SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 198: Henvendelse af 22/2-11 fra Socialpolitisk Forening vedr. 19 organisationer bag skitse til dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom

2. Dokumentation af børnefattigdomBørnefattigdom er blevet mere synlig i Danmark.Ifølge AE-rådet2er antallet af fattige børn steget med 77 % fra 2001 til 2007,selv når man ikke regner de studerendes børn med. I 2001 levede 32.000 børni fattigdom. I 2007 var tallet godt 56.000. Tallet skønnes at være det samme i2010. Andelen af fattige børn er størst i yderkantskommuner og i vissestorbykvarterer. I alt lever 4,7 % af danske børn i fattigdom, men i noglekommuner er det over 8 %. Flere end tidligere søgte i 2010 julehjælp hos deprivate hjælpeorganisationer, og der er mange enlige forsørgere og mangebørn blandt dem, der søger hjælp.Problemerne i de socialt udsatte boligområder, som regeringen kalderghettoer, handler i meget høj grad om fattigdom3, og der er mange børnblandt de fattige i disse boligkvarterer.Domstolsstyrelsen opgør, at antallet af familier der sættes ud af deres boligernæsten er fordoblet siden 2003, og selv om kommuner normalt søger at sikrebørnefamilierne, oplyser de almene boligselskaber, at udsættelserne ogsåomfatter børnefamilier. 12

Børn og unge er hårdt ramt. AE-Rådet skriver, at ”den øgede børne- ogungdomsfattigdom kan bevirke, at dele af generationer bliver tabt på gulvet,hvor børnene ikke får samme lige muligheder som deres jævnaldrende. Hertilkommer, at længerevarende fattigdom i familier med børn øger risikoen formarginalisering og social stigmatisering af disse børn. Det betyder storemenneskelige, sociale og faglige udfordringer for børnene. Frygten er, at derskabes en ond cirkel, hvor fattigdommen fortsætter i næste generation.”Det Økonomiske Råd har konkluderet, at børn der vokser op i fattigdom, harforøget risiko for at blive fattige som voksne.4Røde Kors har påvist at dissebørn typisk deltager i mindre grad i sportsaktiviteter og spiser dårligere endjævnaldrende.Siden 1970’erne er det dokumenteret, at der er social ulighed i uddannelserne,og 20 % af en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.Børn i fattige familier er særligt udsatte. Når Danmark scorer lavt i PISA-undersøgelser skyldes det ifølge DPU bl.a. at niveauet i bunden er lavere iDanmark end i mange andre lande.Ti danske NGO’er, der arbejder med børn, sendte i 2010 en NGO-rapport5,som supplement til regeringens rapport til FN’s Komite for BarnetsRettigheder. Den peger på, at ”kommunerneefter kommunalreformen kun istærkt begrænset omfang har levet op til de samlede overvågningsforpligtelser pådet sociale område og i forhold til udsatte børn og unge”Ifølge rapporten er der”meget ringe viden om, hvad kommunalreformen betyder for børn og unge i ensårbar og udsat position. Forskellige indikatorer peger på, at kommunerne ikkeløser opgaverne tilfredsstillende”.I rapportens afsnit om børns levestandard hedder det at:Regeringen har ikke nok fokus på familier, hvis økonomiske ressourcer er såsmå, at børnene ikke kan deltage i et alsidigt børneliv medfritidsbeskæftigelse, oplevelser, ferier og venner, som ellers er normen iDanmark. Undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet har vist, at det isærlig grad er børn af enlige forsørgere, børn af forældre på kontanthjælpsamt børn i familier på starthjælp, der rammes af den relative fattigdom. …Rapporteringsgruppen finder, at starthjælpen kommer til at virke som enurimelig forskelsbehandling af børn, jf. Børnekonventionens artikel 2.1, og sålav, at den bidrager til at sætte familierne i en social situation, der forhindrerbørnene i at blive integreret i kammeratgruppen.

udvikle børns kompetencer, og de er i risiko for social eksklusion medlivslange konsekvenser.Børnerådet anbefaler i sin rapport til FN’s børnekomite at:•Regeringen indfører en fattigdomsgrænse i Danmark. På den måde kansamfundsdebatten tage udgangspunkt i reelle tal og fakta frem for atbygge på myter og gætterier.•Regeringen tager ansvaret for at sikre fattigdomsramte børn særlighjælp og beskyttelse.6Indikatorer for fattigdom diskuteres i den offentlige debat, og ingen enkeltindikator fortæller hele sandheden. Men alle indikatorer peger i sammeretning, og der er ikke tvivl om, at de samlet tegner et ret præcist billede af etvoksende problem med børnefattigdom. De viser også, at nogle af degrundlæggende årsager til børnefattigdom ikke kan fjernes uden løsninger påforældrenes problem med for lav indtægt.

3. Handlingsplanens elementerI denne skitse til en plan for bekæmpelse af børnefattigdom, beskriver vitværgående behov for indsatser og nødvendige sektoropdelte indsatser på deområder, hvor forskellige ministerier har det overordnede og primærestatslige ansvar. Skitsen indeholder langsigtede elementer og konkrete forslag,som på kort sigt vil kunne forberede situationen for børn i fattige familier.Børn skal både betragtes som børn, som selvstændige individer og somsamfundets fremtid. Børnefattigdom skal bekæmpes både for at sikre børneneen god barndom og for at sikre fremtidens samfund.Selv om problemer og forslag anføres ministerium for ministerium, er noget afdet allervigtigste at sikre en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

3.1 Tværgående helhedsorienterede indsatserØkonomiske problemer er både overordnede og tværgående. Økonomiskfattigdom, kan føre til en række andre former for fattigdom og socialeksklusion, og fattigdom reducerer børns muligheder på mange områder. Etoverordnet tværgående krav er derfor, at der gøres op med de reduceredeoverførselsindkomster, der er med til at skabe og fastholde børnefattigdom:•Fjern kontanthjælpsloft, reduceret starthjælp, 450 timers og 225 timersregel og reducerede ydelser til familier med mange børn.•Stop sanktionering gennem træk i ydelser til udsatte forældre.Bureaukrati og kompleksitet er også et tværgående problem. Fattigdomsåret2010 har dokumenteret, at lovgivningen og dens administration er såkompleks og krævende, at kommunerne ikke kan sikre en velkoordineretsocial indsats baseret på klarhed og en enkel og helhedsorienteret tilgang tilden enkelte borger og familie. 6 (http://boerneraadet.dk/files/Brd.dk%20Filbibliotek/PDF%20FILER/EKSTERNE%20RAPPORTER/BRD%204.%20Suppl.%20Rapp.%20til%20FN%20-%202009.pdf)

Der skal skabes bedre muligheder for•Helhedsorienteret omsorg for udsatte børn gennem tidlige indsatserder støtter forældre og giver børn positive oplevelser.•Hvis der alligevel trækkes i ydelser til forældre, skal det sikres atkommunernes familieafdelinger automatisk får besked og sikrer midlertil familiens underhold og huslejebetaling.•Familiegenopretning skal støttes helhedsorienteret med mulighed forgældssanering, krisehjælp, incitamenter til inklusion/integration ogempowerment inspirerede indsatser.•Kompenserende mekanismer i forhold til fattige børn skal udbygges,både omkring skole, familie og fritid og via styrkelse af lokalsamfund,fx fritidspasordninger, udlån af pc’er og brobyggerfunktion til koblingmed aktiviteter i lokalsamfund.•Der skal gives generel støtte til socialt udsatte boligområder medfattigdomsproblemer og til helhedsorienterede indsatser både idaginstitutioner og skoler og i familie- og fritidsaktiviteter.

3.2 Beskæftigelse og ydelser(Beskæftigelsesministeriets ressort)Forældrenes bedste mulighed for at sikre, at børnene ikke får en opvækstpræget af fattigdom er at have og fastholde et arbejde, der sikrer et rimeligtindkomstgrundlag. Derfor er en beskæftigelsespolitisk indsat central ibekæmpelse af børnefattigdom. Men beskæftigelsespolitikken må ikkemedvirke til at skabe fattigdom, og derfor skal fattigdomsskabende ydelserafskaffes. (se under tværgående indsatser). I stedet skalbeskæftigelsespolitikken satse på inkluderende incitamenter:•En helhedsorienteret indsats med bedre mulighed for at giveøkonomisk hjælp til bl.a. behandling og psykologhjælp isammenhæng med den beskæftigelsesmæssige indsats.•Øget brug af mulighederne for revalidering for langvarigekontanthjælpsmodtagere og uuddannede forsørgere gennemlangsigtede planer om opkvalificering og uddannelse.•Mulighederne for støttet beskæftigelse for fattige forsørgere, bl.a.gennem støtte til udvikling af socialøkonomiske virksomheder.

3.3 Sociale tiltag(Socialministeriets ressort)•Opsøgning og tidlig indsats. Sundhedsplejen og talepædagogerneved tidligt i børnenes liv, hvem der er særlig udsatte og eller fattige.Deres viden skal bruges som udgangspunkt for tværsektorieltsamarbejde.§ 50 undersøgelser skal også vurdere om familien har etforsørgelsesgrundlag, der giver børn samme muligheder forpersonlig udvikling og sundhed som jævnaldrende. Hvis det ikke ertilfældet, skal der kunne ydes økonomisk hjælp til afholdelse af denødvendige udgifter.4

SFI Rapporten ”Børnehavens betydning for børns udvikling”7understreger at daginstitutioner gør en særlig forskel for børn frafattige familier. Gode daginstitutioner kan medvirke til at fattigebørn ikke udskilles, men udvikles, deltager i og bidrager tilfællesskabet.Der er brug for flere kvalificerede pædagogressourcer specielt isocialt udsatte områder og for bedre tilbud i fritiden.Mulighederne for at yde helhedsorienteret forebyggendefamiliestøtte og genopretningshjælp skal styrkes, og det skal sikresat den sociale, undervisningsmæssige og sundhedsmæssige indsatsfor børn og familie ikke kolliderer indbyrdes eller med Jobcentretskrav.Ingen børnefamilier må sættes på gaden. Kommunerne får pligt ogmulighed for at overtage lejemål, hvis en børnefamilie sættes ud affogeden, ligesom kommunen får pligt til at finde en egnet bolig tilbørnefamilier, der sættes ud af ejerbolig efter tvangsauktion. Derindføres ordninger med lokale ”sociale kasser” (decentrale lokalepuljer), der kan anvendes på at imødekomme fattige børnsumiddelbare alderssvarende behov.Mulighederne for at støtte og styrke fattige familier via lokalesociale initiativer styrkes.

3.4 Sundhedstiltag(Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort)Fattigdom er en trussel mod børns sundhed, både i barndommen og medkonsekvenser ind i voksenlivet. Tilgængelig forskning8viser klarsammenhæng mellem lav indkomst og dårligt helbred. Det er derforafgørende for hele samfundet at forebygge, at børn vokser op i fattigdom ogforbliver fattige i voksenlivet.Langsigtede sundhedspolitiske tiltag til at modvirke sundhedsproblemer somfølge af børnefattigdom kan integreres i arbejdet i daginstitutioner og skoler.Det gælder fx tilbud om sund kost, viden om sundhed, mulighed for deltagelsefysiske fritidsaktiviteter og tiltag der sikrer børns psykiske trivsel.Indenfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort kan der sættes ind medtiltag, der kan afhjælpe økonomisk trængte forsørgere og de enkelte børn, ogdermed forebygge senere sundhedsproblemer:•Kommunale sundhedsordninger skal sikre sundhedsfremmende ogsygdomsforebyggende tilbud fra spædbarn til og medungdomsårene. Tilbud skal målrettes til udsatte familier, der erramt af fattigdom. Hjemmebesøg af sundhedsplejerske i de tidligsteår i tilstrækkeligt omfang har en dokumenteret effekt påkriminaliteten 25 år efter.•Der skal sikres en sammenhængende indsats modbørnemishandling, som stadig har et stort omfang. 5,6 % af 25-årigerapporterer om mishandling i familien med spark, slag ogbrændemærker. Kun godt 1 % bliver opdaget af kommunen9.Sammenhængen mellem sundhedsvæsenet og kommunalemyndigheder skal styrkes sammen med indsatser, der styrkerforældrenes kompetencer (fx forældreuddannelser som de kendesfra Norge, Sverige, England, USA.). 78

Børn, som lever i fattigdom, kommer oftere til skade i hjemmet.Almindelig sygdom, overvægt, uønskede graviditeter er ogsåhyppigere hos familier i fattigdom. Derfor er der – udover atafhjælpe fattigdommen – behov for særlige helhedsorienteredeindsatser.Der indføres muligheder for økonomiske tilskud tilsundhedsrelaterede ydelser til børn i børnefamilier med lavindkomst, fx til lægeordineret medicin og briller.Der tilbydes psykologisk rådgivning og mulighed for deltagelse iselvhjælpsgrupper for børn der lever med forældre med misbrugog/eller langvarig sygdom.

3.5 Undervisning(Undervisningsministeriets ressort)Folkeskolen er et omdrejningspunkt. Enhedsskolen er til fordel for inklusionaf ressourcesvage elever, men uklar struktur og uklare faglige mål skabertabere, specielt blandt drengene, og især blandt børn der lever i fattigdom.Det er veldokumenteret, at der er social ulighed i uddannelserne. Allerede ifolkeskolen kan hævet forældrebetaling i SFO medføre at fattige børnudelukkes fra fællesskabet med deres kammerater. Større børn og unge medsvag social baggrund har ofte svage netværk, mangler selvtillid og giver hurtigtop.Overordnet er det vigtigt at lærere og pædagoger har fornøden viden omfattige børns levevilkår og vanskeligheder, og at de får styrket deresindsatsmuligheder.Herudover bør der være de fornødne tilbud, som sikrer at disse børn og ungefår adgang til de samme tilbud og muligheder som deres jævnaldrende.Der er behov for langsigtede effektive løsninger, men løsninger på kort sigtkan være:•Lektiehjælp og mulighed for at tilbyde lektiearbejde i skoleregi fraskolestart.•Pædagogisk indsats i de enkelte klasser og pligt til at tilbydealternative undervisningsmuligheder til børn og unge, der erdroppet ud af folkeskolen.•Større åbenhed og fleksibilitet til fripladser i SFO og klubber, så dersikres kobling mellem tilbud som målrettes ressourcesvage familierog tilbud som benyttes af andre børn.•Medtænkning af forebyggende indsatser i skole, fritidsinstitutioner,klubber og ungdomsskolen.•Mulighed for bedre støtte og vejledning, herunder etablering afsociale miljøer i forbindelse med overgang fra folkeskole tilerhvervs-uddannelse for unge ”der har ondt i livet”.•Bedre økonomiske og faglige rammer for erhvervsuddannelsernemed bedre støttemuligheder for fattige og socialt udsatte unge.•Bedre mulighed for økonomisk støtte til transport til og fraungdomsskole, fritidsarrangementer mv. i yderkantsområder.

Bag initiativet STOP FATTIGDOM NU står: EAPN.DK og SocialpolitiskForening. Følgende organisationer støtter op om denne skitse til danskhandlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom:Red Barnet, LOS, Rådet for Socialt Udsatte, Projekt UDENFOR, KirkensKorshær, Frelsens Hær, FIC, Børnesagens Fællesråd, SydhavnsCompagniet,HK - Kommunal, Børns Vilkår, SAND De Hjemløses landsorganisation,Dansk Socialrådgiverforening, Kringlebakken, Missionen blandt Hjemløse,Børn og Familier og Dansk Folkehjælp