Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Forebyggendehjemmebesøgtil ældreOktober201 0
Ankestyrelsens undersøgelse af
2
ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
TitelUdgiverHjemmesideISBN
Forebyggende hjemmebesøg til ældre, september 2010Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København KTelefon 33 41 12 00, Telefax 33 41 14 00, E-post [email protected]www.ast.dkISBN 978-87-7811-126-5
FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE
3
IndholdForordSide611131925283037444955Kapitel1SammenfatningDEL 1 Udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen2 Organisering af hjemmebesøgene, samarbejdspartnere og uddannelsesbaggrund3 Risikogrupper, fokusområder og den forebyggende samtale4 Målsætninger dokumentation og erfaringer med håndbogenDEL 2 Nye tendenser – kommunernes idéer og erfaringer56789Organisering af de forebyggende hjemmebesøg på sundhedsområdetIdéer til projekter med et tværfagligt perspektivMålrettet indsats overfor ældre med særlige behovKommunernes dokumentation af de forebyggende hjemmebesøgKommunernes opfattelse og erfaringer med håndbogenDelkonklusion
Bilag1 Baggrund og metode2 Tabeloversigt3 Spørgeskema4 Interviewguide5 Indkaldelsesbreve til kommuner
4
ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
ForordSocialministeriet har siden 2002 bedt Ankestyrelsen om at følge kommunernes indsats ogimplementering af forebyggende hjemmebesøg. I 2005 blev loven ændret, jf. lov nr. 299 af 27.april 2005 om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv., som giver kommunerne mulighedfor at undtage de borgere fra ordningen, der modtager både personlig og praktisk hjælp.I 2007 gennemførte Ankestyrelsen en opfølgende undersøgelse som led i revisionen for atafdække i hvilket omfang, kommunerne benyttede sig af lovændringen fra 2005.Undersøgelsen viste, at syv ud af ti kommuner benyttede sig af lovændringen.Med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2008 blev der i henholdsvis 2008 og 2010 afsatmidler til yderligere at undersøge kommunernes indsats på området.I 2008 udgav Ankestyrelsen en håndbog med gode kommunale eksempler på fremadrettet ogfunktionel anvendelse af forebyggende hjemmebesøg. Herunder kommunernes prioriteringaf den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.I nærværende rapport har Ankestyrelsen senest gennemført en landsdækkendespørgeskemaundersøgelse af kommunernes håndtering af forebyggende hjemmebesøg.Formålet er at følge op på en tidligere undersøgelse fra 2007 samt at afdække, i hvilketomfang de gode erfaringer fra håndbogen fra 2008 bliver anvendt i kommunerne. Derhenvises desuden undervejs til vejledningen om personlig og praktisk hjælp, træning,forebyggelse mv., jf. vejledning nr. 2 til serviceloven. Foruden spørgeskemadelen harAnkestyrelsen interviewet 11 kommuner, som alle har bidraget med uddybende svar ogkonkrete eksempler, som kan være til inspiration for øvrige kommuner i Danmark.Undersøgelsen sætter således også fokus på nye tendenser i de forebyggende hjemmebesøg.Herunder kommunernes organiserings- og arbejdsformer, samt en gengivelse af idéer tilprojekter med tværfagligt afsæt med både et forebyggende, et sundhedsfremmende og etsocialt perspektiv.Siden dataindsamlingen er gennemført, har Folketinget besluttet, at kommunerne pr. 1. juli2010 kun er forpligtet til at tilbyde ét årligt forebyggende hjemmebesøg til ældre, der er fyldt75 år. Den seneste lovændring berøres ikke i undersøgelsen.
FORORD
5
LæsevejledningRapporten indledes med en sammenfatning af væsentlige resultater fraspørgeskemaundersøgelsen og undersøgelsens kvalitative interviews. Resultaterne frahenholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og interviewene supplerer således hinanden.Rapporten er opbygget tematiseret, hvilket betyder, at resultaterne fraspørgeskemaundersøgelsen ikke kronologisk følger spørgeskemaets opbygning, jf. bilag 3.Samtlige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er medtaget, men ikke nødvendigvisafbilledet i tabeller. En samlet oversigt over spørgeskemaundersøgelsens resultater fremgår afbilag 2.Undervejs når der henvises til vejledningen, mene der vejledningen om personlig og praktiskhjælp, træning, forebyggelse mv., jf. vejledning nr. 2. til serviceloven.Rapporten er opdelt i to overordnede dele.Første del - Fakta om de forebyggende hjemmebesøg 2010 – viser resultaterne fraundersøgelsens spørgeskemaundersøgelse. Kommunernes besvarelse afspørgeskemaundersøgelsen danner således basis for tabeller i kapitel to til fire. I de tilfældehvor det har været muligt og relevant er kommunernes besvarelser sammenlignet medbesvarelser i undersøgelsen fra 2007.Anden del – Nye tendenser – kommunernes idéer og erfaringer – fremgår af kapitel fem til ni.Kapitlerne tager afsæt i undersøgelsens kvalitative interviews med 11 kommuner og gengiverudvalgte konkrete projekter fra kommunerne.Rapporten indeholder fem bilag. Bilag 1 beskriver undersøgelsens baggrund og metode. Bilag2 er en tabeloversigt over samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. Bilag 3 viserdet spørgeskema, som kommunerne blev bedt om at besvare. Bilag 4 interviewguiden. Bilag 5viser indkaldelsesbrevet til kommunerne i forbindelse med deltagelse ispørgeskemaundersøgelsen.
6
ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
1SammenfatningAnkestyrelsen har efter anmodning fra Socialministeriet gennemført en undersøgelse afkommunernes forvaltning af ordningen om forebyggende hjemmebesøg til ældre i henholdtil lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv.1I alt 98 kommuner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og der er foretaget interviewsmed ledere og medarbejdere i 11 kommuner.Ifølge vejledningen om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. har deforebyggende hjemmebesøg flere formål. For det første skal den forebyggende ogsundhedsfremmende indsats over for ældre opprioriteres i hjemmebesøgene ved at skabetryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. For detandet skal de ældre oplyses om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løseeventuelle problemer i opløbet. Hjemmebesøgene skal bidrage til at støtte de ældres evne tilat sørge for sig selv. Endelig skal hjemmebesøgene styrke de ældres muligheder for at øge detsociale netværk. De ældre kan på den måde få hjælp til bedre at udnytte egne ressourcer og tilat bevare funktionsniveauet længst muligt.Folketinget vedtog den 1. juli 1998, at kommunerne skal tilbyde mindst to årligeforebyggende hjemmebesøg til alle ældre, der er fyldt 75 år. I 2005 blev loven ændret således,at kommunerne kan vælge at undtage ældre fra ordningen, som får både personlig ogpraktisk hjælp efter § 83 i lov om social service. Kommunerne skal med virkning fra 1. juli2010 tilbyde mindst ét forebyggende hjemmebesøg indenfor en 12 måneders periode til alle,der er fyldt 75 år.Undersøgelsen afdækker, hvordan kommunerne udmønter lovgivningen i praksis i relationtil formål, organisering og indhold af ordningen om forebyggende hjemmebesøg.Lovændringen med virkning fra den 1. juli 2010 belyses ikke i undersøgelsen grundetindsamling af spørgeskemabesvarelser i foråret 2010.Undersøgelsens overordnede konklusionSamlet set viser undersøgelsens kvantitative og kvalitative resultater, at kommunerne i højgrad har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i de forebyggende hjemmebesøg, og atdette har været en tiltagende tendens siden år 2007. Kommunerne prioriterer denMed virkning fra den 1. juli 2010 er lov om forebyggende hjemmebesøg ophævet og bestemmelserne indgår nu i § 79a i lovom social service.1
1 SAMMENFATNING
7
forebyggende og sundhedsfremmende indsats på forskellige måder. For eksempel ved atorganisere hjemmebesøgene og specialisere de forebyggende medarbejdere påsundhedsområdet. Kommunerne har iværksat mange nye initiativer for de ældre med både etforebyggende, et sundhedsfremmende og et socialt sigte og imødekommer lovgivningensoverordnede formål om at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen.Kommunerne befinder sig i en proces med hensyn til at dokumentere de forebyggendehjemmebesøg. Kommunerne er især opmærksomme på, at dokumentere særlige behov hosmålgruppen og på baggrund heraf iværksætte tværfaglige initiativer.Rapportens kapitler om kommunernes egne bud på nye tendenser i form af idéer og konkreteerfaringer med organisering, tværfaglige- og sektorielle indsatser og dokumentation kan væretil inspiration for ledere og medarbejdere i andre kommuner i forhold til at tilrettelæggeordningen,jf. kapitel fem til otte i DEL 2.
1.1Organisering af hjemmebesøgene, samarbejdspartnere og uddannelsesbaggrundKommunernes kontakt og opfølgningKommunerne er særligt opmærksomme på kontakten til den ældre ved første henvendelseom besøg. Med hensyn til opfølgning på kontakten forventer langt de fleste kommunerikkeen aktiv reaktion fra den ældre forud for besøget.••68 procent af kommunerne sender brev med dato for besøget ved første henvendelse72 procent af kommunerne forventerikkeen aktiv reaktion fra den ældre forud forbesøget
Kommunernes formidling af de forebyggende hjemmebesøgFor at sikre, at den ældre harforståettilbudet om forebyggende hjemmebesøg har de flestekommuner udarbejdet en pjece, hvori kommunen orienterer om, hvad den ældre kanforvente af besøget. I knapt halvdelen af kommunerne kan pjecen også findes på biblioteketeller hos lægen. Desuden orienterer fire ud af fem kommuner i dag om ordningen påkommunens hjemmeside.Det er endvidere vigtigt for kommunerne at sikre sig, at den ældre harmodtagettilbudet omforebyggende hjemmebesøg. Derfor foretager knapt hver fjerde kommune efterfølgende entelefonisk opfølgning for at sikre, at den ældre har modtaget den første henvendelse frakommunen om tilbud om forebyggende hjemmebesøg.
8
ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
•
88 procent af kommunerne udformer pjecer, som beskriver indholdet i de forebyggendehjemmebesøg23 procent af kommunerne følger telefonisk op på første henvendelse om tilbud omforebyggende hjemmebesøg
•
Øget tværfagligt samarbejde og organisering af hjemmebesøgene på sundhedsområdetEn stor del af kommunerne har administrativt forankret de forebyggende hjemmebesøg påsundhedsområdet, for eksempel på sundhedscentre. Fokus på de forebyggende hjemmebesøger dermed flere steder skærpet, idet forebyggelse generelt er blevet et kommunalt tilbud.Ifølge kommunerne har den nye organisering medført en øget fagspecifik specialisering afmedarbejderne, for eksempel i relation til viden om kroniske lidelser. Hermed kvalificerermedarbejderne sig i større omfang til at observere tidlige symptomer på svækkelse ogsygdom. For det andet har medarbejderne flere muligheder for at koble den forebyggende ogsundhedsfremmende indsats med socialfaglige tiltag ved at inddrage forskelligesamarbejdspartnere i forlængelse af hjemmebesøgene.•50 procent af kommunerne har administrativt forankret de forebyggende hjemmebesøgpå sundhedsområdet91 procent af kommunerne samarbejder med demenskoordinatoren, 78 procent afkommunerne samarbejder med den praktiserende læge og 62 procent af kommunernesamarbejder med døv-blindekonsulenten93 procent af kommunerne samarbejder med visitation – hjælpemidler og 86 procentmed ældreplejen – personlig og praktisk hjælp
•
•
Skærpet fokus på samarbejdet med den frivillige verdenKommunerne fortæller, at det sociale aspekt har stor betydning i de forebyggendehjemmebesøg. I samarbejde med de frivillige sociale foreninger har flere afinterviewkommunerne startet nye projekter og aktiviteter op med hjælp fra den frivilligeverden.•45 procent af kommuner oplyser, at de samarbejder med den kommunalefrivillighedskonsulent
Interviewkommunerne understreger betydningen af, at de frivillige sociale foreninger på sigtovertager iværksatte projekter og aktiviteter i forlængelse af hjemmebesøgene.
1 SAMMENFATNING
9
Efteruddannelse og kurser har høj prioritetHovedparten af kommunerne oplyser, at de har ansat forebyggende medarbejdere med ensygeplejefaglig baggrund. Desuden prioriteres det højt i flertallet af kommunerne, at tilbydemedarbejderne efteruddannelse og kurser. Størstedelen af kommunerne deltager i ERFA-grupper.•81 procent af kommunerne oplyser, at de har ansat forebyggende medarbejdere meden sygeplejefaglig uddannelsesbaggrund84 procent af kommunerne prioriterer efteruddannelse og kurser til de forebyggendemedarbejdere94 procent af kommunerne deltager i ERFA-grupper i forbindelse med videns- ogerfaringsudvekling om, hvordan hjemmebesøgene kan tilrettelægges.
•
•
1.2Risikogrupper, fokusområder og den forebyggende samtaleØget fokus på forskelle i risikogrupperKommunerne fremhæver de forebyggende hjemmebesøgs potentiale i relation til at tagehånd om grupper af svage ældre. Dette gælder blandt andet i forhold til enker/enkemænd,udsatte ældre og demente ældre.•••68 procent af kommunerne har særlig fokus på enker/enkemænd40 procent af kommunerne har fokus på udsatte ældre, for eksempel isolerede ældre27 procent af kommunerne oplyser, at de har særlig fokus på demente ældre
Knapt hver femte kommune tilbyder en særlig indsats overfor ældre med borgere med enanden etnisk baggrund end dansk.Redskaber i samtalen med den ældreSpørgeskemabesvarelserne viser, at den forebyggende samtale først og fremmest tagerudgangspunkt i den ældres egne ønsker. Samtidig er de forebyggende medarbejdereopmærksomme på at inddrage overordnede fokusområder og specifikke samtaleemner ihjemmebesøgene, som primært handler om sociale forhold og den ældres funktionsevne oghelbred. Kommunernes besvarelser understreger vigtigheden i helheden og bredden isamtalen, og at hjemmebesøgene udgør en central del i den generelle forebyggende indsatspå ældreområdet.
10 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Undersøgelsen viser, at hver femte kommune anvender en eller flere former forscreeningsredskaber, for eksempel til at opdage demens eller forebygge fald hos den ældre.•93 procent af kommunerne har fokus på ældre med kroniske sygdomme, foreksempel diabetes og KOL20 procent af kommunerne anvender forskellige former for screening afrisikogrupper
•
1.3Målsætninger, dokumentation og erfaringer med håndbogenOplysninger indsamles i stigende grad systematiskIfølge interviewkommunerne har de mange oplysninger, som den forebyggende medarbejdermodtager, affødt et stigende behov for at udvide dokumentationen af indholdet og udførelsenaf hjemmebesøgene.Flere og flere kommuner indsamler således systematisk oplysninger om blandt andethenvisninger, den ældres funktionsevne samt sociale og personlige forhold. Oplysningerneanvendes primært til at træffe beslutninger og iværksætte nye initiativer og til at informerekommunalbestyrelsen om ordningen.•64 procent af kommunerne indsamler systematisk oplysninger om indholdet ogudførelsen af hjemmebesøgene47 procent af de kommuner, som systematisk indsamler oplysninger, anvender dem
•
Godt halvdelen af kommunerne har fastsat kvalitetsstandarder for ordningen, mens lidt overen fjerdedel af kommunerne har formuleret succeskriterier.Gode erfaringer med håndbogenStort set alle kommuner kender Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra2008. Derudover viser besvarelserne, at håndbogen har medført en forskel i nogle kommuneri relation til ændringer i både praksis og på forvaltningsniveau.•94 procent af kommunerne kender Ankestyrelsens håndbog om forebyggendehjemmebesøg16 procent af kommunerne oplyser, at håndbogen har betydet ændringer iudførelsen af hjemmebesøgene, og 13 procent oplyser, at det har betydet ændringerpå forvaltningsniveau
•
DEL 1 FAKTA OM DE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG 2010
11
DEL 1Fakta om deforebyggendehjemmebesøg 2010IntroduktionAnkestyrelsen har i foråret 2010 indsamlet data i forbindelse med en landsdækkendespørgeskemaundersøgelse af kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre,der er fyldt 75 år.2Alle 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.Spørgeskemaundersøgelsen skal dels følge op på resultaterne fra Ankestyrelsens rapport omforebyggende hjemmebesøg fra 2007, dels give et indblik i kommunernes opfattelse af ogerfaringer med Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra 2008.Spørgeskemaet tager udgangspunkt i otte temaer, som relaterer sig til organiseringen,indholdet samt udførelsen af de forebyggende hjemmebesøg. Derudover er kommunerneblevet bedt om at besvare en række spørgsmål om årlige udgifter til ordningen, og omhåndbogen har betydet ændringer i praksis og i handleplaner for de forebyggendehjemmebesøg.De otte temaer er: 1) formidling, 2) opfølgning, 3) målgruppe, 4) organisering og samarbejde,5) forebyggelsesindsatsen, 6) personale og uddannelse, 7) samtalen og 8) målsætninger ogdokumentation.De følgende afsnit præsenterer udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Hvor dethar været muligt og relevant, er resultaterne sammenholdt med resultaterne fraAnkestyrelsens rapport fra 2007 for at opfange udviklingstendenser på forskellige områder.Det udsendte spørgeskema i 2010 er revideret i forhold til spørgeskemaet fra 2007. Dels for atgøre spørgeskemaet mere overskueligt, dels for at opdatere spørgeskemaet og give plads tilnye og relevante temabaserede spørgsmål. Der henvises til rapportens metodeafsnit bilag 1for en uddybende begrundelse.
2 Undersøgelsen er gennemført i foråret 2010 og omfatter derfor ikke lovændringen pr. 1. juli 2010.
12 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Opsamling på DEL 1Samlet set indikerer kommunernes besvarelser, at der i høj grad er fokus på forebyggelse ogsundhedsfremme i hjemmebesøgene, og at dette har været en tiltagende tendens siden 2007.Dette begrundes med organisering af hjemmebesøgene på sundhedsområdet, medarbejdernessundhedsfaglige baggrund og inddragelse af forskellige sundhedsfaglige samarbejdspartnere.Endvidere viser kommunernes besvarelser, at færre anvender redskaber, der strukturerersamtalen. Derimod tager samtalen i et stigende antal kommuner udgangspunkt i de ældresegne ønsker. Derudover sender kommunernes besvarelser om indholdet af den forebyggendesamtale og screeningstiltag klare signaler om forebyggelsespotentialet i ordningen.Besvarelserne vidner også om, at kommunerne har indtænkt en stærk kobling mellem detforebyggende, det sundhedsfremmende og det sociale sigte i hjemmebesøgene.For at dokumentere betydningen af hjemmebesøgene over for kommunalbestyrelsen og andrerelevante interessenter indsamler et stigende antal kommuner systematiske oplysninger omindholdet og udførelsen af hjemmebesøgene.
2 ORGANISERING, SAMARBEJDSPARTNERE OG UDDANNELSESBAGGRUND
13
2Organisering,samarbejdspartnere oguddannelsesbaggrundI vejledningen til serviceloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning omtilrettelæggelse og administration af ordningen, herunder udformning og gennemførelse aftilbuddene om hjemmebesøg.Halvdelen af kommunerne svarer, at de har organiseret de forebyggende hjemmebesøg påsundhedsområdet. Desuden oplyser hovedparten af kommunerne, at medarbejderneinddrager sundhedsfaglige samarbejdspartnere i udførelsen af hjemmebesøgene, foreksempel demenskoordinatoren, den praktiserende læge og døv-blindekonsulenten.Hver fjerde kommune koordinerer hjemmebesøgene med andre forvaltninger. Omvendt erdet de færreste kommuner, som oplyser, at de forebyggende hjemmebesøg indgår ikommunens sundhedsaftale med regionen i forhold til en række specifikke indsatsområder.Hovedparten af kommunerne svarer, at de har ansat forebyggende medarbejdere med ensygeplejefaglig baggrund. Desuden prioriteres det højt i flertallet af kommunerne, atmedarbejderne tilbydes efteruddannelse og kurser.
2.1Kommunernes kontakt og opfølgningTilbudet om hjemmebesøg skal gives ved direkte henvendelse til den ældre, for eksempel pr.telefon eller brev. Kommunen skal sikre sig, at den pågældende har forstået tilbudet ved foreksempel at svare på henvendelsen, uanset om den ældre ønsker hjemmebesøg eller ej.Undersøgelsen viser, at 68 procent af kommunerne ved første henvendelse kontakter de ældrepr. brev med en dato for besøget. 22 procent af kommunerne sender brev til den ældre, hvorafdet fremgår, at den ældre selv skal kontakte kommunen og aftale et besøg,jf. tabel 2.1.
14 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Ved efterfølgende henvendelse, er det lidt færre kommuner, svarende til 45 procent, somsender brev med dato. 34 procent af kommunerne sender brev, hvor den ældre selv skalkontakte kommunen og aftale et besøg,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Kontakt ved tilbud om forebyggende hjemmebesøgVed 1. henvendelseAntal kommunerDer sendes brev med dato for besøgetDer sendes brev uden dato, hvor den ældre selvskal kontakte kommunen og aftale et besøgKontakt pr. telefonAndetKommuner i alt189818100813988131006722Procent6822Ved efterfølgendehenvendelseAntal kommuner4433Procent4534
I 72 procent af kommunerne er det ikke en forudsætning, at den ældre skal reagere aktivtforud for gennemførelsen af et besøg, første gang kommunen tilbyder et forebyggendehjemmebesøg. I de tilfælde, hvor den ældre skal reagere aktivt forud for gennemførelsen af ethjemmebesøg, har den ældre enten sagt nej til det seneste besøg eller i en længere periodeafvist besøg,jf. tabel 2.2.Tabel 2.2Den ældres reaktion forud for gennemførelsen af et hjemmebesøgDen ældre skal reagereaktivtAntal kommunerÆldre, der får tilbud om besøg for første gangÆldre, der regelmæssigt har modtaget besøgÆldre, der af og til har modtaget besøgÆldre, der senest har sagt nej til besøgÆldre, der i en længere periode har sagt nej tilbesøgNote: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Den ældre skal ikke reagereaktivtAntal kommuner7161565151Procent7262575252
Procent2834373939
2733363838
2.2Kommunernes formidling af de forebyggende hjemmebesøgKommunerne skal sikre sig, at den ældre både harmodtagetogforståettilbudet omforebyggende hjemmebesøg. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at oplyse generelt omtilbudet eksempelvis via annoncering i dagspressen.
2 ORGANISERING, SAMARBEJDSPARTNERE OG UDDANNELSESBAGGRUND
15
Knapt hver fjerde kommune foretager efterfølgende en telefonisk opfølgning for at sikre sig,at den ældre har modtaget den første henvendelse fra kommunen om tilbud omforebyggende hjemmebesøg,jf. tabel 1.4, bilag 2.For at sikre sig at den ældre forstår tilbudet om forebyggende hjemmebesøg orienterer 88procent af kommunerne den ældre om besøget, for eksempel via en pjece ved førstehenvendelse om besøg. 50 procent af kommunerne anvender et særligt udformet brev medeksempelvis større skrifttyper,jf. tabel 1.5, bilag 2.Resultaterne fra undersøgelsen viser, at når kommunerne skal orientere generelt omordningen, sker det i de fleste kommuner via brev eller på kommunens hjemmeside.Sammenlignet med undersøgelsen fra 2007 er der et stigende antal kommuner, der anvenderpjecer. Her er der sket en stigning på 11 procentpoint. Endvidere er det i dag 36 procent afkommunerne, der orienterer om ordningen i forbindelse med visitationen. I 2007 var det 14procent af kommunerne der orienterede via visitationen,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Kommunens generelle orientering om ordningen med tilbud om forebyggende hjemmebesøg2007Antal kommunerDer sendes brevKommunens hjemmesidePjecer (fx på biblioteket, hos læger)Orientering i forbindelse med visitationenOrientering via hjemmeplejen/hjemmehjælpenAnnoncering (fx i lokal-TV, dagspressen)InformationsmøderKontakt pr. telefonAndet97-3414126-191898Procent99-3514126-1918Antal kommuner91754535221414518982010Procent93794636221414518
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
2.3Organisering af hjemmebesøgene på sundhedsområdetKommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvor de forebyggende hjemmebesøg administrativter forankret i kommunen. Godt halvdelen af kommunerne har forankret hjemmebesøgene påsundhedsområdet. I knapt en tredjedel af kommunerne er ansvaret placeret indenfor ældre-og omsorgsområdet,jf. tabel 2.4.
16 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 2.4Kommunernes administrative organisering af ordningenAntal kommunerSundhedsområdetÆldre- og omsorgsområdetSocialområdetAnden organiseringUoplystKommuner i alt493547398Procent5036473100
2.4Skærpet fokus på tværfagligt samarbejdeKommunerne oplyser, at de forebyggende medarbejdere samarbejder med en lang rækkeforskellige faggrupper. 93 procent af kommunerne oplyser, at de samarbejder medvisitationsområdet, og 86 procent af kommunerne har erfaring med at samarbejde medældreplejen i forbindelse med hjemmebesøgene.91 procent af kommunerne samarbejder med demenskoordinatoren, og 78 procent afkommunerne inddrager den praktiserende læge som samarbejdspartner i hjemmebesøgene.I 62 procent af kommunerne inddrager de forebyggende medarbejdere døv-blindekonsulenten. 45 procent af kommunerne oplyser, at de samarbejder med denkommunale frivilligkonsulent. Hver fjerde kommune har indgået et samarbejde medhospitaler, for eksempel geriatrisk team,jf. tabel 2.5.Tabel 2.5Anvender de forebyggende medarbejdere en eller flere samarbejdspartnereAntal kommunerVisitation - hjælpemidlerDemenskoordinatorÆldreplejen – personlig og praktisk hjælpPraktiserende lægePlejehjem – dagtilbudDøv- blindekonsulentDen kommunale frivillighedskonsulentDiætisterHospitaler fx geriatrisk teamDen kommunale integrationskonsulentAndreKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet918984766161444024144695Procent9391867862624541241447
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
2 ORGANISERING, SAMARBEJDSPARTNERE OG UDDANNELSESBAGGRUND
17
I godt en fjerdedel af kommunerne koordinerer de forebyggende medarbejdere denforebyggende indsats i samarbejde med andre forvaltninger,jf. tabel 2.6.Tabel 2.6Koordinerer de forebyggende medarbejdere den forebyggende indsats med andre forvaltninger?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt2572198Procent26731100
Kommunerne er ikke forpligtet til at indgå sundhedsaftaler i forhold til ordningen omforebyggende hjemmebesøg. Fem procent af kommunerne oplyser imidlertid, at deforebyggende hjemmebesøg indgår i kommunens sundhedsaftale med regionen, for eksempelindgår hjemmebesøgene i et tværsektorielt samarbejde på området forebyggelse ogsundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse,jf. tabel 4.2 og 4.2a i bilag 2.
2.5Medarbejdernes uddannelsesbaggrundVejledningen påpeger, at for at opfylde formålet med besøgene, bør de varetages af personer,der har grundigt kendskab til såvel sociale såvel som sundhedsmæssige forhold i bredforstand. Det forudsættes derfor, at de personer, der besøger den ældre, skal kunne vurdereden ældres almene tilstand i meget bred forstand, herunder boligforhold, økonomi, socialekontakter med videre.Hovedparten af kommunerne, svarende til 81 procent, har ansat forebyggende medarbejderemed en sygeplejefaglig uddannelsesbaggrund. Samtidig er der en svag stigende tendens til, atkommunerne rekrutterer medarbejdere, der har en uddannelse som ergoterapeut ellerfysioterapeut,jf. tabel 2.7.
18 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 2.7Uddannelsesbaggrund hos det forebyggende personale2007AntalSygeplejerskeSocial- og sundhedsassistentErgoterapeutFysioterapeutSocialrådgiverSocialformidlerSocial- og sundhedshjælperAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet853541198422098Procent8736421984220Antal7932472482215972010Procent8133482482215
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
43 procent af kommunerne oplyser, at de forebyggende medarbejdere også udfører andreformer for arbejdsopgaver end de forebyggende hjemmebesøg, for eksempel afholdelse afkurser og temadage,jf. tabel 6.2 og 6.3 i bilag 2.
2.6ERFA-grupper, efteruddannelse og kurser har høj prioritetI vejledningen pointeres det, at det i mange tilfælde kan være nødvendigt at efteruddanne detpersonale, der skal besøge de ældre.Opkvalificering via efteruddannelse og kurser tilbydes i 84 procent af kommunerne. 32procent af kommunerne tilbyder desuden målrettet uddannelse/kurser, som følge afkommunernes nye opgaver,jf. tabel 2.8.Tabel 2.8Uddannelsesinitiativer der tilbydes medarbejdereAntal kommunerOpkvalificering via efteruddannelse og kurserMålrettet uddannelse/kurser, som følge af kommunernes nye opgaverPåtænker ikke at iværksætte særlige uddannelsesinitiativerIngen uddannelsesmæssige initiativer, men planlægger at iværksætteKommuner i alt82316496Procent843264
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
94 procent af kommunerne har erfaring med ERFA-grupper på forebyggelsesområdet.Kommunerne fremhæver, at ERFA-grupperne er en god mulighed for at udveksle viden ogerfaringer samt deltage i undervisningstiltag,jf. tabel 6.4 i bilag 2.
3 RISIKOGRUPPER, FOKUSOMRÅDER OG DEN FOREBYGGENDE SAMTALE
19
3Risikogrupper,fokusområder og denforebyggende samtaleFire ud af fem kommuner tilbyder ikke forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år, derbåde modtager personlig og praktisk hjælp. Til gengæld har kommunerne fokus påenker/enkemænd og udsatte ældre, der for eksempel har isoleret sig.Besvarelserne viser, at den forebyggende samtale først og fremmest afspejler den ældres egneønsker. De overordnede fokusområder og specifikke samtaleemner i hjemmebesøgenehandler primært om sociale forhold og den ældres funktionsevne og helbred. Kommunernesbesvarelser afspejler tydeligt helheden og bredden i samtalen.Hver femte kommune anvender en eller flere former for screeningsredskaber, for eksempel iforhold til at opdage demens eller forebygge fald hos den ældre.
3.1Flere kommuner anvender lovændringenUndersøgelsen viser, at kommunerne i større omfang end i 2007 anvender lovændringen fra2005, og hermed undtager ældre fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg, der bådemodtager personlig og praktisk hjælp.Der er således sket en stigning fra 2007 til 2010 på ti procentpoint, svarende til 80 procent i2010,jf. tabel 3.1, bilag 2.
3.2Fokus på forskellige risikogrupperI undersøgelsen er kommunerne blevet bedt om at oplyse, om de har særlig fokus pårisikogrupper. Det vil sige ældre borgere, som har eller er i risiko for at få fysiske, psykiskeog/eller sociale problemer, som kræver en særlig indsats.68 procent af kommunerne svarer, at de har særlig fokus på enker/enkemænd, 40 procent afkommunerne har særlig fokus på udsatte ældre, for eksempel ældre, der har isoleret sig.
20 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
27 procent af kommunerne har særlig fokus på demente. 14 procent er særlig opmærksommepå ældre borgere med livsstilssygdomme såsom diabetes, KOL, hjertesygdomme mv.,jf. tabel3.1.Tabel 3.1Kommunernes opmærksomhed på at gennemføre besøg hos følgende risikogrupperAntal kommunerEnker/enkemændUdsatte ældre fx ældre, der har isoleret sigDementeÆldre med anden etnisk baggrund end danskUdskrevne efter hospitalsopholdBorgere med livsstilssygdomme (diabetes, KOL, hjertekarsygdomme mv.)Andre grupperKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet6739261217142783Procent68402712171428
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Kommunerne har mindre fokus på risikogrupper under 75 år. I de kommuner, hvor der erfokus på risikogrupper under 75 år er det primært enker/enkemænd, der tilbydesforebyggende hjemmebesøg,jf. tabel 3.2 i bilag 2.
3.3Tiltag for ældre med anden etnisk baggrund end dansk18 procent af kommunerne har iværksat en særlig indsats over for ældre borgere med andenetnisk baggrund end dansk,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Har kommunen en særlig praksis for borgere med anden etnisk baggrund end danskAntal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt1879198Procent18811100
I 11 kommuner foregår kontakten til de ældre sammen med de ældres voksne børn, ægtefælleog de ældre selv. 10 kommuner rådgiver og vejleder om muligheden for særlig hjælp ogstøtte. 3 kommuner oplyser, at de har ansat tosprogede forebyggende medarbejdere,jf. tabel
3.3.
3 RISIKOGRUPPER, FOKUSOMRÅDER OG DEN FOREBYGGENDE SAMTALE
21
Tabel 3.3Kontakten til de ældre med anden etnisk baggrund end danskAntal kommunerKontakten foregår sammen med de ældres voksne børn, ægtefællen ogden ældre selvKommunen rådgiver og vejleder om mulighed for hjælp og støtte,herunder om de særlige hjælpeforanstaltning kommunen kan tilbydeKommunen afholder fællesmøder med grupper af ældre med sammeetniske baggrundKommunen har ansat tosprogede forebyggende medarbejdereKommunen har ansat tosprogede medarbejdere til at bistå forebyggendemedarbejdereAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet121812343455101011Procent11
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
3.4Skærpet fokus på sociale forhold og funktionsevneBesøget i praksis, bør ifølge vejledningen indeholde en struktureret, helhedsorienteretsamtale, hvor den ældres forhold i al almindelighed bliver gennemgået, og eventuellespørgsmål bliver drøftet.Næsten alle kommuner gennemfører en helhedsorienteret samtale. Kommunerne har særligfokus på sociale forhold i relation til socialt netværk, kontakt til familie og netværk,ensomhed, social isolation og selvmordstanker samt sorgbearbejdelse. Lidt færre kommuner –nemlig 71 procent – har fokus på borgerens økonomiske situation.Det samme billede gør sig gældende i forhold til områder, som relaterer sig til borgerensfunktionsevne og helbredsmæssige situation.jf. tabel 3.4.
22 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 3.4Indsatsområder, som de forebyggende hjemmebesøg har fokus påSociale forhold og økonomiAntal kommunerBorgerens sociale netværk, fx kontakt til ældreklubberBorgerens kontakt til familie og nære relationerEnsomhed, social isolation og tanker om selvmordSorgbearbejdelse fx ved tab af ægtefælleBorgerens økonomiske situation9694949370Procent9896969571
Funktionsevne og helbredsmæssige forholdAntal kommunerRåd og vejledning om kost fx til ældre med vægtproblemerRåd og vejledning og fysisk aktivitet og træning til ældreBorgere med kroniske sygdomme fx diabetes og KOLBorgere, der er i risiko for at falde, herunder anvendelse aftrætheds- og mobilitetsscoreTidlige tegn på demensNedsat syn og hørelsePsykiske lidelser, herunder evt. kombineret med misbrugRygeafvænningAndetKommuner959583817197979795837296979181Procent98999383
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
3.5Redskaber i samtalen med den ældreI vejledningen bliver der lagt vægt på, at indholdet af samtalen skal være koncentreret om,hvordan den ældre klarer sin tilværelse, frem for om eventuelle lidelser/sygdomme. Samtalenmed den ældre kan for eksempel omhandle dagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig,økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne med videre. På baggrund af samtalen kan derhenvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som findes i kommunen,tilrettelagt af frivillige eller af kommunen selv. Der henvises til DEL 2, kapitel 5 og 6 forkonkrete eksempler på projekter med forebyggende og aktiverende indhold.I 84 procent af kommunerne tager samtalen udgangspunkt i den ældres egne ønsker.Sammenlignet med 2007 er der tale om en mindre stigning. Og som en kommune bemærker:
”Det er vigtigt, at vi gør samtalen motiverende og samtidig har en anerkendende tilgang tilborgeren”.
3 RISIKOGRUPPER, FOKUSOMRÅDER OG DEN FOREBYGGENDE SAMTALE
23
Som noget nyt er kommunerne i spørgeskemaet fra 2010 blevet spurgt, om de anvenderforskellige former for screeningsredskaber i forhold til risikogrupper. Dette er tilfældet i hverfemte kommune. En kommune bemærker, at de for eksempel anvender en observationsguideved demensopsporing. En anden kommune fortæller, at de i samarbejde med borgerenudfylder et særskilt spørgeskema om borgerens mobilitet:”I år har vi særlig fokus på
faldforebyggelse, så det er et samtaleemne som får ekstra opmærksomhed. Desuden udfyldervi sammen med den ældre et spørgeskema om fald”, jf. tabel 3.5.Tabel 3.5Anvendelse af redskaber i forbindelse med gennemførelsen af de forebyggende hjemmebesøg2007Antal kommunerSamtalen tager udgangspunkt i den ældres egneønskerChecklister, der sikre, at det forebyggendepersonale ”kommer rundt” om alle vigtigespørgsmålSærlig samtale- og interviewteknik, som detforebyggende personale anvenderFaste procedurer, der indebærer, at deforebyggende hjemmebesøg gennemføres efter enensartet metode og standardAnvendelser af forskellige former for screening afrisikogrupper samt opfølgning herpåAndetKommuner i alt199819179714--202034352627555640415253444576Procent78Antal kommuner822010Procent84
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
24 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
3.6Særlig fokus på sociale aktiviteter og aktiverende tilbudSamtalen med den ældre handler især om sociale aktiviteter og aktiverende tilbud, socialerelationer, orientering om forebyggende tilbud samt psykisk- og fysisk funktionsevne, hvilketstort set alle kommuner prioriterer, jf. tabel 3.6Tabel 3.6Samtaleemner under det forebyggende hjemmebesøgAntal kommunerAt formidle viden om sociale aktiviteter og aktiverende tilbud i kommunenBorgerens sociale relationer, herunder kontakt til familie og vennerOrientering om forebyggende tilbud, f.eks. idræt og motionBorgerens fysiske funktionsevneBorgerens psykiske velbefindendeAt den ældre klarer sig i dagligdagen med hensyn til personlig og praktiskhjælp mv.Orientering om handlemuligheder som følge af sygdomStøtte borgeren med hensigtsmæssig boligindretningØkonomiske spørgsmålForslag til brug for nye tiltag i kommunenAndetKommuner i alt86835837-9788855938-969595949489Procent989797969691
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
4 MÅLSÆTNINGER, DOKUMENTATION OG ERFARINGER MED HÅNDBOGEN
25
4Målsætninger,dokumentation ogerfaringer medhåndbogenEt stigende antal kommuner indsamler systematisk oplysninger om indholdet og udførelsenaf de forebyggende hjemmebesøg. Oplysningerne indeholder data om henvisninger og denældres funktionsevne og sociale og personlige forhold. Oplysningerne anvendes blandt andettil at iværksætte nye initiativer og til at informere kommunalbestyrelsen om ordningen.Over halvdelen af kommunerne har fastsat kvalitetsstandarder for ordningen, mens lidt overen fjerdedel af kommunerne har formuleret succeskriterier.Stort set alle kommuner kender Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra2008. Derudover viser besvarelserne, at håndbogen har gjort en forskel i et antal kommuner. I16 procent af kommunerne har håndbogen medført ændringer i udførelsen af hjemmebesøg,og i 13 procent af kommunerne har den betydet ændringer på forvaltningsniveau.
4.1Kvalitetsstandarder og succeskriterier56 procent af kommunerne har i 2010 fastsat kvalitetsstandarder for de forebyggendehjemmebesøg, hvilket næsten svarer til antallet i 2007, jf. tabel 8.1 i bilag 2.Godt en fjerdedel af kommunerne har formuleret succeskriterier for indholdet og udførelsenaf hjemmebesøgene. Kommunerne bemærker, at et typisk succeskriterium er, om der er enhøj tilslutningsprocent til hjemmebesøgene,jf. tabel 8.2 i bilag 2.Godt to tredjedele af de kommuner som har formuleret succeskriterier oplyser, at kriterier erbesluttet både på administrativt og politisk niveau,jf. tabel 4.1.
26 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 4.1Succeskriterier besluttet politisk og administrativt i kommunernePolitisk bestemtAntal kommunerJaNejUoplystKommuner169126Procent62344100Administrativt bestemtAntal kommuner173626Procent651223100
4.2Stigende antal kommuner indsamler systematisk oplysningerI henhold til vejledningen kan hjemmebesøgene give vigtige informationer om de ældresbehov, ønsker og ressourcer og dermed være et værdifuldt redskab, når tilbuddene til ældreskal planlægges. Hjemmebesøgene kan på den måde give kommunalbestyrelsen et bedregrundlag for at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg.Kommunerne er opmærksomme på at indsamle oplysninger. Antallet af kommuner, dersystematisk indsamler oplysninger, er således steget med knapt ti procentpoint fra 2007 til2010, svarende til 55 procent i 2007 og 64 procent i 2010,jf. tabel 4.2.Tabel 4.2Kommuner, der systematisk indsamler oplysninger2007Antal kommunerIndsamler systematisk oplysningerIndsamler ikke systematisk oplysningerUoplystKommuner i alt5441398Procent55423100Antal kommuner63341982010Procent64351100
4.3Anvendelse af oplysningerneIfølge 40 procent af kommunerne indeholder oplysningerne viden om henvisninger til foreksempel demenskoordinator og praktiserende læge. 32 procent af kommunerne indsamleroplysninger om henholdsvis den ældres funktionsevne og sociale og personlige forhold,jf.
tabel 4.3.
4 MÅLSÆTNINGER, DOKUMENTATION OG ERFARINGER MED HÅNDBOGEN
27
Tabel 4.3Oplysningernes indholdAntal kommunerDen ældres funktionsevneSociale og personlige forholdHenvisningerAndetKommuner i alt3131392258Procent32324022
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
47 procent af kommunerne anvender den indsamlede viden og erfaringer,jf. tabel 8.4 bilag 2.Kommunerne har svaret, at oplysningerne primært anvendes til at træffe beslutninger ogiværksætte initiativer samt informere kommunalbestyrelsen om ordningen,jf. tabel 8.4a i
bilag 2.
4.4Håndbogen har medført ændringer af praksis og handleplanerTil inspiration for kommunerne udarbejdede Ankestyrelsen i 2008 en håndbog omforebyggende hjemmebesøg til ældre. Næsten alle kommuner – svarende til 94 procent –kender håndbogen,jf. tabel 10.1, bilag 2.I 13 procent af kommunerne har håndbogen betydet ændringer på forvaltningsniveau, foreksempel ændringer af handleplaner,jf. tabel 10.1b i bilag 2.Derudover oplyser 16 procent af kommunerne, at håndbogen har givet inspiration tilændringer i udførelsen af hjemmebesøgene,jf. tabel 10.1c i bilag 2.En kommune bemærkerblandt andet følgende:”Håndbogen har givet anledning til faglige drøftelser og skabt en
sikkerhed blandt medarbejderne i forhold til, hvor fokus skal ligge under besøgene”.Der henvises til DEL 2, kapitel 9, som giver en kvalitativ og uddybende beskrivelse afkommunernes opfattelse og erfaringer med håndbogen. Herunder hvad håndbogen harbetydet for udførelsen af hjemmebesøgene og i forhold til at ændre handleplaner.
28 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
DEL 2Nye tendenser –kommunernes idéer ogerfaringerIntroduktionSom led i undersøgelsen af kommunernes håndtering af de forebyggende hjemmebesøg harAnkestyrelsen besøgt 11 kommuner og gennemført interview med forebyggendemedarbejdere og ledere.Interviewene følger blandt andet op på kommunernes organisering og varetagelse af denforebyggende og sundhedsfremmende indsats, som Ankestyrelsen dels beskrev i rapporten fra2007, dels i håndbogen om forebyggende hjemmebesøg fra 2008.I de følgende kapitler fokuseres der på fire overordnede temaer:1.2.3.4.Nye organiserings- og arbejdsformer – kapacitetsudvikling af ordningenIdéer til projekter med tværfaglig indsats med et forebyggende ogsundhedsfremmende perspektivAnvendte dokumentationsformer og vidensopsamlingKommunernes opfattelse og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog omforebyggende hjemmebesøg
Første kapitel giver en række eksempler på, hvordan interviewkommunerne har organiseretde forebyggende hjemmebesøg med henblik på at skabe nye organisatoriske rammer ogudvidelse af ordningens arbejdsområder i retningen af en øget specialisering.Andet kapitel beskriver, hvordan kommunerne rådgiver og vejleder om initiativer ogaktiviteter, som kan understøtte borgerens udnyttelse af egne ressourcer og hermed fastholdeen funktionsdygtig alderdom og et aktivt socialt liv.
DEL 2 NYE TENDENSER – KOMMUNERNES IDÉER OG ERFARINGER
29
Tredje kapitel indeholder to eksempler på, hvordan kommunerne dokumenterer deforebyggende hjemmebesøg og konkret anvender denne viden til at målrette og opkvalificereordningen.Fjerde kapitel sætter fokus på de indholdsmæssige og organisatoriske ændringer, somAnkestyrelsens håndbog fra 2008 har medført hos kommunerne.Opsamling på DEL 2Samlet set afspejler interviewene nye tendenser, herunder hvordan hjemmebesøgene opfattesog praktiseres i kommunerne både blandt forebyggende medarbejdere og ledere. Som detogså fremgår af spørgeskemaundersøgelsen går tendenserne i retningen af at tydeliggøre ogunderstrege forebyggelsespotentialet i hjemmebesøgene og hermed ordningens unikkebetydning i forhold til forebyggende, sundhedsfremmende og sociale indsatser ogforanstaltninger for ældre. En forebyggende medarbejder i Sønderborg Kommune forklarerdette i følgende citat:
”Vi er nødt til at gøre op med, at de forebyggende hjemmebesøg kun har fokus på det, derhandler om at blive gammel. Vi skal dreje fokus og sige ja, det kan godt være, at jeres krop erden og den alder, men med afsæt i de ressourcer I har, kan I stadig gøre en masse ting selv”(Sønderborg kommune).
30 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
5Organisering afhjemmebesøgene påsundhedsområdetKommunernes etablering af sundhedscentre som følge af overtagelsen af den forebyggende ogsundhedsfremmende indsats har mange steder skærpet fokus på de forebyggendehjemmebesøg, idet forebyggelse generelt er blevet et kommunalt tilbud.Den nye organisering har desuden medført en øget specialisering og viden om kroniskelidelser. Her spiller de forebyggende hjemmebesøg en central rolle. For det første harmedarbejderen mulighed for at observere tidlige symptomer på svækkelse og sygdom. Og fordet andet kan medarbejderen på et tidligt stadie koble forebyggende og sundhedsfremmendetiltag med en socialfaglig indsats.For mange ældre er det netop det sociale aspekt, som er vigtigt i de forebyggendehjemmebesøg. I samarbejde med de frivillige sociale foreninger har mange kommuner startetnye projekter og aktiviteter op med hjælp fra den frivillige verden. Samarbejdet med defrivillige er både karakteriseret ved fysiske aktiviteter og socialt samvær.
5.1Organisatorisk centralisering og tværfaglig indsatsI forbindelse med Ankestyrelsens rapport om forebyggende hjemmebesøg til ældre fra 2007gav alle interviewkommunerne udtryk for, at kommunalreformen og kommunernesovertagelse af forebyggelses- og sundhedsområdet har medført, at de forebyggendehjemmebesøg har fået en højere prioritering.En tilsvarende udvikling spores tydeligt, når de interviewede kommuner i nærværendeundersøgelse fortæller om deres erfaringer med nye organisations- og samarbejdsformer.Der er således en klar tendens til, at interviewkommunerne har flyttet ordningen fra ældre-og omsorgsområdet til forebyggelses- og sundhedsområdet. De forebyggende hjemmebesøgkan for eksempel være organiseret i et sundhedscenter, i en særskilt sundhedsafdeling eller ien sundhedsafdeling med tilknytning til ældreforvaltningen. I enkelte kommuner har deforebyggende hjemmebesøg fortsat en mere traditionel placering sammen med visitationen.
DEL 2 NYE TENDENSER – KOMMUNERNES IDÉER OG ERFARINGER
31
Ifølge kommunerne har organiseringen af de forebyggende hjemmebesøg påsundhedsområdet betydet øget fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt iordningen, hvilket især er blevet styrket på grund af muligheden for et tættere samarbejde påtværs af forskellige sundhedsfaglige personalegrupper.Kommunerne forklarer, at den organisatoriske ændring af de forebyggende hjemmebesøg påmange måder virker som en naturlig udvikling. Ifølge kommunerne harmonerer idéen medhjemmebesøgene og arbejdskulturen omkring hjemmebesøgene i højere grad medforebyggelses- og sundhedsområdet:
”Sundhedsafdelingen er et naturligt sted for os at være. Vores hverdag er præget af kollegaer,der ser fremad og tænker forebyggelse. Fokus er ikke kun sygdom, men muligheder ogressourcer. Der er utrolig stor forskel på, om man skal ud og afdække hvilken type hjælp enborger skal have bevilliget, og så os der hjælper borgeren med at reflektere over sit liv. Hvordet er borgeren selv, der skal bevæge sig fremad, og hvor det handler om en proces.Hjemmebesøgene bruges af mange borgere til at spørge om, hvad de kan søge. Men hervender vi spørgsmålet om og forsøger at få borgeren til at klare sig selv bedst muligt udennødvendigvis hjælpemidler. Handler det for eksempel om at få en rollator, eller er det i stedetet spørgsmål om væskemangel eller fejlmedicinering, som gør, at borgeren går usikkert? Herkan vi være en god sparringspartner for borgeren”(Herlev kommune).I Struer kommune er de forebyggende hjemmebesøg placeret i et sundhedscenter, hvor deforebyggende medarbejdere dagligt har kontakt med blandt andet fysioterapeuter,ernæringskonsulenter, frivillighedskonsulenter med flere,jf. boks 1 Organisering af de
forebyggende hjemmebesøg i Struer kommunes Sundhedscenter.
Organisering af de forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommunes SundhedscenterStruer kommune er et eksempel på, hvordan de forebyggende hjemmebesøg kan organiseres i et lokaltsundhedscenter. Sundhedscenteret Struer blev etableret i forbindelse med kommunalreformen fra 1. januar 2007 ogudgør Struer Kommunes sundhedsafdeling. Oprindeligt var det en politisk prioritering at placere de forebyggendehjemmebesøg i et sundhedscenter for at sikre et sundhedsfagligt miljø, hvor der dagligt er rum til diskussioner påtværs af faggrupper, faglig sparring internt og kompetenceløft.Overordnet set varetager sundhedscentret den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunen på tværsaf aldersgrupper. Derudover varetager sundhedscentret blandt andet tilbud om genoptræning, høreomsorg,rygestopkurser, ernæringsrådgivning samt patientuddannelse i forhold til diabetes, KOL og hjertekarsygdomme og påtværs af diagnoser. Sundhedscentret Struer har et tæt samarbejde med ældreområdet, herunder visitationen,hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. I sundhedscentret er der ligeledes placeret et frivillighedscenter, som varetager
32 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
opgaver i forhold til det frivillige sociale arbejde i Struer kommune, for eksempel etablering af selvhjælpsgrupper påkronikerområdet.De forebyggende medarbejdere har alle en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og kaldes forsundhedskonsulenter for netop at understrege betydningen af bredden i deres sundhedsfaglige kompetencer. Deudfører forebyggende hjemmebesøg 30 timer ugentligt, men har også opgaver såsom rygestopkurser, aktivering afsygedagpengemodtagere, høreomsorg, kurser for overvægtige, forløbskoordinator på patientforløb, foredrag mm.Hermed er der tale om forskellige målgrupper og mere nuancerede arbejdsopgaver end tidligere.Sundhedskonsulenterne er en del af et større fagligt sundhedsfremme- og forebyggelsesteam i sundhedscentret, somarbejder sammen internt og på tværs af faggrupper.
For kommunerne har organiseringen af forskellige relevante sundhedsfagligepersonalegrupper inden for samme konkrete fysiske rammer en faciliterende effekt. Dettegælder blandt andet i relation til at opstarte nye projekter med et forebyggende ogsundhedsfremmende indhold og sigte. De forebyggende medarbejdere opnår hermed en øgetfaglig viden om forebyggelse og sundhed og kan således henvise til flere relevante aktiviteterog projekter, der kan gavne borgernes sociale og helbredsmæssige situation. Kommunerneforklarer, at de forebyggende hjemmebesøg på den måde har fået en markant størregennemslagskraft.Alle interviewkommunerne overvejer løbende, hvordan de forebyggende hjemmebesøgsprofil kan blive skarpere i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Et eksempel er LejreKommune, som har etableret et sundhedsforum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret,herunder sundhedsafdelingen, hvor de forebyggende hjemmebesøg er organiseret. Initiativeter iværksat for at skabe en bredere tilgang til kommunens forebyggelses- og sundhedsarbejdeog for at sikre indsatser for syge såvel som raske borgere. Sundhedsforumet har eksempelvishaft ’fysisk aktivitet’ som tema. Således havde kommunens tekniske forvaltning fokus påhensigtsmæssig etablering af stisystemer og fritidsanlæg, mens de forebyggendemedarbejdere gjorde en særlig indsats for at formidle tilbud til borgerne om at styrkefunktionsevnen.En anden væsentlig pointe som kommunerne fremhæver i relation til organiseringen af deforebyggende hjemmebesøg på sundhedsområdet er, at ordningen har fået et styrket ogforbedret image:
”Vi er blevet mere synlige – både over for interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi starterprojekter op nu, som vi ikke kunne tidligere. Det er mere legitimt nu, hvor vi er samlet i etsundhedscenter”(Odsherred kommune).
DEL 2 NYE TENDENSER – KOMMUNERNES IDÉER OG ERFARINGER
33
5.2Faglig specialisering og nye arbejdsopgaverKommunerne er særligt opmærksomme på at videreudvikle de forebyggende medarbejderesarbejdsområde inden for forebyggelse og sundhedsfremme gennem specialisering. Hensigtener, at de forebyggende medarbejdere opnår en specialviden på et bestemt område, foreksempel viden om en eller flere kroniske lidelser. Den pågældende medarbejder kan såledesfordybe sig i området ved løbende at opsøge viden og erfaringer. På den måde fungerer denforebyggende medarbejder som en ekspert på området, som de andre medarbejdere kanspørge om råd og vejledning og eventuelt tage med på et hjemmebesøg hos en borger.De forebyggende medarbejdere fortæller, at der er flere fordele ved at have etforebyggelsesteam bestående af såkaldte ’eksperter’. For det første kan fordybelse i et bestemtområde være et godt supplement til den bredde, som ellers kendetegner de forebyggendemedarbejderes fagkyndighed og kompetenceområder. Den erhvervede specialviden kaneksempelvis også bruges i forhold til andre målgrupper end ældre på 75 år og derover. For detandet kan øget specialiseret faglighed bidrage til at kvalificere selve indholdet og resultatet afde forebyggende hjemmebesøg, idet de forebyggende medarbejdere i højere grad kan opdagesymptomer på svækkelse samt kroniske sygdomme i tide. Samlet set giver den øgedefaglighed og de opkvalificerede hjemmebesøg de forebyggende medarbejdere en størreoplevelse af udvikling og ikke mindst succes i forhold til at yde den præcise støtte, somborgeren har behov for:
”Da jeg startede som forebyggende medarbejder, var jeg meget alene. Jeg skulle helst videnoget om det hele, men med specialiseringen mener jeg, at vi kan opnå noget nyt ihjemmebesøgene i forhold til at gøre en større forskel. Der sker ligesom noget, og det er ikkebare besøg, som skal gennemføres. Der er potentiale for en større grad af udvikling. Det trorjeg faktisk kan betyde, at vi får flere succeser på sigt”(Odsherred kommune).Tidligere i Odense kommune skulle de forebyggende medarbejdere både bevilligehjælpemidler og udføre forebyggende hjemmebesøg. I dag ønsker kommunen, at deforebyggende medarbejdere først og fremmest udfører hjemmebesøg og i højere gradspecialiserer sig inden for forebyggelse og sundhed. Dette skyldes blandt andet udviklingenpå ældreområdet med hensyn til ny lovgivning og større fokus på dokumentation.Generationen af ældre er også i stærk forandring med hensyn til demografi samt ønsker,forventninger og behov i relation til udførelsen og indholdet af de forebyggendehjemmebesøg. Et eksempel på specialisering er de forebyggende medarbejdere med andenetnisk baggrund end dansk, som både varetager hjemmebesøgene og arbejder på værestederfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk,jf. afsnit 6.4.Et andet eksempel på specialisering af de forebyggende medarbejdere findes i Lejrekommune. Her har en forebyggende medarbejder specialiseret sig som rygestopinstruktør på
34 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
en såkaldt KOL skole. Det giver medarbejderen mulighed for at bruge sin viden i flereforskellige sammenhænge:
”Som forebyggende medarbejder har jeg undervist på KOL skolen. Jeg har brugt erfaringer ogeksempler fra hjemmebesøgene, som viser at man sagtens kan opnå forbedret livskvalitet somKOL patient. På den måde bruger jeg min viden begge steder”(Lejre kommune).I Odsherred kommune opfattes den øgede fokus på specialisering, som en gevinst forordningen om forebyggende hjemmebesøg som helhed:
”Efter vi er blevet specialiseret, så har vi mere fokus på de enkelte områder. Jeg er megetopmærksom på det område, hvor jeg har opnået en specialviden og holder mine kollegerorienteret om nyt materiale. Der kom en kollega forleden og spurgte, om jeg havde en idé tilnoget. Omvendt spørger jeg om gigt og problemer med hjertet. På den måde oplever jeg, at vikan gøre lidt mere for borgerne end tidligere. Så det tror jeg bliver en rigtig stor gevinst foros”(Odsherred kommune).Kommunerne fortæller, at de forebyggende medarbejdere typisk har en sundhedsfagliguddannelse, for eksempel sygeplejerske, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent.Derudover har det særlig betydning, at medarbejderne har gode kommunikations- ogformidlingsevner, så medarbejderne kan nå ind til borgerne og skabe forståelse for budskaberog tilbud om forebyggelse og forbedret sundhed. Kommunerne lægger også vægt på, at deforebyggende medarbejdere har et godt kendskab til kommunen samt livserfaring:
”Når vi ansætter forebyggende medarbejdere handler det ikke blot om uddannelse, men atmedarbejderen er i stand til at tænke forebyggelse hele vejen rundt. Det gør man ikke barefordi man er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Det handler også om livserfaringog personlige egenskaber”(Lejre kommune).
5.3Hvad kan den frivillige verden byde ind med?Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra 2008 giver en række eksemplerpå forskellige former for samarbejde mellem de forebyggende medarbejdere og faggruppersåsom den praktiserende læge, demenskonsulenter med flere. I håndbogen nævnes defrivillige sociale foreninger i relation til de forebyggende hjemmebesøg kort.I fremtiden forventer interviewkommunerne, at der vil være behov for yderligere at udbredeog styrke samarbejdet med de frivillige sociale foreninger. Dette begrundes med, atorganiseringen af de forebyggende hjemmebesøg på forebyggelses- og sundhedsområdet haraffødt flere nye projekter og aktiviteter, som det vil være muligt at løfte med hjælp fra denfrivillige sociale verden.
DEL 2 NYE TENDENSER – KOMMUNERNES IDÉER OG ERFARINGER
35
I interviewene giver kommunerne en række beskrivende eksempler på, hvordan deforebyggende medarbejdere kan samarbejde med frivillige sociale foreninger, og hvilkenudslagskraft dette har for det forebyggende og sundhedsfremmende sigte i hjemmebesøgene.Kommunerne har en lang tradition for at bruge de frivillige sociale foreninger i arbejdet medde forebyggende hjemmebesøg. De frivillige sociale foreninger understøtter i høj grad deaktiviteter, som udbydes til ældre borgere i forbindelse med hjemmebesøgene. Enkelte afkommunerne beskriver den frivillige sociale indsats som et uundværligt supplement tiludførelsen af hjemmebesøgene:
”Det der har gjort indtryk på mig er, at der er nogle mennesker som virkelig brænder for enbestemt sag og involverer sig, fordi de har lyst til det. Jeg mener ikke, at de frivillige ogkommunen kan undvære hinanden. Når de frivillige står og leder gymnastikholdene nede iNæstved Hallen, så er det virkelig guld værd. Men det er også der, vi står i dag. At vi skal brugehinanden meget mere. Samtidig må vi også huske på, at give dem et klap på skulderen ogsige, at det er rigtigt godt gået. Det er vigtigt, at vi her i kommunen lytter til de frivillige ogderes oplevelse af at gøre en indsats”(Næstved Kommune).De nye tendenser i samarbejdet mellem de forebyggende medarbejdere og de frivillige socialeforeninger går i retningen af, at de frivillige i større omfang involveres i nye projekter, derudbydes gennem de forebyggende hjemmebesøg. De frivillige er med fra starten i forhold tilat planlægge projekterne og den efterfølgende implementering med henblik på overtagelsepå sigt,jf. boks 2 Projekt walk-and-talk, Odense kommune.
Projekt walk-and-talk, Odense kommuneBrobygning mellem kommunalt visiteret motionstilbud og det frivillige arbejdeOdense kommune har stor succes med at igangsætte tilbud i frivilligt regi til borgere, som modtager forebyggendehjemmebesøg eller deltager i kommunens visiterede tilbud om genoptræning, vedligeholdende træning og /ellervedligeholdende aktiviteter.Formålet er at hjælpe ældre, som ikke formår at vedligeholde deres fysiske funktionsniveau, men som vil kunnedette, hvis de fik støtte i en periode til at komme i gang med fx at fastholde fysisk aktivitet sammen med enmotionsguide eller i en frivillig træningsgruppe.”Projektet henvender sig til borgere som faktisk kan klare en masse selv, hvis de bare får lidt støtte i starten. Det eraltså brobygning mellem de visiterede tilbud og frivillige foreninger, som vi vil sætte i gang. Det er f.eks.selvtræningsgrupper herunder gågrupper, walk and talk, som både er fysiske og sociale grupper. Det kan også være
36 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
spisegrupper og andet, som giver mening for de ældre. Her kan de forebyggende medarbejdere være brobyggere tilat løbe de ældre i gang. De ved, hvad den ældre har brug for”(Odense kommune).
I Odsherred kommune har de forebyggende medarbejdere inviteret 20 frivillige socialeforeninger til et møde i sundhedscentret for at opstarte et motionsprojekt for personer, somikke er motionsvante, herunder blandt andet ældre på 75 år, der er fyldt. Hensigten er, at defrivillige skal være med til at opsøge personer, som kunne have gavn af projektet og motiveredem til at gå ture i naturen. De forebyggende medarbejdere i Odsherred kommune fortæller,at det har været nemt at rekruttere og samarbejde med de frivillige. Derudover har det væreten fordel, at de frivillige sociale foreninger generelt har et veletableret netværk og arbejder påtværs og tæt sammen i forhold til at løfte projekter. For at støtte de frivillige socialeforeninger har Odsherred kommune stillet et lokale til rådighed på Sundhedscentret,jf. boks
3 Samarbejde på tværs mellem de frivillige foreninger og kommunen, Odsherred kommune.
Samarbejde på tværs mellem de frivillige foreninger og kommunen, Odsherred kommuneOdsherred sætter aktiviteter i gang i de frivillige foreningerOdsherred kommune har stor succes med at samarbejde med de frivillige foreninger. Stadig flere tilbudtilrettelægges i samarbejde med foreningerne med den hensigt, at foreningerne på sigt viderefører initiativerne.Konkret nævner kommunen vandreturs-projekter, hvor de frivillige er med til at planlægge turene, som henvender sigtil:•Ældre, som ikke er motionsvante•Ældre, som ikke kommer ud, men har isoleret sig•Ældre som ikke får den fysiske udfordring, de har brug forI sådan en situation er det en fordel at samarbejde med de frivillige foreninger, som kan overtage projektet og sikreden kontinuitet, der er en forudsætning for at få fat om de ældre, der ikke af egen vej dyrker motion. I samarbejdemed de frivillige foreninger er det således lykkedes kommunen, at få flere ældre til at opfylde Sundhedsstyrelsensanbefalinger om 30 minutter om dagen.”Vi bruger de frivillige rigtigt meget – og det har vi altid gjort. Men det er lidt på en anden måde nu. Nu involverer videm på en måde, så de bliver mere aktive sammen med os. Tidligere brugte vi mest deres ydelser. Eksempelvis har viopstartet et vandretur-projekt for ældre, som ikke er vant til at dyrke motion. Her har de frivillige været med til atplanlægge projektet lige fra starten og de skal på sigt drive projektet videre”(Odsherred kommune).
6 IDÉER TIL PROJEKTER MED ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV
37
6Idéer til projekter medet tværfagligtperspektivKommunernes overtagelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats har i mangekommuner medført en stigende opmærksomhed på borgerens ressourcer frem forbegrænsninger.Fokus på den ældres ressourcer og fastholdelse af funktionsevne forudsætter først ogfremmest, at den forebyggende medarbejder evner at få borgeren til at reflektere over sit egetliv. Refleksion gennem samtalen er vigtig, hvis det for eksempel helt konkret skal lykkedes atfå borgeren til at integrere motion i hverdagen for dermed at bevare og styrkefunktionsniveauet.Et andet væsentligt aspekt er de forebyggende hjemmebesøgs mulighed for at tage hånd omgrupper af svage ældre, herunder demente, isolerede og ældre med anden etnisk baggrundend dansk, for hvem mødet med de forebyggende medarbejdere for mange er den førstepersonlige kontakt til det kommunale system.
6.1Fokus på ressourcer frem for begrænsningerFokus på ressourcer frem for begrænsninger hos den ældre er kendetegnende for deadspurgte kommuner, som alle fremhæver, at det kan betale sig at støtte borgeren i atfastholde en funktionsdygtig alderdom. Forebyggelse og sundhedsfremme er derfor centralebegreber, når det drejer sig om at sikre ældre mennesker et godt liv uden sygdom, tab affunktionsevne eller behov for pleje og praktisk hjælp.Gruppen af ældre, som modtager forebyggende hjemmebesøg er bredt funderet og vedrørerbåde ældre, der er fysisk aktive og ikke har anden kontakt til kommunen, og svage ældre derfor eksempel har gennemført træningsforløb i kommunen og fortsat har behov for tilbud omvedligeholdelsestræning eller deltagelse i sociale aktiviteter.
38 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Det stiller krav til den forebyggende medarbejder, som både skal være opmærksom på, hvadden ældre selv ønsker at tale om, og samtidig kunne se, hvilke problemer og evner den ældrehar:
”Lige fra jeg ringer på dørklokken, ser jeg, hvordan den ældre har det. Hvordan bliver jegtaget imod? Hvordan ser her ud i forhold til sidst jeg var her, er haven ordnet? På den mådekan jeg hurtigt fornemme, hvordan den ældre har det”(Sønderborg kommune).”Jeg siger altid ja tak til kaffe, for så kan jeg se, hvordan de laver kaffe. Det er en god måde atobservere på i forhold til funktionsniveau. Jeg registrerer også, hvor lang tid det tager, og omde kan huske, hvor kaffen står. På den måde kan jeg spore, om der er tidlig demens på vej. Vikan også gå en tur i haven, så kan jeg som en naturlig del af samtalen se, hvordan de klarersig rent fysisk. I snakken kan vi gøre mange ting – det at observere er en naturlig del af voresarbejde. Hvis det er et ægtepar, er det også vigtig at se på, hvem der har ressourcerne og klarerde dagligdagsting, der er”(Lejre kommune).
6.2Øget refleksion gennem samtalenBlandt interviewkommunerne er der enighed om, at de forebyggende hjemmebesøg først ogfremmest handler om, at få borgeren til at reflektere over eget liv. Ændring af vaner skal ikketrækkes ned over hovedet på den ældre, men være en selvstændig beslutning. Deforebyggende medarbejdere understreger selv, at det er vigtigt, at de ikke fortæller hvad derer bedst for borgeren, men i stedet opstiller de muligheder, der er, som de ældre kan tagemed i deres overvejelser. Den forebyggende medarbejder skal have for øje, at den ældre selvdefinerer den gode alderdom:
”Det er vigtigt, at det ikke er mig, der kommer og pådutter dem noget, men at jeg gennemdialog og motivation, får den ældre til at se forskellige aspekter. Min opgave er at bæreerfaringer videre og få den ældre til at reflektere over sit eget liv. Nogle gange tager det langtid – det er ikke bare gennem den ene samtale. Borgeren skal have tid. Ofte vender de selvtilbage ved næste samtale og siger, at det kunne de godt tænke sig”(Lejre kommune).”Kunsten er at kommunikere, så borgeren selv efterspørger tiltag der kan forbedre deres liv,uden at det er os, der kommer med løftede pegefingre”(Lejre kommune).
6.3Motion bør være en integreret del af hverdagenIfølge de forebyggende medarbejdere er det ikke blot et spørgsmål om at henvise ældreborgere til eksterne tilbud om motion og træning, når det handler om at styrke den ældresfunktionsevne. Det drejer sig i lige så høj grad om, at fysisk aktivitet skal være en integreretdel at hverdagen, således at den ældre borgers evne til at klare praktiske gøremål i og uden
6 IDÉER TIL PROJEKTER MED ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV
39
for hjemmet opretholdes. Eksempelvis nævner de forebyggende medarbejdere, at det har storbetydning for mange ældre, at de fortsat kan klare den daglige gåtur ned til Brugsen:
”Det sidste folk vil miste er deres førlighed, så vi taler meget om, hvor vigtigt det er at bevægesig i hverdagen.”(Herlev kommune).Tilbud om motion og træning kan på forskellig vis være en naturlig del af hverdagen altafhængig af den ældres funktionsniveau. Svage ældre, som for eksempel lige er blevetudskrevet fra et hospitalsophold vil ofte have behov for træningstilbud, som i første omgangforegår i hjemmet:
”Fordelen ved at starte træningen op i hjemmet er først og fremmest transportvanskelighedersom følge af dårlig mobilitet. Hvis borgeren starter træningen op i eget hjem sammen med enfysioterapeut, kan man forbedre funktionsevnen, og på sigt henvise den ældre til tilbud ilokalområdet – fx stolegymnastik”(Tønder kommune).I andre tilfælde opsøger de forebyggende medarbejdere ældre på tennisbanen og tilbydersundhedstjek. Her handler det også om forebyggelse, selvom de ældre er aktive og kanbetegnes som ressourcestærke. De forebyggende medarbejdere understreger såledesvigtigheden af, at få de ældre til at reflektere over eget liv uanset funktionsniveau:
”Vi stillede op med blodtryksmåler og vægt. I de tilfælde, hvor der var behov for det, henvistevi til egen læge, men vi sagde samtidig til os selv, at det er friske aktive ældre, så hvis vi harværet gode til at formidle budskabet, må de også være friske nok til at gøre noget ved det. Såer det ikke os, som skal handle på det. De raske og friske ældre, de skal handle på det selv. Deskal selv tage ansvar for deres liv, så længe de kan”(Næstved kommune).
6.4Eksempler på projekter med et forebyggende, etsundhedsfremmende og et socialt perspektivNedenfor beskrives en række kommunale projekter, som går på tværs af et forebyggende, etsundhedsfremmende og et socialt perspektiv i forlængelse af de forebyggende hjemmebesøg,
jf. boks 4 Faldforebyggelsesprojekt, Sønderborg kommune, boks 5 Kortlægning af de ældresmotionsvaner, Odsherred kommune, boks 6 Projekt Sund Livsstil, Odense kommune, boks 7Længst muligt i eget liv, Fredericia kommune og boks 8 Mænd er som biler og kvinder er somblomster, Herlev kommune.
40 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Faldforebyggelsesprojekt, Sønderborg kommuneFald kan forebygges blandt ældre med hjælp af en simpel test:Ældre mennesker, der holder sig fysisk aktive, udskyder det tidspunkt i livet, hvor alderen giver problemer med fxbevægelserne og balancen. Sønderborg kommune har derfor valgt at have særligt fokus på forebyggelse af fald ogtilbud, som skal være med til at sikre, at de ikke falder.De forebyggende medarbejdere har i samarbejde med DGI udarbejdet pjecer med forskellige balancetest og øvelsertil at fremme balancen. Under besøget screenes den ældre for faldrisiko, og der vejledes i balancetest samt øvelser.De ældre kan selv udføre følgende balancetest:•Stå med lukkede øjne•Stå på gulvet på et ben•Stå på gulvet på skiftevis det ene og det andet benOplever den ældre, at balancen er dårlig, så kan han/hun bruge pjecen ”Bevæg og bevar dig” til lave forskelligeøvelser og styrke balancen.De forebyggende medarbejdere er desuden særligt opmærksomme på følgende:•Forstyrres balancen af dårlig nattesøvn, sovemedicin eller forkert kost?•Er hjemmet indrettet uhensigtsmæssigt?”Vi har skærpet opmærksomheden på fald, og hvis vi finder det relevant, foretager vi en balancetest. Hvis borgerener faldet, så henviser vi til en faldkonsulent med henblik på at lave en handleplan for den enkelte ældre”(Sønderborgkommune).”Projektet har vi siden udvidet til et samarbejde med de praktiserende læger og det kommunale seniorråd, så vi i dagogså har fokus på de ældre borgeres indtagelse af medicin i forhold til faldforebyggelse. Konkret har det betydettemadage i samarbejde med seniorrådene, hvor de praktiserende læger bød ind med måder at reducere indtagelsenaf sovemedicin på. De forebyggende medarbejdere bidrog med deres viden og erfaring fra hjemmebesøgene irelation til faldforebyggelse og viden om en god nats søvn uden sovemedicin”(Sønderborg kommune).
6 IDÉER TIL PROJEKTER MED ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV
41
Kortlægning af de ældres motionsvaner, Odsherred kommuneMotionsvaner og fysisk aktivitet kan afdækkes ved en test og et simpelt spørgeskema:Odsherred kommune er i gang med at afdække de ældres motionsvaner og fysiske aktivitet ved hjælp af etspørgeskema. Suppleret med en simpel balancetest, er kommunens fokus samtidig en øjenåbner for mange borgere.Resultaterne fra skemaet vil kommunen bruge til at tilrettelægge tilbud for eksempel gymnastikhold eller gåture.Skemaet giver desuden en række svar på, hvorfor nogle ældre ikke kommer ud at gå. Det er planen, at det heltkonkret skal medføre samarbejde på tværs af forvaltningerne. For eksempel ved opsætning af bænke, infrastrukturetc.”Nogle af spørgsmålene går på, om man går tur, og hvor længe de kan gå. Og om de dyrker anden form for fysiskaktivitet. De der svarer nej til det hele, har helt klart meget store balanceproblemer. Mens de der dyrker fysiskaktivitet en halv time om dagen, kan stå på et ben i flere sekunder. Resultaterne viser, at balancen helt klart hængersammen med, hvor meget fysisk aktivitet man dyrker.”(Odsherred kommune)
Projekt sund Livsstil, Odense kommuneSygdomslære og kostvejledning skal ændre borgerens livsstil varigt:Odense kommune har iværksat ”Projekt sund Livsstil”, som et patientrettet projekt, der har fokus på borgere meddiagnosen en kronisk sygdom. Gennem sygdomslære og kostvejledning skal borgeren støttes til at leve det sunde liv,de hver især måtte ønske. Målet er således at initiere en varig ændring af borgernes livsstil.Forudsætningen for at deltage i projektet er, at borgerne er visiteret til kommunens træningstilbud og indstillet på atændre deres liv varigt. Eksisterende tilbud tilføres således to yderligere dimensioner i form af sygdomslære ogkostvejledning.Målgruppen er fastsat i henhold til sundhedsaftalen med regionen:•KOL-patienter•Type2 diabetes•Hjertekarsygdomme”Vi har netop igangsat ”Projekt sund livsstil”, som er et patientrettet projekt, hvor vi har fokus på KOL, diabetes oghjertekarsygdomme. Desuden vil vi som led i ”Projekt sund livsstil” arbejde med et redskab for tidlig opsporing – ogher kommer de forebyggende medarbejdere ind. Vi vil meget gerne have at de forebyggende medarbejdere sommøder de +75 årige, får et screeningsværktøj, så vi tidligt kan få fat i de borgere, der typisk har de sygdomme ellersymptomer på dem”(Odense kommune).
42 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Længst muligt i eget liv, Fredericia kommuneLængst muligt i eget liv – et liv med høj egenomsorg så længe som muligt:Udsigten til et stigende antal ældre har i Fredericia kommune medført vedtagelsen af projektet ”Længst muligt i egetliv”. Projektet skal udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende og forebyggende indsats medfokus på, at den ældre borger styrkes i at leve sit eget liv med høj egenomsorg så længe som muligt. Den kommunalepleje skal således udvikles efter følgende principper:•Fra kompensation til rehabilitering•Fra pleje til forebyggelse•Fra behandling til tidlig opsporing•Fra sen til tidlig indsatsEr den ældre borger sund og rask med en høj funktionsevne kan mødet med den forebyggende medarbejder handleom, hvordan den aldersbetingede svækkelse kan udskydes. Indledningsvist kan dette ske ved at gennemføre enscreeningstest af borgeren (”Avlunds træthedstest”, ”2,45 m up and go” og ”rejse-sætte sig”). De to sidstnævntetest fortæller noget om borgerens risiko for at være i risiko/høj risiko for funktionsnedsættelser.”Vores forebyggende hjemmebesøg ligger i rehabiliteringsafdelingen. Det har stor betydning for hele den måde, vianskuer besøgene på. Vi vil gerne have fat i de ældre tidligt, for vores fokus er ressourceorienteret. Vi ser på, hvadborgeren selv kan. Vores tankegang er rehabiliterende med det formål at støtte borgeren længst muligt i eget liv”(Fredericia kommune).
6 IDÉER TIL PROJEKTER MED ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV
43
Mænd er som biler, og kvinder er som blomster, Herlev kommuneMænd er som biler:En bil skal have mange hestekræfterMåske er det også sådan for dig?Vær opmærksom på at styrke dine musklerFå frisk luft og motion mindst 1 time hver dagEn bil skal til regelmæssige serviceeftersynMåske er det også sådan for dig?Vær opmærksom på, hvordan din hverdag fungererFå råd og vejledning i Sundhedscenter HerlevKvinder er som blomster:En blomst der hænger, bliver svageligMåske er det også sådan for dig?Vær opmærksom på at styrke dine musklerFå frisk luft og motion mindst 1 time hver dagEn blomst skal tilses regelmæssigtMåske er det også sådan for dig?Vær opmærksom på, hvordan din hverdag fungererFå regelmæssigt et forebyggende hjemmebesøg
44 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
7Målrettet indsatsoverfor ældre medsærlige behovI forbindelse med interviewene nævner kommunerne en række initiativer målrettet gruppenaf svage ældre, herunder demente, isolerede og eneboere, ældre i sorg, udskrevne frahospitalsophold, ældre med anden etnisk baggrund end dansk og enlige mænd.Ifølge kommunerne stiller disse ældre særlige krav til de forebyggende medarbejderesfaglighed og menneskelige egenskaber samt til, hvordan hjemmebesøgene udføres.
7.1Tidlig kontakt til demenskoordinatoren og den praktiserendelægeFor mange ældre er besøget af en forebyggende medarbejder den første personlige kontakt tilkommunen. Det betyder i visse tilfælde, at medarbejderen som den første, har mulighed forat foretage en demensopsporing/screening i form af simple observationer af den ældre ihjemmet.Hvis der er mistanke om demens, kan det ifølge kommunerne være nødvendigt med fleresammenhængende hjemmebesøg. Frem for alt er det vigtigt, at den forebyggendemedarbejder på et tidligt stadie kontakter den praktiserende læge og demenskoordinatorenmed henblik på en grundig demensudredning af den ældre:
”Jeg kan finde på at spørge borgeren, om det er i orden, at jeg ringer til lægen, hvis jegopdager tidlig demens, eller hvis jeg oplever funktionstab, og borgeren ikke selv taler med sinlæge. Kontakten til den praktiserende læge er vigtig, hvis borgeren skal tilbydes den optimalebehandling. Jeg ser jo ting, som lægen ikke observerer.”(Lejre kommune).Læs mere om kommunernes gode erfaringer fra arbejdet med demente i Ankestyrelsenshåndbog ”Forebyggende hjemmebesøg til ældre” fra 2008.
7 MÅLRETTET INDSATS OVERFOR ÆLDRE MED SÆRLIGE BEHOV
45
7.2Rum til isolerede og eneboere i hjemmebesøgeneFor de forebyggende medarbejdere udgør isolerede ældre og eneboere en særlig målgruppe ihjemmebesøgene. Det er typisk borgere, som ikke har kontakt til pårørende og naboer. Ifølgemedarbejderne egner hjemmebesøgene sig til at komme tæt ind på livet af de isolerede ældre.Det forudsætter, at den forebyggende medarbejder har tid og rum til at skabe fortrolighed oghermed åbne op for hjemmehjælpen eller hjemmesygeplejersken.De forebyggende medarbejdere har gode erfaringer med at følge de isolerede ældre tætgennem flere kontinuerlige hjemmebesøg. Derudover pointerer medarbejderne, at der ofte erbehov for en akut indsats for at afværge problemer eller for at undgå, at situationen bliverforværret:
”Vi hjælper dem med alt – til at gå i banken, komme til tandlæge, komme til kirkens korshærog hente tøj og møbler, få hunden til dyrlæge eller få den passet, hvis ejeren skal påhospitalet. Det handler om at være i stand til at gå ind i de problematikker, der er og få demløst på tværs af regler og faggrupper. Her er de forebyggende medarbejdere koordinator, såder sker en samlet indsats. Det handler om ældre, der har meldt sig ud af samfundet og leverefter egne værdier og normer. Men så snart funktionsevnen svigter, så får de brug for hjælp”(Sønderborg kommune).
”Du skal kunne rumme, at tingene ikke bare er firkantede eller ottekantede – der er bareingen kanter overhovedet. Spindelvævene er over alt og kaffekoppen – det er ved hanken manskal drikke, for det er det eneste sted, der er nogenlunde rent. Og musene og rotterne løberrundt. Det skal du kunne rumme – alle de skæve situationer! Det kræver, at du kan tænke oghandle alsidigt”(Sønderborg kommune).
7.3Besøg hos efterladte sat i systemFlere af de interviewede kommuner har med fordel sat besøg hos efterladte i system. Det vilsige, at når de forebyggende medarbejdere registrerer et dødsfald, så tilbydes den efterladte etforebyggende hjemmebesøg – også selvom de er under 75 år.De forebyggende medarbejdere fortæller, at hjemmebesøgene opleves af borgerne som en storstøtte og trøst i en svær tid, men de efterladte har også en del uafklarede spørgsmål af bådepraktisk og økonomisk karakter. I flere tilfælde oplever medarbejderne, at de efterladte erdeprimerede, hvilket kan afhjælpes ved at den ældre gennem en række samtaler får klarhedover sin situation og overblik over, hvor der er hjælp at hente:
”Det første besøg handler meget om bare at snakke, og sætte sig ned, lytte og iagttage. Er dether en borger, som bare skal have lidt tid til at komme i gang, eller er det en borger, hvorman lige skal have i baghovedet, at det godt kunne være, at man skal finde ud af noget, måske
46 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
et tilbud af en eller anden art. Så det første besøg er oftest bare meget med at lytte. Også hvisjeg synes, at det er en borger, som jeg godt ved ville ringe til enhver tid, så er det måske der, vier. Eller hun er faktisk på vej nedad, hun har det rimelig godt i dag, men det kan godt værejeg skal tilbyde et besøg om 2-3 uger igen, og er måske ude i at i en periode at skulle havenoget medicin. Men oftest først når der er gået et par måneder”(Odsherred kommune).For en nærmere beskrivelse af indsatsen, som den forebyggende medarbejder kan tilbydeefterladte i sorg, henvises til Ankestyrelsens håndbog ”Forebyggende hjemmebesøg til ældre”fra 2008.
7.4Støtte til udskrevne fra hospitalsopholdFlere kommuner har gode erfaringer med at tilbyde udskrevne fra hospitalsopholdforebyggende hjemmebesøg. De såkaldte udskrivningsbesøg giver borgeren mulighed for atfortælle om baggrunden for hospitalsopholdet, og hvordan opholdet på hospitalet har været.I løbet af samtalen kan den forebyggende medarbejder afdække, om der er behov for tilbudom fysisk træning, vejledning om medicinforbrug eller andre tiltag, der kan hjælpe borgerenvidere på egen hånd.Flere kommuner nævner, at de har fundet ressourcer til at tilbyde hjemmebesøg umiddelbartefter en udskrivning, fordi der er andre ressourcestærke ældre, som takker nej tilhjemmebesøgene,jf. boks 9 Udskrevne fra hospitalsophold, Tønder kommune.
Udskrevne fra hospitalsophold, Tønder kommuneFå en bedre hverdag efter sygehusophold:Der kan være mange spørgsmål, som trænger sig på, når man er udskrevet fra sygehuset. Borgere i Tønder kommunesom ikke har kontakt til hjemmeplejen tilbydes derfor et besøg i hjemmet af en forebyggende medarbejderumiddelbart efter udskrivning.De forebyggende medarbejdere kan hjælpe med at besvare en lang række spørgsmål:•Hvordan skal jeg tage min medicin?•Hvordan holder jeg fast i mine genoptræningsøvelser?•Er der foreninger og aktivitetstilbud, som jeg kan tilmelde mig?•Hvad betyder en sund kost i hverdagen?•Hvilken myndighed skal jeg henvende mig til?”Sidegevinsten er at undgå hjemmehjælp. Vi kan se, om der er barrierer i dagligdagen, som borgeren skal have hjælptil at løse, og vi kan støtte dem med at komme i gang igen rent socialt. Vi støtter socialt, holder modet oppe og
7 MÅLRETTET INDSATS OVERFOR ÆLDRE MED SÆRLIGE BEHOV
47
hjælper med praktiske ting, så hverdagen synes mere overskuelig, og dermed kan vi være med til at minimeregenindlæggelser.”(Tønder kommune)
7.5Tosprogede medarbejdere til ældre med anden etniskbaggrund end danskFor at målrette og opkvalificere indsatsen over for ældre med anden etnisk baggrund enddansk har Odense kommune ansat tosprogede medarbejdere med en sundhedsfagligbaggrund. Erfaringer viser, at ældre med ikke-vestlig baggrund ældes ca. ti år tidligere endetniske danskere. Ofte oplever ældre med anden etnisk baggrund barrierer i forhold til atkontakte kommunen i forbindelse med at modtage ydelser.Odense kommune har haft succes med at ansætte forebyggende medarbejdere med andenetnisk baggrund end dansk. Udover sproglige kompetencer har medarbejderne et bredtnetværk og et godt kendskab til relevante aktiviteter. Odense kommune har også etableretsærlige væresteder for ældre med anden etnisk baggrund, hvor de to forebyggendemedarbejdere er tilknyttet,jf. boks 10 Tosprogede medarbejdere dæmmer op for ensomhed,
Odense kommune.
Tosprogede medarbejdere dæmmer op for ensomhed, Odense kommuneTosprogede medarbejdere informerer om sundhedsfremme og kommunale tilbud:I Odense kommune er der ansat forebyggende medarbejdere, som er tosprogede. Det har medført, at 85 procent afde ældre med anden etnisk baggrund tager imod forebyggende hjemmebesøg. Medarbejderne er brobyggere mellemde ældre og kommunen og ser et stort behov for information om sundhedsfremme, egenomsorg og kommunaletilbud.Ensomhed og isolation erstattes på den måde med direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, dertaler samme sprog.”De ældre ønsker kun besøg, hvis det gennemføres med en af deres egne. Så det har en enorm betydning, at vi haransat tosprogede medarbejdere. Konsulenterne har et bredt netværk, og når ud til de ældre, hvor af mange af dem erensomme”(Odense kommune)
Værested på tværs af kulturel baggrund:Foruden tilbud om forebyggende hjemmebesøg har Odense kommune også etableret et værested, hvor (ensomme)ældre med anden etnisk baggrund end dansk kan komme og møde andre.
48 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
De ældre ved kun lidt om de muligheder for hjælp eller aktivitet, som kommunen tilbyder. De fleste har ikke hørt omet dagscenter eller hjemmehjælp. På værestedet er de tosprogede medarbejdere tilknyttet, hvilket skaber en tryghedhos de ældre, som kan komme og få hjælp til for eksempel at få læst breve op.” Vi har etableret særlige væresteder på tværs af kulturel baggrund. De forebyggende medarbejdere med andenetnisk baggrund end dansk arbejder også på værestederne, så når en ensom bosnisk dame bliver tilbudt at komme påværestedet, så ved hun også, at ældrekonsulenten er der – og det gør hende mere tryg – så kommer hun. Vi harprøvet at invitere de ældre på et almindeligt dagscenter, men det fungerer overhovedet ikke. De bliver isoleret, fordide ikke taler dansk, men der er også en kulturel barriere for at forstå de ældre.”(Odense kommune)
7.6Er mænd en særlig gruppe?Blandt interviewkommunerne er der ikke tvivl om, at den mandlige del af målgruppen for deforebyggende hjemmebesøg kan være vanskelig at få kontakt til gennem de forebyggendehjemmebesøg. Kommunerne forklarer, at mændene generelt siger nej til hjemmebesøg.Alligevel oplever de forebyggende medarbejdere, at mændene udgør en særlig gruppe. Detskyldes blandt andet, at mændene kan have svært ved at håndtere pensionstilværelsen ogføler sig isolerede og ensomme, fordi de savner tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kommunerfortæller, at dette især er udbredt blandt enlige mænd.Struer kommune har iværksat en lokal kampagne, som har til hensigt at afhjælpe enligemænds berøringsangst med hjemmebesøgene. Det gælder især den gruppe af mænd, somogså er kendetegnet ved et dårligt selvvurderet helbred. Gennem foredrag om den godealderdom og hvad de forebyggende hjemmebesøg kan bruges til, har de forebyggendemedarbejdere haft succes med at nå ud til mændene:
”Vi har gjort os mange overvejelser om at lokke især mændene til at komme til foredrageneved for eksempel, om vi skulle tilbyde snaps og smørebrød eller noget andet, som måskekunne vække deres interesse og nysgerrighed. Desuden virker et foredrag også mereuforpligtende end et besøg i eget hjem, så det kunne være et oplagt sted at starte i forhold tilat afmystificere hjemmebesøgene og gøre dem mere relevante”(Struer kommune).
8 KOMMUNALE BUD PÅ DOKUMENTATION AF HJEMMEBESØGENE
49
8Kommunale bud pådokumentation afhjemmebesøgeneStyrken i de forebyggende hjemmebesøg er i høj grad den fortrolighed, der er forbundet medsamtalen mellem medarbejderen og den ældre. Alle de oplysninger, der kommer frem undersamtalen, er underlagt tavshedspligt.De mange oplysninger, som den forebyggende medarbejder modtager, betyder samtidig, atder i kommunerne er et stigende behov for anonymiseret dokumentation af de forebyggendehjemmebesøg. De forebyggende medarbejdere ligger inde med oplysninger, som i mangetilfælde kan tegne et grundigt og nuanceret billede af, hvor der er behov for en særlig indsats,og således bruge oplysningerne strategisk og fremadrettet.Interviewene har givet anledning til at belyse kommunernes konkrete er faringer med atdokumentere de forebyggende hjemmebesøg, for eksempel ved at gennemføre bådebeskrivende og mere analyserende undersøgelser baseret på spørgeskemaer og kvalitativedata.
8.1Kommunerne efterspørger mere dokumentationBlandt interviewkommunerne er der både en interesse og en parathed til i højere grad atdokumentere de forebyggende hjemmebesøg. Men med de eksisterende omsorgssystemer kandette være en udfordring.Interviewkommunerne anvender eksempelvis Rambøll Care eller CSC omsorgssystem til atdokumentere besøgene. Dokumentationen er typisk baseret på registreringer af de ældreborgeres situation i relation til en række fysiske, psykiske og sociale parametre.Omsorgssystemerne anvendes også til at sende breve forud for hjemmebesøgene og planlæggebesøgene fra gang til gang.Flere af de interviewede kommuner efterspørger muligheden for at lave statistiske udtræk påhjemmebesøgene udført hos den enkelte borger og på tværs af borgerne i den pågældende
50 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
kommune. Ifølge kommunerne er dette ikke muligt med de eksisterende journaliserings- ogregistreringssystemer. Derfor foreslår interviewkommunerne, at der på landsplan afsættesressourcer til at udvikle et særligt system.Ønsket om at lave statistiske udtræk hænger sammen med, at hjemmebesøgenes profil medhensyn til forebyggende og sundhedsfremmende indsatsområder siden kommunalreformenhar ændret sig væsentligt. Fra kommunernes side er der især et ønske om at følge udviklingeni hjemmebesøgene og bruge oplysningerne mere strategisk og fremadrettet. Tidligere var dettilstrækkeligt at registrere antallet af ja-sigere og gennemførte hjemmebesøg. Men i dag harhjemmebesøgene opnået en markant bredde i tilbud og aktiviteter og omfatter således mangeforskellige former for overvejelser i forbindelse med samtalen, observationer og registreringaf borgerens funktionsevne, indgåede aftaler, henvisninger og iværksatte foranstaltninger ogaktiviteter, hvilket til sammen stiller nye krav til, hvordan hjemmebesøgene metodisk ogdesignmæssigt kan dokumenteres:
”Vi kan ikke trække statistik. Det kræver udvikling af et særligt system og det koster! Menforhåbentligt er tiden snart moden til, at flere kommuner har samme ønske, og så kan detforhåbentligt gøres billigere”(Odense kommune).”Jeg mener helt sikkert, at kommunerne har flyttet sig og i højere grad er interesseret i atfølge med i udviklingen i besøgene på det strategiske plan. Det skyldes primært, at deforebyggende medarbejdere har en kæmpe viden, fordi de har været i borgerens hjem desidste mange år, og den viden er vi nødt til at få i spil i forhold til det øvrige forebyggendearbejde i kommunen”(Odense kommune).Kommunerne ønsker at højne dokumentationsniveauet, men er samtidig bevidste om deforskningsmæssige udfordringer, der er forbundet med at gennemføre eksempelviseksperimentelle undersøgelser eller cost-benefit analyser og hermed opnå validdokumentation om de forebyggende hjemmebesøg:
”Når man skal se på, om det virker eller ikke virker, så kan vi kun lave antagelser. På denmåde er det lidt op af bakke. Det kunne derfor være rart at finde frem til brugbare metoder tilat dokumentere”(Odsherred Kommune).
8 KOMMUNALE BUD PÅ DOKUMENTATION AF HJEMMEBESØGENE
51
8.2Kommunale eksempler på dokumentation af hjemmebesøgeneFlere af de interviewede kommuner anvender både kvantitative og kvalitative metoder til atdokumentere de forebyggende hjemmebesøg, herunder primært deskriptiv statistik,interview, observationsstudier med mere.De følgende to afsnit viser, hvordan henholdsvis Struer kommune og Aalborg kommunearbejder med dokumentation. Begge kommuner arbejder ud fra databaserede oplysninger omde ældre borgere og indholdet af hjemmebesøgene. Aalborg kommune laver deskriptivestatistiske udtræk for at opfange forskellige tendenser i relation til risiko- og indsatsområder.De statistiske oplysninger kombineres med kvalitative interview med ældre borgere ogforebyggende medarbejdere. Struer kommune har gennemført en større kvantitativundersøgelse baseret på både et deskriptivt og analytisk statistisk design.Begge eksempler fra kommunerne er illustrative, idet de kobler forskellige metodiskeretninger og design i forhold til at dokumentere de forebyggende hjemmebesøg både ibredden og i dybden.De to kommuner fremhæver en meget væsentlig pointe i forbindelse med gennemførelsen afundersøgelserne. I begge kommuner har undersøgelsesresultaterne nemlig givet anledningentil at revurdere og omlægge ordningen om forebyggende hjemmebesøg på baggrund af nyviden om målgruppens sociale og helbredsmæssige situation samt ønsker og behov for støtte ihverdagen og i fremtiden.
8.2.1Sundhedsvidenskabeligt studie i Struer kommuneSundhedscentret i Struer kommune har i 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelseblandt ældre over 75 år. Undersøgelsen er designet som et epidemiologisk studie primært afdeskriptiv karakter. Derudover er der foretaget analyser af undersøgelsesresultaterne medhenblik på at afprøve en række hypoteser, for eksempel om der er social ulighed i helbred ogfunktionsniveau hos målgruppen.Valget af et epidemiologisk studie skal ses i lyset af undersøgelsens formål, som netop sigtermod at afdække om der er befolkningsgrupper i Struer kommune, som har et dårligerehelbred og funktionsniveau end andre, eller om der er særlige grupper, som i højere gradbenytter sig af tilbudet om forebyggende hjemmebesøg. Undersøgelsesdesignet giver ogsåmulighed for at følge samme population i en follow-up undersøgelse.I Struer kommune har der ligeledes været et ønske om at kvalitetssikre og kvalitetsudviklehjemmebesøgene. Dels i relation til at øge andelen af hjemmebesøg hos borgere, der reelt haret behov, dels for at opkvalificere medarbejdernes fagprofessionelle kompetencer.
52 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Undersøgelsesresultater anvendt til at ændre praksis i hjemmebesøgeneFølgende tre eksempler viser, hvordan Struer kommune konkret har anvendt resultaterne fraspørgeskemaundersøgelsen til at identificere og afgrænse særlige problemstillinger i relationtil målgruppen, og hvordan de forebyggende hjemmebesøg udføres. På baggrund afproblemstillingerne har Struer kommune ændret praksis i hjemmebesøgene på en rækkeområder.Øget fokus på ældre, der bor alene:•Halvdelen af målgruppen bor alene. Dette har skærpet de forebyggendemedarbejderes fokus på betydningen af at bo alene, og hvordan ældre, der bor alene,kan støttes bedst muligt.Revidering af pjece om forebyggende hjemmebesøg:•55 procent af målgruppen har alene gået i folkeskole, og fire procent har en langvideregående uddannelse. Desuden oplyser seks procent af målgruppen, at de ikkevidste hvad de forebyggende hjemmebesøg var. Disse resultater har medført enændring af Struer kommunes formidlings- og informationsstrategi, og at pjecen omforebyggende hjemmebesøg er blevet revideret.Hjemmebesøg modtages af ældre med størst behov:•Undersøgelsen viser, at ældre borgere, der tager imod et hjemmebesøg, har etsignifikant dårligere helbred end borgere, der afviser et hjemmebesøg. Ordningenmed forebyggende hjemmebesøg rammer således den målgruppe, der reelt har etbehov. Struer Kommune vurderer på denne baggrund, at indsatsen har væretmålrettet og chancerne for at opnå en forebyggende effekt har været til stede.Øvrige konsekvenser efter undersøgelsens afslutning:•En markant stigning i antallet af ja-sigere•Præcisering og udvidelse af samtaleguide•Opkvalificering af kvalitetsstandarder•Organisering af tværfaglige samarbejdspartnere•Udarbejdelse af fremtidig strategi for ordningen
8.2.2Dokumentation skal vise hjemmebesøgenes værd – erfaringer fraAalborg kommuneAalborg Kommune har de sidste to til tre år gjort en ekstra indsats for at opkvalificere deforebyggende hjemmebesøg. En udvikling der dels er tilskyndet af et ønske i Ældre- ogHandicapforvaltningen om i højere grad at synliggøre forebyggelsespotentialet i
8 KOMMUNALE BUD PÅ DOKUMENTATION AF HJEMMEBESØGENE
53
hjemmebesøgene. Dels et resultat af, at der fra den politiske side har været udmeldinger ombesparelser og et ønske om fælles retningslinjer i ydelserne på ældreområdet:
”Da jeg startede som leder for de forebyggende hjemmebesøg, så var der en del fokus påbesparelser og et øget behov for fælles retningslinjer. Vores vigtigste opgave har været, atsynliggøre indholdet af vores arbejde, værdien af den og hvor vi er på vej hen. Med andre ord,viser rapporten fra 2009, hvad vi kan! Men det var ligeså meget for at få både potentiellesamarbejdspartnere på banen og ikke mindst politikerne”(Aalborg kommune).De seneste års omlægning af de forebyggende hjemmebesøg i Aalborg kommune har for detførste betydet en organisatorisk centralisering af fem lokalområder og hermed en samling afde i alt 14 forebyggende medarbejdere i én enhed. For det andet er udførelsen afhjemmebesøgene blevet mere målrettet ved at ensarte de forebyggende medarbejderes fagligekompetencer, skærpe fokus på en række relevante temaområder, ensrette procedurer vedudsendelse af breve med mere.Et væsentligt udviklingsområde har været en fælles spørgeguide, som anvendes i forbindelsemed de enkelte hjemmebesøg. Spørgeguiden indeholder en række generelle spørgsmål ognogle faste fokusområder. På baggrund af spørgeguiden indsamles oplysninger om de ældreborgere i en database, hvorfra det er muligt at lave statistiske udtræk. Databasen sikrer ensystematisk vidensopsamling, for eksempel om borgernes selvoplevet ernæringstilstand,selvoplevet sundhed og trætheds- og mobilitetsscore. Oplysningerne indikerer, hvor dereventuelt er behov for at gøre en ekstra forebyggende indsats. Databasen giver endvidere etgenerelt kvantitativt overblik over antallet af borgere, der henholdsvis siger ja og nej tilhjemmebesøg samt antallet af udførte hjemmebesøg pr. uge pr. medarbejder.Samlet set har omlægningen været en succes, og i 2009 udgav Aalborg kommune enårsrapport, der tilstræber at give en statusopgørelse over de forebyggende hjemmebesøg.Rapporten tager udgangspunkt i statistiske udtræk, men giver ligeledes et kvalitativt billedeaf hjemmebesøgene set fra et medarbejder- og borgerperspektiv. Rapporten kan bruges til attydeliggøre særlige risiko- og indsatsområder, men også til at facilitere samarbejdsrelationermed for eksempel sygehuset ved at udveksle oplysninger om funktionsevne mm., når ældreborgere indlægges. Rapporten er ligeledes et slags manifest over for de kommunale politikere,der skal signalere, at de forebyggende hjemmebesøg de sidste to til tre år har opnået størregennemslagskraft:
”Der har været en stærk forventning fra politikernes side om, at hjemmebesøgene skulle væremere målrettet, struktureret og synlige. De havde ikke føling med, hvad vi lavede. Men medden udvikling, som vi er i gang med for tiden, så oplever vi selv, at indsatsen er blevet mere
54 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
sammenhængende, og der er kommet mere værdi i hjemmebesøgene. Og det er super vigtigtat få formidlet ud. Det er også det, som politikerne roser os for i dag”(Aalborg kommune).
9 KOMMUNERNES OPFATTELSE OG ERFARINGER MED HÅNDBOGEN
55
9Kommunernesopfattelse og erfaringermed håndbogenI forbindelse med interviewene er kommunerne blevet bedt om at fortælle om deresopfattelse af og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjemmebesøg fradecember 2008, herunder om håndbogen har haft indflydelse på, hvordan hjemmebesøgeneudføres i praksis og på forvaltningsniveau.Alle interviewkommunerne kender håndbogen og kan fortælle om konkrete ændringer ipraksis og på forvaltningsniveau som resultat af håndbogen. Samlet set er kommunernebegejstret for håndbogen, men har også forslag til nye fokusområder, som det kunne værerelevant at afdække.
9.1”Det er aldrig for sent at danse – et forebyggendehjemmebesøg kan være med til at skabe nyt indhold i livet for deældre”Overskriften stammer fra en artikel om håndbogen fra den 19. december 2008 i MorgenavisenJyllands-Posten. Forfatteren var den daværende Velfærdsminister Karen Jespersen, som iartiklen omtaler håndbogen og fremhæver betydningen af de forebyggende hjemmebesøg irelation til den kommunale indsats på ældreområdet, og det ansvar der ligger hos denenkelte ældre:
”Håndbogen om forebyggende hjemmebesøg til ældre er et godt afsæt for en opmærksomhedrettet mod ældre, men giver også anledning til refleksion over den opmærksomhed, vi allebør rette mod vores medmennesker. Husk: Det er aldrig for sent at danse!”(TidligereVelfærdsminister Karen Jespersen, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2008).
56 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Håndbogen indeholder i alt 13 kapitler om hvordan de forebyggende hjemmebesøg kanorganiseres, fokusområder i samtalen, indsatsen over for særlige målgrupper,uddannelsesinitiativer samt opfølgning og dokumentation af hjemmebesøgene.Formålet med håndbogen var dels at samle op på kommunernes erfaringer med forebyggendehjemmebesøg i form af et øjebliksbillede, dels at give inspiration til såvel ledere sommedarbejdere, der i det daglige møder ældre borgere og ønsker størst mulig udbytte afbesøgene.
9.2Håndbogens betydning for hjemmebesøgene i kommunerne•Håndbogen er identitetsskabende og et skulderklap til medarbejderne
Ifølge kommunerne tegner håndbogen et bredspektret og grundigt billede af de forebyggendemedarbejdere og deres arbejdsområde, og har på den måde være identitetsskabende forfaggruppen som helhed. Derudover medvirker håndbogen til at berettige hjemmebesøgene ogmedarbejdernes indsats:
”Da håndbogen kom ud, var vi i gang med at revidere hjemmebesøgene og finde ud af, hvaddet er for en størrelse, som vi har med at gøre. Jeg kom som erfaren sygeplejerske og skullehave fokus på at arbejde med konkret forebyggelse, der var håndbogen en påmindelse om, atjeg hverken var hjemmesygeplejerske eller hjælpemiddelterapeut, men jeg var noget heltandet – nemlig forebygger”(Sønderborg kommune).”Håndbogen har vist os, hvordan hjemmebesøgene kan gennemføres på en ny og bedre måde.Både i forhold at få kontakt med borgerne og selve indholdet af samtalen, og hvordan besøgetellers foregår. Den har også været god i forhold til at vise politikerne, hvordan vitilrettelægger hjemmebesøgene. På den måde har den været en bekræftelse og ikke mindst etskulderklap til de forebyggende medarbejdere”(Struer kommune).•De 13 bud på ældreområdet og kvalitetssikring af hjemmebesøgene
Kommunerne beskriver håndbogen som et slags opslagsværk, som kan bruges til at tjekke omhjemmebesøgene, og samtalen indholdsmæssigt er dækkende i relation til at favne hele denældre borgers livssituation og de mulige aktiviteter, samarbejdsformer og henvisninger, somkan være forbundet med hjemmebesøgene. I Sønderborg kommune betragtes håndbogensågar som en slags ’bibel’ på ældreområdet. Og så er den både læsevenlig og nem at slå op i.Kommunerne pointerer især, at håndbogen kan bruges til at kvalitetssikre udførelsen afhjemmebesøgene:
9 KOMMUNERNES OPFATTELSE OG ERFARINGER MED HÅNDBOGEN
57
”Vi har brugt den i forbindelse med budgetlægning, som ofte udløser en lavine af spørgsmål iforhold til kvaliteten, og hvad vi får for pengene. Der har vi henvist til håndbogen, og har sagtat samlet set er håndbogen et billede af, hvordan funktionen ser ud på landsplan, og hvordanvi står i forhold til den. Vi kan bedre vise, om vores tilbud om hjemmebesøg ertilfredsstillende, og om kvaliteten er god”(Aalborg kommune).”Man kan følge den slavisk og blive klogere på hjemmebesøgene, så på den måde kan denogså bruges til at udvikle hjemmebesøgene. Håndbogen har været en bibel for os. Det harværet de ti bud på hvordan de forebyggende hjemmebesøg bør være – eller rettere sagt – de 13bud hvis man følger alle kapitlerne i håndbogen”(Sønderborg kommune).•Læringsredskab og inspiration til nye tiltag
For flere af interviewkommunerne har håndbogen medført ændringer i, hvordanhjemmebesøgene udføres i praksis. For eksempel har Struer kommune hentet inspiration ihåndbogen til at måle de ældre borgers funktionsevne ved hjælp af en mobilitets- ogtræthedsscore. Scoren anvendes til at screene borgerne og forebygge faldulykker. Genereltanvender kommunerne håndbogen som undervisnings- og inspirationsmateriale for blandtandet politikere og nye medarbejdere:
”Det var især interessant at læse om, hvordan borgernes funktionsevne kan måles. Vi brugervores øjne og øre, men det kunne være en god idé at bruge mobilitets- og træthedsscoren somet redskab til at få konkret viden om borgernes funktionsevne”(Struer kommune).”Mange af os er gamle i gårde, men jeg tror helt sikkert, at håndbogen vil finde anvendelsehos den næste generation af forebyggende medarbejdere. De kan bruge håndbogen til atorientere sig i, og få et overblik over, hvad et hjemmebesøg skal indeholde. De har brug for enguide, så de undgår at famle sig frem, som vi har gjort det gennem årene”(Herlev kommune).”Men den har været en inspiration til noget af det vi gør anderledes, såsom når vi skal ud oghave en samtale i gang. Før jeg kom til havde vi ikke en fælles spørgeguide. Det har vi nu. Ogdet har været med til at gøre det mere synligt for politikkerne”(Aalborg).•Input til handlingsplaner og årsrapporter
På forvaltningsniveau fortæller kommunerne, at håndbogens omfattende afdækning afindholdet af hjemmebesøgene, og hvordan ordningen i øvrigt kan organiseres, har givetinput til at udarbejde årsrapporter og revidere handlingsplaner for de forebyggendehjemmebesøg:
58 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
”Vi har kigget den igennem og har fået gode ideer til at lave vores årlige arbejdsrapport. Jeghar også brugt den til at få ideer til at gøre arbejdet med hjemmebesøgene mere spændende”(Aalborg kommune).
”Som leder giver det også mig en pejling i forhold til, hvor vi vil hen, og om vi dækker deforskellige områder på en tilstrækkelig måde. Hvad tænker de andre, og er vi på rette kurs,eller mangler vi noget. Vi har ikke brugt den til at udarbejde handlingsplaner, men det vil vihelt sikkert gøre, når vi går ind i det næste år. Eksempelvis hvordan laver vi voresinterviewguide”(Sønderborg kommune).
9.3Kommunernes forslag til nye fokusområder i håndbogenKommunernes interesse for håndbogen kommer også til udtryk i en række anbefalinger tilnye fokusområder, som kunne være relevante at belyse. Fokusområderne remses op i defølgende punkter:••••••••••Erfaringer med at arbejde med kvalitetsstandarderBetydningen af kønsroller i hjemmebesøgene, herunder henholdsvis mænd ogkvinders særlige ønsker og behovÆldres seksualitetEn skildring af forskelle i ældregenerationerErfaringer med at arbejde med data i omsorgssystemet, herunder dokumentation iform af effektmålinger og cost-benefit analyserErfaringer med at arbejde med sundhedspædagogik, herunder mestringsbegrebetÆldres mentale sundhed, herunder depression og selvmordÆldres tænderÆldre med hørehandicapBetydningen af den frivillige verden i hjemmebesøgene
BILAG 1
59
Bilag 1Baggrund og metode1.1BaggrundSocialministeriet har siden 2002 løbende bedt Ankestyrelsen om at følge kommunernesindsats og implementering af forebyggende hjemmebesøg. Undervejs har resultaternemedvirket til en lovændring i 2005, jf. lov nr. 299 af 27. april 2005 om forebyggendehjemmebesøg til ældre mv., som giver kommunerne mulighed for at undtage de borgere fraordningen, der allerede modtager både personlig og praktisk hjælp.Lovændringen gav kommunerne større mulighed for at målrette den forebyggende indsats tilden gruppe af ældre, hvor effekten erfaringsmæssigt er størst. Derudover skal lovændringenmedvirke til at målrette den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunen, såindsatsen bedre kan tilrettelægges efter lokale behov og øvrige tiltag påforebyggelsesområdet.I 2007 gennemførte Ankestyrelsen en opfølgende undersøgelse som led i revisionen for atafdække i hvilket omfang, kommunerne benyttede sig af lovændringen fra 2005.Undersøgelsens hovedresultat viste, at knapt syv ud af ti kommuner, som følge aflovændringen, ikke længere tilbød forebyggende hjemmebesøg til ældre, som både modtogpersonlig og praktisk hjælp.Med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2008 blev der i henholdsvis 2008 og 2010 af satmidler til yderligere at undersøge kommunernes indsats på området.I 2008 udgav Ankestyrelsen derfor en håndbog med gode kommunale eksempler påfremadrettet og funktionel anvendelse af forebyggende hjemmebesøg. Herunderkommunernes prioritering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.I december 2009 påbegyndte Ankestyrelsen undersøgelsen om de forebyggende hjemmebesøg.Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af kommunernes håndtering af forebyggendehjemmebesøg blev gennemført i foråret 2010. Undersøgelsen havde til hensigt at følge op på
60 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
en tidligere undersøgelse fra 2007 samt at afdække i hvilket omfang de gode er faringer frahåndbogen fra 2008 bliver anvendt i kommunerne3.
1.2MetodeUndersøgelsen er gennemført som en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og ersuppleret med kvalitative interview med forebyggende medarbejdere og kommunale ledere i11 kommuner.SpørgeskemaundersøgelsenAnkestyrelsen har i foråret 2010 indsamlet data i forbindelse med en landsdækkendespørgeskemaundersøgelse af kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre,der er fyldt 75 år. Samtlige 98 kommuner besvarede spørgeskemaet og besvarelsesprocentener således 100.Spørgeskemaet afspejler først og fremmest forskellige temaområder i relation til formålet ogindholdet af den eksisterende lovgivning og vejledning til ordningen om forebyggendehjemmebesøg. Således sigter spørgeskemaundersøgelsen mod at afdække i hvilket omfangkommunerne på forvaltningsniveau imødekommer de lovmæssige krav til ordningen omforebyggende hjemmebesøg.Spørgeskemaet er udarbejdet med afsæt i skemaet fra undersøgelsen i 2007, men revideret påen række punkter. Revisionen af spørgeskemaet er foretaget, dels for at gøre spørgeskemaetmere overskueligt, dels for at opdatere spørgeskemaet og give plads til nye og relevantetemabaserede spørgsmål. Hvor det har været muligt og relevant, er resultaterne sammenholdtmed resultaterne fra Ankestyrelsens rapport om forebyggende hjemmebesøg 2007 for at viseudviklingstendenser på de forskellige områder.Ikke alle kommunebesvarelser fra spørgeskemaet fremgår i rapporten. Der henvises derfor tilbilag 2, som indeholder samtlige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. De resultater, derer taget med i afsnittene er udvalgt, hvis de har været centrale og udslagsgivende i forhold tilat give et aktuelt billede af kommunernes forvaltning af ordningen. Resultaterne supplererdesuden rapportens kvalitative del.Samtlige af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Det vil sige en svarprocent på100. Svarprocenten i de enkelte tabeller er således beregnet på den baggrund. Dette gælderogså i de tilfælde, hvor et mindre antal kommuner har afgivet svar på et spørgsmål.
3
Dataindsamlingen er foretaget forud for vedtagelsen om, at kommunerne kun er forpligtet til at tilbyde ét årligt besøg. Denseneste lovændring berøres derfor ikke i rapporten.
BAGGRUND OG METODE
61
Det er imidlertid ikke alle kommuner, der har svaret på samtlige spørgsmål. Derfor kanantallet af svarkommuner variere tabellerne imellem og være forskelligt fra antallet afkommuner i undersøgelsen. Antallet af besvarelser kan aflæses i de enkelte tabeller.I nogle af rapportens tabeller har decimalafrundinger medført, at procenten ikke summer til100. For anskuelighedens skyld er det alligevel valgt at anføre 100 som procentsum.I forhold til spørgeskemaets spørgsmål 3.5 og 3.6 er der ikke indkommet tilstrækkeligebesvarelser til, at der kan foretages en analyse, som kan give et validt billede af, hvor mangeprocent af kommunernes borgere over 75 år, der har modtaget henholdsvis ét, to eller flerebesøg i 2009.Spørgeskemaets spørgsmål 9.1 omhandler kommunernes udgifter til forebyggendehjemmebesøg i perioden 2007 til 2010. Nogle kommuner har imidlertid ikke indsendt deønskede økonomioplysninger. Der er overvejende tale om manglende regnskabsoplysningerfor 2007 og 2008.For at få et fuldt dækkende billede af udgiftsudviklingen, har Ankestyrelsen indhentetoplysninger fra budget- og regnskabssystemet via Statistikbanken i Danmarks Statistik. Desupplerende oplysninger om regnskab for 2007 og 2008 er hentet fra konto 5.33.001 og forbudget 2009 fra konto 5.32.05.Endelig skal det understreges, at undersøgelsen ikke afdækker lovændringen, som trådte ikraft den 1. juli 2010 og som pålægger kommunerne at tilbyde mindst ét forebyggendehjemmebesøg indenfor en 12 måneders periode til alle, der er fyldt 75 år. Resultatet skal ses ilyset af, at kommunerne på tidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet fortsat varlovmæssigt forpligtet til at tilbyde mindst to forebyggende hjemmebesøg.Kvalitative interviewAnkestyrelsen har gennemført interview i 11 kommuner med forebyggende medarbejdere ogledere. Kommunerne er udvalgt på baggrund af geografiske kriterier. Der er desudengennemført præinterview med de deltagende kommuner for at afdække, hvorvidt kommunenhar særlig fokus på de forebyggende hjemmebesøg. I denne sammenhæng har det haftbetydning, hvis kommunen kunne bidrage med gode eksempler på nye tendenser, der tegnerbilledet af de forebyggende hjemmebesøg i relation til en forebyggende ogsundhedsfremmende indsats koblet med et socialt perspektiv.Interviewene udmærker sig hver især ved at fremhæve nye organiserings- og arbejdsformer,idéer til projekter med en tværfaglig indsats samt anvendelsen af dokumentation i detforebyggende arbejde. Interviewkommunerne er derfor ikke anonyme, idet et af formålene
62 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
med undersøgelsen er at give inspiration til andre kommuner, som på eget initiativ vil kunnerette henvendelse til interviewkommunerne.Interviewkommunerne udgjorde følgende: Tønder, Sønderborg, Struer, Fredericia, Aarhus,Aalborg, Odense, Næstved, Lejre, Odsherred og Herlev.Selve interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interview. Denmetodiske tilgang er valgt for at lade kommunerne komme til orde i forhold til et af følgendespørgsmål fra interviewguiden, som kommunen har fundet særlig relevant,jf. bilag 4:•••Styrkelse af forebyggelsesperspektivetEffekt og dokumentationHåndbogen om forebyggende hjemmebesøg
Begrundelsen for at interviewe 11 kommuner har primært været af metodiske hensyn irelation til formålet med undersøgelsen. Med undersøgelsens resultater er det tilstræbt, atopfange dybden og bredden i de problemstillinger, der kan være aktuelle og relevante forandre kommuner. Dette er blandt andet gjort ved en grundig bearbejdning og efterfølgendeanalyse af samtlige 11 interview. Undersøgelsens resultater vurderes således at have en almenudsigelseskraft.Interviewene blev gennemført med både forebyggende medarbejdere og ledere. Formålet varat få et nuanceret billede af kommunens indsats set fra en forebyggende medarbejder, som idet daglige møder den ældre, og ledelsen, som har føling med den konkrete udvikling afområdet i form af projekter og politisk interesse.Interviewene er optaget digitalt og efterfølgende transskriberet i deres fulde længde.Transskriberingerne danner grundlag for resultaterne i afsnittene og er i nogle tilfældedirekte citater, som enten er typiske eller meget sigende. Derudover er der foretaget enlitteraturgennemgang af kommunernes indsatser i de forebyggende hjemmebesøg. Analysenaf interviewenes enkelte temadele er således foretaget i relation til en større kontekst –nemlig kommunernes øvrige måder at organisere og udføre de forebyggende hjemmebesøgpå.
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
63
Bilag 2Data fraundersøgelsenskvantitative del1.1Samtlige tabeller i henhold til undersøgelsens spørgeskemaSamtlige tabeller nedenfor er nummereret i overensstemmelse med nummereringen afspørgsmålene i spørgeskemaet.
1.1.1FormidlingTabel 1.1Med hvilket interval kontaktes de ældre med tilbud om forebyggende hjemmebesøg?Antal kommuner2 gange årligt – forud for hvert besøg1 gang årligt med tilbud om 2 besøgBesøg aftales gang til gangUoplystKommuner i alt43486198Procent444961100
Tabel 1.2Hvordan kontaktes de ældreved 1. henvendelsemed tilbud om 2 årlige hjemmebesøg?Antal kommunerDer sendes brev med dato for besøgetDer sendes brev uden dato, hvor den ældre selv skal kontakte kommunenog aftale et besøgKontakt pr. telefonAndetKommuner i alt1898181006722Procent6822
64 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 1.3Hvordan kontaktes de ældreved efterfølgendehenvendelse med tilbud om 2 årlige hjemmebesøg?Antal kommunerDer sendes brev med dato for besøgetDer sendes brev uden dato, hvor den ældre selv skal kontakte kommunenog aftale et besøgKontakt pr. telefonAndetKommuner i alt813988131004433Procent4534
Tabel 1.4Gør kommunen noget særligt for at sikre sig, at de ældre har modtaget tilbud om forebyggendehjemmebesøg?Ved 1. henvendelse ombesøgAntal kommunerDer sendes et nyt brev med datoDer sendes et nyt brev uden datoTelefonisk opfølgningKontakt til pårørende (til f.eks. svage ældre)Kommunen gør ikke noget særligtAndetKommuner I alt, der har svaret på spørgsmålet208233381293Procent2082333912Antal kommuner2514173311185Ved efterfølgende henvendelseom besøgProcent26141733211
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 1.5Gør kommunen noget særligt for at sikre sig, at de ældre kan forstå tilbud om forebyggendehjemmebesøg?Ved 1. henvendelse ombesøgAntal kommunerKommunen orienterer om, hvad den ældre kanforvente af besøget (pjece el. lign.)Anvender særligt udformet brev med eksempelvisstørre skrifttyperHenvendelser på borgerens modersmålKommunen gør ikke noget særligtAndetKommuner I alt, der har svaret på spørgsmålet821097821055158355154950464786Procent88Antal kommuner51Ved efterfølgende henvendelseom besøgProcent52
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
65
Tabel 1.6Hvordan orienterer kommunen generelt om ordningen med tilbud om 2 årlige forebyggendehjemmebesøg efter det fyldte 75. år?Antal kommunerDer sendes brevKontakt pr. telefonKommunens hjemmesideInformationsmøderAnnoncering (f.eks. i lokal TV, dagspressen)Pjecer (f.eks. på biblioteket, hos læger)Orientering i forbindelse med visitationOrientering via hjemmeplejen/hjemmehjælpenAndetKommuner i alt9157514144535221898Procent93579141446362218
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
1.1.2OpfølgningTabel 2.1Hvordan skal den ældre reagere for hjemmebesøget gennemføres?Den ældre skal reagereaktivtAntal kommunerÆldre, der får tilbud om besøg for første gangÆldre, der regelmæssigt har modtaget besøgÆldre, der af og til har modtaget besøgÆldre, der senest har sagt nej til besøgÆldre, der i en længere periode har sagt nej tilbesøgNote: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Den ældre skal ikke reagereaktivtAntal kommuner7161565151Procent7262575252
Procent2834373939
2733363838
66 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 2.2Hvad er kommunens praksis, hvis den ældre takker nej til besøg?Ved 1. henvendelse ombesøgAntal kommunerKommunen foretager sig ikke yderligere, menafventer, at den ældre selv giver beskedDer aftales nyt besøg med det sammeDen ældre får tilbuddet et halvt år efterAndetKommuner I alt, der har svaret på spørgsmålet53552915335383841838394216Procent16Antal kommuner18Ved efterfølgende henvendelseom besøgProcent18
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 2.3Hvad er kommunernes praksis, hvis den ældre takker nej til besøg og selv ønsker at give besked, nårder bliver behov for besøg?Antal kommunerDen ældre får tilbuddet halvårligtDen ældre får tilbuddet et år efterDen ældre kontaktes igen når han/hun fylder 80 årKommunen foretager sig ikke yderligere, men afventer, at den ældre giverbesked, når der ønskes besøgAndetKommuner i alt1898181351918Procent1352918
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
1.1.3MålgruppeTabel 3.1Tilbyder kommunen 2 årlige forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år, som både modtagerpersonlig og praktisk hjælp?Antal kommunerJaNejKommuner i alt188098Procent1882100
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
67
Tabel 3.2Er kommunen særlig opmærksom på at gennemføre besøg hos følgende risikogrupper?Antal kommunerEnker/enkemændÆldre med anden etnisk baggrund end danskBorgere med livsstilssygdomme (diabetes, KOL, hjertekarsygdomme mv.)DementeUdskrevne efter hospitalsopholdUdsatte ældre fx ældre, der har isoleret sigAndre grupperKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet671214261739278327174028Procent6812
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 3.2aFra hvilken alder tilbydes risikogrupper besøg?50år--1211-55år-------60år21-----65år82-11--70år61-1-2-75år63555755556051Kommuner i alt79595859576351
Enker/enkemændÆldre med anden etnisk baggrund end danskBorgere med livsstilssygdomme (diabetes, KOL,hjertekarsygdomme mv.)DementeUdskrevne efter hospitalsopholdUdsatte ældre fx ældre, der har isoleret sigAndre grupper
Tabel 3.3Gør kommunen noget særligt over for ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt1879198Procent18811100
68 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 3.4Hvordan foregår kontakten til de ældre med anden etnisk baggrund end dansk?Antal kommunerKontakten foregår sammen med de ældres voksne børn, ægtefællen ogden ældre selvKommunen rådgiver og vejleder om mulighed for hjælp og støtte,herunder om de særlige hjælpeforanstaltning kommunen kan tilbydeKommunen afholder fællesmøder med grupper af ældre med sammeetniske baggrundKommunen har ansat tosprogede forebyggende medarbejdereKommunen har ansat tosprogede medarbejdere til at bistå forebyggendemedarbejdereAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet121812343455101011Procent11
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
1.1.4Organisering og samarbejdeTabel 4.1Hvor er ordningen administrativt forankret i kommunen?Antal kommunerÆldre- og omsorgsområdetSundhedsområdetSocialområdetAnden organiseringUoplystKommuner i alt354947398Procent3650473100
Tabel 4.2Indgår de forebyggende hjemmebesøg i kommunens sundhedsaftale med regionen?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt588598Procent5905100
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
69
Tabel 4.2aIndgår de forebyggende hjemmebesøg i den samlede tværsektorielle indsats i forhold til følgendeområder?Antal kommunerIndlæggelses- og udskrivningsforløbTræningsområdetBehandlingsredskaber og hjælpemidlerForebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelseIndsatsen for mennesker med sindslidelserAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmåletNote: 4 kommunerne har besvaret spørgsmålet, derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Procent121411
1214115
Tabel 4.3Inddrager de forebyggende medarbejdere en eller flere af følgende samarbejdspartnere i denforebyggende indsats?Antal kommunerVisitation - hjælpemidlerÆldreplejen – personlig og praktisk hjælpPlejehjem – dagtilbudDemenskoordinatorDiætisterDøv- blindekonsulentDen kommunale frivillighedskonsulentDen kommunale integrationskonsulentPraktiserende lægeHospitaler fx geriatrisk teamAndreKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet918461894061441476244695Procent9386629141624514782447
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 4.4Koordinerer de forebyggende hjemmebesøg den forebyggende indsats med andre forvaltninger ikommunen?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt2572198Procent26731100
70 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
1.1.5ForebyggelsesindsatsenTabel 5.1Hvilke af følgende indsatsområder har de forebyggende hjemmebesøg fokus på?Sociale forhold og økonomiAntal kommunerBorgerens sociale netværk, fx kontakt til ældreklubberBorgerens kontakt til familie og nære relationerEnsomhed, social isolation og tanker om selvmordSorgbearbejdelse fx ved tab af ægtefælleBorgerens økonomiske situation9694949370Procent9896969571
Funktionsevne og helbredsmæssige forholdAntal kommunerRåd og vejledning om kost fx til ældre med vægtproblemerRåd og vejledning og fysisk aktivitet og træning til ældreBorgere med kroniske sygdomme fx diabetes og KOLBorgere, der er i risiko for at falde, herunder anvendelse aftrætheds- og mobilitetsscoreTidlige tegn på demensNedsat syn og hørelsePsykiske lidelser, herunder evt. kombineret med misbrugRygeafvænningAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet959583817197979795837296979181Procent98999383
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
1.1.6Personale og uddannelseTabel 6.1Hvilken uddannelsesbaggrund har det forebyggende personale?Antal kommunerSocial- og sundhedshjælperSocial- og sundhedsassistentSygeplejerskeSocialrådgiverSocialformidlerFysioterapeutErgoterapeutAndet2327982244715Procent2338182244815
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
71
Kommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet
97
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 6.2Udfører personalet alene forebyggende hjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt5542198Procent56431100
Tabel 6.2aØvrige arbejdsområderAntal kommunerSagsbehandling og visitation af hjælpemidlerTilknyttet væresteder og sociale tilbudAfholdelse af kurser og temadageAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet52101927Procent5241245
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 6.3Hvilke uddannelsesinitiativer tilbydes medarbejdere til den forebyggende indsats?Antal kommunerMålrettet uddannelse/kurser, som følge af kommunernes nye opgaverOpkvalificering via efteruddannelse og kurserIngen uddannelsesmæssige initiativer, men har planlagt at iværksættedissePåtænker ikke at iværksætte særlige uddannelsesinitiativerKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet696631824Procent32844
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 6.4har I erfaring med ERFA- grupper på forebyggelsesområdet, for eksempel sammen med andrekommuner eller relevante interessenter?Antal kommunerJaNejuoplystKommuner i alt925198Procent9451100
72 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
1.1.7SamtalenTabel 7.1Hvilke redskaber anvender personalet i forbindelse med gennemførelsen af de forebyggendehjemmebesøg?Antal kommunerChecklister, der sikre, at det forebyggende personale ”kommer rundt” omalle vigtige spørgsmålFaste procedurer, der indebærer, at de forebyggende hjemmebesøggennemføres efter en ensartet metode og standardAnvendelser af forskellige former for screening af risikogrupper samtopfølgning herpåSærlig samtale- og interviewteknik, som det forebyggende personaleanvenderSamtalen tager udgangspunkt i den ældres egne ønskerAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet821797841440412020262744Procent45
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 7.2Hvad prioriteres i samtalen under det forebyggende hjemmebesøg?Antal kommunerAt den ældre klarer sig i dagligdagen med hensyn til personlig og praktiskhjælp mv.At formidle viden om sociale aktiviteter og aktiverende tilbud i kommunenBorgerens fysiske funktionsevneBorgerens psykiske velbefindendeBorgerens sociale relationer, herunder kontakt til familie og vennerOrientering om forebyggende tilbud, f.eks. idræt og motionOrientering om handlemuligheder som følge af sygdomStøtte borgeren med hensigtsmæssig boligindretningØkonomiske spørgsmålForslag til brug for nye tiltag i kommunenAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet969494959586835837-97989696979788855938-89Procent91
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
73
1.1.8Målsætninger og dokumentationTabel 8.1Har kommunen fastsat kvalitetsstandarder eller lignende for de forebyggende hjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt5540398Procent56413100
Tabel 8.2Har kommunen formuleret succeskriterier for forebyggende hjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt2670298Procent27712100
Tabel 8.2aEr de politisk/administrativt besluttet?Politisk bestemtAntal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet169126Procent62344100Administrativt bestemtAntal kommuner173626Procent651223100
Tabel 8.3Indsamler kommunen systematisk oplysninger i forbindelse med at dokumentere de forebyggendehjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt6334198Procent64351100
74 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
Tabel 8.3aHvad indeholder oplysningerne?Antal kommunerDen ældres funktionsevneSociale og personlige forholdHenvisningerAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet3131392258Procent32324022
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 8.4Anvender kommunen den indsamlede viden og erfaringer?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt46153798Procent471538100
Tabel 8.4aHvad anvendes oplysningerne til?Antal kommunerOpfølgning på kvalitetsstandarderneInformation til kommunalbestyrelsenIværksættelse af nye initiativer/beslutninger (f.eks. om samspillet mellemfrivillige)AndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet124512163235Procent163336
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 8.5Dokumenterer kommunen effekterne af forebyggende hjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt13334298Procent133443100
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
75
1.1.9Udgifter 2007-2010Se afsnit 1.2 i dette bilag.
1.1.10Håndbog om forebyggende hjemmebesøgTabel 10.1Er kommunen bekendt med Ankestyrelses håndbog om forebyggende hjemmebesøg fra 2008?Antal kommunerJaNejKommuner i alt92698Procent946100
Tabel 10.1aHvordan har kommunerne fået kendskab til håndbogen?Antal kommunerHåndbogen blev tilsendtAnkestyrelsens hjemmesideForeningen Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg (SUFO) hargjort opmærksomhed på denAndetKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet128813632145Procent682349
Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent.
Tabel 10.1bHar håndbogen betydet ændringer på policy-niveau fx, ændringer i handlingsplaner?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet1278292Procent13852100
Tabel 10.1cHar håndbogen betydet ændringer i udførelsen af hjemmebesøg?Antal kommunerJaNejUoplystKommuner i alt, der har svaret på spørgsmålet1574392Procent16803100
76 ANKESTYRELSENS VELFÆRDSUNDERSØGELSER
1.2Udgifter til forebyggende hjemmebesøg i 2007 - 2009Undersøgelsen viser, at kommunernes udgifter til forebyggende hjemmebesøg på landsplanhar været stigende i perioden 2007 til 2009,jf. tabel 9.1.Tabel 9.1Oplys kommunens udgifter til forebyggende hjemmebesøg 2007-2010?Regnskab 2007Udgifter til forebyggende hjemmebesøg i mio. kr.Procentdel af alle kommuner125,188Regnskab2008132,093145,894Budget 2009
Note: Ankestyrelsens undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg og Danmarks Statistik, Statistikbanken, kommunernesregnskaber i 2007-08,konto: 5.33.001 og kommunernes budgetter i 2009, konto: 5.32.05.
Det er ikke alle kommuner, der har indsendt oplysninger om udgifterne til forebyggendehjemmebesøg. Der er især tale om manglende regnskabsoplysninger for 2007 og 2008.Ankestyrelsen har suppleret de manglende indberettede oplysninger om udgifter tilforebyggende hjemmebesøg med oplysninger fra budget og regnskabssystemet i de tilfælde,hvor det har været muligt.De supplerende oplysninger om udgifterne i de enkelte kommuner er hentet fraStatistikbanken i Danmarks Statistik. For regnskab 2007 og 2008 er de supplerendeoplysninger hentet fra konto 5.33.001. For budget 2009 er oplysningerne hentet fra konto5.32.05.
1.2.1Forskelle mellem kommunerneForskelle i prioritering og tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg kan havebetydning for den enkelte kommunes udgiftsniveau. Det samme gælder andelen afkommunens ældre over 75 år, der modtager både personlig og praktisk hjælp, og derfor kanvære undtaget fra ordningen.Endelig kan andelen af ældre, der takker nej være forskellig i kommunernes. Dette harsåledes også betydning for udgiftsniveauet i den enkelte kommune.Sammenholdes kommunernes budgetterede udgifter i 2009 med det samlede antal ældre på75 år og derover fremgår det, at der er forskel på kommunernes udgifter,jf. kort 1.Kommunerne i Region Sjælland og Region Nordjylland har de højeste gennemsnitligeudgifter til forebyggende hjemmebesøg på henholdsvis 499 kr. og 427 kr. pr. 75+ årige.Omvendt har kommunerne i Region Hovedstaden de laveste gennemsnitlige udgifter til
BILAG 2 DATA FRA UNDRSØGELSENS KVANTITATIVE DEL
77
forebyggende hjemmebesøg, nemlig 334 kr. På landsplan er gennemsnitsudgiften tilhjemmebesøgene på 379 kr. pr. 75+ årige.Kort 1Udgifter til forebyggende hjemmebesøg til ældre i 2009 pr. ældre på 75 år og derover. B2009
The SAS Survey Solution
Side 1 af 32
Spørgeskema til undersøgelse af kommunernes tilbudom forebyggende hjemmebesøg til ældreSpørgsmål vedrørende skemaerne kan rettes til:Mette de Bang, tlf.: 33 41 16 18, e-mail: [email protected]ellerSamuel Nielsen, tlf.: 33 41 16 30, e-mail: [email protected]
Identifikation
Kommune:Kontaktperson:Telefonnummer:E-mail:
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 2 af 32
1. Formidling
1.1Med hvilket interval kontaktes de ældre medtilbud om forebyggende hjemmebesøg?
jklmn1. 2 gange årligt - forud for hvert besøgjklmn2. 1 gang årligt med tilbud om 2 besøgjklmn3. Besøg aftales fra gang til gangjklmn4. Uoplyst
1.2Hvordan kontaktes de ældreved 1.henvendelsemed tilbud om 2 årligehjemmebesøg?
jklmn1. Der sendes et brev med dato for besøgetjklmn2. Der sendes brev uden dato, hvor den ældreselv skal kontakte kommunen og aftale et besøgjklmn3. Kontakt pr telefonjklmn4. Andet
1.3Hvordan kontaktes de ældrevedefterfølgende henvendelsemed tilbud om 2årlige hjemmebesøg?
jklmn1. Der sendes et brev med dato for besøgetjklmn2. Der sendes brev uden dato, hvor den ældreselv skal kontakte kommunen og aftale et besøgjklmn3. Kontakt pr telefonjklmn4. Andet
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 3 af 32
1. Formidling
1.4Gør kommunen noget særligt for at sikre sig, at de ældre har modtaget tilbud om forebyggendehjemmebesøg?Ved 1. henvendelse1. Der sendes et nyt brev meddato2. Der sendes et nyt brev udendato3. Telefonisk opfølgning4. Kontakt til pårørende (til fxsvage ældre)5. Kommunen gør ikke nogetsærligt6. AndetVed efterfølgendehenvendelsecdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 4 af 32
1. Formidling
1.5Gør kommunen noget særligt for at sikre sig, at de ældre kan forstå tilbud om forebyggendehjemmebesøg?Ved 1. henvendelse1. Kommunen orienterer om,hvad den ældre kan forvente afbesøget (pjece eller lignende)2. Anvender særligt udformetbrev med eksempelvis størreskriftstyper3. Henvendelser på borgerensmodersmål4. Kommunen gør ikke nogetsærligt5. Andet-Hvis andet, angiv hvadVed efterfølgendehenvendelse
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 5 af 32
1. Formidling
1.6Hvordan orienterer kommunen generelt om ordningen med tilbud om 2 årlige forebyggendehjemmebesøg efter det fyldte 75. år?cdefg1. Der sendes et brevcdefg2. Kontakt pr. telefoncdefg3. Kommunens hjemmesidecdefg4. Informationsmødercdefg5. Annoncering (fx i lokal TV, dagspressen)cdefg6. Pjecer (fx på biblioteket, hos læger)cdefg7. Orientering i forbindelse med visitationencdefg8. Orientering via hjemmeplejen/hjemmehjælpencdefg9. Andet - angiv hvordan:
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 6 af 32
2. Opfølgning
2.1Hvordan skal den ældre reagere for at hjemmebesøget gennemføres?Den ældre skal reagere aktivt1. Ældre, der får tilbud ombesøg for første gang2. Ældre, der regelmæssigt harmodtaget besøg3. Ældre, der af og til harmodtaget besøg4. Ældre, der senest har sagt nejtil besøg5. Ældre, der i en længereperiode har sagt nej til besøgDen ældre skal ikke reagereaktivtcdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 7 af 32
2. Opfølgning
2.2Hvad er kommunens praksis, hvis den ældre takker nej til besøg?Ved 1. henvendelse1. Kommunen foretager sig ikkeyderligere, men afventer, at denældre selv giver besked2. Der aftales nyt besøg med detsamme3. Den ældre får tilbuddet ethalvt år efter4. Andet-Hvis andet, angiv intervalVed efterfølgendehenvendelse
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
cdefgMarkercdefgMarker
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 8 af 32
2. Opfølgning
2.3Hvad er kommunens praksis, hvis den ældre takker nej til besøg og selv ønsker at give besked, nårder bliver behov for besøg?cdefg1. Den ældre får tilbuddet halvårligtcdefg2. Den ældre får tilbuddet et år eftercdefg3. Den ældre kontaktes igen når han/hun fylder 80 årcdefg4. Kommunen foretager sig ikke yderligere, men afventer, at den ældre giver besked, når derønskes besøgcdefg5. Andet
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 9 af 32
3. Målgruppe
3.1Tilbyder kommunen 2 årlige forebyggende hjemmebesøg tilældre over 75 år, som både modtager personlig og praktisk hjælp?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
3.2Er kommunen særlig opmærksom på at gennenføre besøg hos følgende risikogrupper1cdefg1. Enker/enkemændcdefg2. Ældre med anden etnisk baggrund end danskcdefg3. Borgere med livstilssygdomme (diabetes, KOL, hjertekarsygdomme mv.)cdefg4. Dementecdefg5. Udskrevne efter hospitalsopholdcdefg6. Udsatte ældre, for eksempel ældre, der har isoleret sigcdefg7. Andre - angiv hvilke:
3.2aFra hvilken alder tilbydes risikogrupper besøg?1. Enker/enkemænd2. Ældre med anden etnisk baggrund enddansk3. Borgere med livsstilsygdomme(diabetes, KOL, hjertekarsygdomme mv.)4. Demente5. Udskrevne fra hospitalsophold6. Udsatte ældre7. Andre grupperjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklmjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklm
jklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklmjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklmjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklmjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklmjklmn50 årn55 årn60 årn65 årn70 årn75 årjklmjklmjklmjklmjklm
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 10 af 32
1 Med risikogrupper forstås borgere, som har eller er i risiko for at få fysiske, psykiske og/eller sociale problemer, som kræver en særligindsats.
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 11 af 32
3. Målgruppe
3.3Gør kommunen noget særligt over for ældre borgere medanden etnisk baggrund end dansk?
jklmn1. Jajklmn2. Nej - springer til spm. 3.5
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 12 af 32
3. Målgruppe
3.4Hvordan foregår kontakten til de ældre med anden etnisk baggrund end dansk?cdefg1. Kommunen har ansat tosprogede forebyggende medarbejderecdefg2. Kommunen har ansat tosprogede medarbejdere til at bistå forebyggende medarbejderecdefg3. Kontakten foregår sammen med de ældres voksne børn, ægtefællen og de ældre selvcdefg4. Kommunen rådgiver og vejleder om mulighed for hjælp og støtte, herunder de særligehjælpeforanstaltninger kommunen kan tilbydecdefg5. Kommunen afholder fællesmøder med grupper af ældre med samme etniske baggrund
cdefg6. Andet
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 13 af 32
3. Målgruppe
3.5Hvor mange ældre i kommunen var ved udgangen af 2009 fyldt 75 år?
3.6Hvor mange ældre, der fyldte 75 år, fik besøg i 200913.6.1 Et besøg:Angiv antal personer3.6.2 To besøg: Angiv antal personer3.6.3 Flere end to besøg: Angiv antal personer
I spørgsmålet skelnes der mellem tilbud om forebyggende hjemmebesøg og antallet af hjemmebesøg,der reelt er gennemført hos den enkelte borger.
1
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 14 af 32
4. Organisering og samarbejde
4.1Hvor er ordningen administrativt forankret ikommunen?
jklmn1. Ældre- og omsorgsområdetjklmn2. Sundhedsområdetjklmn3. Socialområdetjklmn4. Anden organisering
Hvis anden organisering, angiv hvor
4.2Indgår de forebyggende hjemmebesøg ikommunens sundhedsaftale med regionen?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 15 af 32
4. Organisering og samarbejde
4.2aIndgår de forebyggende hjemmebesøg i den samlede tværsektorielle indsats i forhold til følgendeområder?cdefg1. Indlæggelse- og udskrivningsforløbcdefg2. Træningsområdetcdefg3. Behandlingsredskaber og hjælpemidlercdefg4. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelsecdefg5. Indsatsen for mennesker med sindslidelsercdefg6. Andet
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 16 af 32
4. Organisering og samarbejde
4.3Inddrager de forebyggende medarbejdere eneller flere af følgende samarbejdsparter i denforebyggende indsats?
cdefg1. Visitationen - hjælpemidlercdefg2. Ældreplejen - personlig og praktisk hjælpcdefg3. Plejehjem - dagtilbudcdefg4. Demenskoordinatorcdefg5. Diætistercdefg6. Døv-blindekonsulentcdefg7. Den kommunale frivillighedskonsulentcdefg8. Den kommunale integrationskonsulentcdefg9. Praktiserende lægecdefg10. Hospitaler fx geriatrisk teamcdefg11. Andre
4.4Koordinerer de forebyggende hjemmebesøgden forebyggende indsats med andre forvaltningeri kommunen?Hvis ja, angiv hvilke
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 17 af 32
5. Forebyggelsesindsatsen
5.1Hvilke af følgende indsatsområder har de forebyggende hjemmebesøg fokus på?Sociale forhold og økonomicdefg1. Borgerens sociale netværk fx kontakt til ældreklubbercdefg2. Borgerens kontakt til familie og nære relationercdefg3. Ensomhed, social isolation og tanker om selvmordcdefg4. Sorgbearbejdelse fx ved tab af ægtefællecdefg5. Borgerens økonomiske situation
Funktionsevne og helbredsmæssige forholdcdefg1. Råd og vejledning om kost fx til ældre med vægtproblemercdefg2. Råd og vejledning om fysiske aktivitet og træning til ældrecdefg3. Borgere med kroniske sygdomme fx diabetes og KOLcdefg4. Borgere, der er i risiko for at falde, herunder anvendelse af en trætheds- og mobilitetsscorecdefg5. Tidlige tegn på demenscdefg6. Nedsat syn og hørelsecdefg7. Psykiske lidelsercdefg8. Misbrugsproblemercdefg9. Rygeafvænning
5.2Hvilke øvrige forebyggende tiltag har kommunen iværksat i forbindelse med de forebyggendehjemmebesøg?Giv venligst gode eksempler på dette i bemærkningsfeltet.
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 18 af 32
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 19 af 32
6. Personale og uddannelse
6.1Hvilken uddannelsesbaggrund har detforebyggende personale?
cdefg1. Social- og sundhedshjælpercdefg2. Social- og sundhedsassistentcdefg3. Sygeplejerskecdefg4. Socialrådgivercdefg5. Socialformidlercdefg6. Fysioterapeutcdefg7. Ergoterapeutcdefg8. Andet - angiv hvilke
6.2Udfører personalet alene forebyggendehjemmebesøg?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 20 af 32
6. Personale og uddannelse
6.2aØvrige arbejdsområder
cdefg1. Sagsbehandling og visitation af hjælpemidlercdefg2. Tilknyttet væresteder og sociale tilbudcdefg3. Afholdelse af kurser og temadagecdefg4. Andet - angiv hvad
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 21 af 32
6. Personale og uddannelse
6.3Hvilke uddannelserinitiativer tilbydesmedarbejdere til den forebyggende indsats?
cdefg1. Målrettet uddannelse/kurser, som følge afkommunernes nye opgavercdefg2. Opkvalificering via efteruddannelse og kursercdefg3. Ingen uddannelsesmæssige initiativer, men planerom at iværksætte dissecdefg4. Kommunen påtænker ikke at iværksætte særligeuddannelsesinitiativer
6.4Har I erfaring med ERFA-grupper påforebyggelsesområdet, fx sammen medandre kommuner eller andre relevanteinteressenter?Hvis Ja, giv venligst gode eksemplerpå dette.
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 22 af 32
7. Samtalen
7.1Hvilke redskaber anvender personalet i forbindelse med gennemførelsen af forebyggendehjemmebesøg?cdefg1. Checklister, der sikrer, at det forebyggende personale "kommer rundt" om alle vigtige spørgsmålcdefg2. Faste procedurer, der indebærer, at de forebyggende hjemmebesøg gennemføres efter enensartet metode og standardcdefg3. Anvendelse af forskellige former for screening af risikogrupper samt opfølgning herpåcdefg4. Særlig samtale- eller interviewteknik, som det forebyggende personale anvendercdefg5. Samtalen tager udgangspunkt i den ældres egne ønskercdefg6. Andet - angiv hvilket
7.2Hvad prioriteres i samtalen under det forebyggende hjemmebesøg?cdefg1. At den ældre klarer sig i dagligdagen med hensyn til personlig og praktisk hjælp mv.cdefg2. At formidle viden om sociale aktiviteter og aktiverende tilbud i kommunencdefg3. Borgerens fysiske funktionsevnecdefg4. Borgerens psykiske velbefindendecdefg5. Borgerens sociale relationer, herunder kontakt til familie og vennercdefg6. Orientering om forebyggende tilbud, fx idræt og motioncdefg7. Orientering om handlemuligheder som følge af sygdomcdefg8. Støtte til borgeren med hensigtsmæssig boligindretningcdefg9. Økonomiske spørgsmålcdefg10. Andet
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 23 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.1Har kommunen fastsat kvalitetsstandardereller lignende for forebyggende hjemmebesøg?Hvis ja , angiv kort indholdet
jklmn1. Jajklmn2. Nej
8.2Har kommunen formuleret succeskriterier forforebyggende hjemmebesøg?Hvis Ja, angiv kort indholdet:
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 24 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.2a.1Er de politisk besluttet?
jklmn1. Jajklmn2. Nejjklmn1. Jajklmn2. Nej
8.2a.2Er de admistrativt besluttet?
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 25 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.3Indsamler kommunen systematisk oplysninger i forbindelsemed at dokumentere de forebyggende hjemmebesøg?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 26 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.3aHvad indeholder oplysningerne?
cdefg1. Den ældres funktionsevnecdefg2. Sociale og personlige forholdcdefg3. Henvisningercdefg4. Andet - angiv hvad:
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 27 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.4Anvender kommunen den indsamlede viden og erfaringer?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 28 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.4aHvad anvendesoplysningerne til?
cdefg1. Opfølgning på kvalitetsstandardernecdefg2. Information til kommunebestyrelsencdefg3. Iværksættelse af nye initiativer/beslutninger (fx om samspilletmed frivillige)cdefg4. Andet - angiv hvad:
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 29 af 32
8. Målsætninger og dokumentation
8.5Dokumenterer kommunen effekterne af forebyggende hjemmebesøg?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 30 af 32
9. Udgifter 2007 - 2010
9.1Oplys kommunens udgifter til forebyggende hjemmebesøg 2007 - 20101. Regnskab 20072. Regnskab 20083. Budget 20094. Budget 2010
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 31 af 32
10. Håndbog om forebyggende hjemmebesøg
10.1Er kommunen bekendt ned Ankestyrelsens håndbogom forebyggende hjemmebesøg fra 2008?
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
The SAS Survey Solution
Side 32 af 32
10. Håndbog om forebyggende hjemmebesøg
10.1aHvordan har kommunen fået kendskab til håndbogen?cdefg1. Håndbogen blev tilsendtcdefg2. Ankestyrelsens hjemmesidecdefg3. Foreningen Sundhedsfremmende Forebyggendehjemmebesøg (SUFO) har gjort os opmærksom på dencdefg4. Andet - angiv hvordan
10.1bHar håndbogen betydetændringer på policy-niveau f.eksændringer i handlingsplaner?Hvis Ja, Beskriv hvordan
jklmn1. Jajklmn2. Nej
10.1cHar håndbogen betydetændringer i udførelsen afhjemmebesøg?Hvis Ja, Beskriv hvordan
jklmn1. Jajklmn2. Nej
Tryk på "ok", for at fortsætte.
OK
This request took 9.53 seconds of real time (v8.2 build 1391).
http://victoria/scripts/broker.exe?_service=esurvey_DSA&_PROGRAM=sdkappl.sur... 10-02-2010
25. januar 2010467 - 09Analysekontoret/SSN/MDB
Interviewguide til undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg til ældre 2009Fokusområder:1.2.3.Styrkelse af forebyggelsesaspektetEffekt og dokumentationHåndbogen om forebyggende hjemmebesøg1.Styrkelse af forebyggelsesaspektet i de forebyggende hjemmebesøg
Organisering og forebyggende tiltag••Hvor er ordningen administrativt forankret i kommunen, fx ældre- og om-sorgsområdet, sundhedsområder, socialområdet? Fordele/ulemper?Eksisterende forebyggende indsatser sigter primært mod korttidsvirkningerved at opretholde de ældres funktionsevne, dvs. evne til at udføre almindeligeaktiviteter af fysisk, psykisk og social karakter, og ved oprettelse af liv-somstændigheder, som har betydning for de ældres livskvalitet.Skelner I mellem primære, sekundære og tertiære forebyggende tiltag i for-bindelse med de forebyggende hjemmebesøg1? Har I gode erfaringsmæssigeeksempler på de forskellige tiltag?Tværfaglig og tværsektorielle indsat•Er de forebyggende hjemmebesøg samordnet med den øvrige forebyggelse ogsundhedsfremmende indsat i kommunen, fx indskrevet i kommunens sund-hedsaftale med regionen?Er der særlige områder i kommunens sundhedsaftale med regionen, som deforebyggende hjemmebesøg er samordnet med? (Indlæggelses- og udskriv-ningsforløb, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler, fore-byggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, indsatsenfor mennesker med sindslidelser, andet)Er der særlige samarbejdsparter, som inddrages i udførelsen af de forebyg-gende hjemmebesøg fx geriatrisk team på sygehuse, praktiserende læge?Har I eksempler på hvordan de forebyggende hjemmebesøg er koordineretmed andre forvaltninger i kommunen?
•
••
Samtale om forebyggelse•Forebyggelse er ikke en adskilt adfærd fra den praktiske hverdag, men at manskal tænke i forebyggelse ved hver kontakt med ældre borgere, herunder atman både tænker fremad og løser her og nu problemer.Hvordan gør I de ældre borgere bevidst om betydningen af forebyggelse i al-derdommen, herunder en funktionsdygtig alderdom?
Primær forebyggelse er defineret som en indsats, der tilstræber at undgå svækkelse, se-kundær forebyggelse er at påvise tidlige tegn på svækkelse og tertiær forebyggelse tilsigterat undgå yderligere svækkelse, hvis et funktionstab er uopretteligt.J:\undersøgelser\2009\Forebyggende hjemmebesøg\Interviewguide\Interviewguide 25012010.doc1
1
•
Anvender I begrebet mestring eller andre teorier i forbindelse med at formidlebudskabet om forebyggelse og sundhedsfremme i hjemmebesøget?
Særlige målgrupper•Har I forebyggende initiativer for risikogrupper, fx enker/enkemænd, ældremed anden etnisk baggrund end dansk, ældre med livsstilssygdomme, demen-te, udskrevne efter hospitalsophold, udsatte og isolerede ældre?Har I initiativer for ældre borgere under 75 år?
•
Personale og uddannelse••••Er forebyggelsesaspektet tænkt med i forbindelse med valg af personale, derudfører de forebyggende hjemmebesøg?Varetager de forebyggende medarbejdere andre relevante arbejdsområder udover forebyggende hjemmebesøg?Er der iværksat uddannelsesforløb for at styrke medarbejdernes viden og fag-lige evner inden for forebyggelse og sundhedsfremme?Har I erfaring med ERFA-grupper på forebyggelsesområdet, fx sammen medandre kommuner eller andre relevante interessenter?
2.
Effekter og dokumentation i forbindelse med hjemmebesøgene••••••Hvordan dokumenterer I hjemmebesøgene?Hvad indeholder dokumentationen, fx oplysninger om den ældres funktions-evne, sociale og personlige forhold, henvisninger m.v.?Hvad bruger I dokumentationen til?Arbejder I med evidensbaseret analyser2i forbindelse med hjemmebesøgene,fx måling af effekten af hjemmebesøgene på den ældres funktionsevne?Gennemfører I Cost-benefit analyser3i forbindelse med hjemmebesøgene?Har I erfaringer med udfordringer i forhold til at dokumentere hjemmebesø-gene, fx med tavshedspligt, den ældre borgers retssikkerhed m.v.?
3.
Holdning og erfaringer med Ankestyrelsens håndbog om forebyggende hjem-mebesøg fra 2008•••Hvordan blev I bekendt med Ankestyrelsens håndbog om forebyggendehjemmebesøg fra 2008?Har håndbogen betyder ændringer i hvordan hjemmebesøgene udføres i prak-sis og på policy-niveau?Har I idéer til andre fokusområder, som håndbogen kan indeholde?
Tak for jeres deltagelse i interviewet.
En evidensbaserede analyse kan fx være en registrering af iværksatte foranstaltninger medhenblik på at måle en effekt, det vil sige, en før og efter måling af foranstaltningen.3En Cost-benefit analyse kan fxopgøre omkostninger og fordele i forbindelse med at gen-nemføre hjemmebesøgene med henblik på at nå frem til en samlet økonomisk vurdering afordningen.J:\undersøgelser\2009\Forebyggende hjemmebesøg\Interviewguide\Interviewguide 25012010.doc2
2
XX KommuneTil den ansvarlige chef for forebyggende hjemmebesøg
Deltagelse i Ankestyrelsens undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg tilældreIndenrigs- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre enlandsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger kommunernes brug afordningen om forebyggende hjemmebesøg til ældre.Formålet med undersøgelsen er at følge op på resultaterne fra en tilsvarendeundersøgelse fra 2007. Derudover skal undersøgelsen afdække i hvilket omfang degode erfaringer fra håndbogen fra 2008 bliver anvendt i kommunerne.Som led i opfølgningen vil undersøgelsen blandt andet have fokus:•••Forebyggelse, herunder kommunernes varetagelse af træning, genoptræningog rehabiliteringEffekter og dokumentationMålgrupper, herunder risikogrupperFebruar 2010J.nr. 0000467 - 09AnkestyrelsenAmaliegade 25Postboks 90801022 København KTel +45 3341 1200Fax +45 3341 1400[email protected]www.ast.dkEksp.tid:man-fre kl. 9.00-15.00
Kommunens besvarelse af spørgeskemaKommunerne anmodes om at besvare spørgeskemaet via internettet senest:
Onsdag den 3. marts 2010Skemaet er tilgængelige fra onsdag den 10. februar 2010 på adressenwww.ast.dktilhøjre på siden under ”Tast indberetning”.Herefter vælges det skema, der hedder ”Undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg2009”.Ved besvarelse af spørgeskemaet skal kommunen indtaste brugernavn og adgangskode,som er følgende:Kommunens brugernavn: xxKommunens adgangskode: xx
Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til fuldmægtig Samuel Nielsen på tlf.33 41 16 30/[email protected] eller til fuldmægtig Mette de Bang på tlf. 33 41 1618/[email protected].Med venlig hilsenSamuel Nielsen og Mette de Bang
