Åbent brev til Socialudvalgsformand Martin Henriksen

Kære Martin HenriksenDet er med største forundring, at vi 29. april 2011 har kunnet læse dig citeret i Ekstrabladetfor at mene, at det skal være ”fyringsgrund for ansatte i kommunerne, hvis de ikke lever op tilderes ansvar, som det skete i Brønderslevsagen”. Ligeledes udtaler du, at du gerne ville love,at den slags sager ikke opstår igen, men at det kan du ikke, fordi, som du udtaler; ”det er des-værre min opfattelse, at nogle ansatte i kommunerne undlader at reagere”.Udtalelserne er ikke bare groteske, de er også injurierende, da der os bekendt, ikke er nogen,som er dømt for embedsforsømmelse i Brønderslevsagen. Udtalelserne ligger helt på linjemed, hvad de mange naboer og andre ”eksperter” har fået lov til at sige og mene om denneulykkelige sag i bedste sendetid på alle nyhedskanaler, og det skuffer os. Vi må kunne forventeet højere niveau af saglighed fra en formand for så fornemt et udvalg som Folketingets Social-udvalg. Hvis du ønsker etableret en folkedomstol i den slags sager, må du stille det som et for-slag i Folketinget. Og ellers må du efter vores vurdering bestræbe dig på at holde dine letkøbtebetragtninger for dig selv og forholde dig sagligt og konkret til de faktiske forhold.Vi skal ikke her bidrage til yderligere platte betragtninger om, hvad der er sket eller ikke sket iden konkrete sag fra Brønderslev. Men til din indsigt i det generelle arbejde med disse van-skelige sager vil vi gerne tilføje noget af den viden, vi har. F.eks. at der er et meget stærkt fo-kus på økonomien på dette område, bl.a. i kraft af det krav om nul-vækst, som regeringen ogDansk Folkeparti har givet kommunerne. Det har fået kommunalpolitikerne til at fastsætteservicemål også på dette område, som visse steder nærmer sig det ulovlige.Det betyder bl.a., at fem ud af ti socialrådgivere oplever, at økonomien forringer deres mulig-hed for at varetage barnets tarv. Lige så mange har oplevet, at økonomien spiller en størrerolle end socialfaglige vurderinger i anbringelsessagerne. Hver fjerde socialrådgiver har op-levet, at der ikke er råd til foranstaltninger - herunder anbringelser. Og godt hver anden soci-alrådgiver vurderer, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger ibørnesager. Læg dertil at blandt andet Dansk Folkepartis trang til kontrol og styring betyder,at socialrådgiverne kun har 11 minutter ud af hver time til at være i konkret kontakt med dis-se familier, fordi resten af tiden går med at tilfredsstille kontrolhysteriet.At arbejde med socialt udsatte børn og familier er et yderst vanskeligt job, som kræver storsocialfaglig konduite og dygtighed og lige så stor vilje til at investere i løsningen af socialeproblemer. Der findes ikke noget ”quick fix” her, og usaglige udtalelser fra fremtrædende fol-ketingspolitikere er absolut ikke hjælpsomme. Viljen til at gøre det bedre er i høj grad politisk