SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 308: Årsrapport for den frivillige sociale indsats 2010, fra socialministeren

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 308
Offentligt

Den frivilligesociale inDsatsÅrsrapport 2010Udarbejdet af center for frivilligt socialt arbejde

Den frivillige sociale inDsats- Årsrapport 2010Udgivet afSocialministeriet, maj 2011Udarbejdet afCenter for frivilligt socialt arbejde

Layout og tryk: Silkeborg Bogtryk A/SOplag: 1000ISBN: 978-87-7546-229-2 (trykt udgave)ISBN: 978-87-7546-230-8 (online udgave)Publikationen kan bestilles hos:SocialministerietLovekspeditionenHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]

Årsrapport 2010

den frivilligesociale indsatsUdarbejdet af center for frivilligt socialt arbejde

indhold KapItEL 1 KapItEL 2 KapItEL 3 KapItEL 4 KapItEL 5 INDLEDNING DE frIvILLIGE socIaLE orGaNIsatIoNEr DaNsKErNEs frIvILLIGE arbEjDE frIvILLIGE I DEt frIvILLIGE socIaLE arbEjDE KommuNErNE oG DE frIvILLIGE socIaLE orGaNIsatIoNEr bIbLIoGrafI. DaNsKE pubLIKatIoNEr 2010 4620283448

bilagbILaG 1 bILaG 2 ÅrsrapportENs mEtoDE offENtLIGE puLjEr tIL frIvILLIGt socIaLt arbEjDE 5558

indledningDette er Årsrapport om den frivillige sociale indsats – ogden første af sin art. Årsrapporten er iværksat af Social-ministeriet og er udarbejdet af Center for frivilligt socialtarbejde. Med til at kvalificere undersøgelsen har også væretbl.a. Frivilligrådet og KL. Årsrapporten forventes løbende atfølge udviklingen på området og derved bidrage til en mo-nitorering af frivilligheden og dens mange snitflader, medudgangspunkt i det frivillige sociale arbejde. Formålet medrapporten er:••••At synliggøre sektoren og den frivillige indsats i DanmarkAt følge udviklingstendenserne på områdetAt tydeliggøre værdien af den frivillige indsats på detsociale områdeAt bidrage til udvikling af den frivillige sociale sektor.Ikapitel 1beskrives en række faktuelle forhold blandt frivil-lige sociale organisationer: formål, målgruppe, aktiviteter,samarbejdspartnere mv.Kapitel 2præsenterer danskernesfrivillige arbejde: hvor mange er engageret og på hvilketområde, hvor megen tid bruger de, hvad er de engageret i,hvorfor er de engageret – og hvad er karakteristisk for defrivillige. Hvor kapitel 2 beskæftiger sig med frivillige på alleområder, handlerkapitel 3om frivillige i det frivillige socialearbejde. Mange af de samme emner belyses, men suppleresmed mere uddybende spørgsmål om blandt andet de frivilli-ges tilhørsforhold til de organisationer, de er engageret i.Ikapitel 4findes den nye version af den hidtidige § 18-rede-gørelse. Årsrapport 2010 belyser kommunernes engagementi forhold til det frivillige sociale arbejde, men fokusererspecifikt på samarbejdet med de lokale frivillige sociale orga-nisationer og på kommunernes eget arbejde på området.2Således undersøges de kommunale rammer for det frivilligesociale arbejde, hvad kommunerne konkret samarbejdermed de lokale organisationer om – og hvordan de vurderersamarbejdet. Endvidere belyses kommunernes egne rammerog betingelser for at skabe et godt samarbejde, og afslut-ningsvist beskrives kommunernes initiativer med at organi-sere frivillige i de kommunale institutioner – hvad der oftebetegnes som ”kommunal frivillighed”.Årsrapport 2010 indeholder en bibliografi over det senesteårs relevante og publicerede bøger, undersøgelser og størrerapporter om emner i relation til det frivillige sociale arbej-de. Bibliografien er beskrevet ikapitel 5.Ibilagsmaterialefindes dels en udførlig beskrivelse af meto-derne bag årsrapportens fire undersøgelser, dels en oversigtmed eksempler på offentlige midler/puljer til frivilligt socialtarbejde

Årsrapporten skal erstatte den nuværende § 18-redegørelse,der belyser samarbejdet mellem kommunerne og frivilligesociale organisationer, jf. § 18 i Lov om social service1. Oplys-ninger om samarbejdet indgår som en del af den nye årsrap-port.Denne første Årsrapport omhandler 2010, som var året, hvorregeringen bl.a. fremlagde en national civilsamfundsstrategi.Regeringen ønsker med strategien at styrke civilsamfundet,fremme aktivt medborgerskab og mere systematisk inddragecivilsamfundet og frivillige organisationer i arbejdet medsocialt udsatte personer og familier.Igennem fire forskellige undersøgelser vil Årsrapport 2010give en status på området og se på mange af de aktører ogemner, der vedrører det vidtfavnende felt, vi benævner detfrivillige sociale arbejde.

1 LBK nr. 941 af 01/10/2009.

2 Den økonomiske redegørelse af § 18-midlerne foretages stadig af Ankestyr-elsen. Redegørelsen for 2010 offentliggøres senere på året.

4 sammENfatNING

sammenfatningHvis man i Årsrapport 2010 skulle beskrive det frivilligesociale område i Danmark med ét ord, skulle det nok være:”Engageret”.Flere danskere end nogen sinde udfører frivilligt arbejde.Mere end 1.900.000 (43 %) over 16 år har ifølge årsrapportensundersøgelse i løbet af det sidste år været engageret i frivil-ligt arbejde. Årsrapporten viser også, at 68 % af danskernefinder det sandsynligt, at de ville engagere sig, hvis de blevspurgt.De fleste frivillige er stadig aktive på kultur-, fritids- ogidrætsområdet, men den største stigning finder vi på det so-ciale område. Ud over at flere er engageret i frivilligt socialtarbejde, bruger den enkelte frivillige også flere timer – og erofte engageret i flere organisationer. Langt de fleste frivilligeer desuden medlem af den organisation, hvor de er engage-ret.De frivillige sociale organisationer oplever samlet set enstigning i antallet af medlemmer og frivillige, samtidig harde også oplevet en stigning i antallet af brugere af deres for-skellige tilbud og aktiviteter. Årsrapport 2010 peger altså på,at det frivillige engagement fylder mere og mere og i endnuhøjere grad er den bærende ressource i de frivillige socialeorganisationer.Endelig tillægger kommunerne organisationernes arbejdestor værdi og inddrager i stigende omfang de frivillige socia-le organisationer. Tillige er de i høj grad med til at synliggøredet frivillige sociale arbejde lokalt og bistår også organisa-tionerne i deres arbejde hermed. Kommunerne har selv brugfor gode rammer for at kunne udvikle det frivillige socialearbejde og samarbejdet med organisationerne. Derfor dan-ner de netværk og samarbejde på tværs af forvaltninger ogkommuner. Kommunernes initiativer rækker i en del tilfældeud over samarbejdet med de frivillige sociale organisationer– en del organiserer også selv frivillige på de kommunaleinstitutioner.

sammENfatNING 5

1de frivilligesocialeorganisationer

6 sammENfatNING

Kapitel 1de frivillige socialeorganisationerI dette kapitel giver Årsrapport 2010 en status på en rækkefaktuelle forhold i frivillige sociale organisationer. På bag-grund af en undersøgelse har vi fået et aktuelt billede aforganisationernes målgruppe, aktiviteter, medarbejderres-sourcer, økonomi, samarbejdspartnere mv.294 frivillige sociale organisationer indgår i denne undersø-gelse, og både lokale, regionale og landsorganisationer hardeltaget. Landsorganisationerne er dog den primære data-kilde i beskrivelserne nedenfor.3

1.hvem og hvordan hjælperorganisationerne?De frivillige sociale organisationer har igennem mange årtaget sig af samfundets svage og udsatte. Ser vi nærmere pådisse to forhold – hvor længe organisationerne har eksiste-ret og hvem de hjælper – viser undersøgelsen, at aldersmæs-sigt har mere end halvdelen af landsorganisationerne kun-net fejre deres 25 års jubilæum og en tredjedel deres 50 årsjubilæum. Omkring hver tiende landsorganisation er under10 år gammel og omkring 1 % er helt nye organisationer, dvs.under 2 år4.De lokale organisationer er dog noget yngre, her er lige knapen femtedel (19 %) af organisationerne under 10 år gamleog knap to ud af fem (39 %) er mellem 11 og 25 år. At lokaleorganisationer er yngre kan hænge sammen med, at organi-sationer ofte oprettes som lokale, men med tiden ender somlandsdækkende organisationer.I forhold til hvem organisationerne er til for, er målgrup-pen for en stor dels vedkommende defineret ud fra særligebehov – eksempelvis ensomme, misbrugere, udsatte familier,handicappede, flygtninge m.m. Som det fremgår af tabel 1,er alle de forskellige indsatsområder, Årsrapporten spørgertil, dækket, dvs. der er ikke en målgruppe eller et behov, derikke tages vare på – omend andelen af organisationer, derangiver at tage sig af hver af de forskellige grupper, varierer.Et mindre antal organisationer er målrettet efter andreparametre. Således er få procent af organisationerne målret-tet efter et bestemt køn, mens omkring en tredjedel har tilformål at hjælpe en bestemt aldersgruppe.Af dem, som er målrettet en bestemt alder, drejer det sighovedsagligt om børn og unge og til dels ældre. Det erlandsorganisationerne, der mest er målrettet børn og unge,mens lokalafdelingerne og de lokale og regionale organi-sationer har størst fokus på ældre. At der er mange lokaleældreforeninger ude om i landet understøttes også af § 18redegørelsen for 2008 (temaundersøgelsen), hvor halvdelenaf de undersøgte lokale foreninger netop havde ældre sommålgruppe.5

De frivillige sociale organisationer– samlet set:• Har stor erfaring – halvdelen er over 25 år• Hjælper alle udsatte grupper – og har mangeforskellige tilbud• Er afhængige af indtægter fra medlemmer og detoffentlige – men har fald i offentlige indtægter• Har fået flere medlemmer og brugere• Drives stadig af frivillige som den bærende res-source• Samarbejder bredt – med organisationer fra allesamfundets sektorer

3 Undersøgelsen af de frivillige sociale organisationer i Danmark blev udsendttil 558 organisationer. Alle landsdækkende frivillige sociale organisationer,der indgår i Center for frivilligt socialt arbejdes database fik tilbud omdeltagelse, mens lokale organisationer blev selekteret ud fra geografiskeog befolkningsmæssige parametre. Omkring 52 % tog imod tilbuddet omdeltagelse. Af de 294 organisationer, som har deltaget, er 179 landsdækkendeorganisationer, mens 47 er lokale/regionale organisationer og 68 er lokalaf-delinger af landsdækkende organisationer. Det betyder, at omkring halvde-len af alle sociale landsorganisationer har deltaget i undersøgelsen, hvilketer en stor styrke i datamaterialet. Antallet af lokale/regionale organisationerer mindre, men kan dog give en god indikation af, hvordan og hvor de adskil-ler sig fra landsorganisationerne. De tilfældige udvalgte lokalforeninger oglokalafdelinger vil i det samlede organisationsdata blive sat i forhold til delandsdækkende organisationer.

4 Nye organisationer er sandsynligvis underrepræsenteret i undersøgelsen, dader kan være en ”inkubationstid” for nye organisationer i de databaser, somligger til grund for undersøgelsen.5 ”§ 18-redegørelsen 2008. Det kommunale samarbejde med frivillige socialeforeninger”. Udarbejdet af Ankestyrelsen for Indenrigs- og Socialministeriet,december 2009. Tabel 2.4

sammENfatNING 7

tabel 1Organisationernes primære målgruppe mht. særlige behov,særskilt efter organisationsform (flere kryds)

lokalafdeling aflandsorganisationensommefysisk/psykisk handicappedesygdom eller særlig diagnosepsykisk syge/sindslidendeflygtninge eller indvandrerenuværende eller tidligere misbrugereUdsatte familier/kvinder/mændhjemløse/udsattepårørendeofre for vold/overgrebandet29%15%25%19%17%21%19%17%21%2%17%

landsdækkendeorganisation9%26%40%8%11%11%16%11%23%7%24%

lokal/regionalorganisation33%22%11%22%30%15%22%15%19%15%33%

Organisationer hjælper på mange forskellige områder ogmange forskellige grupper – fra graviditets- og ammeråd-givning til støtte til døende mennesker og deres pårørende.Samtidig arbejder de med meget forskellige målgrup-peaktiviteter som drift af væresteder, sociale cafeer, be-søgstjeneste og aflastning, døgninstitutionsdrift, motion,patientstøtte, politisk interessevaretagelse, etablering afselvhjælpsgrupper og fondsuddelinger.Oplysnings- og rådgivningsarbejde er dog den aktivitet, somde fleste organisationer har i deres forskellige tilbud. Mang-foldigheden i både målgruppe og aktiviteter peger på, atorganisationerne i høj grad er et supplement til velfærdssta-ten, og organisationerne er med til at udfylde de forskelligeog særlige behov, som opstår i samfundet.

2.hvad er organisationernes formål ogselvforståelse?Både forskningsmæssigt og politisk er der gjort meget for atitalesætte og afdække frivillige organisationers og forenin-gers rolle og betydning for samfundet. Flere undersøgelserhar på forskellig vis kategoriseret organisationerne6efterbestemte perspektiver eller ideologier7. Årsrapport 2010 harogså spurgt organisationerne, hvad de mener, deres hoved-sigte er ud fra fire samfundsroller. De deltagende organisa-tioner har en fordeling på deres hovedsigte som nedenfor.Samlet set fordeler foreningerne sig nogenlunde ligeligtimellem primært at opfatte sig som værende henholdsvisserviceydere, fortalere og som værende foreninger, derorganiserer aktiviteter for egne medlemmer eller brugere. Atvære platform for dannelse, demokrati og et levende lokal-samfund er et sigte under hver tiende forening har.Ser vi imidlertid på, om der er forskel i svarene afhængig af,om organisationen er landsdækkende, lokal eller en lokal-

6 Der henvises her til alle frivillige organisationer – ikke kun de sociale.7 Se bl.a. Boje, Fridberg & Ibsen (2006): ”Den frivillige sektor i Danmark – om-fang og betydning”. Socialforskningsinstituttet, København. Rapport 06:19s. 87.

8 sammENfatNING

tabel 2Foreningernes hovedsigte (kun ét kryds)

procentat være serviceydere (fx at levere socialt hjælpearbejde, sundhedsydelser, rådgivning)at være fortalere (fx at gøre opmærksom på og varetage bestemte gruppers interesser)at organisere aktiviteter for egne medlemmer/brugereat være en platform for dannelse, demokrati og et levende lokalsamfundandettotal223325614100

afdeling, svarer de lokale organisationer i højere grad endgennemsnittet, at de ser sig som en platform for dannelse,demokrati og et levende lokalsamfund. De lokale er også ihøjere grad fokuseret på at skabe aktiviteter for medlemmerog brugere. Landsdækkende organisationer har i højere gradfokus på at være fortalere, og lokalafdelinger ser sig oftereend gennemsnittet som værende serviceydere.8Et tema, der på sin vis også berører organisationernes rolleeller sigte, er ’socialøkonomisk virksomhed’. Forsknings-mæssigt er der ikke enighed om, hvad det konkret betyderog indebærer, men det er et tema, der har fået en del op-mærksomhed. Derfor er foreningerne blevet spurgt, om densocialøkonomiske virksomhedstankegang er inde i deresovervejelser.Hvorvidt foreningerne mener, de arbejder ud fra en social-økonomisk tankegang, er ikke et entydig spørgsmål, dadefinitionen af begrebet er bred – i undersøgelsen er orga-nisationerne blevet spurgt ud fra Center for Socialøkonomisdefinition9. Og ud fra denne definition har omkring 50 % af8 Det skal dog præciseres, at der kun var mulighed for at sætte ét kryds og endel har svaret andet – og skrevet at de har mere end ét hovedsigte.

alle organisationer svaret ”ja” til, at ”organisationens virkeeller dele heraf er organiseret ud fra en socialøkonomiskvirksomhedstankegang”. Samtidig påtænker 8 % af de orga-nisationer, der har svaret ”nej” til spørgsmålet, i fremtidenat anvende den socialøkonomiske virksomhedstankegang iorganiseringen af nye aktiviteter.Hvorvidt den socialøkonomiske virksomhedstankegang eren vedvarende udviklingstendens, er ikke entydigt, da derikke umiddelbart er sammenlignelige undersøgelser påområdet, og derfor vil udviklingen først kunne monitoreresi fremtidige årsrapporter. Samtidig minder definitionen påden socialøkonomiske virksomhedstankegang på mangeområder om definitionen på en frivillig organisation, hvilketgenerelt kan give organisationerne en udfordring i besvarel-sen af spørgsmålet.

9 Center for Socialøkonomi bruger følgende definition for begrebet socialøko-nomisk virksomhedstankegang: 1) har et socialt, sundheds- eller miljømæs-sigt formål. 2) har et salg af ydelser og/eller produkter. 3) geninvesterer eteventuelt overskud i virksomheden og formålet. 4) er organisatorisk uafhæn-gig af den offentlige sektor.

sammENfatNING 9

3.indtægter – hvor store og hvorfra?På samme måde som der er stor forskel på organisationer-nes virke, er der også stor forskel i indtægterne, som fordelersig fra under titusinde kroner til over ti millioner kroner. Degennemsnitlige højeste indtægter findes blandt de lands-dækkende organisationer, hvor medianen ligger mellem1.000.000 og 5.000.000 kroner, mens den for alle lokale organi-sationer er mellem 100.000 og 500.000 kroner.I undersøgelsen har organisationerne også svaret på, hvorindtægterne kommer fra og yderligere, om indtægterne fraden pågældende kilde er steget, faldet eller er de sammesom i 2009.Den indtægtskilde, de fleste organisationer samlet har angi-vet er medlemskontingenter, hvilket også er tendensen i § 18redegørelsen fra 200810. Medlemskontingentet er således ikkeblevet mindre væsentligt med tiden. For godt hver tredjeorganisation i Årsrapport 2010 er der dog ingen ændring iindtægten i forhold til året før, mens knap hver fjerde ople-ver, at indtægten fra kontingenterne er stigende. Det er i denforbindelse landsorganisationerne, som står for stigningen,mens de lokale er status quo.Der er ikke blevet spurgt ind til en forklaring på den ind-tægtsstigning i medlemskontingenter – om den skyldesgenerelt højere medlemskontingent og/eller flere beta-lende – men set i lyset af, at undersøgelsen også peger på, atorganisationerne har fået flere medlemmer, kan dette væreforklaringen.Tabel 3 viser, at et flertal af alle organisationerne har svaret,at de har en stigning i indtægterne på alle de områder, somikke er offentlige eller EU-midler, dvs. medlemskontingenter,indsamlinger, arv, private virksomheder og fonde m.fl. På det

offentlige område, dvs. kommunale tilskud, statslige puljerog EU-tilskud har flere organisationer svaret, at de har ”fal-dende indtægter”, end der er organisationer som har svaret”stigende indtægter”.Der er altså flere, der oplever en nedgang i indtægter fra detoffentlige, og en stigning i indtægter fra det private. Dettekan være et udtryk for flere strømninger, blandt andet det fo-kus, der har været på at sørge for et mere varieret indtægts-grundlag, så organisationerne ikke bliver for afhængige af énindtægtskilde – typisk fra det offentlige.Ser vi alene på indtægter fra de statslige puljer, så er dethovedsagligt landsorganisationerne (80 %), som har indtægtherfra, og kun et mindre antal af de lokale organisationer(15 %).Gaver, indsamlinger og private fonde er de områder, hvorflest organisationer har haft en stigning i indtægterne. Detskal dog understreges, at tallene ikke dækker over størrelsenaf stigninger eller fald, men kun over, hvorvidt der har væreten ændring.Med hensyn til offentlig finansiering er organisationerneogså blevet spurgt om, hvor stor en procentdel af deresindtægter, der kommer fra det offentlige – fx fra driftsaftaler,§ 18-midler, PUF-puljen osv. Ganske som andre undersøgelserogså har vist, betyder de offentlige støtteordninger megetfor organisationerne: Omkring halvdelen af alle organisa-tionerne får mere end 50 % af deres indtægter via offentligemidler, og en tredjedel får over 75 % af deres indtægter fradet offentlige. Dette gælder både for landsdækkende oglokale foreninger. Det er dog også værd at bemærke, at om-kring en femtedel af de adspurgte organisationer har opgi-vet, at de ikke har nogen indtægter fra det offentlige.

10 ”§ 18-redegørelsen 2008. Det kommunale samarbejde med frivillige socialeforeninger”. Udarbejdet af Ankestyrelsen for Indenrigs- og Socialministeriet,december 2009.

10 sammENfatNING

tabel 3Organisationernes indtægter i det seneste regnskabsårfordelt på indtægtskilder (flere kryds)

medlemskontingent mv.26%23%11%39%2%

indtægter fra arrangementer og aktiviteter45%15%8%27%5%

Kommunale tilskud (18 mv.)42%13%14%23%7%

tilskud fra hovedorganisation72%5%3%13%8%

gaver og indsamlinger47%17%10%20%6%

arv og testamentariske gaver77%7%4%7%5%

tilskud fra statslige puljer (pUf, tips og lotto mv.)36%13%19%27%4%

støtte fra private virksomheder62%11%6%14%7%

støtte fra private fonde mv.53%17%10%14%5%

tilskud fra eU88%2% 3% 2%5%

renter, udleje af lokale, reklameindtægter71%6%7%11%5%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

nej, ingen indtægtja, men faldende ift. året førved ikkeja, stigende ift. året førja, det samme som året før

sammENfatNING 11

4.”persongalleriet” i de frivillige socialeorganisationerHvilke menneskelige ressourcer, der er i de frivillige socialeorganisationer, er en central og vigtig viden. I Årsrapport2010 har vi spurgt ind til hele ”persongalleriet”, dvs. frivillige,ansatte, medlemmer og brugere. Det er vigtigt at understre-ge, at tallene ikke er repræsentative for alle organisationer,men de vil i fremtidige årsrapporter kunne sammenlignes ogdermed give et mere nøjagtigt billede af udviklingen.frivilligeDe frivillige sociale organisationer, der indgår i undersøgel-sen, har tilsammen mere end 132.200 frivillige.11Variationener stor og spænder fra 2 frivillige til 30.000 frivillige. De lo-kale/regionale organisationer har i gennemsnit 68 frivillige,mens de landsdækkende i gennemsnit har 685 frivillige.Den frivillige ressource debatteres ofte, og ”myterne” omvanskelighederne i forbindelse med rekruttering og fasthol-delse af frivillige er i visse sammenhænge udbredte. Det erdog spørgsmål, der kan være svære at svare på, da de ofte

vil bero på en subjektiv vurdering. Vi har i den forbindelsespurgt organisationerne, om det igennem det sidste år erblevet lettere, sværere eller det samme at rekruttere ogfastholde frivillige.Næsten halvdelen af de frivillige sociale organisationer iundersøgelsen mener ikke, at dét at få nye, faste frivilligehar ændret sig. Knap hver tredje organisation mener, deter blevet sværere. Den overvejende del af organisationernemener tilsvarende heller ikke, at rekruttering af frivillige til”enkeltopgaver” har ændret sig. Samme tendens viser sigved rekruttering af frivillige til bestyrelsesarbejdet, hvorgodt to ud af fem mener, at det er det samme.Endelig mener hver femte, at det er blevet sværere at fast-holde de frivillige, foreningen har, mens to ud af tre vurderer,at det er det samme. Det skal dog understreges, at det erforholdet mellem år 2009 og 2010, vi har belyst.Ser man lidt mere overordnet på organisationernes vurde-ring af mulighederne for at få nye frivillige (de tre første ræk-

tabel 4Organisationernes vurdering af ændringer i rekruttering ogfastholdelse af frivillige (flere kryds)

at få nye frivillige (faste)8%12%32%48%

at få nye frivilige til enkelte opgaver16%21%19%44%

at få frivillige til bestyrelsen11%6%38%44%

at fastholde de frivilige foreningen har7%7%20%66%

10%

20%

30%lettere

40%sværere

50%

60%

70%

80%

90%

100%

ved ikke/ikke relevant

det samme

11 For at være sikker på, at der ikke forekommer overlap i svarene fra de lands-dækkende organisationer og deres lokalafdelinger, dækker dette tal ikkelokalafdelingernes frivillige (medtages disse er det samlede antal frivillige140.280).

12 sammENfatNING

ker i tabel 4) og fokuserer på det indbyrdes forhold mellem’lettere’ og ’sværere’, så er det lettere for organisationerneat rekruttere frivillige til ad hoc opgaver eller til at udføre ensåkaldt ”episodisk frivillig indsats” – dvs. en indsats, som erafgrænset til en bestemt begivenhed eller periode. Derimoder det langt sværere at få nye faste frivillige, og markant svæ-rere at rekruttere frivillige til bestyrelsesopgaver.Årsrapport 2010 understøtter således på sin vis de udmel-dinger, der er kommet gennem de senere år – både i denoffentlige (organisations)debat, men også fra forskningen,12om netop udfordringerne ved ændring af det frivillige enga-gement – herunder tendenserne til at frivillige blandt andethar en løsere tilknytning til de frivillige organisationer.støtte og opbakning til de frivilligeStøtte og frivilligpleje er et stort opmærksomhedspunkt i fri-villige organisationer, hvor motivation og drivkraft er endnumere i fokus end ved lønnet arbejde. Støtten udmønter sigmeget forskelligt, men i omkring 30 % af organisationerne erden formaliseret gennem en frivillighedspolitik, dvs. en po-litik, der netop beskriver tiltag for rekruttering, fastholdelseog udvikling af den frivillige ressource.Under samme fokusområde finder vi kompetenceudviklingog kvalificering af frivillige i form af kurser, ”følordning”m.v. Årsrapporten peger på, at omkring 60 % af alle organi-sationer har tiltag indenfor dette. Det gælder for både delandsdækkende organisationer, lokalafdelinger og lokaleforeninger – dog med en lille overvægt af landsdækkendeorganisationer.De tiltag, organisationerne og foreningerne oftest tilbyder,er kurser (91 %), erfaringsudveksling (74 %) og netværk (61 %).Samtidig svarer 40 % af foreningerne, at de struktureretarbejder med vidensdeling, når en medarbejder eller frivillighar været på kursus – hvilket viser, at det ikke kun udviklerden enkelte, men kommer hele foreningens udvikling tilgode, når én person har deltaget i kurser. Samme resultat erogså set i andre undersøgelser og evalueringer.13medlemmerBlandt de organisationer, der har deltaget i undersøgelsen,12 Fx viste Frivillighedsundersøgelsen, at et af foreningernes største proble-mer var at få frivillige til bestyrelsen. Kilde: Boje og Ibsen (2006): ”Frivillighedog nonprofit i Danmark – omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse”.Socialforskningsinstituttet, København.13 Bl.a. Madsen, Ole C. (2010): ”Etniske minoriteters civile engagement ogforeningsdannelse del 2”. Afsluttende evaluering. Center for frivilligt socialtarbejde

svarer 82 %, at de har medlemmer – 16 % har ikke. Et ’nej’ kanvære udtryk for, at de er en selvejende institution eller fondeller en organisation, hvor man ikke kan blive medlem, somdet fx er tilfældet i en del af de kirkelige organisationer.Det oftest angivne antal medlemmer ligger mellem 100 og300 medlemmer, hvilket lidt over hver femte organisationhar. Ser vi på de tre grupper, vi har inddelt organisationerne i(landsdækkende, lokale, lokalafdelinger), er det forventeligtde landsdækkende organisationer, der tegner sig for de storemedlemsskarer, mens de lokale og regionale organisationertypisk har under 50 medlemmer.Udviklingen i medlemstallene, som kan følges i de kommen-de år, vil fortælle noget om de ressourcer og den opbakning,de frivillige sociale organisationer har, men vil også ud fra enmere samfundsmæssig betragtning kunne indikere, hvorvidt”foreningsdanmark” efter en mere end 150 års lang traditionmåske er ved at ændre sig. Nyeste forskning på områdettyder dog på, at danskerne i høj grad fortsat tilslutter sigforeningslivet og den kollektive organisering.14ansatteMed Frivillighedsundersøgelsen fra 2006 fik vi for første gangviden om og tal på den lønnede arbejdskraft i den frivilligesektor.15Det var i den forbindelse umiddelbart overraskende,at den lønnede arbejdskraft oversteg den frivillige indsats,og en del af forklaringen herpå skulle hentes i den frivilligesociale sektor, hvor de mange selvejende institutioner, derstort set drives af lønnet personale, vægter forholdsvis me-get. Foreningslivet generelt bygger dog ifølge samme under-søgelse i langt mindre grad på lønnet arbejdskraft. Blandt delokale foreninger var mindre end 10 % af alt arbejde lønnet,og i landsorganisationer var det omkring 50 %.16Årsrapport 2010 omhandler udelukkende de frivillige socialeorganisationer, og her finder vi samme tendens som i Frivil-lighedsundersøgelsen: at det er landsorganisationerne, somhovedsaglig har ansatte (59 %), mens ansatte sjældnere fore-kommer blandt lokale og regionale organisationer (25 %).De cirka 120 foreninger med lønnede medarbejdere hartilsammen lidt over 3900 ansatte. Der er dog en meget storspredning i de angivne tal – der går lige fra ½ til 800 ansatte.

14 Torpe, Lars (2011): ”Foreningsdanmark”. I Gundelach, P.(red) Små og storeforandringer. Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag15 Boje og Ibsen (2006): ”Frivillighed og nonprofit i Danmark – omfang, organi-sation, økonomi og beskæftigelse”. Socialforskningsinstituttet16 Boje, Fridberg og Ibsen (2006): ” Den frivillige sektor i Danmark – omfang ogbetydning”. Socialforskningsinstituttet. Side 82

sammENfatNING 13

De frivillige sociale organisationer har igennem mange årtaget et samfundsansvar i form af at ansætte menneskermed nedsat arbejdsevne i forskellige beskæftigelsesord-ninger (fleksjob, løntilskud osv.). En undersøgelse fra 1999af området viste, at mere end hver fjerde landsdækkendeorganisation havde ansatte på særlige vilkår17, og i dag godt10 år senere ligger dette antal endnu højere – Årsrapport2010 viser, at 37 % af de landsdækkende organisationernehar ansatte på særlige vilkår. Det er hovedsagligt de organi-sationer, der i forvejen har ordinært ansatte, som også haransatte på særlige vilkår (over 60 %).18Brugere”Hvor mange borgere hjælper foreningerne?”, er et spørgs-mål man fristes til at medtage i kortlægningen af den frivilli-ge sociale indsats. Svaret er imidlertid ikke så enkelt. Det fri-villige sociale arbejde er i mange tilfælde kendetegnet ved atvære et frirum – brugerne skal føle sig velkomne og trygge,

og mange foreninger vælger af den grund ikke at registrere,tælle eller føre statistik over brugerne. I årsrapporten har vidog spurgt ind til en opgørelse af brugerne – vel vidende, aten opgørelse ofte foregår på så mange forskellige måder ogtidspunkter, at det kan være svært at sammenholde oplys-ningerne. Resultatet skal derfor tages med forbehold, menfremtidige årsrapporter kan give et billede af udviklingen, dader til den tid vil være et sammenligneligt grundlag.I undersøgelsen har vi først spurgt organisationerne, om deregistrerer, hvor mange der benytter sig af deres tilbud (altsåbrugere), og dernæst hvor mange brugere de har. Blandt deorganisationer, der har brugere, er det omkring halvdelen,der registrerer – og det samlede antal brugere er 332.004.Af svarene på, hvordan de registrerer, kan man dog se, atregistreringen dækker over noget meget forskelligt: Antal ak-tiviteter, arrangementer, frivillige, (donor)aftapninger, besøg(ikke antal personer), rådgivningssamtaler osv.

tabel 5Ændring i ”persongalleriet” (flere kryds)

frivillige9%32%16%44%

medlemmer17%40%17%27%

brugere21%46%5%28%

ordinært ansatte52%9%9%30%

ansatte på særlige vilkår61%9%3%27%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

ved ikke/ikke relevant/har ingen

flere

færre

det samme

17 Hjære, Mette (1999): ”Fleksjob i frivillige sociale organisationer – en under-søgelse af organisationernes holdninger til og erfaringer med fleksjob”.Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde.18 Undersøgelsen om fleksjob præciserede, at det netop kræver ordinære an-satte at have medarbejdere på særlige vilkår, da de ofte har brug for ekstraomsorg og opmærksomhed.

14 sammENfatNING

Ændringer i persongallerietDet er ikke kun interessant at spørge ind til, hvor mangefrivillige, ansatte, brugere m.fl., der er i de frivillige socialeorganisationer og foreninger. Ligeså interessant er det atfå viden om, hvorvidt der er sket en ændring heri, og vi harderfor spurgt organisationerne, om de det sidste år har fåetflere, færre eller det samme antal inden for de forskelligegrupper.Som tabel 5 viser, oplever en stor del af foreningerne, at derer kommet flere brugere og medlemmer. Næsten halvde-len har fået flere brugere, godt hver fjerde har ikke oplevetnogen ændring, mens det kun er en lille andel, der har fåetfærre brugere. Et tilsvarende billede viser sig omkring med-lemmer. Her angiver to ud af fem, at de har fået flere med-lemmer, lidt over hver fjerde har det samme antal, mens ethøjere antal end tilfældet var med brugerne, har fået færremedlemmer.Alt andet lige er der således tegn på, at behovet eller efter-spørgslen efter det frivillige sociale arbejde opleves at væresteget, og samtidig er medlemsinteressen steget.Hvordan ser antallet af brugere og medlemmer så ud i for-hold til antallet af frivillige? Knap halvdelen af foreningerneangiver, at de har det samme antal frivillige som sidste år,mens cirka hver tredje har fået flere frivillige. Knap hverfemte forening har dog et færre antal frivillige i 2010 endtidligere. Med hensyn til ansatte og ansatte på særlige vilkårhar cirka hver tiende forening (9 %) oplevet fremgang i antal-let af ordinært ansatte, og cirka hver tiende (9 %) har fåetflere ansatte på særlige vilkår.Hvis der ikke er hænder nok, må der så løbes stærkere? Afnæste kapitel om de frivillige i det frivillige sociale arbejdefremgår det, at de frivillige har brugt mere tid i 2010 end tid-ligere på deres frivillige sociale arbejde – og med netop denbegrundelse, at der er større behov.

5.de frivillige sociale organisationerssamarbejdspartnereSamarbejde er i fokus og bliver i samfundet generelt betrag-tet som en positiv egenskab ved mennesker og organisatio-ner – at de er i stand til at begå sig, være ekstroverte og ikkelukkede om sig selv, at samarbejdet skaber synergi og hel-heder til gavn for os alle. Forventninger til frivillige socialeorganisationer om, at de er samarbejdsorienterede og vendtmod andre organisationer, kommer fx til udtryk i forbin-delse med offentlige puljer og programmer, hvor det i nogletilfælde er et krav – i andre blot en fordel – for at ansøge, atprojektet indebærer et element af samarbejde (evt. partner-skab) med andre organisationer – gerne i et tværsektorieltperspektiv.Uanset anledningen eller motivationen ses – som det ogsåfremgår af tabel 6 – en høj grad af samarbejde blandt defrivillige sociale organisationer, både inden for og uden fordet sociale område, og med en bred vifte af forskelligartedeorganisationer fra alle samfundets sektorer: sygehuse,private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, offentligeforvaltninger m.fl.Det er hovedsagligt andre sociale organisationer og dekommunale forvaltninger, der samarbejdes med (hhv. 68 %og 52 %), hvilket virker naturligt ud fra det frivillige socialearbejdes historie og placering i samfundet. Hver fjerde orga-nisation samarbejder med organisationer inden for andreområder. Det er i overvejende grad kultur-, fritids- og idræts-organisationer samt bolig- og lokalsamfundsorganisationer,der samarbejdes med, og det er især de lokale og regionaleorganisationer, der har disse samarbejdspartnere. Det erforventeligt, at meget tværorganisatorisk samarbejde netopfinder sted i lokalsamfund, hvor dette kan have betydningfor, at der fx kan gennemføres lokale aktiviteter og arrange-menter.En betragtelig andel – over hver tredje frivillige socialeorganisation i undersøgelsen – samarbejder med frivilligeorganisationer i udlandet. Det er næsten udelukkende delandsdækkende organisationer, der har samarbejdspartnereuden for landets grænser, og der er især tale om dem, der ermålrettet mennesker med en sygdom eller særlig diagnosesamt fysisk/psykisk handicappede. Fx har små handicap-grupper, der netop kun tæller forholdsvis få personer i deenkelte lande, stor fordel af at danne netværk i Norden,Europa eller på verdensplan.

sammENfatNING 15

tabel 6Organisationernes samarbejdspartnere (flere kryds)andre foreninger inden for samme område (dvs. andre sociale foreninger). i danmark68%30%2%

foreninger inden for andre områder (fx. idrætsforeninger, miljøforeninger, boligforeninger mv.) i danmark25%72%3%

Udenlandske foreninger, netværk mv.37%60%2%

Kommunale forvaltninger52%44%4%

sygehuse32%66%2%

Uddannelsesinstitutioner39%60%2%

skoler, fritidsordninger/ -klubber mv.29%69%2%

folkekirke19%78%3%

andre offentlige forvaltninger23%71%6%

private virksomheder34%62%5%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

nej

ved ikke

samarbejdet med private virksomhederI forhold til samarbejdstemaet har vi i Årsrapport 2010 kiggetnærmere på de frivillige sociale organisationers samarbejdemed private virksomheder. At virksomheder er blevet en ak-tør på frivillighedsområdet, kan siges at udspringe af i hvertfald to tendenser: virksomhedernes sociale ansvar (CSR) ogdet såkaldte ’velfærdsmix’. Med hensyn til førstnævnte er so-

cial ansvarlighed i stadig stigende grad et element i at driveen forretning, og hvor det oprindeligt mest havde karakteraf at tage hånd om udsatte medarbejdere, donationer ogetiske investeringer, er ”samfundsansvaret” i dag langt mereomfattende og favner blandt andet de tiltag, vi samler underbetegnelsen Corporate Volunteering. Tiltagene kan væreaftaler mellem virksomheder og foreninger om forskellige

16 sammENfatNING

samarbejdsaktiviteter og/eller initiativer, hvor virksomhe-dens medarbejdere får fri til at udføre frivilligt arbejde.19’Velfærdsmix’ er et udtryk, der er dukket frem i diskussionenom udviklingen af fremtidens velfærdssamfund, og over-ordnet set handler det om en måde at beskrive den samledeopgavefordeling mellem det offentlige, markedet og ci-vilsamfundet. I forbindelse med diskussionen om fremtidensvelfærdssamfund var fokus i høj grad på de private virksom-heder (og det frivillige sociale arbejde) som nye aktører iløsningen af velfærdsopgaver, der typisk tidligere primærtblev løst af offentlige institutioner.20Samarbejdet i 2010 ser således ud, at samlet set er det over hvertredje organisation, der samarbejder med private virksomhe-der – langt overvejende i de landsdækkende organisationer (45%). I årsrapporten har vi spurgt, hvilken type samarbejde detdrejer sig om, og knap totredjedel af organisationerne angiversponsorering, hvorimod over halvdelen af organisationernesamarbejder om fælles projekter eller aktiviteter.

En tredjedel samarbejder også med virksomheder omkringproduktudvikling eller andre former for vidensdeling. Detkan fx dreje sig om handicaporganisationer, der tester dethandicapudstyr, en virksomhed producerer.Det er langt overvejende de frivillige sociale organisationer,der har været den drivende kraft i at tage initiativ til sam-arbejdet – det kan i hvert fald tolkes ud fra, at 81 % af del-tagerne angiver organisationerne som initiativtager, mens44 % angiver virksomhederne (at procenten bliver over 100skyldes, at det var muligt at sætte flere kryds, dvs. at initiati-vet blev taget af begge parter).De organisationer, der samarbejder med de private virksom-heder, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet, blandtandet i kraft af, at det tilfører dem nye kompetencer og res-sourcer. Som en organisation beskriver:”Virksomhederne har en stor kapacitet og viden og en øko-nomi, som giver mulighed for at realisere projekter af enstørrelsesorden ud over foreningens muligheder i øvrigt,

tabel 7Type af samarbejde med private virksomheder (flere kryds)

sponsering63%

vidensdeling (f.eks. i forbindelse med produktudvikling)33%

samarbejde som et led i virksomhedens „corporate/employee volunteering“12%

samarbejde om fælles projekt/aktivitet54%

andet/eksempler på hvad der samarbejdes om17%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

19 Se evt. temanummeret om virksomheders engagement i frivilligt arbejde iFrivillig nr. 87, december 2007 på hjemmesiden http://www.frivillighed.dkunder ’Publikationer/Artikler fra bladet Frivillig’20 Udviklingstankerne blev blandt andet beskrevet i Betænkningen ”Frivilligtsocialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund”, Udvalget om frivilligt socialtarbejde, Socialministeriet 1997.

sammENfatNING 17

men naturligvis skal vi sikre at foreningens identitet og mål-sætning ikke forsvinder i processen”Organisationerne er dog, som sidste del af citatet viser, megetopmærksomme på afgrænsninger og roller i samarbejdet. Flerepåpeger vigtigheden af, at organisationen kan bevare sin neu-tralitet og uafhængighed, og at der samtidig er klare aftaler ogmål for samarbejdet. Men det skal være et win-win samarbejde:”Vi høster mange gode erfaringer i samarbejdet med privatevirksomheder. Den vigtigste pointe må være at samarbejdetskal vedrøre kernen i virksomhedens forretning samtidigtmed at samarbejdet også skal passe med vore målsætninger.Eventuelle mindre gode erfaringer kan opstå hvis ovenstå-ende forudsætning ikke er opfyldt, og hvis virksomhederneikke har forståelse for, at det ikke nødvendigvis er gratis foros som organisation at tage imod samarbejdet”.At der også er begrænsninger i samarbejdet, vidner kom-mentarerne også om – det handler blandt andet om størrel-sesforholdet mellem en lille organisation og en stor virksom-hed, hvis medarbejdere befinder sig i afdelinger over helelandet, særligt hvis den centralt formulerede samarbejdsaf-tale ikke bliver respekteret i de enkelte afdelinger.

En anden problemstilling bliver udtrykt således:”Det er svært at finde relevant frivilligt arbejde til virksomhe-dernes medarbejdere, medmindre de vil forpligte sig til fasteopgaver”.Det vidner om, at de mange gode intentioner i virksomhe-derne også skal passe ind i organisationens daglige virke.Et samarbejde med private virksomheder er dog ikke rele-vant for alle frivillige organisationer. Langt over halvdelenaf dem, der ikke i dag samarbejder, svarer ’nej’ eller ’ved ikke’på spørgsmålet om, hvorvidt de fremover ønsker et sådantsamarbejde. Begrundelserne vidner om, at organisationernehar taget stilling, og om at det er et meget bevidst valg,blandt andet ud fra en selvstændighedstankegang og ud fraønsket om ikke at være ”i lommen” på nogen med økonomi-ske interesser. Disse frivillige sociale organisationer ønskerså at sige at være uafhængige og selvhjulpne.En tredjedel ønsker dog at samarbejde, så der er potentialefor et fremtidigt samarbejde – om det bliver tilfældet kanfremtidige årsrapporter være med til at afdække.

tabel 8Organisationernes dokumentationstilgang (flere kryds)

forandringsteorier27%

logical framework approach (lfa)7%

tilfredshedsundersøgelse54%

fortællinger37%

andre evalueringsformer38%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

18 sammENfatNING

6.værdier og virKninger af det frivilligesociale arbejdeDer er i disse år megen fokus på værdien af det frivilligesociale arbejde – hvilken betydning eller virkning har det forde mennesker, det er tiltænkt. Flere initiativer har forsøgt atsætte værdien på formel,21men virkninger på brugerniveauer generelt svært at fastsætte. Det dokumentationsarbejde,mange frivillige organisationer i dag udfører, kan imidler-tid blive et første skridt og en værdifuld kilde til viden omværdien.22I Årsrapport 2010 har vi taget et første spadestik i forsøgetpå at indfange en viden om, hvorvidt organisationer mereaktivt arbejder med at dokumentere, evaluere – eller reflek-tere over – deres frivillige sociale arbejde. Indledningsvis harvi stillet organisationerne spørgsmål herom. Samlet set haromkring 40 % erfaringer med dette arbejde, og spørger vi til,hvilken tilgang de har benyttet sig af, svarer de som angiveti tabel 8.Den hyppigst angivne tilgang til at opsamle viden er gennemtilfredshedsundersøgelser, som over halvdelen har erfaringmed. Mere end hver tredje anvender ’fortællinger’ som red-skab, og godt hver fjerde organisation anvender tilgangen’forandringsteori’ i deres dokumentationsarbejde.Forandringsteori er netop den tilgang til dokumentation,der forventes udarbejdet i mange offentlige puljer. LogicalFramework Approach, som benyttes af knap hver tiende aforganisationerne, minder på mange måder om forandrings-teorien, men anvendes mest i det internationale projektar-bejde. Blandt andre evalueringsformer nævnes alt lige fradaglige mundtlige vurderinger af møder o.l. over statistikkerog registreringer til egentlige effektmålinger.Ser vi på de tre organisationstyper, er der ikke den storeforskel mellem regionale og landsdækkende – dog er der enovervægt af landsorganisationer, der anvender ’forandrings-teorier’ og ’Logical Framework Approach’.

I Danmark er der generelt set ingen lang tradition for at(effekt)måle det sociale arbejde, og i det frivillige socialearbejde har egentlig effektmåling tidligere være begrænset.Men at beskrive værdien og de gode projekter har ikke væretfraværende – dette fremgår af de mange statusrapporter o.l.,der udarbejdes i de frivillige sociale organisationer. Det er daogså de gode historier og fortællinger – fortalt af brugerneog de frivillige og formidlet via rapporter, i nyhedsbreve ogpå organisationernes hjemmesider – der går igen i uddy-belsen af vores spørgsmål om, hvorvidt organisationen harfundet gode metoder til at vurdere værdien af det frivilligesociale arbejde, hvilket knap hver femte (17 %) angiver athave.

21 F.eks. VIVA (Volunteering Investment and Value Audit), der er et økonomiskredskab til at vurdere output ift. input af frivillige aktiviteter.22 I en del af dokumentationsarbejdet arbejdes med en tilgang, hvor der førstudarbejdes en forandringsteori, der beskriver sammenhængen mellem målog aktiviteter. Til at sandsynliggøre forandringsteorien udvikles indikatorer,der er målepunkter – og disse indhentes løbende for kunne følge med i, ommålene nås. Det er disse indikatorer, der er vigtige. For i dokumentationenvil de være med til at give viden om den ’forandring’, organisationen harplanlagt skal ske for brugerne, herunder hvad det frivillige sociale arbejdehar bidraget med.

sammENfatNING 19

2dansKernesfrivillige arbejde

20 sammENfatNING

Kapitel 2dansKernes frivillige arbejdeI dette kapitel præsenterer Årsrapport 2010 resultaterne afen repræsentativ undersøgelse af en række forhold omkringdanskernes engagement i frivilligt arbejde. Undersøgelsendækker frivilligt arbejde på alle områder – ikke kun detsociale. Frivilligt arbejde er for deltagerne blevet præsente-ret som ulønnet frivilligt arbejde, såsom for eksempel dét atvære træner i en sportsklub, være bloddonor, samle pengeind til en humanitær organisation, sidde i bestyrelsen i enboligforening, skolebestyrelse eller lignende, være frivillig ihjemmeværnet eller på et værested - eller lignende opgaver,man ikke får penge for.1

1.hvem er de frivillige?Undersøgelsen viser, at 43 % af danskerne inden for de sidste12 måneder har udført frivilligt arbejde. Dette er en signifi-kant stigning i forhold til andre undersøgelser.2Medregnetden usikkerhed, som ligger i denne type undersøgelser3, vildet sige, at antallet af personer over 16 år, som inden for desidste 12 måneder har udført frivilligt arbejde, ligger et stedmellem 40 % og 46 %. Det svarer til, at mellem 1,8 og 2 millio-ner af den danske befolkning over 16 år har udført frivilligtarbejde de sidste 12 måneder.4Hvem de frivillige er, har vi beskrevet nedenfor.Køn og alderSom tidligere undersøgelser har vist,5er der også nu lidtflere mænd (46 %) end kvinder (40 %), som udfører frivilligtarbejde, og det ligger inden for tidligere undersøgelses inter-valfordeling. At det er de 30-49 årige, som er mest aktive, erligeledes vist tidligere og bekræftes i Årsrapport 2010 – såle-des har 46 % af danskere mellem 30 og 39 år samt 55 % mel-lem 40 og 49 år udført frivilligt arbejde. Den samlede stigninger dog også båret frem af en stigning på alle aldersgrupper.Således er der også sket en stigning af både ældre og unge,som tager del i det frivillige arbejde. Denne udvikling er ikke1 Undersøgelsen er gennemført af MEGAFON, som en anonym telefonundersø-gelse blandt danskere over 16 år. I alt 1007 personer har deltaget. For udførligmetodebeskrivelse se bilag 1.2 I Frivillighedsundersøgelsen, der blev gennemført i 2004, var det 35 % afdanskerne, der inden for det seneste år havde udført frivilligt arbejde. SeKoch-Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark”.Socialforskningsinstituttet, København.3 Med et signifikansniveau på 954 Befolkningstal fra 2009 – Danmarks Statistik5 Bl.a. Frivillighedsundersøgelsen: Koch-Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde.Den frivillige indsats i Danmark”. Socialforskningsinstituttet, København.

dansKernes frivillige arbejde– samlet set:• Omkring 1,9 millioner danskere over 16 år erengageret i frivilligt arbejde (43 %).• Lidt flere mænd (46 %) end kvinder (40 %) er frivil-lige• De 40-49 årige er den aldersgruppe, hvor flestudfører frivilligt arbejde (55 %)• Kultur og idræt tiltrækker flest frivillige – mendet sociale område er godt med• Over halvdelen af de ikke-frivillige ville sandsyn-ligvis engagere sig – hvis de blev spurgt.

tabel 9Danskernes frivillige arbejde fordelt på alder (kun ét kryds)alderfrivilligtarbejdetotaljanejved ikke/ønskerikke atoplysetotal431574243%57%0%16-29 år%39%60%0%30-39 år%46%54%0%40-49 år%55%44%1%50-59 år%41%59%0%60-69 år%39%61%0%70 år ellerderover%35%65%0%Ønsker ikkeat svare%100%0%0%

1.007

100%

sammENfatNING 21

helt uventet idet flere forskere og undersøgelser har peget iden retning6. Samtidig har der været fokus på rekrutterings-arbejdet hos mange organisationer, også fuldt op af statensfokus på området, blandt andet ved at gøre frivilligt arbejdeen naturlig del af alle ungdomsuddannelser gennem initiati-vet ”Projekt Frivillig”.Uddannelse og beskæftigelseTidligere undersøgelser har vist, at det er de veluddannede,som er mest engageret i frivilligt arbejde.7Dette bekræftesigen i Årsrapport 2010, hvor danskere med en videregåendeuddannelse eller universitetsuddannelse i højere grad udfø-rer frivilligt arbejde.Med hensyn til beskæftigelse er der en jævn fordeling på deforskellige områder, men blandt de beskæftigelsesgruppermed det højeste engagement finder vi faglærte arbejdere,funktionærer og selvstændige. Samtidig kan vi notere, at ar-bejdssøgende og folk på efterløn er den gruppe, der udførermindst frivilligt arbejde.

Hvor bor de frivillige – og sammen med hvem?Ser man på, hvor dem der udfører frivilligt arbejde bor, tyderundersøgelsen på, at der er flest frivillige vest for Storebælt(46 %) og færrest øst for Storebælt (39 %).8Når man ser på det frivillige engagement ud fra personenscivilstand, er der heller ikke her de store forskelle: Undersø-gelsen viser, at blandt folk, som bor alene, er der 39 %, somudfører frivilligt arbejde, mens tallet, hvis man bor sammenmed nogen, er 45 %. Ser man på, om dét at have børn gene-relt har betydning for éns frivillige engagement, er der ikkeher nogen signifikant sammenhæng, men der tegner sig doget mønster af, at folk med hjemmeboende børn – og specieltmed børn i skolealderen – er de mest aktive, mens dem medudeboende børn eller ingen børn er mindst tilbøjelig tilat udføre frivilligt arbejde. At folk med skolebørn er mereaktive, har andre undersøgelser peget på9, og det kan oftehænge sammen med, at forældre engagerer sig i deres børnsskole- og fritidsaktiviteter.

tabel 10Danskernes frivillige arbejde fordelt på uddannelse (kun ét kryds)højest gennemførte uddannelsefrivilligtarbejdetotalfolkeskole(til og med10 klasse/real)studenter-eksamen(hf/hh/htXm.v.)erhvervs-uddannelser(hg/efg/mesterlærem.v.)videregåendeuddannelse(2-4 års varig-hed)Universitets-uddannelseel. tilsvaren-de (min. 5 årsvarighed)andenuddannelseØnsker ikkeat oplyse

%janejved ikke/ønskerikke atoplysetotal431574243%57%0%33%67%0%

%41%58%1%

%40%60%0%

%50%50%0%

%51%49%0%

%53%47%0%

%50%50%0%

1.007

100%

6 Se bl.a. Torpe, Lars (2011): ”Foreningsdanmark”. I Gundelach, P.(red) Små ogstore forandringer. Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag7 Se bl.a. Koch-Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats iDanmark”. Socialforskningsinstituttet, København.

8 Der er dog ingen signifikant forskel mellem de enkelte regioner.9 Ibid.

22 sammENfatNING

tabel 11Danskernes frivillige arbejde fordelt på beskæftigelse (kun ét kryds)

beskæftigelsefrivilligtarbejdetotaljanejved ikke/ønskerikke atoplysetotal431574243%57%0%arbejder,faglærtarbejder,ufaglærtfunktionær/tjenestemandselvstændigstuderende/lærling/elevpensionist

%52%48%0%

%39%59%2%

%50%50%0%

%48%52%0%

%35%64%1%

%37%63%0%

1.007

100%

beskæftigelsefrivilligtarbejdetotalførtids–pensionist

efterløns-modtager

hjemme-gående/medhjælpendeægtefælle%0%100%0%

arbejdssøgende

andet

ved ikke /Ønsker ikke atoplyse

%janejved ikke/ønskerikke atoplysetotal431574243%57%0%39%61%0%

%24%76%0%

%23%77%0%

%39%61%0%

%100%0%0%

1.007

100%

2.hvor – og med hvad – er de frivilligeengageret?Kultur, idræt og fritid er stadig de områder, hvor flest udførerfrivilligt arbejde – 43 % af de danskere, der arbejder frivilligt,har angivet dette område.10Men frivilligt arbejde inden fordet sociale og humanitære område, velfærd samt sundhed ogforebyggelse er tæt på at have en lige så stor andel, idet 41 %af de frivillige har udført frivilligt arbejde her inden for. Om-regnes dette tal til antal af befolkningen, svarer det til knap18 %.

Dette er højere end, hvad andre undersøgelser har vist11, menbekræfter den tendens, som andre undersøgelser også pegerpå, nemlig at det er inden for det frivillige sociale område,at væksten finder sted.12At det er det frivillige sociale ar-bejde, der er i fremgang, kan skyldes, at det har haft megenopmærksomhed de seneste år i offentligheden. Mangeforeninger og organisationer har påtaget sig et større ansvarfor velfærdssamfundets udfordringer, bl.a. ved at supplerede offentlige tilbud, og samtidig har både staten og mangekommuner set de muligheder, som et samarbejde medcivilsamfundet giver – og støttet udviklingen heraf.

10 Frivillighedsundersøgelsen viste også, at kultur, idræt og fritid er de områ-der flest danskere arbejder frivilligt inden for. Omregnes årsrapportens tal tilandel af befolkningen, lander den procentvise andel på samme niveau somFrivillighedsundersøgelsen, hvor det var 18 % af befolkningen, der havdeudført frivilligt arbejde på kultur-, idræt- og fritidsområdet. Ibid. side 29

11 Eksempelvis Frivillighedsundersøgelsen som samlet viste omkring 9%.12 Se bl.a. Torpe, Lars (2011): ”Foreningsdanmark”. I Gundelach, P.(red) Små ogstore forandringer. Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag

sammENfatNING 23

tabel 12Andel frivillige fordelt efter område (flere kryds)

%Kultur, idræt og fritidsocial, humanitær, velfærd, sundhed og forebyggelsebolig og lokalsamfundpolitik, religion, interesseorganisationer (herunder miljø og natur, brancheforeninger,erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer, hjemmeværnet mv)Uddannelsesområdet, herunder også daginstitutioner og forskningsområdetandetved ikkesvar i alt43%41%16%12%10%2%0%126%

tabel 13Frivilliges arbejdsopgaver (flere kryds)

%Udvalgs- bestyrelsesarbejde eller rådsarbejdebloddonorsekretariatsarbejde og administrativt arbejdeandet praktisk arbejdeoplysning og informationsvirksomhedpolitisk arbejde eller kampagneaktivitetUddannelse, undervisning, holdleder, instructorrådgivning, retshjælppersonlig omsorg, kontaktpersonskaffe midler ved ansøgninger, penge- og tøjindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, basarer o.l.nødhjælp eller vagttjeneste (brandslukning, redningsaktioner, hjemmeværnet)andetved ikkesvar i alt31%12%16%38%8%3%23%3%15%17%4%2%1%172%

24 sammENfatNING

På tredjepladsen, med 16 %, finder vi frivilligt arbejde indenfor bolig og lokalsamfund, mens politik, religion, interes-seorganisationer og hjemmeværnet ligger på fjerdepladsenmed 12 %, lige efterfulgt af frivilligt arbejde inden for uddan-nelsesområdet, daginstitutioner og forskningsområdet med10 %.De frivilliges opgaverFordelingen af opgaver blandt dem, der udfører frivilligtarbejde, viser, at ’andet praktisk arbejde’ sammen medudvalgs-, bestyrelses- eller rådsarbejde er topscorer. Der erflere mænd (39 %), som deltager i udvalgs- eller bestyrelses-arbejde end kvinder (23 %), og det er også mændene, der eri overtal i forhold til opgaverne uddannelse/undervisning/holdleder/instruktør (27 % mod 18 % for kvinder). Til gengælder der flest kvinder, der udfører opgaverne ’personlig om-sorg og kontaktperson’ (17 % mod mænd 13 %). Det sammegælder for opgaver med at skaffe midler ved ansøgninger,penge- og tøjindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, basarero.l. (21 % kvinder mod 13 % mænd).Hvis man ser mere overordnet på fordelingen af arbejds-opgaver, fremgår det, at bestyrelsesarbejde, sekretariats-arbejde og andet praktisk arbejde fylder næsten halvdelenaf alle de arbejdsopgaver, der er opgivet (det var muligt atsætte flere kryds), mens personlig omsorg, kontaktperson,rådgivning, retshjælp og nødhjælp eller vagttjenester får enlangt mindre andel af alle arbejdsopgaver. Selv om denneundersøgelse ikke dykker nærmere ned i dette forhold, pegerden på, at der bruges ressourcemæssigt flere frivillige timertil at klare de administrative og praktiske opgaver, end til demere brugerrettede.Både danske og europæiske undersøgelser har tidligerefundet samme fordeling mellem ”drift og omsorg”.13Problemstillingen skal også ses i lyset af to forhold, somÅrsrapport 2010 har afdækket: Dels at de frivillige socialeorganisationer nævner, at netop faste frivillige, som typisksidder med disse driftsopgaver, er de sværeste at rekruttere(se kapitel 1), og dels at mange frivillige er engageret, fordide har en interesse i sagen, dvs. i brugernes/målgruppensvelbefindende og gerne vil gøre en forskel. Dvs. de er i min-dre grad interesseret i at drive en organisation.

tidsforbrugDe, der er engageret i frivilligt arbejde, bruger for det mestemellem 1 – 4 timer14om ugen eller mellem 52 – 208 timer omåret. Såfremt tallene blev omregnet til hele populationen,ville det svare til et sted mellem 50.000 og 210.000 årsværk.Det skal dog understreges, at tallene er forbundet mednogen usikkerhed, da der er målt i intervaller. Sammenlignerman med Frivillighedsundersøgelsen fra 200415viste denne,at de frivillige udførte gennemsnitligt 204 timers frivilligtarbejde om året – hvilket i Årsrapport 2010-undersøgelsen vilsvare til over 200.000 årsværk.

tabel 14Frivilliges skøn over antal timer på frivilligt arbejde(kun ét kryds)%mere end 15 timer om ugen10-14 timer om ugen5-9 timer om ugen1-4 timer om ugen2-3 timer om måneden1 time om måneden1-5 timer halvårligtmindreved ikke/ønsker ikke at oplysetotal3%3%14%36%15%6%15%8%1%100%

13 Koch-Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Dan-mark”. Socialforskningsinstituttet, København. Side 70

14 Medianen15 Ibid. side 46

sammENfatNING 25

3.hvorfor arbejder vi frivilligt?Dét at gøre en forskel er ofte dét, som motiverer menneskertil at udføre frivilligt arbejde – når man er kommet i gang.Hvad der er henholdsvis motiver og anledninger kan dogvære svært at skille ad, både når man som person skal giveen begrundelse, og når man skal analysere svaret. Ligeledeskan der være et helt sæt af begrundelser eller motiver til iførste omgang at blive engageret, mens dette motivsæt kanændre sig, når man har været frivillig i nogen tid.I Årsrapport 2010 undersøgelsen er den hyppigst angivnebegrundelse ’interesse eller i forbindelse med egen ellerpårørendes personlige situation’, som over halvdelen af defrivillige har angivet (51 %). Samlet er interesse i forbindelsemed arbejde eller studier også en stor faktor.De ydre omstændigheder har også betydning, hvilket vikan se af, at cirka hver tredje frivillig har angivet, at de blevengageret, fordi de havde tid til overs (34 %), mens 16 % sigerde er frivillige som en reaktion på uretfærdighed eller urime-lighed.

Endvidere kan engagementet skyldes, at man blev personligtopfordret, hvilket knap hver tredje har angivet (31 %), og 35 %udfører frivilligt arbejde af den årsag, at man gerne vil indgåi et fællesskab. Det bemærkes, at den enkelte kunne giveflere begrundelser.Ser man på aldersfordelingen, er det især de unge og ældre,som svarer, at det er ’fællesskabet’, der har haft betydningfor, at de blev engageret i frivilligt arbejde. Halvdelen af demover 70 år udfører frivilligt arbejde, fordi de har tid til overs,mens de unge ofte er blevet engageret på grund af interesse.Denne viden er i tråd med andre undersøgelser, og er ligele-des set afspejlet i praksis i organisationernes rekrutterings-indsats i forhold til at skaffe nye frivillige. Her har der netopværet fokus på den personlige kontakt og opfordring – sam-men med en synliggørelse af området som vigtige succes-parametre. Også forskellige initiativer fra staten har dettefokus, som eksempelvis støtte til nye frivilligcentre, kom-munale frivillighedsdage, frivillighed på ungdomsuddannel-serne (Projekt Frivillig) samt en ny civilsamfundsstrategi.

tabel 15Frivilliges grunde til at udføre frivilligt arbejde (flere kryds)

%blev personligt opfordretblev valgtreagerede på uretfærdighed/urimelighed – nogen måtte gøre nogethavde interesse i det i forbindelse med egen eller pårørendes personlige situationhavde interesse i det i forbindelse med arbejde eller uddannelsehavde tid til oversgerne ville indgå i et fællesskabandetved ikkesynes det var det eneste rigtige at gøreville hjælpe andresvar i alt31%18%16%51%24%34%35%4%1%2%3%219%

26 sammENfatNING

4.de iKKe-frivilligeOver halvdelen af den danske befolkning har ikke udført fri-villigt arbejde de sidste 12 måneder – viser undersøgelsen. Afdem har knap halvdelen (45 %) dog tidligere udført frivilligtarbejde, og det vil sige, at mere end 3 ud af 4 danskere samletenten udfører eller har udført frivilligt arbejde.Blandt dem, som ikke har udført frivilligt arbejde inden forde sidste 12 måneder - men altså tidligere har været frivillig -er det i højere grad end blandt de nuværende frivillige indenfor kultur-, idræts- og fritidsområdet, at den frivillige indsatshar fundet sted (56 %), og i mindre grad inden for det socialeområde (38 %). Dette tyder på, at den føromtalte vækst pådet sociale område kan bekræftes.Blandt årsagerne til, at man ikke er frivillig, er det især travl-hed, der spiller ind – enten har man for travlt på arbejdet (an-gives af 28 %) eller i sit privatliv (27 %). Omkring 10 % mener,at de enten er blevet for gamle, eller at sygdom forhindrerdem i at udføre frivilligt arbejde.

er de ikke-frivillige fremtidens frivillige?Fra tidligere undersøgelser ved man, at det at blive spurgt,om man vil engagere sig i frivilligt arbejde, er meget moti-verende. Derfor har de personer, der ifølge undersøgelsen,ikke har deltaget i frivilligt arbejde de sidste 12 måneder,fået spørgsmålet: ”hvis du blev bedt om at udføre frivilligtulønnet arbejde i en sammenhæng, som du interesserer digfor, er det så sandsynligt eller usandsynligt, at du ville gøredet?”.Til dette svarer 68 %, at det er ’sandsynligt’ eller ’meget sand-synligt’, at de vil engagere sig, hvis de blev spurgt, mens 25% af dem, som ikke udfører frivilligt arbejde, mener, at det er’meget usandsynligt’ eller ’usandsynligt’. Det er især de ungeder svarer, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, atde ville engagere sig, hvis de blev bedt om det.Tallene indikerer, at der umiddelbart er en stor velvilje i dendanske befolkning til at udføre frivilligt arbejde, og kunomkring 1 ud af 10 af alle danskere mener således, at deter usandsynligt eller meget usandsynligt, at de ville udførefrivilligt arbejde. Samtidig tyder udsagnene på, at der kanvære et stort potentiale for at kunne rekruttere nye frivillige– med de rette rammer og vilkår.

tabel 16Begrundelse for ikke at udføre frivilligt arbejde (kun ét kryds)

%har for mange ting i mit privatlivhar for travlt på arbejdetsynes ikke der er en bestemt sagjeg brænder nok for til at engageremig på den mådesynes ikke det bliver påskønnetnokregler for modtagelse af offentligeydelser hindrer mig (dagpenge,efterløn, kontanthjælp mv.)blevet for gammelsygdomandetved ikkeer flyttettotal27%28%

tabel 17.7%1%%2%11%10%11%1%3%100%meget sandsynligtsandsynligthverken/ellerUsandsynligtmeget usandsynligtved ikketotal24%44%7%11%14%1%100%

Sandsynlighed for frivilligt arbejde blandt de ikke-frivillige(kun ét kryds)

sammENfatNING 27

3frivillige i detfrivillige socialearbejde

28 sammENfatNING

Kapitel 3frivillige i det frivilligesociale arbejdeHvor vi i sidste kapitel beskrev danskernes frivillige arbejdegenerelt set, vender vi nu fokus mod de frivillige i det frivil-lige sociale arbejde. Igennem et udvalg af frivillige socialeorganisationer har vi fået kontakt til deres frivillige, derherefter er blevet tilbudt at deltage i undersøgelsen. 834frivillige valgte at deltage, og det er deres svar, dette kapitelbygger på.1

1.tilKnytning og medlemsKab afde frivillige organisationerDe frivillige er de frivillige sociale organisationers vigtigsteressource, som vi så i kapitel 1. Omvendt er organisationerneogså vigtige for de frivillige – i hvert fald, hvis vi bedømmerud fra, at et meget stort antal af de frivillige i undersøgelsener medlemmer af den forening, de arbejde frivilligt i – hele82 %. Lidt over 10 % nævner, at de ikke er medlem af orga-nisationen, hvorimod 5 % ikke er medlem af den årsag, atorganisationen ikke er en medlemsorganisation.I Frivilligundersøgelsen2var 79 % af de danskere, som arbej-dede frivilligt medlem af organisationen – og selv om talleneikke er direkte sammenlignelige, så viser det alligevel, at dergenerelt er god opbakning, og at de frivillige føler sig knyttettil organisationen. Tallene i årsrapporten tyder på, at tilknyt-ningen stiger med alderen – jo ældre de frivillige er, jo størreer andelen, der er medlemmer. Således er næsten 100 % af defrivillige over 66 år medlemmer, mens det ”kun” er 68 % af deunge mellem 16-29 år, der er medlemmer.Langt hovedparten af de frivillige, der har deltaget i denneundersøgelse, udfører deres frivillige arbejde i en lokalaf-deling af en landsdækkende organisation (58 %). Knap entredjedel af de frivillige i undersøgelsen arbejder på lands-plan, dvs. i en landsdækkende organisation, mens blot 7 % afrespondenterne kommer fra en lokal/regional organisation,der således ikke er tilknyttet en landsorganisation.

De frivillige – samlet set:• Bakker godt op om organisationerne – langt defleste er medlemmer• Leder organisationerne (især de ældre) og udfø-rer omsorgsarbejde (især de unge)• Tager sig af alle udsatte grupper, men især en-somme og sygdomsramte• Er højst kompetente – erhverver sig færdighederog bruger dem i det frivillige sociale arbejde• Har et stort engagement – bruger flere og fleretimer, og er også frivillige i andre organisationer.

1 Undersøgelsen er ikke en repræsentativ undersøgelse, men giver et billedeaf et tilfældigt udvalg frivillige i det frivillige sociale arbejde. For nærmerebeskrivelse se metodeafsnittet i bilag 1.

2 Koch-Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark”.Socialforskningsinstituttet, København.

sammENfatNING 29

2.hvad – og hvem – tager de frivillige sig afFrivillige i det frivillige sociale arbejde har mange forskelligeopgaver og udfører alt lige fra gulvvask til strategisk ledelse.Der er selvfølgelig mange variationer herimellem, og opga-ver der fylder mere end andre, men udvalgs-, bestyrelses- el-ler rådsarbejde er den arbejdsopgave, flest angiver at havepåtaget sig – i alt 62 % af de frivillige påtager sig såledesdisse ledende opgaver.Den anden mest udbredte opgave er ’andet praktisk arbejde’,der kan dække over arbejdsopgaver i forbindelse med ar-rangementer og aktiviteter, servering af kaffe/mad osv. Disseopgaver udføres af præcis halvdelen af de frivillige. Dentredje mest udbredte opgave er omsorgsopgaver såsom atvære besøgsven eller kontaktperson – denne opgave udføresaf hver tredje. De frivillige er i mindre grad involveret i sekre-tariats- og administrativt arbejde, idet knap hver fjerde (24%) af de frivillige i undersøgelsen har angivet, at de påtagersig denne arbejdsopgave.Med hensyn til om der er særlige kendetegn ved frivillige, derudfører bestemte opgaver, tyder tallene på, at der er en lille

overrepræsentation af mænd i udvalgs- og bestyrelsesarbej-det, og at disse poster har en højere andel af frivillige meden erhvervsuddannelse bag sig. Endvidere er det især ældreover 66 år, der tager sig af bestyrelsesarbejdet, og ser vi påsekretariats- og administrativt arbejde, er det også de ældre,der er i overtal her.Unge mellem 16-29 år er overrepræsenteret, når det kommertil omsorgsopgaverne: at være besøgsven, kontaktperson o.l.At der er mange unge i netop denne gruppe, kan sandsynlig-vis forklare, at frivillige med studentereksamen som højesteuddannelse er i overtal inden for gruppen af frivillige, derudfører omsorgsopgaver.Vi så i organisationskapitlet, at organisationerne rækker udtil de mennesker, der er udsatte eller på anden måde sårbare.Dette afspejler sig også i, hvem de frivillige tager sig af – mål-grupperne er en bred skare, men det fremgår, at de frivilligei undersøgelsen oftest arbejder med mennesker, der er ramtaf sygdom eller har en særlig diagnose, med ensomme, ældresamt flygtninge og indvandrere.

tabel 19Målgruppen for de frivilliges arbejde (flere kryds)

tabel 18Frivilliges arbejdsopgaver (flere kryds)procentprocentUdvalgs-/bestyrelses-/rådsarbejdesekretariatsarbejde/administrativt arbejdeandet praktisk arbejdeoplysnings-/informationsarbejdepolitisk arbejde/kampagnearbejdeUndervisning/uddannelse/holdleder/instruktørrådgivning/retshjælppersonlig omsorg/besøgsven/kontaktpersonskaffe midler gennem penge- og tøjindsam-linger, ansøgninger, salg i genbrugsbutikker,basarer o.l.andettotal6224503510201333ensommefysisk/psykisk handicappedesygdomsramte/med særlig diagnosepsykisk syge/sindslidendenuværende/ tidligere misbrugereUdsatte eller kriseramte familier/kvinder/mændflygtninge/indvandrereUdsatte eller kriseramte børn/ungepårørendeofre for vold/overgreb2314284ældreandretotal24635221022121932226183

30 sammENfatNING

3.Kompetencer og viden hØjt prioriteretAt de frivillige lægger vægt på bedst muligt at varetage deopgaver og tage hånd om de mennesker, vi netop har beskre-vet, vidner følgende to forhold om.Langt de fleste frivillige, der deltog i denne undersøgelse, erblevet introduceret til det frivillige arbejde. Hele 81% hardeltaget i et kursus eller forløb med det formål. Efteruddan-nelse eller kompetenceudvikling har over halvdelen (57 %)modtaget, mens lige knap to tredjedel (65 %) har fået andenstøtte og vejledning, herunder supervision. Fra en andenundersøgelse ved vi, at en del frivillige sociale organisatio-ner stiller som krav, at frivillige skal igennem et obligatoriskintrokursus, og at der ligeledes stilles krav om obligatoriskekompetenceudviklings- eller opkvalificeringsforløb.3

Frivilligt socialt arbejde er ikke en arena for ”amatørisme”. IÅrsrapport 2010 undersøgelsen er de frivillige blevet spurgt,om de besidder en særlig viden eller specifikke faglige kom-petencer, som de bruger i deres frivillige arbejde – og detgør de i betydelig grad. Knap 80 % svarer bekræftende, at dehar særlig viden eller kompetencer, erhvervet enten gennemderes uddannelse, gennem nuværende eller tidligere beskæf-tigelse eller gennem et tidligere frivilligt arbejde.Professionaliseringen i det frivillige sociale arbejde, som tiltider er blevet problematiseret, er måske ikke kun et pro-dukt af udefrakommende krav og forventninger til frivilligeskompetencer (fx udtrykt gennem ”kursus-bevægelsen”), menskyldes også den erfaring og særlige viden, de frivillige selvkommer med fra andre sammehænge.

tabel 20Frivilliges særlige viden eller specifikke faglige kompetencersom anvendes i det frivillige sociale arbejde (flere kryds)

procentja, fra uddannelseja, fra nuværende eller tidligere beskæftigelseja, fra tidligere frivilligt arbejdenejved ikkeandettotal5244222127147

3 Reinemo, Sif S.: ”Undersøgelse af behov for konsulentbistand til planlægningog vurdering af uddannelsesaktiviteter”. Center for frivilligt socialt arbejde,januar 2011. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.

sammENfatNING 31

4.de frivilliges engagementDe aktive er særdeles aktive – det må være konklusionen, nårÅrsrapport 2010 i det følgende ser nærmere på det engage-ment, der ligger bag de frivilliges indsats. Vi har blandt andetspurgt til, hvor mange timer de frivillige aktuelt bruger, omtidsforbruget er i vækst – og hvorfor. Er de også frivillige iandre sammenhænge, fx i andre frivillige organisationer, ikommunale institutioner, virksomheder o.l., og hvad liggerbag engagementet?Hvor mange timer bruger de frivilligeI undersøgelsen er de frivillige blevet bedt om at angive etkonkret ugentligt timetal. De 712 frivillige, der har svaret påspørgsmålet, har samlet givet 5090 timer til samfundet – igennemsnit svarer det til, at de frivillige bruger 7 timer omugen på det frivillige sociale arbejde.Langt størsteparten af de frivillige (61 %) anvender under6 timer om ugen på deres frivillige arbejde. Lidt over hverfemte (22 %) bruger mellem 6 og 10 timer i gennemsnit omugen, og knap hver tiende (9 %) bruger mellem 11 og 15 timer.Færre (8 %) bruger mere end 16 timer om ugen.et engagement i vækst?Flere undersøgelser har indikeret, at det frivillige engage-ment er stigende – i hvert fald, at flere og flere danskere erinvolveret i frivilligt arbejde – det gælder også på det socialeog sundhedsmæssige område, som denne årsrapport dæk-ker. Om flere frivillige så også totalt set betyder flere frivil-lige timer, er imidlertid mindre undersøgt. Men Årsrapport2010 har spurgt ind til den enkelte frivilliges engagement, ogtil hvordan tiden brugt på frivilligt socialt arbejde i 2010 serud i forhold til tidligere.En stor andel af de frivillige i undersøgelsen (46 %) har brugtflere timer i 2010 end tidligere, 9 % har brugt færre timer,mens 38 % har brugt det samme antal timer. Hvad ligger bagdisse tal?Blandt de frivillige, der har haft flere timer i 2010, er denlangt overvejende begrundelse, at der er en større efter-spørgsel: Der er kommet flere opgaver eller aktiviteter iorganisationen, der er kommet flere brugere, behovet fordet frivillige engagement er øget, den frivillige har påtagetsig flere poster, mødeaktiviteten er øget osv. En del har dogbrugt flere timer af den simple årsag, at de først påbegyndtederes frivillige arbejde i 2010. Alt i alt tyder noget imidlertidpå, at de ressourcer, der er lagt i det frivillige sociale arbejde,er stigende (se også kapitel 1 om organisationerne).

Blandt de forholdsvis få, der har brugt færre timer, er dentypisk begrundelse herfor, at den frivillige skal bruge meretid på sit lønnede arbejde eller på uddannelse, at vedkom-mende eller en pårørende er blevet syg eller på grund af enfamilieforøgelse. Meget få nævner forhold som utilfredshedmed organisationen eller vilkårene for det frivillige arbejdesom begrundelse.Ét forhold omkring timerne er således det faktiske, menhvordan ser det ønskede billede ud – hvordan ser de frivilligederes fremtidige engagement? Langt de fleste frivillige me-ner, at de bruger en passende mængde tid på deres frivilligearbejde – 78 % angiver dette svar. Kun 7 % ville gerne brugemindre tid, mens 15 % gerne vil bruge mere tid. Ser vi på,hvad der kendetegner de frivillige, der gerne vil bruge meretid, er de unge mellem 26-29 år overrepræsenteret.Dette tyder på, at det frivillige sociale arbejde går en trygfremtid i møde – den frivillige ressource fremstår som re-lativt stabil. Det er en tendens andre undersøgelser ogsåbekræfter.4I tillæg hertil er det også kun et fåtal af de frivil-lige, der ønsker at stoppe deres frivillige arbejde (9 %), og detskyldes oftest, at de ikke længere har tid eller har alderentil det (”der skal nye kræfter til”). Det er da også især de al-lerældste (75+), der udtrykker et ønske om at stoppe.frivillig – også i andre sammenhængeDe frivillige er særdeles aktive i andre sammenhænge også.I undersøgelsen har vi spurgt, om personen er frivillig i flereorganisationer, og over halvdelen (55 %) er også frivillige etandet sted. Det er hovedsagligt i idræts-/kultur- eller fritidsor-ganisationer (nævnes af 28 %) og i andre foreninger inden forsocial- og sundhedsområdet (nævnes af 28 %). 15 % angiver,at de ud over deres foreningsarbejde er frivillige i en offentliginstitution, fx på et plejehjem, dagcenter, museum eller lign.Virksomheder angives også som en sammenhæng, man er fri-villig i, dog kun i et mindre omfang med 7 %. Hvilken type virk-somhedsfrivillighed, det drejer sig om, er ikke blevet forfulgti undersøgelsen, men flere og flere virksomheder har, sombeskrevet tidligere i rapporten, såkaldte ’Corporate/EmployeeVolunteering’ programmer eller initiativer hvor medarbejder-ne får fri til at udføre frivilligt arbejde (bl.a. Skandia og KPMG).Det kan være dette fænomen, der slår igennem i dette tal.

4 Fx Værdiundersøgelsen og Frivillighedsundersøgelsen. Se hhv. Torpe, Lars(2011): ”Foreningsdanmark”. I Gundelach, P.(red) Små og store forandringer.Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag samt Boje, Fridbergog Ibsen (2006): ” Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning”.Socialforskningsinstituttet.

32 sammENfatNING

Hvad driver engagementetTidligere tiders frivillige i det sociale arbejde er af og tilblevet betegnet, som ”hattedamer”, drevet af et (for) storthjerte, sentimentalitet, uselviskhed og pligt5. Med denbegrænsning in mente, at det ofte kan være svært at skelnemellem anledninger og motiver til at engagere sig frivilligt– og at vi af gode grunde ikke har haft lejlighed til at spørge1800-tallets frivillige – kan man generelt sige, at nutidensfrivillige har en mere pragmatisk tilgang.Over halvdelen (56 %) af de frivillige i Årsrapport 2010 an-giver, at dét, at de er blevet opfordret til det, har væretmedvirkende til, at de er kommet med i det frivillige socialearbejde. Knap halvdelen (45 %) angiver, at en medvirkendefaktor har været, at de har haft tid i overskud. Det er såledespå sin vis nogle mere ydre faktorer eller ”mulighedsrammer”,der har været medvirkende til, at man har engageret sig i detfrivillige sociale arbejde. Dog angiver lige så mange (45 %), atde gerne vil indgå i et fællesskab, og godt en tredjedel af defrivillige (36 %) nævner, at en medvirkende faktor har væretpårørendes situation eller af interesse.De forskellige årsager fremgår af tabel 22. Det bemærkes, atder var mulighed for at angive flere årsager.

tabel 21Andel af frivillige der er frivillige i andre sammenhængefordelt på områder (flere kryds)

procentoffentlig institution (fx plejehjem, dagcenter,museum o.l.)privat virksomhedidræts-/kultur-/fritidsorganisationbolig-/lokalsamfundsorganisationorganisation inden for politik, religion, miljø,natur, erhverv, forbruganden organisation inden for social-/sundhedsområdetandentotal1572817192824138

tabel 22Forhold der har været medvirkende til de frivilligesengagement (flere kryds)

procentblev personligt opfordretblev valgten reaktion på uretfærdighed/urimelighedpårørendes situation eller af interessepå grund af arbejde eller uddannelsehar tid til overspå grund af medlemskabvil gerne indgå i et fællesskabved ikkeandettotal5632223628451845013296

5 Se bl.a. Habermann, Ulla (2001): ”En postmoderne helgen – om motiver tilfrivillighed”. Socialhögskolan, Lunds Universitet.

sammENfatNING 33

4KommUnerne ogde frivillige socialeorganisationer

34 sammENfatNING

Kapitel 4KommUnerne og de frivilligesociale organisationerDette kapitel beskriver kommunernes engagement i rela-tion til det frivillige sociale arbejde – det drejer sig både omsamarbejdet med de frivillige sociale organisationer og omkommunernes eget arbejde på området.179 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen(81 %), og det er typisk kommunens frivilligkonsulent ellerkontaktperson til det frivillige sociale arbejde, der har svaretpå spørgsmålene. Udfordringen i denne som i de tidligereundersøgelser/redegørelser af samarbejdet er at få en enty-dighed i svaret, når vi spørger, om kommunen gør dette ellerhint. Uklarheden bunder i, at der spørges til kommunen somforvaltning, men at der nogle gange svares ud fra kommunensom en geografisk enhed. Dette sker oftest i de tilfælde, hvordet lokale frivilligcenter eller tilsvarende står for den kon-krete opgave eller tilbud.

1.rammer for det frivillige sociale arbejdeDet frivillige sociale arbejde understøttes på mange forskel-lige måder i kommunerne, som hele denne delundersøgelseblandt andet sætter lys på. Indledningsvist ser vi på de mereformelle rammer: frivilligpolitikker og frivilligråd.frivilligpolitikDet var med den daværende § 115 i lov om social service fra1998 om bl.a. kommuners samarbejde med frivillige socialeorganisationer (senere § 18), at frivilligpolitikkerne aktivtblev skrevet på den (kommunal)politiske dagsorden. Før dentid havde få kommuner en frivilligpolitik, men i årerne heref-ter steg antallet markant for siden hen at stabilisere sig pået niveau mellem 60 og 80 %. I den første egentlige § 115-re-degørelse for året 19992havde 65 % af kommunerne såledesformuleret en frivilligpolitik, mens det i 2005 var 60 %.3I 2010 havde 58 af de 77 kommuner, der har svaret på spørgsmå-let, en frivilligpolitik – hvilket svarer til 75 %. Det er en frem-gang siden 2009 (hvor det var godt 66 %), men en tilbagegang iforhold til 2008, hvor 80 % svarede ja (i alt 75 kommuner).4Blandt de kommuner, der har en frivilligpolitik, har godt entredjedel udarbejdet eller revideret den i 2010, hver femtekommune i 2009, godt hver tiende i 2008 og de resterende,knap en tredjedel, har udarbejdet eller revideret frivilligpoli-tikken i 2007 eller tidligere.

KommUnerne – samlet set:• Skaber rammer for det frivillige sociale arbejdegennem frivilligpolitikker og frivilligråd• Synliggør det frivillige sociale arbejde lokalt• Inddrager i stigende omfang – gerne via partner-skaber – de frivillige sociale organisationer• Er godt tilfredse med samarbejdet – og tillæggerorganisationernes arbejde stor værdi• Har brug for gode rammer for at udvikle samar-bejdet• Organiserer selv frivillige i kommunale institutio-ner.

tabel 23Årstal for frivilligpolitikkens udarbejdelse eller revision(kun ét kryds)procent2010200920082007 eller tidligeretotal37201231100

1 Kommuneundersøgelsen i Årsrapport 2010 erstatter den del af den hidtidige§ 18 redegørelse, der har haft fokus på samarbejdet mellem kommunerne ogde frivillige sociale organisationer.

2 ”Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisa-tioner – en redegørelse for lov om social service § 115 i 1999.” CASA, oktober 2000.3 Det har dog været forskelligt, hvad man har talt med som en frivilligpolitik.Se fx Hansen og Hansen (2000): ”Kommuner og amtskommuners samarbe-jde med frivillige sociale organisationer – en redegørelse for lov om socialservice § 115 i 1999”. Center for Alternativ Samfundsanalyse.4 Ankestyrelsen forklarer selv forskellen med, at spørgsmålet i 2009 kunnetolkes som, at det alene drejede sig om en frivilligpolitik iværksat i 2009. Se §18-redegørelsen 2009: “Det kommunale samarbejde med de frivillige socialeforeninger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-midler.Udarbejdet af Ankestyrelsen for Socialministeriet 2010.

sammENfatNING 35

frivilligpolitikkens funktionFrivilligpolitikken kan overordnet ses som værende kom-munens udmelding om, hvilke rammer den ønsker at sættefor det lokale frivillige sociale arbejde og for samarbejdetmellem kommunen og de frivillige sociale organisationer.Frivilligpolitikken udstikker rammer og retningslinjer. Hvil-ken funktion, den reelt har, er et spørgsmål vi har stilletkommunerne i forbindelse med Årsrapport 2010. Der kunnegives flere svar.For 79 % af kommunerne har frivilligpolitikken den funktion,at den er retningsgivende eller opstiller kriterier for uddelin-gen af § 18-midlerne. I 71 % af kommunerne ses frivilligpolitik-ken som en overordnet hensigtserklæring om samarbejde. I 48% af kommunerne danner den ramme for opgave- og rollefor-delingen mellem kommunen og foreningerne. I 41 % af kom-munerne har frivilligpolitikken den funktion, at den udviklervisionerne for det frivillige sociale arbejde i fremtiden.Samlet set indikerer tallene, at for de fleste kommuner erfrivilligpolitikken overordnet og retningsgivende, mens kom-munerne i mindre grad anvender frivilligpolitikken strate-gisk eller visionært i forhold til det fremtidige samarbejde.

I ”Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige socialeorganisationer og kommuner”5, er der dog gjort den interes-sante erfaring, at styrken i en frivilligpolitik ikke kun liggeri det færdige dokument, men netop også i den proces, derligger bag vedtagelsen af politikken, dvs. når frivillige, kom-munalt ansatte og politikere får lejlighed til at diskutererammerne for den lokale frivillighed.indflydelse på frivilligpolitikFrivilligpolitikken har som netop beskrevet forskelligefunktioner. I Årsrapport 2010 har vi spurgt kommunerne,hvem der har haft indflydelse på udformningen af frivillig-politikken. I mange kommuner er det socialudvalget (83 %),de frivillige sociale organisationer (71 %) og socialforvalt-ningen (68 %), der har haft indflydelse. Frivilligcentret harhaft indflydelse i godt to ud af fem kommuner (42 %), mensandre forvaltninger og udvalg har haft indflydelse i omkringen tredjedel af kommunerne (henholdsvis 34 og 27 procent).Blandt ’andre’, der har haft indflydelse, er det især de forskel-lige kommunale råd, der nævnes – fx frivilligrådet, handicap-,ældre- og integrationsråd.

tabel 25tabel 24Frivilligpolitikkens funktion (flere kryds)Parter, der har haft indflydelse på udformningen affrivilligpolitikken (flere kryds)

procentfrivilligpolitikken danner ramme for op-gave-/rollefordelingen mellem kommunenog foreningernefrivilligpolitikken er en overordnet hen-sigtserklæring om samarbejdefrivilligpolitikken er retningsgivende/op-stiller kriterier for uddeling af § 18 midlernefrivilligpolitikken udvikler visionerne fordet frivillige sociale arbejde i fremtidenandettotalsocialforvaltningen4871794110250andre forvaltningersocialudvalgetandre udvalgfrivilligcenterfrivillige sociale foreninger/organisationerandre frivillige organisationer(idræt, kultur m.m.)andretotal

procent683483274271731363

5 Et treårigt samarbejdsprojekt drevet af Center for frivilligt socialt arbejde2007– 2011. Se Gotthardsen, Dorte N. (2009): ”Frivilligpolitikker og samarbe-jde – midtvejsudgivelse i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivilligesociale organisationer og kommuner”. Center for frivilligt socialt arbejde.

36 sammENfatNING

Tallene siger dog ikke noget om, hvor stor indflydelsen harværet. Kommunerne havde derfor mulighed for mere beskri-vende at uddybe, hvilke aktører der har spillet en afgørenderolle i udarbejdelsen af frivilligpolitikken, og her fremhævesi overvejende grad enten de frivillige (foreninger, frivilligcen-ter o.l.) eller kommunen (administration/forvaltning, udvalg).Det kan vidne om, at nogle kommuner fastholder, at det erkommunens politik, mens andre overlader opgaven til defrivillige aktører.Ser vi imidlertid på, hvem kommunerne angiver, har haftindflydelse, ud fra hvornår frivilligpolitikken er udarbejdeteller revideret, så kan tallene (tabel 26) godt indikere, at defrivillige sociale organisationer i 2010 oftere er blevet ind-draget, end det var tilfældet for de frivilligpolitikker, der blevudarbejdet i 2007 eller tidligere.

frivilligrådEt frivilligråd er en samarbejdsplatform mellem kommuneog frivillige organisationer. Et frivilligråd kan ligesom frivil-ligpolitikker være en måde at udmønte intentionerne medservicelovens § 18. Frivilligrådene betegnes vidt forskelligtrundt omkring og har helt forskellig historik og sammensæt-ning, men overordnet set kan det defineres således:”Et frivilligråd er (…) forstået som et officielt, men ikke lov-pligtigt samarbejdsorgan, der kan bestå af medlemmer frade frivillige sociale foreninger alene eller af repræsentan-ter fra både foreninger og kommune. Der eksisterer ingensærlige retningslinjer for, hvordan et frivilligråd skal fungereeller være opbygget”.6Ifølge Årsrapport 2010 har over halvdelen af de medvirkendekommuner (55 %) nedsat et frivilligråd – det svarer til 42 kom-

tabel 26Indflydelse på frivilligpolitikken sammenholdt med årstallet for frivilligpolitikkens udarbejdelse eller revision

procent / antalsocialforvaltningen

201055%12

200967%842%567%842%567%867%80%058%720%12

200857%443%371%529%243%357%414%129%212%7

2007eller tidligere89%1628%5100%1811%228%567%126%16%131%18

række total(respondenter)68%4034%2083%4927%1642%2571%427%431%18-

andre forvaltninger

32%7

socialudvalget

82%18

andre udvalg

32%7

frivilligcenter

41%9

frivillige sociale foreninger/organisationerandre frivillige organisationer(idræt, kultur m.m.)andre

82%189%236%8

Kolonne total(respondenter)

37%22

6 Frivilligrådet (2009): ”At følge et godt Råd – Inspiration fra en case-undersø-gelse af frivilligrådenes arbejde i fire kommuner.”

sammENfatNING 37

muner. I 2009 var der frivilligråd i 39 kommuner og i 2008 i 30kommuner. Der er således tale om en mindre stigning.7De frivillige sociale organisationer er repræsenteret i alle fri-villigrådene, og i knap hver tredje er andre frivillige organisa-tioner også repræsenteret. I knap halvdelen af frivilligrådenesidder ansatte fra kommunen – der er sandsynligvis tale omen frivilligkonsulent, en kontaktperson vedr. § 18- midlerneeller en ansat med tilsvarende opgaver. Kommunalpolitikere/udvalgsmedlemmer er repræsenteret i en tredjedel af frivil-ligrådene. I enkelte frivilligråd sidder også repræsentanter frafx handicap-, ældre- eller integrationsrådene (nævnt under’andre’), mens private aktører kun forekommer i ét frivilligråd.I forhold til 2009 er der ingen ændringer i sammensætningen.Sammensætningen af frivilligrådet hænger på sin vis ogsåsammen med den funktion, det har. Vi ved fra tidligereundersøgelser, at frivilligrådene har forskellige roller8, og iÅrsrapport 2010 har vi spurgt ind til, hvilken funktion frivil-ligrådet har i kommunerne.

I knap to-tredjedel af kommunerne (60 %) fungerer frivilligrå-det som hørings- eller indstillingspart i forbindelse med § 18ansøgningerne – en meget konkret funktion. På det mere ab-strakte plan fungerer frivilligrådet i et tilsvarende antal kom-muner (60 %) som en slags interessevaretager eller ”vagthund”for det frivillige område. Det er interessant, at det er kommu-nerne, der giver dette svar, fordi det er en (selv)forståelse, derigennem tiderne primært har været udtrykt blandt de frivilligeorganisationer. Det kan dog tolkes som et udtryk for, at der ikommunerne er en god forståelse for og opmærksomhed påde principper og motiver, frivilligheden ofte er drevet af.57 % af frivilligrådene fungerer som høringspartner generelt,og i knap halvdelen af kommunerne (48 %) har frivilligrådeten mere udpræget servicefunktion, fx at det tilbyder rådgiv-ning og vejledning, afholder kurser mv. Endelig svarer langtde fleste kommuner (86 %), at frivilligrådet har den funktion,at den er brobygger mellem kommunen og foreningslivet –hvilket måske generelt kan siges at være en samlebetegnelsefor den overordnede funktion og formål med konstruktionen’frivilligråd’.

tabel 27Repræsentanter i frivilligrådet /samarbejdsforummet(flere kryds)

tabel 28Frivilligrådets/samarbejdsforummets funktion(er)(flere kryds)

procentfrivillige sociale organisationerandre frivillige organisationerKommunalt ansatteKommunalpolitikere/udvalgsmedlemmerprivate aktørerandretotal100294533219229indstilling/høringspart ifm. § 18 ansøgningerhøringspartner genereltbrobygger mellem kommunen og de frivilligeforeningsservice (fx giver råd, vejledning,holder kurser mv.)interessevaretager/"vagthund" for de frivil-lige organisationerKlageinstans for afgørelser vedr. det frivilligearbejdeprojektudviklerandettotal

procent605786486022412348

7 Det faktiske tal er sandsynligvis lidt større, idet ikke alle respondenter harsvaret på spørgsmålet. Der er således 77 svar – heraf 42 ’ja’, 32 ’nej’ og 3 ’vedikke’.8 Bl.a. Frivilligrådet (2009): ”At følge et godt råd – Inspiration fra en case-under-søgelse af frivilligrådenes arbejde i fire kommuner”.

38 sammENfatNING

2.KommUnerne synliggØr det frivilligesociale arbejdeUd over at skabe de netop beskrevne rammer for det frivil-lige sociale arbejde er kommunerne i stort omfang også medtil at synliggøre de frivillige organisationer lokalt. I Årsrap-port 2010 har vi blandt andet spurgt til to medier: Hjemme-side og foreningsoversigt.Et stort antal kommuner (84 %) beskriver det frivillige arbej-de på kommunens hjemmeside. I 70 % af kommunerne liggerbeskrivelsen på en underside på den kommunale hjemme-side, mens det frivillige arbejde i 14 % af kommunerne harenselvstændighjemmeside med eget domænenavn. Det erlangt overvejende ansatte i kommunen, der driver hjemmesi-den, men i godt hver tiende kommune (11 %) er det frivillige,der har denne opgave. Bag tallene ligger en lille uklarhed,idet hjemmesiden i nogle kommuner drives af det lokalefrivilligcenter – men i det store hele er det typisk de kommu-nale forvaltninger, der driver hjemmesiderne.Vi har som nævnt også spurgt kommunerne, om de har enoffentlig tilgængelig oversigt over foreningerne i kommunen– det kan være i form af en social vejviser, foreningsvejviser,foreningsoversigt eller lignende.963 % af de kommuner, derhar besvaret spørgsmålet, svarer bekræftende, hvilket er

lig med 49 ud af 78 kommuner. I § 18 redegørelsen for 2009var det faktiske antal 42 (svarende til 52 %), så tallene kanindikere, at flere kommuner har en foreningsoversigt endtidligere.10I Årsrapport 2010 har vi også spurgt til, hvem der indgår ioversigten – er det kun sociale organisationer, eller findesder andre afgrænsninger? I knap halvdelen af kommunerne(49 %) er det udelukkende frivillige sociale organisationer,der medtages, mens der i knap hver tredje kommune (29 %)ikke er nogen begrænsning for, hvem der medtages i oversig-ten. I de resterende kommuner (22 %) er der andre former forafgrænsninger, fx kan oversigten være afgrænset til kun atmedtage ’seniorforeninger’, kultur- og fritidsforeninger ellerforeninger, der har modtaget en bestemt slags støtte.Ligesom det er tilfældet med hjemmesiden, er det også over-vejende ansatte i kommunen, der står for at opdatere ellervedligeholde oversigten over organisationerne – hvilket skeri 53 % af kommunerne. Når man ”googler” lokale vejvisere el-ler foreningsoversigter, kan man dog se, at det også i mangekommuner er de lokale frivilligcentre, der står for opgaven.Dette bekræftes også i denne undersøgelse, hvor det i 43 %af kommunerne er frivillige, herunder et frivilligcenter, derhar opgaven.

9 Årsrapporten spørger således lidt bredere end de tidligere § 18-redegørelser,der specifikt har spurgt om kommunerne har en ”Social Vejviser over lokalefrivillige foreninger”.

10 Årsrapporten har som nævnt dog ikke kun spurgt til en Social Vejviser – omdet bredere spørgsmålsformulering afspejler sig i en større andel, er uvist.

sammENfatNING 39

3.samarbejdet med organisationerneI dette afsnit ser vi nærmere på selve samarbejdsforholdet– hvad samarbejder kommunerne med de frivillige socialeorganisationer om, nu og fremover, og hvad er kommunernesoplevelser af samarbejdet?Et samarbejde kan have mange forskellige former og forma-liseringsgrader – og det er ofte et spørgsmål om fortolkningeller historik, hvad man mener et samarbejde er. I Årsrapport2010 har vi spurgt til kommunernes mere formaliserede sam-arbejdsaktiviteter med de frivillige sociale foreninger, ud frafaste kategorier. Af tabel 29 fremgår de kommunale samar-bejdsaktiviteter.De hyppigst nævnte samarbejdsaktiviteter er fælles arrange-menter (70 %), vidensudveksling (58 %) og gensidige henvisnin-ger (56 %). Det indikerer, at langt de fleste samarbejdsaktivite-ter har en lidt ”lettere” karakter, forstået som at samarbejdetikke er så omfattende eller udbygget – men ikke i betydningen,at det ikke er værdifuldt eller godt nok.Samarbejdsaktiviteter, som omfangs- og ressourcemæssigtsandsynligvis fylder mere både hos kommunerne og forenin-gerne, er ’fælles projekter’ og ’opgavebaserede partnerskaber’.De nævnes af hhv. 41 % og 24 % af kommunerne. Partnerskaberer således steget betydeligt siden 2009, hvor 9 % af kommu-

nerne havde partnerskabsaftaler med frivillige11. Det kan tydepå, at der i højere grad tænkes i mere forpligtende og formali-serede samarbejdsaktiviteter i kommunerne. Det fremgår ogsådelvist af spørgsmålet om driftsoverenskomster, som godthver femte kommune (21 %) har – en stigning fra 15 % i 2009.Endelig nævner 38 % af kommunerne, at de frivillige socialeorganisationer og foreninger inddrages i den kommunalepolitikudvikling. Denne samarbejdsform er sandsynligvisunder udvikling, som det fremgår af afsnittet om målsætnin-ger nedenfor.tilfredshed og værdiskabelseIgennem mange år har kommuner samarbejdet med frivilligesociale organisationer og foreninger. Samarbejdet er op-stået af interesse og behov – ofte ansporet af incitamenteri lovgivning og støttestrukturer. I lige så mange år er samar-bejdet blevet studeret, ofte med fokus på dets mulighederog begrænsninger. Årsrapport 2010 ser også på dette forhold,men har i tillæg valgt at gå lige på og spørge kommunerne,hvor tilfredse de er med samarbejdet.Kommunerne er i stor udstrækning tilfredse med samar-bejdet med de frivillige sociale organisationer. Lidt underhalvdelen (43 %) er særdeles tilfredse, mens over halvdelen(52 %) er overvejende tilfredse. Kun tre kommuner udtryk-ker, at det hverken er godt eller skidt. Tilfredsheden kommerblandt andet til udtryk således:”Som medlem af WHO Healthy Cities Network siden 1987har Horsens Kommune prioriteret samarbejdet med denfrivillige verden. Fra den spæde start med samarbejde ombæredygtige lokalsamfund, over den sociale indsats overforsårbare grupper, til udvidet samarbejde på ældreområdetog i de senere år også den sundhedsfremmende indsats. Dethar udviklet sig, fordi potentialet er så stort, vi kan nå mere,flere, og bedre!””…hovedsageligt er der meget stor tilfredshed med det frivil-lige sociale arbejde i kommunen. De frivillige og frivillighusetbliver i hvert tilfælde ofte rost i medierne af de kommunaleansatte”.

tabel 29Kommunernes formaliserede samarbejdsaktiviteter medfrivillige sociale organisationer (flere kryds)

procentgensidige henvisningerfælles arrangementervidensudvekslingfælles projekterinddragelse i kommunens politikudviklingopgavebaserede partnerskaberdriftsoverenskomsterandettotal5670584138242117325

11 § 18-redegørelsen 2009. „Det kommunale samarbejde med frivillige socialeforeninger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-mid-ler“. Udarbejdet af Ankestyrelsen for Socialministeriet 2010.

40 sammENfatNING

Der er selvfølgelig nuancer bag tilfredsheden, som blandtandet handler om de rammer, samarbejdet kan udfolde siginden for:”Svært spørgsmål - vi har et meget positivt samarbejde medforeningerne, og i flere foreninger er der fuld gang i aktiviteterog udvikling. Mange foreninger synes dog at køre med knappefrivillige ressourcer til at udvikle. Vi kunne ønske os, at forenin-gerne var mere offensive på ideer til konkrete samarbejder ogudvikling. Kommunens udviklingspulje…bliver ikke ansøgt”.”I 2010 har økonomien generelt gjort det vanskeligt at sættenye ting i gang”.Tilfredsheden med samarbejdet er dog som det fremgårhøj – og holdningen til det frivillige sociale arbejde er yderstpositiv. 94 % af svarpersonerne mener, at det frivillige socialearbejde skaber en øget velfærd eller værdi for kommunensborgere: 51 % svarer ’i meget høj grad’, 43 % ’i høj grad’. Ne-denstående citater kan siges at udtrykke styrken i det frivil-lige sociale arbejde, når det er bedst.”Den frivillige verden kan noget det offentlige ikke kan: Bådei form af at udvise en medmenneskelig omsorg, men ogsåvise nye innovative veje for den sociale og sundhedsfrem-mende indsats…””Det frivillige sociale arbejde skaber mange gode aktiviteterog sammenhænge, der giver mennesker et indhold i derestilværelse - et indhold der igen skygger for de sygdomme,den ensomhed, de personlige problemstillinger, der ellersville have fyldt meget / mest. Livsindhold, socialt samværmed andre mennesker, forebyggelse af ensomhed, at kunnehjælpe andre, at få værdi i forhold til andre, at kunne deltagemed det man kan, at få netværk med andre frivillige og enstor (større) bekendtskabskreds - er faktorer - der giver godlokal sammenhængskraft og giver den enkelte bedre livsbe-tingelser, samtidig med at man hjælper andre der har brugfor det”.Citaterne afspejler også ”mangfoldigheden” i værdien affrivilligheden – at frivilligheden både er noget, der kommerandre til gode, men også har en værdi for den enkelte aktiveselv. Værdien kan således siges at være både eksternt ori-enteret – mod at skabe en virkning, resultat eller nytte forfx sårbare mennesker – og internt orienteret mod at skabesocial sammenhængskraft, demokratisk sindelag mv. Det

frivillige sociale arbejde repræsenterer begge værdiorien-teringer, mens der igennem tiderne har været en forskelligvægtning imellem de to.samarbejdes forudsætninger og udfordringerEt væsentligt spørgsmål er altid, hvad der skal til for at etsamarbejde fungerer godt – og omvendt hvad der hindreret godt samarbejde. Kommunerne har givet mange bud pådette, og for langt de flestes vedkommende handler det omhelt grundlæggende værdier – der også gør sig gældende iandre sammenhænge, hvor mennesker mødes og samarbej-der. Forudsætninger, der går igen i besvarelserne, er værdiersom respekt, ligeværdighed, accept, tillid, dialog og åben-hed. Ligeledes nævnes som en vigtig forudsætning at havekendskab til hinanden og en klar forventnings- og rolleaf-stemning. I vis forstand er svarene ikke usædvanlige, men deer vigtige, for de udtrykker, at de ansatte er opmærksommepå, hvad der skal til for at få et godt samarbejde.Omvendt nævnes det som hindringer for samarbejdet, nårovenstående ikke er til stede.Ud over de mere værdibetonede forudsætninger giver kom-munerne også bud på mere praktiske eller konkrete forud-sætninger. Blandt andet:”…at der er formuleret et konkret formål, delmål og succes-kriterier for, hvad samarbejdet skal bestå i. Såvel politisk,administrativt samt de frivillige sociale organisationer skaltilslutte sig de fælles mål”.”Penge!””Ansæt en frivilligkoordinator til at hjælpe og vejlede”.målsætning om styrket samarbejdeSom det var tilfældet i 2009 søger en stor andel af kommu-nerne i 2010 at styrke og udvikle samarbejdet med de frivil-lige sociale organisationer. I 2009 svarede 70 % af kommuner-ne bekræftende på dette spørgsmål12– i 2010 var det 73 %.Tabel 30 viser, hvilke former for udvikling eller styrkelse afsamarbejdet der er tale om – og kommunernes svar i hen-holdsvis 2009 og 2010.

12 § 18-redegørelsen 2009. „Det kommunale samarbejde med frivillige socialeforeninger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-mid-ler“. Udarbejdet af Ankestyrelsen for Socialministeriet 2010.

sammENfatNING 41

tabel 30Former for samarbejde (procent) (flere kryds)

2010direkte inddragelse af foreningernes kompetencer som supplement til løsning afsociale opgaverUdvikling af den organisatoriske forankring af det frivillige sociale arbejde(fx frivilligcenter)inddrage foreningerne i udvikling af kommunens overordnede politikker(fx ældreområdet, handicapområdet)inddrage foreningerne som en direkte del af arbejdet under en eller flere af kommunensforvaltningerUdvikling af strategi for socialt iværksætteriUdvikling af samarbejdet mellem foreninger, private virksomheder og kommunenoverdragelse af kommunale opgaver til frivillige organisationer og foreningersamarbejde med landsdækkende organisationer, der ikke er repræsenteret i kommunenandet64

200949

555545164715715

5254381142-1523

Fra 2009 til 2010 er der ændringer særligt på to områder. Fordet første er der en markant stigning på det målsætnings-mæssige område, der handler om direkte inddragelse aforganisationernes kompetencer som supplement til løsningaf sociale opgaver – her er der en stigning fra 49 % i 2009 til64 % i 2010.Det kan tyde på, at kommunerne er blevet bevidste omorganisationerne som et supplement til den kommunale op-gaveløsning – at der heri ligger et potentiale. Dette er blandtandet blevet udtrykt i Netværk for kommunale konsulenter13,hvor flere af deltagerne har fortalt, at de er blevet inviteretover i andre af kommunens forvaltninger for at fortælle ommuligheder for samarbejde og inddragelse af de frivillige.Spørgsmålet om kommunernes målsætninger om at inddra-ge organisationerne, som en direkte del af arbejdet under eneller flere af kommunens forvaltninger, ligger formodentliginden for samme tema. I dette spørgsmål er der også tale omen stigning, fra 38 % i 2009 til 45 % i 2010.For det andet er der sket en markant ændring i andelen afkommuner, der strategisk samarbejder med landsdækkendeorganisationer, der ikke er repræsenteret i kommunen. Der13 Center for frivilligt socialt arbejde driver tre netværk for kommunale frivil-lighedskonsulenter – i hhv. region Midt- og Nordjylland, region Syddanmarkog region Sjælland og Hovedstaden. Netværkene mødes både hver for sigog samlet cirka 4 gange årligt.

er dog ikke tale om en fremgang – men tilbagegang – og selvom det ikke er høje tal, er der alligevel sket en halvering fra15 % i 2009 til 7 % i 2010. Der er ikke en entydig forklaring påændringen. Er den et udtryk for, at kommunerne ønsker atstyrke samarbejdet med det lokale foreningsliv – hvilket erpositivt efter en årrække, hvor kommuner til tider er blevetkritiseret for ikke at anerkende og have nok tiltro til delokale organisationers formåen? Eller skyldes nedgangenmåske afslutning af kampagner, hvor landsdækkende orga-nisationer har samarbejdet med kommuner som fx projektetGå i Gang?I 2010 har vi inkluderet en ny svarkategori i forhold til tidli-gere redegørelser. I tråd med de tendenser eller visioner, derrundt om eksisterer om det frivillige sociale arbejdes poten-tiale, har vi spurgt kommunerne, hvorvidt de har strategiskemålsætninger om at overdrage kommunale opgaver til frivil-lige sociale organisationer. Det svarer 7 % af kommunernebekræftende på. Umiddelbart ser det således ikke ud til, atdet er den vej, kommunerne ønsker at udviklingen skal ske –om det er tilfældet, bliver interessant at følge i de fremtidigeårsrapporter.lokale frivilligcentre – en særlig samarbejdspartnerLige siden oprettelsen af de første frivilligcentre (tidligerekaldet frivillighedsformidlinger) i slutningen af 1980’erne harder været en tæt relation mellem kommunerne og frivillig-

42 sammENfatNING

centrene. Overordnet er frivilligcentrene blevet betragtet,som bindeleddet mellem kommunen og den frivillige so-ciale verden14, og kommunerne har ofte været meget aktivepartnere, både i etableringen og driften af frivilligcentrene– blandt andet muliggjort af tidligere statslige projekter,såsom Modelprojekter i 7 kommuner (1994-95), oprettelse af§ 115-midlerne i 1998 (senere § 18-midlerne) samt Udviklings-puljen til frivilligt socialt arbejde (2003-06).15Senest har regeringen sammen med satspuljepartierne -netop for at sikre, at det frivillige arbejde bliver styrket ogstøttet lokalt - sikret støtte til økonomisk grundfinansieringaf allerede etablerede frivilligcentre og mulighed for at søgeøkonomisk støtte til etablering af nye frivilligcentre.Relationen og samarbejdet anno 2010 bærer også prægaf en tæt kontaktflade. Ifølge Frivilligcentre og SelvhjælpDanmarks oversigt er der 54 frivilligcentre i landet, som erfordelt på et lidt mindre antal kommuner, idet der noglesteder findes 2 eller flere centre. Årsrapport 2010 viser, atover tre ud af fire kommuner (77 %) bruger frivilligcentretsom indgang til de frivillige sociale foreninger, og mere endhalvdelen (59 %) henviser ofte deres borgere til det lokalefrivilligcenter.Ud over dagligdags henvisninger samarbejder de to parterogså om mere konkrete aktiviteter. Fx svarer 41 % af kom-munerne, at frivilligcentret og kommunen ofte igangsætterfælles aktiviteter, og i 28 % af kommunerne beder de frivil-ligcentret om at igangsætte aktiviteter. I nogle kommuner(15 %) hverver frivilligcentret også frivillige for kommunensinstitutioner.En del kommuner nævner herudover, at de yder økonomiskstøtte til frivilligcentret eller stiller lokaler gratis til rådig-hed. Med den nye grundfinansieringspulje for etableredefrivilligcentre stilles der fremover andre krav.16

4.KommUnernes egne rammer og stØtte-strUKtUrerI interessen for kommunernes samspil med de frivilligesociale organisationer har fokus i undersøgelser, debatter,politikker mv. - i forhold til relationen kommune versus or-ganisation - ofte været på den kommunalpolitiske interesseog på de (kommunal)politiske rammer. Men der er en rækkeforhold, der sjældent har været opmærksomhed på, og dethandler om de mereinternerammer og muligheder, kom-munerne arbejder under – blandt andet om medarbejderres-sourcer og mulighederne for at samarbejde og vidensdeleinternt i kommunerne og mellem kommunerne.Det interne forvaltningssamarbejdeSamarbejdet, kommunikationen og kendskabetinterntikommunerne mellem forvaltningerne er en faktor, der først inyere tid er blevet fremhævet som værende betydningsfuldfor samarbejdsrelationen mellem kommuner og frivilligeorganisationer.17At det ’interne’ samarbejde er vigtigt athave for øje har kommunesammenlægningerne i 2007 måskeværet medvirkende til at tydeliggøre – kommunerne er ikkealene blevet større geografisk og befolkningsmæssigt, demange nye kolleger samt forvaltninger, der ikke er fysisksammenlagte osv., har muligvis også betydet, at kendskabettil hinanden, til foreningerne, og til, hvem der er kontaktper-soner hvor, kan have været mangelfuldt.I Årsrapport 2010 har vi derfor spurgt kommunerne om deresinterne samarbejde. I 67 % af kommunerne samarbejdes dermed andre forvaltninger om det frivillige sociale arbejde.Det er typisk med de forvaltninger, der har berøring meddiverse sociale områder: Socialforvaltning, Sundhedsforvalt-ning, Kultur- og Fritidsforvaltning, forvaltninger for integra-tion, børn/unge osv.Blandt de kommuner, der har et internt samarbejde, er det i40 % formaliseret ved, at der også er nedsat en arbejdsgrup-pe eller lignende på tværs af forvaltningerne. Der er dog flerekommuner, der bemærker, at arbejdet ikke er formaliseret ien arbejdsgruppe, men foregår ad hoc. Det bør dog også be-mærkes, at det sociale område er så stort, at det også internti én forvaltning kan være komplekst.

14 Hansen m.fl. (2001): ”Frivillighedsformidlinger i Danmark”. CASA15 Se bl.a. de fire evalueringsrapporter af puljen til oprettelse af nye ogstyrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark, af Lars Skov Henriksen,Aalborg Universitet. Fx 2. delrapport: ”Udviklingsmål for og selvevalueringaf frivilligcentre”, 2008.16 Med ikrafttrædelsen af grundfinansieringspuljen for etablerede frivilligcen-tre fra 2011 (§ 15.13.28.90) ændres forholdene for frivilligcentrene, hvilketkan have betydning for samarbejdet med kommunen. Blandt andet skalfrivilligcentret være organiseret som en forening eller selvejende institu-tion for at få tilskud og kommunen skal bidrage med mindst det sammebeløb som statens tilskud – minimum 350.000 kr.

17 Det er særligt erfaringerne fra Udviklingsprojekt for samarbejde mellemfrivillige sociale organisationer og kommuner (2007-2011). Se Gotthardsen,Dorte N. (2009): ”Frivilligpolitikker og samarbejde – midtvejsudgivelse iUdviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationerog kommuner”. Center for frivilligt socialt arbejde.

sammENfatNING 43

samarbejdet med andre kommunerHver tredje kommune samarbejder med andre kommunerom det frivillige sociale arbejde.18Samarbejdet handler ty-pisk om at udveksle viden og erfaringer, og ofte foregår det inetværksgrupper o.l.Samarbejdet kan imidlertid også være meget konkret som iNordsjælland, hvor 8 kommuner (Hillerød, Helsingør, Allerød,Fredensborg, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund, Hørsholm)har indgået en fælleskommunal aftale om en fælles ’§ 18pulje’. Hver kommune betaler 1 krone pr. indbygger, og densamlede pulje bliver ca. 350.000 kr. om året til fordeling tildet frivillige sociale arbejde, som kommunerne foretager ifællesskab.medarbejderressourcer og opgaverEt andet forhold, der har betydning for de muligheder,kommunerne har for at drive og udvikle et samarbejde medde frivillige sociale organisationer, er de medarbejderres-sourcer, der afsættes til at varetage opgaven. Undersøgelsentyder på, at det frivillige sociale arbejde er prioriteret rundtom i kommunerne – det viser de foregående afsnit også –men om der er ressourcer nok, er et åbent spørgsmål, når viser på, hvor mange fuldtidsstillinger kommunerne afsætter.Vi har spurgt kommunerne, hvor mange medarbejdere de vilanslå, at kommunen har ansat til at arbejde med det frivil-

lige sociale område - omregnet til fuldtidsstillinger. Blandtde 72 kommuner, der besvarede spørgsmålet, har 41 under1 fuldtidsstilling til det frivillige sociale arbejde (57 %). 21kommuner (29 %) har mellem 1 og 3 fuldtidsstillinger, 5 kom-muner (7 %) har mellem 3 og 5 fuldtidsstillinger, 3 kommuner(4 %) har mellem 5 og 7 fuldtidsstillinger, mens 2 kommuner(3 %) har mere end 7 fuldtidsstillinger.Det højst angivne tal er 20 stillinger, som skiller sig markantud fra de andre, men det kunne fx være en større by somAarhus, hvor kommunen har ansat 13 frivilligkoordinatorertil at hjælpe med at formidle frivilligt arbejde og understøtteden frivillige indsats på kommunens 37 lokalcentre.I alt er der godt 100 fuldtidsstillinger i de 72 kommuner, derhar besvaret spørgsmål – i gennemsnit således 1,4 fuldtids-stilling pr. kommune.Fra blandt andet det ovenfor omtalte netværk for kommu-nale konsulenter har vi erfaret, at frivilligkonsulenter ellermedarbejdere med kontakt til det frivillige sociale arbejdeløser mange forskelligartede opgaver – alt fra håndtering af§ 18-ansøgninger til samarbejds- og udviklingsprojekter medde frivillige sociale organisationer. Mange kommuner tilby-der dog også at støtte og vejlede de lokale frivillige organisa-tioner – ofte sker det i regi af det lokale frivilligcenter, menogså frivilligkonsulenterne på de kommunale forvaltninger

tabel 31Antal fuldtidsstillinger i kommunerne (kun ét kryds)

tabel 32Kommunalt ansattes bistand til foreningerne og/eller defrivillige (flere kryds)

fuldtidsstillingerUnder 11 – 2,993 – 4,995 – 6,99over 7total

procent5729743100rådgivning/vejledning(fx om økonomi, vedtægter, opstart afprojekter, rekruttering af frivillige)Kurserhjælp til at synliggøre/oplyse om detfrivillige sociale arbejdeandettotal

procent

70297333205

18 Kommunerne samarbejder dog også med andre eksterne parter end andrekommuner om det frivillige sociale arbejde: Lidt over hver fjerde kommune(29 %) har et sådant samarbejde, fx med private konsulentfirmaer, Centerfor frivilligt socialt arbejde og med paraplyorganisationer både inden for oguden for det frivillige sociale område.

44 sammENfatNING

yder forskellig former for bistand, hvilke kan ses i tabel 32.Mange kommuner synliggør og oplyser mere overordnet omdet frivillige sociale arbejde, hvilket vi blandt andet beskrevi afsnittet om hjemmesider og foreningsoversigter. Men debistår også de enkelte organisationer med at synliggøre ogoplyse om deres arbejde. Knap tre ud af fire kommuner hardette tilbud. En af kommunerne beskriver det således:”Kommunens frivilligkontaktperson stiller op sammen medFrivilligcenteret vedrørende information og prøver at syn-liggøre det frivillige arbejde, holder dialogmøder m.v. Kom-munens jobcenter og socialforvaltning deler pjecer ud medfrivillige tilbud og orienterer om projekter fx Projekt Frivilligfor de unge på ungdomsuddannelserne”.Der er endvidere en stor andel af kommunerne (70 %), derrådgiver og vejleder de lokale foreninger. Det drejer sig dogofte om råd i forbindelse med § 18 ansøgninger, men der erogså kommuner, der i 2010 har rådgivet mere generelt omfx fundraising gennem fonde. Endelig tilbyder lidt over hverfjerde kommune kurser til organisationerne og de frivillige.

5.KommUnal frivillighedI kølvandet på den sympati og opmærksomhed, der igennemde seneste årtier har været på den frivillige (sociale) indsats,er fulgt en stigende interesse for at inkorporere frivillighe-den i andre sammenhænge end i frivillige organisationer ogforeninger – hvor det ifølge forskningen langt overvejendetidligere har fundet sted.19Både private virksomheder ogkommuner er i dag arenaer for frivilligt arbejde, og isærkommunerne har været initiativtagere til at igangsætte ogorganisere frivillige aktiviteter i egne institutioner. Dvs. hvorde frivillige er tilknyttet kommunen og ikke en frivillig orga-nisation– hvad vi kalder for ’kommunal frivillighed’.I Årsrapport 2010 har vi spurgt kommunerne, om de ind-drager egne frivillige i kommunale aktiviteter, og det svarercirka to ud af fem bekræftende på.20I knap en tredjedel afkommunerne er det en stående indsats, mens det i godt hvertiende er en indsats, der kun finder sted engang imellem ogaf begrænset varighed – fx i forbindelse med et loppemarkedi et udsat boligområde eller en skraldeindsamlingsdag.Kommunal frivillighed finder langt overvejende sted indenfor ældreområdet, eksempelvis på plejehjem, dagcentre, ak-tivitetscentre osv. – hele 90 % af de kommuner, der har egnefrivillige, har afgivet dette svar. Over halvdelen (52 %) ind-drager frivillige på bosteder mv. for udsatte mennesker, knap

tabel 33Kommunens inddragelse af egne frivillige i kommunaleaktiviteter (kun ét kryds)

procentja, løbendeja, men kun af begrænset varighed (fx endag for skraldeindsamling, loppemarkeder iudsatte boligområder osv.)nejved ikketotal29

124117100

19 Fx viste Frivillighedsundersøgelsen, at 82 % af de frivillige arbejder i denfrivillige sektor. Se Koch Nielsen m.fl. (2005): ”Frivilligt arbejde. Den frivilligeindsats i Danmark”. Socialforskningsinstituttet, København.20 Fraregnet er frivillige i bruger-/forældrebestyrelser, råd og lignende.

sammENfatNING 45

hver tredje kommune inddrager frivillige på handicapinstitu-tioner og knap hver fjerde på institutioner eller klubber forudsatte børn og unge.En kommune beskriver det således:”Kommunens omsorgscentre har i flere år brugt faste fri-villige til at hjælpe med sociale aktiviteter for beboere ogdagbrugere. Som chauffør til udflugter og til at holde koreller kortaftener og lignende aktiviteter med socialt sigte. Deinddrager ikke de frivillige i egentlige plejeopgaver”.Hvordan tegner fremtiden sig for kommunal frivillighed?Blandt de kommuner, der ikke i 2010 organiserede egne frivil-lige, overvejer knap hver fjerde at gøre det fremover. De kom-muner, der i dag har kommunale frivillige, ønsker det ogsåfremover, så der er ikke umiddelbart tegn på, at kommunalfrivillighed er på retur.

En af kommunerne bragte den kommunale frivillighed tiltorvs i følgende citat:”Der arbejdes i 2011 videre med en strategi på frivilligheds-området. Strategien skal bl.a. tage tråden op fra projekt Kom-munen og Civilsamfundet, som har til formål at invitere flerefrivillige ind på de kommunale virksomheder såsom i dagin-stitutioner og på plejehjem. Formålet er at tilbyde frivilligemulighed for at øge antallet af de aktiviteter, som tilbydesbrugerne og dermed at øge kvaliteten af indsatsen og yde etvigtigt supplement til den kommunale indsats”.

tabel 34Områder hvor kommunen inddrager egne frivillige(flere kryds)

procentældreinstitutioner (plejehjem, dagcentre o.l.)handicapinstitutioner (bosteder, plejehjem o.l.)bosteder, krisecentre o.l. for udsatte menneskerinstitutioner, klubber o.l. for udsatte børn og ungeKulturelle institutioner (biblioteker, museer o.l.)skolerbørnehaver/vuggestuerved ikkeandretotal90325223451919619306

46 sammENfatNING

sammENfatNING 47

5bibliografi.dansKepUbliKationer 2010

48 sammENfatNING

Kapitel 5bibliografi.dansKe pUbliKationer 2010Dette kapitel præsenterer danske publikationer udgivet i2010. I bibliografien indgår publicerede bøger, undersøgelserog rapporter – overordnet set om emner i relation til det fri-villige (sociale) arbejde, men afgrænset til de emner Årsrap-port 2010 beskæftiger sig med. Hvor det synes relevant, erderfor medtaget andre former for udgivelser fx håndbøger,strategioplæg, temahæfter o.l. Tillige er medtaget engelsk-sprogede publikationer, der (også) omhandler danske for-hold eller er udgivet af danske forfattere.For overskuelighedens skyld er publikationerne samlet ihovedafsnit alt efter, hvilket felt de beskæftiger sig med: 1)samfundsforhold generelt; 2) organisationsforhold; 3) kom-mune-/virksomhedsforhold; 4) frivillige eller medborgere. Deengelsksprogede publikationer er samlet i sidste afsnit.

1.samfUndsforholdDanmark 2020 – viden > vækst > velstand > velfærd.Regeringen. Statsministeriet, 2010. ISBN: Trykt publikation:978-87-92480-47-7. Elektronisk publikation: 978-87-92480-48-4Note: I Regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020” sæt-ter regeringen 10 langsigtede mål for Danmark. Detoverordnede mål er, at Danmark skal være blandt de10 rigeste lande i verden i 2020. Arbejdsprogrammetindeholder en lang række initiativer, som skal opfyldemålene. Et af målene i arbejdsprogrammet er at styrkeinddragelse af civilsamfundet og frivillige organi-sationer i det sociale arbejde – blandt andet ved atudarbejde en strategi for systematisk inddragelse afcivilsamfundet og kvalificerede frivillige organisatio-ner i arbejdet med socialt udsatte personer og familier.Strategien skal blandt andet identificere områder,hvor brug af frivillige og private kan styrke den socialeindsats.

De frivillige organisationer i velfærdssamfundet - medspil-lere, modspillere eller er vi bare ligeglade?Redigeret af Mette Hjære og Louise Rasmussen. Temahæfte,april 2010. Center for frivilligt socialt arbejde, 2010.Note: I 4 artikler samler hæftet op på debatterne fraCenterfor frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference2009. Læseren præsenteres for diskussioner om ci-vilsamfundet og de frivillige organisationers roller ogudfordringer i velfærdssamfundet

et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med bor-gerne! reformoplæg fra frivilligrådet.Frivilligrådet, 2010. ISBN 978-87-993095-2-8 (trykt udgave),ISBN 978-87-993095-3-5 (elektronisk udgave).Note: Reformoplægget fremlægger Frivilligrådets 5 politiskeanbefalinger og 24 forslag til initiativer. Oplæggetindeholder blandt andet forslag om ændrede dagpen-geregler og mere åbenhed for frivilligt arbejde i kom-munerne samt medborgerskab på skoleskemaet.

sammENfatNING 49

national civilsamfundsstrategi: en styrket inddragelse afcivilsamfundet og frivillige organisationer i den socialeindsats.Regeringen. Socialministeriet, 2010. ISBN-13: 978-87-92480-82-8.Note: Med en civilsamfundsstrategi vil regeringen fremmeaktivt medborgerskab og systematisk inddrage ci-vilsamfundet og frivillige organisationer i arbejdetmed socialt udsatte personer og familier.

fonde, uddannelser, kommuner, regioner og statsligemyndigheder, har analyseret og diskuteret perspekti-verne for socialt iværksætteri og en strategisk indsatspå området i Danmark. Taskforcen er oprettet i regi afInnovationsrådet og på initiativ af Mandag Morgen isamarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, RegionSyddanmark, Dansk Erhverv, FDB, Center for Socialøko-nomi og Center for Socialt Entreprenørskab på RUC.

rapport og anbefalinger fra udvalget om omlægning afstatslige tilskud til frivillige sociale organisationer.Indenrigs- og Socialministeriet, 2010.Note: Det daværende Indenrigs- og Socialministeriet ned-satte et udvalg, som gennem analyser har udarbejdeten række anbefalinger til et nyt tilskudssystem. Irapporten foreslår udvalget en række tiltag, som skalgive organisationer, der modtager bevillinger fra depuljer, som udvalgsarbejdet har omhandlet, langtstørre sikkerhed i forhold til bevillingerne, herunderbedre muligheder for at opnå faste driftsbevillinger ogstørre klarhed og enkelthed i de krav, som knytter sigtil bevillingerne.

Østergaard Andersen, Lone.integration i folkeskolen gennem frivilligt arbejde og med-borgerskab - en analyse af foreningen ”Brug folkeskolen”.Serie: Projekt- & Karrierevejledningens rapportserie, nr. 277Speciale, Danmarks Pædagogiske Universitet. Projekt- &Karrierevejledningen, Københavns Universitet, 2010. ISBN-13:978-87-91536-08-3.

Aarup, Knud.frivillighedens velfærdssamfund. frydenlund, 2010.ISBN-13: 978-87-7887-870-0.Note: I bogen præsenterer Knud Aarup, der er social- ogarbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, et spor-skifte for velfærdssamfundet, som på flere måderadskiller sig fra det eksisterende. I bogen peger hanblandt andet på, at der er brug for et langt større frivil-ligt engagement i det danske samfund og at vi frem-over - som private samfundsborgere - i højere grad måpåtage os en forpligtelse over for det fælles samfund.Endelig mener Knud Aarup, at vi skal bruge langt flereressourcer på at hjælpe og støtte den dårligt stillededel af befolkningen – både hvad angår uddannelse,sundhed, arbejde, kultur og økonomi.

Simonsen, Palle. Medforfatter Trine Munk Petersen.gemt – eller glemt: alle har ret til at være med: en bog medpalle simonsen om 40 års socialpolitik og indsatsen forsamfundets udsatte.Frydenlund, 2010. ISBN-13: 978-87-7887-810-6.

velfærdens iværksættere – en dansk strategi for socialtiværksætteri.Mandag Morgen A/S, 2010. ISBN: 987-87-90275-78-5Note: Den danske strategi for socialt iværksætteri skal banevej for flere, mere effektive og mere innovative socialeiværksættere, der udtænker innovative løsninger påvelfærdssamfundets udfordringer. De sociale iværk-sættere kombinerer det offentliges opgavefokus, detprivates organiseringsform og civilsamfundets socialeengagement. Strategien er udarbejdet på baggrund afprojektet Velfærdens iværksættere, hvor 70 dedikerederepræsentanter for områdets vigtigste interessenter:Sociale iværksættere, virksomheder, organisationer,

50 sammENfatNING

2.KommUne- og virKsomhedsforhold§ 18-redegørelsen 2009. Kommunernes perspektiver på§ 18-støtten til frivillige sociale foreninger: en kvalitativtemaanalyse af udviklingstendenser i § 18-samarbejdet.Socialministeriet, 2010. ISBN: 978-87-7546-177-6 (trykt), ISBN:978-87-7546-178-3 (online).

rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kom-munale frivilligpolitikker: analyse og anbefalinger omsamarbejde mellem kommuner, frivillige organisationer ogerhvervslivet om løsning af sociale udfordringer.Socialministeriet, 2010.Note: En arbejdsgruppe under Socialministeriet har hafttil opgave at udarbejde en rapport, der analyserer oggiver anbefalinger til, hvordan der kan udvikles sam-menhængende frivilligpolitikker i kommunerne, herun-der hvordan samarbejdet med den frivillige sektor ogerhvervslivet kan styrkes. Analysen har særlig fokus påde forskellige interessenters roller, herunder de poten-tialer og de udfordringer, der er for udviklingen af etmere strategisk og helhedsorienteret samarbejde mel-lem frivillige organisationer, kommuner og erhvervsliv

§ 18-redegørelsen 2009. Det kommunale samarbejde medfrivillige sociale foreninger: en kvantitativ analyse af kom-munernes fordeling af § 18-midler.Socialministeriet, 2010. ISBN: 978-87-7546-179-0 (trykt), ISBN:978-87-7546-180-6 (online)

4 vigtige parløb – om hvordan kommuner og foreningerstyrker hinanden.Redigeret af Anders Klebak .. [et al.]. DUF – Dansk UngdomsFællesråd, 2010 (magasin).

3.organisationsforholdBlyme, Erik [et al.].frivillig leder: ledelse i danske soldaterforeninger: hærenbag hæren.Handelshøjskolens Forlag, 2010. ISBN-13: 978-87-629-0371-5.Note: Frivillig ledelse af frivillige er i denne fremstilling il-lustreret ved ledelse i soldaterforeningsbevægelsen.Forfatterne er både soldater og ledere af soldaterfor-eninger både på lokalt plan, regionalt plan og lands-plan. Forfatterne øser af deres erfaringer og giver etbillede af ledelsesproblematik i frivillige foreninger iDanmark, her illustreret ved soldaterforeninger.

DUf fokus – foreningsvilkår i kommunerne.Redigeret af Arne Simonsen og Charlotte Geckler. DUF –Dansk Ungdoms fællesråd, 2010. (magasin).Note: DUF har undersøgt 2.000 foreningers forhold i samtligekommuner. Kortlægningen af børne- og ungdomsfor-eningernes vilkår er den mest omfattende i ti år. Un-dersøgelsen er aktuel, fordi folkeoplysningsloven – ogdermed kommunernes støtte til foreningslivet – skalrevideres. Magasinet DUF Fokus sætter foreningernesforhold og fremtid under lup.

Hvorfor ikke – samarbejde mellem virksomheder og frivil-lige sociale organisationer.Inspirationshæfte. Frivilligcenter Århus. [u.å.]Note: Hæftet beskriver en række lokale samarbejder - omcorporate volunteering - mellem virksomheder ogmindre lokale foreninger i Århus – herunder de involve-rede parters udbytte af dette samarbejde. Derudoversamler inspirationshæftet op på erfaringer med dennetype samarbejde fra undersøgelser, artikler, personligemøder og en konference som Frivilligcenter Århus harafholdt om emnet i 2009.

Bundgård, Vibeke .. [et al.].Kursushåndbog: om planlægning af kurser i egen organisa-tion – trin for trin.Center for frivilligt socialt arbejde, 2010. ISBN-13: 978-87-90440-29-9.Note: En opslagsbog til dig, der skal planlægge kurser forfrivillige i din egen organisation. Bogen fokuserer på in-terne kurser og på de aktiviteter, der er forbundet medden praktiske kursus-planlægning og bogen hjælperdig trin-for-trin igennem kursusplanlægningens faser.Derudover får du råd, vejledning og inspiration til deopgaver, du typisk står overfor, når du skal planlæggeet kursus.

sammENfatNING 51

Greve, Mogens.nøglen til succes. få mere synlighed gennem effektiv mar-kedsføring i lokalområdet.Forlaget Udsigt, 2010. ISBN-13: 978-87-985281-3-5Note: Bogen giver råd om, hvordan foreninger kan sikre sigstørre synlighed. Og selvom nogle eksempler handlerom fodboldklubber og gymnastikforeninger, kan me-get overføres til de ikke-idrætslige lokalforeninger.

4.frivillig-/medborgerforholdBerg, Ebbe.seniorfolk - der er brug for os.Berg, 2010. ISBN-13: 978-87-993808-0-0.Note: Bogen er baseret på 29 interviews med seniorer, somhar engageret sig i et frivilligt arbejde, til gavn for an-dre og samfundet som helhed, og til glæde for sig selv.Bogen giver ideer til, hvorledes man kommer i gang ogfinder netop det frivillige arbejde, man har lyst til atengagere sig i.

Holmgaard Hansen, Susanne.politisk interessevaretagelse i non profit organisationer -tendenser på social- og sundhedsområdet.Konsulentfirmaet Lobbyist, 2010.Note: Undersøgelsen viser en række interessepolitiske ten-denser i non-profit organisationer på social- og sund-hedsområdet i 2010.

DUf fokus – nydanskere i foreningslivet.Redigeret af Arne Simonsen og Charlotte Geckler. DUF –Dansk Ungdoms fællesråd, 2010. (magasin).Note: Nydanske unge lærer dansk, demokrati og samfunds-engagement, når de er foreningsaktive. Men mangeforeninger har svært ved at få Ali, Aisha og Ahmet medi fællesskabet. Magasinet DUF Fokus stiller skarpt pånydanskere i foreningslivet.

Ibsen, Bjarne og Carsten Hvid Larsen:aktivitet eller idrætspolitisk arbejde? frivilligt arbejde iDgi vestsjælland og Dgi nordsjælland.Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forsk-ning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2010. ISBN 978-87-90923-92-1

Hjemmehjælp – en håndbog for ældre og sundhedspolitiskefrivillige.Redigeret af Landsforeningen Ældre Sagen. Frivilligafdelin-gen. Ældre Sagen, 2010.

opsamlet viden om indsamling.Redigeret af Mette Holm og Robert Hinnerskov. (2. oplag)ISOBRO, 2010.Note: Kompendium/ bog med samling af artikler med infor-mation, viden og rådgivning for indsamlingsorganisa-tioner og andre foreninger, der beskæftiger sig medindsamling af midler. Indeholder blandt andet et afsnitom CSR – udfordringer og muligheder.

Jensen, Lene Møller.Uden englevinger.L & R Business, 2010. ISBN-13: 978-87-11-42881-8.Note: Bogen er en samling portrætter af kendte og ukendtemennesker med den fælles baggrund, at de alle bræn-der for det frivillige arbejde.

Thorkildsen, Linda.strategisk ledelse i en frivillig organisation.AU-HIH, 2010. Hovedopgave DL.

trafik: Håndbog for ældre og sundhedspolitiske frivillige.Redigeret af Landsforeningen Ældre Sagen. Frivilligafdelin-gen. Ældre Sagen, 2010. (Pjece).

Werlauff, Erik:Bestyrelsens arbejde og ansvar: håndbog for bestyrelser iselskaber, foreninger, andelsvirksomheder, fonde, institu-tioner og menighedsråd.Gjellerup, 2010. ISBN-13: 978-87-13-05018-5.

52 sammENfatNING

5.engelsKsprogede Udgivelsernational report - Denmark. study on volunteering in theeuropean Union. country report Denmark.GHK. 2010.Note: I 2009 gennemførte EU Kommissionen en omfattendeundersøgelse af frivilligheden i Europa. Det resultere-de i udgivelse af en række rapporter med titlen ”Studyon Volunteering in Europe”". Undersøgelsenmuliggørfor første gang, at vi kan sammenligne frivillighedenpå tværs af landegrænserne i den Europæiske Union."Study on Volunteering in Europe" består af en tværgå-ende rapport og en rapport fra hvert enkelt EU med-lemsland – herunder Danmark.

Ellis, Tania .. [et al].the World guide to csr: a country-by-country analysis ofcorporate sustainability and responsibility.Greenleaf Publishing, 2010. ISBN-13: 978-1906093389Note: This is the first book to provide comparable nationalprofiles that describe the evolution and practice ofCorporate Sustainability and Responsibility for morethan 60 countries. Each regional and national profileincludes key information about the relevant history,country-specific issues, trends, research and leadingorganisations. The purpose of the book is to give CSRprofessionals (including managers, consultants, acade-mics and NGOs focusing on the social, environmentaland ethical responsibilities of business) a quick refe-rence guide to CSR in different regional and nationalcontexts.

Ellis, Tania.the new pioneers. sustainable business success throughsocial innovation & entrepreneurship.Wiley, 2010. ISBN: 978-0-470-74842-8Note: The New Pioneers besvarer spørgsmål som hvilke nyemarkedsbehov præger måden at drive virksomhed på?Hvorfor udgør praktikker, der bygger på etik, ansvarlig-hed og bæredygtighed, innovative forretningsmulig-heder? Hvad kan vi lære af de sociale entreprenører?Hvordan kan virksomheder opnå konkurrencemæssigefordele ved at bringe innovation og bæredygtighedind i kernen af deres forretning? Og hvordan omsæt-tes bæredygtige forretningsstrategier i praksis? Glemalt om traditional CSR – Corporate Social Innovationer det næste skridt for first-mover virksomheder ogbanebrydende sociale entreprenører, der har indsetnødvendigheden af at skabe både social og økonomiskværdi for at få succes. The New Pioneers er en vigtiginspirationskilde for politikere, topledere, entreprenø-rer og samfundsengagerede borgere, som vil være påforkant med udviklingen

sammENfatNING 53

bilag

54 sammENfatNING

bilag 1årsrapportens metodeCenter for frivilligt socialt arbejde har stået for indsamling afdata til Årsrapport 2010. Centrets løbende vidensindsamlinger blevet suppleret med fire konkrete undersøgelser: 1) Enundersøgelse af frivillige sociale organisationer; 2) En under-søgelse på individniveau af frivillige i frivillige sociale orga-nisationer; 3) En kommuneundersøgelse om samarbejdetmed frivillige sociale organisationer, og endelig 4) En repræ-sentativ befolkningsundersøgelse om danskernes frivilligeengagement. Dataindsamlingen til denne undersøgelse blevvaretaget af MEGAFON.Alle fire undersøgelser har haft to hovedformål – dels atkunne give nogle virkelighedsnære og valide data til Årsrap-port 2010, dels at kunne udvikle og fremtidssikre et monito-reringssystem, som kan følge udviklingen på hele områdettil de fremtidige årsrapporter. Undersøgelserne er fortaget iperioden november 2010 til og med marts 2011.

1)UndersØgelse af frivillige socialeorganisationerOrganisationsundersøgelsen er gennemført som en anonym,elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsensformål har været at afdække frivillige sociale organisationermed fokus på realia, tendenser og udvikling. Undersøgelsenblev udsendt via e-mail til alle landsdækkende sociale or-ganisationer, der er registreret i Center for frivilligt socialtarbejdes database. Databasen omfatter landsdækkendefrivillige organisationer på social- og sundhedsområdet,og tæller godt 400 organisationer. Databasen opdateres engang årligt, men tilrettes løbende. Samtidig er undersøgel-sen blevet udsendt til 223 lokale/regionale organisationer,som er blevet tilfældigt selekteret ud fra geografiske ogbefolkningsmæssige parametre.I alt er undersøgelsen udsendt til 558 landsdækkende oglokale/regionale organisationer1. 291 har deltaget, hvilketgiver en svarprocent på 52. De deltagende organisationer iundersøgelsen repræsenterer samlet omkring 135.000 frivil-lige og omkring 3900 fuldtidsansatte.Undersøgelsen er ikke en repræsentativ undersøgelse i denforstand, at den kan give et samlet kvantitativt billede af allefrivillige sociale organisationer i Danmark, men den repræ-senterer omkring halvdelen af landsorganisationerne oggiver derfor et validt databillede af denne gruppe. Disse dataer som omtalt suppleret med lokale og regionale frivilligesociale organisationer i et mindre perspektiv og er brugt tilat underbygge der, hvor der ikke er en forskel på landsdæk-kende og lokale/regionale organisationer, og til at kunneverificere forskellen mellem de to grupper.

1 Der er ikke gennemført særskilte undersøgelser blandt selvejende institu-tioner og almennyttige fonde, som det var tilfældet i Frivillighedsunder-søgelsen. Se Boje, Thomas & Ibsen, Bjarne (2006): ”Frivillighed og nonprofiti Danmark – omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse”. Socialfor-skningsinstituttet, København. Rapport 06:18

sammENfatNING 55

2)UndersØgelse på individniveaU af frivil-lige i frivillige sociale organisationerDer findes ingen databaser mv. over frivillige inden for detsociale og sundhedsmæssige område. Undersøgelsen påindividniveau af de frivillige i det frivillige sociale arbejdeer derfor gennemført med afsæt i organisationsundersøgel-sen. I denne kunne de deltagende organisationer positivttilkendegive, at de frivillige kunne kontaktes gennem dem.Omkring 250 organisationer tilkendegav, at de gerne villebidrage, og blandt dem udvalgtes 10 lokale og landsdækken-de organisationer ud fra forskellige målgruppeaktiviteter,geografi, og hvorvidt organisationen er lokal, regional ellerlandsdækkende.Undersøgelsen blev udsendt til de frivillige gennem et linkpå organisationernes intranet eller gennem en mail direktefra organisationen. Den reelle population er uvis, hvorfor detikke har været muligt at opgøre en svarprocent, men i alt har834 frivillige deltaget i undersøgelsen.

3)UndersØgelse af KommUnernes samarbej-de med frivillige sociale organisationerKommuneundersøgelsen i Årsrapport 2010 erstatter dendel af § 18 redegørelsen, der har haft fokus på samarbejdetmellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer.Undersøgelsen i Årsrapport 2010 er gennemført blandt allelandets kommuner som en spørgeskemaundersøgelse ud-sendt via e-mail. Det er typisk kommunens frivilligkonsulenteller kontaktperson til det frivillige sociale arbejde, der harsvaret på spørgsmålene. Formålet med undersøgelsen harværet at indsamle data til at kunne beskrive kommunernesengagement i relation til det frivillige sociale arbejde – bådemed fokus på selve samarbejdet med de frivillige sociale or-ganisationer og på kommunernes eget arbejde på området.Kommuneundersøgelsen blev sendt ud til alle 98 kommuner,og 79 deltog, hvilket giver en svarprocent på 81.

56 sammENfatNING

4)UndersØgelse af dansKernes frivilligearbejdeCenter for frivilligt socialt arbejde iværksatte i samarbejde medMEGAFON en undersøgelse af en række forhold vedrørendedanskernes frivillige arbejde.Undersøgelsen blev i første omgang gennemført i perioden 12.januar til 18. januar 2011 af MEGAFON og blev designet som enkombineret internetpanel- og telefonundersøgelse. En sam-menligning mellem deltagerne i henholdsvis internet og telefon-undersøgelsen kunne dog ikke udelukke en forskel mellem deto grupper, men kunne heller ikke fastslå, om forskellen lå i deforskellige indsamlingsmetoder. Derfor blev en ny undersøgelseiværksat, med det ene formål at undersøge sammenhængen mel-lem de to indsamlingsmetoder. Dette viste imidlertid, at der varen signifikant forskel mellem internetpanel- og telefonpopula-tionen. Med den viden blev der iværksat en helt ny undersøgelse,som udelukkende var en telefonundersøgelse og blev gennem-ført i perioden 9. marts til 15. marts 2011. Det er således denneundersøgelse, der ligger til grund for data i Årsrapport 2010.gennemførelseMålgruppen for undersøgelsen var personer i alderen 16 år ogderover. Respondenterne i telefonundersøgelsen blev kontakteti tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 21.30. Var rette vedkommende ikkehjemme, blev der forsøgt at få en aftale om, hvornår der kunneringes igen. Var der ingen hjemme overhovedet, blev sammetelefonnummer forsøgt kontaktet op til 6 gange. Til telefonun-dersøgelsen blev anvendt en repræsentativ bruttostikprøve på3.500 telefonnumre fra telefonlister over alle regioner i Danmark.1007 brugbare interview er gennemført.metodeovervejelserUndersøgelsen er gennemført som en anonym telefonundersø-gelse og tilstræber at sikre den højest mulige grad af repræsen-tativitet. Undersøgelsen er gennemført særskilt for Center forfrivilligt socialt arbejde, så ingen uvedkommende spørgsmål kanpåvirke besvarelsen af spørgsmålene.Undersøgelsen forsøger at give et sandfærdigt billede af dan-skernes (over 16 år) deltagelse i frivilligt arbejde. Frivilligt arbejdeer i undersøgelsen determineret som ulønnet frivilligt arbejdeog eksemplificeret med: Træner i en sportsklub, være blod-donor, samle penge ind til en humanitær organisation, sidde ibestyrelsen i en boligforening, skolebestyrelse eller lignende,være frivillig i hjemmeværnet eller på et værested eller lignendeopgaver, man ikke får penge for. Til sidst er det negativt præcise-ret ved, at ”frivilligt ulønnet arbejde er ikke den hjælp, man giver

sin familie og nære venner“. Denne formulering ligger meget tætop ad den, som blev anvendt i befolkningsundersøgelsen ifm.Frivillighedsundersøgelsen fra 2004-2006 – der er dog i Årsrap-port 2010 undersøgelsen givet flere eksempler på, hvad frivilligtarbejde kan være.En kvantitativ repræsentativ undersøgelse af det frivillige arbej-de er et statistisk område, som altid vil give store udfordringerog overvejelser i designet. Det skyldes, at det ikke er uproblema-tisk at kontakte en repræsentativ del af befolkningen og spørge,om de (frivilligt) vil deltage i en undersøgelse – altså hjælpe ogbruge tid på en undersøgelse, uden at få noget igen – da netopdette spørgsmål på nogle områder kan sidestilles med frivilligtarbejde, som undersøgelsen handler om.Årsrapport 2010 undersøgelsen har selvfølgelig samme udfor-dringer som andre undersøgelser omhandlende viljen til atudføre frivilligt arbejde, da svarprocenten ikke er 100. Selv ompopulationen fra undersøgelsen er helt repræsentativ i forholdtil køn, alder og bopælsområde, har omkring halvdelen af de kon-taktede respondenter fravalgt at deltage. Erfaringerne fra andreundersøgelser om andre emner har vist, at den population somdeltager, giver et retmæssigt billede af hele populationen – ogder er dermed ingen påvist bias i forhold til de to grupper.Disse erfaringer fra meningsmålingsinstitutterne er dog påandre spørgsmål, og det kan derfor ikke udelukkes, at dem, somfravælger, en frivillig deltagelse i en telefonundersøgelse, ogsåi højere grad fravælger ”andet” frivilligt arbejde. Denne årsrap-port er den første af sin art og har derfor nogle begrænsninger.Fremtidige årsrapporter vil dog i højere grad kunne bidrage til atundersøge de afhængige variabler ved at sammenligne, variereog fokusere på disse variabler og dermed afprøve forskelligehypoteser.Denne årsrapport har, som tidligere nævnt, påvist, at der er enforskel på netop internetpaneldeltagere og telefondeltager – oghar derfor taget højde for dette, men det kan dog ikke udelukkes,at også en ren telefonundersøgelse giver en bias. Hvis der visersig en sammenhæng mellem dem, som ikke ønsker at deltage iundersøgelsen og dem, som fravælger frivilligt arbejde, vil detikke kunne udelukkes, at undersøgelsens resultat kan være hø-jere end det faktiske resultat. Denne udfordring er dog ikke kungældende for denne undersøgelse, men det er efter vores videnikke blevet undersøgt, om der er denne sammenhæng – men atdet ikke kan udelukkes. Undersøgelsen har dog brugt ‚bloddo-nor-variablen‘ til at kontrollere for repræsentativitet, da dette talfor den samlede befolkning er kendt. Resultatet heraf viser, atder for ‚bloddonorvariablen‘ er en proportional allokering.

sammENfatNING 57

bilag 2eKsempler på offentligemidler/pUljer til frivilligt socialt arbejdeKommUnalt niveaUnavn§ 18 i servicelovenBeskrivelseServicelovens § 18 angiver, at kommunalbestyrelsenskal samarbejde med frivillige sociale organisationerog foreninger. Hensigten er at styrke samspillet mellemkommunerne på den ene side og det frivillige sociale ar-bejde på den anden side. Samarbejdet skal blandt andetmedvirke til, at kommunerne kender de indsatser, derfinder sted i frivilligt regi med henblik på at sikre et godtsamspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne.Kommunalbestyrelsen harefter §79 i Servicelovenret tilativærksætte eller yde tilskud til generelle tilbud medaktiverende og forebyggende sigte. Tilbuddene skal havetil formål at øge og bevare brugernes muligheder for atklare sig selv.linkhttp://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Viden+%26+information/Temaer+i+det+frivillige+arbejde/18+i+Lov+om+social+service

§ 79 i serviceloven

http://www.sm.dk/temaer/sociale-omraader/%C3%A6ldre/forebyggen-de-arbejde/aktivitetspraegede-tilbud/Sider/Start.aspx

58 sammENfatNING

statsligt niveaUnavnPuljen til frivilligt socialtarbejde (PUF)BeskrivelseFormålet med puljen er at støtte frivilligt arbejde ogprojekter, som forebygger og afhjælper problemer forsocialt udsattemennesker.linkhttp://www.sm.dk/Puljer/sociale-omraader/frivillig/soc_arb_truede_mennesker/Sider/Start.aspx

Pulje til handicaporga-nisationer og handicap-foreninger på det socialeområde (LOTDSI), puljetil ældreorganisationer(LOTÆLDRE), pulje tillandsdækkende Frivil-lige sociale organisatio-ner (LOTFRI) og pulje tilsærlige sociale formål(SÆRLIGSOC).Satspuljen

Der udbetales hvert år tips- og lottomidler til driftsstøt-te, som understøtter landsdækkende frivillige socialeorganisationers, ældreorganisationers og handicapor-ganisationers almindelige arbejde samt midler til denfrivillige indsats på socialområdet.

http://www.sm.dk/Puljer/sociale-omraader/frivillig/Sider/Start.aspx

Satspuljen afsættes på de årlige finanslove til de formål,som satspuljepartierne har bestemt.Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på so-cial-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblikpå at forbedre vilkårene for modtagere af overførsels-indkomster og svage grupper.

http://www.sm.dk/Puljer/satspulje/Sider/Start.aspx

sammENfatNING 59

socialministerietHolmens kanal 221060 København KTel 33 92 93 00Fax 33 93 25 18[email protected]www.sm.dk64

Sammenfatning