfundet står pt.overfor nogle helt ekstraordinære udfordringer. Udviklingeni befolkningssammensætningen viser, at der bliver mangeflere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Vækstkurvenfor ældre begynder nu for alvor at stige, og om kun 10 år vilder være 30% flere ældre over 80 år. Samtidig er der ikkeden samme vækst i samfundet som tidligere. Det betyder,at vi ikke har de samme økonomiske ressourcer til rådighed,hvilket medfører ganske store udfordringer i alle landetskommuner.Et lyspunkt er, at den kommunale verden i disse år er prægetaf en høj grad af pionerånd. Som Albert Einstein engangsagde: ”De betydningsfulde problemer vi har, kan ikke løsesmed den samme tankegang, hvormed vi skabte dem”. Der ermange kommunalpolitikere og embedsmænd i hele landet,som tænker nye tanker. Det er nødvendigt, for der skal nyetiltag til for at sikre velfærdsydelser af høj kvalitet i fremtiden.

Det frivillige elementDen større inddragelse af frivillige rejser en række spørgsmål.Eksempelvis et spørgsmål om risikoen for at frivillige overta-ger opgaver, som kommunerne bør løse. Spørgsmålet er ikkeenkelt at besvare. Medarbejdere i kommunen og frivilligeudfører overvejende forskellige opgaver og har forskelligemuligheder – medarbejdere har f.eks. ikke i samme gradmulighed for den fleksibilitet, som frivillige har.Et andet spørgsmål er, hvorvidt nye frivillige initiativer kanrummes inden for de traditionelle rammer af frivilligt arbejde.Overliggeren for alt frivilligt arbejde er, ”at frivilligt arbejdeer kendetegnet ved netop at være frivilligt, og derfor kan derikke indgås konkrete aftaler om levering af frivilligt arbejde”.Grundlæggende har KL stor respekt for det frivillige element,men flere frivillige indsatser på disse særlige områder krævernye former for samarbejde. Partnerskaber mellem frivilligeorganisationer og kommuner hilser KL derfor meget velkom-men.

De 9 seminarer:Et aktivt ældreliv for alleTo spørgsmål var omdrejningspunkt for seminaret: Hvad kendetegner en vellykket aldring, og hvad er typiske træk ved det aktive ældreliv?Annette Johannesen,forsknings- og udviklingskon-sulent, Videnscenter på Ældreområdet – GerontologiskInstitut,Professionshøjskolen Metropol, tlf. 2142 7485,mail: [email protected]medarbejdere er, at de skal sikre, at ældre mennesker kanfastholde deres kendte dagsrytme. Derfor er det væsentligt,at den hjælp, der gives, er fleksibel og aftalt med borgeren.Den gode hjælp skal være rehabiliterende – en hjælp dergiver mulighed for igen at blive aktiv, frem for en hjælp dergør borgeren afhængig.

Vellykket aldringAnnette Johannesen refererede til forskningsresultater base-ret på interviews med ældre mennesker, der har fortalt, hvadet godt ældreliv er for dem.Tre væsentlige udsagn går igen:• At jeg er aktiv, og at tiden går godt• At jeg har kontakt til familie og venner• At jeg har et godt helbred og kan klare mig uden hjælp.Modpolen til den vellykkede alderdom er det, mange frygter:Sygdom, nedsat funktion og tab af dagligdagens gøremål, atfå dårlig adgang til hjælp, at miste familie og venner samt attabe anseelse og værdighed.Annette Johannesen opfordrede ældreråd til at arbejde for,at ældre i kommunen kan fastholde et godt liv. Det sker vedat sikre mulighed for aktivitet og socialt fællesskab. AnnetteJohannesen pointerede, at der har været størst fokus påfysisk aktivitet, men at sociale aspekter er lige så vigtige.

To opfordringer til ældreråd”Inviter os til en snak og en dialog om, hvad vi som forebyg-gende hjemmebesøgere ved om ældre i jeres kommune” lødopfordringen til ældrerådsmedlemmer fra to deltagere, dervar forebyggende medarbejdere i en kommune.En anden opfordring var: ”Husk, at I varetager alle ældresinteresser – såvel de raske ældres som de socialt svage til deplejekrævende og handicappede. I skal tænke på dem alle. Iskal fortælle jeres politikere, at social aktivitet er lige så vigtigsom fysisk aktivitet. Derfor er det problematisk, at kørsels-ordninger nedlægges, og at aktivitetscentre lukkes, fordi detbetyder færre muligheder for at træffe andre”.

blot en norm i vores kultur. Hvis et ældre menneske opfatteren aktivitet som tidsfordriv, er den sjældent meningsfuld forham eller hende. Testen for en virkelig meningsfuld aktiviteter, at man mister fornemmelse for tid og rum, og fuldstæn-dig opsluges af aktiviteten – er i ”flow”. Meningsfuldaktivitet er for nogle at lytte til musik, for andre måske detat hjælpe en anden. Hovedparten af os får et øget selvværdved at opleve, at der er brug for os, at vi gør en forskel for etandet menneske eller i en forening – derfor er det, at gørenoget for andre, væsentligt.Forskning viser, at stærke sociale relationer betyder nedsatsygelighed og øget overlevelse. Stærke sociale relationer ertillige med til at øge helbredelse. Derfor er der god sam-fundsøkonomi i at bekæmpe ensomhed. Især ældre, alene-boende mænd er udsatte og har behov for netværk.Annette Johannesen underviser medarbejdere i kommu-nerne og fortalte, at et af hendes væsentligste budskaber til

Frivilligpolitik – indhold og samarbejdsmulighederBirthe Funk præsenterede Lolland Kommunes udkast vedrørende politik til støtte for frivilligt socialt arbejde, som viser, at kommunen tager fri-villigt arbejde alvorligt og sætter penge af til det. Derudover orienterede hun om kommunens fordeling af midler til det frivillige arbejde i 2011og samarbejdet med frivillige foreninger.Birthe Funk,formand for Lollands ældreråd, formand forFrivilligcenter Lolland, bestyrelsesmedlem i Pensionisthøj-skolen Marielyst, Tlf. 5495 1745,Mail: [email protected]ringe vilkår for borgerne, er der opbygget en fast og langva-rig tradition for at hjælpe hinanden. Hjælpen er i dag organi-seret gennem Frivilligcentret, der har 100 frivillige foreningertilknyttet.Fordeling af § 18-midlerne sker gennem Social- og Omsorgs-chefen, og § 79-midler fordeles af Ældrechefen og ældrerå-det i forening. Frivilligcentret i Lolland kommune søger – ogfår – projektmidler fra fonde. Således er f.eks. hjemmesideog internetbrug sponseret af Tuborgfondet.Birthe Funk pegede på to områder, der særligt giver udfor-dringer for frivillige foreninger, der skal samarbejde medkommunen:• Kommunen og andre ”sponsorer” lægger vægt på, at derhele tiden skal igangsættes nye initiativer, og det kan værevanskeligt for frivillige foreninger at blive ved med ”at findepå”.• Det er vanskeligere at rekruttere unge til det frivilligearbejde.

Samarbejdet om frivilligpolitikkenBirthe Funk lagde vægt på, at målsætning og værdier i denlokale frivilligpolitik står klart for både frivillige og kommune.I udkast til Lolland Kommunes frivilligpolitik står:”Det frivillige sociale arbejde i Lolland Kommune tagerudgangspunkt i borgernes ønsker om at skabe aktiviteter ogpåvirke udviklingen lokalt.Det frivillige sociale arbejde er et værdifuldt supplement tilden offentlige indsats.Samarbejdet mellem de frivillige og Lolland Kommune byg-ger på gensidig tillid og respekt for hinandens viden, opgaverog roller. De frivillige er konstruktive samarbejdspartnere til Lol-land Kommune og bidrager herved til at skabe øget livskvalitetog velfærd for såvel den enkelte som for fællesskabet.”Birthe Funk anbefalede, at frivillige foreninger samarbejdermed kommunale fagudvalg om at skabe en frivilligpolitik, ogdet var hendes erfaring, at et godt samarbejde gjorde forvalt-ningen til ambassadører for det frivillige arbejde. Til gengældmå samarbejde ophøre med fagudvalg, der ikke kan eller vilrespektere den frivillige verden. Det er væsentligt, at frivilligeikke ”lader sig ansætte i kommunen”, for derved bliver manpræget bureaukratiet.

Kommunal frivillighedI en undersøgelse blandt fire kommuners institutioner har Sofie Billekop afdækket holdningen til frivillige, graden af inddragelse og om kommu-nerne benytter frivillige tilknyttet eller ikke-tilknyttet til foreninger. I seminaret blev der givet bud på fordele og ulemper ved brug af frivilligepå ældreområdet – for alle involverede parter.Sofie Billekop,mail: [email protected], og Sanne Kok,mail: [email protected], begge udviklingskonsulenter iFrivilligrådet, tlf: 3393 5293om institutionen allerede har tilknyttet frivillige. Hvor frivilligeallerede findes, mener 94% af institutionerne, at frivillige eret supplement. Hvor der ikke findes frivillige, mener 47% afinstitutionerne, at frivillige er supplement, mens 17% mener,det er en erstatning for medarbejdere – 36% svarede ”vedikke”.Institutionerne angav, at de bruger flere forskellige metodertil at rekruttere frivillige. Langt de fleste institutioner, der øn-sker at rekruttere frivillige, gør det gennem ”mund-til-mund-metoden”, (71%), ved brug af netværk eller nøglepersoner(50%) eller via frivillige foreninger (25%), mens kun 13%samarbejder med kommunens frivilligcenter.Som svar på spørgsmål og på opfordring fra seminardelta-gerne oplyste Sofie Billekop, at hun meget gerne så en størreog mere repræsentativ undersøgelse på området.Undersøgelsen findes på www.frivilligrådet.dk

Fordele og ulemper ved frivillige i ældreom-sorgenDeltagernes indbyrdes drøftelser af fordele og ulemper vedinddragelse af frivillige på ældreområdet mundede ud itydeliggørelse af et dilemma: Inddragelse af frivillige fører til,at medarbejdere kan bruge tiden på faglige opgaver, men tilgengæld får medarbejdere ikke tid til de ”bløde/hyggelige”opgaver. Inddragelse af frivillige kan højne livskvaliteten forborgeren og føre til en bedre arbejdsplads, men samtidig erder ingen model for, hvordan man ”styrer frivilligheden”.Endelig var der frygt for, at ”frivillige aktiviteter” ville føre tilyderligere nedskæringer på medarbejdersiden.

Rekruttering og inddragelse af frivilligeSofie Billekop fortalte, at undersøgelsen omfattede 108 institu-tioner i fire kommuner (Rødovre, Randers, Syddjurs og Guld-borgsund). Der er tale om mindre, geografisk spredte kommu-ner. Hun refererede, at næsten alle ældreinstitutioner inddragerfrivillige, og at 25% vil styrke inddragelsen af frivillige.De vigtigste årsager til at inddrage frivillige er, at frivillige• skaber en anden relation til brugere/beboere• giver mulighed for at skabe nye tilbud (den vigtigste årsagfor ældreområdet)• øger kvaliteten af det samlede arbejde på stedet.Om frivillige betragtes som et supplement eller en erstatningfor medarbejdere, anskues meget forskelligt, afhængigt af

God mad til det aktive ældrelivI perioden 2008-2010 gennemførte Servicestyrelsen udviklingsprojektet ”God mad - godt liv”. Projektets mål var at sikre, at ældre visiterede bor-gere modtager bedre måltider. Fokus var på individuel tilpasning, ernæringsmæssig kvalitet og oplevet værdi. DANSKE ÆLDRERÅD havde plads iprojektets følgegruppe.Vibeke Høy Worm,projektleder, Servicestyrelsen,tlf. 4193 2477, [email protected]Ca. 7% af ældre i hjemmepleje og i plejeboliger får tilbudtden kost, der anbefales til småtspisende og undervægtige.Undervægt er en alvorlig trussel mod den enkeltes funkti-onsevne, og det er dyrt for samfundet. Gevinsterne ved, atde undervægtige tager på i vægt, er at de bevarer livskvalitetog kræfter, undgår samt forebygger sygdomme og dermedundgår behov for (mere) hjælp.• Kravene til leverandører er få• Der er ingen systematiske tiltag og redskaber til at følge oppå kvalitet og anbefalinger til at styrke kvaliteten• Manglende systematisk afdækning og opfølgning• Der findes ingen efteruddannelsestilbud for plejehjemsper-sonale• Manglende samarbejde mellem køkken- og plejehjemsper-sonale• Manglende viden hos plejehjemspersonale om ernærings-konsekvenser hos ældre og pårørendeProjektet udviklede en lang række redskaber med idéer tilløsninger af de forskellige udfordringer, heriblandt:• Et måltidsbarometer (elektronisk kvalitetsvurderingsredskabtil opfølgning og udvikling af mad og måltider)• Et idékatalog (forslag til tiltag der kan øge fokus og kvali-tet)• Et ernæringsvurderingsskema (sætter fokus på forekomstaf underernæring og behandling af den)• Diverse guides (med konkrete forslag og ideer til, hvordanmad kan laves med årstidernes råvarer, med fokus på athøjne madkvaliteten gennem individuelle menuer og medfokus på energirig mad og fokus på vigtigheden af energi-rige mellemmåltider og drikkevarer)• Publikationer om rammer for et godt måltid.

Hvad er et måltid?Projektet beskæftigede sig bl.a. med opfattelse af mad ogmåltid blandt beboere og personale på plejecentre. Måltidetdefineres som en social sammenhæng, der forener menne-sker, som mødes i et fællesskab om spisning og samtale.En af seminarets første plancher viste et citat fra en ældredame, der bor på et plejecenter: ”Jeg sagde til min datter,første gang vi selv måtte tage sovs og kartofler, at man følersig mere som et menneske, når man selv bestemmer, end nårdet bare står foran en.” Vibeke Høy Worm fandt det trist,at en voksen kvinde skal bede om lov til selv at forsyne sigunder et måltid – især når det har så stor indflydelse på selv-værdet, som hun beretter. Når flere mennesker er fælles omet måltid, handler det om at være og blive opfattet som etligeværdigt menneske.

Kreative løsningerEn deltager berettede fra sin hjemkommune, at et lille pleje-hjem fremover skal modtage mad fra et centralkøkken i ste-det for at lave det selv på plejehjemmet. Det er et problem,da centralkøkkenet ikke har forståelse for vigtigheden af delokale egnsretter. Vibeke Høy Worm foreslog, at der arrange-res et møde med centralkøkkenet, hvor parterne afstemmerhinandens forventninger. Alternativt kan en lokal kro måskebyde ind med egnsretter ved de forskellige højtider. Detgælder om at tænke kreativt og finde muligheder i stedet forbegrænsninger. Der er ikke én rigtig løsning, der passer i allelandets 98 kommuner.En pudsig observation i projektet var, at der blev drukket rig-tig meget saftevand blandt beboere på plejecentre. Det vistesig i projektperioden, at saft var den tredje mest indkøbteråvare i en af projektkommunerne. Ingen ved hvorfor. Mangeældre har bedre af kalorierige drikkevarer som f.eks. sød-mælk, øl, vin og kakao.

Kommunikation mellem ældre borgere og samfundetTeknologi brugt med omtanke er sund fornuft, og ældres IT-kompetencer skal udvikles - vel at mærke, hvis de selv ønsker det. Ældremobiliserin-gen har gjort en stor indsats for at gøre den ældre del af befolkningen mere aktiv på IT-området.Gitte Olsen,sekretariatschef, Ældremobiliseringen,tlf.: 3530 1063, mail: [email protected]at det er en god illustration af, at ældre borgere gerne vilbruge de moderne kommunikationsmidler, men at der ogsåer behov for at få støtte til at komme i gang. Den kommu-nale opbakning er vigtig, og Ældremobiliseringen er gernebehjælpelig, hvis der er ønske om at oprette datastuer.65-69-årige: 30%70-74-årige: 50%75-79-årige: 60%80-89-årige: 80%Gitte Olsen slog til lyd for, at det må være borgernes ønsker,der er bestemmende for kontakten til det offentlige – og ikkeomvendt. Udover elektronisk kommunikation skal der væremulighed for både personlig kontakt samt for anden skriftligkontakt og information. Hun pegede endvidere på, at derogså skal være fokus på handicappede og borgere med læse-vanskeligheder, som ofte har svært ved at bruge IT.Ældremobiliseringen har undersøgt ældre borgeres holdningtil kontakten med offentlige myndigheder. Undersøgelsenviser, at mange - også dem som er aktive IT-brugere - mener,at mulighed for at benytte den almindelige post skal bevares.

Stor tilslutning til datastuerGitte Olsen fortalte om Ældremobiliseringens indsats påIT-området: Ældremobiliseringen har oprettet datastuer ihele landet – på Ældremobiliseringens hjemmeside findesen opgørelse med 152 datastuer. Stuerne drives ved tilskudaf forskellig art, bl.a. sats-puljemidler og tilskud fra kommu-nerne via § 18- tildelingen. Underviserne er frivillige, og derer maksimalt seks deltagere pr. underviser.Der er behov for flere datastuer, idet der er ventetid helt fremtil efteråret 2012 nogle steder i landet. Gitte Olsen mener,

Mange ældre er ikke aktive internet-brugereOffentlige myndigheder satser på, at stadig mere kommu-nikation mellem myndigheder og borgere skal foregå viainternettet. Derfor bliver der også flere selvbetjeningsløs-ninger. Gitte Olsen henviste til en undersøgelse, der viserældres adgang til internettet. Følgende procenter angiver,hvor mange borgere i de forskellige aldersgrupper, der ikkeer aktive brugere:

Fremtidens velfærd skal samskabes: Tre konkrete eksemplerØget samarbejde på tværs af områder og sektorer er nøglen til at udvikle fremtidens velfærd. Det kræver et åbent sind på alle sider af bordet,hvis samarbejdet skal fungere. ÆldreSagenhar fleregode eksempler fra ældreområdet på samarbejde på tværs – både med kommuner og medandre frivillige organisationer.Finn Brændgaard,afdelingschef, Frivilligafdelingen iÆldreSagen, [email protected]Kathrine Sørensen, formand, Ældre Sagen, Odense, kaths@mail.dkalle har noget at tilbyde hinanden, uanset alder, fysisk for-måen og mentale kræfter. Alligevel kan nogle være havnet ien afgrundsdyb lænestol, som de sjældent forlader. De harglemt glæden ved at komme ud blandt andre – og måskeogså troen på, at det kan lade sig gøre. ”Ud af busken” vilgive et skub ud af den uønskede ensomhed.at den enkelte borger blev præsenteret for tilbuddet. Deninteresserede borger fik besøg af projekt ”Spisevenners”sleder, som formidlede kontakt til en frivillig. Derefter blev detf.eks. aftalt, at de to skulle spise sammen én gang om ugen.Tilbuddet blev i en et-årig prøveperiode rettet mod borgere,som var visiteret til den kommunale madordning. Projekteter nu permanent, og der arbejdes med at oprette flere nyegrupper. I projektet betaler kommunen den frivilliges mad.Kathrine Sørensen berettede om de vanskeligheder, der skalovervindes for et vellykket samarbejde.I den efterfølgende dialog foreslog en deltager, at frivilligekunne lave mad sammen med ensomme ældre. KathrineSørensen fortalte, at selvsamme initiativ var blevet foreslået,men at kommunen ikke mente, det vil være til at styre.

”Ud af busken” og skab netværkFinn Brændgaard præsenterede først ÆldreSagens projekt”Ud af busken – bank på nye døre”:Projektet handler om at skabe netværk og fællesskaber mel-lem grupper af frivillige og ældre, der ikke har overskud tilselv at opsøge aktiviteter udenfor hjemmet. Visionen er atgive den enkelte mulighed for at (gen)opdage og udleve sineinteresser. Derved får den enkelte styrket og synliggjort egneressourcer og livskvalitet i livet som ældre. ”Ud af busken” erorganiseret som et paraplyprojekt, som består af tre delpro-jekter i hver sin kommune.Projektets udgangspunkt er, at alle er gode til noget, og at

SpisevennerKathrine Sørensen fortalte derefter, hvordan ÆldreSagen iOdense har arbejdet sammen med Odense Kommune omet konkret eksempel på at samskabe velfærd. Rådmand ogældreforvaltningen i Odense havde konstateret, at mangeældre, enlige borgere var underernærede såvel som dehydre-rede. ÆdreSagens lokalbestyrelse tog udfordringen op ved atdanne en gruppe af frivillige ”Spisevenner”.Medarbejdere i ældreforvaltningen - forebyggende hjemme-besøgere, visitatorer og SOSU-medarbejdere – sørgede for,

Selvhjulpen med teknologiModtagere af hjemmehjælp og beboere i plejeboliger skal ikke tilpasses nye teknologiske løsninger, men løsninger skal tilpasses borgerne.Bente Rugaard Thorsen,projektleder på ”Selvhjulpenmed teknologi”, Innovation Manager ved ForskerparkenCAT, tlf: 4674 0244, mail: [email protected]den enkelte kompenserer for funktionsnedsættelser. I alt 44borgere fik kortlagt deres hverdag med henblik på at se, hvornye teknologiske modeller kunne lette deres hverdag. Eninteressant opdagelse undervejs i projektet var, at borgerneikke ønskede at blive mere selvhjulpne i forhold til rengøringog madlavning, men derimod gerne ift. personlig pleje. Ud af140 ideer er 12 udvalgt, samlet i et idekatalog og viderefor-arbejdet til funktionsmodeller.glæde af en ny løsning, hvor dyr er den at producere, m.m.).Funktionsmodellerne er efterfølgende blevet præsenteret forbrugerne og rettet til efter deres anvisninger.Et par eksempler:• En ny kompressionsstrømpe vil betyde, at borgere ikkebehøver at vente på hjælp, og at plejepersonale ikke be-høver køre ud til en ældre blot for at hjælpe med at få enstrømpe på. En beregning viser, at der er mange penge atspare på den løsning.• En body dryer (kropstørrer) vil betyde, at hofte-, knæ- ogrygopererede ikke behøver hjælp til at tørre enkelte stederaf kroppen, men selv kan klare dette.• En hot robe (varmekåbe) vil afhjælpe, at mange ældre påplejecentre frygter badet, da de kommer til at fryse i bade-rummet og vil give dem større velvære efter badet.• En elektrisk lynlås vil betyde, at en del gigt- og apoplek-siramte selv kan få kontrol over beklædning f.eks. vedtoiletbesøg.• Virtuel holdtræning vil betyde, at personer, der genoptræ-ner efter hofte-, knæ-, eller rygoperationer, kan gøre dettehjemme under vejledning af fysioterapeut.Ideerne præsenteres på en vandreudstilling i kommunerne.Mange projektideer sættes aldrig i produktion, da de er fordyre for firmaer at satse på. Projektet håber at få mulighedfor at sætte modellerne i produktion.

Interviews og observationAt kunne klare sig selv, giver livskvalitet. Det er udgangs-punktet for projekt ”Selvhjulpen med teknologi”, der er etsamarbejde mellem fire kommuner: Roskilde, Århus, Esbjergog Næstved samt forskerparken CAT.I hver af de fire kommuner er modtagere af hjemmehjælp ogbeboere i plejeboliger interviewet om deres hverdag, og hvadder for den enkelte er svært. Borgerne blev samtidig fulgt enhel dag af ergo- og fysioterapeuter, der observerede, hvor

Livskraft i Senior Livet”Livskraft i Senior Livet” var et sundhedsfremmende og forebyggende projekt, der henvendte sig til alle ældre i Kerteminde Kommune. Projektetmedvirkede til at give en lettere og sjovere hverdag til både aktive og raske, såvel som svagere borgere.Dorte Dabelsteen,Master i offentlig Kvalitetsledelse,social myndighedschef, Kerteminde Kommune, tlf.65151056, mail: [email protected]af den enkelte borgers risikovurdering, og om der alleredevar iværksat en indsats, blev forebyggende tiltag tilbudt. Deforebyggende tiltag var f.eks. kommunal genoptræning, re-habiliterende indsats, senioridræt/-motion, vedligeholdelses-træning, motionsven og ”Stol på Idræt” (stolemotionshold).24% ønskede ikke en forebyggende indsats efter risikovur-dering.Stolemotion indgik som en del af projektet. Instruktører hertil– frivillige såvel som kommunale – blev uddannede gennemprojektet. I begyndelsen af januar i år eksisterede der 28 sto-lemotionshold i Kerteminde Kommunes lokalområder – herafhavde 19 frivillige instruktører. En vigtig pointe er, at der ervisiteret kørsel til holdene. Det, mener Dorte Dabelsteen, ervigtigt for, at deltagerne møder op.og færre borgere modtager hjemmepleje end tidligere. Pro-jektet nyder gavn af, at der findes et rigt foreningsliv i Ker-teminde, for den frivillige indsats har været altafgørende forprojektets succes. Minimum 800 - 1000 ældre er nu aktivedeltagere på de lokale foreningers Senioridrætshold.

Inspiration fra SverigeBaggrunden for projekt ”Livskraft i Senior livet” var en an-strengt økonomi i 2008 og et overforbrug på ældreområdeti Kerteminde Kommune. Derfor blev projektets formål, atfærre skulle visiteres til ydelser. Samtidig var der et politiskønske om at ’føje år til liv’ ved at sætte fokus på forebyg-gelse og måske gøre tingene på en anden måde.Projektet hentede inspiration fra Jönkoping Len i Sverige,der har en billig og speciel tilgang, der kort sagt går udpå, at inddrage borgeren som en del af teamet. Kraften tilforandring ligger hos den ældre selv, mens magten til at sedet og gøre noget ved det, ofte ligger hos de professionelle,som støtter den ældre. Det har resulteret i, at medarbejderei Kerteminde Kommune tilbagevendende spørger sig selv:”Hvordan kan jeg gøre det lidt bedre for borgeren?”.

Projektets resultaterMedarbejdere på ældreområdet, kommunalpolitikere, for-valtningsmedarbejdere, ældreråd og en række frivillige for-eninger deltog i projektet. Dorte Dabelsteen mener, det fæl-les fodslag har været en vigtig faktor for projektets succes.En anden vigtig faktor var, at dynamikken i projektet blevbevaret ved, at der gik relativ kort tid fra en idé blev omsattil handling: Eksempelvis var der møde i referencegruppe enformiddag. Om eftermiddagen holdt projektgruppen mødeog arbejdede videre med input fra formiddagens møde. Derblev taget politisk stilling til projektgruppens indstillingerindenfor en uge.I Kerteminde Kommune er projektet afsluttet efter to år. Deter nu implementeret som metode og budgetlagt med en net-tobesparelse på 5 mill. kr. pr. år fra 2011. Formålet er indfrietmed færre visiterede timer, end demografien varslede i 2008,

Risikovurdering og forebyggende tiltagProjektet startede i 2009 og rettede sig mod alle ældre, hvadenten de modtager hjemmehjælp eller ej. Projektets om-drejningspunkt var, at forebygge lidelser og indlæggelse påhospital med efterfølgende behov for hjemmepleje.Alle borgere over 70 år (3.500 borgere) blev ved forebyg-gende hjemmebesøg tilbudt en risikovurdering i forholdtil faldtendens, underernæring og tryksår. 20% ønskedeikke forebyggende hjemmebesøg og blev derfor heller ikkerisikovurderet. 54% af de borgere, der fik en risikovurdering,var i risiko indenfor et eller flere af de tre områder. Afhængig13

Et aktivt liv med kronisk sygdom?En tredjedel af befolkningen lever med kronisk sygdom, og 75% af ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges på området. Alligevel får patienter-ne ikke de tilbud, som virker. Indsatsen er ikke tilstrækkelig koordineret mellem sektorerne.Ib Haurum,chefkonsulent, cand.scient.pol.,Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden,tlf. 4820 5438, mail: [email protected]Antallet af borgere med kroniske sygdomme, som f.eks. dia-betes og KOL, er stigende. Det anslås, at der i 2025 vil være100.000 diabetespatienter mod 80.000 i 2007, og 90.000KOL-patienter mod 64.000 i 2007.

Fælles kompetenceudvikling, patientundervis-ning og effektiv kommunikationI Region Hovedstaden tilbydes det faglige personale påhospitaler, i kommuner og i almen praksis fælles kompeten-ceudvikling. Udover tilegnelse af faglig viden betyder dettetilbud, at deltagerne fra de tre grupper lærer hinanden atkende på den ”fælles skolebænk”.Både på hospitaler og i kommuner er der planer om at fåuddannet patientundervisere med det formål, at kronisk sygepatienter skal opnå en høj grad af egenomsorgskapaciteteller handlekompetence i forhold til at håndtere livet med enkronisk sygdom. I uddannelsen indgår også emnet voksen-pædagogik.I forbindelse med kravet til effektiv kommunikation i behand-lingsforløb er der udviklet en særlig IT-standard, som anven-des af hospitaler, kommuner og praktiserende læger.Endvidere er der iværksat et projekt, der sigter på efterud-dannelse af praksis-personale i håndteringen af kronisk sygepatienter. Projektet har baggrund i et faldende antal læger ialmen praksis.Alt i alt en række tiltag, som vil gøre det nemmere at leve ”etaktivt liv med kronisk sygdom”.

Et stigende problemIb Haurum startede sit seminar med en lille, positiv historiefra det virkelige liv: En KOL-patient (KOL står for KroniskObstruktiv Lungesygdom) med en lungekapacitet på 34% fiksin diagnose i 2004. Siden oplevede han seks akutte indlæg-gelser. Efter at have gennemført en række rehabiliteringstil-bud, fik han det så godt, at han på egen hånd startede etgymnastiktilbud for svækkede ældre!Hvordan defineres kronisk sygdom? Kronisk sygdom har eneller flere af disse egenskaber:• Er vedvarende• Har blivende følger• Skyldes irreversible forandringer• Kræver en særlig rehabiliteringsindsats• Kræver langvarig behandling eller pleje

Det sammenhængende sundhedsvæsen”Det sammenhængende sundhedsvæsen” var en ny struktur,hvor kommunerne i 2007 blev en del af sundhedsvæsenetsammen med hospitaler og praktiserende læger. Her komfokus på, hvordan sektorerne kan bindes sammen i respektfor de andre partneres vilkår og med en holdning, der opfat-ter problemer som fælles opgaver. For at binde sektorernesammen er der brug for fælles standarder, fælles kompeten-ceudvikling, kommunikation og tværsektoriel ledelse.Regioner og kommuner har puljemidler fra staten til at støtteop om den nye struktur i perioden 2010 – 2012. Til udviklingaf forløbsprogrammer fik Region Hovedstaden 85,5 mio. kr.,og kommunerne i regionen fik 52,4 mio. kr. Forløbsprogram-mer vedrørende KOL, type 2 diabetes og demens er nu klartil at blive implementeret. Flere forløbsprogrammer er underudvikling.Til patientundervisning og egenbehandling fik Region Hoved-staden 35,2 mio. kr.