Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 220
Offentligt
966403_0001.png
966403_0002.png
966403_0003.png
966403_0004.png
Medborgerskab i et aktivt ældreliv- fra ældrebyrde til ældrestyrkeMedborgerskab er en vigtig forudsætning for dansk demokrati. Med medborgerskab forstås, at den enkeltebidrager til lokalsamfundets fællesskab. Nogle taler om, at Danmark er ved at udvikle sig til en nation afegocentriske borgere, der kun har blik for egne behov. Andre påpeger, at der er vækst i danskernesengagement i frivilligt arbejde og i frivillige organisationer, kort sagt, at vi er parate til at gøre noget for hinanden.Mange ældre borgere ser frivilligt arbejde som en chance for at sætte egne erfaringer og viden i spil. Denforkætrede ældrebyrde er måske ved at blive til en ældrestyrke.Ældreråd er kommunalpolitikeres rådgivere i alle forhold, der vedrører ældre. Derfor har ældreråd en særligstemme og en speciel position i udviklingen af frivilligt engagement og frivilligpolitik i kommuner. Mangeældreråd har etableret et godt samarbejde med frivillige organisationer, frivilligcentre, frivilligråd ogigangværende projekter, og en del ældrerådsmedlemmer er selv frivillige.I denne tid sætter såvel lands- som kommunalpolitikere fokus på, hvad borgeres engagement i frivilligt arbejdebetyder og kan bidrage med. En presset økonomi nødvendiggør nytænkning, hvis alle opgaver skal løses.Frivillige organisationer, kommunale institutioner, politikere og embedsmænd drøfter rammer for lokale initiativerog afprøver samarbejder i de enkelte kommuner. Nye partnerskaber og netværk overtager opgaver, som ellersvil blive sparet væk.EU-kommissionen har udnævnt 2011 til europæisk frivillighedsår. I den anledning inviterer DANSKEÆLDRERÅD til en ældrepolitisk konference med det mål at drøfte forudsætningerne for det aktive ældreliv, atinspirere til nye tiltag og at dele erfaringer på tværs af landets 98 kommuner.Følgende spørgsmål bliver belyst;hvad kendetegner nutidens ældre borgere, og hvad motiverer dem til frivilligt arbejde?hvilke opgaver i ældreomsorgkanfrivillige løse, og hvilkeskalprofessionelle løse?kan frivillige fastholde rollen som uafhængige af det offentlige system og stadig indgå i partnerskabermed f.eks. kommunen?hvilke tiltag kan styrke frivilligt arbejde i lokalsamfund, i organisationer og i kommuner?kost, motion og teknologi – hvordan kan ny viden medvirke til et aktivt ældreliv?Politikere, forskere og praktikere vil i hovedforedrag og seminarer give deres bud på frivillighedens mulighederog dilemmaer. Seminarerne handler især om konkrete projekter og redskaber til succesfulde samarbejdermellem ældreråd, frivillige organisationer, frivilligprojekter og forvaltninger. Der stilles samtidig skarpt på nyeinitiativer, der understøtter et aktivt ældreliv.Målgruppen for konferencen er primært medlemmer af ældreråd. Ældrerådenes samarbejdspartnere,medlemmer af frivillige organisationer og ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regionersamt kommunal- og landspolitikere er også velkomne.Konferencen støttes med midler fra Socialministeriets pulje i anledning af EU´s frivillighedsår.
Tid:Tirsdag d. 17. maj 2011, kl. 9.00 – 16.10Sted:Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 NyborgPris for ældrerådsmedlemmer / pris for øvrige deltagere:850 kr. / 1.450 kr.Tilmeldingsfrist:Mandag d. 11. april 2011 - se praktiske oplysninger
PROGRAM9.00 – 9.109.10 – 9.55VelkomstKirsten Feld,formand for DANSKE ÆLDRERÅDÆldre borgere som ressourceStadig flere ældre borgere er aktive og har - langt op i alderen - en godfunktionsevne. Danskeres livsstil er sundere end tidligere, og sundhedssystemeter blevet bedre til at diagnosticere og behandle. Det giver mulighed for at væreaktiv selv med kronisk sygdom. Diskussionen om ældrebyrden kan vendes påhovedet og i stedet handle om ældrestyrke. Bernard Jeune tegner et portræt afnutidens og fremtidens ældre med fokus på sundhed og aktivitet.Bernard Jeune,lektor i epidemiologi, Dansk Center for Aldringsforskning,Syddansk UniversitetKaffepause og besøg i udstillerområdetValgfrie seminarerFrokostValgfrie seminarerFrivillig medmenneskelighed i den offentlige sektorFrivilligt arbejde er ved at ændre betydning fra at ’gøre noget for nogen’ til at’gøre noget sammen med nogen’. Denne forandring åbner for nye perspektiverbaseret på alles aktive indsats. Kommuner har for alvor fået øje på det frivilligesociale arbejdes værdi, men opgaver kan ikke uden videre flyttes fra offentligt tilfrivilligt regi. Om frivillige organisationer får mulighed for at løfte en opgave,afhænger bl.a. af, hvilke opgaver vi som borgere mener, det er legitimt, atfrivillige løser. Johannes Bertelsen argumenterer for, at der er behov for en nyrollefordeling og en klar aftale om, hvem der løser hvilke opgaver.Johannes Bertelsen,formand for Frivilligt Forum, forstander for KristeligtStudenter-SettlementKaffepause og besøg i udstillerområdetFrivillighedens velfærdssamfundDer skal nytænkning til, hvis velfærdssamfundet fortsat skal eksistere. Voresopfattelse af, hvad der er ret og pligt, må ændres, og vi skal hver især i højeregrad påtage os en forpligtelse overfor fællesskabet. Hvis frivilligt arbejdeinddrages mere, kan fagpersoner få bedre tid til at varetage de opgaver, de eruddannet til. Den forandring kræver, ifølge Knud Aarup, at lovmæssige barriererfjernes, og at det offentlige udviser en større åbenhed i forhold til at inddragefrivillige.Knud Aarup,direktør, Social og arbejdsmarked, Randers KommuneKL´s tanker om kommuner og frivillighedFrivilligt arbejde kommer til at spille en stadig større rolle i kommunerne dekommende år. Anny Winther giver KL´s bud på, hvordan frivillige kan inddragespå ældreområdet, samt hvordan KL vil støtte op kommunal frivillighed ogsamarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer.Anny Winther,formand, KL´s Social- og SundhedsudvalgAfslutningKirsten Feld,formand for DANSKE ÆLDRERÅD
9.55 – 10.2010.25 – 11.2511.30 – 12.3012.40 – 13.4013.50 – 14.30
14.30 – 15.0015.05 – 15.45
15.45 – 16.05
16.05 – 16.10
Side 2 af 4
VALGFRIE SEMINARER1. Et aktivt ældreliv for alleVi lever længere og længere. Mange ser frem til livet uden lønarbejde, men en del er også ængstelige for, at det bliveren tid med sygdom, nedsatte funktioner, dårlig adgang til hjælp samt tab af familie og venner - og måske endda tab afanseelse og værdighed. Annette Johannesen forsker i vellykket alderdom og sætter fokus på det aktive ældreliv. Iseminaret drøftes, hvordan ældreråd kan støtte op om en aktiv livsstil.Annette Johannesen,forsknings- og udviklingskonsulent, Videnscenter på Ældreområdet – Gerontologisk Institut,Professionshøjskolen Metropol2. Frivilligpolitik – indhold og samarbejdsmulighederEn frivilligpolitik er et godt redskab til at etablere eller udvikle lokale samarbejder i kommunen. En vedtagetfrivilligpolitik signalerer, at kommunalbestyrelsen har taget stilling til lokale samarbejder og etableret en struktur fordisse. Samarbejdet udvikles gennem en løbende vurdering af frivillighedspolitikkens visioner og mål. Birthe Funklægger i seminaret op til en drøftelse af, hvordan ældreråd kan indgå i arbejdet med at udforme en frivilligpolitik, oghvad der er ældrerådets rolle i forhold til lokale, frivillige organisationer.Birthe Funk,formand for Lollands ældreråd, formand for Frivilligcenter Lolland3. Kommunal frivillighedKommuner inddrager i stadig højere grad frivillige i aktiviteter, der er igangsat og drevet af kommunen. Fænomenetkaldes kommunal frivillighed. Sofie Billekop står bag en undersøgelse i fire kommuner, som har afdækket kommunalfrivillighed bl.a. i forhold til rekruttering og holdning. På baggrund af undersøgelsens resultater diskuterer SofieBillekop og Sanne Kok fordele og ulemper ved kommunal frivillighed, samt hvordan ældreråd kan beskæftige sig medfrivillige/kommunale samarbejder.Sofie Billekop,udviklingskonsulent, FrivilligrådetSanne Kok,udviklingskonsulent, Frivilligrådet4. God mad til det aktive ældrelivMad og måltider er et vigtigt omdrejningspunkt i alle menneskers liv - hele livet! Derfor også for ældre mennesker. Deter afgørende, at mad til ældre er velsmagende, har det rigtige næringsindhold, og at der er gode rammer omkringmåltidet. Projekt ”God mad – godt liv” har bl.a. sat fokus på, hvordan man sikrer kvaliteten af måltiderne for borgere,der får madservice. Vibeke Høy Worm fortæller om initiativer, der forbedrer ældre borgeres madoplevelse, og belysergod mads betydning i et aktivt ældreliv.Vibeke Høy Worm,projektleder, Servicestyrelsen5. Kommunikation mellem ældre borgere og samfundetÆldremobiliseringen har altid arbejdet for, at ældre ikke hægtes af beslutningskæderne og oprettede de førstedatastuer i 1999. Flere ældre borgere behersker ikke umiddelbart teknologien, og har dermed ikke tilgang til denviden, der ligger på internettet. Datastuer er opmærksomme på denne gruppe, og tilbyder hjælp til at forstå NemId,homebanking, brug af hjemmesider m.m. Gitte Olsen sætter fokus på de frivilliges rolle og ansvar i kommunikation ogikke mindst det offentliges ansvar for, at der altid er muligheder for at kommunikere på den måde, borgeren ønskerdet. I kommunerne står ældrerådene som garant for en fri og lige kommunikation til og fra alle ældre borgere.Gitte Olsen,sekretariatschef, Ældremobiliseringen6. Fremtidens velfærd skal samskabes: Tre konkrete eksemplerØget samarbejde på tværs af områder og sektorer er nøglen til at udvikle fremtidens velfærd. Det kræver et åbent sindpå alle sider af bordet, hvis samarbejdet skal fungere. Ældre Sagen har flere gode eksempler fra ældreområdet påsamarbejde på tværs – både med kommuner og med andre frivillige organisationer.Finn Brændgaard,afdelingschef, Ældre Sagen7. Selvhjulpen med teknologiDet giver livskvalitet at kunne klare sig selv. Projektet ”Selvhjulpen med teknologi” har undersøgt behovet forvelfærdsteknologiske løsninger hos modtagere af hjemmehjælp og beboere i plejeboliger i Roskilde, Næstved, Århusog Esbjerg. Projektets udgangspunkt er, at brugeren ikke skal passe til de nye teknologiske produkter, men at nyeteknologiske produkter skal tilpasses den enkelte bruger. Projektet redefinerer derved kommuners måde at levereserviceydelser på. Bente Rugaard Thorsen præsenterer projektet samt projektets 12 bedste løsninger, bl.a. inden forbadeløsninger, hjemmetræningsteknologier, liftsejl og handicapvenlige tøjlukninger.Bente Rugaard Thorsen,projektleder på ”Selvhjulpen med teknologi”, Innovation Manager ved Forskerparken CAT8. Livskraft i Senior LivetProjekt ”Livskraft i Senior Livet” i Kerteminde Kommune fokuserer på at forebygge lidelser, indlæggelser påsygehus og behov for hjælp fra andre. Mange aktiviteter indgår i projektet, f.eks. stolemotionshold, Livscaféer ogrisikovurdering af borgere over 70 år. Projektet er baseret på et bredt samarbejde bl.a. mellem Ældre-og Handicapudvalget, Myndighedsafdelingen, Hjemmeplejen, frivillige organisationer og Kertemindeældreråd. Dorte Dabelsteen giver tips til, hvordan ældre borgeres aktive liv kan støttes.Dorte Dabelsteen,Master i offentlig Kvalitetsledelse, social myndighedschef, Kerteminde Kommune
Side 3 af 4
9. Et aktivt liv med kronisk sygdom?Flere ældre lever med en kronisk sygdom, der medfører begrænsning i livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.Regionerne arbejder med at udvikle forløbsprogrammer og patientuddannelser for borgere med kroniske sygdomme.Ib Haurum fortæller om perspektiverne i arbejdet med forløbsprogrammer, herunder patientuddannelser baseret påkonkrete erfaringer. Han skitserer forløbsprogrammernes indhold samt de elementer, ældreråd skal være særligtopmærksomme på ved høring.Ib Haurum,Chefkonsulent, Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden
PRAKTISKE OPLYSNINGERDato ogtidspunktTotalprisKonferencen begynder tirsdag d. 17. maj kl. 9.00 og slutter kl. 16.10.Der er repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD mandag d. 16. maj fra kl.11.00 til ca. kl. 17.00.Ældrerådsmedlemmer:Kr. 2.895 i enkeltværelseKr. 2.475 i delt dobbeltværelseKr. 2.250 i meget lille enkeltværelseTotalprisen inkluderer deltagelse i repræsentantskabsmøde, festmiddag med dans, overnatningog deltagelse i konference.
Øvrige priserKonferenceafgift: Ældrerådsmedlemmer kr. 850/øvrige deltagere kr. 1.450.Festmiddag med dans d.16. maj kr. 600.Overnatning fra d. 16. til d. 17. maj kr. 1.000 i enkeltværelse.OvernatningDeltagerne registreres og tildeles værelser efter ”først-til-mølle” princippet på Hotel Nyborg Strand,Hotel Storebælt eller DSB Kursuscenter.Hvis to deltagere deler et dobbeltværelse, er de garanteret værelse på Hotel Nyborg Strand.SærligehensynBedes anført på tilmeldingsblanketten (kørestolebruger, diabetiker m.m.).TilmeldingTilmeldingsblanket pr. mail: [email protected]Tilmeldingsblanket pr. brevpost:DANSKE ÆLDRERÅD, Jernbane Allé 54, 3.th., 2720 VanløseTilmeldingsfrist mandag d. 11. april 2011.Tilmeldingsblanketten er på hjemmesiden: www.danske-aeldreraad.dkBekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Ved samlet faktura sendes IKKE enbekræftelse til hver enkelt tilmeldt deltager.Ved elektronisk betaling påføres EAN-nummer på tilmeldingsblanketten.Ved afmelding inden d. 9. maj, refunderes 75 % af konferenceafgiften. Ved senere afmeldingbetales hele konferenceafgiften. Tilmeldte kan i stedet vælge at sende en anden deltager.Afmelding skal ske skriftligt.Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 6531 3131.Medlemmer af ældreråd/seniorråd, ældrerådenes samarbejdspartnere, medlemmer af frivilligeorganisationer og ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner samtkommunal- og landspolitikere.I forbindelse med konferencen arrangeres udstillinger af forskellige firmaer,organisationer, institutioner og styrelser. På opstillede borde i salen kan ældreråd lægge skriftligtmateriale til gensidig inspiration. Intet er for stort eller småt, så længe det har relevans forældreråd.Der er gratis bustransport fra Hotel Nyborg Strand til Nyborg Station d. 17. maj kl. 16.30.
Betaling
Afmelding
AdresseMålgruppe
Udstillingog marked
Bus
YderligereinformationKursussekretær Karin Kirchherr på tlf. 3877 0161 / mail: [email protected]
Side 4 af 4