SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 248: Henvendelse af 4/4-11 fra foreningen af danske døgninistitutioner for børn og unge.

I Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) ser vi det som en af voresfornemste opgaver at medvirke til at give anbragte børn og unge de bedst tænkelige vilkår for atkunne leve et liv præget af autonomi, integritet og værdighed.I den forbindelse har en arbejdsgruppe under foreningen drøftet en række forhold, som for en storgruppe anbragte børn og unges vedkommende – for så vidt angår et økonomisk aspekt ‐ repræsenterer enbegrænsning i deres muligheder for at udvikle ovenstående etiske potentialer.Det drejer sig om økonomiske konsekvenser på to områder:1. Anbragte børns og unges muligheden for at få Statens Uddannelsesstøtte … og begrænsningerneheri2. Institutionernes muligheder for at anvende arbejdsdusører ifm motivationsarbejdet ift til detpædagogiske arbejde med anbragte børn og unge … og begrænsningerAd 1:Unge der er mellem 18 og 23 år, der er anbragt uden for hjemmet, både på § 76 og § 107 skal betale forkost og logi. Det kræver, at de har et forsørgelsesgrundlag og her ser vi følgendeproblemstillinger:•Hvis man går på en SU berettiget uddannelse, kan man som anbragt ikke få SU, men mankan få kontanthjælp eller en pseudoydelse, som beløbsmæssigt svarer til SU.•Når man ikke kan få SU og er nødt til at få kontanthjælp, bliver ens formue lagt til grundfor, hvornår man kan få udbetalt sin kontanthjælp. DVS at unge anbragte, der har enbørneopsparing, bliver bedt om at betale for kost og logi ud af deres børneopsparing før de kan fåkontanthjælp.•Når man ikke går på en uddannelse, der er SU berettiget, gælder formuereglen også ved ansøgning omkontanthjælp.•Såfremt man har en arv til gode, vil man få kontanthjælp mod tilbagebetalingSådan som vi ser det, er de anbragte unge, herunder unge med små handicaps, der ikke som udgangspunkter pensionsgivende (ex. normaltbegavede unge med aspergerssyndrom) og som ofte ersen-anbragte, anderledes økonomisk stillet end de unge, der ikke er anbragte. De unge får på dennemåde ikke mulighed for at spare op til kørekort, lejlighed eller andre ting, som andre unge medbørneopsparing har mulighed for.

Spørgsmål 1: Hvorfor kan unge, der er anbragte og går på en SU‐ berettiget uddannelse, ikke få SU? Afindlysende grunde vil det være at foretrække for den unge at kunne definere sig selv som studerende istedet for som kontanthjælpsmodtager?Spørgsmål 2: Hvorfor kan unge anbragte ikke få en overgangsydelse, indtil de er afklaret i fhtuddannelse, beskæftigelse og fremtidigt støttebehov?Spørgsmål 3: Kunne man forestille sig at man kunne lave individuelle ordninger, som gjorde detmuligt at de anbragte børn og unge i stedet for tilbagebetaling af ydelser ifm frigivelse afbørneopsparing og arv kunne øremærke pengene til bestemte formål ex på en spærret bankkontosom man så skal kunne kan hæve fra til køb af PC, indskud til værelse/lejlighed, kørekort m.m.?Summa summarum:For at -•imødekomme de fleste anbragte børn og unges ønske om at være ’normale’ og selvhjulpne•for undgå den stigmatisering, der hører til den offentlige forsørgelse•undgå at friste nogle forældre til at ’udfordre lovgivningen’ ifm at arbejde kreativt medbørneopsparing og arv- ønsker vi, at lovgivningen giver anbragte børn og unge mulighed for at være ligestillede med ikke-anbragte børn.Derfor ønsker vi, at lovgivningen præciserer, at anbragte børn og unge alene skal tilbagebetaleydelser fra den periode, hvor de har adgang til de penge, der udløser tilbagebetalingskravet.Ad 2:Ifølge Skat er arbejdsdusør skatte‐ og indberetningspligtig, og der skal derfor betalesarbejdsmarkedsbidrag og A‐skat af de arbejdsdusør‐penge vi udbetaler til de unge, både hvis de erunder og over 18 år.Arbejdsdusør udbetales til de unge, som en del af det pædagogiske arbejde og arbejdsdusørenudløses af arbejde, som de unge udfører i dagbeskæftigelse.Der er en skatte‐ og indberetningspligt, som har været gældende flere år tilbage, men iflg.udmelding fra Told og Skat, skal der ikke ske opgørelse og indberetning tilbage i tidligere år, menalene fra den 1. januar 2009. Altså med 2009 som første indberetningsår.Indberetningen af arbejdsmarkedsbidraget skal ifølge oplysninger fra en af vores regionalemedlemsinstitutioner foregå fra de respektive HR og de foreløbige retningslinjer fra HR foreskriverfølgende forretningsgang: Heraf fremgår det desuden:•at institutionerne skal oprette hver enkelt ung på en personaleformular•at institutionerne manuelt beregner og fratrækker arbejdsmarkedsbidraget inden vi udbetalerarbejdsdusøren til de unge enten kontant eller via deres nemkonto•at institutionerne hver måned udfærdiger et regneark til HR, hvoraf det fremgår hvem, der har fåetudbetalt arbejdsdusør og hvor meget arbejdsmarkedsbidraget, der er fratrukket•at HR herefter indberetter arbejdsmarkedsbidraget til SKAT.•at lønsystemet også sørger for feriepengeberegningen og indberetning til SKAT.Vi mener, at det er en stor administrativ opgave, der skal udføres set i forhold til de småbeløb, derudbetales som arbejdsdusør.Som et eksempel skal det nævnes, at der på en af vores medlemsinstitutioner i uge 40 gennemsnitligt erudbetalt arbejdsdusør pr. ung på kr. 39,00 for arbejde udført på institutionen.D.v.s., at hver ung i gennemsnit skal betale kr. 3,00 i arbejdsmarkedsbidrag i uge 40.Spørgsmål 1: Kunne man forestille sig at lovgivningen i praksis gav mulighed for at man kunnehave en bagatelgrænse på ex 200 kr. pr uge?Spørgsmål 2: Kunne man forstille sig ‐ som alternativ til en bagatelgrænse – at institutionernekunne ’nøjes med’ at opgøre og indberette en gang om året – i stedet for hver måned?