Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1000104_0001.png

Til Folketingets Socialudvalg.

Jeg skriver til Socialudvalget fordi Slagelse Kommune er ved at gennemføre store forringelser forudviklingshæmmedes mulighed for beskæftigelse. Der er tale om, at man nedlægger VASAC, somhidtil har været omdrejningspunktet for de udviklingshæmmedes beskæftigelse. I stedet skal dehandicappede beskæftigelse på deres bosteder.De udviklingshæmmede fratages muligheden for daglige miljøskift, mulighed for differentieretbeskæftigelse på baggrund af evner og ønsker. De fratages muligheden for netværksdannelse og foroplevelsen af at være et almindeligt menneske, der har daglige aktiviteter at passe uden forhjemmet.Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne disse tilbud fra amterne, der over mange århavde udviklet området, så de tilbud, der blev givet til de udviklingshæmmede, efterhånden havdefået en kvalitet, der samlet set betød et værdigt liv for disse mennesker. De ændringer, som SlagelseKommune er i færd med, vil betyde uoprettelig skade, da hele det samlede tilbud med alle dekompetencer, der er opbygget over mange år splittes ad. Man kan ikke genskabe sådan et tilbud.Kommunerne fik penge med fra amterne til at drive disse tilbud. Det er vanskeligt at forstå, atSlagelse Kommune nu kan gennemføre så massive forringelser (for at bruge pengene på andre ting)på dette område, når forudsætningen var, at der ikke skulle ske kvalitetsforringelser. Atkommunerne skal spare, det betvivler jeg ikke, men at spare så radikalt på et område som dette, såman reelt bomber det tilbage til tiden før den forrige kommunalreform, det er ikke etisk i orden. De,der rammes, har ingen stemmer, der kan protestere. Det er uværdigt at behandle de allersvagestemennesker på denne måde.Jeg nyder at gå i byen med min udviklingshæmmede datter, der nu er 32 år gammel. Jeg nyder, at sehendes livsglæde, når hun – som jeg – møder mennesker, hun kender og som er en vigtig del athendes liv; mennesker jeg ikke kender, men som repræsenterer et almindeligt voksenliv, hvor manhar sit eget netværk. Det stopper nu, og det er dybt bekymrende.Jeg tror, at der er brug for, at der fra centralt politisk hold er rigtig god grund til at vurdere, hvadkonsekvenserne af det, der nu sker, er. Jeg kan frygte, at Slagelse Kommune ikke er den eneste, derser et ”rationaliseringspotentiale” i at fratage samfundets allersvageste deres grundlæggendemuligheder for at have et indholdsrigt og varieret liv. De har nok at slås med i forvejen.Venlig hilsen
Aksel Christensen