Beskæftigelsesministeriet§1I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som senest ændret ved § 1 ilov nr. 1596 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 13 d, stk. 1, § 13 d, stk. 3(to steder),§ 13 d, stk. 4, § 13 d, stk. 6(to steder) og§ 45ændres”Arbejdsdirektoratet” til: ”Pensionsstyrelsen”.2.I§ 13 d, stk. 5,og§ 13 eændres ”Arbejdsdirektoratets” til: ”Pensionsstyrelsens”.3.I§ 13 d, stk. 6,og§ 45ændres ”direktoratet” til: ”styrelsen”.4.§ 38, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk.2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter§ 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen til denpågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikkeskyldes personens forhold.”5.Efter § 41 ændres overskriften”Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde”til:”Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet”6.§ 42, stk. 1-3,affattes således:”§ 42.En person, som mod bedre vidende:1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet,skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,stk. 2 eller 3.Stk. 2.En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til atoplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp underophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.Stk. 3.En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælpunder ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten ertilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.”7.§ 43, stk. 1og2,affattes således:”§43.En person, som mod bedre vidende:1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet,skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4,stk. 4 eller 12, eller hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og er gift ellersamlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2, ellerintroduktionsydelse efter integrationsloven, eller hvis personen modtager hjælp efter § 25 a.Stk. 2.En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til atoplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ellerefter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp underophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesattre eller flere gange, eller personen uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold iudlandet inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang,oplysningspligten er tilsidesat.”8.Efter § 44 indsættes:

5.I§ 46, stk. 1, 5. pkt., § 74 n, stk. 1, 2. pkt., § 87, stk. 7,som bliver stk. 6,§ 88, stk. 1, § 88, stk. 2, 6og7, §89, stk. 1, § 89, stk. 2,og4,ændres ”Direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”Direktøren forPensionsstyrelsen”.6.I§ 52 j, stk. 3,og i§ 100 bændres, ”Arbejdsdirektoratet” til: ”Pensionsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen”.7.I§ 62, stk. 3, 4og5, § 74 j, stk.4, 6. pkt., § 74 j, stk. 4, 7. pkt., § 74 m, stk.7, § 74 n, stk. 8, 9og10, § 74 o,stk. 2, § 84, stk. 7, § 91, stk. 5,og i§ 91 a, stk. 1,ændres ”Arbejdsdirektoratet” til: ”Pensionsstyrelsen”.8.I§ 74 g, stk. 6,indsættes efter ”Beskæftigelsesrådet nærmere regler om”: ”udførelse af en enkeltståendearbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om”.9.I§ 84, stk. 10,og i§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”Arbejdsdirektoratets” til: ”Pensionsstyrelsens”.10.I§ 86, stk. 4,og§ 91, stk. 8,der bliver stk. 9, ændres ”Direktøren for Arbejdsdirektoratet” til:”Direktøren for Pensionsstyrelsen og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen”.11.I§ 86, stk. 5,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”direktøren for Pensionsstyrelsen ogdirektøren for Arbejdsskadestyrelsen”.12.I§ 86, stk. 6,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”beskæftigelsesministeren”.13.§ 87, stk. 1, affattes således:”Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmeten effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig,kan kassen slette pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 årefter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptagessom nyt medlem.”14.§ 87, stk. 4, ophæves.Stk. 5 – 8 bliver herefter stk. 4 – 7.15.I§ 88, stk. 3,ændres ”Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet” til: ”Direktøren forPensionsstyrelsen og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan”.16.I§ 88, stk. 4,og i§ 92 a, stk.1, 2. pkt.,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratets” til: ”direktøren forPensionsstyrelsens”.17.I§ 90 b, stk. 2,ændres ”Arbejdsdirektoratet” til: ”Pensionsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen”.18.I§ 91, stk. 2,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”direktøren for Pensionsstyrelsen ogdirektøren for Arbejdsskadestyrelsen”.19.I§ 91, stk. 6, § 99, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 3, 1. pkt.,og§ 99, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”direktøren forArbejdsdirektoratet” til: ”direktøren for Pensionsstyrelsen eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen”.20.I§ 91indsættes efterstk. 6,som nyt stykke:”Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger frapengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i

udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af enarbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn frakassen, og oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kansammenstilles med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der ersket misbrug i forbindelse med udbetaling af dagpenge eller efterløn.”Stk. 7–10 bliver herefter stk. 8-11.21.§ 91, stk.7, der bliver stk. 8, affattes således:”Stk.8.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysningerefter stk. 1, stk. 6 og stk. 7.”22.§ 91, stk. 9,der bliver stk.10, affattes således:”Stk.10.Reglerne i stk. 1, 2, og 6 – 9 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fraindkomstregisteret, jf. § 90 b.”23.I§ 91 a, stk. 1, 2. pkt., § 91 a, stk. 3,og i§ 91 a, stk. 5, 1. pkt.,ændres ”direktoratet” til: ”styrelsen”.24.I§ 91 a, stk. 1, 3. pkt.,og i§ 91 a, stk. 2,ændres ”Direktoratet” til ”Styrelsen”.25.Efter § 91 a indsættes:”§91 b.Pensionsstyrelsen kan føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffepersoner, som har været udrejst af Danmark, og som under opholdet i udlandet uberettiget kan havemodtaget dagpenge, jf. § 62.Stk. 2.En person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning dokumenterenavn, adresse og CPR-nummer, samt oplyse om pågældende aktuelt modtager sociale ellerbeskæftigelsesmæssige ydelser.Stk. 3.Hvis Pensionsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn får en formodning om overtrædelse afrådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen sikre sig kopier af personens pas og rejsedokumenter.Stk. 4.Hvis Pensionsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn får en formodning om, at en person underopholdet i udlandet uberettiget har modtaget sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser, kan styrelsen sikresig kopier af personens pas og rejsedokumenter. Pensionsstyrelsen skal snarest videregive kopierne tilpersonens opholdskommune.Stk. 5.Pensionsstyrelsen skal i forbindelse med kontroller bære synlig legitimation.”26.I§ 92 a, stk. 3,udgår: ”, 1 repræsentant for Arbejdsdirektoratet”.27.§ 94affattes således:”§94.Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, direktøren forPensionsstyrelsen samt personalet i Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Pensionsstyrelsen ogjobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.”28.I§ 98, stk. 1, 1. pkt.og3. pkt.,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”direktøren forPensionsstyrelsen eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen”.29.I§ 98, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”Direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”Direktøren for Pensionsstyrelseneller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen”.

§3I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 foretagesfølgende ændring:1.§ 4 daffattes således:”§ 4 d.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføreopgaver efter denne lov.”2.I§ 21 a, stk. 1,indsættes som nyt punktum:”Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefterafholde en individuel samtale hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fra første samtale.”3.I§ 21 a, stk. 2,indsættes som nyt punktum:”Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefterafholde en individuel samtale hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fra første samtale.”4.I§ 21 a, stk. 3,ændres ”1” til: ”1, 1. pkt.” og ”2” til: ”2, 1. pkt.”.5.I§ 132ændres ”Arbejdsdirektoratet” til: ”Arbejdsskadestyrelsen”.

Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration§8I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 27, stk. 3,indsættes som2. pkt.:”Skyldes tvivlen om opfyldelsen af rådighedsforpligtelsen, at udlændingen har opholdt sig i udlandet, skalkommunalbestyrelsen herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fraførste samtale.”2.I§ 27, stk. 4,ændres ”samtalen”: til ”første samtale efter stk. 3”.3.I§ 30 a, stk. 4, sidste pkt.,udgår: ”, jf. dog stk. 5”.4.§ 30 a, stk. 5,ophæves.5.§ 31 a, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:”§31 a.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtigmed 1/3 i 3 uger, hvis udlændingen er eller har været i arbejde, som udlændingen mod bedre vidende ikkehar oplyst om efter § 49, stk. 2, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget introduktionsydelse underophold i udlandet.”6.I§ 31 a, stk. 2, 1. pkt.,og istk. 3, 1. pkt.,indsættes efter ”§ 49, stk. 2,”: ”eller mod bedre videndeuberettiget har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet,”.7.I§ 50indsættes som stk. 7:”Stk.7.Kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskommune skal efter anmodning fra den nuværendeopholdskommune videregive oplysninger om afgørelser efter §§ 29-31 a vedrørende udlændingen, hvisoplysningerne er nødvendige for den nuværende opholdskommunes behandling af sagen. Oplysningerne kanvideregives uden udlændingens samtykke, hvis dette ikke kan opnås.”

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger1. Indholdsfortegnelse1. Indholdsfortegnelse2. Indledning3. Lovforslagets hovedindhold3.1. Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser m.v.3.1.1. Sanktion ved uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse underophold i udlandet3.1.1.1. Gældende ret3.1.1.2. Overvejelser3.1.1.3. Lovforslagets indhold3.1.2. Mulighed for opfølgning på sager, der rejses på baggrund af offentlige myndighederskontrolaktioner, fx i lufthavne3.1.2.1. Gældende regler3.1.2.2. Overvejelser3.1.2.3. Lovforslagets indhold3.1.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger om sanktion til opholdskommunen uden samtykke3.1.3.1. Gældende ret3.1.3.2. Overvejelser3.1.3.3. Lovforslagets indhold3.1.4. Hyppigere samtaler de første 3 måneder efter, at der er rejst tvivl om en modtager afarbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelses generelle rådighed på grundaf ophold i udlandet i forbindelse med offentlige myndigheders kontrol3.1.4.1. Gældende ret3.1.4.2. Overvejelser3.1.4.3. Lovforslagets indhold3.1.5. Mulighed for virksomhedskontrol i andre kommuner og i sager, hvor der er en konkret formodning3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Overvejelser.3.1.5.3. Lovforslagets indhold3.1.6. Hjemmel til øget kontrol med udbetaling af ydelser (elektroniske spor)3.1.6.1. Gældende ret3.1.6.2. Overvejelser.3.1.6.3. Lovforslagets indhold3.1.7. Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne3.1.7.1. Gældende ret3.1.7.2. Overvejelser.3.1.7.3. Lovforslagets indhold3.2. Andre ændringer3.2.1. Præcisering af reglen om sanktion til en person, der ikke har bekræftet sin tilmelding somarbejdssøgende rettidigt3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Overvejelser.3.2.1.3. Lovforslagets indhold3.2.2. Hjemmel til uddelegering af kompetence til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Overvejelser.3.2.2.3. Lovforslagets indhold3.2.3. Konsekvensændringer som følge af organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema

Lovforslaget indeholder følgende forslag:Forslag som følge af finanslovsaftalen for 2011:Det foreslås at indføre mærkbare sanktioner, hvis en kontant- eller starthjælpsmodtager eller enmodtager af introduktionsydelse uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold iudlandet.Det foreslås, at Pensionsstyrelsen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp under ophold iudlandet kan følge op på kommunernes opfølgning på samme måde som ved mistanke omuberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.Det foreslås, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efteraktivlovens §§ 36 – 43 til opholdskommunen uden borgerens samtykke.Det foreslås at indføre hyppigere samtaler de første tre måneder efter, at der i forbindelse medoffentlige myndigheders kontrol er rejst tvivl om en kontant- eller starthjælpsmodtagers eller enintroduktionsydelsesmodtagers generelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet. Det sammeforeslås i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til at udføre virksomhedskontrol på tværs afkommunegrænserne og i konkrete sager.Der foreslås indført mulighed for, at Pensionsstyrelsen, hvis der foreligger en begrundet formodningom misbrug, uden samtykke kan indhente oplysninger om dagpenge-, eller efterlønsmodtagereskontobevægelser m.v., i det omfang pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.Forslaget vil give Pensionsstyrelsen bedre mulighed for at undersøge, om de oplysninger omindkomst - der ligger til grund for udbetaling af dagpenge og efterløn - er korrekte, samt forhindremisbrug af ydelser udbetalt i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.Det foreslås, at indsatsen mod socialt bedrageri i forbindelse med indrejse i Danmark efter ophold iudlandet styrkes. Det foreslås derfor, at den eksisterende hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. § 88 ff til at føre tilsyn med socialt bedrageri styrkes.

Andre forslag:Det foreslås at præcisere reglen om, at en modtager af kontant-, starthjælp eller introduktionsydelseskal have en sanktion, hvis pågældende ikke ugentligt bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgendepå Jobnet, og den pågældende derfor bliver afmeldt som arbejdssøgende på Jobnet.Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans om sanktion for svig og afgørelseom slettelse for svig uddelegeres fuldt ud til arbejdsløshedskasserne. Forslaget vil medføre enadministrativ forenkling af sagsbehandlingen og mindske sagsbehandlingstiden for medlemmer af enarbejdsløshedskasse, hvor medlemmet har begået svig over for arbejdsløshedskassen, eller hvormedlemmet skal slettes som medlem af arbejdsløshedskassen for gentagen svig.Herudover foreslås en række ændringer, herunder ændring af bemyndigelser, som følge af, atArbejdsdirektoratet blev nedlagt med virkning fra 31. december 2010. Allerede fra 8. oktober 2010blev opgaverne på klagesagsområdet overført til Arbejdsskadestyrelsen, og opgaverne påtilsynsområdet blev overført til Pensionsstyrelsen. Derfor foretages der konsekvensændringer i enrække bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik m.fl.

3. Lovforslagets hovedindhold3.1. Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser m.v.3.1.1. Sanktion ved uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse under opholdi udlandet3.1.1.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælptil personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet.Kommunen kan fx give tilladelse til, at hjælpen bevares under ophold i udlandet ved besøg hos en nærpårørende, der er alvorligt syg. Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet,at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindeligebetingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.En person kan endvidere bevare retten til hjælpen, hvis pågældende er omfattet af en friperiode efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.For udlændinge, der modtager introduktionsydelse, er det som hovedregel en betingelse for at modtageydelsen, at den pågældende opholder sig her i landet. En introduktionsydelsesmodtager kan dog i særligetilfælde, som svarer til reglerne vedrørende kontant- og starthjælpsmodtagere, opholde sig kortvarigt iudlandet, uden at dette får betydning for adgangen til at modtage introduktionsydelse.Efter de gældende regler skal en person, som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontant- ellerstarthjælp eller introduktionsydelse under ophold i udlandet, betale ydelsen tilbage, jf. § 91 i lov om aktivsocialpolitik og integrationslovens § 41, jf. § 91 i lov om aktiv socialpolitik.For personer, der har tilsidesat deres oplysningspligt efter lov om retssikkerhed og administration på detsociale område ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidig med modtagelse af ydelser, erder i dag hjemmel til, at kommunen - ud over et krav om tilbagebetaling - giver en egentlig sanktion.3.1.1.2. OvervejelserI forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 er det besluttet, at det skal have en konsekvens, hvis kontant-eller starthjælpsmodtagere uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold i udlandet.Disse personer skal have en mærkbar sanktion, der svarer til de sanktioner, der gives ved uberettigetmodtagelse af hjælp samtidig med arbejde.Det betyder, at en person, som modtager hjælp på voksensats, og som uberettiget og mod bedre vidende harmodtaget hjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger første gang. Anden gangdet sker inden for de seneste 5 år, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger. Ved yderligeregentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år nedsættes hjælpen hver gang med 1/3 i 20 uger. Samtidig gøresden nedsatte hjælp tilbagebetalingspligtig. Ægtefællen rammes ligeledes af sanktionen. Personer, dermodtager ungesats, starthjælp eller er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp ellerintroduktionsydelse, og som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet,skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen i 3 uger. Anden gang det sker inden for de seneste 5 år skal hjælpentilbagebetales med 1/3 i 20 uger. Ved yderligere gentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år skal helehjælpen tilbagebetales i 20 uger. Ægtefællen rammes ligeledes af sanktionen.

introduktionsydelsen i 3 uger. I andengangstilfælde skal udlændingen tilbagebetale 1/3 af ydelsen i20 uger. Ved yderligere gentagelsestilfælde skal udlændingen tilbagebetale heleintroduktionsydelsen i 20 uger. Ægtefællen rammes ligeledes af sanktionen.Det får den virkning, at udover det nuværende krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt i fxkontanthjælp, vil ydelsesmodtageren også fremadrettet opleve, at hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales ien afgrænset periode, og dette forventes at have en præventiv effekt, så færre personer tager ophold iudlandet uden tilladelse fra kommunen.Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v., forslås det derfor at indføre en pligt forkommunerne til at sanktionere kontant-, starthjælp eller introduktionsydelse i de tilfælde, hvorydelsesmodtageren uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.3.1.1.3. Lovforslagets indholdHvis en person ikke har fået kommunens tilladelse til at opholde sig i udlandet og samtidig har modtagetydelser uberettiget og mod bedre vidende, foreslås det, at kommunerne i disse situationer skal give en personsamme sanktion, som kommunerne skal give en person, der ikke oplyser om arbejde samtidig medmodtagelse af ydelser, jf. afsnit 3.1.1.2. Det vil sige, at hjælpen skal nedsættes eller tilbagebetales.Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, om hjælpen er modtaget uberettiget og modbedre vidende.Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, og § 8, nr. 5 og 6.3.1.2. Mulighed for opfølgning på sager, der rejses på baggrund af offentlige myndigheders kontrolaktioner,fx i lufthavne3.1.2.1. Gældende retPensionsstyrelsen (tidligere Arbejdsdirektoratet) kan efter § 45 i lov om aktiv socialpolitik indhente enredegørelse fra kommunen, hvis styrelsen – typisk ved kontrolaktioner på virksomheder som led i sitkontrolarbejde rettet mod forsikrede ledige, der modtager dagpenge m.v. efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. - modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af reglerne i lovens§ 42 eller § 43 om sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde. Tilsvarende gælder,hvis styrelsen modtager oplysninger om udlændinge, som modtager introduktionsydelse samtidig medarbejde, som introduktionsydelsesmodtageren mod bedre vidende ikke har oplyst om, jf. integrationslovens §31 a, stk. 8, jf. § 45 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis Pensionsstyrelsen i den forbindelse får kendskab tilpersoner, der tilsyneladende arbejder samtidig med, at de modtager kontanthjælp, starthjælp ellerintroduktionsydelse, underretter styrelsen personens opholdskommune. Det er kommunen, der træfferafgørelse om, hvorvidt personens ydelse er udbetalt efter reglerne, herunder om der er grundlag for atsanktionere for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.Pensionsstyrelsen kan gemme personoplysninger (CPR-numre) fra virksomhedskontrollerne og efterfølgendesammenholde oplysningerne med oplysninger (CPR-numre) fra kommunernes indberetninger tilArbejdsmarkedsstyrelsen om sager omhandlende personer, der er truffet på arbejde samtidig med, at demodtager hjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 19. november 2008 om kommunernes indberetning afoplysninger om vurderinger og afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner til det fællesdatagrundlag. Hvis det ikke fremgår af kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen, atkommunen har vurderet en eller flere af de sager, som Pensionsstyrelsen fra sine kontrolbesøg eller på andenmåde har fået oplysning om, er der begrundet tvivl om, hvorvidt kommunen har fulgt op på en underretningom mulig uberettiget modtagelse af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse samtidig med arbejde.Pensionsstyrelsen kan i sådanne tilfælde indhente en redegørelse for sagen/sagerne fra kommunen.

Pensionsstyrelsen undersøger alene, om kommunen har vurderet sagen i forhold til reglerne om sanktion foruberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, og går eventuelt i dialog med kommunen, hvis detviser sig ikke at være tilfældet. Pensionsstyrelsen kan ikke ændre kommunernes vurderinger og afgørelser ide konkrete sager. Kontrollen er således en kontrol af kommunernes indsats, og ikke en kontrol rettet modden enkelte borger.§ 45 i lov om aktiv socialpolitik gælder kun ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidigmed arbejde. Den eksisterende hjemmel til at indhente en redegørelse fra kommunerne omfatter således ikkesituationer, hvor Pensionsstyrelsen får oplysninger om, at en person muligvis uberettiget har modtaget hjælpsamtidig med ophold i udlandet. I sådanne tilfælde videregiver Pensionsstyrelsen oplysningerne til personensopholdskommune, som herefter afgør, om der er sket overtrædelse af reglerne.3.1.2.2. OvervejelserI forbindelse med finanslovaftalen for 2011 blev det aftalt, at Pensionsstyrelsen skal have hjemmel til atfølge op på, om kommunerne har behandlet sagerne fra lufthavnstilsynet, herunder om der er givetsanktioner.Forslaget vil give Pensionsstyrelsen en større viden om, hvad kommunerne foretager sig i de enkelte sagersamt en samlet viden om området, herunder om hvor mange personer der modtager en sanktion efter, atkommunen har modtaget oplysninger fra en myndigheds kontrolaktion om, at en person har opholdt sig iudlandet samtidig med modtagelse af kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse.3.1.2.3. Lovforslagets indholdEfter den foreslåede § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal Pensionsstyrelsen som led i tilsynetmed a-kassemedlemmer kunne udføre kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, hvor der er enformodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark (Lufthavnstilsyn m.v.).Pensionsstyrelsen vil ved disse kontrolaktioner også sikre sig dokumentation i form af kopi af pas ogrejsedokumenter, hvis der opstår formodning om, at en person uberettiget har modtaget kontanthjælp,introduktionsydelse eller andre sociale ydelser under ophold i udlandet. For en nærmere beskrivelse afforslaget til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 b, herunder proceduren med videregivelse af eventuelleoplysninger om kontanthjælpsmodtagere m.v. til opholdskommunen, henvises til afsnit 3.1.7.Endvidere foreslås det som beskrevet i afsnit 3.1.1. at indføre sanktioner for uberettiget modtagelse af hjælpved ophold i udlandet, og efter forslaget indsættes de nye sanktionsregler i § 42 og § 43 i lov om aktivsocialpolitik og i integrationslovens § 31 a om sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig medarbejde. Dermed vil § 45 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter Pensionsstyrelsen kan indhente enredegørelse fra kommunen, når styrelsen får oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller §43 i lov om aktiv socialpolitik eller § 31 a i integrationsloven, fremover også finde anvendelse på situationermed formodning om uberettiget modtagelse af hjælp ved ophold i udlandet.Dette indebærer, at når Pensionsstyrelsen har videregivet oplysninger fra lufthavnstilsynet m.v. om enkontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager til personens opholdskommune, vilPensionsstyrelsen gemme personoplysninger i form af CPR-numre, som efterfølgende kan sammenholdesmed personoplysningerne (CPR-numrene) fra kommunernes indberetninger til det fælles datagrundlag. Detforudsættes således, at Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kommunernes indberetning afoplysninger om vurderinger og afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner til det fællesdatagrundlag ændres, så indberetningspligten også kommer til at gælde sager om modtagelse af hjælpsamtidig med ophold i udlandet.Hvis det ikke fremgår af kommunernes indberetninger, at kommunen har vurderet en eller flere af de sager,som Pensionsstyrelsen har fået oplysning om fra lufthavnskontrollen, vil der være begrundet tvivl om,hvorvidt kommunen har fulgt op på en underretning om mulig uberettiget modtagelse af kontanthjælp,

starthjælp eller introduktionsydelse samtidig med ophold i udlandet. I så fald vil Pensionsstyrelsen indhenteen redegørelse for sagen/sagerne fra kommunen.Det vil være nødvendigt for Pensionsstyrelsen at gemme CPR-numrene i 6-12 måneder, da kommunerne skalhave mulighed for at træffe afgørelse og indberette oplysninger om sagerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen,inden Pensionsstyrelsen følger op overfor kommunerne.Pensionsstyrelsen skal alene undersøge, om kommunen har vurderet sagen på baggrund af de foreslåede §§42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik og de foreslåede ændringer af integrationslovens § 31 a, og eventuelt gåi videre dialog med kommunen, hvis det viser sig ikke at være tilfældet. Pensionsstyrelsen kan og skal ikkeændre kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, § 2, nr. 25, og § 8, nr. 5 og 6.3.1.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger om sanktion til opholdskommunen uden samtykke3.1.3.1. Gældende retTil brug for behandlingen af sager om kontant- og starthjælp kan en opholdskommune få behov foroplysninger om, hvorvidt den, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, tidligere har fået sanktionerefter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik. Herved opstår spørgsmålene om, hvorvidt opholdskommunen kanindhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune, og hvorvidt den tidligereopholdskommune i givet fald er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger.Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommunekun med samtykke fra den person, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, forlange, at en tidligereopholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik.Hvis personen ikke giver samtykke til indhentelse af oplysningerne, kan opholdskommunen fx ikke give engentagelsessanktion. Det vil fx være tilfældet, hvor en person for anden gang inden for de seneste 5 år ikkehar overholdt sin oplysningspligt ved at undlade at give kommunen oplysninger om arbejde samtidig med, atpersonen modtager kontant- eller starthjælp. Kommunen bliver i denne situation nødt til alene at givepersonen en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, selv om borgeren skulle have haft en nedsættelse afhjælpen med 1/3 i 20 uger.Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælppå det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhenteoplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger omsanktioner fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, atborgeren ikke tidligere har fået sanktioner, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har givet sådannesanktioner.For så vidt angår introduktionsydelsesmodtagere kan kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 50, stk.1, med udlændingens samtykke indhente oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af en sagom ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6, herunder oplysninger om sanktioner, fra en tidligereopholdskommune. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke, jf.§ 50, stk. 2.3.1.3.2. OvervejelserDer er tilfælde, hvor det er relevant for en opholdskommune at vide, om en nytilflyttet borger har fået ensanktion i den tidligere opholdskommune. Det gælder fx, når en kontanthjælpsmodtager har fået nedsat sinkontanthjælp i et antal uger. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om dette, kan kontanthjælpenikke udbetales korrekt.

Det følger af gældende ret, at en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om eller fårkontant- eller starthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger omsanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentelse afoplysningerne, kan opholdskommunen fx ikke give en gentagelsessanktion. Kommunen kan fx blive nødt tilalene at give personen en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, selv om borgeren skulle have haft ennedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger.Det blev derfor aftalt - i forbindelse med aftalen om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri, som er en delaf Finanslovsaftalen for 2011 - at kommunerne skal have adgang til sådanne sanktionsoplysninger, ogsåselvom borgeren ikke vil give samtykke hertil, da oplysningen har betydning for korrekt beregning afkontant- og starthjælp.For at sikre en ensartet retstilstand for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, foreslås entilsvarende bestemmelse om, at tilflytningskommunen kan indhente oplysninger om tidligere ellerigangværende sanktioner fra en tidligere opholdskommune,hvis oplysningerne er nødvendige og

relevanteforden nuværende opholdskommunes behandling af en konkret sag omintroduktionsydelse, ligeledes indsat i integrationsloven.3.1.3.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får kontant- ellerstarthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43,hvis oplysningerne herom aktuelt er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen.Det foreslås også, at opholdskommunen uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykkeskal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Dette forslag svarer til den gældende bestemmelse i§ 11 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter myndigheden uansetadgang til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 c, stk. 1-3, skal forsøge at få samtykke til atindhente oplysningerne.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kanindhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommunevideregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold tilopholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregivesoplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for enafgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil, fx være tilfældet, hvis det er mere end 5 år siden, at personenhar fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysningerom arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for atgive en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne omsanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen måalene indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at den tidligere opholdskommune har pligt til at videregiveoplysninger om eventuelle sanktioner, hvis den nuværende opholdskommune anmoder herom. Dette følgerendvidere også af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a, stk. 1 og 2, ogforvaltningslovens § 31.Den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 50, stk. 7, indebærer efter tilsvarende betingelser, atfraflytningskommunen kun må videregive oplysninger om tidligere afgørelser om fradrag eller nedsættelseintroduktionsydelse efter integrationslovens § 29-31 a til tilflytningskommunen,hvis oplysningerne er

3.1.3.4. PersondatalovenForslaget til den nye bestemmelse, som giver opholdskommunen mulighed for at forlange oplysninger omsanktioner fra en tidligere opholdskommune uden samtykke fra borgeren, vurderes at være ioverensstemmelse med persondatalovens krav om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at detskal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.Formålet med forslaget er at give en opholdskommune mulighed for at indhente oplysninger om sanktioner,der er givet i den tidligere opholdskommune, og som er nødvendige for den nuværende opholdskommunessagsbehandling i forhold til, om en allerede given sanktion skal udmøntes eller fortsat skal udmøntes iopholdskommunen, eller om opholdskommunen skal anvende gentagelsessanktioner ved en afgørelse omsanktioner, som opholdskommunen skal træffe.Lovforslaget udvider adgangen til at indhente oplysninger om borgeren uden dennes samtykke med henblikpå dels at undgå misbrug i forbindelse med udbetaling af kontant- og starthjælp, dels at sikre enssanktionering af borgerne. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhenteoplysninger om tidligere eller igangværende sanktioner, og kommunen ikke kan indhente oplysningerne fraden tidligere opholdskommune, betyder det, at borgerne ikke bliver sanktioneret ens, da en borger, som ikkeflytter, fx vil få en gentagelsessanktion med en nedsættelse af hjælpen i 1/3 i 20 uger anden gang, sompersonen inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde samtidig med modtagelse afkontanthjælp. En borger, der er flyttet, og hvor opholdskommunen ikke kan få oplysninger om tidligeresanktioner, vil for nøjagtig samme forseelse få nedsat hjælpen med 1/3 i 3 uger, da den nyeopholdskommune kun kan sanktionere for en førstegangsforseelse.Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysningen om, aten borger, der søger om eller modtager kontant- eller starthjælp, tidligere har fået en sanktion, er en særligtfølsom oplysning, jf. nærmere nedenfor angående persondatalovens § 8, stk. 3. Det vurderes dog ikke i sigselv at udelukke den foreslåede bestemmelse.Det er endvidere indgået i vurderingen, at formålet med den foreslåede bestemmelse ikke kan nås vedanvendelse af den gældende bestemmelse om såkaldt processuel skadevirkning i § 11 b i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden såledesbehandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, atmyndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kanindhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således efter §11 b skulle lægge til grund, at borgeren ikke tidligere har fået sanktioner, selv om den tidligereopholdskommune faktisk har givet sådanne sanktioner.Det er også indgået i vurderingen, at opholdskommunen ifølge den foreslåede bestemmelse skal forsøge atindhente samtykke fra borgeren til at indhente oplysninger om tidligere sanktioner.Det er et krav, at kommunernes indhentelse og videregivelse af oplysningerne i øvrigt skal ske inden forrammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at kommunerne skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2,hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne erindsamlet til. Kommunerne kan herudover kun indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, og deoplysninger, der indhentes, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortiloplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Lovforslagets del om at indføre en ny mulighed for opholdskommunen til uden borgerens samtykke atindhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune vurderes samlet set at væreproportionalt og af væsentlig betydning for dels at sikre mod misbrug i forbindelse med udbetaling afkontant- og starthjælp, dels at sikre ens sanktionering af borgerne.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde – dvs. i dette tilfælde kommunerne – kun videregive oplysninger om bl.a. væsentlige socialeproblemer og andre private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, og om helbredsmæssige forhold, jf.persondatalovens § 7, stk. 1, under visse betingelser. En oplysning om, at en person modtager kontant- ellerstarthjælp på grund af langvarig ledighed, er omfattet af § 8, stk. 3, da oplysningen indirekte giveroplysninger om de forhold, der er nævnt i bestemmelsen. Ligeledes vil en oplysning om, at en borgertidligere har fået en sanktion efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, være omfattet af § 8, stk. 3, daoplysningen indirekte giver oplysning om, at den pågældende tidligere har modtaget kontant- eller starthjælp,og dermed også indirekte giver oplysning om de forhold, der er nævnt i § 8, stk. 3.Det er nødvendigt, at en opholdskommune, når den ønsker at indhente oplysninger om tidligere sanktioner,oplyser den tidligere opholdskommune om, på hvilket lovgrundlag oplysningerne kan indhentes udenborgerens samtykke. Herved videregives oplysninger om, at borgeren på nuværende tidspunkt søger om ellerfår kontant- eller starthjælp.Omvendt kan det være nødvendigt for at besvare henvendelsen, at den tidligere opholdskommunevideregiver oplysninger om, at borgerne tidligere har modtaget en sanktion, og dermed også videregiveroplysning om, at den pågældende tidligere har modtaget kontant- eller starthjælp.Ifølge persondatalovens § 8, stk. 3, kan de sociale myndigheder videregive de nærmere angivne særligtfølsomme oplysninger, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2)videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til deinteresser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) hvisvideregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller 4) nødvendig for, at en myndighed kangennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Når det under nr. 3 anføres, at videregivelsen skal være etnødvendigt led i sagens behandling, sigtes der til den afgivende myndigheds sag.Lovforslaget forudsætter, at opholdskommunens indhentelse af oplysninger om sanktioner og den dermedforbundne videregivelse af oplysninger om, at borgeren søger om eller får kontant- eller starthjælp, er etnødvendigt led i behandlingen af opholdskommunens egen sag. Derimod vil den tidligere opholdskommunesvideregivelse af oplysninger om eventuelle sanktioner ikke være et nødvendigt led i den tidligereopholdskommunes sag.Lovforslaget vurderes derfor at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet den tidligere opholdskommune medhenvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden atforetage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, nårforvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysningerom fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerneikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til at opholdskommunen kan indhenteoplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personenom samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter § 36-43 i lov om aktiv socialpolitik ellerintegrationslovens § 29-31 a, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelsevil således ikke være i strid med direktivet.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 8, og § 8, nr. 7.3.1.4. Hyppigere samtaler de første 3 måneder efter, at der er rejst tvivl om en modtager afarbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelses generelle rådighed på grund afophold i udlandet i forbindelse med offentlige myndigheders kontrol3.1.4.1. Gældende retNår offentlige myndigheder ved kontrolaktioner fx i lufthavne og andre steder, hvor der er en formodningom at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark, konstaterer, at en modtager af kontant-,starthjælp eller introduktionsydelse har haft ophold i udlandet, meddeles dette til vedkommendes kommune.Konstateres det, at en dagpengemodtager har haft ophold i udlandet, meddeles dette til vedkommendesarbejdsløshedskasse. Kontrolaktionerne gennemføres bl.a. i Københavns Lufthavn i Kastrup, hvor Skat ogpoliti i samarbejde med Pensionsstyrelsen (tidligere Arbejdsdirektoratet) stikprøvevis kontrollerer, ompersoner, der kommer hjem fra udlandet, har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v. under opholdet iudlandet.I forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge skal arbejdsløshedskassen efter de gældende reglervurdere den pågældendes rådighed samt undersøge sagen og træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion,hvis arbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser er modtaget uberettiget og mod bedre vidende underopholdet i udlandet.I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere, skal jobcenteret efter degældende regler i denne situation foretage en rådighedsvurdering for at konstatere, om personen opfylder sinpligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.Kommunen skal endvidere undersøge sagen og træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis hjælpen er modtagetuberettiget og mod bedre vidende under opholdet i udlandet efter lov om aktiv socialpolitik ellerintegrationsloven.Efter de gældende regler, hvor der af andre årsager end ophold i udlandet er rejst tvivl om en personsgenerelle rådighed ved en offentlig myndigheds kontrolaktioner, skal kommunen straks indkalde personen tilen jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge efter at kommunen har modtaget meddelelse om dette.Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at den pågældende person får et tilbud efterkapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for introduktionsydelsesmodtagere et tilbud somled i integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 27, stk. 4.3.1.4.3. OvervejelserI forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev det aftalt, at en kommune straks skal indkalde en person tilen individuel jobsamtale efter, at kommunen har modtaget meddelelsen om, at der ved en offentligmyndigheds kontrolaktion fx i Københavns Lufthavn er rejst tvivl om den generelle rådighed for en kontant-eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager, som har opholdt sig i udlandet. Herefterskal kommunen i en 3 måneders periode indkalde personen til en jobsamtale hver anden uge.Også i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge vil det være hensigtsmæssigt, at der indkaldes til enindividuel jobsamtale hver anden uge i en 3 måneders periode.Samtalerne skal være med til at følge op på, at personen udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt og sikre, atpågældende får de rette tilbud for at bringe personen tilbage til selvforsørgelse.

introduktionsydelsesmodtager til en individuel jobsamtale, hvis der er rejst tvivl om personens generellerådighed i forbindelse med en offentlig myndigheds kontrolaktion.Der kan rejses tvivl om en persons generelle rådighed, hvis personen antræffes ved en offentlig myndighedskontrolaktion, fx i Københavns Lufthavn, og personen ikke inden opholdet i udlandet har meddelt dette tilsin arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er dagpengemodtager, eller har kontaktet kommunen og fåettilladelse til at rejse til udlandet i en kortvarig periode, fx for at besøge en alvorlig syg nær pårørende, ellerhvis personen ikke er omfattet af en friperiode i forbindelse med et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, hvor pågældende ikke har en rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende er kontant-eller starthjælpsmodtager.Det foreslås, at jobcenteret herefter skal herefter indkalde personen til en individuel jobsamtale hver 14. dag,indtil der er gået 3 måneder fra første samtale. Samtalerne skal sikre, at der følges op på, om en kontant- ellerstarthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager fortsat står til rådighed. Samtalerne skal desudensikre, at en dagpenge-, kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsmodtager får den rette indsatsfor at bringe den pågældende tættere på eller tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 3, nr. 2 og 3, og § 8, nr. 1 og 2.3.1.5. Mulighed for virksomhedskontrol i andre kommuner og i sager, hvor der er en konkret mistanke3.1.5.1. Gældende retEfter § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen til enhvertid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt arbejdssteder uden for virksomhedenslokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger tilgrund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af denne lov. Det er den kommune, somvirksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til atforetage kontrollen i private hjem.§ 12 a, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det er den kommune, som virksomheden ligger i, der alene eller sammenmed andre myndigheder kan foretage eftersynet.§ 12 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at der kan gennemføres stikprøvekontrol i virksomheder. Kontrollen kanikke bruges i forhold til at oplyse konkrete sager, fx en konkret tilbagebetalingssag. Kommunen har såledesikke mulighed for at gennemføre virksomhedskontroller i forbindelse med konkrete sager, hvor der erformodning om, at en person måske har arbejde samtidig med modtagelse af ydelser. Kommunen kanendvidere ikke gennemføre en virksomhedskontrol, selv om kommunen har en formodning om, at envirksomhed benytter sig af sort arbejdskraft, da der så ikke er tale om en stikprøvekontrol. I disse tilfældeanvendes de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder oplysningsreglerne. Hvor der foreligger mistankeom et strafbart forhold, skal sagen behandles efter retsplejelovens regler.3.1.5.2. OvervejelserDet blev ved finanslovsaftalen for 2011 aftalt, at kommunernes adgang til at gennemførevirksomhedskontroller skal udvides. Der er behov for at kunne gennemføre dels virksomhedskontrol påtværs af kommunegrænser efter aftale med den berørte kommune, dels virksomhedskontrol i konkrete sagerfrem for som i dag kun ved stikprøvekontrol. Baggrunden for forslaget er en anbefaling fra dettværministerielle udvalg om bedre kontrol, således at kommunerne får mulighed for at foretagevirksomhedskontrol i andre kommuner, som en generel kontrol og kontrol af sager, hvor der er en konkretformodning om at der er udbetalt ydelser, som personen ikke har været berettiget til.Når en kommune gennemfører kontrol af modtagere af sociale ydelser via virksomhedskontrol,kan dette kun ske i virksomheder, der ligger i kommunen. Dette gælder også for selvstændigeerhvervsdrivende. Kommunen kan kun kontrollere personer, der modtager sociale ydelser.

I forbindelse med arbejdet i det tværministerielle udvalg om bedre kontrol har kommunerne ønsket hjemmeltil også at kunne udføre virksomhedskontrol i andre kommuner. Baggrunden for dette er, at kommunerne vedvirksomhedskontrol kan udføre kontrol med de af kommunens borgere, der arbejder på en virksomhed i enanden kommune samtidig med, at de modtager ydelser fra opholdskommunen. Det er en forudsætning forforslaget, at den kommune, der udfører kontrollen, kun kan gøre det efter aftale med den kommune, hvorikontrollen udføres.Når virksomhedskontrollen i dag ikke kan anvendes til at oplyse konkrete sager, fx en tilbagebetalingssag,kan det efter kommunernes opfattelse i nogle tilfælde medføre, at kommunen har svært ved at godtgøre, atder sker dobbeltforsørgelse, fx fordi personen ikke oplyser om arbejde eller sort arbejde samtidigt medmodtagelse af ydelser.3.1.5.3. Lovforslagets indholdFor at styrke kommunernes mulighed for at afsløre misbrug af sociale ydelser foreslås det, at kommunernefår mulighed for at gennemføre kontrolbesøg dels i egen kommune og dels i andre kommuner. Baggrundenfor forslaget er, at mange kommuner i dag oplever, at deres borgere arbejder i virksomheder uden forkommunen, og at kommunen ikke har mulighed for at udføre stikprøvekontroller i forhold til disse borgere.Samtidig foreslås det, at kommunerne også i enkeltsager og til brug for generel kontrol kan foretagekontrolbesøg i virksomheder for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling afydelser. Det kan fx være, hvis kommunen har en konkret formodning om at en person har arbejde, som denpågældende ikke har oplyst kommunen om samtidig med, at personen modtager en ydelse.3.1.5.4. Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligterKommunernes kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område skal ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder reglerne i § 9 om forholdet til strafferetsplejenved gennemførelse af tvangsindgreb og § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv.Det følger af § 9, stk. 1, i den nævnte lov, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grundmistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte medhenblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføresefter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføresmed henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse afstraf, jf. § 9, stk. 2.Det følger endvidere af § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridiskperson har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. ompligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kanudelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodedelovovertrædelse.De nævnte regler indebærer, at hvis kommunen har konkret mistanke til en enkeltperson eller juridiskperson, så skal kommunen være opmærksom på, om virksomhedskontrollen gennemføres med henblik på attilvejebringe oplysninger om et strafbart forhold eller til brug for behandling af andre spørgsmål endfastsættelse af straf.Et strafbart forhold kan eksempelvis være overtrædelser af straffeloven eller § 12 b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, hvorefter afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger ellerundladelsen af at afgive oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, til kommunen, kan straffes,hvis der er tale om grov uagtsomhed. Tilvejebringelse af oplysninger til brug for andre spørgsmål end

3.1.6. Hjemmel til øget kontrol med udbetaling af ydelser (elektroniske spor)3.1.6.1. Gældende retReglerne om ret til ydelser fra en arbejdsløshedskasse fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.En del af de ydelser, der udbetales til et medlem af en kasse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., er betinget af, at medlemmet står til rådighed for det danske arbejdsmarked, dvs. opholder sig iDanmark. Dette gælder fx for ret til dagpenge. Andre ydelser, fx efterløn, kan udbetales, selv om medlemmetopholder sig uden for Danmark. En efterlønsmodtager kan opholde sig ubegrænset inden for EU/EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz og op til 3 måneder pr. kalenderår uden for EU/EØS-områdetGrønland, Færøerne og Schweiz.Ansvaret for at administrere reglerne varetages af arbejdsløshedskassen. Heri ligger også en forpligtelse forarbejdsløshedskasserne til at sørge for, at ydelser udbetales på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen ogtil at gennemføre den fornødne kontrol, der kan sikre dette. Kasserne har hjemmel til selv at indhenteoplysninger fra indkomstregisteret og fra arbejdsgivere.Øvrige oplysninger rekvireres af Pensionsstyrelsen. Styrelsen kan til brug for administrationen afforsikringssystemet indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik påregistersamkøring i kontroløjemed. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skalendvidere på begæring af Direktøren for Pensionsstyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge – ogefterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskasser, livsforsikringsselskaber ellerpengeinstitutter er i besiddelse af de ønskede oplysninger.Efter de gældende regler har arbejdsløshedskasserne og Pensionsstyrelsen således, til brug for kontrol af omydelser udbetales korrekt, mulighed for at indhente oplysninger om det enkelte medlem fraindkomstregisteret, arbejdsgivere, andre offentlige myndigheder, samt fra pensionskasser,livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter for så vidt angår pensionsforhold. Arbejdsløshedskassernesmulighed for at udbetale ydelser på et korrekt grundlag afhænger således af, at medlemmet opfylder sinoplysningspligt over for arbejdsløshedskassen, og arbejdsløshedskassernes og Pensionsstyrelsenkontrolmuligheder i øvrigt.3.1.6.2. OvervejelserDet blev ved finanslovsaftalen for 2011 aftalt, at der er behov for bedre kontrol med ydelser ved ophold iudlandet. Baggrunden for forslaget er en anbefaling fra det tværministerielle udvalg om bedre kontrol,således at Pensionsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af konkrete sager efterarbejdsløshedsforsikringsloven skal have adgang til at indhente oplysninger fra pengeinstitutter. Formålet erat undersøge, om kreditkort er brugt i udlandet med henblik på at afklare, om der er ophold i Danmark.Pensionsstyrelsen har med den gældende lovgivning særdeles vanskeligt ved at kontrollere, om et medlemopholder sig uden for Danmark samtidig med, at medlemmet modtager ydelser. Ligeledes har styrelsensærdeles vanskeligt ved at kontrollere, om et medlem oppebærer indkomst i udlandet, der efter sin art villehave medført fradrag i ydelser eller bortfald af ydelser i Danmark.Det er med de nuværende hjemler vanskeligt og i nogle situationer ikke muligt i efterfølgendetilbagebetalingssager, hvor arbejdsløshedskassen skal undersøge, om betingelserne for at kræve

tilbagebetaling er opfyldt, at dokumentere, at en ydelsesmodtager har opholdt sig i eller haft indtægt iudlandet.Formålet med den foreslåede ændring er at give Pensionsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger tilbrug for den efterfølgende kontrol med udbetalingernes rigtighed, når arbejdsløshedskassen ikke har haftmulighed for at indhente oplysninger om udlandsophold på anden måde. Pensionsstyrelsen får hervedmulighed for at indhente oplysninger til at afdække fejludbetalinger, som det kun er meget vanskeligt atopdage og dokumentere i dag, og dermed at gøre tilsynet så effektiv som muligt.Muligheden for at indhente oplysninger om hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet vil givePensionsstyrelsen den nødvendige dokumentation for ophold og eller indtægt i udlandet, herunder i hvilketland brug af kontokort har fundet sted.3.1.6.3. Lovforslagets indholdMed henblik på at styrke Pensionsstyrelsens mulighed for at bekæmpe misbrug af ydelser, foreslås det, atstyrelsen i sager, der udtages til kontrol med henblik på at undersøge, om der er sket fejludbetaling, udenmedlemmets samtykke kan indhente oplysninger om hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet frapengeinstitutter.Det foreslås, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en ny bestemmelse om, at Direktørenfor Pensionsstyrelsen uden samtykke kan forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter ombestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysningerkan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelsemed et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger omudlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrigeoplysninger, som kassen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelsemed udbetaling af dagpenge eller efterløn., jf. lovforslagets § 2, nr. 20.Forslaget betyder, at styrelsen uden samtykke fra medlemmet får mulighed for at indhente oplysninger, derkan dokumentere, at medlemmet fx har hævet fra sin danske konto i udlandet i given periode, eller atmedlemmet modtager udenlandsk løn m.v. Oplysningerne vil blive videregivet til arbejdsløshedskassen,således at oplysninger om kontobevægelser i udlandet kan sammenstilles med øvrige oplysninger, somkassen er i besiddelse af, og det dermed vil kunne dokumenteres, om medlemmet har haft ophold i udlandet,og om medlemmet har haft lønarbejde eller indtægt fra udlandet.Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutters udlevering af de nødvendige oplysninger tilPensionsstyrelsen vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed.Det vil altid være en forudsætning for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter, at kassen har rettethenvendelse til medlemmet med henblik på at få oplysninger om udlandsopholdet. Kassen kan herved blandtandet anmode om at modtage kopi af ind- og udrejsestempler i medlemmets pas, eller kopi af medlemmetsflybilletter m.v.Kassen skal i forbindelse med sagens behandling oplyse medlemmet om, at Pensionsstyrelsen udensamtykke vil kunne indhente oplysninger om medlemmets kontobevægelser m.v. i udlandet, hvis medlemmetikke vil medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at a-kassen kan afgøre, ommedlemmet har ret til ydelserne.Hjemlen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor Pensionsstyrelsen har en begrundet formodning for, at etmedlem ved svig eller grov uagtsomhed, med urette modtager ydelser under ophold i udlandet, ellerbegrundet formodning for, at medlemmet modtager indtægt fra udlandet, som har betydning for de ydelser,som medlemmet har modtaget fra en kasse.

Der vil fx. kunne opstå en begrundet formodning for, at et medlem med urette modtager ydelser fra en kasse,når medlemmet træffes ved en lufthavnskontrol, og medlemmet ikke ses at have oplyst kassen om situdlandsophold.Der vil ligeledes kunne opstå en begrundet formodning for ophold i udlandet, hvis et medlem fx elektroniskudfylder ydelseskort m.v. hos kassen via Internettet fra en IP-adresse i udlandet.Oplysningspligten omfatter kun oplysninger vedrørende enkeltpersoner, og kun oplysninger, sompengeinstituttet er i besiddelse af. Oplysningspligten indebærer således ikke, at pengeinstitutter skal indsamleoplysninger alene med henblik på at videregive disse til Pensionsstyrelsen.Lovforslaget udvider alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold (dispositioner påmedlemmets konti) til en række begrænsede og nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke kanindhentes efter de gældende regler.3.1.6.4. PersondatalovenForslaget til den nye bestemmelse om at give Pensionsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger frapengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget iudlandet uden samtykke til brug for kontrol ved en begrundet formodning for misbrug af dagpenge ellerefterløn, og hvor oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde, vurderes at være ioverensstemmelse med persondatalovens krav om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at detskal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.Det er indgået i vurderingen, at det altid er Pensionsstyrelsen, som tager stilling til, om der skal indhentesoplysninger fra pengeinstitutter.Hvis en arbejdsløshedskasse oplyser til styrelsen, at kassen ikke på anden måde kan indhente oplysninger omet medlems formodede ophold i udlandet, så vil styrelsen i hvert enkelt tilfælde tage konkret stilling tilnødvendigheden af, om oplysninger skal indhentes fra pengeinstitutter.Hvis styrelsen vurderer, at der skal indhentes oplysninger om en bestemt dagpenge- eller efterlønsmodtagerfra pengeinstitutter, så vil styrelsen alene indhente oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere,hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette i forbindelse med et medlems ophold i udlandet.Styrelsen vil således kunne anmode pengeinstitutter om at oplyse, hvorvidt et medlem har benyttet sitkontokort i udlandet i en given periode, hvor medlemmet også har modtaget dagpenge eller efterløn,herunder hvilke dage og lande kontokortet er blevet benyttet.Styrelsen vil således ikke som udgangspunkt anmode om at modtage oplysninger i form af kontoudskrifterel. lign.Det er et krav, at Pensionsstyrelsens indhentelse og videregivelse af oplysninger i øvrigt skal ske inden forrammerne af persondataloven. Det vil sige, at styrelsen skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvoreftersenere behandling af oplysninger ikke må være uforeneligt med de formål, som oplysningerne er indsamlettil. Styrelsen skal herudover kun indhente oplysninger, som er relevante og tilstrækkelige, og de oplysninger,der indhentes, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerneindsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Styrelsen vil i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter skulle iagttagepersondatalovens § 29. Efter denne bestemmelse har den dataansvarlige – i dette tilfælde Pensionsstyrelsen –oplysningspligt overfor den registrerede. Oplysningspligten indtræder senest, når videregivelse afoplysninger har fundet sted, og skal indeholde en række specifikke oplysninger, jf. persondatalovens § 29,stk. 1-3.

Lovforslaget udvider således alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til en rækkebegrænsede og økonomiske oplysninger fra pengeinstituttet til brug for kontrol af misbrug med dagpengeeller efterløn, der ikke kan indhentes på anden måde.Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at styrelsen forinden oplysningerne indhentes, skal forsøge at indhentesamtykke fra dagpenge- eller efterlønsmodtageren, ligesom det ikke vil være hensigtsmæssigt, at styrelsenskal bede ydelsesmodtageren om at indhente oplysningerne selv, idet ydelsesmodtagere, der ikke haroverholdt deres oplysningspligt over for arbejdsløshedskassen, ikke kan forventes at ville give styrelsen defornødne og relevante oplysninger vedrørende brug af bankkonti og indtægt fra udlandet.Det er indgået i vurderingen, at Pensionsstyrelsen i dag med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven udensamtykke har mulighed for at indhente oplysninger om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtagerespensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er ibesiddelse af de ønskede oplysninger.Det er ligeledes indgået i vurderingen, at både kommunalbestyrelser og SKAT i dag har hjemmel til atindhente oplysninger om borgere fra pengeinstitutter.Lovforslaget tager herudover højde for, at Pensionsstyrelsen til brug for kontrol alene kan indhenteoplysninger om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget iudlandet, som ikke i forvejen kan indhentes fra andre eksisterende systemer, fx indkomstregisteret, ligesomhjemlen alene finder anvendelse, hvis oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden påanden måde, fx hvis dagpenge- eller efterlønsmodtageren ikke ønsker at medvirke til at give kassen relevanteoplysninger om udlandsopholdet.Dette sikrer, at det kun er helt nødvendige oplysninger, der kan indhentes uden samtykke fra medlemmet afkassen til brug for kontrol ved en begrundet formodning for misbrug af dagpenge og efterløn.

3.1.7. Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne3.1.7.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er et medlem som udgangspunkt kunberettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende og kan og vil overtagearbejde med dags varsel. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis medlemmet ikke står til rådighed forarbejdsmarkedet. Det fremgår af § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår videre af § 4 ibekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed, at medlemmet, for at kunne modtagearbejdsløshedsdagpenge m.v., skal have bopæl og opholde sig i Danmark.Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge under ophold i et EU/EØS-land, hvis vissebetingelser forud for udrejsen er opfyldt, og hvis opholdet er med henblik på jobsøgning. Det fremgår afartikel 64 i EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004.Efter de gældende regler skal et medlem, som uberettiget og mod bedre vidende har modtagetarbejdsløshedsdagpenge mv. under ophold i udlandet, betale ydelsen tilbage, jf. § 86 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmet kan fremadrettet blive pålagt en sanktion, jf. § 87 i loven.Som følge af reglerne om, at et medlem skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, har Pensionsstyrelsen(tidligere Arbejdsdirektoratet) i en årrække haft et samarbejde med SKAT og politiet i lufthavnene. SKATog politiet har indberettet oplysninger til Pensionsstyrelsen i form af CPR-numre og kopi af den pågældendespas, såfremt de i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgave har fået en formodning om, at enborger uberettiget har modtaget arbejdsløshedsdagpenge m.v. under ophold i udlandet.

SKAT og politiet i lufthavnene har på tilsvarende måde indberettet oplysninger til en borgersopholdskommune, såfremt myndighederne i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgave har fåeten formodning om, at en borger uberettiget har modtaget kontanthjælp, sygedagpenge m.v. under ophold iudlandet.Når Pensionsstyrelsen modtager en indberetning, undersøger styrelsen med hjemmel i lovens § 88, stk. 1, omder er en formodning om, at pågældende uretmæssigt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge mv. underophold i udlandet ved opslag i indkomstregisteret. I givet fald videresender styrelsen oplysningen ompersonens ophold i udlandet til den pågældendes arbejdsløshedskasse og beder kassen undersøge sagen ogtage stilling til medlemmets ret til arbejdsløshedsdagpenge mv. Medlemmet bliver orienteret om, at sagen ersendt til arbejdsløshedskassen. Hvis det viser sig, at medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge m.v.med urette, træffer kassen afgørelse om tilbagebetaling og sanktion.Det er hændt, at SKAT og politiet i lufthavnene ved en fejl har sendt en indberetning med oplysninger om enborger, der modtager kontanthjælp m.v. til Pensionsstyrelsen. I sådanne tilfælde har Pensionsstyrelsenvideresendt materialet til rette myndighed (opholdskommunen), jf. § 7, stk. 2 i forvaltningsloven.Der har siden sommeren 2010 været gennemført flere fremrykkede undersøgelser, hvor Pensionsstyrelsenskontrol på baggrund af SKAT eller politiets konkrete formodning er foregået i lufthavnen. Det er sket pågrund af overvejelser i det tidligere omtalte tværministerielle udvalg om bedre kontrol. Formålet har været atfå belyst, om der er behov for en mere effektiv kontrolindsats mod socialt bedrageri i forbindelse medindrejse i Danmark. De første resultater af de fremrykkede undersøgelser i lufthavnen har vist, at der påudvalgte fly var mellem 5 pct. og 10 pct. af passagererne med bopæl i Danmark, der uretmæssigt havdemodtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet. 1/3 af dem modtog arbejdsløshedsdagpenge m.v. medurette, mens 2/3 af dem modtog kontanthjælp eller andre sociale ydelser med urette.3.1.7.2. OvervejelserI finanslovsaftalen for 2011 er det blevet aftalt at styrke den generelle indsats imod socialt bedrageri. Et afelementerne er at intensivere tilsynet med indrejsende i Danmark (lufthavnstilsynet). Formålet medintensiveringen af tilsynet er at forbedre muligheden for at kontrollere personer, der uberettiget modtageroffentlige ydelser under ophold i udlandet. Dermed er fokus rettet på såvel modtagere afarbejdsløshedsdagpenge som modtagere af kontanthjælp og andre sociale ydelser.For at give Pensionsstyrelsen mulighed for et mere effektivt og målrettet tilsyn med personer, der har væretudrejst af Danmark, foreslås det, at den hidtidige praksis kodificeres og udvides ved en ny hjemmel. Hjemlengiver Pensionsstyrelsen mulighed for at planlægge og udføre kontrolaktioner i lufthavne m.v., evt. isamarbejde med andre myndigheder, herunder politiet og SKAT.Forslaget vil samlet set give Pensionsstyrelsen bedre muligheder for at målrette indsatsen mod misbrug afarbejdsløshedsdagpenge m.v., beskæftigelsesmæssige og sociale ydelser og samtidig understøtte en korrektadministration af reglerne.3.1.7.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Pensionsstyrelsen skal kunne udføre kontrolaktioner på offentlige steder, hvor der er enformodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark. Med offentlige steder tænkes påsteder, hvor der er international trafik, fx lufthavne, færgehavne og rastepladser, hvor busselskaber m.v., dervender hjem fra udlandet, gør ophold. Formodningen om at træffe personer, der har været udrejst, er nærtknyttet til, at personerne befinder sig i nærheden af en form for transportmiddel, der nyligt har krydset engrænse, fx fly, skib, bus, bil m.v.

Kontrollernes formål er at afklare, om personer, der træffes, har været udrejst samtidig med, at de harmodtaget arbejdsløshedsdagpenge m.v. med urette. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge m.v.,hvis medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.Med § 91 b får Pensionsstyrelsen hjemmel til på afgrænsede offentlige steder, at udsøge personer, der harmodtaget arbejdsløshedsdagpenge, beskæftigelsesmæssige og sociale ydelser under ophold i udlandet, vedopslag i e-Indkomstregistret.Der er tale om opslag af enkeltstående CPR-numre i indkomstregistret, både når det drejer sig ommedlemmer af en arbejdsløshedskasse, og når det drejer sig om personer, der er omfattet af § 91 b, stk. 4.Der foretages ikke samkøring eller sammenstilling af personoplysninger ved sammenkobling af oplysningerfra allerede eksisterende registre, og der foretages ikke overførsel af data til et register for at udvideoplysningstyperne i registret.Hvis opslaget viser, at der er tale om et medlem af en arbejdsløshedskasse, er personen i målgruppen forPensionsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser overfor arbejdsløshedskasser og arbejdsløshedskassernesmedlemmer, jf. § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og den videre sagsbehandling sker ioverensstemmelse med reglerne i loven.På samme måde vil den videre sagsbehandling af oplysningerne om en borger i en kommune ske ioverensstemmelse med kommunens beføjelser overfor egne borgere.Hvis der i forbindelse med et tilsyn træffes personer, der fx lige er landet med fly fra udlandet og detsamtidig fremgår af indkomstregisteret, at personen modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v., vil der være enstærk formodning for, at personen ikke opfylder betingelserne for at kunne modtage dagpenge, jf.beskrivelsen af de gældende regler i afsnit 3.1.7.1. Styrelsen vil sikre sig dokumentation for forholdet i formaf kopi af personens pas med ud- og indrejsestempler med henblik på en nærmere undersøgelse.Pensionsstyrelsen vil på samme måde sikre sig dokumentation i form af kopi af passet, hvisPensionsstyrelsen i forbindelse med kontrollen får en formodning om, at en person uberettiget har modtagetsociale ydelser under ophold i udlandet. Dokumentationen vil snarest efter blive sendt til personensopholdskommune, som undersøger sagen og eventuelt træffer afgørelse over for borgeren. Se i øvrigtnærmere nedenfor om videregivelse af oplysninger fra Pensionsstyrelsen til personens opholdskommune.Der vil ikke blive lagret data fra andre kontrollerede.Medarbejdere fra Pensionsstyrelsen, der udfører kontrol efter bestemmelsen, skal bære synlig legitimation iform af id-kort fra Pensionsstyrelsen, således at det fremgår tydeligt for den kontrollerede, hvilkenmyndighed, der udfører kontrollen. Der skal endvidere udleveres skriftligt materiale med beskrivelse afformålet med kontrollen til den kontrollerede.Det er Pensionsstyrelsen, der er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ettilsyn. Andre myndigheder, herunder myndigheder med hvem, der kan samarbejdes i forbindelse med ettilsyn, eksempelvis politi eller SKAT, vil således ikke have adgang til data eller det anvendte it-udstyr.Pensionsstyrelsen vil udarbejde en sikkerhedsinstruks for overholdelse af § 41, stk. 3 i persondataloven.3.1.7.4. Videregivelse af oplysninger om modtagere af kontanthjælp m.v. til opholdskommunenNår Pensionsstyrelsen deltager i kontrolaktioner i lufthavne m.v. som led i tilsynet med dagpengemodtagereog i den forbindelse får mistanke til modtagere af kontanthjælp mv., der har opholdt sig i udlandet, vilPensionsstyrelsen sikre sig dokumentation i form af kopi af passet. Herefter vil Pensionsstyrelsen underrettepersonens opholdskommune. Oplysningen videregives uden at borgerens samtykke er indhentet.

Det er et krav, at Pensionsstyrelsens indhentelse og videregivelse af oplysningerne sker inden for rammerneaf persondataloven. Det vil bl.a. sige, at Pensionsstyrelsen skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2,hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne erindsamlet til. Pensionsstyrelsen kan herudover kun indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige,og de oplysninger, der indhentes, må ikke omfatte mere end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Det er alene oplysningen om, at personen har opholdt sig i udlandet i en periode, som Pensionsstyrelsenvideregiver til opholdskommunen. Opholdskommunen har selv oplysningen om, hvilke sociale ellerbeskæftigelsesmæssige ydelser, personen har modtaget i den givne periode.Oplysningen om personens ophold i udlandet er i sig selv en oplysning omfattet af § 6, stk.1, nr. 6 ipersondataloven. Men da videregivelsen af oplysningen om udlandsopholdet sker på baggrund af enformodning om, at personen uretmæssigt har modtaget sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser underudlandsopholdet, er videregivelsen omfattet af § 8 i persondataloven om videregivelse af særligt fortroligeoplysninger.Videregivelsen af særligt fortrolige oplysninger på det sociale område kan i henhold til persondatalovens § 8,stk. 3 ske, når videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling. Pensionsstyrelsen videregiveroplysningerne om ophold i udlandet, når opslaget i indkomstregistret viser, at personen har modtaget socialeeller beskæftigelsesmæssige ydelser, der som udgangspunkt er uforeneligt med ophold i udlandet.Oplysningen om udlandsophold er afgørende for, at der kan træffes en rigtig afgørelse om, hvorvidt denpågældende var berettiget til ydelsen.3.2. Andre ændringer3.2.1. Præcisering af reglerne om sanktion til en person, der ikke har bekræftet sin tilmelding somarbejdssøgende rettidigt3.2.1.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, for til- og afmeldingsom arbejdssøgende, skal en ansøger eller modtager af kontant-, starthjælp eller introduktionsydelse, deralene har ledighed som problem, bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag.De to første gange inden for 12 måneder, hvor en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgenderettidigt, får personen en skriftlig påmindelse og en frist til at bekræfte sin tilmelding fra jobcenteret.Personen bliver først afmeldt Jobnet som jobsøgende, hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding somarbejdssøgende for fristen, som jobcenteret har givet.Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin jobsøgning,afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mereend 12 måneder mellem 2 undladelser.En person, der er blevet afmeldt på grund af manglende bekræftelse af sin jobsøgning, får foretaget fradrag ihjælpen, jf. § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen foretager fradraget fra bekræftelsen skullehave fundet sted og frem til, at pågældende igen har bekræftet sin tilmelding. Dette sker dog ikke, hvisbaggrunden for den manglende bekræftelse ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud påJobnet.Bestemmelsen blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led i udmøntningen af Velfærdsreformen, jf. L105 (Folketingssamling 2006-07) om forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovom ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens uddannelsesstøtte og lovom godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen – forstærketindsats for at nedbringe ledigheden m.v.).Ankestyrelsen har i en principafgørelse truffet afgørelse om, at en person ikke skulle have foretaget fradrag ikontanthjælpen, da personen i en 12 måneders periode kun havde undladt at bekræfte sin tilmelding togange. Personen havde dog tidligere undladt at bekræfte sin tilmelding og havde der fået en frist til atbekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Der var ved ingen af undladelserne gået mere end 12 månedermellem hver undladelse. Personen blev derfor ved tredje undladelse afmeldt Jobnet som arbejdssøgende.Ankestyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at det fremgår af § 38, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, at der ikke foretages fradrag i hjælpen første og anden gang inden for 12 måneder, hvor enperson har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende, hvis personen bekræfter sin tilmeldinginden for den frist, som jobcenteret har fastsat. Ankestyrelsens afgørelse betyder, at en person skal have 3undladelser inden for en periode på 12 måneder, før der kan foretages fradrag i hjælpen som følge afmanglende bekræftelse af pågældendes tilmelding som arbejdssøgende.3.2.1.2. OvervejelserBestemmelsen om, at der skulle gives en sanktion, hvis en person blev afmeldt som følge af manglendebekræftelse som arbejdssøgende hver 7. dag på Jobnet, blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led iudmøntningen af Velfærdsreformen.Ankestyrelsens principafgørelse betyder, at en person skal have 3 undladelser inden for en periode på 12måneder, før der kan foretages fradrag i hjælpen som følge af manglende bekræftelse af pågældendestilmelding som arbejdssøgende.På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse svarer praksis ikke til intentionerne i Velfærdsreformen, og detforeslås derfor at præcisere reglen.3.2.1.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at lov om aktiv socialpolitik præciseres, så det afgørende for, om en person er berettiget tilkontant- eller starthjælp ved manglende bekræftelse af sin tilmelding som arbejdssøgende, er, ompågældende bliver afmeldt som arbejdssøgende.Med præciseringen vil § 38, stk. 2, være i overensstemmelse med intentionerne bag Velfærdsreformen omugentlig bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, herunder at en person ikke er berettiget tilkontant – eller starthjælp, hvis personen bliver afmeldt, og afmeldingen skyldes personens forhold.Det foreslås, at der foretages en tilsvarende ændring af integrationsloven.Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og § 8, nr. 2 og 3.3.2.2. Hjemmel til at delegere kompetencen til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig3.2.2.1 Gældende retDen 1. juli 2003 blev de hidtidige regler for behandling af sager om svig ændret fra, at det alene var detdaværende Arbejdsdirektorat (nu Pensionsstyrelsen), der traf afgørelse i sanktionssager, til atarbejdsløshedskasserne skulle træffe afgørelse som 1. instans i sanktionssager, hvor tilbagebetalingskravetvar mindre end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede. I 2010 udgjorde dette beløb ca.19.000 kr.Pensionsstyrelsen træffer således kun afgørelse i de sager, hvor medlemmet har begået svig over forarbejdsløshedskassen, og hvor tilbagebetalingskravet er 25 gange den maksimale dagpengesats forfuldtidsforsikrede eller højere på høringstidspunktet eller højere.

Sanktionssager med tilbagebetalingskrav under beløbsgrænsen skal alene til behandling i Pensionsstyrelsen,såfremt medlemmet klager over arbejdsløshedskassens afgørelse.Herudover træffer Pensionsstyrelsen afgørelse om sanktion for svig, hvis medlemmet skal slettes sommedlem af en arbejdsløshedskasse for gentagen svig.3.2.2.2. OvervejelserArbejdsløshedskasserne har allerede i dag kompetence til at træffe afgørelse som 1. instans i desanktionssager, hvor medlemmet har begået uagtsomhed eller svig for mindre end 25 gange den maksimaledagpengesats for fuldtidsforsikrede på høringstidspunktet. Herudover har arbejdsløshedskassernekompetence til at træffe afgørelse på en række områder, som er mindst lige så vidtgående for medlemmetsom afgørelser om svig og slettelse for gentagen svig. Arbejdsløshedskassen træffer allerede i dag afgørelseom fx arbejdskrav, om slettelse grundet kontingentrestance eller gæld til arbejdsløshedskassen.Det løbende tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration viser, at kvaliteten afarbejdsløshedskassernes sagsbehandling generelt har været stigende. Dette sammenholdt med, at der i 2010er indført regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, herunder om partshøringaf medlemmet inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om sanktion, og at medlemmet altid harmulighed for at benytte sin klageadgang til Pensionsstyrelsen, betyder, at der er sket en betydelig styrkelse afmedlemmets retssikkerhed.For så vidt angår Pensionsstyrelsens mulighed for at pålægge en arbejdsløshedskasse at indgivepolitianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for arbejdsløshedskassen, er det efterde nuværende regler Pensionsstyrelsen, der beder arbejdsløshedskassen om at anmelde medlemmet tilpolitiet for overtrædelse af straffeloven, når tilbagebetalingsbeløbet, der skyldes svig, er større end 25 gangeden maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.Arbejdsløshedskassen foretager allerede i dag anmeldelse ved komplot, dokumentfalsk og ved slettelse forsvig, med efterfølgende orientering til Pensionsstyrelsen.Forslaget medfører, at det er arbejdsløshedskasserne, der skal foretage politianmeldelse, nårarbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om svig og tilbagebetalingsbeløbet, der skyldes svig, er større end25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.Forslaget medfører ikke, at arbejdsløshedskasserne skal behandle flere sager om svig, eller at sager, somefter gældende regler ikke sanktioneres som svigagtige, nu skal sanktioneres som svigagtige.Arbejdsløshedskasserne skal heller ikke behandle eller registrere oplysninger i højere grad, end det sker nu,ligesom der ikke vil ske flere politianmeldelser på baggrund af delegationen af kompetence. Der erudelukkende tale om, at arbejdsløshedskasserne skal træffe en endelig, bindende afgørelse om sanktion forsvig i stedet for at indstille en sanktion til Pensionsstyrelsen.Der vil blive fastsat nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, som bl.a. vil sikre, at den hidtidigepraksis for at pålægge en sanktion fortsættes uændret.Pensionsstyrelsen vil iværksætte kontrolinitiativer og føre målrettet tilsyn med sager om svig, der ikke erpåklaget til styrelsen. Pensionsstyrelsen har endvidere mulighed for at ændre en arbejdsløshedskassesafgørelse om medlemmets rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålæggearbejdsløshedskassen at træffe afgørelse om disse forhold. Arbejdsløshedskassens afgørelse kan ændres såveltil gunst som til ugunst for medlemmet. Dette fremgår af lovens § 88, stk. 3.Det er på denne baggrund forsvarligt at udlægge kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans isanktionssager fuldt ud til arbejdsløshedskasserne.

3.2.2.3. Lovforslagets indholdMed henblik på at forenkle sagsbehandlingen administrativt og mindske sagsbehandlingstiden formedlemmet foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans i sanktionssager, hvortilbagebetalingsbeløbet er 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede, delegeres fuldt ud tilarbejdsløshedskasserne, jf. lovforslaget § 2, nr. 13.Som konsekvens heraf ophæves lovens § 87, stk. 4, jf. lovforslaget § 2, nr. 14.Den foreslåede ændring vil medføre, at det er arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse i alle sager, hvormedlemmet ved svig eller uagtsomhed har fået udbetalt ydelser med urette, uanset tilbagebetalingsbeløbetsstørrelse. Hermed forenkles den administrative sagsbehandling, og medlemmet får dermed en korteresagsbehandlingstid fra konstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans.Videre medfører ændringen, at arbejdsløshedskassen også i sanktionssager, hvor tilbagebetalingsbeløbet er25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på høringstidspunktet, foretager anmeldelse tilpolitiet for overtrædelse af straffeloven.3.2.3. Konsekvensændringer som følge af organisationsændring i BeskæftigelsesministerietArbejdsdirektoratet er nedlagt med virkning fra 31. december 2010, men allerede fra 8. oktober 2010 blevopgaverne på klagesagsområdet overført til Arbejdsskadestyrelsen, og opgaverne på tilsynsområdet blevoverført til Pensionsstyrelsen. Der er derfor behov for at ændre bemyndigelser og øvrige bestemmelser i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik m.fl. fra Arbejdsdirektoratet tilArbejdsskadestyrelsen og /eller Pensionsstyrelsen. På tilsvarende måde skal den kompetence, der i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsdirektoratet i stedet gives til direktøren forArbejdsskadestyrelsen og/eller direktøren for Pensionsstyrelsen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeUdmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2011 om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri, forventes atmedføre en nedsættelse af omfanget af socialt bedrageri. Initiativerne i aftalen sikrer, at flere af de personer,der uberettiget har modtaget sociale ydelser, bliver opdaget. Samtidig virker initiativerne præventivt ved atfærre forventes at ville begå socialt bedrageri.Det nuværende kendskab til omfanget af socialt bedrageri er yderst begrænset, hvorfor det ikke er muligt atskønne over den direkte eller indirekte effekt af initiativerne på de sociale ydelser. Grundlaget bag sådan enberegning vil være yderst tvivlsomt.Der blev i aftalen afsat 20,2 mio. kr., til at implementere og igangsætte initiativerne i aftalen, hvor af nogle afmidlerne har direkte tilknytning til de ændringer, der fremgår af dette lovforslag, mens andre er forbundetmed etablering af kontrolteams i udlandet, samt implementering og analyse under Pensionsstyrelsen.I de økonomiske og administrative bemærkninger er det dog alene konsekvenserne af dette lovforslag, der erbeskrevet.4.1. Sanktion ved uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp under ophold i udlandet, jf. 3.1.1. oghyppigere samtaler de første 3 måneder efter, at der er rejst tvivl om en modtager arbejdsløshedsdagpenge,kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelses generelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet, jf.3 1.4.

Forslaget om bedre opfølgning betyder, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontant- ellerstarthjælp uberettiget under ophold i udlandet, vil blive omfattet af nye sanktioner og et intensivtkontaktforløb.Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der årligt er 100 arbejdsløshedsdagpengemodtagere og 200kontant- eller starthjælpsmodtagere, der uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold iudlandet. Det intensive kontaktforløb i 13 uger vil for denne gruppe koste ca. 0,4 mio. kr. årligt.Der indføres også nye sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagerne. 1. gang sanktionen gives, nedsætteshjælpen med 1/3 i 3 uger, hvilket skønnes at medføre mindreudgifter på 0,6 mio. kr.1for de 200 personer, derårligt bliver omfattet.Det skønnes, at ca. 5 pct. af de 200 personer vil blive omfattet af 2. gangs sanktionen, hvor hjælpennedsættes med 1/3 i 20 uger. Dette vil medføre en mindreudgift på 0,2 mio. kr. årligt.Forslaget træder i kraft 1. juli 2011 og forventes derfor kun at have halv virkning i 2011. Forslaget vil værefuldt indfaset i 2012.Forslaget skønnes fra 2012 samlet at medføre mindreudgifter på 0,8 mio. kr. til kontanthjælp. Staten får enmindreudgift på 0,2 mio. kr., og kommunerne får en mindreudgift på 0,6 mio. kr.Forslaget vil samlet medføre merudgifter på 0,4 mio. kr. til samtaler. Kommunerne vil fra 2012 fåmerudgifter til samtaler på 0,4 mio. kr., mens staten ikke har udgifter hertil.Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige mindreudgifter på 0, 1 mio. kr. i 2011, og mindreudgifter på0,4 mio. kr. årligt fra 2012 og frem.På integrationslovens område forventes lovforslaget at medføre ubetydelige økonomiske konsekvenser.

4.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger om sanktion til opholdskommunen uden samtykke,jf. 3.1.3Forslaget skønnes kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.Kommunerne skal allerede i dag videregive oplysninger om sanktioner til den nye opholdskommune, hvisborgeren giver samtykke til dette.4.5 Mulighed for virksomhedskontrol i andre kommuner og i sager, hvor der er en konkret formodning, jf.3.1.5Kommunerne har allerede i dag ansvaret for at sikre, at de ydelser, som kommunerne udbetaler, udbetales pået korrekt grundlag. Ved udvidelsen af kommunernes kontrolmuligheder i forbindelse medvirksomhedsbesøg får kommunerne en bedre mulighed for at sikre, at borgere ikke samtidig med modtagelseaf ydelser har arbejde uden at have oplyst dette til kommunen. Kommunerne får endvidere mulighed for ogsåat oplyse konkrete sager som følge af udvidelsen af adgangen til at foretage kontrolbesøg i virksomheder.Der skønnes ikke at være økonomiske merudgifter forbundet med forslaget.4.6. Hjemmel til øget kontrol med udbetaling af ydelser (elektroniske spor), jf. 3.1.6Med forslaget får Pensionsstyrelsen mulighed for i tilfælde af konkret formodning om uberettiget udbetalingat indhente oplysninger uden samtykke fra ydelsesmodtageren, for at kontrollere om udbetalingen af ydelsener rigtig. Omfanget af bedrageri på dette område må antages at være begrænset, hvorfor de økonomiskekonsekvenser af forslaget skønnes at være ubetydelige.4.7. Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne, jf. 3.1.7I Finansloven for 2011 er det politisk besluttet at udvide tilsynet med socialt bedrageri med kontrolaktioner ilufthavne og andre offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har væretudrejst af Danmark, og som under opholdet i udlandet uberettiget har modtaget dagpenge. Hvert tilsyn vilkræve personale til bl.a. planlægning, gennemførelse og opfølgning. Det samlede antal aktioner skønnes atkoste ca. 2 mio. kr. årligt, som blev afsat på Finansloven for 2011 til at dække Pensionsstyrelsensomkostninger i forbindelse med det øgede antal aktioner.4.8. Vedr. præcisering af reglerne om sanktion til en person, der ikke har bekræftet sin tilmelding somarbejdssøgende rettidigt, jf. 3.2.1Da der alene er tale om en præcisering af gældende regler, skønnes ændringen ikke at have økonomiskekonsekvenser af betydning. Udgifterne til kontant- og starthjælp er omfattet af budgetgarantien.Kommunerne finansierer 30 procent af udgifterne til passiv kontant- og starthjælpog 30 eller 50 procent af udgifterne til aktiverede kontanthjælps - og starthjælpsmodtagere.Tabel 2. De samlede økonomiske konsekvenser af ændringen, fordelt på stat og kommuner.201220132011Stat000Kommuner000I alt000

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes at have begrænsede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.Et medlem af en arbejdsløshedskasse skal allerede i dag medvirke til en sags oplysning og har pligt til af sigselv at oplyse om ethvert forhold, der kan have betydning for retten til at modtage arbejdsløshedsdagpengeog andre ydelser fra arbejdsløshedskassen.En kontant- eller starthjælpsmodtager har allerede i dag pligt til at oplyse om ændringer, der kan havebetydning for hjælpen, herunder arbejde og ophold i udlandet.Forslaget om uddelegering af kompetencen til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig betyder,at den administrative sagsbehandling forenkles, og at sagsbehandlingstiden i den enkeltes sag frakonstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans bliver kortere.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, KL, Dansk Socialrådgiverforening,Ankestyrelsen, Statsforvaltningerne, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, KristeligFagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), BusinessDanmark, Danmarks Frie Fagforening, Datatilsynet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, JobrådgivernesBrancheforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Rigsrevisionen,Rådet for Socialt Udsatte, Finanstilsynet og Finansrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1-3.Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på tilsynsområdet eroverført til Pensionsstyrelsen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3Til nr. 4Efter de gældende regler i lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, for til- og afmeldingsom arbejdssøgende skal en ansøger eller modtager af kontant-, starthjælp eller introduktionsydelse, deralene har ledighed som problem, bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag.De to første gange inden for 12 måneder, hvor en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgenderettidigt, får personen en skriftlig påmindelse og en frist til at bekræfte sin tilmelding fra jobcenteret.Personen bliver først afmeldt Jobnet som arbejdssøgende, hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding indenfor fristen, som jobcenteret har givet.Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin tilmelding somarbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtilder er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.En person, der er blevet afmeldt på grund af manglende bekræftelse af sin tilmelding som arbejdssøgende fårforetaget fradrag i hjælpen, jf. § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen foretager fradraget frabekræftelsen skulle have fundet sted og frem til, at pågældende igen har bekræftet sin tilmelding. Dette skerdog ikke, hvis baggrunden for den manglende bekræftelse ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud på Jobnet.Bestemmelsen blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led i udmøntningen af Velfærdsreformen.Ankestyrelsen har i Principafgørelse 175-10 truffet afgørelse om, at en person ikke skulle have foretagetfradrag i kontanthjælpen, da personen i en 12 måneders periode kun havde undladt at bekræfte sin tilmeldingto gange. Personen havde dog tidligere undladt at bekræfte sin tilmelding og havde der fået en frist til at

bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Der var ved ingen af undladelserne gået mere end 12 månedermellem hver undladelse. Personen blev derfor ved tredje undladelse afmeldt Jobnet som arbejdssøgende.Ankestyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at det fremgår af § 38, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, at der ikke foretages fradrag i hjælpen første og anden gang inden for 12 måneder, hvor enperson har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende, hvis personen bekræfter sin tilmeldinginden for den frist, som jobcenteret har fastsat.Ankestyrelsens afgørelse betyder, at en person skal have 3 undladelser inden for en periode på 12 måneder,før der kan foretages fradrag i hjælpen som følge af manglende bekræftelse af pågældendes tilmelding somarbejdssøgende.Det foreslås i § 1, nr. 4, at bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik§ 38, stk. 2,præciseres, så reglenbringes i overensstemmelse med intentionen bag de regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 176 af 27.februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik,integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen – forstærket indsats for at nedbringeledigheden m.v.), så det tydeligt fremgår, at det er afmeldingen som arbejdssøgende, der medfører, atpersonen skal have foretaget fradrag i hjælpen i perioden fra afmeldingen, og frem til tilmeldingen somarbejdssøgende sker igen.Hvis den ledige ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende senest på 7. dagen, vil pågældende få enpåmindelse om at bekræfte sin tilmelding inden for 1 uge fra den dag, hvor den ledige senest skulle havebekræftet sin tilmelding første og anden gang dette sker inden for 12 måneder. Den ledige bliver ikkeafmeldt. Hvis den ledige inden for 1-uges-fristen bekræfter sin tilmelding, vil den pågældende fortsat haveret til kontant- eller starthjælp. Hvis den ledige ikke bekræfter sin tilmelding inden for 1-uges-fristen, vilpågældende blive afmeldt som arbejdssøgende umiddelbart efter fristens udløb.Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin tilmelding somarbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtilder er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.Den ledige vil herefter få foretaget fradrag i hjælpen fra afmeldingen, og indtil den pågældende igen erregistreret som arbejdssøgende på Jobnet, jf. forslaget til§ 38, stk. 2,i loven. Dette vil også være tilfældet igentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.Eksempel - Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet den 5. januar 2010,får personen en frist til at bekræfte sin tilmelding (1. undladelse). Fristen er fastsat af jobcenteret. Personenbliver i denne periode ikke afmeldt. Hvis personen bekræfter sin tilmelding inden for fristen, får det ikkekonsekvenser for udbetaling af hjælp til personen. Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding inden forfristen, bliver pågældende afmeldt. Personen har herefter ikke ret til hjælp fra afmeldingen og frem til,personen igen er tilmeldt som arbejdssøgende.Den 21. december 2010 undlader personen igen at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende (2.undladelse). Den pågældende får igen en frist til at bekræfte sin tilmelding og bliver ikke afmeldt underfristen. Hvis personen bekræfter sin tilmelding inden udløbet af fristen, får det ikke ydelsesmæssigekonsekvenser for personen. Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding inden for fristen, skal der foretagesfradrag i hjælpen for den periode, hvor personen er afmeldt.Den 3. oktober 2011 undlader personen for tredje gang at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende påJobnet (3. undladelse). Personen afmeldes uden, at der igen gives en frist, da der ikke er gået 12 månedersiden sidste undladelse. Da personen er blevet afmeldt, er personen ikke berettiget til hjælp fra afmeldingenog frem til, pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.Til nr. 5Det foreslås, at overskriften efter § 41 ændres som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, hvor det foreslås atindføre en administrativ sanktion i forbindelse med, at en person uberettiget og mod bedre vidende harmodtaget hjælp under ophold i udlandet.Til nr. 6 og 7 (§§ 42 og 43)Forslaget til nyaffattelse af§§ 42 og 43i lov om aktiv socialpolitik har til formål at sanktionere personer,som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med ophold i udlandet.Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetalehjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Detgælder, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær,som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendiglægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særligeforhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er en betingelse for at bevare retten tilhjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp påudrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.En person kan endvidere bevare retten til hjælpen, hvis pågældende er omfattet af en friperiode efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats. En kontant- eller starthjælpsmodtager har krav på en friperiode, nårpågældende deltager i et tilbud, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere. I dennesituation skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således attilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for 12-måneders-perioden. Ankestyrelsen fandt i enafgørelse offentliggjort som Principafgørelse 0-54-99, at en ansøger var berettiget til at rejse til udlandet i julimåned 1998 uden at miste retten til kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde vægt på, at rejsen fandt sted i enperiode, hvor ansøger havde været aktiveret i mere end 11 måneder, hvorfor hun befandt sig i enaktiveringsfri periode, hvor hun ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Efter de gældende regler skal en kommune træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedrevidende har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitikeller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person modbedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Efter lovens § 95 opkræverkommunen tilbagebetalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd medskatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december 2007 om kommunernesopkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder en treårig forældelse for dettekrav regnet fra hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.Efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan domstolene idømme straf tilborgere, der har begået groft uagtsomt bedrageri. Overtrædelsen består i, at borgeren groft uagtsomtfremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos kommunen ved at afgive urigtige eller vildledendeoplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. lovens§ 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Grov uagtsomhed kan beskrives som en høj grad af uagtsomhed. Der skalforeligge en særligt markant afvigelse fra den adfærd, som man med rimelighed kunne kræve i denpågældende situation.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis borgeren vildleder myndighederne i forbindelse med behandling afsager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der kan kun idømmesstraf, hvis borgeren ikke for den samme forbrydelse kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Detdrejer sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279.Borgeren skal derfor have en viden om, i hvilke tilfælde afgivelse af urigtige eller vildledende oplysningereller fortielse vil kunne bringe myndigheden i en vildfarelse. En forudsætning for, at borgeren har denneviden, er, at myndigheden ved sagens oplysning anmoder borgeren om de oplysninger, myndigheden skalbruge for at afgøre, om hjælpen kan ydes, jf. § 10 om officialprincippet. Det er ligeledes vigtigt, atmyndigheden skriftligt oplyser borgeren om, hvilke ændringer der kan have betydning for hjælpen, jf. § 12,stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Den foreslåede bestemmelse efter lovforslagets § 1, nr. 6 til nyaffattelse af§ 42, stk. 1-3,i lov om aktivsocialpolitik ændrer ikke de allerede gældende regler om pligt til tilbagebetaling..Nyaffattelsen af § 42, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik ændrer heller ikke de allerede gældende regler om,at en person, der ikke har oplyst om arbejde til kommunen og samtidig har modtaget hjælp, skal have ensanktion. Endelig ændres de sanktioner, som domstolene kan idømme efter § 12 b, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område og § 279 i straffeloven, heller ikke.Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personenfortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.I forslaget til§ 42, stk. 1-3,i loven foreslås det at indføre sanktioner for personer, der modtager kontanthjælpefter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelsersamtidig med, at personen har opholdt sig i udlandet. Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere over25 år og kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller har en dokumenteretpsykisk lidelse som nævnt i § 25, stk. 2 nr. 2 og 3, samt gravide kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der harpasseret 12. svangerskabsuge. Bestemmelsen omfatter ikke kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gifteller samlevende med starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtagere. Forslaget gælder, uanset om hjælpenmodtages alene på grund af ledighed eller på grund af problemer ud over ledighed.At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen ermodtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, atpersonen vidste eller burde vide, at pågældende fx skulle have givet oplysninger til kommunen.Det foreslås endvidere i forslaget til§ 42, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik, at den nedsatte hjælp gørestilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år uberettiget og mod bedrevidende har modtaget kontanthjælp samtidig med ophold i udlandet uden tilladelse fra kommunen.Sanktionerne svarer til de sanktioner, der gives ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplystarbejde, og de foreslås udformet således:1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger (§ 42, stk. 1).2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger (§ 42, stk. 2).3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 ugermed nedsættelse (§ 42, stk. 3).

Hjælpen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffetafgørelse herom. Hjælpen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller fleregange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssigeomfang af forseelsen, fx uanset om kontanthjælps/starthjælpsmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skalmodtageren af hjælp have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efterat kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommuneneller have opholdt i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af forslagets§ 42, stk. 2-3,i lov om aktiv socialpolitik, om gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe enførstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse omarbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det vil sige, at hvis kommunen ikkehar truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse afoplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion.I lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til nyaffattelse til§ 43, stk. 1-2,i lov om aktiv socialpolitik foreslåsindført sanktioner om tilbagebetaling for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4eller stk.12, § 25 a, eller personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som ergift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, ellerintroduktionsydelse efter integrationsloven, og som har uden kommunen tilladelse har opholdt sig i udlandetsamtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp. Bestemmelsen omfatter ude- oghjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, bortset fra personer under 25 år, der forsørger eget barni hjemmet, og gravide kvinder under 25 år, der har passeret 12. svangerskabsuge. Bestemmelsen omfatterendvidere kontanthjælpsmodtagere under 25 år med dokumenteret bidragspligt overfor et barn, sommodtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, og engangshjælps- og starthjælpsmodtagere, samtkontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med en starthjælps- ellerintroduktionsydelsesmodtager. Persongruppen modtager en lavere ydelse end persongruppen i forslaget tilnyaffattelsen af § 42, i loven og der gives derfor mulighed for en lempeligere afvikling af sanktionen end forpersoner, der er omfattet af forslaget til nyaffattelsen af § 42 om nedsættelse af hjælpen.Nyaffattelsen af§ 43, stk. 1-2,i loven supplerer den gældende regel om, at der skal ske tilbagebetaling, hvisen person ikke har oplyst om arbejde til kommunen og samtidig har modtaget hjælp uberettiget.Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 årmed 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse omarbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget harmodtaget hjælp, skal hele hjælpen tilbagebetales i 20 uger for hver gang dette sker.Sanktionerne svarer til de sanktioner, der gives ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplystarbejde, og de foreslås udformet således:1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger (§ 43, stk. 1).2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger (§ 43, stk. 2, 1. pkt.).3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i 20 uger (§ 43, stk. 2, 2. pkt.).En person, der overgår fra reglerne om hjælp efter integrationsloven til reglerne om hjælp efter lov om aktivsocialpolitik, vil kunne få en sanktion efter § 43, stk. 2, uden at have modtaget en førstegangssanktion efter§ 43, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik. Den førstegangssanktion, som pågældende får efter integrationslovenfor uberettiget modtagelse af introduktionsydelse mod bedre vidende under ophold i udlandet.(jf. forslagets

§ 8 om sanktioner i integrationsloven), tæller således med. Det vil sige, at sanktioner efter §§ 42 og 43 samtefter integrationslovens § 31 a inden for de seneste 5 år lægges sammen, jf. forslagets § 42, stk. 2 og 3, og§ 43, stk. 2.Begge ægtefæller omfattes af sanktionen, i lighed med hvad der ellers gælder for sanktion ved manglendeoplysning om arbejde samtidig med modtagelse af kontant- eller starthjælp. Tilsvarende gælder for personer,der lever i registreret parforhold. Dette indebærer fx, at hvis en ægtefælle er omfattet af § 42, stk. 1, og fårsin hjælp nedsat med 1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med 1/3 i desamme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktionen først for beggeægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller somfølge af den anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale omførstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse omnedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælpunder ophold i udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtagethjælp, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælle.Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen.Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for attræffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysningerkan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre videndeuberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet. Det er i den forbindelse væsentligt, at deninformation, som kommunen skal give modtageren af hjælpen, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kaneller bør kunne indse, at ophold i udlandet kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen, og atkommunen derfor skal give tilladelse til, at ydelsen opretholdes under ophold i udlandet.Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkredsden pågældende tilhører på forseelsestidspunktet. En person, der modtager hjælp efter § 25 a i lov om aktivsocialpolitik, skal have en sanktion efter forslagets § 1, nr. 7 til § 43. Når samme person overgår til atmodtage kontanthjælp efter fx § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en sanktionefter § 42, stk. 2 og 3, (gentagelsestilfælde) i loven.Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personenhar opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse og har modtaget ydelser mod bedre vidende oguberettiget.Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.Forslaget til nyaffattelse af§§ 42 og 43i lov om aktiv socialpolitik har til formål at sanktionere personer,som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med ophold i udlandet. Det forudsættesderfor, at nedsættelse af hjælpen ikke medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelseaf hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, og særlig støtte, jf. § 34, stk. 4, i lov omaktiv socialpolitik.Kommunens afgørelser efter forslaget til nyaffattelsen af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik kanindbringes for beskæftigelsesankenævnene efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Nyaffattelsen af §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik indebærer, at Pensionsstyrelsens mulighed for atindhente en redegørelse fra kommunen efter lovens § 45 fremover vil gælde ved mistanke om uberettiget

modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Pensionsstyrelsen kan ikke ændre ikommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med mistanke om uberettiget modtagelse afhjælp samtidig med ophold i udlandet vil være relevant i tilfælde, hvor Pensionsstyrelsen i forbindelse medkontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, får oplysninger om kontant- eller starthjælps-modtagere, der kan være omfattet af sanktionsreglerne i §§ 42 og 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.1., 3.1.2. og 3.1.8.Til nr. 8De gældende bestemmelser i §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeindeholder regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger i sager, hvor en borger søger om eller fårhjælp efter sociallovgivningen. Persondatalovens regler om behandling af oplysninger mv. finderanvendelse, i det omfang reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke udgøren særregulering heraf.Ifølge § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan myndigheden efterforudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at bl.a. andre offentlige myndighedergiver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder ogsåoplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kanindhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optagesretsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.Hvis de sociale myndigheder i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område har anmodet om oplysninger, har de myndigheder m.v., der er nævnt i bestemmelsen, pligt tilat udlevere de nødvendige oplysninger til de sociale myndigheder. I det omfang bestemmelsen anvendes tilat forlange oplysninger fra andre sociale myndigheder, fraviger § 11 a, stk. 1, reglerne i persondatalovens §8, stk. 3, om sociale myndigheders adgang til at videregive særligt følsomme oplysninger, jf.Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 3387.§ 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indebærer således, at enopholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, kanforlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov omaktiv socialpolitik.Som noget nyt indfører forslaget til § 44 a en adgang for den nuværende opholdskommune til uden samtykkefra den, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, at forlange oplysninger fra en tidligereopholdskommune om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik.Opholdskommunen kan dels få oplysning om en ansøgers tidligere opholdskommune fra ansøgeren selv, delsved opslag i cpr.-registeret, som kommunerne har adgang til at foretage opslag i. Kommunerne må kunforetage opslag i cpr.-registeret, som er nødvendige og relevante for en sags behandling.Forslaget til § 44 a, 1. pkt., indebærer, at den nuværende opholdskommune fra en tidligere opholdskommunekan indhente oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, hvis oplysningerneherom er nødvendige for opholdskommunens behandling af en konkret sag. Opholdskommunen kan såledeskun indhente oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, som er nødvendige for, atopholdskommunen aktuelt kan træffe en korrekt afgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvor den nuværendeopholdskommune skal træffe afgørelse om kontant- eller starthjælp til en borger, som netop er flyttet tilkommunen, og hvor igangværende sanktioner meddelt af den tidligere opholdskommune derfor kan få

betydning for den nuværende opholdskommunes afgørelse af, om der skal foretages fradrag i hjælpen. Detkan også være tilfældet, hvor den nuværende opholdskommune skal træffe afgørelse om sanktioner efter §§36-43 i lov om aktiv socialpolitik, og hvor sanktioner meddelt af den tidligere opholdskommune harbetydning for sanktionsmulighederne, fx om en tidligere afgørelse om sanktion til en borger medfører, at dennuværende opholdskommune i den aktuelle sag skal træffe afgørelse om en gentagelsessanktion. Dette vilske automatisk, hvis borgeren ikke var flyttet til en anden kommune.Opholdskommunen kan derimod ikke indhente oplysninger om sanktioner, der på indhentelsestidspunktetikke kan få betydning for sanktionsmulighederne for den nuværende opholdskommune. Det vil fx væretilfældet, hvis der er gået mere end 5 år fra det tidspunkt, hvor der er givet en sanktion efter § 42, stk. 1, i lovom aktiv socialpolitik, fordi en person har arbejdet uden at oplyse dette til kommunen, efter § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område. I denne situation er den tidligere sanktion ikkerelevant i forhold til opholdskommunens eventuelle senere sanktioner i samme type sag.Forslaget til§ 44 a, 1. pkt.,indebærer endvidere, at den tidligere opholdskommune har pligt til at videregiveoplysninger om eventuelle sanktioner, hvis den nuværende opholdskommune anmoder herom.Forslaget til§ 44 a, 2. pkt.,indebærer, at opholdskommunen uanset muligheden for at indhenteoplysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra en tidligere opholdskommune, skal opholdskommunensikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.3.Til § 2Til nr. 1, 2, 3, 4 og 5Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet eroverført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen.Til nr. 6, 10, 11, 15, 17, 18, 19, 27, 31 og 32Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet eroverført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen. For atbegge styrelser kan behandle henholdsvis klagesager og tilsynssager på deres områder, er der behov for, atbegge styrelser får kompetence i forhold til disse bestemmelser.Hidtil er klagesager og tilsynssager vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet behandlet i den sammestyrelse, nemlig Arbejdsdirektoratet. I sagsbehandlingen har det derfor været muligt at se i styrelsensjournalsystem, om der var andre sager på den samme person og om den samme problemstilling. Som led istyrelsens tilsynsarbejde har det været fast praksis at undersøge, om sager på personer (CPR-numre), der varudtrukket til at indgå i tilsynsarbejdet, også var blevet påklaget og var under behandling eller afsluttet istyrelsen som en klagesag. Hvis sagen verserede som en klagesag, blev sagen ikke også rejst som entilsynssag. På tilsvarende måde har der været mulighed for at undersøge, om der allerede var en tilsynssag påen person, der havde påklaget en a-kasses afgørelse. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og en smidigadministration af arbejdsløshedsforsikringen skal det samme kunne lade sig gøre fremover, selvomsagsbehandlingen nu foregår i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår klagesagerne ogPensionsstyrelsen for så vidt angår tilsynssagerne.Der er allerede i lovens § 91, stk. 8, hjemmel til, at der til brug ved administrationen af denne lov kanindhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 10 af lovens § 91,stk. 8, der bliver stk. 9, indebærer, at den adgang fremover tillægges såvel direktøren for

Arbejdsskadestyrelsen som direktøren for Pensionsstyrelsen. Det indebærer, at der også er ret til at udveksleoplysninger om eventuelle personsager (CPR-numre) mellem de 2 styrelser. Dette kan ske også ske digitalt.Til nr. 7Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1Til nr. 8Efter de gældende regler i § 74 g, stk. 6, er der givet bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til efterforhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om selvstændig bibeskæftigelse samtidigmed efterløn. Med forslaget præciseres det, at hjemlen til at fastsætte regler også omfatter enkeltståendearbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.Til nr. 9 og 12Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1Til nr. 13Efter forslaget til ændring i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, er det arbejdsløshedskassen, dertræffer afgørelse som 1. instans i sanktionssager, hvor medlemmet ved svig eller uagtsomhed har fåetudbetalt ydelser med urette.Herudover er det arbejdsløshedskassen, der foretager anmeldelse til politiet for overtrædelse af straffeloven.Forlaget betyder, at sagsbehandlingen forenkles rent administrativt, og at sagsbehandlingstiden, frakonstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans, formindskes.Pensionsstyrelsen iværksætter efter lovens ikrafttræden kontrolinitiativer målrettet tilsyn med sager om svig,der ikke er påklaget til styrelsen.Til nr. 14Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 13.Til nr. 16Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1Til nr. 20Efter forslaget til den nye bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, kan Direktøren forPensionsstyrelsen uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemtedagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kanindhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse medet udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger omudlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrigeoplysninger, som kassen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelsemed udbetaling af dagpenge eller efterløn.Forslaget betyder, at Pensionsstyrelsen uden samtykke fra medlemmet kan indhente oplysninger omhævninger eller indsættelser foretaget i udlandet fra pengeinstitutter til brug for kontrol i sager omfejludbetaling af ydelser.Forslaget indebærer, at Pensionsstyrelsen kan få oplyst, om medlemmet har foretaget hævninger fra sindanske konto i udlandet i en given periode, og om medlemmet modtager udenlandsk løn mv. Oplysningerom kontobevægelser i udlandet vil således kunne dokumentere ikke oplyste ophold i udlandet og lønarbejdeeller indtægt fra udlandet.Pensionsstyrelsens kontrol foretages på baggrund af en begrundet formodning for, at medlemmet ikke haroplyst om ophold udenfor Danmark, eller at medlemmet ikke har oplyst om indtægt fra udlandet.

Lovforslaget udvider alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til en rækkebegrænsede og nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke kan indhentes efter de gældende regler.Pensionsstyrelsen vil efter forslaget alene kunne indhente oplysninger fra pengeinstitutter, hvis oplysningerom udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden mådePensionsstyrelsen kan til brug for sit tilsyn alene indhente oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke i forvejenkan indhentes via indkomstregisteret.Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutters udlevering af de nødvendige oplysninger tilPensionsstyrelsen, vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed. Oplysningspligten vilkun omfatte oplysninger vedrørende enkeltpersoner, som pengeinstituttet er i besiddelse af.Oplysningspligten indebærer således ikke, at pengeinstituttet skal indsamle oplysninger alene med henblik påat videregive disse til Pensionsstyrelsen.Til nr. 21Ændringen er en konsekvensændring som følge af § 2, nr. 20.Til nr. 22Ændringen er en konsekvensændring som følge af § 2, nr. 20 og 21.Til nr. 23 og 24Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.Til nr. 25Det foreslås istk. 1,at der kan føres tilsyn på offentlige steder, hvor det må formodes, at man vil træffepersoner, der har været udrejst af Danmark, og som under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtagetdagpenge.Relevante steder kunne være steder, hvor der er international trafik, fx:- lufthavne- færgehavne- rastepladser, hvor busselskaber m.v., der vender hjem fra udlandet, gør ophold.Der er ikke tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, da der kun må ske kontrol på offentligttilgængelige steder.Det foreslås istk.2,at personer, der træffes i kontroløjemed, har pligt til at identificere sig med CPR-nummerog navn, således at der kan foretages kontrolopslag i indkomstregisteret med henblik på at identificere, ompersonen modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelse.Det foreslås istk.3,at Pensionsstyrelsen kan undersøge og behandle oplysninger, der er fremkommet iforbindelse med kontrolaktioner (lufthavnstilsyn mv.) vedrørende personer, hvor der er en konkretformodning om, at de har overtrådt rådighedsforpligtelsen i § 62.Det foreslås istk. 4,at Pensionsstyrelsen kan undersøge og videregive oplysninger, der er fremkommet iforbindelse med kontrolaktioner vedrørende personer, hvor der er en konkret formodning om at personenunder ophold i udlandet uberettiget har modtaget sociale ydelser. Med sociale ydelser menes kontanthjælp,starthjælp, integrationsydelse, sygedagpenge m.v.Det foreslås istk. 5,at medarbejderen fra Pensionsstyrelsen i forbindelse med kontroller bærer synliglegitimation i form af id-kort fra Pensionsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.7.3 og 3.1.7.4.Til nr. 26Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.Til nr. 28, 29 og 30Arbejdsløshedskassernes afgørelser i konkrete sager er tidligere blevet indbragt for direktøren forArbejdsdirektoratet. Med organisationsændringen i Beskæftigelsesministeriet er kompetencen overgået tildirektøren for Arbejdsskadestyrelse og direktøren for Pensionsstyrelsen.Pensionsstyrelsen udsendte skrivelse nr. 9643 af 12. november 2010 med titlen ”Arbejdsdirektoratetsopgaver flytter til Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen”. Heri beskrives i bilag 2 den nyekompetencefordeling mellem Arbejdsskadestyrelsen, Pensionsstyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen.Der vil blive fastsat nærmere regler om klage over a-kassernes afgørelser i medfør af lovens § 98 stk. 1, ogkompetencefordelingen, som den er beskrevet i bilag 2 i skrivelse nr. 9643 af 12. november 2010, vil blivelagt til grund.

Til § 3Til nr. 1Fra den 1. januar 2011 ændrede ministeren ved en større organisationsomlægning iBeskæftigelsesministeriet opgavefordelingen, idet Arbejdsdirektoratets opgaver overgår til henholdsvisArbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 1, atbeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes muligheder for at udføre opgaverefter denne lov uden forudgående indstilling fra styrelser under Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 2 og 3Det fremgår af lovens § 21 a, stk. 1 og 2, at modtager jobcenteret/kommunen meddelelse om, at der vedoffentlige myndigheders kontrolaktioner er rejst tvivl om den generelle rådighed for en dagpengemodtager,som anmoder om dagpenge, hhv. for en kontant- eller starthjælpsmodtager, skal jobcenteret/kommunenstraks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge fra modtagelse afmeddelelsen.Som noget nyt gælder dette også, hvis det ved en offentlig myndigheds kontrolaktion i fx lufthavne erkonstateret, at en person har opholdt sig i udlandet, og der på den baggrund er rejst tvivl om personensgenerelle rådighed.Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, til ændring af21 a, stk. 1og2,at jobcenteret/kommunen – hvistvivlen om den generelle rådighed skyldes, at personen har opholdt sig i udlandet – herefter skal afholde enindividuel samtale hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fra første samtale.Der vil som udgangspunkt ikke være tvivl om en dagpengemodtagers generelle rådighed, hvis denpågældende har meddelt sin arbejdsløshedskasse om sit ophold i udlandet forud herfor, eller hvis denpågældende ikke har anmodet om dagpenge for den periode, hvor den pågældende har opholdt sig i udlandet.Den pågældende vil ikke have ret til dagpenge under udlandsopholdet.Der vil som udgangspunkt heller ikke være tvivl om en kontant- eller starthjælpsmodtagers generellerådighed, hvis personen har fået kommunens tilladelse efter § 5, i lov om aktiv socialpolitik, til at bevare sin

ydelse under ophold i udlandet fx for at besøge en alvorligt syg nær pårørende eller under en friperiode efter§ 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det hyppigere samtaleforløb skal sikre, at der følges op på, om en person fortsat står til rådighed og sikre, atpersonen får den rette indsats for at bringe den pågældende tættere på eller tilbage på arbejdsmarkedet såhurtigt som muligt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.4.Til nr. 4Som følge af ændringerne af § 21 a, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres henvisningeni § 21 a, stk. 3, i loven, således at det fremgår, at det kun er personer, der ikke er omfattet af ændringen ilovens § 21 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. 2. pkt., som er omfattet af bestemmelsens stk. 3. Det betyder, atpersoner, hvor tvivlen om deres generelle rådighed skyldes ophold i udlandet, ikke skal aktiveres i henholdtil stk. 3. Det skal alene personer, der udfører ”sort arbejde”.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Arbejdsdirektoratet er nedlagt, og klagesagerne eroverflyttet til Arbejdsskadestyrelsen.Til § 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Arbejdsdirektoratet er nedlagt, og opgaverne eroverflyttet til Pensionsstyrelsen.Til § 5Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Arbejdsdirektoratet er nedlagt og tilsynsopgaverne eroverflyttet til Pensionsstyrelsen.Til § 6Til nr. 1.Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ressortansvaret for lov om den sociale pensionsfondved kongelig resolution af 7. april 2009 er overført til Beskæftigelsesministeriet.Til § 7

Med forslaget til§ 12 a, stk. 1, 3. pkt.,foreslås det, at kontrollen kan foregå som generel kontrol, herunderstikprøvekontrol eller som kontrol i en enkelt sag for at kontrollere, om der er sket fejl eller misbrug iforbindelse med udbetaling af ydelser.Dette kan fx være i forbindelse med en enkeltsag, hvor kommunen har en konkret formodning om, atborgeren modtager ydelser samtidig med, at pågældende har arbejde. Kommunen kan i denne situationforetage kontrolbesøg i virksomheden for at konstatere, om borgeren opholder sig og arbejder påvirksomheden.Det samme vil gøre sig gældende, hvis kommunen har en konkret formodning om, at der er i en virksomheder flere ansatte, som ikke har oplyst om arbejde samtidig med, at de modtager ydelser. Formodningen kan fxopstå på baggrund af en henvendelse fra en anden borger. Kommunen kan i denne situation foretagekontrolbesøg i virksomheden. Hvis det konstateres, at flere ydelsesmodtagere fra egen eller andre kommunerhar arbejde i virksomheden, kan oplysningerne indgå i kommunens sager vedrørende egne borgere.Kommunen skal samtidig give de andre kommuner oplysning om, at der er antruffet personer i forbindelsemed den pågældende virksomhedskontrol.Kontrollen foretaget efter § 12 a er således rettet mod borgeren for at afsløre et evt. misbrug af sociale ogbeskæftigelsesmæssige ydelser.Med forslaget til§ 12 a, stk. 1, 4. pkt.,foreslås det, at kommunen kan foretage kontrol med virksomheder,som ligger i kommunen. Forslaget er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 2. pkt.,hvorefter det er den kommune, som virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.Med forslaget til§ 12 a, stk. 1, 5. pkt.,foreslås det, at kommunerne også får mulighed for at foretage kontrolmed virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, som virksomheden ligger i.Baggrunden for, at et kontrolbesøg i en virksomhed, som ikke ligger i den kontrollerende kommune, skalaftales med den berørte kommune, er, at undgå at virksomheder bliver udsat for, at flere kommuner i tættidsmæssig sammenhæng foretager kontrolbesøg på samme virksomhed. Den berørte kommune vil værevidende om, hvorvidt andre kommuner planlægger kontrolbesøg eller umiddelbart forinden har foretagetkontrolbesøg i en virksomhed og kan derfor oplyse dette til den kommune, der ønsker at foretagekontrolbesøg i virksomheden. Kommunen, der ønsker at foretage kontrolbesøget, vil i denne situation væreafskåret fra at gennemføre kontrolbesøget her og nu, men kan på et senere tidspunkt indgå aftale med denberørte kommune om at gennemføre et kontrolbesøg i virksomheden. Det vil altid bero på en konkretvurdering, om en kommunes kontrolbesøg kan gennemføres. I vurderingen skal det afvejes, om hensynet tilden konkrete virksomhed vejer tungere end kontrolkommunens formål med at gennemføre kontrolbesøget.Samtidig forudsættes det, at hvis en eller flere kommuner umiddelbart inden har foretaget kontrolbesøg ivirksomheden, har disse kommuner videregivet oplysninger til kontrolkommunen om kommunens borgere.Foretages kontrollen i samarbejde med andre myndigheder, fx Pensionsstyrelsen (tidligereArbejdsdirektoratet), skal de respektive myndigheder hver især følge hjemlen i deres egen lovgivning.Hvis en kommune under et virksomhedsbesøg bliver opmærksom på borgere fra andre kommuner, harkontrolkommunen mulighed for at undersøge forholdene vedrørende borgerne fra den anden kommune.Kontrolkommunen har herefter – som det allerede gælder i dag - mulighed for at underretteopholdskommunen om resultatet af kontrollen i forhold til opholdskommunens borgere. Det anbefales, at derkommunerne imellem indgås aftaler om, at kontrolkommunen undersøger ansættelsesforholdene for andrekommuners borgere ved kontrolbesøg i virksomheder. Det anbefales også, at det aftales, at

kontrolkommunen underretter opholdskommunen, hvis kontrolkommunen under et kontrolbesøg møder – ogundersøger forhold vedrørende - borgere fra andre kommuner, der ikke har oplyst kommunen om ansættelseni virksomheden. I forhold til samarbejdet, skal kommunerne være opmærksomme på, at udveksling afoplysninger skal ske inden for rammerne af forvaltningsloven og persondataloven.Den undersøgelse, som den kontrollerende kommune foretager af en anden kommunes borger, er enindhentelse af oplysninger om de forhold, der er nævnt i den gældende § 12 a, stk. 8, (navn, adresse ogfødselsdato, ansættelsesperiode og løn – og ansættelsesvilkår, samt om borgeren aktuelt modtager socialeeller beskæftigelsesmæssige ydelser). Baggrunden for indhentelse er, at borgeren fra den anden kommunebefinder sig på den virksomhed, hvor der foretages kontrolbesøg, og derfor mødes af den kontrollerendekommune i den forbindelse.Kontrolkommunen behandler og træffer alene afgørelser i sager om kontrolkommunens egne borgere. Nårkontrolkommunen har videregivet oplysninger til andre kommuner om deres borgere, som er blevet omfattetaf kontrollen, foretager kontrolkommunen sig ikke yderligere overfor disse borgere.Når kontrolkommunen har videregivet oplysningerne til borgerens opholdskommune, skal kontrolkommunensikre sig, at oplysningerne ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registreredei et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles..Der kan kun foretages kontrol af borgerens løn- og ansættelsesforhold efter § 12 a, hvis borgerens sagbehandles eller er behandlet efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes regler, ellerhvis borgeren modtager en ydelse, som beregnes på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.Anvendelsesområdet for retssikkerhedsloven eller dele heraf fremgår af retssikkerhedsbekendtgørelsen.Når kommunerne foretager tvangsindgreb, herunder kontrolbesøg i virksomheder, skal reglerne i lov omretssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter følges. Hvor derforeligger mistanke om et strafbart forhold, skal kommunen være opmærksom på bl.a. bestemmelserne i §§ 9og 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Omforholdet mellem den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligterhenvises til pkt. 3.1.5. i de almindelige bemærkninger.Eftersynet omfatter også selvstændige erhvervsdrivende, herunder også tilfælde hvor ægtefællen er ansat hosden selvstændigt erhvervsdrivende.Hvis de oplysninger, der er fremkommet ved eftersynet, indgår i en sag, der behandles lov om retssikkerhedog administration på det sociale område, skal der partshøres om oplysningerne i overensstemmelse medforvaltningslovens regler.Pensionsstyrelsen yder vejledning i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelsen af kontrol.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 3.1.5.

Efter integrationslovens § 27, stk. 1, har kommunalbestyrelsen pligt til at undersøge og vurdere, om enintroduktionsydelsesmodtager lever op til sin rådighedsforpligtelse. Modtager kommunalbestyrelsen påbaggrund af en offentlig kontrolaktion oplysninger, som rejser tvivl, om udlændingen opfylder sinrådighedsforpligtelse, skal udlændingen straks indkaldes til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget, jf. § 27, stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen modtagermeddelelse om, at der ved offentlig myndigheders kontrolaktioner er rejst tvivl om enintroduktionsydelsesmodtager lever op til sin rådighedsforpligtelse på grund af ophold i udlandet vilkommunalbestyrelsen således være forpligtet til hurtigst muligt at indkalde den pågældende til en samtale.Det kan være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen får oplysninger om en introduktionsydelsesmodtagersudlandsophold fra en offentlig myndigheds kontrolaktion, f.eks. i en lufthavn.Der vil som udgangspunkt ikke være tvivl om udlændingen lever op til sin rådighedsforpligtelse i tilfælde,hvor udlændingen forud for udlandsopholdet har fået kommunalbestyrelsens tilladelse til at modtage ydelsenunder et kortere ophold i udlandet. Om situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan give en sådan tilladelse,henvises til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.Efter den foreslåede§ 27, stk. 3, 2. pkt.,skal kommunalbestyrelsen, hvis det er konstateret, at udlændingenuberettiget har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet, herefter afholde en individuel samtalemed udlændingen hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fra første samtale.Det hyppigere samtaleforløb skal sikre, at der følges op på, om udlændingen fortsat står til rådighed og sikre,at udlændingen får den rette indsats for at bringe den pågældende tættere på eller tilbage på arbejdsmarkedetså hurtigt som muligt.Det foreslåede § 27, stk. 3, 2. pkt. svarer til den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.Til nr. 3 og 4Efter integrationslovens § 30 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen foretage fradrag i introduktionsydelsen,hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at bekræfte sin tilmelding somarbejdssøgende mindst hver syvende dag. Der foretages dog ikke fradrag i introduktionsydelsen første oganden gang den pågældende har undladt at bekræfte sin tilmelding inden for 12 måneder, hvis denpågældende bekræfter sin tilmelding inden for en frist fastsat af jobcentret, jf. § 30 a, stk. 5.Bestemmelsen i § 30 a, stk. 5, svarer til den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, der foreslås ændret således, at fradrag i forbindelse afmelding fremover foretages ioverensstemmelse med de regler om afmelding som arbejdssøgende, der fastsættes i bekendtgørelsesform.Det foreslås på den baggrund, at integrationslovens§ 30 a, stk. 5,ophæves, og at der i stedet i enbekendtgørelse fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til at foretage afmelding iforbindelse med manglende bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende. Afgørende for om en udlændinger berettiget til introduktionsydelse ved manglende bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende vilfremover være, om udlændingen bliver afmeldt som arbejdssøgende og afmeldingen ikke skyldesudlændingens egne forhold.Efter integrationslovens § 29, stk. 5, kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsættenærmere regler om fradrag i eller nedsættelse af eller ophør af introduktionsydelsen. Det er hensigten imedfør af denne bestemmelse, at fastsætte nærmere regler om, hvornår manglende bekræftelse af tilmeldingsom arbejdssøgende og deraf følgende afmelding medfører fradrag i introduktionsydelsen. Det er hensigtenat fastsætte regler, som er parallelle med de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 11,

stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at adgangen til at foretage fradrag er ens formodtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.2.1.Til nr. 5 og 6Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 31 a, stk. 1, 1. pkt, skal kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om, at introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger, hvis en udlænding er ellerhar været i arbejde, som udlændingen mod bedre vidende har undladt at oplyse om efter § 49, stk. 2.Den foreslåede ændrede affattelse af§ 31 a, stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at kommunalbestyrelsen ligeledes skaltræffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger, hvis en udlændingmod bedre vidende uberettiget har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet.I andengangstilfælde af tilsidesættelse af pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget modtagelse afintroduktionsydelse under ophold i udlandet er introduktionsydelsen efter det foreslåede§ 31 a, stk. 2, 1.pkt.,tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.Med det foreslåede§ 31 a, stk. 3, 1. pkt.,vil en udlænding, som mere end to gange har tilsidesat sin pligt tilat oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget introduktionsydelse under opholdet i udlandet blive mødtmed en pligt til at tilbagebetale introduktionsydelsen i 20 uger.Det forudsættes, at nedsættelse af introduktionsydelsen i alle tilfælde ikke medfører, at der sker entilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige tilfælde.Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetalingspligt i gentagelsestilfælde, atudlændingen efter kommunalbestyrelsens tidligere afgørelse på ny har tilsidesat sin pligt til at oplyse omarbejde eller uberettiget har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet.Gentagelsesvirkning efter stk. 2 forudsætter således, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse omtilbagebetalingspligt efter stk. 1, og at udlændingen herefter på ny har tilsidesat sin pligt til at oplyse omarbejde eller igen har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet uden forudgående aftale medkommunen. På tilsvarende vis forudsætter gentagelsesvirkning efter stk. 3, at kommunalbestyrelsen forindenhar truffet afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 2. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen,om der er tale om den samme type forseelse. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse efter stk. 1 medhenvisning til, at udlændingen har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, kan kommunalbestyrelsen godttillægge udlændingens efterfølgende uberetttigede modtagelse af ydelse i udlandet gentagelsesvirkning efterstk. 2, og i yderligere tilfælde efter stk. 3.Hvis en kommunalbestyrelse konstaterer, at en udlænding i flere tilfælde har opholdt sig i udlandet udentilladelse, har de flere forhold ikke i sig selv gentagelsesvirkning. Har kommunalbestyrelsen ikke tidligeretruffet afgørelse om tilbagebetaling, skal afgørelse om tilbagebetaling af den fortsatte introduktionsydelse forhvert udlandsophold træffes efter stk. 1, med mindre forholdet kan tillægges gentagelsesvirkning som følgeaf en tidligere afgørelse om sanktion grundet udlændingens tilsidesættelse af sin pligt til at oplyse omarbejde. Introduktionsydelse vil således for hvert udlandsophold være tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3uger, der beregnes fortløbende efter hinanden.Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 31 a, stk. 4, indebærer en afgørelse omtilbagebetalingspligt efter stk. 1-3, at en evt. ægtefælles introduktionsydelse eller kontant- eller starthjælpligeledes er tilbagebetalingspligtig med samme andel.

Med de foreslåede ændringer i § 31 a, stk. 1-3, vil en afgørelse om tilbagebetalingspligt forintroduktionsydelsesmodtageren, begrundet i uberettiget modtagelse af ydelse under ophold i udlandet, havetilsvarende virkning for en evt. ægtefælles ydelse.Kommunalbestyrelsen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om betingelserne for attræffe afgørelse om tilbagebetalingspligt, er opfyldt.Kommunalbestyrelsen skal for det første vurdere, om introduktionsydelsen er modtaget uberettiget underudlandsopholdet. I denne vurdering indgår, om kommunalbestyrelsen forud for udlændingens udrejse hargivet tilladelse til, at retten til introduktionsydelse bevares under et ophold i udlandet, hvor udlændingenf.eks. skal besøge en nær pårørende, som er alvorligt syg, eller hvis udlændingen skal deltage ibeskæftigelsesrettede aktiviteter i udlandet, jf. henvisningen til § 5 i lov om aktiv socialpolitik iintegrationslovens § 25, stk. 2. Det indgår også i vurderingen, om kommunalbestyrelsen har givet tilladelsetil, at en udlænding modtager introduktionsydelse i forbindelse med deltagelse i praktik elleruddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller et tidligere opholdsland med henblik på attræffe beslutning om senere repatriering, jf. repatrieringslovens § 6. Herudover indgår det i vurderingen omudlandsopholdet finder sted i en friperiode i integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 24.Kommunalbestyrelsen skal for det andet vurdere, om det kan anses for godtgjort, at udlændingen mod bedrevidende har modtaget introduktionsydelse under ophold i udlandet. I den forbindelse er det afgørende omudlændingen har været eller burde have været vidende om, at modtagelse af introduktionsydelse underophold i udlandet var uberettiget. Ved denne vurdering skal det indgå, hvilken informationkommunalbestyrelsen har givet udlændingen om pligten til at give oplysninger af betydning for retten til atmodtage ydelsen, herunder om hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold, der kan have betydningfor ydelsen. Kommunalbestyrelsens information skal således være tilstrækkelig til, at udlændingen kan ellerburde kunne indse, at ophold i udlandet kan føre til, at udlændingen ikke længere er berettiget til ydelsen, ogat kommunen derfor først skal give tilladelse til, at ydelsen opretholdes i udlandet.De foreslåede ændringer til integrationslovens § 31 a svarer til de foreslåede ændringer af § 43, stk. 1 og 2, ilov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.1.Til nr. 7Kommunalbestyrelsen kan efter integrationslovens § 50, stk. 1, med udlændingens samtykke indhenteoplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af en sag om ydelser efter integrationslovenskapitel 4-6, herunder oplysninger om sanktioner, fra en tidligere opholdskommune. Kan udlændingenssamtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke, jf. § 50, stk. 2.Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde, kun videregive oplysninger om rent private forhold, hvis den pågældende giver sit udtrykkeligesamtykke til videregivelsen, videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for den afgivende myndigheds sagsbehandlingeller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Se endvidere dealmindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.1.For at sikre, at der er den fornødne hjemmel til, at en tidligere opholdskommune kan videregivesanktionsoplysninger til den aktuelle opholdskommune, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig hjemmelhertil i integrationslovens § 50, stk. 7.

Efter den foreslåede§ 50, stk. 7,skal en tidligere opholdskommune således videregive oplysninger omtidligere afgørelser om sanktioner til en udlænding efter integrationslovens §§ 29-31 a, hvis den nuværendeopholdskommune anmoder om disse oplysninger til brug for behandling af en konkret ansøgning omintroduktionsydelse. Det forudsættes herved, at oplysningerne er nødvendige for, at den nuværendeopholdskommune kan træffe en korrekt afgørelse om introduktionsydelse til en udlænding, der er flyttet tilkommunen i introduktionsperioden.Den aktuelle opholdskommune skal først forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne fraudlændingen, der ansøger om introduktionsydelse. Hvis udlændingen ikke vil eller kan give samtykke til, atoplysningerne indhentes, kan den aktuelle opholdskommune anmode en tidligere opholdskommune omoplysningerne uden udlændingens samtykke.Forslaget til § 50, stk. 7, indebærer, at den tidligere opholdskommune kun skalvideregive oplysninger omafgørelser om sanktioner til en introduktionsydelsesmodtager efter integrationslovens §§ 29-31 a, som ernødvendige for, at den nuværende opholdskommune aktuelt kan træffe en korrekt afgørelse. Det kan fx væretilfældet, hvor den nuværende opholdskommune skal træffe afgørelse om introduktionsydelse til en borger,som netop er flyttet til kommunen, og hvor igangværende sanktioner meddelt af den tidligereopholdskommune derfor kan få betydning for den nuværende opholdskommunes afgørelse af, om der skalforetages fradrag i eller nedsættelse af ydelsen. Det kan også være tilfældet, hvor den nuværendeopholdskommune skal træffe afgørelse om sanktioner efter integrationslovens §§ 29-31 a, og hvor sanktionermeddelt af den tidligere opholdskommune har betydning for sanktionsmulighederne, fx om en tidligereafgørelse om sanktion til en borger medfører, at den nuværende opholdskommune i den konkrete sag skaltræffe afgørelse om en gentagelsessanktion (gentagelsesvirkning).Forslaget i § 50, stk. 7, 2. pkt., indebærer, at opholdskommunen uanset muligheden for at indhenteoplysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke fra den pågældende til at indhente oplysningerne.Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra en tidligere opholdskommune, skal opholdskommunensikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Til § 9Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.Det foreslås, at hvis der før lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om sanktioner som følge af tilsidesættelseaf pligten til at oplyse om arbejde samtidig med modtagelse af ydelser efter de gældende regler i §§ 42 og 43i lov om aktiv socialpolitik eller § 31 a i integrationsloven, indgår disse i vurderingen af, om kommunen skalgive en gentagelsessanktion. Gentagelsesvirkningen i forslagets § 1, nr. 6 og 7 finder således ogsåanvendelse, når der er truffet afgørelse efter de gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik, førlovens ikrafttræden. Gentagelsesvirkningen efter integrationslovens § 31 a, stk. 2 og 3, som affattet veddenne lovs § 8, nr. 5 og 6, finder ligeledes også anvendelse, når der er truffet afgørelse efter de gældendebestemmelser i integrationslovens § 31 a, stk. 2 og 3, før lovens ikrafttræden.Det forudsættes i øvrigt, at Direktøren for Pensionsstyrelsen kun lader kontrolordningen, jf. lovforslaget § 2,nr. 20, tage sigte på at undersøge oplysninger om økonomiske forhold, der er afgivet efter lovforslagetsikrafttræden.

§ 13 d.Arbejdsdirektoratet fører tilsyn medkommunernes vurdering af en persons rådighed,når den pågældende har ansøgt om ellermodtager kontanthjælp eller starthjælp alene pågrund af ledighed.Stk. 2.Tilsynet omfatter1) kommunernes afgørelser om rådighedefter §§ 13-13 c og2) kommunernes afgørelser om konsekvenserog sanktioner efter §§ 36-41.Stk. 3.Arbejdsdirektoratet indhenter sager tilgennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet.Arbejdsdirektoratet kan endvidere vedtilsynsbesøg i den enkelte kommune fåudleveret sager til gennemsyn.Stk. 4.Arbejdsdirektoratet meddelerkommunen, om de gennemgåede afgørelservurderes at være i overensstemmelse medgældende rådigheds- og sanktionsregler,herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontant-eller starthjælp med den virkning, at udgiftenikke kan anmeldes til statsrefusion.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen behandler detsamlede resultat af Arbejdsdirektoratets tilsynpå et møde.5)Stk. 6.Arbejdsdirektoratet kan i særligetilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skalorientere direktoratet om kommunalbestyrelsensbehandling efter stk. 5, herunder om, hvilkeforanstaltninger resultatet af tilsynet har givetanledning til. Arbejdsdirektoratet kan fastsætteen frist for denne orientering.5).Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetregler om gennemførelsen af tilsynet.

skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvispersonen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller2, stk. 2 eller 3.Stk. 2.En person, som to gange inden for deseneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det socialeområde eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven,eller uberettiget og mod bedre vidende har modtagethjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpennedsat med 1/3 i 20 uger.Stk. 3.En person, som tre eller flere gange indenfor de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesatsin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, ilov om retssikkerhed og administration på detsociale område eller efter § 49, stk. 2, iintegrationsloven, eller uberettiget og mod bedrevidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet,skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hvergang, oplysningspligten er tilsidesat, og skalherudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.”

§ 43.En person, som mod bedre vidende hartilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, skaltilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvispersonen modtager hjælp efter1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller 12,2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, oger gift eller samlevende med en person, dermodtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf.§ 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelseefter integrationsloven, eller3) § 25 a.Stk. 2.En person, som to gange inden for deseneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, ilov om retssikkerhed og administration på detsociale område eller efter § 49, stk. 2, iintegrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 afhjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten harværet tilsidesat tre eller flere gange inden for deseneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for20 uger for hver gang, oplysningspligten ertilsidesat.Stk. 3-6.[Ikke medtaget]

7.§ 43, stk. 1og2,affattes således:”§43.En person, som mod bedre vidende:1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejdeefter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold iudlandet,skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvispersonen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller4, stk. 4 eller 12, eller hvis personen modtager hjælpefter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og er gifteller samlevende med en person, der modtagerstarthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2, ellerintroduktionsydelse efter integrationsloven, ellerhvis personen modtager hjælp efter § 25 a.Stk. 2.En person, som to gange inden for deseneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det socialeområde eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven,eller uberettiget og mod bedre vidende har modtagethjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten harværet tilsidesat tre eller flere gange, eller personen

§ 74 a[…]Stk. 9.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan isærlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret tilefterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikkehar kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet nårefterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et seneretidspunkt, selv om medlemmet påovergangstidspunktet ikke opfylder betingelserne istk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet påovergangstidspunktet står til rådighed forarbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivetansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassensenest 1 uge efter raskmeldingen.Stk. 10 – 11[Ikke medtaget]§ 74 c[…]Stk. 3.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan isærlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke haransøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling medBeskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at etmedlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke ersket en indberetning af værdien af pensionsformuen,jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.Stk. 4 -6.[Ikke medtaget]§ 78[…]Stk. 5.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kanbestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlængesfor en kasse eller en gruppe af medlemmer afkassen, når særlige forhold medfører væsentligevanskeligheder for medlemmerne ved at overholdefristen.Stk. 6- 8[Ikke medtaget]

Stk. 9.Beskæftigelsesministeren fastsætter efterforhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reglerom tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter dennebestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om,at direktøren for Arbejdsdirektoratet i ganske særligetilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld misterretten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til,at efterlønsbidraget tilbagebetales.§ 92Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov omansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, er rådgivende for direktørenfor Arbejdsdirektoratet, direktøren forArbejdsmarkedsstyrelsen og direktøren forPensionsstyrelsen i spørgsmål omarbejdsløshedsforsikringen.§ 38.Beskæftigelsesministeren kan bestemme, atanerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statensrefusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalderfor et regnskabsår,1)hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i dennelov eller bestemmelser, der er givet i henhold tilloven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregårunder iagttagelse af fornøden påpasselighed ogorden, eller2)hvis direktøren for Arbejdsdirektoratet ogBeskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkteat overtræde gældende regler dog i forholdet tilmedlemmerne eller til andre anerkendtearbejdsløshedskasser virker på en forarbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldigmåde.Stk. 2.[Ikke medtaget]§ 38.[…]Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan bestemme, atstatens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, tilen kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassenhar fulgt et pålæg, som direktøren forArbejdsdirektoratet har udstedt efter loven ellerbestemmelser, der er fastsat efter denne.§ 81.Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktørenfor Arbejdsdirektoratet:1)revideret regnskab for det sidst forløbneregnskabsår,2)beretning om kassens virksomhed i samme4.I§ 38, stk. 1, nr. 2, § 38, stk. 2, § 81, stk. 1,og i§90,ændres ”direktøren for Arbejdsdirektoratet” til:”direktøren for Pensionsstyrelsen”.

Stk. 2.[Ikkemedtaget]§ 87.Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg påsvig over for kassen, kan direktøren forArbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skalgennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 oghøjst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt ellersøgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gangedagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47,træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Ermedlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kandirektøren bestemme, at pågældende slettes sommedlem af kassen, hvis den seneste forseelse erbegået mindre end 5 år efter den førsteadministrative afgørelse i den tidligere sag. Etmedlem, som slettes af kassen, kan genoptages somnyt medlem.Stk. 2-8[Ikke medtaget]§ 87[…]Stk. 4.Finder kassen, at et medlem har gjort sigskyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk.1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet,der skal træffe afgørelse, skal kassen forelæggesagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet medindstilling om, hvilken afgørelse der skal træffesefter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen afydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero ioverensstemmelse med indstillingen.Stk. 5-8[Ikke medtaget]§ 90.Når forholdene inden for en arbejdsløshedskassesområde gør det påkrævet, kan direktøren forArbejdsdirektoratet efter forhandling medBeskæftigelsesrådet give kassen påbud om ativærksætte særlige foranstaltninger med henblik påat forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v.§ 46.Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efterreglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene skerfor en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 45.I§ 46, stk. 1, 5. pkt., § 74 n, stk. 1, 2. pkt., § 87,stk. 7,som bliver stk. 6,§ 88, stk. 1, § 88, stk. 2, 6og7, § 89, stk. 1, § 89, stk. 2,og4,ændres”Direktøren for Arbejdsdirektoratet” til: ”Direktøren

§ 87[…]Stk. 7.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kanpålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod etmedlem, som har gjort sig skyldig i svig over forkassen.Stk. 8[Ikke medtaget].§ 88.Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsynmed de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynetomfatter kassernes administration, økonomi,regnskaber og revision samt kassernes medlemmer.Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig medoplysning og vejledning.Stk.2-7[Ikke medtaget].§ 88[…]Stk. 2.Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører etsærligt tilsyn med arbejdsløshedskassernesadministration af reglerne om rådighed ogselvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a.Stk. 3-7[Ikke medtaget]§ 88.[…]Stk. 6.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kanfastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke fristerde nødvendige oplysninger til gennemførelse aftilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger tilstatistik og analyse skal gives.Stk. 7.[Ikke medtaget]

§ 88.[…]Stk. 7.Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver togange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed tilTilsynsrådet, jf. § 92 a.§ 89.Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som ledi tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi,regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendtmed alle dokumenter og oplysninger m.v., dervedrører disse forhold.Stk. 2[Ikke medtaget].§ 89[…]Stk. 2.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kanforetage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.Stk. 3-4[Ikke medtaget].§ 89[…]Stk. 4.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kangodkende, at to eller flere arbejdsløshedskasseretablerer hel eller delvis fælles administration. Tilgodkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder medhenblik på at sikre direktørens tilsyn med depågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og §88.§ 52 j[…]Stk. 3.Endvidere fastsætter beskæftigelsesministerenefter forhandling med undervisningsministerenregler om afgivelse og udveksling af oplysninger ogom indberetninger fra uddannelsesstederne,uddannelsesudbyderne samt Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte til AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg, Arbejdsdirektoratet og tilarbejdsløshedskasserne, for så vidt angår deres egnemedlemmer.§ 100 b.Beskæftigelsesministeren kan efterforhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte reglerom muligheden for digital kommunikation mellemmedlemmet, arbejdsløshedskassen,Arbejdsdirektoratet og AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg.§ 62[…]Stk. 3.Kriminalforsorgen skal underretteArbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtagerdagpenge, undergives strafafsoning eller andenfrihedsberøvende foranstaltning, herundervaretægtsfængsling, som følge af et strafbart7.I§ 62, stk. 3, 4og5, § 74 j, stk.4, 6. pkt., § 74 j,stk. 4, 7. pkt., § 74 m, stk.7, § 74 n, stk. 8, 9og10, §74 o, stk. 2, § 84, stk. 7, § 91, stk. 5,og i§ 91 a, stk.1,ændres ”Arbejdsdirektoratet” til:”Pensionsstyrelsen”.6.I§ 52 j, stk. 3,og i§ 100 bændres,”Arbejdsdirektoratet” til: ”Pensionsstyrelsen,Arbejdsskadestyrelsen”.

Stk. 5.Arbejdsdirektoratet skal videregiveunderretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmetsarbejdsløshedskasse.Stk. 6[Ikke medtaget].§ 74 j[…]Stk. 4.Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber ogpensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder,der forvalter pensionsordninger, som er omfattet afstk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning afværdien af de omfattede pensionsrettigheder kort førog kort efter det tidspunkt, hvor medlemmet nårefterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordningermed løbende livsvarige udbetalinger indberettes enberegnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra dettidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.§ 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettesdepotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen,herunder om tidspunktet for indberetningen,fastsættes af skatteministeren efter aftale medbeskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelsefor indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B,stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, ogkildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarendeanvendelse på indberetninger efter 1. pkt.Indberetning sker elektronisk til told- ogskatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne ielektronisk form til Arbejdsdirektoratet og eventueltandre offentlige myndigheder. Arbejdsdirektoratetvideregiver oplysningerne til

Stk. 7.Den arbejdsløshedskasse, der udbetalerpræmien til en person omfattet af stk. 6,modtager et bidrag til administration svarendetil det beløb til administration, som er fastsat istk. 6. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.Stk. 8-11[Ikkemedtaget]§ 74 n[…]Stk. 8.Kriminalforsorgen skal underretteArbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtagerefterløn, undergives strafafsoning eller andenfrihedsberøvende foranstaltning, herundervaretægtsfængsling, som følge af et strafbartforhold.Stk.9-11[Ikke medtaget]§ 74 n[…]Stk. 9.Når politiet eller kriminalforsorgen fårformodning om, at et medlem, der bevidst unddragersig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse,jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skalArbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.Stk. 10 -11[Ikke medtaget]§ 74 n[…]Stk. 10.Arbejdsdirektoratet skal videregiveunderretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmetsarbejdsløshedskasse.Stk. 11[Ikke medtaget]§ 74 o[…]

selvstændig virksomhed somhovedbeskæftigelse.§ 84[…]Stk. 10.Beskæftigelsesministeren fastsætter efterforhandling med Beskæftigelsesrådet regler omanvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kanherunder fastsætte regler om, atdagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særligetilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere reglerom betaling af gebyr for AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalgs og Arbejdsdirektoratetsbehandling af sager efter stk. 7 og 8.§ 92 a.Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren ispørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratetstilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandlerdirektøren for Arbejdsdirektoratets rapporter, jf. §88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.Stk. 2-5[Ikke medtaget]9.I§ 84, stk. 10,og i§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres”Arbejdsdirektoratets” til: ”Pensionsstyrelsens”.

§ 86[…]Stk. 4.Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk.1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikkekrav på refusion fra statskassen og skal betaleudbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalteydelse tilbage fuldt ud, medmindre denfejlagtige udbetaling skyldes medlemmetssvigagtige forhold, eller udbetalingen er sketmed forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uansetom staten har lidt økonomisk tab. Direktøren forArbejdsdirektoratet kan dog i ganske særligetilfælde give tilladelse til, at kassen helt ellerdelvis får ret til refusion, hvis staten ikke harlidt et økonomisk tab af samme størrelse somdet fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelseherom kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 5-12[Ikke medtaget]§ 91[…]Stk. 8.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tilbrug ved administrationen af denne lov indhenteoplysninger fra andre offentlige myndigheder ogarbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om

enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,bl.a. med henblik på registersamkøring ikontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til enarbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommendearbejdsløshedskasses egne medlemmer.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reglerom, hvilke oplysninger der kan videregives.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt iarbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§152 c-f finder anvendelse.Stk. 9-10[Ikke medtaget]§ 86[…]Stk. 5.Skyldes en kasses fejlagtige udbetalingurigtige eller mangelfulde oplysninger fra en andenkasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratetbestemme, at denne kasse skal være ansvarlig forfejludbetalingen.Stk. 6-12[Ikke medtaget]§ 86[…]Stk. 6.Beskæftigelsesministerenkan efterforhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte reglerom administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5og direktøren for Arbejdsdirektoratet kan herunderbestemme, at kassen skal have ret til refusion iganske særlige situationer, selv om fejludbetalingenikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.Stk. 7-12[Ikke medtaget]12.I§ 86, stk. 6,ændres ”direktøren forArbejdsdirektoratet” til: ”beskæftigelsesministeren”.11.I§ 86, stk. 5,ændres ”direktøren forArbejdsdirektoratet” til: ”direktøren forPensionsstyrelsen og direktøren forArbejdsskadestyrelsen”.

13.§ 87, stk. 1, affattes således:§ 87, stk. 1Stk. 1: Har et medlem gjort sig skyldig isvig eller forsøg på svig over for kassen, kandirektøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, atmedlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne påmindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der erudbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarertil 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf.§ 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Ermedlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kandirektøren bestemme, at pågældende slettes sommedlem af kassen, hvis den seneste forseelse erbegået mindre end 5 år efter den førsteadministrative afgørelse i den tidligere sag. Etmedlem, som slettes af kassen, kan genoptages somnyt medlem.”Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøgpå svig over for kassen, kan kassen pålæggemedlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 oghøjst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt ensanktion for svig, kan kassen slette pågældende sommedlem af kassen, hvis den seneste forseelse erbegået mindre end 5 år efter den førsteadministrative afgørelse i den tidligere sag. Etmedlem, som slettes af kassen, kan genoptages somnyt medlem.”

Stk. 3.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kansom led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskassesafgørelser om medlemmernes rettigheder ogpligter efter denne lov eller pålægge kassen attræffe afgørelse om disse forhold. Kassensafgørelser kan ændres såvel til gunst som tilugunst for medlemmerne.Stk. 4 -7[Ikke medtaget]§ 88[…]Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsætter efterforhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reglerom kassernes administration, økonomi, regnskaberog revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2,herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og omdirektøren for Arbejdsdirektoratets adgang til atudstede påbud til arbejdsløshedskasserne omændring af deres administration.Stk. 5-7[Ikke medtaget]§ 92 a.Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren ispørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratetstilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandlerdirektøren for Arbejdsdirektoratets rapporter, jf. §88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.Stk. 2-5[Ikke medtaget]§ 90 b[…]Stk. 2.Arbejdsdirektoratet kan til brug foradministrationen af forsikringssystemet fåterminaladgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne,dog kun for så vidt angår oplysninger omarbejdsløshedskassens egne medlemmer.Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningernetil registersamkøring i kontroløjemed.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt iarbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152c-152 f finder anvendelse.Stk. 3[Ikke medtaget].§ 91[…]Stk. 2.De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kanindhentes af direktøren for Arbejdsdirektoratet ogfor så vidt angår egne medlemmer vedkommendearbejdsløshedskasse.Stk. 3-10[Ikke medtaget].§ 91[…]19.I§ 91, stk. 6, § 99, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 3, 1.pkt.,og§ 99, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”direktøren forArbejdsdirektoratet” til: ”direktøren forPensionsstyrelsen eller direktøren forArbejdsskadestyrelsen”.18.I§ 91, stk. 2,ændres ”direktøren forArbejdsdirektoratet” til: ”direktøren forPensionsstyrelsen og direktøren forArbejdsskadestyrelsen”.

25.Efter § 91 a indsættes:”§91 b.Pensionsstyrelsen kan føre tilsyn påoffentlige steder, hvor der er en formodning om atantræffe personer, som har været udrejst afDanmark, og som under opholdet i udlandetuberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62.Stk. 2.En person, der bliver kontrolleret iforbindelse med tilsynet, skal efter anmodningdokumentere navn, adresse og CPR-nummer, samtoplyse om pågældende aktuelt modtager sociale ellerbeskæftigelsesmæssige ydelser.Stk. 3.Hvis Pensionsstyrelsen i forbindelse medet tilsyn får en formodning om overtrædelse afrådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen sikre sigkopier af personens pas og rejsedokumenter.Stk. 4.Hvis Pensionsstyrelsen i forbindelse med ettilsyn får en formodning om, at en person underopholdet i udlandet uberettiget har modtaget socialeeller beskæftigelsesmæssige ydelser, kan styrelsensikre sig kopier af personens pas ogrejsedokumenter. Pensionsstyrelsen skal snarestvideregive kopierne til personens opholdskommune.Stk. 5.Pensionsstyrelsen skal i forbindelse medkontroller bære synlig legitimation.”§ 92 a[…]Stk. 3.Der tilforordnes rådet 1 repræsentant forBeskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant forFinansministeriet, 1 repræsentant forPensionsstyrelsen, 1 repræsentant forArbejdsdirektoratet og 1 repræsentant forArbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har26.I§ 92 a, stk. 3,udgår: ”, 1 repræsentant forArbejdsdirektoratet”.

§ 98.Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efterdenne lov kan af den, afgørelsen vedrører,indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratetinden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelseom afgørelsen. Klagen sendes til kassenshovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvisafgørelsen, videresender denne klagen sammen medsagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet.Nærmere regler udarbejdes afbeskæftigelsesministeren efter forhandling medBeskæftigelsesrådet.Stk. 2[Ikke medtaget]§ 98[…]Stk. 2.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan se bortfra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der ersærlig grund hertil. Direktøren forArbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.§ 98[…]Stk. 2.Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan se bortfra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der ersærlig grund hertil. Direktøren forArbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.§ 99.Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratetsafgørelser om medlemmers rettigheder og pligterefter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører,indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalginden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelseom afgørelsen. Det samme gælder direktørensafgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5,I§ 98, stk. 1, 1. pkt.og3. pkt.,ændres ”direktørenfor Arbejdsdirektoratet” til: ”direktøren forPensionsstyrelsen eller direktøren forArbejdsskadestyrelsen”.

hvor oplysningen er modtaget.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal, hvisudlændingen er berettiget tilintroduktionsydelse, inden 2 uger efter samtalengive udlændingen tilbud som led iintegrationsprogrammet eller pålæggeudlændingen at deltage i tidligere tilbudteaktiviteter.§ 30 a.---Stk. 4.Kommunalbestyrelsen foretagerfradrag i introduktionsydelsen, hvis enudlænding, der ikke har problemer ud overledighed, har undladt at tilmelde sig somarbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 26 a, stk. 1, 1.pkt., har undladt at bekræfte sin tilmelding, jf.§ 26 a, stk. 1, 2. pkt., eller har undladt at læggesit cv ind i Jobnet senest 3 uger eftertilmeldingen, jf. § 26 a, stk. 2, medmindre denmanglende tilmelding, bekræftelse af tilmeldingeller indlæggelse af cv ikke skyldesudlændingens egne forhold. Fradrag foretagesfor de dage, hvor den pågældende ikke harværet tilmeldt, ikke har bekræftet sin tilmeldingog har været afmeldt, eller hvor cv’et ikke harværet lagt ind, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Der foretages ikke fradrag efter stk. 4,første og anden gang den pågældende harundladt at bekræfte sin tilmelding inden for 12måneder, hvis den pågældende bekræfter sintilmelding inden for en frist fastsat afjobcenteret.§ 31 a.Kommunalbestyrelsen skal træffeafgørelse om, at introduktionsydelsen ertilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger, hvisudlændingen er eller har været i arbejde, somudlændingen mod bedre vidende ikke har oplystefter § 49, stk. 2. De i 1. pkt. nævnte 3 ugerregnes fra den 1. i førstkommende måned efterkommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt.Stk. 2.Hvis en udlænding, der er omfattet afstk. 1, på ny er eller har været i arbejde, somudlændingen mod bedre vidende ikke har oplystom efter § 49, stk. 2, skal kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om, at introduktionsydelsen ertilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger. Stk. 1,