SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 280: Henvendelse af 5/5-11 fra Danske Handicaporganisationer vedr. klagesystemet

Hold fingrene fra klagesystemet!Med denne henvendelse opfordrer en række organisationer for både borgere og professio-nelle til politiske initiativer, for at sikre, at KL ikke får held til at presse finansministeren tilat svække klagesystemet ved de aktuelle økonomiforhandlinger.KL har indledt et frontalangreb mod klagesystemet – og dermed en katastrofekurs, somrammer samfundets svageste grupper hårdest, og som i værste fald vil resultere i et alvorligtdemokratisk problem. Klagesystemet er fundamentalt for borgerens retssikkerhed. KL vilsvække det betydeligt. Men er en svækket retssikkerhed for borgeren virkelig vejen til bedreøkonomistyring i kommunerne? Og kan retsstaten Danmark leve med det?KL mener, at Ankestyrelsen er udgiftsdrivende og med til at flytte grænserne for, hvad derskal leveres på det sociale område, mens kommunerne er henvist til at betale regningen. KLmener, at klagesystemets beføjelser skal indskrænkes, så det bliver det kommunale service-niveau, og ikke den sociale lovgivning, som sætter standarden.Men klagesystemet er borgerens sikkerhedsnet. Klagesystemet skal ikke tage hensyn tilbudgetter, men udelukkende sikre, at kommunerne følger loven. Derfor skal årsagen til, atKL finder, at Ankestyrelsen er udgiftsdrivende, findes i kommunernes politiske og økono-miske prioriteringer. Manglende sikring af relevante tilbud i kommunerne, og ikke lovmed-holdelige serviceniveauer, er hovedårsagen til klager og tabte sager, som medfører øgedeudgifter. Hvis man fjerner dette sikkerhedsnet, vil det efterlade borgerne uden nogen formfor retssikkerhed.

Klagesystemet er fundamentet for det kommunale selvstyreKommunerne fik med strukturreformen mange nye opgaver på det sociale område, og de fikansvaret for mennesker med særlig behov for støtte og hjælp. Lars Løkke lovede med re-formen, at den skulle øge den økonomiske stabilitet, den faglige kvalitet og ikke mindstretssikkerheden for samfundets svageste. Han lovede også, at ”Regeringen vil skabe en of-fentlig sektor med én indgang og ét mål: Mennesker først”. Hvis regeringen lader sig be-snakke af KL, og går med til at amputere klagesystemet, er det i direkte modstrid med re-formens løfter.Ankestyrelsens chef Thorkil Juul fremhæver i nyhedsmagasinet Danske Kommuner 17.marts 2011, at »I Danmark lægger vi utrolig meget ud til kommunerne, og set i en europæ-isk sammenhæng har vi en meget stor kommunal sektor. Det synes jeg lige, man skal tænkelidt over. Jeg synes også, at kommunerne nogle gange glemmer, at det er et grundvilkår ogen forudsætning for, at de overhovedet har fået opgaven, at man har et ankesystem.«Vi er helt enige med Ankestyrelsens chef. Fundamentet for det kommunale selvstyre er etvelfungerende klagesystem – uden dette vil borgerne opleve fuldstændig vilkårlighed og 98forskellige mere eller mindre lovlige løsninger. Der må gerne være kommunale forskelle,men der må ikke mangle retssikkerhed.En ny undersøgelse blandt socialrådgiverne viser tydeligt, at retssikkerheden allerede nu erunder pres. 67 % af socialrådgiverne svarer, at fokus på økonomien forringer mulighedenfor at varetage handicappedes lovbestemte rettigheder. Og 8 ud af 10 socialrådgivere angi-ver, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger. Hvis borger-ne så intet sted har at gå hen, når kommunens politiske og administrative ledelse forsøger atundgå at følge lovens bogstav og intension, så undermineres både retssikkerheden og kom-munernes troværdighed.KL puster effekten af klagesystemet opNår KL påpeger, at ankesystemet pumper udgifterne på det sociale område unødigt op, erdet helt ude af proportioner. Oftest er det nemlig kommunerne, der får ret – ikke borgeren.Kommunerne får medhold i 70-75 % af sagerne i beskæftigelsesankenævnet og detsociale nævn.10-15 % af klagerne i nævnene henvises til fornyet kommunal sagsbehandling pga.sjusk i det kommunale bureaukrati.Kun 8-10 % af sagerne i nævnene ændres.Ankestyrelsen har i 2010 afsluttet 109 sager, der ud af godt 3000 sager blev antagettil principiel afgørelse. Heraf er ca. 70 % stadfæstet.Ankestyrelsen antog 63 principielle kommunesager og kun 35 borgersager i 2010.Kommunernes klagesager fylder dobbelt så meget, som borgernes sager.Tallene taler deres tydelige sprog. Kommunerne vinder som hovedregel sagerne, og det erkommunernes sager, der fylder i ankesystemet – ikke borgernes klagesager.

Loven sættes ude af kraftDet vil være et alvorligt demokratisk problem, hvis kommunerne får magt, som de har agt.Folketinget og lovgivningen sættes helt ud af kraft, hvis det ikke er muligt at klage overulovlige afgørelser. Skal alle fortsat bakke op om det kommunale selvstyre, og kommunernesom primær leverandør af social service, så skal alle borgere kunne føle sig sikre på, at defår en retfærdig sagsbehandling, som tager udgangspunkt i lovens bogstav og intension.En del kommuner er dygtige og efterlever god forvaltningspraksis i størstedelen af deressager. Men desværre er der også kommuner, der falder fuldstændigt igennem og gang pågang ikke formår at levere det, borgerne har ret til. Det er uacceptabelt, at de borgere, somtilfældigvis bor i sidstnævnte kommuner, skal efterlades i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.Derfor må KL gribe i egen barm i stedet for at pege på klagesystemet som årsag til de øko-nomiske problemer. Kommunerne må få orden i eget hus og leve op til gode administrativepraksisser – ikke nedlægge et system, der sikrer borgernes retssikkerhed.Det er katastrofalt, hvis lovgivningen sættes ud af kraft og vilkårligheden råder. Klagesy-stemet må ikke svækkes.