Der var tale om et uproblematisk rådsmøde, hvor de vigtigste sager var enorienterende debat og vedtagelse EPSCO’s bidrag til Det Europæiske Råds mødeden 24.-25 marts med vedtagelse af Fællesrapporten for beskæftigelse (JER) samtaf rådskonklusioner om samme. EPSCO vedtog ligeledes rådskonklusioner om deneuropæiske fattigdomsplatform.Desuden havde ministrene en frokostdrøftelse om fremme af ældres beskæftigelse.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg deltog i drøftelsen.

Pkt. 1: Bidrag til Det Europæiske Råds møde den 24-25. marts 2011

Kommissæren for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Laszlo Andor samtformændene fra EMCO og SPC indledte drøftelserne om det europæiske semesterog rådskonklusionerne.Kommissær Andor tilkendegav indledningsvis tilfredshed med processen, hvor dervar arbejdet hurtigt og effektivt for at sikre input til Det europæiske Råd. Hanbemærkede dog, at kun 24 lande indtil nu har sat nationale beskæftigelsesmål, og atde er to procentpoint under målet. Kun 23 lande har sat nationale mål for fattigdomog social eksklusion, og heller ikke her nås EU målet. Kommissæren var tilfredsmed det kompromis, der var opnået i relation til fællesrapporten (JER), og som vari overensstemmelse med Kommissionens budskaber. Kommissæren fremhævedeligeledes Den Europæiske Socialfond (ESF) og arbejdet med den flerårigefinansielle ramme. ESF støtter indsatsen for at opnå målene i Europa 2020.Formanden for EMCO, Mik Wooley, redegjorde for EMCO’s input tilrådskonklusionerne og drøftelserne i EMCO. Fra konklusionerne fremhævedes 3punkter:1) Behovet for at sikre arbejdsudbuddet2) Arbejdsudbuddet skulle sikres på ordentlige vilkår3) Omkostninger: Det var vigtigt, at man også i EPSCO/EMCO-regi varopmærksom på sammenhængen mellem lønudvikling, udgiftsniveau ogmakroøkonomiske ubalancer. Mik Wooley undertregede i densammenhæng vigtigheden af, at man involverede arbejdsmarkedets parter.Formanden for SPC, Lauris Beets understregede behovet for mere ambitiøsenationale fattigdomsmål samt bedre overvågning, herunder i regi af den fællesevalueringsramme (Joint Assessment Framework, JAF) i samarbejde med EMCO.SPC vil fortsætte overvågningen af de sociale implikationer af krisen og vilendvidere til rådsmødet i juni præsentere en udtalelse om tilpasning af den åbnekoordinationsmetode til bedre understøttelse af 2020-strategien.

Samtlige ministre tog ordet under den orienterende debat, der i højere grad endtidligere syntes at illustrere, at flere medlemslande havde taget handling. Flerelande, herunder Danmark, orienterede om iværksatte større reformarbejder. Mangelande, inkl. Danmark, udtrykte støtte til vækstundersøgelsen og fællesrapporten ombeskæftigelse, som man fandt, var et godt vejledende input til medlemsstaterne iforbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer. Vigtigheden afat respektere nærhedsprincippet ift. områder under national kompetence, samtvigtigheden af at medlemslandene selv kunne vælge de værktøjer, der virkedebedst ift. deres nationale situation, blev endvidere understreget.Således holdt debatten og de afgivne indlæg sig inden for de rammer, der blevefterspurgt ved mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts.Mange lande påpegede, at det var vigtigt at være opmærksom på arbejdsmarkedetsparters rolle og prærogativer. Yderligere blev Den europæiske Socialfond (ESF)fremhævet som et redskab til at opnå vækst. Enkelte lande beklagede, at der ikkevar tilstrækkelig fokus på social inklusion, og et enkelt land fremhævede behovetfor at bekæmpe sort arbejde samt behovet for at finde konkrete løsninger for atundgå skuffeselskaber, der kunne omgå national lovgivning.Kommissær Andor konkluderede afslutningsvis, at beskæftigelsespolitikken og denøkonomiske politik skulle kombineres, hvilket gjorde det mere komplekst. Der varmange forskellige politiske udfordringer, herunder sammenhæng i den økonomiskepolitik samt spørgsmålet om konkurrenceevne, hvor løn var en del af debatten. Detvar derfor vigtigt med en nuanceret tilgang til løn og konkurrenceevne.Vækstredegørelsen var alene begyndelsen på det komplicerede projekt. Hvisprojektet skulle lykkes, var der er brug for bedre koordinering på europæisk plan,men det måtte naturligvis ikke gå ud over den sociale dialog.Den ungarske beskæftigelsesminister Czomba orienterede afslutningsvis om detsociale trepartstopmøde forud for DER den 24.-25. marts 2011. Ungarn lagde optil, at det på topmødet diskuteres, hvordan forslagene i vækstredegørelsen kanbidrage til, at man når målene i Europa 2020-strategien. Udover formandskabet ogparterne deltager de to kommende formandskabet, Polen og Danmark, med bådestats- og beskæftigelsesministre.

Pkt. 2: Videreudvikling af et elektronisk informationsudvekslingssystem for at

lette det administrative samarbejde indenfor rammerne af direktivet om

udstationering af arbejdstagere.

Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.Kommissær Andor tilkendegav i forbindelse med vedtagelsen, at konklusionernevar et logisk skridt fremad, og at det var nødvendigt for at lette samarbejdet.Danmark tog som eneste medlemsland ordet og støttede konklusionerne, menunderstregede ligeledes vigtigheden i, at man ikke kun udvekslede informationer,men også sigtede på en styrket håndhævelse af direktivet.

Punkt 3: En Europæisk pagt for ligestilling (2011-2020)

Formandskabet understregede det vigtige økonomiske element iligestillingsdebatten. Både mænd og kvinders beskæftigelse skulle forbedres. Alleformer for uretfærdighed mod kvinder, herunder vold mod kvinder og piger, skullebekæmpes. Formandskabet ville tage kontakt til Det europæiske Råd for at fåligestillingspagten højt på dagsordenen. Konklusionerne blev støttet af allemedlemslande.Kommissæren for Ligestilling (Viviane Reding) bemærkede, at kvindernesinternationale kampdag desværre måtte fortsætte, da ligestillingen ikke var blevetløst. Det skulle være én dag om året, hvor alt der ikke fungerede godt nok, skulletages frem. Kommissæren håbede dog ikke, det ville blive nødvendigt at markere150-årsdagen. Kommissionen hilste den opdaterede pagt velkommen og mindedeom, at alle kommissærerne godkendte et kvindecharter, da de tiltrådte. Rådet badnu medlemslandene og EU om handling, og det var det der er brug for.Kommissæren henviste endvidere til sit møde med de største europæiskevirksomheder i sidste uge om kvinder i lederstillinger og bestyrelser. Tallene viste,at det var ikke godt nok. Der var behov for effektive strategier for at fremmekvinder i bestyrelser. Goldman Sachs, Deutsche Bank, McKinsey havde alle lavetundersøgelser med samme konklusion: Virksomheder med balance mellem mændog kvinder i ledelser og bestyrelser havde bedre afkast og bedre driftsresultat. Sådet var også i erhvervslivets interesse at fremme ligestilling. Kommissionen vilfølge udviklingen i det kommende år og derfra finde ud af hvad der skal til for atfremme ligestillingen i beslutningstagning mere. Alle skal samarbejde og skabebedre resultater inden kampdagens 101-årsdag.Enkelte lande tog ordet og fremhævede arbejdet med ligestilling som en del afkernen i det europæiske samarbejde og betydningen for vækst, velstand ogkonkurrence i Europa.

Punkt 4: Kommissionens rapport om status på ligestilling i 2010

Kommissionen (Reding) bemærkede, at tallene i rapporten viste, hvor langsomt detgik. Det var afgørende at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet og opfylde 75 pct.beskæftigelsesmålsætningen fra EU2020. Kommissæren fremhævede endvidere, atnår kvinder fik børn, faldt deres beskæftigelsesrate, mens mændsbeskæftigelsesrate steg, når de fik børn. Dermed blev løngabet større. Barcelona-målene var afgørende for at realisere målet om 75 pct. beskæftigelse for kvinder. Iforhold til kvinder i beslutningstagning var der brug for et erhvervsklima, derfavoriserede kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinders løn var omkring 17pct., nogle steder meget højere og andre lidt lavere. Derfor havde man den 5. martsden første europæiske ligelønsdag. I forhold til vold mod kvinder vil der komme enpakke omkring beskyttelse af ofre - desværre spillede kvinder en stor rolle iofferpakken.Rådet noterede sig på denne baggrund Kommissionens rapport om ligestilling i2010, og rapporten vil blive sendt videre til Det europæiske Råd.

Punkt 5: Kommissionens indledende konklusioner om høringen over

grønbogen om pensioner

Kommissionen (Andor) henviste til den samlede rapport om høringen, som blevoffentliggjort samme dag. Man vil arbejde på at sikre, at de europæiskepensionssystemer var bæredygtige. Der var tale om en holistisk tilgang, der skulleforbedre og konsolidere det eksisterende samarbejde om pensioner i stedet for atudvide det. En højere tilbagetrækningsalder var vigtig. Pensionsbranchens solvensog arbejdsgiveres insolvens ville være emner i den hvidbog, der forventes tilseptember. Herudover forventes forslag til IORP-direktivet til december.Herefter fulgte en bordrunde med 22 indlæg, hvor stort set alle redegjorde for deresegne bestræbelser på at forbedre nationale pensionssystemer, herunder ikke blotbestræbelser på at hæve denofficiellepensionsalder, men også deneffektivepensionsalder. Under debatten om EU-samarbejdet gik en række temaer igen.Næsten alle delegationer henviste til pensionsområdet som national kompetence,samt i nogle tilfælde et område hvor arbejdsmarkedets parter spillede en afgørenderolle. Mange henviste til, at der ikke fandtes en one-size-fits-all model forpensioner i EU. I relation hertil blev det fortsatte arbejde i regi af den åbnekoordinationsmetode og samarbejdet mellem SPC og EPC fremhævet som denbedste vej frem. En del delegationer understregede EPSCO-rådets rolle i den videredebat om pensioner. I lyset af, at pensionsområdet nu også indgik i drøftelserne omen mulig konkurrenceevnepagt, fremhævede nogle delegationer vigtigheden afEPSCO-rådets bidrag for at sikre en social dimension. Enkelte delegationerunderstregede endvidere, at solvenskrav, som man har det i forsikringsbranchen,ikke nødvendigvis ville være gavnlige på pensionsområdet. Endelig blev der fravisse delegationers side efterspurgt grundige ”impact assessments” af alle videreforslag på pensionsområdet.Kommissionen (Andor) bemærkede afslutningsvis, at han noterede sig linjen idebatten, og at man bestemt agtede at respektere nærhedsprincippet ogkompetencedelingen. Diversiteten var stor, og ensartethed var ikke en løsning, menEU-samarbejdet var en glimrende ramme for at lære af hinanden. På indholdetkonkluderede kommissæren, at alle sigtede efter at skabe finanspolitiskbæredygtighed, fjerne ubalancer, gøre det muligt for arbejdskraften at bevæge sigfrit og styrke konkurrenceevnen. I forhold til konkurrenceevnen bemærkede hansærskilt, at der lod til at være en gruppe lande, der ville lave en pagt, som ogsåomfattede pensionssystemer, og hvor de pågældende lande således ville værevillige til at gå videre end indikeret her på rådsmødet. Kommissæren noterede sigafslutningsvis ønsket om konsekvente analyser og gentog endelig, atKommissionen i det videre arbejde ville respektere nærhedsprincippet.