PROSTITUION I DANMARK. EN KORTLÆGNING.Afdelingsleder: Lars Pico GerdsenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Kasper T. Jensen, SocialministerietOle Thomsen, ServicestyrelsenJesper Beuschel, Rigspolitiets Nationale EfterforskningscenterJeanett Bjønness, Århus UniversitetSusanne Møller, Sexarbejdernes InteresseorganisationHanne Helth, 8. marts initiativetNanna Gotfredsen, GadejuristenISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-020-5Layout: Hedda BankForsidecollage: rakoz_poz (stock.xchng) og Hedda BankOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDI denne rapport præsenterer vi resultaterne fra SFI’s kortlægning af pro-stitution i Danmark. Kortlægningen har haft til hensigt at opgøre omfan-get af prostitution i Danmark og skabe viden om prostitutionsområdet,herunder afdække prostitutionens organisering samt de prostitueredeslevevilkår. Kortlægningen bygger på såvel kvalitative som kvantitativedata, og resultaterne er frembragt med hjælp fra en række organisationer,offentlige instanser og enkeltpersoner, som har haft betydning for under-søgelsens forløb og resultater. Vi vil derfor takke Rigspolitiets NationaleEfterforskningscenter, Reden International og Mødestedet på Vesterbro,som har stillet data og viden til rådighed. Herudover vil vi takke HopeNow, socialpædagog/behandler Tiller Lorentzen, Reden Århus og RedenOdense for assistance i forbindelse med dataindsamlingen, ligesom vitakker Servicestyrelsen, Center mod Menneskehandel, Kompetencecen-ter Prostitution, ProVest, Gadejuristen, Sexarbejdernes Interesseorgani-sation (SIO), Københavns politi, Svanegrupperne, Københavns Kom-mune, Dansk Røde Kors’ kvindecenter i Dragør, Seksualpolitisk Forumog Reden København. Derudover vil vi takke følgegruppen for at bidra-ge med deres viden, gode råd og input undervejs.Endelig vil vi takke de mange kvindelige og mandlige nuværendeog tidligere prostituerede, der har deltaget i undersøgelsen, for deres tidog velvilje til at dele deres erfaringer og holdninger med os. Deres åbne

og nuancerede fortællinger og besvarelser har været afgørende for udar-bejdelsen af rapporten.Rapporten er udarbejdet af forsker Jens Kofod, forskningsassi-stent Theresa Frøkjær Dyrvig, videnskabelig assistent Kristoffer Mark-wardt, stud.scient.anth. Ninna Lagoni, stud.scient.anth. Rebekka Bille,stud.scient.anth. Tina Termansen, stud.scient.pol. Line Mehlsen Christi-ansen, stud.scient.anth. Eva Juul Toldam og stud.soc. Magne Vilsham-mer.Stud.scient.pol. Agnete Aslaug Kjær har assisteret i forbindelsemed indsamling af kvalitative data og i undersøgelsens indledende fase.Stud.scient.soc. Liv Bjerre har assisteret med gennemførelse af interviewsog undersøgelsen af prostitution blandt mænd.May-Len Skilbrei, institutchef ved Fafo i Norge, har fungeretsom referee. Vi takker alle disse personer for værdifulde og konstruktivekommentarer.København, juni 2011JØRGEN SØNDERGARRD

RESUMÉProstitutionsområdet i Danmark er et felt i forandring, hvorfor opdateretviden er nødvendig, hvilket netop er denne undersøgelses formål. Tilkortlægningen har vi benyttet flere forskellige metoder, og prostitutions-området bliver kortlagt både via kvalitative og kvantitative metoder, samtet litteraturstudium. De anvendte kvalitative metoder er interviews, ob-servationer og gennemgang af journaler fra et socialt tilbud rettet modudenlandske prostituerede. Interviewene er udført med nuværende ogtidligere prostituerede inden for forskellige typer prostitution samt fag-personer fra ngo’er og offentlige myndigheder. De kvantitative metoder,der er anvendt, er to døgnoptællinger af gadeprostituerede, en spørge-skemaundersøgelse og en annoncetælling, som både bidrager med data tilat estimere omfanget af prostitution og med konkret viden om levevilkår.Herudover er der indsamlet data fra henholdsvis Rigspolitiets NationaleEfterforskningscenter og Mødestedet for udenlandske kvinder i prostitu-tion på Vesterbro.Rapporten fremlægger undersøgelsens hovedresultater, deroverordnet set kan opdeles i to grupper:1.2.En opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark.En afdækning af de prostitueredes levevilkår.

Kortlægningen er struktureret ud fra syv undersøgelsesspørgsmål. Deførste seks spørgsmål omhandler prostitueredes levevilkår og situation,mens det sidste handler om prostitutionens omfang. Hovedtræk i svare-ne på de syv spørgsmål, giver vi nedenfor:

1. Hvilke faktorer kan føre til prostitutionsdebut?

Rapporten viser, at pengene spiller en væsentlig rolle for prostituti-onsdebut. De kvalitative interview indikerer tillige, at pengene op-fylder forskellige behov. Nogle bruger pengene på at dække basaleleveomkostning, andre på at betale for et misbrug, andre på at sendepenge til deres familie i udlandet og andre igen på at købe luksusva-rer mv. Endvidere viser vi i rapporten, at 10 pct. har haft deres de-but i en alder af 18 år og ca. halvdelen af de prostituerede har haftderes prostitutionsdebut senest i slutningen af 20’erne. Dertil frem-går det, at en ganske lille andel starter, efter de er fyldt 50 år (mindreend 10 pct.). Endelig viser undersøgelsen, at også seksuel nysgerrig-hed spiller en rolle for debut.

Hvordan er de prostitueredes levevilkår?

I forbindelse med de prostitueredes levevilkår er det ud over deprostitueredes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale bag-grund relevant at se på, hvordan kontakten til kunderne etableres,og hvordan rammerne for salget af de seksuelle ydelser er. Under-søgelsens kvalitative materiale indikerer, at kunderne søger kontaktmed de prostituerede via annoncer, når det handler om klinik og imindre omfang kvindelig og mandlig escortprostitution. På gade ogi barer opsøges de prostituerede af kunderne, mens mændene ogsåbruger internettets chatfora til at søge kontakt til deres kunder. Til-lige indikerer det kvalitative materiale, at klinikkerne i høj grad af-spejler kundernes ønsker, idet vi har kunnet identificere tre forskel-lige typer.Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskildefor ca. halvdelen af de prostituerede i undersøgelsen. Rapporten vi-ser tillige, at aldersspredningen blandt undersøgelsesdeltagerne erstor, ligesom der ikke er noget entydigt mønster i de prostitueredesuddannelsesniveau. Dog synes gruppen af gadeprostituerede at skil-le sig ud i sammenligning med escort- og klinikprostituerede, idetflere end 40 pct. af de adspurgte gadeprostituerede angiver, at deres

højest opnåede eksamen er folkeskoleeksamen. Til sammenligninggør dette sig gældende for 20 pct. af de klinikprostituerede, knap 10pct. af de kvindelige escortprostituerede og næsten 20 pct. af demandlige escortprostituerede. Af spørgeskemaundersøgelsen frem-går det, at ca. halvdelen af de prostituerede har børn. Det ses endvi-dere, at ca. en fjerdedel af de prostituerede bor sammen med en kæ-reste, ægtefælle eller samlever. Cirka 40 pct. af de prostituerede iundersøgelsen bor alene. Derudover fremgår det, at lejebolig er denmest udbredte boligform, da næsten halvdelen af de prostitueredebor i lejebolig. Mellem 30 og 40 pct. af de adspurgte escort- og kli-nikprostituerede bor i andels- eller ejerbolig, mens mindre end 5pct. af de adspurgte gadeprostituerede ejer deres egen bolig.

3. Hvordan er prostitutionen organiseret med hensyn til tredje-

part, som tjener på andres prostitution gennem rufferi og

menneskehandel?

Rapporten giver et billede af dele af de strukturelle forhold for pro-stituerede i Danmark, herunder de økonomiske betingelser. Under-søgelsen belyser blandt andet de prostitueredes indtægter og udgif-ter til tredjepart, herunder betaling til klinikejere. Derudover berørerden også den del af prostitutionsmiljøet, der omhandler tvang ogudnyttelse fra bagmænd, samt menneskehandel.For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prosti-tution, angives indkomsten til ca. 24.000 kr. om måneden, og forden gruppe, som ikke har prostitution som sin primære indtægtskil-de, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden. I klinikprostitutioner der på størsteparten af klinikkerne en klinikudlejer, der enten selvarbejder på klinikken, eller som stiller lokalerne til rådighed mod enhusleje. 75 pct. af de klinikprostituerede svarer således, at de harudgifter til husleje, hvilket primært dækker over betaling til klinikeje-re. Det koster for 52 pct. af de klinikprostituerede mellem 600 og1.800 kroner for en såkaldt helvagt, der er mellem 8-12 timer.Vedrørende udenlandske gadeprostituerede kan der på bag-grund af det kvalitative studie sandsynliggøres, at der i nogle tilfældeer involveret bagmænd eller anden form for tredjepart, men hvor-vidt der tillige er tale om handlede kvinder, kan vi ikke identificere.Blandt escortprostituerede mænd og kvinder indikerer undersøgel-sen, at tredjeparter ikke er involveret.

I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede

for vold og anden grænseoverskridende adfærd fra deres kun-

der eller fra tredjepart?

Rapporten viser, at der i forbindelse med salg af sex er prostituere-de, som oplever grænseoverskridelse (fx overskridelser i form af be-røringer på kroppen og former for sex, som den prostituerede ikkeønsker) og voldelige overgreb. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at igennemsnit 18 pct. af de prostituerede har oplevet vold fra kunderen eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseover-skridelser er 20 pct.Det kvalitative datamateriale indikerer en sammenhængmellem på den ene side at være udsat for grænseoverskridelse ogvold og på den anden side oplevelsen af økonomisk afhængighed afprostitution og social eksklusion fra samfundet. Både i forhold tilvold og grænseoverskridelser viser resultaterne, at gadeprostitueredeer den mest udsatte gruppe. Det kvalitative materiale indikerer end-videre, at prostituerede for at undgå vold og grænseoverskridelserudfører risikohåndterende taktikker, der blandt andet omfatter envurdering af kundens pålidelighed.

Hvordan oplever de prostituerede deres egen livssituation og

forholdet til sociale og sundhedsmæssige tilbud samt politi?

Rapporten præsenterer både de prostitueredes oplevelse af stigmati-sering, vurdering af psykiske symptomer og viden om og erfaringermed sociale tilbud og offentlige myndigheder, herunder politi ogSKAT. Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede påtværs af arenaer oplever stigmatisering på alle niveauer i samfundet,og at de overvejende hemmeligholder deres salg af seksuelle ydelser.Generelt angiver ca. halvdelen af de prostituerede, at de har psyki-ske symptomer. De symptomer, der generelt fremhæves, er depres-sion og svære koncentrationsproblemer.Politiets arbejde med prostitution vurderes overvejende po-sitivt i undersøgelsen, mens de prostituerede er mere forbeholdne ideres vurdering af SKAT.

Hvordan kommer de prostituerede ud af prostitutionen?

Rapporten viser, at forebyggelse af prostitutionsdebut og hjælp tilprostitutionsophør bør tage udgangspunkt i, at den enkelte prosti-

tuerede kan opleve sin situation meget forskelligt. Det viser sig, at44 pct. af de adspurgte har overvejelser om at stoppe med at sælgesex inden for det nærmeste år. I den kvalitative del af undersøgelsengiver informanter udtryk for, at de mener, de kan stoppe fra dag tildag, hvis de ønsker det. Andre informanter vil gerne stoppe, menoplever, at det er vanskeligt eller tror, at det vil blive vanskeligt.Dette hænger ofte sammen med en oplevelse af økonomisk afhæn-gighed. Ud af den gruppe, der ønsker at stoppe i prostitution, er detdog kun 6 pct., der oplever, at der i høj grad eller i meget høj gradeksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i denforbindelse. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer tilbud.Der er tillige et varierende kendskab til sociale tilbud rettetmod prostituerede og til forskellige offentlige myndigheder beskæf-tiget med prostitutionsområdet. Undersøgelsen viser, at de danskekvindelige klinikprostituerede har det mest udbredte kendskab tilforskellige sociale tilbud, hvilket sandsynligvis skyldes, at de opsøgesaf medarbejdere fra sociale tilbud. Escortprostituerede mænd ogkvinder og udenlandske kvinder kender i langt mindre grad til desociale tilbud.

7. Hvad er omfanget af prostitution i Danmark?

I rapporten estimerer vi omfanget af individer inden for forskelligetyper af prostitution i Danmark i 2010. Der er en række udfordrin-ger forbundet hermed. Det skyldes blandt andet, at det ikke er mu-ligt at trække en tilfældig stikprøve af personer, der arbejder medprostitution, for derefter at interviewe dem. Derfor har vi benyttetandre metoder til at opgøre prostitutionsomfanget. De undergrup-per, vi estimerer, er klinikprostituerede, udenlandske gadeprostitue-rede og kvindelige escortprostituerede. Antallet af klinikprostituere-de estimerer vi til 1.633, antallet af udenlandske gadeprostitueredeestimerer vi til at være 595, og antallet af kvindelige escortprostitue-rede estimerer vi til at være 903. Det har for enkelte undergrupperaf prostituerede (danske gadeprostituerede, mandlige escortprosti-tuerede, barprostituerede og privat/diskret) ikke været muligt atkomme med et sagligt estimat. For disse undergrupper gør vi i rap-porten i stedet rede for den viden, vi har opnået, samt hvorfor detikke er muligt at opgøre det endelige tal.

Samlet set tegner rapporten et opdateret kort over prostitutionsområdetsom det ser ud i Danmark 2010-2011. Rapporten afdækker omfanget afprostitution og giver et vigtigt indblik i prostitueredes oplevelser af dereslevevilkår og situation, og hvordan de påvirkes af det omgivende sam-fund. Prostitutionsforløb formes af mangeartede personlige og struktu-relle forhold som fx uddannelsesbaggrund, økonomi, socialt netværk.Denne diversitet er vigtig og understreger betydningen af ikke at betragtealle prostituerede som værende ens.Slutteligt må det pointeres, at resultaterne fra kortlægningen vi-ser et billede af prostitutionsområdet, som det så ud i undersøgelsesperi-oden. Det indebærer blandt andet, at vi ikke kan vise undersøgelsesdelta-gernes udvikling, hvilket fx vil være nyttigt for et grundigere indblik ieventuelle følgevirkninger ved prostitution. For at opnå et fyldestgøren-de indblik i dette, er en forløbsundersøgelse nødvendig.

Prostitution er et af de forskningsområder, som løbende dukker op idebatten, hvor et bredt udsnit af fagfolk, politikere, journalister, prostitu-erede, kunder og andre bidrager med deres synspunkter på området. Derhersker mange modstridende syn på, hvorfor nogle mennesker starter iprostitution, hvad konsekvensen er, og om prostitution skal klassificeressom et erhverv eller som et socialt problem. Denne rapport er ikke mentsom et indlæg i debatten, men kan med sin kortlægning af prostitution iDanmark bidrage til at kvalificere den.Kortlægning af prostitution i Danmark har to hovedformål:1.2.At opgøre omfanget af prostitution i DanmarkAt afdække de prostitueredes levevilkår.

Hvilke faktorer kan føre til prostitutionsdebut?

Økonomiske problemer forbindes traditionelt med prostitutionsde-but, men også andre forhold kan ligge til grund. Undersøgelsen øn-sker at afdække de prostitueredes debutalder samt årsagen til, at depåbegynder prostitution. Undersøgelsen vil bidrage med viden om,hvorvidt den prostituerede havde særlig kendskab til og/eller kon-takt med prostitutionsmiljøet før egen debut.

Hvordan er de prostitueredes levevilkår?

Prostituerede er en gruppe med meget forskellige levevilkår. Derfindes imidlertid kun begrænset viden om deres socioøkonomiskebaggrund, og undersøgelsen ønsker derfor at afdække en rækkebaggrundsvariabler som alder, køn, uddannelse, indtægtsgrundlag,civilstand, ønske om jobskifte mv.

Hvordan er prostitutionen organiseret med hensyn til tredje-

part, som tjener på andres prostitution?

En betydelig del af den danske prostitution foregår på massagekli-nikker. Der mangler viden om, hvordan de økonomiske betingelserer, af prostituerede herunder viden om udgifter i forbindelse meden vagt og betaling til udlejer og eventuel anden tredjepart. Dermangler ligeledes viden om de økonomiske vilkår på det øvrige pro-stitutionsmarked. Dette gælder især organiseringen af den danske ogudenlandske gadeprostitution samt involvering af tredjepart i den.

I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede

for vold og anden grænseoverskridende adfærd fra deres kun-

der eller fra tredjepart?

Grænseoverskridende adfærd fra kunderne anføres ofte som en ri-siko ved prostitution. Den eksisterende dokumentation er imidlertidsvag. Derfor ønsker undersøgelsen at afdække, hvorvidt og i hvilkengrad prostituerede udsættes for vold og anden grænseoverskridendeadfærd.

Hvordan oplever de prostituerede deres egen livssituation og

forholdet til sociale og sundhedsmæssige tilbud samt politi?

I Danmark defineres prostitution som et socialt problem, og meddet udgangspunkt er der iværksat flere initiativer, der skal forbedre

de prostitueredes livssituation. Der sker imidlertid ingen systematiskevaluering af tilbuddene og de prostitueredes oplevelse af disse.Undersøgelsen ønsker at afdække, hvordan de prostituerede opleverde sociale og sundhedsmæssige tilbud samt politiets indsats.

6. Hvilke overvejelser gør de prostituerede sig i forbindelse med

et eventuelt ønske om exit?

1I tilfælde af økonomiske og sociale problemer kan det være vanske-ligt at komme ud af et liv i prostitution. Kortlægningen vil sætte fo-kus på, hvad de prostituerede selv fortæller om det at komme ud afprostitutionen, og hvilke mulige veje de ser ud af prostitutionen.Prostitution kan påvirke den enkelte meget forskelligt. Forebyggelseaf prostitutionsdebut og hjælp til eventuelt prostitutionsophør måderfor tage udgangspunkt i, at den enkelte prostituerede både kanopleve fordele og ulemper ved prostitution.

Hvad er omfanget af prostitution i Danmark?

Viden om prostitutionens omfang er selvsagt essentiel for at kunneforetage økonomiske vurderinger og dimensionere samt målretteeksempelvis sociale og sundhedsmæssige indsatser på prostitutions-området.

I hovedtræk besvares de første seks spørgsmål på baggrund af videnindsamlet i litteraturstudiet samt data fra den kvalitative og kvantitativeempiriindsamling. Undersøgelsens data består således af henholdsvisinterviews, observationer og analyse af videnskabelig litteratur (tekstana-lyse), henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse (survey), annoncetællingsamt to gadetællinger. Begge datasæt bruges efterfølgende i den samledeanalyse. De kvalitative data og litteraturstudiet har i den indledende faseaf projektet blandt andet gjort det muligt at opstille hypoteser Disse hy-poteser er i projektets afsluttende fase blevet afprøvet. Spørgsmål syvbesvarer vi ligeledes på baggrund af en analyse af disse kvantitative data-

2. I sammenhæng med vores analyse skal det nævnes, at Servicestyrelsens Kompetencecenter Prosti-tution i de seneste år bidraget med en mængde undersøgelser af det danske prostitutionsområde,ligesom de gennem en årrække har estimeret antallet af prostituerede i Danmark og udarbejdet enrække vejledninger. For eksempel udkom i 2007Prostitution i DanmarkogStatus 2007 – Kompetencecen-ter prostitution.I 2008 udkomIngen må vide det – Tolv kvinder fortæller om et liv i prostitution, Prostitution ogstofmisbrugsbehandling, Servicetjek af Kompetencecenter Prostitution: AfrapporteringogSex uden sygdom.I 2009fulgteStatus 2008 – Kompetencecenter ProstitutionogAspekter ved prostitution – faglige redskaber til sagsbehand-lere og andre fagpersoner.Senest i 2010 er udgivetProstitution i Danmark: Årsrapport 2009, Migrantprostituti-on i Danmark(Notat),Når mønstret brydes – psykologers arbejde med prostituerede, Prostitutionens omfang ogformer(Notat),Prostitution på massageklinik – risici og fastholdende faktorersamtUnder facaden 2010 nr. 1 &nr. 2.

I kapitel 4 uddyber vi de metoder og metodekombinationer, vi har brugti undersøgelsen. Det er imidlertid vigtigt at nævne, at prostitution somundersøgelsesfelt er meget differentieret og vanskeligt at undersøge.Eksempelvis er der stor forskel på at være gadeprostitueret og klinikpro-stitueret, både arbejdsmæssigt og i forhold til kundegrundlag. Endvideregør arbejdets fleksible struktur, at det kan være svært at vide, hvor deprostituerede befinder sig på hvilket tidspunkt. De escortprostitueredekvinder og mænd kan fx stort set kun opsøges på nettet og i enkeltetilfælde gennem deres annoncer, hvilket er endnu en omstændighed vedprostitution, som vi har måttet tage højde for. I alle tilfælde har vi væretafhængige af de prostitueredes velvillighed til at mødes med os.Derudover har vi i vores opsøgende arbejde måtte forberede os på,at nogle dele af prostitutionsmiljøet er præget af illegalitet og mistro over forudefrakommende. Det betød en risiko for at støde ind i personer, der ikkevar interesserede i vores tilstedeværelse, hvilket vi erfarede enkelte gange.Endnu en væsentlig omstændighed ved prostitution som undersø-gelsesfelt er som nævnt, at det er politiseret og præget af diskussioner ommoralitet og etik. Frustration over den position prostitution har i samfundet,og en ofte problematiserende tilgang til prostitution i den offentlige debatom. hvorvidt det nu overhovedet ’er i orden’, og noget som vi som samfundbør acceptere eller ej, er ofte kommet til udtryk blandt undersøgelsens in-formanter, hvilket vi også har måttet forholde os til i vores møder med deprostituerede, i interviews og i den efterfølgende analyse. Debatten om pro-stitution har således påvirket de prostitueredes måder at imødekomme os på.Endelig kan en vis undersøgelsestræthed og det faktum, at nogle prostitue-rede, hverken er momsregistrerede eller ønsker at tale med nogen, der ligneroffentlige myndigheder eller forskere, også have påvirket undersøgelsensrepræsentativitet, hvilket vi uddyber i nedenstående afsnit.

kvalitative og kvantitative studie kan være en overrepræsentation af prostitu-erede, som ofte sælger sex, hvad enten dette er på gaden, på klinik eller somescort. Baggrunden herfor er, at det som oftest ikke er muligt at tage kontakttil prostituerede, som har fri, idet vi eksempelvis i flere tilfælde har truffet deklinikprostituerede, mens de har opholdt sig på klinikken. Dette samme gørsig gældende for en del af de gadeprostituerede. For de klinikprostitueredekan der ligeledes være risiko for, at de store klinikker er overrepræsenterede,idet der potentielt har været mulighed for flere interviews eller spørgeske-mabesvarelser, når vi har besøgt disse klinikker. Escortprostituerede er pri-mært blevet kontaktet på baggrund af annoncer, men også her vil der værestørst chance for at få fat i de personer, som annoncerer mest. De mandligeprostituerede er dog til dels en undtagelse i dette tilfælde, idet kontaktenhertil i flere tilfælde er blevet etableret via et internetchatforum, som ikkeudelukkende omhandler salg af sex. Herudover er der generelt set tale ompersoner, som aktivt har valgt at blive interviewet eller deltage i en spørge-skemaundersøgelse, hvilket overvejende kan have været de ressourcestærkeprostituerede. Det kan heller ikke udelukkes, at disse kan have haft en inte-resse i at udtale sig i undersøgelsen, hvilket vi dog med datatriangulering (sekap. 4) har søgt at modgå.Ud over ovennævnte problematik er det at etablere kontakt til deprostituerede en udfordring i et projekt som dette af relativt kort varighed.Som beskrevet i kapitel 4 kræver det ofte tid at skabe den fornødne tillid tilpersoner i miljøet, som kan motivere dem til at deltage i undersøgelsen.Selvom dette er lykkedes i mange tilfælde, vil der være grupper af prostitue-rede, som vi kun har haft kontakt til i begrænset omfang. Dette gælder ek-sempelvis udenlandske gadeprostituerede og til en vis grad thailandske kli-nikprostituerede. I flere tilfælde har vi således i forbindelse med sidstnævntegruppe ganske enkelt oplevet ikke at blive lukket ind, selvom klinikken harskiltet med at være åben og kvinden/kvinderne har set os. Tillige har dennegruppe haft store vanskeligheder med at forstå basale spørgsmål på engelsk.Se i øvrigt kapitel 4, som gennemgår de anvendte metoder og indsamling afdata.På baggrund heraf skal man som læser være opmærksom på, at deting, som denne undersøgelses informanter og respondenter lægger vægt på,kunne have haft en anden vægt, hvis det i højere grad var lykkedes at kom-me i kontakt med udenlandske gadeprostituerede og kvinder på thai-klinikker.

I debatten om prostitution er der eksempler på, at begrebet afgrænsesforskelligt. I vores afgrænsning af prostitutionsbegrebet har Servicesty-relsens definitioner, som de er beskrevet i ’Prostitutionsbegreber’ (Wit-trup-Jensen, 2010), sammen med dele af den videnskabelige litteratur omemnet været væsentlige inspirationskilder.Vi definerer prostitution som en handling, hvor mindst to hand-lende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksu-el ydelse mod betaling (se endvidere Wittrup-Jensen, 2010, s. 10)3. Be-grebet er inden for Serviceloven benævnt som et socialt problem ogomfatter, af strafferetlige årsager, ikke forhold, hvor personer under 18år er involveret, eller hvor personer tvinges af andre til at sælge seksuelleydelser (ibid).Betalingen for den seksuelle ydelse består langt overvejende afkontanter, men kan også bestå af andre omsættelige modydelser. Betalin-gen for den seksuelle ydelse aftales og foregår som hovedregel, indenydelsen leveres.

At betalingen for de seksuelle ydelser skal være omsættelig, er yderligeremed til at afgrænse begrebet. Narkotika kan fx udgøre betalingen, dadette kan omsættes til kontanter. Modtages narkotika som betaling for enseksuel ydelse, indgår det i vores definition af prostitution. Vi regnerimidlertid ikke det at låne en sofa og få et sted at sove mod betaling iform af seksuelle ydelser som prostitution, idet betalingen ikke er omsæt-telig. På lignende måde vurderer vi ikke, at det er prostitution at modtagedrikkevarer på en restauration og efterfølgende have sex med personen,der gav drikkevarer, som prostitution.En seksuel ydelse er endvidere ikke kun penetration i forbindelsemed samleje. Det betyder, at seksuelle ydelser, leveret af såkaldte cham-pagnepiger i form af ’erotic games’ på stripbarer også er prostitution. Nåreksempelvis kunderne på stripbarer, efter at have betalt champagnen oget yderligere tillæg, får tilbud om at drikke champagnen af kvindens nøg-ne bryst vurderer vi, at der er tale om prostitution. Dette sandsynliggøresyderligere af, at der i flere tilfælde forekommer mulighed for efterfølgen-de (mod yderligere betaling) at modtage en seksuel ydelse fra kvinden pået hotel eller lignende.Dominaers korporlige afstraffelser og lignende af kunderne vur-deres ligeledes som værende en seksuel ydelse og er således også omfat-tet af prostitutionsbegrebet.Prostitution er ofte karakteriseret ved, at salget af seksuelle ydel-ser forekommer med en vis regelmæssighed. Regelmæssigheden kanvariere fra en gang om året til alle hverdage. Ydelserne sælges endvideretil forskellige personer, hvoraf nogle dog kan karakteriseres som stam-kunder.Flere af de personer, vi i de efterfølgende kapitler definerer somprostituerede, oplever ikke sig selv som prostituerede. I de kvalitativeinterviews udtaler de fx, at de kun sælger seksuelle ydelser, når de harlyst. I henhold til ovenstående definition af prostitution, anser vi dog i

I den efterfølgende rapport skelner vi mellem fem hovedarenaer forprostitution. Den mest omfattende arena er klinikprostitution. Dettekaldes også massageklinikprostitution. Her opsøger kunden den klinik-prostituerede på et sted, der er indrettet til dette. Privat/diskret minderom klinikprostitution, da kunden også her opsøger den prostituerede pået sted, der er indrettet til formålet. Privat/diskret er, i modsætning tilklinikkerne, et privat eller et privatlignende sted, hvor lokationen ikke eroffentlig kendt. Udendørsprostitution, også kaldet gadeprostitution, be-tegner prostitution, hvor kontakten til kunden skabes på offentligeudendørslokationer (gader, parker, offentlige toiletter og lignende). Es-cortprostitution er den form for prostitution, hvor den prostitueredekontaktes via telefon eller internet og kommer ud til kundens opholds-sted. Dette kan være kundens hjem, et hotelværelse eller et andet sted, deto parter aftaler. Barprostitution er en form for prostitution, hvor kon-takten til kunden skabes på barer – særligt stripbarer. Ydelserne kan fxleveres i et rum i umiddelbar tilknytning til barer eller på kundens hotel(ibid)4.

I debatten om prostitution er det ofte muligt at identificere to poler. Denene mener, at prostitution er skadelig for de kvinder og mænd, som er idet, og at det er forbundet med udnyttelse, ufrihed og afhængighed afpengene. Den anden pol mener, at prostitution er den enkeltes eget valg,hvor salg af seksuelle ydelser langt overvejende er et individuelt valg ogen løsning på fx et økonomisk problem. Disse to poler henter inspirationi litteraturen. I det dette kapitel gennemgås først et udvalg af den relevan-te litteratur vedrørende teoretiske tilgange til prostitution, som har fun-det anvendelse i såvel dansk som international forskning. Gennemgan-gen baserer sig udelukkende på teorier om prostitution blandt kvinder,idet forskningslitteraturen om mandlig prostitution dels er begrænset,dels ikke rummer en særligt omfangsrig anvendelse af teori. Sidst i kapit-let gennemgår vi kort dele af såvel dansk som international forskningomkring prostitution – dog med særligt fokus på skandinavisk forsk-ningslitteratur. Kapitlet bygger på et litteraturstudie, som primært harhaft til hensigt at (a) kvalificere de kvalitative interviews (b) inspirere ogkvalificere optællingen og (c) sikre analysernes teoretiske forankring, ogat begreberne i vores undersøgelse er sammenlignelige med anden forsk-ning. Tillige har vi anvendt en del artikler og rapporter, som, vi vurderer,

I det funktionalistiske/patriarkalske perspektiv ses prostitution som etnormalt og universelt fænomen, og samfundets ’behov’ for prostitueredeforklares ud fra en biologisk bestemt forskel mellem en stærk og promi-skuøs mandlig seksualdrift, og kvindens monogame og emotioneltbundne seksualdrift. Hermed brydes med tidligere tiders fremstilling afprostitution som et ’social evil’ og en dertilhørende sammenkobling mel-lem prostitution og slavehandel.6I stedet trækkes tråde tilbage til denvictorianske forståelse af prostitution, der var præget af ’quiet toleration’og en opfattelse af prostitution som et nødvendigt onde (Rosen, 1982).Fremstillinger af den sociale mening med prostitution varetages istarten af det 20. århundrede af sexologer, psykoanalytikere og struktur-funktionalistiske sociologer. Prostitution gengives heraf som både upro-blematisk og som en strukturel nødvendighed for opretholdelse af ægte-skabet som en bærende samfundsmæssig institution (Bernstein, 2007, s.10; Davis, 1937, s. 753; Rasmussen, 2007, s. 28). Sexologen HavelockEllis (1936, s.254) argumenterer således: ”The history and developmentof prostitution enables us to see that prostitution is not an accident ofour marriage system, but an essential constituent”. I denne optik tolere-res kommerciel sex derfor grundet dets status som en social ”sikkerheds-ventil”,der skal hindre yderligere negative følger af den overskydende

Der kan i litteraturen identificeres to feministiske perspektiver på prosti-tution. Prostitutionslitteraturen fra 1970’erne og frem har i vidt omfangformet sig som en reaktion mod det funktionalistiske prostitutionssyn ogafspejler i koncentreret form mere generelle strømninger og brydninger ifeminismen (Alzaga, 2004). Litteraturen spænder fra rent filosofisketekster (Bromberg, 1998; Pateman, 1988; Schwarzenbach, 1998) til pub-likationer, hvis eksplicitte sigte er at påvirke lovgivningen om prostituti-on, og som i større eller mindre grad støtter sig til empiriske undersøgel-ser (Chapkis, 1997; Høigård & Finstad, 1987; O’Connell Davidson, 1998;Scrambler & Scrambler, 1997). Prostitution figurerer således som et ele-ment i en stærkt polariseret feministisk seksualitetsdebat indeholdendeteoretiske stridigheder om prostitutionens implikationer for kvindersunderordning og empowerment (Bernstein, 2007, s. 11). I disse debatterfigurerer den prostituerede som en nøglefigur i diskussioner om magt,modstand og muligheden for en aktiv kvindelig seksualitet i det patriar-kalske samfund, og derved som symbol på generel undertrykkelse afkvindelig seksualitet eller, alternativt, som symbol på subversiv generob-ring. I patriarkatfeminismens optik afspejler prostitution således samfun-dets kønsbestemte ulighed og objektivering af kvinder. Særligt de såkald-te radikale feminister Andrea Dworkin og Catherine MacKinnon tegnersig for nogle af de mest markante teoretiske bidrag om patriarkatets un-dertrykkelse af kvinder med rod i seksualitet og således prostitution(Plummer, 1995, s. 63). Patriarkatfeminismen ser prostitution som endirekte konsekvens af samfundets kønsstruktur, hvor udbudssiden ikønshandlen afspejler samfundets traditionelle kvinderolle, mens efter-spørgslen afspejler den traditionelle manderolle, som aktivt seksualisererdet socioøkonomisk svagere køn (Järvinen 1990, s. 246). I en tale fra

1992 siger Dworkin således, at ”societies are organized so that men havethe power they need, to use women the way that they want to” (Dwor-kin, 1992, s. 9). Den mandlige dominans og patriarkatet fungerer dermedsom en samfundsstruktur, der underbygger dominansforholdet mellemmænd og kvinder ved eksempelvis at se kvindekroppen og kvinders sek-sualitet som en handelsvare. Argumentet er med andre ord baseret på etstrukturelt argument om, at patriarkatet opretholdes ved at reproduceresit udgangspunkt (Bech, 2005).7Carole Pateman argumenterer i forlæn-gelse heraf for, at prostitueredes salg af kroppen ikke kan ske uafhængigtaf selvet, idet udlicitering af selvet er selve formålet med sexhandelen(Pateman, 1988, s. 207). Se også Hochschild (1983), for en lignede argu-mentation). Konsekvensen heraf er, at den prostituerede får et instru-mentelt forhold til seksualitet og identitet, og således ikke alene fremstårsom, men også bliver til et kønsobjekt (Høigård & Finstad, 1987, s. 261).Samlet set hviler patriarkatfeminismen på følgende to antagelser:–Prostitution reproducerer patriarkalske køns- og seksualitetsstruktu-rer gennem en kommercialisering og seksuel objektivering af kvin-dekroppen.Selv(identitet) og seksualitet hænger uløseligt sammen, hvorfor in-strumentalisering heraf vil virke fremmedgørende for den involvere-de person.

7. Patriarkatteorien er blevet betegnet som et af ”marxismens uægte børn”, idet teorien betoner denstrukturelle angrebsmåde og leder efter en grundlæggende årsag til kvindeundertrykkelsen (Wi-derberg 2004, s. 521-522). Den materielle basis udgøres i patriarkatteorien af kønsrelationer iform af mænds kontrol over kvinders arbejdskraft, der opretholdes gennem en indskrænkning afkvinders seksualitet, således at den passer til mændenes behov (Bech 2005, s. 41). Den kommer-cialisering af kvindekroppen, som det patriarkalske samfunds kønsstruktur hviler på, virker re-producerende, idet selve vareliggørelsen af kvindekroppen er grundlæggende for, at prostitutionkan bestå.

sterne, at den prostituerede, idet hun tager penge for noget, andre givergratis, bør ses som et billede på en subversiv strateg i projektet om sek-suel emancipation (Scambler & Scambler, 1997, s. 119-120). Dette signa-leres blandt andet med introduktionen af begrebet ’sex-arbejder’, dersidestiller det at sælge sex med andre former for kropsliggjort arbejde(Bernstein, 2007, s. 11).Patriarkatfeminismen andet kritikpunkt vedrørende prostitutio-nens destruktive betydning for de prostitueredes selv kritiseres af prosex-feministerne for at have rod i en fejlagtig antagelse om, at følelse er enautentisk og skrøbelig del af selvet, som er i fare for destruktion gennemvareliggørelsen af den prostituerede (Chapkis, 1997). Denne revurderingafviser endvidere distinktionen mellem følelse i en naturlig tilstand og ien objektiveret og vareliggjort tilstand.

Det patriarkatfunktionalistiske perspektiv er en væsentlig inspiration forskandinavisk forskning (særligt op gennem 1980’erne og starten af1990’erne), hvorfor emner som de prostitueredes forsvars- og beskyttel-sesstrategier samt prostitutionens eventuelle sociale, psykologiske ogseksuelle skadevirkninger er veldokumenterede (Bodstrøm & Zweig-berck, 1994; Bjørnholk, 1994; Høigård & Finstad, 1987; Henriksen &Springborg, 1988).8Internationalt har både det patriarkatteoretiske prostitutionssynog prosexfeministernes spillet ind. Der forefindes både empiriske under-søgelser, som konkluderer, at det er muligt for de prostituerede at adskil-le følelser fra sex-arbejdet uden efterfølgende følelsesmæssige konse-kvenser (se eksempelvis Pheterson, 1996, s. 56-57), og undersøgelser, derpåpeger, at psykologisk stress er en del af jobbet, som kvinderne forsøgerat begrænse påvirkningen af ved at trække en imaginær grænse i deresbevidsthed mellem deres arbejde og deres privatliv (se eksempelvisMcKeganey, 2006).9

Den internationale forskningslitteratur har endvidere haft storfokus på risici forbundet med prostitution. Her fokuseres særligt på liveti gadeprostitution som værende forbundet med højere grad af risici endprostitution inden for andre prostitutionsarenaer. Disse risici relaterer sigdels til vold fra kunder og eventuelle alfonser, dels til negativ opmærk-somhed fra det omkringliggende samfund grundet gadeprostitutionenssynlighed i sammenligning med andre prostitutionsformer (Comack &Seshia, 2010; Dalla, 2002; Lowman, 2003; Sanders, 2004; Shannon m.fl.,2008; Williamson & Cluse-Tolar, 2002; Williamson & Folaron, 2001;Williamson & Folaron, 2003).Stigmatisering er ligeledes et vigtigt tema inden for den eksiste-rende litteratur om prostitution. En gennemgang af forskningslitteratu-ren på dette område viser, at de prostituerede håndterer sociale stigmaerknyttet til prostitutionen på flere måder. Når vi bruger det centrale be-greb stigma, anvender vi det i sociologen Erving Goffmans definition.Ifølge Goffman er en stigmatiseret person et individ, der i andre menne-skers bevidsthed er reduceret fra et helt og almindeligt individ til et min-dreværdigt individ (Goffman, 1963, s. 3). Goffmans stigma-begreb knyt-ter sig således til hans idé om sociale afvigere, og hvilke processer der gørsig gældende i deres møde med det omgivne samfund. Ikke-afvigerebedømmer personen med et stigma til at være ikke helt menneskelig, ogud fra denne bedømmelse udøver de en effektiv omend ofte ubevidstdiskrimination af disse personer (Goffman, 1984, s. 15).I forlængelse heraf påpeger sociologen Richard Jenkins, at visom mennesker aktivt konstituerer hinandens identiteter, ikke bare vedat navngive og kategorisere hinanden, men ligeledes igennem de måder,hvorpå vi behandler hinanden (Jenkins, 1996, s. 74). Det omgivendesamfund og de forskellige aktører i de prostitueredes liv er altså medska-bere af deres identiteter og kan dermed igennem en fordømmelse ellerofferliggørelse, skabe en oplevelse af stigmatisering hos de prostitueredeselv. Ud fra Erving Goffmans beskrivelse af stigma kan stigmatiseringenaf prostituerede forklares ved, at prostitution bliver opfattet som en ne-gativ kvalitet ved den pågældende person, hvilket kan blive afgørende iden sociale interaktion med andre og derved medføre, at omgivelsernemiskrediterer og afviser vedkommende (Goffman, 1984, s. 12).

Et markant bidrag i forbindelse hermed er Margaretha Järvinens(1991) undersøgelse af prostitution i Helsingfors. Her pointeres detblandt andet, at de prostituerede ikke definerer sig selv som værendeprostituerede/sex-arbejdere, men i stedet henviser til prostitutionen somen indtægtskilde, mens de benytter andre karakteristika (såsom familie-roller) som deres primære sociale referenceramme for identitetsskabel-sen. Internationale undersøgelser fremhæver ligeledes, at mange prostitu-erede ikke identificerer sig som professionelle sex-sælgere, men at desnarere betragter prostitutionen som en midlertidig aktivitet (Chapkis,1997, s. 185). Dette argument genfindes, som vi senere skal vise, ogsåblandt de prostituerede, der vurderer sig selv som økonomisk uafhængi-ge af prostitutionen.Der har i mindre grad været fokus på rekruttering af kvinder tilprostitution i den skandinaviske litteratur – ikke mindst til indendørspro-stitution (Alzaga, 2004; Bechmann Jensen m.fl., 1990, s. 239; Koch,1997, s. 12; Kongstad, 1997, s. 10). Vejen ind i prostitution er derimod etcentralt tema i international litteratur, især når den omhandler gadepro-stitution. Heriblandt fokuserer en stor del af litteraturen på, at en udsatbarndom kan svække individets evne til at sætte grænser i sit eget liv(Carter & Dalla, 2006; Dalla, 2002; Williamsen & Folaron, 2003).10Her-udover nævnes økonomisk motivation. Denne økonomiske motivationkan jf. dele af litteraturen være en faktor, som fastholder kvinder i prosti-tution, og som kan blive særlig betydningsfuld inden for gadeprostituti-on, hvis et stofmisbrug skal finansieres (Dalla, 2002; McKeganey, 2006;Williamson & Folaron, 2003). I den sparsomme litteratur omkring mand-lige prostituerede beskrives vejen ind i prostitution ligeledes som øko-nomisk motiveret. En dansk undersøgelse fra 2003 konkluderer i hen-

10. I den internationale litteratur er der tillige flere undersøgelser, der sandsynliggør, at flere prosti-tuerede har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. I litteraturen er der dog ikke enig-hed om, hvor stor en andel det gælder for. For eksempel fandt Nixon m.fl. (2002), at 25 ud af 28respondenter (80 pct.) angav at være blevet seksuelt misbrugt som børn. Andre internationaleundersøgelser viser ligeledes tendens til misbrug i barndommen, men i mindre omfang. Farley &Barkan’s (1998) undersøgelse af 130 prostituerede i San Francisco viser fx, at 57pct. af de ad-spurgte tilkendegav at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. En svensk under-søgelse foretaget af Månsson & Hedin (1999) fandt, at ca. halvdelen af 22 kvindelige prostituere-de havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Fælles for undersøgelserne er dog, atde ikke dokumenterer en direkte sammenhæng mellem seksuelle overgreb i barndommen, og atpersonen senere bliver prostitueret. Der peges således på, at andre faktorer også spiller en rolle(Skilbrei, 1998). For yderligere diskussion af denne problematik, se også Kramer & Berg (2003),Sanders (2004), Vaddiparti m.fl. (2006) samt Wilson & Widom (2010).

hold hertil (i lighed med andre undersøgelser), at de to primære motiver iforhold til mænds prostitutionsdebut er penge og ønsket om at afprøveegen seksualitet (Lautrup & Heindorf, 2003; Venø Jakobsen, 2009).Venø Jakobsen (2009) beskriver i forlængelse heraf, hvordan bekræftel-sen fra kunder kan være en fastholdende faktor på linje med pengene,sådan som det er beskrevet i forhold til kvindelige prostituerede.11Vejen ud af prostitution beskrives i litteraturen som præget afstore barrierer. Dette gælder ikke overraskende særligt for personer, hvorder er tilknyttet misbrugsproblematikker, og hvor misbruget og den øko-nomiske afhængighed knyttet hertil virker som en fastholdende faktor.Særligt den internationale litteratur vedrørende gadeprostitution ser detat forlade prostitution som en længerevarende psykisk proces, hvor iden-tifikationen med prostitutionsrollen kan være svær at bryde. Der argu-menteres i flere tilfælde for et behov for psykologisk assistance, samt atder i de fleste tilfælde vil være stor risiko for genindtræden i prostituti-onsmiljøet (Baker m.fl., 2010; Williamson & Folaron, 2003). Vejen gen-nem prostitution kan have mange forløb, og det kan kræve flere forsøg,ofte defineret som forskellige faser, før det lykkes at komme ud af prosti-tutionen. Ønsket om forandring og om at forlade prostitution kan ikkekomme fra sociale tiltag og myndigheder alene, men må komme fra denprostituerede selv (Williamson & Folaron, 2003).

11. Det overordnede fokus i den nordiske litteratur er på mændenes motiver, deres prostitutions-praksis og deres oplevelser. En række af undersøgelserne forsøger ligeledes at afdække omfangetaf prostitutionen. Samtlige undersøgelser beskriver, hvordan den mandlige prostitution foregår idet skjulte, og at det derfor er meget svært at få fat på informanter, hvilket vanskeliggør opgørel-ser over omfanget af den mandlige prostitution. Undersøgelserne konkluderer, at de primæremotiver for mændene er penge og afprøvning af egen seksualitet. Mændene fortæller i de under-søgelser, at der er en lang række negative følgevirkninger forbundet med prostitutionen: Flere afdem oplever, at samfundet har et meget negativt syn på deres prostitution, og at der er et dob-beltstigma (grundet prostitution og homoseksualitet) forbundet med deres prostitutionspraksis.De fortæller om erfaringer med chikane og vold i forbindelse med deres prostitution, og flere afdem fortæller, hvordan de er bange for, at deres familie, venner og bekendte skal opdage, at desælger sex (Erikson m.fl. 2004; Erikson & Knutagård 2005; Sandin m.fl. 2010).

dette. Første salg af sex ledsages ofte af følelser af angst, lyst og nysger-righed samt en række overvejelser om egen identitet. Med udgangspunkti Beckers teori lærer man først de praktiske aspekter ved salget så som,hvor og hvordan det foregår. Herefter lærer man at genkende de aspek-ter i sexsalget, som gør, at man får opfyldt de forventninger, man havdetil det (penge, anerkendelse, afprøvning og udvikling af egen seksualitet).I Beckers perspektiv er det kun, når man får opfyldt en eller flere af disseforventninger og formår at sætte eventuelle dårlige oplevelser i et positivtlys, at man forbliver i prostitution. At sætte dårlige oplevelser i et positivtlys er udtryk for, at man redefinerer disse. Dette læres ofte socialt, somvores observationer fra klinikkerne indikerer (se kapitel 6). At redefinerebetyder, at eventuelle dårlige oplevelser bliver noget som ’bare hørermed’ til arbejdet som prostitueret, men som overskygges af glæden vedpengene og anerkendelsen. Gennem redefinition sikrer den prostitueredesig, at disse oplevelser ikke kommer til at dominere oplevelsen af at sælgesex.Redefinition af dårlige oplevelser ledsages tillige af risikohåndte-ringen (se kapitel 10), som er med til at sikre, at de dårlige oplevelser ikkebliver for hyppige. Prostitutionsarenaen er her øjensynligt afgørende for,hvor hurtigt de prostituerede lærer taktikker for risikohåndtering. I detilfælde, hvor de nye prostituerede træder ind i et miljø med erfarne pro-stituerede, kan de lære af disse, mens de escortprostituerede mænd ogkvinder i højere grad er henvist til egne erfaringer eller, i nogle tilfælde, etbureau (se endvidere Sherman 1977 for en diskussion af læring i miljøet).

Om end den eksisterende forskning omkring mandlig prostitution erbegrænset, findes der dog blandt andet en række danske undersøgelserom emnet.Den første egentlige undersøgelse af den mandlige prostitution iDanmarkMandlig prostitution. Årsag, omfang, følgerer fra 1953 (Jersild,1953). Den er udført i samarbejde med Københavns politi. Undersøgel-sen er baseret på afhøringer af 145 (unge) mænd, der er blevet kategori-seret som prostituerede. Rapporten bærer præg af datidens stærkt negati-ve syn på homoseksualitet og konkluderer, at prostitutionen har en ”nærtilknytning til det homoseksuelle problem” (Jersild, 1953, s. 135); at den

mandlige prostitution er i ”uhyggelig” vækst; og at der er en tæt forbin-delse mellem prostitution og ”visse former for grove og alvorlige forbry-delser” (Jersild, 1953, s. 133).Den næste store danske undersøgelseTræk af den mandlige prostitu-tion – en undersøgelse af den mandlige prostitution i København 1988er fra 1990(Dahl m.fl., 1990). Formålet med undersøgelsen var at gøre op med defordomme og myter, der eksisterede om mandlige prostituerede, og mansøgte at forstå, hvordan prostitutionen fungerer i sammenhæng medsamfundet, og hvordan den enkelte prostituerede handler heri. Undersø-gelsen beskriver et miljø i kraftig forandring: Op til slutningen af1980’ene var store dele af den mandlige prostitution en del af det homo-seksuelle miljø i København og var synlig på barer og klubber i miljøet(Dahl, 1991a, s. 69). Desuden holdt en flok unge prostituerede fyre til iområdet omkring Københavns Rådhusplads – de såkaldte trækkerdren-ge. I slutningen af 1980’erne begyndte prostitutionsmiljøet at ændre sigog blive mere usynligt, og trækkerdrengemiljøet blev fuldstændig opløst.Det skyldes ifølge Dahl m.fl. en række forskellige forhold, men primærtfremkomsten af HIV/AIDS, og ændringer i det homoseksuelle miljø(Dahl, 1991b, s. 33). Ændringerne betød blandt andet, at de netværk ogden medfølgende sikkerhed, som trækkerdrengene havde opbygget, for-svandt. Trækkerdrengene forsvandt stort set fra det offentlige rum, ogmændene blev isolerede. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at der erstor forskel på de mandlige prostituerede og deres erfaringer og oplevel-ser, og at der er en række sociale og psykiske problemer forbundet medprostitutionen. Vores undersøgelse bekræfter, at den synlige mandligeprostitution er meget beskeden, og at søgen efter kunder primært findersted på internettet.I løbet af 1990’erne blev der udgivet en række artikler baseret pået mindre datamateriale.12Det skete blandt andet i forbindelse med op-rettelsen af projektet ’Socialt arbejde med mandlige prostituerede’, ogsåkaldet PAF. Fokus for artiklerne var her mændenes livs- og arbejdsvilkårog deres oplevelser i forbindelse med prostitutionen.Et af de seneste bidrag omkring mandlig prostitution er den tid-ligere omtalte undersøgelse fra 2003 udgivet af det daværende Videns- ogformidlingscenter for socialt udsatte (Lautrup & Heindorf, 2003) samt to

specialer fra henholdsvis København og Aalborg universitet (BruunLarsen, 2000; Venø Jakobsen, 2009). I resten af Norden er omfanget afforskningslitteraturen ligeledes begrænset. I Sverige er det primært Riks-förbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter(RFSL), der har beskæftiget sig med mandlig prostitution13, ligesomHegna og Pedersen har berørt emnet i en rapport om unges sexsalg. Iløbet af 2000’erne har de udgivet tre større rapporter14og igangsat etstørre forskningsprojekt på opdrag fra den svenske regering. Den norskelitteratur er meget begrænset, og det har kun været muligt at lokalisere enenkelt tidsskriftartikel, en enkelt rapport udgivet af det norske PROsentret samt to specialer fra Oslo Universitet.

Ud over de allerede omtalte forskningsbidrag er der de senere år ud-kommet en række udredninger i blandt andet Sverige, Norge, Holland ogNew Zealand, som kortlægger prostitutionsmiljøet henholdsvis før ogefter ændringer i de pågældende landes lovgivninger vedrørende prostitu-tion. Den danske strafferetlige tilgang til prostitution (vedtaget i 1999)betyder, at rufferi, bagmandsvirksomhed og menneskehandel er forbudt.Salg og køb af seksuelle ydelser er lovligt, så længe sælger er fyldt 18 år.Det er således lovligt at have prostitution som indtægtskilde, såfremt denprostituerede registrerer sig og betaler skat. Overstiger indtægten 50.000kr. om året skal den prostituerede ligeledes lade sig momsregistrere somselvstændigt erhvervsdrivende.Dog anerkendes prostitution ikke som et legalt erhverv, og pro-stituerede kan ikke optages i en a-kasse med dertilhørende rettigheder (sei øvrigt bilag E – katalog over lovgivningsmodeller). Derfor argumente-res der fra flere sexarbejderorganisationers side for, at prostitution befin-der sig i en juridisk gråzone.Samme år, som man i Danmark valgte at afkriminalisere prosti-tution (1999), gennemførte man i Sverige en kriminalisering af sexkøb.Den svenske kriminalisering havde som sigte at begrænse prostitutionens

omfang ved at begrænse efterspørgslen gennem en kriminalisering afsexkunderne. En overtrædelse af loven straffes med op til 6 månedersfængsel.15I november 2008 vedtog det norske Storting ligeledes at kri-minalisere køb af seksuelle ydelser, mens man i Finland i 2007 gennem-førte et forbud mod at købe sex af ofre for menneskehandel og af prosti-tuerede der arbejder for tredjepart. En rapport vedrørende prostitutio-nens omfang og udvikling i Sverige fra 2007 indikerer, at det er svært atgive noget entydigt billede heraf (Socialstyrelsen, 2007, s. 61). Rapportenindikerer dog, at antallet af gadeprostituerede er reduceret, om end manikke har kunnet fastlægge, om antallet af prostituerede generelt er faldet iden mellemliggende periode (ibid). Den norske kortlægning af prostituti-on er gennemført forud for kriminaliseringen af køb af sex, som blevvedtaget i november 2008. Kortlægningen har til hensigt at skabe grund-laget for en senere vurdering af kriminaliseringens konsekvenser foromfanget af prostitution og for de mennesker, som sælger seksuelle ydel-ser (Tveit & Skilbrei, 2008, s. 7). Det totale antal af kvinder i henholdsvisgadeprostitution og indendørsprostitution i Norge, bliver i rapporten i2007 opgjort til mellem 2.857 og 3.057 personer (ibid.).16Holland og New Zealand er to af de lande, hvor salg af sex erfuldt legaliseret. Med vedtagelsen af ”The Prostitution Reform Act”afkriminaliserede New Zealand således prostitution i 2003. En evalueringaf reformen fra 2007 viser blandt andet, at legaliseringen ikke, som anførtaf en række kritikere, synes at have medført en stigning i gadeprostitution(Abel m.fl., 2007, s. 171). I Holland har prostitution været anset som etlovligt erhverv siden 1988, og forbuddet mod massageklinikker blevfjernet i 2000. En evaluering af loven fra 2007 viser, at både udbud ogefterspørgsel af prostitution synes at være faldet i de mellemliggende år.Det er dog ikke påvist, om der er en direkte sammenhæng mellem legali-seringen og dette fald, men der peges på, at det er blevet sværere forudenlandske kvinder at arbejde i prostitution i Holland, og det kan for-klare en del af udviklingen (Daalder, 2007, s. 85). Samtidig viser evalue-ringen, at salg af sex i forbindelse med sexsaunaer, sexklubber og lignen-

ANVENDTE METODER OGANALYSESTRATEGIFor at kortlægge prostitutionen i Danmark er denne kortlægning gået adto spor – et kvalitativt og et kvantitativt – begge inspireret af et forudgå-ende litteraturstudie.Som nævnt i indledningen er det kvalitative studie primært medtil at besvare undersøgelsesspørgsmål 1-6. Studiet medvirker dog også tilat give en forståelse af feltet prostitution og danne hypoteser, som afprø-ves i det kvantitative studie. Derved indgår studiet også indirekte i besva-relsen af spørgsmål 7. Ud over at efterprøve de førnævnte hypoteser,frembringer det kvantitative studie ligeledes de datakilder, som er nød-vendige for besvarelsen af spørgsmål 7 vedrørende prostitutionens om-fang i Danmark.I det følgende kapitel gennemgås de metodiske overvejelser ogvalg truffet i forbindelse med indsamlingen af henholdsvis kvalitativt ogkvantitativt datamateriale. Som vist i Tabel 1.1 indgår begge studier ibesvarelsen af alle spørgsmål. Den analytiske behandling af hvert enkeltspørgsmål findes i kapitel 5-12. Vi gør i forbindelse hermed opmærksompå, at alle informanter, barer, chatfora og lignende samt informanternesnationaliteter og hjembyer er anonymiserede. Afslutningsvist i dette kapi-tel beskrives desuden kortlægningens analysestrategi.

Det kvalitative studie er gennemført fra juli 2010 til januar 2011, hvorder er indsamlet 119 interviews17med tidligere og nuværende prostitue-rede samt med fagpersoner fra offentlige myndigheder og ngo’er, somhar tilknytning til prostitutionsmiljøet. Fordelingen af interviews er føl-gende:––––50 interviews med nuværende og tidligere danske kvindelige prosti-tuerede.44 interviews med nuværende og tidligere danske mandlige prostitu-erede.10 interviews med nuværende udenlandske prostituerede.15 interviews med fagpersoner fra offentlige myndigheder og ngo’er,der jævnligt har kontakt med prostituerede gennem deres daglige ar-bejde. Dette er eksempelvis kommunale sagsbehandlere, politibetjen-te og medarbejdere tilknyttet sociale tilbud til prostituerede. Hertilkommer interviews med medarbejdere hos rådgivningsvirksomhe-der.

En gennemgående barriere for kontakt til informanter er, at det kræverlang tids færden i miljøet at opbygge den tillid, der er nødvendig for atforanledige informanter til at deltage i en undersøgelse som denne. Tiltrods for undersøgelsens tidsbegrænsning er det dog lykkedes at gennem-føre interviews med 104 nuværende og tidligere prostituerede. Detteskyldes dels en massiv tilstedeværelse i miljøet den sidste halvdel af 2010,dels et godt samarbejde med en række ngo’er samt offentlige organisati-oner og myndigheder. Sidstnævnte har særligt bidraget til en skærpelse afkendskabet til feltet, mens førstnævnte har medvirket til selve etablerin-gen af kontakter, idet vi blandt andet har kørt rundt til klinikker, arbejdetsom frivillige på sociale tilbud samt været til stede på chatfora henvendttil mænd, der sælger sex.Det har været nødvendigt at anvende flerstrengede strategier tiletablering af kontakt til informanterne inden for hver enkelt prostituti-onsform. Kontakten til de klinikprostituerede er således blevet etablerettelefonisk, via mail og ved fysisk fremmøde. Telefonnumre og mailadres-ser er fundet på hjemmesiden Hedomax, på diverse internetsider medannoncer samt i Ekstra Bladet. I de tilfælde, hvor det er lykkedes at etab-lere kontakt over mail eller telefon, har der, efter en kort præsentation afprojektets fokus og anonymitetsprincip, overvejende været positiv re-spons, i særdeleshed på mails. Denne metode har ligget til grund forkontakten til ca. halvdelen af de nuværende klinikprostituerede, som vihar interviewet. Den resterende del af interviewene stammer fra kontaktetableret på baggrund af fysisk fremmøde på klinikker i hele Danmark.Klinikkernes fysiske adresser har vi dels fået kendskab til med hjælp fraNationalt Efterforskningscenter (NEC), som er en del af Rigspolitiet,dels ved at ringe op på baggrund af annoncer. Vi har i alt besøgt 96 kli-nikadresser i forbindelse med den kvalitative interviewindsamling18. I ca.70 pct. af tilfældene er døren blevet åbnet. Der kan være forskelligegrunde til, at døren ikke er blevet åbnet de resterende steder. Nogle kli-

nikker har videoovervågning, og flere interviewpersoner har vurderet, atdet faktum at SFI’s udsendte medarbejdere i nogle tilfælde var kvinder,har forvisset de prostituerede om, at det efter al sandsynlighed ikke varkunder, som ringede på, hvorfor de har undladt at åbne. Derudover harmange klinikker virket lukkede, selv inden for den åbningstid, der harværet angivet, eksempelvis i annoncer i Ekstra Bladet. I de tilfælde, hvordøren ikke er blevet åbnet, er der blevet efterladt flyers på flere sprog ien postkasse eller lignende, hvilket i flere tilfælde har medført, at vi sene-re er blevet ringet op af kvinder, der ønskede at deltage.Som beskrevet tidligere rummer det kvalitative studie af klinik-prostitution ligeledes 12 interviews med tidligere prostituerede. Kontak-ten hertil har vi dels etableret med hjælp fra forskellige ngo’er, dels vedhjælp af en sneboldsmetode, hvor kontakten til en tidligere prostituerethar ført til en ny kontakt og så fremdeles.Sneboldsmetoden er ligeledes blevet anvendt ved etablering afkontakt til gadeprostituerede. Herudover har et bredt samarbejde medforskellige ngo’er været givtigt. Personer i gadeprostitution har genereltvist sig svære at skabe kontakt til, hvilket i særdeleshed har gjort sig gæl-dende for de udenlandske gadeprostituerede. Her vurderes både sprog-barrierer, misforståelser vedrørende, hvorvidt SFI er en myndighed19,begrænset personligt overskud, begrænsninger pålagt af eventuelle bag-mænd samt krav om/behov for en vis indtjening alle at være faktorer,der begrænser de udenlandske gadeprostitueredes mulighed for at deltagei interview. For at imødekomme disse begrænsninger har vi, når vi harkontaktet kvinderne på gaden på Vesterbro, i flere tilfælde foreslået atbesøge dem på deres (i disse tilfælde) hotel, når de har fri.20Derudoverhar vi kontaktet kvinderne i selskab med medarbejdere fra ngo’er, som tildagligt arbejder i gaden og taler med kvinderne. Dette har ført til korteresamtaler med kvinderne, men ikke egentlige interviews. Blandt de danskegadeprostituerede oplevedes kontakten til informanter mindre vanskelig,hvorfor det har været muligt at lave interviews med både nuværende ogtidligere gadeprostituerede.

For såvel de danske som de udenlandske gadeprostituerede kander argumenteres for, at kontakten vanskeliggøres betragteligt af kvin-dernes udsatte sociale position, og i visse tilfælde ulovlige eller midlerti-dige ophold for de udenlandske kvinders vedkommende, og i misbrugfor mange af de danske kvinders.21En lignende barriere finder vi i etab-lering af kontakt til de mandlige prostituerede, idet denne gruppe ofte erudsat for, hvad man i litteraturen kalder dobbelt stigma, idet de både erprostituerede og (i overvejende grad) homoseksuelle. Hertil kommer, atmandlig prostitution i modsætning til eksempelvis gade- og klinikprosti-tution ikke kan lokaliseres til bestemte steder i det offentlige rum. For atimødekomme disse barrierer har vi indledende i det kvalitative studieidentificeret en række prostitutionsarenaer for mandlige prostituerede.Disse er eksempelvis chatfora på nettet og specifikke barer henvendt tilhomoseksuelle mænd. Her har vi enten taget direkte kontakt til mændeneeller forsøgt at etablere kontakt indirekte ved hjælp af henholdsvis web-annoncer og flyers. Endelig har vi etableret kontakter ved hjælp af entredjeperson. Dette har ført til i alt 44 interviews med nuværende ogtidligere mandlige prostituerede. Stort set alle de mandlige prostitueredearbejder med escort. Vi har også interviewet en række kvinder inden forescortbranchen og ligesom med mændene, har det også her vist sig giv-tigt at kontakte kvinderne via nettet. Kontakten er dog ikke etableret påbaggrund af chat, men ved hjælp af e-mail-adresser fundet på kvindernesannoncer.Herudover har vi gennemført tre interviews med udenlandskekvinder, der arbejder på stripbarer. Kontakten er etableret dels gennemdirekte fremmøde på de stripbarer, hvor kvinderne arbejder, dels medhjælp fra en ngo.

21. Kvindernes fysiske position som sælgere på gadeplan afspejler ligeledes kvindernes udsattesociale position. Bourdieu påpeger et dialektisk forhold mellem individets sociale og fysiske posi-tion. En plads i det sociale rum kan således defineres henholdsvis absolut som en fysisk placeringog relationelt som en position i et socialt hierarki. Derved bliver fysiske rum et symbol på det so-ciale rums orden, hvorfor ens sociale position kommer til udtryk i ens fysiske placering. Den so-ciale position, der objektiviseres i det fysiske rum, er en indikator på individets placering i for-hold til afgørende goder og serviceydelser og i forhold til andre individer. Samtidig er placeringenmed til at definere, hvilke arenaer individet kan bevæge sig i, hvilke agenter det mest sandsynligtvil interagere med, samt hvilke goder der er tilgængelige for det. Det fysiske rum indrettes såledesefter et distinktionsprincip, hvor den fysiske afstand til værdifulde goder bliver et symbol på af-standen mellem positioneringerne i det sociale rum (Bourdieu, 1999).

Samlet set har vi inden for alle prostitutionsformer benyttet flereforskellige metoder for at etablere kontakt til informanter. Metodernessucces har i høj grad været betinget af vores evne til hurtigt at opbyggeen tillid i miljøet generelt og mellem den enkelte informant og interview-er(en). Tilliden er blandt andet blevet foranlediget ved, at alle interview-aftaler er indgået på informantens præmisser. Ud over at kunne vælge tidog sted for interviewet har informanten ligeledes kunnet vælge interview-form, om end vi har tilskyndet til personinterview i stort set alle tilfæl-de.22Ligeledes har informanten kunnet vælge, hvorvidt interviewet måtteoptages på henholdsvis diktafon/telefon. Endelig har vi i etableringen afkontakten understreget, at informanten er anonym, hvilket er blevet gjortigen i forbindelse med interviewet, samt gjort det klart for informanten,at han/hun ikke er forpligtet til at svare på nogen spørgsmål, hvis ved-kommende ikke ønsker det. Da interviewene har varet op til 3 timer, og imange tilfælde er gennemført, mens informanterne har været på arbejde,har vi ønsket at kompensere informanterne for deres tid. Alle nuværendeog tidligere prostituerede, som har deltaget i kvalitative interviews, erderfor blevet tilbudt et gavekort til Magasin, Føtex eller Coop på ca. 300kr. som tak for deres tid. Informanterne har generelt været glade fordenne gestus, men overordnet set oplever vi ikke, at kompensationen harværet afgørende for deres deltagelse i undersøgelsen.

Det kvalitative interview (Kvale, 1997) er velegnet til retrospektivt atafdække motivationer, oplevelser af konsekvenser og afledte behov. Idenne undersøgelse har det handlet om motivationer for at sælge sex,oplevelser hermed samt de levevilkår og sociale processer, som omgiverpersoner, der er eller har været aktive i prostitutionsmiljøet. Udsagnene iinterviewene kan således danne baggrund for en generel forståelse af detat arbejde som prostitueret og subsidiært danne baggrund for en analyseaf generelle sociale tiltag for denne gruppe.Samtlige interviews har været semistrukturerede og taget ud-gangspunkt i interviewguides struktureret omkring kortlægningens 7

undersøgelsesspørgsmål. Det kvalitative interviews giver mulighed for, atintervieweren kan følge nye spor, som måtte opstå i løbet af interviewet(Kvale, 1997). Alle interviews har således uden undtagelse udviklet sigsom samtaler (korrespondancer ved chat- og mailinterviews), hvor deninterviewedes egne udtalelser har bestemt retningen. Dette betyder, at viud over at få besvaret de syv undersøgelsesspørgsmål ligeledes har fåetkendskab til mange detaljer vedrørende eksempelvis personlige oplevel-ser med arbejdet, som de interviewede selv er kommet ind på. Såledeshar den enkeltes oplevelse af egen livssituation været af grundlæggendebetydning for interviewets karakter, hvorved nogle interviews i høj gradomhandler bekymringer forbundet med arbejdet og afhængighed af ind-tjening, mens andre er domineret af fortællinger om positive oplevelser.De fleste interviews rummer dog begge dele. Samtlige interviews er af-sluttet med, at den interviewede har fået mulighed for at komme medtilføjelser, ligesom informanten er blevet opfordret til at kontakte os,hvis de kommer i tanker om tilføjelser efterfølgende.Med et par enkelte undtagelser er alle informanter blevet inter-viewet individuelt. Oftest har der dog deltaget to interviewere fra for-skergruppen, dels af hensyn til interviewteknik, dels for at sikre enspredning af viden på flere forskere i analyseprocessen.Der er søgt en spredning af informanterne inden for de forskel-lige prostitutionsformer, således at vi både har interviewet kvinder,mænd og transseksuelle, som har solgt sex i få eller i mange år, som sæl-ger forskellige ydelser, fx ’avanceret’ og ’mildt’, og som besidder varie-rende grad af sociale og økonomiske ressourcer. En nærmere beskrivelseaf informanterne fra de forskellige grupperinger findes i kapitel 6.

af den efterfølgende optælling af den Københavnske gadeprostitution,men tilførte også værdifuld information til det kvalitative studie. Obser-vationsstudierne på Vesterbro blev gennemført over flere omgange, påforskellige tidspunkter af døgnet. Observation foregik dels til fods pågåture gennem de gader, hvor prostitutionen foregår, dels fra centraleplaceringer (cafeer, hoteller) med udsyn til vigtige lokationer, hvor gade-prostitutionen foregår. Der blev således foretaget observationer påblandt andet Istedgade, Skelbækgade og Halmtorvet (hvor prostitueredetrækker på gaden), på barer på Vesterbrogade (hvor gadeprostitueredegår ind og tager kontakt til kunder), og i områderne omkring en porno-biograf på Istedgade, (hvor nogle kvinder betjener deres kunder i porno-biografens kabiner).Ud over SFI’s egne observationer er der, som nævnt i afsnittetvedrørende kontakt, foretaget en række såkaldte gadevandringer medforskellige ngo’er, hvor SFI har haft mulighed for at følge medarbejderefra disse ngo’er i deres arbejde og således komme tættere på de gadepro-stituerede. I forbindelse med samtlige observationer er der blevet skrevetudførlige observationsnoter, og i nogle tilfælde er der ligeledes blevetudfyldt et observationsark. Begge dele indgår som kvalitativt data i densamlede analyse, men har ligeledes fungeret som grundlag for organise-ringen af de to gadeoptællinger af gadeprostituerede, som SFI har gen-nemført i henholdsvis november og marts måned. Ud over observatio-nerne på gadeplan har et medlem af projektgruppen ligeledes haft mulig-hed for at arbejde som frivillig på Mødestedet for udenlandske prostitue-rede på Vesterbro (MØS). MØS rummer blandt andet undervisningstil-bud og en sundhedsklinik, hvor kvinderne kan blive tilset af en praktise-rende læge, eller en speciallæge i gynækologi (se i øvrigt bilag A – beskri-velse af sociale tilbud). Disse observationer tog ikke form af et traditio-nelt observationsstudie, da det blev vurderet, at det ville skabe forvirringhos kvinderne, hvis en udefrakommende person observerede og tognoter i Mødestedet. Begrundelse herfor var i høj grad, at stedet skal fun-gere som et frirum for kvinderne, og det skal derfor ikke være et sted,hvor de bliver konfronteret med igangværende undersøgelser om prosti-tution. I stedet blev det vurderet, at det var forsvarligt at lade SFI’s med-arbejder deltage i det daglige arbejde ved at indgå i det team af frivillige,som er beskæftiget i Mødestedet. Medarbejderen fra SFI var til stede iMødestedet tre aftener, således at medarbejderen oplevede alle de for-skellige tilbud, som MØS har til kvinderne. Observationerne foretaget på

stedet og den interaktion, der naturligt kom med kvinderne, som varbrugere af stedet, har givet stor viden om de behov/udfordringer, somde udenlandske prostituerede søger hjælp til.Samlet set gav observationsstudierne viden om organisering,herunder grupperinger, kontakt til tredjepart, kontakt til kunder, betje-ning af kunder, kontakt til andre parter i miljøet etc. Ud over observatio-ner blandt de gadeprostituerede i København har medarbejdere fra SFIligeledes fået lov at besøge sociale tilbud henvendt til gadeprostituerede iÅrhus og Odense. I disse tilfælde har formålet med besøgene i højeregrad været at skabe kontakter til interviews end egentlige observationer.Observationsstudier er ligeledes blevet anvendt i forbindelse med kort-lægning af henholdsvis barprostitution udført af såkaldte champagnepi-ger, mandlig prostitution og klinikprostitution. Særligt ved barprostitu-tion har observationerne givet uundværlig viden om organisering. Ob-servationerne i forbindelse hermed er gennemført på 6 stripbarer i Kø-benhavn, hvor både mandlige og kvindelige medarbejdere har besøgtbarerne. Blandt andet er den tidligere omtalte pornobiograf på Vesterbrobesøgt af flere omgange, hvor muligheden for at leje kabiner er blevetbekræftet. Medarbejderne fra SFI har under observationerne talt medflere af stedernes ansatte, herunder bartendere, strippere og champagne-piger, som har fortalt om arbejdet på barerne. Alle, som vi har talt med,har været vidende om SFI-medarbejdernes ærinde. Endelig er der blevetudført observationer på barer henvendt til homoseksuelle, idet flere in-formanter har tilkendegivet, at de møder kunder på barerne. To mandligemedarbejdere har således besøgt fire barer og har i den forbindelse ob-serveret miljøet på disse barer.

På baggrund af et samarbejde Reden International har SFI fået adgang tiljournaler udformet i forbindelse med pågældende ngo’s arbejde medudenlandske prostituerede. Journalerne indeholder blandt andet beskri-velser af kvindernes baggrund, hvordan de er kommet til Danmark, oghvordan deres dagligdag er. Der er som nævnt tidligere indsamlet 20journaler, hvoraf 18 er skrevet på baggrund af en langvarig kontakt (ofteover flere år) til den pågældende kvinde, mens to baserer sig på kortvarigkontakt – fra en måned og ned til et par dage. Journalerne er tilfældigtudvalgt af SFI’s medarbejdere med nationalitetsmæssig spredning someneste udvælgelseskriterium. Der er således indsamlet 11 journaler om-

handlende afrikanske kvinder, ni omhandlende østeuropæiske og enomhandlende en thailandsk kvinde. Journalerne er blevet læst i RedenInternationals lokaler og siden sammenskrevet til referater, som indgårsom skriftlige kilder i den kvalitative analyse.Journalerne vurderes at rumme informationer, som det ikke villehave været muligt at få adgang til via kvalitative interviews. Dette skyldes,at de medarbejdere, som har skrevet journalerne, har fulgt kvinderneover længere tid og derved har haft mulighed for at opbygge et dybdegå-ende forhold og kendskab til kvinden. Gennemgangen af journalerneviser tydeligt, at dette i nogle tilfælde har været afgørende for, hvad kvin-derne har ønsket at fortælle. Eksempelvis viser en journal, som er førtover flere år, at kvinden under sine første møder med medarbejderenfastholder en historie om at være politisk flygtning. Efter et stykke tidforklarer kvinden dog, at historien ikke er sand, men i virkelighedenblevet fabrikeret af en bagmand med det formål at dække over en han-delshistorie.Samlet set vurderes journalerne at kunne skabe viden om organi-sering mht. ankomst til Danmark, bagmænd og tredjepart såvel somsociale tilbud og forhold omkring, hvordan udenlandske kvinder i gade-prostitution er stillet i det danske system i forhold til opholdstilladelse,illegal indtjening etc. Disse temaer er også belyst gennem interviews medfagpersoner fra offentlige myndigheder og ngo’er, men journalerne bi-drager med flere detaljer herom.

Validiteten i den kvalitative del af undersøgelsen sikres af datatriangule-ring, hvor analysen baseres på empirisk materiale på baggrund af obser-vationer, interviews og tekstmateriale. Trianguleringen medvirker til, at vihar fået indblik i prostitutionsverdenens forskelligartede virkeligheder.Der hentes derved både inspiration fra den etnografiske tradition forindefra-studier og bourdieusk-inspirerede feltstudier med fokus på feltetssociale mekanismer.Den kvalitative analyse er sket som tekstanalyse af transskribere-de interviews, journalreferater, feltnoter, og analysens konklusioner bli-ver løbende underbygget med citater fra interviewene. For at sikre, atundersøgelsens konklusioner er empirisk funderet, benyttes kodepro-grammet Nvivo i analysen. Nvivo er et redskab til kvalitative undersøgel-ser, hvor tekst og udsagn samles i relevante kategorier. Nvivo er i denne

undersøgelse benyttet til at skabe struktur og overblik i analysen af detomfangsrige tekstmateriale. Analysen er bygget op omkring et kodetræmed kodekategorier. Kodetræet er benyttet som et redskab, der løbendehar udviklet sig, i takt med at vi gennem kodningen er blevet opmærk-somme på nye temaer, aspekter, nuancer og problematikker i tekstmate-rialet. Kodningen er gennemført ad flere omgange i fællesskab mellemforskerne.Triangulering og grundig analyse af det empiriske materiale er demetoder, som er anvendt til at sikre denne kortlægnings kvalitative validi-tet og troværdighed. Herudover er der blevet søgt en spredning blandtinformanterne med henblik på at få afdækket forskellige perspektiver påfænomenet. Dette ses blandt andet udmøntet i de tidligere gennemgåedeflerstrengede strategier i skabelsen af kontakt til informanter.Det differentierede kvalitative interviewmateriale medvirker til,at denne undersøgelse kan betegnes som meget omfattende sammenlig-net med andre nationale og internationale undersøgelser af prostitution.Antallet af interviews har, ud over at besvare en række gennemgåendespørgsmål, også givet mulighed for at afprøve en række nye spørgsmålundervejs, ligesom vi har opnået stor detailrigdom. Vi har således bevæ-get os ud over, hvad man i den videnskabelige litteratur betegner som etmætningspunkt i interviewundersøgelser (se Kvale, 1997), hvor informa-tioner gentages, hvilket bidrager til at sikre validiteten af de kvalitativedata.

På baggrund af ovenstående datasæt har vi estimeret antallet af prostitue-rede i Danmark i 2010. Vores analyser af data giver endvidere en indika-tion af, hvor mange der kommer ind i prostitution og forlader dette igen.Det indebærer, at vi har kunnet analysere os frem til et tal for, hvor man-ge prostituerede der i gennemsnit sælger sex på et halvt år, idet der ertaget højde for, at nogle holder pause, mens andre begynder igen.Ud over de fire datasæt er der gennemført to døgnoptællinger iKøbenhavn. Døgnoptællingerne er indarbejdet i den analyse, der giver osstock-tallet. Endvidere giver resultatet af tællingen et øjebliksbillede af,hvor mange prostituerede der fysisk er at finde i løbet af et døgn på ga-der på Vesterbro to tilfældige dage. I de følgende afsnit gennemgår viindsamlingen af det kvantitative datamateriale (se i øvrigt bilag C og Fom henholdsvis døgnoptællinger og omfangsberegningen samt kapitel 5).

I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser i forbindelse medgennemførslen af kortlægningens survey. Formålet med indsamlingen afspørgeskemaer har dels været at efterprøve hypoteser opsat på baggrundaf det kvalitative studie, dels at estimere omfanget af prostitution. I for-bindelse hermed er der en egentlig spørgeskemaundersøgelse (se bilag G)og en mindre ’tællingsundersøgelse’ med 5-9 spørgsmål (se bilag H og I),hvor spørgsmålene udelukkende er blevet benyttet i optællingsøjemedmed det formål at estimere antallet af klinikprostituerede. Som det bliverbeskrevet i kapitel 5, har det været overordentlig svært at få besvaretdisse optællingsspørgsmål inden for en repræsentativ stikprøve. Endeliger der ligeledes gennemført en mindre ’tællingsundersøgelse’ indehol-dende fem spørgsmål blandt de udenlandske gadeprostituerede på Ve-sterbro i København (se bilag J). Denne bruges udelukkende til at valide-re antallet af gadeprostituerede fundet i data indsamlet fra Mødestedet påVesterbro. Der kan læses mere om optællingsberegningerne i kapitel 5samt bilag F. Antallet af indsamlede besvarelser findes i Tabel 4.1. I ta-bellen er de såkaldte ’tællingsundersøgelser’ omtalt som korte skemaer.

Spørgeskemaundersøgelsen rummer som vist i Tabel 4.1 290 spørgeske-mabesvarelser indsamlet blandt både danske og udenlandske prostituere-de af begge køn. Det enkelte spørgeskema er udformet på baggrund af etsåkaldt brutto-spørgeskema indeholdende spørgsmål om henholdsvisescort, klinik- og gadeprostitution. For at få mest indgående viden om-kring den enkelte prostitutionsform har vi dog specificeret det enkelteskema, således at det, ud over en række fælles spørgsmål, udelukkendeindeholder spørgsmål om enten escort-, gade- eller klinikprostitution.Det betyder, at vi i realiteten har arbejdet med tre forskellige skemaer.Der er dog i alle versioner taget højde for, at der kunne være overlapmellem de forskellige prostitutionsformer. I enkelte tilfælde har det væretnødvendigt at benytte det fulde bruttospørgeskema. Dette har i særliggrad gjort sig gældende i forbindelse med udenlandske prostituerede.Fordelingen af besvarelser er følgende:–––113 besvarelser fra escortprostituerede140 besvarelser fra klinikprostituerede37 besvarelser fra gadeprostituerede.

gade- eller klinikprostitution og har alle været kvinder. Samtlige af demandlige respondenter har været beskæftiget inden for escortprostitu-tion. Dette stemmer udmærket overens med de hypoteser, vores kvalita-tive undersøgelse har genereret, hvor vi kun i enkelte tilfælde har truffetmænd, som har været beskæftiget inden for klinikprostitution. Der erikke truffet mænd beskæftiget med gadeprostitution. De kvindelige dan-ske respondenter fordeler sig blandt alle tre prostitutionsformer.For at imødekomme sprogbarrierer har spørgeskemaerne værettilgængelige både på dansk og engelsk.KONTAKT OG INDSAMLING AF SKEMAER

Som i det kvalitative studie har vi ligeledes i forbindelse med spørgeske-maundersøgelsen haft behov for at anvende flerstrengede strategier forat skabe kontakt til respondenterne. Indsamlingen af spørgeskemaerblandt de klinikprostituerede er sket på baggrund af en adresseliste oversamtlige af politiet kendte klinikker i oktober 2010. Denne liste er blevetsuppleret med nyere adresser fra Ekstrabladet og diverse internetsider.Derudover er nogle af de klinikker, der oprindeligt var på listen, blevetfjernet, idet denne kortlægnings kvalitative studie viste, at klinikker varlukkede. Listen rummede således på indsamlingstidspunktet 554 klinik-ker. En pilotundersøgelse blandt de klinikprostituerede viste, at det ikkevar givtigt at ringe rundt til klinikkerne, da mange benytter en telefonsva-rer eller telefondame, og man derfor kun i sjældne tilfælde kommer igen-nem til en mulig respondent. Grundet de gode erfaringer med personligtfremmøde på klinikkerne fra kortlægningens kvalitative studie valgte viderfor at køre rundt til klinikker i hele Danmark. Vi koncentrerede osprimært om klinikker med danske prostituerede. Af de 554 klinikkerhavde vi kendskab til, at 124 med sikkerhed rummede danske prostitue-rede24. Alle disse klinikker er blevet besøgt mellem to og fem gange påforskellige ugedage og tidspunkter med det formål at få kontakt til for-skellige prostituerede. Ud over at køre rundt til de enkelte klinikker har viligeledes sendt skemaet rundt pr. post sammen med frankerede svarku-verter. Denne metode gav dog meget få besvarelser. Det skyldtes, at endel af det fremsendte materiale ikke kunne leveres af postvæsnet blandt

andet på grund af manglende eller fyldte postkasser. Herudover erfaredevi på vores tur rundt til de forskellige klinikker, at en del kvinder havdebesvaret skemaer, men ikke havde fået sendt det. Af frygt for at deresanonymitet beskrev nogle kvinder således, at de ganske enkelt havdesmidt skemaerne ud, idet de var bange for at de skulle blive fundet afnogle, som ikke vidste, at de arbejdede som prostituerede.Et kriterium, der har været afgørende for indsamlingen af sur-veybesvarelser blandt de klinikprostituerede, var derfor, at vi har kunnetmøde kvinderne, mens de har været på arbejde.25Dette har dog betydet,at vi har været nødsaget til at bede kvinderne om at tage tid ud af deresvagt til at besvare skemaet og derved potentielt om at afvise mulige kun-der imens.Indsamlingen af spørgeskemabesvarelser blandt såvel de danskesom de udenlandske gadeprostituerede samt nogle få af de udenlandskeescort- og klinikprostituerede er blevet forestået af henholdsvis HopeNow samt Tiller Lorentzen, en tidligere dansk gadeprostitueret, der iflere sammenhænge arbejder med de prostituerede til daglig. Begge erblevet tilknyttet projektet som eksterne konsulenter ud fra en betragtningom, at de, grundet deres kendskab til miljøet omkring gadeprostitution,har lettere ved at skabe kontakt til de gadeprostituerede end SFI’s pro-jektgruppe. For at sikre at skemaerne er blevet udfyldt korrekt og udenunødig indblanding fra konsulenter, har vi ud over en grundig briefingog debriefing før og efter indsamlingen ligeledes været i løbende kontaktmed konsulenter. Ud over ansættelse af to eksterne konsulenter har viunder indsamling af spørgeskemabesvarelser fra danske gadeprostituere-de ligeledes fået lov til at sende skemaer til Reden i Odense og i Århus26,hvor personalet har udleveret og indsamlet skemaerne blandt deres bru-gere. I forbindelse hermed har vi fået 11 besvarelser. I en række tilfældehar de gadeprostituerede fået et gavekort for deres deltagelse.Indsamlingen af surveybesvarelser inden for escort er udeluk-kende sket på nettet. I forbindelse med indsamlingen har vi dels sendt etlink til skemaet til telefonnumre og e-mailadresser fundet i escortannon-cer, dels har vi endnu engang været til stede på et chatforum henvendt til

I forbindelse med omfangsberegninger af antallet af klinikprostitueredeanvendes dataudtræk fra politiets sagsregister indeholdende samtligetilfælde fra 2007-2010, hvor politiet har været i kontakt med prostituere-de.I 2007 iværksatte Rigspolitiet en strategi for en styrket politi-mæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Strategien har blandtandet som målsætning at sikre, at der overalt i landet gennemføres enensartet og intensiveret politimæssig indsats mod strafbare forhold iforbindelse med prostitution. Strategien indebærer endvidere, at der i deenkelte politikredse gennemføres en kortlægning af prostitutionsmiljøet,blandt andet med henblik på så vidt muligt at identificere prostitueredeog etablerede bordelvirksomheder samt personer med tilknytning tilprostitutionsmiljøet. Dette gøres blandt andet ved regelmæssige kontrol-besøg på klinikker i hele landet. Hensigten er, at alle, for politiet kendte,klinikker besøges en gang om året. De indhentede oplysninger indberet-tes til Rigspolitiet til brug for den løbende kortlægning af prostitutions-miljøet og udgør grundlaget for en bearbejdning og analyse af oplysnin-ger om prostitutionsmiljøet.I forbindelse med denne kortlægning har Rigspolitiets NationaleEfterforskningscenter (NEC) stillet deres datamateriale til rådighed forSFI. Data indeholder samtlige møder, politiet har haft med prostitueredefra 2007-2010. Såfremt den samme person er antruffet flere gange, erdette registreret i data. Data indeholder derved antallet af ’unikke’ prosti-tuerede truffet af politiet i den pågældende periode. På baggrund af poli-tiets data er det derved muligt at se,hvor mange forskellige klinikprosti-tuerede, der optræder i sagsregistrene i løbet af fx en 6 måneders periode.I forhold til en totaltælling af de klinikprostituerede er problemet, atdatakilden ikke er fuldstændig, i den forstand at der kan være klinikpro-stituerede, som ikke indgår. Eksempelvis kan der være prostituerede,som ikke er registeret, fordi de ikke var på arbejde, den dag politiet fore-tog kontrolbesøget. Antallet af forskellige prostituerede i politiets dataudgør derfor et minimum for det totale antal klinikprostituerede. For atjustere dette tal anvendes surveydata indhentet blandt de prostituerede.

Udenlandske gadeprostituerede findes i langt overvejende grad i Køben-havn i området omkring Vesterbro. Antallet af udenlandske gadeprosti-tuerede beregnes derfor på baggrund af data indhentet fra Mødestedetfor udenlandske prostituerede på Vesterbro (MØS). MØS rummer sombeskrevet tidligere i dette kapitel blandt andet undervisnings- og sund-hedstilbud (se i øvrigt bilag A for beskrivelse af sociale tilbud). Mødeste-dets tilbud og beliggenhed medvirker til, at stedet er velbesøgt, og en stordel af de udenlandske prostituerede, som bevæger sig i gademiljøet, for-modes derfor at komme på Mødestedet. Dette bekræftes af såvel inter-views med ngo’er og offentlige myndigheder samt observationer foreta-get i forbindelse med denne kortlægnings kvalitative studie. Mødestedetindberetter løbende antal besøgende pr. aften til CMM, og det gennem-snitlige antal brugere pr. aften er stigende. Halvårlige statusrapporter fraReden International viser, at der i første halvår af 2009 i gennemsnit kom11 forskellige besøgende på en aften. Dette tal var i andet halvår 22, og iførste halvår af 2010 steg tallet yderligere til femogtyve brugere i gen-nemsnit. Dette tal viser antallet af forskellige besøgende pr. aften, menikke hvorvidt det er de samme kvinder, som kommer aften efter aften,eller om der er tale om nye kvinder. Disse oplysninger kan dog hentes iMødestedets dagbøger. På centret føres deltaljerede dagbogsinformatio-ner over dets brugere, hvem de er (deres kaldenavn og nationalitet) samtformålet med deres kontakt til centret (behov for lægehjælp, brug afcomputere, undervisning eller andet). Derudover registreres det, hvorvidtkvinden er ny bruger af Mødestedet. Denne oplysning hjælper til at skel-ne de enkelte kvinder fra hinanden, når der optræder to kvinder medsamme kaldenavn og nationalitet. Registreringen af nye kvinder er dogbehæftet med en vis usikkerhed, idet en kvinde for en medarbejder kan

synes ny, mens samme kvinde for en anden vil være en bruger af stedet.Ved gennemgang af dagbogsinformationerne er det dog muligt at findeud af, hvor mange forskellige kvinder der har benyttet tilbuddet i løbet af2010. Dette giver et minimumsantal for størrelsen af denne gruppe.På baggrund af det kvalitative studie forventes Mødestedets til-bud benyttet af næsten alle de udenlandske gadeprostituerede i Køben-havn. Med henblik på at validere dette gennemføres en tællingssurveyblandt gadeprostituerede i København, hvor det afdækkes, dels hvorvidtkvinderne dels har opholdt sig i København i 2010, dels hvorvidt de harbesøgt Mødestedet og således vil optræde i dagbøgerne.

I forbindelse med det kvantitative studie er der gennemført to døgnop-tællinger af gadeprostituerede på Vesterbro i København i henholdsvisnovember og marts måned. Det primære formål var at få optalt, hvormange forskellige gadeprostituerede, der kan registreres i løbet af etdøgn. For at kunne give så validt et tal som muligt, var det væsentligt, atder blev gennemført to tællinger på forskellige tidspunkter på månedensamt på forskellige ugedage. Døgntællingerne er udelukkende gennem-ført i København, da det kvalitative studie og registrerede sager fra poli-tiet kun indikerede meget få gadeprostituerede i Århus og Odense.Den praktiske gennemførsel af døgnoptællingerne blev udført afto-fire observationsposter/fodpatruljer (bestående af to medarbejdere fraSFI) afhængigt af tidspunktet på døgnet (se i øvrigt bilag C). Variationen iantallet af observationsposter skyldtes en forventning om, at der ville væreflere prostituerede på gaden i aften- end i dagtimerne. På baggrund af ob-servationer i miljøet og interviews med diverse ngo’er og offentlige myn-digheder udført i forbindelse med denne kortlægnings kvalitative studie,havde projektgruppen dannet sig et overblik over, hvor på Vesterbro deprostituerede oftest befinder sig, samt hvilken adfærd der kendetegnergadeprostituerede. Eksempelvis syntes det klart, at afrikanske gadeprosti-tuerede er mere opsøgende/direkte i deres kundekontakt end de øvrigeprostituerede. Alle observationer i forbindelse med døgntællingen blevregistreret i et skema indeholdende en række kendetegn, såsom formodetnationalitet og alder samt beskrivelser af kvindens udseende. Herudoverblev blandt andet tidspunktet for observationen, samt hvor kvinden be-fandt sig på det pågældende tidspunkt, registreret. Såfremt kvinden blev setforlade den enkelte observationsposts område, blev det ligeledes noteret, i

Det kvalitative materiale har sammen med litteraturen om prostitutionværet inspirationsgrundlaget til at udvikle figur 4.1. Empirisk er det deprostitueredes forløbsbeskrivelser, vurdering af egen situation og place-ring af hinanden i dette hierarki, der har givet figuren indhold.Overordnet viser modellen to differentieringsprincipper gående påhenholdsvis oplevelsen af økonomisk afhængig- eller uafhængighed og ople-velsen af social eksklusion eller inklusion i samfundet. Differentieringsprin-cipperne ses i figurens to akser. Enderne på disse akser er inspireret af We-bers idealtyper (Weber, 1971) og skal som sådan forstås som et kontinuum,inden for hvilke de enkelte prostituerede oplever og placerer sig selv ogandre. Idealtypisk kan man tale om, at der i den ene ende er de økonomiskuafhængige prostituerede, som oplever høj grad af social inklusion i samfun-det (figurens nederste, højre hjørne). Typisk vil disse personer også føle, atde nemt kan forlade prostitution, såfremt de har et ønske herom. På denanden side er der den meget økonomisk afhængige prostituerede, der følersig ekskluderet af samfundet og lever en høj grad af dobbeltliv (figurensøverste, venstre hjørne). Her er der tale om en person, som ikke ser andremuligheder end prostitution, eller som er tvunget ind i det af andre personer.Personen har ingen eller kun svage sociale relationer både i og uden forprostitutionsmiljøet. Dog er der ikke altid overensstemmelse mellem det atføle sig integreret i samfundet og at føle sig integreret i prostitutionsmiljøet.En meget stærk tilpasning til prostitutionsmiljøet kan i nogle tilfælde hængesammen med, at den prostituerede er marginaliseret fra resten af samfundet.Og omvendt: nogle prostituerede, som arbejder selvstændigt (fx i escort), harbegrænset eller ingen kontakt til andre prostituerede, samtidig med at dehave stærke sociale relationer uden for prostitutionsmiljøet.

Overvejende kategoriserer de prostituerede sig selv og andre som væren-de mellem yderpolerne og sjældent i ekstremerne. Der findes dog entendens til, at mange klassificerer andre prostituerede som mindre velstil-lede – det vil sige mere økonomisk afhængige og mere socialt ekskluderet– end dem selv. Som figuren viser, findes der grupper af prostituerede,som oplever høj grad af social eksklusion, samtidig med at de føler sigøkonomisk uafhængige (figurens øverste højre felt). Dette gælder fx fornogle af de udenlandske kvinder, både gade- og klinikprostituerede, somarbejder i isolerede miljøer og har et mål om at tjene penge nok til atkunne rejse hjem, at kunne forsørge deres familie og fx starte en forret-ning i deres hjemland. De giver ikke udtryk for at være glade for arbejdet,men betegner heller ikke sig selv som økonomisk afhængige og ser ar-bejdet som deres bedste mulighed, hvorfor de vælger at fortsætte meddet. Andre udenlandske prostituerede beretter derimod om en meget højgrad af økonomisk afhængighed og social eksklusion. Prostituerede medgod social integration, men høj økonomisk afhængighed (figurens neder-ste, venstre felt) repræsenteres blandt andet ved nogle danske klinikpro-stituerede, som har gode sociale relationer i og uden for prostitutionsmil-jøet, men som mener, at de ikke kan klare sig uden indtægterne fra pro-stitutionen, og som derfor tager flere vagter, end de egentlig bryder sigom, og sandsynligvis ville have svært ved at forlade prostitutionen, hvisde ønskede det.Efter ophør i prostitution er der kvalitative indikationer på, atden vurdering af deres situation, som de prostituerede havde, mens devar i prostitution, i visse tilfælde rykker sig fra at opleve arbejdet positivttil en mere negativ oplevelse af økonomisk afhængighed og social eksklu-sion. Enkelte af de tidligere prostituerede angiver, at de først, efter de harforladt prostitutionen, kan se, at de befandt sig i en form for økonomiskafhængighed og ofte havde grænseoverskridende oplevelser, på trods afat de, mens de var i miljøet, oplevede deres egen situation positivt. Denenkelte prostitueredes oplevelse af egen situation og prostitutionsforløbkan altså ændre sig fra en oplevelse af overvejende uafhængighed tilovervejende afhængighed for nogle af de tidligere prostituerede, menikke alle.Når de prostituerede udtaler sig om ’de andre’ italesætter de isærdeleshed, hvordan nogle har styr på sig selv og deres økonomi (er i etforløb, hvor de bevarer uafhængighed), hvorimod andre ikke har det (er iet forløb hvor de mister uafhængighed). Disse forskellige opfattelser af

’de andre’ inden for miljøet danner grundlaget for det hierarki, som figu-ren 4.1 illustrerer. Særligt de klinikprostituerede kvinders italesættelse afandre prostitueredes økonomiske overforbrug er en måde, hvorpå dekategoriserer sig selv som tilhørende gruppen af økonomisk uafhængigekvinder med en positiv tilgang til deres arbejde i prostitution. Udsagn framændene fortæller ligeledes, at det er vigtigt for dem ikke at blive afhæn-gig af indtægten fra prostitutionen, fordi det vil fratage dem deres ople-velse af frihed og gøre det svært at sige nej til kunderne.I det kvalitative materiale beskriver de prostituerede herudoveret hierarki internt i de forskellige prostitutionsarenaer, hvor fx de uden-landske kvinder blandt de danske interviewpersoner ofte vurderes atvære de dårligst stillede sammen med de, der har et stofmisbrug. Der ergenerel enighed om, at gadeprostitution som arena befinder sig nederst ihierarkiet, da de prostituerede der er mest udsatte. En mandlig escort-prostitueret fortæller, at han adskiller sig kraftigt fra kvindelige prostitue-rede med et misbrug, der ikke noget valg, og det gør dem særligt udsatte.Det kvantitative materiale understøtter denne vurdering, idet degadeprostituerede også selv oplever sig som udsatte. 86 pct. af dem angi-ver at have forbehold eller bekymringer ved at sælge sex, primært i formaf bekymringer vedrørende fysisk vold, samt fysiske og psykiske mén vedarbejdet. Det skal dog i forbindelse med, hvordan de prostituerede kate-goriserer hinanden, fremhæves, at 38 pct. af mændene, 48 pct. af dekvindelige escortprostituerede og 55 pct. af de kvindelige klinikprostitue-rede angiver at have lignende bekymringer. De gadeprostituerede i denkvantitative del af undersøgelsen vurderer derudover generelt deres hel-bred dårligere end prostituerede inden for de øvrige arenaer.Der er dog ikke blandt de interviewede i det kvalitative materialeenighed om, hvilken arena der er at foretrække. Som nævnt foretrækkernogle at arbejde på gaden. På samme måde argumenteres for og imod atarbejde på klinik og i escort. Nogle vurderer, at kvinder i escort er ’luk-susludere’ eller ’de fine’, fordi de helt selv styrer deres tid, ofte mødesmed kunder på hotelværelser, har mere tid med kunderne mv. Andremener, at escort er for utrygt, og fremhæver i stedet fordelene ved atarbejde på klinik, hvor rammerne er sat på forhånd, og hvor man kanhave en telefon- eller vagtpige med.I dette kapitel har vi redegjort for kortlægningens empiriindsam-ling samt analysestrategi. I det følgende kapitel 5 begynder den egentligeanalyse og dermed besvarelsen af kortlægningens syv undersøgelses-

I dette kapitel estimerer vi antallet af personer i prostitution inden for detre store prostitutionsarenaer: klinikprostitution, escortprostitution oggadeprostitution. Barprostitution og privat/diskret har vi ikke kunnetestimere. Dette kapitel er baseret på det kvantitative materiale og i detefterfølgende kapitel giver vi et både kvalitativt og kvantitativt indblik ide prostitueredes oplevelser af levevilkår i de fem prostitutionsarenaer.Der ligger en stor udfordring i at bestemme omfanget af prosti-tution i Danmark. Den normale fremgangsmåde, når man skal fastslåstørrelsen af en population, er at trække en tilfældig stikprøve af personerog derefter interviewe de pågældende. Denne metode har vist sig anven-delig inden for områder, som ellers er behæftet med en vis form for tabu.Et eksempel er Rockwool Fondens Forskningsenheds studier af sortarbejde i Danmark. Denne fremgangsmåde er dog ikke umiddelbart mu-lig, når det gælder prostitution. For det første er emnet formentlig såtabuiseret, at kun de færreste personer, der arbejder som prostituerede,ønsker at blive interviewet om det i deres fritid. For det andet vil dervære en del udenlandske prostituerede, som ikke vil indgå i stikprøve-trækningen pga. manglende cpr-nummer. For det tredje vil en spørge-skemaundersøgelse om prostitution formentlig støde en stor del af deinterviewede personer. For det fjerde vil det kræve en enorm stikprøve at

opnå et relativt præcist estimat, da forekomsten af prostituerede er megetlille.En alternativ løsning er at basere tællingen på antallet af perso-ner, der arbejder som prostituerede på givne tidspunkter af året, og denmetode er udgangspunktet for de tællinger, der er foretaget i projektet.Det er dog oftest svært at indhente nok oplysninger om de prostituere-des arbejdsmønstre til at udregne et estimat for det årlige antal af prosti-tuerede. Ydermere er det ofte svært at få adgang til de prostituerede, nårde arbejder, hvorfor selve grundlaget for tællingen ofte er behæftet meden del usikkerhed.I kapitlet gennemgår vi først, hvordan man i tidligere studier haropgjort prostitution i Danmark og præsenterer de tal, man er kommetfrem til. Dernæst gennemgår vi kort de estimationsmetoder, vi har valgtat anvende, og resultatet af tællingen fremlægges. Herefter gennemgår vitællingen af hver enkelt undergruppe af prostituerede (klinik, gade ogescort). Hver gennemgang indledes med en definition af prostitution forden givne gruppe. Derefter beskrives den metode, der er forsøgt an-vendt, samt de datakilder, der benyttes. Det efterfølges af beregning afantallet af prostituerede i undergruppen. Endelig beskriver vi de muligefejlkilder som eksisterer.

Servicestyrelsen påpeger, at de beregnede estimater vedrører densynlige del af prostitutionen og derfor udgør minimumstal for antallet afprostituerede i de forskellige undergrupper. Klinikprostitution dækkes udxxx fra opsøgende arbejde, hvor hver enkelt klinik besøges flere gange iløbet af året. Det opsøgende arbejde bruges dels til at opgøre det samle-de antal klinikker, dels til at komme frem til, at der i gennemsnit er firekvinder tilknyttet hver klinik. Gadeprostitution i København, Odense ogÅrhus dækkes ud fra oplysninger fra Reden i de nævnte byer, Tjek Punkt,Reden International og Mødestedet i København. Escort-prostitutionopgøres ved at tælle henholdsvis annoncer på internettet og i EkstraBladet. Antallet af prostituerede bag den enkelte annonce sættes til topersoner, hvis der bruges flertal i annoncen, og til én person, hvis derbruges ental. Endelig har Servicestyrelsen også opgjort antallet af prosti-tuerede i barmiljøet og antallet af personer, der sælger sex i eget hjem.Barprostitution er opgjort ud fra en undersøgelse foretaget af PRO-Centret fra 2001 (Pedersen & Heindorf, 2001). Prostitution i eget hjemer opgjort ud fra annoncetælling, hvor der fokuseres på ord som ”dis-kret” eller ”privat”. Kombineret privat- og escortprostitution er ligeledesopgjort ud fra tælling af annoncer. I Tabel 5.1 præsenteres Servicestyrel-sens tal.

For gruppen af klinik-prostituerede har vi benyttet en estimationsmeto-de, der kaldes Capture-Recapture. Metoden beskrives i afsnittet nedenforog i bilag F. Datakilderne er henholdsvis politiets optegnelser over pro-stituerede i 2010 og egen spørgeskemaundersøgelse.For de udenlandske gadeprostituerede har vi anvendt en såkaldtflow-tælling baseret på oplysninger fra Mødestedet for 2010. Den afgø-rende antagelse her er, at alle udenlandske prostituerede i løbet af året pået eller andet tidspunkt kommer på Mødestedet.For de danske gadeprostituerede har vi forsøgt at anvende envariant af Capture-Recapture-metoden, hvor man tæller de gadeprostitu-erede over flere gange og opgør andelen af gengangere. Desværre vistedet sig ikke muligt at opnå alle de oplysninger, der skulle til for at opgøreet estimat – dette er beskrevet grundigere i gennemgangen af denne un-dergruppe. Vi kan derfor ikke give et skøn over antallet af danske gade-prostituerede, men beskriver i stedet omfanget af den danske gadeprosti-tution ud fra de data, som vi har til rådighed.For de kvindelige escort-prostituerede har vi taget udgangspunkti de avisannoncer, der indrykkes i Ekstra Bladet. Vi har talt unikke tele-fonnumre i 1 år (fra maj 2010 til april 2011, begge inkl.). Endvidere harvi ud fra telefonopkald til 100 escortprostituerede opnået informationom, hvor mange prostituerede der gemmer sig bag hver annonce, samt ihvilket omfang de escortprostituerede benytter forskellige annoncer iløbet af en periode på 1 år.De mandelige escortprostituerede har vi valgt ikke lave en stati-stisk opgørelse over. Da vi startede undersøgelsen, var vores indtryk, atden mandlige prostitution er yderst begrænset og isoleret. Vi valgte der-for i stedet at forsøge os med opsøgende kvalitative interviews for at

opnå en viden om den mandlige prostitution. Dette arbejde har resultereti 40 interviews. Herudover har vi på diverse chatfora med tilknytning tilprostitutionsmiljøet opfordret til deltagelse i en webbaseret spørgeske-maundersøgelse. Dette har resulteret i 67 påbegyndte besvarelser afspørgeskemaet.Heller ikke de prostituerede i barmiljøet har vi lavet en statistiskopgørelse af. Vi besøgte forskellige strip-barer i København i håbet omat blive klogere på omfanget af barprostitution. Det viste sig imidlertidsvært at få et indtryk af det. De få kvinder, der indvilligede i at snakkemed os, benægtede alle, at de solgte sex, om end det for os virkede åben-lyst, at der forgik prostitution i et vist omfang.Vi har desuden valgt ikke at give et særskilt bud på omfanget afprostitution i eget hjem, såkaldt privat/diskret. I ingen af de statistiskeopgørelser adskiller vi prostitution i eget hjem fra prostitution andresteder, og derfor er prostitution i eget hjem til dels indeholdt i opgørel-sen af omfanget af klinik- og escortprostitution. For den resterende delaf privat/diskret har vi ikke været i besiddelse af datakilder, der muliggøren optælling på et fornuftigt grundlag.I Tabel 5.2 præsenteres resultaterne af vores tælling. Antallet afklinikprostituerede er opgjort til 1.633 med et 95-procents-konfidensinterval på (1.019; 2.247). Tallet er lidt lavere end Servicestyrel-sens tal, men dog ikke lavere end, at styrelsens tal ligger inden for 95-procents-konfidensintervallet. De udenlandske gadeprostituerede opgø-res til 595 personer i 2010. Eftersom opgørelsen af denne gruppe erbaseret på en totaltælling27, er skønnet ikke behæftet med statistisk usik-kerhed, hvorfor der ikke angives konfidensbånd for dette tal. Servicesty-relsen opgør ikke et særskilt tal for denne gruppe. Vi kan, som nævnt,ikke give et skøn over antallet af danske gadeprostituerede.For de kvindelige escortprostituerede har vi opgjort antallet til903 med et 95-procents-konfidensinterval på (812; 994). Servicestyrel-sens tal er ikke direkte sammenlignelige med dette estimat. Men en sam-menlægning af styrelsens tal for escortprostitution og prostitution i egethjem giver 609. Dette tal vedrører en bredere gruppe end kvindeligeescortprostituerede, men er samtidig væsentligt lavere end de 903.

En forudsætning for metodens anvendelse er, at man har et da-tagrundlag bestående af mere end en stikprøve – enten i form af flere påhinanden følgende optællinger eller i form af flere forskellige lister,hvorpå medlemmer af populationen optræder. I den aktuelle kontekstudnytter vi, at vi har adgang til to forskellige lister, hvorpå de klinikpro-stituerede optræder, nemlig registrerede sager fra politiet samt en til for-målet gennemført spørgeskemaundersøgelse.Vi implementerer metoden på følgende måde: Først tæller vi an-tallet af klinikprostituerede, som figurerer i politiets sagsregister. Dernæstbestemmer vi, hvor stor en andel af de prostituerede i spørgeskemaun-dersøgelsen, som har været i kontakt med politiet. Denne andel er etudtryk for sandsynligheden for at være noteret i politiets register. Og vedat sammenholde antallet af klinikprostituerede i politiets register medsandsynligheden for at optræde i det, kan vi estimere antallet af klinik-prostituerede i Danmark.Formålet er, som nævnt, at bestemme antallet af personer, somhar solgt sex på klinik i løbet af 2010. Optimalt set ville vi derfor be-stemme antallet af klinikprostituerede i politiets register for hele 2010 ogderefter spørge til kontakt med politiet i løbet af samme periode. Detkan imidlertid være svært at skelne tidspunkter fra hinanden, når manskal huske langt tilbage i tid, hvorfor en periode på 1 år virker lang. Des-uden er der en risiko for, at sandsynligheden for at møde politiet gennemen 1-årig periode ikke ens for de klinikprostituerede. Hvis man er startet iprostitution i løbet af perioden – enten fordi man er helt ny, eller fordiman har holdt pause – har man ikke samme sandsynlighed for at mødepolitiet som én, der har været i miljøet gennem hele perioden. Jo længereanalyseperioden bliver, jo større bliver problemet med forskellige sand-synligheder blandt de prostituerede. For at kunne benytte en så lang ogdækkende periode som muligt, samtidig med at vi tager højde for denævnte udfordringer, har vi valgt at tage udgangspunkt i en periode på ethalvt år – den sidste halvdel af 2010. Den estimerede populationsstørrel-se for andet halvår af 2010,,kan så beregnes som:(1)

ster i andet halvår af 2010,er antallet af klinikprostituerede, som ispørgeskemaundersøgelsen angiver at have været i kontakt med politiet iandet halvår af 2010, oger antallet af klinikprostituerede, derhar deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.For at opnå et estimat for antallet af klinikprostituerede i hele2010 har vi brug for at have en idé om, hvor stor udskiftning, der harfundet sted i den første halvdel af 2010; altså hvor mange personer der erkommet til eller har forladt klinikprostitution. Det er dog ikke muligt atestimere udskiftningen i løbet af første halvår af 2010, idet vi ikke har enidé om, hvem alle de tidligere klinikprostituerede er. Og der er ingengaranti for, at en person, som var klinikprostitueret på det tidspunkt,stadig er det i dag. Desuden ville der også igen være en udfordring i atspørge til en periode, der ligger så langt tilbage.Vi spørger i stedet de klinikprostituerede, hvorvidt de er(gen)indtrådt i klinikprostitution i løbet af de seneste 6 måneder op tiltidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet. Vi antager således, at til-gangen til klinikprostitution er konstant over tid, og bruger de seneste 6måneders tilgang som et udtryk for tilgangen i første halvdel af 2010.Der består ligeledes en udfordring i at bestemme, hvor mangepersoner som er stoppet i klinikprostitution. Vi har, som nævnt, ikkemulighed for at indsamle spørgeskemabesvarelser fra tidligere prostitue-rede, da vi ikke ved, hvem de er; ej heller om de stadig befinder sig ilandet. Det er derfor nødvendigt at gøre sig en antagelse om, at tilgangog afgang er ens, hvilket medfører, at antallet af klinikprostituerede erkonstant over tid.Under de to nævnte antagelser omregnes estimatet for sidstehalvår af 2010 til et estimat for hele 2010 på baggrund af tilgang til kli-nikprostitution over en 6-måneders periode. Det estimerede antal klinik-prostituerede i 2010 er således givet ved:1(2)

Den anvendte metode bygger grundlæggende på en antagelseom, at de informationer, vi modtager fra de klinikprostituerede i spørge-skemaundersøgelsen, er repræsentative for hele gruppen af klinikprosti-tuerede. Hvis de klinikprostituerede, som har været i kontakt med politi-et, er overrepræsenterede i vores spørgeskemaundersøgelse, vil estimatetfor populationsstørrelsen i andet halvår af 2010 blive for småt og viceversa, jf. (1). Endvidere, hvis der er en overrepræsentation af personer,som er (gen)indtrådt i klinikprostitution i løbet af de seneste 6 måneder,vil den beregnede tilgang blive for stor, og vi overestimerer populations-størrelsen i 2010, jf. (2). Og omvendt, hvis tilgangen er for lille, under-estimerer vi antallet af klinikprostituerede i 2010. Vi behandler yderligerepotentielle fejlkilder særskilt efter præsentationen af resultaterne.

De data, vi har fået fra politiet, indeholder alle optegnelser i politietssagsregister, som er behæftet med en markering for prostitution.30Dedækker således både sager direkte relateret til prostitutionsadfærd ogsager, som ikke er direkte prostitutionsrelateret, men hvor en af de in-volverede parter er prostitueret. En prostitueret persons møde med poli-tiet behøver således ikke at være foregået i ’arbejdsøjemed’, for at ved-kommende er registreret i disse data.I politiets data skelnes ikke systematisk mellem forskellige for-mer for prostitution. Idet vi her er interesserede i klinikprostitution, hardet derfor været nødvendigt at identificere de sager, der involverer enklinikprostitueret.Opdelingen af sager i politiets data på ’klinikrelateret’ og ’ikkeklinikrelateret’ er foregået manuelt ud fra det betjentene har angivet om’sagens genstand’. I første gennemgang er de oplagte sager blevet skiltfra; dvs. sager, hvor det umiddelbart fremgår af teksten, at der er tale om

en klinikprostitueret. I anden gennemgang er der sorteret på personernesidentifikationsnummer31for at muliggøre en sammenligning af beskrivel-serne af de forskellige sager, som den enkelte har været involveret i. Påden måde har det været muligt at bestemme kliniktilknytning i en langrække sager, hvor den anførte tekst enten har været manglende ellerubrugelig i forbindelse med inddelingen. Hvis en person har været i poli-tiets søgelys flere gange, og vi har set, at vedkommende står anført somklinikprostitueret i andre sager, er den ubestemmelige sag blevet katego-riseret som klinik. I tredje gennemgang er der sorteret på adresserne. Dethar muliggjort inddeling i klinik/ikke klinik for endnu nogle sager, somefter anden gennemgang stadigvæk ikke var placerede. Hvis der på enadresse gentagne gange er blevet noteret klinikprostitution, har vi såledesantaget, at personer som er registreret på denne adresse, er klinikprosti-tuerede.I forbindelse med estimationen er vi udelukkende interesserede ipolitiets observationer for andet halvår af 2010 (jf. (1)), dvs. 1. juli til 31.december 2010 (begge dage inkl.). Vi har dog gennemgået alle de sager,vi har haft til rådighed, dvs. for 2007-2010. Det har vi gjort for at opti-mere mulighederne for at kunne kategorisere de relevante sager i andenog tredje gennemgang. Politiets data indeholder 5.282 sager32for perio-den 2007-2010 vedrørende personer, som er fyldt 18 år.33Af disse identi-ficerer vi 3.919 sager, der omhandler klinikprostituerede. Af de 3.919kliniksager relaterer 642 sig til andet halvår af 2010; og bag de 642 sagerbefinder sig 558 personer – 154 danske og 404 udenlandske. Disse per-soner danner baggrunden for estimationen af antallet af klinikprostitue-rede i 2010.

For at opnå det bedst mulige estimat for antallet af klinikprostitueredehar vi haft brug for at komme i kontakt med et repræsentativt udsnit afgruppen af klinikprostituerede. Det er ikke muligt at trække en sådanstikprøve på individniveau, da kendskabet til populationen af klinikpro-stituerede er meget begrænset.I stedet har vi udtrukket en stikprøve på klinikniveau, dvs. vedklyngeudvælgelse, idet vi har et solidt kendskab til kliniklandskabet iDanmark. Det har vi opnået på baggrund af politiets liste over samtligeklinikker, som de har kendskab til. Det er en liste, der med jævne mel-lemrum opdateres på baggrund af politiets daglige arbejde samt ved an-nonceovervågning. Vi har derfor grund til at tro, at listen fra politiet ertæt på en fuldstændig liste over alle landets sexklinikker. Ved at studereannoncer i Ekstra Bladet og på en række hjemmesider med mulighed forat annoncere for sex har vi løbende opdateret listen, siden vi modtog denfra politiet.34Det har vi gjort, eftersom kliniklandskabet konstant er iforandring. Nogle klinikker lukker, andre åbner, og endnu andre flytterfra tid til anden til en ny adresse. På tidspunktet for trækningen af stik-prøven havde vi derfor et rigtig godt grundlag at trække fra.Den opdaterede klinikliste indeholdt på trækningstidspunktet554 klinikker. Af dem har vi trukket en tilfældig stikprøve på 100, og derer blevet brugt mange ressourcer på at indhente besvarelser fra disse 100klinikker. Vi har således været ude hvert sted flere gange og forsøgt atopnå kontakt og dernæst deltagevillighed. Endvidere har vi honoreretrespondenterne personligt for en besvarelse. Vi har tillige givet respon-denterne valgfrihed mellem to forskellige spørgeskemaer: et langt, somdækker både prostitutionsomfang og de øvrige kvantitative analyser irapporten, eller et meget kort, som blot indeholder de nødvendigespørgsmål vedrørende prostitutionsomfanget. Hvor det lange tager om-kring et kvarter at udfylde, kan det korte klares på et par minutter. Detkorte blev tilbudt for at opnå så høj en svarprocent som overhovedetmuligt.

På trods af det store fokus på at opnå besvarelser fra klinikkernei stikprøven har vi blot fået 59 danske besvarelser fordelt på 18 klinikkerog 30 engelske besvarelser fordelt på 20 klinikker. Vi har således opnåeten svarprocent på klinikniveau på 38 pct. En del af forklaringen på demeget få besvarelser er, at 28 ud af de 100 klinikker viste sig at være luk-kede. Men størstedelen af forklaringen skal findes i, at vi – på trods afvedholdenhed og honorering – har haft svært ved at få de klinikprostitu-erede til at deltage.Vi har vurderet datagrundlaget til at være for småt og har derforvalgt at ændre strategi. I stedet for at basere estimationen alene på datafra klinikkerne i den tilfældige stikprøve, har vi valgt at inddrage al in-formation, vi har til rådighed. Vi lægger således de spørgeskemaer til,som vi yderligere har indsamlet i forbindelse med de øvrige kvantitativeanalyser i undersøgelsen. Derved når vi op på i alt 140 danske spørge-skemaer fordelt på 45 klinikker og 38 engelske spørgeskemaer fordelt på25 klinikker.Det er antallet af danske besvarelser, der øges mest ved inklusi-onen af de øvrige besvarelser. Det skyldes, at vi har været ude for atopnå kontakt på samtlige danske klinikker, som vi kender til, i forbindel-se med den generelle kvantitative analyse. Opfølgningen på de resterendedanske klinikker (klinikker, som ikke var blandt de 100 tilfældigt udvalg-te) har ikke været lige så fokuseret, som det var tilfældet på de 100 ud-valgte. Ikke desto mindre har vi været ude for at skabe kontakt på demalle. Der er altså for de danske klinikker tale om en 100-procents-stikprøve blandt klinikkerne.For de udenlandske klinikker er situationen en lidt anden. Vi harforsøgt at indhente svar til de øvrige kvantitative analyser (dvs. ved etlangt spørgeskema) på mange udenlandske klinikker, men på grund aftilbageholdenhed og sprogbarrierer har det vist sig nærmest umuligt at fåbesvarelser retur. Vi har derfor ikke haft et tilsvarende fokus på at kom-me rundt på alle de udenlandske klinikker i forbindelse med den generel-le kvantitative undersøgelse. Vi opnår derfor ikke samme relative for-øgelse af stikprøvestørrelsen for de udenlandske klinikker som for dan-ske.Den ændrede strategi gør, at vi ikke længere kan antage, at stik-prøven, som vi bygger estimationen på, har været repræsentativ i ud-gangspunktet. Vi vurderer dog, at den øgede mængde data er klart atforetrække frem for at fastholde et datagrundlag, som bygger på meget få

For at kunne estimere antallet af klinikprostituerede i 2010 har vi brugfor viden om to ting: 1) optræder respondenterne i politiets register forandet halvår af 2010 (jf. (1)); og 2) er respondenterne (gen)indtrådt iklinikprostitution i løbet af det seneste halve år (jf. (2)).Til at afdække den første del – forekomsten i politiets register –har vi spurgt respondenterne, hvorvidt de har været i kontakt med politi-et i løbet af andet halvår 2010. Vi har valgt at stille spørgsmål bredt fremfor at spørge direkte til registrerede sager, idet det i en del situationer kanvære svært at vide, hvorvidt man er blevet noteret eller ej. Ikke destomindre er det forekomsten i sagsregistret, vi er interesserede i. Der erderfor en vis risiko for, at vi overestimerer sandsynligheden for at optræ-de i politiets register, eftersom man kan være i kontakt med politiet udenat blive noteret, mens det modsatte ikke burde kunne lade sig gøre. Im-plikationerne af denne potentielle fejlkilde uddybes senere.Til at afdække den anden del – hvorvidt de er (gen)indtrådt i kli-nikprostitution inden for de seneste 6 måneder – stiller vi forskelligespørgsmål til de danske og de udenlandske respondenter. I det danskespørgeskema stiller vi flere spørgsmål, der tilsammen skal afdække, hvor-vidt vedkommende er (gen)indtrådt i prostitution. Det ene spørgsmål gårpå, om respondenten har haft debut inden for de seneste 6 måneder, oggiver således svar på, hvor mange helt nye klinikprostituerede der erkommet til i denne periode. Det næste spørgsmål går på, om responden-ten på noget tidspunkt har holdt en pause fra prostitution. Hvis der sva-res bekræftende på dette, følges det op af et spørgsmål om, hvorvidt denseneste pause sluttede inden for de seneste 6 måneder. På den måde harvi for en 6-måneders periode forsøgt at afdække, i hvilket omfang klinik-prostituerede som har været i faget gennem længere tid, holder pauser oggenindtræder i klinikprostitution. Summen af debuterende og genindtræ-dende klinikprostituerede giver således den samlede tilgang til klinikpro-stitution over et halvt år.De udenlandske klinikprostituerede har vi spurgt lidt anderledesi forbindelse med afdækningen af tilgangen til klinikprostitution. De er istedet blevet stillet et spørgsmål om, hvorvidt de er kommet til landetinden for det seneste halve år. Der er flere årsager til den ændrede spør-

gemetodik. Først og fremmest har arbejdet med indsamling af kvalitativedata indikeret, at de udenlandske prostituerede er mindre tilbøjelige tiloverhovedet at deltage. Og dem vi, har haft mulighed for at interviewe,har haft begrænsede engelskkundskaber. Derfor har det været vigtigt, atspørgsmålene til denne gruppe er få og samtidig meget lette at forstå.Desuden indikerer det kvalitative materiale samt erfaringer fra Norge(Tveit & Skilbrei, 2008), at mange af de udenlandske prostituerede op-holder sig i landet i relativt korte perioder. På baggrund af disse faktorerhar vi vurderet, at et spørgsmål om de udenlandske prostitueredes an-komst til landet i løbet af det seneste halve år er den bedste måde at opnåden ønskede viden om tilgangen til denne gruppe.

Vi har valgt at estimere antallet af danske og udenlandske klinikprostitue-rede separat, og beregner det samlede estimat som summen af de to. Dethar to årsager: 1) Vi har ikke stillet præcis de samme spørgsmål til beggegrupper. 2) Det er plausibelt, at der er forskel i sandsynligheden for athave været i kontakt med politiet mellem de to grupper, hvilket bl.a.skyldes politiets strategi (mere om dette nedenfor). Vi har derfor vurde-ret, at det er bedre at lægge estimaterne sammen efterfølgende frem forat estimere på den samlede mængde data.35Beregningen af et estimat for antallet af klinikprostituerede iDanmark vises i Tabel 5.3. De 154 danske og 404 udenlandske klinikpro-stituerede i politiets sagsregister i andet halvår af 2010 danner udgangs-punktet for estimationen, jf. (1).Af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen svarer 27 pct. af dedanske klinikprostituerede, at de har været i kontakt med politiet i løbetaf andet halvår af 2010. Det tilsvarende tal for de udenlandske prostitue-rede er 63 pct. Der er altså tilsyneladende markant forskel på, hvor storsandsynligheden er for at støde på politiet.Det virker umiddelbart plausibelt, at denne sandsynlighed erstørre for de udenlandske prostituerede. For det første har politiet blandtandet fokus på menneskehandel og andre ulovlige former for prostituti-on, som mest forekommer blandt udenlandske prostituerede (Rigspoliti-

et, 2010). For det andet rapporterer udenlandske prostituerede i spørge-skemaerne, at de klinikker, de arbejder på, er små, når man sammenlignermed de danske besvarelser. De udenlandske respondenter meddeler igennemsnit en klinikstørrelse på tre prostituerede, mens de danske igennemsnit angiver klinikker med 13 prostituerede tilknyttet.36Vi kanikke sige noget om, hvorvidt disse tal er repræsentative, men de giver enindikation af, at der arbejder betydeligt flere prostituerede på de danskeklinikker sammenlignet med de udenlandske klinikker. Politiets fokus påde udenlandske klinikker kombineret med relativt få prostituerede påhver af dem, øger alt andet lige sandsynligheden for at komme i kontaktmed politiet i løbet af en 6-måneders periode.Det estimerede antal klinikprostituerede i andet halvår af 2010beregnes som vist (1). Da sandsynligheden for at have været i kontaktmed politiet er en beregnet størrelse, er både den og det deraf estimeredeantal prostituerede behæftet med en vis usikkerhed. Vi udregner derforen øvre og nedre konfidensgrænse (i et 95–procents-konfidensinterval)for den beregnede sandsynlighed, hvorved vi også får en øvre og ennedre grænse for den estimerede populationsstørrelse.37Begge konfiden-sintervaller fremgår ligeledes af Tabel 5.3.Som det ses af tabellen, fås et estimeret antal klinikprostitueredei andet halvår af 2010 på 1.220, som fordeler sig på 580 danske og 640udenlandske. Der er imidlertid en betydelig usikkerhed forbundet medestimation på små stikprøver, som det er tilfældet her. Vi kan derfor ikkepå et statistisk grundlag afvise, at der kun er små 900, ej heller at dermuligvis er så mange som godt 1.500. Det, vi kan sige med relativt storsikkerhed, er, at det rigtige antal ligger i dette interval.Blandt de 139 danske klinikprostituerede, som har svaret påspørgsmålene vedrørende debut og pauser, meddeler 35 pct., at de entenhar haft debut eller har afsluttet en pause fra prostitution inden for deseneste 6 måneder. Blandt de udenlandske klinikprostituerede er det 33pct. af 36 personer, der meddeler, at de er kommet til landet inden fordet seneste halve år.38For begge grupper er der altså en tilgang på ca. en

tredjedel. For at opnå et estimat for hele 2010 lægges således henholdsvis35 pct. og 33 pct. til estimatet for den danske og den udenlandske popu-lation af klinikprostituerede i andet halvår 2010, jf. (2). Vi får således etestimeret antal klinikprostituerede i 2010 på 1.633 personer, hvoraf 780er danske og 853 er udenlandske.Igen skal det pointeres, at der er en betydelig usikkerhed for-bundet med estimationen. Dette estimat bygger dels på sandsynlighedenfor at møde politiet, dels på sandsynligheden for at være kommet til in-den for det seneste halve år – begge er beregnede størrelser fra stikprø-ver på helt ned til 36 observationer. Når der tages højde for disse usik-kerheder, kan vi ikke på et statistisk grundlag afvise, at det faktiske antalklinikprostituerede ligger på godt 1.000; ej heller, at det muligvis er såstort som godt 2.200. Med relativt stor sikkerhed (95 pct.) ligger antalletdog i dette interval.

TABEL 5.3Estimation af antallet af klinikprostituerede. Antal og procent.DanskePolitiets sagsrigisterUnikke personer, antalKontakt til politietBesvarelser, antalSandsynlighed for kontakt med politi indenfor de seneste 6 mdr., procentNedre konfidensgrænse, procentØvre konfidensgrænse, procentEstimat for populationsstørrelse, 2. halvåraf2010, antalNedre konfidensgrænse, antalØvre konfidensgrænse, antalTilstrømningBesvarelser, antalSandsynlighed for at være kommet tilinden for de seneste 6 mdr., procentEstimat for populationsstørrelse, hele2010Nedre konfidensgrænse, antalØvre konfidensgrænse, antal154128271934580413747139357804711.088Udenlandske4043863487964048479536338535471.1591.6331.0182.2471.2208971.542Samlet

I dette afsnit behandles en række systematiske usikkerheder, som detikke har været muligt at tage højde for i beregningerne ovenfor, men sompotentielt påvirker estimatet for antallet af klinikprostituerede.Vi har, som nævnt, taget udgangspunkt i politiets liste overkendte klinikker i Danmark og løbende opdateret denne på baggrund afannonceovervågning. Vi kan imidlertid ikke være sikre på, at vi dermedhar haft en liste, der dækker alle klinikker i Danmark. Hvis politiet ikkekender til en klinik, og den ikke annoncerer de steder, vi har ledt, vil denikke indgå i estimationen. For en klinik, som politiet ikke har kendskabtil, er sandsynligheden for at have haft kontakt til politiet i andet halvår2010 lig nul.39Når sådan en klinik ikke indgår i estimationen, vil vi over-estimere sandsynligheden for at have haft kontakt til politiet og dermedunderestimere antallet af klinikprostituerede, jf. (1). Jo flere ukendte kli-nikker, der er, jo større bliver afvigelsen.I politiets tal har vi manuelt forsøgt at identificere de personer,som har relationer til klinikprostitution. Det har vi gjort ud fra tekstenvedrørende sagens genstand. Denne tekst giver imidlertid ikke altid etentydigt billede i forhold til eksempelvis prostitutionstype. Opdelingen afsagerne har vi udført så præcist og detaljeret som muligt, men der vilnødvendigvis være en vis usikkerhed forbundet med det antal klinikpro-stituerede, vi kommer frem til i politiets data.Vi kan ikke korrigere for usikkerheden forbundet med den ma-nuelle opdeling af politiets data. Men vi noterer, at en forkert opdelinghar en betydning for det estimerede antal klinikprostituerede. Hvis vi harmedtaget flere personer, end der reelt er, medfører det en overestimationaf populationsstørrelsen, jf. (1). Tilsvarende hvis vi har medtaget for få,så rammer vi for lavt.Som tidligere nævnt har vi stillet de prostituerede spørgsmåletom, hvorvidt de har været i kontakt med politiet i løbet af andet halvår af2010. I virkeligheden er vi ikke interesserede i, om de har været i kontaktmed politiet, men derimod om de optræder i politiets sagsregister. Detkan vi imidlertid ikke forvente at få svar på, da mange mennesker givet-vis ikke ved, i hvilket omfang de indgår i politiets rutinemæssige afrap-

portering. Vi har derfor været nødt til at stille spørgsmålet bredere ogblot spørge til kontakt med politiet.Ifølge politiet gælder, at alle personer med tilknytning til prosti-tution noteres med en prostitutionsmarkering, uanset hvilken forseelseder er tale om. Vi kan dog ikke være sikre på, at dét, en prostitueret be-tegner som et møde med politiet, også ender i politiets register. Det be-tyder, at der er en vis risiko for, at vi overvurderer sandsynligheden for athave haft kontakt med politiet, hvilket i givet fald ville medføre en un-dervurdering af antallet af prostituerede, jf. (1).I forbindelse med beregningen af tilgangen til klinikprostitutionhar vi, som nævnt, stillet spørgsmålene vedrørende debut eller afsluttetpause inden for de seneste 6 måneder. Dette gælder dog kun de danskeprostituerede. Næsten alle de udenlandske har blot fået et spørgsmålgående på, hvorvidt de er kommet til landet inden for det seneste halveår.40I spørgsmålet til de udenlandske respondenter vedrørende ankomsttil landet ligger imidlertid en implicit antagelse om, at vedkommende erindtrådt i prostitutionsmiljøet umiddelbart efter ankomst. Hvis en personer kommet til landet for 9 måneder siden, men først har begyndt sinkarriere som prostitueret i Danmark efter 4-5 måneder, bliver vedkom-mende ikke regnet med i tilgangen til klinikprostitution det seneste halveår; selvom det burde have været tilfældet.Det omvendte kan imidlertid ikke lade sig gøre – at nogle uden-landske tæller med i tilgangen ved en fejl.41Det skyldes, at enhver per-son, som er kommet til landet inden for de seneste 6 måneder og nuarbejder som prostitueret, nødvendigvis må være blevet en del af detdanske prostitutionsmiljø inden for det seneste halve år.Der er altså en vis risiko for, at vi undervurderer tilgangen tiludenlandsk klinikprostitution over en 6-måneders periode. Det ville igivet fald medføre en undervurdering af estimatet for antallet af klinik-prostituerede i hele 2010, jf. (2).Det kvalitative materiale samt erfaringer fra Norge (Tveit &Skilbrei, 2008) indikerer, at en del af de udenlandske prostituerede op-holder sig i landet mindre end 3 måneder ad gangen, grundet visumreg-lerne. Det har potentielt en indflydelse på den estimerede populations-størrelse. I det tilfælde er der risiko for, at vi underestimerer tilgangen af

udenlandske klinikprostituerede, da den beregnede tilgang i en vis ud-strækning vedrører en periode, som er kortere end de 6 måneder. Enunderestimation af tilgangen vil, som nævnt, resultere i en underestima-tion af populationsstørrelsen, jf. (2).Der er altså flere faktorer, der peger på, at vi potentielt under-estimerer antallet af klinikprostituerede. For estimationen af både dedanske og de udenlandske spiller det ind, at der potentielt er klinikker, viikke har kendskab til, samt at vi spørger til møde med politiet, når det, vivirkeligheden vil vide, er, om de står i registret. For estimationen af deudenlandske klinikprostituerede spiller endvidere ind, at de muligvis ikkeprostituerer sig lige så snart de er landet, samt at de måske opholder sig ilandet i en meget kort periode ad gangen. Disse problemstillinger trækkeralle i retning af en underestimation af antallet af klinikprostituerede. Derer derfor grund til at tro, at vores estimat for omfanget af klinikprostitu-tion i Danmark snarere er for lavt end for højt.Det bemærkes desuden, at svarprocenten blandt de klinikker, vihar fået besvarelser fra, tilsyneladende er ganske lav. Vi har modtaget 140danske besvarelser fordelt på 45 forskellige klinikker og 38 udenlandskebesvarelser fordelt på 25 klinikker.42Det betyder, at vi har modtaget trebesvarelser per dansk klinik og halvanden besvarelse per udenlandskklinik. Dette giver en formodet svarprocent for de danske klinikker påca. 25 pct. og for de udenlandske ca. 50 pct. – baseret på de rapporteredeklinikstørrelser på henholdsvis 13 og 3 personer. Disse rapporteredeklinikstørrelser er forbundet med stor usikkerhed, da det kan være sværtfor den enkelte prostituerede at have en fornuftig idé om, hvor mangekollegaer vedkommende har på klinikken. Ikke desto mindre virker detsom få besvarelser per klinik.Det lave antal besvarelser per klinik har potentielt en effekt påden estimerede populationsstørrelse. Det er tilfældet, hvis de deltagendeskiller sig ud fra de øvrige prostituerede med tilknytning til samme klinik.Hvis de deltagendes sandsynlighed for at møde politiet eller være kom-met til inden for de seneste 6 måneder ikke er repræsentativ for denklinik, de arbejder på, vil det påvirke estimatet. Vi har dog ikke mulighedfor at undersøge dette nærmere.

Formålet med dette afsnit er at give et bud på, hvor mange gadeprostitu-erede der var i Danmark løbet af 2010. En gadeprostitueret i 2010 defi-neres som en person, der har solgt sex på gaden mindst én gang i løbet afåret.Som udgangspunkt har vi haft en totaltælling af de gadeprostitu-erede i tankerne. Metoden går ud på at ’sidde’ et sted, hvor det er sand-synligt, at alle de personer, som har prostitueret sig på gaden i 2010,kommer forbi mindst én gang i løbet af samme år. Hvis antagelsen om,at de alle kommer forbi mindst én gang, holder, vil dette udgøre en total-tælling af de gadeprostituerede i 2010.Metoden er velegnet til bestemmelse af omfanget af gadeprosti-tution. Det skyldes, at gadeprostitution i Danmark primært foregår i etgeografisk meget begrænset område – på Vesterbro i København. Det erdet indtryk, vi får, dels fra vores kvalitative arbejde, dels fra indsamledespørgeskemaer. Vurderingen er, at så godt som al udenlandsk gadeprosti-tution foregår på Vesterbro i København, og langt det meste af den dan-ske gadeprostitution foregår samme sted – dog er der nogle få danskegadeprostituerede i Odense, Aarhus og evt. andre større danske byer.Det meget begrænsede geografiske område gør det muligt at opnå al dennødvendige information fra en enkelt kilde, som er lokaliseret i detteområde, hvorved man undgår den usikkerhed, der ligger i at sammen-holde flere forskellige og eventuelt uafhængige datakilder.Totaltællingstilgangen har været mulig at benytte i forbindelsemed de udenlandske gadeprostituerede, men det samme har desværreikke kunnet lade sig gøre for de danske i forbindelse med denne under-søgelse, og vi har derfor valgt at følge en anden strategi. Til at give etskøn over de danske gadeprostituerede har vi taget udgangspunkt i envariant af Capture-Recapture-metoden. Denne har dog vist sig at væreutrolig vanskelig at implementere i praksis.I det følgende beskriver vi først tilblivelsen af skønnet over an-tallet af udenlandske gadeprostituerede. Dernæst gennemgår vi strategienog udfordringerne i forbindelse med at nå frem til et skøn for antallet afdanske gadeprostituerede.

Fra fagpersoner i forskellige ngo’er har vi hørt, at så godt som alle uden-landske gadeprostituerede indfinder sig på Mødestedet fra tid til anden.Dette skyldes, at de her eksempelvis kan få vejledning, lægehjælp, medi-cin og kurser – noget, som mange af dem ellers ikke er berettigede til, dade ikke har opholdstilladelse i landet.Mødestedet fører detaljerede dagbøger over deres brugere. Derfindes således en daglig opgørelse af, hvor mange gadeprostituerede dergår gennem døren, samt hvem de er. Medarbejderne på Mødestedet haret indgående kendskab til deres brugere og sørger for, at det i dagbøger-ne er muligt at skelne de enkelte personer fra hinanden – dette sikres vedhjælp af detaljerede karakteristikker og brug af kaldenavne.Vi har taget udgangspunkt i alle dagbøger for 2010. Dette svarertil at sidde på Mødestedet gennem hele 2010 og observere, hvem der gårind (og ud) ad døren. Ud fra disse dagbøger har vi identificeret 595 for-skellige udenlandske kvinder. Dette antal udgør en totaltælling af popula-tionen bestående af udenlandske gadeprostituerede i 2010.Der er en vis grad af usikkerhed forbundet med den valgte me-tode. Dagbøgerne er ført af medarbejdere på Mødestedet, og ved enhvermanuel indtastning er der risiko for fejl. Desuden føres dagbøgerne afflere personer på stedet, hvilket potentielt betyder, at en bruger, somtidligere har været på stedet, bliver registreret som ny og vice versa. Vianser dog ikke disse usikkerheder for betydende.Vi kan ikke være sikre på, at alle 595 kvinder er gadeprostituere-de, idet Mødestedet er et tilbud til udenlandske kvinder i alle former forprostitution. Dog peger vores egne observationer og interviews medngo’er på, at det overvejende er de gadeprostituerede, der benytter til-buddet, hvorfor vi vælger at inkludere alle 595 i optællingen. Men der eren risiko for, at vi på den baggrund overestimerer antallet af udenlandskegadeprostituerede.Den grundlæggende antagelse bag den anvendte metode er, somnævnt, at alle de udenlandske gadeprostituerede på et eller andet tids-punkt i løbet af det kalenderår, de prostituerer sig – her 2010 – indfindersig på Mødestedet mindst én gang. På baggrund af de indikationer vi harfra fagfolk med tæt tilknytning til prostitutionsmiljøet, virker denne anta-gelse ikke urealistisk. Hvis den imidlertid ikke holder, vil det betyde, at viunderestimerer antallet af udenlandske gadeprostituerede.

Reden (Kbh.) er et tilbud til udsatte kvinder, som har brug for eksempel-vis råd, vejledning, varme eller et måltid mad. I det kvalitative materialeer der kraftige indikationer på, at de danske gadeprostituerede benytterdette tilbud fra tid til anden. På Reden føres, ligesom på Mødestedet,grundige optegnelser over, hvem der kommer og går. Vi ville derforgerne have taget udgangspunkt i den samme metode og således forsøgtat udføre en totaltælling af de danske gadeprostituerede på baggrund afoptegnelser fra Reden.Under hele projektforløbet har vi derfor været i løbende dialogmed Reden om at finde en model, der kunne muliggøre indsigt i de dag-lige optegnelser uden at gå på kompromis med den tillid, der er skabtmellem medarbejdere og brugere af Reden. Det har desværre ikke væretmuligt at finde en model inden for denne undersøgelses tidsramme. Menvi arbejder sammen med Reden frem mod en løsning og håber på, at vi ifremtiden kan gøre brug af stedets omfattende data og dermed suppleremed yderligere viden om omfanget af den danske gadeprostitution.I stedet for at tage udgangspunkt i en totaltælling har vi forsøgtat opnå et estimat for antallet af danske gadeprostituerede ved brug afCapture-Recapture-metoden. Som nævnt kræver denne metode et data-grundlag bestående af mere end én stikprøve – enten i form af flere påhinanden følgende optællinger eller i form af flere forskellige lister,hvorpå medlemmer af populationen optræder. I den aktuelle konteksthar vi ikke haft adgang til forskellige lister over gadeprostituerede, men vihar kunnet gå ud på gaden og observere dem – mere end én gang.Vi planlagde to optællinger af de gadeprostituerede på Vester-bro. For at lykkes med Capture-Recapture-tilgangen kræves som mini-mum, at man er i stand til at identificere de personer, som går igen fraden første til den anden tælling. Vi havde en formodning om, at detteville blive en udfordring, idet vi fra forskellige fagfolk samt interviewsmed prostituerede havde fået at vide, at mange af de gadeprostitueredeændrer deres stil og udseende ved eksempelvis at bruge parykker. Viarbejdede derfor med en strategi om at udlevere en form for identifikati-onsobjekt i den første tælling, som vi så kunne bede dem fremvise i denanden optælling. Denne strategi viste sig imidlertid umulig at implemen-tere i praksis. I stedet håbede vi, at vi ville være i stand til at identificerede gadeprostituerede fra den første tælling i den anden tælling ved udfør-

lige beskrivelser af udseende, færden og opførsel. Dette viste sig dogligeledes at være umuligt at gennemføre i praksis.De to tællinger har imidlertid bidraget med vigtig indsigt i prosti-tutionsmiljøet på gaden. Vi har i forbindelse med begge tællinger obser-veret og beskrevet de gadeprostitueredes færden og ageren. Vi har haftfolk placeret på et hotelværelse med udsigt fra et af de gadehjørner, derer mest centrale for den københavnske gadeprostitution, og vi har haftflere fodpatruljer i konstant bevægelse i det område, hvor gadeprostituti-onen finder sted (se en mere detaljeret beskrivelse af døgntællingerne ikapitel 4). De to tællinger har således givet et indblik i omfanget af gade-prostitution – hvem de gadeprostituerede er (udseende, formodet natio-nalitet etc.), hvor mange de er, hvordan de organiserer sig ude på gadenetc.Vi har gennemført en tælling i løbet af en weekend og en tællingpå hverdage. I løbet af weekenddøgnet har vi observeret 167 gadeprosti-tuerede, hvoraf vi har skønnet de 15 til at være danske. Hverdagsdøgnetgav 159 forskellige gadeprostituerede, hvoraf 13 blev vurderet til at væredanske. Der er blot tale om to tællinger, og man skal derfor være varsommed at drage konklusioner på baggrund af dette materiale. Ikke destomindre tegner der sig at et billede af, at bemandingen på gaden ikke iudpræget grad er afhængig af, om det er hverdag eller weekend. Endvide-re peger de indsamlede data på, at de danske gadeprostituerede er fårelativt til de udenlandske.Vi har altså en idé om bemandingen på gaden en tilfældig dag.For at kunne regne dette tal om til et skøn over antallet af gadeprostitue-rede i hele 2011, har vi brug for viden om de gadeprostitueredes ar-bejdsmønstre. Det er nødvendigt at vide noget om, hvor tit de gadepro-stituerede arbejder, og hvor længe de har været i branchen. Disse infor-mationer har det desværre ikke været muligt at opnå i tilstrækkeligt om-fang. På baggrund af de udførte gadeobservationer er det dog voresoverbevisning, at omfanget af den danske gadeprostitution ligger velunder de 595, vi skønner for de udenlandske.De observationer vi har gjort os på gaden er naturligvis forbun-det med en vis usikkerhed. Når man er et team på adskillige personer,43der skal forsøge at notere signalementer og identificere unikke personerpå en ensartet måde, er det altid forbundet med store usikkerheder. Dis-

Vi har taget udgangspunkt i antallet af escortannoncer. Vi mener, at den-ne strategi er velegnet til at bestemme omfanget af escortprostitution,idet denne prostitutionsform i høj grad er synlig netop gennem annonce-ring. Det skyldes, at den prostituerede tager ud til kunden for at sælgesine ydelser – i modsætning til klinikprostitution, hvor en potentiel kun-de blot kan møde op på klinikkens adresse uden forudgående aftale. Denescortprostituerede er derfor nødt til at gøre potentielle kunder opmærk-som på, hvordan – og ikke mindst hvornår – hun er til at træffe.44Viantager på denne baggrund, at en person, som har arbejdet inden forescortprostitution i løbet af den 1-årige periode, også har indrykket enannonce i samme periode.Vi tager udgangspunkt i antallet af unikke annoncer over perio-den på 1 år. Hver annonce kan imidlertid dække over flere prostituerede,ligesom hver prostitueret kan benytte sig af flere forskellige annoncer iløbet af perioden. Det er således nødvendigt at have en idé om disseforhold for at kunne estimere antallet af escortprostituerede. Vi har der-for udtrukket en stikprøve blandt annoncerne og gennemført en rund-ringning til personerne bag disse annoncer. Vi har stillet følgendespørgsmål til vedkommende, der besvarede vores opkald:

Vi har valgt udelukkende at fokusere på de trykte annoncer i Ekstra Bla-det og dermed se bort fra den annoncering, der foregår på internettet.En gennemgang af annoncer på internettet kræver, at man overvågerdisse kontinuerligt, idet tidligere annoncer ikke er til at spore. En over-vågning af net-annoncer gennem en periode på 1 år ville ikke have væretmulig inden for projektets tidsramme, og vi ville blot kunne have opnåetet delvist billede af annonceringen på nettet. Det bevirker imidlertid, at vipotentielt underestimerer antallet af escortprostituerede, idet nogle mu-ligvis annoncerer udelukkende på internettet.Idet vi alene fokuserer på annoncer i Ekstra Bladet, har vi såle-des fravalgt annoncer i andre trykte medier. Det gør vi ud fra en antagel-se om, at en prostitueret, som annoncerer i trykte medier, vælger EkstraBladet som ét af disse. Vi begrunder denne antagelse med, at EkstraBladet er et velkendt og populært forum for sex-annoncer, og at annon-cering i avisen derfor har førsteprioritet.Vi definerer annoncerne ud fra deres tilhørende telefonnummer.Vi har gennemgået alle udgivne aviser i perioden fra maj 2010 til april2011 (begge inkl.) og noteret telefonnummeret fra samtlige annoncer, derer associeret med escortprostitution, og hvor det ikke er en mand, derstår bag. Der er umiddelbart tale om et ganske usikkert antal, idet ind-tastning af så mange telefonnumre – som tilmed er udført af adskillige

personer – nødvendigvis er forbundet med fejl. Specielt kan man fore-stille sig, at numre, som kun forekommer én gang i løbet af den 1-årigeperiode, potentielt er fejlindtastninger. Derfor har vi efterfølgende sporetalle disse numre tilbage til den dato, de optrådte; og enten verificeret, atindtastningen var korrekt, eller sørget for at rette numrene til. Efter den-ne tilretning af telefonnumre består datasættet af 667 unikke telefonnum-re.Af disse 667 telefonnumre har vi trukket en stikprøve på 100,som har udgjort grundlaget for rundringningen. Vi har valgt at udtrækkede 100 seneste numre i et forsøg på at opnå flest mulige besvarelser. Jonyere en annonce er, jo større er sandsynligheden for, at det givne tele-fonnummer stadig er aktivt inden for escortprostitution.45De 100 sene-ste annoncer er alle indrykket i perioden fra 16. april til 30. april 2011. Viantager således, at disse annoncer ikke adskiller sig betydeligt fra mæng-den af annoncer generelt, og at de informationer, vi indhenter, derfor eret udtryk for tendensen blandt escortannoncer generelt.Antagelsen om, at de 100 udtrukne annoncer ikke adskiller sigfra mængden af annoncer generelt, er imidlertid problematisk. I en stik-prøve bestående af alle annoncer, som er indrykket inden for en periodepå ca. 2 uger, vil der være en overrepræsentation af de højfrekvente an-noncer. Sandsynligheden for, at en annonce, der indrykkes meget tit,indgår i stikprøven, er større end den tilsvarende sandsynlighed for enannonce, der ikke indrykkes særlig tit. Det bevirker, at vi potentielt over-sampler de ’store’ annoncer, med adskillige kvinder tilknyttet, da detvirker sandsynligt, at disse i højere grad annoncerer meget tit (måskedagligt).Endvidere er det plausibelt, at disse bureauer er lettere at kom-me i kontakt med end de ’mindre’ annoncer, hvor der blot er en ellermåske to personer tilknyttet. Man må forvente, at bureauerne holdertelefonen åben i langt højere grad, end den ’enlige’ prostituerede gør. Derer således en risiko for, at rundringningen medfører en overvurdering afdet gennemsnitlige antal personer bag en escortannonce.

Ud af de 100 annoncer i stikprøven er det lykkedes os at komme igen-nem til 73. To af disse meddelte, at nummeret ikke er associeret medprostitution. Af de 71 resterende ønskede 23 ikke at svare på spørgsmå-lene. Oplysningerne om det gennemsnitlige antal personer bag en an-nonce samt annoncering ved flere telefonnumre bygger derfor på 48observationer. Af disse 48 personer svarer 31, at annoncen vedrører énperson, altså at de er alene om annoncen. Herudover svarer otte perso-ner, at annoncen vedrører to personer, mens de resterende ni observati-oner fordeler sig på forskellige værdier mellem tre og 35.Specielt fem observationer antager store værdier i forhold til deresterende og har dermed betydelig indflydelse på estimationen af detgennemsnitlige antal personer bag en annonce samt på den usikkerhed,der knytter sig til dette estimat. Hvis resultatet af rundringningen er dæk-kende for escortannoncerne generelt, svarer det altså til, at ca. 10 pct. afalle annoncerne dækker over store escortbureauer – nogle endog megetstore. Det ville endvidere betyde, at langt hovedparten af de escortprosti-tuerede skulle være ansat på et af disse store bureauer. Det er ikke etbillede, vi kan genkende fra det kvalitative materiale, idet ingen af deescortprostituerede kvinder, vi har interviewet, arbejder på et escortbu-reau. Det giver en indikation af, at det ikke er langt størstedelen af deescortprostituerede, der arbejder på store bureauer. Vi vurderer derfor, atdet er uhensigtsmæssigt at lægge disse resultater til grund for estimatio-nen af antallet af escortprostituerede.Vi har dog ikke en kvalificeret idé om, hvad der ville være et ri-meligt antal personer bag en annonce. Det er derfor ikke muligt, på for-nuftig vis, at bestemme, hvilke observationer der skal udelades eller al-ternativt tilrettes – ej heller hvilken værdi de i givet fald skulle rettes til.Vi vælger derfor at følge en allerede eksisterende opgørelsesmetode (Ser-vicestyrelsen, 2010) på dette punkt og sætter således antallet af personerbag en annonce til to, hvis respondenten meddeler, at der er flere perso-ner tilknyttet. På den baggrund beregnes det gennemsnitlige antal perso-ner bag en escortannonce til 1,35.På spørgsmålet om, hvorvidt den prostituerede har annonceretunder andre telefonnumre inden for det seneste år, har vi modtaget 40brugbare svar. Af disse svarer 39 nej, mens blot en enkelt svarer ja – ogvedkommende, der svarer ja, meddeler, at der er tale om ét andet num-

I dette afsnit behandles en række systematiske usikkerheder, som detikke har været muligt at tage højde for i beregningerne ovenfor, men sompotentielt påvirker estimatet for antallet af escortprostituerede.En grundlæggende antagelse bag den valgte metode er, at alle,der har arbejdet inden for escortprostitution i løbet af undersøgelsespe-rioden, har annonceret mindst én gang i samme periode. Nogle escort-prostituerede har dog muligvis specifikke aftaler med deres kunder om,hvordan kontakten kan etableres, og de behøver derfor ikke at annonce-re. Det betyder, at der muligvis er nogle prostituerede, vi ikke får med iannoncetællingen. I så fald ville vi underestimere antallet af escortprosti-tuerede, jf. (3). Vi har desuden antaget, at enhver escortprostitueret, somannoncerer, prioriterer at annoncere i Ekstra Bladet frem for andre ste-der. I det tilfælde, at denne antagelse ikke holder, vil vi ligeledes rammefor lavt, idet der findes nogle escortprostituerede, som ikke bliver taltmed.Der er muligvis nogle, som ikke annoncerer, hver eneste dag dearbejder, og som i stedet lader en annonce virke i adskillige dage, før denfornys. I dette tilfælde risikerer vi, at vi ikke får talt alle med i starten afperioden. Dog vil disse personer indgå i optællingen, hvis blot de indryk-ker endnu en annonce inden for en periode på 1 år. Vi anser derfor ikkedette som et problem.

I gennemringningen af de 100 seneste annoncer har vi udeluk-kende indhentet informationer fra vedkommende, som har besvaretvores opkald. Vi har spurgt til, om vedkommende har annonceret underandre telefonnumre inden for det seneste år. Hvis der er flere personertilknyttet den annonce, vi har ringet til, får vi således kun oplysninger omden enes potentielle annoncering under andre numre. Alle på nær énperson svarer, at de ikke har annonceret under andre numre. Der er der-for ikke risiko for, at estimatet for det gennemsnitlige antal forskelligeannoncer per prostitueret er for højt. Der er dog en risiko for, at det erfor lavt, hvilket i givet fald ville føre til en overvurdering af antallet afescortprostituerede, jf. (3).Vi har desuden elimineret alle de store escortbureauer i estima-tionen ved at sætte antal prostituerede bag hver annonce til enten én ellerto. Idet nogle af annoncerne ganske givet dækker over flere end to – vived blot ikke hvor mange – er der risiko for, at vi underestimerer detgennemsnitlige antal personer per annonce. Dette medfører en under-vurdering af antallet af escortprostituerede, jf. (3).Der er naturligvis også stor usikkerhed forbundet med antagel-sen om en repræsentativ stikprøve. Vi har således opnået kontakt tilpersoner bag 71 prostitutionsrelaterede telefonnumre ud af de 100 ud-trukne. Af de 71 ønskede 23 ikke at deltage; altså op mod en tredjedel.Det er ikke til at sige, om de prostituerede, som har ønsket at deltage,adskiller sig fra gruppen af escortprostituerede generelt mht. annonce-ringsmønster, men det er potentielt et problem. Hvorvidt de potentiellesystematiske afvigelser har haft en eventuel positiv eller negativ indvirk-ning på estimatet, er ikke til at bestemme.Der er altså flere forskellige fejlkilder forbundet med estimatio-nen. Nogle af disse bevirker potentielt en undervurdering af estimatet,andre en overvurdering, og i nogle tilfælde er det ikke til at sige på bag-grund af det tilgængelige datamateriale. Vi vurderer, at elimineringen afde store bureauer – ved at sætte maksimal størrelse til to personer – ud-gør det største potentielle problem ved estimationen. Der er derforgrund til at tro, at vores estimat for omfanget af escortprostitution iDanmark snarere er for lavt end for højt.

I dette kapitel fortsætter vi kortlægningen af prostitution. Vi indledermed en grundlæggende beskrivelse af de fem prostitutionsarenaer. Det eri dette kapitel, at de første dele af svarene på spørgsmålet om de prosti-tueredes levevilkår gives, idet kapitlet, med beskrivelser af de prostitue-redes arbejdsdag, giver et indblik i forskelligheden de enkelte prostituti-ons arenaer imellem.Arenaerne er ikke skarpt adskilte. Det kvantitative materiale vi-ser, at der er en vis grad af overlap mellem arenaerne. Det fremgår blandtandet af Tabel 6.1, at der er overlap mellem escortprostitution og klinik-prostitution, idet ca. halvdelen af de klinikprostituerede meddeler, at dehar erfaring med arbejdet som escortprostitueret, mens godt en tiendedelaf dem rapporterer, at de arbejder som escort i øjeblikket. Det sammegælder den anden vej rundt, når man ser på de kvindelige escortprosti-tuerede.Hvor den kvindelige escortprostitution har et betydeligt overlapmed klinikprostitution, er overlappet for de mandlige escortprostitueredemere udtalt i forhold til gadeprostitution. 16 pct. af de mandlige medde-ler, at de har erfaring med gadeprostitution, mens 7 pct. af dem ogsåarbejder på gaden i øjeblikket.Endvidere ses det af tabellen, at en betydelig del (40 pct.) af degadeprostituerede i undersøgelsen har erfaring med arbejdet på klinik, og

Den eller de arenaer, som den prostituerede arbejder i, har naturligvisindflydelse på, hvordan den enkelte prostitueredes arbejdsdag og -ugeforløber, ligesom at det også afhænger af den prostituerede selv. Fællesfor arbejdet, som det udtrykkes af informanter i kvalitative interviews, er,at det er særdeles selvstændigt. Det skyldes, at selve arbejdsdagen ogdens forløb hovedsageligt er tilrettelagt af de prostituerede selv – de kanselv styre, hvor mange vagter de tager, hvornår de tager telefonen ellerbesvarer mails. Der er dog informanter, der, i de kvalitative interviews,giver udtryk for, at dette ligeledes kan være en stressfaktor. I de følgendeafsnit gennemgås først en række baggrundskarakteristika for de forskelli-ge arenaer, og herefter følger detaljerede beskrivelser om eksempelvisrammerne for arbejdet inden for hver enkelt arena.

Aldersfordelingen blandt de prostituerede i de forskellige arenaer ses iFigur 6.1. Det fremgår, at omkring en tredjedel af de prostituerede erover 40 år. Specielt er der blandt de escortprostituerede kvinder en storandel i denne aldersgruppe – over 40 pct. Blandt de escortprostitueredemænd finder vi den mindste andel over 40 år. Til gengæld finder vi fordenne arena relativt flest af de helt unge. Endvidere ses en tendens til, atandelen af gadeprostituerede stiger med alderen; i undersøgelsen er derrelativt få gadeprostituerede i de lave aldersgrupper og relativt mange i dehøjere aldersgrupper. De klinikprostituerede fordeler sig meget jævntaldersmæssigt. Der er dog relativt få helt unge klinikprostituerede, menfra 20-års-alderen og frem fordeler de sig relativt jævnt.

Der er stor spredning blandt de prostituerede mht. opnået uddannelse,hvilket fremgår af Figur 6.2. Det billede, der tegner sig af de prostituere-des rapporterede uddannelsesniveau, er, at der ikke er noget entydigtmønster i det; i hvert fald ikke inden for arenaerne escort og klinik. Deprostituerede inden for disse arenaer er således bredt fordelt på uddan-nelseskategorier; fra folkeskoleuddannelse til lang videregående uddan-nelse. Der ses dog visse tendenser, såsom at der er meget få kvindeligeescortprostituerede med folkeskole- eller erhvervsuddannelse, som dethøjest opnåede. Derimod tegner de escortprostituerede, som har deltageti spørgeskemaundersøgelsen, sig for den største andel af respondenter,som har færdiggjort en lang videregående uddannelse. Der er dog også fåaf de klinikprostituerede respondenter, som har færdiggjort dette.Den gruppe af prostituerede, som skiller sig markant ud fra deøvrige, er de gadeprostituerede. Flere end 40 pct. af de deltagende med-deler, at deres højest opnåede eksamen er en folkeskoleeksamen. Relativter det mere end dobbelt så mange som for de øvrige arenaer. Endvidereangiver godt en fjerdedel af de gadeprostituerede ’andet’. Hvorvidt dettedækker over en uddannelse, som ikke er med på listen, eller over en ikke-færdiggjort folkeskoleuddannelse, er ikke til at sige. Men at en del afdenne kategori dækker over den ikke færdiggjorte folkeskoleeksamen, er

I spørgeskemaundersøgelsen er der ligeledes blevet spurgt til, hvorvidtrespondenterne har børn, samt hvorvidt disse eventuelt er under 18 år.Af resultaterne fremgår det, at ca. halvdelen af de prostituerede har børn,hvilket ses i Figur 6.3. For de kvindelige escortprostituerede, gadeprosti-tuerede og klinikprostituerede gælder, at små 60 pct. af respondenternehar børn, mens det er en markant mindre andel af de mandlige escort-prostituerede, der svarer ja til dette spørgsmål – godt 20 pct. Endvidereses det, at det for alle arenaer gælder, at halvdelen eller flere af dem, derhar børn, angiver at have børn under 18 år.Som vist i Figur 6.4 bor knap 10 pct. af de mandlige escort-prostituerede sammen med et eller flere børn, mens denne andel er nogetstørre for de kvindelige escort- og klinikprostituerede. Dette stemmermeget godt overens med det billede, der tegnede sig i Figur 6.3. De ga-deprostituerede skiller sig imidlertid ud. Ingen af dem angiver at bosammen med børn (se Figur 6.4), selvom ca. en fjerdel af dem angiver athave børn under 18 år (se Figur 6.3).

Af Figur 6.4 fremgår det endvidere, at en betydelig andel af de prostitue-rede i undersøgelsen bor alene. Overordnet set er det ca. 40 pct., hvilketdækker over, at små 30 pct. af de klinikprostituerede bor alene, mensdette er tilfældet for ca. halvdelen af de prostituerede inden for de andrearenaer. Det ses endvidere, at omtrent en fjerdedel af de prostitueredeinden for alle arenaer bor sammen med en kæreste, ægtefælle eller samle-ver. Endelig angiver ca. en fjerdedel af de gadeprostituerede, at de borsammen med andre end de angivne muligheder i spørgeskemaet.En del af forklaringen på, at de gadeprostituerede angiver at bomed andre end forældre, kæreste/samlever/ægtefælle, børn ellerven/veninde skal muligvis findes i Figur 6.5. Denne figur viser fordelin-gen af de prostituerede på boligform. Af figuren fremgår det, at ca. en 10pct. angiver at bo på herberg, og yderligere nogle angiver at bo på krise-center. Derudover angiver små 20 pct. af de gadeprostituerede, at de bori/på andet end de muligheder, de har fået forelagt i spørgeskemaet. Det

Følgende afsnit beskriver, hvordan arbejdet som prostitueret i nogletilfælde udfolder sig på klinikkerne. Blandt andet vil vi her beskriverammerne for arbejdet, de prostitueredes arbejdsdag og den store varia-tion, der er i måden, hvorpå klinikprostituerede arbejder. Klinikprostitu-tion er karakteriseret ved en høj grad af forskellighed de prostituerede ogklinikkerne imellem. Vi vil altså vise, hvordan den prostitueredes ar-bejdsdag på en klinik kan se ud, og variationen i arbejdet, som den erkommet til udtryk gennem kvalitative interviews med klinikprostituerede.I gennemgangen nævnes forskellige seksuelle ydelser, for definitionerheraf se bilag D – Definition af begreber og ydelser. Afsnittet er baseretpå materiale om kvindelige og transkønnede prostituerede. Det skyldes,at kun ganske få af de interviewede mænd er, eller har været, tilknyttet enklinik.

Det kvalitative materiale indikerer, at arbejdsdagen på klinikkerne somregel er fast defineret og afgrænset. I interviewene har de klinikprostitue-rede fortalt, at netop de afgrænsede vagter og det faktum, at den prosti-tuerede tager hen på klinikken for at bruge et givent antal timer på atarbejde og tjene penge, gør det nemmere at lade det, som ofte beskrivessom ’rollen’, blive på klinikken. Når den prostituerede tager hjem fraklinikken, er der ikke mulighed for at betjene flere kunder, med mindrevedkommende er beskæftiget inden for andre former for prostitutionsideløbende. Det kvalitative materiale indikerer endvidere, at en vagt kanvare alt mellem 6 til 12 timer. Dagen på en klinik er fx opdelt i to vagter,eksempelvis fra 10-16 og fra 16-22 eller en heldagsvagt som varer 10-12timer. På nogle klinikker kan der også være nattevagter. Blandt isærudenlandske informanter er der prostituerede, som enten bor på klinik-kerne, eller periodevis befinder sig på klinikkerne døgnet rundt, hvormedde kan betjene kunder hele tiden. For disse prostituerede ser hverdagenanderledes ud, særligt grundet isolationen. Dette vil blive belyst senere idette afsnit.I det kvalitative materiale fortæller klinikprostituerede, at de kli-nikprostituerede arbejder på mere end én klinik. Dette bekræftes i detkvantitative materiale. Her angiver 53 pct., at de kun arbejde på én klinik,

de kan vælge vagter fra uge til uge eller måned til måned, efter lyst ellerøkonomisk behov. Stinna forklarer:Altså … der er nogle uger, hvor jeg måske kun er af sted én gangom ugen, og andre gange er jeg måske to gange om ugen, og sådenne her uge, jamen, så er jeg jo så af sted fem-seks dage.På klinikkerne opsøger kunderne som regel den prostituerede på bag-grund af enten annoncer i Ekstra Bladet, på internettet eller begge dele.Således angiver 90 pct. af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen,at etablere kontakt til kunderne gennem annoncer i Ekstra Bladet og 59pct. gennem annoncering på nettet. På baggrund af disse annoncer kankunden enten ringe og forhøre sig om den prostituerede, der er på arbej-de, kvindens udseende, ydelser, adressen mv., eller blot møde op på kli-nikken. I klinikprostitution betjenes kunden altid på klinikken.Det kvalitative materiale tegner et billede af, at arbejdsdagene forde klinikprostituerede er forholdsvis rutineprægede. Arbejdet bliver afnogle informanter beskrevet som et arbejde på linje med meget andet,med forholdsvis faste arbejdsprocedurer. I de kvalitative interviews for-tæller kvinderne, at der, når de møder ind på klikken, som regel er noglepraktiske ting, der skal ordnes. Der skal indtales en besked på telefonsva-reren, så kunden ved, hvem der er på klinikken den pågældende dag,gøres håndklæder klar, lægges makeup, skiftes tøj osv. Kvinden mødereksempelvis ind på sin vagt med en anden prostitueret, med en vagtpi-ge/telefondame eller alene. Dette kan afhænge af, hvorvidt hun selv harlyst til, har behov for eller har råd til at have en vagtpige/telefondamemed sig. Det kvalitative studie indikerer, at antallet af kvinder, som er påvagt samtidig, både afhænger af klinikken og den prostitueredes ønsker.På nogle klinikker besluttes dette af ejeren af den pågældende klinik.Hvordan arbejdsdagen forløber, afhænger i høj grad af, hvor mangekunder der kommer i løbet af en vagt. Tiden, hvor der ingen kunder er,bruges blandt andet på at sidde alene og se fjernsyn, være på internettet,læse eller tale i telefon eller på at tale med de andre, der er på arbejde.Når der er flere kvinder på vagt ad gangen, medfører det dog også, atkunden skal vælge imellem dem, hvilket kan skabe konkurrence mellemkvinderne. Christine, en tidligere klinikprostitueret, fortæller her omarbejdsproceduren på klinik:

Kunden ringer til telefondamen, telefondamen fortæller, hvor-dan pigerne ser ud, telefondamen åbner, når kunden kommer,kunden går ind på værelset, pigerne går ned til kunden en adgangen, når begge har været nede, siger kunden, hvem han gernevil have og kommer med en begrundelse for hvorfor, hun fårpenge, kunden gør sig klar, kvinden går ned med pengene til te-lefondamen, kvinden henter kondomer og kommer glidecremepå – efter otte kunder på en dag er der brug for glidecreme.Kvindernes oplevelse af arbejdsdagen afhænger meget af deres egenindstilling til arbejdet som prostitueret. Boks 6.1 og 6.2 beskriver tokvindes arbejdsdag og deres oplevelse af arbejdsdagen.

BOKS 6.1Personprofil 1.Klinikprostitueret – SandraSandra er 36 år og begyndte at arbejde på klinik for halvandet år siden, grundet økonomiskevanskeligheder. Hun havde på dette tidspunkt netop gennemgået en skilsmisse og skullederfor pludselig finansiere husleje og regninger alene. Hun bor nu for sig selv og føler kun, athun kan få dagligdagen til at hænge sammen ved hjælp af de penge, hun tjener ved prosti-tution, fordi hun samtidig er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver. Pengene, huntjener på klinik, er derfor altafgørende, Hun har to børn, hvoraf den yngste bor hos Sandraseksmand. Hun har hverken tid eller råd til at tage sig af dem begge. Hun har taget lån ibanken, da hun ikke ønsker at droppe sin uddannelse og heller ikke vil arbejde fuldtid somprostitueret. Alligevel har regningerne hobet sig op, så selvom hendes intention var at nøjesmed at arbejde tre dage om ugen på to forskellige klinikker, er der for tiden oftere og oftereperioder, hvor hun har brug for ekstra penge, og i sådanne tider tager hun ekstra vagter påandre klinikker rundt i landet. I disse perioder har hun ikke tid til at studere. Hun tjenermellem 0 og 5000 kr. på en vagt, og det er aldrig til at vide, hvornår hun tjener penge.Sandra nyder ikke arbejdet og føler, at det er hårdt og opslidende. Især bryder hun sig ikkeom, når kunderne vil have såkaldte kæresteoplevelser, vil nusses og kysses. Dette er forSandra noget privat, og hun gør det derfor som regel ikke. Til gengæld tilbyder hun ind imellem analsex, på trods af at hun ikke kan lide det, men fordi der er gode penge i det. Derer af og til perioder, hvor hun er glad for arbejdet, men så hænger det ofte sammen med, athun tjener rigtig mange penge. Hun har ikke planer om at stoppe foreløbigt, for hun har brugfor pengene og mener trods alt også, at arbejdet som prostitueret er bedre end det rengø-ringsjob, hun havde for nogle år siden. Når hun er færdiguddannet, vil hun forsøge at tjeneen masse penge som prostitueret i en kort intensiv periode og så stoppe, når hun har råd tildet.

BOKS 6.2Personprofil 2.Klinikprostitueret – SophieSophie er 30 år og startede for 5 år siden med at køre escort. Hun startede, fordi hun længehavde fantaseret om at arbejde som prostitueret, og den dag i dag elsker hun sex. Hun erdog ved at holde op med at køre escort, da det er meget tidskrævende, og der bliver længe-re mellem kunderne. Derfor arbejder hun nu primært på klinik, og kun ét sted. Her startedehun for 10 måneder siden. Hun føler, at der i escort var mere tid til socialt samvær medkunden, end der er på klinik, hvor det mere bare handler om sex, men hun forsøger at givekunderne nydelse, bruge tid på dem og give dem en god oplevelse, når muligheden bydersig, for det nyder hun ved arbejdet. Sophie arbejder et par dage om ugen og har et fastarbejde som social- og sundhedshjælper ved siden af, med fleksible arbejdstider, som hunpasser, når hun ikke er på klinikken. Arbejdet dækker for hende både et socialt og økonomiskbehov, for selvom hun har et fast arbejde, som hun økonomisk sagtens ville kunne klare sigmed, giver de ekstra penge, hun tjener på klinikken, en form for frihed, som gør livet lidtlettere og sjovere. Hun fortæller, at hun tjener ca. 22.000 kr. om måneden på sit arbejdesom prostitueret.Når Sophie har vagt på klinikken, sørger hun for at sætte en annonce i EkstraBladet samme dag. Heri står hendes alder, arbejdsnavn, en kort beskrivelse af hendesudseende og klinikkens adresse. Sophie møder ind på klinikken kl. 9. om morgenen for atgøre sig klar til at åbne kl. 10. Med sig har hun en taske med sit arbejdstøj og kostumer.Disse sæt tøj kan variere, og som regel bærer hun hovedsageligt ét sæt, når hun er påarbejde og skifter blot, hvis en kunde anmoder om et særligt kostume til et rollespil. Sophieskifter ikke tøj med det samme, men venter, til der kommer en kunde, og så snart kunden ergået, tager hun det tøj, hun ankom i, på igen. Sophie har en vagtpige med sig, når hun er påklinikken, hvis opgaver er at tage telefonen, gøre rent i soveværelserne og sørge for kaffe ogmad til Sophie. Hun har alt mellem 0-10 kunder på en vagt af 12 timers varighed.

BOKS 6.3Situationsbeskrivelse 1.SituationsbeskrivelseDa vi kommer ind i pigestuen, ligger Mille under dynen med fjernsynet tændt. Hun fortælleros, at det gør hun altid, når der ikke er kunder. Rundt omkring ligger en masse makeup,blade, to mobiltelefoner, en åben pose chips, en skål med dip, en kaffekop og et halvfyldtaskebæger. Der lugter meget af røg, og hun kæderyger under hele interviewet. Hun ser lidttræt ud, og da hun sætter sig op, ser vi, at hun er iført en grå ’oversize’ hættetrøje, og underdynen skimter vi bare ben og på fødderne hvide tennissokker. Under hele interviewet, somtager ca. halvanden time, bliver hun liggende under dynen. Da vi er ved at være færdige medinterviewet, banker en kunde på døren, som telefondamen åbner for. Hun beder ham venteude i entréen og kommer ind i pigestuen igen. Mille smider sin hættetrøje og sokker ogtrækker lynhurtigt en gennemsigtig og afslørende lyserød underkjole med pelskanter på. Påfødderne trækker hun lige så hurtigt lange lyserøde lakstøvler. Ved et spejl retter hun lidt på

De såkaldte ’dominaer’ fortæller i interviews, at de ikke definerer sig selvsom prostituerede, da dominans og S/M for dem mere er en livsstil.Derudover fortæller de, at der kun er lidt eller ingen sex involveret i de-res arbejde (dvs. hvor de bliver penetreret af kunden). Disse kvinder skalses adskilt fra dem, der blot laver dominans som supplement til andreseksuelle ydelser. Dominaerne udtrykker stor tilfredshed med deres ar-bejde. Både dominaens selvopfattelse, ydelserne og selve klinikkens ind-retning med hensyn til S/M-redskaber, rum, udklædningstøj/kostumerog stemning adskiller således fra andre klinikprostituerede. I afsnittet omklinikkerne som fysiske rum beskrives, hvordan dominansklinikkerneadskiller sig fra de andre klinikker.

Det kvalitative materiale indikerer, at nogle af de udenlandske klinikpro-stituerede bor i det hus eller den lejlighed, der udgør klinikken, eller be-finder sig på klinikken i en længere periode døgnet rundt. Dette har storbetydning for, hvordan arbejdsdagen udspiller sig for kvinderne, da kun-der i princippet kan komme døgnet rundt. Det kvalitative materiale indi-kerer dog, at de nogle gange vælger ikke at åbne døren, hvis en kundekommer, eller vælger ikke at besvare opkald fra en potentiel kunde.Der er i det kvalitative materiale endvidere stærke indikationerpå, at nogle af de udenlandske klinikprostituerede, modsat de danskeklinkprostituerede, arbejder hver dag. Eksempelvis fortæller en kvindeligklinikprostitueret fra Argentina, med opholdstilladelse i Spanien, at huntager til Danmark med mellemrum, af og til tre måneder ad gangen, ogarbejder hver dag i de tre måneder, hun er i Danmark. Joy, en østafri-kansk klinikprostitueret, har boet i Danmark i 16 år i det hus, hvor hunbåde sælger seksuelle ydelser og bor 15 dage ad gangen. I de 15 dagetager hun imod kunder 24 timer i døgnet, og hun forlader derfor sjældent

huset. Derefter har hun 15 fridage, hvor hun bor hos sin danske kæreste.Når hun holder fri, arbejder hendes veninde i huset.Selvom de kvalitative interviews kraftigt indikerer, at den primæ-re motivation for at være prostitueret for de udenlandske kvinder erpengene, indikerer de ligeledes, at der er stor forskel på deres indstillingtil arbejdet og måden, hvorpå de arbejder. Katja fra Estland fortalte ek-sempelvis, at hun slet ikke ønsker at arbejde som prostitueret, men athun ikke kan finde andre måder at forsøge sig selv på i Danmark. Dahun blev interviewet, arbejdede hun sammen med en veninde fra enlejlighed, som de delte og boede i. Der er dog også udenlandske prostitu-erede, som adskiller sig fra ovenstående eksempler. Eksempelvis Bua, ensydøstasiatisk kvinde, der er betydeligt mere etableret i det danske sam-fund. Hun har boet i Danmark i mere end 15 år, ejer sin egen klinik, boret andet sted i byen og styrer selv sine arbejdsdage. Hun arbejder for detmeste kun en dag om ugen på klinikken, nogle gange tager hun hen påklinikken for at ordne praktiske sager eller for at sidde sammen med denkvinde, der er på arbejde.

Dette afsnit omhandler selve klinikken som sted, og hvordan de klinik-prostituerede benytter klinikkerne. Vi har i undersøgelsen besøgt 136klinikker47beliggende over hele Danmark, og de følgende kvalitativebeskrivelser beror på observationer og indtryk herfra samt beretningerfra informanter. Under vores besøg har vi erfaret store forskellighederklinikkerne imellem. Dette gælder både klinikkernes indretning, faciliteterog størrelse, som blandt andet afhænger af, om der på klinikken udbydesavancerede former for sex eller S/M, hvilket kræver særlige instrumenter,remedier og specielt indrettede rum.Størrelsen på klinikkerne varierer ligeledes meget. Nogle af klinik-kerne er store lejligheder og huse særligt indrettede til formålet. De megetveludstyrede klinikker har badeværelse til kunderne, op til flere værelsermed senge, spejle, dæmpet belysning, venteværelse til kunderne, rum tilavancerede ydelser og et opholdsrum til kvinderne (ofte kaldet ’pigestuen’).

På de klinikker, vi har besøgt og observeret, har der i pigestuen stået ensofa, nogle stole, et fjernsyn, musikanlæg eller en computer. Derudover harder eventuelt været et mindre køkken, som de prostituerede benytter. An-dre af klinikkerne er mindre og mere sparsomt udstyrede med et enkeltværelse, hvor samværet med kunden finder sted, og måske en mindre stue.Nogle klinikker minder endda om et almindeligt hjem, hvor soveværelsetblot er indrettet således, at kunder kan betjenes der. Dette gælder især desteder, hvor den prostituerede også bor på klinikken.Klinikkerne ser også udadtil meget forskellige ud. Nogle stederlægger man kun mærke til klinikken på grund af en lille rød lampe, derlyser i vinduet bag gardinet og signalerer, at der er åbent. Nogle steder erdet meget tydeligt at se, at der ligger en klinik, da dette signaleres vedstore lysende lamper og et ’åbent’-skilt i vinduet, foran nedrullede gardi-ner eller persienner. Andre steder hænger der et skilt på døren, der byderkunden velkommen på dansk eller engelsk, samt en besked om, hvorvidtder er ledigt eller optaget. Endnu andre klinikker er godt skjulte og ladersig først afsløre, når man er nået ind i en opgang eller igennem en dør,som fører til den inderste dør ind til selve klinikken, hvor der måskehænger et skilt eller blot en ringeklokke og en besked om at benytte den istedet for at banke på.De kvalitative interviews har ofte foregået i pigestuen, hvorkvinderne sidder, når der ikke er nogen kunder, som regel med fjernsyneller computer tændt, bøger, blade, makeup og op til flere mobiltelefoner– til henholdsvis privat- og arbejdsbrug – liggende.På baggrund af det kvalitative materiale kan klinikkerne inddelesi tre typer. Den første type klinik er den, der kan karakteriseres som denorganiserede danske klinik, hvor der ofte er mange kvinder tilknyttetmed mere eller mindre faste vagter, og hvor lejligheden eller huset ersærligt indrettet til formålet. Et eksempel på en sådan er beskrevet her:

murstensbelagt terrasse foran indgangen. På døren ind til selve huset står der ’Døren eråben’. Da der ingen ringeklokke er, åbner vi forsigtigt døren og kommer direkte ind i en entré,med en trappe op til første sal til venstre, en dør ligefrem ind til et lille værelse og en dør tilhøjre ud til et køkken. En hund kommer os i møde, og en kvinde kommer ud fra værelset ligefremme og retter lidt på sin sorte stramme læderkjole. Hun beroliger hunden, og da vi korthar præsenteret vores ærinde, inviterer hun os inden for. Kvinden siger til sin vagtpige, somer inde i pigestuen, at hun lige snakker med os, hvorpå vagtpigen forsvinder ovenpå. Vi bliverført ind i pigestuen, hvor fjernsynet kører, og persiennerne er rullet ned, så man ikke kankigge ind ude fra gaden. Kvinden trækker en cardigan på, der skjuler lidt mere end denmeget korte, stramme læderkjole og sætter sig på sofaen, mens hun trækker en dyne op tilunder armhulerne. Hun tænder en cigaret og lægger sig på siden med den ene arm underhovedet.Interviewet tager ca. 1 time. Før vi går igen, giver hun os en lille rundvisning i det 250m2store hus. Huset er helt nyrenoveret. Hun tager os med ind gennem køkkenet og viser os toværelser, som er næsten ens indrettet. I begge værelser er der en stor seng, spejle overhovedgærdet og opad den modsatte væg to lænestole og et lille bord. Værelserne er holdt ihvide nuancer, men en smule dunkle grundet den svage belysning fra blot et par sengelam-per. Sengene er pænt redt op og på sengebordene står nogle kleenex og skåle med kondo-mer. Ovenpå viser hun os et lille venteværelse til kunderne, hvor der kun er en stol, etfjernsyn og nogle blade på et lille bord. Herefter viser hun os det avancerede rum, sombenyttes til avancerede ydelser og dominans. I dette rum er der blotlagte bjælker i loftet,og den ene væg er dækket med spejle. Det er holdt i sort. Der er læderseler i loftet tilophængning, og på væggene hænger forskellige piske samt udklædningstøj i læder. Derud-over er der et kors, en gynækologbriks, og på hylderne står dildoer, vibratorer, buttplugs,lædermasker, gynækologudstyr og meget andet.

En anden type klinik er dominansklinikken, som på mange måder min-der om den ovennævnte store danske klinik. De dominaer, vi har taltmed, trækker dog en skarp linje mellem de to typer af klinikker. Domi-nansklinikken adskiller sig, idet den, nogle steder, næsten udelukkendehar rum indrettet til S/M og dominans. På disse klinikker er der eksem-pelvis blot et enkelt rum med en seng, som kan benyttes til blide ydelser,derudover består resten af klinikken (som kan være meget stor) af flerestore og små rum, loftsrum og kældre, som kan benyttes til diverse S/M-og dominanslege. På de andre klinikker er prioriteringen af og til om-vendt, således at dominansrummet blot er ét blandt mange rum, dermere minder om soveværelser. Følgende er en beskrivelse af en klinik,hvor der stort set kun tilbydes avancerede ydelser:

BOKS 6.5Klinikbeskrivelse 2.DominansklinikVi går fra parkeringspladsen hen til en lang cementtrappe, som fører os ned til kældereta-gen af en stor bygning. For enden er der en dunkel gang, som fører op til en dør. Vi bankerpå, og kort efter bliver der åbnet af en kvinde i 30’erne. Hun er iført heldragt i sort læder,hendes blonde hår er sat op i en meget stram hestehale, og hun bærer små enkle briller. Idøråbningen rammer en lugt af fugt og kælder os. Hun inviterer os hurtigt inden for, og detførste rum, vi træder ind i, er en mellemgang, hvor kunderne kan vente på at blive lukkethelt ind. Vi går videre ind i næste rum. Rummet har ingen vinduer og er kun belyst af en lillelampe i loftet. Det er meget stort og næsten tomt. Det eneste iøjefaldende er en plante ihjørnet. I den ene side er der en dør, som fører ind til et soveværelse. Kvinden fortæller os,at det er et værelse, hun benytter til tantramassage. Hun understreger, at hun ikke tilbyderdecideret samleje, men kun svensk og fransk. Det næste rum, hun fører os ind i, er selvehovedrummet, som er endnu større end det forrige. Væggene er sorte og stemningen er ensmule dyster, på grund af den manglende belysning. Vi sætter os lige ved døren i en læder-sofa, og herfra har vi udsyn til hele det store rum. Lige til venstre for os ligger en madras,der minder om dem, man bruger til gymnastik i skolen. Over den hænger en masse kæderog nogle læderreb. Her kan kunderne hænges op, og med en fjernstyringskontrol kan domi-naen hæve og sænke kæderne. I hjørnet ligger der et stort sort plastikbetræk. Vi spørgerhende, hvad det er til, og hun forklarer med et skævt smil, at det er til urinsex. Med plastik-betrækket undgår hun, at der kommer urin på gulvet, når hun skal tisse på kunderne. Udover sofaen er der ingen møbler i rummet, men på væggene hænger piske, spanskrør oglædermasker. I et lidt mindre rum ved siden af er en skolestue med en lille skolebænkplaceret foran en tavle, hvorpå der med kridt er skrevet ”straf”. I skolestuen er der ligeledeset stort verdenskort på væggen. Hun viser os også stolt sit walk-in-closet fyldt med støvlerog dragter, mange i lak. Derudover har hun et rum, der ligner en lægeklinik, med en hospi-talsseng, en gynækologbriks, glasskabe med mange forskellige remedier i, stativ til drop oget skab med hospitalsklæder til kunderne. Nedenunder har hun to kældre; én med et bur,hvor man akkurat kan stå oprejst, og en lille hård briks til at ligge på. Inde i buret ligger enseddel, hvorpå der står regler for ophold derinde – eksempelvis må man ikke sidde påbriksen mere end 10 sekunder ad gangen. Hun fortæller, at hun jo skal have noget at straffekunderne for. I den nederste kælder har hun på væggen et læderbetrukket kors spændt op,med lænker og kæder hængende, som kunden kan spændes fast med, endvidere er der engabestok, dildoer, piske, en stol, hvorpå kapsler er limet fast på sædet med undersidenopad, og udstyr til at give elektrisk chok – blandt meget andet.

BOKS 6.6Klinikbeskrivelse 3.Den lille klinikVi parkerer i indkørslen ved et lille hvidt, gammelt hus, hvis front vender ud mod en storlandevej. Beliggenheden virker meget øde, hvilket de uendelige flade marker, de bare træerog lyden af vindens susen understreger. Det er tydeligt at se, at huset fungerer som klinik,idet flere ’åben’-skilte og lyskæder hænger i de vinduer, der vender ud mod landevejen. Vedindgangen til huset rammer en lugt af røgelse, parfume og creme os. Lugten er megetkraftig, på trods af at vi stadig står uden for huset. Gardinerne er trukket for glasdøren, menvi banker på, og en afrikansk kvinde åbner. Vi kommer direkte ind i stuen, som er megetvarm. Der står en brændeovn i hjørnet, som varmer for fuld styrke. Kvinden fortæller os, athun ikke kan fordrage kulden i Danmark, hvilket er årsagen til den ekstreme varme. Lugtenaf røg blander sig nu med de søde dufte fra røgelsen, parfumen og cremerne. Stuen ermeget spartansk indrettet med en stor brun slidt sofa, et sofabord, et tændt fjernsyn, enlille skammel og en børnestol. Hele stuen er belagt med et brunt gulvtæppe. De få møblerfår rummet til at virke stort og tomt. Foran fjernsynet ligger et vattæppe på gulvet. Ovenpåtæppet ligger der en pose slik og en mobiltelefon – kvinden har tydeligvis ligget og setfjernsyn på tæppet, inden vi kom. Fra stuen kan man gå ind i soveværelset/arbejdsværelset,som står i kontrast til stuens farveløse indretning. Her er der billeder og farver på væggene,et stort rødt sengetæppe på sengen, stearinlys og blomster. Det virker både renere oghyggeligere end stuen. På et lille bord ligger et menukort. Priserne er lidt lavere, end vi harset andre steder. Fra stuen er der ligeledes adgang til køkkenet, her står et rundt bord imidten med to brugte kaffekopper og ved siden af ligger en masse dokumenter og rudeku-verter.

den, er i forbindelse med vagtskifte, eller gennem forskellige netværk afprostituerede, som de benytter sig af, eksempelvis hvis de ønsker at ar-bejde på en ny klinik.Fællesskabet beskrives, i det kvalitative materiale, som meget ær-ligt og intimt, og nogle af kvinderne beskriver, hvordan klinikken fordem fungerer som en slags fristed (jf. Alzaga 2007). Dog skal det nævnes,at de prostituerede ligeledes nævner at klinikmiljøet er præget af konkur-rence og bagtaleri. Det følgende er en præsentation af nogle af de ek-sempler på fællesskabet internt i klinikmiljøet, som de kvalitative data harpræsenteret os for.De prostituerede beskriver, hvordan der er en særlig fleksibel oguprætentiøs holdning til adfærd på klinikken. En vagtpige fra en klinikfortæller blandt andet, at hun på klinikken oplever en langt friere og mereåben tone vedrørende intimitet, idet de kan tale om meget intime ogpersonlige detaljer vedrørende sex og krop, som ofte er upassende ogtabuiserede uden for klinikken. Eksempelvis fortæller en informant, atder snakkes om 'racermave', avanceret sex samt detaljer omkring sjo-ve/mærkelige kunder og deres ønsker. Camilla fortæller fx, at hun talermed sine telefondamer om meget andet end arbejdet:Man hænger ikke sit vasketøj ud til offentlig skue på sin arbejds-plads, det kan man her […]. Og det gør, at det er mere legalt atbryde sammen, fordi man har haft en lortedag, eller fordi der eren eller anden, der har pisset på en, problemer med børn, pro-blemer med mænd, problemer med kommunen […]. Prøv lige atforestille dig at møde ind på dit arbejde, og det første du gør erat sætte dig med bar røv i sofaen [griner].En tidligere prostitueret fortæller endvidere, hvordan hun blandt folk fraprostitutionsmiljøet fandt forståelse og følte sig stolt af sit arbejde, mensamtidig følte, at prostitution var forbundet med skam over for eksem-pelvis sin mor. Fællesskabet er også det fora, hvori de prostituerede kanfå sat ord på dårlige oplevelser med kunder, og grine og gøre nar af kun-derne. Dette tolkes af en tidligere prostitueret som et forsøg på at skubbedårlige oplevelser væk (jf. vores diskussion af Becker (1953) og hansargument om vigtigheden af, at kunne redefinere dårlige oplevelser),mens andre ganske enkelt ser det som en god måde at have det sjovt på.Informanterne har dog, i de kvalitative interviews, understreget, at de

BOKS 6.7Situationsbeskrivelse 2SituationsbeskrivelseVi tager plads ude i det lille køkken sammen med Signe og telefondamen Rikke. Signe er midti 20’erne, har langt mørkt hår og er iført en sort badekåbe. Hun sætter sig på køkkenbordetmed benene oppe og ryger. Rikke er midt i 50’erne og har kort krøllet hår. Hun sætter sig vedet lille bord. De to småsnakker lidt om en bil, Signe har fået af sin far. Vi kan høre Jeanne ogen kunde komme ud fra rummet ved siden af køkkenet, derefter hører vi hende sige farvel tilham og lukke hoveddøren. Lidt efter kommer hun, lettere forpustet, ud i køkkenet, kun iførtg-strengstrusser. Hun er midt i 30’erne og har langt kruset lyst hår og kraftig makeup på.Hun griber en sort badekåbe magen til Signes, som hænger over en stol, sætter sig på stolen,hælder kaffe op og tænder også en cigaret. De tre kvinder snakker derefter ivrigt om deresarbejde og kunderne. Ind i mellem bliver de afbrudt af telefonen, som Rikke går ind ved sidenaf og tager. Vi kan høre hende slå over i et forførende toneleje med det samme, hun tagertelefonen: ”Det er hos pigerne …”, hvorefter hun beskriver de to kvinder, der er på arbejde idag, med vendinger som ”glatbarberet honningmis”, ”naturlig e-skål” og ”vil opfylde dinevildeste fantasier”.Alt imens diskuterer Signe og Jeanne fordele og ulemper ved arbejdet som prostitueret.Jeanne startede med at sælge sex for 6 år siden, og Signe startede for blot to månedersiden. Det er Jeanne, der taler mest – det er tydeligt, at det er vigtigt for hende at give Signegode råd om branchen. Hun fortæller, hvordan hun har rejst rundt til klinikker i hele landet ogflere dage arbejdet 12-14 timer i træk med kundeaftaler konstant. Jeanne tilføjer ofte, atSigne virkelig skal tænke sig om og passe på sig selv. Hun påpeger, at Signe bliver nødt til atsætte penge til side, så hun ikke bruger dem alle sammen og får et overforbrug, hun ikke kanstyre. Signe fortæller, at hun har kontaktet et af de sociale tilbud, og at hun nu jævnligt harsamtaler med dem om, hvordan hun kan få styr på sit forbrug. Rikke blander sig ind imellem isamtalen og giver ligeledes Signe gode råd. Hun taler meget kærligt og omsorgsfuldt til deto kvinder. Signe fortæller, at hun er glad for arbejdet, og at hun jo godt kan lide at have sex.Hun siger, at det har været en god dag, hvis hun ikke kan huske, hvordan hendes kunder serud i ansigtet, for så har der været mange kunder, og hun har tjent mange penge, hvorefter dealle griner. Jeanne tilføjer, at nogle gange kan hun ikke genkende kundens ansigt, men når såhan får bukserne af, tænker hun, at ham har hun da set før! Det griner de endnu mere af.Jeanne fortæller også, at hun engang havde en kunde, som sagde, at han var der, fordi hanskone var gravid. Hun havde svaret, at man da også skal forkæle sig selv lidt, men havde ivirkeligheden haft lyst til at slå ham, hvilket hun gestikulerer med et hårdt slag ud i luftenmed en knyttet næve – de andre to bryder igen ud i latter.

I de kvalitative interviews er der indikationer på, at privat/diskret er enprostitutionsarena, der over de sidste par år er blevet mere populær oganvendt af prostituerede, primært kvindelige og transseksuelle. Pri-vat/diskret minder på mange måder om klinikprostitution med hensyn tilselve arbejdsdagen og måden at arbejde på. Der er i det kvalitative mate-riale indikationer på, at en del af de kvinder, der arbejder i privat/diskrettidligere har arbejdet på klinik. Den væsentligste forskel fra klinikkerneer, at adressen ikke er offentlig kendt, da kvinderne ikke annoncererstedets lokation. I stedet skal kunden ringe til den prostituerede, der såvurderer, om hun vil give ham adressen. Der er derfor altid en forudgå-ende aftale om mødet, hvilket ikke altid er nødvendigt på klinikkerne.Det kvalitative materiale indikerer, at privat/diskret er en lejet lejlighedeller et hus, hvorfra en enkelt prostitueret arbejder alene og selv organi-serer sit arbejde, eller en gruppe af prostituerede lejer sig ind og organise-rer arbejdet i fællesskab. Udsagn fra informanter indikerer endvidere, atde betaler leje pr. vagt, og at huslejen er betydeligt lavere i privat/diskretend den er på klinikkerne, da udlejer som regel ikke sørger for megetandet end at udleje. De lave udgifter kan opveje det færre antal kunder iforhold til på klinikkerne, som nogle kvinder beskriver som én af ulem-perne ved privat/diskret. Der kan være færre kunder, fordi stedet ikke erkendt af så mange, og fordi kunderne ikke kan komme forbi uden atringe først, som de kan på klinikkerne. Boks 6.8 beskriver diskret/privat.

BOKS 6.8Beskrivelse af privat/diskret.Privat/diskret – MathildeMathilde har tidligere arbejdet på klinik, men i dag arbejder hun i privat/diskret. Hun lejer enkælderlejlighed sammen med fire andre kvinder. Kvinderne deles om vagterne, således atMathilde er i lejligheden fire dage hver anden uge. Dagen inden, hun har en vagt, ringer huntil Ekstra Bladet og annoncerer, at det er hende, der er på arbejde den efterfølgende dag. Iannoncen nævnes området, hvor lejligheden ligger, derudover står hendes telefonnummerog en beskrivelse af hende. Det er en mand fra opgangen, der udlejer lejligheden til kvinder-ne, han har ikke noget med stedet at gøre, han skal blot sørge for faciliteter som tv oginternet. Mathilde valgte at skifte til privat/diskret, fordi det er billigere end at være på klinik,og fordi hun føler, at hun bedre selv kan styre det. Hun fortæller ligeledes, at der i pri-vat/diskret er større mulighed for selv at vælge sin telefondame, og derfor har Mathilde

Yderligere har vi indikationer på, at både interviewede mænd og kvindertager imod kunder i deres eget hjem. Disse annoncerer blot under beteg-nelsen ’privat’. Denne arbejdsform beskrives af de interviewede somfordelagtig, da udgifterne er få, og da det er lettere selv at strukturerearbejdsdagen. En kvindelig prostitueret fortæller eksempelvis, at hunarbejder alle hverdage fra klokken 9-22 i sit eget hus, og at hun trodsdisse arbejdstider føler sig ”fuldstændig fri”, idet der ikke er nogle aftaler,der skal overholdes, og hun selv kan bestemme, hvornår hun har lyst tilat være der. Dette er noget kvinden i det følgende eksempel ligeledesfremhæver. Hun sælger både sex alene og sammen med sin mand, Peter.Eksemplet illustrerer, hvordan parrets arbejde med at sælge sex passesind i deres hverdag, og hvordan kunderne kontakter dem. De kører bådeescort sammen og tager imod kunder i deres lejlighed:Karen:Det er jo alt efter, hvordan Peter er hjemme fra sit arbejde[…]. Og så sætter vi simpelthen tider på nettet, og så bliver vi jokontaktet, og så kan vi sige ja eller nej, det er jo ikke altid, fordiman sidder og laver dem [annoncerne] om søndagen, at manegentlig har lyst, når man når til torsdag, vel? Så siger vi bare:’Desværre, tiden er optaget.’I det kvalitative materiale fremhæver informanter på tværs af arenaerne,at de mener, at privat og privat/diskret som arena vil komme til at tælleflere prostituerede, såfremt sexkøb bliver kriminaliseret.

seksuelle ydelser i tilknytning til barer. Dette kan skyldes, at barejerehemmeligholder, at der, i visse tilfælde, finder prostitution sted i tilknyt-ning til deres stripbarer. Dermed har det heller ikke været muligt at udar-bejde en karakteristik af en typisk barprostitueret, da disse kun i et megetbeskedent omfang indgår i vores spørgeskemaundersøgelse.Det kvantitative materiale viser, at henholdsvis 26 pct. af dekvindelige escortprostituerede, 21 pct. af de mandlige escortprostitueredeog 29 pct. af de gadeprostituerede blandt andet skaber kontakt til dereskunder på barer. Dette vælger vi ikke at anskue som decideret barprosti-tution. Men det er væsentligt at fremhæve, at almindelige barer, ud overstripbarerne, altså ligeledes er et forum, hvori der skabes kontakt mellemde prostituerede og kunder.Kontakten mellem kunder og dansere eller ’champagnepiger’ påstripbarerne udgør en af de gråzoner, hvor det kan være svært at define-re, hvorvidt der er tale om prostitution. Ifølge vores informanter frabarmiljøet er forskellen på en danser og en champagnepige netop, atchampagnepigen tilbyder seksuelle ydelser ud over stripdans. Det føl-gende er et uddrag af vores observationer fra besøg på en stripbar i Kø-benhavn:

BOKS 6.9Beskrivelse af stripbar.StripbarVarme rødlige farver, dæmpet musik, fløjlssofaer og et væg til væg-gulvtæppe giver os enfølelse af at stedet er ’pakket ind’, da vi træder ind ad døren. Belysningen er dæmpet, og derlyser farvede lamper oppe fra stripscenen for enden af rummet, hvor også en stripstangfalder i øjnene midt på en scene. Vi går op i den store runde bar i mørkt træ, der er placeretbagerst i det aflange rum. Vi bestiller to små fadøl til 90 kr. pr. stk., og sætter os så på hvervores barstol. Rummet føles lidt for stort til de få mennesker, der befinder sig derinde.Rummet domineres af 10-12 udenlandske kvinder, som vandrer afventende rundt om baren.Vi bliver hurtigt flankeret af to kvinder, der hilser venligt på med hånden. De præsenterer sigog spørger til vores navne. De fortæller, at de er fra Østeuropa og spørger, om vi er her frabyen, og om det er første gang, vi er på sådan en bar. Selvom samtalen har karakter afsmalltalk, virker kvinderne meget interesserede og imødekommende. Den ene af kvindernespørger ret hurtigt, om vi ikke har lyst til at byde hende og hendes veninde på lidt at drikke,nu de står her og snakker med os. De siger, at med i det vi betaler for champagnen (somkoster fra 995 kr. til 19.995) kan vi sætte os over i sofaerne, hvorfra vi har bedre udsigt tilscenen. De vil også massere os i nakken og på skuldrene. Den ene af kvinderne fortæller, athun kun drikker sin favoritchampagne, som koster 3.995 kr. Hun nævner, at hvis vi køber enaf de lidt dyrere flasker, så kan vi også få en ’lap dance’ kun med hende og os i et af de små

rum, som findes i underetagen. Hvis vi betaler yderligere 600 kr. kan vi lege ’erotic games’,som eksempelvis at drikke champagne af hendes bare bryster. Vi afviser høfligt tilbuddet,og vi er derefter ikke interessante længere. Skiftet i kvindernes attitude er markant. Frameget insisterende og sælgende til at være helt ligeglade med os. Lige nede foran, hvor visidder, sidder en ældre mand alene i en sofa. Han kigger ikke ned på scenen, som ellers erlige nedenfor; hans blik fæstnet mod en høj afrikansk kvinde i en lang stram leopardmøn-stret kjole. Hun virker ældre end de andre kvinder, både i hendes udseende og fremtoning.Hun virker mere sikker i sin måde at gebærde sig i rummet, næsten som om det er blevet enrutine. Da hun opdager, at den ældre mand kigger på hende, spankulerer hun i en let vug-gende gang over til ham og sætter sig ned lige ved siden af ham. De sidder meget tæt ogsnakker, indtil bartenderen kommer hen til deres bord med dankortautomaten og et menu-kort over barens tilbud. Han bestiller, i samråd med den afrikanske kvinde, en flaske cham-pagne, trykker sin kode ind og får en bon tilbage. Han taler ikke med bartenderen, men kunmed den afrikanske kvinde, der sidder og nusser ham i nakken, mens betalingen går igen-nem. De sidder og småsnakker, griner og nusser i cirka 20 minutter, så sætter kvinden sigoverskrævs på ham og hvisker og kysser ham i øret. Hun går så hen til en døråbning i nær-heden af indgangsdøren, hvor hun stopper op og venter. Vi kan se trapper i døråbningen,som fører ned til en kælder. Manden rejser sig nu op, samler sine ting sammen og går hen tilbartenderen, som han tidligere blev betjent af. De udveksler meget få ord, så trykker hanigen sin kode ind på dankortautomaten og får en bon, men han får denne gang hverkenchampagne eller andet fra baren. I stedet går han direkte hen til den afrikanske kvinde, somstår og smiler til ham ved nedgangen til kælderen. Da han kommer hen til hende, tager hunham i hånden, og sammen går de ned af trapperne.

En barprostitueret, Mariah, bekræfter dette billede og fortæller, at kvin-derne nogle steder tilbyder seksuelle ydelser – et såkaldt ’private show’.Hun fortæller, at kvinderne, når en kunde træder ind i baren, skal væreopmærksomme og opfange, hvilken kvinde kunden bedst kan lide. Deter så kun denne kvinde, der går hen og taler med manden. Hun nævner,at hun, for at få kunden til at købe en flaske champagne, smalltalker medham og spørger, om han ikke giver noget at drikke. Det er et krav, atkunden køber champagne, hvis han ønsker at tage en kvinde med i et afbarens private rum eller på hotel. I forlængelse heraf kalder hun cham-pagnesalget for ’en billet ud af baren’:Mariah: The selling of the champagne gives me the ticket, andthen we can get out of the club. That is the trick.Fagpersoner har i kvalitative interviews bekræftet, at lignende situationerfinder sted på nogle barer.En fagperson fortæller yderligere, at der stort set kun arbejderudenlandske kvinder på stripbarerne i Danmark. Ifølge denne fagperson,

BOKS 6.10Personprofil 3.Barprostitueret – NicoleNicole er 33 år og kommer fra Senegal, men hun har boet sammen med sin belgiske eks-mand i Holland i fem år. Hun er gået fra sin mand, men de er aldrig blevet skilt, derfor harhun stadig et europæisk pas. Nicole kom til Danmark på et artist-visa i begyndelsen af april,hun skulle arbejde som danser på en stripklub. Hun fik ordnet alle sine rejsedokumenter ogalt det praktiske af en agent. Hun havde forestillet sig, at hun kun skulle danse på stripklub-ben, men tjente mindre, end hun havde regnet med. Hun føler, at hun er nødt til at sælgeseksuelle ydelser, når hun er på stripklubben for overhovedet at kunne tjene noget. Hunbetaler 3.000 kr. for det værelse, hun bor i, og derudover skylder hun agenten penge forrejsen til Danmark. Hun fortæller, at der arbejder 23 udenlandske kvinder på den klub, hvorhun arbejder. Endvidere nævner hun, at de fleste af kvinderne har fundet en lejlighed iDanmark, som de bor i de 1-2 måneder, hvor de opholder sig i landet. Hun mener, at grun-den til, at mange kvinder kun bliver i kort tid, er, at de ikke kan lide arbejdspladsen. Hun hardet selv dårligt på stripklubben, men siger, at det er endnu værre i Belgien.

Det kvalitative materiale indikerer, at arbejdsdagen for de kvinder, derarbejder i tilknytning til barer, er væsentlig anderledes end for de kvinderog mænd, der arbejder inden for de øvrige arenaer. Mariah fortæller, atde kun er på arbejde om aftenen eller natten – typisk fra klokken 21 til05. Hun arbejder selv som prostitueret på en stripklub og beskriver hersine arbejdstider og miljøet:Mariah: You know, it depends on the club, and it depends if youare a dancer or a champagne girl. I am a champagne girl, mean-ing that I am kind of free to come whenever I want to, so prettymuch I come in the nights […]. I never come in the weekends.It’s because the prices now a day are so high. Before on week-

ends; Friday and Saturday we had a lot of young people maybein their twenties, now a days they do not come, they cannot af-ford it. They cannot afford anything. You can have a privateshow in my club it is 1.000 Danish kroner.Interviewer: So it is better to come on the weekday?Mariah: Yes, because it is more like businessmen, adult mencoming.Som det fremgår af ovenstående, er Mariah frustreret over, at der ikkekommer nok kunder i den bar, hvor hun arbejder, og ligeledes, at de, derkommer, ikke har lyst til at betale det samme som tidligere. Bådebarprostituerede og fagfolk har berettet om, at efterspørgslen er falden-de. En anden udenlandsk prostitueret fortæller, at hun for et par år tilba-ge arbejdede på en stripklub i Danmark. Hun vendte tilbage til Danmarki foråret 2010 og arbejder nu igen på en stripklub i København, og hunsiger, at der ikke kommer kunder nok på klubben. De arbejder mindst 16kvinder på stripklubben og sidder i baren hver aften og venter på, at derskal komme kunder. De får ingen løn, medmindre kunderne køber dyredrinks eller champagne. Når det sker, får de 10 pct. af salgsprisen.

Det kvalitative materiale giver vage indikationer på, at en anden form forprostitution på barer i nogen grad finder sted inden for det homoseksuel-le klubmiljø. Mænd fortæller således, hvordan de har etableret kontakt tilkunder på barer og klubber, der henvender sig til et homoseksuelt publi-kum. Denne arena adskiller sig dog væsentligt fra champagnepigernes,idet de mandlige prostituerede ikke har aftaler med ejeren af klubben. Dearbejder på egen hånd, og det foregår meget diskret. Det vil derfor væreyderst vanskeligt at skelne mellem etablering af en almindelig sexaftale ogen aftale om købesex. Det er nærliggende at antage, at fremgangsmådener den samme, når kvindelige escort- og gadeprostituerede skaber kon-takt til kunder på almindelige barer. Mændene i det kvalitative materialeangiver, at denne slags prostitution ofte finder sted meget sent på natten,når det begynder at tynde ud blandt klubbens gæster. Her vil den prosti-tuerede i nogle tilfælde kontakte mænd, der sidder alene i baren. Denindledende kontakt mellem den prostituerede og kunden har eksempelvis

Nogle af de prostituerede beskriver i det kvalitative studie arbejdsdagen iescort som meget fleksibel, dette uanset om de arbejder selvstændigt ellerer tilknyttet et escortbureau. Fleksibiliteten skyldes, at de escortprostitue-redes arbejde ikke er struktureret af åbningstider, og at de derfor i prin-cippet kan tage imod kunder, så længe telefonen er tændt, mailen bliverbesvaret, eller chatten er åben. I det kvalitative materiale fortæller nogle,at de arbejder fem dage om ugen med telefonen tændt 24 timer i døgnet.Dette siger dog intet om, hvor mange kunder de har. Andre arbejder etpar gange om ugen, og enkelte arbejder blot én dag om ugen, eller hvordet passer ind i hverdagen. Nogle mænd fortæller, at de kun har beta-lingssex et par gange om året. I det kvalitative studie er der tegn på, at de,der har et job ved siden af, arbejder mindre end dem, der ikke har.Undersøgelsen kvantitative data viser i tråd med det kvalitativemateriale, at der både blandt mænd og kvinder er stor variation i, hvormeget de escortprostituerede arbejder. En kvindelig escortprostitueretarbejder typisk ca. 15 timer om måneden48. Gennemsnitligt angiver dissekvinder at arbejde omtrent det dobbelte (31 timer). Det tyder på, at noglearbejder rigtig meget i forhold til flertallet, hvilket bekræftes af, at flere afdem (fem kvinder) angiver, at de arbejder 100 timer eller mere. Det mak-simale antal arbejdede timer er 200.

For mændene tegner der sig et lignende billede. De angiver såle-des at arbejde typisk ca. 10 timer om måneden. Det gennemsnitlige antaltimer for mændene er 27 timer. Det tyder derfor på, at der også blandtde mandlige escortprostituerede er nogle, der arbejder relativt meget iforhold til gruppen som helhed. Dette bekræftes, da der også blandtmændene er fem personer, der angiver at arbejde 100 timer eller mere –maksimalt 160 timer.Fleksibiliteten ved denne arena bliver af nogle, i det kvalitativestudie, beskrevet som en stor fordel, idet det giver frihed i arbejdet, afandre beskrives det som en ulempe, da det gør det svært at skelne mel-lem arbejde og fritid. Amalie, som både arbejder på klinik og i escort,fortæller, at hun foretrækker at være på klinik, da escort er ”lidt hårdt”,fordi hun ”aldrig har fri og bare går rundt i sin egen boble derhjemme”.Lige pludselig kan telefonen ringe, og så skal hun til at omstille sig meddet samme og være klar til at tage ud. Hun fortæller, at hun kun har fri,når hun selv vælger at slukke mobiltelefonen, ellers kan den ringe nårsom helst. Hun slukker blandt andet altid sin telefon, når hendes børn eri nærheden.Nogle, både kvinder og mænd, lægger vægt på, at det er vigtigt atstå til rådighed for kunderne hele tiden, hvorfor de altid holder deresarbejdstelefon åben. Et eksempel på dette er Lilli, som ikke er tilknyttetet bureau. Hun svarer her på, om hun aldrig bare slukker telefonen oggiver sig selv helt fri:Lilli: Jo. Det er der. Men det er sjældent.Interviewer: Det har du ikke rigtigt behov for?Lilli: Jo, det har jeg, men … jeg synes ikke rigtig, at jeg kan, fordijeg er sådan en pige, som man også laver aftaler flere dage i for-vejen med, nogle laver en aftale en måned i forvejen, eller sågarto måneder i forvejen med mig […] jeg skal jo gerne være til rå-dighed. Så derfor … så vil jeg gerne ligesom vise dem, der er se-riøse, at jeg svarer på deres henvendelser.KONTAKT

Ekstra Bladet. Annoncerne består af en tekst, der beskriver, hvilke for-mer for sex den prostituerede tilbyder, og er tit i de elektroniske mediersekunderet af en række pornografiske billeder (i flere annoncer er ansig-tet sløret, eller viser der kun kropsdele på billederne). I mange annonceroplyses, hvilke regioner den escortprostituerede kører ud til. Således kankunden se, om den prostituerede tager ud til vedkommendes område.Derudover er der i annoncen enten et telefonnummer, en mailadresseeller en form for kontaktformular, der gør det muligt for kunden atkomme i kontakt med den prostituerede. Nogle escortprostituerede fårendvidere nye kunder via anbefalinger fra stamkunder.Et særskilt træk ved mandlige escortprostituerede, som fremgåraf både det kvantitative og det kvalitative studie, er, at mange ud over,eller i stedet for, at benytte annoncer etablerer kontakt til deres mandligekunder i internettets chatfora. Denne forskel mellem de kvindelige ogmandlige prostitueredes anvendelse af kontaktformer tydeliggøres i Tabel6.4, hvoraf det fremgår, at 73 pct. af de kvindelige respondenter indenfor escort har udgifter til annoncering, mod kun 13 pct. af mændene iescort.

Som det ses i tabellen, er det henholdsvis 74 og 81 pct. af de escort-prostituerede, der mødes med kunderne i deres hjem. Henholdsvis 20 og6 pct. mødes med kunden på en klinik, hvilket tegner endnu et billede afen tendens til overlap mellem nogle arenaer (se indledningen til dettekapitel). Nogle af de escortprostituerede har dog også kunder, der kom-mer i deres hjem, hvilket på den måde giver et overlap til arenaen ’pri-vat/diskret’, der tidligere er blevet beskrevet. Størstedelen af de mandligeog kvindelige prostituerede, vi har interviewet, fortrækker dog at væresammen med kunden andre steder end i deres eget hjem. Mændene pe-ger på to primære grunde til dette. For det første er det en måde at ad-skille arbejdet som prostitueret fra deres privatliv. For det andet er nogleaf mændene betænkelige ved, at deres naboer skal finde ud af, at de ar-bejder som prostituerede.

BOKS 6.11Personprofil 4Escortprostitution – MikeMike er 26 år og har solgt sex, siden han var 15. Han er homoseksuel og har kun mandligekunder. Han har boet på døgninstitution, fra han var 12-18 år. Nu bor han i en et-værelses-lejlighed, som han har fået anvist af kommunen. Han startede med at sælge sex, fordi hansøkonomi var meget dårlig, og han ikke kunne se andre muligheder for at få fat på penge. Ide perioder hvor Mike har haft arbejde eller kæreste, har han ikke solgt sex. Mike har ikkeanden uddannelse end folkeskolens 9.-klasses-eksamen. For 3 år siden startede han på etgrundforløb som maler, men droppede ud, da han ikke kunne finde en læreplads. Kortderefter blev han syg. Hans ekskæreste havde smittet ham med HIV, og han holdt derfor enlang pause fra sexsalg. Mike er begyndt at søge efter kunder på nettet, han har både enannonce og chatter engang imellem. I annoncen skriver han, at han er HIV-positiv og derforkun tilbyder beskyttet sex. Han har omkring to kunder om måneden og tjener omkring 1.200kr. Han vil egentlig godt have et andet arbejde og har fået hjælp til at søge, men det ersvært at finde arbejde, og det er hårdt hele tiden at få afslag. Han håber, det bliver nemme-re at finde arbejde, når finanskrisen tager af.

BOKS 6.12Personprofil 5Escortprostitution – HelgeHelge er 40 år og har solgt sex i 6 år. Han er biseksuel og sælger sex til både mænd ogkvinder. Han har flest mandlige kunder. Han har omkring syv stamkunder, fire af dem erhandicappede kvinder. En af kvinderne anbefalede ham til nogle bekendte, og på den mådeer hans kundekreds vokset. I øjeblikket er han single. Han bor alene i en lejelejlighed iKøbenhavn. Han er uddannet sygeplejerske og arbejder i et vikarbureau og har derfor svin-gende arbejdstider og indtjening. Han begyndte at sælge sex, fordi han alligevel havdemange skiftende partnere, så han tænkte, at han lige så godt kunne tage penge for det. Hanhavde fantaseret om at få penge for sex i lang tid, inden han prøvede det første gang. Helgearbejder alene som prostitueret og får kunder gennem en annonce på en escort-hjemmeside eller gennem anbefalinger fra sine stamkunder. Han har mellem nul og trekunder om ugen og tjener mellem 0 og 2.000kr. pr. uge. Han føler sig ikke økonomisk af-hængig af indtjeningen fra sexsalg til basale leveomkostninger, men ville skulle sætte sitforbrug meget ned, hvis han holdt op. Han har ikke umiddelbart planer om at stoppe med atsælge sex, men hvis han fik en kæreste, ville han nok gøre det. Helge regner med, at detnaturligt får en ende, når han bliver ældre, og der måske ikke er så mange kunder længere.Egentlig tænker han ikke så meget på det, tiden må vise, hvor længe han bliver ved. Helgehar fortalt til et par af sine venner, at han sælger sex en gang imellem. Der er ingen i hansfamilie, der ved det, og han har ikke planer om at fortælle det til dem. Ingen stiller spørgs-målstegn ved, hvor han får sine penge fra, for de kender ikke til hans økonomi.

Nogle af de mandlige escortprostituerede fortæller i interviews, at de udover annoncer anvender chatfora og datingsider på internettet til at skabeden indledende kontakt til potentielle kunder. Dette bekræftes af detkvantitative studie (se Tabel 6.7).76 pct. af de mandlige prostituerede angiver at etablere kontakttil deres kunder over internetchat mod kun 30 pct. af de kvindelige es-cortprostituerede, 6 pct. af de klinikprostituerede og 3 pct. af de gade-prostituerede. Nogle af disse sider er ikke rettet mod prostitution, ogprofiler, der åbenlyst skilter med, at de sælger sex eller søger købesex,bliver lukket ned af administrator.Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede, der be-nytter sig af siderne til at finde kunder, er opmærksomme på den nultole-rancepolitik, der findes på datingsiderne, og de undgår derfor at skrive ideres profiltekst, at de sælger sex. De finder i stedet deres kunder i dechatrum, der findes på hjemmesiderne. Når de mandlige prostitueredekommer i kontakt med en potentiel kunde, vælger mange at forsætte denvidere samtale i andre chatfora. Nogle fortæller, at der er flere fordeleved at bruge disse siders chatrum frem for datingsidernes. For det første

Det meget tidskrævende at finde kunder på chatten og kan tage op tilflere timer. Simon fortæller:Man kan faktisk godt bruge en hel dag derinde. Når jeg siger enhel dag, mener jeg 4-5 timer, der kan du sidde derinde uden at fånoget ud af det. Hvis du sidder derpå med det samme login, ogdu skriver det samme navn hele tiden, og der ikke er nogen, derhar svaret dig, så tænker folk i den anden ende: ’jamen, så er hanskide desperat’. Så man skal huske at skifte sit login ud engangimellem, så folk holder sig fanget.Det kvalitative materiale indikerer altså, at en stor del af arbejdsdagen foren mandlig escortprostitueret består i aktivt at opsøge kunderne, og i atholde sig attraktiv på chatten. Mændene fortæller i de kvalitative inter-

BOKS 6.13Arbejdsdagen 1.Mads’ arbejdsdagNår Mads kommer hjem efter studiet, logger han på ’Købe-sex’- og ’Salg af sex’-chatten.Han logger ind med navnet ”ungfyrsøgergavmild”. Han skriver ud i det åbne chatrum, hvadhan tilbyder af ydelser (anal a/p, oral og massage) og en beskrivelse af sig selv(23/185/81/20 = alder/højde/vægt/pikstørrelse), men ikke hvad prisen er. Efter et par timerlogger han på med navnet ”fræk escort A/P”. Mads kan bruge mange timer på chatten udenat få en aftale.Nogle gange er der nogen, der skriver og spørger mere ind til ydelserne. Madser meget påpasselig med at chatte for længe om ydelserne, for han gider ikke spilde tidenpå useriøse folk. Og dem er der mange af. Dem der bare skal ”ha’ sig en spiller”. De seriøseer som regel hurtige til at sige, hvad de ønsker. Han chatter altid lidt med dem for at høre,hvor gamle de er og finde ud af, hvordan de ser ud. Det er vigtigt for Mads, at han kan tændepå kunden, derfor må han ikke være for gammel – helst ikke over 40 år. Hvis de er gamleeller overvægtige, kan han ikke tænde på dem, og derfor afviser han dem. Hvis han ikke selvfår noget seksuelt ud af det, gider han ikke.Hvis en kunde ønsker at lave en aftale med Mads, får han nummeret til Mads’arbejdsmobil. I telefonen aftaler de ydelse, pris, tid og sted. Ofte vil kunderne gerne mødesallerede senere samme dag, så nogle gange bliver han nødt til at flytte aftaler med sinevenner for at mødes med en kunde. Mads siger altid til kunderne, at de skal ringe og bekræf-te aftalen en time inden, han har nemlig prøvet at køre ud til en adresse, hvor der ikke varnogen, og det gider han ikke spilde tiden på. Han kan godt finde på at slukke sin arbejdstele-fon eller lade være med at tage den. Hvis kunderne er interesserede, må de ringe igen.Mads har et par stamkunder, som han jævnligt mødes med. En af stamkun-derne har Mads været på weekendtur i Sverige med. Kunden havde lejet et hotelværelse iStockholm, og de brugte weekenden på at tage på ture, shoppe og spise middag. Om afte-nen havde de sex. Han fik 10.000 kr. for weekenden, det er det højeste, han nogensinde harfået. Normalt mødes han bare med kunderne en times tid. Det er vigtigt for ham at holde endistance til stamkunderne, så de ikke tror, at de er venner.Han synes, at det er rart med stamkunder, for når man kender kunderne, gårdet hele meget lettere: Han ved, hvad de kan lide, og der er opbygget et tillidsforhold mel-lem dem, så kunden har lettere ved at slappe af, og han behøver ikke bruge tid på at under-søge dem, inden de mødes. De nye kunder tjekker han altid på nettet med deres navn,telefonnummer og adresse. På den måde kan han se, om de har talt sandt. Hvis de lyver, vil

han ikke mødes med dem, for det er meget vigtigt for ham, at han har tillid til kunden.En dag på chatten er der en fyr, der gerne vil have Mads ud senere om aftenen. Kundenønsker analsex som den passive part. De har aftalt en pris på 1.000 kr. for en time. Et partimer inden Mads skal mødes med kunden, begynder han at gøre sig klar. Han går i bad ogvasker sig grundigt, skifter tøj og sætter hår.Hjemme hos kunden går det første kvarter med at snakke lidt sammen. Madsspørger mest til kunden og undgår at tale for meget om sig selv. Kunden har lagt kontanterfrem på bordet til Mads. Da isen er brudt, går de ind i soveværelset. Mens de er sammen,beder kunden Mads om at tage hans pik i munden. Det var ikke en del af deres aftale, ogMads siger, at hvis kunden vil have oralsex, skal han betale 500 kr. ekstra. Kunden accepte-rer og finder pengene frem. Efter de er færdige, tager Mads sine penge og siger farvel tilkunden.

BOKS 6.14Arbejdsdagen 2.Lasses arbejdsdagLasse er 20 og har solgt sex i de sidste 3 år. Han gør det ikke regelmæssigt, kun når hanvirkelig har brug for penge. Han er homoseksuel og har kun sex med mænd. Han synes, deter grænseoverskridende at tage penge for sex og bryder sig egentlig ikke om at gøre det.Han blev for nogle måneder siden smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke havde betalthusleje, så lige nu bor han på herberg.En dag har Lasse ingen penge, og han har oven i købet lige fået en bøde for atkøre uden billet i S-toget, så han har derfor brug for at finde en kunde. Han logger derfor indpå sexchatten, og kalder sig ”Escort20”. Han vil helst have kunder, han kan tænde på, så demå ikke være grimme eller gamle. Der er en 50-årig mand, der gerne vil mødes med hamom en halv time på Amager Fælled. Han er egentlig for gammel, men Lasse siger alligevelja. De har ikke aftalt ydelse eller pris.Lasse venter på kunden, hvor de har aftalt, og lidt efter kommer han kørende.Kunden vil have analsex som den aktive og vil betale 400 kr. Lasse synes, det er for lidt ogsiger, at han skal have 600 kr. Manden afviser at betale så meget, men siger han vil give500 kr., hvis de ikke bruger kondom. Lasse vil helst sige nej, men tænker på pengene og gårmed til det. Kunden er meget voldsom, og Lasse prøver at få ham til at være blidere, mendet overhører kunden. Det er heldigvis hurtigt overstået. Kunden giver Lasse pengene ogkører væk i sin bil. Lasse bliver siddende lidt på jorden. Han føler sig tom indeni og har sværtved at tage sig sammen til at rejse sig og køre hjem.På vej tilbage køber han pizza og cola. Det er lang tid siden, han har haft råd tildet. Han forsøger at fortrænge tankerne om kunden, men han har ondt i maven og kan ikkespise sin pizza. Efter et par dage får han det bedre og tænker ikke så meget på det.En gang er Lasse stukket af fra en kunde, han ikke havde lyst til at være sam-men med. Dengang var han 18 år. Det var i en periode, hvor han arbejdede for en mand, derhavde et escortbureau med tre andre unge mænd. De sad i en lejlighed ved hver derescomputer og chattede for at finde kunder. Det var meget svært at afvise kunder, fordi ejerenpressede dem til at sige ja. Lasse var derfor gået med til at mødes med en kunde, der var

midt i 60’erne. Kunden havde hentet Lasse, og de var kørt hjem til ham. De havde siddet ogsnakket lidt over en øl, og da kunden gerne ville ind i soveværelset, bad Lasse om at lånetoilettet. I stedet for at gå på toilettet løb han ud af fordøren og videre ud på fortovet. Hankendte ikke området, så det tog ham lang tid at finde et busstoppested. Det var egentligikke, fordi kunden havde været ubehagelig, han var faktisk meget høflig, men tanken om athave sex med ham var al for meget. Han kunne ikke magte tanken om at skulle have detdårligt bagefter og blev nødt til at komme væk. Efter det besluttede han at holde op med atsælge sex og finde et andet job. Han var kun i escortbureauet i to uger. Efter et par månedermistede han sit arbejde og følte sig så økonomisk presset, at han begyndte at sælge sexigen.Lasse har ikke fortalt nogen, at han sælger sex. Der er heller ikke ret mange,der ved, at han er homoseksuel. Han skammer sig over det og er bange for, at folk vil stem-ple ham, hvis de finder ud af, at han sælger sex. Måske vil de afsky ham og ikke se ham igen.Han siger, at det alligevel er noget, han håber snart at holde op med, og så behøver han ikkeselv at tænke mere på det.

BOKS 6.15Personprofil 6.Escortprostitution – SanneSanne er 35 år, hun startede med at sælge sex for 14 år siden. Hun startede, fordi hun varnysgerrig, og fordi hun manglede penge, og så havde hun tænkt”Hvorforikke? jeg kan jogodt lide sex!”. I starten arbejdede hun på klinik, men for 4 år siden begyndte hun at køreescort. Hun har besluttet sig for at køre for sig selv og uden chauffør. Dette gør hun for atundgå bagmænd, der kræver penge af hende. De eneste udgifter, hun har i forbindelse meden arbejdsdag, er således kun til hendes annonce på internettet, transport, kondomer og tøj.Da hun startede, var hun lidt nervøs; det var en underlig følelse ikke at vide, hvem hun komud til – hun følte, at hun var på udebane, når hun var hos en kunde. Men hun havde en ven,som vidste, hvad hun lavede, og som hun lavede en aftale med, for at hun kunne føle sigtryg – hvis hun ikke ringede inden for en time og et kvarter, så skulle han ringe til hende tregange og derefter møde op på den adresse, hun havde givet ham. Vennen er den eneste ihendes omgangskreds, der ved, hvad hun laver. Hun har valgt at holde sit arbejde hemme-ligt for at skåne sin familie. Hun vil ikke have at de skal bekymre sig for hende. Sanne er dogglad for sit arbejde. Det, der tiltaler hende mest, er jobbets fleksibilitet. Når hun er på vagt,laver hun de ting, hun normalt laver, dette være sig at gå rundt i nattøj derhjemme, shoppemed veninderne eller spise frokost med sine børn. Hvis en kunde ringer, så skynder hun sig

hjem for at gå i bad og gøre sig klar. Hun sørger altid for at det er på plads, hvad kundenønsker, inden hun kører ud til ham. Hun møder som regel op diskret klædt og med letmakeup på. Det første hun gør, når hun ankommer, er altid at blive vist rundt i kundenshjem, dette for at sikre sig, at der er exitruter – altså at hun kan komme ud, og at alt er, somdet skal være. Når dette er på plads, får hun pengene. Derefter sætter hun sig ned og talermed kunden i cirka 20 minutter, hvorefter hun går ud på badeværelset for at klæde om tilsexet undertøj, lak, latex eller læder, alt afhængig af hvad kunden ønsker. Hun fortæller, athun af og til har en anden kunde lige efter, men hun foretrækker at nå hjem og ’få en skyl-ler’, for kundens og hendes egen skyld. Hun vil helst ankomme frisk til den næste kunde.

I det kvalitative materiale fremhæver kvinderne den ulempe, at der indenfor escort ikke eksisterer det samme fællesskab, som der gør på klinik-kerne, da kvinderne ofte arbejder alene. Mia, en tidligere prostitueret,som både arbejdede på klinik og som escort, beskriver:[…]Escort er meget ensomt, du møder selvfølgelig chaufførerne,men det er mænd, der er ikke noget fællesskab med de andre pi-ger, medmindre du er ude et par stykker sammen. Så man ken-der ikke rigtigt de andre piger, men det gør man, når man er påbordel.Caroline fortæller, hvordan hun og en gruppe escortprostituerede harforsøgt at imødekomme dette ved at stifte, hvad de kalder en ’faglig erfa-ringsudvekslings-gruppe’. Gruppen mødes en til to gange om måneden,de laver god mad, drikker vin og taler om emner, særligt politiske oglovgivningsmæssige, der er relateret til deres arbejde som prostituerede.Gruppens medlemmer er de to stifteres bekendte fra prostitutionsmiljø-et. Caroline omtaler gruppens medlemmer som ressourcestærke kvinder,med mellemlange videregående uddannelser. Hun siger endvidere:Vi har jo alle sammen et liv […], og det er kun ganske få, derved, hvad vi laver ved siden af […]. Det er et netværk for sexar-bejdere, hvor vi taler om sexarbejder-faget og den debat, der er ipressen for tiden om de forskellige partier, der byder ind på,hvorvidt prostitution skal forbydes eller ej. Det er udelukkendeen faglig erfaringsudvekslings-gruppe omkring sexarbejde.

Det kvalitative materiale indikerer, at arbejdsdagen for prostituerede iescortbureauer adskiller sig på nogle punkter fra de escortprostituerede,der kører alene. De interviewede har således fortalt, at man, hvis man ertilknyttet et bureau, ringer ind til bureauet og oplyser, hvor og hvornårman kan arbejde. Når man ikke længere ønsker at stå til rådighed vedtelefonen, ringer vedkommende igen til bureauet og melder sig fra vagtenfor resten af dagen/natten. Nogle bureauer har annoncer i Ekstra Bladeteller på en hjemmeside, hvor potentielle kunder kan se billeder og be-skrivelser af de tilknyttede prostituerede. Kunderne ringer ikke direkte tilden prostituerede, men til bureauet, hvor en telefondame videreformidlerkontakten til den prostituerede. En tidligere escortprostitueret fortællereksempelvis:Når jeg havde en kunde, så blev jeg ringet op af kvinden, derejede bureauet, og så blev jeg sendt ud til manden. Chaufførenfra bureauet hentede mig på min hjemmeadresse, og så kørte viaf sted. Det kunne være til hvor som helst. Hvis det foregikhjemme hos manden, så kostede en time 1.800 kr., og hvis detvar ude på et hotel, så kostede det 1.900. Det er dyrere på hotel,fordi nogle receptionister kræver lidt bestikkelse. Når jeg ankomtil kunden, ringede jeg til chaufføren for at forsikre om, at alt varok. Efter 50 minutter ringede chaufføren, og jeg skulle så svarefor at forsikre ham, at alt var ok. Hvis jeg ikke svarede, så villechaufføren komme ind. Jeg fik selv 800 af de 1.800 jeg tjente, re-sten skulle fordeles på chauffør, evt. chaufførens vognmand ogbureauet. Bureauet betalte dog også for vores billeder – de laverjo alt for én.Som det fremgår af citatet, sørger dette specifikke escortbureau for allede praktiske opgaver som annoncering, kundekontakt osv. Denne tidli-gere escortprostituerede beskriver ligeledes en tryghed ved, at der ersørget for en chauffør. I kapitel 10, der blandt andet omhandler risiko-håndtering, beskrives mere detaljeret, hvilke forholdsregler som de es-cortprostituerede, der har deltaget i enten undersøgelsens kvalitative ogkvantitative studie, tager.

Følgende afsnit omhandler gadeprostitution i Danmark. Vi skelner mel-lem danske og udenlandske kvinder, da det kvalitative materiale indike-rer, at der er væsentlige forskelle på, hvordan arbejdet er tilrettelagt fordisse to grupper. Afsnittet omhandler udelukkende kvindelige gadepro-stituerede, da ingen af de mænd, som vi har interviewet definerer sig selvsom gadeprostituerede. Hertil kommer, at der ifølge litteraturen ikkeforefindes synlig mandlig gadeprostitution(se blandt andet Dahl, 1991b,s. 33).Fagpersoner fra ngo’er med viden om prostitutionsområdet for-tæller, hvordan de oplever, at den synlige gadeprostitution blandt danskegadeprostituerede, hvoraf mange er stofmisbrugere, er svundet ind siden1990’erne. Fagpersonerne mener, at en del af denne udvikling kan forkla-res med de forbudszoner, der siden 1990 har været på Vesterbro i Kø-benhavn, hvor politiet kunne udskrive bøder og forvise stofmisbrugerne,hvis de opholdt sig der. De prostituerede, der kunne, flyttede derfor tilindendørs prostitutionsformer. De fortæller endvidere, at den størsteandel af gadeprostituerede i dag udgøres af udenlandske kvinder, derprimært har oprindelse i Afrika eller Østeuropa.Overordnet tegner der sig et billede af de gadeprostituerede somen særligt udsat gruppe og som en gruppe, for hvem prostitutionen er etblandt flere sociale problemer.

de forskelle finder vi, når vi sammenligner de gadeprostitueredes tilknyt-ning til det ordinære arbejdsmarked med respondenter inden for de øvri-ge arenaer. 24 pct. af de adspurgte gadeprostituerede oplyser at haveandet arbejde end prostitution. Dette ligger markant under både mændog kvinder i escort, hvor henholdsvis 90 pct. og 69 pct. har angivet athave andet arbejde, mens 45 pct. af de i klinikprostitution har andet ar-bejde. Hvis vi ser på, hvor mange der svarer, at de primært tjener derespenge på andet arbejde end prostitution, er tallene dog lidt anderledes.Her tilkendegiver 51 og 62 pct. af henholdsvis kvindelige og mandligeescortprostituerede, at de primært tjener deres penge på andet arbejde,mens dette gør sig gældende for 36 pct. af de klinikprostituerede. I mod-sætning hertil meddeler kun 16 pct. af de gadeprostituerede, at de pri-mært tjener deres penge på andet arbejde end prostitution.Samlet set adskiller de gadeprostituerede på baggrund af dekvantitative data sig fra respondenterne fra de øvrige arenaer, når detgælder uddannelse og tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Indika-tioner herpå findes desuden i det kvalitative materiale, hvor den gadepro-stituerede Louise eksempelvis fortæller, at hun som barn blev smidt ud afutallige skoler. Derudover siger hun:Jeg har aldrig været på arbejdsmarkedet, og nu er jeg så også vedat søge førtidspension. Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt i sko-le. Jeg havde jo en forfærdelig skolegang som barn.Ditte fortæller om sin arbejdserfaring fra bagerforretninger og som eks-pedient, og at hun var meget tilfreds med det sidste job, hun havde i endyrehandel. Men til trods for at hun var både glad for og dygtig til arbej-det, var hun nødt til at stoppe med at arbejde der, da hun havde formange sygedage:Jeg [kan] have problemer med at blive ved med at møde fast.Det kan jeg ikke, det smutter for mig, så bliver jeg syg, og så kanjeg ikke komme. Og de er nødt til at kunne regne med, at mankommer. Så det er derfor, jeg ikke kan holde arbejde.

I det kvalitative materiale er der indikationer på, at prostitution og stof-misbrug for de danske gadeprostituerede er tæt forbundet. Da informan-ter har stiftet bekendtskab med en form for stofmisbrug i en meget tidligalder, sandsynliggør interviewene, at det er misbruget, der er gået forudfor indgangen i prostitution. Et eskalerende misbrug kan videre betyde,at kvinderne mister ’kontrollen’ over deres salg af sex (til hvem de sælger,og til hvilken pris de sælger). Et lignende billede genfindes i den interna-tionale litteratur, hvor behovet for at finansiere et misbrug ses som enafgørende årsag til den første prostitutionserfaring, ligesom at det funge-rer som fastholdende faktor.50Louise fortæller, hvordan hun allerede som 12-årig sniffede ligh-tergas dagligt og som 14-årig startede med at ryge hash. Interviews medgadeprostituerede og fagpersoner indikerer, at nogle af de gadeprostitue-rede indleder et misbrug af hårde stoffer, mens de sideløbende fortsatryger hash. Tabel 6.8 viser, hvilke stoffer eller hvilken medicin der mis-bruges, blandt de prostituerede inden for de forskellige arenaer, der angi-ver, at de forbruger stoffer eller medicin. De, der ikke har tilkendegivet etmisbrug af stoffer, medicin eller alkohol, har ikke besvaret spørgsmålet.Tabellen viser, at det ud af den gruppe gadeprostituerede, derhar besvaret spørgsmålet, er ca. halvdelen, der har haft et jævnligt mis-brug af hash og/eller kokain, mens ca. to tredjedele af de gadeprostitue-rede har haft et misbrug af heroin. Det lader således til, at der blandt degadeprostituerede, som tilkendegiver at have haft et jævnligt misbrug i2010, er en tendens til, at de foretrækker hårde stoffer som heroin ogkokain i højere grad end respondenterne inden for de andre arenaer.

49. De danske misbrugeres begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet understøttes af resultaterne irapportenDen sociale stofmisbrugsbehandling, brugerne og de pårørendes perspektiv,hvor blot 10 pct. af1.279 respondenter, som var i stofmisbrugsbehandling i 2006, angav at være i arbejde eller underuddannelse (Sørensen m.fl., 2009, s. 40). For yderligere perspektiver i forhold til danske stofmis-brugere, seSkadesreduktion i praksis(Andersen & Järvinen, 2009) ogProstitution og stofmisbrugsbe-handling(Sørensen m.fl., 2008).50. Se for eksempel: ‘Street prostitution in Scotland: The views of working women.’

Det kvalitative materiale indikerer, at forbruget af de hårde stoffer kansvinge, og i perioder forsøger de gadeprostituerede kvinder helt at læggestofferne bag sig, men hashmisbruget synes at være konstant blandt deinterviewede kvinder, hvilket de ikke virker til at have ønsker eller for-håbninger om at stoppe. Det er tydeligt, at nogle af kvinderne har sværtved at forestille sig et liv uden en form for misbrug. Louise fortæller i etinterviews: ”Jeg tror, jeg er afhængig af alt”, hvorpå hendes veninde af-bryder:”Deter jeg også. Købemani, og ludomani og alt muligt”.Louise fortæller videre, hvordan hun har erfaring med, at hun,hvis hun slutter et misbrug, så blot erstatter det med et andet:Hvis det er sådan, at jeg stopper mit misbrug – mit sidemisbrug– så forsvinder jeg i mænd. Så er det den afhængighed, jeg har.Jeg har hele tiden ét misbrug eller flere. Og når jeg er i døgnbe-handling, så spiser jeg, så jeg ved ikke hvad og tager 30 kilo på.Tanja er tidligere gadeprostitueret og stofmisbruger, og hun fortæller,hvordan hendes store forbrug af både kokain og heroin betød, at hun

mistede kontrollen over, hvilke kunder hun ville sælge sex til, og at det tilsidst blev kunderne, der valgte hende, og ikke hende der valgte dem.Jeg brugte for imellem 2.200 til 5.000 kr. om dagen på stoffer.Jeg blev blandingsmisbruger af heroin og kokain til sidst [...].Men ellers så har mit foretrukne i over 20 år været heroin.Nedenstående beskrivelse præsenterer en kvinde, der valgte at arbejdesom prostitueret for at kunne finansiere sit eget og sin mands misbrug.Hun valgte at blive i prostitution, da det gav hende en frihed, hun følte,hun havde brug for, og samtidig muliggjorde en forsat finansiering afderes misbrug.

BOKS 6.16Personprofil 6.Gadeprostitution – BettinaBettina er 36 år. Hun startede ved et tilfælde med at sælge sex for 8 år siden, som et alter-nativ til den kriminalitet, som hendes mand udførte for at skaffe penge til deres stofmisbrug.”Og så tænkte jeg en aften, at det kunne være, at jeg skulle prøve det her, og det gjorde jegså en aften, og det gik faktisk fint, og så blev det lige pludselig en levevej for mig, at vi havdemulighed for at lave de penge, vi havde brug for, og lidt flere penge end bistanden gav.”Bettina har haft mange jobs. Hun har erfaring fra jobs som bartender og arbej-de i vuggestue, hvilket er erfaring, hun føler, hun kan bruge i prostitution, som hun beskriversom et serviceerhverv. Betina blev hurtigt glad for arbejdet som prostitueret og føler i dag,at hun har bedre styr på sit liv end tidligere, hvor hun har været ude i et omfattende misbrugog dyb depression. Betina mener, at arbejdet i prostitution passer hende godt, fordi hun ersin egen herre: ”… jeg kan komme og gå som det passer mig, jeg skal ikke betale til nogen.”Hun tager 300 kr. for et blowjob, 400 kr. for samleje, og 500 kr. for begge dele. Bettinafortæller, at hun er god til at sætte grænser, og hun ser det som afgørende for, om man kanholde til at være i prostitution eller ej. Hun fortæller fx, at hun aldrig kunne finde på at ladeen kunde tage sig bagfra eller lade være med at bruge kondom.Der er ingen af Bettinas familie eller venner uden for miljøet, der ved at hunsælger sex. Hun har ikke fortalt det, da hun ikke tror, de vil kunne forstå det, og hun erbange for, at de vil blive dybt ulykkelige. De fleste i hendes omgangskreds er dog selv imiljøet og kender derfor til hendes arbejde som prostitueret.Bettina vurderer alt i alt sig selv som privilegeret;”Jeg har et hjem, som jegholder enormt meget af, og en mand, jeg elsker. Og min økonomi er nogenlunde efterhånden,og jeg har nogle gode forældre, som hjælper, og jeg ser positivt på tingene.”Hun tror, at hunkommer til at arbejde som prostitueret i mange år endnu og ved ikke, hvad hun skulle lave,hvis ikke hun var i prostitution.

BOKS 6.17Personprofil 7.Gadeprostitution – FrederikkeFrederikke er 28 år, hun er førtidspensionist og kokainmisbruger. Hun bor sammen med sinekæledyr i en lejlighed i København.Frederikke droppede ud af 9. klasse på grund af psykiske problemer og har numodtaget førtidspension i 4 år på grund af flere psykiske lidelser, der gør, at hun ikke kanhave et arbejde. Om sine psykiske lidelser fortæller hun "Jeg er blandt andet maniodepres-siv. Og så har jeg også en diagnose, der hedder paranoid skizofren, men den er ikke aktiv, dethar den ikke været i mange, mange år. Så har jeg grænsepsykose, boarderline, jeg harpersonlighedsforstyrrelser, jeg har OCD – tvangstanker, tvangshandlinger, m.m.m., ja, hvader der mere, jeg kan ikke huske dem alle sammen."Frederikke stiftede bekendtskab med prostitution, fordi hun var en del af mis-brugsmiljøet på Vesterbro. I starten afslog hun, når der var nogen, der tilbød at betalehende for sex – hun ville bevise, at man godt kunne være i miljøet, uden at man behøvede atsælge sex. Efter et halvt år hvor hun havde hængt ud i misbrugsmiljøet på Vesterbro, solgteFrederikke sex første gang. Det er 3-4 år siden nu. Frederikke har primært solgt sex i mod-ydelse for kokain, men for et halvt år siden havde hun sin første kunde på gaden, der betaltemed kontanter. Hun fik kontakt til manden på Istedgade og havde sex med ham i hans bil.Manden fik hendes telefonnummer, og de mødtes efterfølgende hjemme hos ham. Hunforhandler altid prisen på plads, før hun sætter sig ind i bilen. Frederikke tager 300 kr. for etblowjob med kondom og 500 kr. for et samleje.Hun fortæller, at hun ikke har særlig mange grænser i forhold til, hvilke sek-suelle ydelser hun tilbyder. Der er dog ting, hun ikke vil gå med til. Det gælder ydelser, derindbefatter eksempelvis dyr, afføring eller meget hård SM. Derudover prøver hun at undgåanalsex, fordi hun som 15-årige blev voldtaget analt. Enkelte gange er hun blevet presset tilanalsex af en kunde, men har måttet afbryde, da det har været for traumatisk for hende.Frederikke vil helst ikke levere en ydelse uden kondom, men fortæller, at hun alligevel hargjort det en del gange, fordi en kunde har presset hende og lokket med flere penge.

Det kvalitative materiale indikerer, at gadeprostitution foregår i Køben-havn og i væsentligt mindre omfang i Århus og Odense. I Århus ogOdense er de gadeprostituerede primært danske kvinder, mens der iKøbenhavn er mange udenlandske kvinder.I København var den, for os, synlige gadeprostitution i døgnetfra lørdag den 12. til søndag den 13. marts udgjort af 159 danske ogudenlandske kvinder (jf. gadeoptælling) centreret på Vesterbro51. Degadeprostituerede færdes primært i starten af Istedgade (tæt på Hoved-banegården) og ned til hjørnet ved Gasværksvej. Herudover står en delkvinder på Halmtorvet, starten af Søndre Boulevard og på Skelbækgade.Yderligere observationer viser, at der sent på aftenen og natten er (pri-mært afrikanske) kvinder, der står på Vesterbrogade oppe omkring Ho-vedbanegården samt på Vestebro Torv.Ifølge det kvalitative studie, herunder interviews med fagperso-ner fra ngo’er og de prostituerede selv, er gadeprostitutionen i Odensecentreret inden for afgrænsede områder blandt andet omkring banegår-den. Omfanget af den synlige gadeprostitution synes dog at være be-grænset. En kvinde, der har arbejdet på gaden i Odense, beretter om, atder arbejder mellem en og 10 kvinder på gaden ad gangen. Ligeledesnævner fagpersoner fra ngo’er samt prostituerede, som er blevet inter-viewet til denne kortlægning, at gadeprostitutionen i Århus ikke synes atvære særlig synlig i de århusianske gader. Den gadeprostitution, der fin-der sted, menes at være centreret omkring Sjællandsgade, men fagperso-ner fortæller dog, at en del af kundekontakten foregår på en stor lang-tidsparkeringsplads for lastbiler.

Det kvalitative materiale indikerer, at arbejdsdagene er meget forskelligefor de gadeprostituerede. Især for danske gadeprostituerede, vi har inter-viewet, gælder, at arbejdsdagen ikke på forhånd er tidsmæssigt planlagt,dvs. at arbejdsdagens længde ofte afhænger af antallet af kunder og denderaf følgende indtjening. Dette billede bekræfter den kvantitative under-søgelse, hvor 83 pct. af de gadeprostituerede angiver, at de ikke har fastearbejdsdage.Den kvalitative undersøgelse indikerer endvidere, at en del afkundekontakten blandt de gadeprostituerede i dag etableres via telefon,hvilket bekræftes af undersøgelsens spørgeskemaundersøgelse, i hvilkenca. halvdelen af de gadeprostituerede angiver, at de blandt andet etablererkontakt til deres kunder via telefon. 86 pct. angiver dog fortsat, at deetablerer kontakt til kunder på gaden. Således er telefonen i nogle tilfældeblevet et supplement til den primære kundekontakt på gaden.Kortlægningens gadeobservationer og -optællinger på Vesterbroindikerer, hvordan kontakten etableres på gaden, hvor særligt de uden-landske gadeprostituerede er synlige. Der er således indikationer på, atkontakten på gaden etableres lynhurtigt. Kvinderne står i kørselsretnin-gen i siden af vejen, og de kunder, der kommer i bil, vil ofte sætte fartenned, når de kører forbi kvinderne, for på den måde at signalere interesse-re og samtidig have en mulighed for at udvælge en prostitueret. Kundenruller vinduet ned og gennem det åbne vindue aftales hurtigt ydelse ogpris. Først derefter sætter kvinden sig ind i bilen, og de kører væk.Kommer kunden ikke i bil, kan den første kontakt være et hurtigt blikmellem den gadeprostituerede og kunden. Forhandlingen sker på sammevis som ovenfor og derefter prajes en taxa, eller de følges ad hen ad ga-den.Det er forskelligt, hvor de seksuelle ydelser leveres. Undersøgel-sens informanter fortæller, hvordan dette kan foregå i udlejningskabiner,på hotel, i kundens bil, i en baggård, i parkeringshuse, i kundens hjemeller i sjældne tilfælde i den prostitueredes eget hjem. Herudover indike-rer vores observationer, at en gruppe østeuropæiske kvinder, der arbejderpå gaden på Vesterbro, har adgang til et lokale (klinik/lejlighed) på Søn-dreboulevard, hvor der også er en løbende strøm af mænd, der kommerog går. Her kan muligvis være tale om et eksempel på et overlap mellemgadeprostitution og klinikprostitution, hvilket undersøgelsen dog ikkekan bekræfte.

Ud over at etablere kontakt på selve gaden benyttes nogle af ba-rerne omkring Vesterbrogade og Istedgade af de gadeprostituerede til atmøde kunder. Observationer på barer i området samt udtalelser fra in-terviews med fagpersoner fra ngo’er indikerer, at eksempelvis afrikanskegadeprostituerede sidder i baren med en drink foran sig og enten kanblive kontaktet af interesserede mænd eller selv henvende sig til potenti-elle kunder. Kvinderne skiller sig ud ved deres opsøgende væremåde ibaren. Dog synes deres tilstedeværelse på baggrund af vores observatio-ner at gå ubemærket hen for størstedelen af barernes øvrige gæster.ARBEJDSDAGEN FOR DE DANSKE GADEPROSTITUEREDE

73 pct. af de gadeprostituerede angiver, at de altid arbejder på de sammegader. Dette viser, at der er tale om en form for regelmæssighed i degadeprostitueredes arbejde på gaden. Som nævnt angiver de fleste danskegadeprostituerede dog, at de ikke arbejder efter noget fast skema. I detkvalitative materiale finder vi indikationer på, at dette kan skyldes, at dedanske gadeprostituerede primært sælger sex, når de akut står og skalbruge penge.Bettina er et eksempel på en gadeprostitueret, der altid arbejderpå den samme gade. Hun adskiller sig dog fra andre af undersøgelsensinformanter og respondenter ved at have faste dage og tidspunkter for,hvornår hun arbejder på gaden (se boks 6.18).

BOKS 6.18Arbejdsdagen 3.Bettinas arbejdsdagBettina arbejder fast torsdag og fredag, da der ifølge hende er flest kunder disse dage.Enkelte gange arbejder hun også andre dage, hvis hun mangler penge. Bettina arbejderprimært i området omkring Skelbækgade på Vesterbro. Hun står på gaden fra kl. 8 ommorgenen, og hvis hun er heldig, har hun allerede tjent nok til, at hun kan gå hjem ved 11-12- tiden. Hun siger, at hendes dagsindtægt svinger fra 800-3.000 kr.Kunderne tager hun med til et sted få minutter fra Skelbækgade. Om somme-ren er hun nogle gange sammen med kunden under en bro i nærheden, mens det om vinte-ren finder sted i bilen. Bettina arbejder altid alene, og er der ikke nogen kunder, bruger hunventetiden på at ordne nogle ærinder som hun alligevel skal have klaret. Hun mødes jævn-ligt med en handicappet mand, men derudover har hun ingen faste kunder, og hun har hellerikke noget fast telefonnummer, så kunderne kan komme i kontakt med hende. Hun ønskerikke, at der skal være en relation mellem hende og hendes kunder, og derfor passer dethende fint ikke at have faste kunder.

Bettina har et par gange brudt med sit princip om ikke at tage med kunderhjem, da hun har følt sig presset på grund af behovet for penge samt få kunder på gaden depågældende dage. Men hun har besluttet ikke at tage med en kunde hjem igen, da hun ikkemener, at man kan undgå, at der skabes en relation, da man ofte tilbringer længere tidsammen med kunden, og det synes hun er ubehageligt.En del af Bettinas grænsedragning består derudover i, at hun kun tilbyderdansk, fransk eller begge dele – og det har hun gjort i alle de otte år, hun har arbejdet iprostitution. Hun mener generelt, at hendes kunder er venlige mænd, der vil hende detbedste og fx sætter varme i sæderne i bilen.Kilde: Baseret på kvalitativt materiale.

BOKS 6.19Arbejdsdagen 4.Frederikkes arbejdsdagFrederikkes salg af sex har altid været drevet af at skulle finansiere hendes kokainmisbrug.Hun har derfor aldrig arbejdet efter et fast skema, men har solgt sex, når muligheden harbudt sig, eller når hun har haft brug for penge til stoffer. Ditte fortæller, at livet i prostitutionhar haft en meget negativ indvirkning på hendes sexliv. ”Fordi selvom man prøver at distan-cere sig fra det, og jeg prøver ligesom på at trænge helt ud af min krop, når det er, at jeg er idet, jeg prøver på ikke at være til stede, selvom over for dem, der ligner det, at jeg er tilstede. Men jeg prøver på at lade være, fordi det er sgu ikke særlig rart. Fordi i virkelighedenhar jeg jo ikke lyst til at ligge sammen med ham der. Det er jo bare noget, som jeg gør, fordijeg håber på, eller jeg glæder mig til de penge, jeg får, og til det coke, jeg får bagefter.” Iøjeblikket er det 6 uger siden, Frederikke sidst har solgt sex. Det skyldes, at hun er begyndtat være sammen med sin ekskæreste igen. ”Altså, jeg har da måske haft lyst til det ogovervejet at gøre det, men det kan jeg jo ikke rigtig. Det ville han aldrig gå med til. Så det ersådan set kun derfor, at jeg ikke rigtig har solgt noget de sidste 6 uger, for ellers havde jegnok gjort det.” Hun har også fundet en anden indtægtskilde, men vurderer alligevel, at hun vilhave svært ved at dække sit forbrug, hvis ikke hun sælger sex en gang imellem. Til trods forat Frederikke har holdt flere pauser fra prostitutionen og fra misbrugsmiljøet, og selvom hunudtaler, at det har haft en meget negativ påvirkning på hendes sexliv, hvorfor det ikke ernoget, hun vil anbefale andre at gå ind i, har hun aldrig tænkt over at stoppe helt i prostituti-on.

Det kvalitative materiale indikerer, at det, der strukturerer arbejdet forgadeprostituerede, i høj grad er behovet for penge. En tidligere prostitu-eret og misbruger, Tanja, fortæller, hvordan hun, da hendes misbrug varpå sit højeste, stod på gaden det meste af dagen og natten:Metadonen gik jeg ind og solgte, så jeg havde til det rene stof.Og så stillede jeg mig rent faktisk i gaden fra klokken var mellem12 frokost til ... ja, 15, det kom lidt an på, hvad jeg lavede. Mender stod jeg der som regel fra. Og så kom de[mændene] jo fraarbejdet. Så begyndte de første kunder at dukke op. Så stod jegder til ... nogle timer.[...]. Så gik jeg på Reden og spiste lidt af-tensmad. Så gik jeg ud igen. Så begyndte pigerne også at dukkeop inde på Reden, og så kunne vi måske gå ind og få en kop kaf-fe. Og så var det ellers over i Skelbækgade og stå. Der stod jeg sånatten igennem.Tanja fortæller videre, hvordan hun stod ude i al slags vejr, og hvordanarbejdet var fysisk hårdt, fordi hun hele tiden var nødt til at flytte sigrundt. Hun nævner, at hun havde mellem to og 15 kunder i løbet af dentid, hun stod på gaden. Den megen tid på gaden betød, at hun ofte ikkefik nogen sammenhængende søvn, og hun beskriver, at hun flere måne-der i træk næsten ikke sov.

Som beskrevet tidligere indikerer både kortlægningens observationer oggadeoptællinger, at den synlige gadeprostitution i København i dag, ilangt overvejende grad er præget af udenlandske kvinder, som formentlighar baggrund i Afrika eller Østeuropa. Det kvalitative materiale indikererendvidere, at hvor der synes at være en relation mellem de danske gade-prostitueredes prostitution og et aktivt misbrug, er der for de udenland-ske kvinder i gadeprostitution i højere grad tale om, at de er i Danmarkmed det formål at tjene penge til at forbedre deres egen og deres familieslivssituation i hjemlandet. Nogle kvinder sender løbende penge hjem tilderes familie, og flere rejser også hjem i kortere eller længere perioder forsiden at vende tilbage til Danmark for at tjene flere penge.I vores døgntællinger har vi observeret nogle gadeprostituerede,der havde meget begrænset eller ingen kundekontakt i løbet af de timer,de opholdte sig på gaden. Dette til trods befandt nogle kvinder sig på

gaden i op til 10 timer. Det høje antal kvinder på gaden og det begrænse-de kundegrundlag er ifølge ngo’er med kontakt til de udenlandske kvin-der årsag til stor frustration, da kvinderne har meget svært ved at tjene depenge, som de kom til Danmark med en forventning om.Følgende er præsentationer af tre udenlandske kvinder, der ar-bejder i gadeprostitution i Danmark. Beskrivelserne stammer fra journa-lerne, i mødestedet. De tre beskrivelser tegner et billede, både af det livkvinderne kommer fra i deres hjemlande, og af det liv de lever som ga-deprostituerede i Danmark. Typerne er meget forskellige og skal bidragetil at nuancere og skabe øget indsigt i de udenlandske gadeprostitueredesdagligdag i prostitution. Organiseringen i forhold til de udenlandskegadeprostituerede beskrives nærmere i næste kapitel.

BOKS 6.20Personprofil 8.Udenlandsk gadeprostitueret – LailaLaila er 29 år gammel. Hun er født i Rumænien, hvor hun startede med at arbejde i prostitu-tion som 19-årig. Laila var tilknyttet en alfons i Rumænien og havde ligeledes en voldeligkæreste, der pressede hende til at arbejde på gaden. Via sin alfons bliver Laila sendt tilAmsterdam for at arbejde som prostitueret. Efter 2-3 måneder bliver hun dog fængslet ogsendt retur til Rumænien. Via en anden alfons bliver hun transporteret til Danmark sammenmed tre andre kvinder, den ene er kun 18 år. I Danmark starter hun som gadeprostitueret påVesterbro. Hun betaler penge til forskellige alfonser. Pengeudvekslingen finder ofte sted påforskellige barer. Lailas veninde Sonia, der ankommer til Danmark sammen med hende, harstore problemer med deres kvindelige alfons, som ofte banker hende. Nogle af de andreudenlandske gadeprostituerede beskylder Laila for at være involveret i at rekruttere kvindertil Danmark. Efter 1-2 år er Laila træt af at skulle betale til bagmænd på gaden og flytter tilen større dansk by. Hun kan nu ikke længere rejse til København. Hun rejser dog til Rumæni-en en gang om måneden for at melde sig hos de sociale myndigheder, da hun modtagersocialhjælp og derudover har en gæld til det offentlige på 10.000 kr. for en syfilisbehandling.Mellem 2005-2006 bliver Laila indkaldt til at vidne i en retssag mod en rumænskbagmand. Laila er meget bange for at vidne, da bagmanden via sin kæreste har truet de kvinder,der kunne finde på at vidne, med at han vil slå dem ihjel. Laila har aldrig selv haft problemer medden pågældende bagmand, men vælger alligevel at vidne mod ham sammen med de andre kvin-der. I oktober 2006 får den sigtede bagmand 3 års fængsel og udvises fra Danmark for bestandigt.

BOKS 6.21Personprofil 9.Udenlandsk gadeprostitueret – JaneJane er fra Cameroun og er født i 1985. Jane rejste som helt ung fra sin familie for at tjenepenge, så hun kunne hjælpe med forsørgelsen. I forbindelse hermed mødte hun en kvinde,der ville hjælpe hende ud af Cameroun. Jane underskrev et dokument, der bandt hende til attilbagebetale 10.000 dollars til de, der arrangerede rejsen. Hun går derefter igennem enrække ritualer, hvor der bliver taget et billede af hende samt en tot hår og noget blod – påden måde vil den lokale præst altid kunne kigge i et spejl og se, hvor hun er.I Kastrup Lufthavn bliver hun hentet af en mand, som tager hende med til Ho-vedbanegården. På Hovedbanegården bliver hun mødt af en afrikansk kvinde, der fortæller,at hun kan give Jane husly, og tager hende med til en lejlighed lidt uden for byen, hvor derogså bor andre kvinder fra Cameroun. Denne madam arbejder selv på en sexclub og hardansk opholdstilladelse.Jane troede, at hun skulle arbejde som sangerinde og danser i Danmark, menarbejder nu i gadeprostitution. Hun arbejder fredag og lørdag, og tager 500 kr. for en timemed dansk og fransk.

BOKS 6.22Personprofil 10.Udenlandsk gadeprostitueret – MariaMaria er fra Tjekkiet. Hende og hendes veninder kom til Danmark fra Italien i 2005, da degennem andre veninder havde hørt, at der var gode penge at tjene i Danmark. Marias mål erat tjene penge nok til en lejlighed i hjemlandet.Maria har betalt 4.000 kr. til en alfons, der har hjulpet hende og hendes venin-der med at blive etableret i Danmark. Efter et halvt år i Danmark vil Maria og hendes venin-der gerne ud af prostitutionen og vil i stedet prøve at finde et rengøringsjob. Få måneder efterbliver Maria voldtaget af en kunde. Kunden samler hende op på Halmtorvet og voldtagerhende i sin bil. Maria anmelder voldtægten dagen efter, og natten efter anholdes kunden, derogså har voldtaget andre af kvinderne på gaden. Mens retssagen kører, bliver Maria kontak-tet af hendes overfaldsmand, der tilbyder hende penge for at trække sagen tilbage, men detvil hun ikke.Maria får herefter et rengøringsjob via sin tyrkiske kæreste. Hun vil dog ogsåfortsætte med at arbejde på gaden et par måneder endnu, så hun er sikker på at få nokpenge til lejligheden i Tjekkiet.Da hendes voldtægtsmand bliver dømt et halvt år senere, beslutter Maria sigfor at trække sig helt ud af prostitution. Via et socialt tilbud får hun en jobsamtale på enrestaurant, hvor hun efter en prøveperiode vil kunne blive ansat 30 timer om ugen.

ORGANISERINGEt af kortlægningens undersøgelsesspørgsmål omhandler, hvordan pro-stitution i Danmark er organiseret med hensyn til tredjepart, som tjenerpenge på andres prostitution. Det er væsentligt at kortlægge, da det giveret billede af de økonomiske betingelser, som de prostituerede arbejderunder. I vores analyse af organiseringen indleder vi med at se på de pro-stitueredes indtjening for herefter at se på deres udgifter i form af beta-ling til tredjepart52. De forhold, som trækkes frem i forbindelse medbetaling til tredjepart, er: betaling til klinikejere, betaling af beskyttelses-penge og betaling til bagmænd. Yderligere vil vi i dette kapitel kort berø-re den del af prostitutionsmiljøet, som omhandler tvang og udnyttelse frabagmænd, samt menneskehandel. Kapitlet bidrager med mere grundlæg-gende viden om de strukturelle vilkår for de prostituerede, og vi sandsyn-liggør, at tredjepart spiller en væsentlig rolle i organiseringen. I litteratu-ren er særligt tredjeparts indflydelse blevet diskuteret. Kapitlet bidragertil litteraturen om tredjepart på klinikker.

I det kvalitative materiale giver de prostituerede udtryk for, at de ikke haren fast månedlig indtægt fra prostitution, og informanter fortæller, atderes indtjening har været faldende de seneste år. Interviewene efterladeret indtryk af, at perioden for undersøgelsen har været præget af få kunderog ofte en del ventetid, når den prostituerede har været på arbejde. Denfaldende indtjening og de få kunder, som vores informanter oplever, kanskyldes mange ting, eksempelvis finanskrisen. Herudover nævner nogleaf de interviewede danske kvindelige prostituerede, at de oplever øgetkonkurrence fra udenlandske prostituerede. Det kvalitative materialesandsynliggør, at netop den svingende og faldende indtjening fylder me-get for de prostituerede, da de aldrig kan være sikre på, om de tjenerpenge nok til at dække udgifter forbundet med salg af sex, såsom husle-jeudgifter for de klinikprostitueredes vedkommende. En kvindelig kli-nikprostitueret fortæller eksempelvis, at hun tjener alt mellem 0 og 9.000kr. på en vagt, hvilket illustrerer ustabiliteten og usikkerheden i indtæg-ten. Endvidere fortæller Anna, en kvindelig gadeprostitueret, følgendeom sin indtjening:Så starter jeg ved en 8-tiden [om aftenen], og hvis jeg erheldig, kan jeg allerede gå ved 11-12-tiden. Så kan jeg ha-ve lavet 1.500 kr., nogle gange 3.000 kr., men nogle gangekun 800 kr.Indikationer af en svingende indtjening bekræftes i spørgeskemaunder-søgelsen. Det kvantitative materiale viser, at indtægter fra salg af sexudgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af det samlede antaladspurgte. Det fremgår af Tabel 7.1, at blandt de gadeprostituerede og deklinikprostituerede har ca. to tredjedele af de deltagende kvinder angivetsalg af sex som deres primære indtægtskilde. Til sammenligning tjenermindre end halvdelen af de escortprostituerede – både mænd og kvinder- primært deres penge på salg af sex. For mandlige escortprostituerede erdet kun 14 pct., der erhverver sig primært ved salg af sex.Tilknytningen til prostitutionsbranchen giver tydeligt udslag iden rapporterede indtægt fra sexsalg. De, der angiver, at indtjening frasalg af sex er deres primære indtægtskilde, tjener således markant mereend de, der ikke primært ernærer sig ved sexsalg. I gennemsnit tjener en

prostitueret, hvis primære beskæftigelse er prostitution, ca. 24.000 kr. ommåneden53. Halvdelen af disse prostituerede tjener 20.000 kr. eller min-dre, mens den anden halvdel tjener mere end 20.000 kr.Billedet er noget anderledes, hvis man ser på gruppen af prosti-tuerede, som ikke primært tjener deres penge ved salg af sex. Overordnetset tjener denne gruppe af prostituerede gennemsnitligt ca. 11.000 kr. ommåneden, og halvdelen af denne gruppe angiver, at de tjener 5.000 kr.eller mindre. Inden for alle arenaerne gælder, at indtjeningen er markantlavere for denne gruppe. Den mest udtalte forskel findes blandt demandlige escortprostituerede. I gennemsnit tjener en mandlig escort-prostitueret, som ikke primært ernærer sig ved salg af sex, 6.368 kr. ommåneden. Halvdelen af denne gruppe angiver et beløb på 5.000 kr. ellermindre.

TABEL 7.1De prostituerede fordelt efter, om sexsalg er deres primære indtægt eller ej,samt indkomstgennemsnit og indkomstmedian for de to grupper. Særskilt forprostitutionstype. Procent og kroner.EscortKvinderMændGadeKlinikI altAndel med primær indtægtfra sexsalg (procent)4014736752Hvis salg af sex er primærindkomstIndkomstgennemsnit (kr.)124.11823.14334.81422.04824.062Indkomstmedian (kr.)125.00025.00036.25020.00020.000Hvis salg af sexikkeerprimær indkomstIndkomstgennemsnit (kr.)112.9226.36826.33312.57011.2097.0005.00013.5008.0005.000Indkomstmedian (kr.)1Antal4350221332481. I spørgeskemaet lyder spørgsmålet: ”Hvor stor er din månedlige indkomst fra salg af sex?” Vived derfor ikke, om de adspurgte har angivet brutto- eller nettoindkomst, eller hvorvidt indkom-sten er fratrukket eventuelle udgifter, som de måtte have i forbindelse med salg af sex.Kilde: Egen spørgeskemaundersøgelse.

I det kvalitative materiale nævner de interviewede kvinder især klinikeje-ren i forbindelse med spørgsmål om tredjepart. Klinikejeren udlejer kli-nikkens lokaler (det varierer, om vedkommende selv arbejder der eller ej)og indkræver husleje af de prostituerede, der arbejder på klinikken. Enanden form for tredjepart er personer, der mod at yde beskyttelse overfor klinikkerne og kvinderne opkræver betaling fra klinikejerne og deprostituerede – såkaldte beskyttelsespenge. Endelig meddeler nogle af deinterviewede kvinder, at der er bagmænd, som mere eller mindre direktetvinger kvinder til at arbejde som escort, på klinik eller på gaden, og somopkræver en stor del af kvindernes indtjening som betaling. Ifølge in-formanterne ses dette især blandt udenlandske kvinder, men det øvrigekvalitative materiale sandsynliggør, at dette også gør sig gældende blandtde danske kvinder. Vi har ikke været i kontakt med mænd, der har ople-vet tvang i forbindelse med prostitution, hvorfor afsnittet om bagmændog tvang udelukkende omhandler kvinder. Undersøgelsens kvalitative delgiver kun svage indikationer af tilstedeværeslen af tredjeparter i forbin-delse med menneskehandel.

I klinikprostitution er der på størsteparten af klinikkerne en klinikudlejer,som enten selv arbejder på klinikken, eller som stiller lokalerne til rådig-hed mod en husleje, som oftest betales pr. vagt. Dette bygger vi på føl-gende besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. For det første svarer75 pct. af de klinikprostituerede, at de har udgifter til husleje. For detandet svarer 91 pct., at der arbejder to eller flere personer på den pågæl-dende klinik. Kombineret giver disse besvarelser indtryk af, at der er enklinikudlejer involveret de fleste steder. Ud over udgifter til husleje angi-ver 66 pct., at de har udgifter til en telefondame, og 87 pct., at de harudgifter til annoncer i forbindelse med en vagt. For de klinikprostituere-de er der således udgifter forbundet med arbejdet, også selvom der ingenkunder er. Der er dog store variationer i udgifternes størrelse, hvilketfremgår af Tabel 7.2. Tabellen viser de prostitueredes samlede udgifterpr. helvagt54, dette inklusive, annoncer, telefondame, husleje mv.

Temaet vedrørende udgifter har ligeledes været gennemgående i langtstørsteparten af de kvalitative interviews med klinikprostituerede. Infor-manterne har i interviewene fortalt om huslejeomkostninger fra 300 kr.og op til 2.000 kr. for en helvagt. Det afhænger ifølge informanterneudelukkende af klinikejeren, hvad huslejen er, og hvad den inkluderer.En klinikejer beskriver huslejeordningen på hendes klinik således:De betaler 1.000 kr. hver om dagen for at arbejde her, og så be-taler de selv annoncering, og de betaler selv rengøring. Men el-lers er alt, hvad I ser dernede [på klinikken] med i huslejen, detvil sige, at pigerne ikke skal have kondomer, håndklæder, køk-kenruller, kaffe og slik og sådan noget med.Et af de problematiske aspekter ved de ufleksible huslejeordninger er fornogle af de klinikprostituerede, der har medvirket i den kvalitative del afundersøgelsen, at de skal betale, uanset om de tjener penge på deres vagteller ej. Det kan resultere i, at de opbygger gæld til klinikejeren eller måbetale det meste af deres indtjening fra en vagt til huslejen og dermed gåhjem uden så meget til sig selv. En gæld kan for nogle kvinder betyde, atde må arbejde flere vagter gratis for at kunne afvikle gælden til eje-ren/udlejeren. Men det kvantitative materiale viser, at det kun er 7 pct. afde adspurgte klinikprostituerede, der p.t. har gæld til den eller de kli-nik(ker), hvor de arbejder (se Tabel 7.3).Dog er der i det kvalitative materiale stærke indikationer på, atfrygten for ikke at tjene penge nok på en vagt til at dække udgifterne ogderved risikere at blive sat i gæld til klinikken virker stressende på deklinikprostituerede.

I de kvalitative interviews har informanter endvidere fortalt om dårligeoplevelser med klinikejere, der har truet med at melde dem til SKATeller med at afsløre for kvindernes familier, at de arbejder som prostitue-rede, hvis de ikke betaler lejen til tiden. Det gjorde sig eksempelvis gæl-dende for Kirsten, som arbejder på klinik. Hun fortæller her om sin gældtil klinikejeren:Kirsten: Jeg har siddet på flere vagter i sidste uge, hvor jeg ikketjente nogen penge, så jeg har været i underskud, og jeg skylder… ja, 1.600 kr. pr. vagt i husleje. Og ja, at man selv har haft an-nonce indsat, der mister man jo penge igen, ikke også? Så mankan bare ikke være sikker på det overhovedet.Interviewer: Der må også være enormt meget fokus på pengene?Kirsten: Jo, det fylder da rigtigt meget, at jeg skal holde regnskabmed: ’Nå ja, nu skal jeg huske, at jeg skyldte hende der så og såmange penge, og næste gang jeg kommer det sted hen, så skylderjeg altså også lige så og så mange penge, jeg skal lige huske atlægge nogle ekstra penge og …’ Det er enormt belastende ogfrustrerende ind imellem …Fra det kvalitative studie fremgår det dog også, at huslejen på nogle kli-nikker kan være fleksibel. Det indebærer, at kvinderne i stedet for atbetale et fast beløb pr. vagt betaler et beløb, der afhænger af deres ind-tjening på dagen. I de tilfælde, hvor informanterne har fortalt om det, erde fleksible huslejeordninger blevet beskrevet som et godt system, fordidet gør det sværere at gældsætte sig. Tine, der arbejder på en klinik i Kø-benhavn, er glad for den fleksible huslejeordning, som hun her beskriver:

Her kan man se (hun peger på et skema på væggen i køkkenet),hvad man skal betale i forhold til, hvad man [tjener]. Hvis jeghar tjent mellem 500-700 kr., så betaler jeg 100 kr. i husleje […]Og hvis jeg tjener 2.000 kr., så betaler jeg fuld husleje, som er800 kr.Den kvalitative del af undersøgelsen sandsynliggør også, at nogle af deklinikprostituerede selv har overtaget en klinik efter noget tid i branchen.De begrunder dette med, at de herefter selv kan vælge kunderne, regler-ne og priserne. Følgende citat er fra en nuværende thailandsk klinikpro-stitueret, som valgte at starte sit eget sted med en fleksibel huslejeord-ning:Interviewer: Men de andre, som også er her, betaler de så dig forat leje?Bua: Ja. […] Nogle gange er her stille [der er ingen kunder], såkan vi piger ikke tjene penge. Jeg kan ikke tage penge fra piger-ne, for jeg arbejder selv, og jeg ved, hvordan det er. Nogle gangesiger jeg, at de kun skal hjælpe mig med annonce og lys. Så kandu give pigerne mere. Vi kan arbejde sammen som en familie ogrespektere hinanden. Og ikke hele tiden noget med, at du skalbetale og betale.Ser vi i forlængelse heraf udelukkende på materialet vedrørende udgiftertil eksempelvis husleje blandt de udenlandske klinikprostituerede, er der idet kvalitative studie flere eksempler på kvinder, der ligesom Bua i oven-stående citat har fortalt, at de arbejder under/benytter fleksible husleje-ordninger. Dog fortæller Carla, en transkønnet, der arbejder uden op-holdstilladelse i Danmark, at dette ikke gør sig gældende på de klinikker,hvor hun både bor og arbejder. Her opkræver klinikejerne en fast huslejepå 1.200 kr. pr. vagt, uanset om hun tjener penge nok eller ej. Og degange, hun ikke har kunnet betale, har ejerne smidt hende ud og videretil en anden klinik. Hun skal yderligere selv betale for annoncering, hvil-ket ud over leje er 1.000 kr. om måneden. Hun fortæller, at der blandt detranskønnede eksisterer en form for organisering med udenlandske kli-nikudlejere. Da Carla ikke har opholdstilladelse i Danmark og ikke øn-sker at vende tilbage til sit hjemland, hvor hun er nødt til at arbejde på

gaden på grund diskrimination af transkønnede, er hun afhængig af detnetværk af udenlandske klinikejere, som sender hende rundt til klinikker.Hun fortæller her om netværket:Carla: Hvis jeg fx arbejder et sted og ikke vil være der mere, såsætter de mig i kontakt med en anden person, som kan hjælpemig med at finde arbejde et andet sted, og det er et ret stort net-værk. Flertallet af klinikejerne er brasilianere.Interviewer: Og de andre piger, som er på klinikkerne, er de fraDanmark?Carla: Nej, på disse klinikker er der ikke nogen fra Danmark.Hovedparten er fra Brasilien. Så er der nogle fra Spanien, de harspanske papirer, men er fra Brasilien.

Enkelte af de klinikprostituerede har i de kvalitative interviews beskrevet,hvordan forskellige grupper eller ’bander’ i lokalområdet opkræver be-skyttelsespenge fra klinikkerne. Det er en udgift, som ikke kun betales afklinikejeren, men af alle kvinderne, som er tilknyttet klinikken. Det harværet vanskeligt at afdække yderligere detaljer om beskyttelsespenge.Dog har 3 pct. af de adspurgte klinikprostituerede i spørgeskemaunder-søgelsen angivet, at de i forbindelse med en vagt har udgifter i form afbeskyttelsespenge. De svage indikationer, vi har, viser derfor, at det fin-des på enkelte klinikker.Betalingen af beskyttelsespenge er ikke noget, der tales megetom, men fra seks kvalitative interviews med kvindelige klinikprostituere-de har vi indikationer på, at denne form for organisering eksisterer. Dissekvinder vurderer, at der betales beskyttelsespenge på en del klinikker iDanmark, og at det som oftest kun er klinikejeren, der har kontakt til degrupper, som opkræver pengene55. Nogle af de interviewede kvinder harogså forklaret, at opkrævningen af beskyttelsespenge sker med trusler om

vold. Vi har fra interviews med andre informanter fået indikationer på, atto klinikker i Københavnsområdet har måttet lukke på grund af truslerog vold fra grupper, der ikke fik deres beskyttelsespenge, fordi klinike-jerne nægtede at betale. Andre har derimod fortalt, at klinikejerne selvhar taget kontakt til en bestemt gruppe for at få klinikken beskyttet.De kvalitative interviews antyder ligeledes, at de prostituerede inogle tilfælde, når der betales beskyttelsespenge, ringer til den pågælden-de gruppe, hvis de har problemer med en kunde, eller de føler sig utryg-ge. Informanterne fortæller videre, at nogle af de klinikprostitueredehellere vil ringe til disse grupper frem for at ringe til politiet, da de me-ner, at disse grupper ofte er mere diskrete end politiet. En tidligere pro-stitueret supplerer med at fortælle, at mange kvinder i prostitution ikkestoler på politiet på grund af den dobbeltrolle, som de føler, at politietspiller i miljøet. Politiet er ikke kun dem, der skal beskytte kvinderne ibranchen, men er også dem, der sammen med SKAT skal kontrollerekvinderne. Det skal dog her nævnes, at nogle informanter i de kvalitativeinterviews har givet udtryk for, at de oplever god og pålidelig hjælp frapolitiet, når de har kontakt til dem. Alligevel kan der ifølge en af deovennævnte kvinder og hendes telefondame være situationer, hvor poli-tiet ikke foretrækkes:Telefondamen: Man vil helst ikke have politiet til at komme ren-dende for meget.Camilla: Nej, for det gider kunderne heller ikke.Telefondamen: Nej, for de render rundt i hele huset og tjekkeralle værelser, tænk, hvis der var en anden pige, der lå derinde.Når det er beskyttelsen, så kommer de og ringer på, og jeg for-tæller dem, hvor de skal gå hen, så sørger de for, at kunden fårtøj på, og så går de med det samme, og så er der ikke mere bal-lade, og så kan forretningen kører videre.Interviewer: Det her [med beskyttelsespenge] taler man ikke om?Camilla: Det er lukket land […] men vi betaler 100 kr. i beskyt-telsespenge pr. pige pr. vagt, det er det, der er. […] Beskyttelses-pengene er medregent i huslejen, og så tager ejeren sig af det.

Undersøgelsens kvalitative observationsstudier og gadetælling indikerer,at de prostituerede på gaderne i København er delt op i tre forskelligegrupper: de danske gadeprostituerede, de østeuropæiske og de afrikan-ske. De danske gadeprostituerede er tilsyneladende få (vi har på to gade-tællinger observeret 13 og 15 danske ud af et samlet antal observationerpå hhv. 159 og 167) og arbejder, jf. indikationer fra det kvalitative studie,kun lejlighedsvist.De danske gadeprostituerede, som har medvirket i den kvalitati-ve del af undersøgelsen, giver udtryk for, at de ikke arbejder efter nogetfast skema, men at de primært arbejder på gaden, når de lige står og skalbruge penge. Herudover tilkendegiver de interviewede danske gadepro-stituerede, at de oftest arbejder alene. Vi har fra kvalitative interviewsmed aktive gadeprostituerede og politi også fået vurderinger af, at danskegadeprostituerede således ofte arbejder uden involvering af en tredjepart.For de udenlandske gadeprostituerede tegner der sig på baggrundaf det kvalitative studie et billede af et langt mere organiseret område, hvorder i nogle tilfælde er involvering af bagmænd eller anden form for tredje-part. Undersøgelsens kvalitative gadeobservationer sandsynliggør såledesinvolvering af bagmænd. Eksempelvis har vi observeret, hvordan noglemænd cirkulerer omkring kvinderne på gaden og ofte tager kontakt tildem. Både observationer og gentagne døgntællinger på Vesterbro i Kø-benhavn tyder på, at de østeuropæiske gadeprostitueredes adfærd på gadener meget tilbageholdende og afventende, samt at de sjældent tager direktekontakt til de forbipasserende mænd. De østeuropæiske kvinder arbejderoftest i dag- og aftentimerne, og de befinder sig primært på Halmtorvet,Skelbækgade, Gasværksvej og i dagtimerne også på Istedgade.Undersøgelsens kvalitative gadeobservationer antyder modsat, atde afrikanske gadeprostituerede primært arbejder om aftenen og natten,og ’møder ind’ i forlængelse af ’holdet’ af østeuropæiske kvinder. Deafrikanske kvinder arbejder primært i gaderne omkring Istedgade ogColbjørnsgade samt på Vesterbrogade. De afrikanske gadeprostituerede

har i modsætning til de østeuropæiske en mere aktiv og opsøgende ad-færd over for kunder. Når en potentiel kunde kommer forbi, tager deafrikanske gadeprostituerede kontakt via tilråb eller evt. fysisk kontakt.Til at belyse organiseringen af udenlandske gadeprostitueredehar vi som nævnt kun kvalitative data fra politiet og ngo’er. Disse giver etindtryk af, at den udenlandske gadeprostitution er meget organiseret, ogat der øjensynligt sker overtrædelse af § 229 i straffeloven som ulovliggørrufferi (se bilag E). På trods af disse forhold er antallet af domsfældelserifølge rufferiparagraffen fortsat lavt. Derfor kan de følgende kvalitativedata kun tages som indikationer. Materialet fra politi og ngo’er viser, atVesterbro og ’retten’ til et bestemt område er delt mellem forskelligebagmænd. Opdelingen af gaderne på Vesterbro er ifølge en ngo-fagperson en del af forklaringen på, at området, hvor de gadeprostituere-de befinder sig, er udvidet i forhold til tidligere. Materialet fra politi ogngo’er antyder ligeledes, at en stor del af de udenlandske kvinder, der eraktive i gadeprostitution i Danmark, ikke kommer direkte til landet, menhar mellemstationer og ofte opholdstilladelse i Spanien eller Italien. Derer indikationer på, at en del af kvinderne roterer imellem flere lande medophold helt ned til 2-3 måneders varighed hvert sted. Bagmændene er,ifølge førnævnte informanter, opmærksomme på ikke at lade kvindernearbejde i ét land for længe, da de tiltrækker uønsket opmærksomhed frapolitiet. Samme informanter fortæller endvidere, hvordan den sammekvinde sagtens kan forsvinde ud af Danmark efter et par måneder og såvære tilbage i det danske gadebillede igen 1-2 år senere.Ifølge en repræsentant fra politiet er der store variationer i,hvordan og hvor meget de udenlandske gadeprostituerede betaler tilbagmænd. Det mest almindelige scenarie er ifølge politiet, at de afrikan-ske kvinder betaler 50 pct. af deres indtægt fra prostitution til en bag-mand. En fagperson fra en ngo vurderer, at de udenlandske gadeprosti-tuerede ofte betaler størstedelen af deres indtjening til bagmænd, såledesat de selv får 30-40 pct. af deres indtjening. Derudover antyder det kvali-tative materiale, at den prostituerede ofte også skylder bagmanden ekstrapenge for rejseomkostninger etc. Den andel af pengene, som ikke går tilbagmanden, sender kvinderne, ifølge informanter fra politiet og ngo’er,oftest hjem til familien i hjemlandet.Journalerne antyder endvidere, at nogle af kvinderne er kærestermed deres bagmand, som de betaler penge til. Både ngo’er og politietbeskriver videre, hvordan kvinderne kun i meget sjældne tilfælde anmel-

der deres bagmænd. En fagperson fra en ngo fortæller, at det kan havestore konsekvenser for kvinden selv at anmelde sin bagmand. Ofte erbagmanden en del af kvindens personlige relationer eller netværk, ogkvinden lukker derfor både for sin egen og sin bagmands pengestrømhjem til deres familier i hjemlandet, hvis hun anmelder bagmanden.Fra vores observationer har vi yderligere indikationer på, at nog-le af de udenlandske prostituerede arbejder sammen i grupper, hvor enkvinde bestemmer over de andre i gruppen. Politiet beskriver dette somen særlig form for bagmandsvirksomhed, hvor kvinder, der selv er aktivei gadeprostitution, også optræder som bagmænd eller mellemmænd. Poli-tiet oplever, at hver fjerde eller femte kvinde, der arbejder i gadeprostitu-tion, selv er engageret i en form for bagmandsvirksomhed. Dette under-bygges af informanter fra en ngo på området. De fortæller, at dette sker,ved at en kvinde opgraderes i hierarkiet de prostituerede imellem, såledesat hendes opgave bliver at holde øje med de andre kvinder. Hun tjenerpå den måde en andel på de andre kvinders prostitution, samtidig med athun selv er aktiv i prostitution.

For nogle af de kvinder, der har medvirket i de kvalitative interviews, erarbejdet som prostitueret ikke valgfrit, og de er enten tvunget i prostitu-tion eller har oplevet tvang efter at være startet. Det gælder som nævnt ihøjere grad de udenlandske kvinder end de danske. Jævnfør en rapportfra Rigspolitiet om indsatsen mod prostitutionens bagmænd, så har dissei de tilfælde, hvor politiet har fået dem dømt, været af samme nationalitetsom de kvinder, der udnyttes. Bagmændene kender, jf. rapporten, til ogkan udnytte den meget sårbare situation, som nogle af de udenlandskekvinder befinder sig i, når de kommer til Danmark (Rigspolitiet, 2009).Følgende case, som er baseret på et kvalitativt interview med en uden-landsk prostitueret, eksemplificerer dette:

hjælp fik hun kontakt til en mand fra sit hjemland, der kunne hjælpe hende til Danmark ogbetale for hendes billet. Han ville ligeledes mod senere tilbagebetaling betale for hendesmad og husleje. Hun fortalte, at den første uge i Danmark, hvor hun kørte escort, var denværste. Hun beskrev den som frygtelig og fortæller, at hun græd hele tiden. Manden, derhavde hjulpet hende til Danmark, krævede, at hun arbejdede hele tiden. Hun fortalte også,at hun en dag blev kørt rundt af en chauffør i 24 timer, og at hun skulle arbejde, når hanforlangte det, hvilket var hele tiden. Da hun sad i bilen, skrev hun i en SMS til bagmanden, athun var træt og udkørt, og at hun ikke kunne arbejde mere den dag. Han svarede, at det kunvar gamle eller syge mennesker, der havde brug for at sove, og hvis hun ville sove, så måttehun tage tilbage til Estland.

Et af de få forhold, som har ført til domfældelse, har en bulgarsk kvindei centrum. Kvinden blev (ifølge journalerne) udnyttet af både en kvinde-lig og mandlig bagmand fra sit hjemland. For at forsørge sin søn aftaltekvinden, at hun skulle tage med bagmændene til Danmark for at arbejdesom prostitueret. Hun aftalte med bagmændene, at hun skulle aflevere 50pct. af sin indtjening fra prostitution, og den kvindelige bagmand villedesuden, for 300 euro månedligt tage sig af kvindens søn i hjemlandet.Kvinden ankom med bus til Danmark. Hun arbejdede som gadeprostitu-eret på Vesterbro og boede på et hotel med andre kvinder, der også ar-bejdede som prostituerede. Kvinden blev udsat for både trusler, vold ogvoldtægt fra sin bagmand. Den kvindelige bagmand kom til Danmark ogtvang kvinden til at aflevere alle sine penge. Og der var også trusler modkvindens søn. Kvinden anmeldte sine bagmænd, og de blev begge dømtfor bagmandsvirksomhed. Bagmændene vurderes at have tjent 270.000kr. på kvindens prostitution i Danmark i 6 måneder.En enkelt klinikejer har i forbindelse med et kvalitativt interviewgivet udtryk for tilbageholdenhed med at ansætte kvinder fra Østeuropapå sin klinik, da hun mener, at de er sendt til Danmark af bagmænd, dervil tjene penge på dem. Hun er yderligere bekymret for, at politiet holdersærligt opsyn med klinikker, hvor der arbejder udenlandske prostituere-de, hvilket også beskrives i Rigspolitiets indberetning om prostitution(Rigspolitiet, 2009), og hun ønsker ikke, at politiet skal komme på grundaf det.Vores kvalitative interviews sandsynliggør tillige, at de udenland-ske gadeprostituerede nærer stor mistro til alt, hvad der ligner offentligemyndigheder. En fagperson fra en offentlig myndighed, der jævnligt harkontakt til udenlandske prostituerede, fortæller, at det er svært for dem atkomme i kontakt med grupper af udenlandske klinikprostituerede, og at

dørene ikke altid bliver åbnet, når de er ude for at lave opsøgende arbej-de. Hun vurderer, at det kan skyldes, at mange udenlandske kvinder harbagmænd, der ikke ønsker, at kvinderne taler med myndighederne.I to tilfælde har vi hørt om danske bagmænd. En dansk tidligereescortprostitueret fortæller, at hun i flere år blev tvangsprostitueret afsine forældre og senere blev tvunget til at prostituere sig af nogle kunder,der truede med at slå hende ihjel. En anden tidligere prostitueret blevbedøvet og truet af sin kæreste og hans ven, som holdt hende indespær-ret gentagne gange i en halvårsperiode, mens hun blev tvunget til at sælgesex.

Et område, der har været svært, nærmest umuligt, at afdække, er denform for tvang, der involverer menneskehandel eller trafficking, som detbeskrives i § 262 og i internationale konventioner (De Forenede Natio-ner, 2000 og Europarådet, 2005). Når dette område har været svært atafdække, skyldes det, at det ikke har været muligt for os at vurdere, hvor-vidt en kvindes fortælling kunne identificeres som en handelshistorieeller ej, da en sådan identificering sker i et samarbejde mellem politi,sociale myndigheder (CMM), ngo’er og Udlændingeservice. Selvom vi ijournalerne og i et enkelt interview er stødt på beretninger, som kunneidentificeres som handelshistorier, da der i historierne indgår elementeraf tvang og ufrivillighed, har det derfor ikke været muligt for os at vurde-re, hvorvidt disse kvinder reelt er blevet handlet til Danmark. Det laveantal domfældelser kan indikere, at omfanget er lille, eller som Rigspoliti-et anfører, at sagerne er ressourcemæssigt tunge (Rigspolitiet, 2009) ogmuligvis kræver større indsatser.Interviews med ngo-fagpersoner og offentlige myndigheder vid-ner om, at vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk kvinde er handlet ellerej, kan være problematisk, da kvinderne i nogle tilfælde ikke ønsker atfortælle deres historie eller udlevere deres eventuelle bagmænd.Identificerer Udlændingeservice en kvinde som handlet, giverdet kvinden ret til 30 dages refleksion. Disse 30 dage kan forlænges til100 dage, hvis der er mistanke om, at den pågældende kvinde er handlet,eller af hensyn til politiets efterforskning.Skal refleksionsperioden for-længes, kræver det, at den pågældende kvinde accepterer en forberedthjemsendelse og således indvilger i at samarbejde med myndighederne

I dette kapitel søger vi svaret på spørgsmålet om, hvilke faktorer der kanføre til prostitutionsdebut. I denne del af kortlægningen ser vi såledesnærmere på, hvorfor nogle mænd og kvinder begynder at sælge seksuelleydelser, samt hvor gamle de prostituerede er, når de begynder at sælgesex. Indledningsvist beskrives de prostitueredes debutalder. Herefterpræsenteres en række faktorer, der kan have betydning for påbegyndel-sen af et prostitutionsforløb. I kapitlets tredje del ser vi nærmere på,hvordan de prostituerede bliver introduceret til prostitution. I kapitletsfjerde og sidste del ser vi nærmere, på de overvejelser mandlige og kvin-delige prostituerede gør sig i forbindelse med at fortsætte et prostituti-onsforløb. Kapitlet sandsynliggør, på linje med en stor del af litteraturenpå området, at pengene spiller en væsentlig rolle. Kapitlets bidrag tillitteraturen er indikationen af pengenes mangeartede betydninger.

punkter udregner vi ved, hvilken alder de senest har haft debut. De kangodt have haft debut et eller flere år tidligere, svarende til intervallæng-den, men altså ikke senere. På baggrund af beregningerne er det muligt atbestemme, hvor stor en andel af de prostituerede, som senest har haftderes debut i en given alder. Dette afbildes i Figur 8.1.Figuren viser, at ca. halvdelen af de prostituerede har haft deresdebut senest i slutningen af 20’erne. Små 10 pct. har haft debut senest ien alder af 18 år, og nogle meddeler, at de er startet, før de fyldte 18.Endvidere viser Figur 8.1, at en ganske lille andel starter, efter de er fyldt50, dette er mindre end 10 pct.

Endvidere tyder noget også på, at en større andel af de escortprostitue-rede kvinder starter senere i prostitution, end det er tilfældet for bådegade- og klinikprostituerede. Ca. 30-40 pct. af de prostituerede inden fordisse tre arenaer er senest startet i prostitution, da de var i mid-ten/slutningen af 20’erne. Men i 30-40-års-alderen er der en tendens til,at færre kvindelige escortprostituerede begynder i prostitution, end det ertilfældet for både gade- og klinikprostituerede.Figur 8.2 viser også, at det er inden for gadeprostitution, at denældste person i spørgeskemaundersøgelsen har haft debut tidligst. Samt-lige gadeprostituerede, der har deltaget, har haft debut senest i en alder af

Der er stor variation i, hvordan de prostituerede, vi har interviewet, erblevet introduceret til prostitution. Nogle fortæller i de kvalitative inter-views, at de er blevet introduceret til miljøet gennem familie og bekend-te, mens andre fortæller, at de ved et tilfælde fik tilbudt penge for sex afen fremmed. Endelig er der en gruppe, der selv aktivt har opsøgt prosti-tutionsmiljøet uden noget forudgående kendskab. Af det kvantitativemateriale fremgår det, at 30 pct. af de prostituerede, havde en bekendt,som solgte sex, og at de selv ønskede at afprøve det. Dette tal dækkerover en række forskelle. 41 pct. af de klinikprostituerede og 30 pct. af dekvindelige escortprostituerede angav, at det var en af de vigtigste grundetil, at de begyndte i prostitution, mens det samme kun er tilfældet for 17pct. af de gadeprostituerede og 14 pct. af de mandlige escortprostituere-de.I de kvalitative interviews fremhæver informanter blandt dekvindelige klinikprostituerede, at en veninde, et familiemedlem eller enanden bekendt har introduceret dem til prostitution, og at disse personerhar haft stor betydning for deres valg om at debutere i prostitution.Forskningslitteraturen (se fx Alzaga 2007, Bryan 1965) fremhæver, lige-som de danske og udenlandske klinikprostituerede i undersøgelsens kva-litative del, at disse personers udsagn, var med til at vække en nysgerrig-hed og åbne deres øjne for miljøet, og at det tillige var med til at nedbry-de deres negative forestillinger og egne fordomme om branchen. I andretilfælde fortæller informanter, at et job som telefondame i kortere ellerlængere perioder har været indgangen til arbejdet på klinikker. Herudoverhar informanter beskrevet, hvordan de, efter at de selv er begyndt, harværet med til at rekruttere nye kvinder til klinikkerne ved at vække deresinteresse for miljøet.

Hvor introduktionen via bekendtskaber, klinikker eller et arbejdesom telefondame spiller en væsentlig rolle for de kvindelige klinikprosti-tuerede, vi har interviewet, italesætter mandlige informanter i langt højeregrad introduktionen som tilfældig, og det kvalitative materiale indikerer,at kun enkelte af dem har kendskab til andre mænd, der sælger sex. Istedet fortæller de pågældende mænd, at de første gang uopfordret fiktilbudt penge for sex på eksempelvis en station eller et chatrum på inter-nettet, og at det efterfølgende satte en række tanker i gang hos dem ellerpirrede en eksisterende fantasi yderligere. Det bekræftes i det kvantitativemateriale. Her angiver 63 pct. af de mandlige escortprostituerede ’jeg fiktilbudt penge for sex’ som en af de vigtigste årsager til, at de startedemed at sælge sex. Denne andel er langt større, end det er tilfældet forprostituerede inden for de andre arenaer. Eksempelvis angiver kun 15pct. af de klinikprostituerede og 20 pct. af de gadeprostituerede dettesom en af de vigtigste årsager til deres debut.Der er herudover indikationer i det kvalitative studie af, atmandlige prostituerede har været aktive i swingermiljøet og her fik ettilbud om betaling for sex. De informanter, der mere eller mindre tilfæl-digt er ’faldet’ over prostitution som en mulighed, har haft en nysgerrig-hed forinden og har således enten klikket sig videre ind på et link pånettet for escort eller er blevet fristet, da stemmen i den anden ende afsex-telefonen har tilbudt penge for sex. Selvom mændene beskriver deresprostitutionsdebut som tilfældig, ligger der altså i nogle tilfælde en aktivopsøgende handling bag.Endelig har vi i det kvalitative materiale svage indikationer på, at etarbejde i pornobranchen har været en del af vejen ind i prostitution. Klinik-prostituerede fortæller eksempelvis, at de fik deres første prostitutionskun-der, mens de arbejdede som pornomodeller. Ligeledes er der svage indikati-oner blandt de klinikprostituerede af, at de selv aktivt opsøgte en klinik for atfå arbejde uden forudgående kendskab til andre aktører i miljøet.

TABEL 8.1De prostituerede fordelt efter, hvad der var de vigtigste grunde til, at de be-gyndte at sælge sex. Særskilt for prostitutionstype. ProcentEscortKvinderHavde bekendt som solgte sexog ønskede at afprøve detMin seksuelle nysgerrighedHavde alligevel forskelligepartnereBlev tilbudt penge for sexHavde behov for en ekstraindtægtManglede penge til basaleleveomkostningerManglede penge til at finan-siere misbrugVar en god mulighed for attjene pengeFandt prostitutionsmiljøettiltrækkendeFølte mig tvunget ind af andreTvunget af økonomisk nødFølte mig tvunget til det pga.pengemangelKunne ikke få andet arbejdeAndetAntal306746334120237240131121346Mænd1450386339203451428140864Gade17032026265423626171182335Klinik41511715402305126114615138I alt30472429382284421468414283

Der er her kun en meget lille variation mellem prostituerede i de forskel-lige prostitutionsarenaer. Det kvantitative materiale viser til gengæld, atder er meget stor variation mellem, hvilke typer af økonomisk incitamentder ligger bag respondenternes svar. Eksempelvis angiver ca. halvdelen afde adspurgte klinikprostituerede, at de startede, fordi de anså prostitutionsom en god indtægtsmulighed, mens dette kun er tilfældet for 23 pct. afde gadeprostituerede. Herudover angiver 17 pct. af de adspurgte gade-prostituerede, at en af grundene til, at de startede, var, at de følte sigtvunget på grund af økonomisk nød. Det er tilfældet for 13 pct. af deadspurgte kvindelig escortprostituerede, 8 pct. af de mandlige escort-prostituerede og kun 1 pct. af de adspurgte klinikprostituerede. Yderlige-re angiver ca. 20 pct. af det samlede antal adspurgte, at én af de væsent-ligste årsager til, at de startede med at sælge sex, var, at de mangledepenge til basale leveomkostninger.Det kvalitative materiale antyder, at akutte økonomiske proble-mer kan være udslagsgivende for påbegyndelsen i prostitution. Infor-manter fortæller om akutte økonomiske problemer, der er opstået i for-bindelse med skilsmisser eller lignende skelsættende hændelser, der har

forandret deres økonomiske kår. Lilli, der arbejder som escortprostitue-ret, fortæller eksempelvis:Altså, det startede med, at jeg var på røven. Simpelthen stoduden bolig, uden møbler, uden … og med en datter, som boedehos sin far, og en skilsmisse og en kæreste, der havde røvrendtmig og presset mig for penge … altså tænkte jeg, nej, nu er jeg –på det tidspunkt var jeg 45 – og nu skal jeg starte forfra.Stine, en tidligere escortprostitueret, fortæller en lignende historie, hvordet afgørende for at sælge seksuelle ydelser var udsigten til ellers at mistebåde lejlighed og forældremyndigheden over sine børn. Hun kontaktedederfor et escortbureau og mødtes samme dag med en kvinde fra bureau-et. Hun kørte umiddelbart derefter ud til to kunder, hvorefter hun kunnebetale hele sin husleje.Selvom det ikke har været så fremtrædende i det kvalitative ma-teriale, er der også mandlige prostituerede, der fortæller, at de påbegynd-te et prostitutionsforløb, fordi de var i akutte økonomiske problemer.Det kvalitative materiale sandsynliggør endvidere, at nogle erpåbegyndt et prostitutionsforløb, fordi de ønskede at erhverve sig luk-susgoder, som de ellers ikke ville kunne få råd til. Informanter fortæller iden forbindelse, at de ønskede at forsøde tilværelsen og gøre dagligdagenlettere. Der er særligt indikationer i interviews med kvindelige informan-ter på klinik og i escort. Eksempelvis fortæller Anne-Marie, en tidligereklinikprostitueret, følgende:Det var ikke sådan, at jeg var ludfattig, da jeg startede, det var etønske om at få flere penge til at gå i byen og købe tøj […] Jegkunne godt undvære pengene, men de var rigtig rare at have.Herudover beretter kvindelige informanter i de kvalitative interviews, atprostitutionen var en måde at tjene meget store summer penge, somellers ville være uden for deres rækkevidde. Lignende fortællinger ses hosmandlige informanter, der giver udtryk for, at indkomsten fra deres salgaf sex er en art ’luksus-supplement’, som bruges til at forsøde livet medeksempelvis byture, designermøbler og ferier.Endelig er der i det kvalitative materiale stærke indikationer på,at de udenlandske prostituerede påbegynder et prostitutionsforløb med

henblik på at skabe en bedre fremtid for dem selv og deres familier. In-formanter blandt de udenlandske prostituerede peger således på, at etøkonomisk ansvar for familien i hjemlandet har medvirket til, at de erstartet i prostitution. Joy fra Kenya er eksempelvis afhængig af sin ind-tægt fra prostitution, og manglen på kunder stresser hende, da hun skaltjene nok til at sende penge hjem til sin kusine i Kenya, som har mistetsine forældre og ikke har andre til at betale for sin skolegang.En thailandsk kvinde sender også penge hjem og føler et stortansvar i forbindelse hermed:Bua: Nogle gange er det 2.000-3.000 danske, hvis jeg har, så giverjeg mere. Det er ikke ret meget, men kan hjælpe lidt. Hvis jeg sen-der mere, så hjælper jeg familien mere. Jeg sender hver måned.

Det kvantitative materiale viser, at det, for den gruppe vi har været ikontakt med, kun er blandt de gadeprostituerede, at misbrug spiller enafgørende rolle for påbegyndelsen af et prostitutionsforløb. Således angi-ver 54 pct. af de gadeprostituerede, der har svaret på spørgeskemaet, atfinansiering af et misbrug har været en af de vigtigste grunde til, at debegyndte at sælge sex, mens de tilsvarende tal er henholdsvis 2 og 3 pct.for de kvindelige og mandlige escortprostituerede og 0 pct. for de klinik-prostituerede, der medvirker i spørgeskemaundersøgelsen.Belinda, en dansk gadeprostitueret, fortæller, hvordan et misbrugvar medvirkende årsag til, at hun påbegyndte et prostitutionsforløb:Egentlig havde jeg aldrig nogensinde tænkt, at jeg skulle det her er-hverv, det kom af, at jeg mødte min nuværende mand – den mand,jeg har været sammen med de sidste 8 år. Vi tog stoffer sammen, oghan lavede noget kriminalitet, og det brød jeg mig ikke om, hverkenat han skulle sidde i fængsel, og jeg synes heller ikke, at man kanbruge andre mennesker til sine behov på den måde. Og så tænktejeg en aften, at det kunne være, at jeg skulle prøve det her, og detgjorde jeg så, og det gik faktisk fint, og så blev det lige pludselig enlevevej for mig, at vi havde mulighed for at lave de penge, vi havdebrug for, og lidt flere penge end bistanden gav.

Tanja, en tidligere dansk gadeprostitueret, fortæller, hvordan hun havdesolgt stoffer til andre prostituerede på gaden, fordi de var gode kunder,og så en dag stod hun selv i gæld til sin pusher:Så stod jeg så en dag selv og havde brugt for mange stoffer. Jeghavde ikke til afregningen til min pusher. Så tænkte jeg: ”nå ja,jeg kan sku lige smutte ned og lave et blowjob”. Sådan startedemin karriere.Hun forsatte med at sælge stoffer og tjente samtidig penge på prostituti-on. Den stigende indtægt betød et stigende misbrug:Tanja: Jeg solgte stadigvæk stoffer, og så tjente jeg så også penge påprostitutionen ved siden af. Og så fik jeg pludselig et overskud afpenge. Så jeg begyndte bare at fylde mere og mere på, af stofferne, ik.

Det kvantitative materiale viser, at seksuel nysgerrighed har stor betyd-ning for påbegyndelsen af et prostitutionsforløb for en del af de prosti-tuerede. Som det fremgår af Tabel 8.1 og Tabel 8.3 angiver henholdsvis67 og 50 pct. af de kvindelige og mandlige escortprostituerede, og 51 pct.af de klinikprostituerede, at seksuel nysgerrighed har været en af de vig-tigste grunde til, at de begyndte at sælge sex. I modsætning hertil angiver0 pct. af de gadeprostituerede seksuel nysgerrighed som en vigtig motiva-tionsfaktor. Der er dermed en tydelig forskel mellem de gadeprostituere-de og de øvrige prostituerede.

dem benyttede swingerklubber. Henriette, som arbejder på klinik, fortæl-ler her om sin motivation for at påbegynde et prostitutionsforløb:Øh, jeg ville lære SM, og så tænkte jeg, jamen, det vil jeg bareprøve, og så tænkte jeg at gå ind i branchen for at lære det. Og såblev jeg sådan hurtig meget tændt af det der og syntes, at det varutroligt spændende.I det kvantitative materiale angiver henholdsvis 46 pct. og 38 pct. af dekvindelige og mandlige escortprostituerede, 17 pct. af de klinikprostitue-rede og 3 pct. af de gadeprostituerede, at en af grundene til, at de starte-de med at sælge sex, var, at de alligevel havde sex med mange forskelligepartnere. Det er der også stærke indikationer på i det kvalitative materia-le. Klinik- og escortprostituerede fortæller, at de inden deres introdukti-on til prostitution, levede et liv med mange sexpartnere og ’one nightstands’, der var mere eller mindre uforpligtende. På den baggrund mentede ikke, at der var langt fra dette til at tage penge for sex. Anne-Marie, entidligere klinikprostitueret, fortæller eksempelvis:Jeg tænkte; nå ja, om jeg går i byen og scorer – hvilket jeg gjordelidt for meget på det tidspunkt – eller jeg er et sted, hvor jeg kantjene penge samtidig, det kan vel komme ud på et. Jeg tænkte he-le tiden: det er bare for sjov, det er bare tankespind, det bliverbare en god historie at fortælle mine veninder.I det kvalitative materiale er der også mandlige prostituerede, som fortæl-ler, hvordan de i forvejen havde et meget aktivt sexliv med mange for-skellige sex-partner, og hentyder i denne sammenhæng til, at det gjordespringet til at tage penge for det mindre. Som Anders eksempelvis ud-trykker det:Jeg tror, at hvis man er sådan en type […] meget sådan lidt hérog lidt dér. Så tror jeg, at mange bare ville sige ’nå okay, det varda sjovt at prøve, og det var nogle nemme penge’ Netop hvisman er til sådan tilfældig sex, med en fyr, du bare lige møder, også er det her-og-nu og hjem, og så af sted igen. Så kan jeg ikke seden store forskel.

Af såvel det kvalitative materiale som af litteraturen på området fremgårdet, at kortvarige, seksuelle møder med fremmede har en vis udbredelse idele af det homoseksuelle miljø i Danmark. Disse møder kan eksempel-vis finde sted i sexsaunaer eller på offentlige steder. Kortvarige seksuellemøder finder dog, som nævnt, ikke alene sted mellem homoseksuelle.Sociolog Henning Bech karakteriserer møderne således:Mange af disse møder har en bestemt karakter. De er kortvarige;parterne kommer fra gensidig fremmedhed og går ud i den igenbagefter; men selve mødet er ikke desto mindre særdeles intimt:man lader sin overflade begramse eller blotter sit inderste selv ogbliver en helt anden, som man sjældent kan gøre med dem, mankender. Og endelig gentages det igen og igen, med nye fremme-de (Bech 1988, s. 68).På samme måde kan møder mellem prostituerede og køberne af seksuel-le ydelser være kendetegnet ved at være kortvarige, intime og med part-nere, der er gensidigt fremmede, stiller deres kroppe til (gensidig) rådig-hed for hinanden. Kombinationen af anonymitet, intimitet og gentagelseer således karakteriserende for begge typer af møder.Det er vigtigt at understrege, at det at have mange uforpligtendeseksuelle relationer selvfølgelig ikke betyder, at man før eller siden endermed at tage penge for sex.

I den videnskabelige litteratur om prostitution nævnes overgreb i barn-dommen og incestuøse relationer i familierne ofte som en af de væsentli-ge forklaringer på, at kvinder påbegynder et prostitutionsforløb (se fxKramer, & Berg 2003, Nixon 2002, Wilson 2010). Det genfinder vi hosnogle af de tidligere prostituerede, der har valgt at lade sig interviewe tildenne undersøgelse. Der er dog også eksempler på både nuværende ogtidligere prostituerede, der mener, at deres barndom ikke har sammen-hæng med deres valg af prostitution, hvad end de har haft dårlige ople-velser eller ej.De interviewede prostituerede, som vurderer, at barndommen eren væsentlig del af forklaringen på, at de er startet med at sælge sex, for-tæller, at de oplevede, at de blev seksualiseret i en tidlig alder ofte pågrund af seksuelle overgreb i barndommen eller seksuelle tilnærmelser

fra voksne i en ung alder. Begrundelsen for selv at debutere har for nogleaf disse informanter været, at det gav dem en følelse af kontrol og enoplevelse af at kunne bestemme over deres egen krop, ligesom det gavdem en følelse af værdi og bekræftelse. Hertil kommer to danske tidligereprostituerede, der er blevet tvunget i prostitution af deres forældre ellerkærester. En af disse kvinder fortæller, at hendes forældre tvang hende tilat prostituere sig som barn, og at hun fortsatte i prostitution, efter hunvar blevet myndig. Hun mener, at hun gjorde dette, fordi oplevelserne ibarndommen havde nedbrudt hendes selvværd så meget, at hun troede,at det var det eneste, hun kunne finde ud af og var tjent med.I interviewene er der også nuværende prostituerede, der uopfor-dret forholder sig til, hvorvidt oplevelser i deres barndom/ungdom kanvære medvirkende til at forklare deres debut. Nogle af dem lægger vægtpå, at de havde en god opvækst. Ditte, som arbejder som gadeprostitue-ret, fortæller, hvordan hun på trods af en alkoholiseret far oplevede athave kærlige forældre, der forkælede hende:Han har aldrig nogensinde været voldelig over for mig, jeg harhaft de mest kærlige forældre, man overhovedet kunne forestillesig, og jeg har været så snotforkælet, jeg har fået alt, hvad jeg harpeget på og rejst i hele verden.Andre igen understreger, at de overhovedet ikke har haft en dårlig barn-dom og ej heller har været udsat for dårlige oplevelser, men at de somtidligere nævnt har valgt prostitution af mange forskellige grunde. Det eruvist, hvor meget overgreb, dårlige oplevelser og tidlig seksualisering kanpåvirke kvinders og mænds valg om at træde ind i prostitution og ikkemindst deres oplevelser med prostitution som arbejde. Nogle af de kvin-der der i de kvalitative interviews har berettet om, at de har været udsatfor overgreb i barndommen, påpeger, at det i deres tilfælde har medvir-ket til en mangel på tillid til mænd eller andre mennesker i al almindelig-hed. Derfor har prostitution været et arbejde, hvorigennem de har kun-net få sex og tjene penge uden at skulle skabe tillidsbånd. Andre igenmener, at de har valgt prostitution, fordi de ikke mener at kunne klareandre ’almindelige’ jobs. Om dette bunder i oplevelser i barndommeneller ej, forekommer at være forskelligt. Nogle mener, at oplevelser ibarndommen blot er en del af årsagen til, at de har valgt prostitution, og

Det kvalitative materiale antyder, at påbegyndelsen af et prostitutionsfor-løb kan være forbundet med en række overvejelser og ambivalente følel-ser (jf. kapitlet 1 og vores diskussion af at kunne redefinere dårlige ople-velser) hos den kommende prostituerede i forhold til, hvorvidt hun/hanskal tage springet og begynde at sælge sex regelmæssigt.Både mandlige og kvindelige informanter fortæller i interviewsom en kortere eller længere periode efter første sexsalg, hvor oplevelsenskal bearbejdes, inden de vænner sig til at sælge sex og begynder at gøredet regelmæssigt. Bearbejdningen ledsages af en række følelser af bådeangst, lyst og yderligere nysgerrighed, ligesom informanter fortæller,hvordan deres selvopfattelse skifter. Nogle føler i denne sammenhængen ambivalens ved dels at have gjort noget ’forkert’, dels at have nydtdet. Citatet fra Rune eksemplificerer denne følelse:Ja, jeg var ligesom oppe og ringe, ik’. Det var ligesom et kick,fordi det var noget, der havde tændt mig rigtigt. At man så, nårman kommer hjem og ligger i sin seng og føler sig som en elleranden luder. Det er så en anden side af sagen, ik. Men så gik derlige et par dage, hvor man bearbejdede det, og så var det fedt, også yes! Så var man på igen.Det er dog også informanter, som ikke beskriver sådanne ambivalentefølelser. Kim er eksempelvis blandt dem, der beskriver perioden efter sinførste oplevelse med prostitution i overvejende positive vendinger:Jeg fortalte det til min bedste ven, og jeg var sådan helt euforisk-agtig bagefter. Både over de nemme penge, men også selve tan-ken bag det. Det var meget pirrende.En anden mandlig prostitueret fortæller, hvordan han efter sin prostitu-tionsdebut overvejede, om han havde ’solgt sin sjæl’, som hans venner

mente. Han nåede frem til, at så længe han selv godt kan lide at sælge sexog sørger for at mærke efter i sin krop, er der ikke tale om, at han sælgersin sjæl. Derefter blev det nemmere for ham at sælge sex.Der er i det kvalitative materiale dermed stærke indikationer på,at de overvejelser, som undersøgelsens informanter gør sig i denne sam-menhæng, ofte kredser om, hvorvidt det nu også er ’i orden’ at sælge sexog synes nært forbundet med økonomi, seksuel nysgerrighed, ambivalen-te følelser vedrørende samfundets negative syn på prostitution og denderaf følgende stigmatisering af prostituerede. Dette vil blive uddybet idet følgende kapitel.

I dette kapitel kortlægger vi de væsentligste aspekter af de prostitueredessociale liv og deres oplevelse af konsekvenserne ved prostitution. Disseer i overvejende grad baseret på kvalitative data. Det er således de sidstedele af undersøgelsesspørgsmålene to og fem, der bliver belyst i kapitlet.Det gør vi ved at identificere en række aspekter, som er væsentlige for,hvordan de prostituerede oplever deres livs- og arbejdssituation. Ople-velsen er primært knyttet til, om de ser sig selv som overvejende økono-misk afhængige eller uafhængige af indtjeningen ved prostitution, ogoplevelsen af, om de er socialt inkluderet eller ekskluderet (jf. analyse-modellen i kapitel 4).Mange af de aspekter, der i dette kapitel vil blive præsenteret,fremhæves ligeledes i den allerede eksisterende litteratur (se fx Rasmus-sen, 2007) og kan groft opdeles i fordele og ulemper. Hvorvidt det erfordelene eller ulemperne, der fylder mest i informanternes oplevelse afderes egen livssituation, afhænger af, hvilken arena de arbejder inden for,graden af økonomisk afhængighed og af social eksklusion. Såfremt for-delene vurderes at opveje ulemperne, oplever de prostituerede, vi harinterviewet, ulemperne som noget der ’hører med’, og som kan håndte-res, i modsætning til de tilfælde, hvor ulemperne opleves langt at oversti-ge fordelene (Jf. Becker 1957). Derudover kan enkelte aspekter fungeresom både fordele og ulemper. En form for tvetydighed synes således at

præge de interviewedes oplevelse af deres livssituation, idet nogle infor-manter hverken oplever arbejdet som udelukkende positivt eller negativt.Et ønske om at undgå stigmatisering, og det, at mange prostitue-rede oplever, at de lever et dobbeltliv, sandsynliggøres i dette kapitel.Stigmatiseringen og det, at nogle prostituerede lever et dobbeltliv, hvorkun de allernærmeste relationer ved, at de sælger sex, debatteres ligeledesi den eksisterende litteratur. Dette kapitel bidrager til denne debat meden analyse af faktorer, der påvirker oplevelsen af stigmatisering og dob-beltliv så som økonomisk afhængighed/uafhængighed og social inklusi-on/eksklusion. Kapitlet afsluttes med en analyse af omfanget af de psy-kiske symptomer, som nogle prostituerede oplever.

Der hersker, blandt informanterne i den kvalitative del af undersøgelsen,enighed om, at stigmatisering er en stor del af prostitueredes hverdag, ogdenne stigmatisering bliver angivet som en meget væsentlig ulempe vedarbejdet (se også Rasmussen 2007). Dette gælder prostituerede inden foralle placeringer i analysemodellen og således både de, der oplever sig selvsom økonomisk afhængige og uafhængige.Stigmatisering, offerliggørelse og følelsen af moralsk fordøm-melse af prostituerede og prostitution fra samfundets side fylder såledesmeget for de prostituerede, der er blevet interviewet til den kvalitative delaf undersøgelsen. De har givet udtryk for at opleve stigmatiseringen påalle niveauer i samfundet, lige fra lovgivningen, de offentlige myndighe-ders håndtering og behandling af prostituerede (institutionel) samt medi-ernes unuancerede fremstilling af prostitution (symbolsk), til vennekred-sens og familiens uforståenhed eller fordømmelse (social).

rer dem, som vi ligeledes fremhævede i kapitel 4 i forbindelse med be-skrivelsen af det interne hierarki.Nogle af de, der oplever deres egen situation positivt, mener, atstigmatiseringen af prostituerede som ofre, primært skyldes mediernesunuancerede fokus på de negative sider af prostitution, dette være sigtrafficking, andre former for tvang og ufrivillighed, pengeafhængighedeller narkoprostitution. Selvom informanter anerkender, at prostitutionhar disse dårlige sider, så mener de, at de prostituerede, der har valgtprostitution af egen vilje, bliver overhørt og negligeret. Lilli, en kvindeligescortprostitueret, siger eksempelvis:Jeg tænker hver evig eneste gang [jeg ser noget om prostitution imedierne] – altså nu kan jeg jo ikke tale om alt og alle, for detkan jeg ikke vide, men for mig, der tænker jeg ’hold op, hvor ta-ger I fejl. Hold op, hvor er der mange af de ting, der ikke passer’.I det kvalitative materiale angiver nogle kvindelige informanter samfun-dets normer vedrørende køn, kærlighed, parforhold, sex og moral somårsagen til, at nogle fordømmer prostitution. De forholder sig aktivt tilsamfundsdebatten, diskuterer den med andre kvinder i miljøet og fårgennem undersøgelsen mulighed for at modsætte sig det eksisterendestigma. Et eksempel på dette er Tine, en kvindelig klinikprostitueret:[…] Hvis en pige har været sammen med 10 fyre, så er hun barebillig, og det er ikke det samme omvendt. Og det er jo bare […],man kan jo sagtens have lyst til masser af sex, uden at der er no-get i det. Og det kan jeg jo ikke bare gå ud og sige: ’Prøv og hørher, jeg har bare super meget lyst til masser af sex med forskelli-ge mennesker’.Et andet eksempel fra det kvalitative materiale på, at informanternemodsætter sig stigmatiseringen, er en modvilje imod at identificere sigselv som prostitueret, som det fx defineres i lovgivningen. Karen, dersælger sex sammen med sin mand privat og i escort, fortæller her:Nej, jeg føler mig slet, slet ikke [som prostitueret] … hvis dernogensinde er nogen, der kalder mig en luder, når han er på be-søg hos mig, så ryger han simpelthen hurtigere ud, end han kun-

ne komme ind ad døren.[…] En luder er for mig, en der står in-de på Istedgade og virkelig skal have de der 20 kunder om dagenfor at få sit fix eller ligger inde på en klinik og laver ikke andet.Jeg har altså mit normale liv ved siden af […].Det følgende citat bidrager med endnu en nuance til dette, idet Caroline,der arbejder som domina, egentlig gerne vil definere sig selv som prosti-tueret, men ikke føler, at hun passer ind i den gængse definition.[…] Hvis man ikke er et offer eller har en eller anden bagmand,så er man ikke en rigtig luder. Jeg oplever faktisk en omvendtstigmatisering.[Interviewer: Hvordan det?] Jeg kan ikke få lov tilat sige, at jeg jo er sexarbejder eller luder, fordi jeg bliver ... ’Duer det jo ikke sådan rigtig’, fordi jeg ikke er et offer, og fordi jegikke er offer for trafficking, og fordi der ikke er nogen, der fårpenge af mig, og fordi jeg ikke er blevet tvunget ud i det, og deter virkelig svært [for andre] at påstå, at jeg er dårligt begavet, el-ler ikke ved, hvad der er godt for mig selv. Jeg har hverken væretudsat for incest eller seksuelle overgreb, jeg er ikke opvokset i etalkoholikerhjem, det er lidt svært at proppe mig ned i en æskemed kvinder, der har haft en utryg opvækst og derfor tyer tilprostitution som en måde at få kærlighed eller bekræftelse på,for det er slet ikke det, jeg bruger det til, jeg tjener bare penge pådet […] Det, det handler om, er, at man sælger en illusion, mansælger en serviceydelse. Jeg synes ikke, at jeg sælger min krop.Ligesom en massør bruger sin krop til at massere med og en zo-neterapeut bruger sine fingre til at massere zoner med.Som nævnt i forbindelse med analysemodellen tegner det kvalitativemateriale et billede af, at nogle af informanterne taler sig op imod detsymbolske stigma og italesætter sig selv som anderledes, klogere, mereøkonomisk bevidste og mere normale end ’de andre’ i branchen – deafhængige og socialt ekskluderede. Dette gør sig gældende for prostitue-rede inden for alle arenaer, men betyder dog ikke, at arbejdet, for allesvedkommende, nødvendigvis beskrives og opleves som positivt. Enkeltepåpeger ligefrem, at de selv oplever ikke at være ’normale’ som Susan, endansk klinikprostitueret, der siger at: ”alle os i den her branche vi fejler eteller andet”.Hun fortsætter:

Susan: Jeg tror, at man skal være en lidt speciel type for at være iden branche her.Interviewer: Hvorfor?Susan: fordi det er jo ikke et erhverv, som man … altså nu er jegjo skide ligeglad, men det er jo ikke et erhverv, man er pissestoltaf, vel? Det er ikke sådan, at man går ud og siger: ’Ja, jeg er pro-stitueret’, det er ikke det samme som at gå ud og sige: ’jeg er ad-vokat, og jeg tjener fedt på det.Denne danske gadeprostituerede, Belinda, startede i prostitution for atfinansiere et misbrug og svarer, når det kommer til, om hun kunne vælgeat lade være med at være prostitueret:Nej, så ville jeg da helst ligge i min sofa, det er da klart. Det er joet arbejde, jeg tager det jo som et arbejde, ligesom I har et arbej-de.Hun påpeger dog, som de øvrige informanter, at ikke alle er ofre:[…] jeg vil godt slå et slag for, at det er ikke alle, der er ofre, derer prostituerede, men det er meget tit stærke kvinder, der er det.Men man skal da ikke glemme, at der også er nogle, der er ofre,det er der da helt klart.Af de interviewede prøver langt fra alle dog at fremstå stærke. Der ersåledes også nogle af informanterne, der oplever og omtaler sig selv sommeget økonomisk afhængige, fortæller om at få overskredet grænser ogikke bryder sig om arbejdet (jf. afsnit om grænser og vold).I undersøgelsens kvalitative del vurderer informanter, at repræ-sentanter fra det offentlige udelukkende har en agenda om at hjælpe demud afprostitution. I interviewene giver nogle prostituerede i tråd hermedudtryk for, at det er trætte af at blive betragtet som ofre fanget i prostitu-tion i stedet for kvinder og mænd, der har valgt prostitution som enlevevej eller som et supplement til en hovedindtægt.

Det kvalitative materiale indikerer, at den stigmatisering, de prostitueredeoplever, kan påvirke deres sociale relationer uden for branchen, og dettekan være årsag til, at de prostituerede, vi har talt med, gør sig mangeovervejelser i forbindelse med at fortælle om deres arbejde til venner ogfamilie. Stigmatisering bliver nævnt af selv de, der udtaler sig positivt omarbejdet, som en vigtig årsag til, at de sjældent fortæller andre end deallernærmeste, at de sælger sex.Der er også informanter, der i de kvalitative interviews angiver,at de ikke personligt har oplevet stor fordømmelse fra omverdenen, samtat de har fortalt om deres arbejde til stort set alle de kender. Desuden erder også stor forskel på, hvor meget de interviewede har behov for atfortælle om deres arbejde. For nogle fylder prostitution eksempelvis ikkemeget, da de har deltids- eller fuldtidsjob, som de primært tjener pengeved og identificerer sig mere med. En nuværende kvindelig klinikprosti-tueret udtaler:Caroline: […] Man har i hvert fald ikke lyst til, at det er offentligtkendt, hvad man laver. En ting er, at man vælger at fortælle dettil sine venner og familie, en anden ting, er at alle ved det, ensbillede har lige været på Ekstrabladet eller BT’s forside, ja tak, såfår jeg aldrig noget job, og jeg får aldrig nogensinde nogenmand, så tak for ingenting, ikke også?Fordømmelse og nedgørelse er meget direkte tilstede i hverdagen for degadeprostituerede, vi har talt med, idet de konstant er synlige for offent-ligheden, når de er på arbejde. En kvindelig gadeprostitueret fortællereksempelvis, at hun oplever, at andre mennesker ser dem som aber i etbur. Tanja, som er tidligere gadeprostitueret, opponerer dog mod frem-stillingen af gadeprostituerede som ofre:Ja, de er ressourcesvage måske, når det handler om at møde tiltiden og komme til den aftalte aftale eller det her ’nu skal jeg tiltandlæge og bla bla’. Men ellers, så har vi rigtig, rigtig mange res-sourcer.For de prostituerede, vi har talt med, hænger modstanden imod stigmati-seringen ligeledes sammen med et ønske om at blive anerkendt som hele

mennesker med ressourcer og evner ud over deres virke som prostitue-rede. Jon, en mandlig escortprostitueret, udtaler:[…] Fordi det er jo igen det der med at dømme folk ud fra det,de gør, i stedet for at dømme dem ud fra det, de er. Altså fx atjeg kunne være en skide flink fyr, selvom jeg gør de her ting.[…]Jeg er meget tolerant og loyal, og jeg er ærlig![…] Jeg prøvede atvære inde på nettet, hvor jeg stødte på en, jeg kendte, hvor jeg såfik en hel stor sviner om, at jeg var sunket meget lavt, og det varnoget ulækkert noget at gøre, og så har jeg så bare sagt ’jamenaltså, hvis du synes, det er ulækkert, så er det jo din holdning,men jeg synes, det er rigtig lækkert, og jeg får noget ud af det’.For nogle informanter er blot forestillingen om, hvad andre tænker omprostitution nok til at skabe en frygt, som er så stor, at de slet ikke harfortalt nogen om deres arbejde. I de kvalitative interviews nævnes frygtenfor at miste venner, blive fordømt, miste sit andet job, miste sine børn,eller frygten for, at børnene skal blive udsat for drilleri eller fordommesom konsekvens af forælderens arbejde i prostitution. Nogle nævner, atde undlader at lade sig registrere af frygt for, at deres nærmeste, via detoffentlige system, vil kunne finde ud af, hvad de laver. At en stor del afde prostituerede deler denne frygt, bliver bekræftet i det kvantitativemateriale (se Tabel 8.1).

At der er informanter i undersøgelsen, der oplever en institutionel stig-matisering, er kommet til udtryk ved, at interviewpersoner har haft brugfor at spørge os, hvad vi (øjensynligt som repræsentanter for en offentliginstitution) personligt synes om deres arbejde. Derudover har nogle afkvinderne i de kvalitative interviews udvist et stort behov for at fortælleos, at de er gode mødre. Dette kan ses som en måde at modsætte sigfordomme og stigmatisering om prostituerede som dårlige mødre. Detkvalitative materiale indikerer i den forbindelse, at nogle af de kvindeligeprostituerede, som har børn, oplever både i deres omgangskreds og i detoffentlige at blive mødt med en holdning om, at man ikke kan være engod mor, hvis man er prostitueret. De interviewede, der oplever dette,siger, at de frygter, at deres børn kan blive taget fra dem. Dette angiver

de som grunden til at undlade at fortælle repræsentanter for det offentli-ge system, at de er prostituerede.Stigmatiseringen bliver ekstra tydelig for de grupper, der besid-der flere marginaliserede roller, så som transkønnede prostituerede,stofmisbrugere og homoseksuelle, som fortæller, at de oplever en dob-belt stigmatisering. For de transkønnede (særligt de udenlandske) skyldesdet primært, at de oven i deres arbejde som prostituerede, har en margi-naliseret rolle grundet deres køn, hvilket ofte er årsagen til, at de vælger,eller ser sig nødsagede til at vælge, prostitution. En transkønnet prostitu-eret fra Syrien oplever sin egen livssituation særdeles besværliggjort, fordihun både er transkønnet og prostitueret. Stigmatiseringen gør det umu-ligt for hende at finde et andet job i Danmark, før hun får foretaget enkønsskifteoperation, fordi hun har mandligt cpr-nummer, men ser udsom en kvinde.Homoseksuelle mandlige prostituerede, vi har talt med, fortæller,hvordan de har oplevet, at flere mennesker i deres omgangskreds hartaget afstand fra dem, da de sprang ud som homoseksuelle. De må levemed denne stigmatisering og fordomsfuldhed over for homoseksualitet,oveni deres virke som prostituerede, hvilket har skabt en større angst forat være åbne omkring deres job som prostituerede.Udenlandske prostituerede, vi har interviewet, kæmper ogsåmod stigmatiseringen i hjemlandet, som følge af arbejdet i prostitution,og de fortæller i de kvalitative interviews, at de ser sig nødsaget til at lyveom deres arbejde i Danmark. Dog oplever nogle af dem samtidig aner-kendelse, hvis de kan vende hjem med penge. Journalerne fortæller omafrikanske kvinder, der beskriver holdningen i Nigeria som dobbeltmo-ralsk. De siger, at alle ved, at kvinderne tager til Europa for at arbejde iprostitution, og hvis de kommer hjem med økonomisk gevinst, bliver degodt modtaget, ellers bliver de mødt med skam. Nogle kvinder oplever,at der er store forventninger til, at de vender hjem med gaver. En kvindefortæller, at hun brugte 50.000 kr. på gaver, mad og tøj til alle børnene,en gang hun var hjemme.

Trods frygten for stigmatisering, som blev indikeret i forrige afsnit, erder dog stærke indikationer i det kvalitative datamateriale på, at der ernogle tætte relationer, som kender til de prostitueredes arbejde. Kernenaf personer er ofte ret lille, da fortroligheden ligger i de nære relationer(kæreste, ægtefælle, forældre, søskende og nære venner).Det kvantitative datamateriale viser, at en stor del af de prostitu-erede hemmeligholder arbejdet for nogle i deres omgangskreds, samt atder er mange forskellige grunde hertil. Eksempelvis fremgår det, at 26pct. af de prostituerede, som meddeler, at der er nogle, de ikke har fortaltom deres arbejde, begrunder dette med, at de er bange for, at det skal gåud over de pågældende personer (se Tabel 9.1).Informanter fortæller i de kvalitative interviews, at hemmelig-holdelsen bunder i en frygt for andres reaktioner. Eksempelvis er debange for, at venner og familie vil slå hånden af dem, hvis de fandt ud af,at de arbejdede som prostituerede. Lilli, en kvindelig escortprostitueret,forklarer her, at hun ikke har fortalt sin 18-årige datter om sit arbejde, dahun mener, at det vil ”ødelægge hendes [datterens] seksualitet”:For en ung pige på 18 år, der er der ikke noget mere ulækkert,end hvis ens mor sælger sex. Så jeg tror, at det ville virkelig ikkevære godt for hende at få det at vide. […] Altså, det jeg har detværst med, det er, at jeg jo lyver for min datter. […] Og såkommer det jo nok frem på et tidspunkt, men så håber jeg bare,at hun er så gammel, at hun selv har oplevet noget i livet og ikkehar så mange fordomme, og at det er lang tid siden, og man kansige; nå, jamen, dengang … i den periode, der gjorde jeg dét. Ik-ke? For at vi skulle klare os. Når hun engang bliver 40 eller 50 el-ler sådan noget … (griner lidt) Ikke før.Stinna, som er klinikprostitueret, fortalte, tydeligt berørt, at hun havdefortalt sin 16-årige datter om sit arbejde, fordi hun ikke følte, at hunkunne holde ud at ”fylde hende med løgn”. Hun følte sig nødsaget til atforklare hende, at hun havde hårdt brug for pengene. Derudover tilføje-de hun, at hvis der skulle ske hende noget på klinikken, ønskede hun selvat have fortalt sin datter, at hun arbejdede der. Mark, der er escortprosti-

tueret, fortæller her om, hvordan han tror hans forældre ville reagere,hvis han fortalte dem om sit arbejde som prostitueret:Min mor hun ville gå … hun ville blive meget meget ked af det[…] Og det ville, min far han ville springe i luften som en tik-kende bombe […] Jeg ville ikke have lyst til at se min mors an-sigt, når jeg sagde det til hende, altså fordi, hun ville blive ked afdet, selvom hun ikke ville slå hånden af mig eller noget somhelst.Ligesom i dette eksempel begrunder andre af de prostituerede, vi har taltmed, den manglende åbenhed over for familien med, at de ikke ønsker atsåre dem. Der er informanter, der ikke tror familien ville forstå eller ac-ceptere det, hvilket er tilfældet for Jon. Hans mor havde svært ved atacceptere, at han var homoseksuel. Dengang sagde han, at hvis ikke hunkunne acceptere hans seksualitet, måtte hun undvære ham i sit liv. Eftermange år uden kontakt med sin søn har hun accepteret hans seksualitet.Jon har ikke lyst til at fortælle hende, at han er prostitueret, da han, udfra hendes reaktion på hans seksualitet, vurderer, at det ville gøre hendemeget ked af det. Dette er et eksempel på den dobbeltstigmatisering, derblev nævnt ovenfor.Inden for alle arenaer har vi mødt prostituerede, der ikke ønsker,at deres familie skal vide, at de arbejder som prostituerede. Dette gældereksempelvis Karen, der sælger sex alene og sammen med sin mand, Pe-ter. Hun har én veninde, der ved det, men familien gør ikke:Det skal de ikke vide, nej. Mine sønner ved, at Peter er bi, menellers ved de ikke noget, de skal slet ikke vide det her [...] Morkan invitere på nogle fede ferier, det er de jo bare glade for, ikke?[…] Mor er bare god til at spare op (griner).Der er informanter, der opfinder alternative erhverv eller historier, somde fortæller familie og venner, når de skal på arbejde. Nogle opgiverordinære jobs, mens andre fortæller deres omgangskreds, at de blot ar-bejder som vagtpige/telefondame på en klinik.Lise, en tidligere prostitueret, beskriver, hvordan hun arbejdededeltid som pædagogmedhjælper, og når hun havde fri derfra, tog til fe-ster, hvor hun mødte kunder, eller tog på arbejde på en klinik. Hun defi-

nerer det selv som ’parallelverdener’ og mener, at dette dobbeltliv ned-brød hendes tillid til alle i hendes omgangskreds. En anden tidligerekvindelig prostitueret beskriver tiden på klinikken på lignende måde, somen slags ’pseudoliv’, hvor verdenen uden for og verdenen på klinikkenvar fuldstændigt adskilte.Det kvalitative materiale giver indtryk af, at behovet for hemme-ligholdelse medfører en form for social isolation, da de prostituerede, affrygt for at bekendte skal finde ud af, hvad de laver, undgår at ses formeget med dem. Vanessa fra Agentina fortæller eksempelvis: ”I cannothave friends, because for me to have friends, I need to speak the truth”.Der er derudover informanter, som giver udtryk for, at prostitution kanvære ensomt, særligt dem, der arbejder alene på klinik og i escort.Vi har i vores kvalitative materiale dog også eksempler på kvin-der og mænd, der har fortalt det til de nærmeste venner og familie ogderefter håndteret reaktionerne. Der er informanter, der fortæller, at de inogle tilfælde bruger familien til at vende deres oplevelser med, og andre,der er åbne omkring deres arbejde over for stort set alle i deres om-gangskreds. Dette gør sig gældende for Simon:Ja, og så alligevel fordi, mine venner kan sgu godt forstå mig,fordi hvis de ikke kan, og jeg kan se på dem, at de ikke kan, såfortæller jeg bare, og så forklarer jeg, og det gør jeg, indtil de for-står, og det er selv mine hetero-rocker-venner og sådan nogetder, jeg er skideligeglad fordi, de skal ikke sidde og spille dum-me.Der er ligeledes prostituerede i de kvalitative interviews, som angiver, atde deler oplevelser fra arbejdet med personer uden for branchen, someksempelvis venner og veninder, idet de bevidst forsøger at undgå dob-beltlivet. Fie, der arbejder som klinikprostitueret, fortæller, at hendesveninder er nysgerrige:De ringer jo næsten også alle sammen i løbet af dagen og siger;’hej, har du haft en god vagt’, osv. De vil rigtig gerne høre noglehistorier! Så jeg deler også historier hernedefra med dem, så fårvi virkelig meget grineren på.

at benytte sig af dette, og andre gør ikke. 35 pct. af mændene angiver, atde ikke har nogen, de kan tale med, om intime emner relateret til deresarbejde, mens det er 18 pct. af de kvindelige escortprostituerede, 23 pct.af de gadeprostituerede og 6 pct. af de klinikprostituerede. Dette viser, aten del, af særligt mændene, går alene med deres oplevelser af arbejdet.Som Tabel 9.viser, er de prostituerede vælger flere grundet til, atde ikke har fortalt deres omgangskreds, at de sælger sex. Dog er frygtenfor stigmatisering tilstede. Af Tabel 9. fremgår det, at 56 pct. af de prosti-tuerede, som meddeler, at der er nogle, de ikke har fortalt om deres ar-bejde, begrunder dette med, at de ikke vil stemples, mens 52 pct. af den-ne gruppe frygter de pårørendes reaktion. 69 pct. af de, som ikke er heltåbne omkring det, mener, at det ikke kommer andre ved.

Den kvantitative undersøgelse viser, at 28 pct. af de respondenter, derangiver, at de har nogle at tale med om intime og personlige spørgsmålrelateret til arbejdet som prostitueret, taler med deres kæreste, samlevereller ægtefælle om dette. Det kvalitative materiale indikerer, at der ertilfælde, hvor partneren endda er en del af arbejdet, enten idet han ogsåsælger sex eller er chauffør, når den escortprostituerede skal ud til enkunde.I det kvalitative materiale er der dog også informanter, der haren kæreste eller mand, uden at han eller hun ved noget om at vedkom-mende sælger sex. Nogle angiver, at de ville stoppe, hvis de fik en kære-ste, andre har enten mænd eller kærester, der kender til deres arbejde ogaccepterer det. Der er klinikprostituerede, som har mødt deres kærestergennem arbejdet, idet kæresten har været deres kunde engang. De infor-manter, som har en kæreste eller ægtefælle, fortæller i interviews, at detilbageholder visse detaljer for deres partnere omkring samværet medkunderne.Nogle informanter fortæller, at de ikke har lyst til at have en kæ-reste. Det kan være, fordi de ikke har tid eller lyst, eller fordi de oplever,at de gennem arbejdet som prostituerede kan blive tilfredsstillet seksueltuden at skulle involvere sig personligt i et forhold. Andre fortæller, at deikke har en kæreste, fordi de føler skam over sig selv og arbejdet, eksem-pelvis Mariah, der sælger sex på barer:But what else, you know I said that we pay a high bill, we cannothave private life – no boyfriends, husbands, because would youreally want to be with somebody who knows what you are doingand they are okay with what you are doing? I kind of do not feelokay with being with a man who would be okay with me being aprostitute.Der er mandlige informanter, der har haft en fast partner, mens de solgtesex, som har været åbne omkring prostitutionen over for deres partner.De har været i, hvad de selv karakteriserer som åbne forhold. Der erblandt informanter, der er i længerevarende forhold, nogle der ikke læn-gere dyrker sex med deres kæreste, men bruger forholdet til andre følel-sesmæssige ting. Frederik, en mandlig escortprostitueret, har et åbentforhold til sin kæreste, derudover har Frederik en kæreste i udlandet.

Han fortæller, at kæresten i alle de 7 år, de har været sammen, hele tidenhar vidst, at han solgte sex:Han har selvfølgelig spurgt om, hvad vi laver, og hvem det er,jeg er sammen med. Jeg fortæller ham det meste, men ikke alt.Altså, om hvem de er og sådan noget. Jeg regner også med, athan er diskret og ikke render rundt og siger det rundt om i byenik’?På baggrund af det kvalitative materiale kan vi sandsynliggøre forskelligestrategier, hvorved informanter holder sex på deres arbejde adskilt frasex i privatlivet, da de udtrykker, at en eller anden form for adskillelse ernødvendig. Nogle af kvinderne fortæller eksempelvis, at den sex, de dyr-ker med deres kærester eller mænd, adskiller sig fra den sex, de har, nårde er på arbejde, idet der ikke er penge involveret, men til gengæld følel-ser. Lilli, der på et tidspunkt var i et forhold med en tidligere kunde,fortæller:Altså, jeg prøvede jo så at være meget ærlig i vores samvær[samværet med kæresten]. Det vil sige, jeg lå ikke og sagde lyde,som jeg plejer; (stønner), han var faktisk, startede som en kunde.Så han oplevede mig fuldstændig tigeragtig og vild i sengen istarten, og da vi så blev elsker-kæreste-agtige, så oplevede han enmeget stille pige. […] Jeg ville komme med det, der var ægte, pådet tidspunkt, ikke? Så det var sådan, jeg forsøgte at skille det ad.Tine, der arbejder på klinik, gør sig mange overvejelser om at have enkæreste, og hvordan de i fællesskab at skulle håndtere, at hun arbejdermed at sælge sex, her med udgangspunkt i hendes oplevelser med enekskæreste:Nej, han havde ikke lyst til at høre, men altså han spurgte: ’Hardu tjent gode penge’, hvis jeg så siger: ’Ja, jeg har tjent 10.000’, såsiger han: ’Nå, så har du haft travlt’, så siger jeg måske ikke ’Ja,jeg har haft 20 gæster til 500 kr. hver’ – det vil jeg jo aldrig sige,vel? Så siger jeg: ’Jeg har ikke haft så mange gæster, men de harværet der i lang tid’. Fordi han … selvom jeg ikke siger noget tal,så kan han bedre acceptere, at der har været tre, end at der har

I de kvalitative interviews beretter nogle af de gadeprostituerede, at deikke kan forestille sig, at det er en mulighed at få en kæreste uden forprostitutionsmiljøet, der vil acceptere deres fortid. Vicki fortæller eksem-pelvis, hvordan hun har valgt at acceptere, at hun med sin fortid kun kanfå en kæreste inden for misbrugsmiljøet med en kriminel baggrund:Nu har jeg så lige fået en kæreste igen […]. Og det er selvfølgeligogså en kriminel, fordi […] så har jeg siddet i mange år nu, ogtænkt det er eddermaneme svært at finde én, der ikke er. Fordi’fortæl lige om din fortid skat’ […] hvor mange ville ikke kravlevæk? […] Plus jeg har fået HIV og ... jeg lever med det, ikke no-get problem. Jeg har haft det i 10 år, og jeg er ikke på medicinendnu.De gadeprostituerede giver i det kvalitative udtryk for at deres kærestebilliger deres arbejde, fordi det er med til at finansiere et fælles misbrug.Belinda, som arbejder som gadeprostitueret, fortæller, hvordan hun harværet sammen med sin mand i alle de 8 år, hun har solgt sex på gaden:Jamen, vi er ligesom sjælevenner. Han er ligesom med i det. Hanforstår det fuldstændig, det er ligesom om, det er noget, vi gørsammen. Det kan godt være, det er mig, der udfører det, menhan forstår det fuldstændig.

personer, blandt andet fra politiet, peger i de kvalitative interviews på, atdette i nogle tilfælde kan skyldes, at de opholder sig midlertidigt i Dan-mark, og at deres eneste formål med at være her er at tjene penge, for såat vende tilbage til hjemlandet og familien på et senere tidspunkt.Journalerne fra et socialt tilbud, der henvender sig til gadeprosti-tuerede (primært udenlandske, hvoraf enkelte også arbejder på klinik elleri escort), fortæller om udenlandske kvinder, der sender gaver hjem tilderes børn i hjemlandet. De beskriver ligeledes, hvordan nogle af deudenlandske kvinder gifter sig med danske mænd og derigennem forsø-ger at få opholdstilladelse. Hvis ikke de danske mænd kan opfylde krite-riet om at stille den nødvendige økonomiske sikkerhed, afvises ansøg-ningen om opholdstilladelse, og kvinderne kan derfor heller ikke ad denvej få arbejdstilladelse. Nogle kvinder fortsætter derfor med at arbejde iprostitution, nogle gange uden at manden er vidende herom.Nogle udenlandske kvinder fortæller, i de kvalitative interviews,at de bevidst undgår for mange sociale relationer for at undgå at skullelyve om deres arbejde. Som Violet fra Uganda siger: ”If I let them be myfriends they will ask too many questions”. Hun sender penge hjem tilfamilien i Uganda og har ikke planer om at blive i Danmark længe. Hen-des familie tror, at hun har et rengøringsjob i Danmark, og hun fortalteos, at hun altid, når hun møder andre afrikanere på gaden, siger til dem,at hun kun er i Danmark på besøg.De følgende afsnit er overvejende en præsentation af en rækkeandre aspekter af arbejdet, der ligeledes har indflydelse på, hvordan deprostituerede oplever deres egen livssituation, og dermed på om degrundlæggende opfatter sig selv som afhængige eller uafhængige i forholdtil arbejdet som prostituerede. Bekræftelse og seksuel tilfredsstillelsebliver i de kvalitative interviews fremhævet som positive aspekter af pro-stitution, mens oplevelsen af at spille en rolle har en mere tvetydig be-tydning. Endelig er der aspekter, der af informanterne bliver beskrevetsom udelukkende negative, såsom en række mulige psykiske følgevirk-ninger.

Den er fed, at sidde på vej hjem i taxaen og tænke: jeg er 2.500værd.Ligesom Mia, har andre også nævnt, at de bliver helt ’høje’ af de kom-plimenter og den opmærksomhed, der er forbundet med jobbet. Denform for opmærksomhed og bekræftelse vurderer de ikke findes andresteder end i prostitutionsmiljøet, og de vurderer, at de får svært ved atundvære denne, hvis de holder op (se kapitel 10 om exit).I de kvalitative interviews fortæller nogle af de prostituerede, atdet giver dem en følelse af at være eftertragtet og bekræfter dem i, at degør deres arbejde godt, når en kunde vender tilbage for at købe en seksu-el ydelse. Karen, som sælger sex privat og derudover kører escort sam-men med sin mand, fortæller, at hun får et ’kick’ ud af den bekræftelse,kunderne giver hende, når de mødes, men også af at vide, at der er no-gen, der kigger på hende og mandens annoncer på nettet.Lilli fortæller, at den seksuelle bekræftelse, hun får gennem sitarbejde, giver hende en frihed:Og så får jeg jo bare masser af sex. Så jeg behøver jo heller ikkeat gå ud og kigge efter en kæreste, vel? Det er også en del af denfrihed, jeg har. […] Jeg får jo også masser af bekræftelse og ih,de synes, jeg er gudeskøn og dejlig, jeg får jo alt det der, hele ti-den … sådan noget som en pige godt kan lide at høre […].Der er også mandlige informanter, der i interviews fremhæver, at definder bekræftelse hos kunderne. Her spiller den dobbelte stigmatisering,nogle mænd kan opleve som prostituerede og homoseksuelle, dog ogsåind. Jon fortæller eksempelvis:Altså, hvis man kigger ud over prostitution og arbejde, så synesjeg, at jeg ser mange flere arrogante mennesker [i forhold til ho-moseksualitet], end jeg ser inden for den her branche. Og det erdet, der gør, at det er det værd, man føler sig faktisk – på en elleranden måde rost, i det man gør. Og det er det, jeg synes, der errigtig lækkert ved det. Man føler sig ikke forkert.Dette nævner Jennifer, en transkønnet, også. Hun fortæller, at hun harfundet større omsorg, bekræftelse og respekt fra kunder, end hun fik i de

private relationer, hun havde til mænd, inden hun startede. For hende erprostitution en direkte erstatning for en kæreste:Det sjove ved det her er, at jeg synes, jeg får meget mere respektend før og det, altså jeg bliver altid glad, når de skriver igen tilmig og siger, at det var helt fantastisk, og du er en rigtig rigtigfed person, både personligt og seksuelt. Og det har jeg ikke hørtfør. […] For det første får jeg en slags kæreste for et par timer,og jeg får penge for det, og jeg får opmærksomhed.En fagperson fra en ngo fortæller, at nogle af de danske gadeprostituere-de har oplevet massive omsorgssvigt i deres barndom. Hun mener, at dekun har opnået anerkendelse, når de har gjort noget for andre, og denanerkendelse har de senere i livet fundet ved at sælge sex. Der er infor-manter inden for alle arenaer, der påpeger, at de oplever at have et stortbehov for bekræftelse, fordi de ikke fik den bekræftelse som børn. Derer dog også informanter, der modsætter sig, at de på grund af omsorgs-svigt har behov for at få bekræftelse og anerkendelse gennem arbejdetsom prostituerede. Nogle fremhæver i stedet andre former for psykiskeproblemer i barn- eller ungdommen, mens andre ingen problemer haroplevet.

I det kvalitative materiale er det blevet sandsynliggjort, at de prostituere-de adskiller sex i forbindelse med arbejdet fra sex i privatlivet. Der er dognogle informanter, der angiver, at de benytter deres job som prostituerettil at opnå seksuel tilfredsstillelse. Dette gælder hovedsageligt de kvinde-lige klinik- og escortprostituerede samt de mandlige escortprostituerede,der ikke har en kæreste eller ægtefælle. For dem er prostitution stadighovedsageligt et job, som de tjener penge på, men som de også nyder ogbruger til at tilfredsstille egne seksuelle behov. Andre nævner den seksu-elle nydelse som en slags frynsegode ved arbejdet, men som noget, derikke skal ses som en erstatning for private intime relationer. Tine påpegervigtigheden af at nyde det seksuelle samvær med kunderne, hvis manogså skal nyde arbejdet:Altså, jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det også var for pen-gene, men jeg nyder sexen […] Så ja, altså for jeg tror ikke, man

kan holde til det her […], hvis man ikke også nyder det, man harmed kunderne. Og jeg ved så godt, at der er nogen, der siger: ’ja,men jeg får kun orgasme med min kæreste’, men det passer joikke. Som jeg ser det, selvfølgelig skal man også kunne give sighen, men lige meget hvor meget jeg ellers prøver at stritte imod,så kan en mand jo få mig til at få en orgasme, fordi det er en fy-sisk reaktion, så for mig er det noget pjat at sige.Tines italesættelse af at prøve at ”stritte imod” bekræfter den eksisteren-de forskning på området, som beskriver, at det i prostitutionsmiljøetbliver betragtet som uprofessionelt og negativt, hvis man i for høj gradinvolverer sin egen seksualitet i prostitutionen. Lilli mener dog, at detfaktum, at hun nyder det seksuelle, gør arbejdet lettere og sjovere. Hen-des argument for at kysse sine kunder er, at hun ser det som en nødven-dighed for selv at kunne opnå nydelse:Hvis jeg skulle gøre det […] sådan helt mekanisk, sprede beneneog sådan, jeg ville være fuldstændig tør. Så skulle jeg til at smøremig ind i olie og alt muligt, jeg ville personligt ikke få noget for-nøjelse ud af det. Så jeg gør det, [kysser kunderne] for at … fordijeg synes, det er dejligt, nogle gange, jeg har oplevet et par gange,at det var ubehageligt at kysse, fordi kemien bare ikke var der,jeg syntes, det var ulækkert eller sådan noget, ikke? Så prøvedejeg bare at undgå det. Det er jo, fordi jeg selv får noget ud af det.Og når jeg selv får noget ud af det, så er det sjovere at arbejde,altså […].Det kvantitative materiale viser, at modsat prostituerede inden for deandre arenaer, er der ingen af de adspurgte gadeprostituerede, der angi-ver ’det er en del af min seksualitet’ som en af motivationsfaktorerne forat sælge sex. I modsætning hertil svarer henholdsvis 67 pct. og 53 pct. afde kvindelige og mandlige escortprostituerede og 34 pct. af de klinikpro-stituerede, at en af grundene til, at de sælger sex, er, at det er en del afderes seksualitet (se Tabel 9.2.).

Det kvalitative materiale indikerer, at nogle af de prostituerede vurderer,at prostitution ikke blot gavner deres kunder, men også samfundet somhelhed, og at de dermed udfører en socialt velgørende funktion. Detteargument hæfter store dele af den videnskabelige litteratur sig ligeledesved (se fx Sykes & Matza, 1957). Det kan ses som endnu en måde, hvor-på nogle informanter forholder sig til en offentlig stigmatisering, idet deunderstreger, at prostitution ikke er et problem, men snarere en nødven-dighed til gavn for mange mennesker (Bryan, 1966, Rosen, 1982). Ann-Grethe, der arbejder som domina på sin egen klinik, fortæller i et inter-view, at mange af dominaerne, efter hendes opfattelse, er ’en slags psyko-loger’ for deres kunder. Hun blev selv engang ringet op af en mand, derovervejede at begå selvmord og havde brug for at snakke om sine tanker.Hun vurderer, at mange af kunderne oplever at kunne tale om og gøreting, der ellers er tabubelagte, hos prostituerede. En anden af hendeskunder er blotter og kommer til hende for at blotte sig, fordi han godtved, at det er en afvigende adfærd, der ikke er tilladt uden for. Amalie, enanden klinikprostitueret, fortæller, at hun har en kunde, der kommer hoshende for at få slået et bræt med søm mod sine kønsdele, hver gang hanfår lyst til at begå seksuelle overgreb mod børn, fordi han ved, at det er

forkert. Der er også mandlige prostituerede, der fremhæver, at de føler,at de gør en god gerning, når de er sammen med kunder, der ellers ikkehar mulighed for at dyrke sex. Eksempelvis fortæller Simon:Jeg har det sådan lidt, jeg ser mig selv nogle gange lidt sommother Theresa, fordi der er nogen af de gutter, der som jeg er100 pct. sikker på, at de havde ikke fået noget andre steder,medmindre de havde betalt for det. […] Der pudser jeg lidt minglorie, når jeg har været sammen med sådan en eller anden nastystodder […], så kan han gå hjem og være glad for det og wankelidt over det de næste fjorten dage, indtil han ringer igen (griner).Nogle informanter fremhæver, at de har en vigtig funktion og gør enforskel for handicappede, Bjarke fortæller eksempelvis:Den største tilfredsstillelse, jeg har ved det, er, at jeg har fået – jahvad er der – der vel en 12-14 faste kunder, som er handicappe-de […] De har jo forsøgt på at få en partner på en eller andenmåde, uden det er lykkedes, ik’? Og de har så åbenbart et behovogså, og de bestemmer fart, de bestemmer tempo, og de be-stemmer, hvad de vil. Så det er fuldstændig op til dem […]

Et aspekt ved arbejdet som prostitueret, som mændene og kvinderne idet kvalitative materiale har påpeget, er oplevelsen af at påtage sig enform for rolle, når de er på arbejde. Nogle siger endda, at man skal væreen god skuespiller for at være en god prostitueret. Rollen hænger oftesammen med en form for professionalisme, som mange beskriver somen nødvendighed i branchen Dette går ud på altid at give kunden illusio-nen af det perfekte møde, at kunden er særlig og får en helt særlig be-handling. Det er en service, som skal ydes, for at gøre kunden tilfreds, ogdet kræver af og til, at den prostituerede tager en rolle på sig. For nogleopleves dette som en naturlig del af arbejdet og samværet med kunderne.Rollen, de tager på sig på arbejdet, er endvidere med til at tydeliggøreforskellen mellem privat- og arbejdsrelationer. Karina, en nuværendeklinikprostitueret, siger følgende, da vi spørger, hvordan hun opdelerarbejde og privatliv:

Det her er rå sex, kærlighed, det er jo derhjemme[…]. Det på ar-bejde er rollespil. Vi er jo performere.Bianca supplerer:Man kan sidde herinde med pigerne og tude, når det så ringerpå, og der kommer en kunde, kan man gå ud og åbne, mens mansmiler og er på, det sidder på rygraden. Man kan også lukke pro-blemer i hverdagen ude, når man er her, det er ret tankevækken-de.Særligt dominaerne har i interviews fortalt, at deres ydelser består afdecideret rollespil og leg, hvor remedier og kostumer indgår. Dette ad-skiller sig fra de mere diskrete roller, som andre prostituerede omtaler.Der er mandlige prostituerede, der ligeledes beskriver, hvordan arbejdetkræver, at man spiller en slags skuespil. Matthias siger, at han mener, atskuespil er en del af mange af de sociale relationer, man som menneskeindgår i, men at relationen mellem en prostitueret og en kunde adskillersig, idet den primært handler om at tilfredsstille kundens behov. Hanfremhæver, at jo længere kundens lyster ligger fra hans egne, desto mereer han nødt til at spille en form for skuespil.Nogle af de klinikprostituerede kvinder påpeger også, at selvedet at gøre sig klar til en kunde – tøjskiftet, påklædningen og det at læggemakeup – er vigtigt for dem, fordi det hjælper med at adskille deres ar-bejdsidentitet fra deres mere private jeg. Karen nyder det:[…] jeg sidder her […] og liner op med corsage og selvsiddendeog højhælede sko og makeuppen sidder, og alt det der […]. Dermå jeg indrømme, der kan jeg godt se, der træder jeg ligesom indi en anden rolle. Ja, det synes jeg, at jeg gør, jeg tænder vildt pådet.Boks 9.1 er et eksempel på den fysiske transformation, som vi fik lov atovervære under et besøg på en dominansklinik.

BOKS 9.1Situationsbeskrivelse.SituationsbeskrivelseHanne sidder ved et stort skrivebord, mens vi interviewer hende. Hendes hår hænger løst,hun bærer briller, og hun er iklædt en underkjole. Hun hiver makeup frem fra en skuffe oglægger det foran sig ved siden af computeren. Derefter stiller hun et lille rundt spejl op ogbegynder at gøre sig klar. Opstillingen, skrivebordet og spejlet minder til forveksling om detsted, hvor skuespillere forbereder sig på at gå på scenen. Det er ikke bare hverdagsmakeup,hun begynder at lægge, og det står hurtigt klart, at hendes ansigt nøje skal matche hendespåklædning, og den rolle, hun skal til at spille, når kunderne kommer. På øjenlågene læggerhun en dyb mørkeblå farve med en tydelig sort eyelinerstreg ved øjenlågets kant. Ovenpåkommer hun lidt lilla, og hendes øjne er nu omkranset af mørke toner. Herefter lægger hunmascara. På læberne begynder hun at lægge en svag pink læbestift og ovenpå denne entydelig mørk, næsten brun streg, som hun nøje tegner på langs læbekanterne gentagnegange. En kunde ringer på døren kl. 11, hendes første aftale, og hun går ned og lukker hamind i venteværelset. På kontoret giver hun sig tid til at blive færdig og tager nu en kort læder-nederdel på og en sort og rød corsage, hvorefter hun sætter håret op i en stram hestehale.Nu er hun klar til at tage imod dagens første kunde.

Informanter fortæller i interviews, at de kalder sig noget andet, når de erpå arbejde, og at arbejdsnavnet også er med til at understrege rollen. Fornogle ligger rollen ikke langt fra deres private jeg, mens andre har fortalt,at de privat faktisk er sky og generte, men at de på jobbet sagtens kanleve sig ind i en rolle, hvor de skal give kunden nydelse og derfor læggerdet generte fra sig. Der er både mænd og kvinder i den kvalitative del afundersøgelsen, som fortæller, at de ikke oplever, at det er nødvendigt atspille en rolle, såfremt de er fysisk tiltrukket af kunden. Andre, som Lillifortæller, at hun kun til en vis grad kan finde ud af at spille en rolle oggerne tager netkjole og stiletter på, men at hun er for dårlig en skuespillertil at lave decideret rollespil med kunderne:Der er da nogle, der gerne vil have noget rollespil. Men så sigerjeg til dem, at det er jeg dårlig til (griner) […]. Jeg kan selvfølge-lig godt, altså, hvis de har lyst til, at man siger frække ting og så-dan noget, det kan jeg selvfølgelig sagtens, ikke? ’Ja, knep mig…’, alt sådan noget der, det kan jeg sagtens, men decideret at gåind i en rolle, det kan jeg slet ikke. Altså, jeg synes, det er så lat-terligt (griner).

I forlængelse af ovenstående, er der informanter som fortæller, at de oftelyver lidt for kunderne, for at få dem til at føle sig godt tilpas. Lilli fort-sætter:Jeg kunne eksempelvis sige ’Ej, hvor vores kemi er god’, ogsåselvom den måske var mindre god, så kunne jeg godt finde på atsige det, altså […] lyve lidt, helt sikkert. […] Jeg finder altid no-get positivt at sige om dem, altid. Så var de rigtig gode til at slik-ke, eller ’Hold da op, du kunne to gange’ og sådan noget der …Tine gør meget ud af at skabe et intimt rum med kunderne og foretræk-ker derfor, at de køber mindst en halv time:Og lige præcis når det er halve timer, så foretrækker jeg faktiskogså, at jeg kommer ned til mine gæster, når nu vi har afregnet,hurtigst muligt, fordi jeg gerne vil være med til at tage tøjet afdem, sådan at det bliver sådan lidt: ’Du er faktisk rigtig lækker ogdejlig, og skal vi ikke klæde hinanden af?’ I stedet for at jegkommer ned, og så har de smidt tøjet, og så ligger de bare der,klar til at blive betjent. Og så kan jeg smide tøjet og kravle ned isengen til dem.Hun annoncerer ikke med såkaldte ’kæresteoplevelser’, da hun gerne selvvil kunne vælge, hvem hun tilbyder den behandling.De, der i interviews beskriver rollen som noget negativt, hvilket isærdeleshed er de tidligere prostituerede, lægger vægt på, at rollen varnødvendig for at kunne ’slå hjernen fra’ på arbejdet og bevare illusionenbåde over for sig selv og kunderne om, at de nød det. Det følgende erChristine, en tidligere klinikprostituerets udtalelse:Hos dem, hvor jeg ikke syntes, at det var lækkert, der kunne jegsagtens spille, at det var lækkert, og hos dem, hvor jeg syntes, detvar lækkert, ja der fik de lidt ekstra i kassen. […]. Man distance-rer sig psykisk […], og efter noget tid, så kommer det også til atpåvirke andre steder med, at man ikke kan være til stede psykisk[…].

Christine beskriver videre, hvordan hendes arbejds-jeg, tydeliggjort af etandet arbejdsnavn, langsomt tog over i hendes hverdag uden for arbej-det. Hun oplevede, at hun endte med at blive til to personer:Når jeg gik ind ad døren[til klinikken], var jeg Sandra (hendesarbejdsnavn), og så var jeg lækker, og når jeg gik ud, var jegChristine, så vaskede jeg mandehalløjet af, og så gik jeg hjem.Pludselig, eller det kom over tid, så var Sandra-delen der altid,også når jeg handlede og hentede mit barn i børnehaven. Hende,der var Christine, hun var blevet skubbet væk, det var hende fø-lelserne lå i, jeg vidste det bare ikke […]Både mandlige og kvindelige prostituerede fortæller i de kvalitative inter-views, at de har udviklet forskellige teknikker til at abstrahere fra kundenunder samværet, og at de bruger teknikkerne til at adskille privat sex frasex med en kunde. Informanterne har dog svært ved at sætte ord på,hvad det præcist er, de gør. Nogle af mændene fortæller, at de kan sætteet filter op eller ’trykke på en knap’. Mark udtaler sig her om forskellenpå at have sex med en kæreste og med en kunde:Jeg er lidt mere til stede, [når han er sammen med kæresten][…]Altså, kyssene bliver lidt mere intense, end de gør, når det er enkunde, og jeg rører lidt mere ved den [penis] […], altså end jeggør med en kunde jo. Lader en kæreste gøre lidt mere ved mig,end en kunde får lov til […]. Jeg kan godt slå sådan en knap til,der sådan, ’nu er det arbejdssex, og nu er det…[…]’ Man blivernok lidt mere pornoagtig, vil jeg vove at påstå, der, når jeg harsex med kunder.

er stamkunder. De mandlige prostituerede fortæller, at en del af dereskunder er ældre end dem selv. De fortæller endvidere, at det sker, at dehar yngre kunder, men at det kun er en meget lille del af kunderne, der erunder 30 år. I det kvalitative materiale omtaler nogle af de prostitueredederes kunder som stakler. Informanter fremhæver dog også, at dereskunder samtidig kan være pæne og rare.I de kvalitative interviews skelner informanterne mellem gode ogdårlige kunder, og ydelserne kan variere, alt efter hvem kunden er (seogså Alzaga, 2007). Eksempelvis er der informanter, der har fortalt, at demed stamkunder er mere tilbøjelige til at slække på deres grænser ellereventuelt sætte prisen ned, fordi de kender kunden og har tillid til ved-kommende. Vurderingen af faste kunder er dog tvetydig. Nogle synes, atdet er positivt, fordi de bedre kan slappe af med en stamkunde, mensandre oplever, at det med faste kunder bliver sværere at opretholde engrænse imellem arbejde og privatliv, hvorfor de af og til fravælger dem.De gode kunder beskrives som de, der er ’lækre’, og som noglegrinende fortæller, at de gerne ville have sex med gratis. Derudover for-tæller informanterne, at de sætter pris på kunder, der respekterer, at deikke ønsker at indgå i en intim relation, i modsætning til de, der bliverforelskede i den prostituerede eller forsøger at få særbehandling ellernedslag i prisen. Endelig siger de, at en god kunde er en, der ikke harfordomme om dem eller deres erhverv og ikke giver udtryk for at ville’redde dem’.Blandt de informanter, som oplever at være glade for deres ar-bejde, og overvejende oplever sig som økonomisk uafhængige og socialtinkluderede, udtrykker nogle i de kvalitative interviews, at kundeoplevel-serne, samt behandlingen af kunderne, er baseret på et ønske om at givekunden, og af og til sig selv, en god oplevelse. For de informanter, deroplever arbejdet negativt og overvejende oplever sig som afhængige ogsocialt ekskulderede, bærer kundeopfattelsen og betjeningen af kundernepræg af deres forhold til jobbet. Eksempelvis fortæller Katja fra Estland,at hun føler sig meget udnyttet af kunderne, og hun har intet ønske omat nyde det selv eller sørge for særlig nydelse til kunderne.Informanterne understreger, at de, hvis en kunde eksempelvis erusoigneret, fuld eller på anden måde ikke falder i deres smag, har mulig-hed for at afvise dem. Blandt de mandlige informanter er der også nogle,der fortæller, at de i et vist omfang skal tænde både på kundernes ud-seende og personlighed, og fortæller, at de har afvist kunder, de ikke

tændte på. Nogle af mændene har dog direkte fortalt, at de aldrig sigernej til kunder, og andre, både mænd og kvinder, angiver, at de kan havesvært ved at sige nej på grund af indtjeningsmuligheden. Der er prostitu-erede mænd, der omtaler en del af deres kunder som skumle, usoignere-de eller direkte ulækre.Simon: Når jeg siger skumle, så mener jeg sådan nogen, der […]ligner, de er blevet kastet op af en kat, altså sådan, de er ikke såvelsoignerede, de er tykke og sådan fedtet hår og lugter lidt […]Jeg vil sige det sådan, at jeg er ikke sart, jeg kan sagtens holde detud, men det er ikke et af de job jeg nyder mest, så det skal bareoverstås.Andre af mændene fortæller på en lignende måde, hvordan de bare ’bidertænderne sammen’ og gennemfører samlejet, selvom de bliver frastødt:Matthias: […], men jeg har faktisk ikke sagt nej til nogen, menjeg har da haft, selvfølgelig har jeg da haft nogle oplevelser, hvorjeg siger, fuck mand. Er det her pengene værd, altså …På samme måde fortæller nogle af de kvindelige prostituerede i inter-views, at de indimellem har accepteret kunder, de normalt ikke ville havebetjent (se også næste kapitel). Der er dog også prostituerede, der sigernej til ovennævnte type kunder eller beder dem om at tage et bad, før devil sælge en seksuel ydelse til dem. Der er kvinder, der har fortalt, at deindkoder dårlige eller useriøse kunder på deres mobil under særlige nav-ne, så de kan undlade at svare telefonen, når kunderne ringer. Nogle harogså fortalt, at de afviser kunder, hvis der simpelthen ingen kemi er. Deter dog svært at vurdere, hvor ofte de prostituerede i praksis afviser kun-der, da deres udtalelser kan være præget af et behov for at italesætte sigselv som uafhængige af pengene. Undersøgelsen kan ikke specifikt angi-ve, i hvilke eller hvor mange konkrete tilfælde afvisning finder sted, dader udelukkende findes kvalitativ data om dette.

Af det kvantitative materiale kan vi se, at der er stor forskel på, hvor man-ge kunder de prostituerede, som har deltaget i undersøgelsen, har på enmåned.59En kvindelig escortprostitueret har typisk haft (udtrykt ved medi-anen) seks kunder den seneste måned. Det betyder, at halvdelen af dekvindelige escortprostituerede, har haft seks kunder eller færre og halvde-len har haft flere end seks kunder. Det er lidt færre end de otte kunder, demandlige escortprostituerede typisk har haft, og lidt flere end de gadepro-stituerede med typisk fem kunder. I gennemsnit har både mandlige ogkvindelige escortprostituerede haft mellem 10 og 15 kunder den senestemåned, mens det tilsvarende tal for de gadeprostituerede er 29. At gen-nemsnittet blandt de gadeprostituerede er væsentligt højere end medianen,vidner om, at nogle af de gadeprostituerede har haft et meget højt antalkunder den seneste måned; eksempelvis har to gadeprostituerede angivet,at de hver har haft 200 kunder i løbet af den seneste måned.

De klinikprostituerede, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen,har generelt flere kunder end prostituerede inden for de øvrige arenaerhar. Således har en typisk klinikprostitueret i vores undersøgelse 30 kun-der på en måned, udtrykt ved medianen. Og i gennemsnit har de klinik-prostituerede haft 40 kunder i løbet af den seneste måned forud for be-svarelsen. Også inden for denne arena tyder det således på, at nogle pro-stituerede sælger sex til et meget stort antal kunder i løbet af en måned.Dette bekræftes af, at fire personer angiver, at de hver har haft 200 kun-der eller flere; to af dem har endda rapporteret 300 kunder.De kvalitative interviews indikerer dog, at der er store forskelle i,hvor mange kunder der kommer på en dag. Informanter fortæller, at dernogle dage ingen kunder er, mens der andre gange kommer 10 kunder påen dag. Dette bekræftes i det kvantitative materiale. Her angiver det sam-lede antal adspurgte klinikprostituerede eksempelvis, at de på en travl daghar ca. ni kunder, hvorimod de på en gennemsnitlig dag har fem, og påen sløv dag i gennemsnit har ca. én kunde (se Figur 9.2).

Det kvantitative materiale viser, at særligt blandt de gadeprostituerede, ogi mindre grad blandt de escortprostituerede, angiver nogle at have symp-tomer på psykiske lidelser. Det er dog i undersøgelsen ikke muligt atvurdere, hvad der, i de enkelte tilfælde, er årsag til eventuelle symptomer.Da denne undersøgelse ikke er en forløbsundersøgelse, har vi altså ikkemulighed for at vurdere, om prostitutionen har haft indflydelse på dissesymptomers opståen.Af Tabel 9.4 fremgår det, at det overordnet set er ca. halvdelenaf de prostituerede, som tilkendegiver, at de har en eller anden form forpsykiske symptomer. Det ses dog, at der mellem de forskellige arenaer erforskel på, hvor stor en andel der tilkendegiver at have symptomer.Blandt de gadeprostituerede er det tilfældet for alle de deltagende perso-ner, mens det blandt de prostituerede i de andre arenaer er tilfældet forfærre end halvdelen af de adspurgte. De escortprostituerede mænd erden gruppe af prostituerede, som rapporterer relativt færrest med psyki-ske symptomer, godt en fjerdedel.Overordnet set er oplevet depression det hyppigst forekom-mende i tabellen. Det er specielt de gadeprostituerede, som har opleveten periode med depression inden for det seneste halve år, hele 75 pct.Foruden problemer med depression fremgår det, at 75 pct. af de gade-prostituerede har haft svære koncentrationsproblemer, og at halvdelen afdem har haft én eller flere perioder med svær angst. De prostitueredeinden for de andre arenaer melder ikke om psykiske problemer i sammeomfang som de gadeprostituerede. Som nævnt meddeler mindre endhalvdelen, at de har oplevet én eller flere perioder med psykiske symp-tomer inden for det seneste halve år. For alle disse tre arenaer gælderimidlertid, at de to hyppigst forekommende symptomer er depression og

Anm.: To personer har ved at sætte kryds i kategorien nej angivet, at de ikke har nogen psykiskesymptomer, men har samtidig tilkendegivet at have én eller flere af ovenstående symptomer.Disse er inkluderet i gruppen af prostituerede med psykiske symptomer.1. Disse totaler dækker alene over escort (mænd og kvinder) samt klinik, da kun få gadeprostitu-erede (de syv udenlandske) har fået disse spørgsmål. Dette er årsagen til, at der ikke er overens-stemmelse mellem den totale andel (56 pct. uden symptomer) og andelen i denne Tabel (65pct.), Den store forskel skyldes, at de gadeprostituerede i undersøgelsen alle har en eller andenform for psykiske symptomer.Kilde: Egen spørgeskemaundersøgelse.

I den offentlige debat om prostitution fylder de mulige følgevirkningermeget, og debatten er blevet flittigt kommenteret af informanter i dekvalitative interviews. På den ene side fremhæver nogle nuværende pro-stituerede sig selv som eksempler på prostituerede, der holder af deresarbejde og ikke har taget skade. Deres argument er ikke, at ingen fårpsykiske følgevirkninger, men snarere, at nogle ikke er egnede til at ar-bejde som prostituerede, da man skal være ’af en særlig støbning’, somén af kvinderne formulerer det, eller at de psykiske problemer for nogleer opstået, inden de startede som prostituerede, og måske er blevet for-stærket af arbejdet i prostitution. De prostitueredes udtalelser vedrørendefraværet eller tilstedeværelsen af psykiske symptomer indgår således ideres overordnede vurdering af sig selv som afhængige/uafhængige og

socialt in- eller ekskluderede og dermed i italesættelsen af et internt hie-rarki, jf. kapitel 4.Det er især de tidligere klinikprostituerede, der har indgået i te-rapiforløb, som i interviews beretter at have oplevet psykiske følgevirk-ninger af deres tid i prostitution. Disse fremhæver følgevirkninger såsomdepressioner, posttraumatisk stresssyndrom, manglende lyst til sex, rela-tionsbesvær, besvær med at sætte grænser og vide, hvem man kan stolepå, og hvem man bør fortælle hvad, og disse informanter fortæller, hvor-dan de først efter at have forladt prostitution kan se, hvilke skadevirk-ninger det har haft.Nogle af de tidligere prostituerede, vi har talt med, der har ind-gået i forskellige terapiforløb, siger, at selve prostitutionen for dem er engrænseoverskridende handling, som, de vurderer, har givet dem psykiskeproblemer. Stine fortæller eksempelvis:Når du er prostitueret, er du nødt til at udvikle en evne, hvor duudsletter dig selv […]. Selvom man har sine grænser og ikkeoverskrider dem, er grænsen allerede overskredet ved blot at tagebetaling for sex. Har du sat dig selv til salg, gør du vold på digselv.Lise uddyber:[…] jeg tror, jeg havde svaret, at jamen, jeg havde det fint […].Man bilder vel sig selv ind, at det er fint […]. For mig kom derbare et tidspunkt, hvor … det er ikke i orden. At det er ikke så-dan, jeg vil leve. […] Lige så snart jeg træder ind til ham der, såskal min krop … ud og ind i og bagefter, føj for satan […].Nogle tidligere prostituerede fortæller i de kvalitative interviews, at dehar oplevet et overdrevent behov for kontrol, efter de er stoppet somprostituerede. Christine lider af ’rengøringsvanvid’, hvilket hun vurderer,har en sammenhæng med den dårlige hygiejne på den sidste klinik, hunarbejdede på.Andre af de tidligere prostituerede, vi har interviewet, der harindgået i terapiforløb, mener, at de psykiske følgevirkninger, de oplever,skyldes en blanding af arbejdet som prostitueret og oplevelser i barn-dommen. Et eksempel på dette er Lotte, hvis onkel ofte gjorde seksuelle

tilnærmelser til hende, da hun var barn, og som yderligere blev udsat foren gruppevoldtægt, inden hun startede som prostitueret. Hun mener, atvalget om at starte i prostitution hang sammen med hændelserne i hen-des barndom. Et andet eksempel er Lise, som også er tidligere prostitue-ret. Hun blev, som nævnt i et tidligere kapitel, misbrugt flere gange affamiliemedlemmer i sin barndom samt tvangsprostitueret af sine foræl-dre. Hun fortæller:Jeg kunne have en kæreste, hvis vi kunne sidde i hver vores stolog tale sammen, jeg kan slet ikke forestille mig […] bare at kun-ne ligge ved siden af en i en seng […], eller bare at nogen skullerøre ved mig eller et eller andet ... […]. [Det at] sove er ogsåsvært, jeg sover måske en halv time ad gangen. Og det er sådankonstant at være på vagt […], altså for mig i hvert fald sådan no-get med at føle sig rigtig, rigtig beskidt. Har udviklet nogletvangs … hvad kan man kalde det, altså går i bad helt vildt me-get og alligevel føle, at man ikke er ren.Det skal understreges, at det kvalitative materiale også rummer inter-views med tidligere prostituerede, der ikke har oplevet negative følge-virkninger og ej heller har deltaget i terapiforløb. Disse prostitueredefortæller, at de ingen følgevirkninger har haft og ikke ser tilbage på derestid i prostitution med ubehag.Nuværende escortprostituerede Lilli fortæller i denne sammen-hæng om, hvordan hun har været udsat for overgreb i barndommen ogmener, at det er medvirkende til, at hun i dag kan arbejde som prostitue-ret. Hun modsætter sig dog kraftigt, at det derfor er ’synd for hende’, ogat hun vil få følgevirkninger:Jeg har været helt bevidst om det, at det var det jeg ville […]. Jegsynes, jeg får rigtig meget ud af det selv […]. Men så er der jodet ved det, at hvis I nu snakker med mig igen om 10 år … hvorjeg måske er holdt op? Det er jo der, de sådan ligesom siger; ja-men, så kommer skadevirkningerne. Det tror jeg altså bare ikkepå. Altså, jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan have det så godtmed noget, og så kan det være så skidt for mig bagefter.

En af de følgevirkninger som informanterne fremhæver i de kvalitativeinterviews, er lavt selvværd, især i forhold til mænd og seksualitet, samtbesvær med at indgå i intime relationer. Nogle af de tidligere prostituere-de beskriver, hvordan ubehag ved seksuelle relationer, nærvær og intimi-tet først er opstået, efter de er stoppet i prostitution, men nogle af denuværende prostituerede nævner dog også denne følgevirkning.Ditte, der er aktiv i gadeprostitution, fortæller, hvordan oplevel-ser, hun har haft sammen med kunder, har påvirket hendes sexliv:Fordi jeg har haft nogle dårlige oplevelser med det, […] hvor jegvirkelig har følt, at det var over mine grænser det her […]. Ogdet kan jeg så mærke nu, hvis det er, jeg skal være sammen mednogen privat eller min kæreste, at der ligesom er nogle ting, derhar ændret sig der […].Nedenstående uddrag eksemplificerer, hvordan Stinna gennem sit arbej-de som klinikprostitueret har mistet lysten til sex. Hun fortæller, at hun itiden op til interviewet har følt sig økonomisk presset til at arbejde mere,end hun har lyst til:Jamen … tidligere syntes jeg nok, at så havde jeg måske lyst tilsex hver eneste dag, det har jeg bare langt fra nu […]. Det jeg li-gesom har brug for i mit liv, det er tryghed og nærvær, og at derer en, der er rigtig glad for mig, og ikke så meget – jo selvfølgeligomhandler det også sex – men det er med en, man kender rigtig,rigtig godt.Kirsten har været i branchen i mange år. En stor del af tiden har hun føltsig som, det hun selv og andre har betegnet, ’den lykkelige luder’ – i den-ne rapports terminologi defineret som økonomisk uafhængig og socialtinkluderet. Hun nævner dog, at hun ikke er i stand til at have et sexliv

ved siden af arbejdet. Da hun på et tidspunkt tog på 16 dages ferie tilThailand, kunne hun efter et par uger for første gang i lang tid mærke sinegen krop og seksualitet igen, som hun selv beskriver det. Nogle kvinder,deriblandt Kirsten, har således givet udtryk for, at arbejdet som prostitu-eret har gjort det svært for dem at indlede forhold til mænd og, at de ikkehar lyst til at knytte personlige og intime bånd.Der er ligeledes mandlige informanter, der taler om at være psy-kisk påvirket af prostitution. Det er dog noget, de har meget svært ved atsætte ord på. Jacob fortæller her om, hvordan han havde det, efter førstegang han solgte sex.Jeg har altid godt kunnet lide at ha’ sex med mænd. Men da detså kom dertil ligesom at tage penge for det, så synes jeg, […] atdet var grænseoverskridende. Og det tog et eller andet fra mig,jeg ved ikke om … det tog bare et eller andet fra mig, som ikkekan beskrives, […] ja, så blev jeg sådan lidt psykisk dårlig, fordiså var jeg ligesom tvunget til at dyrke sex, på en eller anden må-de.Blandt de mandlige prostituerede er der nogle, der fortæller, at de harkendskab til andre, der har fået psykiske problemer. Mark fortæller ek-sempelvis, at han i sit sexliv med sin ekskæreste, der også var prostitue-ret, kunne mærke, at ekskæresten var påvirket:[…] det var sgu lidt som om, at han bare skulle have kørt nogetfærdigt […], men hvor man også godt nogle gange kan manglelidt den der intimitet og nærvær, når man har sex […]. Jeg skalogså have en vis respekt, når jeg går i seng med min kæreste, alt-så, også når jeg er i seng med kunder, men så er det lidt mere frit[…]Det kvalitative materiale indikerer yderligere, at nogle af de prostitueredeoplever psykiske følgevirkninger efter oplevelser med vold eller andengrænseoverskridende adfærd. Dette vil vi blandt andet uddybe i næstekapitel.Dette kapitel har blandt andet bidraget med viden om, hvordandet at sælge seksuelle ydelser kan påvirke den prostitueredes sociale rela-tioner. Det er ligeledes sandsynliggjort, at det fx er vigtigt for den prosti-

Her præsenteres undersøgelsens kvalitative såvel som kvantitative resul-tater om grænser, voldsoplevelser og risikohåndtering. Vi svarer i dettekapitel på i hvilken grad og i hvilke situationer de prostituerede udsættesfor vold og grænseoverskridende adfærd fra kunder eller tredjeparterbesvares.Grænseoverskridelse kan ske som direkte voldelige overgreb el-ler være overskridelser i form af berøringer og typer af sex, den prostitu-erede ikke bryder sig om. Det kvalitative datamateriale antyder, at der eren sammenhæng mellem de prostitueredes oplevelse af at være udsatte iforhold til vold og grænseoverskridende adfærd og en oplevelse af øko-nomisk afhængighed og social eksklusion (jf. figur over prostitutionshie-rarkiet i kapitel 4). Derudover indikeres det, at gadeprostituerede er istørst risiko for at få overskredet grænser og blive udsat for vold.Det kvantitative materiale kan bekræfte, at der i et vist omfangfinder vold og grænseoverskridelse sted inden for alle arenaer. De gade-prostitueredes situation er velkendt i litteraturen (Bjørndahl & Bjørg,2008) og er blevet viet stor interesse, og dette kapitel bekræfter, at ud-bredelsen af grænseoverskridelse er størst inden for gadeprostitution.Det kvantitative materiale bekræfter endvidere, at der i nogen grad indenfor alle arenaer finder risikohåndtering sted. Dette kapitel bidrager til

Det kvalitative studie sandsynliggør, at det er essentielt for de prostitue-rede, at de selv kan sætte grænser, eksempelvis for hvilke ydelser de til-byder, til hvilke priser, hvornår og under hvilke omstændigheder. Detkvalitative materiale antyder, at muligheden for at sætte og opretholdegrænser er meget afgørende for, hvordan de prostituerede oplever deresegen livssituation, og hvorvidt de karakteriserer sig selv og andre somuafhængige.Der er en væsentlig forskel på, i hvor høj grad de interviewedeprostituerede formår at opretholde egne grænser. De gadeprostitueredemed et stofmisbrug fremstår i det kvalitative materiale som mest udsatte.Vicki, som er gadeprostitueret, fortæller blandt andet om volden på ga-den:Jeg tror, det var fire gange de første 6 uger, jeg blev overfaldet,indtil jeg lige fandt jargonen til, hvordan man talte med kunder-ne i København i forhold til i Odense.I litteraturen (se eksempelvis Wiingaard m.fl. 2010) og det kvalitativemateriale er der stærke indikationer på, at grænsedragningen for de inter-viewede prostituerede er en væsentlig del af adskillelsen af den privateidentitet og arbejdsidentiteten. Ved at fastholde grænserne cementeresegen integritet, og dermed tydeliggøres det, at det seksuelle samvær er enydelse, som sælges. I interviewene nævnes deciderede fysiske grænser forberøringer, seksuelle ydelser osv., men også personlige intime grænser.Her handler det om, hvor intimt og personligt de prostituerede tilladerforholdet til kunderne at være. En kvindelig klinikprostitueret fortæller:Stinna: […] altså, også når jeg er på vagt og sådan noget, der ermange fyre, der siger; ’ej, smider du ikke lige alt tøjet?’ Nej, detgør jeg ikke, for jeg har også et privatliv. Det kan godt være, atde får lov til at røre, selvfølgelig gør de det, de betaler også fornydelse og sådan, men jeg smider bare ikke alt mit tøj […] Altså,

jeg har altid sådan kjoler på, eller et eller andet halløj […] bh’enden kan jeg bare skubbe ned, hvis de vil se bryster og mærke påbryster, men … jeg vil ikke vise mave og alle sådan nogle ting,altså jeg vil have noget, der er til mit privatliv også. […], så prø-ver de [nogle kunder] bare at; ’aarh, kan det nu ikke lykkes alli-gevel at få hende til at smide alt tøjet.’ Og det har jeg bare holdtfast i, ’nej, gud fanden vil jeg ej’, så kan de gå et andet sted hen[…] Ej, og jeg hader også mænd, der rører ved mit hår [sigesmed væmmelse], nusser mig og sådan, adr, ligger og puster én iansigtet, kraftedme, jeg er lige ved at dø over det mand! Jeg lig-ger bare der aaaadr, er lige ved at kaste op! Det kan jeg simpelt-hen bare ikke have.Blandt de gadeprostituerede er der også kvinder, der fremhæver, at græn-sedragningen er en metode til at opretholde et skel mellem privatlivet ogarbejdet i prostitution. Et eksempel er Belinda, hvis overvejelser i højgrad minder om de klinik- og escortprostitueredes refleksioner i inter-views:Og så har jeg det sådan, at jeg tilbyder ikke alle mulige forskelligeting, jeg har det sådan, at jeg er god til at sætte grænser, og dettror jeg er et af nøgleordene for, at man ikke bliver ødelagt, atman kan sætte grænser. For eksempel så dansk – dansk er missi-onærstilling for at sige det lige ud – og der kunne jeg ikkedrømme om, at de fik lov til at tage mig bagfra for eksempel,fordi så er det lige pludselig noget helt andet, vi laver, synes jeg.I den kvalitative undersøgelse er der stærke indikationer på, at de prosti-tuerede overordnet ikke ønsker at kysse med deres kunder. For nogle erdette af hygiejniske årsager, men for de fleste er det for at adskille intimi-tet og sex i deres privatliv fra arbejdet. En mandlig informant udtaler:Jon: Altså, jeg nægter fx at kysse […] Og de må faktisk slet ikkeslikke mig på halsen […] Det er meget intimt for mig, de steder.Så kys det må de ikke […] Altså, og det er over hele kroppen.

Han påpeger, at det er forbeholdt private partnere, da det, for ham, sym-boliserer følelser og intimitet, hvor der ikke bør være penge involveret.Han fortæller videre:Jeg tror, det er for, at jeg kan skelne imellem det. Også for, athvis jeg skulle lægge kærlighed i det, så vil jeg heller ikke havepenge for det, men nu lægger jeg ikke kærlighed i det, nu tagerjeg det som en tilfredsstillelse for mig selv og for at tilfredsstilleandre.Der er dog svage indikationer i det kvalitative materiale af, at noglemænd og kvinder vælger at kysse med kunderne for at øge deres egenseksuelle nydelse. En kvindelig klinikprostitueret fortæller eksempelvis, atda hun var sammen med sin mand, kyssede hun ikke med kunderne,fordi det’kom for tæt på’.Men nu er hun single og gør det gerne, fordihun oplever, at hun dermed bedre kan give sig hen og nyde det.Nogle af de kvindelige prostituerede mener, at der er flere, derkysser kunderne i dag, fordi det er eftertragtet blandt kunderne, og de erøkonomisk pressede. En tidligere klinikprostitueret, der stoppede fornyligt, udtaler:Mia: Jeg begyndte selv at kysse til allersidst, fordi, ellers får manikke nogen penge. Men det er også det skifte, der er kommet ikundegrundlaget. Tidligere var det almindeligt accepteret i bran-chen, at man ikke kyssede. Lige i starten, da jeg startede, der kys-sede jeg, fordi jeg ikke vidste, at det ikke var en del af det, så varder nogle andre piger, der sagde til mig: ’kysser du? Det skal duikke gøre, det er ikke en del af det’. Da jeg så stoppede i bran-chen her i foråret, der kyssede alle piger. Det var sgu normalt atkysse med kunderne.Det følgende citat fra en nuværende klinikprostitueret bidrager medendnu en nuance til de prostitueredes opfattelse af prostitutionsmiljøerneog fastsættelse grænser:Caroline: Inden for de sidste par år, hvor vi har haft finanskrise,så er grænserne skredet for både, hvad man tilbyder, og hvadman ligesom må acceptere at tilbyde, og dengang, hvor folk lige-

som havde masser af penge mellem hænderne, så var de ogsåmere villige til at bruge dem, uden man skulle levere alt for me-get. […] Og [med krisen] kom bare et skred, hvor mange afthaipigerne, de udenlandske piger, begyndte at tilbyde dansk for300 kr. og superfransk for 200 kr. […] Det her er lidt groft at si-ge, men jeg siger det alligevel: der er en forskel på dem, der til-byder blide former, og på dem, der tilbyder SM. Kunderne harnemmere ved at overtale pigerne, der er til blide former, til at:’Aah, så kan vi godt lige, og superfransk, vi kan jo også lige, ogmåske kan vi også knalde uden gummi.’ Hvor at man går ikke tilen domina og prøver at forhandle med hende, fordi hele kon-ceptet og hele legen ligger i, at det er hende, der er den stærke.[…] det handler om, at der er ting, jeg ikke gider diskutere: Jegknalder ikke, jeg kysser ikke, og jeg er ikke din kæreste.I det kvalitative materiale er der tydelige indikationer på, at den grund-læggende forskel på seksuelle relationer i arbejdet og privatlivet, for dekvindelige prostituerede, er, at der på arbejdet bliver lagt penge for deseksuelle ydelser, og at der stort set altid bliver brugt kondom. En gade-prostitueret fortæller, hvordan kondomet udgør en afgørende grænse forhende.Belinda: Du laver sådan en afstand med det kondom, du kan sletikke forklare det, det gør, at du kan ligesom sige, nå men det vardet, det er ikke så intimt eller klamt. Og jeg er typen, jeg tagerikke blusen af, og jeg kysser ikke, og de må ikke røre mig i skrid-tet, jeg er rimelig striks, det må jeg nok sige, men det gør også, atjeg føler mig ikke ødelagt, og jeg har et liv ved siden af.I den kvalitative undersøgelse fortæller flere gadeprostituerede dog, at desælger sex uden kondom, selvom de helst ikke vil. Der er stærke indika-tioner på, at de kvindelige klinik- og escortprostituerede som hovedregelikke tilbyder ydelser uden kondom. For mændene sandsynliggøres detogså i det kvalitative materiale, at den afgørende forskel på salgssex ogandre seksuelle relationer ligeledes er udvekslingen af penge, men anven-delsen af kondom fremhæves i interviewene ikke som noget, der er medtil at definere situationen. Dette billede af anvendelse af kondom kanstort set bekræftes af de kvantitative resultater.

Af Tabel 10.1 ses det, at 80 pct. af det samlede antal adspurgte altid an-vender kondom. De klinikprostituerede fortæller næsten alle sammen, atde altid bruger kondom (94 pct.), mens det samme gælder for 62 pct. afmændene, 78 pct. af de kvindelige escortprostiuerede og 57 pct. af degadeprostituerede. Selvom 43 pct. af de prostituerede på gaden svarer, atde for det meste bruger kondom, svarer ingen af dem, at de aldrig an-vender det. Det gør nogle af mændene imidlertid. 10 pct. af de mandligeescortprostituerede meddeler, at de aldrig har beskyttet samleje, når de ersammen med en kunde. Blandt de adspurgte er der en større andel afescortprostituerede, som enten ikke bruger kondom eller kun gør det engang imellem. Det gælder for 7 pct. af de kvindelige og 20 pct. af demandlige escortprostituerede.

Louise: Dem [mine grænser] har jeg aldrig overskredet. Det er jomine personlige grænser, det ville jeg heller ikke gøre privat.Uanset hvor mange penge man kan tjene på det…[griner] […]Altså, jeg har prøvet nogle ting, men det har altid kun været ting,jeg har haft lyst til at prøve. Hvor jeg så har tænkt ’ej, nu skal detvære’, og så fundet ud af, at det var skide dejligt.Interviewer: Okay, så man måske overvinder nogle grænser, menikke overskrider dem?L: Ja, overvinder, men ikke overskrider, overhovedet ikke. Selv-følgelig kommer der nogen med nogle vilde ønsker, hvor manbare tænker ’findes der en, der kan det?’! [griner]. Men det sigerman bare ’nej, det gør jeg ikke’, og så går de, og så griner manlidt af det bagefter. Så sådan er det.En domina svarer følgende på spørgsmålet om, hvorvidt hendes grænserhar rykket sig:Alice: Jamen, det er sgu da svært at svare på, fordi … hvad mankunne finde på at tænke på, har selvfølgelig rykket sig, man skaljo også finde ud af, at ting eksisterer, altså du længes jo ikke efterpomfritter, hvis du ikke vidste, at de eksisterer, vel? […] Altså[dominans] fangede lynhurtigt min interesse, selvfølgelig til atbegynde med var det noget med et par manchetter og en pisk,bare sådan lidt ... du ved, og det kan du selv se [ud fra indretnin-gen af hendes klinik], at det har grebet om sig.Det kvalitative materiale indikerer, at der er store variationer i, hvilkegrænser de mandlige escortprostituerede sætter for samværet med dereskunder. Der er stærke indikationer på, at nogle prostituerede, bådemandlige og kvindelige, oplever, at de til at starte med har haft megetfaste grænser, men at de med tiden har udforsket og rykket disse. Dettekan, vurderet ud fra deres udtalelser, være sket mere eller mindre bevidst.Nogle vælger, som nævnt i kapitlet om introduktion og debut, bevidst atudforske deres seksualitet og prøve grænser af, mens det for andre skermere tilfældigt. En mand fortæller eksempelvis, at han stort set tilbyderalle former for sex, hvilket han ikke gjorde fra starten. Som han selv

siger, har det været ”en glidebane”, hvor hans grænser har rykket sig stilleog roligt. Det har dog ikke kun været i negativ forstand – både han selvog kunderne har haft lyst til at prøve nye ting af. Som han siger, ”så tørman med tiden mere”.I interviewene er der indikationer på, at nogle af mændene for-holder sig aktivt til deres grænser, idet de fortæller, at de arbejder med atudfordre og rykke dem. Det sker som en del af udviklingen af deres egenseksualitet, men også for at være i stand til at tilbyde flere ydelser til kun-derne. En mandlig prostitueret fortæller:Simon: Og jeg er ikke til smerte seksuelt altså, mange ting har jegprøvet, og mange ting er jeg til, og jeg er meget meget åben, mensmerte, det er ikke mig … og så igen fordi grænser, de er til forat blive flyttet i min verden, og jeg skal ikke udelukke noget […],fordi jeg synes sgu, det er sjovt at udforske og sådan noget der,og jeg fandt ud af ret hurtigt, at de ting, som ikke er så alminde-lige, synes jeg også er spændende, og alting skal prøves en enkeltgang, og måske også to, hvis man ikke kan finde ud af, om detvar sjovt første gang. Så jeg er meget, meget åben, hvad det derangår, der er ikke særligt meget, som jeg ikke har prøvet, ud oversådan lige det der med smerte.En anden mandlig informant fortæller, at han arbejder aktivt med atrykke sine grænser for at gøre sig mere attraktiv og for at kunne tilbydemere til kunderne:Jon: […] jeg synes selv, det ville være rart at kunne flytte nogle afmine grænser for at kunne tilbyde mere og for at gøre mig selv[…] attraktiv. Hvis man bare er til ind og ud og farvel, altså så erdet måske ikke så spændende for kunden […]. Så hvis man harmere, man kan tilbyde, så ville det jo være fint.

I det kvalitative materiale er der stærke indikationer på, at grænseover-skridende oplevelser ikke altid består i voldelig adfærd fra kundernesside, men også finder sted i form af overskridelse af fysiske og psykiskegrænser. Der er stor forskel på, hvordan det sker og årsagen til det. Nog-le prostituerede har fortalt om kunder, der bevidst har ignoreret deresprostitueredes grænser. For andre sker grænseoverskridelsen oftere iform af, at de eksempelvis lader sig presse af en kunde til at udbyde anal-sex uden egentlig at ville det, eller at de grundet økonomisk pres tagerimod kunder, de ikke synes om. Det kvalitative materiale giver stærkeindikationer på, at der både blandt gade-, klinik- og escortprostitueredeer nogle, der føler sig tvunget af det økonomiske pres til at overskridegrænser for at tjene de nødvendige penge.

Det kan ud fra det kvalitative materiale sandsynliggøres, at nogleklinikprostituerede oplever det som et pres, at de ofte skal betale huslejefor hver vagt, de er på klinikken, og dermed risikerer at komme i under-skud eller få gæld, hvis de ikke tjener nok. Dette fortæller en kvinde om:Interviewer:Hvad tænkte du ved din første vagt?Stinna:Hmm … jeg tænkte; hold da kæft. Det var bare grænse-overskridende og alting var ... ej, jeg tænkte også; fy for helvede,de er sgu lidt klamme nogle af dem. Hvad hun tog af kunder, jegtænkte; hold da kæft, det kunne jeg næsten ikke selv. […] Menden dag i dag, så kan jeg jo selvfølgelig godt … så forstår jegbedre det hele, hvordan og hvorledes og hvorfor man gør det.Interviewer:Okay … altså pengene?Stinna:Ja … man bliver nok draget af … men man er jo ogsåtvunget til at skulle betale den husleje, som man nu sidder for …[…] Og så hvis man har en vagtpige med også, der skal betales,og man bruger benzin til stedet, og man har annonce i avisen. Sådu kan selv regne ud, man skal altså op og have en vis indtjeningind, for at det kan …Et andet eksempel er Carla, en udenlandsk transkønnet kvinde, somfortæller, at hun har følt sig meget presset til at overskride sine egnegrænser af angst for at stå uden indtjening og tag over hovedet, da hunbor på de klinikker, hvor hun arbejder. Hun arbejder ulovligt i Danmarkog er meget afhængig af indtjeningen fra prostitution, da hun ingen andreindtægtskilder har.De gadeprostituerede med et stofmisbrug, som har ladet sig in-terviewe i den kvalitative del af undersøgelsen, fortæller, at det er afgø-rende for dem at kunne skaffe penge til stoffer, og at deres misbrugdermed er en væsentlig årsag til, at grænserne flyttes eller overskrides.Belinda, der ellers fortæller, hvordan hun er god til at sætte grænser for,hvilke ydelser hun tilbyder, siger fx:Der må jeg så indrømme, at det kan det godt være, at krisenkradser lidt der, fordi jeg er taget med hjem et par gange de sid-

ste års tid, hvor jeg normalt ikke har gjort det. Og der må jegnok indrømme, at jeg har tænkt, ’ok, jeg må hellere tage denneher nu end at stå her og ikke lave særlig meget’.En anden dansk gadeprostitueret fortæller om en grænseoverskridendeoplevelse med en kunde, der insisterede på at have analsex, hvilket huntil sidst gik med til, til trods for at hun havde et meget traumatisk forholdtil det, fordi hun som 14-15-årig blev voldtaget analt.Tanja, der er tidligere gadeprostitueret, siger om grænserne: ”Derykker sig konstant i takt med misbrugsprisen.” Hun fortæller videre om,hvordan hendes misbrug indgik i den seksuelle ydelse:Det værste, jeg nok har været i, det har været det her med, at jegskulle ligge og tage et fix. Og når det så var på det højeste, duved, så fik han udløsning. Det er jo også sygt. Kvinder der skullesidde og ride rundt på deres kunder og fixe sig i lysken samtidig.Eller kunder, som selv har bedt om at få et fix. Og så, når manskød coken ind, så skulle udløsningen komme. Det er også retgrænseoverskridende, fordi alt kan ske.Yderligere sandsynliggør det kvalitative materiale, at nødvendigheden afat skulle skaffe penge til stoffer, får nogle gadeprostituerede til at accep-tere meget lave priser. En anden gadeprostitueret, Vinnie, fortæller:Jamen, du kan få et knald for 100 kr., det er 100 pct., at du kan,hvis hun er syg og mangler sin pakke [sine stoffer]. Og det harjeg også selv gjort.Ud over det økonomiske pres indikeres i det kvalitative materiale, atgrænseoverskridelse kan finde sted, fordi en kunde presser den prostitue-rede psykisk til at gøre ting, vedkommende ellers ikke ville have gjort. Påtrods af det store ubehag ved dette, fortæller de prostituerede i inter-viewene, at de ofte ikke siger fra og afbryder samlejet, men tillader atderes grænser bliver overskredet.En udenlandsk barprostitueret fortæller eksempelvis, at hun, dahun tidligere kørte escort, havde en ubehagelig oplevelse med en kunde,der pressede hende. Hun havde aftalt med kunden, at hun kunne få10.000 kr. for at overnatte i hans hus. Da hun kom ud til ham foreslog

han, at de ikke skulle anvende kondom og påstod i den forbindelse, athan var allergisk over for gummi og ikke havde kønssygdomme. Hanville give hende yderligere 35.000 kr., hvis hun ville gå med til det. Kvin-den indvilgede, men oplevede natten som meget stressende, da kundenhele tiden skiftede adfærd. Hun følte det som et magtspil og oplevede, athun stod i en meget udsat situation. Efter denne episode besluttede hunsig for, at hun ikke længere ville køre escort. Hun begyndte derefter atarbejde på barer.En af de usikkerheder, der, ifølge det kvalitative materiale, kansandsynliggøres at være forbundet med at køre escort, er, at de prostitue-rede ikke ved, hvem og hvad de kommer ud til. Simon, en mandlig es-cortprostitueret, fortæller, at han, da han var i starten af 20’erne, havdeen aftale med en mandlig kunde. Da han kom ud til kunden, var der toandre mænd til stede, som også ville have sex med ham.De var vel sådan et par og fyrre og totalt pumpede, hår over dethele og sådan ret skumle læderbøsser. Altså, det gik over minegrænser, og jeg havde egentligt allermest lyst til at sige nej.Selvom han følte sådan, valgte han alligevel at fortsætte. Mændene skif-tedes til at have sex med ham, og Simon måtte flere gange bede dem omikke at være så voldsomme ved ham, hvilket de først efter noget tid valg-te at efterleve. Simon betegner det ikke selv som en dårlig oplevelse, mendog som meget grænseoverskridende og siger:Der lærte jeg, at jeg skulle passe rigtigt meget på og have fasteklare aftaler med folk, inden jeg kommer.Det kan på baggrund af det kvalitative materiale som nævnt sandsynlig-gøres, at der er prostituerede, der aktivt forsøger at rykke deres grænserog afprøve dem, men også at grænser for nogle er noget, man med tidenlærer at sætte. Kurt, en mandlige prostitueret, der har solgt sex i omkring20 år fortæller, at han, da han startede med at sælge sex, flere gange fikoverskredet sine grænser, men at han med tiden er blevet bedre til atfastholde dem.Den kvalitative undersøgelse antyder, at grænseoverskridendeoplevelser er noget, der takles på mange forskellige måder. Nogle af deinterviewede har fortalt, at de bearbejder oplevelserne med det samme,

mens det for andre ikke altid er tydeligt i øjeblikket, at deres grænser erblevet overskredet, men først noget de bliver bevidst om efterfølgende. Iden kvalitative undersøgelse fortalte tidligere prostituerede, at de først,efter at de var stoppet, kunne se, at deres grænser blev overskredet, mensde arbejdede som prostituerede. Yderligere betragter nogle af dem retro-spektivt selve det at sælge sex som en grænseoverskridelse i sig selv.Prostituerede fra forskellige arenaer fortæller i interviewene, atde oplever psykiske problemer, efter at de er gået med til at sælge seksu-elle ydelser, de egentlig ikke ønskede at udføre. Grænseoverskridelsefinder sted inden for alle arenaer, men der er i det kvalitative materialestærke indikationer på, at særligt de stofmisbrugende gadeprostitueredeer en udsat gruppe. Indikationen af, at de gadeprostituerede oplevergrænseoverskridende adfærd bekræftes af det kvantitative materiale,hvori der dog ikke skelnes mellem stofmisbrugende og ikke-stofmisbrugende gadeprostituerede.

Det kvalitative materiale antyder, at der blandt de prostituerede eksistereren bevidsthed om risikoen for at blive udsat for vold i forbindelse medsalg af seksuelle ydelser. Det fylder dog meget lidt i deres italesættelser afderes situation. Blandt de interviewede er der eksempler på prostituere-de, der har haft personlige voldelige oplevelser. Det kan derudover, udfra det kvalitative materiale, sandsynliggøres, at voldsudsatheden ogutrygheden blandt prostituerede varierer i forhold til de forskellige arena-er. Således er de gadeprostituerede, vi har talt med, dem, der giver udtrykfor størst frygt og utryghed. Blandt de escortprostituerede gives i detkvalitative materiale i højere grad udtryk for en følelse af voldsudsathedend hos klinikprostituerede. Disse indikationer i det kvalitative materialebekræftes i det kvantitative materiale (se Tabel 10.2).I det kvalitative materiale er der indikationer på, at nogle mændog kvinder har været ofre for voldtægter, samt at overgrebene ofte blevefterfulgt af en pause fra prostitution. På trods af oplevelserne fortællerde fleste af de voldtægtsofre, vi har talt med, at de valgte at genoptageprostitutionen. En mandlig escortprostitueret fortæller om en voldtægt,hvor han med en kunde havde aftalt, at kunden skulle have to udløsnin-ger – en oral og en anal. Efter to udløsninger følte kunden sig ikke til-

fredsstillet og tvang sig derfor til analt samleje. Det var en meget vold-som oplevelse og den mandlige informant valgte derfor at holde pausefra prostitution i et halvt år. Efterfølgende har han altid brugt chauffør,når han kører ud til nye kunder.Ingen af de interviewede mænd, der har været udsat for vold-tægt, valgte at anmelde det eller fortælle om overgrebet til nogen.Når vi i de kvalitative interviews med mandlige prostituerede harspurgt til risici forbundet med prostitution, nævner de eksempelvis køns-sygdomme og risikoen for at blive tæsket eller slået ihjel, men stort setingen af dem omtaler risikoen for voldtægt. Voldtægt af mænd er ikkesærligt omtalt i medier eller i offentligheden generelt, problemet er derforikke specielt synligt, hvilket kan gøre det mere tabuiseret og derfor svæ-rere for mandlige voldtægtsofre at tale om.Det kvalitative studie antyder, at der også blandt kvinder i prosti-tution er meget få voldtægtstilfælde. I november 2010 havde ansatte påSFI en aftale med et socialt tilbud henvendt til gadeprostituerede i Oden-se om at komme og interviewe nogle af deres brugere. En kvinde varnatten forinden blevet udsat for en meget grov gruppevoldtægt, hvilketpåvirkede alle de kvinder, der opholdt sig hos det sociale tilbud, og be-tød, at de ikke havde lyst til at medvirke i interview. Kvinden var blevetsamlet op af en kunde på gaden og kørt hen til et sted, hvor der ventedefire mænd, der på skift voldtog hende. De stak forskellige redskaber op ihendes skede, mens de filmede det, og truede med at slå hende ihjel.Kvinden blev tidligt om morgnen kørt tilbage til det sociale tilbud af enaf de mænd, der voldtog hende. Kvinden indvilgede i at anmelde vold-tægten.Blandt de klinikprostituerede, vi har talt med, er der enkelte ek-sempler på voldtægt.En tidligere klinikprostitueret fortæller, at hun blevvoldtaget af en kunde efter en ydelse, da han ikke mente, at den seksuelleakt var slut. Kvinden fortæller, at hun ikke tænkte på det som en vold-tægt på daværende tidspunkt, men bare på, at det skulle overstås.Det kan ud fra det kvalitative materiale sandsynliggøres, at pro-stituerede også er i risiko for at blive ofre for andre former for vold. Enklinikprostitueret fortæller dog, at hun efter mange år i branchen kun haroplevet én voldelig episode. Det var, da en mand gik over hendes græn-ser og forlangte en ydelse, hun ikke tilbød. Hun ville derfor smide hamud, men så slog han hende og forlangte sine penge tilbage. Hun slogderefter igen og smed ham ud. En mandlig prostitueret fortæller, hvor-

dan han blev truet med et baseballbat af en af sine kvindelige kundersmand. Manden havde opdaget escort-annoncen på sin kones computerog var blevet så vred, at han havde opsøgt den prostituerede og truetmed tæv. Det lykkedes ham at vriste battet fra manden og smide detbort, hvorefter han jog manden væk.Vold og grænseoverskridende adfærd indikeres i det kvalitativemateriale at kunne komme både fra kunder og tredjepart. Der er dogstærke indikationer på, at det langt fra er alle prostituerede, der oplevervoldsepisoder jævnligt. Belinda, der er gadeprostitueret, fortæller, at hun ide 8 år, hun har arbejdet på gaden, kun har haft to voldsomme oplevel-ser, som hun ikke selv betegner som særligt slemme: ”Det har hverkenværet voldtægt eller med kniv eller noget som helst.” Det ene tilfælde varmed en kunde, der slog hendes hoved ned i brostenene, fordi han ikkekunne få udløsning. Det andet tilfælde var også med en kunde, som ikkekunne få udløsning, og som stjal hendes taske. Belinda siger, at hun eroverrasket over, hvor søde langt de fleste af hendes kunder er, og hunmener, at det, at hun kun har haft to dårlige oplevelser, vidner om, at derer mange fordomme i forhold til, i hvilket omfang de gadeprostitueredeer udsat for vold. Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at detmiljø Belinda færdes i, vurderet ud fra det kvalitative materiale, er megethårdt. Der er meget vold i gademiljøet, hvilket bekræftes i det kvantitati-ve materiale (se blandt andet figur 10.2), og det kvalitative materialesandsynliggør, at miljøet er præget af de stofmisbrugende prostituerede,der er pressede af hele tiden at skulle skaffe penge til det næste fix. Det,der af prostituerede inden for andre arenaer i interviews beskrives sommeget voldsomt, italesættes måske derfor af Belinda som noget, der baremå kunne forventes.I andre eksempler fra det kvalitative materiale er voldsudøvernebagmænd. Ifølge den eksisterende litteratur og de interviewede fagperso-ner er mange af de gadeprostituerede udlændinge, og journalerne sand-synliggør, at udenlandskeprostituerede, der opholder sig ulovligt i Dan-mark, er meget voldsudsatte. I en journal fortælles om Daniella, en øst-europæisk kvinde,som er blevet banket af en østeuropæisk bagmand, dervar kendt for at opkræve fliseleje af kvinderne. Han tæskede hende, fordihan havde hørt fra nogle andre kvinder, at Daniella samarbejdede medpolitiet. Manden truede både hende og hendes adoptivmor i hjemlandet.2 måneder senere blev Daniella igen overfaldet, denne gang af bagman-dens venner. Bagmanden selv var varetægtsfængslet, men formåede at

sende breve til flere kvinder, hvor han truede med at slå dem ihjel, hvisde vidnede imod ham. Daniella var meget bange, men hun og et parandre kvinder valgte at vidne, hvorefter manden blev idømt 3 års fængselog derefter udvist. Der er dog i journalerne også eksempler på, at bag-mænd beskytter kvinder mod voldelige kunder.I det kvalitative materiale er der kraftige indikationer på, at nogleudenlandske kvinder er bange for konsekvenserne af at gå til danskemyndigheder for at anmelde vold. Der er kvinder, der i interviews beret-ter om trusler fra voldelige kunder, som siger, de vil afsløre dem, hvis defortæller nogen om volden.Ud fra det kvalitative materiale kan det sandsynliggøres, at denmest voldsudsatte arena er gadeprostitution, hvilket kan bekræftes i detkvantitative materiale.

Tabel 10.2 viser, at 46 pct. af de adspurgte angiver ikke at have bekym-ringer i forhold til vold i forbindelse med at sælge sex. Denne andel erdog væsentlig mindre blandt de gadeprostituerede (14 pct.) end blandtprostituerede inden for de andre arenaer. 21 pct. af de adspurgte bekym-rer sig om fysisk vold i forbindelse med salg af sex, mens 12 pct. bekym-rer sig om psykisk vold. Af tabellen fremgår det endvidere, at den størstebekymring for at blive udsat for fysisk vold findes blandt gadeprostitue-rede, hvoraf hele 72 pct. bekymrer sig om fysisk vold, hvilket afvigermarkant fra bekymringen for vold blandt alle adspurgte. Blandt de es-cortprostituerede er andelen, der bekymrer sig om fysisk og psykisk voldi forbindelse med salg af sex, væsentligt lavere end blandt de gadeprosti-tuerede, men højere end blandt klinikprostituerede. Flest kvindelige es-cortprostituerede – 28 pct. – bekymrer sig om fysisk vold, mens det

blandt mandlige escortprostituerede er 14 pct. Med hensyn til den psyki-ske vold oplever 22 pct. af de kvindelige escortprostituerede at havebekymringer, mens tallet er 16 pct. for de mandlige. De klinikprostitue-rede tilkendegiver ikke bekymringer for fysisk og psykisk vold i sammeomfang. Af disse angiver 8 pct. at have bekymringer om fysisk vold og 6pct. om psykisk vold. Begge tal er markant lavere end tallene for alleadspurgte. Blandt kvinder inden for alle arenaer har flere bekymringervedrørende fysisk vold end vedrørende psykisk vold, mens det for mæn-dene er omvendt.Tabel 10.3, som udelukkende omhandler gadeprostituerede, vi-ser, at prostituerede inden for denne arena oplever, at de befinder sig i enudsat situation. Det fremgår, at 71 pct. af de adspurgte vurderer risikoenfor vold fra kunder som høj eller meget høj, mens kun 13 pct. vurderer,at risikoen er lav eller meget lav. Hele 80 pct. vurderer risikoen for verbalchikane som høj eller meget høj.

BOKS 10.1Risikohåndtering ved escortprostitution 1.EscortprostitutionChat/telefon (spørgsmål)intuitionbopælevt. chauffør/give beskedtale sig indpå kundenattitudegrænser for sextypetlf. inden for rækkeviddeevt. ringe tilkollega/chauffør bagefter.Når mænd og kvinder, der kører escort, første gang kontaktes af en kunde (det sker ofte viatelefon eller chat), er det vigtig for dem at danne sig et indtryk af kunden, hvilket de gør vedat snakke eller skrive med kunden. Derved får de mulighed for at vurdere, om kunden virkerpålidelig eller mistænkelig. Her spiller deres intuition en stor rolle. Nogle kvindelige ogmandlige escortprostituerede har chauffør med, når de kører ud til kunder. Nogle giverbesked til andre om, hvilken adresse de tager ud på. Når de kører ud til kunden, er de op-mærksomme på bopælens udseende og vurderer, om det ser trygt ud (er det fx et pænthus, ligger det ude midt i ingenting, er der lys, hvordan lugter der mv.). Den første tid medkunden vurderes, om vedkommende er til at stole på, fx ved om pengene allerede er lagtfrem, og hvordan kunden er at tale med. Det fortælles, at egen attitude og integritet ervigtig, så kunden ikke får indtryk af, at man er en, der kan snøres. Under leveringen af selveden seksuelle ydelse sker også en form for risikohåndtering. En del nævner, at de ikke vilbindes under sex, eller at kunden ikke må have hænderne i nærheden af halsen, fordi detføles for utrygt, nogle har deres telefon inden for rækkevidde under hele akten. Bagefter erder nogle, der giver besked til en kollega, om at de er taget af sted igen. Hvis de har chaufførmed, ved han hvor meget tid kunden har købt, og når der er 5-10 minutter tilbage af den tid,ringer han. Hvis ikke telefonen bliver taget, kommer han ind.

sikker kunde. Intuition er generelt meget vigtig i vurderingen af kunden, ligesom det ervigtigt, at ”kende jargonen” på gaden og udvise selvsikkerhed over for kunden. Inden debeslutter at tage med kunden, scannes hans bil for værktøj eller andet, der kan bruges til etovergreb, ligesom de lægger mærke til, om bilen er velholdt eller beskidt. Er der mere enden mand i bilen, vælger kvinderne som udgangspunkt ikke at køre med. Er en kvinde megetøkonomisk presset, kan hun dog finde på at gøre det alligevel. Prisen og betingelserne forselve ydelsen aftales, inden kvinden sætter sig ind i bilen. Under ydelsen er det vigtig formange, at de ikke bliver holdt fast eller holdt tilbage mod deres vilje. Hvis de er udsat forovergreb, advarer de andre kvinder på gaden ved fx at give et signalement af manden, bilensamt hans nummerplade.

BOKS 10.3Risikohåndtering ved klinikprostitution 3.KlinikprostitutionOvervågningskamerakun én mand ind ad gangentelefondame/overfaldsalarmkendte rammerintuitionattitudegrænser for typer af sex.Flere klinikker har overvågningskamera eller dørspion, hvor kundens udseende vurderes,inden vedkommende lukkes ind. Hvis kunden er fuld, bliver vedkommende som oftest afvist.To mænd bliver oftest heller ikke lukket ind samtidig. Flere klinikker har en telefondame,der fungerer som en slags vagt, hvilket øger trygheden for de klinikprostituerede. Klinikkenbeskrives derudover af mange som ”hjemmebane”. Det velkendte ved rummene, herunderogså placering af bagudgang og andre potentielle flugtveje, øger trygheden. Klinikprostitue-rede bruger ud over overvågningskamera og deres intuition til at vurdere om en kunde erhensigter som den klinikprostituerede ikke ønsker at imødekomme. Desuden er det vigtigt athave den rette attitude over for kunder; man skal både være høflig og bestemt, så kundenføler sig respekteret, men ikke fristet til at løbe om hjørner med kvinderne. Under selveydelsen har flere kvinder grænser for, hvor mændene må have deres hænder, fx ikke inærheden af halsen, ligesom mange ikke går med til at blive bundet eller har en arm mel-lem sig og kunden under hele samlejet. Nogle har en overfaldsalarm inden for rækkeviddeunder hele akten. Hvis der er telefondame, opholder hun sig typisk i et rum ved siden af ogkan høre, hvis der er noget galt, hvorefter hun kan bryde ind eller tilkalde politiet.

gadeprostituerede, hvor bekymringerne som sagt findes hos en langtstørre andel.Risikoen omtales i det kvalitative materiale ofte i forbindelsemed kunder og det faktum, at der, med undtagelse af stamkunder, eksi-sterer uvished omkring, hvilke kunder man som prostitueret kommer udtil eller tager imod. I interviewene er der dog stærke indikationer på, atde, på trods af at de prostituerede reelt ikke kan vide, om kunden vil gøredem fortræd, oplever, at de har mulighed for at øge deres tryghedsfølelse(se fx Steffen et al, 2005, s. 20). Som det fremgår af ovenstående eksem-pler, benytter de prostituerede forskellige risikohåndterende taktikker. Idet kvalitative materiale italesættes intuition og menneskekendskab somde mest essentielle egenskaber for at føle sig tryg. Alle taktikker er må-der, hvorpå de prostituerede søger af få kontrol og dermed sikre sig atvære mindst muligt udsat i den situation, hvor den seksuelle ydelse leve-res. Snarere end nødvendigvis at opnå fuldstændig kontrol over situatio-nen opnås herved en indre tryghedsfølelse. Det vil sige, at tryghedsfølel-sen er ikke altid direkte proportionel med den reelle risiko i selve situati-onen, men influeret af indre forhold (fx selvforsikringer om, at man kanslå fra sig) såvel som ydre forhold (fx at orientere andre om, hvor manbefinder sig), der i sig selv ikke mindsker risici, men hvis virkning består iat de øger den prostitueredes muligheder for at få hjælp i tilfælde afovergreb, og tryghedsfølelse (ibid, s.11). Der er således stærke indikatio-ner på, at risikohåndterende handlinger er en del af rutinen for de prosti-tuerede, når de skal mødes med nye kunder. En vigtig pointe i de prosti-tueredes fortællinger er netop gentagelsen af de samme handlinger. Joflere gange, man har udført en handling, hvor udkommet har været godt,jo mere styrkes troen på, at det virker (ibid).De prostituerede fortæller i interviews, hvordan den fornemmel-se understøttes af, at det i situationer, hvor de rutinemæssige handlingerfraviges, er gået galt. En klinikprostitueret fortæller fx, at den eneste ganghun har været udsat for et overgreb, var fra en mand, hun havde en dår-lig fornemmelse af og derfor afviste. Manden flåede dog døren op ogtvang sig adgang til klinikken. Han kastede hende ned på sengen, hvorhan mod hendes vilje begyndte at røre ved hende. Episoden endte med,at han fik udløsning ud over hendes ben og trusser. Eksemplet viser, athendes intuition advarede hende om kunden, men fordi hun blev over-mandet fysisk ikke havde mulighed for at kontrollere situationen. Enmandlig escort fortæller om en episode, hvor en kunde imod deres aftale

havde inviteret flere mænd til at dyrke sex med ham. Han siger, at hanallerede havde en fornemmelse af, at kunden ikke helt var til at stole på,hvilket bestyrker ham i, at hans vurdering af kunden var rigtig:Jeg havde lidt på fornemmelsen, han måske godt kunne finde påsådan nogle narrestreger, så jeg tog det ikke så tungt.Et andet eksempel er fra en gadeprostitueret, der fortæller, at de gange,hun har været udsat for vold, alle har været i situationer, hvor hun påforhånd har haft en dårlig fornemmelse af kunden, men på grund afbehovet for penge til stoffer har ignoreret sin intuition.Alle disse eksempler styrker de prostitueredes oplevelse af, at dekan vurdere, hvor stor risiko kunderne udgør. For den mandlige prosti-tuerede udlægges episoden ikke som en krænkelse, selvom kunden havdebrudt deres aftale. Fordi han på forhånd havde en fornemmelse af, at derville ske noget uforudset, nedtones aftalebruddets betydning. Fravigelsefra de normale rutiner i forbindelse med vurdering af kunder bliver afden gadeprostituerede italesat som årsagen til, at det er gået galt. Dettekan, ligesom gentagelsen af selve den rutinemæssige adfærd, være med tilat styrke troen på, at handlingerne reelt giver kontrol over situationen(ibid). Mens eksemplet med den klinikprostituerede viser en svaghed iforhold til risikohåndtering gennem vurdering af kunder. Manden accep-terede ikke at blive afvist, og i dette tilfælde var det derfor ikke nok atidentificere en risiko, da kontrollen over situationens udfald tilfaldt man-den, der var fysisk overlegen.Selvom det i det kvalitative materiale sandsynliggøres, at prosti-tuerede fra alle arenaer udøver risikohåndtering, er der forskel på, hvor-dan de gør det. Der er stærke indikationer på, at de prostituerede påklinik og gade har en form for socialt netværk i prostitutionsmiljøet,mens mænd og kvinder, der kører escort, stort set alle arbejder alene.Det kan have betydning for, hvor hurtigt de lærer risikohåndterendetaktikker. De prostituerede fortæller, at de, i de tilfælde, hvor de nyeprostituerede træder ind i et miljø med erfarne prostituerede, kan lære afandres erfaringer. De mere erfarne prostituerede kan således være med tilat sætte gode og dårlige oplevelser med kunder i perspektiv (se Becker,1953, s. 241), mens escortprostituerede, der for det meste arbejder alene,selv må gøre sig erfaringerne og over tid opbygge taktikker til risikohånd-

tering. Der er fx escortprostituerede, der fortæller, at de med tiden harlært at markere deres grænser og udvise integritet over for kunder.Det kan også sandsynliggøres, at organiseringen påvirker denform for risikohåndtering, der finder sted. Vurderet ud fra de prostitue-redes fortællinger og SFI’s observationer er der på klinikker ofte flereydre sikkerhedsforanstaltninger som overvågning og telefondame, mensdet kvantitative materiale viser, at størstedelen af de, der kører escort,ikke har chauffør (se Tabel 10.4), hvorfor deres risikohåndtering, vurde-ret ud fra de kvalitative interviews, i højere grad går på at tjekke kundenog udvise den rette attitude. For gadeprostituerede er der ingen eller fåydre sikkerhedsforanstaltninger, og derfor fortæller de i interviews, at detfor dem gælder om, at de på meget kort tid skal vurdere, om kundenudgør en risiko, hvilket gør dem meget afhængige af deres intuition.Det kan også sandsynliggøres, at forskelle i risikohåndtering kanhave en sammenhæng med de forskellige køn. I interviewene fremhæverflest mandlige prostituerede, at de kan forsvare sig fysisk over for kun-den, hvis det bliver nødvendigt. Dette kan forklares med, at der ofte vilvære større fysisk ulighed mellem en mand og en kvinde end mellem tomænd, og mændene vil derfor have tendens til at føle sig bedre i stand tilat forsvare sig end kvinder vil. Blandt de interviewede kvindelige prosti-tuerede er der dog også nogle, der henviser til fysik og attitude i forholdtil deres sikkerhed. Karina udtaler:Jeg tror, det kommer meget an på, hvad det er, man udtrykker,hvilken type man er. For jeg ved, at der er nogle piger, de har ik-ke andet end problemer, når de kører escort, men det er jo så etspørgsmål om, hvordan ser man ud, og hvad er man, ik’?Disse indikationer i det kvalitative materiale kan bekræftes af det kvalita-tive materiale. Tabel 10.4 viser, at en større andel af de adspurgte kvinde-lige escortprostituerede tager forholdsregler forud for mødet med kun-den end af de mandlige.Tabel 10.4 viser, at mere end halvdelen af de adspurgte escort-prostituerede tjekker kunden på internettet, før de mødes med vedkom-mende. En stor andel af især mændene – 36 pct. – angiver dog, at deingen forholdsregler tager, inden de møder en kunde. En langt størreandel af kvindelige end mandlige escortprostituerede benytter chauffør,henholdsvis 34 pct. af de kvindelige og blot 6 pct. af de mandlige. For-

Som nævnt svarer 66 pct. af de adspurgte klinikprostituerede, at de beta-ler en telefondame, hvilket i det kvalitative materiale bliver omtalt somen slags sikkerhedsforanstaltning. En meget mindre andel, 12 pct., af densamlede population angiver at betale til en decideret vagt (se kapitel 7).Indikationer fra det kvalitative materiale samt bekræftelse på flere afdisse i det kvantitative viser altså, at der i alle arenaer udøves risikohånd-tering, om end det er i forskellig grad og på visse områder af forskelligkarakter. Når en prostitueret befinder sig i en position, hvor vedkom-mende overvejende er afhængig af pengene, giver det kvalitative materia-le indikationer af, at den prostituerede også er udsat i forhold til at fågrænser overskredet. Denne position er øjensynligt med til at forme etønske om at forlade prostitution. Det fokuserer det følgende kapitel på.

En belysning af de prostitueredes overvejelser i forhold til at forladeprostitution er også et af kortlægningens syv undersøgelsesspørgsmål.Hvorvidt de prostituerede ønsker at forlade prostitution, af hvilke årsa-ger og hvad der i så fald forhindrer dem heri, er centrale spørgsmål at fåbesvaret for at opnå indsigt i de prostitueredes livssituationer og levevil-kår, samt afdække eventuelle behov for hjælp fra systemet eller socialetilbud.Litteraturen har viet exit fra prostitution stor bevågenhed. Bidra-get fra denne undersøgelses identifikation af pausernes regelmæssighedog betydning samt de prostitueredes overvejelser vedrørende exit er etsupplement til litteraturen. Blandt informanterne i den kvalitative del afundersøgelsen føler nogle, at de kan stoppe fra dag til dag, hvis de skulleønske det. Andre oplever af forskellige årsager vanskeligheder med atstoppe eller forestiller sig, at det vil blive svært. Nogle af de prostituere-de, der generelt er tilfredse med deres situation og ser sig selv som øko-nomisk uafhængige, fortæller, at de vil stoppe den dag, de ikke længere erglade for arbejdet, eller at de ikke ved, hvornår de vil stoppe. Dette står imodsætning til de, der netop angiver økonomisk afhængighed, som det,der hindrer dem i at stoppe.De prostitueredes egne udtalelser i den kvalitative del af under-søgelsen indikerer, at når de prostituerede overvejende er økonomisk

afhængige, kræver en eventuel exit, at der tages hånd om mange proble-matikker, ud over denne økonomiske afhængighed. Dette underbygges affagpersoner fra de offentlige myndigheder, som fortæller, at det for noglekan være en lang og krævende proces at forlade prostitution. Dette be-kræftes endvidere i den eksisterende litteratur (Se fx Skilbrei & Tveit2008).Blandt de interviewede fortæller de tidligere prostituerede, derhar indledt terapiforløb, at de oplevede store problemer med at stoppemed arbejdet, blandt andet grundet manglende alternative indtjeningsmu-ligheder (se afsnittet om fastholdende faktorer i dette kapitel). Andre afde tidligere prostituerede, som befandt sig godt i arbejdet, fortæller dog,at de ikke har haft problemer med at stoppe. De tidligere prostituerede,der befandt sig godt i arbejdet, fortæller positive historier om deres tid iprostitution og angiver, at de stoppede, fordi de fik tilbud om andre jobs,fordi prostitution ikke længere passede ind i deres hverdagsliv med børnog familie, eller fordi markedet var presset. Ingen af disse kvinder fikhjælp fra sociale tilbud. Nogle af dem angiver gerne at ville starte igen,såfremt arbejdet som prostitueret igen kommer til at passe til deres hver-dag.

Den kvantitative del af undersøgelsen bekræfter, at flere af de prostitue-rede overvejer at stoppe, og at dem, der overvejer det, primært er dem,der oplever at være udsatte eller økonomisk afhængige af arbejdet, hvorafandelen er størst blandt de gadeprostituerede (jf. kapitel 10). Det kvanti-tative materiale viser således, at godt en tredjedel af de kvindelige escort-og klinikprostituerede og næsten halvdelen af de mandlige escortprosti-tuerede har overvejet at holde op med at sælge sex inden for det næste år(se figur 11.1). Næsten samtlige adspurgte gadeprostituerede (94 pct.) harhaft samme overvejelse. Som det ses i figur 11.2 senere i dette kapitel,angiver 67 pct. af respondenterne at have holdt pause. Af dem holdt 22pct. pause med henblik på at stoppe i prostitution, hvilket viser, at detteønske er tilstedeværende, men altså ikke altid efterleves, idet de er startetigen.Det kvalitative materiale indikerer, at nogle af de prostitueredenår de starter, forestiller sig, at de kun vil arbejde som prostituerede i 1eller 2 år. I den kvantitative del af undersøgelsen er det dog for en væ-sentlig andel mellem 2 og 12 år siden, de solgte sex for første gang. Detkvantitative materiale viser endvidere, at det for 54 pct. af de gadeprosti-tuerede og 22 pct. af de kvindelige og mandlige escortprostituerede erover 12 år siden, de solgte sex første gang (se Tabel 11.1).

Den kvalitative del af undersøgelsen antyder altså, at nogle informanteranser deres arbejde i prostitutionen som et midlertidigt erhverv. Fordisse personer indikerer materialet, at arbejdet som prostitueret såledesudelukkende er et middel til at spare penge op, at forsøde tilværelseneller prøve nogle grænser af, og på et senere tidspunkt skal afløses af etandet arbejde. Henriette, en kvinde fra Danmark, som ejer den klinik,hvor hun også arbejder, har valgt en drømmeuddannelse som terapeut,der koster mange penge, og vil derfor først stoppe med prostitution, nårhun er færdiguddannet og har betalt sin uddannelse. Hun påpeger dogalligevel, at i tilfælde af at hun skulle komme til at savne arbejdet:Så kan jeg jo bare tage en vagt, hvor svært kan det være?Bianca, en dansk klinikprostitueret, fortæller også, at det kan være megetsvært at stoppe, og hun kalder det, at man bliver i branchen, for ’en vi-rus’:Virussen hedder: Jeg tager lige et år mere. Du kan ikke barestoppe. Det er en proces, du skal igennem. Du skal føle, at duhar opnået noget, ellers har det hele været omsonst.Særligt de udenlandske prostituerede nævner i interviewene, at de blotarbejder midlertidigt som prostituerede for at spare penge op. Violet fraVestafrika har eksempelvis valgt at arbejde som prostitueret i Danmarkfor at kunne tjene penge til at starte sin egen forretning i hjemlandet, oghun forventer at vende tilbage til Vestafrika, så snart hun har tjent pengenok. I de kvalitative interviews har nogle af de udenlandske prostituerededog givet udtryk for, at det simpelthen bare er svært stoppe, selvom detvar deres plan, at de kun skulle sælge sex midlertidigt. Mariah, en kvinde-lig barprostitueret fra Rumænien, fortæller, hvordan hun kom til Dan-mark med hensigten om, at hun kun skulle arbejde 1 år i prostitution,hvorefter hun kunne rejse hjem igen:So my plan when I came back here two and a half years ago, itwas to work precisely one year. That was really my, you know,

period I was supposed to work. But then as I say you get stuck…Hun fortæller, hvordan mange af de prostituerede kvinder, hun kender,har planer om at forlade deres jobs på barerne og i stedet begynde i es-cort eller et andet job, men at de ikke formår at få sat handling bag deresplaner.Actually I would say that many girls, for a few years they talkabout opening their own business or finding another type of job.Or like me a year ago, I started to talk about; ’oh the clubs arekind of dying, maybe I should try escort’, and you kind of nevermove on. You know you just talk, talk, talk.På trods af at informanter således i de kvalitative interviews har givetudtryk for, at prostitution for dem er et midlertidigt job, som skal føredem til et givent mål, indikeres det altså, at langt fra alle sætter handlingbag ordene. Indikationen ud fra det kvalitative materiale er dog, at nogleinformanter oplever at mangle alternativer og derfor ikke formår at for-lade arbejdet på trods af intentioner herom.

de interviewede dominaer, som påpeger, at der inden for dominans er enstørre efterspørgsel på ældre, mere erfarne kvinder, og de vurderer der-for, at alderen for dem ikke vil have betydning for deres kundegrundlag.Alder fylder også meget i de mandlige informanters italesættelseri interviews af forventninger om at stoppe i prostitution. Nogle af mæn-dene i den kvalitative del af undersøgelsen forventer, at de med alderenbliver mindre attraktive for kunderne og derfor enten bliver nødt til atsætte priserne ned, gå med til mere avanceret sex eller holde op med atsælge sex. Desuden nævner nogle, at det med alderen bliver sværere at fårejsning.I de kvalitative interviews med mandlige homoseksuelle prosti-tuerede er der yderligere svage indikationer på, at de yngste mænd til-trækker flest kunder og kan tage de højeste priser. Frederik fortæller her,at han oplever, at der ofte er tale om en ældre mand, der køber sex af envæsentligt yngre:Specielt på chatten, det er jo rigtig meget så’n modne mænd, derer fra nogle og 40 og så op efter, og så er det de der helt teenage-drenge fra 18, 19, 20, 21 ik’, som de går efter. Dem er der rigtigmange af her i København. Mens jeg oplevede i Berlin og Lon-don, der har jeg også været ovre og sælge, og der går de op inogle andre ting end lige alder. Det er sådan noget med pik-størrelse, og hvor længe man kan holde, og hvad man er til rentseksuelt.Både mænd med mandlige og kvindelige kunder fortæller, at alder har enbetydning for, hvor mange kunder man kan få. Rune mener, at man sommandlig prostitueret har en kortere levetid end kvinder i prostitution. ”Idet øjeblik man ikke har en lækker krop mere, så bliver man jo uinteres-sant.” Han regner med at kunne fortsætte, til han bliver 45 år. Anders på35 år siger, at han nok snart stopper, fordi han er blevet ”så gammel”.Han regner med, at nogle af hans faste kunder vil fortsætte hos ham,men at han nok snart vil få svært ved at få nye kunder.

nævnt tidligere, i kapitel 10 om grænser, vold og risikohåndtering, sand-synliggør den kvalitative del af undersøgelsen, at der er stor forskel påomfanget af vold eller grænseoverskridende adfærd fra kunder eller andrei forbindelse med arbejdet som prostitueret. Dette bekræftes i det kvanti-tative materiale (se figur 10.1 og 10.2 i kapitel 10). I de kvalitative inter-views angiver nogle, at de oplever grænseoverskridende adfærd sommeget tilstedeværende i deres arbejde. Andre kun har haft ganske få elleringen dårlige oplevelser og formår at redefinere de få dårlige oplevelser(jf. Becker, 1953), for de klinikprostituerede blandt andet ved at tale medde andre kvinder om kunderne og oplevelserne og evt. grine af dem.Især de tidligere prostituerede, der har været i terapi, fremhæver ide kvalitative interviews netop voldelige episoder som årsagen til deresønske om at forlade arbejdet. Det kvalitative materiale indikerer, at nu-værende prostituerede, såfremt de har oplevet voldelige episoder, mulig-vis ville ønske at stoppe. Dette indikeres i det kvalitative materiale ogsåat være en årsag til at holde pause eller forsøge at stoppe, hvilket bekræf-tes i det kvantitative materiale (se Tabel 11.2). For Søren og Dan, totidligere mandlige escortprostituerede, var den væsentligste begrundelsefor at stoppe, en meget ubehagelig oplevelse med en kunde, der truedemed at melde dem til politiet:Han var jo gift med en mand, og nu var han jo blevet[HIV]positiv, og det var hans mand jo ikke. Og det måtte væreos, der havde smittet ham, så nu ville han gå til de respektivemyndigheder.Kunden gjorde ikke alvor af sine trusler, men episoden fik de to mænd tilat stoppe med at sælge sex.Blandt de gadeprostituerede viser både den kvantitative og denkvalitative del af undersøgelsen, at vold generelt og bevidstheden omvold er mere tilstedeværende end blandt de prostituerede inden for deandre arenaer (se Tabel 10.2 og figur 10.2 i kapitel 10). Nogle har i inter-views fortalt, at de fysisk og psykisk er så medtagede efter en voldeligepisode, at de ikke længere ønsker at være i prostitution. Tanja, en tidli-gere gadeprostitueret, fortæller, at et mord- og voldtægtsforsøg, som hunmed nød og næppe slap fra, var afgørende for hendes beslutning om atkomme på narkotikaafvænning og stoppe i prostitution. Journalernevidner om lignende historier for de udenlandske gadeprostituerede kvin-

Som omtalt kan forskellige ændringer i de prostitueredes nuværendelivssituation, vurderet ud fra både det kvalitative og kvantitative materia-le, være medvirkende til, at de forlader prostitution. Det kvalitative mate-riale antyder, at sådanne ændringer eksempelvis kan være, at de får enanden og eventuel bedre indtægtskilde. Der er dog i det kvalitative data-materiale også eksempler på prostituerede, særligt udenlandske gadepro-stituerede, der får fx et rengøringsjob, men fortsat vælger at have enindtægt via prostitution for at tjene penge nok. En anden faktor, som detkvalitative materiale indikerer, kan medvirke til, at de prostituerede væl-ger at forlade prostitution, er, at de får en kæreste. Informanter fortæller iinterviews, at de vurderer, at det ville blive for svært at have en kæresteeller ægtefælle sideløbende med arbejdet som prostitueret. De, der opnårseksuel tilfredsstillelse gennem arbejdet, har derudover muligheden for atfå tilfredsstillet disse behov hos kæresten i stedet. Det kvalitative materia-le sandsynliggør dog ligeledes, at det ikke er alle prostituerede, der stop-per med at sælge sex, når de har en fast kæreste. Nogle fortsætter, medeller uden at deres kæreste er vidende herom, eller vender tilbage til pro-stitution, når forholdet ender – det ses derved ikke som en permanentexit fra prostitution, men som en pause. Dette uddybes i næste afsnit.Den kvalitative undersøgelse indikerer, at problemer med atholde fri fra arbejdet og fx slukke arbejdstelefonen for nogle escort-prostituerede kan medvirke til ønsket om at stoppe enten kun i escorteller helt i prostitution. Dette nævnes i interviews som en stor ulempeved escortprostitution og noget, der kan være svært at styre. Nogle af deinterviewede oplever, at arbejdet ’tager over’, hvorved stress og følelsenaf afhængighed kommer til at fylde meget. Derudover viser interviewene,at afhængigheden af pengene kan sætte nogle prostituerede i en pressetsituation (jf. kapitel 10), som de ikke ønsker at byde sig selv. Mia, entidligere kvindelig klink- og escortprostitueret, fortæller her, hvorfor hunvalgte at stoppe med at sælge sex:Jeg vil også sige, at jeg var træt af det til sidst, jeg elsker bordel-miljøet, men jeg var træt af kunderne og af, at der ikke er nogenkunder […] Jeg synes bare, de var pissehamrende irriterende til

sidst, jeg var så træt af at høre på kunder, det samme altid: ’Kanjeg ikke få det billigere, og vil du ikke, og hvorfor’ … i stedet for:Kom ind, læg pengene og lad os tage en halv times hygge eller ethurtigt knald, eller hvad det er […]Endelig nævner nogle af de nuværende prostituerede i de kvalitativeinterviews frygten for at blive opdaget som en grund til at stoppe. Dettekan hænge sammen med det føromtalte dobbeltliv, som de interviewedeomtaler som en opslidende og ubehagelig byrde, fordi det indebærer atlyve for deres nærmeste.Nogle af de udenlandske kvinder angiver i det kvalitative materi-ale, at hvis blot de kunne få et andet arbejde, ville de stoppe øjeblikkeligt.Dette gælder eksempelvis Katja fra Estland, der er ked af arbejdet somprostitueret, men ikke ved, hvordan hun kan få et andet arbejde. Detgælder også Carla, en transkønnet fra Nicaragua, som ikke bryder sig omarbejdet som prostitueret og ville blive glad for at kunne lave alt andet.Da hun arbejder uden opholdstilladelse i Danmark, fylder frygten for atblive opdaget meget for hende:Carla: Faktisk så interesserer hvad som helst mig. Jeg kunne godttænke mig at arbejde med negle. I Nicaragua tog jeg et kort neg-lekursus med intentionen om at starte en salon her. Ikke at skul-le behøve flygte du ved. Det kan være svært at forstå, men hvisdu ser en patrulje som cirkler om klinikkerne, har du ikke lyst tilat åbne døren, og så kan jeg ikke arbejde, fordi jeg tror det er po-litiet, der kommer, og det er meget svært.

I de kvalitative interviews er vi blevet præsenteret for mange forskelligeårsager til at holde pause. Denne variation bekræftes i det kvantitativemateriale (se Tabel 11.2).Som Tabel 11.2 viser, er der forskel på de mest hyppige årsagertil pauser, blandt prostitutionsarenaerne. Blandt de klinik- og escort-prostituerede kvinder er de hyppigste årsager til at holde pause kærester,og blandt de mandlige escortprostituerede er kærester eller et ønske omat stoppe helt den hyppigste årsag. En væsentligt større andel af de gade-prostituerede end af de øvrige prostituerede angiver, at pausen skyldtes,at de ønskede at stoppe (50 pct.), eller at de havde det dårligt med atsælge sex (67 pct.). 23 pct. af de gadeprostituerede angiver, at de holdtpause på grund af en dårlig oplevelse, hvilket ligeledes er en større andelend inden for de andre arenaer. Tabellen bekræfter således tidligerenævnte kvalitative indikationer på, at de gadeprostituerede i højere gradend prostituerede inden for de andre arenaer føler sig udsatte. Hvor detkvalitative materiale antyder, at en årsag til at holde pause kunne væremanglende kunder, er det i det kvantitative materiale kun 11 pct., derangiver dette som årsag til deres faktiske pause. Fælles for alle arenaerneer, at kategorien ’andet’ fylder meget. Faktorer, som ikke er medtaget i

I det kvalitative materiale fremhæver de interviewede ligeledes forskelligeårsager til at tage en pause, eksempelvis ændrede livsomstændighedersom en ny kæreste, nyt job og flytning, ubehagelige eller voldelige ople-velser med kunder, eller misbrugsafvænning. Derudover indikerer detkvalitative materiale, at nogle prostituerede holder flere pauser.I de kvalitative interviews har nogle prostituerede fortalt, at årsa-gerne til, at sexsalget genoptages efter en pause, er, at de mangler indtæg-ten, savnet af kunder, det sociale fællesskab på klinikkerne eller i gade-miljøet og/eller savnet af bekræftelsen og spændingen i forbindelse medarbejdet. Det er altså mange af de samme årsager, som både i interviewsog i det kvantitative materiale angives som årsager til debut (se Tabel 8.1i kapitel 8). Derudover er det nogle af de faktorer, informanter i inter-views beskriver som fastholdende (se næste afsnit). Eksempelvis fortæller

Camilla, der arbejder privat/diskret, og hvis længste pause varede 6 år,om at vende tilbage:Jeg savnede det. […] jeg har savnet de andre piger, jeg har savnetbekræftelsen, jeg har savnet økonomien, jeg har savnet den derøkonomiske uafhængighed af andre mennesker.Kurt fortæller, at han holdt en pause fra prostitution i 6 år, fordi han blevgift, men genoptog det kort efter sin skilsmisse. Kenneth fortæller, at hanholder pauser fra prostitution, når han er i et fast forhold, men at han engang imellem ’kommer til’ at gøre det alligevel, grundet ’suset’ og bekræf-telsen.[Sidst jeg stoppede,] startede jeg igen efter en måneds tid ... jegkunne ikke lade det ligge. […] Pengene og det følelsesmæssigesus var for store, så det var jeg nødt til at skulle opleve en gangmere […] Det er et følelsesmæssigt sus at komme ud til en kun-de, en der er sød og rar, som der er lidt mere i end bare meka-nisk sex, en man svinger sammen med. Og derudover er der enpokkers stor bekræftelse i, at nogle ligefrem gider betale én for atdyrke sex med dem, og at de ikke tager en som en selvfølge, menbehandler en ordentligt.Andre holder pauser på grund af helbredet som Bua, en thailandsk kvin-de, der har ejet en klinik i Danmark igennem flere år. Hun begyndte atarbejde som prostitueret i Danmark i 1994, men har kun arbejdet 6-7 årsamlet. Hun begrunder sine pauser med rygproblemer.I det kvalitative materiale indikeres det, at prostituerede, der harhaft voldelige eller på anden vis ubehagelige oplevelser, efter sådanneepisoder har behov for et pusterum eller for at være sig selv for en tid.Mia, som er tidligere klinkprostitueret, fortæller eksempelvis, at hunholdt pause, efter hun var blevet voldtaget af en kunde, men at hun efternoget tid ikke kunne undvære arbejdet:[Jeg startede igen,] fordi jeg synes det er et fedt job, jeg elsker detjob, jeg elsker det der bordelmiljø. Der var faktisk en, der sagdetil mig: ’er du stoppet?’, så sagde jeg ja. ’Jamen, du skal jo ikkelade en idiot [voldtægtsmanden] bestemme, om du skal blive ved

med at have dit job eller ej. Det er sgu rigtigt nok, hvorfor skaljeg stoppe, fordi han er en idiot? […] så fortsatte jeg i 2½ år der-efter.Det kvalitative materiale antyder yderligere, at nogle gadeprostitueredehar behov for at holde pauser fra prostitutions- og misbrugsmiljøet. Dehar i interviews fortalt, at de i disse perioder holder sig hjemme, skærerned på stofferne og afholder sig fra at sælge sex. De fortæller, at de ven-der tilbage, fordi de falder tilbage i stofmisbrug eller har brug for pengeaf andre grunde. Frederikke, som er gadeprostitueret, beskriver, hvordanhun valgte at tage en pause på 8 måneder fra stofferne og hele miljøet. Ide 8 måneder solgte hun heller ikke sex. Hun fortæller, hvordan det ofteer voldsomme oplevelser i hendes liv, der får hende til at vende tilbage tilstofferne. Da vi taler med hende, har hun ikke solgt sex i 6 uger, fordihun er sammen med sin ekskæreste igen. Hun har dog sat sit forbrug afkokain op, men har fundet en anden måde at finansiere det på, da hendeskæreste ikke vil have, at hun sælger sex.Det kvalitative materiale indikerer endvidere, at nogle udenland-ske prostituerede holder pause fra prostitution i kortere eller længereperioder, når de har tjent penge nok, til at de kan rejse hjem til deresfamilie. De vender dog tilbage til Danmark eller rejser til et andet land,når der igen skal tjenes penge.Det kvalitative materiale sandsynliggør, at informanter, der harforsøgt at stoppe eller har holdt pauser, oftest vender tilbage på grund aføkonomisk nød. Det gælder eksempelvis Stinna, en nuværende kvindeligklinikprostituerede, der lige har holdt pause i 2 måneder. Hun fortællerher, hvordan hun oplevede det at vende tilbage til arbejdet efter pausen:Ja, det har været, det er hårdt. Det er jo også derfor, at nu star-ter jeg lige så stille op igen, det er sgu lidt hårdt. Så … [sukker].Ja.

indikationer på, at der er en sammenhæng mellem ønsket om at stoppeog oplevelsen af økonomisk afhængighed af arbejdet og eventuelt socialeksklusion (jf. prostitutionshierarkiet i kapitel 4). I interviewene fremhæ-ver nogle prostituerede det sociale fællesskab, egen seksuel tilfredsstillelseog bekræftelsen fra kunderne som positive aspekter ved arbejdet, der ermedvirkende til, at de ikke ønsker at stoppe. Andre italesætter disseaspekter negativt, som fastholdende faktorer, der en hindring for deresønske om at forlade arbejdet. Nogle fortæller i de kvalitative interviews,at prostitution for dem er det arbejde, hvori de føler sig bedst tilpas, følersig trygge og accepterede og føler, at de er gode til noget.I det følgende præsenteres de prostitueredes overvejelser i for-hold til penge og det sociale netværk, da det er de fastholdende faktorer,der er mest fremtrædende i det kvalitative materiale.

I den kvalitative undersøgelse er der stærke indikationer på, at mulighe-den for at tjene hurtige penge er den vigtigste årsag til at blive i prostitu-tion. Det kvalitative materiale antyder yderligere, at netop udsigten tilikke at kunne tjene lige så mange penge i et andet job, således fungerersom en fastholdende faktor. Mariah, der arbejder som champagnepige påen stripbar, udtaler:… well I would say, I think realistically, you know, we cannotmake this type of money anywhere outside.Christine, en tidligere prostitueret, beskriver her, hvilke overvejelser hungik med efter at være stoppet:[…] pludselig havde jeg ikke nogen penge, fra at have mangepenge til ikke at have nogen, det var presset. […] det var jo det,jeg havde levet i 3½ år og så bare lige at skulle slippe det […] detvar det, jeg kunne, hvad skulle jeg ellers lave?[…] det var deteneste, jeg var god til.I kvalitative interviews fortæller nogle af de tidligere prostituerede, lige-som Christine, at de oplevede, at arbejdet som prostitueret var det enestede var gode til, hvilket også havde en fastholdende effekt.

Det kvalitative materiale indeholder altså stærke indikationer på,at hvad enten de prostituerede har brug for indtjeningen fra prostitutiontil at dække basale leveomkostninger eller sikrer en højere levestandardog adgang til materielle goder, oplever nogle en vis økonomisk afhæn-gighed, der gør det vanskeligt for dem at stoppe i prostitution. De fortæl-ler i interviews, at de har svært ved at se alternative indtjeningsmulighe-der, der giver dem mulighed for at opretholde deres nuværende leve-standard. Anders fortæller, at han har tillagt sig et højt forbrug, efter athan begyndte at sælge sex, og at han ville have svært ved at stoppe, fordihan så skulle undvære de penge. Rune er også godt klar over, at han villeblive nødt til at sætte sit forbrug af luksusvarer meget ned ”så kan jegikke brænde 5.000 af på tøj den her måned”, men ser det ikke som enstor udfordring.Jacob er på overførselsindkomst og har på interviewtidspunktetboet på krisecenter igennem længere tid. Han ønsker at stoppe med atsælge sex og har holdt pauser flere gange, men er vendt tilbage til det, nårhan er meget økonomisk presset. Han svarer her på, hvad han føler, hanmangler at have styr på for at kunne stoppe.Jamen, det er så’n hele min tilværelse, egentlig. Det med at jeg erså rodløs, som jeg er lige i øjeblikket. Så der er rigtig mange ting,jeg tror, der skal på plads, inden jeg ligesom får ro i sindet og si-ger, nu stopper jeg … blandt andet et job, jo – det ville jo væredejligt.Det kvalitative materiale sandsynliggør altså, at et arbejde, der kan giveen anden indtægt, er af afgørende betydning for nogle prostituerede iforhold til deres overvejelser om at forlade arbejdet.Blandt de udenlandske kvinder i den kvalitative del af undersø-gelsen kan det sandsynliggøres, at der er særlige fastholdende faktorerforbundet med, at en del af dem ikke har arbejds- og opholdstilladelse ogderfor har svært ved at få adgang til det ordinære arbejdsmarked. Detkvalitative materiale indikerer endvidere, at de ofte har udgifter eller gældi hjemlandet, hvilket kan medvirke til, at de bliver lidt længere tid i Dan-mark, indtil gælden er betalt, eller de fx har råd til at købe den lejlighed ihjemlandet, som de drømmer om (jf. afsnittet om det midlertidige arbej-de).

Det kvalitative materiale antyder kraftigt, at flere faktorer medvirker til atfastholde kvinder i gadeprostitution, og at en økonomisk afhængighed afpenge til at finansiere et stofmisbrug er en væsentlig fastholdende faktor.Ifølge de fagpersoner og gadeprostituerede, der udtaler sig i de kvalitativeinterviews, handler det dog ikke kun om det faktiske behov for at købeog tage stoffer, men også om, at misbrugs- og prostitutionsmiljøet ofteer overlappende, og at en stor del af deres omgangskreds befinder sig idisse miljøer, så kvinderne hele tiden konfronteres med stofmisbrug.Nogle af de stofmisbrugende kvinder fortæller i interviews, at stoffernederudover medvirker til at dæmpe følelser af skyld og skam, som dekæmper med i forbindelse med deres misbrug og prostitution:Nadja: Men der er mange, der siger, at når du er clean, så har dudet bedre, men så har jeg det værre, fordi alle de der følelser, dekommer ind over med skyld og skam, og de bliver jo ekstra for-stærkede, når man bliver klar i hovedet. Og den skyld og skam,man har i forhold til sine børn, har da gjort, at jeg har haft lyst tilat slukke mine følelser, og de bliver jo vækket til live igen for al-vor, når man bliver clean.Det kvalitative materiale viser derudover, at nogle af de gadeprostituere-de kvinder har befundet sig i misbrugs- og/eller prostitutionsmiljøet detmeste af deres ungdom og voksne liv, og at nogle er startet som prostitu-erede, fordi de skulle finansiere et stofmisbrug. I interviewene fortællernogle af disse kvinder, at de derfor frygter, hvad det er for en verden, derventer dem uden for dette miljø, og om de vil passe ind i denne. I detkvalitative materiale er der stærke indikationer på, at prostituerede indenfor alle arenaer grundlæggende er bekymrede for, hvorvidt de vil kunnebegå sig på det ordinære arbejdsmarked. En bekymring, der er vigtig attage højde for, hvis de evt. skal hjælpes til at forlade prostitution. SomVibeke, der er gadeprostitueret, forklarer det:Men det, jeg frygter mest, det er den der vedholdenhed. Og hvadfanden skal jeg putte ind i livet, jeg har aldrig været på arbejds-markedet, nu er jeg så også ved at søge førtidspension, jeg kunnegodt tænke mig at gå lidt i skole.

Hun fortæller, hvordan hun flere gange har været clean. Sidste gang varhun clean 1 år, men hver gang hun har prøvet at stoppe, er hun faldettilbage i misbruget. Både fagpersoner og informanter med prostitutions-erfaring peger i det kvalitative materiale på, at de prostituerede med etmisbrugs store behov for at tjene hurtige penge gennem prostitution,muligvis kan begrænses, hvis de kommer i metadonbehandling. Meta-donbehandlingen kan derfor være et afgørende skridt på vejen til, atkvinderne får lagt afstand til deres prostitution. Den kvalitative undersø-gelse indikerer dog også, at nogle gadeprostituerede sælger deres meta-don videre. Fagpersoner understreger i de kvalitative interviews såledesogså, at en succesfuld exit både fra prostitution og misbrug efter deresmening kræver, at ønsket om at stoppe kommer fra kvinderne selv. Det-te billede bekræftes i den internationale litteratur (se fx Williamson,2003).

Det kvalitative materiale antyder, at oplevelsen af stigmatisering og socialeksklusion kan være en væsentlig fastholdende faktor for de gadeprosti-tuerede, idet nogle af de interviewede eksempelvis ikke føler sig i stand tilat tage et ordinært arbejde eller få venner uden for miljøet. Det kvalitati-ve materiale sandsynliggør således, at det blandt de gadeprostituerede imindre grad er det sociale fællesskab inden for miljøet, der har betyd-ning, og i højere grad en oplevelse af eksklusion fra sociale fællesskaberuden for miljøet.Ud fra de kvalitative interviews kan det sandsynliggøres, at detblandt de klinikprostituerede imidlertid netop er det sociale netværkinden for miljøet, der fungerer som en fastholdende faktor. Nogle kli-nikprostituerede betegner i interviews klinikkerne og samværet med deandre kvinder, der arbejder der, som noget de ville savne, hvis de stop-pede, eller sågar ikke kan undvære.Det kvalitative materiale indikerer yderligere, at de sociale aspektblandt escortprostituerede, både mandlige og kvindelige, ikke bliver itale-sat som vigtigt. Det kan ud fra interviewene sandsynliggøres, at detteskyldes, at arbejdet foregår mere isoleret, og at de fleste sjældent er ikontakt med andre prostituerede.Overordnet sandsynliggør den kvalitative del af undersøgelsen,at der er sociale relationer forbundet med arbejdet som, prostitueredemener, kan være svære at give afkald på. Dette gælder ikke mindst i de

tilfælde, hvor de prostitueredes netværk uden for miljøet er blevet svæk-ket i forbindelse med arbejdet, fx fordi de har været nødsaget til at lyveog leve et dobbeltliv. I disse tilfælde spiller bekendtskaber inden for mil-jøet, vurderet ud fra det kvalitative materiale, en afgørende rolle, idet deter med disse personer, de prostituerede kan dele oplevelser fra arbejdet.Det kan dog sandsynliggøres ud fra det kvalitative materiale, at dennestærke sociale tilknytning til miljøet også gør sig gældende for prostitue-rede, der samtidig har stærke sociale relationer uden for. Men for dem,der i interviews har fortalt dette, synes denne tilknytning ikke at udgøreen hindring i forbindelse med et eventuelt ønske om at stoppe i bran-chen.En fagperson fra en ngo fortæller i et interview, at de danske ga-deprostitueredes netværk, som ofte er i misbrugsmiljøet, netop er byggetop omkring et fælles misbrug. Nadja påpeger, hvordan det nærmest ertabu inden for misbrugsmiljøet at give udtryk for, at man gerne vil ud afsit misbrug.Man skal ikke tro, at man er klog, eller at man vil noget andet,det er fuldstændig tabu. Det kan du slet ikke nævne.Det kvalitative materiale indikerer, at det sociale netværk blandt de uden-landske prostituerede er en væsentlig fastholdende faktor, da de inter-viewedes eneste netværk i Danmark ofte er inden for prostitutionsmiljø-et, fordi deres bekendte selv er prostituerede eller er tilknyttet en bag-mandsvirksomhed.I det kvalitative materiale er der derudover indikationer på, at enanden fastholdende social faktor i prostitution er de positive relationer,som nogle prostituerede fortæller, at de har til deres kunder. Som deprostituerede har forklaret det i interviews, hænger dette til dels sammenmed bekræftelsen, som fås fra kunden, og til dels med det sociale samværi mødet med kunden. Det kvalitative materiale antyder dog, at det ermeget individuelt, hvor meget kunderelationen fylder i den enkelte pro-stitueredes arbejde. Samværet med kunden kan i nogle tilfælde være me-get præget af rutine, og noget der skal overstås, mens det med andre kanvære meget bekræftende for den prostituerede (se også Alzaga 2007).Derudover fremhæver nogle prostituerede i de kvalitative inter-views det positive ved, via prostitution, at hjælpe andre som en fasthol-dende faktor på samme måde som andre aspekter ved arbejdet, der ople-

I dette kapitel kortlægger vi de prostitueredes viden om og erfaringermed sociale tilbud og offentlige myndigheder, herunder politiet ogSKAT, samt deres behov for støtte og forslag til forbedringer. Derud-over præsenterer vi en række forslag, som er formuleret af forskelligefagpersoner. Det indebærer, at vi i dette afsluttende kapitel i kortlægnin-gen af prostitution, igen retter fokus mod de strukturelle aspekter afprostitution.Det kvalitative studie indikerer, at det er de kvindelige danskeklinikprostituerede, der udviser størst kendskab til og erfaring med deforskellige sociale tilbud, idet de opsøges af socialarbejdere, mens deescortprostituerede og de udenlandske kvinder i langt mindre grad ken-der til de sociale tilbud. I undersøgelsens kvalitative del fremhæves deoffentlige myndigheders og sociale tilbuds holdning og mangel på kend-skab til prostitution, hvilket kan hindre nogle prostituerede i at søgehjælp eller få den hjælp, de har behov for. Undersøgelsens resultater viserendvidere, at prostitution ofte for de danske gadeprostituerede hængersammen med et stofmisbrug, hvorfor behovet for sociale tilbud til dennegruppe ofte også har med misbrugsafvænning og resocialisering at gøre.De prostituerede angiver at tilbuddene i højere grad bør tagehøjde for dårlige oplevelser, frygten for vold eller økonomisk afhængig-

I det følgende præsenterer vi undersøgelsens indsigter i de prostitueredeskendskab til og erfaring med forskellige offentlige instanser og socialetilbud. Som beskrevet indledningsvist indikerer undersøgelsens kvalitati-ve del, at de klinikprostituerede har størst kendskab til tilbud og myndig-heder. Det kan skyldes, at de fleste af landets klinikker modtager årligekontrolbesøg fra politiet som et led i politiets strategi mod udnyttelse afindivider i prostitutionssammenhæng (se fx Rigspolitiet, 2009). Hertilkommer, at flere sociale tilbud laver opsøgende arbejde blandt de prosti-tuerede på landets klinikker.Det kvalitative studie tegner imidlertid et billede af, at nogle in-formanter på tværs af arenaerne og derfor også blandt klinikprostituere-de ikke har kendskab til de forskellige sociale tilbud. For de klinikprosti-tuerede kan dette dels skyldes, at de ikke har været til stede på klinikker-ne ved besøg fra de sociale tilbud, dels at nogle klinikprostituerede væl-ger ikke at lukke medarbejderne fra de sociale tilbud ind. Kendskabet tilde sociale tilbud synes dog på baggrund af udtalelser fra de personer, vihar interviewet til det kvalitative studie at være mindre inden for de øvri-ge prostitutionsarenaer. Eksempelvis findes der i studiet eksempler på, atsåvel kvindelige som mandlige escortprostituerede ikke har kendskab tilderes muligheder for at opsøge hjælp og rådgivning. I de kvalitative in-terviews med kvindelige escortprostituerede er der nogle, der, såfremt deblev opsøgt eller kendte til muligheden, meget gerne ville benytte sig afeksempelvis tilbud om psykologhjælp. Dette gælder fx Lilli, som arbejderi escort. Hun er aldrig blevet kontaktet af medarbejdere fra sociale tilbud,

og kender derfor intet til disse. Hun lyder overrasket, da vi fortæller, atder eksisterer en landsdækkende psykologordning, som de prostitueredekan blive henvist til af et offentligt socialt tilbud.Nej, er det rigtigt? Det synes jeg da er fantastisk! […] De mang-ler alle os, der ikke er på klinik og ikke kender andre i branchen,dem tror jeg, der er rigtig mange af. Alle os, der er hemmelige.Som ikke ligesom bliver registreret nogen steder, og som man li-gesom ikke kan få fat på, med mindre vi melder os frivilligt, ik-ke?I det kvalitative studie er der tillige stærke indikationer på, at udenlandskeklinikprostituerede ingen eller meget ringe kendskab har til de socialetilbud. Eksempelvis indvilligede en thailandsk klinikprostitueret i at ladesig interviewe, idet hun håbede på, at interviewerne kunne hjælpe hendeog nogle bekendte inden for branchen med at opsøge den fornødnehjælp, i dette tilfælde anonym lægehjælp. Dog er der antydninger af, atnogle af de udenlandske klinikprostituerede, som vi har mødt i RegionSyddanmark, har kendskab til et rådgivnings- og sundhedstilbud, hvismedarbejdere jævnligt laver opsøgende arbejde blandt udenlandske kli-nikprostituerede.Interviews med de danske gadeprostituerede indikerer ligeledes,at disse kvinder oftest har kendskab og kontakt til sociale tilbud, derlaver opsøgende arbejde på gaden, eller som tilbyder kvinderne ophold iværesteder. Disse sociale tiltag fungerer, jf. det kvalitative studie, eksem-pelvis som bindeled mellem kvinderne i gadeprostitution og de dele afsystemet, som kvinderne har behov for at tage kontakt til.Mens der findes en række sociale tilbud til kvindelige prostitue-rede, er der i dag ingen tilbud rettet direkte mod mandlige prostituerede(se bilag A). Der har tidligere været et enkelt tilbud i København, mendet blev i 2003 en del af en række fælles tilbud rettet mod begge køn.Derudover har der eksisteret et par tilbud af kortere varighed, og dereksisterer i dag en rådgivningstelefon, der er åben for både kvinder,mænd og transkønnede i prostitution. I det kvalitative materiale er derkun enkelte tilkendegivelser af et behov for sociale tilbud blandt de pro-stituerede mænd. Nogle mener ikke, at de har behov for hjælp, mensandre ikke kan forestille sig, hvilken slags hjælp et socialt tilbud skullekunne give dem. Der er dog indikationer på, at mandlige prostituerede på

linje med nogle af de kvindelige har negative oplevelser i forbindelse medsalg af sex i form af vold, stigmatisering eller lignende (jf. kapitel 9 og10). Dette indikeres ligeledes i flere andre danske undersøgelser af denmandlige prostitution (Bechmann Jensen, 1997; Lautrup & Heindorf,2003), hvorfor behovet for sociale tilbud rettet specifikt mod mænd iprostitution er til stede. At der ikke eksisterer tilbud til mandlige prosti-tuerede forklares i litteraturen med en manglende erkendelse af prostitu-tion som en mulighed for mænd (Lautrup & Heindorf 2003, s.3).I spørgeskemaundersøgelsen er der ikke spurgt direkte til deprostitueredes kendskab til sociale tilbud. Dog er de respondenter, somhar tilkendegivet, at de ønsker at stoppe med at sælge prostitution blevetspurgt til, i hvor høj grad de oplever, at der er sociale tilbud, der kanhjælpe dem med at stoppe (se Tabel 12.1). Svarene viser, at kun 6 pct. afde prostituerede oplever, at der i høj grad eller i meget høj grad eksisterertilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i forbindelse med atstoppe i prostitution. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer tilbud.61

I forbindelse med kortlægningens kvantitative studie er de prostituerede ispørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de har haft brugfor hjælp til en række specifikke problemstillinger i 2010 (se Tabel 12.2).Samlet set svarer 60 pct. af respondenterne, at de ikke har haft brug forhjælp. Dette gør sig særligt gældende for de mandlige escortprostituere-de, hvor 77 pct. ikke har oplevet at have behov for hjælp. Som indikeret idet kvalitative studie er det primært de gadeprostituerede, som har haftbehov for hjælp – specielt til psykiske og fysiske gener.62Samlet set erder for denne gruppe blot 14 pct. af respondenterne i det kvantitativestudie, som angiver, at de ikke har haft brug for hjælp.

Besvarelserne viser, at 43 pct. af respondenterne har søgt hjælp ’hosandre’ end de i spørgeskemaet listede organisationer og myndigheder.Derudover har 29 pct. søgt hjælp hos egen læge, mens henholdsvis 24 og23 pct. har søgt hjælp hos kommunen eller en privat organisation. Pro-blemstillingens art er naturligvis afgørende for, hvor den prostitueredehar valgt at søge hjælp. De respondenter, som har modtaget hjælp, erligeledes blevet bedt om at vurdere den hjælp, som de fik. Der er dogkun 29 respondenter, som har valgt at svare herpå. Det er derfor ikkemuligt at konkludere på vurderingen af den modtagne hjælp.I det kvalitative studie er der dog indikationer på, at de klinik-prostituerede til tider oplever mødet med de sociale tilbud som stigmati-serende (se afsnittet om institutionel stigmatisering i kapitel 1). Eksem-pelvis påpeger nogle af de interviewede kvinder i klinikprostitution detproblematiske i, at nogle sociale tilbud sigter mod at få kvinderne ud afprostitution. Dette er blevet nævnt som en årsag til, at nogle af de klinik-prostituerede vælger ikke at åbne døren for opsøgende medarbejdere. Endomina udtaler:Alice: Jamen, jeg er ved at brække mig over det, nogen, derkommer og skal omvende mig, det er næsten lige så slemt at få

besøg af dem [de sociale tilbud] som at få besøg af Jehovas vid-ner. Fordi ..., de kan ikke frelse os, vi er ikke interesserede i atblive frelst, vi har det udmærket […]. De vil gerne have os ud afdet der, vi er havnet ude i, jeg synes ikke, vi er havnet ude i no-get, vi er havnet på vores rigtige hylde.I modsætning hertil står blandt andet tilkendegivelser fra nogle tidligereklinikprostituerede, som i kvalitative interviews fortæller, at de har haftstor glæde af sådanne tilbud, der dels har hjulpet dem med at forladeprostitution, dels hjulpet dem med at bearbejde oplevelser fra deres ar-bejde som prostituerede. Endelig giver interviewene med de nuværendeklinikprostituerede stærke indikationer på en tilfredshed med, at der fin-des disse sociale tilbud, men at de ganske enkelt ikke vurderer selv attilhøre den gruppe af prostituerede, der har behov for tilbuddenes hjælp.Dette gælder eksempelvis Henriette, der, til trods for at hun ikke menerselv at have behov for hjælp, accepterer de sociale tilbuds agenda oglader udleveret materiale fra tilbuddene ligge til de andre kvinder, derarbejder på samme klinik, og som muligvis kunne have gavn af det.Stinna, som grundlæggende er ked af at arbejde som prostitueret,men ser det som sin bedste mulighed lige nu, fortæller, at hun har mod-taget en mappe med informationer fra en opsøgende socialarbejder: ”Også kunne jeg ringe til et telefonnummer, hvis jeg havde behov for det,men det har man jo ikke.” Hun mener i stedet, at det oplagte vil være atgå til en veninde inden for branchen, hvis man har behov for en at talemed. Hun er dog overvejende positiv over for den information, hun harmodtaget og siger:Jeg synes egentlig, at det er dejligt altså … hmm … vi fik jo enbog, hvor der er nogle piger, der har stået frem i forhold til atfortælle om deres liv, og det kunne man jo helt sikkert nikkegenkendende til, jeg synes, det var dejligt at få alle de der infor-mationer. Vi fik en mappe også i forhold til med sygdomme,hvad man kan få, hvad der er farligt, og hvad der er knap så far-ligt, og hvad man skal undgå og alle sådan nogle ting […]. Og dekom også med nogle kondomer og noget glidecreme og det enemed det andet, lad os bare få noget mere af det! Helt sikkert, deter rigtig, rigtig godt.

Herudover er der i det kvalitative materiale indikationer på, at de klinik-prostituerede er glade for, at der eksisterer forskellige ngo’er og interes-seorganisationer for prostituerede. Det er dog ikke ensbetydende med, atde vil være medlemmer i de organisationer, hvilket blandt andet begrun-des med et ønske om at hemmeligholde deres arbejde, da de er bange forat bekendte, familie og offentlige myndigheder skal opdage, hvad dearbejder med, hvis de melder sig ind i en organisation.De gadeprostituerede, som er interviewet i undersøgelsens kvali-tative studie, udtrykker tilfredshed og ikke mindst taknemmelighed overfor de sociale tilbud, de møder. En enkelt informant mener dog, at ettilbud, som hun har været i kontakt med, er imod prostitution, og hunønsker derfor ikke at være i kontakt med dette tilbud længere.De interviewede gadeprostitueredes udtalelser peger overordnetset i retning af, at de sociale tilbud, som de er i kontakt med, opfyldernogle sociale behov og udgør en form for andet hjem, i kortere ellerlængere perioder. Nadja fortæller om sit forhold til det sociale tilbud, hunbenytter:Hvis jeg ikke har nogetstedat holde jul, så kommer jeg her.De hører mig godt, og de støtter mig godt…,og så tror de al-tid på mig. Og de kvinder, der kommer her, de bliver også mineveninder – eller hadefjender [griner].En anden gadeprostitueret siger endvidere følgende om den sociale funk-tion, som hun oplever, at nogle sociale tilbud yder på gaden:Ditte: Altså al hjælp, som jeg er stødt på derindepågaden, harjeg da prøvet på at tage imod, fordi man gerne vil, fordi man fø-ler sig meget alene og sårbar og sådan. Altså, når der er nogetopsøgende arbejde, og nogen, der kommer og tilbyder noget, jeghar i hvert fald været utrolig glad for det. Jeg har været rigtig, rig-tig glad for, at man ikke har følt sig helt alene i verden derinde.En anden kvinde fortæller, hvordan samme sociale tilbud hjælper hendemed at få ordnet mere formelle aftaler som at tage ind på sygehuset oghente metadon:

Vicki: Ja, hvis jeg har brug for hjælp til at få ordnet mine aftalerude på sygehuset, bliver jeg kørt derud, og så skal jeg nok selvfinde hjem igen, det er bare lige det der med at tage sig sammen,fordi det kan godt blive rigtig meget at overskue, når man ikke ervant til at overskue en skid.Lignende indikationer på de sociale tilbuds betydning findes flere andresteder i det kvalitative materiale om gadeprostitution, hvilket tyder på, atdet for de gadeprostituerede, som har et stofmisbrug, synes afgørende, atde har nogle, der kan hjælpe dem med at tage til et aftalt møde på kom-munen, til lægen eller lignende.Endelig efterspørger nogle af de interviewede udenlandske pro-stituerede hjælp til at finde et sted at bo. Nogle af de interviewede uden-landske klinikprostituerede bor på de klinikker, hvor de arbejder, hvilket inogle tilfælde kan skabe yderligere social eksklusion.For de mandlige prostituerede antyder det kvalitative studie, atnogle mandlige informanter benytter sig af de offentlige og private sund-hedsmæssige tilbud for regelmæssigt at blive tjekke for kønssygdomme,herunder HIV. Ligeledes er der informanter, som tilkendegiver, at debenytter sig af tilbud om gratis kondomer fra eksempelvis kommunen. Iforbindelse med det kvalitative studie udtrykker de interviewede mænd,som har været i kontakt med et af de sundhedsmæssige tilbud stor til-fredshed hermed.Det kvalitative studie indikerer således, at de mandlige prostitue-rede er opmærksomme på risikoen for HIV og er opmærksomme på atbeskytte sig mod sygdommen. Der er dog enkelte undtagelser. Frederikfortæller eksempelvis:… altså der findes jo rigtig god medicin til HIV nu. Man falderikke døde om som fluer, som man gjorde tidligere. […] plus hvisdu er i behandling for HIV, så den medicin, den slår jo – denslår ikke HIV ihjel, men den gør, at du næsten ikke kan smitte,det er rigtig svært at smitte nogen.En anden af de interviewede giver udtryk for, at man sagtens kan leve etnormalt liv med HIV i dag med de behandlingstilbud, der findes, hvorforman ikke behøver at være specielt forsigtig:

Simon: Men jeg vil også sige, at desværre har jeg den holdning,at fik jeg HIV, ærgerligt, ærgerligt, det er tre piller om dagen re-sten af dit liv, det er det. […] Efter de meldte det der ud i TV-avisen og på diverse homosider, at man stort set ikke kan blivesmittet, hvis de er under behandling, så gi’r folk den gas, det gørde.Endvidere beskriver nogle af de mandlige informanter i de kvalitativeinterviews, at de dyrker ubeskyttet sex. Det kan skyldes et bevidst valgfra mændene, men nogle fortæller også, at de ’bare’ kommer til at glem-me det. Der er desuden nogle af de interviewede mænd, der beskriver, atkunderne af og til presser på for at dyrke usikker sex, og at de i de tilfæl-de er villige til at betale meget ekstra for det. Det kvalitative studie indi-kerer både, at nogle mænd afviser sådanne tilbud, og at andre tager i moddet:Frederik: Jeg kan godt have usikker sex, hvis de betaler så’n no-get ekstra […]. Men kun hvor jeg er aktiv. Og jeg ved godt, manskal passe rasende meget på og så’n noget. Specielt med HIV,altså jeg er ikke så bange for alle mulige andre sygdomme, for dekan behandles og så’n. Jeg skal ikke have børn.I den kvantitative undersøgelse bekræftes det, at mændene i større om-fang end kvinderne undlader at beskytte sig med kondom (jf. Tabel10.1).

Ud over oplevelser med sociale tilbud gives der i det kvalitative materialeforskellige indikationer på de prostitueredes erfaringer med to offentligemyndigheder, politiet og skattevæsenet samt deres overvejelser i forbin-delse med en eventuel registrering for moms og skat. Det kvalitativemateriale sandsynliggør, at kendskabet til og erfaringerne med politiet erstørst blandt de klinik- og gadeprostituerede, idet de escortprostitueredesom nævnt sjældent har haft kontakt til politiet. Afsnittet om SKAT erprimært baseret på udtalelser fra kvindelige klinik- og escortprostituere-de, og da sidstnævnte sjældent har været i kontakt med skattevæsenet,præsenterer afsnittet deres overvejelser vedrørende at lade sig registrereeller ej. De klinikprostituerede derimod, har i interviewene fortalt om

konkrete oplevelser i forbindelse med skattevæsenets kontrolaktioner påklinikkerne. I forbindelse hermed er der i det kvalitative materiale indika-tioner på, at de klinikprostituerede oplever kontrolaktionerne fra SKATsom stigmatiserende63og deres holdning til de prostituerede som for-dømmende. Mens enkelte af de interviewede udenlandske klinikprostitu-erede efterspørger mere engelsksproget informationsmateriale om, hvor-dan man som udlænding bliver registreret hos SKAT, hvad det indebæ-rer etc. I det kvalitative studie, har nogle af de interviewede prostitueredeligeledes nævnt deres holdninger til kriminalisering af sexkøb. Detteemne behandles dels løbende i de følgende to afsnit, dels i et efterføl-gende selvstændigt afsnit, hvor de kvantitative resultater fremlægges.POLITIET

Det kvalitative studie indikerer, at de klinikprostituerede overvejende harpositive oplevelser med politiet. Politiet tilstræber, i henhold til deresstrategi for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd at gennem-føre minimum ét kontrolbesøg på landets klinikker årligt (Rigspolitiet,2009). På den baggrund er politiet derfor ikke noget særsyn for de inter-viewede klinikprostituerede. Nogle klinikprostituerede omtaler politietsom venlige og har ingen indvendinger mod deres behandling, og deoplever, at politiet optræder høfligt og desuden har reageret hurtigt, nårde har tilkaldt dem. Enkelte har dog, især i forbindelse med kontrolakti-oner fra SKAT, oplevet politiet som voldsomme og ubehøvlede, når deer med til at gennemsøge klinikkerne.Nogle af de interviewede danske gadeprostituerede giver ligele-des udtryk for at have et udmærket forhold til politiet. Som Vicki siger:”Jeg ser dem som nogen, der bare gør deres job.” Belinda, en andengadeprostitueret kvinde, mener, at politiet godt kan være efter de uden-landske kvinder, men hun finder det selv rart, at politiet holder en formfor opsyn.Jeg ved, at de er enormt grove over for de udenlandske kvinder.Men de skriver os jo ned. De standser os på gaden […] for at fånavnet på [en], hvis der skulle ske et eller andet […], og det sy-nes jeg er meget rart, at de har navnet på en.

De interviewede klinikprostituerede fremhæver desuden, at det er essen-tielt for dem, at de oplever, at politiet er til at stole på. Denne tillid, er debange for, vil blive ødelagt, såfremt kunderne bliver kriminaliseret, idetde frygter, at politiets fokus så vil være rettet mod at få fat i kunderne,frem for som nu at beskytte kvinderne. Nogle af de interviewede kvinderpå tværs af arenaer udtaler derudover, at deres lyst til at involvere politieti forbindelse med voldelige episoder eller lignende vil blive mindsket,såfremt kunden bliver kriminaliseret (se afsnit om Kriminalisering afsexkøb).I modsætning til de overvejende positive oplevelser med politieter mistilliden til offentlige myndigheder, herunder politiet, et gennemgå-ende tema blandt de interviewede udenlandske prostituerede. Ifølge fag-personer fra ngo’er og offentlige myndigheder kan mistilliden hængesammen med, at politi og andre myndigheder betragtes som korrupte ikvindernes hjemlande. Derudover ønsker de kvinder, der arbejder illegalti Danmark (naturligt nok), ikke at have kontakt til politiet. For Carla, enudenlandsk transkønnet, som arbejder ulovligt på klinikker rundt om-kring i Danmark, er nervøsiteten for at skulle blive opsøgt og sendt hjemaf politiet allestedsnærværende. Hun har i den forbindelse oplevet, atenkelte kunder har brugt frygten imod hende og opført sig voldeligt ellerforlangt at få deres penge tilbage, fordi de, ifølge Carla, har været viden-de om, at hun ikke arbejdede lovligt. Nogle har ligefrem truet med atmelde hende til politiet, mens andre blot har opført sig sådan, fordi hunikke har haft mulighed for at klage til politiet over deres opførsel.SKAT

Især de klinikprostituerede må ofte forholde sig til SKAT, daSKAT med jævne mellemrum foretager kontrolaktioner på klinikkerne.En del af disse kvinder har valgt at lade sig registrere enten af egen drift,eller fordi de fik besøg af SKAT. En enkelt af de interviewede mænd erregistreret hos SKAT, da han sammen med tre andre ejer en klinik, hvorhan selv arbejder. Nogle af de, der er registrerede, har beklaget sig over,at der ikke er flere prostituerede, der har ladet sig registrere, da de mener,at den lave andel af registrerede, er en af årsagerne til, at andre ser ned pådem og deres arbejde. I det kvalitative materiale angives der dog bådegrunde til at lade sig registrere og grunde til ikke at lade sig registrere.Nogle mener ikke, at det kan betale sig at arbejde som prostitueret, hvisde skal betale skat, da indtjeningen for dem udgør en nødvendig ekstra-indtægt, og de tror, at det vil blive for hårdt at arbejde flere timer. Lilli,der overordnet er glad for at arbejde som escortprostitueret, vurderer, atkonsekvenserne af at skulle betale skat ville være, at hun blev nødt til atarbejde endnu mere. Hun forklarer:Ja, jamen, det ville medføre, at jeg blev ødelagt. Hvis jeg skullelave det her fuldtid. Så det ville jeg aldrig gøre.Stinna, en nuværende klinikprostitueret, fortæller, at hun efter at væreblevet opdaget af SKAT under en kontrolaktion måtte registrere sig.Hun siger, at dette har betydet, at hun føler sig nødsaget til muligvis atdroppe sit studie og begynde at arbejde fuldtid som prostitueret for attjene nok penge. For hendes vedkommende gør det sig nemlig gældende,at hun ikke vurderer at kunne få sit liv til at løbe rundt økonomisk, så-fremt hun skulle betale skat:I så fald er jeg nødt til at droppe ud af studiet og blive luder påfuldtid.Nogle kvinder argumenterer dog for at lade sig registrere, idet de mener,at det er vigtigt at ’bidrage til samfundet’, og fremhæver som et væsent-ligt argument, at hvis man betaler skat, får man lov til at ’være i fred’,uden at skulle bekymre sig om at blive opdaget af SKAT.Modsat er der nogle prostituerede, som argumenterer for ikke atlade sig registrere på grund af prostitutions lovgivningsmæssige statussom værende et afkriminaliseret, men ikke anerkendt erhverv. De inter-

viewede, som fremfører dette argument, oplever det således som dob-beltmoralsk, at de skal betale skat, men ikke har de samme rettighedersom andre skatteydere. Bianca, der er klinikprostitueret, uddyber denneargumentation i følgende citat:Vi må hjertens gerne betale skat, men vi må ikke få fordeleneved det. Med det samme du registrerer dig, så hænger de efterdig. Jeg synes, det er groft, at man skal betale skat, når man ikkekan trække sine ting fra. Har man sagt A, må man også sige B.Det kvalitative materiale indikerer endvidere en vis forvirring om, hvad derer gældende lovgivning. Malene, en kvindelig klinikprostitueret, som ligele-des ejer en klinik, er eksempelvis ikke klar over, at hun, selvom hun ikkekan være medlem af en a-kasse, har ret til sygedagpenge, hvis hun betalerskat og opfylder beskæftigelseskravet (jf. Retsplejelovens afsnit III § 10):De ved, at jeg er registreret og har styr på tingene. Jeg har holdtmig til reglerne, jeg har bare været udlejer af ejendommen. Derkommer nye regler hele tiden, men der bliver ikke sendt nogetud til os om, hvad der har ændret sig, og hvad vi skal gøre. Derfindes ingen brancher, der bliver så usselt behandlet som os. Vifår ingen sygedagpenge[…], men vi må godt betale skat. Det ersvært at gøre det lovligt, også selvom du inddrager en revisor.Der kommer hele tiden en ny lov snigende. Det ville man jo ikkegøre ved andre, såsom en maler, en kok eller en advokat.Konkret efterspørger især de interviewede klinikprostituerede således nem-mere adgang til oplysninger om praktiske omstændigheder i forbindelse medarbejdet, såsom hvordan man bliver registreret, hvordan man laver budgetog regnskab, hvor meget man må tjene, og hvordan det hænger sammenmed pension og sociale ydelser. Til trods for indikationer på dette i det kvali-tative materiale viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen dog, at kun10 pct. af de klinikprostituerede har haft brug for hjælp til lovgivningsmæssi-ge spørgsmål i 2010 (se Tabel 12.2). Til sammenligning har 21 pct. af dekvindelige escortprostituerede tilkendegivet, at de har haft behov for hjælphertil. I det kvalitative materiale har vi dog ikke talt med nogen escortprosti-tuerede, der har ladet sig registrere hos SKAT. Nogle fremhæver endda, atde netop arbejder inden for escort for bedre at kunne skjule sig og for ikke

Som beskrevet flere steder i de ovenstående afsnit berøres temaet om-kring kriminalisering af sexkøb af nogle af de interviewede prostituerede.På den baggrund valgte vi i spørgeskemaundersøgelsen at spørge dem,hvad de vil gøre, hvis køb af sex bliver gjort ulovligt – dvs. hvis kundenbliver kriminaliseret. I Tabel 12.4 ses svarmulighederne, samt hvordanbesvarelserne har fordelt sig på de forskellige arenaer.Samlet set vil størstedelen af de prostitueret ikke gøre noget an-derledes, nogle vil dog forsøge at skjule det bedre. Kun 11 pct. af deadspurgte vil helt stoppe med at sælge sex. Dette tal er højest for gade-prostituerede og lavest for mandlige escortprostituerede. Meget få af deklinikprostituerede svarer, at de i en situation med kriminalisering vilsøge rådgivning vedrørende andet arbejde.I den kvantitative undersøgelse spurgte vi endvidere, hvad, deprostituerede mener, konsekvensen vil blive af at kriminalisere købesex.Svarfordelingen fremgår af Tabel 12.5. Samlet set er 79 pct. af de ad-spurgte enige om, at køb og salg af sex i højere grad vil foregå i det skjul-te, som konsekvens af kriminalisering af kunden. Endvidere mener 52pct. af de adspurgte, at det vil blive sværere at anmelde vold og udnyttel-se. De gadeprostituerede afviger fra de øvrige prostituerede på tre afsvarmulighederne. Det drejer sig om ’Færre kunder’, ’Gadeprostitutionvil mindskes’ og ’Menneskehandel vil mindskes’. Halvdelen af de gade-prostituerede mener, at de vil få færre kunder, hvor det for de øvrigeprostituerede ligger på 21-27 pct. Forklaringen på dette kan være, at detfor kunderne vil blive langt mere synligt, og dermed risikabelt, at købesex hos en gadeprostitueret end på klink og ved escort.Når det kommer til en vurdering af, om en kriminalisering afkunden vil medføre et mindre omfang af gadeprostitution, er der envæsentlig forskel mellem de øvrige grupper og de gadeprostituerede. 42pct. af de gadeprostituerede mener, at omfanget af gadeprostitution vil

Endelig har vi bedt de prostituerede, som har deltaget i spørge-skemaundersøgelsen, komme med deres holdning til kriminalisering afhenholdsvis salg eller køb af sex. Vi har således spurgt, hvor enige elleruenige de prostituerede er i to udsagn herom. Ikke overraskende er 90pct. af respondenterne meget uenige eller uenige i udsagnet om, at salg afsex bør kriminaliseres – dvs. at det er personen, der sælger den seksuelleydelse, der bliver kriminaliseret (se Tabel 12.6).Ved udsagnet omkring køb af sex bør kriminaliseres – dvs. at deter kunden, der kriminaliseres – er der derimod en uoverensstemmelsemellem grupperne (se Tabel 12.7). Blandt kvinder og mænd i escort samtde klinikprostituerede er 85-98 pct. uenige i, at kunden bør kriminalise-res. Denne holdning deles dog kun af 50 pct. af de gadeprostituerede, og31 pct. er meget enige eller enige i udsagnet om, at køb af sex bør krimi-naliseres.

I det følgende præsenterer vi forslag til sociale tilbud, som de prostitue-rede har ytret ønske om i de kvalitative interviews, ligesom vi gennemgårderes kritikpunkter af eksisterende forhold. De konkrete forslag og kri-tikpunkter er rettet mod alle de forskellige arenaer, da de fleste af debehov, der udtrykkes, er fælles for næsten alle arenaer. Derudover præ-senterer vi fagpersoners vurderinger af sociale tilbud og behov. Særskilteunderafsnit skitserer behov og kritik fra de (stofafhængige) gadeprostitu-erede og udenlandske prostituerede, da disse to gruppers behov adskillersig fra de resterendes.Som indikeret i de ovenstående afsnit er brugen af sociale tilbudtil dels afhængig af, hvilken arena den prostituerede er i. Herudover erder i det kvalitative studie indikationer på, at personer, der er på vej tileller overvejer at stoppe med at sælge sex, efterspørger andre tilbud endprostituerede, som ikke har et ønske herom. I det kvalitative studie er dersåledes både indikationer på personer, som ønsker støtte til at håndterearbejdssituationer eller oplevelser, og personer, som har behov for kon-kret hjælp til at forlade arbejdet. Et overordnet behov for både danske ogudenlandske prostituerede inden for alle arenaer, som står klart ud fradet kvalitative materiale, er et større kendskab til de eksisterende tilbud,regler og retningslinjer. En af undersøgelsens grundlæggende indsigter er

Som nævnt i kapitlet om vejen ud af prostitution indikeres det i det kvali-tative studie, at nogle prostituerede oplever at blive fastholdt i prostitu-tion, fordi de fravælger at fortælle offentlige instanser om deres arbejdeaf frygt for reaktionerne. En oplevelse, der forstærkes i deres forestillin-ger om at skulle ind på i det ordinære arbejdsmarked, hvor de ligeledesfrygter reaktionerne, når de skal forklare et evt. hul i deres CV. En tidli-gere og en nuværende klinikprostitueret beskriver begge et lidt ambiva-lent forhold til myndighederne. Myndighederne er til for at hjælpe deprostituerede økonomisk og med rådgivning, men er samtidig en instans,hvor de af og til oplever, at deres virke som prostituerede fordømmes.Informanter har også et ønske om, at tonen i den offentlige de-bat om prostitution ændres, så der i mindre grad tales om prostitueredesom ofre. Dette bliver nemlig, ifølge informanterne, i overvejende gradafspejlet i systemets behandling af, holdning og tilbud til prostituerede(jf. afsnittet om institutionel stigmatisering). Nogle af de prostitueredehar udtrykt, at de bliver mødt med en fordømmende og uforståendeholdning til prostitution af psykologer, som de har opsøgt. Camilla, somer klinikprostitueret, udtrykker det på følgende måde:Man kunne godt bruge nogle psykologer, der ikke havde en ideom, at vi skulle frelses, men som kunne tage nogle snakke medos, hvis vi løber ind i nogle problemstillinger … som kunne giveos nogle redskaber til at komme videre, hvis vi nu har været ud-sat for noget grimt, sådan at man ligesom kunne få afløb fornogle ting over for en professionel i stedet for, at de skulle frelseen …Fagpersoner og prostituerede påpeger endvidere, at kommunikationenmellem de prostituerede og det offentlige, eksempelvis socialrådgivere ogjobcentrene, ofte kan være præget af, at de to parter ikke ’taler sammesprog’. I den forbindelse har nogle af de klinikprostitueret foreslået, atjobcentrene skal rustes mere specifikt til at kunne behandle de prostitue-redes sager og sætte sig ind i deres situation.

Der eksisterer som nævnt diverse hjælpetilbud rettet mod prostituerede(se bilag A). I det kvalitative materiale nævnes dog flere konkrete forslagtil, hvordan tilgængeligheden til disse kan forbedres. Lise, en tidligereklinik- og escortprostitueret, fortæller eksempelvis, hvordan det var sværtog trægt for hende at komme i kontakt med nogen, der kunne hjælpehende med at stoppe. Hun efterspørger rådgivning og hjælpelinjer, der erlettilgængelige. Personligt mener hun, at en kontaktform på internettetville være ideel. I forlængelse af dette fremhæver hun og andre prostitue-rede i de kvalitative interviews et behov for væresteder, chats eller tele-fonlinjer, der har åbent døgnet rundt. Som Sidsel, en tidligere klinikpro-stitueret, formulerer det, er det ofte netop om natten, man kan have brugfor nogen at snakke med: ”Det er jo ikke kun mellem 8 og 16, man harondt i sjælen”. Fagpersoner og nogle prostituerede fra alle arenaer, sær-ligt de, der har et ønske om at stoppe, efterspørger steder, hvor de pro-stituerede kan tale med personer uden for prostitutionsmiljøet om arbej-det og mulighederne for at stoppe og skabe nye netværk uden for miljø-et. Det gælder især for de informanter, hvor fællesskabet og det socialenetværk inden for prostitutionsmiljøet er blevet fastholdende og næstener det eneste, de har.Herudover er der i det kvalitative studie indikationer på ønskerom flere tilbud/netværk, hvor prostituerede kan mødes med andre pro-stituerede eller fagpersoner med kendskab til prostitution og dele erfa-ringer, få en snak om sine oplevelser, om arbejdet mv. Tine en klinikpro-stitueret fortæller:Tine: Et sted, hvor man føler, at man er tryg. Især for de piger,der ikke har venner og familie, der ved, hvad man laver, så er derbare ikke nogen at tale med, så kan du bare gå med det selv. Etsted, hvor man ikke skal over den barriere, hvor man skal til atfortælle om alt det her, og hvad ligger der i det. Hvor det er ryk-ket væk, og det er det konkrete problem.Ønsket om at møde andre prostituerede, som de kan dele deres tankerog erfaringer med, italesættes særligt af escortprostituerede, der ofte ar-bejder alene. Mandlige informanter udtaler således, hvordan de i forbin-delse med grænseoverskridende oplevelser med en kunde har manglet etsted at tale med nogen bagefter og derfor har været alene om at bearbej-

Et af de kritikpunkter, både gadeprostituerede informanter og fagperso-ner er kommet med, er, at misbrugsbehandlingen ikke er fleksibel nok tilat kunne yde en effektiv behandling for de gadeprostituerede. En tidlige-re gadeprostitueret og en fagperson kritiserer systemet for ikke i tilstræk-keligt omfang at være i stand til at foretage individuel sagsbehandling iforhold til de gadeprostituerede. De mener, at det i stedet for at køre folkgennem den samme rutine, er nødvendigt at gå ud og møde kvinderne,’der, hvor de er’. En fagperson fra en ngo kritiserer endvidere kravet om,at kvinder, der forlader prostitution, skal i arbejdsprøvning og være ar-bejdsparate, noget, hun ikke mener, er realistisk (se Figur 6.2, kapitel 6).En del af kvinderne har svært ved at komme i aktivering og passe etarbejde og mister derfor kontanthjælpen. Det tab af indtægt kan værevejen tilbage til prostitution. Hun nævner, at ’frit lejde’65kunne være enmulighed, der kunne gøre det lettere for kvinder at forlade prostitution.En anden fagperson peger på, at man mange steder i det offentlige ikkeer rustet til at arbejde med misbrugere:Man har ikke den tålmodighed, som man skal have med de hermisbrugere. […] Der er megen irritation i det offentlige, når deter vores kvinder, der henvender sig, synes vi.Nogle af de gadeprostituerede får karantæne fra mødestederne, fordi deøjensynligt overtræder reglerne ved at tage stoffer. En gadeprostitueretønsker derfor tilbud om kurser og mødesteder, som kvinder i misbrugogså kan få lov at deltage i, evt. sammen med kvinder, der ikke er i mis-

Blandt de informanter, vi har talt med, adskiller de udenlandske prostitu-eredes situation sig i overvejende grad fra de danskes. Det kvalitativestudie og udsagn fra fagpersoner indikerer, at nogle hverken har op-holds- eller arbejdstilladelse og konstant må forholde sig til deres illegaletilstedeværelse. Derudover indikerer det kvalitative studie et meget ringekendskab til de danske myndigheder. Der eksisterer dog forskellige tilbudrettet specifikt til udenlandske kvinder, både på gaden og klinikkerne (sebilag A).I det følgende præsenterer vi en række aspekter, der ifølge for-skellige fagpersoner og de udenlandske prostituerede selv kan forbedres.Et markant fokus hos de offentlige myndigheder og i politiets indsats iforhold til prostitution er, hvorvidt de udenlandske kvinder er handledetil prostitution i Danmark og/eller arbejder her illegalt (Rigspolitiet2009).DANSKUNDERVISNING, AKTIVERING OG INTEGRATION

I det kvalitative materiale er der stærke indikationer på, at udenlandskeprostituerede er dårligt uddannede og har et netværk, der udelukkendebestår af andre udlændinge i en lignende situation, hvilket gør det sværtfor dem at indgå i det danske samfund.Blandt ngo’er og brobyggere udtrykkes en bekymring for, atudenlandske kvinder med legalt ophold i Danmark har svært ved at for-lade prostitution i tilfælde af, at de ønsker det, hvis de ikke integreres idet danske samfund. Ifølge dem taler størstedelen af kvinderne ikkedansk, og derfor er deres muligheder på arbejdsmarkedet ringe. En bro-bygger ser det som helt afgørende, at kvinderne tilbydes danskundervis-ning, hvis de skal have mulighed for at forlade prostitution og blive inte-greret i det danske samfund og på arbejdsmarkedet, men danskundervis-ningen godkendes ikke som aktivering. Endvidere fortæller brobyggeren,at tilbuddet om gratis danskundervisning, der er en del af en integrati-onspakke, de udenlandske kvinder modtager, når de kommer til landet,ophører efter 3 år. Hun mener, at mange af kvindernes livssituation gør

det svært for dem at overskue tilbuddet om danskundervisning de førsteår, og derfor får de ikke gjort brug af tilbuddet, før det frafalder.De udenlandske prostitueredes manglende kendskab til deresmuligheder og de sociale tilbud angives af både fagpersoner og nogleprostituerede som en barriere for evt. exit eller integration i det danskesamfund.Mariah en rumænsk kvinde, der arbejder i barprostitution iDanmark, gør opmærksom på, at der er nogle udenlandske kvinder, derikke ved, hvordan de skal opfylde de formelle krav, der stilles til dem iforhold til at registrere sig, oplyse erhverv og indtægt, og ikke ved, hvorde skal henvende sig:We all really do not know how to register. When you move toDenmark you do not know these things […] and once you getregistered somehow, we do not know how to pay taxes. So youknow, Danish people are a little bit angry that we do not paytaxes, but we do not know how to, and I cannot go to a clerk inSKAT and say, ’listen I sell my pussy for money’ you know?Som et andet eksempel på et tilbud, som nogle af de udenlandske kvin-der ikke er vidende om, nævner hun EU-borgeres mulighed for at fåsundhedsydelser vederlagsfrit.66Hun siger: ”NOBODY knows aboutit!”. En ngo, der beskæftiger sig med udenlandske kvinder i prostitutionpåpeger, at der også blandt fagpersoner er meget stor usikkerhed om deudenlandske kvinders rettigheder, og hvordan disse rettigheder varierer,alt efter om kvinderne kommer fra et EU-land eller fra et ikke-EU-land.De efterspørger et sted, hvor både organisationer og de involveredekvinder kunne få de konkrete rettigheder defineret.IDENTIFIKATION AF HANDLEDE PERSONER

dingeservice, såfremt kvinden ikke har ophold i Danmark. Såfremt ved-kommende har ophold, er det Center Mod Menneskehandel, der foreta-ger identifikationen (Servicestyrelsen, 2010). Endvidere udtrykkes derblandt ngo’er en frustration over ikke at blive inddraget nok i arbejdetmed at identificere handlede kvinder og mænd, da de ofte sidder indemed en dybtgående viden, og af og til et personligt kendskab til den pro-stituerede, der skal vurderes handlet eller ej. En fagperson fra en ngomener yderligere, at det er problematisk, at der ikke er nogen gulerod forkvinderne, hvis de fx samarbejder med myndighederne ved at vidneimod deres bagmænd eller tager imod en forberedt hjemsendelse.En anden fagperson fra en ngo er kritisk over for den nuværen-de identifikationsproces, hvor der i løbet af 3 dage fra anholdelsen af enperson under mistanke for at være handlet skal ligge en vurdering af, omvedkommende er handlet eller ej. Dette betyder ifølge fagpersonen, atpoliti og socialarbejdere ofte kun har få timer, før de skal give deres vur-dering videre til Udlændingeservice, der må træffe den endelige afgørelse.I nogle tilfælde kan dette betyde, at den prostituerede ikke får tid nok tilat føle sig tryg og betro sig til myndighederne med sin historie.

Omfanget af prostitution i Danmark, og hvordan dette udvikler sig, harværet genstand for en til tider meget heftig debat. På den ene side er deropfattelsen, at alle prostituerede har alvorlige problemer med økonomiskafhængighed og social eksklusion, og at de derfor har et akut behov forat komme væk fra prostitutionen, uanset hvad de selv måtte mene her-om. På den anden side er der opfattelsen af, at prostitution i alle tilfældeer et uproblematisk arbejde, som tilbyder ’lettjente penge’, og som denprostituerede kan vælge til og fra uafhængigt af økonomiske og andreforhindringer. I vores kortlægning af prostitution i Danmark har vi mødtprostituerede, som repræsenterer begge yderpoler, men undersøgelsensandsynliggør imidlertid, at de prostituerede som hovedregel er placeretet sted mellem de to yderpoler.Denne undersøgelse er ikke ment som et indlæg i debatten, menbidrager med en opdateret kortlægning af prostitution i Danmark, somkan være med til at kvalificere debatten. Kortlægningen kan desudenvære med til at videreudvikle forebyggelsesindsatserne på området. For-målet med undersøgelsen er at opgøre omfanget af prostitution i Dan-mark og skabe viden om de prostitueredes oplevelse af egen situation oglevevilkår. Undersøgelsen har således søgt at besvare en række specifikkespørgsmål, som handler om, hvilke faktorer der kan føre til prostituti-onsdebut. Hvordan de prostitueredes levevilkår er. I hvilken grad de

For at besvare undersøgelsens spørgsmål kombinerer undersøgelsen etlitteraturstudie med en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelsesdel. Lit-teraturstudiet har sikret, at vi har bygget videre på eksisterende forskningi arbejdet med at udvikle de kvantitative metoder til optælling, ligesomdet har kvalificeret udformningen af den kvalitative del. Svarene fra denindledende kvalitative undersøgelse har dannet grundlag for en rækkehypoteser, som den efterfølgende kvantitative undersøgelse har hhv.verificeret eller falsificeret i det omfang, det har været muligt. Den kvali-tative undersøgelsesdel består af interviews, observationer og journalerført hos Reden International. Den kvantitative undersøgelsesdel består afspørgeskemaundersøgelser, der er suppleret med data fra RigspolitietsNationale Efterforskningscenter samt Mødestedet for udenlandske pro-stituerede i København og annoncetælling. Endelig er der i forbindelsemed den kvantitative undersøgelsesdel gennemført to døgnoptællinger afgadeprostituerede i København.For at besvare de enkelte spørgsmål har det været nødvendigt atgøre brug af flere datakilder. Det skyldes dels, at prostitution er et van-skeligt tilgængeligt felt at undersøge, da nogle prostituerede ønsker athemmeligholde deres salg af seksuelle ydelser, og derfor ikke ønsker atdeltage i undersøgelser, der medvirker til at gøre deres virke kendt blandtandre, dels at en del af prostitutionsmiljøet er præget af illegalitet og

mistro over for udefrakommende, og at der blandt de prostituerede er envis træthed over for undersøgelser. Derfor bruger vi fx spørgeskemaun-dersøgelsen kombineret med Politiets sagsregistre til at estimere antalletaf klinikprostituerede. Og for at kunne beskrive barprostitutionen kom-binerer vi kvalitative interviews med nuværende udenlandske barprosti-tuerede med interviews med fagpersoner. Disse data supplerer vi yderli-gere med kvalitative observationer fra barerne og journaler ført hos Re-den International i København.De mange forskellige datakilder har gjort det muligt at sikre envaliditet af undersøgelsen gennem datatriangulering. Det har tillige gjortdet muligt at kortlægge prostitutionen i Danmark med mange facetter ognuancer både i forhold hvordan kvinder og mænd oplever det at væreprostitueret.

Når relevansen af de sociale tilbud til de prostituerede skal vurderes, erdet helt essentielt at kende omfanget af prostitution. I undersøgelsen harvi søgt at opgøre omfanget af personer, der i 2010 har solgt seksuelleydelser i de fem prostitutionsarenaer. I det følgende gennemgår vi, hvor-dan vi har gjort det, og hvilke estimate vi er kommet frem til. I forbindel-se med estimatet nævner vi endvidere de tal, som Servicestyrelsen giverfor de enkelte arenaer, da vi vurderer, at disse tal udgør det bedste sam-menligningsgrundlag.Det er lykkedes at give estimater for de klinikprostituerede, dekvindelige escortprostituerede og de udenlandske gadeprostituerede.Estimaterne bygger på en række forudsætninger med tilhørende usikker-heder67. De mandlige escortprostituerede, de danske gadeprostitueredeog de barprostituerede samt den gruppe, som betegnes privat/diskret,har vi ikke kunnet estimere.KLINIKPROSTITUTION

kombinerer vi udtræk fra Politiets sagsregister fra 2007-2010 med deprostitueredes svar i vores spørgeskemaundersøgelse til at opgøre sand-synligheden for at være registreret i politiets register. Ud fra denne sand-synlighed kan vi estimere, at der er 1.633 klinikprostituerede (heraf 780danske og 853 udenlandske) i 2010. Estimatet har en nedre konfidens-grænse på 1.019 og en øvre på 2.247. Vi kan med 95 pct. sandsynlighedsige, at antallet af klinikprostituerede ligger inden for dette interval68. Tilsammenligning estimerer Servicestyrelsen i deres seneste opgørelse, atder er 1.948 danske og udenlandske prostituerede på klinikker.ESCORTPROSTITUTION

Til at opgøre antallet af escortprostituerede har vi gennemført en annon-cetælling for 1 år med registrering af telefonnumre. For at kunne vurde-re, hvor mange prostituerede der er tilknyttet hver annonce, er 667 unik-ke telefonnumre blevet identificeret, og der er udtrukket en repræsentativstikprøve af disse. De udtrukne er blevet kontaktet, og vi har herefterkunnet opgøre antallet af prostituerede tilknyttet hver annonce til 1,35 ogdet samlede tal for kvindelige escortprostituerede til 903. Servicestyrelsenestimerer i deres seneste opgørelse, at der er 381 kvindelige escortprosti-tuerede.I denne undersøgelse har det ikke været muligt at estimere, hvormange mandlige prostituerede der er. De mandlige prostituerede er forlangt størstepartens vedkommende escortprostituerede, der i enkeltetilfælde annoncerer, men overvejende søger deres kunder på internettetschatfora. Antallet kan ikke estimeres, da disse med korte intervaller skif-ter navn på chatsiderne, og det er ikke muligt at afdække, om chatnavne,der kunne tyde på salg af sex, også sælger disse ydelser. Tillige er det udfra deres navne på chatten ikke muligt at identificere, om der er tale omet ønske om at sælge seksuelle ydelser. Det nærmeste vi kan komme ettal, er et minimumsskøn på 67 mandlige prostituerede, der har fulgt en afvores mange opfordringer til at besvare spørgeskemaet. Servicestyrelsenhar ikke opgjort antallet af mandlige prostituerede.GADEPROSTITUTION

vi, at der er 595 udenlandske gadeprostituerede. For de danske gadepro-stitueredes vedkommende har vi i to døgntællinger observeret mellem 15og 13 prostituerede mellem kl. 10 den ene formiddag og kl. 10 den næsteformiddag. Da vi i projektperioden ikke har kunnet få adgang til at analy-sere andre kilder, der kunne sandsynliggøre, hvor ofte de danske gade-prostituerede arbejder, giver disse tal derfor kun en idé om, hvordanbemandingen er på to tilfældige døgn i København, hvor langt størstede-len af den danske gadeprostitution finder sted. Servicestyrelsen estimereri deres seneste opgørelse, at der samlet er 712 danske og udenlandskegadeprostituerede.BARPROSTITUTION

Privat/diskret er ligeledes en kategori, vi ikke har kunnet estimere. Detskyldes, at det, når man ser bort fra meget få annoncer, er vanskeligt atvurdere, om der udelukkende er tale om privat/diskret. I forbindelsemed optællingen af escortannoncer stødte vi på enkelte unikke telefon-numre, som annoncerede med både escort og privat/diskret. Servicesty-relsen har en kategori, som de betegner privat/escort, og de sætter dettetal til 68.Når vi sammenlægger estimaterne, når vi frem til, at 3131 (kli-nik, kvindelig escort og udenlandsk gade) har solgt seksuelle ydelser i2010. Servicestyrelsen estimerer i deres seneste undersøgelse, at der er3.483 prostituerede.

baggrundsviden som undersøgelsen tilvejebringer er vigtig, når debattenogså handler om en videreudvikling af sociale tilbud til de prostituerede.Levevilkår er et begreb som ofte anvendes i flæng. I denne un-dersøgelse vurderer vi, at det i forbindelse med de prostitueredes levevil-kår også er relevant at se på, hvordan kontakten til kunderne etableres,og hvordan rammerne for salget af de seksuelle ydelser er. Dertil er detvæsentligt at kende detaljer om de prostitueredes uddannelsesmæssige,økonomiske og sociale baggrund. Analyserne af deres uddannelsesmæs-sige og sociale baggrunde belyses med kvantitative data, mens de øvrigeemner belyses med kvalitative data.Hvordan kontakter kunderne de prostituerede?

En dagligdag for en prostitueret er fokuseret på at betjene kunder. Kun-derne bruger annoncerne på print og/eller internet til at opsøge de pro-stituerede på klinikkerne, de kvindelige escortprostituerede og de prosti-tuerede i privat/diskret. I modsætning hertil skaber de mandlige escort-prostituerede kontakten til kunderne på nettets chatfora, hvor de selvaktivt søger de potentielle kunder, som også er til stede her. Debarprostituerede søger deres kunder på egentlige stripbarer eller andrebarer, ofte når disse er ved at lukke. De gadeprostituerede søger langtovervejende deres kunder på Vesterbro i København og i yderst beske-dent omfang i Odense og Århus. Hvor en dagligdag med salg af sex påklinikker ofte beskrives som præget af rutiner med klargøring, indtalingaf besked på telefonsvarer om, hvem der er på vagt i dag, vask af linned,betjening af kunder osv., vurderer de escortprostituerede overvejendederes dag som meget fleksibel og præget af, at de står klar til at besøgekunderne, hvor de er.I escortprostitution besøges kunderne i deres hjem eller på ethotel, mens barprostitution kan finde sted i lokaler i umiddelbar tilknyt-ning til baren eller på et hotel. Privat/diskret minder i mange tilfælde omden lille klinik, som beskrives nedenfor.Afspejles kundernes ønsker i rammerne for salg af sex?

hvor der kan være åbent hele døgnet, og hvor kunderne kan vælge mel-lem flere kvinder, når de besøger klinikken. Sådanne klinikker efterladeret indtryk af, at hjemmesider, indretning, klinikkens størrelse, tøj ogmakeup kræver mange ressourcer. Dominansklinikken er ofte mindrebåde i forhold til størrelse og antal kvinder, der er tilknyttet, og de skillersig ud i kraft af de mange remedier (kors, kæder, piske, kraner og lignen-de) til de mange former for seksuelle ydelser og ydmygelser af kunder,som tilbydes. Den lille klinik, huser ofte de udenlandske prostituerede,hvor fx to prostituerede deles om vagterne. Det kan være en toværelses-lejlighed eller et mindre hus, hvor blot soveværelset benyttes, og hvor deprostituerede ofte bor på klinikken.Har alle de prostituerede deres primære indkomst fra salg af sex?

At de prostituerede er placeret mellem yderpunkterne i kontinuummetsandsynliggøres af forskellene i deres økonomiske, sociale og uddannel-sesmæssige forhold. Indtægten fra salg af sex udgør den primære ind-tægtskilde for ca. halvdelen af de prostituerede i undersøgelsen. (67 pct.af de klinikprostituerede, 39,5 pct. af de kvindelige escortprostituerede,14 pct. af de mandlige escortprostituerede og 73 pct. af de gadeprostitue-rede69).De escortprostituerede mænd og kvinder fortæller i de kvalitati-ve interviews, at har et andet arbejde som primære indtægtskilde.Vores undersøgelse viser at arenaerne ikke er skarpt adskilte, dafx halvdelen af de klinikprostituerede (51 pct.) og gadeprostituerede (49pct.) angiver, at de har erfaringer med escort. 47 pct. af de klinikprostitu-erede angiver endvidere, at de arbejder på mere end en klinik. 7 pct. af dekvindelige escortprostituerede og 16 pct. af de mandlige escortprostitue-rede har ligeledes erfaringer med arbejde på gade.Hvordan er de prostitueredes uddannelsesniveau og hvordan bor de?

en mellemlang videregående (de resterende opgiver ’andet’). Med mindrevariationer gør lignende tal sig gældende for de escortprostituerede, hvornæsten 20 pct. dog angiver, at de har en lang videregående. De gadepro-stituerede skiller sig til gengæld ud. Cirka 40 pct. af de gadeprostitueredeangiver folkeskolen som sidste afsluttede uddannelse og følgelig er deogså svagere repræsenteret på de højere uddannelsestrin.Cirka 40 pct. af de klinikprostituerede angiver at have børn un-der 18 år, hvilket er tilfældet for ca. 30 pct. af de escortprostitueredekvinder og ca. 10 pct. af de mandlige escortprostituerede. For gadeprosti-tuerede er dette tal lige under 30 pct.Størsteparten af de prostituerede bor alene. Overvejende bor deklinik- og escortprostituerede i lejebolig, hvilket er tilfældet for mere end50 pct. Tillige angiver mellem 30 og 40 pct. af de klinik- og escortprosti-tuerede, at de bor i ejer-/andelsbolig, mens det er tilfældet for mindreend 5 pct. af de gadeprostituerede. Igen virker de gadeprostituerede mestudsatte, idet 10 pct. angiver at bo på herberg, og yderligere nogle angiverkrisecenter.VEJEN IND

Hvis det er ønsket at begrænse tilgangen til prostitution, er det vigtigt atkende så meget som muligt til svaret på, hvorfor nogle bliver prostitue-rede. Dette for at kunne rette en indsats mod en afgrænset målgruppe. Iden sammenhæng har vi valgt at se på økonomien. Men det kvalitativemateriale har indikeret, at der også kan være andre grunde, som de pro-stituerede lægger vægt på. I undersøgelsen har det været vigtigt at nuan-cere, hvilken betydning det økonomiske dimension har, men også at givede prostituerede mulighed for at angive andre begrundelser.Undersøgelsen giver ikke et entydigt svar på, hvorfor nogle bli-ver prostituerede. Vi kan imidlertid se, hvornår de begynder at sælgeseksuelle ydelser, og hvilken rolle økonomien spiller. Dertil kan vi givekvalitative indikationer på, hvad den seksuelle nysgerrighed betyder, oghvordan barndomsoplevelser og kendskab til miljøet kan spille ind.Hvornår begynder de at sælge?

På linje med en stor del af den videnskabelige litteratur (se kapitel 3),viser denne undersøgelse, at økonomi spiller en væsentlig rolle for debu-ten. I gennemsnit angiver 85 pct., at økonomien har været en af de vig-tigste grunde til, at de begyndte at sælge sex, mens kun 14 pct. angiver, atøkonomien ikke var en af de mest betydende faktorer for prostitutions-debut.Det kvalitative materiale indikerer dog, at der i alle arenaer er ek-sempler på prostituerede i yderpunkterne af kontinuummet. Det vil sige,at pengene tjent i prostitution på den ene side skal dække helt basaleleveomkostninger (husleje, mad og lignende) og på den anden side udgif-ter til luksusgoder. De udenlandske prostituerede skiller sig ud her, idetde fortæller, at forpligtelser til at forsørge familiemedlemmer i hjemlan-det, betales via prostitution.De danske gadeprostituerede skiller sig ud, idet de, som den ene-ste af arenaerne, svarer, at prostitution skal finansiere et misbrug (54pct.). Ingen klinikprostituerede angiver dette, mens det tilsvarende tal erhenholdsvis 2 og 3 pct. for de kvindelige og mandlige escortprostituere-de.Spiller seksuel nysgerrighed en rolle?

I medierne kan man få det indtryk, at der kan tjenes formuer i prostituti-on, og at tredjepart tjener formuer på særligt udenlandske kvinder, somer tvunget i prostitution.I forbindelse med organiseringen af prostitution i Danmark harvi fokuseret på, hvordan de økonomiske forhold er for de danske prosti-tuerede på klinik, i escort og på gade, og hvorvidt tredjepart er involve-ret. Nedenfor præsenterer vi et bud på, hvor meget de prostitueredetjener, deres udgifter og involvering af tredjeparter. Denne undersøgelsekan ikke afdække, hvor mange kvinder der er handlet til prostitution, og ihvilken grad tredjeparter er involveret i udenlandsk gadeprostitution.HVOR MEGET TJENER DE PROSTITUEREDE, OG HVILKE UDGIFTER HAR DE?

rede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives indkomsten tilca. 24.000 kr. om måneden (22.048 kr. for klinikprostituerede, 24.118 kr.for kvindelige escortprostituerede, 23.143 kr. for mandlige escortprosti-tuerede og 34.814 kr. for gadeprostituerede). For den gruppe, som ikkehar prostitution som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000kr. om måneden (12.570 kr. for klinikprostituerede, 12.922 kr. for kvin-delige escortprostituerede, 6.368 kr. for mandlige escortprostituerede og26.333 kr. for gadeprostituerede).Vi kan ikke estimere, hvor stort et beløb de enkelte prostitueredesælger seksuelle ydelser for. Det nærmeste vi kommer er, at de klinikpro-stituerede opgiver, at de har haft 40 kunder den seneste måned, de es-cortprostituerede mænd og kvinder har haft mellem 10 og 15 og de ga-deprostituerede 29.75 pct. af de klinikprostituerede svarer, at de har udgifter til hus-leje, hvilket primært dækker over betaling til klinikejere. Det koster for52 pct. af de klinikprostituerede mellem 600 og 1.800 kroner for en så-kaldt helvagt, der er mellem 8-12 timer. 7 pct. af de klinikprostitueredeangiver at have gæld til deres udlejer på en af de klinikker, de er tilknyt-tet. For escort- og gadeprostitution har vi ikke tal for udgifterne, men vihar kvalitative indikationer på, at de har udgifter til transport, tøj, kon-domer, glidecreme og lignende samt i enkelte tilfælde annoncer.ER DER TREDJEPART INVOLVERET?

Klinikprostitutionen involverer tredjepart i relativt stort omfang, idet 75pct. som nævnt betaler husleje til en udlejer. Derudover angiver 3 pct. afde klinikprostituerede, at de ud over husleje betaler såkaldte beskyttel-sespenge til andre grupper, som typisk hjælper de prostituerede, hvis dehar problemer med en kunde.De mandlige og kvindelige escortprostituerede, som har deltageti vores undersøgelsen, er ikke tilknyttet bureauer, og vi vurderer derfor,at der ikke er tredjeparter involveret i disse gruppers prostitution. Detsamme gælder de danske gadeprostituerede.Vi har endvidere kvalitative indikationer på, at der er tredjepartinvolveret i den udenlandske gadeprostitution i København. Det er ty-pisk de østeuropæiske kvinder, der dominerer på gaderne på Vesterbroom eftermiddagen, og de afrikanske kvinder, som tager over om aftenen.Vi har kvalitative indikationer på, at disse kvinder jævnligt kontaktes afmænd, der ikke er deres kunder, men som følger deres arbejde. Om der

I litteraturen er der mange indikationer på, at jævnlige overskridelser afden prostitueredes grænser og oplevelser af vold fra kunder kan medføreefterfølgende psykiske problemer for den prostituerede. Det er derforvigtigt at vide, hvor ofte det sker, hvad det betyder for den prostituerede,og hvordan de tager deres forholdsregler. Når vi i denne undersøgelsehar fokuseret på grænseoverskridelser, handler det om både direkte vol-delige overgreb og om overskridelser af grænser i form af berøringer pådele af kroppen, som de prostituerede opfatter som private, og typer afsex, som kunder forsøger at opnå, men som den prostituerede ikke tilby-der. For alle arenaer kan vi angive omfanget af vold og grænseoverskri-delse. Og ud fra de kvalitative interviews har vi indikationer på, hvordande prostituerede tager forholdsregler for at mindske omfanget af vold oggrænseoverskridelse.Hvor mange prostituerede oplever vold og grænseoverskridelse?

Vold og grænseoverskridelse forekommer inden for alle prostitutions-arenaer. I gennemsnit har 18 pct. af de prostituerede oplevet vold frakunder en eller flere gange i 2010, men gennemsnittet dækker over enstor spredning: 3 pct. af de klinikprostituerede. 25 pct. af de mandligeescortprostituerede, 33 pct. at de kvindelige escortprostituerede og hele41 pct. af de gadeprostituerede er i 2010 blevet udsat for vold mod deresvilje. I forhold til overskridelse af grænser angiver 17 pct. af de klinikpro-stituerede og henholdsvis 11 og 12 pct. af de kvindelige og mandligeescortprostituerede, at de har oplevet dette i 2010. Blandt de gadeprosti-tuerede er det 57 pct. Derudover oplever 71 pct. af de gadeprostituerederisikoen for at blive udsat for vold fra kunder som høj eller meget høj,mens kun 13 pct. vurderer at risikoen er lav eller meget lav.De prostituerede forklarer samstemmende i det kvalitative mate-riale, at det er vigtigt at opretholde grænser, fordi de på den måde opret-

Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede i alle arenaer harrisikohåndterende taktikker. Disse taktikker indbefatter fx for de klinik-prostitueredes vedkommende et overvågningskamera, at der kun lukkesen mand ind ad gangen, at en telefondame tager imod, at der er alarm iarbejdsværelset, og at der kun tilbydes visse former for sex. De prostitue-rede i alle arenaer betegner imidlertid deres egen intuition i forhold tilkunderne som afgørende for, hvorvidt de siger ja eller nej til en kunde.Selv om de prostituerede refererer til, at deres intuition altafgørende,refererer nogle informanter dog også situationer, hvor behovet for pengegjorde, at de ’tog chancen’ alligevel.De klinikprostituerede fortæller næsten alle, at de altid brugerkondom (94 pct.), mens det samme gælder for 62 pct. af de mandligeescortprostituerede, 78 pct. af de kvindelige escortprostituerede og 57pct. af de gadeprostituerede.EGEN LIVSSITUATION

I forbindelse med en videreudvikling af tilbud til de prostituerede er detvigtigt at se nøje på, hvordan de prostituerede oplever deres egen situati-on.Vi har valgt at lade spørgsmålene om livssituation være megetåbne for at nå frem til de aspekter, som optager de prostituerede. Detbetyder, at vi, med inspiration i begreber om social og økonomisk kapi-tal, præsenterer svar på, hvordan de prostituerede kategoriserer sig selvog andre, hvorvidt de oplever at være stigmatiserede, hvordan de vurde-rer deres rolle som prostituerede, og hvordan de grupperer kunderne.Dertil kommer detaljer om selvoplevet helbredstilstand. I modsætning tilde første spørgsmål, som besvares ud fra det kvalitative materiale, besva-res det sidste om helbredstilstand ud fra det kvantitative materiale.Hvordan kategoriserer de prostituerede sig selv og andre prostituerede?

relationer uden for prostitutionsmiljøet (høj grad af social inklusion isamfundet), og i den anden ende er de overvejende økonomisk afhængi-ge, der føler sig afhængige af indtægten, og som har deres primære relati-oner i prostitutionsmiljøet. Et eksempel på yderpunkterne i kontinuum-met er den uafhængige, som kan være den mandlige prostituerede, dersælger sex enkelte gange om måneden og italesætter dette som en del afdennes seksualitet. Og et eksempel på den afhængige kan være en andenprostitueret, der har et meget højt forbrug af luksusvarer mv., eller denprostituerede, der via prostitution får finansieret et misbrug. Hvis denprostituerede vurderer sig selv som afhængig af indtjeningen fra prostitu-tion, er vedkommende mere tilbøjelig til at slække på grænser for samvæ-ret med kunden (fx ved at undlade at bruge kondom). Det indikeressåledes, at der er en sammenhæng mellem de prostitueredes oplevelse afat være udsatte i forhold til vold og grænseoverskridende adfærd og deresoplevelse af at være afhængig af indtjeningen.Oplever de prostituerede at være stigmatiserede?

Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede på tværs af arenaeroplever stigmatisering på alle niveauer i samfundet – lige fra lovgivnin-gen, de offentlige myndigheders håndtering og behandling af prostitue-rede (institutionel stigmatisering) samt mediernes unuancerede fremstil-ling af prostitution (symbolsk stigmatisering), til vennekredsens og fami-liens uforståenhed eller fordømmelse (social stigmatisering). En af kon-sekvenserne er, at de overvejende hemmeligholder deres virke som pro-stituerede. Frygten for at miste forældremyndighed og frygten for atmiste sit job og blive fordømt af venner, eller for at børnene skulle slåhånden af dem, hvis de vidste, hvor pengene kom fra, er gennemgående.Derfor betror de prostituerede sig generelt kun til en lille kerne. Sombegrundelse fremhæver de, at de frygter reaktionen, hvilket angives af 54pct. af de klinikprostituerede, 49 pct. af de kvindelige escortprostituere-de, 35 pct. af de mandlige escortprostituerede og 77 pct. af de gade pro-stituerede. På lignende måde anfører de prostituerede, at de ikke vilstemples (det gælder 61 pct. af de klinikprostituerede, 44 pct. af de kvin-delige escortprostituerede, 45 pct. af de mandlige escortprostituerede og69 pct. af de gadeprostituerede). Privatheden omkring sexliv og arbejdefremhæves dog også, idet en stor del mener, at det ikke kommer andreved (det gælder 65 pct. af de klinikprostituerede, 67 pct. af de kvindelige

Det kvalitative materiale viser, at der er store forskelle blandt de prosti-tuerede på, hvorvidt de oplever at have symptomer på psykiske proble-mer. Generelt angiver ca. halvdelen af de prostituerede, at de har psyki-ske symptomer. De symptomer, der generelt fremhæves, er depression(det fremhæver 18 pct. af de klinikprostituerede, 33 pct. af de kvindeligeescortprostituerede, 19 pct. af de mandlige escortprostituerede og 75 pct.af de gadeprostituerede) og svære koncentrationsproblemer (11 pct. af deklinikprostituerede, 19 pct. af de kvindelige escortprostituerede, 10 pct.af de mandlige escortprostituerede og 75 pct. af de gadeprostituerede).Som det fremgår af tallene, er symptomerne hyppigst forekommendehos de gadeprostituerede. Desuden skal det nævnes, at psykiske symp-tomer opleves af alle adspurgte i den kvantitative undersøgelse. Det erdog vigtigt at påpege, at vi ikke kan sige, hvorvidt disse symptomer hosde gadeprostituerede kan relateres til salg af seksuelle ydelser. Mangegadeprostituerede har misbrugsproblemer, og vi ved fra tidligere forsk-ning, at der er en stærk sammenhæng mellem misbrug og psykiske pro-blemer.

Ud fra de to yderpoler i debatten kan det være vanskeligt at bedømme,hvilke tilbud der er egnede til de prostituerede, der ønsker at forblive iprostitution, og hvilke tilbud, der er egnede til dem, som ønsker at forla-de prostitution. I den sammenhæng har vi vurderet, at det er vigtigt atvide, hvor mange der reelt har et ønske om at forlade prostitution, oghvor mange der ønsker at fortsætte. Derudover er det relevant at afdæk-ke de prostitueredes kendskab til de sociale tilbud, samt hvilke forhin-dringer der er for at forlade prostitution, og hvilke ønsker de øvrige kun-ne have til sociale tilbud.Nedenfor giver vi med udgangspunkt i både det kvalitative ogdet kvantitative materiale svar på omfanget af personer i prostitution, derønsker at stoppe, kendskab til tilbud samt ønsker til tilbud.Vil alle prostituerede gerne stoppe med at sælge seksuelle ydelser?

I undersøgelsen har vi afdækket, i hvilket omfang de prostituerede øn-sker at ophøre med at sælge seksuelle ydelser samt af hvilke årsager. Oghvis de har ønsker om at træde ud af prostitution, hvad der i så fald,forhindrer dem i at stoppe. Det viser sig, at 44 pct. af de adspurgte harovervejelser om at stoppe med at sælge sex inden for det nærmeste år (33pct. af de klinikprostituerede, 35 pct. af de kvindelige escortprostituere-de, 45 pct. af de mandlige escortprostituerede og 94 pct. af de gadepro-stituerede). I gennemsnit angiver 67 pct. af de prostituerede at have holdtpauser, siden de begyndte at sælge sex (57 pct. af de klinikprostituerede,72 pct. af de kvindelige escortprostituerede, 75 pct. af de mandlige es-cortprostituerede og 89 pct. af de gadeprostituerede) Pausen var for i 19pct. begrundet med ønske om at stoppe i prostitution (14 pct. af de kli-nikprostituerede, 2 pct. af de kvindelige escortprostituerede, 22 pct. af demandlige escortprostituerede og 50 pct. af de gadeprostituerede). Da deter aktive prostituerede, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, kanvi konstatere, at selvom den prostituerede har et ønske om at stoppe,ikke altid ender med faktisk at stoppe.Hvis de ønsker at stoppe, hvorfor gør de det så ikke?

For særligt de gadeprostituerede og de prostituerede, der har prostitutionsom primære indtægtskilde, er det sandsynligt, at et skifte fra prostitutionkan fordre støtte. Ud af den gruppe, der ønsker at stoppe i prostitution,er det dog kun 6 pct., der oplever, at der i høj grad eller i meget høj gradeksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i den for-bindelse. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer tilbud. Denne vurderingbakkes op af, at 43 pct. har søgt hjælp andre steder end hos kommunen,private organisationer, Kompetencecenter Prostitution og egen læge.Ved de, hvor de skal henvende sig for at få støtte?

Der er et varierende kendskab til sociale tilbud rettet mod prostitueredeog til forskellige offentlige myndigheder beskæftiget med prostitutions-området. De kvindelige danske klinikprostituerede har størst kendskab tilsociale tilbud, hvilket kan skyldes forskellige sociale tilbuds opsøgendearbejde. Også de danske gadeprostituerede ser ud til at have et godtkendskab til tilbud, der er målrettet dem. Til gengæld har escortprostitue-rede og udenlandske kvinder i langt mindre grad kendskab til de eksiste-rende sociale tilbud.Det begrænsede kendskab til tilbud fra offentlige myndighederkan hænge sammen med, at i gennemsnit 60 pct. af de prostituerede ikkevurderer, at de har haft behov for hjælp til at løse specifikke problemstil-linger i 2010. Tallet dækker dog over store forskelle, hvor fx 38 pct. af degadeprostituerede har haft brug for hjælp til at finde en bolig, har 21 pct.af de kvindelige escortprostituerede haft brug for hjælp til lovgivnings-mæssige spørgsmål. I undersøgelsen er der kun 29 respondenter, der harerfaringer med at søge hjælp. På dette spinkle grundlag er det ikke i den-ne undersøgelse muligt at vurdere kvaliteten af de offentlige tilbud.Hvordan er forholdet til Politi og Skat?

En vigtig prioritering er at målrette den sociale indsats mod de grupper,der har behov for og ønsker hjælp. Det indikeres i det kvalitative studie,at prostituerede, der er tilfredse med deres arbejde i prostitution og der-for ikke ønsker hjælp til at stoppe, føler, at det eneste de sociale tilbudvil, er at’redde dem ud af prostitution’, hvilket af nogle informanteropleves som en provokation. Denne oplevelse kan blokere for at få hjælptil andre problematikker. Det er således vigtigt at anerkende nogle prosti-tueredes ønske om at blive i prostitution. I stedet for at offergøre dem,bør man imødekomme dem som hele mennesker, der selv skal haveindflydelse på evt. hjælpeforløb.Den gruppe af prostituerede, der ønsker at blive i prostitution,ytrer dog ønske om hjælp til etablering af grupper af prostituerede, somkan udveksle erfaringer og – evt. med hjælp fra en psykolog – bearbejdederes oplevelser af vold og overskridelser af grænser. Derudover ytrer deønske om en telefonlinje, der er åben 24 timer i døgnet for rådgivning.Ud over at tilrette og udvide tilbud er der dog en stor udfordringi at etablere kontakten til de prostituerede. For de escortprostitueredefinder kundekontakten i høj grad sted via internettet, som derfor sand-synligvis vil være den mest velegnede kommunikationskanal for socialetilbud. Det indikeres, at også udenlandske prostituerede har et ringekendskab til sociale tilbud, og at det er en stor udfordring at etablerekontakt på grund af mistillid til systemet og frygt for hjemsendelse.Hvilke tilbud ønsker dem, som vil stoppe?

44 pct. af de prostituerede i spørgeskemaundersøgelsen overvejer, somnævnt, at stoppe i prostitution inden for det næste år. Denne gruppeefterlyser ofte et sted, hvor de kan få hjælp til at træde ud af prostitution.Der skal være personer tilknyttet dette sted, som gerne må være tidligereprostituerede, der kan hjælpe med alle de problemstillinger, der er knyttettil at slutte som prostitueret. Det vil sige både psykolog, økonomisk råd-givning, uddannelsesrådgivning og lignende. Stedet bør der ifølge deprostituerede være åbent 24 timer i døgnet.En blokering for hjælp til prostituerede synes at udspringe afden meget polariserede debat om prostitution i Danmark. Problemet er,

Mødestedet er et tilbud til udenlandske kvinder i prostitution og drives isamarbejde mellem Reden International, Center mod Menneskehandelog Kompetencecenter Prostitution. Mødestedet har åbent fire aftenerom ugen. Mødestedet huser en sundhedsklinik, hvor kvinderne kan blivetilset af praktiserende læger. Ved større indgreb, såsom aborter, henviseskvinderne til et hospital på statens regning og ledsages af en medarbejderfra Mødestedet. Herudover tilbydes der rådgivning samt undervisning idansk og edb. I alt tales der 19 sprog blandt medarbejderne på Mødeste-det, hvilket er med til at skabe den nødvendige kontakt til kvinderne.MÅLGRUPPE

Servicestyrelsen har til opgave at udmønte den statslige indsats på prosti-tutionsområdet. Servicestyrelsen opsamler og videreformidler viden omprostitution, fremmer nye initiativer og metoder på området, servicererfolketinget, departement, kommuner og udfører opsøgende socialt ar-bejde blandt prostituerede i hele landet (bestræber sig på at besøge alleklinikker to gange om året). Servicestyrelsen har en anonym telefonråd-givning og en netrådgivning for alle, som er i berøring med prostitution.De prostituerede har mulighed for at henvende sig til Servicestyrelsenmed konkrete behov, fx for økonomisk og praktisk vejledning (kontakttil kommunerne, lægehjælp mv.).MÅLGRUPPE

Søgningen omfattede tidsskriftsartikler (Scholarly Peer Reviewed) fra2000 og frem til 201071. Der blev først lavet en fritekstsøgning på prosti-tut*, hvilket ledte til udvælgelse af relevante søgeord, som indgik i denendelig søgning. For at indsnævre antallet af resultater var det et kriteri-um, at søgeordene skulle optræde i de for artiklen angivne emneord. Denendelige søgning blev følgende:SU Prostitut* or SU sex work* or SU human trafficking* or SU sexoriented business*For at kunne udtrække den del af søgeresultaterne, som også omhandlerlovgivning, blev der ligeledes lavet følgende søgning:

SU Prostitut* or SU sex work* or SU human trafficking* or SU sexoriented business*

and

law* or legislas* or procur* or control* or re-gulat*Der blev således lavet en separat database indeholdende litteraturen omlovgivningen. I forhold til tidsskriftsøgningen blev der søgt i udvalgtefagrelevante databaser, som SFI har adgang til.Ud over søgning i tidsskrifter blev der gennemført en søgning inordiske nationalbiografier i form af Danbib/bibliotek.dk, Libris (Sveri-ge) og Bibsys (Norge). Endvidere blev der søgt efter såkaldt grå litteratur(herunder ikke-publiceret litteratur, forskningsrapporter m.m.) i eksem-pelvis Google/google scholar og på hjemmesider for sociale styrelsersåsom Servicestyrelsen i forskellige lande.På baggrund af søgeresultaterne udførtes første screening af tek-sterne på titel-/abstract-niveau. Teksterne grupperedes således ud fravalgte inklusionskriterier såsom målgruppe eller prostitutionsform (maleprostitutes, trafficking etc.). Artikler, der omhandlede prostitutionsfor-mer, som ikke dækkes i denne undersøgelse (såsom børneprostitution),bortfaldt.

Gadeprostitution i København foregår udelukkende på Vesterbro og isærlig grad på og omkring gaderne Istedgade, Halmtorvet, Skelbækgadeog dele af Vesterbrogade. De gadeprostituerede udgøres af både danskeog udenlandske kvinder. Det kvalitative studie, udgjort af gadeobserva-tioner samt interviews med gadeprostituerede og fagpersoner med til-knytning til gadeprostituerede, indikerer dog, at de prostituerede kvinder,som er synlige i gadebilledet på Vesterbro, primært kommer fra Afrika(særligt Nigeria) og Østeuropa (særligt Rumænien)73. Dette bekræftes afKFUK-Reden, der driver et værested for danske stofmisbrugende kvin-der, hvor brugerne tidligere i langt højere grad blev sat i forbindelse medgadeprostitution i området, end hvad tilfældet er i dag. Organisationenbeskriver, at deres brugere kun i få tilfælde stadig går ud på gaden for atsælge seksuelle ydelser, da særligt konkurrencen fra de udenlandske kvin-

der er for hård. Derfor benytter denne gruppe af danske prostituerede istigende grad andre metoder til at etablere kontakt til potentielle kunder.Kontakten kan eksempelvis etableres gennem eksisterende netværk. Etlignende billede tegnes af de opsøgende gademedarbejdere fra RedenInternational (RI), der i løbet af 40 gadevagter gennemført i sidste halvåraf 2009 kun mødte danske prostituerede på én af vagterne (Reden Inter-national, 2009). Med dette som udgangspunkt var forventningen, at dedanske prostituerede, som traditionelt set er blevet betragtet som gade-prostituerede, ikke længere ville udgøre en stor andel af de kvinder, dervar at træffe på gaden i forbindelse med døgnoptællingerne.

Det kvalitative studie samt erfaringer fra Norge viser, at de afrikanskegadeprostituerede oftest er i Danmark på et 3-måneders-turistvisum, dereksempelvis kan være udstedt i Sydeuropa, hvor de har ophold. Kvinder-ne kommer til Danmark med det formål at tjene penge, og såfremt dehar til hensigt at forlade landet, efter de 3 måneder er gået, må det for-ventes, at de er interesseret i at tjene så mange penge som muligt i denneperiode. Den norske kortlægning fra 2008 beskriver i henhold hertil, atafrikanske gadeprostituerede arbejder 66 dage i løbet af de 3 måneder, etvisum gælder (Tveit & Skilbrei, 2008). Dog viser det kvalitative studie, atnogle afrikanske gadeprostituerede rejser videre til et andet europæiskland eller vender tilbage til Danmark med et nyt 3-måneders-visum på etsenere tidspunkt for at arbejde som prostitueret.De europæiske kvinder på gaden er EU- eller Schengen-borgereog kan derfor frit rejse til og fra Danmark. Jævnfør den norske undersø-gelse betyder dette, at europæiske kvinder ikke nødvendigvis arbejder såofte som afrikanerne, når de er i landet (Tveit & Skilbrei, 2008). I enstatusrapport fra RI (2. halvår 2009) er der dog på størstedelen af de 40gadevagter registreret flest rumænere. Dette kan dog skyldes tidspunktetfor gadevagternes gennemførerelse, som alle finder sted inden midnat.RI’s døgntælling fra samme halvår viser således, at der efter kl. 24 over-vejende er afrikanske kvinder på gaden (Reden International, 2009). Detkvalitative studie styrker denne betragtning og indikerer i forlængelseheraf, at de enkelte grupperinger af prostituerede holder sig til afgrænse-de områder på Vesterbro. Eksempelvis indikerer observationer, at der idagtimerne hovedsageligt står østeuropæiske kvinder på gaden og pri-mært på Istedgade og omkring Halmtorvet. Efter midnat er de østeuro-

pæiske kvinder samt enkelte danske kvinder næsten udelukkende blevetobserveret omkring Skelbækgade og – i få tilfælde – på Istedgade. Deafrikanske kvinder er i overtal efter midnat og befinder sig hovedsageligtpå Istedgade, Vesterbro Torv og Vesterbrogade samt på hjørnet af Skel-bækgade og Ingerslev Allé.Derudover peger det kvalitative studie i retning af, at alle deudenlandske gadeprostituerede har kontakt til en form for bagmand. Iflere tilfælde nævnes betegnelsen ’hyrde’, som enten beskriver en ledendeprostitueret i en gruppe eller en mand af samme nationalitet som kvin-derne, som ofte har kontakt til de prostituerede på gaden. Politiets efter-forskning af bagmænd blandt rumænske gadeprostituerede i 2009 identi-ficerer ud over såkaldte hyrder ligeledes en række formodede bagmændtil menneskehandel bosat i Rumænien (Rigspolitiet, 2009).

Optællingerne er foregået over to døgn – en torsdag til fredag og enlørdag til søndag. De to døgnoptællinger er foretaget med ca. 4 månedersmellemrum og dermed også på to forskellige årstider. Alle observationerblev skrevet ind i et observationsskema udformet på baggrund af obser-vationer foretaget i forbindelse med undersøgelsens kvalitative studie.Første optælling er i praksis gennemført af 14 personer fordeltpå observationsposter og fodpatruljer på Vesterbro. Der har været topersoner på hver post, fordelt over vagter fra kl. 10-18, kl. 18-02 og kl.02-10, hvoraf flere har besiddet halvanden eller to vagter. Der er blevetopereret med tre fodpatruljer, kaldet fodpatrulje Nord, Midt og Syd,samt en til to faste observationsposter placeret på Centrum Hotel belig-gende på hjørnet af Istedgade og Helgolandsgade. Fodpatrulje Midt ob-serverede primært på Istedgade, Lille Istedgade og Gasværksvej samtsekundært på Eskildsgade og Absalonsgade. Fodpatrulje Nord observe-rede nord for Istedgade på Vesterbrogade, Reventlowsgade, Colbjørn-sensgade, Helgolandsgade, Abel Cathrines Gade og Viktoriagade. Fod-patrulje Syd observerede syd for Istedgade på Halmtorvet hen til Sdr.Boulevard, Skelbækgade samt i ’Kødbyen’ (sidstnævnte dog kun i for-bindelse med døgnoptællingen den 4.-5. november). Til alle fodpatruljerblev der arrangeret en eller flere indendørs baser (caféer, barer eller ho-teller), som der i løbet af vagterne er blevet observeret fra. I dagtimerneopererede vi kun med to fodpatruljer (Nord og Syd), hvor fodpatrulje

Blandt andet bekræftede vores observationer, at der i dagtimerne fra kl.10-22 er langt færre prostituerede, end der er om natten, og vi erfarede,at de prostituerede i dette tidsrum hovedsageligt befinder sig på Istedga-de og omkring Halmtorvet, hvorimod der om natten kommer flere kvin-der til, og det område, hvorpå de befinder sig, udvides. Derfor fandt videt i anden optælling ikke nødvendigt med to konstante fodpatruljer idagtimerne, men benyttede i stedet observationsposten på hotelværelsetsom base for patruljerne samt enkelte caféer i området. Anden døgnop-tælling fra den 12.-13. marts blev derfor gennemført af syv personer,som alle havde deltaget i første optælling, med størst fokus på områdetomkring Istedgade og Halmtorvet i dagtimerne og Skelbækgade, Vester-brogade, Vesterbro Torv og Istedgade i nattetimerne. Observa-tionsposten fra hotelværelset fungerede som base for de forskellige pa-truljer, som på skift patruljerede på gaderne og på skift observerede frahotellet.De få fodpatruljer gjorde det endvidere nemmere at holde over-blik over gengangere og nytilkomne prostituerede, da det var de sammepersoner, der gik rundt og dermed kunne danne sig et overblik over deobserverede, samt hvorvidt kvinderne var registreret tidligere på døgnet.Dette gjorde en rensning af observationsdata væsentligt nemmere ogrisikoen for usikkerheder mindre. Noteringen af observationerne gen-nemgås i det følgende afsnit.

Alle observationer er blevet talt og noteret i et skema. Efter optællinger-ne er skemaerne blevet sammenholdt, og på baggrund heraf har vi rensetfor overlap. For at dette kunne lade sig gøre i praksis blev der som nævnti foregående afsnit udviklet et observationsskema, så de enkelte observa-tionsposter/fodpatruljer noterede observationer på samme måde. Fod-patruljerne har ikke kunnet udfylde skemaerne, mens de befandt sig pågaden. I stedet har de noteret beskrivelser af kvinderne på mobiltelefon,mens patruljerne bevægede sig rundt/stod på gaden. Dette har virketmere diskret, end hvis de skulle stå med en notesblok. Herefter har denoteret beskrivelserne ind i selve observationsskemaet, når de har siddetpå en base. I forbindelse med notering af observationer lavet på en base,har patruljerne opdelt det således, at én har beskrevet, hvad han/hun så,mens den anden noterede. Dette har ligeledes gjort sig gældende forobservationsposten på hotellet på Istedgade. Observationsskemaet blev

modificeret fra første til anden optælling, idet der blandt andet blev på-ført nye kategorier. I forbindelse med observationerne og udfyldelsen afskemaerne blev der primært fokuseret på beskrivelsen af kvinderne (tøj,hårfarve, evt. taske, sko, smykker, hudfarve mv.) og sekundært på even-tuel kundekontakt eller kontakt med tredjepart. De enkelte observations-poster har eksempelvis noteret sig særlige kendetegn såsom et specielttørklæde, et specielt smykke, en taske, skomærke, hårets opsætning, hår-farve, teint eller lignende. Derudover er det blevet noteret, på hvilkettidspunkt den enkelte kvinde er observeret, og såfremt kvinden er blevetset forlade observationspostens område, i hvilken retning kvinden gik.Endvidere har posterne, hvis der har været tid til det, kontaktet den post,hvis område kvinden er gået i retning af og givet beskrivelsen af kvindenvidere. På baggrund heraf har det været muligt at fjerne eventuelle gen-gangere fra fodpatruljernes/observationsposternes skemaer. I 11 tilfældehar det været vanskeligt at vurdere, hvorvidt en kvinde har været danskeller fra et andet europæisk land, hvorfor vi ikke her er sikre på kvinder-nes nationalitet. I disse tilfælde er fem af kvinderne blevet noteret somdanske og seks af kvinderne som ikke-danske.

Forud for optællingerne blev der på baggrund af observationer på Ve-sterbro opstillet typologier over de prostituerede kvinders udseende ogadfærd, fordelt på henholdsvis østeuropæiske og afrikanske kvinder.Typologierne havde blandt andet til formål at gøre det lettere for fodpat-ruljer/observationsposter at skelne de gadeprostituerede fra andre per-soner på gaden. Generelt set erfarede vi ud fra observationerne, at deprostituerede var forholdsvis nemme at få øje på i gadebilledet på grundaf deres adfærd, hvor de enten står stille eller går frem og tilbage overlængere tid inden for et afgrænset område. Hertil kommer, at de afrikan-ske kvinder ofte er meget opsøgende i forhold til potentielle kunder.Dette uddybes nedenfor.

Der synes at være to typer tøjstile hos østeuropæerne. Den ene del bærerpå observationstidspunkterne typisk jeans, sort kort dynejakke og fladesko eller støvler i perioden for optællingerne. Disse kvinder kan væresvære at skelne fra hinanden og måtte derfor i forbindelse med optællin-gerne beskrives med yderligere kendetegn såsom øreringe, tasker etc..Den anden del af de østeuropæiske kvinder var mere udfordrende klædt igamacher (ofte gennemsigtige eller med huller), høje stiletter eller langelakstøvler og farvede jakker. De bar ofte meget sminke og var genereltlettere at genkende end de føromtalte østeuropæiske kvinder.ADFÆRD OVER FOR KUNDER

Som beskrevet beror tællingerne på observationer, der har kunnet give etbillede af aktiviteten i miljøet det pågældende døgn.74Det har ikke væretmuligt at tage højde for ændret adfærd blandt de prostituerede fra denene tælling til den næste. For at kunne give så validt et tal som muligt hardet været væsentligt, at der blev gennemført flere tællinger, og at det erblevet gjort på forskellige tidspunkter af en måned. Dette skyldes indika-tioner fra det kvalitative studie på, at der er flere kunder først på måne-den. Derudover angives det i det kvalitative studie, at der er forskel påkundegrundlaget på de forskellige ugedage, hvorfor gadeoptællingen erblevet udført på henholdsvis en hverdag og en weekenddag. Der er kunblevet foretaget gadeoptællinger i København, da det kvalitative studieog de registrerede sager fra politiet ikke indikerer, at gadeprostitutionenfinder sted andre steder i landet. Generelt er omfanget af gadeprostituti-on i andre byer end København behæftet med usikkerhed, men fagper-soner, der arbejder med prostitution, angiver, at der finder prostitutionsted i Aarhus og Odense i begrænset omfang. I Aarhus står kvinderne (jf.Reden Århus) særligt på en parkeringsplads, som ligger bag Redens loka-ler, mens de i Odense primært står i området omkring banegården ogReden Odense. En fagperson anslår, at en tredjedel af Reden Odensesbrugere er direkte i prostitution, hvoraf ikke alle finder kunder på gaden.En gadeprostitueret fra Odense anslår, at der kun er fire-fem stykker pågaden og måske to-tre ekstra om natten.Det er i udgangspunktet kun danske kvinder, der står på gaden idisse to byer, og det kvalitative studie indikerer, at de fleste kun prostitu-erer sig lejlighedsvist. Vi anså det derfor ikke for meningsfuldt at tælleprostituerede i disse områder, da resultaterne af disse optællinger villevære særdeles usikre, blandt andet fordi der ikke alle ugens døgn stårprostituerede på gaden. En sådan optælling kunne komme til at blivemisvisende for det egentlige antal.Tællingerne i København er som nævnt fulgt op af henholdsvisen mindre spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske gadeprostitue-rede indeholdende få tællingsspørgsmål samt af eksisterende registrerin-

Indbefatter alt det, der ikke er blide former for sex (se nedenstående):––––Bondage: Når en person bliver bundet eller lænket.Golden shower: Urinsex. Når den ene af to parter urinerer på denanden.Scat: Toiletsex med ekskrementer.S/M: Sadomasochisme. Når en person påfører sig selv eller en an-den smerte (i forbindelse med prostitution er det oftest den prostitu-erede, der udfører smerte på kunden). Oftest er det af seksuel karak-ter, men smerten kan udføres hvor som helst på kroppen.Udblokning: Når anus eller urinrør udvides.Dominans: S/M-udtryk for et forhold, hvor den ene part dominererden anden.Domina: S/M-udtryk for den kvindelige dominerende part i et S/M-forhold.

Dette katalog beskriver forskellige lovgivningsmodeller, som de finderanvendelse i udvalgte europæiske lande. Kataloget omhandler udeluk-kende de strafferetlige tiltag, der rettes mod prostitution og menneske-handel, og omhandler således ikke de sociale tilbud eller ydelser, someksisterer sideløbende med lovgivningen. I samtlige EU-lande er menne-skehandel forbudt, og EU-direktiver, -protokoller og -konventioner –såsom Palermo-protokollen – regulerer medlemslandenes lovgivningrettet mod menneskehandel. Derimod eksisterer der forskellige lovgiv-ningsmodeller rettet mod prostitution. Nogle lande har gennemført enkriminalisering af sexkunden, mens andre har legaliseret salg af sex somerhverv. Danmark har sin egen model, her er prostitution ikke kriminelt,men heller ikke legaliseret som et erhverv.I dette katalog redegøres først for den danske prostitutionslov-givning og de danske strafferetlige bestemmelser på området. Herefterpræsenteres forskellige europæiske modeller for lovgivning på prostituti-ons- og menneskehandelsområdet.

Prostitution blev første gang forbudt i Danmark i 1683. I 1866 slog enny straffelov fast, at prostitution og rufferi var ulovligt og blev straffetmed fængsling eller forbedringshus. De prostituerede kunne dog fortsatudføre deres erhverv, hvis de lod sig indskrive som ”offentlige fruen-timmere”. Denne lov blev dog igen afskaffet i 1905.I 1930 blev straffeloven fra 1866 ændret, således at prostitutionkun var strafbart, hvis hele den pågældendes indtægt kom fra prostituti-on, mens prostitution som bierhverv ikke var strafbart. Den senesteændring i straffeloven vedrørende prostitution er fra 1999, hvor salg afsex blev afkriminaliseret. I henhold hertil er det i dag lovligt at købe ogsælge seksuelle ydelser, så længe sælger er fyldt 18 år.75Dog anerkendesprostitution ikke som et legalt erhverv, og prostituerede kan ikke optagesi en a-kasse med dertilhørende rettigheder. Rufferi, bagmandsvirksom-hed og menneskehandel er forbudt. I de følgende to afsnit gennemgås de

Nedenstående paragraffer omhandler de strafferetlige bestemmelser iden nuværende danske lovgivning i forhold til prostitution.Arten af samt straffen for den, der gør sig skyldig i rufferi, be-stemmes i Straffelovens § 228.Af § 228 fremgår det, at ”Den der 1) forleder nogen til at søgefortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, 2) for vindings skyldforleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen,der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller 3)holder bordel, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.”Til § 228 er knyttet stk. 2, der lyder: ”På samme måde straffesden, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at søge erhvervved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons befor-dring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønsligusædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordredeperson er under 21 år eller uvidende om formålet.”Arten af, samt straffen for mellemmandsvirksomhed, bestem-mes i Straffelovens § 229.Af § 229 fremgår det, at ”Den der fremmer kønslig usædelighedved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde sommellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usæde-lighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstæn-digheder med bøde.”Til § 229 er knyttet stk. 2, der lyder: ”Den, der udlejer værelse ihotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes medfængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.”Er en person allerede en gang blevet fundet skyldig i ovenståen-de forbrydelser, kan det føre til en forhøjelse af straffen med op til enhalv gang så meget af straffens længde77.

Den danske straffelov indeholder følgende bestemmelse vedrørendemenneskehandel.§ 262 a78. ”For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 ården, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgendemodtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt–––––Ulovlig tvang efter § 260,Frihedsberøvelse efter § 261,Trusler efter § 266,Retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelseellerAnden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af denpågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller sla-verilignende forhold eller fjernelse af organer.

Danmark har underskrevet og ratificeret FN-konventionen fra 2000 omtransnational organiseret kriminalitet samt tilhørende protokol (Palermo-protokollen) om handel med mennesker, herunder særligt kvinder ogbørn. Protokollen udgør grundlaget for Europarådets konvention fra2005 om indsatsen mod menneskehandel.Ifølge Palermo-protokollens artikel 3 forstås menneskehandel,som ”(a) det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde enperson skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler ommagtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri ellermisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse ellermodtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har myndighed over en anden person, med det formål at udnyttevedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af enandens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsar-bejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskrafteller fjernelse af organer. (b) den omstændighed, at et offer for menne-skehandel har givet sit samtykke til den under litra a) omhandlede udnyt-telse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a)nævnte midler.” (Center mod menneskehandel, 2010, s. 10).

Europarådets konvention om bekæmpelsen af menneskehandel fra 2005har til formål at hjælpe ofre for menneskehandel og beskytte deres ret-tigheder. Formålet er yderligere at bekæmpe og forebygge menneskehan-del samt at retsforfølge menneskehandlens bagmænd. Konventionenomhandler alle former for menneskehandel – både national eller transna-tional handel med mennesker. Den omhandler desuden alle ofre formenneskehandel, kvinder, mænd og børn og alle former for udnyttelse,herunder seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri m.m. Danmark harratificeret Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandelden 19. september 2007 med ikrafttræden pr. 1. februar 2008.81EU’S PLAN OM BEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE AF MENNESKEHANDEL

Den danske lovgivning er unik, idet de øvrige nordiske og europæiske(nabo-) lande har andre modeller for lovgivning. Disse forskellige lov-givningsmodeller befinder sig alle forskellige steder på et kontinuummellem henholdsvis en fuldstændig legalisering af prostitution (såsom iHolland, Tyskland og Tjekkiet) med dertil hørende rettigheder og kon-trolmuligheder og en fuldstændig kriminalisering af både prostitution ogsexkøb med de dertil hørende straf- og kontrolmuligheder. Ofte anvend-te argumenter for en total kriminalisering er, at prostitution er skadeligtfor den prostituerede og for samfundet. Prostitution er således uønsket,hvorfor både den prostituerede og sexkunden kriminaliseres. Ved en

legalisering af prostitution er det derimod både den prostitueredes ret tilat prostituere sig og sexkundens ret til at købe en seksuel ydelse, derlegaliseres. En legalisering af prostitution kan i praksis foregå ved at ladeprostitution optræde som et erhverv, der er omfattet af eksempelvisarbejdsmarkedslovgivningen. Argumentet for en legalisering er, at prosti-tution i sig selv ikke er et problem, men ofte er forbundet med megenkriminalitet. For at undgå denne kobling til et kriminelt miljø legaliseresbåde prostitution og sexkøb. Ligeledes bunder denne model ofte i etrettighedsperspektiv og ønske om at give de prostituerede bedre forholdved at give dem samme rettigheder som andre arbejdstagere. Imellemdisse to yderpunkter ligger dog forskellige lovgivningsmodeller med ’par-tielle kriminaliseringer’, som indebærer en kriminalisering af prostituti-onskunden (Norge og Sverige) eller en kriminalisering af køb af seksuelleydelser fra handlede kvinder (Finland). I en partiel kriminalisering er detalene sexkunden, der kriminaliseres. Argumentet her er ligeledes, at pro-stitution er skadeligt for den prostituerede og for samfundets ligestilling.For ikke at marginalisere og stigmatisere den prostituerede yderligere veden kriminalisering lægges ansvaret og kriminaliseringen på kunden. Vedat kriminalisere kunden søger man at fjerne efterspørgslen og såledesårsagen til prostitution.I de følgende afsnit gives eksempler på lande, hvis lovgivnings-modeller rummer henholdsvis legalisering eller partiel kriminalisering. Depågældende lande er udvalgt som illustrationer af forskellige typer afprostitutionslovgivning og befinder sig alle på forskellige steder på kon-tinuummet mellem en fuldstændig legalisering og en fuldstændig krimi-nalisering. For hvert land redegøres kort for lovgivningen, men ligeledeshenholdsvis for argumentationen for og kritikken af den valgte lovgiv-ningsmodel.

Massageklinikker blev lovliggjort i oktober 2000 og kan derfortildeles licens af de kommunale myndigheder, såfremt de lever op til kravom beliggenhed, hygiejne samt standarder for prostitueredes arbejdsfor-hold. Ejerne af massageklinikkerne er ansvarlige for, at der ikke er taleom mindreårige prostituerede, tvungne prostituerede eller prostitueredeuden arbejdstilladelse. Overtrædes dette, kan licensen fjernes. Rufferi erulovligt. Det administrative ansvar for prostitutionspolitikken er placerethos kommunerne. De enkelte kommuner opfordres til, men er ikke for-pligtet til at følge en bestemt prostitutionspolitik, hvilket betyder storevariationer kommunerne imellem.De hollandske prostituerede hører nu under den hollandske ar-bejdsmarkedslovgivning (Daalder, 2007). Gadeprostitution er lovligtinden for særlige afgrænsede områder. For at undgå at den hollandskelegalisering skulle føre til en stigning i antallet af handlede kvinder, om-fatter legaliseringen kun EU-borgere, der arbejder med prostitution iHolland. Prostituerede fra ikke-EU-lande arbejder derfor fortsat ulovligti Holland og er ikke beskyttet af lovgivningen.Den hollandske lovgivning har seks hovedformål (Center modMenneskehandel, 2006):––––––Kontrol og regulering af prostitutionsmiljøet, blandt andet gennemet kommunalt bevillingssystem for bordellerEffektiv handling mod tvungen prostitutionBeskyttelse af mindreårige mod seksuelle overgrebBeskyttelse af mennesker i sexindustrien og forbedring af deres stil-lingAt bryde sammenhængen mellem prostitution og den kriminalitet,der ofte er forbundet med prostitutionAt reducere antallet af prostituerede, der er illegale indvandrere.

lovlige prostitutionsvirksomhed er rykket ud i små kommuner og land-kommuner (ibid., s. 81).Action Plan for Regulation & Protection of the Prostitution Sec-tor viser, at de prostituerede har svært ved at komme ud af prostitutionuden sociale tiltag, men at mange af de prostituerede ikke registrererarbejdsstatus og indkomst, hvilket er afgørende for deres senere mulig-hed for social sikring. Den hollandske regering sendte i 2004 informationom vanskeligheder forbundet med at komme ud af prostitution ud tilsamtlige kommuner. Kommunerne skal på denne baggrund selv udvikleexit-politik. En undersøgelse har vist, at kun 6 pct. af kommunerne indi-kerer, at de beskæftiger sig med de prostitueredes mulighed for at forladeprostitution (ibid., s. 70).Det var et eksplicit mål med lovgivningen, at forholdene for deprostituerede skulle forbedres. Arbejdsforholdene har ikke ændret sigsynligt de senere år. Der er fortsat forvirring om de prostitueredes ar-bejdsforhold. Af skatteforvaltningen behandles de prostituerede somselvstændige, men ofte er der tale om, at de befinder sig i et arbejdstager-arbejdsgiver-forhold. Juridisk står de prostituerede fortsat svagt, da risi-koen ved manglende arbejdsduelighed påhviler den prostituerede.Undersøgelser viser, at de prostituerede følelsesmæssigt har fåetdet værre fra 2001 til 2006, og at brugen af beroligende midler er steget(ibid., s. 71).Ufrivillighed har vist sig svært at afgøre for uden forstående,derfor er det ikke muligt at sige noget om udviklingen af prostituerede,der arbejder under tvang. Men det påpeges, at der ikke er set fald i antal-let af prostituerede med alfons (ibid., s. 81).MENNESKEHANDEL

Menneskehandel omtales i den hollandske straffelovs artikel 273 a, somerklærer, at det er ”ulovligt at rekruttere, bortføre og transportere indivi-der med hensigt på at udnytte disse seksuelt eller med hensigt på at fjernedisses organer. Det er ulovligt at fastholde individer i prostitution vedhjælp af tvang eller bedrag og at ansætte mindreårige i prostitution. Deter ulovligt at profitere på andres prostitution eller fra handlen med an-dres organer” (Center mod Menneskehandel, 2006, s. 9). Overtrædelseraf loven kan i udgangspunktet straffes med op til 6 års fængsel og/elleren bøde op til € 45.000. Der er dog forskellige forhold, som kan skærpestraffen, herunder hvis forbrydelsen involverer personer under 16 år eller

Sverige var et af de første lande til at gennemføre en lovgivningsmodel,der kriminaliserer sexkunden uden at kriminalisere den prostituerede. ISverige har det således siden 1. januar 1999 været ulovligt at købe ellerforsøge at købe seksuelle ydelser i Sverige (Center mod Menneskehandel,2006, s. 18). Overtrædelser af loven straffes med en bøde eller fængsel iop til 6 måneder. Den prostituerede bliver anset som et offer og risikererikke retslig forfølgelse. I 2005 blev straffen for rufferi desuden skærpet,og der skelnes mellem rufferi og groft rufferi. En person kan dømmesfor rufferi og straffes med fængsel i op til 4 år, hvis denne er udlejer af enlejlighed og bliver bekendt med, at der foregår prostitution i den udlejedelejlighed uden at gøre noget ved det. Groft rufferi straffes med mindst 2og højst 8 års fængsel. En person kan dømmes for groft rufferi, såfremtdenne har drevet prostitutionsvirksomhed i et større omfang, som harmedført en betydelig fortjeneste, eller som har indebåret en hensynsløsudnyttelse af andre personer (ibid.).ERFARINGER MED KRIMINALISERING AF SEXKØB I SVERIGE

Socialstyrelsen i Sverige undersøger løbende udviklingen på prostitu-tionsområdet. I 2007 kom de med deres tredje rapport, der ikke gavnoget klart billede af sexkøbslovens effekt. Ny organisering via internetog mobiltelefoner gør det svært at fastslå det præcise omfang af prostitu-erede. Rapporten konkluderer dog, at den gadeprostitution, der for-svandt lige efter indførelsen af kriminaliseringen, langsomt er ved atvende tilbage. Kundegrundlaget synes at være det samme som før lov-ændringen, men det påpeges i rapporten, at der ses færre biler med po-tentielle kunder på gaden (Socialstyrelsen, 2007).

Menneskehandel straffes i Sverige med fængsel fra 2 og op til 10 år. Mankan blive straffet efter loven, såfremt man ”vedulovlig tvang eller vild-ledning, udnyttelse af en persons udsatte stilling eller på lignende må-de rekrutterer, transporterer, huser, modtager eller på anden måde fårkontrol over en person, således at denne––––udnyttes til seksuelle overgreb, som beskrevet i straffelovens kapitel6, §§ 1, 2, 3, 4, 5 og 6udnyttes til tvangsarbejde eller lignende tvangstilstandudnyttes til fjernelse af organerudnyttes på andre måder, der er til skade for personen” (Center modMenneskehandel, 200, s. 18).

paragraffer, der kriminaliserer menneskehandel. De europæiske lande erligeledes forpligtet til at efterleve de EU-retlige bestemmelser på områdetog Palermo-protokollen i kraft af FN-konventionen.På prostitutionsområdet eksisterer der derimod forskellige mo-deller for lovgivning. Disse lovgivningsformer spænder mellem legalise-ring og kriminalisering. Her placerer den danske lovgivning sig i en mid-terposition, da prostitution er afkriminaliseret, men ikke accepteres somet legalt erhverv. Ingen af de i dette katalog omtalte lande har gennem-ført en komplet kriminalisering, men i Norge og Sverige har man enpartiel kriminalisering, nemlig en kriminalisering af sexkunden. I denmodsatte ende af kontinuummet findes Holland, Tjekkiet og Tyskland,der alle har gennemført legaliseringer på prostitutionsområdet. Argumen-tet for en kriminalisering af sexkunden er, at ansvaret skal lægges over påkunden i et forsøg på at begrænse efterspørgslen på prostitution. Argu-mentet for en legalisering er, at kriminalitet forbundet med prostitutionskal minimeres, og rettighederne for de prostituerede skal forbedres.Uanset de forskellige modeller ledsages lovgivningen af forskellige socia-le tiltag, der dels skal sikre exit-muligheder, dels skal forbedre forholdenefor mennesker i prostitution.

De prostituerede er, set i en statistisk sammenhæng, en speciel gruppe.For det første udgør de en meget lille del af hele den danske befolkning.For det andet er det svært at få kontakt til de prostituerede, da mangeikke ønsker at give sig til kende. Derfor betegnes de prostituerede somen skjult population. Det er velkendt, at denne type af population givernogle særlige udfordringer både i forhold til at bestemme dens størrelseog i forhold til på sædvanlig vis at få viden om dens medlemmers karak-teristika (fx de prostitueredes sociale baggrund) på basis af informationfra en repræsentativ stikprøve. Andre eksempler på denne type af skjultepopulationer er hjemløse, stofmisbrugere og HIV-smittede.Dette bilag har til hensigt at forklare de statistiske metoder, somer anvendt til at bestemme antallet af prostituerede i Danmark. Bilaget erstruktureret på følgende måde: Afsnit 2 indeholder en kort gennemgangaf de statistiske metoder, der er relevante i forhold til at kunne give etestimat af antallet af prostituerede. Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af,hvordan dette gøres i praksis, og specielt, hvordan information fra for-skellige datakilder kombineres. Afsnit 4 giver en kort opsummering. Inotatet benyttes en række statistiske begreber (for en generel introdukti-on til de statistiske begreber, se fx Berry & Lindgren (1996)).

Det er velkendt, at en optælling af meget små under-populationer i enstørre population ved hjælp af tilfældig stikprøveudvælgelse er problema-tisk. Hvis der eksempelvis er mellem 3.000-8.000 prostituerede ud af enpopulation på 2.500.000, svarer det til, at 0,12-0,32 pct. af populationener prostituerede. Dette betyder, at man ved tilfældig stikprøveudvælgelseskal udtage ca. 2.000.000 (80 pct. af populationen) for at kunne estimereantallet af prostituerede med en præcision på ca. plus-minus 200 prosti-tuerede. I forhold til de prostituerede er det ikke umiddelbart muligt atafgrænse denne gruppe til en mindre del af den totale population forderved at undgå at skulle udtage en meget stor stikprøve. Derudover kandet være svært overhovedet at få kontakt til de prostituerede (se kapitel4). Det er således ikke oplagt, hvordan man udvælger en stikprøve og idet hele taget bestemmer antallet af prostituerede. Dette har væretgrundlaget for udvikling af specielle statistiske metoder med henblik på

Denne metode anvendes til optælling af en population, når det ikke ermuligt at kontakte og dermed tælle alle medlemmer af populationen (entotaltælling). I stedet laves en optælling og mærkning af de medlemmer,man møder på et givet tidspunkt, og efter en tid laves endnu en optæl-ling. I anden runde inddeles de medlemmer, man møder, i mærkede (varmed i første optælling) og ikke-mærkede (var ikke med i første optæl-ling). Hvis man har lige stor sandsynlighed for at møde alle medlemmer ipopulationen, vil man have lige stor sandsynlighed for at møde både demærkede og ikke-mærkede i anden runde, og ud fra dette vil man kunneregne sig frem til, hvad denne sandsynlighed er, og hvor stor populatio-nen er. Under visse forudsætninger vil man altså ud fra information om,hvor mange gange man ser det enkelte medlem, kunne give et estimat afpopulationens størrelse, selvom man ikke har lavet en totaltælling.Den grundlæggende idé i fremgangsmåden er, at man potentieltkan møde alle i populationen til hver enkelt optælling, men der er et vistmål af tilfældighed i, hvorvidt man faktisk møder det enkelte medlem ogdermed også i, hvor mange der kommer med i optællingen. Hvis der ikkeer systematiske forskelle mellem de to optællingstidspunkter i forhold til,hvilke medlemmer man møder, vil denne optællingsmetode virke. I denmest simple form antager man, at alle medlemmer har den samme sand-synlighed for at blive mærket, samt at det er en lukket population udentilgang eller afgang. Metoden kan i mere kompleks form tage højde for,at der er tilgang/afgang i populationen (dvs. at det ikke er en lukket po-pulation). Dette kræver gentagne optællinger af populationen, hvor man ihver optælling skal være i stand til at se, hvilke af de foregående optællin-ger et medlem har været med i. Denne tilgang, hvor man bogstaveligt taltgår ud og tæller og mærker en del af populationen, er udviklet med hen-blik på optælling af vildtlivspopulationer (forskellige dyrearter) (se fxPollock, 1991; Link, 2003).Fremgangsmåden kan også anvendes, når man som datagrundlaghar forskellige lister, hvorpå en del af medlemmerne af den pågældendepopulation optræder. Disse lister kan fx være oversigter fra institutionereller lignende. Her er idéen ligeledes, at man antager, at der er et vist

element af tilfældighed i, hvorvidt det enkelte medlem står på de forskel-lige lister, men at alle har den samme sandsynlighed for at optræde på deforskellige lister. Hvis disse antagelser holder, vil man ved brug af captu-re-recapture-metoden kunne give et estimat for populationsstørrelsen,hvor der eksplicit tages højde for, at der er nogle medlemmer af popula-tionen, som ikke står opført på listerne. Ligesom ved optælling af vildt-livspopulationer er der mulighed for at arbejde med mere avanceredemodeller, hvor der tages højde for, at der er tilgang og afgang fra popula-tionen (åben population), og på samme måde kan man tillade, at forskel-lige medlemmer har forskellige sandsynligheder for at optræde på lister-ne. Igen med det forbehold, at man skal kunne specificere, hvilken typeaf fordeling (en parametrisk form) denne forskellighed har. Metoden harfundet anvendelse i demografi, epidemiologi og folketællinger (se Sekar& Deming, 1949; Wittes & Sidel, 1968; Wolter, 1986), ligesom den harværet brugt i optællingen af den type af skjult population, som vi under-søger i dette projekt (se fx McKeganey m.fl., 1992; Mastro, Kitayaporn &Weniger, 1994; Luan, R. m.fl., 2005).Et specifikt eksempel på en anvendelse af capture-recapture-metoden har været at give et estimat for antallet af opiumsbrugere iBangkok (se Mastro, Kitayaporn & Weniger, 1994). Her har man haft enliste over alle personer i metadonbehandling for afhængighed af opium(et frivilligt og gratis tilbud). I alt findes 4.064 forskellige personer pådenne liste. Derudover har man haft en anden liste over personer, der iforbindelse med politiarrestation er identificeret som opiumsbrugere. Ialt optræder 1.540 forskellige personer på denne liste, og 171 af dissekunne genfindes på listen over personer i metadonbehandling, dvs.171/1.540 = 0.111. Under en antagelse om, at politiets liste udgør enrepræsentativ stikprøve af alle opiumsbrugere (det argumenteres der for iartiklen), vil tallet 0.111 være et korrekt estimat (baseret på en forvent-ningsrigtig estimator) for andelen af opiumsbrugere, der er i metadonbe-handling. Dette giver så et estimat for antallet af opiumsbrugere i Bang-kok på i alt 4.064/0.111 = 36.600 personer. Vi vil anvende den sammegrundlæggende tilgang som i dette eksempel i optællingen af de prostitu-erede. Dette beskrives i detaljer i nedenstående afsnit.

Man regner ikke med, at den samme person optræder i mere end en afgrupperne 1, 2 og 3. Det vil sige, at der ikke er overlap mellem disse tregrupper. Omvendt regner man med, at der er et vist overlap mellemklinik- og escortprostituerede (grupperne 1 og 4) samt mellem udenland-ske gadeprostituerede og escortprostituerede (grupperne 2 og 4).Oprindeligt var det meningen at anvende capture-recapture-metoden på hver af undergrupperne. I praksis har det dog vist sig, at detkun var muligt med gruppen af klinikprostituerede. For de øvrige grup-per vil der blive givet et minimumstal baseret på forskellige kilder. Der-for omhandler dette bilag udelukkende optælling af de klinikprostituere-de. For de klinikprostituerede anvendes data fra politiet, som suppleredesmed en spørgeskemaundersøgelse. Estimatet for, hvor sandsynligt det erat optræde i politiets data, vil være baseret på information fra en spørge-skemaundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af de prostituerede.Denne tilgang er en version af capture-recapture-metoden beskrevet iafsnit 2.1 og minder om anvendelsen i Mastro, Kitayaporn & Weniger(1994), hvor man estimerede antallet af opiumsbrugere i Bangkok. For-skellen er, at vi laver specifikke spørgeskemaundersøgelser blandt deprostituerede og bruger dette i kombination med eksisterende datakilder.Gruppen af klinikprostituerede forventes at udgøre den størsteaf undergrupperne, og det er således vigtigt at få et validt og præcistestimat for størrelsen af denne gruppe. Idéen er at bruge en eksisterendedatakilde i form af politiets sagsregister i kombination med informationfra en spørgeskemaundersøgelse baseret på en repræsentativ stikprøveblandt de klinikprostituerede. Målet er først og fremmest at give et esti-mat for det samlede antal klinikprostituerede på et givet tidspunkt(stock).

Dernæst vil vi forsøge at belyse tilgang og afgang blandt de prostitueredei denne gruppe(flow).Dette vil kunne give et estimat for, hvor mangepersoner der i løbet af 1 år arbejder som klinikprostituerede.I politiets data er det umiddelbart muligt at se, hvor mange for-skellige klinikprostituerede der optræder i de registrerede sager i løbet affx en 6-måneders-periode. I forhold til en totaltælling af de klinikprosti-tuerede er problemet, at datakilden ikke er fuldstændig i den forstand, atder kan være klinikprostituerede, som ikke indgår. Ifølge politiet tilstræ-ber de at besøge alle massageklinikker en gang årligt. De beskæftiger sighovedsagligt med prostitution, hvis der er mistanke om ulovlige forhold(menneskehandel, skatteforhold, manglende arbejdstilladelse ect.). Der-for kan man forestille sig, at der er prostituerede, som ikke vil optræde ipolitiets data. Ligeledes kan der være prostituerede, som ikke er registe-ret, fordi de ikke var på arbejde den dag, politiet foretog kontrolbesøget.Antallet af forskellige prostituerede i politiets data udgør derfor et mini-mumstal for det totale antal klinikprostituerede. Det er derfor nødven-digt at justere disse data. Dette gøres ved hjælp af data fra en spørgeske-maundersøgelse, hvor der indhentes information om, hvor stor en andelaf de klinikprostituerede der også optræder i politiets data.Spørgeskemaundersøgelsen skal bidrage med oplysninger omfølgende forhold:––Information om, hvorvidt vedkommende inden for de seneste 6måneder er startet i prostitution.Information om, hvorvidt vedkommende har været i kontakt medpolitiet (ideelt set vil vi gerne vide, om vedkommende optræder i po-litiets sagsregister).Information om fødselsår samt nationalitet.Information om overlappet med escort: Arbejder vedkommendeogså som escort?

HtpNtNtHt/pHvis der fx optræder 1.000 forskellige klinikprostituerede i politiets regi-ster, og hvis 2/3 af alle de klinikprostituerede optræder i politiets register,vil det svare til en populationsstørrelse på i alt 1.000/(2/3) = 1.500 kli-nikprostituerede. Som beskrevet ovenfor er det essentielt, at estimatetfor andelen af prostituerede, der optræder i politiets register,p,er baseretpå en repræsentativ stikprøve blandthelepopulationen af klinikprostitue-rede.Målet er som sagt at få en repræsentativ stikprøve af klinikprosti-tuerede baseret på en liste over alle massageklinikker, dvs. stikprøveud-vælgelsen er en klyngeudvælgelse (en klynge er her en klinik). Dette erikke automatisk en repræsentativ stikprøve af de klinikprostituerede. Derer følgende problemer:1.2.3.4.Overrepræsentation af prostituerede fra små klinikker (på grund afklyngeudvælgelse).Risiko for overrepræsentation af prostituerede, der oftest er på ar-bejde.Risiko for, at klinikker, som politiet ikke kender, ikke optræder pålisten.Risiko for, at der er en systematik i, hvem der vælger ikke at deltagei spørgeskemaundersøgelsen.

Punkt 2 opstår, da man må forvente, at de prostituerede, somoftest er på arbejde, har størst sandsynlighed både for at blive udvalgt istikprøven og for at optræde på politiets lister. Hvis dette er tilfældet, vilman i stikprøven have en overrepræsentation af de prostituerede medstørst sandsynlighed for at komme i kontakt med politiet. Dette betyder,at man i stikprøven overestimerer andelen, der har været i kontakt medpolitiet. Dette bevirker, at man vil underestimere antallet af prostituere-de. Vi forventer, at det bliver svært fuldstændigt at undgå denne skæv-hed. Man kunne forsøge at lade de prostituerede, man kommer i kontaktmed i stikprøveudvælgelsen, referere til andre prostituerede på den på-gældende klinik (en form for respondentbaseret udvælgelse på den enkel-te klinik), så man sikrer sig, at man kommer i kontakt med alle prostitue-rede på de udvalgte klinikker. Se også eksempel 2 nedenfor.Punkt 3 kan opstå, hvis ikke der er klinikker, som ikke optræderpå politiets lister, og som heller ikke annoncerer. I dette tilfælde vil deikke kunne indgå i stikprøven. Dette vil blive et problem, da man hervedvil komme til at overestimere sandsynligheden for at optræde i politietsdata og herved give anledning til, at man underestimerer populations-størrelsen.Punkt 4, hvis der er systematik i, hvem der vælger at deltage ispørgeskemaundersøgelsen, er det problematisk, da man herved risikererat få et ikke retvisende estimat for sandsynligheden for at have været ikontakt med politiet.EKSEMPEL 1: OVERREPRÆSENTATION AF SMÅ KLINIKKER I ENSTIKPRØVE

den for kontakt med politiet i stikprøver af forskellig størrelse (klynge-udvælgelse af klinikker).Stikprøve bestående af alle på 1 klinik:Sandsynlighed for kontakt med politiet i gennemsnit:p(1)= 0,3*p1+0,7*p2Stikprøve bestående af alle på 2 klinikker:Sandsynlighed for kontakt med politiet i gennemsnit:p(2)= 0,088*p1+0,424*(p1+4*p2)/5+0,488*p2= 0,173*p1+0,827*p2Stikprøve bestående af alle på 20 klinikker:Sandsynlighed for kontakt med politiet i gennemsnit:p(20)= 0,100*p1+0,900*p2Udregningerne viser, at de prostituerede fra små klinikker (type 1) eroverrepræsenteret i stikprøven i forhold til deres andel på 30/310 =0,097 i populationen. Problemet er mindre, jo større stikprøven er. For-klaringen på dette er, at i stikprøver af en vis størrelse, er forholdet mel-lem type 1- og type 2-klinikker tæt på forholdet i populationen, som er30/70 (konsistens i sandsynlighed). Overrepræsentation af små klinikkerkan altså undgås ved at udtage en forholdsvis stor stikprøve af klinikker.EKSEMPEL 2: HETEROGENITET

Der gælder så, at E(H)=E(H1)+E(H2)=p1*100+p2*200, således atE(H)/p=300. Dette illustrerer, at hvis et estimat forper baseret på enrepræsentativ stikprøve af hele populationen, vil man få et korrekt esti-mat for populationsstørrelsen (en konsistent estimator). Omvendt, hvisman fx i stikprøven har mindre end 1/3 af type 1, vil man få et estimatforp,der er for højt og dermed et estimat for populationsstørrelsenN,der er for lavt. Det omvendte gælder, hvis man i stikprøven har mere end1/3 af type 1.I analysen af data skelnes der mellem udenlandske og danskeprostituerede, idet det antages, at disse to grupper har en meget forskelligsandsynlighed for at være i kontakt med politiet. Opgørelsen laves forhver af de to grupper separat.Når man angiver estimater af populationsparametre (her para-meteren 1/p) på basis af stikprøver, er det altid vigtigt at have for øje, atde er forbundet med statistisk usikkerhed. Nedenfor findes udtryk for deapproksimative varianser for̂og1/ ̂:Var(̂) =p*(1-p)/nVar(1/̂) = (Var(̂)/p4)/n = ((1-p)/p3))/nSE(1/̂) =√Var(1/̂)Dette bruges i udregningerne af et 95-procents-konfidensinterval forparameteren 1/p (et interval, som med 95 pct. sandsynlighed indeholderden sande parameterværdi):[1/̂-1.96*SE(1/̂),1/ ̂+1.96* SE(1/̂)]Tallene i Tabel F1.1 viser, at hvis sandsynligheden for at optræde påpolitiets liste estimeres til 0,1 (altså forholdsvist lavt) på basis af en stik-prøve med 100 prostituerede, vil den nedre grænse for, hvor meget poli-tiets tal skal justeres, være ca. 4 og den øvre grænse være 16. Med enstikprøvestørrelse på 300 prostituerede vil grænserne være tættere påhinanden (man opnår mere præcision). Der er dog stadig meget storusikkerhed i forhold til justeringen. Hvis sandsynligheden for at optrædepå politiets liste estimeres til 0,5 (forholdsvist højt), viser tallene i tabel-len, at man opnår en meget højere præcision. Der er ikke så stor forskelpå den nedre og den øvre grænse. For at opnå højst mulig præcision harvi valgt at lade længden på perioden, hvor der spørges om, hvorvidt de

Dette bilag giver en deltaljeret beskrivelse af, hvordan flere forskelligedatakilder tænkes anvendt i kombination med spørgeskema-undersøgelsen til at bestemme antallet af klinikprostituerede. Det er heltessentielt, at spørgeskemaundersøgelserne er baseret på repræsentativestikprøver af de klinikprostituerede. Dette er i sig selv en udfordring, dahele problemstillingen i forhold til optællingen netop opstår, fordi deprostituerede udgør det, man kalder en skjult population. Dette betyderblandt andet, at de prostituerede ikke alle kan identificeres ud fra offent-lige registre. Hvis dette var tilfældet, ville problemstillingen med optæl-ling være løst, og i forhold til at udvælge en repræsentativ stikprøve villedenne være reduceret til at få de prostituerede til at være med i en under-søgelse. Vi regner med, at det er muligt tilnærmelsesvist at få en repræ-sentativ stikprøve blandt de klinikprostituerede på basis af en liste overalle klinikker.

LITTERATURAbel, G., L. Fitzgerald & C. Brunton (2007):The Impact of the ProstitutionReform Act on the Health and Safety Practices of sex Workers.Christ-church: University of Otago.Alzaga, C. (2004): “Pigen på lagnet. Socialitet, entreprenørmentalitet ogrisikovillighed i indendørsprostitution”. Københavns Universi-tet: Sociologisk Institut.Andersen, D. & M. Järvinen (2009):Skadesreduktion i praksis.København.SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd..Baker, L.M., F.L. Wilson & A.L. Winebarger (2004): ”An ExploratoryStudy of the Health Problems, Stigmatization, Life Satisfaction,and Literacy Skills of Urban, Street-Level Sex Workers”.Women& Health,39(2), s. 83-96.Baker, L.M., R.L. Dalla & C. Williamson (2010): ”Exiting Prostitution:An Integrated Model”.Violence Against Women,16(5), s. 579-600.Bech, H. (1988):Når mænd mødes. Homoseksualiteten og de homoseksuelle.Gyldendal.Bech, H. (2005):Kvinder og Mænd.København: Hans Reitzels Forlag.Bechmann Jensen, T. (1990):Prostitution i Danmark. En situationsrapport1989.København: Socialforskningsinstituttet.Becker, H.S. (1953): “Becoming a Marihuana User”.The American Journalof Sociology,59(3), s. 235-242.

Bernstein, E. (2007):Temporarily yours. Intimacy, Authenticity and the Com-merce of Sex.Chicago: The University of Chicago Press.Berry, D.A. & B.W. Lindgren (1996):Statistics: Theory and Methods.USA:Wadsworth Publishing Company.Bjørndahl, U. & N., Bjørg (2008):Fair game. A Survey of the Violence Expe-rienced by Women Working as Prostitutes.Norge: Pro Sentret.Bjørnholk, J. (1994):Dahne-syndromet – om følger af et liv i prostitution.Es-bjerg: Sydjysk Universitetscenter.Bodström, C. & H. von Zweigbergk (1994):Priset Man Betalar för att Slip-pa Kärlek: En Bok om Prostitution på 90-talet.Stockholm:Nordstedts.Bryan, J.H. (1966): “Occupational Ideologies and Individual Attitudes ofCall Girls”.Social Problems,13(4), s. 441-450Bryan, J.H. (1965): “Apprenticeships in Prostitution”.Social Problems,12(3), s. 825-845Bromberg, S. (1998): “Feminist Issues in Prostitution”. I: J.E. Elias m.fl.(red.):Prostitution – on Whores, hustlers and Johns.New York: Pro-metheus Books.Bruun Larsen, L. m.fl. (2001):Salg af sex mellem mænd på internettet.København: Institut for Folkesundhedsvidenskab.Carter, D.J. & R.L. Dalla (2006): ”Transactional Analysis Case Report:Street-Level Prostituted Women as Mental Health Care Clients”.Sexual Addiction & Compulsivity,13(1), s. 95-119.Center mod Menneskehandel (2010):Menneskehandel. Definition & Identifi-kation.København: Servicestyrelsen.Center mod Menneskehandel (2006):Kompendium over en række landes ind-satser mod kvindehandel.København: Styrelsen for Specialrådgiv-ning og Social Service.Centermodmenneskehandel.dk (2011). Tilgængelig på: http://www.centermodmenneskehandel.dk. Besøgt 13-04-2011.Chapkis, W. (1997):Live Sex Acts – Women Performing Erotic Labour.Lon-don: Cassell.Comack, E. & M. Seshia (2010): ”Bad Dates and Street Hassles: Violencein the Winnipeg Street Sex Trade”.Canadian Journal of Criminology& Criminal Justice,52(2), s. 203-214.Daalder, A.L. (2007):Prostitution in the Netherlands since the Lifting of theBrothel Ban.Wetenschappelijk Onderzoeken Documentatiecen-trum

Dalla, R.L. (2002): ”Night Moves: A Qualitative Investigation of Street-Level Sex Work”.Psychology of Women Quarterly,26(1), s. 63-73.Dahl, A. (1991a): ”Trækkerdrengeliv”. I: Jordens folk, 26(1), s. 28-33.Dahl, A. (1991b): ”Mandlig Prostitution og seksuel Identitet”. I:Tidsskrif-tet Antropologi,24, s. 59-74.Dahl, A. m.fl. (1990):Træk af den mandlige prostitution. En undersøgelse af denmandlige Prostitution i København 1988.København: Projektgrup-pen København.Dambo, H. & K. Jørstad (2008):Ingen må vide det – Tolv kvinder fortæller omet liv i prostitution.Servicestyrelsen, Udsatteenheden: Kompeten-cecenter Prostitution.Davis, K. (1937): “The sociology of prostitution”.American SociologicalReview,2, s. 744-755.De Forenede Nationer (2000):Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsfor-følgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supple-ring af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseover-skridende organiseret kriminalitet.New York: De Forenede Nation-er.Dworkin, A. (1992): “Prostitution and Male Supremacy”. Tale givet påkonferencen:Prostitution: From Academia to Activism.University ofMichigan Law School, Michigan, 31. Oktober.Ellis, Havelock (1936):Studies in the Psychology of Sex,2.New York: Ran-dom House.Europarådet (2005): Convention on Action against Trafficking in Hu-man Beings. CETS 197.Actions against Trafficking in Human Beings,16 (V).Farley, M. & H. Barkan (1998): “Prostitution, Violence against Womenand Posttraumatic Stress Disorder.”Women and Health,27(3).NY, Binghamton: The Haworth Press.Goffman, Erving (1990):The presentation of Self in Everyday Life.London:Penguin Books Ltd.Goffman, Erving (1963):Stigma – Notes on the Management of Spoiled Identi-ty.Penguin Books Ltd.Henriksen, S.D. & S. Springborg (1988):Prostitutionsliv.København: Gyl-dendal.Hochschild, A.R. (1983):The Managed Heart: The Commercialization of Hu-man Feeling.Berkeley: The University of California Press.

Høigård, C. & L. Finstad (1987):Baggader: Om prostitution, penge og kærlig-hed.København: Hans Reitzels ForlagJärvinen, M. (2004): ”Lifehistories and the Perspective of the Present”.Narrative Inquiry,14(1), s. 45-68.Järvinen, Margaretha (1990):Prostitution i Helsingfors – en studie ikvinnokontroll.Åbo: Åbo Akademis förlag.Järvinen, Margaretha (1991): ”Skal prostitution forebygges?”.Social kritik,3(15), 16-23.Järvinen, M. & N. Mik-Meyer (2005): “Indledning”. I: M. Järvinen & N.Mik-Meyer (red.):Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv.København: Hans Reitzels Forlag, s. 9-24.Jenkins, Richard (1996):Social identity.London: Routledge.Jersild, Jens (1953):Den mandlige prostitution.København: Dansk Viden-skabs Forlag A/S.Jørgensen, M.W. & L. Phillips (1999):Diskursanalyse som teori og metode.Frederiksberg: Samfundslitteratur.Kompetencecenter Prostitution: Servicestyrelsen (2010):Under Facaden2010,2. Servicestyrelsen.Kompetencecenter Prostitution, Servicestyrelsen (2008):Sex uden sygdom.Til dig der sælger sex.Servicestyrelsen.Kongstad, A. (1997): ”Hovedresultater fra SFI-rapporten: Prostitution iDanmark”. I: Jokil m.fl. (red.):Prostitution i Danmark i 1990’erne –en statusopgørelse over prostitutionsområdet.København: Formid-lingscentret.Kramer, L.A. & E.C. Berg (2003): “A Survival Analysis of Timing ofEntry into Prostitution: The Differential Impact of Race, Educa-tional Level, and Childhood/Adolescent Risk Factors”.Sociologi-cal Inquiry,73(4), s. 511-28.Kvale, S. (1997):Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.København: Hans Ritzels Forlag.Lautrup, C. & J. Heindorf (2003):Mandlig prostitution – en interviewundersø-gelse.København: VFC Socialt Udsatte.Langum, D. (1994):Crossing over the Line: Legislating Morality and the MannAct.Chicago: University of Chicago PressO’Connell Davidson, J. (1998):Prostitution, Power and Freedom.Cambridge:Blackwell.

Link, W.A., (2003): “Nonidentifiability of population size from capture-recapture data with heterogeneous detection probabilities”.Bio-metrics,59, s. 1123-1130.Lowman, J. (2003): ”Violence and the Outlaw Status of (Street) Prostitu-tion in Canada”.Violence Against Women,6(9), s. 987-1011.Luan, R. m.fl. (2005): “A Study on the Capture-Recapture Method forEstimating Population Size of Injecting Drug Users in South-west China”.Journal of Health Science,51, s. 405-409.Marttila, A.-M. (2008): “Transnationell prostitution och gränser förvälfärd i Finland. I: C. Holmström & M.L. Skilbrei (red.):Prosti-tution i Norden.København: Nordiska ministerrådet, s. 121-178.Mastro, T.D., D. Kitayaporn & B.G. Weniger (1994): “Estimating theNumber of HIV-infected Drug Users in Bangkok: A Capture-Recapture Method”.American Journal of Public Health,84, s. 1094-1099.McKeganey, N. (2006): ”Street Prostitution in Scotland: The Views ofWorking Women”.Drugs: Education, Prevention & Policy,13(2), s.151-166.McKeganey, N. m.fl. (1992): “Female Streetworking Prostitution andHIV Infection in Glasgow”.BMJ,305, s. 801-805.Månsson, S.-A. & U.-C. Hedin (1999). ”At bryde Matthæuseffekten –om kvinders opbrud fra prostitutionen”.Social Kritik,61.NIRAS Konsulenterne A/S for Servicestyrelsen (2008): Servicetjek afKompetencecenter Prostitution: Afrapportering. Servicestyrel-sen.Nixon, K. m.fl. (2002): “The Everyday Occurrence: Violence in theLives of Girls Exploited through Prostitution”Violence againstWomen,8(9), s. 1016-1043.Orthmann, B. A. Braaby van Deurs & S. Bramstrup (2009): Aspekterved prostitution – faglige redskaber til sagsbehandlere og andrefagpersoner. Servicestyrelsen, Kompetencecenter prostitution.Pateman, C. (1988):The Sexual Contract. Cambridge:Polity Press.Pheterson, G. (1996):The Prostitution Prism.Amsterdam: AmsterdamUniversity Press.Plummer, K. (1995):Telling Sexual Stories – Power, change and social worlds.London: Routledge.Pollock, K.H. (1991): “Modeling Capture, Recapture and Removal Statis-tics for Estimation of Demographic Parameters for Fish and

Wildlife Populations: Past, Present and Future”.Journal of theAmerican Statistical Association,86, s. 225-238.Rasmussen, N. (2007):Prostitution i Danmark.København. Servicestyrel-sen.Reden International (2009):Det halvårlige statusnotat vedrørende Reden Interna-tional, perioden 01.07.09 – 31.12.09.København: Reden Internati-onal.Retsinformation.dk: Straffeloven – Bekendtgørelse af straffeloven(2009). Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126465&exp=1. Besøgt 13-04-2011.Rigspolitiet (2009):Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i2009.København: Rigspolitiet.Rosen, R. (1982):The Lost Sisterhood: Prostitution in America, 1900-1918.Baltimore: John Hopkins University Press.Sanders, T. (2001): “Female Street Sex Workers, Sexual Violence, andProtection Strategies”.Journal of Sexual Aggression,7(1), s. 5-18.Schwarzenbach, S. (1998): “On Owning the Body”. I: J.E. Elias m.fl.(red.):Prostitution – on Whores, hustlers and Johns.New York: Pro-metheus Books.Sanders, T. (2004): ”The Risks of Street Prostitution: Punters, Police andProtesters”.Urban Studies(Routledge), 41(9), s. 1703-1717.Scrambler, G. & A. Scrambler (1997):Rethinking Prostitution – PurchasingSex in the 1990s.London: Routledge.Sekar, C. & E.W. Deming (1949): “On a method of estimating birth anddeath rates and extent of registration”.Journal of the American Sta-tistical Association,44, s. 101-115.Servicestyrelsen (2010): Under facaden 2010:1. Servicestyrelsen.Servicestyrelsen (2009).Status 2008 – Kompetencecenter prostitution.Services-tyrelsen.Servicestyrelsen (2007):Status 2007 – Kompetencecenter prostitution.Services-tyrelsen.Shannon, K. m.fl. (2008): ”Social and Structural Violence and PowerRelations in Mitigating HIV Risk of Drug-Using Women in Sur-vival Sex Work”.Social Science & Medicine,66(4), s. 911-921.Skilbrei, M.-L. (1998):Når sex er arbeid – en sociologisk analyse af prostitusjonpå massasjeinstituttene.Oslo: Pax Forlag.Socialstyrelsen (2007):Kännedom om prostitution 2007.Sverige: Socialstyrel-sen.

Socialministeriet (2005):Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteretindsats på prostitutionsområdet.Staun, M., E.C. Brocks & M.H. Sørensen (2010):Prostitutionens omfang ogformer (Notat).Servicestyrelsen, Udsatteenheden.Steffen, V. R. Jenkins & H. Jessen (2005):Managing Uncertainty.Køben-havn: Museum Tusculanum.Sørensen, M.H. m.fl. (2010):Når mønstret brydes. Psykologers arbejde medprostituerede.ServicestyrelsenSørensen, M.; D. Skov, C.H. Ellersgaard, A.G. Larsen & N.B. Stamer(2009):Den sociale stofmisbrugsbehandling. Brugernes og de pårørendesperspektiv (del 2).København: SFI – Det Nationale forsknings-center for velfærd, 09:14.Sørensen, M.H., L. Døssing, J.G. Heindorff & A.V. Pedersen (2008):Prostitution og stofmisbrugsbehandling.Servicestyrelsen.Tveit, M. & M.-L. Skilbrei (2008):Mangfoldig marked. Prostitusjonens omfang,innhold og organisering.Fafo-rapport 2008:43.Vaddipati, K. m.fl. (2006): “The Effects of Childhood Trauma on SexTrading in Substance Using Women”.Archives of Sexual Behavior.35(4), s. 451-459.Vance, C.S. (1989):Pleasure and Danger – Exploring Female Sexuality.Lon-don: Pandora Press.Venø Jakobsen, D. (2009):Trækkerdreng og ’bare dreng’ – man behøver jo ikkeligefrem skilte med det til hvem som helst.Weber, M. (1971):Makt og byråkrati.Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.Wiingaard, M. (2010):Prostitution i Danmark. Statusrapport 2009.Service-styrelsen.Wiingaard, M.; D. Venø Jakobsen & L. Døssing (2010):Prostitution påmassageklinik – risici og fastholdende faktorer.Servicestyrelsen.Wiingaard, M. (2010):Migrantprostitution i Danmark (Notat).Servicestyrel-sen.Williamson, C. & G. Folaron (2001): ”Violence, Risk, and Survival Stra-tegies of Street Prostitution”.Western Journal of Nursing Research,23(5), s. 463.Williamson, C. & G. Folaron (2003): ”Understanding the Experiences ofStreet Level Prostitutes”.Qualitative Social Work,2(3), s. 271-287.Williamson, C. & T. Cluse-Tolar (2002): “Pimp-Controlled Prostitution:Still and Integral Part of Street Life”. Sage Publications Inc.

Wilson, H.W. & C.S. Widom (2010): “The Role of Youth Problem Be-haviors in the Path From Child Abuse and Neglect to Prostitu-tion: A Prospective Examination”.Journal of Research on Adoles-cence,20 (1), s. 210-36.Wittes, J. & V.W. Sidel, (1968): “A Generalization of the Simple Cap-ture-Recapture Model with Applications to Epidemiological Re-search”.Journal of Chronic Diseases,21, s. 287-301.Wittrup-Jensen, H. (2010):Prostitutionsbegreber. Afrapportering.Odense:Servicestyrelsen.Wolter, K.M. (1986): “Some Coverage Error Models for Census Data”.Journal of the American Statistical Association,81, s. 338-346.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.

Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamili-er i Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublika-tion.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.: :Blindebørn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.

Ottesen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Net-publikation.Lausten, M, Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.

Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Jakobsen, T.B. & Steen, L.:”Det er jo min familie!”Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN: 978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Thomsen, L.B. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Udviklin-gen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6.Vejledende pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Posselt Langhede, A. & Sørensen, K.:Ligemuligheder·støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskri-velse af igangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpublikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark. En kortlægning.387 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejledende pris: 380,00 kr.