Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 260
Offentligt
983293_0001.png
983293_0002.png
983293_0003.png
983293_0004.png
983293_0005.png
983293_0006.png
983293_0007.png
983293_0008.png
983293_0009.png
983293_0010.png
983293_0011.png
983293_0012.png
983293_0013.png
983293_0014.png
983293_0015.png
983293_0016.png
983293_0017.png
983293_0018.png
983293_0019.png
983293_0020.png
983293_0021.png
983293_0022.png
983293_0023.png
983293_0024.png
983293_0025.png
983293_0026.png
983293_0027.png
983293_0028.png
983293_0029.png
983293_0030.png
983293_0031.png
983293_0032.png
983293_0033.png
983293_0034.png
983293_0035.png
983293_0036.png
983293_0037.png
983293_0038.png
983293_0039.png
983293_0040.png
983293_0041.png
983293_0042.png
983293_0043.png
983293_0044.png
983293_0045.png
983293_0046.png
983293_0047.png
983293_0048.png
983293_0049.png
983293_0050.png
983293_0051.png
983293_0052.png
983293_0053.png
983293_0054.png
983293_0055.png
983293_0056.png
983293_0057.png
983293_0058.png
983293_0059.png
983293_0060.png
983293_0061.png
983293_0062.png
983293_0063.png
983293_0064.png
983293_0065.png
983293_0066.png
983293_0067.png
983293_0068.png
983293_0069.png
983293_0070.png
983293_0071.png
983293_0072.png
983293_0073.png
983293_0074.png
983293_0075.png
983293_0076.png
983293_0077.png
983293_0078.png
983293_0079.png
983293_0080.png
983293_0081.png
983293_0082.png
983293_0083.png
983293_0084.png
983293_0085.png
983293_0086.png
983293_0087.png
983293_0088.png
983293_0089.png
983293_0090.png
983293_0091.png
983293_0092.png
983293_0093.png
983293_0094.png
983293_0095.png
983293_0096.png
983293_0097.png
983293_0098.png
983293_0099.png
983293_0100.png
983293_0101.png
983293_0102.png
983293_0103.png
983293_0104.png
983293_0105.png
983293_0106.png
983293_0107.png
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om
Inddragelse af børn ogforældre i sager omfrivillige foranstaltningerApril 2011
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
INDHOLDSFORTEGNELSESideForord1Resume og anbefalinger1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne1.2 Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne2Ankestyrelsens samlede vurdering2.1 Årsager til, at afgørelserne ikke er i overensstemmelse med reglerog praksis2.2 Vurdering af oplysningsgrundlaget2.3 Sagernes oplysningsgrundlag sammenholdt med afgørelserneskorrekthed3Vurdering af den børnefaglige undersøgelse efter § 503.1 Inddragelse af forældre og barnet eller den unge i den børnefagligeundersøgelse3.2 Det siger serviceloven om den børnefaglige undersøgelse3.3 Hyppigheden af børnefaglige undersøgelser i de målte sager3.4 Om samtykke til § 50 undersøgelsen3.5 Barnets/den unges og forældremyndighedsindehavers holdning tilforanstaltningen3.6 Vurdering af det samlede indhold i § 50 undersøgelserne3.7 Begrundet stillingtagen til foranstaltningen3.8 Rettidig afslutning af § 50 undersøgelsen og fire måneders frist4Vurdering af handleplanen efter § 1404.1 Handleplanen som arbejdsredskab4.2 Det siger serviceloven om handleplaner1341113141617181819202225283132363637
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
4.3 Hyppigheden af handleplaner i de indsendte sager4.4 Vurdering af formål, nødvendig indsats og mål i handleplanerne4.5 Rettidig afslutning af handleplanen5Samtykke til foranstaltningen5.1 Samtykke i sager om fast kontaktperson og aflastning5.2 Vurdering af samtykke til aflastningsophold5.3 Vurdering af samtykke til fast kontaktperson5.4 Informeret samtykke om anbringelse5.5 Vurdering af samtykke om anbringelse6Børnesamtale og systematisk inddragelse af barnet/den unge ogforældre6.1 Børnesamtalen6.2 Systematisk inddragelse af barnet/den unge og forældrene iforløbet er en forudsætning for dialog og samarbejde7Den børnesagkyndige vurdering7.1 Generel vurdering af kommunernes sagsbehandling7.2 Oplysningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt7.3 Samtaler med barnet eller den unge7.4 Inddragelse af barnet eller den unge7.5 Inddragelse af forældrene7.6 Om kommunen samlet set har taget højde for barnets eller denunges situation, og om valget af foranstaltning er hensigtsmæssigtog tilstrækkeligtBilagBilagBilagBilag1234MetodeRegelgrundlag mv.Udvalgte kommunefordelte resultaterMåleskema
373943464647474848515158636467677172
7578869397
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
TitelInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige
KontaktAnkestyrelsen
foranstaltningerUdgiverAnkestyrelsen, april 2011ISBN nr978-87-7811-136-4LayoutIdentitet & Design AS
Amaliegade 25, 1256 København KTelefon 33 41 12 00Hjemmesidewww.ast.dkE-mail[email protected]
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
1
ForordDenne praksisundersøgelse er den femte i rækken af Ankestyrelsenspraksisundersøgelser på området for udsatte børn og unge. Ankestyrelsen har vurderet,om kommunerne i forbindelse med afgørelser om tre typer af frivillige foranstaltninger tilbørn og unge har udarbejdet § 50 undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler ioverensstemmelse regler og praksis. Undersøgelsen har fokus på kommunernesinddragelse af børn og unge og deres forældre i sagsforløbet. Resultaterne iundersøgelsen er baseret på en materiel og formel vurdering af i alt 121 sager, som erindhentet i 15 kommuner, samt som noget nyt en børnesagkyndig vurdering af 40 ud afde 121 sager.Sagerne er tilnærmelsesvist ligeligt fordelt på tre typer af frivillige foranstaltninger:
afgørelse om aflastningsordning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5afgørelse om fast kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7afgørelse om anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8
I forbindelse med Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, skalAnkestyrelsens vurdering i praksisundersøgelser på området for udsatte børn og ungefremover suppleres med en børnesagkyndig vurdering af kommunernes sagsbehandling.Formålet med denne er, at praksisundersøgelserne i forøget grad kan bidrage til læring ikommunerne, så udsatte børn og unge får den sagsbehandling, som de har krav på, ogsom sikrer beslutninger, som er til barnets eller den unges bedste.Da denne praksisundersøgelse er den første, hvori der indgår en børnesagkyndigvurdering, fungerer undersøgelsen som en pilotundersøgelse for udvikling af konceptetom inddragelse af børnesagkyndig vurdering i de fremtidige praksisundersøgelser.Den børnesagkyndige vurdering er i praksisundersøgelsen foretaget af Ankestyrelsenslægefaglige konsulenter, som er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.Ankestyrelsen offentliggjorde i december 2009 en praksisundersøgelse omhandlendekommunernes praksis i forhold til § 50 undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler isager med afgørelse om anbringelser, både med og uden samtykke. De topraksisundersøgelser har ikke samme indhold og fokus og kan derfor ikke sammenlignes.På børne- og ungeområdet har Ankestyrelsen beføjelser til at tage sager op af egen drift.Der er i denne praksisundersøgelse fundet anledning til at behandle 2 sager. I dissesager har Ankestyrelsen truffet afgørelser om anbringelse uden samtykke.Undersøgelsen har været i høring i de deltagende kommuner. Ankestyrelsen harmodtaget fire høringssvar.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
2
Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a behandles på etmøde i kommunalbestyrelsen i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op påklageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsens ansvarfor at sikre retssikkerheden i kommunerne.Ankechef Henrik Jørgen Horster, april 2011
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
3
1
Resume og anbefalinger
Ankestyrelsen har i denne undersøgelse vurderet 15 kommuners praksis isagsbehandlingen ved afgørelser om tre typer af frivillige foranstaltninger til børn ogunge: aflastningsordning, fast kontaktperson og frivillig anbringelse. Resultaterne ipraksisundersøgelsen bygger på de dokumenterede oplysninger i 121 sager.Ankestyrelsen har vurderet, om kommunerne ved behandlingen af sagerne har fulgt de,efter serviceloven lovpligtige krav samt gældende praksis på området. Herunder om dehar udarbejdet § 50 undersøgelser, handleplaner efter lovens § 140 og afholdtbørnesamtaler efter lovens § 48. Der har særligt været fokus på kommunernesinddragelse af børn og unge, herunder børnesamtalen, samt inddragelse af forældrene iforbindelse med de nævnte sagsbehandlingsskridt og i det hele taget i sagsforløbet op tilafgørelsen træffes.Som følge af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, erAnkestyrelsens vurdering af korrektheden af de sager, der indgår i praksisundersøgelsen,suppleret med en børnesagkyndig vurdering af kommunernes sagsbehandling med særligfokus på barnets behov. Formålet hermed er at øge læringen af undersøgelsensresultater i kommunerne. Der er i praksisundersøgelsen foretaget en børnesagkyndigvurdering af 40 udvalgte sager. Forudsætningen for den børnesagkyndige vurdering harværet, at sagernes problemstilling fremstår tydelig og er velbeskrevet, og der er derforvalgt sager med en vis tyngde og sager, som er veldokumenterede. Endvidere er derudvalgt sager, hvor det er fundet relevant med en supplerende børnesagkyndig vurderingaf, om kommunen har valgt den rette foranstaltning.e vurderingDe børnesagkyndige vurderinger af de 40 sager er sammenskrevet særskilt i kapitel 7 ipraksisundersøgelsen. Der er ikke tale om afrapportering af sagerne enkeltvis, men omen mere generel beskrivelse af de fremherskende tendenser i de vurderinger og valg afforanstaltninger, som indgår i de undersøgte sager.I det følgende kommer først et resumé af Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne,hvorefter hovedpointerne fra de børnesagkyndige vurderinger følger, og endeligAnkestyrelsens anbefalinger.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
4
1.1
Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne
Ankestyrelsen har vurderet, at afgørelserne er i overensstemmelse med regler ogpraksis, når der:foreligger samtykke til foranstaltningen fra sagens parterer tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagener udarbejdet en § 50 undersøgelse, herunder at undersøgelsen:oindholdsmæssigt opfylder lovens kravoer udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningerneer udarbejdet en handleplan efter § 140, herunder at handleplanen:oindholdsmæssigt opfylder lovens kravoer udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningerneer afholdt børnesamtale, er foretaget en vurdering af, om der skal afholdesbørnesamtale, eller barnets eller den unges holdning på anden vis er tilvejebragt
Det er nødvendigt, for at en sag kan anses for at være behandlet i overensstemmelsemed regler og praksis, at det er vurderet, at alle ovennævnte betingelser er opfyldt. Detvil sige, at kommunen har efterlevet alle de lovkrav, der ligger til grund for dissebetingelser. I nogle sager mangler der kun én betingelse for, at sagerne opfylder allelovkravene, mens der i andre sager er tale om manglende opfyldelse af to eller flerelovkrav.Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne viser, at 38 procent af sagerne (46 sager)samlet set er i overensstemmelse med regler og praksis.Af sagerne om aflastningsordning er 42 procent af disse (18 sager) i overensstemmelsemed regler og praksis, 24 procent af sagerne (8 sager) om fast kontaktperson er ioverensstemmelse med regler og praksis, og 44 procent af sagerne (20 sager) omfrivillig anbringelse er i overensstemmelse med regler og praksis.En ikke uvæsentlig del af sagerne er således ikke i fuld overensstemmelse medlovgivningen. 75 ud af de 121 sager (62 procent) mangler opfyldelse af mindst énbetingelse. Især sager om fast kontaktperson kendetegnes ofte ved, at én eller flere aflovens betingelser mangler at blive opfyldt. Det ses samtidig, at i over halvdelen af dissesager (45 sager) mangler én betingelse for, at sagerne opfylder alle lovkravene.Kommunerne kan derfor i en del af sagerne forbedre deres sagsbehandling markant vedat øge fokus på denne ene betingelse.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
5
De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelsemed lovgivningen, er:• manglende § 50 undersøgelse eller manglende rettidig udarbejdelse af§ 50 undersøgelse• manglende handleplan eller manglende rettidig udarbejdelse afhandleplan• manglende samtykke til foranstaltningen fra alle relevante parter
§ 50 undersøgelse mangler i en tredjedel af sagerneDen hyppigste mangel ved sagerne er, at der ikke er udarbejdet § 50 undersøgelse,inden afgørelsen træffes. I 27 procent af sagerne er der ikke udarbejdet en § 50undersøgelse, hvor der burde have været det, og i 10 procent af sagerne, hvor derforeligger en § 50 undersøgelse, er denne ikke udarbejdet rettidigt, det vil sige før dertræffes afgørelse.Andelen af sager, der mangler § 50 undersøgelse er næsten den samme for de treforanstaltningstyper.For så vidt angår de indholdsmæssige krav til § 50 undersøgelserne er barnets eller denunges forhold afdækket i tilstrækkelig grad i 97 procent af de sager, hvori der erudarbejdet § 50 undersøgelse.Forældrenes forhold er i disse sager tilstrækkelig afdækket i 95 procent af tilfældene.De indholdsmæssige krav er således opfyldt i vidt omfang, når der gennemføres § 50undersøgelse.Manglende handleplan er også en hyppig årsag til, at sagerne ikke kan vurderesat være korrekteSelv om der oftere er udarbejdet handleplaner end § 50 undersøgelser i de målte sager,er manglende handleplan, inden der træffes afgørelse, også en væsentlig årsag til, atafgørelserne ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. I 24 procent af sagerne erder således ikke udarbejdet en handleplan, hvor denne burde have været udarbejdet. I38 procent af de sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, er denne ikke udarbejdet,før der træffes afgørelse.I 96 procent af sagerne, hvori der er udarbejdet handleplan, er formålet med indsatsenangivet i tilstrækkelig grad. Indsatsen for at opnå formålet er angivet i tilstrækkelig gradi 93 procent af sagerne, og den samlede beskrivelse af mål og delmål i handleplanerne er
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
6
angivet i tilstrækkelig grad i 83 procent af sagerne. I de handleplaner, der er udarbejdet,er de indholdsmæssige krav således opfyldt i vidt omfang.Kommunerne er bedst til at indhente samtykke i sager om aflastningsordningI 86 procent af de 43 sager, der vedrører aflastningsordning, har kommunerne indhentettilstrækkeligt samtykke, før afgørelsen er truffet, og i sager om fast kontaktperson er dergivet samtykke i 64 procent af 33 sager. I sager om frivillig anbringelse skal derindhentes samtykke fra både forældremyndighedshaver(ne) og den unge, der er fyldt 15år. I 76 procent ud af 45 sager er der indhentet samtykke fra alle relevante parter. I de21 af disse sager var den unge fyldt 15 år, og kommunerne har i alle disse tilfældeindhentet samtykke fra den unge.Der afholdes oftest børnesamtaler i sager om fast kontaktpersonI 61 procent ud af de 121 sager er der gennemført en samtale med barnet eller denunge. Antallet af gennemførte børnesamtaler varierer i forhold til hvilken foranstaltning,der er tale om. I sager om anbringelse er der gennemført børnesamtale i 60 procent afsagerne, i sager om fast kontaktperson er der gennemført børnesamtale i 91 procent afsagerne, og i sager om aflastning er der kun gennemført børnesamtale i 40 procent afsagerne.Ikke overraskende er kommunerne i mindre omfang tilbøjelige til at afholdebørnesamtale med de mindre børn. For børn i aldersgruppen 4-6 år er der såledesafholdt børnesamtale i 4 sager svarende til 44 procent, for de 7-11 årige er der afholdtbørnesamtale i 16 sager svarende til 53 procent, for de 12-14 årige i 20 sager svarendetil 65 procent, og for de 15-17 årige i 34 sager svarende til 87 procent. I cirka halvdelenaf de sager, hvor der ikke er afholdt børnesamtale, har kommunen vurderet, at samtalenikke har kunnet afholdes. De hyppigste årsager hertil er barnets unge alder, handicapeller psykiske tilstand.I de afholdte børnesamtaler er barnets eller den unges holdning kommet frem i 68procent af sagerne. I de sager, hvor der ikke er afholdt børnesamtale, er barnets ellerden unges holdning søgt tilvejebragt på anden vis i 13 procent af sagerne. Kommunerneskal være opmærksomme på, at barnets eller den unges holdning skal tilvejebringes påanden vis, såfremt holdningen ikke er fremkommet ved børnesamtalen.Forældre inddrages i højere grad end børn og unge i sagsforløbetDet er i praksisundersøgelsen vurderet, i hvilket omfang barnet eller den unge ogforældrene er inddraget i forløbet af den sociale sag, dels ved løbende samtaler og andenkontakt, og samtaler i forbindelse med underretninger, udarbejdelse af § 50undersøgelser og handleplaner, dels i form af systematisk inddragelse ved for eksempelfamilierådslagning og netværksmøder.I de sager, hvor det er vurderet relevant at inddrage barnet eller den unge isagsbehandlingen, er det sket i tilstrækkeligt omfang i 63 procent af sagerne, mens deikke eller kun i ringe grad er inddraget i 37 procent af sagerne.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
7
Forældre er i højere grad end børn og unge inddraget i sagsforløbet. Forældrene ersåledes inddraget i høj grad eller i nogen grad i 88 procent af sagerne, mens de ikke erinddraget, eller kun er inddraget i ringe grad, i de resterende 12 procent.Den børnesagkyndige vurderingAnkestyrelsens vurdering af korrektheden af de sager, der indgår i praksisundersøgelsen,er suppleret med en børnesagkyndig vurdering af kommunernes sagsbehandling medsærlig fokus på barnets eller den unges behov.Den børnesagkyndige vurdering er foretaget af et antal af de børnefaglige konsulenter,der er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, som bistår Ankestyrelsen i denalmindelige klagesagsbehandling af børnesager. Såfremt de børnesagkyndiges vurderingaf sagerne giver anledning til bekymring for et barns forhold, har Ankestyrelsen beføjelsetil at tage sagen op af egen drift.De børnesagkyndige har navnlig vurderet:om sagen overordnet set er tilstrækkelig belyst til at kunne vurderesbørnesagkyndigtkvaliteten af børnesamtalen og inddragelsen af barnet eller den unge, herunder:okommunens beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres børnesamtaleeller ejoom børnesamtalen er med til at understøtte valget af foranstaltning samtbegrundelsen herforoom barnet eller den unge generelt har været inddraget relevant isagsforløbetkvaliteten af inddragelsen af inddragelsen af forældrene, herunder:oi hvilket omfang forældrene har været inddraget relevant i sagsforløbetoom inddragelsen af forældrene har været med til at understøtte valget afforanstaltning samt begrundelsen herforom kommunerne samlet set har taget højde for barnets eller den unges situationom kommunens valg af foranstaltning er hensigtsmæssig og tilstrækkelig i forholdtil barnets eller den unges støttebehov
Fra de børnesagkyndiges vurderinger kan følgende fremhæves:Hurtig opfølgning på underretninger og tidlig indsatsDe børnesagkyndige peger i deres vurderinger på, at en hurtig opfølgning påunderretninger om bekymring for et barn eller en ung er meget væsentlig for at kunne
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
8
støtte barnet eller den unge tidligt og relevant. Det er samtidig nødvendigt, atkommunen tidligt i forløbet foretager nærmere udredning og undersøgelser af forholdeneog hurtigt inddrager både barnet eller den unge og forældrene i sagsforløbet. Endvidereer det vigtigt, at der ikke går for lang tid, fra kommunen træffer afgørelse om enforanstaltning, til den iværksættes.Iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelserI de børnesagkyndiges vurderinger er det flere gange bemærket, at der manglerudredning eller undersøgelse af barnet eller den unge – også efter at støtte er iværksat.Det er påpeget, at det er vigtigt for at kunne iværksætte relevant støtte, at barnet ellerden unge og barnets eller den unges forhold er udredt og undersøgt, således atundersøgelsesresultaterne kan underbygge valget af foranstaltning. I nogle tilfælde erder, som supplement til den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, behovfor en psykologisk undersøgelse af barnet eller den unge, og i enkelte sager er der behovfor en egentlig børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse.Helhedsorienteret sagsbehandlingDet er flere gange i den børnesagkyndige vurdering fremhævet, at kommunerne isagsbehandlingen er for lidt opmærksomme på forældrenes egne vanskeligheder, foreksempel i form af misbrug eller psykiske problemer og behandlingen heraf. Det erpåpeget, at det kan være afgørende for, om barnet eller den unge kan profitere af støtte,at forældrenes vanskeligheder behandles parallelt med at barnet eller den unge tilbydesstøtte.Endvidere er det fremhævet, at det er nødvendigt, når der iværksættes støtte til ét barn ifamilien, at eventuelle søskendes forhold ligeledes undersøges, da det er muligt, at ensøskende til et udsat barn også har et støttebehov.Sagsbehandlerens styring af sagerneDe børnesagkyndige har peget på, at sagsbehandlerne ofte skal forholde sig til sværeproblemstillinger og foretage nogle vanskelige afvejninger i sager om støtte til børn ogunge, hvor der både skal opbygges et godt samarbejde med barnet eller den unge samtforældrene, men også kunne træffes indgribende og svære beslutninger overfor familien.Sagsbehandleren bør derfor være særlig opmærksom på at ”styre” processen både iforhold til tidspunktet for inddragelse, dokumentation og faglig sparring.I forbindelse med inddragelse af forældrene skal sagsbehandleren sikre, at forældrenesbehov eller modvilje mod at samarbejde ikke sker på bekostning af barnets eller denunges behov. I den forbindelse skal sagsbehandleren sikre, at tidspunktet for inddragelseikke trækker ud samt at inddragelsen er relevant.Ligeledes skal sagsbehandlerne være opmærksomme på at sikre den nødvendigedokumentation, for eksempel i forhold til børnesamtalen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
9
De børnesagkyndige påpeger desuden, at det er vigtigt, at sagsbehandlerne løbende eropmærksomme på om og hvornår, der er behov for at få hjælp og støtte isagsbehandlingen, for eksempel i form af mulighed for sparring med kolleger eller andrefagpersoner.Samtaler med og inddragelse af børn og ungeDe børnesagkyndige har vurderet børnesamtalen efter servicelovens § 48, men ogsåandre samtaler der er afholdt med barnet eller den unge i sagsforløbet samt anden formfor inddragelse af barnet eller den unge.De børnesagkyndige har påpeget, at det er vigtigt, at der afholdes en samtale medbarnet eller den unge umiddelbart før der træffes afgørelse, uanset om der også tidligereer gennemført en eller flere samtaler, da barnet eller den unge skal have mulighed for atgive sin mening til kende i forhold til den påtænkte foranstaltning. Samtidig er detpåpeget, at det er for sent at tale med barnet eller den unge, efter at kommunen hartruffet sin afgørelse, da der i sådanne tilfælde alene bliver tale om en orientering omafgørelsen og ikke en samtale om støttemuligheder.De børnesagkyndige pointerer også, at der i sagen bør være dokumentation forbørnesamtalen samt beskrivelse og referat af samtalen, ligesom sagsbehandlerenanbefales at referere sine efterfølgende overvejelser og beskrive konklusionen påsamtalen.De børnesagkyndige har vurderet, at barnet eller den unge ikke bliver tilstrækkelig ogrelevant inddraget i sagsforløbet i flere af sagerne. Det er i den forbindelse påpeget, atdet har stor betydning, at barnet eller den unge føler sig hørt og oplever, at samtalermed sagsbehandleren medfører, at denne rent faktisk handler i sagen. Endvidere er derpeget på, at inddragelsen af børn og unge skal være relevant, hvilket blandt andetbetyder, at det er nødvendigt, at sagsbehandleren målrettet sætter rammer og strukturfor, hvor meget barnet eller den unge skal inddrages, og hvilken vægt barnets eller denunges tilkendegivelser skal tillægges.Inddragelse af forældreneDe børnesagkyndige har vurderet, at forældrene i langt størstedelen af sagerne harværet inddraget meget i sagsforløbet, og tendensen er, at forældrene generelt inddragesi sagsbehandlingen, også i højere grad end tilfældet er for barnet og den unge, og det ertydeligt, at sagsbehandleren bruger mange ressourcer på at gennemføre samtaler medog tage på hjemmebesøg hos forældrene. Desuden er det vurderet, at inddragelsen af ogsamarbejdet med forældrene har været med til at understøtte afgørelsen om støtte tilbarnet eller den unge i de fleste af sagerne.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
10
De børnesagkyndige peger på, at sagsbehandleren i langt størstedelen af sagerne ergode til at opretholde en god og relevant forældrekontakt på trods af barnets eller denunges alvorlige problemer.I få sager kommer sagsbehandleren dog til at bruge for mange ressourcer på forgævesat etablere et samarbejde med forældrene, der ikke ønsker eller evner dette. Hervedflyttes fokus fra barnets eller den unges vanskeligheder og støttebehov.Foranstaltningerne er ikke hensigtsmæssige og tilstrækkelige i alle sagerI en del sager har de børnesagkyndige vurderet, at kommunerne samlet set ikke hartaget højde for barnets eller den unges situation, samt at kommunens valg afforanstaltning ikke er hensigtsmæssig og tilstrækkelig i forhold til barnets eller den ungesstøttebehov.De børnesagkyndige har blandt andet begrundet dette med, at kommunen har handletfor sent eller undladt at handle i forhold til bekymringer og underretninger om barnetseller den unges vanskeligheder. En anden begrundelse har været, at manglendeundersøgelse af barnet eller den unge eller forældrene gør det vanskeligt at definerebarnets eller den unges støttebehov med det resultat, at den valgte foranstaltning ikke ertilstrækkelig til at imødekomme barnets eller den unges behov.I nogle sager er det vurderet, at kommunen har valgt en utilstrækkelig foranstaltning,fordi arbejdet med barnet eller den unge er for overfladisk, og man derfor ikke kommer idybden med barnets eller den unges egentlige problemstilling.I andre sager er begrundelsen, at det ikke har været muligt at få samtykke fraforældrene til for eksempel en anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge, ogkommunen ikke har ønsket at iværksætte en anbringelse uden forældrenes samtykkeeller har vurderet, at betingelserne herfor ikke er opfyldt. I nogle tilfælde er der peget pået relevant støttetilbud, som dog ikke iværksættes af praktiske grunde som for eksempelventelister eller mangel på institutionsplads.De børnesagkyndige har peget på, at kommunerne bør have fokus på, om og i hvilketomfang, de foranstaltninger der iværksættes for et barn eller en unge, virker. I nogletilfælde hvor kommunen har iværksat støtte, men hvor det alligevel er vurderet, atdenne ikke er hensigtsmæssig og tilstrækkelig, er grunden, at den iværksatteforanstaltning har ringe effekt, og at kommunen ikke ved revision af foranstaltningen hartænkt tilstrækkeligt i nye og andre tiltag.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
11
1.2
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne
På baggrund af Ankestyrelsens vurderinger af de 121 sager samt den udvidedebørnesagkyndige vurdering af 40 sager, opfordres kommunerne til at følge nedenståendeanbefalinger. Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i, at der i praksisundersøgelsen ersærlig fokus på kommunernes inddragelse af såvel børn og unge som forældre i helesagsforløbet.Anbefalingerne omhandler ikke § 50 undersøgelser og handleplaner. Da resultaterneimidlertid viser, at kommunerne ikke i alle sager udarbejder § 50 undersøgelser oghandleplaner, som loven foreskriver, skal det understreges, at kommunerne fortsat skalhave fokus på, at få udarbejdet § 50 undersøgelser og handleplaner før der træffesafgørelse.
Generelle anbefalingerAnkestyrelsen anbefaler, at:• kommunerne etablerer faste procedurer, der sikrer en hurtig opfølgning påunderretninger med undersøgelse af forholdene og eventuel iværksættelse afrelevant støtte til barnet eller den unge• kommunerne er opmærksomme på behovet for yderligere udredning ogundersøgelse af barnet eller den unge med henblik på iværksættelse af relevant ogtilstrækkelig støtte• kommunerne altid tager stilling til, om der også er behov for undersøgelse af ogstøtte til søskende
Inddragelse af børn og unge, herunder børnesamtalenAnkestyrelsen anbefaler, at:• kommunerne i større omfang inddrager børn og unge i sagsforløbet, herunderafholder børnesamtale, og sikrer, at inddragelsen er relevant• kommunerne sørger for, at børnesamtalen afholdes før der træffes afgørelse isagen, så barnets eller den unges holdning kan indgå i overvejelserne• kommunerne dokumenterer afholdelse af børnesamtalen og dens indhold, foreksempel ved notat herom i journalen eller på et særskilt ark. Hvis samtalen ikkegennemføres, skal begrundelsen fremgå af sagen, og barnets eller den ungesholdning skal forsøges afdækket på anden vis
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
12
Inddragelse af forældreAnkestyrelsen anbefaler, at:• kommunerne før den enkelte samtale med forældrene har et klart mål forsamtalens afholdelse• kommunerne er mere opmærksomme på, at forældrene kan have egne problemerog behov for støtte i den forbindelse• kommunerne er opmærksomme på, at ønsket om at samarbejde med forældreneikke kommer til at flytte fokus fra barnets eller den unges vanskeligheder ogstøttebehov
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
13
2
Ankestyrelsens samlede vurdering
Ankestyrelsen har i denne praksisundersøgelse vurderet 121 sager, hvor kommunernehar truffet afgørelse om aflastningsophold, fast kontaktperson eller anbringelse af børnog unge i alderen fra 0-17 år. 15 kommuner har deltaget i undersøgelsen. På baggrundaf gennemgangen af sagerne, som beskrevet i kapitel 2-5, vurderer Ankestyrelsen, at 38procent af sagerne samlet set er overensstemmelse med regler og praksis. I 75 af de121 sager, svarende til 62 procent, har Ankestyrelsen fundet så alvorligesagsbehandlingsfejl, at afgørelserne samlet set vurderes ikke at være lovmæssigtkorrekte,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Ankestyrelsens samlede vurderingOpfylder lovgivningenskravAfgørelse om:AflastningFast kontaktpersonAnbringelseI altAntal1882046Procent42244438Opfylder ikkelovgivningens kravAntal25252575Procent58765662Antal433345121Procent100100100100I alt
Som det fremgår af tabellen, er det overvejende i sager, hvor et barn eller ung tildelesen fast kontaktperson, at der samlet set er problemer med at overholde lovgivningen. I76 procent af sagerne om fast kontaktperson vurderer Ankestyrelsen, at der er såalvorlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen samlet set ikke er i overensstemmelse medreglerne. Kommunerne har været bedre til at følge reglerne i sagerne om frivilliganbringelse, hvor 44 procent af sagerne opfylder lovgivningens krav. Lovgivningens kraver fulgt i 42 procent af sagerne om aflastning.Ankestyrelsen har ved vurdering af de målte sager taget stilling til, om afgørelserne erbehandlet i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning. Der har vedvurderingen været særligt fokus på kommunernes inddragelse af børn og unge, herunderbørnesamtalen, samt inddragelse af forældrene i forbindelse med dissesagsbehandlingsskridt og i det hele taget i sagsforløbet op til afgørelsen træffes.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
14
Afgørelserne er vurderet til at være i overensstemmelse med regler og praksis, når der:foreligger samtykke til foranstaltningen fra sagens parterer tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagener udarbejdet en § 50 undersøgelse, herunder at undersøgelsen:oindholdsmæssigt opfylder lovens kravoer udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningerneer udarbejdet en handleplan efter § 140, herunder at handleplanen:oindholdsmæssigt opfylder lovens kravoer udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningerneer afholdt børnesamtale, er vurderet, om der skal afholdes børnesamtale ellerbarnets eller den unges holdning på anden vis er tilvejebragt
Ved at have særligt fokus på inddragelse af sagens parter, og ved at handle om de treforanstaltningstyper: aflastningsophold, fast kontaktperson og anbringelse, adskillernærværende praksisundersøgelse sig fra Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse påbørneområdet fra december 2009. Den samlede vurdering er, som følge heraf, foretagetpå et forskelligt grundlag, og resultatet kan derfor ikke direkte sammenlignes med dentidligere undersøgelse. For en uddybning heraf, sebilag 1.Det bemærkes vedrørendevurderingen af § 50 undersøgelserne, at det i denne undersøgelse ikke indgår som etkriterium for sagernes korrekthed, at § 50 undersøgelsen er afsluttet inden fire måneder.
2.1 Årsager til, at afgørelserne ikke er ioverensstemmelse med regler og praksisDer kan være flere årsager til, at Ankestyrelsen har vurderet, at en afgørelse ikke leverop til kravene i lovgivningen. Den hyppigste mangel ved sagerne er, at der ikke erudarbejdet en § 50 undersøgelse i forbindelse med afgørelsen i sagen. Således mangler §50 undersøgelsen i 33 af sagerne. I 8 af sagerne er § 50 undersøgelsen udarbejdet, menikke afsluttet inden der er truffet afgørelse i sagen.En manglende eller for sent udarbejdet handleplan er også en væsentlig årsag til atsagerne ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. I 29 sager mangler handleplanenhelt, mens den i 32 sager er færdiggjort efter, at afgørelsen er truffet.Endelig er en vigtig årsag til, at afgørelserne ikke er i overensstemmelse med regler ogpraksis, at der ikke er samtykke til foranstaltningen fra alle relevante parter. Det ersåledes lagt til grund for vurderingen, at begge forældre skal give samtykke i sager, hvorder er fælles forældremyndighed. Endvidere skal unge, der er fyldt 15 år give samtykketil en frivillig anbringelse. Samlet set har der manglet samtykke i 29 af sagerne,jf. tabel2.2.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
15
Tabel 2.2Årsager til, at afgørelserne ikke er i overensstemmelse med regler og praksisÅrsagAntal sagerAndel i forhold tilalle sager§ 50 undersøgelse mangler§ 50 undersøgelse ikke udarbejdet rettidigt (førafgørelsen)Indholdet i § 50 undersøgelsen vurderes ikkeat være tilstrækkeligt til at træffe en afgørelse§ 140 handleplanen mangler§ 140 handleplanen ikke udarbejdet indenafgørelsenIndholdet i handleplanen vurderes ikke at væretilstrækkeligtSamtykke til foranstaltningen fra alle relevanteparter manglerBørnesamtale ikke afholdt inden afgørelsen ertruffet (holdning ikke tilvejebragt, ingenvurdering)1412129246110293224261216110338277Heraf eneste årsag iantal73
Oplysningerne manglerI alt
19
16
045
I over halvdelen af de sager Ankestyrelsen har vurderet til ikke at være lovmæssigtkorrekte (45 sager), mangler der kun én betingelse for at sagerne opfylder alle regler ilovgivningen. I disse sager er det især manglende/for sent udarbejdet handleplan, der erårsag til, at sagen ikke kan vurderes til at leve op til lovgivningen. Manglende/for sentudarbejdet handleplan er således eneste udslagsgivende faktor i 28 (37 procent) ud af de75 sager, der ikke opfylder lovgivningens krav. Manglende/for sent udarbejdet § 50undersøgelse er eneste årsag til, at sagen ikke vurderes til at være i overensstemmelsemed regler og praksis i 10 af sagerne (13 procent). Manglende samtykke fra allerelevante parter er eneste udslagsgivende faktor i 6 tilfælde, mens børnesamtalen kun iét tilfælde, har været eneste udslagsgivende faktor til, at en sag ikke er vurderet til atopfylde alle regler i lovgivningen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
16
2.2
Vurdering af oplysningsgrundlaget
Ankestyrelsen har også vurderet, om der har foreligget tilstrækkelige oplysninger ombarnet eller den unge og familien til at kunne træffe afgørelsen om den pågældendeforanstaltning. Ved oplysningsgrundlaget forstås dokumentation for alle de oplysninger,kommunen er i besiddelse af, og som foreligger i sagen om barnet eller den unge,eksempelvis journalen, indhentede erklæringer, statusattester og referater afbørnesamtalen mv.Resultaterne i undersøgelsen bygger alene på de dokumenterede oplysninger i de sager,som indgår i undersøgelsen. Ved manglende oplysninger er det lagt til grund, at sagen erbehandlet i kommunen uden disse oplysninger.Vurderingen af oplysningsgrundlaget viser, at 84 procent af sagerne ikke mangleroplysninger eller mangler enkelte mindre oplysninger. I 16 procent af sagerne manglerder afgørende eller flere og/eller væsentlige oplysninger,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Vurdering af oplysningsgrundlagetAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre væsentlige oplysninger manglerFlere og/eller væsentlige oplysninger manglerAfgørende oplysninger manglerI alt6834163121Procent5628142100
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
17
2.3 Sagernes oplysningsgrundlag sammenholdt medafgørelsernes korrekthedI 76 procent af de sager, hvor afgørelsen er vurderet i overensstemmelse med regler ogpraksis, mangler ingen oplysninger i sagen. I de resterende 24 procent af de 46 sagermangler enkelte mindre væsentlige oplysninger,jf. figur 2.1.En sag kan ikke være ioverensstemmelse med lovgivningen, hvis flere og/eller væsentlige eller afgørendeoplysninger mangler.
Figur 2.1Afgørelsens korrekthed i forhold til sagens oplysningsgrundlag
44 procent af de sager, som ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, er fuldtoplyste. Det svarer til 32 sager. I ingen af sagerne hvor Ankestyrelsen har fundet atafgørende eller flere og/eller væsentlige oplysninger mangler, har dette været den enesteårsag til at sagen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
18
3 Vurdering af den børnefagligeundersøgelse efter § 503.1 Inddragelse af forældre og barnet eller den unge iden børnefaglige undersøgelseAnkestyrelsen har vurderet, om kommunerne i forbindelse med afgørelser om de trefrivillige foranstaltningstyper: aflastningsordning, fast kontaktperson til barnet eller denunge og anbringelse uden for hjemmet har udarbejdet undersøgelser efter servicelovens§ 50. I forbindelse hermed har der særligt været fokus på kommunernes inddragelse afbørn og unge og forældrene i sagsforløbet.Af hensyn til barnets eller den unges og familiens retssikkerhed er det vigtigt, at der ihele forløbet af en social sag vedrørende barnet eller den unge sker en grundigorientering af familien om de oplysninger, der ligger i sagen. Endvidere er det vigtigt, atfamilien orienteres om de overvejelser, kommunen gør sig med hensyn til indhentelse afandre oplysninger og eventuelle overvejelser om nødvendige foranstaltninger.En grundig orientering og en god inddragelse af hele familien, herunder også af barneteller den unge, er en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reeltsamarbejde mellem familien og kommunen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeserbarnets eller den unges og familiens behov, således at familien kan bringes ud afvanskelighederne.Det er væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsning af problemerne, og dette kankun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser, ogfår mulighed for at fremkomme med kommentarer og korrektioner til de oplysninger, derer i sagen. Der bør således ske en løbende orientering i hele sagsforløbet.Forældre og barnet eller den unge skal således inddrages i den undersøgelse af barnetseller den unges forhold, som kommunen er forpligtet til at udarbejde, når det påbaggrund af foreliggende oplysninger må antages, at barnet eller den unge trænger tilsærlig støtte. Undersøgelsen betegnes fremover som § 50 undersøgelsen. Forældrenesforståelse for undersøgelsen er vigtig, da den er en forudsætning for et godt samarbejdemellem dem og kommunen. Inddragelse skal foregå både i form af en orientering omformål med og indhold af undersøgelsen, og i form af inddragelse i selveundersøgelsesprocessen. Barnet eller den unge, familien og netværket er de bedstekilder, når det gælder om at få kendskab til forhold i barnets eller den unges liv.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
19
3.2 Det siger serviceloven om den børnefagligeundersøgelseSagerne i praksisundersøgelsen er målt på baggrund af de regler, der var gældende til ogmed den 31. december 2010. Den 1. januar 2011 trådte Barnets Reform i kraft. I detomfang der som følge heraf er sket ændringer i reglerne, der relaterer sig til debestemmelser, der ligger til grund for praksisundersøgelsen, vil lovændringerne kort blivebeskrevet de relevante steder i undersøgelsen.Efter servicelovens § 50 skal kommunen undersøge et barns eller en ungs forholdnærmere, hvis det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at barnet ellerden unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen betegnes efter 1. januar 2011 som enbørnefaglig undersøgelse.Formålet med undersøgelsen er, at der så tidligt som muligt foretages en kvalificeret oggrundig afdækning af, om der foreligger problemer, der bør resultere i iværksættelse afhjælpeforanstaltninger i forhold til barnet eller den unge, og i bekræftende fald at få etgodt grundlag for at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenligeud fra karakteren af problemerne.Den mest effektive indsats opnås, hvis der fra starten iværksættes en indsats, som erdækkende i forhold til barnets eller den unges problemer.Kommunen skal i forbindelse med udarbejdelse af § 50 undersøgelsen arbejde bredt oghelhedsorienteret og have fokus på de ressourcer, der kan bidrage til at løseproblemerne. Der er krav om, at § 50 undersøgelsen skal afdække både ressourcer ogproblemer i forhold til følgende seks punkter vedrørende barnets eller den unges 1)udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforholdog venskaber og 6) andre relevante forhold.En § 50 undersøgelse er en systematisk afdækning af barnets eller den unges situation,som indebærer dels en indsamling af viden om barnets eller den unges situation, dels envurdering og en konklusion på grundlag af den indsamlede viden. Kravet om en § 50undersøgelse er ikke opfyldt blot ved, at de nødvendige oplysninger er indhentet.§ 50 undersøgelsen er endvidere fundamentet for den handleplan, der skal udarbejdesefter servicelovens § 140, se nærmere herom i kapitel 4. Handleplanen skal forholde sigtil de samme seks punkter, der behandles som led i § 50 undersøgelsen.For at sikre sammenhæng mellem problemer og valg af indsats skal der i henhold tilservicelovens § 52, være gennemført en § 50 undersøgelse, inden kommuneniværksætter foranstaltninger, herunder aflastningsordning, fast kontaktperson og frivilliganbringelse.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
20
Der er ingen formkrav til en § 50 undersøgelse, og det er derfor ikke et krav, atundersøgelsen er udarbejdet på et særskilt dokument, selvom dette er hensigtsmæssigt,blandt andet for at andre også kan anvende undersøgelsen. Det skal dog tydeligt fremgå,at der er tale om en § 50 undersøgelse. Langt de fleste af de gennemgåede § 50undersøgelser i praksisundersøgelsen foreligger i et særskilt dokument.
3.3 Hyppigheden af børnefaglige undersøgelser i demålte sagerAnkestyrelsen vurderer i praksisundersøgelsen den § 50 undersøgelse, der vedrører denaktuelle foranstaltning. I de sager, hvor der foreligger en undersøgelse vedrørende enanden (tidligere) foranstaltning, vurderer Ankestyrelsen, at lovens krav om en § 50undersøgelse er opfyldt, hvis der er udarbejdet et supplement eller et tillæg tilundersøgelsen. Det er dog en betingelse, at den supplerende undersøgelse indeholderaktuelle oplysninger om relevante forhold, oplysninger omforældremyndighedsindehavers og barnets eller den unges holdning til foranstaltningen,samt en begrundet stillingtagen til, hvilken støtte der er behov for.Hvis dette ikke er tilfældet, vurderer Ankestyrelsen, at der ikke foreligger en § 50undersøgelse.I 78 sager, svarende til 64 procent af de 121 målte sager, er der udarbejdet en § 50undersøgelse i forbindelse med foranstaltningen. I 10 sager, svarende til 9 procent, hvorder ikke er udarbejdet § 50 undersøgelse, vurderer Ankestyrelsen, at der har været taleom en akut situation, hvor der ikke er krav om en § 50 undersøgelse før enforanstaltning iværksættes. For så vidt angår nærmere om krav om § 50 undersøgelse iakutte situationer, henvises til afsnit 3.8.1 om rettidig udarbejdelse af § 50undersøgelse.I 33 sager, svarende til 27 procent, er der ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse, eller etsupplement til tidligere § 50 undersøgelse, selvom denne burde have været udarbejdet,jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Er der udarbejdet en § 50 undersøgelse?AntalJaNej – men det burde der have væretNej – fordi foranstaltningen var akutI alt783310121Pct.64279100
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
21
Det er ikke indgået i denne opgørelse over hyppigheden af § 50 undersøgelser, omundersøgelserne er udarbejdet, før der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Senærmere om rettidig udarbejdelse af § 50 undersøgelser i afsnit 3.8.1.Ses der på § 50 undersøgelserne fordelt på foranstaltningstyper, ses det, at andelen afsager, hvor der mangler § 50 undersøgelse, næsten er den samme for alle treforanstaltningstyper nemlig mellem 26 og 30 procent.Tabel 3.2§ 50 undersøgelser fordelt på foranstaltning – er der udarbejdet en § 50undersøgelse?JaNej - men detburde der haveværetPct.53727064Antal12111033Pct.27263027Nej - fordiforanstaltning/anbringelse var akutAntal91010Pct.20209I alt
AntalAnbringelseAflastningFastkontaktpersonI alt24312378
Antal454333121
Pct.100100100100
Ankestyrelsen har vurderet, at en afgørelse ikke er behandlet i overensstemmelse medregler og praksis, hvis der ikke er udarbejdet en § 50 undersøgelse før der træffesafgørelse om en foranstaltning. Der henvises i øvrigt til kapitel 2 om den samledevurdering.
3.3.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Supplerende § 50 undersøgelse tilstrækkelig til at opfylde kravet omundersøgelseSag nr. 116En 17-årig pige får tildelt en fast kontaktperson. Pigen har været indlagt påungdomspsykiatrisk afdeling på grund af depressioner og massive problemer medindesluttethed og social isolation. Hendes relationer til forældrene er vanskelig, ogfamilien har deltaget i et familiebehandlingsforløb. Pigen bortvises fra efterskole på grundaf tyveri fra andre elever. Efter hjemkomsten isolerer hun sig meget, og plages aftvangstanker og -handlinger. Kommunen har 2 år før udarbejdet en § 50 undersøgelseomhandlende kontaktperson og familiebehandling. I forbindelse med den aktuelleafgørelse om fast kontaktperson indhenter kommunen ny status vedrørende pigen ogvurderer på baggrund heraf, at der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene,siden den tidligere undersøgelse blev udfærdiget.Sag nr. 134Sagen drejer sig om en 15-årig pige, der har psykiske problemer ogsukkersyge. Hun bor hos sin mor, som har store vanskeligheder med behandlingen afpigens sukkersyge. Moderen har tidligere været tilbudt støtte i form af familiekonsulent
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
22
og kontaktperson. Det besluttes at pigen skal anbringes uden for hjemmet. Forud herforudarbejder kommunen et supplement til en tidligere § 50 undersøgelse, der blevudfærdiget to år tidligere, omhandlende familiebehandling og kontaktperson. Isupplementet er der redegjort for forholdene i familien siden den tidligere undersøgelse,herunder pigens mangelfulde skolegang, hendes fortsatte svære psykiske problemer oghendes problemer med, at hun har sukkersyge. Endvidere er moderens manglendeindsigt i pigens problemer og hendes utilstrækkelige evner til at støtte pigen beskrevet.Kommunen har vurderet, at den tidligere indsats ikke er tilstrækkelig, og at det ernødvendigt at anbringe pigen uden for hjemmet.Ankestyrelsen vurderer, at det i de to sager er tilstrækkeligt, at kommunen harudarbejdet et supplement til en tidligere udarbejdet § 50 undersøgelse.
Tidligere § 50 undersøgelse ikke tilstrækkelig til at opfylde kravet omundersøgelseSag nr. 025Sagen drejer sig om en tilknytningsforstyrret dreng på 12 år, som bor hossin mor. Moderen har få ressourcer og lider af ludomani, som belaster familiens økonomi.Drengen bliver mobbet i skolen og kommer let i konflikt. Der iværksættes aflastning tildrengen. Der er to år tidligere udarbejdet § 50 undersøgelse om både drengen og hanssøskende. Denne konkluderede, at moderen og børnene havde behov for støtte frafamiliekonsulent. Kommunen udarbejder ikke i forbindelse med aflastningen en ny § 50undersøgelse eller et supplement til den tidligere undersøgelse.Sag nr. 091Sagen drejer sig om et 2 måneder gammelt barn, som anbringes uden forhjemmet efter ophold på familieinstitution sammen med moderen, der har psykiskeproblemer og er dårligt begavet. Der er før barnets fødsel udarbejdet § 50 undersøgelseomhandlende familiebehandling. Der er ikke efter barnets fødsel og i forbindelse medafgørelsen om anbringelse udarbejdet en ny § 50 undersøgelse eller et supplement tilden tidligere undersøgelse.Ankestyrelsen vurderer, at kravet om en § 50 undersøgelse forud for foranstaltningenikke er opfyldt i de to sager, da de foreliggende § 50 undersøgelser vedrører andre (ogtidligere) støtteforanstaltninger, og der ikke er udarbejdet supplerende undersøgelservedrørende de aktuelle foranstaltninger.
3.4
Om samtykke til § 50 undersøgelsen
Afgørelsen om at der skal udarbejdes en § 50 undersøgelse af barnets eller den ungesforhold, krævede efter de regler, der var gældende på måletidspunktet, samtykke fraforældremyndighedens indehaver(e) og den unge, hvis denne var fyldt 15 år.Begrundelsen for kravet om samtykke var, at forældremyndighedsindehavers og denunges forståelse for undersøgelsen og samtykke hertil har stor betydning, da
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
23
undersøgelsen bør være indledningen på et samarbejde mellem kommunen og familienom at løse barnets eller den unges vanskeligheder.Hvis det efter de tidligere gældende regler ikke var muligt at opnå samtykke fraforældremyndighedens indehaver(e) og den unge, der var fyldt 15 år, kunne en § 50undersøgelse gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterendeoplysninger, jf. servicelovens § 50, stk. 9, og retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 1.En anden mulighed var at undersøge barnet eller den unge uden samtykke efterservicelovens § 51, hvis betingelserne herfor var opfyldt.Med ikrafttræden af Barnets Reform er kravet om formelt samtykke til gennemførelse afen børnefaglig undersøgelse ophævet, ligesom bestemmelsen i lovens § 50, stk. 9, omgennemførelse af en børnefaglig undersøgelse uden samtykke fra sagens parter, erophævet.I stedet er det understreget i lovens § 50, stk. 1, at den børnefaglige undersøgelse såvidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og denunge, der er fyldt 15 år.Ankestyrelsen har ved vurderingen i praksisundersøgelsen lagt til grund, at der foreliggeret samtykke til § 50 undersøgelsen, selvom dette ikke direkte er oplyst, hvis det tydeligtfremgår af en sag, at forældremyndighedens indehaver(e) og den unge, der er fyldt 15år, er enig i eller selv har ønsket undersøgelsen udfærdiget.Generelt foreligger samtykke til § 50 undersøgelserne i sagerne ikke skriftligt. I en delsager fremgår det således alene af kommunens journal eller en afkrydsning på skemaetom § 50 undersøgelse, at der er givet samtykke.Da der efter ikrafttræden af Barnets Reform er sket ændringer i kravet til samtykke tiludarbejdelse af en § 50 undersøgelse, er det i praksisundersøgelsen ikke indgået ivurderingen af en sags korrekthed, om der foreligger samtykke til § 50 undersøgelsen.I 70 ud af de 78 undersøgte § 50 undersøgelser er der indhentet samtykke fra en ellerbegge forældremyndighedsindehavere. I 5 af de resterende 8 sager er der kun indhentetsamtykke fra en af de to forældremyndighedsindehavere, mens der intet samtykkeforeligger i 3 sager,jf. tabel 3.3.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
24
Tabel 3.3Er der samtykke fra relevante forældremyndighedsindehavere?AntalJaNejI alt75378Pct.964100
I 12 ud af 16 sager, hvor den unge er fyldt 15 år på undersøgelsestidspunktet, er derindhentet samtykke fra den unge. Der er 4 sager, hvor der ikke foreligger samtykke fraden unge, selvom denne er fyldt 15 år på undersøgelsestidspunktet. I alle 4 sager er derindhentet samtykke fra relevant forældremyndighedsindehaver(e).Tabel 3.4Er der samtykke fra den unge der er fyldt 15 år?AntalJaNejIkke relevantI alt1246278Pct.15580100
I én sag er der indhentet samtykke fra den unge, men ikke fraforældremyndighedsindehaver.Tabel 3.5Form på samtykke fra forældre og den ungeSamtykke fraforældremyndighedsindehavereAntalSkriftligtMundtligtAndetI alt3040575Procent40537100Antal65112Samtykke fra den unge, der er fyldt15 årProcent50428100
Der var ikke formkrav til samtykket til en § 50 undersøgelse. I de fleste sager harforældremyndighedsindehaver givet samtykket mundtligt. I et lidt færre antal sager harder foreligget et skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaver. For så vidt angårde unge, der er fyldt 15 år, har stort set lige mange givet samtykket henholdsvisskriftligt og mundtligt.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
25
3.4.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Ikke tilstrækkeligt samtykke til § 50 undersøgelseSag nr. 116Sagen der drejer sig om en 17-årig pige, der tildeles kontaktperson, eromtalt under punkt 3.3.1. Forud for tildeling af fast kontaktperson giver forældrenesamtykke til, at kommunen udarbejder et supplement til en tidligere § 50 undersøgelseomhandlende kontaktperson og familiebehandling, men der foreligger ikke et samtykketil den supplerende undersøgelse fra pigen.Sag nr. 134Sagen der drejer sig om en pige på 15 år, der anbringes uden for hjemmet,er omtalt under punkt 3.3.1. Pigen er ikke forud for anbringelsen spurgt om og har ikkegivet samtykke til, at kommunen udarbejder et supplement til en tidligere § 50undersøgelse, omhandlende familiebehandling og kontaktperson.Ankestyrelsen vurderer, at der i de to sager ikke foreligger tilstrækkeligt samtykke tilundersøgelsen, da der mangler samtykke fra de unge, der er fyldt 15 år.Sag nr. 022Sagen drejer sig om en 15-årig dreng, der løbende har været til afhøringhos politiet på grund af kriminalitet. Skolen har underrettet og udtrykt bekymring fordrengen. Drengen bor hos sin mor, der ønsker hjælp til ham. Kommunen etablerer fastkontaktperson til drengen. Drengen og moderen har forud herfor givet samtykke til den §50 undersøgelse, der udarbejdes i forbindelse hermed, men kommunen har ikke forsøgtat indhente samtykke til undersøgelsen fra faderen, der har del i forældremyndighedensammen med moderen.Ankestyrelsen vurderer, at der i denne sag ikke foreligger tilstrækkeligt samtykke tilundersøgelsen, da der mangler samtykke fra faderen, der har del iforældremyndigheden.
3.5 Barnets/den unges ogforældremyndighedsindehavers holdning tilforanstaltningenEn § 50 undersøgelse skal i henhold til servicelovens § 50, stk. 6, indeholde oplysningerom, hvordan forældremyndighedens indehaver(e) og barnet eller den unge stiller sig tilforanstaltningen. Der er ikke i bestemmelsen anført en aldersgrænse for inddragelse afbarnet.Den indstilling, som forældremyndighedens indehaver(e) og barnet eller den unge har tiliværksættelse af en foranstaltning, kan få stor betydning for sagens videre forløb.Kommunen kan få kendskab til barnets eller den unges holdning ved at tale med barneteller den unge. Se nærmere herom i kapitel 6 om børnesamtaler. I nogle tilfælde kankommunen dog også få oplysninger om barnets eller den unges holdning på anden måde,for eksempel fra andre, der kender barnet eller den unge.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
26
I 81 procent af sagerne har kommunen tilvejebragt oplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaver stiller sig til foranstaltningen, mens der i 19 procent ikkeer tilvejebragt oplysninger herom,jf. tabel 3.6.Tabel 3.6Er der oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaver(e) stiller sig tilforanstaltningen?AntalJaNejI alt631578Pct.8119100
Der er flere § 50 undersøgelser, som indeholder oplysninger omforældremyndighedsindehavers holdning til foranstaltningen end undersøgelser, derindeholder oplysninger om barnets eller den unges holdning. I 29 procent af sagerne erder oplysninger om, hvordan barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningen. I 71procent af sagerne indeholder § 50 undersøgelserne ikke sådanne oplysninger,jf. tabel3.7.Tabel 3.7Er der oplysninger om, hvordan barnet/den unge stiller sig tilforanstaltningen?AntalJaNejI alt235578Pct.2971100
En fordeling på alder på barnet/den unge viser, at i 43 af de 55 sager, hvor barnets ellerden unges holdning til foranstaltningen ikke fremgår af § 50 undersøgelsen, er barneteller den unge mellem 7 og 17 år,jf. tabel 3.8.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
27
Tabel 3.8Oplysninger om hvorvidt barnets/den unges holdning fremgår fordelt på alderalder og holdningHoldningfremgår ikkeAntal15-17 år12-14 år7-11 år4-6 år0-3 årI alt717196655Pct.3377907510071HoldningfremgårAntal14522023Pct.67231025029Antal2122218678Pct.100100100100100100I alt
3.5.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Ikke oplysninger om barnets eller den unges holdning til foranstaltningenSag nr. 027Sagen drejer sig om en 7-årig pige, der er forsinket i sin udvikling på grundaf Downs Syndrom. Pigen bor med sine forældre og storesøster. Familien ervelfungerende. Moderen ansøger om aflastning til pigen, og kommunen træffer afgørelseherom. I § 50 undersøgelsen er der ikke oplysninger om, hvordan pigen stiller sig tilaflastning, idet kommune vurderer, at der ikke skulle tales med pigen. Pigens holdning tilaflastning er ikke tilvejebragt på anden vis.Sag nr. 063Sagen drejer sig om en dreng på 8 år med ADHD, der bor sammen med sinmor og lillesøster. Moderen er meget belastet og familien meget sårbar. ADHD Klinikkenkontakter kommunen og oplyser, at familien har brug for hjælp. Kommunen beslutter ativærksætte aflastning til drengen. I § 50 undersøgelsen er der ikke oplysninger omdrengens holdning til aflastning. Kommunen har ikke talt med drengen, idet det blevvurderet, at det kunne være svært for drengen at forholde sig til, hvad aflastning villeindebære for ham, og hans holdning er ikke tilvejebragt på anden vis. Kommunen talermed drengen efter, der er truffet afgørelse om aflastning, idet det er vurderet, at detteer det bedste for ham.De to nævnte sager er eksempler på tilfælde, hvor kommunen efter en konkret vurderingaf hensynet til barnet skønner, at barnets holdning til foranstaltningen ikke skalafdækkes ved at tale med barnet, før afgørelsen træffes.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
28
Ankestyrelsen finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke anledning til attilsidesætte vurderingerne i sagerne. Det bemærkes i den forbindelse, at det erafgørende, at det fremgår af sagerne, at kommunerne har begrundet deres vurdering.
3.6 Vurdering af det samlede indhold i § 50undersøgelserneDet er i servicelovens § 50, stk. 2, bestemt, at den børnefaglige undersøgelse somminimum skal omfatte følgende seks punkter: barnets eller den unges 1) udvikling ogadfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold ogvenskaber samt 6) andre relevante forhold.Kommunen skal afdække både ressourcer og problemer i forhold til de seks punkter hosbarnet, familien og netværket.Når der gennemføres en systematisk undersøgelse, som når hele vejen rundt om barneteller den unge, har man de bedste vilkår for at fastsætte realistiske målsætninger ihandleplanen og vælge de rigtige foranstaltninger. De seks faste punkter kan bidrage tildette og dermed give mulighed for løbende og systematisk at følge op på, om indsatsenvirker efter hensigten, eller om der er behov for justering. Samtidig giver de fastepunkter og den klare målbeskrivelse i handleplanen bedre grundlag for dokumentation ogevaluering.Undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes ved en tværfaglig indsats fra kommunensside, og undersøgelsen skal i videst muligt omfang inddrage allerede foreliggende viden,eksempelvis fra barnets eller den unges dagtilbud, skolen, sundhedsplejersken ellerandre, der har kendskab til barnets eller den unges forhold. Herudover kan det værenødvendigt at indhente bistand fra særlige sagkyndige. Kommunen skal, hvis det erpåkrævet, lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en psykolog.Med Barnets Reform er den tidligere fortolkning af kravet om, at § 50 undersøgelsen skalanlægge en helhedsbetragtning, omfattende de seks nævnte, præciseret. Efter denneskal de seks faste punkter indgå i undersøgelsen med mindre konkrete forhold betyder,at et eller flere af punkterne ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller denunge.Ved bedømmelsen af § 50 undersøgelserne har Ankestyrelsen foretaget enhelhedsvurdering af, hvorvidt undersøgelserne omfatter de seks ovennævnte punkter,om undersøgelsen afdækker både ressourcer og problemer i forhold til punkterne hosbarnet eller den unge og forældrene. I vurderingen indgår desuden, om undersøgelsenafdækker de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for unge, der er fyldt 15år.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
29
Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen samlet set ikke er behandlet i overensstemmelsemed regler og praksis, hvis § 50 undersøgelsen ikke, eller kun i ringe grad, afdækker deforhold (ressourcer og problemer) hos barnet eller den unge, som er relevante samt deforhold (ressourcer og problemer) hos forældremyndighedsindehaver(e), der errelevante.I 78 procent af sagerne er barnets eller den unges forhold afdækket i høj grad, mensforældrenes forhold er i høj grad afdækket i 67 procent af sagerne.I 4 af de 78 sager er forældrenes forhold ikke afdækket eller er afdækket i ringe grad. I 2af de 78 sager er barnets eller den unges forhold afdækket i mindre grad.Samlet set er de indholdsmæssige krav til § 50 undersøgelserne i praksisundersøgelsensåledes opfyldt i vidt omfang.
Figur 3.1Beskrivelse af ressourcer/problemer90807060Procent50403020100I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Beskrivelse af ressourcer/problemer hos forældremyndighedsindehaverBeskrivelse af ressourcer/problemer hos barnet
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
30
3.6.1
Sagseksempel og Ankestyrelsens vurdering
Om indhold af § 50 undersøgelsenSag nr. 076Sagen drejer sig om en 10-årig dreng, der har ADHD, og er i medicinskbehandling herfor. Han har adfærdsmæssige problemer som følge af sygdommen,selvom der er bedring på grund af medicinen. Han har svært ved at gå i almindelig SFOefter skoletid, da han er træt på det tidspunkt og laver ballade, hvis han ikke har tætkontakt med voksne, hvilket der ikke er ressourcer til. Der bevilges aflastning tildrengen. I § 50 undersøgelsen er de fleste punkter velbeskrevet, men i punktetvedrørende sundhedsforhold er det alene anført, at drengen er sund og rask.Ankestyrelsen vurderer, at § 50 undersøgelsen samlet set afdækker drengens forhold inogen grad, idet der burde være en beskrivelse af hans sygdom.
3.6.2
Omfanget af § 50 undersøgelserne
Det fremgår af servicelovens § 50, stk. 5, at § 50 undersøgelsen ikke må være mereomfattende, end formålet tilsiger, og at undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt,som forholdene tillader det.Under hensyn til den belastning, som en undersøgelse kan udgøre både for familien ogbarnet eller den unge, må det løbende i undersøgelsesforløbet vurderes, hvor vidtgåendeundersøgelsen skal være. Det er i den forbindelse væsentligt, at kommunen nøjeovervejer, hvilke oplysninger der er brug for i den konkrete sag og alene indhenter disse.Samtidig er det centralt, at kommunen fra starten af undersøgelsen afklarer, hvilkeoplysninger kommunen allerede har om barnets eller den unges forhold, og tagerudgangspunkt i disse oplysninger, således at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgåendeend nødvendigt. Denne afklaring vil ofte med fordel kunne ske i samarbejde medforældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, og vil kunne danne baggrundfor en aftale om undersøgelsens videre forløb.Ankestyrelsen vurderer, at ingen af § 50 undersøgelserne er mere omfattende endnødvendigt,jf. tabel 3.9.Tabel 3.9Er § 50 undersøgelsen mere omfattede end nødvendig i forhold til ativærksætte foranstaltning?AntalJaNejI alt07878Pct.0100100
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
31
3.7
Begrundet stillingtagen til foranstaltningen
Kommunen skal i henhold til lovens § 50, stk. 6 på baggrund af den indsamlede videnom barnet eller den unge, familien og omgivelserne udfærdige en begrundet stillingtagentil, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger for barnet eller den unge, og ibekræftende fald af hvilken art, disse bør være.Bestemmelsen understreger, at der skal foretages en grundig undersøgelse, og at denneskal tjene som retningslinje for kommunens virksomhed. Kommunen skal vurdere, omarbejdet for at hjælpe barnet eller den unge skal fortsættes, fordi det vurderes, at det ernødvendigt at iværksætte hjælpeforanstaltninger, eller om sagen skal henlægges.Med Barnets Reform er der sket en tilføjelse hertil, idet der nu også skal tages stilling til,om foranstaltninger, der er iværksat sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres,skal videreføres.I 78 procent af sagerne har kommunen udfærdiget en begrundet stillingstagen tilforanstaltningen. I 22 procent af § 50 undersøgelserne er der ikke en begrundetstillingtagen til foranstaltningen,jf. tabel 3.10.Tabel 3.10Har kommunen på baggrund af undersøgelsen udfærdiget en begrundetstillingtagen til foranstaltningen?AntalJaNejI alt611778Procent7822100
3.7.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Ikke udfærdiget begrundet stillingtagen til foranstaltningenSag nr. 131Sagen drejer sig om en 8-årig pige, hvis forældre er skilt. Pigen bor ligemeget hos hver af forældrene. Moderen har været misbruger, og har ikke haft megetoverskud til sin datter, og faderen lever i et voldeligt forhold med alkoholmisbrug. Pigenhar følelsesmæssige vanskeligheder, der belaster hende i en sådan grad, at hun ikke kanfungere/koncentrere sig i skole og SFO. Der træffes afgørelse om kontaktperson til pigen.I forbindelse med afgørelsen herom udarbejdes en § 50 undersøgelse. Der er dog ikke iundersøgelsen udfærdiget en begrundet stillingtagen til, om og i bekræftende faldhvilken støtte, der skal iværksættes for pigen.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have udfærdiget en begrundet stillingtageni § 50 undersøgelsen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
32
3.8 Rettidig afslutning af § 50 undersøgelsen og firemåneders frist3.8.1Rettidig afslutning af § 50 undersøgelsenDet følger af servicelovens § 52, stk. 2, at § 50 undersøgelsen skal være udarbejdetinden en foranstaltning kan iværksættes. Kravet kan fraviges, hvis særlige forhold gør siggældende. Det kan for eksempel være nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge ativærksætte en akut foranstaltning, før undersøgelsen er gennemført. Det vil typisk være isager om anbringelse, at der kan opstå en akut situation, der gør det nødvendigt athandle, selvom der ikke er udfærdiget en § 50 undersøgelse. I de målte sager har derogså i et enkelt tilfælde været tale om akut aflastningsophold. Det drejer sig om sag nr.135, der er omtalt under punkt 4.5.1.Kommunen skal således altid tage stilling til, om der er akut behov for foranstaltninger,uanset at § 50 undersøgelsen ikke er udarbejdet eller afsluttet, da det er centralt, atbarnet eller den unge ikke oplever en periode uden relevant hjælp.I de tilfælde, hvor en foranstaltning er iværksat inden gennemførelsen af en § 50undersøgelse skal der efterfølgende udarbejdes eller færdiggøres en § 50 undersøgelseinden fire måneders fristens udløb1. Der henvises herom til punkt 3.8.2.Det er indgået i den samlede vurdering af, om en afgørelse er i overensstemmelse medregler og praksis, om § 50 undersøgelsen foreligger før der træffes afgørelse om enforanstaltning.I 88 procent af de 78 sager, hvor § 50 undersøgelsen foreligger, er undersøgelsenafsluttet inden foranstaltningen er iværksat. 10 procent af undersøgelserne er ikkeafsluttet, inden foranstaltningen er iværksat,jf. tabel 3.11.Tabel 3.11Er § 50 undersøgelsen afsluttet inden foranstaltningen er iværksat?AntalJaNejNej – fordi anbringelsen var akutI alt698178Pct.88102100
___________________________________1
Det fremgår af forarbejdet til anbringelsesreformen, som trådte i kraft d. 1. januar 2006, at kommunen i de tilfælde, hvor enanbringelse på grund af særlige forhold er iværksat inden gennemførelse af en § 50 undersøgelse, efterfølgende skalgennemføre en § 50 undersøgelse.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
33
3.8.1.1 Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering§ 50 undersøgelse foreligger forud for anbringelsenSag nr. 134Sagen der drejer sig om en pige på 15 år, der anbringes uden for hjemmeter omtalt under punkt 3.3.1 og 3.4.1. Kommunen træffer afgørelse om, at pigen skalanbringes uden for hjemmet samme dag, som et supplement til en tidligere § 50undersøgelse er udfærdiget.Ankestyrelsen vurderer, at § 50 undersøgelsen er afsluttet rettidigt.§ 50 undersøgelse mangler, akutte forhold kan ikke begrunde den manglendeundersøgelseSag nr. 034Sagen drejer sig om en 15-årig dreng, der bor sammen med sin mor og 2brødre. Familien har været kendt af kommunen igennem flere år, og der er modtagetmange underretninger – især de seneste to år - om bekymring for alle 3 drenge på grundaf vold i hjemmet, misbrug og psykiske problemer hos moderen. Familien har flere gangeværet tilknyttet hjemmehosser og modtaget familievejledning. Moderen er træt og udenoverskud til at drage tilstrækkelig omsorg for drengen. Drengen er usikker og trist, ogmeget bekymret for sin mor. Kommunen indhenter samtykke til en § 50 undersøgelse,men undersøgelsen færdiggøres ikke. 3 måneder efter indhentelse af samtykke til § 50undersøgelse tilkaldes politiet i forbindelse med at moderen udsættes for vold af sinkæreste, mens drengen er til stede. 10 dage efter anbringes drengen uden for hjemmet.Kommunen anser anbringelsen for at være akut.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tale om akutte eller andre forhold der kanbegrunde, at der ikke foreligger en færdig § 50 undersøgelse, da drengen anbringes udenfor hjemmet. Begrundelsen herfor er, at kommunen gennem flere år har været bekendtmed, at der var problemer i familien. Desuden anbringes drengen først 10 dage efter denvoldsomme episode i hjemmet.§ 50 undersøgelse mangler, akutte forhold kan begrunde den manglendeundersøgelseSag nr. 103Sag om en 16-årig dreng, der bor sammen med sin mor. Drengen lider afen ambivalent tilknytningsforstyrrelse og skal udredes psykiatrisk, da der er mistanke ompsykiatrisk lidelse. Forældrene er skilt og har store vanskeligheder med at samarbejdeom samvær med drengen. Efter en episode, hvor drengen går amok på sit værelse, ogmoderen ikke kan få kontakt til ham, anbringes han akut. Der er ikke udarbejdet § 50undersøgelse før anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om akutte forhold, der kan begrunde, at der ikkeer udarbejdet § 50 undersøgelsen før anbringelsen. Der er tale om, at familiens situationpludselig forværres, og der opstå et akut behov for at anbringe drengen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
34
3.8.2Overholdelse af fire måneders fristen for undersøgelsensafslutningFor at sikre en tidlig indsats er det blandt andet vigtigt, at § 50 undersøgelsen af barnetseller den unges forhold gennemføres så hurtigt som muligt. Samtidig er en hurtiggennemførelse af en undersøgelse en fordel, fordi langvarige undersøgelsesprocesser kanvære en belastning for de involverede parter.Det er bestemt i servicelovens § 50, stk. 7, at § 50 undersøgelsen af barnets eller denunges forhold skal afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksompå, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fire måneders fristenregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager en underretning eller enhenvendelse fra familien eller barnet eller den unge selv eller selv bliver opmærksom på,at barnet eller den unge kan have problemer. Fristen regnes altså ikke først fra dettidspunkt, hvor kommunen iværksætter undersøgelsen.En undersøgelse anses for afsluttet, når kommunen har forholdt sig til de beskrevneforhold, som en § 50 undersøgelse skal omfatte, og har udarbejdet en begrundetstillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger.I særlige tilfælde kan undersøgelsen ikke afsluttes endeligt inden for fire måneder pågrund af forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, eksempelvis i tilfælde hvor derer længere ventetid i forbindelse med undersøgelse hos specialister. Hvis undersøgelsenundtagelsesvist ikke kan afsluttes inden fire måneder, skal kommunen udarbejde enforeløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.I en del af de målte sager har kommunerne haft kontakt til familien gennem længere tidog har endvidere i nogle af sagerne iværksat forskellige foranstaltninger i hjemmet. Inogle af sagerne har det været vanskeligt at vurdere, om fire måneders fristen eroverholdt, da det er uklart, hvornår kommunen er blevet opmærksom på, at der kunnevære behov for en (anden) indsats overfor barnet eller den unge.Overholdelse af fire måneders fristen er ikke indgået som et kriterium for sagenskorrekthed i denne praksisundersøgelse. Begrundelsen herfor er, at fokus iundersøgelsen er inddragelse af barnet eller den unge og forældrene i sagsforløbet.Det skal dog understreges, at fire måneders fristen for udarbejdelse af § 50undersøgelser er et lovkrav, og at fristen skal sikre, at der rent faktisk sker noget i ensag, hvor der kan være brug for støtte til et barn eller en ung.I 47 procent af de sager, hvor der er udarbejdet en § 50 undersøgelse, er denne afsluttetinden for fire måneder. I 41 sager, svarende til 53 procent, er undersøgelsen ikkeafsluttet inden for fire måneder,jf. tabel 3.12.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
35
Tabel 3.12Er § 50 undersøgelsen afsluttet inden for 4 måneders fristen, jf. § 50, stk. 7?AntalJaNejNej – fordi anbringelsen var akutI alt3741078Pct.47530100
3.8.2.1 Sagseksempler og Ankestyrelsens vurderingFire måneders fristen ikke overholdtSag nr. 068Sagen drejer sig om en 9-årig dreng, der bor hos sin far, der er meget sygefter misbrug af både stoffer og alkohol. Drengen har flere gange fundet faderenbevidstløs. Forældrene har fælles forældremyndighed over ham, men moderen er ikkemegen støtte for drengen. Der har været bekymring for de forhold, drengen lever under ica. 7 år. Faderen og drengen flyttede til en ny kommune for godt 1½ år siden. Den nyekommune tager på hjemmebesøg umiddelbart herefter. Der udarbejdes § 50undersøgelse, der er afsluttet tidligst 5 måneder herefter, og der træffes afgørelse omaflastning til drengen.Ankestyrelsen vurderer, at § 50 undersøgelsen ikke er afsluttet, inden 4 måneder efterkommunen bliver opmærksom på, at barnet har behov for særlig støtte.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
36
4 Vurdering af handleplanen efter §1404.1Handleplanen som arbejdsredskabEn handleplan er et arbejdsredskab, som kan være med til at fremme en aktivinddragelse af barnet eller den unge og familien i forbindelse med behandlingen af en sagom støtte til barnet eller den unge efter serviceloven. I denne praksisundersøgelse, hvorinddragelse af forældrene og barnet eller den unge er i fokus, bliver handleplanen særligcentral, idet en god og brugbar handleplan vil kunne medvirke til at skabe en fællesforståelse for og fokus på barnets eller den unges problemer og løsningen heraf.Handleplanen skal blandt andet beskrive formålet med indsatsen, og hvilken indsats derer nødvendig for at opnå formålet, samt foranstaltningens forventede varighed. Enhandleplan skal udarbejdes på baggrund af resultater og konklusioner i § 50undersøgelsen og skal fremadrettet danne rammen om samarbejdet mellemsagsbehandler, forældrene og barnet eller den unge.En handleplan, som beskriver målet med en foranstaltning, og som indeholder præciseog konkrete anvisninger på, hvilken indsats der er nødvendig for at løse barnets eller denunges problemer, kan betyde, at både barnet eller den unge og forældrene lettere kansætte sig ind i og forstå sammenhængen i kommunens indsats overfor familien. Enhandleplan, som er udarbejdet i samarbejde mellem forældre og kommunen, vilendvidere øge forældrenes motivation til at støtte barnet eller den unge i forhold til deniværksatte foranstaltning og vil kunne lette samarbejdet med forældrene.Vurderingen af om de fastsatte mål bliver opfyldt, om indsatsen er den rigtige, og ombarnets eller den unges udvikling er tilfredsstillende, skal tage udgangspunkt ihandleplanen. Betyder ændringer i barnets eller den unges behov eller udvikling, atindsatsen skal justeres, skal handleplanen revideres, så der altid er overensstemmelsemellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med.Handleplanen er således både et redskab, som kommunen kan bruge aktivt isamarbejdet med familien og barnet eller den unge for at sikre, at forældrene og barneteller den unge er tilstrækkelig inddraget i sagen, men er også sagsbehandlerens egetarbejdsredskab i forhold til at sikre systematisk planlægning og god opfølgning påresultatet af indsatsen. En god handleplan vil endvidere kunne medvirke til, at en nysagsbehandler lettere vil kunne orientere sig i sagen.Når beslutning om foranstaltning er truffet og indsats er valgt, vil handleplanen være etgodt udgangspunkt for udarbejdelse af den behandlingsplan, som opholdssted, pleje-eller aflastningsfamilien skal arbejde ud fra. I den forbindelse er det dog vigtigt, at være
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
37
opmærksom på, at udlevering af selve handleplanen vil kræve samtykke fra forældreneog den unge over 15 år.
4.2
Det siger serviceloven om handleplaner
Reglerne om kommunens pligt til at udarbejde handleplaner i forbindelse med sager omaflastning, fast kontaktperson og frivillig anbringelse uden for hjemmet findes iservicelovens § 140, stk. 1, 3 og 4.Der skal udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse om en foranstaltning.Handleplanen skal blandt andet sikre, at formålet med indsatsen, samt hvilken indsatsder er nødvendig, er beskrevet.Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af enhandleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Detpåhviler da kommunen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille enhandleplan.Efter de regler der var gældende på måletidspunktet skulle handleplanen medudgangspunkt i de problemer, der var afdækket i § 50 undersøgelsen, beskrive konkretemål og delmål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling, som var ioverensstemmelse med det overordnede formål med foranstaltningen. Handleplanenskulle desuden opstille både mål og delmål i forhold til barnets eller den unges udviklingog adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber og andre forbarnet eller den unge relevante forhold. Der henvises nærmere herom til punkt 3.6.Der er ikke krav om, at handleplanen skal udarbejdes på et særskilt dokument, selv omdette er tilfældet i langt de fleste af undersøgelsens handleplaner. En handleplan som erudarbejdet i et særskilt dokument er i høj grad med til at gøre en sag overskuelig bådefor forældre, barnet eller den unge og for sagsbehandleren.Der er ikke krav om, at forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at derudarbejdes en handleplan. Handleplanen skal dog så vidt muligt udarbejdes i samarbejdemed forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.
4.3
Hyppigheden af handleplaner i de indsendte sager
I 85 sager, svarende til 70 procent af det samlede antal sager på 121, er der udfærdigeten handleplan. I 29 ud af de 121 sager er handleplanen ikke udarbejdet, selvom denburde have været det. I 7 af de indsendte sager, hvor der ikke er udarbejdet handleplan,vurderer Ankestyrelsen, at der har været tale om en akut situation, hvor der ikke er kravherom, før der træffes afgørelse om foranstaltningen,jf. tabel 4.1.Se nærmere omrettidig afslutning af handleplan i afsnit 4.5.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
38
Tabel 4.1Er der udarbejdet en handleplan efter § 140?AntalJaNej – men det burde der have væretNej – fordi foranstaltningen var akutI alt85297121Pct.70246100
I denne praksisundersøgelse indgår kun frivillige foranstaltninger. Den omstændighed atforældrene og den unge over 15 år er enige i og giver samtykke til iværksættelse afforanstaltningen, betyder imidlertid ikke, at man kan undlade at udarbejde enhandleplan, før man iværksætter en foranstaltning.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis,hvis der ikke er udarbejdet en handleplan, i de tilfælde, hvor den burde have foreligget.
4.3.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Der er ikke udfærdiget handleplanSag nr. 030Sagen drejer sig om en 17-årig dreng med faglige og adfærdsmæssigevanskeligheder. Han har tidligere været anbragt på socialpædagogisk opholdssted, menblev hjemtaget efter et år og har siden hjemtagelsen ikke modtaget undervisning. Hanhar et hashmisbrug og har fået en dom for vold. Kommunen bevilger drengen enkontaktperson. Der udarbejdes ikke handleplan.Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været udarbejdet en handleplan, hvor detbeskrives hvordan iværksættelse af en kontaktperson vil kunne støtte drengen i hansudvikling, herunder i at få en uddannelse og komme ud af sit misbrug.Sag nr. 098Sagen der drejer sig om en pige på 14 år, der har det svært i skolen ogderhjemme. Hun bor sammen med sin mor, der flere gange har været alvorligt syg.Moderen er alene om at varetage omsorgen for pigen, da faderen er misbruger. Familienhar været kendt af forvaltningen i en årrække. Moderen beder om hjælp til pigen, og derbevilges aflastning. Kommunen udarbejder ikke handleplan, før der træffes afgørelse omaflastning.Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været udarbejdet en handleplan, hvorforanstaltning, formålet hermed og hvilken indsats der er nødvendig for bedst at støttepigen, var beskrevet.Der er ikke udfærdiget handleplan – akut anbringelseSag nr. 074Sagen drejer sig om en 15-årig pige fra en familie, der er ukendt afkommunen. Pigen får problemer i skolen, skader sig selv ved at skære sig i armene og
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
39
forsøger at begå selvmord. Hun ønsker efter selvmordsforsøg ikke kontakt til sineforældre, og hun anbringes akut. Kommunen laver ikke en handleplan før anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kan afventes, at der udarbejdes enhandleplan forud for den akutte anbringelse. Kommunen har ikke tidligere været ikontakt med pigen og har derfor ikke kendskab til hende. Den akutte situation, hvor pigeefter et selvmordsforsøg ikke ville hjem til sine forældre, betød, at kommunen ikkekunne nå at udarbejde en handleplan.
4.4 Vurdering af formål, nødvendig indsats og mål ihandleplanerneI forhold til inddragelse af forældrene og barnet eller den unge er det vigtigt, athandleplanen lever op til lovens indholdsmæssige krav.At formålet med foranstaltningen skal være velbeskrevet er væsentlig, idet formålet vilafspejle de vanskeligheder, som barnet har, og som iværksættelse af foranstaltningenforhåbentlig vil være med til at løse.Hvad angår beskrivelsen af den nødvendige indsats, er det af stor betydning forhandleplanens brugbarhed i samarbejdet mellem kommunen og familien, at indsatsen erdefineret og beskrevet konkret og præcist. Er indsatsen velbeskrevet, vil man letterekunne vurdere, om den har haft den ønskede virkning på barnets eller den ungesvanskeligheder. Beskrivelse af indsatsen i generelle og overordnede vendinger, vil gøredet svært efterfølgende at vurdere, om indsatsen har været den rette for barnet eller denunge, eller om man skal forsøge andre tiltag for at nå det ønskede mål.En god handleplan vil lette samarbejdet med forældrene og barnet eller den unge. Det eraf stor betydning, at både sagsbehandleren, forældrene og barnet eller den unge har enfælles forståelse af barnets eller den unges vanskeligheder, af mulige løsninger og aftidsperspektivet herfor, således at alle arbejder ud fra samme målsætning.Med ikrafttrædelse af Barnets Reform, er der alene krav om beskrivelse af mål i forholdtil de seks faste punkter: barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2)familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6)andre relevante forhold.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis,hvis handleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver formålet med indsatsen, hvishandleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver, hvilken indsats der er nødvendig for atopnå formålet, og hvis handleplanen samlet set ikke eller kun i ringe grad opstiller demål og delmål, som er nødvendige for at nå formålet med foranstaltningen. Se endvidereom den samlede vurdering i kapitel 2.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
40
I størstedelen af de 85 sager, hvor der er udarbejdet handleplan, er formål medindsatsen angivet i høj grad, svarende til 74 procent af sagerne, og i nogen grad i 22procent af sagerne. Indsatsen for at opnå formålet er angivet i høj grad i 58 procent afsagerne og i nogen grad i 35 procent af sagerne,jf. figur 4.1.Figur 4.1Er indsatsen med formålet angivet?80706050403020100I høj gradAngiver formålet med indsatsenSamlet beskrivelse af mål og delmålI nogen gradI ringe gradNej
Angiver indsats, der er nødvendig for at nå målet
Af de 85 udfærdigede handleplaner opfylder 49 procent i høj grad lovens krav, mens 34procent i nogen grad opfylder kravene i loven, jf. kapitel 2. 12 procent opfylder kravene iringe grad, og i 24 procent af sagerne er kravene slet ikke opfyldt.
4.4.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Både formål og indsats er angivet i handleplanenSag nr. 025Sagen der drejer sig om en 12-årig dreng, for hvem der iværksættesaflastning er omtalt i punkt 3.3.1. I handleplanen er det beskrevet, at aflastningsfamilienblandt andet skal give drengen mulighed for kontakt til en familie, som møder oganerkender ham, og hvor han oplever en positiv familiedynamik. Aflastningsfamilien skalendvidere støtte ham i skolen, hvor han tidligere er blevet mobbet.Ankestyrelsen vurderer, at formål og indsats er velbeskrevet, og at handleplanenopfylder lovens krav.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
41
Formål er mangelfuldt beskrevetSag nr. 091Sagen der drejer sig om en 2 måneder gammel pige, der anbringes udenfor hjemmet er omtalt under punkt 3.3.1. Handleplanen beskriver i generelle vendingerformålet med anbringelsen af pigen, som at hun ”..skal i positiv udvikling, udvikle sigalderssvarende, have øjenkontakt og knytte sig.” Der er ikke i handleplanen beskrevetmål og indsats i forhold til de seks faste punkter.Ankestyrelsen vurderer, at formålet med den iværksatte foranstaltning er for sparsom oggenerelt beskrevet, og at det således vil være svært at bruge handleplanen somudgangspunkt for vurderingen af, om den iværksatte foranstaltning støtter barnettilstrækkeligt.Indsats er angivet i ringe gradSag nr. 010Sagen handler om en dreng på 17 år med adfærdsvanskeligheder, som harflere domme for vold og våbenbesiddelse. Drengen har tidligere to gange været anbragtuden for hjemmet, men er nu hjemgivet til faderen. Kommunen konkluderer i sin § 50undersøgelse, at drengen ikke igen skal anbringes uden for hjemmet, da det ikke erlykkedes at vende hans fejludvikling. I stedet skal han tilbydes fast kontaktperson.Kommunen laver handleplan, men beskriver ikke i handleplanen, hvilken konkret indsats,der er nødvendig for at vende den negative udvikling.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen kun i ringe grad indeholder beskrivelse af denindsats, som er nødvendig for, at formålet vil kunne nås, hvorfor handleplanen ikke vilkunne fungere som fælles arbejdsredskab mellem sagsbehandler, forældre og den unge.
4.4.2
Indsatsens forventede varighed
Handleplanen skal angive foranstaltningens forventede varighed. Selv om det noglegange kan være vanskeligt at angive tidsperspektivet, må det konkret overvejes, hvilkentid det vil tage at nå formålet. For forældrene og barnet eller den unge er det vigtigt atkende resultatet af disse overvejelser. En angivelse af tidsperspektivet kan bidrage til atskabe en forståelse hos forældrene, barnet eller den unge for, at foranstaltningen måforløbe i overensstemmelse med den lagte handleplan, for at formålet kan opnås.I sager om anbringelse uden for hjemmet, som er den mest indgribende foranstaltning,er angivelsen af den forventede varighed især vigtig, og en fælles forståelse aftidsperspektivet i disse sager vil kunne bidrage til, at hjemgivelsesbegæringer midt iprocessen – om end ikke undgås – så formindskes.I denne undersøgelse, hvor der både indgår sager om aflastning, fast kontaktperson oganbringelse uden for hjemmet, har Ankestyrelsen i vurderingen af sagerne, stillet størrekrav til angivelsen af foranstaltningens forventede varighed ved afgørelser omanbringelse uden for hjemmet end ved afgørelser om aflastning og kontaktperson.Grunden hertil er, at en afgørelse om anbringelse er mere indgribende overfor
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
42
forældrene og barnet eller den unge, hvorfor der er et tilsvarende større behov for atkende tidsperspektivet. Der henvises til eksemplerne herpå i afsnit 4.4.3.Angivelsen af den forventede varighed er ikke i denne undersøgelse indgået som etkriterium i vurderingen af afgørelsens rigtighed. Det er alene undersøgt, omkommunerne i handleplanen angiver den forventede varighed og i givet fald, hvordanden forventede varighed angives. Der er anført eksempler herpå nedenfor.I 82 procent af de 85 udarbejdede handleplaner har kommunen angivet, hvor længeforanstaltningen forventes at vare,jf. tabel 4.2.Tabel 4.2Er den forventede varighed af indsatsen angivet?AntalJaNejI alt701585Pct.8218100
4.4.3
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Forventet varighed er ikke angivet i handleplanenSag nr. 130Sagen drejer sig om en 13-årig pige med adfærdsmæssige vanskeligheder,som bor alene med sin far med sparsom kontakt til sin mor. Faderen har svært ved atvaretage forældrerollen og der iværksættes aflastning, blandt andet for at imødekommepigens behov for en kvindelig rollemodel. I handleplanen anføres alene, at denforventede varighed er uvis.Sag nr. 084Sagen drejer sig om en 12-årig pige med sociale og adfærdsmæssigevanskeligheder, som bor alene sammen med sin mor. Moderen har få ressourcer og harlevet i et voldeligt parforhold igennem længere tid. Kommunen beslutter, at pigen skalanbringes uden for hjemmet og anfører, at den forventede varighed ikke kan vurderes pånuværende tidspunkt, men vil afhænge af pigens udvikling.Ankestyrelsen vurderer, at foranstaltningens forventede varighed ikke er angivettilstrækkeligt præcist i de to sager. Kommunen bør beskrive nærmere, hvilkeovervejelser der ligger til grund for vurderingen, og hvorfor varigheden ikke pådaværende tidspunkt kunne præciseres nærmere.Forventet varighed er angivet i handleplanen (anbringelse)Sag nr. 134Sagen der drejer sig om en 15-årig pige, der anbringes uden for hjemmeter omtalt i punkt 3.3.1, 3.4.1 og 3.8.1.1. I handleplanen beskrives at det forventes atanbringelsen skal vare barnealderen ud.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
43
Ankestyrelsen vurderer, at foranstaltningens forventede varighed er angivettilstrækkeligt præcist, og at det af sagen fremgår, hvilke overvejelser kommunen hargjort i forbindelse med vurderingen af foranstaltningens varighed.Forventet varighed er angivet i handleplanen (aflastning og kontaktperson)Ved gennemgang af de sager i denne praksisundersøgelse, som omhandler aflastning ogfast kontaktperson, har kommunerne forskellige angivelser af en iværksat foranstaltningsforventede varighed. Nedenfor er anført eksempler fra de gennemgåede sager, hvorAnkestyrelsen har vurderet, at foranstaltningens forventede varighed er angivettilstrækkeligt præcist, foranstaltningens karakter (aflastning og kontaktperson) taget ibetragtning.
”12måneder med opfølgning undervejs og vurdering af om der fortsat er behov foraflastning”(063)”Formentligbarnealderen ud eller så længer der er et behov”(027)”1-2år til at starte med, men behovet vurderes løbende”(062)”Ien længere periode, gerne 2 år eller længere”(097)”Mangeårig,men skal løbende vurderes”(088)”Etskoleår”(125)”Aflastninghver anden weekend i 12 måneder med løbende opfølgning og vurderingaf om der fortsat er behov”(063)
4.5
Rettidig afslutning af handleplanen
Det fremgår af servicelovens § 140, stk. 1, at handleplanen som hovedregel skal væreudarbejdet, inden der træffes afgørelse om en støtteforanstaltning. En handleplan, der erafsluttet før afgørelse træffes, vil kunne sikre, at sagsbehandleren, forældrene og barneteller den unge har en fælles forståelse for den indsats, som er nødvendig for at yde denbedste støtte.Som tidligere beskrevet er det i akutte situationer tilstrækkeligt, at der udarbejdes enforeløbig handleplan med en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen.Kommunen skal snarest muligt og senest inden fire måneder efter afgørelsen opstille enhandleplan.I de sager Ankestyrelsen har gennemgået i forbindelse med denne praksisundersøgelse,har handleplanen i en del sager ikke været dateret, hvilket har besværliggjortvurderingen af, om handleplanen er udfærdiget i forbindelse med den aktuelleforanstaltning eller en tidligere iværksat foranstaltning.Et andet gennemgående problem i de sager som er indgået i undersøgelsen er, athandleplanen har været dateret, efter afgørelse om at iværksætte en foranstaltning ertruffet. Handleplanen har ofte været god og præcis med beskrivelse af både formål ogindsats, men har været dateret efter, at afgørelse er truffet.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
44
Er grunden hertil, at sagsbehandleren igennem en periode har arbejdet medudarbejdelse af handleplanen, men først har dateret og færdiggjort denne, når alt andeter ”faldet på plads”, giver denne arbejdsform et ufuldstændigt billede af, i hvilket omfangkommunens sagsbehandlere udarbejder handleplaner rettidigt. Eksempelvis vil en sag,hvor handleplanen reelt er udarbejdet før afgørelsen er truffet, men først dateretefterfølgende, fremstå som om, at handleplanen er udarbejdet for sent, selv om dette irealiteten ikke er tilfældet.Kommunerne opfordres derfor til at være mere opmærksomme på at daterehandleplanerne, når de er færdiggjort af sagsbehandler.I 55 procent af de 85 sager med handleplaner er disse udarbejdet før, der er truffetafgørelse om foranstaltning. Cirka en tredjedel af de udarbejdede handleplaner, svarendetil 38 procent, er ikke udarbejdet, før afgørelse om foranstaltning er truffet,jf. tabel 4.3.Tabel 4.3Er handleplanen udarbejdet inden der er truffet afgørelse om iværksættelse afforanstaltning?AntalJaNej – men det burde der have væretNej – fordi foranstaltningen var akutI alt4732685Pct.55387100
4.5.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Handleplanen er ikke rettidig afsluttet – men er udarbejdet efter iværksættelseaf foranstaltningenSag nr. 009Sagen handler om en 17-årig dreng, som bor sammen med sin far og bror.Moderen flytter på plejecenter efter alvorlig sygdom, og faderen har efterfølgende sværtved at overkomme omsorgen for børnene, arbejde og husholdning alene. Faderen harmange konflikter med drengen, som ryger hash og har svært ved at passe sin skole.Kommunen træffer afgørelse om fast kontaktperson og udarbejder handleplan 1½ månedefter afgørelsen.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen skulle have været udarbejdet, inden afgørelseblev truffet.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
45
Handleplanen er rettidig afsluttetSag nr. 115Sagen handler om en pige på 6 år med adfærdsvanskeligheder, som borsammen med sin mor og to større søskende. Moderen har natarbejde og sover omdagen. Pigen er urolig og opmærksomhedskrævende, og moderen har ikke ressourcer tilat yde hende den nødvendige omsorg. Kommunen udarbejder handleplan og detbesluttes at iværksætte aflastning. Handleplan og afgørelse er dateret samme dag.Sag nr. 058Sagen handler om en ung mand på 17 år, som bor sammen med sin mor,søster og lillebror, uden kontakt til sin far. Han har igennem længere tid haftvanskeligheder i skolen og har et voldsomt temperament. Han er begyndt at ryge hashog har begået kriminalitet for at finansiere forbruget. Kommunen træffer afgørelse omfast kontaktperson. Der udarbejdes en kortfattet, god handleplan, hvor mål og indsats erbeskrevet, en måned før der træffes afgørelse.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanerne i de to sager er udarbejdet rettidigt.
Handleplan er rettidigt afsluttet – akutte forholdSag nr. 092Sagen drejer sig om en nyfødt dreng, som anbringes akut dagen efterfødslen. Drengen fødes 8 uger for tidligt og har abstinenser få timer efter fødslen, somfølge af moderen stofmisbrug. Kommunen har modtaget underretning fra jordmoderenkort tid inden fødslen, men når på grund af den tidlige fødsel ikke at udarbejdehandleplan. Handleplan foreligger to måneder efter fødslen.Sag nr. 135Sagen drejer sig om en pige på 17 år, som bor sammen med sin mor og 2mindre søskende. Moderen har få ressourcer og psykiske problemer og har overladtansvaret for de huslige pligter til pigen. Pigen har mange uoverensstemmelser medmoderen, som smider pigen ud af hjemmet. Pigen tilbydes aflastning, som iværksættesakut, da moderen ikke i situationen ønsker pigen hjem.Ankestyrelsen vurderer, at hensynet til barnet og den unge i de to sager betyder, atkommunen ikke kunne afvente, at der blev udarbejdet handleplan, før der blev truffetafgørelse i sagerne. Der er efterfølgende og inden 4 måneder udarbejdet handleplaner,hvilket er i overensstemmelse med reglerne.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
46
5
Samtykke til foranstaltningen
5.1 Samtykke i sager om fast kontaktperson ogaflastningEn afgørelse om at iværksætte en foranstaltning efter servicelovens § 52 træffes somhovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Ved iværksættelse affast kontaktperson og aflastning stilles der ikke krav om samtykke fra den unge, der erfyldt 15 år. Væsentligt for, om den unge vil have gavn af foranstaltningen, er imidlertid,at han eller hun er indstillet på og indforstået med at modtage den iværksatte støtte.Dette gælder især, når den foranstaltning, som tilbydes, er fast kontaktperson.Efter servicelovens § 56 er det muligt at træffe afgørelse om blandt andet fastkontaktperson, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningeniværksat. Forudsætningen herfor er, at formålet med foranstaltningen vil kunne nås påtrods af forældrenes modvilje. Den unge skal således selv ønske at få en kontaktperson,og det skal vurderes, at han eller hun vil have gavn heraf, selv om forældrene ikke erenige.Har forældrene fælles forældremyndighed skal begge give samtykke, uanset om de borsammen eller ej. Det er ikke tilstrækkeligt at den forælder, hvor barnet eller den ungehar adresse, giver samtykke. Dette gælder uanset, at det er den forælder, som varetagerden daglige omsorg for barnet, og det derfor naturligt er den forælder, som kommunenførst er i kontakt med i forbindelse med barnets eller den unges vanskeligheder.Der er ikke i loven krav om, at et samtykke skal indhentes skriftligt eller på en særligblanket. I en del af de sager, som er målt i praksisundersøgelsen, fremgår det kunindirekte, at samtykke er indhentet eller givet. Eksempelvis kan det i sagens akter værebeskrevet, at forældrene ønsker aflastning eller kontaktperson, eller at de er positivtindstillede overfor tilbud herom. Ankestyrelsen vurderer, at samtykke er givet, hvis detfremgår af sagens akter, at forældremyndighedsindehaveren er indforstået med ellerpositiv indstillet overfor en påtænkt foranstaltning. Dette uanset at det ikke direktefremgår, at forældremyndighedsindehaver er spurgt, om de samtykker tilforanstaltningen.I enkelte af de sager, som er gennemgået, er samtykket indhentet på en særlig blanket,som er vedlagt sagens akter. Denne fremgangsmåde, som dokumenterer samtykket, eranbefalelsesværdig, da det er overskueligt og klart for både sagsbehandler og familien,at der er givet samtykke, hvem der har givet samtykke og i givet fald, hvad samtykket ergivet til. En sådan dokumentation gør, at der ikke efterfølgende opstår tvivl omsamtykket.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
47
I de sager, hvor der ikke foreligger samtykke til foranstaltningen fra alle sagens parter,har Ankestyrelsen vurderet, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler ogpraksis.
5.2
Vurdering af samtykke til aflastningsophold
Der indgår 43 sager om aflastningsophold i undersøgelsen. Der er givet samtykke frarelevante parter i 37 af sagerne svarende til 86 procent. I 3 sager er der ikke indhentetsamtykke fra nogen af parterne, og i 3 sager er der kun indhentet samtykke fra den eneaf forældremyndighedsindehaver, hvor der er fælles forældremyndighed,jf. tabel 5.1.Tabel 5.1Har forældremyndighedsindehaver(ne) givet samtykke til aflastning?AntalJaKun samtykke fra den ene af to forældremyndighedsindehavereIntet samtykke foreliggerI alt373343Pct.8677100
5.3
Vurdering af samtykke til fast kontaktperson
Af de sager, som er indgået i denne undersøgelse, er det i sagerne om fastkontaktperson, at kommunen har haft sværest ved at få indhentet samtykke fra allerelevante parter. I 21 af de 33 sager, der omhandler fast kontaktperson, er samtykketindhentet. I 8 sager foreligger der slet intet samtykke i sagen,jf. tabel 5.2.Som det gørsig gældende for de to øvrige foranstaltninger, er det oftest ved fællesforældremyndighed, at der mangler samtykke fra den ene part.Tabel 5.2Har forældremyndighedsindehaver(ne) givet samtykke til, at der udpeges enfast kontaktperson for barnet/den unge?AntalJaKun samtykke fra den ene af to forældremyndighedsindehavereIntet samtykke foreliggerI alt214833Pct.641224100
Som tidligere anført kan kommunen træffe afgørelse om fast kontaktperson på trods afforældremyndighedsindehaverens modvilje. Såfremt samtykke fraforældremyndighedsindehaveren ikke kan opnås, og den unge på trods heraf vil havegavn af en fast kontaktperson, skal det imidlertid fremgå af sagens akter, at afgørelse
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
48
om iværksættelse er truffet efter servicelovens § 56. Dette har ikke været tilfældet inogen af de gennemgåede sager.Nedenfor er anført eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at der er givetsamtykke fra begge forældre.
5.3.1
Sagseksempel og Ankestyrelsens vurdering
Sag nr. 116Sagen der drejer sig om en 17-årig pige, der får tildelt en fastkontaktperson, er omtalt under punkt 3.3.1 og 3.4.1. Da det fremgår af et journalnotat,at begge forældre er indforståede med, at der iværksættes fast kontaktperson, er detvurderet, at samtykke er indhentet.
5.4
Informeret samtykke om anbringelse
I sager om anbringelse uden for hjemmet stilles der større krav til samtykket end i sagerom iværksættelse af andre foranstaltninger efter § 52. Kravet er defineret i reglen ominformeret samtykke, som er beskrevet i servicelovens § 53. Det fremgår heraf, atsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, til enanbringelse uden for hjemmet, skal omfatte formålet med anbringelsen.
5.5
Vurdering af samtykke om anbringelse
I de sager, som vedrører anbringelse uden for hjemmet, er der indhentet samtykke fraforældremyndighedsindehaver(ne) i 34 ud af 45 sager, svarende til 76 procent afsagerne. I 6 af sagerne er der ikke dokumentation for samtykke fraforældremyndighedsindehaver(ne),jf. tabel 5.3.I 16 sager om frivillig anbringelse uden for hjemmet, hvor der er fællesforældremyndighed, mangler der samtykke fra begge forældremyndighedsindehaverne i3 sager. I 4 sager foreligger der kun samtykke fra moderen, selvom også faderen har deli forældremyndigheden. Dette svarer til, at der er indhentet relevant samtykke i 56procent af sagerne med fælles forældremyndighed.Tabel 5.3Har forældremyndighedsindehaver(ne) i sager om anbringelse givet samtykke,som omfatter formålet med anbringelsen?AntalJaKun samtykke fra den ene af to forældremyndighedsindehavereIntet samtykke foreliggerI alt345645Pct.761113100
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
49
En af de oftest anførte grunde til, at der ikke er indhentet samtykke fra begge forældremed del i forældremyndigheden, er, at den ene forælder har overladt ansvaret for barneteller den unge til den anden forælder, at det er den forælder hos hvem, barnet eller denunge bor, som har kontakt til kommunen, hvorfor man har ”glemt” at inddrage denanden forælder, eller at det ikke har været muligt at få kontakt til den anden forælder,som enten har været bortrejst, eller ikke har ønsket kontakt til kommunen. Er der fællesforældremyndighed vil der imidlertid altid skulle indhentes samtykke fra begge forældre,før lovens krav om samtykke er opfyldt.
5.5.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Der er indhentet samtykkeSag nr. 083Sagen handler om et ungt forældrepar med et 1½ år gammelt barn.Forældrene er primært optaget af egne behov og mangler forståelse for forældrerollen.Moderen forlader hjemmet og det besluttes, at barnet skal anbringes uden for hjemmet.Kommunen indhenter skriftligt samtykke på en fortrykt formular fra begge forælder.Samme formular er brugt i forbindelse med indhentelse af samtykke til § 50undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer, at samtykke indhentet skriftligt på fortrykt formulardokumenterer samtykket og sikrer forældrenes forståelse for og inddragelse i sagen.Der er kun indhentet samtykke fra én forælderSag nr. 001Sagen handler om en følelsesmæssigt svært belastet pige på 15 år, somsiden forældrenes skilsmisse har boet hos sin mor under kaotiske forhold. Forældrenehar fortsat fælles forældremyndighed. Kommunen indhenter samtykke fra moderen tilanbringelse af pigen, men det fremgår ikke af sagen, at samtykke er indhentet frafaderen.Sag nr. 008Sagen handler om en pige på 16 år, som bor hos sin mor. Dagligdagen erpræget af forældrenes indbyrdes vanskeligheder og periodevise stofmisbrug. Pigenhenvender sig til kommunen, da hun mangler et sted at sove og anbringes uden forhjemmet. Kommunen indhenter samtykke fra moderen, men det ses ikke i sagen, at derer indhentet samtykke fra faderen.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i begge sager burde have indhentet samtykke frabegge forældre, da forældrene havde fælles forældremyndighed, uanset at den unge borhos moderen.
5.5.2
Samtykke fra den unge der er fyldt 15 år
I anbringelsessager hvor den unge er fyldt 15 år, sørger kommunerne i høj grad for atindhente samtykke fra den unge. Samtykke fra den unge er således indhentet i alle af de21 sager i undersøgelsen, hvor den unge er fyldt 15 år,jf. tabel 5.4.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
50
Tabel 5.4Har den unge, der er fyldt 15 år i sager om anbringelse, givet samtykke, somomfatter formålet med anbringelsen?AntalJaNejI alt21021Pct.1000100
Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen vurderet, at samtykke er givet, når det eranført i sagens akter eller indirekte fremgår af sagen, at den unge er indstillet på at bliveanbragt og er indforstået med, hvorfor anbringelse er nødvendig.Nedenfor er anført eksempler, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at samtykke er givet fraden unge over 15 år til anbringelse uden for hjemmet.
5.5.3
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Samtykke er givet fra den unge, der er fyldt 15 årSag nr. 060Sagen handler om en pige på 17 år, som bor sammen med sin mor, somhar store psykiske problemer. Det vurderes, at pigen skal anbringes på eget værelse. Detfremgår ikke af sagen, at kommunen har indhentet samtykke fra pigen, men det ernoteret i journalen, at pigen giver udtryk for ”..at hun glæder sig til at flytte og spøgertil, hvornår hun kan begynde at søge efter en bolig”.Sag nr. 080Sagen omhandler en pige på 17 år, som er vokset op i en familie medmange indbyrdes konflikter og beskyldninger om seksuelt misbrug. Efter pigensselvmordsforsøg giver hun udtryk for, at hun ønsker ”..at komme langt væk fraforældrene”.Ankestyrelsen vurderer i begge sager, at de unge ved deres tilkendegivelser har givetsamtykke til formålet med anbringelsen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
51
6 Børnesamtale og systematiskinddragelse af barnet/den unge ogforældre6.1BørnesamtalenSom tidligere beskrevet i afsnittene om § 50 undersøgelser, handleplaner og samtykke tilforanstaltninger bør der ske en løbende inddragelse af barnet eller den unge i forbindelsemed behandlingen af barnets eller den unges sag. Der kan således være behov for fleresamtaler med et barn eller en ung under et sagsforløb. Samtalerne kan have forskelligeformål, for eksempel kan formålet være at informere om sagsskridt, at få oplysninger afbarnet eller den unge eller at få afklaret barnets eller den unges holdning til en påtænktforanstaltning.Ved denne praksisundersøgelse fokuseres særligt på den børnesamtale, kommunen harpligt til at tilbyde barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse om foranstaltningervedrørende barnet eller den unge. Det vurderes dog også, om barnet eller den ungegenerelt er inddraget i sagsforløbet.
6.1.1
Det siger serviceloven om børnesamtalen
Efter servicelovens § 48, stk. 1, skal der finde en samtale sted med barnet eller denunge, inden myndigheden træffer afgørelse om blandt andet aflastningsordning, fastkontaktperson og frivillig anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge.I henhold til lovens § 48, stk. 2, kan samtalen undlades i det omfang barnets modenhedeller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hvissamtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søgestilvejebragt.Formålet med samtalen er for det første, at kommunen får et førstehåndskendskab til detbarn eller den unge, som sagen drejer sig om. Der kan gå væsentlige oplysninger tabt,hvis sagsbehandleren ikke taler med barnet eller den unge. For det andet er det vigtigt,at der bliver taget hensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen.Samtalen skal derfor klarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkteforanstaltning. Under samtalen vil barnet eller den unge desuden ofte blive informeretom, hvad kommunen påtænker at foretage sig og hvorfor.Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Særligt for mindre børn skalsamtalen foregå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens art.Kommunen bør vejlede barnet eller den unge om muligheden for at have en bisidder sompersonlig støtte under samtalen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
52
Efter der er truffet afgørelse om en foranstaltning, er det endvidere vigtigt, at barneteller den unge informeres om afgørelsen og hvad foranstaltningen indebærer inden deniværksættes. Det kan være forældrene, der informerer barnet eller den unge. Hvisforældrene ikke kan eller evner dette, skal kommunen sørge for, at barnet eller den ungefår den nødvendige information.Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen vurderet, at en sag ikke er behandlet ioverensstemmelse med regler og praksis i de tilfælde, hvor der ikke er afholdtbørnesamtale, hvor barnets eller den unges holdning ikke er fremkommet på anden vis,og hvor der ikke er foretaget en vurdering på baggrund af barnets modenhed og sagenskarakter af, om samtalen kunne afholdes.
6.1.2
Hyppigheden af børnesamtaler i de målte sager
I 74 ud af de 121 sager, der indgår i undersøgelsen, svarende til 61 procent, er dergennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med afgørelsen om enforanstaltning. I 47 af sagerne svarende til 39 procent er der ikke afholdt samtale medbarnet forud for en afgørelse,jf. tabel 6.1.Tabel 6.1Antal sager, hvor børnesamtale er afholdt, fordelt på alder påafgørelsestidspunktetSamtaleafholdt15-17 år12-14 år7-11 år4-6 år0-3 årI alt3420164074Procent87655344061Samtale ikkeafholdt5111451247Procent1335475610039I alt393130912121Procent100100100100100100
Det fremgår af tabellen, at kommunerne afholder børnesamtale med en langtovervejende del af børn og unge i aldersgruppen 15-17 år. Der afholdes ogsåbørnesamtale med størstedelen af de 4-14-årige, mens der i de undersøgte sager ikke erafholdt samtale med børnene i aldersgruppen 0-3 år.I de sager hvor det ikke fremgår af sagens akter, at der har været talt med barnet ellerden unge, har Ankestyrelsen ved sin vurdering lagt til grund, at der ikke er afholdtbørnesamtale.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
53
6.1.3
Børnesamtale kan undlades
Kommunen er som udgangspunktet forpligtet til at tilbyde alle børn og unge en samtale– uanset deres alder – før der træffes afgørelse om en støtteforanstaltning. Samtalen kandog undlades, hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imodsamtalens gennemførelse. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis en samtale vilstille barnet i en urimelig presset situation. Kommunen skal således foretage en konkretvurdering af, om hensynet til barnet eller den unge i afgørende grad taler imod, at barneteller den unge høres eller inddrages. Der skal ved denne vurdering ikke tagesudgangspunkt i, hvorvidt ”det nytter noget” at høre barnet eller den unge, men alene iom barnets situation tilsiger, at høring og inddragelse bør undlades.Barnet eller den unge har naturligvis ret til at afstå fra at udtale sig. Hvis barnet eller denunge ikke ønsker at udtale sig, vil oplysningerne herom opfylde lovens krav om, atbarnet eller den unge skal tilbydes en samtale. I praksisundersøgelsen har de børn ogunge, der er tilbudt en samtale, gerne villet udtale sig.Hvis der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, bør der af sagenfremgå en konkret begrundelse for, at samtalen ikke har fundet sted. Samtidig børkommunen forsøge at afdække barnets eller den unges holdning til den påtænkteforanstaltning på anden vis. Dette kan for eksempel ske ved at tale med personer ibarnets eller den unges netværk, som barnet eller den unge er fortrolighed med eller vedat se på tidligere oplysninger i sagen.Forældremyndighedsindehaver kan ikke modsætte sig, at kommunen giver barnetmulighed for en samtale. Forældremyndighedsindehaver har ikke ret til at være til stedeunder samtalen. I nogle tilfælde kan det dog – for eksempel af hensyn til barnets tryghed- være hensigtsmæssigt, at forældrene er til stede under samtalen. Desuden kan barneteller den unge bede om at have forældremyndighedsindehaver med til samtalen sombisidder. Barnet eller den unge har nemlig ret til at medbringe en bisidder efter egetvalg til samtalen.I cirka halvdelen af de 47 sager, hvor der ikke er afholdt samtale med barnet eller denunge, foreligger der en vurdering af, om der kunne afholdes samtale med barnet ellerden unge. I den anden halvdel af disse sager, svarende til 49 procent, foreligger der ikkeen vurdering/begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er afholdt,jf. tabel 6.2.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
54
Tabel 6.2Kommunernes vurdering af, om børnesamtalen har kunnet afholdes, fordeltpå alderVurderinger foretagetAntal15-17 år12-14 år7-11 år4-6 år0-3 årI alt03103824Procent03063607351Vurderinger ikke foretagetAntal5762323Procent1007037402749Antal5101651147I altProcent100100100100100100
De hyppigste årsager til, at kommunen vurderer, at der ikke skal afholdes børnesamtaleer, at barnets unge alder eller barnets handicap eller psykiske tilstand taler imod det.
6.1.4
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Der er ikke gennemført børnesamtale før afgørelsen, men der er foretaget envurdering af, om der kunne afholdes en samtaleSag nr. 027Sagen der drejer sig om en pige på 7 år, der er forsinket i sin udvikling pågrund af Downs Syndrom, er omtalt under punkt 3.5.1. Der er ikke afholdt samtale medpigen før der træffes afgørelse om aflastning, og pigens holdning til foranstaltningen erikke søgt tilvejebragt på anden vis. Kommunen har vurderet, at det på grund af pigensalder og syndrom er irrelevant at afholde samtale med hende. Kommunen observerer istedet pigen i hjemmet sammen med familien.Sag nr. 063Sagen, der drejer sig om en dreng på 8 år med ADHD, er omtalt underpunkt 3.5.1. Der er ikke afholdt børnesamtale før afgørelsen om aflastning, og drengensholdning til foranstaltningen er ikke søgt tilvejebragt på anden vis. Kommunen harvurderet, at det kunne være svært for drengen at forholde sig til, hvad aflastning villeindebære for ham. Kommunen har fundet, at det var bedst for drengen, at man ventedemed at tale med ham, til man var mere klar over, hvor han eventuelt kunne komme heni aflastning. Kommunen taler med drengen efter afgørelsen er truffet.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i de to sager har foretaget en vurdering af, omder kunne afholdes samtale med børnene.Der er ikke afholdt børnesamtale før afgørelsen, og der er ikke foretaget envurdering af, om der kunne afholdes en samtaleSag nr. 086Sagen drejer sig om en 14-årig dreng, der bor sammen med sine 5søskende hos sin mor. Drengen har en negativ kontakt til voksne, han laver ballade iskolen, reagerer voldsomt overfor andre børn, og har begået småkriminalitet. Moderenhar ingen erkendelse af, at drengen har problemer. Kommunen træffer afgørelse om at
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
55
tilbyde drengen en kontaktperson. Der er ikke forud herfor afholdt samtale med drengeneller taget stilling til, om der skulle tales med ham herom. Endvidere er drengensholdning ikke tilvejebragt på anden vis. Kommunen taler efterfølgende med drengensammen med moderen og orienterer om, hvordan det fungerer med en kontaktperson.Sag nr. 093Sagen drejer sig om en 13-årig pige, der, ligesom sine 2 mindre søskende,har været i aflastning gennem cirka 8 år. Hjemmet har været præget af alkoholmisbrugog vold. Kommunen har i mange år modtaget bekymrende underretninger om pigen.Kommunen træffer afgørelse om anbringelse af pigen uden for hjemmet. Der er ikkeforud for afgørelsen talt med pigen, pigens holdning til anbringelsen er ikke søgttilvejebragt, og kommunen ses ikke at have foretaget en vurdering af, om der kunneafholdes samtale med pigen.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i de to sager burde have afholdt samtale med denunge, før der blev truffet afgørelse om henholdsvis kontaktperson og anbringelse.
6.1.5
Holdning til foranstaltningen
Barnets eller den unges holdning til foranstaltningen skal tilvejebringes vedbørnesamtalen. Hvis børnesamtalen ikke kan afholdes, skal barnets eller den ungesholdning søges tilvejebragt på anden vis.Det fremgår af servicelovens § 46, stk. 3, at barnets eller den unges opfattelse skaltillægges passende vægt. Det betyder, at barnets eller den unges opfattelse bør tillæggesbetydning i den samlede vurdering af, hvilken afgørelse der skal træffes.Selv om børn og unge skal involveres, og deres synspunkter tillægges vægt, er det dogmyndighedens ansvar, at der træffes en korrekt beslutning. Det er vigtigt, at kommunengør barnet eller den unge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller denunge selv kan vælge, hvad der skal ske. Dermed kan det for det første undgås, at barneteller den unge oplever selv at have ansvaret for beslutningen. For det andet sikrer dette,at barnet eller den unge ikke oplever unødig skuffelse, hvis kommunen ender med attræffe en anden afgørelse end den afgørelse, barnet eller den unge havde ønsket.I 50 af de 74 afholdte børnesamtaler, svarende til 68 procent, er barnets eller den ungesholdning til foranstaltningen tilvejebragt ved samtalen,jf. tabel 6.3.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
56
Tabel 6.3Er barnets holdning til den påtænkte foranstaltning tilvejebragt ved samtalen?AntalJaNejIkke relevantI alt5023174Procent68311100
I 6 ud af de 47 sager, hvori der ikke er afholdt børnesamtale, og hvor barnets eller denunges holdning således ikke er kommet frem ved en samtale, er barnets eller den ungesholdning tilvejebragt på anden vis. I 29 sager er der således ikke talt med barnet ellerden unge, og barnets eller den unges holdning er ikke søgt tilvejebragt på anden vis. I12 sager er det skønnet ikke at være relevant at søge barnets eller den unges holdningtilvejebragt på anden vis,jf. tabel 6.4.Tabel 6.4Er barnets holdning om foranstaltningen søgt tilvejebragt på anden vis?JaNejIkke relevantI alt6291247136226100
Det er især i sager om meget små børn, men også i sager om børn og unge, der er sværtudviklingshæmmede, vurderet ikke at være relevant at søge barnets eller den ungesholdning tilvejebragt på anden vis.
6.1.6
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Der er afholdt børnesamtale og barnets/den unges holdning til foranstaltningenfremgårSag nr. 105Sagen drejer sig om en 12-årig pige, der bor sammen med sine forældre ogsøskende. Kommunen har kendt familien fra før pigen blev født, og der har væretetableret hjemmehosser. Forældrene har økonomiske problemer, og børnenes hygiejneog påklædning er dårlig, ligesom de er dårlig ernæret og virker forsømte. Kommunentræffer afgørelse om fast kontaktperson til pigen. Kontaktpersonen skal hjælpe hendemed det at blive teenager og tilbyde hende samvær og vejledning samt støtte til atkunne udvikle sig positivt på det sociale og følelsesmæssige niveau. Der afholdes samtalemed pigen før der træffes afgørelse, og pigen giver udtryk for, at hun gerne vil væresammen med en bestemt kontaktperson.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
57
Sag nr. 025Sagen, der drejer sig om en dreng på 12 år, er omtalt under punkt 3.3.1 og4.4.1. Der afholdes samtale med drengen før der træffes afgørelse, og han giver udtrykfor, at han synes, en aflastningsfamilie er en god ide.Ankestyrelsen vurderer, at kravet om afholdelse af børnesamtale og tilvejebringelse afbarnets holdning er opfyldt i de to sager.Der er afholdt børnesamtale, men barnets/den unges holdning tilforanstaltningen fremgår ikkeSag nr. 120Sagen drejer sig om en 9-årig dreng, der bor sammen med sin mor og bror.Familien er flyttet meget rundt. Moderen har ikke overskud til at tage sig af børnene, ogdrengen har alvorlige sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og er truet i sinudvikling. Han fungerer dårligt i skolen, og kommunen har gennem længere tid modtagetunderretninger om ham. Der træffes afgørelse om aflastning for en periode på 4måneder. Der er afholdt samtale med drengen før afgørelsen, men der er kun talt medham om, hvordan han generelt har det, ikke om aflastning og hans holdning hertil.Ankestyrelsen vurderer, at drengen skulle være spurgt om sin holdning til aflastning.Der er ikke afholdt børnesamtale og barnets/den unges holdning er ikkefremkommet på anden visSag nr. 075Sagen drejer sig om en 9-årig dreng, hvis mor er psykisk syg og lider afdepression. Der er tidligere bevilget aflastning, men aflastningsfamilien ophørte. Familiensøgte om aflastning igen, hvilket kommunen bevilger hver 4. weekend for at givedrengen oplevelser, der skal give ham selvværd og selvtillid og lære at give slip på detderhjemme. Der er ikke afholdt samtale med drengen før afgørelsen, og hans holdning tilaflastning er ikke søgt tilvejebragt på anden vis. Endvidere er der ikke foretaget envurdering af, om der kunne afholdes samtale med drengen.Ankestyrelsen vurderer, at der forud for afgørelsen skulle have været afholdt en samtalemed drengen.Sag nr. 114Sagen drejer sig om en pige på 5 år, der er mentalt retarderet i svær gradog uden sprog. Pigen bor med sine ressourcestærke forældre, og kommunen træfferafgørelse om aflastning til pigen. Der er ikke afholdt samtale med pigen før afgørelsentræffes, hendes holdning til foranstaltningen er ikke søgt tilvejebragt på anden vis, menkommunen har foretaget en vurdering af, om samtalen kunne afholdes.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i sidstnævnte sag har handlet i overensstemmelsemed reglerne om afholdelse af børnesamtale.
6.1.7
Børnesamtale fordelt på foranstaltningstype
I forbindelse med børnesamtalen er det undersøgt, hvordan samtalen fordeler sig påforanstaltningstyper. Der er gennemført flest samtaler med børn og unge, der bevilliges
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
58
kontaktperson. I 91 procent af sagerne omhandlende kontaktperson er der gennemførtbørnesamtale. I sager om anbringelser er der gennemført samtaler i 60 procent afsagerne, og i 40 procent af sagerne om aflastning er der gennemført samtale med barneteller den unge,jf. tabel 6.5.Tabel 6.5Gennemførte børnesamtaler fordelt på foranstaltningstyperBørnesamtale afholdtAntalAnbringelseAflastningFast kontakt-personI alt27173074Procent60409161Antal1826347Ikke afholdtProcent4060939Antal454333121I altProcent100100100100
Det er ikke overraskende, at børnesamtale er afholdt i størstedelen af sager, hvor dertræffes afgørelse om kontaktperson. Af sagerne fremgår det, at det ofte er barnet ellerden unge selv, der henvender sig for at få en kontaktperson. Kommunen er dermed frastarten i dialog med barnet eller den unge. Desuden er det typisk de lidt ældre børn ogde unge, der får kontaktperson.Tabel 6.6Afgørelser fordelt på aldersgrupperAnbringelseAntal15-17 år12-14 år7-11 år4-6 år0-3 årI alt211411845Procent47312218100Antal25258343AflastningProcent51258197100Fast kontaktpersonAntal161240133Procent48361203100Antal393130912121I altProcent322625710100
6.2 Systematisk inddragelse af barnet/den unge ogforældrene i forløbet er en forudsætning for dialog ogsamarbejdeInddragelse af barnet eller den unge og familien er som tidligere beskrevet vigtig for atopnå formålet med en social indsats. Inddragelsen skal for det første sikre, at de rigtigeoplysninger ligger til grund for de beslutninger, der tages. For det andet skalinddragelsen sikre, at de involverede parter oplever at blive taget alvorligt, at de støtter
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
59
op om indsatsen, og at man i videst muligt omfang undgår, at barnet eller den ungebliver midtpunkt i konflikter mellem myndighederne og familien. Det er således etspørgsmål om at styrke retssikkerheden for barnet eller den unge og familien. Endeligkan inddragelsen af forældre bidrage til at sætte fokus på ressourcerne frem for kun atse problemerne.I servicelovens § 46, stk. 4 fastslås det, at løsningerne på barnets eller den ungesproblemer, så vidt det er muligt, bør findes i forståelse med familien og med dennesmedvirken.Efter lovens § 47 skal kommunen overveje, hvordan der skal ske systematisk inddragelseaf familie og netværk. Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved atanvende metoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter.Kommunen er ikke forpligtet til at anvende en bestemt metode, men kan efter behovet iden enkelte sag selv beslutte, hvordan det sikres, at familien inddrages systematisk.Forældrene inddrages i højere grad end børnene og de unge i sagsforløbet. I 64 procentaf sagerne er forældrene i høj grad inddraget systematisk, mens børnene/de unge erinddraget i høj grad i 38 procent af sagerne.Samtidig er andelen af sager, hvor forældrene ikke er inddraget systematisk også lavereend andelen af sager, hvor barnet eller den unge ikke er inddraget systematisk i sagerne.Det er således i godt hver femte sag, at barnet eller den unge ikke inddrages systematiski sagsforløbet,jf. tabel 6.7.Vurderingen af i hvilket omfang børn og unge samt forældre er inddraget i sagsforløbet,er ikke indgået som et selvstændigt kriterium for en sags korrekthed, da der ikke er etentydigt krav om, hvordan og i hvilket omfang der bør ske inddragelse i sagerne. I stedeter inddragelse nærmere beskrevet i den børnesagkyndige vurdering i kapitel 7.Tabel 6.7Har der været systematisk inddragelse af sagens parter i sagsforløbet ikommunen?Barnet/denungeI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI altAntal402714251062Procent38251324100ForældreneI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI altAntal7729105121Procent642484100
___________________________________2
I 15 sager er det vurderet at inddragelse af barnet eller den unge ikke er relevant.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
60
Af nedenstående tabel 6.8 og 6.9. ses på hvilken måde forældre og børn og unge erinddraget i sagsbehandlingen. Det ses at inddragelsen primært sker ved løbendesamtaler.Tabel 6.8Hvordan er forældrene inddraget i sagsforløbet i kommunen?AntalVed løbende samtalerVed skriftlig orienteringVed mundtlig telefonisk orienteringVed gennemgang af § 50 undersøgelsenVed gennemgang af handleplanVed familierådslagningVed netværksmøderVed underretning om bekymringVed iværksættelse af § 50 undersøgelsenAndet1136048261544636727
Tabel 6.9Hvordan er barnet/den unge inddraget i sagsforløbet i kommunen, jf. § 47?AntalVed løbende samtalerVed skriftlig orienteringVed mundtlig telefonisk orienteringVed gennemgang af § 50 undersøgelsenVed gennemgang af handleplanVed familierådslagningVed netværksmøderVed underretning om bekymringVed iværksættelse af § 50 undersøgelsenAndet661110660841219
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
61
6.2.1
Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering
Barnet/den unge og forældrene er inddraget i sagsforløbetSag nr. 105Sagen der drejer sig om en 12-årig pige, der tildeles en fast kontaktperson,er omtalt under punkt 6.1.6. Kommunen har fulgt familien gennem mange år, ogforældrene er løbende inddraget i sagsforløbet, ved løbende samtaler og skriftligorientering, ligesom pigen er inddraget ved løbende samtaler.Ankestyrelsen vurderer, at pigen og forældrene er inddraget i sagsforløbet i høj grad.Sag nr. 025Sagen der drejer sig om en dreng på 12 år, for hvem der etableresaflastning, er omtalt under punkt 3.3.1 og 4.4.1. Der er løbende afholdt samtaler medmoderen på baggrund af underretninger og i forbindelse med støtteforanstaltninger overfor drengens søskende. Desuden er der afholdt netværksmøder.Ankestyrelsen vurderer, at drengen er inddraget i sagsforløbet i nogen grad, mensmoderen er inddraget i høj grad.Sag nr. 123Sagen drejer sig om en dreng på 6 år, der siden han var 2 år har været iaflastning, der gradvist er udvidet i takt med at moderens psykiske sygdom er tiltaget.Kommunen træffer afgørelse om anbringelse af drengen. Kommunen taler med haminden der træffes afgørelse, og hans holdning til anbringelsen tilvejebringes vedsamtalen. Der har løbende været kontakt med forældrene i forbindelse medaflastningsordningen, og forældrene er inddraget ved iværksættelse af § 50undersøgelsen og ved gennemgang af undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer, at barnet – henset til hans alder – er inddraget i høj grad,ligesom forældrene er inddraget i høj grad.Sag nr. 116Sagen der drejer sig om en 17-årig pige, der tildeles fast kontaktperson, eromtalt under punkt 3.3.1, 3.4.1 og 5.4.1. Der er afholdt børnesamtale med den unge ogdesuden talt med hende flere gange. Begge forældre er inddraget i forløbet, siden pigenvar indlagt og frem, dog bliver faderen ikke inddraget i forbindelse med kontaktperson.Der afholdes nogle møder uden ham, hvorefter han selv kontakter kommunen og gøropmærksom på, at han også ønsker at deltage i møder.Ankestyrelsen vurderer, at den unge er inddraget ”i høj grad”, og at forældrene samlet erinddraget ”i nogen grad”.Barnet og forældrene er ikke inddraget i sagsforløbetSag nr. 075Sagen der drejer sig om en dreng på 9 år, for hvem der etableresaflastning, er omtalt under punkt 6.1.6. Der er ikke afholdt samtale med drengen førafgørelsen, og der er ikke i øvrigt talt med drengen på noget tidspunkt. Det fremgår ikkeaf sagen, at der har været afholdt samtaler med forældrene på baggrund af deres
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
62
ansøgning om aflastning, eller at de er orienteret om, at der er indstillet til aflastningeller at det er/hvornår det er bevilget. Forældrene orienteres først, da der er fundet enmulig aflastningsfamilie.Ankestyrelsen vurderer, at forældrene kun i ringe grad er inddraget i sagsforløbet, og atdrengen slet ikke er inddraget.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
63
7
Den børnesagkyndige vurdering
Som følge af aftalen om Barnets Reform, skal Ankestyrelsens vurdering af de sager, derindgår i en praksisundersøgelse fremover suppleres med en børnesagkyndig vurdering afkommunens sagsbehandling. Begrundelsen for at foretage en børnesagkyndig vurderinger, at give kommunerne en ny mulighed for læring med fokus på en samlet juridisk ogbørnesagkyndig vurdering af sagen.I denne praksisundersøgelse har Ankestyrelsen foretaget en børnesagkyndig vurdering af40 af de 121 sager, som er indgået i undersøgelsen. Ankestyrelsen har på baggrund afgennemgangen af de 121 sager vurderet, hvilke sager der er særligt egnede til enbørnesagkyndig vurdering med henblik på at uddrage læring for kommunerne. Sagerneer således ikke udvalgt tilfældigt. Der er valgt velbeskrevne sager med en vis tyngde ogtydelig problemstilling. Endvidere er der udvalgt sager, hvor det er fundet relevant meden supplerende børnesagkyndig vurdering af, om kommunen har valgt den retteforanstaltning.Den børnesagkyndige vurdering er i praksisundersøgelsen foretaget af et antal af debørnefaglige konsulenter, der er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, som bistårAnkestyrelsen i den almindelige klagesagsbehandling af børnesager.Den børnesagkyndige vurdering har særligt haft fokus på inddragelse af barnet eller denunge, herunder børnesamtalen samt inddragelse af forældre i sagsforløbet.De børnesagkyndige har navnlig vurderet:om sagen overordnet set er tilstrækkelig belyst til at kunne vurderesbørnesagkyndigtkvaliteten af børnesamtalen og inddragelsen af barnet eller den unge, herunder:okommunens beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres børnesamtaleeller ejoom børnesamtalen er med til at understøtte valget af foranstaltning samtbegrundelsen herforoom barnet eller den unge generelt har været inddraget relevant isagsforløbetkvaliteten af inddragelsen af inddragelsen af forældrene, herunder:oi hvilket omfang forældrene har været inddraget relevant i sagsforløbetoom inddragelsen af forældrene har været med til at understøtte valget afforanstaltning samt begrundelsen herforom kommunerne samlet set har taget højde for barnets eller den unges situation
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
64
om kommunens valg af foranstaltning er hensigtsmæssig og tilstrækkelig i forholdtil barnets eller den unges støttebehov
Den børnesagkyndige vurdering af de enkelte sager er sammenskrevet og indgår ipraksisundersøgelsen sammen med de børnesagkyndiges mere overordnede generellebemærkninger til sagerne, som en beskrivelse af de fremherskende tendenser i deundersøgte sager. Der er således ikke tale om en afrapportering på enkeltsagsniveau.
7.1
Generel vurdering af kommunernes sagsbehandling
Den børnesagkyndige vurdering peger overordnet på, at der i kommunerne børfokuseres på følgende:
faste procedurer for hurtig opfølgning på underretninger og tidlig indsatsiværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelserhelhedsorienteret sagsbehandlingsagsbehandlerens styring af sagerne
7.1.1Faste procedurer for hurtig opfølgning på underretningerog tidlig indsatsDe børnesagkyndige peger i deres vurderinger på, hvad der er særlig hensigtsmæssigt isagsbehandlingen, set ud fra en børnesagkyndig vinkel. Generelt er en hurtig opfølgningpå underretninger om bekymring for et barn eller en ung meget væsentlig i relation til atkunne støtte barnet eller den unge relevant. Når et barn eller en ung får problemer ellerkommer i vanskeligheder, er det nødvendigt, at kommunen tidligt i forløbet undersøgerforholdene nærmere, og hurtigt inddrager både barnet eller den unge og forældrene forpå et tidligt tidspunkt at kunne tilbyde barnet eller den unge konkret og tilstrækkeligintensiv støtte.Det har endvidere betydning for resultatet af den iværksatte støtte, at der ikke går langtid fra kommunen har truffet afgørelse om en foranstaltning til den iværksættes,eksempelvis i forbindelse med, at kommunen skal finde en konkret aflastningsfamilieeller kontaktperson. Det vurderes at være meget uhensigtsmæssigt, hvis barnet eller denunge orienteres om og forberedes på at skulle modtage støtte, men i stedet mødes medventetid. Det kan være demotiverende og forværre barnets eller den unges problemer.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
65
Det er afgørende, at man i kommunen prioriterer et tilbud, som kan imødekommeforskellige støttebehov hos barnet eller den unge, er tilgængelige og kan bruges vedbehov.
7.1.2
Iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser
I de børnesagkyndiges vurderinger er det flere gange bemærket, at der manglerudredning eller undersøgelse af barnet eller den unge – også efter at støtte er iværksat.Det er påpeget, at det er vigtigt for at kunne iværksætte relevant støtte, at barnet ellerden unge og barnets eller den unges forhold er udredt, således atundersøgelsesresultaterne kan underbygge valget af foranstaltning. Der skal foretagesundersøgelser i det omfang, det er relevant og nødvendigt. I nogle tilfælde er der somsupplement til den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, behov for en bredpsykologisk undersøgelse af barnet eller den unge til afdækning af både det kognitiveniveau samt en personlighedsvurdering. Kun i sjældne tilfælde er der behov for enegentlig børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse. Resultatet af mangelfuld udredningeller undersøgelse af barnet eller den unge kan være, at den støtte som iværksættesikke er tilstrækkelig, eller ikke er relevant i forhold til barnets eller den unges problemer.I nogle sager er der behov for at foretage en forældrekompetenceundersøgelse medhenblik på afdækning af forældrenes mulighed for at tage vare på barnet eller den unge.
7.1.3
Helhedsorienteret sagsbehandling
En anden problematik som flere gange er fremhævet i den børnesagkyndige vurderinger, at man i sagsbehandlingen har været for lidt opmærksomme på forældrenes egnevanskeligheder og behandlingen heraf. Har forældrene for eksempel alkoholproblemereller psykiske problemer, er det afgørende for, om barnet eller den unge kan profitere afstøtte, at forældrenes vanskeligheder behandles parallelt med at barnet eller den ungetilbydes støtte. Ligeledes vil undersøgelser af forældrene i mange tilfælde kunne væremed til at underbygge og kvalificere en beslutning om støtte til et barn eller en ung.Større børn og unge kan i nogle tilfælde med fordel inddrages i sagsforløbet på ettidligere tidspunkt, end det er tilfældet i de udvalgte sager, da en god kontakt erafgørende for, om det vil lykkes sagsbehandleren at ”nå” et større barn eller en ung, ogmotivere ham eller hende til at modtage støtte. En god kontakt mellem sagsbehandlerenog barnet eller den unge skabes oftest tidligt i sagsforløbet, inden barnets eller denunges vanskeligheder bliver for alvorlige eller tilspidses.Endelig er det nødvendigt, når der iværksættes støtte til ét barn i familien, at eventuellesøskendes forhold ligeledes undersøges, da det er muligt, at en søskende til et udsatbarn også har et støttebehov.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
66
7.1.4
Sagsbehandlerens styring af sagerne
De børnesagkyndige har peget på, at sagsbehandlerne ofte skal forholde sig til sværeproblemstillinger og foretage nogle vanskelige afvejninger i sager om støtte til børn ogunge, og at det i nogle af de vurderede sager ses, at denne afvejning har været svær athåndtere.Sagsbehandleren bør derfor være særlig opmærksom på at ”styre” processen både iforhold til tidspunktet for inddragelse, dokumentation og faglig sparring.Det er i den forbindelse fremhævet, at sagsbehandleren har en svær rolle, idet han ellerhun skal være i stand til at opbygge en god og kvalificeret kontakt samt skabe tillid tilbarnet eller den unge samt forældrene, men også kunne træffe indgribende og sværebeslutninger overfor familien.I kontakten til forældre er det nødvendigt at være opmærksom på, at meget oggentagende mødeaktivitet og telefon- eller mailkontakt ikke i sig selv er medvirkende til,at øge kvaliteten af støtten til barnet eller den unge. Der er således i de gennemgåedesager eksempler på, at sagsbehandleren har givet forældrene ”for lang snor” i forhold tilat få truffet beslutning om at iværksætte den for barnet eller den uge bedste løsning.Der er også eksempler på, at sagsbehandleren i for lang en periode forsøger at etablereet samarbejde med forældre, der for eksempel nægter at lukke op for sagsbehandlereneller ikke er hjemme ved aftalte hjemmebesøg og udebliver fra eller aflyser aftaltemøder.Ligeledes skal sagsbehandlerne være opmærksomme på at sikre den nødvendigedokumentation, for eksempel i forhold til børnesamtalen.Det er desuden vigtigt, at sagsbehandlerne har fokus på om og hvornår der er behov forat inddrage hjælp og støtte i sagsbehandlingen, for eksempel i form af mulighed forsparring med kolleger eller andre fagpersoner.De børnesagkyndige har samtidig fremhævet, at nogle af sagerne er særdelesvelunderbyggede og godt tilrettelagt, samtidig med, at barnets eller den unges behov erimødekommet relevant, og at det er lykkes for sagsbehandleren i disse sager at bedrebarnets eller den unges forhold og vende en negativ udvikling.I nogle få sager er det vurderet, at der har været et behov for at indhente yderligereekspertviden fra VISO eller andre til støtte for sagsbehandlingen.Nedenfor er anført et eksempel på en sag, hvor den unges vanskeligheder er så alvorlige,at sagsbehandleren burde have indhentet særlig ekspertviden fra VISO eller andrefagpersoner for at kunne imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
67
Sag nr. 048Sagen handler om en 15-årig dreng, som igennem en del år har været i enkriminel løbebane og været ude af stand til at fastholde et skoleforløb, og hvorforældrene, som har få ressourcer og økonomiske problemer, ikke har kunne sætterelevante grænser for ham. Drengen tildeles en kontaktperson, der først iværksættes etår efter afgørelsen herom. Han kommer på efterskole og smides ud derfra, da han rygerhash.Det vurderes, at sagsbehandleren i for høj grad har haft fokus på drengensindlæringsmæssige vanskeligheder og udelukkende har fokuseret på drengensproblematik i skoleregi. Der har imidlertid hele tiden været tale om alvorligeunderliggende psykiske problemer, som sagsbehandleren skulle have sørget for blevundersøgt med henblik på iværksættelse af relevant støtte til drengen og hans forældre.Sagsbehandleren kunne med fordel have indhentet viden fra VISO eller andre.Den børnesagkyndige har vurderet, at en tidlig undersøgelse af behovet for støtte oghjælp til familien, samt iværksættelse af denne kunne have virket forebyggende pådrengens kriminalitet.
7.2
Oplysningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt
De børnesagkyndige har vurderet, om sagerne har været tilstrækkelig belyst eller omkommunen med fordel kunne have indhentet mere viden, før afgørelsen blev truffet.De fleste af de gennemgåede sager er overordnet set tilstrækkeligt belyst til at kunnevurderes ud fra en børnesagkyndig vinkel. Der har således i langt størstedelen af sagerneværet tilstrækkelige oplysninger til, at man ved afgørelsen kunne vurdere barnets ellerden unges støttebehov. Når en sagharværet tilstrækkeligt børnesagkyndigt belyst, harbegrundelsen ofte været, at der har været udfærdiget en fyldestgørende og grundig § 50undersøgelse, som, i de sager hvor det har været relevant og nødvendigt, har væretunderbygget af psykologiske og psykiatriske undersøgelser af børn og forældre.I de tilfælde, hvor det er vurderet, at sagenikkehar været tilstrækkeligt belyst til atkunne vurderes børnesagkyndigt, har det ofte været anført, at der manglerundersøgelser til belysning af barnets eller den unges vanskeligheder, eller atundersøgelser som allerede er gennemført, ikke er vedlagt sagen.
7.3
Samtaler med barnet eller den unge
De børnesagkyndige er bedt om at vurdere de samtaler, som har været afholdt medbarnet eller den unge. Samtalerne er i denne sammenhæng defineret bredt. Der er ikkealene tale om den lovpligtige samtale efter servicelovens § 48, men om en generelvurdering af alle de samtaler, der er afholdt med barnet eller den unge i sagsforløbet ogbetydningen heraf.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
68
7.3.1
Vurdering af om der skal tales med barnet eller den unge
De børnesagkyndige har forholdt sig til, om de er enige i kommunens beslutning om atgennemføre eller ikke at gennemføre samtale med barnets eller den unge.I mange af sagerne har de børnesagkyndige fundet, at kommunen har foretaget enkorrekt vurdering i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af børnesamtalen.Ved vurderingen er der lagt vægt på barnets eller den unges alder og modenhed, indsigt,udviklingsmæssige niveau samt mulighed for at kunne indgå i en samtale. I nogle fåsager har det ikke været muligt at vurdere kommunens beslutning om børnesamtale, dadet ved gennemgang af sagsakter har været usikkert, om børnesamtalen har væretafholdt, eller om der er taget stilling til, at den ikke kunne afholdes.I to sager er det vurderet, at kommunens beslutning omikkeat afholde børnesamtalehar været korrekt. De to sager er refereret nedenfor.Sag nr. 069Sagen handler om en 11-årig dreng, som er autist. Forældrene søger omaflastning til drengen. Sagsbehandleren vurderer, at der ikke skal afholdes enbørnesamtale med drengen, da han ikke kender sagsbehandleren, og som følge af sindiagnose har store vanskeligheder med at skulle forholde sig til nye mennesker og tilsituationer, som for ham er uforudsigelige.Sag nr. 129Sagen handler om en 14-årig dreng med diagnosen Downs Syndrom.Moderen er alene med drengen og ønsker aflastning på grund af drengens store behovfor praktisk hjælp og støtte i hverdagen. På baggrund af drengens nedsattefunktionsniveau besluttes det ikke at afholde børnesamtale. Sagsbehandleren besøgermoderen og hilser på drengen for at få kendskab til ham og hans vanskeligheder.I nedenfor nævnte sag er den børnesagkyndigeikkeenig i kommunens beslutning omikke at afholde børnesamtale, før der træffes afgørelse i sagen.Sag nr. 113Sagen handler om en 12-årig dreng med en blandet udviklings- ogopmærksomhedsforstyrrelse (ADHD), der går på specialskole. Forældrene er skilt og harmange indbyrdes konflikter om opdragelse og samarbejde omkring drengen. Drengenbor hos moderen, der søger om aflastning til ham, hvilket bevilges. Kommunen beslutteri samråd med forældrene, at der ikke skal tales med drengen, før der iværksættesaflastning, idet han ikke skal forholde sig til planerne om aflastning.Den børnesagkyndige er ikke enig i, at det er nødvendigt at tage dette hensyn tildrengen, men finder det på baggrund af drengens vanskeligheder og alder vigtigt atinddrage ham direkte i forhold til den påtænkte foranstaltning.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
69
7.3.2unge
Tidspunktet for afholdelse af samtale med barnet/den
For så vidt angår tidspunktet for afholdelse af samtaler med barnet eller den unge, harde børnesagkyndige vurderet, at det er problematisk, når en samtale med barnet ellerden unge, der er afholdt på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet ikke følges op af en fornyetsamtale, hvor den aktuelle foranstaltning præsenteres og drøftes med barnet eller denunge. At der i sagsforløbet har været afholdt flere samtaler er naturligt, dasagsbehandleren har behov for at lære barnet eller den unge at kende. Det er imidlertidproblematisk, at en foranstaltning iværksættes, uden at barnet eller den unge forudherfor har talt med sagsbehandleren og har haft mulighed for at give sin mening tilkende i forhold til den konkrete foranstaltning, og er orienteret om, hvad der videre skalske.Et lignende problem opstår, når der tales for sent i forløbet med barnet eller den unge.Der er således eksempler på, at der først tales med unge på 14-15 år om fastkontaktperson eller anbringelse, efter at kommunen har truffet afgørelse herom. Dette erfor sent, idet det er nødvendigt, ikke mindst på grund af den unges alder, at videhvordan den unge selv ser på sin situation, og hvilke ønsker om støtte den unge har, førder træffes afgørelse. Når samtalen først finder sted efterfølgende, bliver der alene taleom en orientering om afgørelsen til den unge og ikke en drøftelse af støttemuligheder.Det er således vigtigt, at der afholdes en samtale med barnet eller den unge umiddelbartfør der træffes afgørelse, uanset om der også tidligere er gennemført en eller fleresamtaler.
7.3.3
Dokumentation for samtaler med barnet eller den unge
De børnesagkyndige gør i deres bemærkninger meget ofte opmærksom på, atkommunen bør have fokus på børnesamtalen og dokumentationen heraf. Der bør være etnotat fra børnesamtalen, der er struktureret, så det bliver tydeligt og brugbart for andre,som også skal vurdere sagen. Notatet bør efter de børnesagkyndiges opfattelseindeholde en vurdering af barnets modenhed og psykiske tilstand og omstændighedernefor samtalen. Der bør endvidere være et referat af samtalen, hvoraf det fremgår, hvadder er talt med barnet eller den unge om, ligesom det anbefales, at sagsbehandlerenrefererer sine efterfølgende overvejelser og konklusionen på samtalen.Det er påpeget, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der rent faktisk har fundet enbørnesamtale sted, hvis det alene er nævnt i for eksempel kommunens journal ellerhandleplanen, at der vil blive eller der har fundet en samtale sted med barnet eller denunge, men der ikke findes et notat af samtalen i sagen.Det har derfor stor betydning, at der i sagen findes tilstrækkelig dokumentation forsamtaler med barnet eller den unge.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
70
7.3.4Om samtaler med barnet eller den unge er med til atunderstøtte valget af foranstaltningDe børnesagkyndige har vurderet, om børnesamtalen er med til at understøtteafgørelsen om den valgte foranstaltning.Kun i få af de sager, hvor der er afholdt børnesamtale er det vurderet, at dette ertilfældet.I de sager, hvor det er vurderet, at børnesamtalen understøtter den valgteforanstaltning, har de børnesagkyndige for eksempel beskrevet, at samtalen afdækkerbarnets eller den unges oplevelse af egen situation, at sagsbehandleren har en godkontakt til barnet eller den unge, og at foranstaltningen vælges i samarbejde med barneteller den unge. I andre sager er det fremhævet som understøttende for valg afforanstaltning, at sagsbehandleren har konkluderet på samtalen med barnet eller denunge og derefter handlet.En årsag til, at børnesamtalen ikke er med til at understøtte valget af foranstaltning er,at samtalen er afholdt efter, at afgørelsen om foranstaltningen er truffet, hvorforsamtalen ikke har kunnet understøtte foranstaltningen, men alene er blevet enorientering til barnet eller den unge. Endvidere er manglende dokumentation afbørnesamtalen i en del sager anført som begrundelse herfor. Endelig er det fremhævet,at en samtale, der mangler konkret indhold, og hvor der således ikke tales om denpåtænkte foranstaltning, ikke er med til at understøtte den valgte foranstaltning.Den omstændighed at sagsbehandleren efter børnesamtalen vælger en andenforanstaltning end den, barnet eller den unge ønsker, er ikke nødvendigvis udtryk for, atsamtalen ikke er med til at understøtte valget af foranstaltning. Sagsbehandleren kannemlig under samtalen få et kendskab til barnet eller den unge, som bekræftersagsbehandlerens beslutning om, ikke at iværksætte den af barnet eller den ungeønskede foranstaltning. Samtalen har således været relevant i forhold til at kunne træffeden for barnet eller den unge rigtige beslutning.
7.3.5
Samlet vurdering af børnesamtalen
De børnesagkyndige har vurderet, at børnesamtalen samlet set har været utilstrækkelig imange af sagerne.Begrundelsen herfor har oftest været, at børnesamtalen har haft for lidt selvstændigplads og er tillagt for lidt selvstændig vægt i sagsbehandlingen. Der er eksempler på, atsamtalen virker vilkårlig og ikke drejer sig om den påtænkte foranstaltning, og at barneteller den unge ikke har tillid til sagsbehandleren. Det kan også være, at referatet frasamtalen er upræcist og ofte udateret, og en egentlig dokumentation for samtalen ogdens indhold, samt sagsbehandlerens refleksioner og konklusioner mangler. Det ersåledes ikke nødvendigvis selve samtalen, men derimod dokumentationen eller
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
71
anvendelsen af samtalen, der er årsag til, at samtalen er vurderet som mindre god ellerdårlig.I de sager, hvor børnesamtalen samlet set er vurderet som tilstrækkelig, har debørnesagkyndige for eksempel fremhævet, at det tydeligt af notatet fra samtalen erfremgået, at der har været tillid og god kontakt mellem barnet eller den unge ogsagsbehandleren, at barnets eller den unges holdning er kommet frem, og at især størrebørn og unge er inddraget relevant ved samtalen, og føler sig hørt og imødekommet. Nårsamtalen er målrettet, og sagsbehandleren har været fagligt godt forberedt på samtalenog har været i stand til at vurdere og tage højde for barnets eller den unges modenhed,er det også vurderet, at samtalen har været god.
7.4
Inddragelse af barnet eller den unge
De børnesagkyndige har vurderet, om barnet eller den unge generelt har væretinddraget relevant i sagsforløbet.I de fleste af de målte sager er det vurderet, at barnets eller den unges inddragelse isagsforløbet ikke har været tilstrækkelig og/eller relevant. Inddragelsen skal her forståssom omfanget af møder, besøg og samtaler, og i hvilket omfang sagsbehandleren hartillagt disse vægt ved beslutningen om at iværksætte støtte til barnet eller den unge. Deter bemærket, at der kan være tale om relevant inddragelse i tilfælde, hvor kommunenvurderer, at barnet eller den unge ikke skal inddrages i sagsforløbet, for eksempel pågrund af alder eller stærkt nedsat funktionsniveau.Inddragelsen er eksempelvis vurderet som værende uhensigtsmæssig i sager, hvor derløbende tales endog meget ofte med barnet eller den unge om barnets eller den ungesvanskeligheder eller mistrivsel på grund af massive problemer hos forældrene, men hvorsamtalerne ikke medfører nogen handling fra sagsbehandlerens side. Barnet eller denunge føler sig i de situationer ikke hørt og oplever, at de mange samtaler ikke medførernogen ændring af familiens situation.Overordnet set vurderes det, at det er vigtigt, at barnet eller den unge inddrages isagsbehandlingen via samtaler og besøg. Det kræver imidlertid børnefaglig kompetenceat kunne inddrage barnet eller den unge relevant. Mange samtaler med barnet eller denunge eller meget hensyntagen til barnets eller den unges holdninger er ikke altid ibarnets eller den unges interesse.Især for større børn vurderer de børnesagkyndige, at der kan være en tendens til atsagsbehandleren i solidaritet med barnet eller den unge og ønske om at kunne væreimødekommende, kommer til at inddrage barnet eller den unge for meget, og dervedmister fokus på barnets eller den unges vanskeligheder. Sagsbehandleren kan såledeskomme til at tillægge barnets eller den unges synspunkter for stor betydning i forhold tilderes egentlige samlede behov.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
72
Af bemærkningerne fra de børnesagkyndiges vurderinger fremgår det, at det ernødvendigt, at sagsbehandleren målrettet sætter rammer og struktur for, hvor megetbarnet eller den unge skal inddrages, og hvilken vægt barnet eller den ungestilkendegivelser skal tillægges. For at kunne imødekomme dette bør der isagsbehandlingen være fokus på børnefaglig viden og supervision om tilrettelæggelse ogbrug af børnesamtalen.Nedenfor nævnte sag er et eksempel på rigtig god inddragelse af en ung.Sag nr. 079Sagen handler om en 17-årig dreng med psykiske vanskeligheder, der borsammen med sin far. Drengen og faderen har indbyrdes mange konflikter, og drengenretter henvendelse til kommunen med ønske om at komme hjemmefra. Sagsbehandlerenigangsætter hurtigt og relevant samtaler med drengen og faderen samt undersøgelse afforholdene. Desuden iværksættes samtaler hos en psykolog, der vurderer, at det ernødvendigt at støtte drengen i hans ønske om ikke at bo hos sin far, hvis han skal havedet bedre. Kommunen beslutter, at drengen skal anbringes uden for hjemmet.Den børnesagkyndige vurderer, at drengen føler sig hørt og imødekommet med relevanttilbud og støtte. Sagsbehandleren har været i en god dialog med drengen omstøttemuligheder, og har forståelse for hans situation og behov.Den børnesagkyndige har desuden vurderet, at sagsbehandleren i forbindelse medsamtaler med faderen formår at formidle drengens problemstillinger og støttebehov tilfaderen på en måde, som hjælper faderen til at forstå og acceptere drengens problemerog ønske om og behov for at bo et andet sted. Samtidig formår sagsbehandleren at fåfaderen til at åbne sig om egne svagheder i forældrefunktionen. Den gode formidling afdrengens vanskeligheder og behov til faderen resulterer i, at faderen er enig ianbringelsen.
7.5
Inddragelse af forældrene
De børnesagkyndige har vurderet, i hvor høj grad forældrene har været inddraget isagsforløbet, om inddragelsen har været brugbar set i et børnesagkyndigt perspektiv, ogom inddragelsen har været med til at understøtte den valgte foranstaltning.I langt størstedelen af sagerne har forældrene været inddraget meget i sagsforløbet ogtendensen er, at forældrene generelt inddrages i sagsbehandlingen, også i højere gradend tilfældet er for barnet og den unge, og det er tydeligt, at sagsbehandleren brugermange ressourcer på at gennemføre samtaler med og tage på hjemmebesøg hosforældrene. Ved vurderingen af om denne inddragelse af forældrene har været brugbarog således har medvirket til, at sagsbehandleren kunne træffe den rigtige foranstaltningfor barnet eller den unge, er dette tilfældet i langt størstedelen af sagerne.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
73
I bemærkningerne fra de børnesagkyndige er der flere eksempler på, at sagsbehandlerenhar formidlet barnets eller den unges problemstilling og støttebehov på en måde, somhar hjulpet forældrene til forståelse og accept heraf, at der er blevet lyttet relevant tilforældrene, og at forældrene har givet udtryk for tilfredshed med samarbejdet medsagsbehandleren. I langt størstedelen af sagerne er sagsbehandlerne således gode til atopretholde en god og relevant forældrekontakt på trods af barnets eller den ungesalvorlige problemer.I få sager vurderes det imidlertid, at inddragelsen af forældreneikkehar været til gavnfor sagen. De børnesagkyndige har hertil bemærket, at fokus på at opretholde den godeforældrekontakt i nogle tilfælde tager overhånd og kommer til at flytte fokus fra barnetseller den unges vanskeligheder og støttebehov. Hvor samarbejdet med forældrene ikkeer muligt eller vanskeligt, kommer sagsbehandleren i nogle tilfælde til at bruge formange ressourcer på forgæves at indkalde til møder og tage på hjemmebesøg, uden atdette har en egentlig positiv effekt på støtten til barnet eller den unge. Sagsbehandlerenbør i disse tilfælde være opmærksom på, at forældrenes egne vanskeligheder ogproblemer kan gøre samarbejdet så krævende, at sagsbehandlerens ressourcer er bedrebrugt på konkret at tage stilling til og beslutning om støtte til barnet eller den unge, omnødvendigt uden forældrenes samtykke.Nedenfor nævnte sag er et eksempel på, at kommunen har for meget fokus på atinddrage forældrene i sagsforløbet.Sag nr. 083Sagen handler om et barn, der siden fødslen har været fokus på ikommunen, blandt andet på grund af forældrenes hashmisbrug. Der iværksættes derfor”hjemme-hos” støtte. Forældrene modarbejder imidlertid kommunen meget, idet denægter at lukke kommunens medarbejder ind, eller de er ikke hjemme til aftalte tider,ligesom de ikke tager telefonen, og udebliver fra møder eller har en afvisende holdning,når sagsbehandleren er i hjemmet. Forældrene er uforstående overfor kommunensbekymring for barnet, der begrundes med deres mangelfulde forældreevne ogmanglende evne til at tilsidesætte deres egne behov til fordel for barnets. Efter enperiode går forældrene fra hinanden. Barnet anbringes uden for hjemmet som 1½ årig.Den børnesagkyndige vurderer, at begge forældre gennem lang tid har udvist manglendeansvarlighed og kompetence til at varetage forældrerollen, og at en anbringelse er deneneste rigtige løsning. Kommunen har ikke handlet tilstrækkelig resolut set ud frabarnets tarv, og de burde have anbragt barnet på et langt tidligere tidspunkt. Der ergivet forældrene alt for lang snor. Den børnesagkyndige bemærker endvidere, at der ikkehar kunnet etableres et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og forældrene, ogbekymringen fra kommunens side er ikke erkendt eller delt af forældrene. Først på etlangt senere tidspunkt erkender forældrene, at de ikke kan magte at passe barnet.I de situationer hvor kontakten til forældrene giver sagsbehandleren viden omforældrenes vanskeligheder, bør sagsbehandleren reagere på sin viden og henvise
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
74
forældrene til rette behandling, således at forældrene kan få behandling og støtteparallelt med, at barnet eller den unge modtager støtte.Det fremgår af de børnesagkyndiges bemærkninger, at der er tilfælde, hvorsagsbehandleren ikke har reageret på en forældres behov for psykiatrisk behandling.Endvidere er der eksempler på manglende reaktion fra sagsbehandleren på forældresbehov for støtte på grund af indbyrdes uenigheder og konflikter eller forældrestilkendegivelse af magtesløshed overfor barnet.Sagsbehandleren bør således af hensyn til barnet eller den unge være mere opmærksompå forældrenes vanskeligheder og der bør i kommunen være fokus på at givesagsbehandleren de rette faglige redskaber til at kunne indgå i et relevant samarbejdemed forældre som selv har store vanskeligheder.Endelig er der i de børnesagkyndiges bemærkninger flere eksempler på at beggeforældre ikke er inddraget eller at den ene forælder er inddraget systematisk, mens denanden forælder er ”glemt”. Sagsbehandleren bør være opmærksom på at inddrage beggeforældre i de tilfælde, hvor dette vurderes at være til barnets bedste – forudsat at der erfælles forældremyndighed - og ikke kun fokusere på den forælder, som selv harhenvendt sig til kommunen.
7.5.1Om inddragelsen af forældrene har været med til atunderstøtte den valgte foranstaltningSagerne i denne praksisundersøgelse omhandler frivillige foranstaltninger, hvorinddragelse og samtykke fra forældrene er en forudsætning for iværksættelse. Samletset er det vurderet, at inddragelsen af og samarbejdet med forældrene har været med tilat understøtte afgørelsen om støtte til barnet eller den unge i de fleste af sagerne.Af bemærkningerne fra de børnesagkyndige fremgår det, at det særligt er i de tilfælde,hvor samarbejdet med forældrene har været dårligt eller ikke eksisterende, at det ervurderet, at samarbejdet ikke har kunnet understøtte valg af foranstaltning.I nogle tilfælde har inddragelsen af forældrene været med til at understøtteforanstaltningen, men på en uhensigtsmæssig måde, hvor man igennem længere tid harfokuseret på forældresamarbejdet og har fulgt forældrenes ønske alt for langt i forhold tilat tilgodese barnets eller den unges behov. Eksempelvis som i nedenfor anførte sag.Sag nr. 080Sagen handler om en 17-årig pige, som er vokset op i en familie med storesociale problemer. Hun har mange konflikter med sin mor, som har beskyldt faderen forseksuelt misbrug af pigen. Der har været iværksat familiebehandling og kontaktpersonog pigen har været anbragt uden for hjemmet, men er hjemgivet til faderen. Forældrenehar mange indbyrdes konflikter, og er ikke i stand til at samarbejde omkring pigen.Kommunen har hyppigt talt med begge forældre. Pigen anbringes, efter at kommunen
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
75
har haft kendskab til familie i flere år, på socialpædagogisk opholdssted, hvor hun kanmodtage den rette behandling.Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen i for lang tid har talt med forældrene, ogfulgt deres ønsker, og først efter en meget lang periode har iværksat en foranstaltning,som kan imødekomme pigens vanskeligheder.
7.6 Om kommunen samlet set har taget højde forbarnets eller den unges situation, og om valget afforanstaltning er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligtI lidt under halvdelen af de udvalgte sager vurderer de børnesagkyndige, at kommunen isagsbehandlingen samlet setikkehar taget højde for barnets eller den unges situation.Samtidig er det vurderet, at kommunens valg af foranstaltning ikke er hensigtsmæssigog tilstrækkelig i forhold til barnets eller den unges støttebehov i lige så mange sager.Årsagen hertil er ofte, at kommunen har handlet for sent eller har undladt at handle iforhold til bekymringer og underretninger om barnets eller den unges vanskeligheder. Debørnesagkyndige har påpeget, at der i flere sager er gået mange måneder og i enkeltetilfælde år, fra kommunen har modtaget en eller flere bekymrende underretninger om etbarn eller en ung, til kommunen har handlet. Dette er problematisk, når der som her ertale om udsatte børn og unge, som oftest ikke har mulighed for at søge støtte andresteder end i kommunen.Årsagen kan også være, at manglende undersøgelser af barnet eller den unge ellermanglende undersøgelse af forældres forælderevne, har gjort det vanskeligt at definerebarnets eller den unges støttebehov, med det resultat, at den valgte foranstaltning ikkeer tilstrækkelig til at imødekomme barnets eller den unges behov.I nogle sager er det vurderet, at kommunen har valgt en klart utilstrækkeligforanstaltning for barnet eller den unge. Dette på trods af, at lovens formelle krav om atudarbejde § 50 undersøgelse og handleplan er opfyldt. Grunden hertil kan være, atarbejdet med barnet eller den unge er for overfladisk, og man derfor ikke kommer idybden med barnets eller den unges egentlige problemstilling. Måske er der brugt formange ressourcer på at tale med og indkalde forældrene til møder, måske erressourcerne brugt på at udarbejde undersøgelser og planer, som formelt opfylder lovenskrav, men som ikke i substansen forholder sig tilstrækkeligt til barnets eller den ungesproblematik.I andre tilfælde er det vurderet, at grunden til at kommunen ikke har iværksattilstrækkelig støtte til barnet eller den unge, er, at det ikke har været muligt at få etsamtykke fra forældrene til en anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge, ogat kommunen ikke har ønsket at iværksætte en anbringelse imod forældrenes ønske,eller har vurderet, at betingelserne for en anbringelse uden samtykke ikke er opfyldt.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
76
I andre sager er det vurderet, at sagsbehandleren i arbejdet med barnet eller den ungebliver opmærksom på relevante problemstillinger og peger på et relevant støttetilbud,men at det af praktiske grunde, som ventelister og mangel på institutionspladser, ikke ermuligt at iværksætte støtten.I de tilfælde, hvor kommunenhariværksat støtte, men hvor det alligevel er vurderet, atdet ikke har været tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt, har årsagen været, at deniværksatte foranstaltning har haft ringe effekt, og at kommunen ikke ved revision afforanstaltningen har tænkt tilstrækkeligt i nye og andre tiltag. Når en ung eksempelvisanbringes på institution, blandt andet fordi han eller hun har et hashmisbrug og kort tidefter smides ud af sammen institution, netop fordi han eller hun ryger hash, er detnødvendigt, at man i kommunen er opmærksom på at finde et anbringelsestilbud, derbåde kan rumme og behandle den unges misbrug. Det er således også vigtigt, atkommunen allerede i forbindelse med det første valg af anbringelsessted sikrer sig, atbarnet eller den unge anbringes på et sted, der er i stand til at håndtere deproblemstillinger, barnet eller den unge har.Der bør ifølge de børnesagkyndige være fokus på om, og i hvilket omfang de tiltag, somiværksættes for et barn eller en unge virker. Det er nødvendigt, at man i kommunenarbejder på at skabe en rutine eller metode til effektvurdering, hvor man sikrerevaluering af de forskellige tiltag, som er iværksat i forbindelse medstøtteforanstaltninger.I en del af de sager, som omhandler iværksættelse af fast kontaktperson, er detvurderet, at denne foranstaltning alene ikke har været tilstrækkelig til at løse barnetseller den unges problemer, men at iværksættelse af kontaktperson kunne have været etgodt supplement til en anden foranstaltning. Ved iværksættelse af fast kontaktperson erdet påpeget, at det er altafgørende for effekten af foranstaltningen, at den person, somansættes til at varetage opgaven som kontaktperson, opnår god kontakt til barnet. Detkan derfor ikke generelt vurderes, at foranstaltningen fast kontaktperson altid børiværksættes som et supplement til en anden og mere indgribende foranstaltning.I nedenfor nævnte sag har kommunen samlet set taget højde for barnets situation,ligesom kommunens valg af foranstaltning er vurderet til at være hensigtsmæssig ogtilstrækkelig i forhold til barnets støttebehov.Sag nr. 130Sagen handler om en 13-årig pige med adfærdsmæssige vanskeligheder,der bor alene hos sin far med sparsom kontakt med moderen. Faderen har svært ved atvaretage forældrerollen, og han beder kommunen om hjælp. Kommunen handler hurtigtog relevant på familiens problemer, og holder samtaler og møder med både forældrene(især faderen) og pigen. Ved samtaler med pige opnår sagsbehandleren en god åbendialog, hvor pigen fortæller om sine oplevelser og giver sin mening til kende. Der eringen hemmeligheder mellem pigen og forældrene, og sagsbehandleren virker loyal
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
77
overfor både pigen og forældrene, og pigen virker tryg i samtalen. Sagsbehandleren talerogså løbende med forældrene, og de inddrages også i møder med pigens skole og klub,hvor hendes vanskeligheder og behov drøftes. Kommunen beslutter at iværksætteaflastning til pigen, hvilket er i overensstemmelse med både faderens og pigens ønske.Foranstaltningen vurderes af den børnesagkyndige at være både hensigtsmæssig ogtilstrækkelig for pigen.Nedenfor er anført et eksempel, hvor den børnesagkyndiges vurdering har peget på, atden iværksatte foranstaltningikkevar tilstrækkelig til at løse barnets problemer.Sag nr. 073Sagen handler om en 3-årig dreng, der bor i en familie med i alt 4 mindrebørn, hvor begge forældre er umodne og har meget få intellektuelle ressourcer. Der harværet alvorlig bekymring for børnene siden fødslen af det første barn for 8 år siden.Kommunen iværksætter § 50 undersøgelser, og efterfølgende iværksættesaflastningsfamilie for drengen og hans søskende.Den børnesagkyndige vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt at tilbyde familien aflastning,forældrenes meget få følelsesmæssige og intellektuelle ressourcer og drengens massivevanskeligheder taget i betragtning.Sag nr. 131Sagen handler om en 8-årig pige, hvis forældre er skilt. Pigen bor mest hosfaderen. Moderen har et misbrug, og har ikke overskud til pigen, og faderen lever i etvoldeligt forhold med alkoholmisbrug. Pigen har alvorlige følelsesmæssigevanskeligheder, der betyder, at hun ikke kan fungere i skolen, hvor hun derfor er pylretog meget urolig. Der har været etableret aflastning og bevilget familiebehandling tilfaderen, men det kommer aldrig i gang. Kommunen træffer afgørelse om kontaktpersontil pigen.Den børnesagkyndige bemærker, at der er gået alt for lang tid med at finde ud af, hvadpigen fejler, idet der først foreligger en rapport fra PPR knap 4 år efter henvisningendertil. Rapporten viser, at pigen generelt er sent udviklet og har generelleindlæringsvanskeligheder samt store eksekutive vanskeligheder. Den børnesagkyndigevurderer, at en kontaktperson ikke i tilstrækkeligt omfang kan kompensere for enmisbrugende mor og en far, der ikke kan eller vil profitere af støtte og nærvær samt viseengagement i forhold til egen udvikling med henblik på at hjælpe pigen i forhold tilhendes vanskeligheder. Faderen er udeblevet fra adskillige aftaler og har ikke deltageti besluttet støtteforanstaltning.
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om
Inddragelse af børn og forældre i sager om frivilligeforanstaltningerApril 2011
BILAG
Bilag 1 Metode1.1 Generelt om praksisundersøgelserAnkestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har en forpligtelse til atkoordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til § 76 og79a i retssikkerhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009 (nulovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010) og til §§ 40-45 i Indenrigs- ogSocialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det socialeområde nr. 709 af 3. juli 2009 (nu Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1635 af 22.december 2010).Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene haransvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes medhenblik på at få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse medlovgivningen og med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Hvisundersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giverpraksisundersøgelserne et grundlag for at målrette den fremadrettedevejledningsindsats.Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserneog foretager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering.Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed iforhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne iforhold til de forvaltningsretlige regler. I denne praksisundersøgelse indgår der kunfrivillige foranstaltninger, hvorfor det er valgt ikke at foretage en vurdering af deTitelInddragelse af børn og forældre i sager om frivilligeKontaktAnkestyrelsen
foranstaltninger_BilagUdgiverAnkestyrelsen, 978-87-7811-136-4ISSN nrIdentitet & Design ASLayoutIdentitet & Design AS
Amaliegade 25, 1256 København KTelefon 33 41 12 00Hjemmesidewww.ast.dkE-mail[email protected]
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
79
forvaltningsretlige regler vedrørende afgørelsens form, begrundelse for afgørelsen ogklagevejledning.
1.2 Udvælgelse af stikprøvenPraksisundersøgelser gennemføres som en stikprøve. Undersøgelsen tager ikke sigte påat vurdere praksis i den enkelte kommune, men udvalgte hovedresultater eroffentliggjort på kommuneniveau.Kommunerne får en konkret tilbagemelding på de enkelte sager i forbindelse medAnkestyrelsens afrapportering af den enkelte praksisundersøgelse.Følgende 15 kommuner er udvalgt til at indsende sager til denne praksisundersøgelse:København, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Køge, Roskilde, Middelfart,Sønderborg, Esbjerg, Horsens, Odder, Århus, Brønderslev, Frederikshavn.De udvalgte kommuner indgår alle i en tre-årsplan om deltagelse i Ankestyrelsens ognævnenes praksisundersøgelser. Treårs-planen bygger på en inddeling af samtligekommuner i tre grupper. Hver gruppe indgår i praksisundersøgelser hvert tredje år. Detvil sige, at kommunerne i denne undersøgelse er valgt blandt 30 kommuner, som alleindgår i praksisundersøgelser i 2010. Kommunegrupperne er udvalgt med vægt påspredning i forhold til geografisk beliggenhed samt indbyggerstørrelse.Kommunerne er bedt om at indsende 9 sager hver ud fra følgende kriterier:
Typer af foranstaltninger:3 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om bevilling af enaflastningsordning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 53 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om bevilling af en fastkontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 73 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om frivillig anbringelse af et barn/en ung under 18 år uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8Afgørelserne skal være truffet inden d. 1. februar 2010Afgørelserne må ikke være anket og videresendt til det sociale nævn eller tilAnkestyrelsen med henblik på behandling
Sagerne er tilfældigt udvalgt ved, at kommunerne er blevet bedt om at udvælge sagerne,så den første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet før d. 1. februar 2010 om en afførnævnte afgørelser, den anden sag vedrører den næstnyeste afgørelse truffet før d. 1.februar 2010 og så fremdeles, indtil de 3x3 sager er fundet. Hvis der samme dato ertruffet afgørelse om flere børn i samme familie, indgår sagen alene som én sag iundersøgelsen. Sagen vurderes ud fra afgørelsen om det ældste barn/ung i sagen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
80
Med 9 indkaldte sager fra hver af de 15 deltagende kommuner, er der indkaldt i alt 135sager. Alle sager blev indsendt, dog er 14 af de indsendte sager ikke omfattet afundersøgelsestemaet, hvorfor disse er udgåede.3Der indgår således 121 sager ipraksisundersøgelsens vurderingsgrundlag.
1.3 Måleskema og vurderingsgrundlagMåleskemaI forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager anvendes etmåleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkretepraksisundersøgelse. Så vidt muligt er graduerede svarmuligheder anvendt ivurderingerne. Det giver mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen ogmulighed for bedre tilbagemelding til kommunerne.Ankestyrelsen fremsender de vurderede og udfyldte måleskemaer til den enkeltekommune i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.VurderingsgrundlagVed Ankestyrelsens vurdering af sagerne er der set på om kommunens afgørelse omfrivillige foranstaltninger til børn og unge – aflastningsordning, fast kontaktperson ogfrivillig anbringelse, er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis.Ankestyrelsen offentliggjorde i december 2009 en praksisundersøgelse omhandlendekommunernes praksis i forhold til § 50 undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler isager med afgørelse om anbringelser, både med og uden samtykke. Idet nærværendepraksisundersøgelse omhandler flere forskellige foranstaltninger, og at disse udelukkendeer frivillige, er det derfor ikke muligt at sammenligne praksisundersøgelsens resultaterdirekte med den tidligere undersøgelse.Overordnet ligger følgende vurdering til grund for undersøgelsens resultat:
Opfylder undersøgelsen samlet set kravene i servicelovens § 50Opfylder handleplanen samlet set kravene i servicelovens § 140Er der gennemført samtale med barnet, jf. servicelovens § 48Er afgørelsen samlet set behandlet i overensstemmelse med regler og praksis
§ 50 undersøgelsenSagerne i praksisundersøgelsen er målt på baggrund af de regler, der var gældende til ogmed den 31. december 2010.
___________________________________3
Årsager til frasorterede sager: Foranstaltningen er en del af en ungdomskontrakt, sager vedrører fortsat anbringelse,afgørelsen om foranstaltningen er flere år gammel og sagen indeholder både afgørelser om anbringelse, kontaktpersonordningog aflastning, hvorfor det ikke kan afgøres, hvilken foranstaltning der skal måles på.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
81
Kommunen skal i forbindelse med udarbejdelse af § 50 undersøgelsen arbejde bredt oghelhedsorienteret og have fokus på de ressourcer, der kan bidrage til at løseproblemerne. Der er krav om, at § 50 undersøgelsen skal afdække både ressourcer ogproblemer i forhold til følgende seks punkter vedrørende barnets eller den unges 1)udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforholdog venskaber og 6) andre relevante forhold.Ved bedømmelsen af § 50 undersøgelserne har Ankestyrelsen foretaget enhelhedsvurdering af, hvorvidt undersøgelserne omfatter de seks ovennævnte punkter,om undersøgelsen afdækker både ressourcer og problemer i forhold til punkterne hosbarnet eller den unge og forældrene. I vurderingen indgår desuden, om undersøgelsenafdækker de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for unge, der er fyldt 15år.Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen samlet set ikke er behandlet i overensstemmelsemed regler og praksis, hvis § 50 undersøgelsen ikke eller kun i ringe grad afdækker deforhold (ressourcer og problemer) hos barnet eller den unge, som er relevante samt deforhold (ressourcer og problemer) hos forældremyndighedsindehaver(e), der errelevante, se evt. de indholdsmæssige spørgsmål vedrørende § 50 undersøgelsen imåleskemaet i bilag 4.I forbindelse med § 50 undersøgelsen er der, udover de indholdsmæssige krav, regler iserviceloven om undersøgelsens tidsfrist og regler for rettidighed (§ 50, stk. 7 og § 52,stk. 2). Da det indholdsmæssige fokus i nærværende praksisundersøgelse er påinddragelsen af barnet og forældrene, er det alene kravet om, at § 50 undersøgelsen skalvære afsluttet inden afgørelsen om foranstaltning (§ 52, stk. 2), der er indgået som etkriterium for sagens korrekthed. Selv om fire måneders fristen (§ 50, stk. 7) ikke indgårsom et kriterium for sagens korrekthed i denne undersøgelse, præsenteres de særskilteresultater dog i kapitel 2 om § 50 undersøgelsen.§ 140 handleplanAnkestyrelsen har foretaget en vurdering af, i hvor høj grad handleplanen samlet setopfylder kravene i servicelovens § 140.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis,hvis handleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver formålet med indsatsen, hvishandleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver hvilken indsats, der er nødvendig for atopnå formålet, og om hvis handleplanen samlet set ikke eller kun i ringe grad opstiller demål og delmål, som er nødvendige for at nå formålet med foranstaltningen.Ankestyrelsen har desuden vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler ogpraksis, hvis handleplanen ikke er udarbejdet, inden der træffes afgørelse omstøtteforanstaltning. Det indgår i vurderingen, at det i akutte situationer er tilstrækkeligt,
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
82
at der udarbejdes en foreløbig handleplan med en kortfattet angivelse af formålet medforanstaltningen.BørnesamtalenDer skal efter servicelovens § 48, stk. 1, finde en samtale sted med barnet eller denunge inden kommunen træffer afgørelse om blandt andet aflastningsordning, fastkontaktperson og frivillig anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge.Samtalen kan i henhold til lovens § 48, stk. 2, undlades i det omfang barnets modenhedeller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hvissamtalen ikke gennemføres skal barnets holdning til den påtænkte foranstaltning søgestilvejebragt på anden vis.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er behandlet i overensstemmelse med reglerog praksis i de tilfælde, hvor der ikke er afholdt børnesamtale, hvor barnets eller denunges holdning ikke er fremkommet på anden vis, og hvor der ikke er foretaget envurdering på baggrund af barnets modenhed og sagens karakter af, om samtalen kunneafholdes.Den samlede vurdering af afgørelserneDen samlede vurdering af afgørelserne er foretaget ud fra, om afgørelserne er ioverensstemmelse med regler og praksis, herunder reglerne for § 50 undersøgelse,handleplan, børnesamtale samt kravet om, at der skal foreligge samtykke til den frivilligeforanstaltning. Derudover indgår der en vurdering af det generelle oplysningsgrundlag iden samlede vurdering.I vurderingerne af, om afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis, skalfølgende kriterier være opfyldt;Der skal i forbindelse med afgørelsen:foreligge samtykke til foranstaltningen fra sagens partervære tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagenvære udarbejdet en § 50 undersøgelse, herunder skal undersøgelsen:oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningernevære udarbejdet en handleplan efter § 140, herunder skal handleplanen:oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære udarbejdet før der træffes afgørelse om en af foranstaltningernevære afholdt børnesamtale, være vurderet, om der skal afholdes børnesamtaleeller barnets eller den unges holdning skal på anden vis være tilvejebragt
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
83
1.4 Udvidet børnesagkyndig vurderingEt af hovedtemaerne i aftalen om Barnets Reform (som blev besluttet med et bredtflertal i Folketinget den 4. juni 2010) er kvalitet i indsatsen. Under dette tema blev detbesluttet, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser på børneområdet fremover skal”suppleresmed en børnesagkyndig vurdering (så de socialfaglige processer i sagensforløb (om barnet har fået den rette og nødvendige hjælp) også vurderes.”(Centraltinitiativ, bilag 23).Som følge af aftalen om Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, skalAnkestyrelsens vurdering af de sager, der indgår i en praksisundersøgelse fremoversuppleres med en udvidet børnesagkyndig vurdering af kommunens sagsbehandling.Ankestyrelsen blev med Anbringelsesreformen i 2006 forpligtet til at gennemføre mindstén praksisundersøgelse årligt på området for udsatte børn og unge. Denne undersøgelseer således den femte i rækken.Ved at supplere den årlige praksisundersøgelse med en børnesagkyndig vurdering er detmålet, at undersøgelserne i højere grad kan bidrage til læring i kommunerne, så udsattebørn og unge får den sagsbehandling, som de har krav på, og som når frem tilbeslutninger, som er til barnets eller den unges bedste.Ankestyrelsen nedsatte i starten af 2010 en arbejdsgruppe, som skulle udvikle det nyekoncept for praksisundersøgelser. Konceptet skulle afprøves på den praksisundersøgelse,som Ankestyrelsen skulle opstarte i 2010. Nærværende praksisundersøgelse er såledesen pilotundersøgelse, som er gennemført sideløbende med metodeudviklingsprojektet.Der var ved projektets start ikke en entydig definition af, hvad den børnesagkyndigevurdering skulle omfatte. Projektgruppen skulle derfor definere og afgrænse denbørnesagkyndige vurdering samt klarlægge, hvilke faggrupper, som kan bidrage medbørnesagkyndig vurdering.Valg af børnesagkyndige konsulenterEt af Ankestyrelsens kerneområder er at træffe afgørelse i klagesager om tvangsmæssigeanbringelser af børn og unge samt at modtage og behandle underretningssager omudsatte børn og unge. I klagesager, som afgøres på ankemøde i Ankestyrelsen, deltageren børnesagkyndig ansat af Ankestyrelsen til at vejlede om børnesagkyndige elementerog bidrage med grundlag for Ankestyrelsens afgørelse. Det nuværende korps afbørnesagkyndige konsulenter i Ankestyrelsen består af speciallæger i børne- ogungdomspsykiatri.Ved valg af børnesagkyndige, der skulle inddrages i denne praksisundersøgelse, harAnkestyrelsen valgt at benytte sig af de børnesagkyndige konsulenter, der allerede ertilknyttet sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Det er lagt vægt på, at de børnesagkyndigekonsulenter ud over deres børnefaglige viden, har viden om den kommunale
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
84
sagsbehandling og kan overskue hele sagsbehandlingsforløb. Konsulenterne har desudenet godt kendskab til, hvilke foranstaltningsmuligheder der kan tilbydes isagsbehandlingsforløbet.Med Barnets Reform er Ankestyrelsens rolle styrket, hvilket betyder både flereklagesager og flere underretningssager. Og fra 1. januar 2011 skal der deltage enbørnesagkyndig i alle underretningssager, som bliver afgjort på et ankemøde.Grundlaget for juridisk og børnesagkyndig vurdering af de kommunaleafgørelserDen juridiske vurdering omfatter en vurdering af, hvorvidt den afgørelse, som er truffetaf kommunen er truffet i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Herunder om desærlige sagsbehandlingsregler som er på området er overholdt og omdokumentationsgrundlaget for at træffe den afgørelse, som rent faktisk er truffet, er tilstede og i orden.Hidtil har Ankestyrelsens praksisundersøgelser på børneområdet omfattet en vurdering afde materielle og formelle regler på området – herunder de særligesagsbehandlingsregler, som gælder på området for udsatte børn og unge. Dennevurdering har også indeholdt et børnesagkyndigt element for eksempel ved vurdering af,om beskrivelsen af barnets eller den unges ressourcer var beskrevet i tilstrækkelig grad iden socialfaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, så det understøttede den valgteforanstaltning.Den udvidede børnesagkyndige vurdering skal i højere grad omfatte en vurdering af, omkommunerne har valgt den rette foranstaltning i forhold til barnets eller den ungesbedste, og om der i sagsbehandlingen er taget højde for barnets eller den ungeseventuelt særlige problemstillinger.Valg af sager til børnesagkyndig vurderingFormålet med en mere uddybende børnesagkyndig vurdering er som beskrevet, atkommunerne i højere grad end tidligere skal uddrage læring til behandling af sager påområdet for udsatte børn og unge. Det sker gennem en kvalitativ beskrivelse af udvalgtesager i praksisundersøgelsen. Den kvalitative beskrivelse koncentrerer sig omproblemstillinger, hvor der vurderes at være udfordringer for enkelte eller flerekommuner eller hvor enkelte eller flere kommuner har valgt en god løsning. Det ersåledes ikke væsentligt om et eksempel er repræsentativt for flere kommuner iundersøgelsen – det væsentlige er, om eksemplet bidrager til at fremhæve den godeinddragelse, som andre kommuner kan drage nytte af.Der foretages derfor børnesagkyndig vurdering på et udsnit af sagerne ipraksisundersøgelsen. I denne praksisundersøgelse er 40 sager udvalgt til særligbørnesagkyndig vurdering. Sagerne er ikke udvalgt tilfældigt, da forudsætningen for enbørnesagkyndig vurdering har været, at sagens problemstilling fremstod tydeligt og var
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
85
velbeskrevet. Derfor er sager med en vis tyngde og sager, som er veldokumenteredevalgt. Endvidere er der udvalgt sager, hvor det er fundet relevant med en supplerendebørnesagkyndig vurdering af, om kommunen har valgt den rette foranstaltning.Den børnesagkyndige vurdering afrapporteres således ikke for den enkelte sag, mengiver et indblik i forskellige problemstillinger set fra en børnesagkyndig synsvinkel. Denbørnesagkyndige vurdering adskiller sig fra den juridiske vurdering metodemæssigt, hvoralle de indhentede sager gennemgår en vurdering.Indholdet i den børnesagkyndige vurderingAnkestyrelsen har i samarbejde med en af Ankestyrelsens børnepsykiatriske konsulenterudarbejdet en række spørgsmål, som er blevet besvaret af de børnesagkyndige. Førstedel af spørgsmålene er af generel karakter og vil være gennemgående forpraksisundersøgelser på området for udsatte børn og unge fremover. Anden del afspørgsmålene tager udgangspunkt i praksisundersøgelsens specifikke emne, hvilket idenne undersøgelse vil sige kommunernes inddragelse af barnet samt forældrene isagsbehandlingsforløbet op til der træffes afgørelse om enten en frivillig foranstaltningeller anbringelse.Evaluering af konceptet – invitation til dialogmødeSom afslutning på en praksisundersøgelse inviterer Ankestyrelsen de deltagendekommuner til et dialogmøde, hvor undersøgelsens resultater drøftes med henblik påfremadrettet læring og erfaringsudveksling kommunerne i mellem. Hidtil har dialogmødetværet afholdt efter offentliggørelsen af undersøgelsens resultater. For at understregelæringselementet i praksisundersøgelserne vil dialogmødet fremover blive afholdt ihøringsfasen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
86
Bilag 2 Regelgrundlag mv.2.1 ServicelovenLovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 (historisk – erstattet aflovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011)
§ 46.Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne,er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods afderes individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personligudfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hosbarnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af detenkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passendevægt i overensstemmelse med alder og modenhed.Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejdemed familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningensbaggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barneteller den unge.Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørendevægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der læggesvægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet iopvæksten.§ 47.Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematiskinddragelse af familie og netværk.§ 48.Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og63, § 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet ellerden unge herom.Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakteri afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres,skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder pågrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøgebarnets eller den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
87
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge enhelhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer ogproblemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skalundersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for dennealdersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, somallerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved atinddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 49. Hvisdet er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge elleren autoriseret psykolog.Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal iøvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der ergrundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse børvære. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren ogbarnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller idennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsenbliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvisundersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skalkommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutteundersøgelsen.Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om derskal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.Stk. 9. Hvis forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikkegiver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved atindhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 10. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barnumiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forholdnærmere. Afgørelse herom træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 3-9 finderanvendelse ved afgørelsen.§ 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nårdet må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
88
særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og§ 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt15 år.Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes eftergennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal altidvælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse deproblemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold.Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søgedagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den ungeog andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på endøgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på etgodkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf.§ 66.9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og iden forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk ogpædagogisk støtte.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse medforanstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellersmere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, nårforældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at enanbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller atstøtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn underet eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse omforanstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 7 eller 10, og stk. 4 og 5, når det må anses forat være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efterfødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse vedafgørelsen.§ 53.Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, tilen afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 8, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140,stk. 5, 1. pkt.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
89
§ 56.Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv omforældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det måanses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særligebehov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uansetdet manglende samtykke. Afgørelse herom skal træffes i et møde i detpersonsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordningtræffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.§ 58.Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udviklinglider alvorlig skade på grund af1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,2) vold eller andre alvorlige overgreb,3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hosbarnet eller den unge eller4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der erbegrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den ungesfortsatte ophold i hjemmet.Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kanbørn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden forhjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giversamtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børnog unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe denunge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være afvæsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kanløses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, nårbetingelserne herfor er opfyldt.§ 140.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelseom foranstaltninger, jf. § 52 og § 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at manikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
90
med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligtog senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skalkommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes,og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde medden unge og dennes familie.Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kanmodvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåedekriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være relevant at træffeafgørelse om ungepålæg, jf. § 57 b.Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der ernødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der ergennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritid og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sagerom anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en handleplantillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familieni forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tidenefter barnets eller den unges hjemgivelse.Stk. 7. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skalhandleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senestved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan forstøtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.
2.2 OffentlighedslovenLovbekendtgørelse nr. 572 af 19. december 1985§ 6.I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal enmyndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiskeomstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde erbekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælderdog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
91
Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhedfastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages vedhjælp af elektronisk databehandling.Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætteregler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af andenforvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.
2.3 RetssikkerhedslovenLovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009 (historisk – erstattet aflovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010)§ 76.Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kanindbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes ioverensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne,jobcentrene, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder omankeinstansernes praksis.§ 79 a.Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser afkommunens praksis på et møde.
2.4 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administrationpå det sociale områdeIndenrigs- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009 (historisk– erstattet af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010)§ 40.Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kanindbringes for Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.Stk. 2.Beskæftigelsesankenævnene og det sociale nævn har pligt til inden for deresområder at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.§ 41.Ankestyrelsen og nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinerepraksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt vedlov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis.§ 42.Ankestyrelsen og nævnene samarbejder om praksiskoordineringen. Nævneneforetager efter drøftelse med Ankestyrelsen praksiskoordinering inden for regionen.
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
92
§ 43.Hvis Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser viser, at praksis i kommunen ikkeer i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen og nævnene drøfteproblemer, som undersøgelsen har vist, med kommunerne. Ankestyrelsen kantilsvarende drøfte resultatet af en undersøgelse af nævnenes praksis med nævnene.Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis behandles, jf. lovens§ 79 a, på et møde i kommunalbestyrelsen.§ 44.Ankestyrelsen og nævnene kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksistage underinstansernes afgørelser op af egen drift.Stk. 2.Ankestyrelsen og de sociale nævn kan dog i sager omfattet af § 65 i lov om socialservice tage sager op af egen drift.§ 45.Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsenskompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principieleller generel betydning.Stk. 2.Ankestyrelsen yder af egen drift eller efter anmodning konkret vejledning tilnævnene om styrelsens praksis samt om fortolkning af retsregler. Vejledning kan ogsåske i forbindelse med praksiskoordinering.
2.5 Anden relevant litteratur”Anbringelser af børn og unge” (2009) Ankestyrelsens praksisundersøgelser”Anbringelse af børn og unge” (2008) Ankestyrelsens praksisundersøgelser”Håndbog om anbringelsesreformen” (2006) Servicestyrelsen”Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”. Vejledning nr. 3 tilserviceloven. Socialministeriet 5. december 2006
2.6 Barnets ReformLovforslag L 178 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhedog administration på det sociale område og forældreansvarsloven
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
93
Bilag 3 Udvalgte kommunefordelteresultaterNedenstående tabeller viser Ankestyrelsens vurdering af de overordnede resultater påkommuneniveau.
3.1 Antallet af § 50 undersøgelserTabel 3.1Antallet af § 50 undersøgelserJaNej - fordiforanstaltning/anbringelse var akutAntalBrønderslevEsbjergFrederikshavnGlostrupHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt74874337435486578Antal01111000210101110Nej - men detburde der haveværetAntal13013652221411133Antal889989898669987121I alt
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
94
3.2 Antallet af handleplaner efter § 140Tabel 3.2Antallet af handleplaner efter § 140JaNej - men detburde der haveværetAntalBrønderslevEsbjergFrederikshavnGlostrupHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt76666736735593685Antal11222153121304129Nej - fordiforanstaltning/anbringelse var akutAntal0111010001010107Antal889989898669987121I alt
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
95
3.3 Samlet vurdering af sagerneTabel 3.3Ankestyrelsens vurdering af om sagerne samlet set er korrekteJaNejI alt
AntalBrønderslevEsbjergFrederikshavnGlostrupHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt73413211232353646
Antal15585778634645175
Antal889989898669987121
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
96
3.4 Dokumentation i sagerneTabel 3.4Oplysningsgrundlaget i sagerneIngenoplysningermanglerEnkeltemindrevæsentligeoplysningermanglerAntalBrønderslevEsbjergFrederikshavnGlostrupHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt73644745524353668Antal02233142332323134Antal13111102010311016Antal0001000000001103Antal889989898669987121Flere og/ellervæsentligeoplysningermanglerAfgørendeoplysningermanglerI alt
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
97
Bilag 4 MåleskemaMåleskema for PU 2010
Ankestyrelsen
Måleskema til undersøgelse af kommunernes praksis i sager om frivilligaflastning, fast kontaktperson og frivillig anbringelseIdentifikation af sagenKommuneKommune nr.Sagsnr.Sagsbehandler (initialer)
1. Grundoplysninger1.1. Barnets fødselsdato(ddmmyy)1.2. Køn1.2.1.2.3.4.5.DrengPigeFællesMorFarAndreUoplyst
1.3. Hvem har forældremyndigheden over barnet/denunge?
Bemærkninger
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
98
2. Oplysninger om kommunens afgørelse2.1. Dato for kommunens/børn og ungeudvalgetsafgørelse? (ddmmyy)1.2.DatoUoplyst
Bemærkninger:2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på?1.2.3.§ 52, stk. 3, nr. 5 – aflastningsordning§ 52, stk. 3, nr. 7 – udpegning af fast kontaktperson forbarnet den unge.§ 52, stk. 3, nr. 8 – anbringelse med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt15 år
4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsreglerVurdering af § 50- undersøgelsen4.1. Er der udfærdiget en undersøgelse efter lov omsocial service § 50?1.2.3.JaNej – men det burde der have væretNej – fordi foranstaltningen var akut
Bemærkninger:Hvis ja i spm. 4.1. gå da til 4.1.a og b4.1.a. Er § 50 undersøgelsen afsluttet inden for 4måneders fristen, jf. § 50 stk. 7?Hvis nej i spm. 4.1. gå da til spm. 4.12.1. Ja2. Nej3. Nej – men 4. måneders fristen er ikke udløbetBemærkninger:1. Ja2. Nej3. Nej – fordi anbringelsen var akutBemærkninger:1. Ja, mor2. Ja, far3. Ja, begge4. Ja, andre5. Nej, ingenBemærkninger:
4.1.b Er § 50 undersøgelsen afsluttet indenforanstaltningen er iværksat, jf. § 52 stk. 2?
4.2. Har forældremyndighedsindehaver givet samtykke tilundersøgelsen, jf. § 50, stk. 1, 2. pkt.?
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
99
Hvis ja i spm. 4.2.4.3. Hvordan har kommunen indhentet samtykket fraforældrene?
1.2.3.4.
SkriftligtMundtligtAndetIkke relevant
4.4. Har den unge, der er fyldt 15 år givet samtykke tilundersøgelsen, jf. lov om social service § 50, stk. 1, 2.pkt.?
Bemærkninger:1. Ja2. Nej3. Ikke relevant (er ikke fyldt 15 år)4. Ikke relevantBemærkninger:
Hvis ja i spm. 4.4.4.5. Hvordan har kommunen indhentet samtykket fraden unge?
1.2.3.4.
SkriftligtMundtligtAndetIkke relevant
4.6. Afdækker undersøgelsen samlet set de forhold(ressourcer og problemer) hos barnet/den unge, som errelevante for at kunne iværksætte den påtænkteforanstaltning, jf. § 50 stk. 3?4.7. Afdækker undersøgelsen de forhold (ressourcer ogproblemer) hos forældremyndighedsindehaver(e), som errelevante for at kunne iværksætte den påtænkteforanstaltning § 50 stk. 3?4.8. Er der oplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaver(e) stiller sig tilforanstaltningen, jf. lov om social service § 50, stk. 6, 2.pkt.?4.9. Er der oplysninger om, hvordan barnet/den ungestiller sig til foranstaltningen, jf. lov om social service §50, stk. 6, 2. pkt.?4.10. Er § 50 undersøgelsen mere omfattende endnødvendig i forhold til den iværksatte foranstaltning, jf. §50 stk. 5?4.11. Har kommunen på baggrund af undersøgelsenudfærdiget en begrundet stillingtagen til foranstaltningen,jf. § 50, stk. 6, 1. pkt.?
Bemærkninger:1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. NejBemærkninger:1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. NejBemærkninger:1. Ja2. NejBemærkninger:1.2.JaNej
Bemærkninger:1.2.JaNej
Bemærkninger:1. Ja2. NejBemærkninger:
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
100
Vurdering af handleplanen - § 1404.12. Er der udarbejdet en handleplan efter § 140?1.2.3.JaNej – men det burde der have væretNej – fordi foranstaltningen var akut
BemærkningerHvis ja i spm. 4.12. gå da til spm. 4.12.a4.12.a. Er handleplanen udarbejdet inden der er truffetafgørelse om iværksættelse af foranstaltning, jf. § 140 stk.1?Hvis nej i spm. 4.12. gå da til spm. 4.17.1. Ja2. Nej – men det burde der have været3. Nej – fordi foranstaltningen var akutBemærkninger4.13. Angiver handleplanen formålet med indsatsen, jf.lov om social service § 140, stk. 5, 1. pkt.?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:4.14. Angiver handleplanen, hvilken indsats, der ernødvendig for at opnå formålet, jf. lov om social service§ 140, stk. 5, 1. pkt.?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:4.15. Er der samlet set opstillet mål og delmål forbarnet/den unge, som er nødvendige for at nå formåletmed den iværksatte foranstaltning, jf. § 140 stk. 5, 2. pkt.1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:4.16. Er indsatsens forventede varighed angivet ihandleplanen, jf. lov om social service § 140, stk. 6, 1.pkt.?1.2.JaNej
Bemærkninger:
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
101
Samtykke til foranstaltningerne4.17. Har forældremyndighedsindehavere(n) i sager omanbringelse givet samtykke, som omfatter formålet medanbringelsen, jf. § 58 stk. 3 nr.8, jf. § 53?1.2.3.4.5.6.Ja, morJa, farJa, beggeJa, andreNej, ingenIkke relevant (ikke sag om anbringelse)
Bemærkninger:4.18. Har den unge der er fyldt 15 år i sager omanbringelse givet samtykke, som omfatter formålet medanbringelsen, jf. § 58 stk. 3 nr.8, jf. § 53.1.2.3.4.JaNejIkke relevant (er ikke fyldt 15 år)Ikke relevant (ikke sag om anbringelse)
Bemærkninger:4.19. Har forældremyndighedsindehaveren givetsamtykke til, at der iværksættes aflastning, jf. § 52 stk. 3nr. 51.2.3.4.5.6.Ja, morJa, farJa, beggeJa, andreNej, ingenIkke relevant (ikke sag om aflastning)
Bemærkninger:4.20. Har forældremyndighedsindehaveren givetsamtykke til, at der udpeges en fast kontakt person forbarnet eller den unge, jf. § 52 stk. 3 nr. 7.1.2.3.4.5.6.Ja, morJa, farJa, beggeJa, andreNej, ingenIkke relevant (ikke sag om kontaktperson)
Bemærkninger:
Vurdering af børnesamtalen4.21. er der gennemført en samtale med barnet inden derer truffet afgørelse om at iværksætte en foranstaltning, jf.§ 48?1.2.JaNej
Bemærkninger
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
102
Hvis ja i spm. 4.21.4.21.a. Er barnets holdning om den påtænkteforanstaltning tilvejebragt ved samtalen?
1.2.3.
JaNejIkke relevant
BemærkningerHvis nej i spm. 4.21.4.21.b. Er barnets holdning om foranstaltningen søgttilvejebragt på anden vis?1.2.3.JaNejIkke relevant
4.22. Har sagsbehandleren foretaget en vurdering af omder kunne afholdes samtale med barnet?
Bemærkninger1. Ja2. NejBemærkninger
4.23. Er barnet tilbudt bisidder i forbindelse medsamtalen?
1.2.3.
JaNejIkke relevant
Bemærkninger4.24. Har barnet haft en bisidder med?1.2.3.JaNejIkke relevant
Bemærkninger
3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse3.1. Er afgørelsen samlet set behandlet ioverensstemmelse med regler og praksis?1.2.Ja, afgørelsen er behandlet i overensstemmelse med reglerog praksisNej, afgørelsen er ikke behandlet i overensstemmelse medregler og praksis
3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst?
Bemærkninger1. Ingen oplysninger mangler2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler4. Afgørende oplysninger manglerBemærkninger:
INDDRAGELSE AF BØRN OG FORÆLDRE I SAGER OM FRIVILLIGE FORANSTALTNINGER
103
5. Vurdering af om forældrene er inddraget § 475.1. Er forældrene inddraget systematisk i sagsforløbet ikommunen, jf. § 471.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
BemærkningerHvis ja til spm. 5.1.5.1.a. Hvordan er forældre inddraget i sagsforløbet?(Sæt evt. flere krydser)
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.
Ved indkaldelse til møderVed skriftlig orienteringVed mundtlig telefonisk orienteringVed gennemgang af § 50 undersøgelseVed gennemgang af handleplanVed familierådslagningVed netværksmøderVed underretning om bekymringVed iværksættelse af § 50 undersøgelsenAndet
Bemærkninger5.2. Er barnet/den unge inddraget systematisk isagsforløbet i kommunen, jf. § 471.2.3.4.5.I høj gradI nogen gradI ringe gradNejIkke relevant
5.2.a. Hvordan er barnet/den unge inddraget isagsforløbet?(Sæt evt. flere krydser)
Bemærkninger1. Ved løbende samtaler2. Ved skriftlig orientering3. Ved mundtlig telefonisk orientering4. Ved gennemgang af § 50 undersøgelse5. Ved gennemgang af handleplan6. Ved familierådslagning7. Ved netværksmøder8. Ved underretning om bekymring9. Ved iværksættelse af § 50 undersøgelsen10. AndetBemærkninger