SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 22: Henvendelse af 12/10-10 fra Mogens Videbæk ved. evaluering i henhold til satspuljebevilling

Projektets formål:”Behandling, rehabilitering og efterværn for misbrugere og prostituerede som ønsker atkomme ud af misbruget og ind i en tilværelse hvor de kan forsørge sig selv.Gruppen inkluderer også misbrugere fra etniske minoriteter. Målet er opbygning af normaltilværelse med relationer, job, uddannelse, bolig osv.”Rapporten er tænkt som et arbejdspapir -til brug i arbejdet i Danmark blandt misbrugere så behandlingsmetoderne kanforbedres og udvikles.Blandt mennesker der evaluerer projekter og kan / skal bruges som udgangspapir iden stående debat om forbedring af forholdene for misbrugere.Kan benyttes i forskningen m.h.p. at forbedre forholdene for misbrugere ogprostituerede i Danmark.Kan benyttes til at påpege og opfordre borgere, myndigheder og pressen til at tagemedansvar for forbedring af forholdene for misbrugere og prostituerede i Danmark.Endelig vil nogle af rapportens konklusioner indgå i den endelige rapport for projektetsafsluttende rapportering.Ifølge ansøgningens titel og budget er projektets målsætning:”a. 6-8 døgnbehandlingspladser på Sjællandb. Disse pladser skal benyttes af mænd og kvinder der skal gennemgå Teen ChallengeDanmarks (TC DKs) behandlings koncept med afgiftning, behandling, efterværn ogudslusningc. Mændene og kvinderne skal være af etnisk dansk eller udenlandsk oprindelse,d. Nogle af kvinderne bør komme fra prostitutionsmiljøet.e. Hele projektet vil påvirke samfundet positivtf. Vi forventer at dette projekt vil fungere som rollemodel for lignende projekter samtg. fortsætte egne aktiviteter efter projektperiodens udløb”Denne evaluerings opgave er at sandsynliggøre om disse delmålsætninger er blevetopfyldt og at være et redskab til forbedring af lignende projekter.Indledning.I året 2004 ansøgte TC DK om og fik år 2005 tilsagn om støtte på tilsammen kr. 5.802.050fra Satspuljen til projektet. Projektet var godkendt til Sjælland, men efter diversemislykkede forsøg på at etablere sig på Sjælland, godkendtes det at projektet endte somTC Elleruphus på Fyn. Projektets målsætning er beskrevet ovenstående.Støtten skal dække ekstra udgifter i forbindelse med opstart af projektet hvorefter det ertanken at projektet skal blive økonomisk selvkørende med støtte dels fra myndighederne iDanmark og dels fra civilsamfundet.Projektet afsluttes med en evalueringsrapport udarbejdet af en sociolog. Baggrunden for at

rapporten skal udarbejdes af en sociolog er, at TC DK i sine vedtægter skriver at”…behandlingen bygger på det kristne livs - og menneskesyn”.Evaluering.I denne rapport defineres ordet "evaluere" således:”Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver grundlag for atskabe viden om gennemførsel, organisering og virkninger af konkrete indsatser, der er sati værk for at påvirke forhold i samfundet. Evalueringer gennemføres med henblik påpraktisk anvendelse, hvilket kan ske gennem formidling af resultater undervejs eller efter atevalueringen er gennemført.”Olaf Rieper ”Håndbog i evaluering, AKF Forlag 2003 (pp16).Dette er vor rettesnor i evalueringen.Evalueringsmetode:I evalueringen arbejder jeg ud fra en historisk konstatering af hvad der er sket med debeboere der har taget del i projektet TC Elleruphus på Fyn: Denne metode anbefales i”Effektmåling i Socialministeriets puljestyring” pkt. 4.2 og kaldes der ”Smart-metoden”. Herudmøntet i spørgsmål som, hvem, hvad, hvor, hvorfor m.v.Hvem var beboerne?Hvad var deres baggrund for at komme ind i TC Elleruphus på Fyn?Hvad er resultatet af deres ophold?Evalueringen er dernæst sket ud fra en ”survey metode”. Først gennemlæstes TC DKs

arbejdspapirer på deres hjemmeside, ansøgningen til Satspuljen og samtaler med deinvolverede parter, dvs. Søren Kokkenborg som leder af TC DK, Susanne Krog som dagligleder af TC Elleruphus og Claus Ågaard som formand for TC Elleruphus bestyrelsen. Allehar været meget samarbejdsvillige.Ud fra dette materiale udarbejdedes et spørgeskema som blev benyttet til efterfølgendeinterviews.Spørgeskemaet havde lukkede spørgsmål, hvor specielt 4 temaer er i fokus.Spørgeskemaet havde også kvalitative åbne spørgsmål, der krævede beskrivende svar.Disse kvalitative åbne spørgsmål har igen været koncentreret om rapportens 4 temaer:- Værdigrundlag for projekt ”TC Elleruphus”,- Behandlingsmetode for projekt ”TC Elleruphus”,- Opholdets længde i projekt ”TC Elleruphus” og- Resultaterne af projekt ”TC Elleruphus”.Interviews har jeg dernæst haft med lederen af arbejdet på TC Elleruphus, formanden forbestyrelsen i TC Elleruphus, den daglige leder af TC DK og beboere på TC Elleruphus.Undertegnede sociolog besøgte TC Elleruphus 2 gange, senest d. 26.05.2010, hvor jeghavde interviews med beboerne. Nogle af beboerne havde forladt TC Elleruphus hvorforinterviewet/samtalen med disse foregik via telefon.

Brug af data.I denne rapport vil fremkomme data, der således er indsamlet med baggrund i”Effektmåling i Socialministeriets puljestyring”. Dette har jeg gjort for at rapporten dervedkan indgå i andre rapporter som et nyttigt redskab og ikke blot som et enkeltstående evt.positivt eller negativt tilfælde.Efter evalueringen er skrevet har ledelsen på såvel TC Elleruphus som TC DK haft dennetil gennemsyn og kommentar. Dette er resulteret i små justeringer fra TC DKs side.Interviews.Interviewet med TC Elleruphus lederen skete på mit kontor i København. Dette skete udfrapraktiske hensyn. Lederen var i København i anden anledning. Interviewet tog ca. 1 timehvor vi drak kaffe og havde lidt ”small-talk” samtidig. Dvs. det skete i en afslappetatmosfære hvor alle kunne tale frit.Interviewet med bestyrelsesformanden var pga. tidspres et telefoninterview med webcam,så jeg havde mulighed for øjenkontakt og aflæsning af kropssprog. Skype betød ligeledesat vi ikke var bundet af en økonomisk tidsramme. Vi havde således den nødvendige tidogså til ”small-talk”.Interviews på TC Elleruphus.Jeg fik selv lov at bestemme hvornår jeg ville komme til TC Elleruphus. Under interviewmed lederen fik jeg en beboer liste udleveret hvoraf fremgik beboernes oprindelige bopæl,nuværende bopæl, alder, køn, misbrugsbaggrund, opholdets længde og resultat ogtelefonnummer, ialt 39 personer på TC Elleruphus i projektets løbetid. Jeg udvalgte derforselv mine informanter ud fra køn, alder og misbrugsbaggrund.Jeg valgte i alt 7 informanter, men endte med kun at kunne få forbindelse med de 6.Telefonnummeret på den 7. virkede ikke. Dernæst blev én forhindret i at deltage – pga.vedkommendes dødsfald - så jeg endte med 5 informanter. Dette supplerede jeg op med 2ekstra informanter fra TC Elleruphus som jeg selv valgte mens jeg var på stedet..De 4 af informanterne aftalte jeg en samtale med og stedet skulle være TC Elleruphus. Dajeg var dér, valgte jeg 2 ekstra informanter. Den 7. informant havde jeg en samtale med iet telefoninterview via mobiltelefon. Dette sidste var naturligvis ikke optimalt, men detbedst mulige i situationen.Når jeg valgte TC Elleruphus som rammen om samtalerne skete det ud fra ønsket om atgive informanterne et så trygt og roligt sted som muligt at samtale. De kendte alle TCElleruphus og havde boet der, så, formodede jeg, oplevede informanterne sig påhjemmebane der. Jeg bad dernæst en ekstra person om at være til stede under allesamtalerne.Baggrund for interviews:Når vi valgte at have begge køn som informanter skyldtes det, at projektets målgruppevar misbrugere generelt, med speciel vægt på misbrugere af anden etnisk baggrund ogmed prostitution som indtægtskilde til deres misbrug specifikt.

”...prostituerede...”jeg spurgte derfor ind til hvorledes kvinderne tidligere havde finansieretderes misbrug.Et af mine mål var at undersøge ansøgningens påstands validitet: Nemlig at 27 % afmisbrugere der har gennemført et behandlingsforløb på TC Elleruphus er clean 5 år efter”udskrivningen".Af den grund var interviewene lagt op med følgende hovedemner for informanten:1. Fortæl om barndom og ungdom. Herunder fortæl om barndomshjemmet/forældre.2. Fortæl om skolegang og indgangen til narkotika3. Fortæl om hvorledes du fik penge til narkotika.4. Fortæl om kontakten med TC.5. Fortæl om behandlingsmetoden6. Fortæl om dine fremtidsplanerHvad kan gøres bedre i Danmark, din hjemby og TC DK mhp. narkobehandling.Hvert interview var fastsat til 1½ time hvorved jeg havde tid til at komme rundt om alleemnerne. Interviewet foregik som nævnt i TC Elleruphus. Alle informanterne varankommet da jeg ankom. Der herskede en spændt atmosfære da jeg ankom og vedbegyndelsen af alle interviews. Kaffe og ”small talk” løste op i atmosfæren, men da det varfølsomme emner vi kom ind på, var der mange følelser i løbet af samtalen.Overordnet:Misbrugere.Overordnet har ledelsen af TC Elleruphus Fyn og ledelsen af TC Dk haft en nuance forskeli definition af ordet misbruger. Ledelsen af TC Elleruphus har brugt en væsentlig brederedefinition af ordet end ledelsen af TC DK. Dette kan skyldes flere forhold, bl.a. at man påTC Elleruphus har tilknyttet en fast læge som måske mere benytter den medicinskedefinition af ordet misbruger.Ledelsen i TC DK ser en misbruger som en person der misbruger de kendte rusmidler somnarkotiske stoffer og alkohol og siger:”...det er her vi har vores styrke..”.Ledelsen på TCElleruphus definerer ordet noget bredere. Dette illustreres med nogle tal:Skema 1.1.Stedets navnTC Betesda*TC Elleruphus**

Elleruphus, men vedgik behovet for koordinering og ensretning af TC DK konceptet.Ovennævnte forbehold vil vise sig i undersøgelsens evaluering.Opfyldes målsætningen?Ja, helt klartset med ledelsen i TC Elleruphus' øjne, menja,set fra ledelsen i TC DKs side.Antal behandlede.I ansøgningen om TC Elleruphus blev der beskrevet, at der ville være plads til 6 - 8fripladser pr år i 4 år, altså ialt maksimum 32. Uden at kønsopdele dem, men med vægt påat også mennesker med anden etnisk baggrund var med i projektet, udover almindeligemisbrugere og prostituerede.Antal:Der har været i alt 39 beboere på TC Elleruphus i perioden. Af disse 39 har 13 gennemførtbehandlingen, dvs. 33 %. 8 har gennemført behandlingen delvist, dvs. alene 1. del, mens18 ikke gennemførte 1. del, men droppede ud før tiden. 1 af disse på grund af kommunenskrav herom. Denne sidste bør få myndighederne til at gennemtænke helebehandlingsproblematikken. Tænker kommuner kortsigtet eller langsigtet?Tænker kommunerne kun lokalt ambulant? eller ser man på mennesket der skal hjælpes,og hvordan hver enkelt bedst hjælpes.Overordnet overblik: Skema 1.2Vedr.AntalKvinderMændGennemført projekt100 % fungerendeAnden etnisk baggrundProstitueredeEnlige mødreTilbagefald til gaden

Skemaet fortæller os ligeledes at af de personer der havde gennemført eller var underbehandling ”boede” én igen på gaden, 15 bor i egen bolig og er dermed væk fra gaden. 8,dvs. 21 % bor i bolig i forbindelse med TC Elleruphus. Én af dem der bor i egen bolig harfået et 100 % arbejdsgiverbetalt lederjob.Dvs. 15, hvilket er 38 %, ud af de totale 39 stadig er på ret kurs. Vi kan endnu ikke tale omat de var "gradueret" (= en slags eksamen, som man har bestået, når man efterbehandling har været clean i 2 år).Dvs. at 38 % af de tidligere misbrugere er clean på nuværende tidspunkt .8 personer var på interview tidspunktet endnu under behandling, i kontakt med TCElleruphus og vi kan derfor endnu ikke tage statistik på disse.Af beboerne havde 8 personer anden etnisk oprindelse, dvs. 21 %, medens 2 af dekvindelige beboere havde ernæret sig som prostituerede. Dvs. 5 % af de kvindeligebeboere kom fra prostitutions miljøet. Desværre lykkedes det mig ikke at få et interviewmed én af disse idet den pågældende, som jeg havde aftale med, døde kort før mit besøg.Dette giver os følgende behandlings- og sammenligningsskema:skema 1.3StedTC Elleruphus*TC DK**CfR***CfR****

Vi ser her tal der taler med et klart sprog.Procentsatsen for TC Elleruphus er højere end TC DK i gennemsnit, det kan skyldes flereting.1. TC Elleruphus tager flere ind hvis misbrug måske skyldes psykiske problemer.2. TCElleruphus har ikkehaft beboerne clean 2 år efter behandling endnu. Korterestatistisk tid vil automatisk medføre en højere procentsats.Det virkeligt interessante tal er dog forskellen mellem TC DK og Center forRusmiddelforsknings (CfR) tal. Dette tal fortæller at hjælpeprocenten 2 år efter behandlinger ca. 50 % højere ved TC DK end landsgennemsnittet fra CfR og den er 600 gangehøjere efter 10 år!! Mulige årsager til denne forskel vil vi berøre senere.Konklusion:I ansøgningen for TC Elleruphus var der ansøgt om midler til maksimum 32 beboere i 12

måneder, men i stedet kom der 39 beboere i projektet. Af disse 39 beboere havde 20afsluttet minimum 1. del af behandlingen eller var sendt videre til andre behandlingssteder.Af beboerne var 15 % af anden etnisk oprindelse og 5 % af kvinderne kom med baggrund iprostitutions miljøet. Af alle disse beboere var 38 % kommet ud af misbrugsmiljøet og kunén var tilbage på gaden igen.I ansøgningen skrev TC DK at aktiviteterne skete med henblik på stoffrihed, resocialiseringsamt (re)integration i samfundet. Dette korte overblik fortæller at Satspuljeforligskredsenfik mere end lovet i ansøgningen.Antal påvirkede personer:Hvis vi ser på den totale kreds af mennesker hvis liv er positivt ændret via dette projektkan det nævnes at ca. 250 personer har fået forbedret deres livskvalitet på grund af detteprojekt:Ved interview blev det således oplyst følgende:3/4 af informanterne fik genoprettet kontakt med deres nærmeste familie, mor, far, børn ogbedsteforældre.1 af informanterne fortalte om meget stærke familiære bånd der opstod i forbindelse medbehandlingen.Ingen af informanterne havde oplevet at forældre / børn havde vendt dem ryggen ellerlignende.Alle informanterne talte positivt om behandlingen og opholdet på TC Elleruphus og var nuengagerede i arbejde til fordel for dette center.Hvis vi bruger "Den Danske Model", som anvendes i det øvrige Danmark har projektetmere end opfyldt målet om 250 personer som skulle få forbedret deres livskvalitet.Konklusion vedr. projektet:Vi kan konkludere at projektet har mere end opfyldt målsætningen om påvirkning afmennesker til forbedret livskvalitet.Personlige sociale baggrund:Det er klart, at vi i de konkrete interviews talte om informanternes og deres forældressociale baggrund, men da det ikke direkte vedrører selve dette projekt, men mere kanrelatere til baggrunden for, at de pågældende mennesker er endt i narkomisbrug ellerprostitution, skal jeg kun ganske kort berøre dette.Informanternes personlige sociale baggrund før de kom ind på TC Elleruphus var somfølger:Af de 7 informanter havde alle hørt om TC DK via familie, bekendte eller andrenærtstående personer. Nogle var på TC Elleruphus første gang på besøg for så at flyttedertil. Alleundtagen 2, havde haft en meget turbulent barndom og ungdom. Alle havde påen eller anden måde haft en relation til et kirkeligt miljø, før de gik i behandling på TCElleruphus.

Konklusion vedr. personlig baggrund:Beboerne som jeg interviewede og som var valgt tilfældigt blandt tidligere og nuværendebeboere på TC Elleruphus havde følgende baggrund:Alle 7 informanter havde fået kontanthjælp eller havde haft småjobs hvor de havde tjent tilderes misbrug. 1 havde fundet ægtefællens hemmelige gemmested til kontanter, andrehavde tjent en rimelig løn. Man kan sige, at 3 af de 5 kom fra samfundets nederste socialelag, mens 2 af de 5 kom fra middelklassen.Dertil skal igen nævnes at det ikke lykkedes at få et interview med en tidligere prostitueret.Informanternes fremtid.I ansøgningen stod der:”Målet er opbygning af normal tilværelse med relationer, job, uddannelse, bolig osv.”Ved interviews fortalte 2 af de 7 at de havde genoptaget deres tidligere indtægt viakontanthjælp osv., men nu havde de fået en ordnet tilværelse uden kriminalitet..2 af de 7 fortalte at de var i gang med uddannelse1 af de 7 var i gang med et normalt arbejdsliv som forretningsfører i en filial af enlandsdækkende kæde af supermarkeder.1 havde fået tilbagefald og1 havde fået blivende bolig ved TC Elleruphus.Igen kan vi se, at projektet mere end levede op til målsætningen.Man havde ikke forventet at nogle af beboerne allerede på nuværende tidspunkt ville havefået en erhvervsfaglig uddannelse, samt at én endog var ansat i en lederstilling på normaleerhvervsfaglige vilkår.Påvirkning af civilsamfundet.I ansøgningen stod der endvidere, at projektet ville påvirke civilsamfundet positivt.Da projektet stod for at blive etableret på Fyn, efter de forgæves forsøg flere steder påSjælland, blev der, grundet befolkningensmodstand modstedet, arrangeret etborgermøde hvor TC DKs ledelse fortalte om projektet, behandlingsmetoder m.v. Ølgodsborgmester var til stede og fortalte om et lignende TC DK projekts positive betydning forsamfundet i Ølgod.I dag er TC Elleruphus 100 % integreret i lokal samfundet. Kommunens ledelse anbefalerstedet til andre og er selv en af de aktive medspillere i behandlingen af beboerne.Ligeledes har kommunen valgt at støtte et opfølgningsprojekt med bofællesskab m.v.Det kommunale tilsyn skriver f.eks. allerede i 2008 om stedet: ”TC Elleruphus vurderes atvære et velfungerende behandlingstilbud. Siden opstarten har man gjort sig nogleerfaringer, tilrettet og udviklet stedet med udgangspunkt i disse erfaringer” (Charlotte Lyk,Fåborg/Midtfyns kommune). Dette positive samarbejde med kommunen er fortsat.Stedets behandlingsform:På TC Elleruphus kommer beboerne ind i et miljø der er præget af det kristne livs- ogmenneskesyn. TC Elleruphus har et samarbejde med kirker i Svendborg. Stedets læge

arbejder også i en kirke i Svendborg.Bestyrelsesformanden er præst i en frikirke i Græsted. Så det er klart at den kristne tropræger stedet.Ingen af informanterne omtalte dog dette negativt, men 2 af dem nævnte at de kom dertilmed en bekymring for hvad dette kunne være. Disse informanter var blevet positivtoverraskede.Mulige årsager til forskellen i resultat, skema 1.3?Beboerne der kommer i efterværn, via bl.a. TC DKs døgnbehandlingsform, hargennemgået en anderledes behandling:1. Dels er det en døgnbehandling2. dels varer behandlingen væsentlig længere end ambulante behandlinger,3. derudover forlader beboerne behandlingen og går ofte over i et bofællesskab der iTC DK samtidig har gruppefællesskaber. Dvs. de får et nyt socialt fællesskab når dekommer i udslusning og efterværn.Dette nye sociale fællesskab er indstillet på at værne og hjælpe de tidligere misbrugere såde ikke søger tilbage til deres tidligere negative sociale fællesskab. I dette nye fællesskabbliver de ikke anset som patienter der skal behandles, de bliver derimod opfattet somligeværdige partnere i et fællesskab, hvor alle har en livshistorie. Præcis den sammeerfaring har TC DK haft med et lignende projekt om udslusning. De sociale netværk somTC DK tilbyder ser ud til at give en væsentlig bedre vedvarende hjælpeprocent end andresteder hvor beboere måske stadig patientgøres eller beboerne søger efter endt behandlingtilbage til de gamle sociale fællesskaber. Disse facts kan være en ikke uvæsentlig del afbaggrunden for den højere hjælpeprocent ved TC DK.Økonomi:Ser vi på økonomien i dette projekt kan vi konkludere:TC DK har selv investeret mange kræfter og penge i projektet, Satspuljen satsede 5,8millioner. Desværre har belægningen ikke levet op til TC DKs forventning. Projektet harfået udfyldt de pladser, man ønskede, men det er ikke nok til at bære centeretsfremadrettede økonomi.Stedets ledelse har gjort en kæmpeindsats for at finde løsninger på dette. Det sker ved atsatse på flere ”heste” (projekter) i projektet. TC Elleruphus tager sig af behandlingsdelen,dernæst, udslusning, efterværn og beboelse. Dette har vist sig positivt, men ikketilstrækkeligt mht. økonomien, så spørgsmålet er om det fremadrettet er levedygtigt.Dette betyder således, at projektet står overfor en kraftig udfordring når satspuljemidlerneafsluttes d. 30.11.2010.Dvs. vi kan endnu ikke konkludere at ansøgningens sidste punkt er opfyldt.”fortsætte egne aktiviteter efter projektperiodens udløb”.Hvorfor?

Fremtidens problem:Problemstillingen skyldes delvist kommunernes manglende vilje til at visitere tildøgnbehandlingssteder. Dette til trods for den bedre forrentning af de investerede midlerder fås via døgnbehandling. En påstand som denne evaluering igen underbygger. Denbedre forretning opleves såvel på den menneskelige side, mennesker kommer ud afmisbrug og ind i et liv hvor man er selvforsørgende og er en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Men forrentningen opleves også positivt rent økonomisk. Døgnbehandlinggiver færre sociale udgifter på sigt. Jvf. skema 1.3.For god ordens skyld skal nævnes at disse data er hentet fra stedets behandlingsliste ogdernæst ved interviews, begge dele er dernæst behandlet af ekstern konsulent. Desammenlignelige tal er hentet fra TCDKsdatabase og CfRs database.Set over et livsforløb vil samfundet spare 6 mill. kroner hver gang 4 personer kommer ibehandling i modsætning til at de ikke kommer i behandling. Ser vi påmetadonbehandlingen spares et 2 cifret millionbeløb. Det burde få enhver ansvarligpolitiker til at flytte sig i sædet. Jf. vedlagte regneark.Samlende afsluttende konklusion:Projektets metodeudviklingsdel har fuldt ud levet op til målsætningerne ogforventningerne. Satspuljepartierne har via Satspuljen givet 5.8 mio. til dette projekt. Set ilyset af andre projekters omkostninger og resultater er der ikke tvivl om at ovennævntebeløb er givet endog særdeles godt ud.Det er klart atstedetssucces burde kunne påvirke beslutningstagere som viadøgnbehandlinger får mennesker tilbage til samfundet, mennesker der nu yder tilsamfundet og ikke kun nyder samfundets goder.Fremtiden:Det kan forekomme utrolig kortsigtet når 42 ud af 98 kommuner, iflg. KL, i 2009 ikkelængere visiterer til døgnbehandling, når netop døgnbehandlingsformen viser sig at haveden bedste effekt på såvel kort som længere sigt, især for de hårdest ramte misbrugere.Derimod visiterer man for nuværende i rigtig mange kommuner ene og alene til ambulantdagbehandling på kommunernes egne misbrugscentre. Dette virker utroligt kortsigtet oguden tanke på misbrugernes og deres pårørendes livskvalitet, uden tanke påsamfundsøkonomien i såvel mikro- som makroøkonomien.Afsluttende bemærkning.En afsluttende bemærkning bør være at samarbejdet med TC DK og Satspuljen om bl.a.TC Elleruphus har givet et rigtig godt resultat og at det fremover kan være positivt forSatspuljeparterne at satse på samarbejde med f.eks. TC DK vedr. behandling af dehårdest ramte misbrugere, misbrugere fra etniske minoriteter samt prostituerede, specieltsamarbejde om de misbrugere der ønsker at komme ud af deres misbrug.Desværre oplever man i TC DKsom beskrevet ovenforfor nuværende problemer vedr.kassetænkning i kommunerne i forbindelse med visitering til misbrugsbehandling.