SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 242: Henvendelse af 28/3-11 fra Videnscenter Skanderborg Sølund vedr. de dyre særforanstaltninger.

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 242
Offentligt

IndholdIndledning .................................................................................................................................................... 41.0 Baggrund ................................................................................................................................................ 52.0 Formål .................................................................................................................................................... 53.0 Målgruppen ............................................................................................................................................ 64.0 Metode .................................................................................................................................................... 65.0 Organiseringen af Enkeltmandprojekterne - et tilbageblik.................................................................. 7Fysiske rammer ............................................................................................................................................... 7

Del I .............................................................................................................................................................. 96.0 Ledelsesprofil og pædagogisk tilgang ................................................................................................... 97.0 Medarbejderprofil ................................................................................................................................ 10Ansættelseslængde i Enkeltmandsprojektet ....................................................................................................................... 11Ansættelseslængde i Landsbyen Sølund ............................................................................................................................ 12

8.0 Arbejdsmiljø.......................................................................................................................................... 13Arbejdsskader..................................................................................................................................................................... 14

9.0 Beboer profil ......................................................................................................................................... 159.1 Antal beboere i enkeltmandsprojektet .................................................................................................... 169.2 Køn, alder, og etnisk baggrund ............................................................................................................... 16Alderssammensætningen i enkeltmandsprojektet fra 1999 til 2010 ................................................................................... 16Køn og etnisk baggrund ..................................................................................................................................................... 17

9.3 Indskrevet fra - til (tidsperiode og fysiske steder) .................................................................................. 179.4 Præsentation af to beboere ...................................................................................................................... 18Intro .................................................................................................................................................................................... 18Pædagogisk strategi ............................................................................................................................................................ 19

9.5 Vold mod personalet ................................................................................................................................ 219.6 Magtindberetninger ................................................................................................................................. 229.7 Fysiske rammer........................................................................................................................................ 249.8 Økonomien ................................................................................................................................................................... 249.9 Opsamling .................................................................................................................................................................... 24

Opsamling Del I ......................................................................................................................................... 26Del II ........................................................................................................................................................... 2810.0 Økonomi ............................................................................................................................................. 2810.1 Omkostningsstruktur............................................................................................................................. 29Takstgruppe 7 ..................................................................................................................................................................... 30Overblik takstgruppe 7, EMP, opgjort pr. år ..................................................................................................................... 30

10.2 Opsamling økonomien i Enkeltmandsprojektet.................................................................................... 32

10.3 Sammenligning af enkeltmandsprojektets beboere og grænsetilfælde................................................. 33Samlet økonomisk overblik for beboere i enkeltmandsprojektet og grænsetilfælde fra 1999 – 2010 pr. år ...................... 34

10.4 Alternativer ............................................................................................................................................ 36

Opsamling Del II ........................................................................................................................................ 4011. Konklusion og perspektivering ............................................................................................................ 4112. Kilder .................................................................................................................................................... 4413. Bilag ...................................................................................................................................................... 45Bilag 1 Beboerprofiler ................................................................................................................................... 45Martin (Beboer nr. 1) ......................................................................................................................................................... 45Henrik (beboer nr. 13) ........................................................................................................................................................ 48

Bilag 2 Typer vold ......................................................................................................................................... 50Bilag 3 Gentle Teaching, en definition .......................................................................................................... 52Bilag 4 Grænsetilfælde .................................................................................................................................. 54Alderssammensætningen i gruppen af ”dyre beboere” udenfor enkeltmandsprojektet fra 1999 til 2010 .......................... 55Kønssammensætningen og etnisk baggrund for dyre beboere uden for enkeltmandsprojektet fra 1999 til 2010 .............. 55

Bilag 5 Oversigt over brutto- nettotakst for takst 6, 6A, 7 og 7A ................................................................. 56Bilag 6 Oversigt over tillægsydelser brutto og netto..................................................................................... 58Bilag 7 Fremskrivning af kommunernes udgifter for en plads i enkeltmandsprojektet på baggrund afpristalsudviklingen ........................................................................................................................................ 59Bilag 8 Et samlet overblik over alle takster .................................................................................................. 60Takst 6 ........................................................................................................................................................... 60Takst 6A ......................................................................................................................................................... 61Takst 7 Opgjort pr. dag ................................................................................................................................. 63Takst 7A ......................................................................................................................................................... 65Bilag 9 Enkeltmandsprojektets andel af alle ”dyre beboere” ...................................................................... 67Enkeltmandsprojektets procentvise andel af alle ”dyre beboere”, set i fht. de samlede takster, tillæg, overheads ............ 67

IndledningI foråret 2010 blev debatten om ”de dyre særforanstaltninger” skudt i gang, hvilket gav anledning til, atVISS.dk ønskede at undersøge effekten af særforanstaltningen ”enkeltmandsprojektet i Landsbyen Sø-lund” i Skanderborg, som er et af de ældste projekter af sin art i Danmark. Enkeltmandsprojektet retter sigmod mennesker med vidtgående fysisk og psykisk udviklingshæmning, som pga. særlige forhold ikke kanrummes i et almindeligt botilbud til målgruppen.Såvel Servicestyrelsen som Vidensteamet har tidligere udgivet rapporter om enkeltmandsprojekterne iDanmark. Herværende rapport skal ses som et supplement til disse, dog med en ny vinkel, idet denne rap-port går mere i dybden med den konkrete pædagogiske indsats i fht. beboere i et konkret enkeltmands-projekt. Indsatsen dokumenteres over hele enkeltmandsprojektets levetid fra 1999 til 2010, hvilket måanses for vigtigt, idet dette enkeltmandsprojekt var et af de første, der blev etableret i Danmark, og somsådan har fungeret som model for andre.Rapporten bygger på en række data, som er blevet indsamlet over en periode fra april til november 2010og omfatter såvel kvantitative som kvalitative data. Der indgår såvel økonomiske data om takster, over-head og tillæg, som ansættelses- og fraværsstatistikker, arbejdsmiljøundersøgelser, voldsstatistikker samtmagtindberetninger og interviews.Rapporten er efter de introducerende kapitler delt op i del I og del II. Hver af de to dele er delt op i enrække tematiserede kapitler begyndende med et historisk tilbageblik, fortsætter med ledelses- og medar-bejderprofil samt arbejdsmiljø, inden der tages hul på rapportens primære målgruppe ”beboerne” i en-keltmandsprojektet. Indsatsen for disse anskues ud fra såvel en økonomisk som pædagogisk synsvinkel.Rapportens mål er at kunne konkludere både generelt, men også specifikt på to udvalgte beboere, om ind-satsen virker, men samtidig er der et ønske om at pege fremad, hvor skal indsatsen for målgruppen bevæ-ge sig hen, når vi som samfund både vil optræde etisk korrekt og økonomisk ansvarligt?I rapporten skelnes der mellem beboere i enkeltmandsprojektet og de øvrige omkostningstunge beboere,der her betegnes som grænsetilfælde, hvis omkostningsstruktur nærmer sig et enkeltmandsprojekt uden atvære det.Flere forskellige personer har på forskellig vis bidraget til rapportens indhold ikke mindst Sine Junge,boenhedsleder af enkeltmandsprojektet; Tommy Graversen stedfortræder i enkeltmandsprojektet; LillianHansen sikkerhedsleder; Bodil Højbjerg socialfaglig konsulent i Skanderborg Kommune, samt admini-strationen i Landsbyen Sølund, som har gravet i de gamle arkiver.Rapportens målgruppe er ledere på forvaltnings- og pædagogiske ledelsesniveau, samt politikere på nati-onalt, regionalt og lokalt niveau. VISS.dk håber, at rapporten kan bidrage til en mere nuanceret debat omindsatsen for de svageste borgere i Danmark.Har du efter gennemlæsning af rapporten spørgsmål til rapportens indhold og resultater, er du velkommentil at kontakte VISS.dk, formidlingskonsulent Jette Lorenzen på tlf. nr. 8794 8034, eller mail[email protected].Rapporten kan frit downloades påwww.viss.dk

1.0 BaggrundBaggrunden for undersøgelsen er, at der i 2010 har været en del debat om omkostningsniveauet i sær-foranstaltningerne herunder enkeltmandsprojekterne. Dette samtidig med, at økonomien i kommunerne erpresset, hvilket giver behov for gennemsigtighed i økonomien. Dette ønsker VISS.dk at bidrage til viadenne undersøgelse.

2.0 FormålFormålet med rapporten er at dokumentere og dermed synliggøre de sammenhænge, der eksisterer mel-lem den pædagogiske indsats for mennesker med udviklingshæmning, som af forskellige årsager bliverplaceret i et enkeltmandsprojekt, og de økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed.Såvel ledelses- som medarbejderniveauet har betydning for den pædagogiske indsats, hvorfor ledelsensholdninger og initiativer i fht. såvel beboere som medarbejdere for at sikre en optimal pædagogisk praksisafdækkes. På medarbejderniveau har det vist sig, at deres tilfredshed med arbejdspladsen har stor betyd-ning for stabiliteten i enkeltmandsprojekter og dermed for den pædagogiske indsats, hvorfor dette under-søges for enkeltmandsprojektet.Tidsperspektivet for undersøgelsen strækker sig over en 11 års periode fra 1999 til 2010. Stedet er Lands-byen Sølund, som er det første enkeltmandsprojekt i Danmark, hvor amterne i sin tid indgik i etableringenog ledelsen af ikke blot et enkeltmands- men et flermandsprojekt.I rapporten gengives generelle data for enkeltmandsprojektet. De generelle data stammer fra den person-profil, der er tegnet af beboerne i undersøgelsen, som har været indskrevet på enkeltmands-projektet. Dis-se data dækker over køn, alder, og etnisk baggrund, hvornår borgeren er indskrevet, samt hvor længe.Derudover er der for hver beboer lavet en omkostningsoversigt, fra indskrivningsdatoen til 2010 ellerudskrivningstidspunktet, herunder takster, tillæg, diverse omkostninger, samt overheads. Endvidere er derfor to beboere gennemført et interview med lederen i enkeltmandsprojektet med henblik på at få synlig-gjort den pædagogiske indsats og resultaterne heraf over tid.De økonomiske omkostninger, data for medarbejdertilfredshed samt medarbejdergennemstrømning erhårde objektive data, der let kan kvantificeres, hvorimod den pædagogiske indsats er bløde subjektivedata, der hviler på pædagogiske og menneskelige vurderinger.De bløde data bygger på interview, som underbygges af en række hårde data, hvorved validiteten af debløde data øges. De hårde data er dels hentet fra de økonomiske budgetter, regnskaber og diverse opgø-relser fx over magtanvendelser dels andre data gemt i diverse arkiver.Udover de personrelaterede data for de indskrevne beboere, er der via tematiserede interviews med ledel-sen i enkeltmandsprojektet indsamlet information om de ledelsesmæssige overvejelser og initiativer.Målgruppen for rapporten er både til det pædagogiske ledelsesniveau, og det kommunale/ regionale ad-ministrative samt det politiske niveau, idet der i de seneste par år, har været en øget opmærksomhed påsærforanstaltningerne på det sociale område. VISS.dk ønsker med denne rapport at bidrage til at debatten

nuanceres, således at det ikke blot bliver en debat om budgetter, men også en debat om resultater af denpædagogiske indsats, som ikke altid kan gøres op i kroner og ører.

3.0 MålgruppenUndersøgelsens målgruppe er borgere i enkeltmandsprojektet, samt ledelse og medarbejdere ansat i sam-me.Enkeltmandsprojektet er en foranstaltning i forhold til borgere med problemskabende adfærd, der kræveret personale på mindst 1:1. Særforanstaltningen er etableret med det dobbelte formål at skærme omgivel-serne og samtidig give borgeren mulighed for at få et bedre og mere værdigt liv.I et økonomisk perspektiv er målgruppen borgere, der er omfattet af takstgruppe 7 og er indskrevet i en-keltmandsprojektet. Sammenlignes de økonomiske omkostninger for beboere i enkeltmandsprojektet medomkostningsniveauet for andre beboere, der må betragtes som grænsetilfælde, kan det konstateres, at denærmer sig et enkeltmandsprojekt, dvs. borgere i takstgruppe 6, 6A og 7A med diverse tillæg uden forenkeltmandsprojektet. For sammenligningens skyld indeholder rapporten oplysninger om takster samtantallet af denne målgruppe, selv om de ikke indgår i den øvrige del af undersøgelsen.Undersøgelsen afgrænses til perioden 1999 – 2010, fra enkeltmandsprojektets etablering til udgangen af2010.

4.0 MetodeRapportens datagrundlag bygger på såvel hårde objektive data, der let kan kvantificeres i form af ned-skrevne journaler, regnskaber og budgetter samt diverse opgørelser fx over magtanvendelser og andredata gemt i diverse arkiver, som mere bløde subjektive data fx om den pædagogiske indsats, som stammerfra interview med botilbudslederen, disse data hviler på pædagogiske og menneskelig vurderinger.De to datatyper supplerer hinanden og opvejer dermed hinandens svaghed, hvorved validiteten af beggedatatyper øges.De generelle data i undersøgelsen stammer fra den personprofil, der er tegnet af beboerne i undersøgel-sen, som har været indskrevet på enkeltmandsprojektet.De baggrundsvariable, der er lagt ind i denne del af undersøgelsen dækker over køn, alder, og etnisk bag-grund, hvornår borgeren er indskrevet, samt hvor længe. Derudover er der for hver beboer lavet en om-kostningsoversigt, fra indskrivningsdatoen til 2010 eller udskrivningstidspunktet, herunder takster, tillæg,diverse omkostninger, samt overheads.I fht. de bløde data, er der for hver beboer gennemført et interview med lederen i enkeltmandsprojektetmed henblik på at få synliggjort den pædagogiske indsats og resultaterne heraf over tid.Udover de personrelaterede data for de indskrevne beboere, er der via tematiserede interviews med ledel-sen i enkeltmandsprojektet indsamlet information om de ledelsesmæssige overvejelser og initiativer samtinformation om personale gennemstrømning og personalets tilfredshed med arbejdspladsen.

5.0 Organiseringen af Enkeltmandprojekterne - et tilbageblikEnkeltmandsprojektet i Landsbyen Sølund er en særforanstaltning efter Serviceloven. Projektet blev etab-leret i 1999 med én beboer i midlertidige lokaler. Senere blev der bygget en ny specialindrettet bygning,hvor der i dag bor 7 beboere. Dermed blev enkeltmandsprojektet et flermandsprojekt. Enkeltmandspro-jektet har fra begyndelsen været et landsdækkende tilbud, hvorfor der fra begyndelsen var beboere fraforskellige amter i landet. I dag huser enkeltmandsprojektet ligeledes beboere fra kommuner fra hele lan-det.Tanken med enkeltmandsprojektet var at tilbyde et midlertidigt ophold for borgere, som var udviklings-hæmmede, var meget utrygge, havde et begrænset verbalt sprog, var tidligt følelsesmæssigt skadet og somsamtidig havde symptomer, der tydede på bagvedliggende sindslidelser. Ideen var, at beboerne over enperiode på 2-3 år skulle udredes, stabiliseres og derpå hjemsendes til eget amt/kommune, hvilket dog ikkefor alle beboere har været gældende efter dets etablering.Bygningens alarmsystem og indretning sikrer personalet og medbeboere til en vis grad, da alle rum somminimum er indrettet med to udgange, samtidig er der mulighed for at skærme den enkelte beboer, ogsåsåledes at personalet kan trække sig, hvis der fx er optræk til en konflikt. Et tillæg til sikkerheden er, atalle ansatte går med mobiltelefon, hvilket har været prioriteret højt fra etableringen af enkeltmandsprojek-tet.I de senere år er der tilkoblet endnu et sikkerhedsforanstaltning i form af sikkerhedsvagter fra G4S, hvil-ket blev en realitet i forbindelse med indskrivningen af en beboer med en profil, som krævede et ekstrasikkerhedsniveau, for at personalet kunne arbejde pædagogisk med beboeren på et sikkert grundlag.Grundlaget for den pædagogiske tilgang har fra begyndelsen været Gentle Teaching, en ikke voldeliginterventionsform, hvor der er fokus på relationen mellem pædagog og beboer. Det betyder også, at dage-ne i enkeltmandsprojektet aldrig har været stramt struktureret. I stedet er der mulighed for afvigelser, hvisder er situationer, hvor det skønnes bedst for beboeren eller beboeren selv giver udtryk for et andet behov.Strategien erat give beboeren det, de vil have, indtil medarbejderen kan komme til at give beboeren det,vedkommende har behov for.

Fysiske rammerDe fleste beboere i Enkeltmandsprojektet er fysisk placeret i et hus, der er opført til denne specielle opga-ve. Huset er indrettet med en lejlighed til hver beboer med eget bad, en stue og te-køkken med adgangbåde fra fællesarealet og direkte ude fra. I kælderen er der ligeledes en bolig til én beboer. Derudover erder et fællesareal ligeledes med køkkenfaciliteter. De enkelte lejligheder er specielt indrettet til den bor-ger, der bor i pågældende lejlighed, hvorved antallet og arten af stimuli kan tilpasses. Da mange af bebo-erne har behov for skærmning både i fht. andre, men i lige så høj grad i fht. egen udadreagerende adfærd,er huset indrettet så dette hurtigt kan etableres. Som det fremgår af grundplanstegningen nedenfor er derfx en foldevæg i det store fællesrum, hvorved beboere både kan skærmes helt fra fællesskab med andreeller delvist ved kun at lukke foldedøren delvist i. Boenhedslederen fortæller, at dette fx praktiseres forbeboere, som har et ønske om social kontakt, men som ikke magter det, hvis de øvrige beboere kommerfor tæt på. For disse kan det have stor betydning at kunne se de andre beboere, men ikke være ved sidenaf eller formuleret på en anden måde: kunne se, men ikke røres ved.

Da ønsket om at opnå en af pladserne i enkeltmandsprojektet er stort, er der blevet opført hhv. et mindresommerhus og en pavillon, hvor der kun bor én beboer hvert sted, men i tæt kontakt med hovedhuset. Deter uforudsigeligt, hvornår der kommer en henvendelse fra en kommune, som ønsker en akutplads. I til-fældet med sommerhuset løste det både en kommunes akutte pladsbehov, men også et behov for den be-boer, som nu bor i sommerhuset, om at have god plads og ikke at have for mange mennesker omkring sigog for tæt på.I hovedhuset har beboerne qua deres egen lejlighed mulighed for at trække sig fra belastende situationer.Ligeledes er der særlige foranstaltninger for personalet således, at de kan trække sig fra situationer, somellers kunne medvirke til magtanvendelse og eskalering af en konflikt. Dette opnås fx ved et specialbyg-get gangareal i fht. en enkelt lejlighed, og at der altid er mindst to udgange i hvert rum. Derudover arbej-des der bevidst med den pædagogiske metode.Oprindelig var planen, at bygningen skulle være stjerneformet, således at hver beboer havde sin egenlænge, og med mulighed for at tilkoble kontakt med de øvrige beboere og med fælleslokaler i stjernenscentrum. Dette blev dog af økonomiske årsager ikke en realitet. Boenhedslederen og personalet ærgrer sigover, at økonomien ikke rakte til dette projekt, da det blev bygget i 1999, da denne ramme havde væretmere anvendelig i det pædagogiske arbejde.Grundplan for stueetagen på 567 m2Grundplan for kældertagen på 80 m2

Del I6.0 Ledelsesprofil og pædagogisk tilgangEnkeltmandsprojektet tilbyder en tværfaglig udredning, vurdering af ressourcer samt fremtidige behov foret bo- og behandlingstilbud over en kortere årrække.Enkeltmandsprojektets pædagogiske tilgang udspringer af den overordnede i Landsbyen Sølund, som eren boform for udviklingshæmmede, eller som Sølunderne hellere vil sige,Sølund er et hjem for menne-sker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps.De fleste beboere lever det meste af deres hverdag og liv i Landsbyen Sølund, hvilket stiller krav om, atpædagogikken tager sit udspring i den enkeltes behov for at kunne hjælpe den enkelte med at leve et såoptimalt liv som muligt.I Landsbyen Sølund sættes der fokus på tryghed, omsorg og kærlighed i et liv med udfordringer og ople-velser. Samværet skal være meningsfyldt, med glæde og glimt i øjet, for såvel beboere som personalely-der Landsbyen Sølunds filosofi.Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er et humanistisk menneskesyn, hvor de pædagogiske mo-deller for praksis primært knytter sig til en relationsorienteret pædagogik, Gentle Teaching1, hvor samvæ-ret og oplevelserne af at have betydning ift. et andet menneske er den vigtigste faktor for al udvikling ogmotivation.Fundamentet er det almenmenneskelige, hvor den væsentligste værdi er kærlighedsbegrebet.Målet er, at beboerne føler sig som en del af et fællesskab, hvor de skal mærke, at de bliver mødt med envenlig tilgang og herved opleve sig anerkendt og accepteret og havende betydning som menneske.Ledelsen i enkeltmandsprojektet er ikke tilhænger af pædagogiske systemer, som boenhedsleder SineJunge har erfaring for ikke fungerer i praksis.Men anvender den enkelte pædagog sin faglighed med enrelationistisk tilgang i kombination med et personligt engagement, hvor der ”lyttes” til beboerens ønskerog behov, kommer fagligheden ind i en ramme, som er lagt mere givende.I enkeltmandsprojektet arbejder man således efter en individuelt tilpasset tilgang, som tager afsæt i filoso-fien om Gentle Teaching. I praksis kommer det til udtryk i enkeltmandsprojektet ved, at personalet har enpositiv og forventningsfuld tilgang til den enkelte beboer. Ikke alle beboere i enkeltmandsprojektet kan”klare” fysisk kontakt, hvorfor positivitet og kærlighed til beboeren udtrykkes gennem smil og venlighed.Dermed bliver den individuelle menneskelige faktor helt afgørende, hvilket stiller høje krav til den enkel-te medarbejders personlige engagement og evnen til at kunne reflektere ogse sig selv udefra.På det praktiske niveau tilbydes beboerne en lang række forskellige aktiviteter, afhængig af deres ressour-cer og behov. Bl.a. svømning, ridning, gåture/ cykelture samt deltagelse i fester og andre fælles aktivite-ter.Inden indflytning i boenheden udarbejdes en foreløbig pædagogisk plan for bostedet, dagsstruktur og ind-holdet i det pædagogiske behandlingstilbud. Indenfor en 3 måneders periode tilpasses den pædagogiskeplan, både i forhold til bostedet og i forhold til aktiviteterne ligesom planen suppleres med en udviklings-

Definition Gentle Teaching se bilag 3

beskrivelse, og der afholdes tværfaglige konferencer omkring den enkelte beboer, ved indflytning efter deførste tre måneder og derefter en gang om året for at sikre en optimal pædagogisk plan.Medarbejderne tilbydes debriefing i slutningen af hver arbejds -dag,-aften,-nat. For år tilbage var der enforståelse af og holdning til, at Enkeltmandsprojektet var en hård arbejdsplads, og der var stor fokus påproblemerne ved samtaler mellem medarbejdere og ved debriefing, hvilket fastlåste personalet i en nega-tiv stemning og medførte en dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ved at italesætte denne registrerede tilgang erdebriefingsamtalerne blevet drejet i retning mod medarbejderens samvær med beboeren med fokus på,hvad der lykkes eller ikke lykkes. Dermed kommer succeshistorierne i centrum ikke således, at der ikkemå tales om vanskeligheder eller udfordringer, men det er ikke disse, der er i centrum.

7.0 MedarbejderprofilI dag er der 34 fastansatte, som det fremgår af tabellen nedenfor. Dertil skal lægges faste og løse vikarer,som ikke indgår i denne undersøgelse. 18 af medarbejderne er uddannet socialpædagoger, mens 13 ermedhjælpere, derudover er der én pædagogisk leder og 2 social og sundhedsassistenter. Den samme for-deling kan ses blandt det tidligere personale. Kønsfordelingen er meget lige med 15 kvinder og 19 mænd,hvilket også prioriteres i enkeltmandsprojektet, da køn kan være et issue for nogle beboere.

Personale fordelt på køn og stillingskategorier fra 1998 – 2010, som stadig er an-satAntal efter stilling og kønKønAnsat?Afspæn-dings-pæda-gogSocialpæ-dagogPædagog/LederErgo-te-rapeutMedhjæl-perSocial-ogSund2Social-rådgiverStedfor-træderHoved-total

kvinderMændTotal

jaja

9918

310

1519

Ifølge Socialstyrelsens rapport fra 2010 er der en stor gennemstrømning af personalet i enkeltmands-projekter. En gennemstrømning, der er større for ufaglærte end faglærte ifølge Socialstyrelsen. Som detfremgår af tabellen her nedenfor, er der ikke stor forskel på hvor mange faglærte vs ufaglærte, der erstoppet i enkeltmandsprojektet.

Personale fordelt på køn og stillingskategorier fra 1998 – 2010, som ikke længereer ansatAntal efter stilling og kønKønAnsat?Afspæn-dings-pæda-gog1Socialpæ-dagogPædagog/LederErgo-te-rapeut2113Medhjæl-perSocial-ogSund3Social-rådgiverStedfor-træderHoved-total

kvinderMændTotal

nejnej

1814

112940

364581

I herværende undersøgelse kan vi konstatere, at personalet gennemsnitligt er ansat lidt under 3 år i en-keltmandsprojektet, hvis man medtager de nuværende ansatte og det personale, som har valgt at forladearbejdspladsen. Det bør bemærkes, at der ikke, som i Socialstyrelsens rapport, kan konstateres en væsent-lig større gennemstrømning af ufaglært end faglært personale jf. tabellen her nedenfor.

Ansættelseslængde opgjort på stillingskategoriAntal ansat opgjort i årAnsat?JaStillingSocialpædagogAssistent/LederMedhjælperSocial- ogSundJa TotalNej0Afspændings-pædagogErgoterapeutMedhjælperSocial- ogSundsass.SocialpædagogSocialrådgiverAssistent/StedfortræderNej TotalHovedtotal1515995744688867356910162562720126212111310341303010121248211247412222202012361234412111212123712311311118113234124033311811153mdr6mdr9mdr1år1,25år1,5år2år2,5år3år4år5år6år7år8år9år10år11årAntali alt

Det er bemærkelsesværdigt, at det personale, der i dag er fastansat i enkeltmandsprojektet, har været ansat4,75 år i gennemsnit, hvorimod det personale, der er holdt op kun var ansat i 1,86 år. I Landsbyen Sølunder den gennemsnitlige ansættelseslængde 7,3 år for de medarbejdere der er ansat pt., hvorimod det perso-nale, der er holdt i gennemsnit var ansat 2,98 år. Personalet er således i gennemsnit ansat i længere tid iLandsbyen Sølund end tilfældet er i enkeltmandsprojektet. Men på trods heraf må enkeltmandsprojektetbetegnes som en stabil boenhed med en pæn ansættelseslængde. Det kan dog bemærkes, at de medarbej-dere der er holdt op typisk er kortere tid i enkeltmandsprojektet, end hvis de var ansat i en af de andreboenheder.

Ansættelseslængde i EnkeltmandsprojektetÅr *GennemsnitNuværende ansatteTidligere ansatte* Opgjort d. 31-12-20102,714,751,86

Ansættelseslængde i Landsbyen SølundAnsættelseslængde for fastansatte opgjort i år efter uddannelseAnsatAfd.Leder12,6526,83Stedfor-trædere12,5619,13Socialpæda-goger8,718,53Medhjæl-pere4,601,05Sosu-hjæl-per5,120,33Sosuass.4,770.96Stude-rende0,590,48Gennnem-snitpr.1-2-20117,32,98N

JaNej

532336

Antal nyansættelser i enkeltmandsprojektet, antal beboere samt ansættel-seslængdeAnsættelsesår199920002001200220032004200520062007200820092010I alt (gnst)Antal nyan-sæt-telser5381515614161115249,5Antal beboe-re1145567877885,58Antal ansættelses år igennemsnit6,535,293,443,612,163,33,571,751,971,611,120,852,9

Som det fremgår af tabellen ovenfor er der lidt udsving i, hvor mange, der ansættes pr. år, samt hvormange år medarbejderne er ansat, hvis man fordeler dem på ansættelses år. Dette bør naturligvis vurderesi fht. antal indskrevne beboere, ligesom det kan have betydning, hvor udfordrende beboeren er for perso-nalet. Boenhedslederen fortalte fx, at en af de beboere, som blev indskrevet i hhv. 2002 og i 2006 var spe-cielt udfordrende, og en opgave, som var for krævende for nogle medarbejdere, hvilket også kommer tiludtryk i tabellen ovenfor, idet der både er en del nyansættelser i 2002 og 2003 og et fald i ansættelses-længde i 2003. Samme udvikling kan ses i 2006. I 2001 blev der derudover ansat en ny boenhedsleder,hvilket også kan være en del af forklaringen på dykket i det gennemsnitlige antal ansættelsesår i 2003, dany ledelse kræver tilpasning.

Sine Junge, der er boenhedsleder i 2010, pointerer, at det ofte er svært at vurdere om en person ”vil passei jobbet i enkeltmandsprojektet”, det afhænger ikke så meget af uddannelse og kvalifikationer som afmedarbejderens fagpersonlige kompetencer, om vedkommende har evnen til at være autentisk i mødetmed beboeren og personalet, kan vise empati frem for medfølelse, skabe relationer og kan optræde meden passende balance mellem tæthed og afstand i fht. beboeren. Flere af de medarbejdere, som ikke nød-vendigvis har en formel pædagogisk uddannelse er rigtig gode til at tackle beboerne, men har sværere vedat reflektere over den pædagogiske praksis end det uddannede personale.Selvom det personlige engagement prioriteres højt, arbejdes der på ledelsesniveau bevidst med at øgemedarbejdernes evne til at vurdere og reflektere over den pædagogiske praksis i fht. egne handlinger,hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at så mange som muligt af medarbejderne får en efteruddannelse pådiplomniveau. Samtidig er der hvert år mange medarbejdere på kortere og længere kurser bl.a. i VISS.dkregi.

8.0 ArbejdsmiljøI 2009 gennemførte Arbejdsmiljøcentret en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i enkeltmands-projektet i Landsbyen Sølund. Rapporten er et øjebliksbillede, men understøtter de informationer hervæ-rende rapport bygger på. Af Arbejdsmiljøcentrets undersøgelse fremgår det, at medarbejderne er megettilfredse med arbejdet i enkeltmandsprojektet over 63 % af de 24 personer, der indgår i undersøgelsen, ermeget tilfredseog32 % er tilfredse.Medarbejderne fremhæver det gode forhold til kollegerne, en god kontakt til ledelsen og et arbejde, der erspændende. Mistrivsel opstår ifølge medarbejderne, hvis der er en kollega, der har haft en hård dag meden beboer, ikke vil snakke om det, og arbejdsmiljøet belastes, hvis en beboer har det dårligt, og personaletikke føler, de er i stand til at hjælpe beboeren.2At medarbejderne bruger meget energi på arbejdspladsen kommer også til udtryk i undersøgelsen, da lidtunder 50 % giver udtryk for, at ”arbejdet ”helt sikker eller til en vis grad tager så meget energi, så det gårud over privatlivet”, men omvendt føler personalet sig kun sjældent udkørt, følelsesmæssigt udmattet ellerstresset.Personalet fremhæver i rapporten muligheden for supervision, at de går med alarmsystem, samt anvendel-sen af debriefing, og dialogen med ledelsen, som tiltag, der skaber tryghed i situationer, som ellers kunnevære belastende. Derudover deltager en konsulent i alle 7 teammøder i enkeltmandsprojektet, hvilketmedvirker til, at personalet kan få vendt både den overordnede pædagogiske tilgang, men også situatio-ner, der kan være svære at få afsluttet på fx debriefing mødet. Ligesom specialiserede konsulenter kantilkaldes efter behov.Personalet oplever arbejdsmiljøet som godt og stabilt med få udskiftninger i gruppen til følge. Tidligerehar der været et dårligere arbejdsmiljø med større udskiftninger i personalegruppen. I 2009 er det eneste,som fremhæves som en udfordring de fysiske rammer. Køkkenet beskrives som en gennemgangslejr,

Arbejdsmiljøcentret en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i enkeltmandsprojektet i Landsbyen Sølund, s. 5

hvilket er afhjulpet med en dør. Ligeledes fremhæves stuen/fællesrummet som uhyggeligt og banegårds-agtig.3

ArbejdsskaderI enkeltmandsprojektet arbejdes der med meget udadreagerende beboere, som derfor kan reagere med envoldelig adfærd, hvis der fx sker noget uforudset, eller noget der på anden måde påvirker beboeren. Dettekan føre til vold mod personalet eller andre beboere, læs mere om dette i afsnit 9.4, s. 18.4Som det fremgå af tabellen nedenfor, har der i alt været 66 arbejdsskader uden fravær og 49 arbejdsskadermed fravær5som følge af vold i perioden 2000 til 2010, ca. 43 % af arbejdsskaderne medførte, at persona-let efterfølgende var fraværende i alt 839 dage, hvilket gennemsnitligt svarer til et fravær på 17,12 pr.arbejdsskade. Over tid kan der konstateres få udsving i antallet af arbejdsskader som følge af vold, menomvendt kan det konstateres, at antallet af fraværsdage svinger en del fra 5,71 dage til 35 dage. Udsvin-gene hænger bl.a. sammen med den beboer-gruppe, der har boet i enkeltmandsprojektet i de pågældendeår.

Antal arbejdsskader med og uden fraværAntal arbejds-skaderArbejdsskaderuden fraværArbejdsskadermed fraværAntal fraværs-dage20002001200220032004200520062007200820092010Total33188745666,00385876449,0049707013040210120839,0016,338,7514,0016,255,7135,0030,00166,051116,001,5075537575Fraværsdage pr. ar-bejdsskade15,0025,003Arbejdsska-der somikke vold

6,605,4493,2217,12MiddelværdiKilde: Landsbyen Sølund opgørelse over antal arbejdsskader fra 2000 til 2010, Lillian Hansen

Ibid. s. 10-11Vold eller voldelig adfærd er ikke udtryk det pædagogiske personale bryder sig om at bruge i fht. beboernes reaktioner i dissesituationer. Beboerens reaktion er derimod udtryk for beboerens magtesløshed i fht. kontakten.5Opgørelsen bygger på oplysninger fra sikkerhedsleder, Lillian Hansen, Landsbyen Sølund4

I enkeltmandsprojektet accepterer man ikke volden, men omvendt ved såvel ledelsen som medarbejderne,at volden er et vilkår, hvorfor der i stedet arbejdes med pædagogiske metoder til at undgå volden, ligesomde fysiske rammers indretning har betydning for medarbejdernes sikkerhed. Derudover har man i enkelt-mandsprojektet valgt at hyre vagtfirmaet G4S, som sikrer, at personalet kan arbejde pædagogisk med be-boerne uden frygt for deres sikkerhed. Sikkerhedsvagterne får inden ansættelsen et introkursus til, hvor-dan de skal fungere i rollen, og de optræder ikke i uniform, som ved andre sikkerhedsfunktioner de nor-malt udfører i andre sammenhænge. Denne løsning har vist sig at være meget givende for roen til at ud-føre det pædagogiske arbejde, ligesom nogle beboere også er mere trygge. Nu ved de, at de ikke kankomme til at skade pædagogerne, hvilket kan medvirke til større mod på at flytte grænser.Ifølge Vidensteamets rapport fra 2008 er metoderne til at fastholde personalet, der er anvendt på lands-plan: fast supervision, planlagte pauser, og et kriseberedskab.6I Enkeltmandsprojektet i Landsbyen Sølund har hvert team en fast supervisor, derudover kan den enkelteansatte bestille individuel supervision. Supervision i de enkelte teams gennemføres med en fast frekvens,en gang om måneden, hvorimod den individuelle skal bestilles efter behov. Erfaringen viser, at alle med-arbejdere stort set har prøvet at få individuel supervision, men det er ikke noget, der sker så ofte. I en-keltmandsprojektet har man også et kriseberedskab, derimod ikke faste pauser, da hensynet til beboernevejer tungere. Af hensyn til personalet er der i normeringen taget hensyn til, at personalet skal kunnetrække sig i nødvendigt omfang.

9.0 Beboer profil7Beboerne i enkeltmandsprojektet er mennesker med udviklingshæmning ofte med en psykiatrisk over-bygning. De fleste har levet en omtumlet tilværelse eksempelvis med børnehjemsophold, anbringelseruden for eget hjem, hyppige flytninger osv. For at få et helhedsbillede af de borgere, der er i og som harværet en del af enkelmandsprojektet, beskrives borgerne i dette afsnit både via en række baggrunds-faktorer og via interviews med lederen af enkeltmandsprojektet, samt aftagende botilbud.Endvidere bliver 2 beboere beskrevet i afsnit 9.4. Den ene beboer har været indskrevet i enkeltmands-projektet fra 1999, mens den anden beboer kun har været indskrevet fra januar 2010.Det er en kendt sag, at nogle beboere ligger på grænsen til at være et enkeltmandsprojekt. I denne rapporthar vi valgt at definere dem ud fra en økonomisk vurdering, hvor kriteriet er, at de i fht. omkostnings-niveauet skal nærme sig det omkostningsniveau beboerne i enkeltmandsprojektet har. Beboerne, som ergrænsetilfælde beskrives kort i bilag 4, og grænsetilfældene sammenlignes med beboerne i enkeltmands-projektet i afsnit 10.3.

Særforanstaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap – kortlægning og littera-turstudie, s. 66, Servicestyrelsen 2.10.20107Taksterne blev indført i 2004. Betegnelsen takstgruppe 7 anvendes i hele perioden, hvilket derfor ikke er en helt korrekt be-tegnelse. I perioden før 2004 blev den gruppe, der hørte under enkeltmandsprojektet placeret i en gruppe med betegnelsenEMP. Det er dog ikke denne rapports formål at gå nærmere ind i indholdet af de enkelte takster, hvorfor der ud fra en formid-lingsmæssig betragtning er besluttet, at konvertere disse til takstgruppe 7. Ligeledes er takstgruppe 6a og 7a først introduceretefter kommunalreformen i 2007.

9.1 Antal beboere i enkeltmandsprojektetFra enkeltmandsprojektet blev etableret i 1999 har der været et vekslende antal beboere. I begyndelsenvar der kun én beboer deraf navnet enkeltmandsprojekt, men med tiden voksede antallet af beboere til 4 i2001, 5 i 2002-2003, 6 i 2004-2005, 7 i 2006, for så at falde til 6 i 2007 -2008, og stige til 7 beboere i2009 og 2010, hvorfor der i dag er tale om et flermandsprojekt. Enkeltmandsprojektet er fortsat normerettil 5 beboere, men pga. den store efterspørgsel har enkeltmandsprojektet forsøgt at tilpasse de fysiskerammer og personalebehovet, således at der pt. køres med en overbelægning.8

Antal personer i enkeltmandsprojektet,takst 7 1999 - 2010876543210

Takst 7

9.2 Køn, alder, og etnisk baggrundBeboerne i enkeltmandsprojektet er i 2010 gennemsnitligt 31,7 år svingende fra 21 til 52 år. I hele en-keltmandsprojektets levetid fra 1999 til 2010 har gennemsnitsalderen svinget fra 26,25 år i 2006 til 31,75år i 2009, hvis man ser bort fra 1999 og 2000, hvor der kun var indskrevet én beboer.9

Alderssammensætningen i enkeltmandsprojektet fra 1999 til 20101999Årstal / Num-mer/ Alder årGennemsnits-alderMin alder20002001200220032004200520062007200820092010

41,00

42,00

26,75

27,20

28,20

29,00

28,14

27,25

27,43

28,43

31,75

31,67

Max alder

For en sammenligning med Grænsetilfælde beboere henvises til bilag 4For en sammenligning med Grænsetilfælde beboere henvises til bilag 4

Køn og etnisk baggrundOver hele perioden har der været indskrevet 8 mænd og 4 kvinder i enkeltmandsprojektet, hvoraf i alt 3kvinder og 3 mænd enten er hjemsendt til egen kommune eller ”udskrevet” til en almindeligt botilbudefter § 108 eller § 85.Beboerne er i overvejende grad etnisk danske, men én er palæstinenser, én tamil og én roma. Derudoverer 2 adoptivbørn, 2 plejebørn, 1 kommer fra et børnehjem og 1 var tvangsfjernet ved indskrivningen iEnkeltmandsprojektet. Da datagrundlaget er for lille til at vurdere, om der er en overrepræsentation afenkeltgrupper, vil dette ikke blive vurderet yderligere.10

Kønssammensætningen i enkeltmandsprojektet fra 1999 til 2010Indskrivningsår1999200020012002200420052006200720082010Køn1M2 M 1KAdoptiv1K1K1M1K 2M1M1M1MPalæstinenserPlejebarnTamilRomanerPlejebarnAdoptivBørnehjemEtnisk baggrundAdoptivbarnTvangsfjernet

9.3 Indskrevet fra - til (tidsperiode og fysiske steder)I gennemsnit har beboerne i enkeltmandsprojektet haft ophold i knapt 4 år, godt 43 % bliver herefteroverført til et § 85 ophold eller hjemsendt til egen kommune. Nogle beboere er dog indskrevet i længeretid, andre i kortere, se nedenfor. På baggrund af de foreliggende data, er det vanskeligt at tegne et meregenerelt billede af opholdslængden i enkeltmandsprojektet, da datagrundlaget er forholdsvist lille, og der-for kan enkelttilfælde i høj grad påvirke et generelt billede.

For en sammenligning med Grænsetilfælde beboere henvises til bilag 4

Antal indskrevne i Enkeltmandsprojektet fordelt på; indskrivningslængde, køn,kommune samt evt. udskrevetAntal /IndskrivningsårAntalKønMUnder 1 år2-3 år4-5 år6-7 år8-9 år10 - år2342-1124K11Skanderborg,Næstved,Århus, Skjern, NordfynSønderborg, Silkeborg,Skagen, AalborgAalborg, EsbjergGladsaxe (m)1121Oprindelig kommuneAntalUdskrevet

Udfordringen i fht., at projekterne ikke udvikler sig til varige ophold, omtales ligeledes i Servicestyrel-sens rapport11. I enkeltmandsprojektet i Landsbyen Sølund har man også projekter, der har strakt sig overen længere periode, som det fremgår af ovenstående tabel. I interviewet med Leder af enkeltmands-projektet påpegede Sine Junge, at ideen med enkeltmandsprojektet i sin tid var et udredningssted, og fornogle beboere fungerer det efter en periode så godt, at beboeren kan magte enten at flytte tilbage til sitoprindelige botilbud eller et andet botilbud. Men nogle af beboerne i enkeltmandsprojektet er meget sår-bare. De får det måske bedre i perioder, men efterfølgende bliver de igen utrygge. Mange af disse beboerehar oplevet store svigt i deres liv, og de kan ikke klare store forandringer og dermed ikke en flytning pånuværende tidspunkt. Selvom man i enkeltmandsprojektet er meget opmærksomme på at få de beboerevidere eller tilbage til det oprindelige botilbud, så fremhæver Sine Junge, at disse beboere måske på livs-tid har behov for at bo et sted med ekstraordinær beskyttelse. Hvis man alligevel vælger at flytte sådannebeboere, vil det få voldsomme konsekvenser først og fremmest for beboeren, men også for personalet ogde pårørende, ligesom det vil være svært at forestille sig, at der kan være en økonomisk gevinst forbundetmed det.Ledelsen i Landsbyen Sølund er bevidst om det faktum, at det er hensigtsmæssigt med en større gennem-strømning gennem enkeltmandsprojektet, hvorfor der pt. er overvejelser i fht., hvad der kan gøres for deborgere, der har været indskrevet i en længere periode. Kan der fx etableres et trygt botilbud med særligerammer i tæt forbindelse med enkeltmandprojektet?

9.4 Præsentation af to beboereIntroDe to beboere vi har valgt at præsentere som cases i denne rapport beboer nr. 1, her omtalt som ”Martin”,og beboer nr. 13, her omtalt som ”Henrik” repræsenterer hver sin ende af aldersskalaen. Martin er den

Særforantaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap – kortlægning og littera-turstudie, s. 37, Servicestyrelsen 2.10.2010.

ældste beboer 53 år (i 2011), og har boet i enkeltmandsprojektet i længst tid modsat Henrik, som er denyngste beboer på 24 år (i 2011), som først er flyttet ind i januar 2010.MartinMartin kom på børnehjem, da han var ½ år, hvilket var for sent. Han burde være flyttet tidligere og helstvære placeret i en plejefamilie, men på grund af modstand fra forældrene, kom han aldrig i en plejefami-lie. Han gik i skole, og han har åbenbart samlet mere viden op end forventet, og han kan derfor til tideroverraske i fht. sit kognitive niveau. Tidligt i sit liv var han meget aggressiv, kastede med møbler osv.Martin skiftede børnehjem ca. hvert ½ år, hvilket kan være årsagen til nogle af de problemer, han har idag. De sidste 10 år, før han kom til enkeltmandsprojektet, var han i samme botilbud, men i meget snævrefysiske rammer. Han var låst inde uden direkte adgang til bad og toilet, som blev delt med andre. Martinblev indskrevet i enkeltmandsprojektet som den 1. beboer i 1999. Martin reagerede meget voldsomt. Hanvar meget aggressiv og udadreagerende, og han havde det meget vanskeligt. Det vurderes, at de vold-somme reaktioner skyldes den grundlæggende usikkerhed og angst som følge af manglende tryghedsrela-tioner igennem hele Martins liv.De fysiske rammer i enkeltmandsprojektet var i 1999 perfekte for Martin med mange kvadratmeter, der-udover blev der arbejdet aktivt med skærmning, ligesom der var en ekstraordinær god normering på 2medarbejdere plus en leder såvel om dagen som om aftenen. Der gik et halvt år før Martin faldt til i denye omgivelser. Da han blev indskrevet, var han stærkt medicineret, hvilket man løbende har nedjusterettil et mere rimeligt niveau.HenrikHenrik er en ung mand, der har en stabil familie baggrund, og derfor ikke er så skadet som Martin. Hanblev i januar 2010 hentet på en psykiatrisk afdeling, hvor han havde været bæltefikseret i mindst 4 ud af 6mdr. Han havde bl.a. været ved at slå en leder ned med en brosten, og han blev betegnet som en farlig ungmand, som krævede en særlig indsats. Lederen af enkeltmandsprojektet og en pædagog tog af sted for atundersøge, hvad de kunne tilbyde Henrik.De bad om at få ham spændt ud af bæltet, hvilket ikke var uden nervøsitet for personalet på den psykiatri-ske afdeling. Da han var spændt fri, gik de en tur med ham omgivet af diverse medarbejdere. Det blev en”aktiv” oplevelse, men gav også enkeltmandsprojektets personale et billede af Henriks tilstand.

Pædagogisk strategiPædagogisk strategi for MartinI projektet havde man forsøgt at forberede sig på at fastlægge en pædagogisk strategi, inden Martin flytte-de ind. Men da han ankom viste det sig gennem afprøvning af den planlagte strategi, at Martin havde brugfor det modsatte. Det viste sig, at han reagerede voldsomt på de sansepåvirkninger, der var blevet anbefa-let, hvorfor man i stedet arbejdede med at være Martins modsætning. Når Martin var meget urolig skullepersonalet optræde tilsvarende roligt både i kropssprog og tale, fx valgte de at tale roligt og trøstende:”Shh det skal nok gå, jeg tager mig af dig”, hvilket virkede to veje, Martin blev beroliget, og det sammegjorde pædagogen.

Martin var meget aktiv, han slog og sparkede og ønskede social kontakt i en større sammenhæng, en kon-takt han ikke kunne og stadig ikke kan magte. Derimod kunne han godt magte socialkontakt i en til en

relation. Spørgsmålet om Martins ønske om socialkontakt i en større sammenhæng har løbende været etstort diskussionsemne i personalegruppen og givet anledning til, at Martin blev stresspåvirket. Derfor blevder arbejdet ihærdigt med at skærme ham og at få ham ud og gå lange ture, hvilket gjorde, at han havdedet bedre, og det gav ham ro. I dag har personalet lært af fejltagelserne. Martin skærmes fortsat, og samti-dig har man fundet en delvis løsning på hans ønske om socialkontakt. Ved nogle måltider er løsningen fx,at han sidder ved en foldedør, hvor han kan se de andre uden at være i nærheden, samtidig kan foldedørenlukkes helt til, hvis stimuli bliver for voldsomme.Martin er fortsat meget krævende, og man må konkludere, at han aldrig bliver en beboer til almindeligtakst. Der er ikke så mange personer, der kan være ved Martin i længere tid, fordi han er meget udadrea-gerende. Det ideelle ville være, at det var den samme pædagog, der var ved ham hele dagen. Denne løs-ning ville dog være for krævende for det pædagogiske personale.Fremover vil man i enkeltmandsprojektet arbejde på fortsat fysisk aktivitet og skærmning for at finde udaf, om Martin kan få det bedre. Det kræver naturligvis, at personalet er med på at arbejde aktivt med ham,hvilket ikke er nemt, både fordi han er meget svær at motivere, og fordi personalet også skal kunne serationalet. Martins normering kan ikke sættes ned, fordi han ikke kan være alene, det vil altid være nød-vendigt, at der er en ved ham i døgndrift, er vurderingen i enkeltmandsprojektet. Det, man derimod hargjort inden for det sidste års tid, er at tilbyde et rum, som er pænt, og som han kan være i, når han har detgodt, men det er også et rum, han ikke kan magte at være alene i.Pædagogisk strategi for HenrikFysisk blev Henrik placeret i kælderen og kraftigt skærmet. I begyndelsen var Henrik omgiver af 2 med-arbejdere i døgndrift for at sikre personalets sikkerhed. Han var meget voldsom, og det gjorde også ondt,som det fremgår af voldstatistikken, se nedenfor.

Man planlagde i begyndelsen med supervision én gang om ugen for det personale, der arbejdede medham. Han faldt dog hurtigt til ro. Hans initiativer er tidligere i livet oftest blevet mødt med et nej, derforvalgte man at undgå, at han kom i nærheden af noget, der kunne udløse et ”nej”. I enkeltmandsprojektetanviste de derfor frem for at afvise, når hans initiativer kunne rummes. Det kan naturligvis ikke helt und-gås, at han mødes med et ”nej” ind imellem, når han tager meget uhensigtsmæssige initiativer.De første 3 mdr. var han ikke en del af fællesskabet, hvilket gav anledning til diskussion i personale-gruppen. Resultaterne var dog positive og efter udtrapning af PN12medicinen, kom han til at fungerebedre kognitivt, ligeledes har han nu en bedre døgnrytme. Det er samtidig en stor fordel, at der er en psy-kiater tæt på, som kan vejlede og rådgive, hvorved man er kommet frem til en bedre justeret medicin.I begyndelsen var han kognitivt som en 1 årig og på andre tidspunkter en teenager. Det kom fx til udtrykved, at han ikke vil dikteres, og derfor er en fast rytme ikke en brugbar pædagogisk tilgang. Man skalfornemme og hjælpe ham, med de initiativer han tager. Her handler den pædagogiske strategi også om atfølge ham og fornemme, hvad han vil og kan, og dermed få øje på hvor der er et udviklingspotentiale.

P.n. (Pro necessitate), er en forkortelse af "Pro necessitate" og betyder "efter behov". Det forekommer som oftest i journalerog i forbindelse med dosering af medicin.www.medicinmedfornuft.dk

Henrik skal ikke blive i Enkeltmandsprojektet, dertil er han alt for velfungerende. Han kommer hurtigt tilat kede sig, og han skal derfor hele tiden udfordres. Han forventes i fremtiden at kunne få et ”arbejde”,hvor han kan bidrage positivt, og her vil det blive centralt, at han hele tiden udfordres, for rutine er ikkenoget for Henrik.

9.5 Vold mod personaletAlle beboerne i enkeltmandsprojektet har som Martin og Henrik en meget udadreagerende adfærd, hvor-for psykisk og fysisk vold er en del af hverdagen. I rapporten fra Arbejdsmiljøcentret fra 200813, er antal-let af voldstilfælde undersøgt. I denne undersøgelse kan det konstateres, at stort set alle ansatte (20 ud af24) har været udsat for vold fra beboernes side. Volden kommer både til udtryk dagligt, ugentlig og må-nedligt, og omfatter såvel fysisk som psykisk vold.14Vi har undersøgt antallet af voldsindberetninger fra personalet i enkeltmandsprojektet i 2001, 2002 og2010 i fht. Martin og Henrik. Det giver mest mening at følge udviklingen for de to beboere, idet det der-med kan sandsynliggøres, om den pædagogiske indsats har en effekt på såvel kort- som langsigt fx i fht.antallet af voldstilfælde.

Antallet af psykisk og fysiske voldsindberetninger for 2001, 2002 og 20102001År435Antal for person med langtidsophold(nr.1/Martin)273Antal for person med korttidsophold(nr 13/Henrik)Note: Henrik blev først indskrevet i Enkeltmandsprojektet i januar 201031125820022010

For beboer nr. 1/Martin, der har været indskrevet fra 1999, kan der konstateres et fald på 41 % i antallet afvoldsindberetninger fra 435 i 2001 til 258 i 2010 for den konkrete beboer over hele perioden.Et fald som Boenhedsleder Sine Junge bl.a. forklarer med, at der er skabt faste trygge rammer, beboerensbehov for såvel skærmning som meget plads er sikret, hvorved der typisk vil være mindre voldtilfælde.Den type vold der udøves er oftere fysisk end psykisk. For information herom henvises til bilag 2.For beboer nr. 13/Henrik, der kun har været indskrevet 1 år har der ligeledes været en kraftigt faldendetendens til vold fra januar til december 2010, altså på meget kort tid. Over halvdelen 169 ud af i alt 273voldshandlinger for beboeren forekom i den 1. måned af vedkommendes ophold, og fra september til de-cember har der kun været 3 voldstilfælde i oktober jf. tabellen nedenfor. Der er således tale om en be-mærkelsesværdig positiv udvikling. Den type vold der udøves er både fysisk og psykisk. For informationherom henvises til bilag 2.13

Rapport om det psykiske arbejdsmiljø, Skanderborg Kommune, Boinstitutionen Sølund, ”Enkeltmandsprojektet”, Arbejds-miljøcentret 200814Ibid s. 21-24

Voldsregistrering pr. mdr. i 2010 for beboer nr.13/ HenrikVoldsregistreringpr. mdr. i 2010 forbeboer nr.13janfebmartsaprilmajjunijuliaugseptem.oktnovdecI altFysisk og psykiskvold ialt169944116141250300273

Selvom volden er faldende for begge beboere, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er vold overforpersonalet, hvilket tallene også tydeligt viser i tabellerne ovenfor. Volden er et vilkår, når man arbejder ienkeltmandsprojektet, og spørgsmålet er om dette bidrager til en væsentlig bias i fht. voldsdata. Persona-legruppen har været stabil i en længere periode, og derfor kunne det tænkes, at de har vænnet sig til vol-den i hverdagen, og derfor ikke indberetter mindre alvorlige voldstilfælde. Grænsen for, hvad personaletbetragter som vold, kan være flyttet. Kulturen på arbejdspladsen er her væsentlig, dette kunne evt. under-søges nærmere i en efterfølgende undersøgelse.Top 5 for beboer nr. 1, som fremgår af bilag 2 viser de mest anvendte voldtyper i 2002 og 2010. I 2002var det: Slag, dask, hive, tjat og krads, mens det i 2010 var: slag krads, rive, ryk og hive. Top 5 for beboernr. 13, som fremgår af bilag 2, viser de mest anvendte voldtyper i 2010. Det er primært slag, tage hårdtfat, spark, kastet med genstande, samt lussinger/krads. Forskellen mellem de to personers vold er, at Mar-tin ikke ønsker at bruge vold, men han bliver så bange, at det alligevel bliver resultatet, hvor Henrik vir-ker mere bevidst i fht., hvem han retter volden imod, hvilket kan skyldes at han udviklingsmæssigt befin-der sig på et højere kognitivt niveau.

9.6 MagtindberetningerMagt må ikke anvendes i botilbud, uden at der sker en indberetning om anvendelsen af magt. Magt-anvendelse kan ifølge lovgivningen kun ske, såfremt der er væsentlig risiko for personskade fx at beboe-ren er til fare for egen, andre beboeres eller personalets sikkerhed.I enkeltmandsprojektet oplever man også, at man kan være nødt til at anvende magt i fht. beboerne. Stati-stikken over antallet af magtanvendelser for alle beboere taler dog sit tydelige sprog, om et mindre behovfor anvendelse af magt i 2010 end i 2007. Faldet i magtindberetninger er på 53 % over hele perioden. ForMartin, beboer nr. 1 har der stort set aldrig været magtanvendelser bortset fra en enkelt i 2010, for beboer

nr. 13 er der også tale om meget få magtindberetninger og udviklingen er mere sporadisk, hvorfor derikke kan angives en procentvis udvikling jf. tabellen nedenfor.

Magtindberetninger for alle beboere i enkeltmandsprojektet fra 2007 til 2010ÅrAntal indberetningeraf magtanvendelse20071652008248200970201078

Magtindberetninger for Martin fra 2007 til 2010År2007200820092010Antal indberetninger0001af magtanvendelseBeboer nr. 1/ Martin blev indskrevet i enkeltmandsprojektet d. 3-12-1999,Kilde: Skanderborg Kommune

Magtindberetninger for Henrik i 2010Antal indberetningeraf magtanvendelsejanuarfebruarmartsaprilmajjunijuliaugustseptemberoktobernovemberdecember7I altBeboer nr.13/ Henrik blev indskrevet i enkeltmandsprojektet d. 15. januar 2010, Kilde: Skanderborg Kommune12122010

For lederen af Enkeltmandsprojektet, Sine Junge er udviklingen glædelig, hun ser det som et resultat afgodt pædagogisk arbejde. Resultatet er godt, men også skrøbeligt, for beboerne kan, hvis de bliver bangeog usikre og ikke mødes med den rette indstilling igen reagere med vold, der udløser magtanvendelse ogefterfølgende indberetninger.Det kunne være interessant at få undersøgt, hvordan voldsstatistikken udvikler sig for de øvrige beboere,mhp. at understøtte resultatet af denne undersøgelse.

9.7 Fysiske rammerMartinI 2001 var de nye bygninger til enkeltmandsprojektet færdige, og enkeltmandsprojektet modtog løbende 3nye beboere. Samtidig blev personalegruppen udvidet, men ikke med samme andel som ved Martins ind-flytning. Martins reaktion på de nye forhold var voldsom. Den lejlighed han skulle bo i var for lille, ogindretningen var ikke hensigtsmæssig. Samtidig var der for mange forskellige medarbejdere ind over hami hverdagen, hvilket bidrog til Martins uro. Dette har resulteret i, at der er blevet bygget en ekstra væg, ogdermed fik han ekstra plads, og samtidig blev hovedindgangen spærret, således at der ikke pludseligkommer nye folk ind til beboerne.HenrikHenrik blev i begyndelsen placeret meget skærmet i kælderen, og først efter en ½ års periode fjernedeman skærmningen. Han er nu på vej til at få en lejlighed i projektet, hvor han skal være en del af fælles-skabet, og samtidig arbejdes der med botræning. Hvis det går efter planen, skal han på sigt flyttes ud afprojektet.

9.8 ØkonomienDa Martin blev indskrevet i 1999 var enkeltmandsprojektet styret af Århus Amt. Dengang blev udgiftenikke fastlagt med udgangspunkt i takster, men på baggrund af en konkret vurdering, skøn og forhandling.På den baggrund blev udgiften for hjemkommunen fastlagt til 1.650.000 kr.15Taksterne blev en realitet i2004, hvor Martin bliver placeret i den højeste takst 7 samt et tillæg på 795 kr. pr. dag, hvilket betyder athjemkommunen betalte 2.297.740 kr. pr. år. I 2010 er Martin fortsat i takst 7 nu med et tillæg på 963 kr.pr. dag, hvilket medfører en samlet årlig udgift på 3.096.163 kr. pr. år for hjemkommunen. Udgiften ersåledes ikke blevet mindre, men sammenlignes med pristalsudviklingen, så følger udgiftsstigningen stortset pristallet, om end der så burde være en lidt højere udgift i 2010 end tilfældet er.16For Henrik gælder, at han i januar 2010 også blev placeret i takst 7, men med et tillæg på 3.699 kr.17pr.dag. Det betyder, at hjemkommunen i 2010 har betalt 5.288.340 kr. for Henriks ophold i enkeltmands-projektet for 2010. Henrik havde fra begyndelsen et nattillæg, som stoppede d. 1-10-2010. Da Henrikfortsat har en meget stabil periode, har betalingskommunen fået besked om, at han nednormeres pr.d. 1-3-2011, og vagttillægget bortfalder.

9.9 OpsamlingSåvel Martin som Henrik har fået det bedre i den tid, de har været i enkeltmandsprojektet. Det er bådepersonalets og ledelsens vurdering. Voldstatistikken samt magtindberetningerne underbygger denne vur-dering. For Martin har der været et fald på 49 % fra 1999 til 2010, og for Henrik har der for perioden ja-nuar 2010 til oktober 2010 været et fald på 98,9 %, herefter har der ingen voldstilfælde været. Resultatetkan ikke aflæses i magtindberetningerne, hvor der for Martins vedkommende stort set ikke har været no-1516

Se Bilag 1 med oversigt over Martins samlede økonomi i relation til enkeltmandsprojektetFremskrivning af kommunernes udgifter for en plads i enkeltmandsprojektet på baggrund af pristalsudviklingen kan ses ibilag 7, beregning på baggrund af tal fra kilden: Danmarks statistik, Forbrugerprisindeks, gennemsnitlig årlig inflation(1900=100)17Se Bilag 1 med oversigt over Henriks samlede økonomi i relation til enkeltmandsprojektet

gen, hvilket ikke betyder, at Martin ikke bruger vold som udtryksform, men det er lykkes at undgå at bru-ge magt i forbindelse med Martins voldsomme reaktioner.Disse resultater er meget positive og vidner om et succesfuldt pædagogisk arbejde. Resultatet kan dogdesværre ikke læses således, at de to beboere nu kan flytte ud af enkeltmandsprojektet og fungere i et al-mindeligt botilbud, dertil er de for skrøbelige. Fremtiden tegner dog lysere for Henrik i denne sammen-hæng, idet det forventes, at han på sigt kan flytte ud af projektet til et almindeligt botilbud. For Martinbliver fremtiden en forsat plads i enkeltmandsprojektet eller i en anden specialpædagogisk plads, hvornormeringen vil være mindst 1:1, hvor man til stadighed vil arbejde med at øge hans muligheder for soci-alkontakt, men i en meget beskyttet ramme både for hans skyld, men også af hensyn til de andre beboeresog personalets sikkerhed.Resultaterne giver sig udslag i økonomien specielt for Henrik, hvor omkostningsniveauet allerede efter 9mdr. blev reduceret, og det reduceres yderligere i foråret 2011. For Martin vil man derimod nok ikke seden store forandring, idet hans tilstand blot er stabil, hvilket dog også er positivt.

Opsamling Del IEnkeltmandsprojektet blev oprettet i midlertidige lokaler til én person deraf navnet ”enkeltmandspro-jektet”. Det viste sig snart, at behovet var stort og enkeltmandsprojektet voksede til et flermandsprojekt.Da projektet blev oprettet i 1999 var målet at etablere et midlertidigt ophold for og mhp. udredning afborgere, som var tidligt følelsesmæssigt skadede, der havde symptomer, der tydede på bagvedliggendesindslidelser, var udviklingshæmmede, var utrygge, og havde et begrænset verbalt sprog. Ideen var, at deover en periode på 2-3 år skulle udredes, stabiliseres og derpå hjemsendes til eget amt/kommune, mentiden har vist, at dette ikke var en realiserbar løsning.Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er et humanistisk menneskesyn, hvor de pædagogiske mo-deller for praksis primært knytter sig til en relationsorienteret pædagogik, Gentle Teaching, hvor samvæ-ret og oplevelserne af at have betydning ift. et andet menneske er den vigtigste faktor for al udvikling ogmotivation.Fundamentet er det almenmenneskelige, hvor den væsentligste værdi er kærlighedsbegrebet.Målet er, at beboerne føler sig som en del af et fællesskab, hvor de skal mærke, at de bliver mødt med envenlig tilgang og herved opleve sig anerkendt og accepteret og havende betydning som menneske.Der arbejdes således efter en individuelt tilpasset tilgang, som tager afsæt i filosofien om Gentle Tea-ching. I praksis kommer det til udtryk i enkeltmandsprojektet ved, at personalet har en positiv og forvent-ningsfuld tilgang til den enkelte beboer. Ikke alle beboere i enkeltmandsprojektet kan ”klare” fysisk kon-takt, hvorfor positivitet og kærlighed til beboeren udtrykkes gennem smil og venlighed. Dermed bliverden individuelle menneskelige faktor helt afgørende, hvilket stiller høje krav til den enkelte medarbejderspersonlige engagement og evnen til at kunne reflektere ogse sig selv udefra.De borgere, der har været ”igennem” enkeltmandsprojektet, har opfyldt kriterierne for at bo i projektet,men flere har efter udredning i mange tilfælde vist sig at have det så dårligt, at de ikke har kunnet sendestilbage til det oprindelige tilbud. Andre borgere er efter udredningen blevet stabiliseret og efterfølgendekunnet sendes tilbage eller videre til et alment botilbud.De fysiske rammer er i perioden fornyet og tilpasset de krav, der er i fht. arbejdet med målgruppen. Til-pasningen er en proces, der aldrig slutter, men må fortsættes så længe der kommer nye beboere til medandre behov end de tidligere.Der har i hele perioden været en opfattelse af, at det pædagogiske arbejde med målgruppen er krævendemen også fagligt udfordrende, og netop det fagligt udfordrende har medført, at det aldrig har været sværtat skaffe kompetent arbejdskraft. Udfordringerne for personalet i hverdagen betyder, at de efter endt ar-bejdstid får en debriefing samtale. Fra at disse samtaler oftest havde fokus på problemer og begrænsnin-ger er fokus i dag flyttet til at have fokus på medarbejderens samvær med beboeren, hvad der lykkes ellerikke lykkes. Dermed kommer succeshistorierne i centrum ikke således, at der ikke må tales om vanske-ligheder eller udfordringer, men det er ikke disse, der er i centrum.Det er bemærkelsesværdigt, at det personale, der i dag er fastansat i enkeltmandsprojektet, har været ansat4,75 år i gennemsnit, hvorimod det personale, der er holdt op kun var ansat i 1,86 år. I 2010 er enkelt-mandsprojektet således en stabil afdeling med en pæn ansættelseslængde. Det kan dog bemærkes, at demedarbejdere, der er holdt op, typisk er kortere tid i enkeltmandsprojektet, end hvis de var ansat i en af deandre boenheder. I forsøget på at bedre arbejdsmiljøet og fastholde medarbejdere har hvert team en fast

supervisor, derudover kan den enkelt ansatte bestille individuel supervision. Supervision i de enkelte te-ams gennemføres med en fast frekvens, en gang om måneden, hvorimod den individuelle skal bestillesefter behov. Erfaringen viser, at alle medarbejdere stort set har prøvet at få individuel supervision. Derud-over har man også et kriseberedskab.Selvom det personlige engagement prioriteres højt, arbejdes der på ledelsesniveau bevidst med at øgemedarbejdernes evne til at vurdere og reflektere over den pædagogiske praksis i fht. egne handlinger,hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at så mange som muligt af medarbejderne får en efteruddannelse pådiplomniveau. Samtidig er der hvert år mange medarbejdere på kortere og længere kurser bl.a. i VISS.dkregi.Arbejdsmiljøet i Enkeltmandsprojektet vurderes som godt. Det, der påvirker personalet i vurderingen afarbejdsmiljøet, er, hvorvidt en beboer har det godt eller dårligt. Volden kommer til udtryk, når en beboerhar det dårligt. I enkeltmandsprojektet accepterer man ikke volden, men omvendt ved såvel ledelsen sommedarbejderne, at volden er et vilkår, hvorfor der i stedet arbejdes med pædagogiske metoder til at undgåvolden, ligesom de fysiske rammers indretning har betydning for medarbejdernes sikkerhed. Som følge afansættelsen af professionelle vagter så ved personalet nu, at de ikke kan komme alvorligt til skade, hvilkethar medvirket til større mod til at flytte grænser. Voldsstatistikken og magtindberetningerne taler såledessit tydelige sprog om, at den pædagogiske indsats i enkeltmandsprojektet virker.I rapporten er to beboere valgt som cases til beskrivelse af målgruppen. Martin såvel som Henrik har beg-ge fået det bedre i den tid, de har været i enkeltmandsprojektet. Det er både personalets og ledelsens vur-dering, og statistikken bekræfter dette. Disse resultater er meget positive og vidner om et succesfuldt pæ-dagogisk arbejde. Resultatet kan dog desværre ikke læses således, at de to beboere nu kan flytte ud afenkeltmandsprojektet og fungere i et almindeligt botilbud, dertil er de for skrøbelige. Fremtiden tegnerdog lysere for Henrik i denne sammenhæng, idet det forventes, at han på forholdsvis kort sigt kan flytteud af projektet til et almindeligt botilbud. For Martin bliver fremtiden en forsat plads i enkeltmandspro-jektet, hvor man til stadighed vil arbejde med ham.Resultaterne giver sig også udslag i økonomien specielt for Henrik, hvor omkostningsniveauet alleredeefter 9 mdr. blev reduceret, og det reduceres yderligere i foråret 2011. For Martin vil man derimod ikke seden store forandring, idet hans tilstand blot er stabil, hvilket dog også er positivt.Der har for de fleste af beboerne i enkeltmandsprojektet været store udgifter både på det menneskelige ogpå det økonomiske plan eksempelvis mange indlæggelser på psykiatrisk hospital, mange henvendelser tilog på psykiatrisk skadestue og kontakter til mange andre offentlige instanser, herunder nærpolitiet. Ar-bejdsskader på mange medarbejdere. Mange af disse mennesker har fyldt rigtig meget i det offentligesystem, men udgifterne har været ”usynlige” eller i hvert fald ikke samlet.

Del II10.0 ØkonomiEnkeltmandsprojektet er normeret til 5 beboere, men i 2009-2010 er der foretaget ekstra indskrivningerpga. den store efterspørgsel på pladser.En plads i enkeltmandsprojektet er i takstgruppe 7, hvilket i 2010 priser svarer til 8480,- kr. pr. døgn inkl.overhead eller 7a, hvilket i 2010 priser svarer til 8267,- kr. pr. døgn inkl. overhead, hertil kommer, at enrække af beboerne har fået bevilget tillægsydelser, som er individuelt fastsat og derfor ikke kan generali-seres.Taksterne reguleres over tid. Dette sker via DAS, adm. styregruppe, som består af repræsentanter fra re-gion Midt og de 19 kommuner i region Midt. Fremskrivningen sker ved en pris og løn fremskrivning mi-nus et reduktionsfradrag. I 2007 er der blevet ændret i taksterne således, at nogle takster er steget megetog andre noget mindre.Nedenfor fremgår taksterne for takstgruppe 6, 7 og 7a. Taksterne blev indført i 2004, hvorfor opgørelsenkun dækker perioden fra 2004 til 2010. Tidligere var opgavevaretagelsen og økonomien i enkeltmands-projektet aftalebestemt mellem amterne, hvorfor det er vanskeligt at danne sig et overblik. Det giver visseproblemer at skaffe kontinuerlige oplysninger fra 2004-2007 ikke mindst pga. kommunalreformen, somhar medført betydelige ændringer, bl.a. er visse oplysninger ikke længere tilgængelige. Når dele af tabel-lerne er tomme, skyldes det derfor alene manglende mulighed for at skaffe relevante data.Bruttotaksterne er aftalt overordnet, og herfra trækker Skanderborg Kommune x % til overhead, se tabel-lerne i bilag 5, hvor de enkelte taksters udvikling er præsenteret for perioden 2004 til 2010.Med udgangspunkt i den aftalte takst trækkes der en vis procentdel til administration samt diverse opga-ver. Fra takstgruppe 6 trækker Skanderborg Kommune fx 12,75 % i 2010, i takstgruppe 6A 10,86 % i2010, i takstgruppe 7 10,06 % i 2010 og i takstgruppe 7A 10,06 % i 2010. Procentandelen afhænger såle-des af, hvilken takstgruppe, der er tale om og varierer i de enkelte år.18Når overheadet til Skanderborg Kommune er trukket fra efterlader det en nettotakst. Heraf trækkerLandsbyen Sølund 30 % til fællesudgifter, som dækker alle udgifter til den overordnede ledelse, konsu-lenter, psykiater, supervision, personale- og andre forsikringer; aktiviteter, herunder ridning, svømning,fælles arrangementer, besøg i snoezelhuset ”Guldhornet”, sygepleje, fremstilling af mad, busdrift, uddan-nelse og optræning af nye vikarer, herunder instruktion og træning i sikkerhed og arbejdsmiljø, ejen-domsudgifter, herunder rengøring, pedel, nyanskaffelser og genopretning efter ødelæggelser. Resten til-falder boenheden for ”udførelsen af opgaven”.Beboerne i enkeltmandsprojektet er flittige brugere af de mange fællestilbud, der stilles til rådighed, ogsom dækkes via fællesudgifterne:19De relevante procentsatser fremgår af tabellerne i bilag 5I bilag 5 findes en total oversigt over fordelingen i den enkelte takstgruppe for gruppe 6, 6A, 7 og 7A mellem brutto og nettotakst, overhead, andel af fællesudgifter samt hvad der udbetales til boenheden.1918

••••••••

Psykiateren gennemgår alle beboerne hver 14. dag og deltager i det pædagogiske plan møde éngang om året. Dertil kommer, at han er på standby i fht. beboerne i enkeltmandsprojektet, og der-for kan tilkaldes efter behov.Faciliteterne i Snoezelhuset ”Guldhornet” besøges én gang om ugen i 2 timerSvømmehallen og rideskolen benyttes jævnligt af beboerneEn konsulent deltager i hvert af de 7 teammøder, som ca. varer 4 timer pr. mdr.Der tilbydes løbende individuel og fælles supervision til personaletDer tilbydes løbende rådgivning til personaletDer er ekstraordinære udgifter til forsikringer pga. arbejdets karakterDer er ekstraordinært store udgifter til rengøring, vask og vedligeholdelse af inventar og bygnin-ger

For takstgruppe 6 udløser bruttotaksten 3537,- kr. efter fradrag af overhead 2160,22 kr. til botilbuddet.For takstgruppe 6A udløser bruttotaksten 3280,- kr. efter fradrag af overhead 2046,65 kr. til botilbuddet.For takstgruppe 7 udløser bruttotaksten 8480,- kr. efter fradrag af overhead 5338,84 kr. til botilbuddet.For takstgruppe 7A udløser bruttotaksten 8267,- kr. efter fradrag af overhead 5204,74 kr. til botilbuddet.Ud over taksterne gives der tillæg til enkelte beboere. Disse er meget forskellige og dækker også overforskellige ydelser som fx ekstraordinært personale. Det har ikke været muligt at finde frem til faste til-lægsydelsestakster for perioden før 2007. Taksterne for tillægsydelserne efter 2007 fremgår af tabellen”Takster tillægsydelser 2007-2010” i bilag 6. Der skelnes mellem takster til dag, nat og af-ten/weekendtimer. Bruttotaksterne er aftalt overordnet, og herfra trækker Skanderborg Kommune x % tiloverhead20. Overheadets størrelse afhænger af ydelsen, det efterlader en nettotakst. Heraf trækker Lands-byen Sølund 30 % til fællesudgifter. Resten tilfalder boenheden for ”udførelsen af opgaven” på linje medtaksterne, dog er Skanderborg Kommunes procentvise overhead mindre for tillægsydelserne end for tak-sterne.Endelig kan der for enkelte beboere optræde særlige udgifter i konkrete år. Disse er i denne opgørelseindsat somdiverse udgifter. For diverse udgifter gælder det, at de opkræves uden det kommunale over-head ligesom der ikke betales 30 % af disse til fællesudgifterne i Landsbyen Sølund. Konkret kan diverseudgifter fx dække over udgifter til G4S vagtselskab, leje af særlig midlertidig beboelsesvogn eller etable-ringsomkostninger i forbindelse med opsætning af denne.

10.1 OmkostningsstrukturOplysningerne i dette afsnit bygger på de konkrete beboere i og uden for enkeltmandsprojektet.I dette afsnit vil der blive fokuseret på det samlede økonomiske overblik for takst 7, som beboerne i en-keltmandsprojektet er placeret under i 2010. Hvis der ønskes et overblik over økonomien i taksterne forhele perioden henvises til tabellerne og tilhørende figurer nedenfor samt i bilag 8, som giver et overblikover taksterne 6, 6A, 7 og 7A.

Se Skanderborg Kommunes overhead angives ved procentsatser i bilag 5 og 6for 2009 -2010

Takstgruppe 7Alle beboere i enkeltmandsprojektet er placeret under takstgruppe 7. Samlet udløser takstgruppe 7,21.539.200,- kr. i 2010. Derudover tæller det samlede tillæg for beboere i enkeltmandsprojektet i takst 77.883.405,-kr, diverse omkostninger omfatter 1.050.000,- kr., hvilket samlet giver en indtægt fra de beta-lende kommuner på 30.472.605, -kr. Deraf betales 2.166.750,- kr. for taksterne og 469.032,- kr. for til-læggene i overhead til Skanderborg Kommune. Til dækning af Landsbyen Sølunds fællesudgifter bidra-ges med 5.811.372,-kr, hvilket betyder, at der er 19.816.855,- kr. inkl. diverse omkostninger til boenhe-den enkeltmandsprojektet til drift.Tillæggene for beboere i enkeltmandsprojektet er som det fremgår af tabellen nedenfor voksende for pe-rioden 2003 til 2010, ligesom antallet af personer, der tildeles tillæg er voksende. Dette vidner om, at derer tale om en mere udfordrende beboergruppe. Omvendt kan en del af forklaringen måske også findes itakstsystemet, hvilket ikke kan afgøres i denne undersøgelse.De foregående års omkostningsstruktur er på linje med 2010 naturligvis med den aftalte takst for det på-gældende år.

Overblik takstgruppe 7, EMP, opgjort pr. år21Takst i kr.pr. årTillægpr årDiverseomkost-ningeru/overhead pr årOver-headSkander-borgkommu-ne pr. årOver-head aftillægSkan-der-borgkom-munepr år000000000327.140381.322469.032

Lands-byenSølundfælles-udgifterpr. år

Lands-byensSølundsfællesud-gifter aftillæg pr.år

Hjem-kommunenbetaler pr.år

Til boen-hed pr. årekskl. div.

Til boen-hed inkl.diverseomk. Pr.år

Antalbeboere

199920002001200220032004200520062007200820092010

002.250.2250011.496.1798.765.67612.933.4798.035.11022

0000217.540624.2621.315.77003.464.5805.488.8556.397.9467.883.405

000000000025.1851.050.000

00000000285.2482.067.3601.944.8692.166.750

00000000728.9054.740.9855.532.5675.811.596

0000000001.548.5291.805.0012.208.372

1.650.00002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47911.499.69023.357.06526.809.33930.472.605

002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47910.485.53814.673.05217.120.39618.766.855

002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47910.485.53814.673.05217.145.58119.816.855

114556676677

17.868.21020.386.20821.539.200

Se i bilag 8 for opgørelse pr. dag for takst 7Opgørelsen for den samlede takst i 2007 er ufuldstændig, hvorfor tallene opgjort i 2007 er væsentligt mindre end de faktuelletal. Da disse ikke er tilgængelige må opgørelsen for 2007 læses med forbehold.22

Hjemkommunerne betaler for beboere itakstgruppe 7 pr. år 1999 - 201035.000.00030.000.00025.000.000I kr.20.000.00015.000.00010.000.0005.000.0000Takst i kr. pr. årDiverseomkostningeru/overhead prårTillæg pr år

Årstal

Samlet overhead takst 7 pr. år 1999 - 201012.000.00010.000.0008.000.000I kr.6.000.0004.000.0002.000.0000Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillægpr. årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. år

Overhead af tillægSkanderborg kommunepr årOverhead Skanderborgkommune pr. år

Årstal

Økonomisk overblik takst 7 pr. år1999 - 201035.000.00030.000.00025.000.000I kr.20.000.00015.000.00010.000.0005.000.0000Landsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborgkommune pr årOverheadSkanderborgkommune pr. årÅrstalLandsbyens Sølundsfællesudgifter aftillæg pr. årTil boenhed incldiverse omk. Pr.år

10.2 Opsamling økonomien i EnkeltmandsprojektetBeboerne i enkeltmandsprojektet består i 2010 af 7 personer som er placeret under takst 7.Taksterne udløser i alt 21.539.200,-kr. i 2010, dertil kommer tillæggene 7.883.405,-kr, diverse omkost-ninger omfatter 1.050.000,- kr., hvilket samlet giver en indtægt fra de betalende kommuner på30.472.605,- kr. Deraf betales 2.166.750,- kr. for taksterne og 469.032,- kr. for tillæggene i overhead tilSkanderborg Kommune. Til dækning af Landsbyen Sølunds fællesudgifter bidrages med 8.019.968,-kr,hvilket betyder, at der er 19.816.8565,- kr. inkl. diverse omkostninger til boenheden enkeltmandsprojektettil drift. Det er således ikke uden grund af særforanstaltningerne omtales som de dyre projekter, set ud fraen økonomisk synsvinkel.

10.3 Sammenligning af enkeltmandsprojektets beboere og grænsetilfældeEnkeltmandsprojektets beboere er ud fra en økonomisk betragtning de dyreste i Landsbyen Sølund, menhvor stor en andel udgør de faktisk af de dyreste beboere, dvs. af grænsetilfældene og enkeltmandsprojek-tet som helhed?23I tabellen i bilag 9 kan det konstateres, at andelen af beboere i enkeltmandsprojekterne falder fra 100 % i1999-2006 til 39 % i 2010 ”ud af alle dyre beboere”. Det samme kan derfor konstateres i de økonomiskefaktorer. Hvor de i perioden 1999 – 2006 udgjorde 100 % af taksterne, tillæg, overheads og diverse om-kostninger er enkeltmandsprojektets andel faldet i perioden 2007-2010 til kun at udgøre ca. 50 %. Forpræsentation af de præcise andele henvises til tabellen i bilag 9. Der bliver således tale om, at grænsetil-fældene udgør en stigende andel af de dyreste beboere.Særforanstaltninger herunder enkeltmandsprojekter er i løbet af 2010 blevet debatteret i flere omgangeprimært pga. de høje omkostninger. Som det er fremgået af denne undersøgelse, er der mange af de bebo-ere, der i dag bor i enkeltmandsprojekt, som tidligere er ”gået ud og ind” af psykiatriske afdelinger.Spørgsmålet er, om omkostningerne i virkeligheden ikke holdes nede ved at placere disse borgere i en-keltmandsprojekter samtidig med, at deres livskvalitet øges. Alternativet ville for flere af beboerne væreperiodiske indlæggelser på psykiatrisk afdeling ofte i fikseret tilstand.I Servicestyrelsen seneste rapport24om Særforanstaltninger fra oktober 2010, viser det sig på linje medherværende undersøgelse, at særforanstaltningerne udgør lidt under ca. 50 % af såvel enkeltmandsprojek-ter og grænsetilfælde.

For information om baggrundsvariable for grænsetilfældene henvises i bilag 4Særforantaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap – kortlægning og littera-turstudie, Servicestyrelsen 2.10.201024

Nedenstående tabel opsummerer det samlede økonomiske overblik for perioden 1999 til 2010 for beboerei enkeltmandsprojektet samt grænsetilfældene.

Samlet økonomisk overblik for beboere i enkeltmandsprojektet og grænsetilfældefra 1999 – 2010 pr. årårTakst i kr.pr. årTillæg pr årDiverseomkost-ningeru/overhead pr årOverheadSkander-borgkommunepr. årOverheadaf tillægSkander-borgkommunepr år000000000566.810759.316851.545LandsbyenSølundfællesudgif-ter pr. årLandsby-ensSølundsfællesud-gifter aftillæg pr.år0000000002.683.0293.594.2504.009.373Hjem-kommunenbetaler pr årpr. årTil boenhedpr. år ekskl.div.Til boenhedinkl. diverseomk. Pr. årberegnetan-tal

199920002001200220032004200520062007200820092010

002.250.2250011.496.1798.765.67612.933.4799.271.0002521.440.10031.816.71245.291.976

0000217.540624.2621.315.77003.464.5809.510.19912.740.09714.269.240

0000000000

00000000285.2482.503.1263.090.712

000000001.099.6725.681.8208.617.99412.150.782

1.650.00002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47911.499.69030.950.29446.851.49162.592.404

002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47911.350.66119.515.51428.494.53837.760.007

002.250.2250217.54012.120.44110.081.44612.933.47911.350.661195.215.51428.882.23440.607.270

11455667891419

2.847.263

4.789.709

Opgørelsen for den samlede takst i 2007 er ufuldstændig, hvorfor tallene opgjort i 2007 er væsentligt mindre end de faktuelletal. Da disse ikke er tilgængelige må opgørelsen for 2007 læses med forbehold.

70.000.00060.000.00050.000.000I kr.40.000.00030.000.00020.000.00010.000.0000

Hjemkommunerne betaler tilsammen1999 - 2010Diverseomkostningeru/overheadTillæg

Takst i kr.

Årstal

Overhead samlet1999 - 201025.000.000Landsbyens Sølundsfællesudg. af tillæg20.000.000Landsbyen Sølundfællesudg.

I kr.

15.000.000

10.000.000Overhead af tillægSKB. Kom.5.000.000Overhead SKB kom.

Årstal

70.000.00060.000.00050.000.000I kr.40.000.00030.000.00020.000.00010.000.0000

Omkostningsoversigt1999 - 2010

Til boenhedexcl div.LandsbyensSølundsfællesudg. aftillægLandsbyenSølundfællesudg.Overhead aftillæg SKB.Kom.

Årstal

10.4 AlternativerI debatten i 2010 er der også blevet slået til lyd for, at det måske kunne være et brugbart og billigere al-ternativ at indlægge beboere, som har det særlig svært, på psykiatrisk afdeling.I dag benytter man sig i enkelte tilfælde af indlæggelse i kortere perioder, hvis det skønnes nødvendigt.På landsplan var der, som det fremgår af tabellen nedenfor 3175 personer, som var berørt af tvang i formaf fiksering og eller fysisk magtanvendelse i 2008, og der blev gennemført 21.324 tvangsforanstaltningeraf denne art på psykiatriske afdelinger. Der er som det fremgå af tabellen ikke særlig stort udsving i antal-let over tid.

Anvendelse af tvangsforanstaltninger på psykiatriske afdelinger fra 2006- 2008ÅrstalAntal indlagtepersoner på psy-kiatriske afdelin-gerAntal personerberørt af tvangAntal tvangs-foranstaltningerAndel psykiatri-ske patienterberørt af tvang

4 1345 490Frihedsberøvelser821Tvangsbehandlinger3 17521 324Fiksering og/eller fysisk magt277378Beskyttelsesforanstaltninger24 3115 32427 19221,9 pct.200824 1295 12524 62921,2 pct.200724 3085 16124 76221,2 pct.2006Kilde: Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008, Sundhedsstyrelsen 2010Note: Tabellen omfatter alle personer, hvor tvangsforanstaltninger er anvendt. Tabellen omfatter dermed ikke udeluk-kende tvangsforanstaltninger i fht. mennesker med udviklingshæmning, da sådanne data ikke er tilgængelige.

Midlet til at fiksere eller gennemføre tvangen er primært bælter (1913), beroligende medicin (1787),remme (1108) og fastholdelse (986) i 2008, hvilket også var tilfældet i 2006 og 2007.

Antal personer, der har været berørt af fiksering og/eller fysisk magtanvendelse i2006 - 2008ÅrstalBælteRemmeHand-skerFast-holdenDør-aflåsningBeroli-gendemedicin1 7871 5831 629PersonligskærmningI alt*

1 9131 10819865761123 15620081 78399359535751132 91420071 75396261 104529•2 9492006Kilde: Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008, Sundhedsstyrelsen 2010Note: Tabellen omfatter alle personer, hvor tvangsforanstaltninger er anvendt. Tabellen omfatter dermed ikke udeluk-kende tvangsforanstaltninger i fht. mennesker med udviklingshæmning, da sådanne data ikke er tilgængelige.

Sammenholdes antallet af fikseringer nedenfor med ovenstående oplysninger, så fremgår det, at de sam-me personer fikseres flere gange pr. år.

Antallet af fikseringer og/eller fysisk magtanvendelse i 2008Beroli-PersonligI alt*gendeskærm-medicinning5 9463 35742 3509336 81013619 52120086 1552 91352 9381 0605 24914418 45220076 4753 2121330456455 394•17 8862006Note: Tabellen omfatter alle personer, hvor tvangsforanstaltninger er anvendt. Tabellen omfatter dermed ikke udeluk-kende tvangsforanstaltninger i fht. mennesker med udviklingshæmning, da sådanne data ikke er tilgængelige.ÅrstalBælteRemmeHandskerFast-holdenDør-aflåsning

En døgnpris på en psykiatrisk afdeling koster 3282,- kr. i 2010 priser, hvilket svarer til takst 6 eller 6A.Hvis en patient skal fikseres, skal der dertil lægges timelønnen for den person, som har tilsyn med patien-ten. Timelønnen afhænger af, hvilken type medarbejder, der er tale om, er det en SOSU assistent eller ensygeplejerske, ligeledes afhænger timeprisen af ugedagen samt tidspunktet på døgnet. Endelig er det ikkeuvæsentligt, om det vikarbureau, der rekrutteres vikarer fra, er et offentligt eller privat vikarbureau.I nedenstående tabel er prisen for vikartimer for en SOSU- assistent, der bestilles gennem Vikar RegionMidt opgjort i et prisspænd for hhv. et offentligt vikarbureau og et vikarbureau. Den estimerede døgnpriser en beregning foretaget af VISS.dk.

Pris for vagttimer på et psykiatrisk afsnit opgjort pr. time pr 1.4.2010Estimeret døgn pris inkl.fiksering*232,-273,-8.8509.834DagvagtHverdag282,-320,5010.05010.974Aften282,-320,5010.05010.974Nat345,-387,-11.56212.570WeekendHverdag395,-439,5012.76213.830Aften395,-439,5012.76213.830Nat450,-499,7514.08215.276HelligdageHverdag500,-551,5015.28216.518Aften500,-551,5015.28216.518NatKilde: Århus Universitetshospital, Afløserkontoret, vikarbureauchef. Mona RasmussenNote: * De estimerede tal er beregninger foretaget på baggrund af øvrige oplysningerVagttypePrisspænd

Det er væsentligt at bemærke, at en plads på en psykiatrisk afdeling ikke kan erstatte et botilbud. Hvisdette alene anskues ud fra en økonomisk synsvinkel, skal der til prisen for en psykiatrisk sengeplads læg-ges den aktuelle vikarudgift, den almindelige boligudgift, hvor beboeren måtte havde adresse samt udgif-ter til tandlæge, fysioterapeut m.v., hvilket vanskeligt kan dækkes ind af de resterende 5198 kr., som re-sterer i fht. takst 7, som det fremgår at tabellen her ovenfor, hvor en sengeplads på en psykiatrisk afdelinginklusiv fiksering med den billigste timepris og den billigste vagttype koster 8.850,-kr pr. døgn, hvilket erdyrere end en plads i enkeltmandsprojektet under takst 7. Den dyreste sengeplads til den dyreste timeprisog den dyreste vagttype koster 16.518,-kr pr. døgn, hvilket er næsten dobbelt så dyrt, som en plads undertakst 7 uden tillæg.De etiske overvejelser er ligeledes ikke uvæsentlige. Socialminister Benedikte Kiær har da også slået fast,at det ikke kan komme på tale at fastspænde beboere:”Det er helt afgørende, at en særforanstaltning al-drig bliver ren opbevaring af mennesker med meget alvorlige sociale problemer, sindslidelser og handi-cap. Det er vigtigt, at vi kan tilbyde en indsats, der forbedrer disse menneskers situation. Derfor vil jegopfordre kommunerne til at lære af de kommuner med de bedste erfaringer på området,” siger socialmi-nister Benedikte Kiær.Også regionerne lægger op til at anvende et botilbud, som det praktiseres i enkeltmandsprojektet.”Ifølge et nyt notat fra regionerne skønnes enkeltmandsprojekterne i dag at koste samfundet mindst 870mio. kr. om året. Omkostningerne ligger typisk på mellem 3 og 3,5 mio. kr. om året pr. projekt, men en-kelte projekter løber op i over syv mio. kr. om året. Og antallet af børn, unge og voksne i den type projek-ter er stigende - fra 170-180 personer i 2005 til 290 i 2010”,fremgår det.

De nye institutioner kan ifølge regionerne: være i form af mindre, separate boliger, der administreres afog ligger fysisk i nærheden af en moderinstitution eller ved at samle flere særforanstaltninger i én enhedunder samme tag i tilknytning til en moderinstitution. Erfaringer fra Region Midtjylland viser, at det kangive besparelser på helt op til 65 procent i forhold til de nuværende særforanstaltninger.

Socialminister Benedikte Kiær (K) støtter udspillet: »I nogle tilfælde har foranstaltningerne mindet mereom opbevaring end om et socialt tilbud. Der skal være et udviklingsperspektiv i det, man laver,« sigerhun.26

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udredning om tvangsforanstaltninger i 2009, blev myndighederne ide lande, der indgik i udredningen via et spørgeskema bedt om at vurdere, hvilken tvangsforanstaltning påen skala fra 1-8, der i det pågældende land blev anset som den mindst indgribende (1) frem til den mestindgribende (8). De lande, der indgik i undersøgelsen var: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island,Belgien, Holland, England, Skotland og Frankrig.Undersøgelsen viste, at der var stor forskel på, hvordan de forskellige tvangsforanstaltninger oplevedes,men trods forskellighed i besvarelserne, var opfattelsen, at de mest indgribende tvangsforanstaltninger ertvangsfiksering, isolation og medicinsk tvangsbehandling.Det fremgår ligeledes, at i de lande, hvor der både er mulighed for isolation og tvangsforanstaltninger ipsykiatrien, opfattes tvangsfiksering som en mere indgribende foranstaltning end isolation.

Nye tilbud til voldelige danskere, af Flemming Steen Pedersen, Berlinske tidende, tirsdag den 16. november 2010

Opsamling Del IIDer har i perioden 1999 til 2010 været en vækst i antallet af beboere i enkeltmandsprojektet. I sammeperiode kan der dog ligeledes konstateres en stigende andel af beboere, der betegnes som grænsetilfælde.Beboerne i enkeltmandsprojektet bestod i 1999 af 1 borger og i 2010 af 7 personer, som er placeret undertakst 7.Taksterne blev i sin nuværende form indført i 2004, men pga. kommunalreformen er en del tal for perio-den før 2007 ikke tilgængelige. Over tid er takster, tillæg og diverse omkostninger vokset, men sammen-lignes med pristalsudviklingen, så følger udgiftsstigningen stort set pristallet, om end der faktisk burdevære tale om en lidt højere udgift til enkeltmandsprojektet i 2010 end tilfældet er.Taksterne udløser i alt 21.539.200,-kr. i 2010, dertil kommer tillæggene 7.883.405,-kr, diverse omkost-ninger omfatter 1.050.000,- kr., hvilket samlet giver en indtægt fra de betalende kommuner på30.472.605,-kr. Deraf betales 2.166.750,- kr. for taksterne og 469.032,- kr. for tillæggene i overhead tilSkanderborg Kommune. Til dækning af Landsbyen Sølunds fællesudgifter bidrages med 8.019.968,-kr,hvilket betyder, at der er 19.816.8565,- kr. inkl. diverse omkostninger til boenheden enkeltmands-projektets drift. Det er således ikke uden grund af særforanstaltningerne omtales som de dyre projekter,set ud fra en økonomisk synsvinkel.I Servicestyrelsen seneste rapport27om Særforanstaltninger fra oktober 2010, viser det sig på linje medherværende undersøgelse, at særforanstaltningerne udgør lidt under ca. 50 % af såvel enkeltmands-projekter og grænsetilfælde.I debatten er der blevet slået til lyd for, at omkostningerne til særforanstaltninger er for høje, og at derderfor søges efter alternativ løsninger. De forslag der har været fremme i debatten om større grad af fikse-ring løser jf. ovenstående afsnit ikke problemer, lige som denne løsning ikke bakkes op hverken af soci-alminister Benedikte Kjær eller af de udøvende pædagoger eller botilbudsledere.Spørgsmålet er, hvordan vi som samfund både yder en etisk og pædagogisk forsvarlig indsats i fht. borge-re, der har behov for et enkeltmandsprojekt, samtidig med at løsningen er økonomisk forsvarlig og harpolitisk samt faglig opbakning. Interessante spørgsmål, som vil blive vendt i konklusionen.

Særforantaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap – kortlægning og littera-turstudie, Servicestyrelsen 2.10.2010

11. Konklusion og perspektiveringEnkeltmandsprojektet blev etableret i 1999 mhp. et midlertidigt ophold til udredning af borgere, som vartidligt følelsesmæssigt skadede, havde symptomer, der tydede på bagvedliggende sindslidelser, var udvik-lingshæmmede og utrygge, og havde et begrænset verbalt sprog. Det har vist sig, at enkeltmands-projekteter et godt, omsorgsfyldt og effektivt tilbud til at løfte denne opgave, om end det ikke altid har været reali-stisk at løse opgaven på maximalt 3 år. Flere har efter udredning vist sig at have det så dårligt, at de ikkehar kunnet sendes tilbage til det oprindelige tilbud. Andre borgere er efter udredningen blevet stabiliseretog efterfølgende kunnet sendes tilbage eller videre til et alment botilbud. Enkeltmands- eller rettere fler-mandsprojektet, som har fungeret som case for denne rapport blev oprettet i midlertidige lokaler til énbeboer i 1999 og er i dag vokset til at omfatte syv beboere. Derudover er der et voksende antal beboere iLandsbyen Sølunds normering, som betegnes som grænsetilfælde.Med undersøgelsen er det blevet tydeligt, at borgere med særlige behov udgør en voksende andel over tid.Det rejser det nærliggende spørgsmål, om vi som samfund ”producerer” flere borgere med særlige behovi 2010 end fx i 1990, eller om der i højere grad visiteres til specialiserede tilbud, som tilbydes fx i Lands-byen Sølund?Kravene til personalet er, at de udviser medmenneskelighed, engagement og høj grad af faglighed, hvilketpersonalet honorerer. Undersøgelsen af arbejdsmiljøet viser således også, at der i dag er et godt arbejds-miljø. Arbejdsmiljøet kommer til udtryk ved, at personalet i enkeltmandsprojektet er meget stabilt. 4,75 årer således den gennemsnitlige ansættelseslængde for det nuværende fastansatte personale, hvorfor detikke opleves som et problem med stort gennemtræk af medarbejdere. Årsagen til denne situation kan gi-vet findes i, at der fokuseres på personalemæssige tiltag, der imødegår psykisk nedslidning fx ved at til-byde debriefing og supervision, som gennemføres med specialiserede konsulenter, der i øvrigt kan tilkal-des efter behov. Ligeledes fokuserer ledelsen på, at personalets kompetencer øges med deraf følgendehøjere grad af evne til refleksion.Fra at arbejdspladsen blev betragtet som vanskelig med megen vold, anses den vold, som personalet ud-sættes for i dag som en temperatur på, hvor godt beboerne i enkeltmandsprojektet har det. Selv om voldenikke accepteres, betragtes den som et vilkår, hvorfor der i stedet arbejdes med pædagogiske metoder til atundgå volden ligesom de fysiske rammers indretning, der løbende er blevet fornyet og tilpasset beboernesbehov og personalets sikkerhed, har stor betydning. Voldsstatistikken og magtindberetningerne taler såle-des også sit tydelige sprog om, at den pædagogiske indsats i enkeltmandsprojektet virker.Personalet er fagligt kompetent, og det giver resultat, men som det fremgår af Servicestyrelsens undersø-gelse er det ikke i alle tilfælde let at fastholde personalet. Hvordan møder vi som velfærdsstat den udfor-dring at gøre arbejdspladserne på dette område attraktive i en fremtid med en faldende andel af erhvervs-aktive?Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er et humanistisk menneskesyn og med afsæt i filosofienom Gentle Teaching arbejdes ud fra en relationistisk tilgang, hvor man bl.a. aktivt bruger menneskeligefølelser i arbejdet med beboeren. I praksis kommer det til udtryk ved, at personalet har en positiv og for-ventningsfuld tilgang til den enkelte beboer. Den individuelle menneskelige faktor bliver dermed heltafgørende, hvilket stiller høje krav til den enkelte medarbejders personlige engagement og evnen til atkunne reflektere ogse sig selv udefra.

Det ser ud til, at de erfaringer, der er gjort i enkeltmandsprojektet i forhold til den pædagogiske indsats,dels har stor betydning i forhold til, hvor lang tid det tager at skabe større sikkerhed og tryghed og stabili-tet, når nye beboere indskrives, hvilket betyder, at beboerne hurtigere får et bedre liv, dels bliver de øko-nomiske omkostninger også lavere over tid. Dels er en stor del af de uhensigtsmæssige handlinger, somhar givet store udgifter til fx indlæggelser på psykiatrisk hospital, jævnlig opsøgning af psykiatriske ska-destuer, nærpolitiet, socialforvaltning, chikane af socialarbejdere og naboer, ophørt i forbindelse medindskrivning på enkeltmandsprojektet.Før etableringen af enkeltmandsprojektet var udgifterne til de beboere, der har været indskrevet spredt udpå mange enheder og dermed mere ”usynlige”. Udgifterne er nu samlet, og det kan medføre et forkertbillede af, at de faktiske udgifter skulle være blevet større end tidligere. Taksterne blev i sin nuværendeform indført i 2004. Over tid er takster, tillæg og diverse omkostninger vokset, men sammenlignes medpristalsudviklingen, så følger udgiftsstigningen stort set pristallet, om end der er et negativt gab i fht. pris-talsudviklingen. Udgifterne til enkeltmandsprojektet burde således være højere, hvis de have fulgt pris-talsudviklingen fra etableringsåret og frem til i 2010.Der er ingen tvivl om, at den enkelte beboers tilstand og dermed livskvaliteten er blevet bedre. Indlæggel-ser på psykiatrisk hospital, ofte bæltefikseret, som flere af beboerne har været igennem før indskrivningenjf. fx eksemplet med Henrik, er, som det fremgår af rapporten både en meget dyr foranstaltning for sam-fundet og en foranstaltning med store menneskelige omkostninger. Hvis vi som velfærdssamfund gernevil kendes på omsorg og støtte til de svageste med en helhedsorienteret indsats, er et liv i enkeltmandspro-jektet at foretrække frem for en sygeseng på psykiatrisk hospital, som ud fra et økonomisk perspektivmåske er lidt billigere end en plads i enkeltmandsprojektet, men her tilbydes ikke en helhedsorienteretindsats for disse beboere. Debatten det seneste år rejser dog også et væsentligt spørgsmål, som er en debatværd, hvordan yder velfærdssamfundet både en etisk og pædagogisk forsvarlig indsats i fht. borgere, derhar særlige behov, og samtidig en økonomisk forsvarlig løsning, der har politisk samt faglig opbakning?Der vil også fremover være beboere, som har brug for meget tæt personaledækning, og som dermed vilvære en omkostningstung foranstaltning. Den erfaring, som er oparbejdet i enkeltmandsprojektet vil havestor betydning for anbringelsens tidsramme og dermed for økonomien i forhold til flere af de indskrivnin-ger, vi ser fremover. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes med dokumentation af enkeltmands-projekternes effekter og med kvalificering af medarbejderne og dermed den pædagogiske ramme enkelt-mandsprojekterne arbejder indenfor ikke blot for dette konkrete projekt, men på landsplan.Kontinuiteten i enkeltmandsprojektet er væsentligt, det har givet erfaring og viden. En erfaring og viden,der ikke nødvendigvis er til stede i projekter, der har kortere levetid og repræsenterer mindre viden ogerfaring for denne opgaveløsning. Hvordan kan den oparbejdede know how blive opsamlet og formidlettil andre kommuner og regionerne? Som boenhedsleder af- eller boenhedsleder i- et enkeltmandsprojekthar man behov for at udveksle informationer og dele viden med andre, men ofte er det en ensom post.Hvordan sikrer vi, at der sker en videndeling på tværs af de enkelte enkeltmandsprojekter og på de admi-nistrative niveauer.

Udveksling af viden på tværs af projekter rundt omkring i kommunerne kan bekræfte den viden, som alle-rede er noteret, at der er stordriftsfordel ved ikke at etablere enkeltmands men flermandsprojekter. Måskekan denne model forfines yderligere ved at oprette specialiserede projekter for borgere med specifikkeproblemstillinger, således at den specialiserede viden kunne samles og blive brugt til fordel for de borge-re, der har brug for den samtidig med, at opgaven løses for færre udgifter, end hvis den blev løst i enkelt-stående projekter. Det kræver naturligvis en overordnet plan for området til at sikre kontinuitet og en ko-ordineret indsats til gavn for borgerne og den offentlige økonomi.

12. KilderRapport om enkeltmandsprojekter 2001, Århus amt 2001

Rapport om det psykiske arbejdsmiljø, Skanderborg Kommune, Boinstitutionen Sølund, ”Enkeltmands-projektet”, Arbejdsmiljøcentret 2009

Særforantaltninger for børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder, sindslidelser og handicap –kortlægning og litteraturstudie, Servicestyrelsen 2.10.2010

Artikler:Nye tilbud til voldelige danskere, af Flemming Steen Pedersen, Berlinske tidende, tirsdag d. 16. novem-ber 2010

13. BilagBilag 1 BeboerprofilerMartin (Beboer nr. 1)Over-headaf til-lægSkan-der-borgkom-munepr. år00000000018.24020.32421.048

Takst i kr.pr. år

Tillægpr år

Diver-se om-kost-ningeru/over-headpr år000000000000

Over-headSkan-derborgkom-mune pr.år00000000285.248344.560293.825311.345

Lands-byenSølundfælles-udgifterpr. år

Lands-byenSølundsfælles-udgifteraf tillægpr. år00000000086.34196.20599.101

Hjem-kommunenbetaler prår pr. år

Til boen-hed pr. årekskl. div.

Til boen-hed inkl.diverseomk. Pr.år bereg-net

019992000200120022003200420052006200720082009201000002.296.9452.250.2252.371.0402.678.3702.978.0353.079.8703.095.200

0000217.540290.175300.03000305.870340.910351.495

00000000728.905790.225835.850835.120

0000217.5402.587.1202.550.2552.371.0402.678.3703.283.9053.420.7803.446.695

1.650.000

0000

0000217.5402.587.1202.550.2552.371.0401.664.2182.044.5392.174.5762.180.082

5962.297.7402.251.0472.371.040

217.5402.587.1202.550.2552.371.0401.664.218

2.987.0323.080.8043.446.695

2.044.5392.174.5762.180.082

Note: For 1999 til 2003 har det ikke været muligt at fremskaffe alle data

Hjemkommunen betaler forbeboer nr. 1 pr. år 1999 - 20104.000.0003.500.0003.000.0002.500.000I kr.2.000.0001.500.0001.000.000500.0000Takst i kr. pr. årTillæg pr år

Årstal

Samlet overhead pr. årbeboer nr.1 1999 - 20101.400.0001.200.0001.000.000I kr.800.000600.000400.000200.0000Overhead af tillægSkanderborgkommune pr årOverheadSkanderborgkommune pr. årÅrstalLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillægpr. år

Økonomisk overblikpr. år for beboer nr. 11999 - 20104.000.0003.500.0003.000.0002.500.000I kr.2.000.0001.500.0001.000.000500.0000Til boenhed pr.årexcl div.Landsbyens Sølundsfællesudgifter aftillæg pr. årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborgkommune pr årOverheadSkanderborgkommune pr. årÅrstal

Henrik (beboer nr. 13)Diver-seomkost-ningeru/over-head pr. årOver-headSkan-derborgkom-mune pr.år298.582Over-head aftillægSkan-derborgkom-mune pr.år73.941Lands-byenSølundfælles-udgifterpr. årLands-byensSølundsfælles-udgifteraf tillægpr. år348.138Hjem-kommu-nen beta-ler pr. årTil boen-hed inkl.diverseomk. Pr.år

Takst i kr.pr. år

Tillæg pr.år

Til boenhedpr. årekskl. div.

2010

2.968.000

1.287.300

1.050.000

800.824

5.305.300

2.733.815

3.783.815

Hjemkommunen betalerfor beboer nr. 13 pr. år 20106.000.000,005.000.000,00I kr.4.000.000,003.000.000,002.000.000,001.000.000,000,00Takst i kr. pr.årDiverseomkostninger u/overheadpr årTillæg pr år

Årstal

Samlet overheadpr. år beboer nr. 13 20101.600.000,001.400.000,001.200.000,001.000.000,00I kr.800.000,00600.000,00400.000,00200.000,000,00Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommune prårOverhead Skanderborgkommune pr. årÅrstal

Økonomisk overblikpr. år for beboer nr. 13 20106.000.000,005.000.000,004.000.000,00I kr.3.000.000,002.000.000,001.000.000,000,00Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillægpr. årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommunepr årOverhead Skanderborgkommune pr. årÅrstalTil boenhed incl diverseomk. Pr.år

Bilag 2 Typer voldType vold i 2002 og 2010 for person 1/ Martinkast med genstande(møbler/ andet)

tag i skridtet

kysse bid

knæ i lår

hårdt fat

seksuel

psykisk

lussing

andet011335222

spark

krads

klaps

20022010I altTop52002Top52010

12113

3711483

474512

3710

644505

303

202

11011

617

257

1819375

41822

516

123

144992431

808

325

200204

Arten af vold og effekten i 2002 og i 2010 for person nr. 1/ MartinFysisk magtanv. (&2.1)% psykisk (utryghed,kunne ikke få hjælpangst, søvnløshed)Har talt med nogenpsykisk vold/truetSygemeldt > 1 da.magt anvendelseNødværge (&2.2)Behov for hjælpArbejdsskadefysisk voldGået hjem

20022010I alt

238161399

7397170

-1128

639

426

100116216

000

% Fysisk

9312

224

000

202

033

Da magtindberetningerne ikke er tilgængelige for 2002, skal det samlede antal tages med et vist forbehold. Der har dog væ-ret 0 indberetninger i 2007 -2010

tjatte

skub

dask

Bide

slag

hive

rive

ryk

Type vold i 2010 for person nr. 13/ HenrikAntal voldstilfælde i2010 fordeltpå typejanuarfebruarmartsaprilmajjunijuliaugustseptemberoktobernovemberdecemberi altTop 5slagkradsdasklus-singhårdtfatkast medmøbler/ an-dre genstan-de93010110sparkandeti alt

106212253662

80000000

00300000

21210001

300101000

202220000

00023000

1752730117773

02001731

000085

00003

000075

0000322

0000154

0000263

00005

0200269

Arten af vold og effekten i 2010 for person nr. 13/ Henrikpsykisk vold/truet% psykisk (utryg-hed, angst, søvn-magt anvendelse(&2.1)Voldsregi-strering pr.mdr. i 2010janfebmartsaprilmajjunijuliaugseptem.oktnovdecI altNødværge (&2.2)0000100200003Fysisk magtanv.0010200200005Har talt med no-Behov for hjælpfysisk vold% Fysisk1000100000002

96029737530200152

73915437720100121

0100210201007

0100110000003

18212343773020088

gen

0000001000001

Bilag 3 Gentle Teaching, en definitionTeksten er en delvis sammenskrivning af afsnit fra ”At mødes” af Anne Eijgendaal og undervisnings-materiale om ”Gentle Teaching” af Trine Schierff og Else Wisbech.

GT er en filosofisk tilgang til det at være sammen. Det filosofiske udgangspunkt tages blandt andet i Sø-ren Kirkegaard, mens de psykologiske holdninger bygger på Daniel Sterns beskrivelse af barnets udvik-ling. GT er en håbets filosofi, der er udviklet og formuleret af John McGee29, hvor der søges mod at skabefællesskab og relationer. Der arbejdes med at forholde sig til den anden, som det godes spejl. Den andenser det gode i sig selv ved at blive mødt ikke med konsekvens men med kærlighed. Man ser hele tiden detmenneske, der gemmer sig bag frygtens aggression eller tilbagetrækning, og dermed medmennesket, ikkeadfærden, som mødes med tillid. De mennesker der her især tænkes på, er mennesker der af forskelligeårsager føler sig uønskede og uelskede og derfor udvikler et ekstremt lavt selvværd. Resultatet af sådannefølelser vil ofte føre til uhensigtsmæssige reaktioner.Vi kan oversætte GT til blid, venlig, nænsom læring i omsorgen for dem, hvis hjerter er såret/ bristet. Denpædagogiske opgave er, at hele de sårede hjerter at finde veje, hvor menneskelig varme kan udtrykkes.Fundamentet er sikkerhed, tryghed, accept, tilknytning, samvær og samspil for her igennem at skabe be-tingelser for, at det enkelte menneske føler sig som en del af et fællesskab.Professor John McGee oversatte begrebet til næste kærlighed, den rene kærlighed, den betingelsesløsekærlighed, der er renset for indre projekter, det at elske for den andens skyld. Det er den rene kærlighed irelationen, vi forsøger at skabe vækstbetingelser for i arbejdet med GT, hvor forudsætningen er det betin-gelsesløse nærvær.Pædagogen er en skygge af den tætte mor/barn relation, men ikke en erstatning. Pædagogen kan vælge enpædagogik hvor samhørighed, nærhed, involvering, og engagement er centralt. At kunne gøre nogetsammen – lege med lys, bevæge sig/synge sammen – at kunne være sammen i respekt for hinanden, eressentielt for det at eksistere som menneske.Næstekærligheden og moderkærligheden formidles derfor af pædagogen og bygger på det personlige ogfaglige. Kort sagt kan man sige, at GT er en hjerteorienteret relationspædagogik.

John McGee er professor i psykologi i US og arbejder verden over med udstødte og mennesker med meget nedsat funktions-evne, selvdestruktive og udadreagerende udviklingshæmmede. Filosofien tog oprindeligt sit udgangspunkt i en kritik af ad-færdsmodifikationen og har herfra fundet sit eget frigjorte ståsted.

GT´s grundantagelser:•••••••

At mennesker er gode, alle mennesker gør deres bedsteI det hele menneske – med hjerne, hjerte, krop og sjælDen etiske fordring – holdningen i pædagogikken er i overensstemmelse med GT tilgangPædagogen kan fremstå som model for medmenneskelighedBetingelsesløs accept/ kærlighed kan formidlesUdgangspunktet for en god relation er følelsen bag adfærden eller reaktionenAl menneskelig udvikling forudsætter, at man bliver holdt af, accepteret og elsket som den man er.

I GT handler det derfor om at fortrænge frygten gennem kærligheden. Betingelsesløst at få lov at være detmenneske man er. Det handler om at lære at elske i tillid, at føle fællesskab, føle at man hører til blandtandre og kan engagere sig i verden og hinanden – sammen.GT er at vække de suveræne livsytringer30. At finde ind til det i os selv, der er kernen og herfra kunnevise tillid, barmhjertighed, åbenhed og kærlighed…. Ikke som en teknificeret pligt etik, men som en au-tentisk handling, der skaber styrke i den gensidige relation. GT er at have modet til at afakademisere an-svaret for den anden (og dermed os selv) og omsætte det i handling.

Løgstrup

Bilag 4 GrænsetilfældeDer indskrives flere beboere, som ikke umiddelbart er kategoriseret som et enkeltmandsprojekt, men somi deres omkostningsstruktur nærmer sig samme niveau, som et enkeltmandsprojekt. I fht. denne undersø-gelse drejer det sig om beboere i takst 6 og 6A med tillæg, 7 samt 7A.I figuren nedenfor kan der konstateres en tendens til, at der indskrives flere beboere i denne gruppe overtid. Dette gælder fx 1 beboer i takst gruppe 6; 1 i 2007,3 i 2008-2009 og 4 i 2010. I 2009 er der 2 beboerei takstgruppe 6A, og 4 i takstgruppe 7a i 2010.

Antal grænsetilfælde fordelt påtakster654Antal3210Takst 6Takst 6aTakst 7Takst 7a

For beboerne i grænsetilfældene i takstgruppe 6, 6a og 7a udenfor enkeltmandsprojektet er gennemsnits-alderen i 2010 31 år svingende fra 18 til 50 år. I perioden fra 2005 til 2010 har gennemsnitsalderen svin-get fra 26 år i 2005 til 31 år i 2008. Det skal dog bemærkes, at det i 2005-2006 kun drejede sig om énbeboer, i 2007 om 2 og i 2008 om 3 beboere. Det er således først i 2009 og 2010, at der er tale om flerebeboere i 2009 således 7 og i 2010 8 beboere.

Alderssammensætningen i gruppen af ”dyre beboere” udenfor enkeltmandspro-jektet fra 1999 til 2010Nummer/ Årstal /Alder årGennemsnitsalderMin alderMax alder200526,002525200627,002727200729,002830200831,332934200929,291949201030,892050

For grænsetilfældene gælder, at der over hele perioden fra 2005 -2010 har været indskrevet 7 mænd og 3kvinder. Beboerne er i overvejende grad etnisk danske, men dertil kommer en etnisk romaer, en etnisktyrker og én iraker og 2 af beboerne er adoptivbørn.

Kønssammensætningen og etnisk baggrund for dyre beboere uden for enkelt-mandsprojektet fra 1999 til 2010Indskrivningsår196919952005200720082009Køn1M1K1M1K1M1M1K1M1M1MRomaAdoptivEtnisk baggrundAdoptivbarn

AdoptivTyrkiskIrakisk

2010

Bilag 5 Oversigt over brutto- nettotakst for takst 6, 6A, 7 og 7ATakstgruppe 6Kr.TakstbruttoOverhead i% Skander-borg kom-muneOverheadSkanderborgKom. i kr.0,000,000,00338632623464353712,210,4812,750,00397,96363,03450,972864,043100,973086,03Takst nettoLandsbyenSølund fælle-udgifter0000859,2108930,29184925,80975Til boformen

2004200520062007200820092010

0,000,000,000,002004,832170,682160,22

Takstgruppe 6aKr.TakstbruttoOverhead i% Skander-borg kom-muneOverheadSkanderborgKom. i kr.0,000,000,000,000,00324632809,5510,86309,99356,21Takst nettoLandsbyenSølund fælles-udgifter00000880,8021877,1376Til boformen

2004200520062007200820092010

0,000,000,000,000,002936,012923,79

0,000,000,000,000,002055,202046,65

Takstgruppe 7Kr.TakstbruttoOverhead i% Skander-borg kom-muneOverheadSkanderborgKom. i kr.Takst nettoLandsbyenSølund fælles-udgifterTil boformen

2004200520062007200820092010

5137616564967338815984388480ca. 10,6511,579,5410,06774,89944,00804,99853,096563,117215,007633,017626,91

0001968,932164,502289,902288,074

0,000,000,004594,185050,505343,115338,84

Takstgruppe 7aKr.TakstbruttoOverhead i% Skan-der-borgkommuneOverheadSkanderborgKom. i kr.Takst nettoLandsbyenSølund fælles-udgifterTil boformen

2004200520062007200820092010822082679,7910,06

00000826,93831,6602

000007393,077435,34

000002217,922230,6019

0,000,000,000,000,005175,155204,74

Bilag 6 Oversigt over tillægsydelser brutto og nettoTakster tillægsydelser 2007-2010ÅrstalTakstertillægs-ydelser i kr.TakstBruttoOver-headSkan-der-borgkom. i%OverheadSkander-borgkom. i kr.Takstnetto efteroverheadSkander-borg Kom.i kr.0,000,000,00

Lands-byenSølundsfælles-udgifter i%30 %30 %30 %

Landsby-en Sø-lundsfælles-udgifter ikr.0,000,000,00

Til bo-formen

2007

Timer natTimer dagTimer aften/weekend

0,000,000,00

2008

Timer natTimer dagTimer aften/weekend

-414,97-276,65-359,64

414,97276,65359,64

30 %30 %30 %

124,4983,00107,89

290,48193,66251,75

2009

Timer natTimer dagTimer aften/weekend

462,00308,00401,00

6,065,845,99

28,0017,9924,02

434,00290,01376,98

30 %30 %30 %

130,2087,00113,09

303,80203,01263,89

2010

Timer natTimer dagTimer aften/weekend

476,00318,00413,00

5,886,056,05

27,9919,2424,99

448,01298,76388,01

30 %30 %30 %

134,4089,63116,40

313,61209,13271,61

Bilag 7 Fremskrivning af kommunernes udgifter for en plads i enkeltmands-projektet på baggrund af pristalsudviklingenÅrstalPristallet/ in-flationen1,21,81,91,73,41,32,32.987.0323.080.8043.096.163Det faktiskbetalte beløb2.297.7402.251.0472.371.040Den fremskrevne udgift påbaggrund af pristallet(basisår 2004)2.325.3132.367.1692.412.1452.453.1512.536.5583.128.7433.200.704

2004200520062007200820092010

Bilag 8 Et samlet overblik over alle taksterTakst 6

Hjemkommunerne betalerfor beboere i takstgruppe 6 pr. år 2007 - 201010.000.0009.000.0008.000.0007.000.0006.000.0005.000.0004.000.0003.000.0002.000.0001.000.0000Diverseomkostningeru/overhead pr årTillæg pr år

I kr.

Takst i kr. pr. år

Årstal

Samlet overhead takst 6 pr. år2007 - 20104.000.0003.500.0003.000.0002.500.000I kr.2.000.0001.500.0001.000.000500.0000Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommune prårOverhead Skanderborgkommune pr. år

Årstal

Økonomisk overblik takst 6pr. år 2007 - 201010.000.0009.000.0008.000.0007.000.0006.000.0005.000.0004.000.0003.000.0002.000.0001.000.0000Til boenhed incl diverse omk.Pr.årLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr. årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommune pr årOverhead Skanderborgkommune pr. årÅrstal

Takst 6A

I kr.

Hjemkommunen betalerfor beboere i takstgruppe 6A pr. år 2009 - 20105.000.0004.500.0004.000.0003.500.0003.000.0002.500.0002.000.0001.500.0001.000.000500.0000Diverseomkostningeru/overhead pr år

I kr.

Tillæg pr år

Takst i kr. pr. år

Årstal

Samlet overhead takstgruppe 6A pr. år2009 - 20101.800.0001.600.0001.400.0001.200.000I kr.1.000.000800.000600.000400.000200.0000Overhead Skanderborgkommune pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommune prårLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. år

Årstal

Økonomisk overblik takstgruppe 6Apr. år 2009 - 20105.000.0004.500.0004.000.0003.500.000I. kr.3.000.0002.500.0002.000.0001.500.0001.000.000500.0000Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillægpr. årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommunepr årOverhead Skanderborgkommune pr. årÅrstalTil boenhed incl diverseomk. Pr.år

Takst 7 Opgjort pr. dagFor opgørelse pr. år henvises til afsnit 10.1 i rapporten

Hjemkommunerne betaler for beboere itakstgruppe 7 pr. dag 1999 - 201090000800007000060000I Kr.50000400003000020000100000Takst i kr. pr. dagDiverseomkostningeru/overhead pr dagTillæg pr dag

Årstal

Samlet overhead takst 7 pr. dag 1999 - 2010350003000025000I kr.20000150001000050000Overhead Skanderborgkommune pr. dagÅrstalOverhead af tillægSkanderborg kommune prdagLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.dagLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. dag

Økonomisk overblik takst 7 pr. dag1999 - 201090000800007000060000I kr.50000400003000020000100000Overhead af tillægSkanderborg kommune prdagOverhead Skanderborgkommune pr. dagLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.dagLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. dagTil boenhed incl diverse omk.Pr.dag

Årstal

Takst 7A

Hjemkommunerne betalerfor beboere i takstgruppe 7A pr. år 2009 - 201018.000.00016.000.00014.000.00012.000.000I kr.10.000.0008.000.0006.000.0004.000.0002.000.0000Takst i kr. pr. årDiverseomkostningeru/overhead prårTillæg pr år

Årstal

Samlet overhead takst 7A pr. år 2009 - 20106.000.0005.000.0004.000.000I kr.3.000.0002.000.0001.000.0000

Landsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. årOverhead af tillægSkanderborg kommune prårOverhead Skanderborgkommune pr. år

Årstal

Økonomisk overblik takst 7A pr. år 2009 - 201018.000.00016.000.00014.000.00012.000.000I kr.10.000.0008.000.0006.000.0004.000.0002.000.0000Overhead af tillægSkanderborg kommune prårOverhead Skanderborgkommune pr. årÅrstal

Til boenhed incl diverseomk. Pr.årLandsbyens Sølundsfællesudgifter af tillæg pr.årLandsbyen Sølundfællesudgifter pr. år

Bilag 9 Enkeltmandsprojektets andel af alle ”dyre beboere”Enkeltmandsprojektets procentvise andel af alle ”dyre beboere”, set i fht. de sam-lede takster, tillæg, overheadsTakst kr.. årTillægpr årDiverseomkostningeru/overheadpr årOverheadSkander-borgkommunepr. årOverheadaf tillægSkander-borgkommunepr årLandsbyenSølundfællesud-gifter pr.årLandsby-ens Sø-lundsfællesud-gifter aftillæg pr.årHjem-kommunenbetaler prår pr. årTilboenhedpr. årekskl.div.Til boen-hed inkl.diverseomk. Pr.år bereg-net

EMPandel1999EMPandel2000EMPandel2001EMPandel2002EMPandel2003EMPandel2004EMPandel2005EMPandel2006EMPandel2007EMPandel2008EMPandel2009EMPandel2010

100

8586,6710010066,28

85100

8592,38

83,34

57,72

82,59

57,72

83,44

57,72

75,47

75,19

64,07

50,22

62,93

50,22

64,2

50,22

57,22

60,08

59,36

47,56

55,25

36,88

45,24

55,08

47,83

55,08

48,68

49,7

48,8