SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 17: Regeringens nationale civilsamfundsstrategi, fra socialministeren

Vi indgår alle som en del af civilsamfundet. Civilsamfund bruges som en fælles-betegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigtaf privatsfæren, markedet og det offentlige i et demokratisk samfund. Grænsernemellem de forskellige sfærer er dog ofte ikke helt klare, og mange aktiviteter isamfundet går på tværs heraf.Civilsamfundet lader sig med andre ord vanskeligt afgrænse. Civilsamfundet erf.eks. foreninger, fonde, selvejende institutioner, grupper, interesseorganisationer,netværk og meget andet. Civilsamfundet er f.eks. også friskoler, fodboldklubberog ikke mindst de mange aktive medborgere i boligområder og frivillige i organi-sationer.Civilsamfundet knytter os sammen som samfund, fordi civilsamfundet bærer noglegrundlæggende værdier i det danske samfund. Værdier som demokrati, personligtansvar og samfundssind trives og udvikles i civilsamfundet. Civilsamfundet ermed andre ord grundlaget for aktivt medborgerskab og sammenhængskrafti samfundet.Civilsamfundet udgør derfor en samfundsmæssigværdi,som regeringen ønskerat værne om og udvikle.Civilsamfundet udgør også en stor samfundsmæssig ressource. Hvor stor, ervanskeligt at sætte tal på, fordi værdier som medborgerskab og sammenhængs-kraft ikke kan gøres op i tal. Vi ved dog, at ca. 35 pct. af de voksne danskere yderen frivillig indsats. Mange tusinde danskere er således en aktiv del af civilsamfundetog endnu ﬂere har glæde af den indsats, som civilsamfundet bidrager med.Civilsamfundet udgør derfor en samfundsmæssigressource,som regeringenønsker at værne om og udvikle.

Civilsamfundet har på mange måder banet vejen for det velfærdssamfund,vi kender i dag. Særligt har de frivillige sociale organisationer spillet en væsentligrolle. Mange af velfærdssamfundets bærende institutioner, som daginstitutioner ogplejebxt<FE02>B1-5(n)-5(e)-5(r)87(,)]TJU/Span<ActulTexFE20>BDCU1.103TdU( )TjUEMCU1ner525 t20a.28306e. adU[(0dU[(0dU[(6d5)-2(/Ace)-5(.)]TJU/Span<ActulTexFE012>BDCU2.90TdU( )TjU102U[(e)-5(n2U[(e)-5(n.087T32>BDCU3.08-3971en.06TdU( )TjUEMCU0.2830TdU[(a)-5(vdU[(a)-5(l)-5(l)-5(a)-5(l)-5(i)-5(g)-5(e)]TJU/Span<ActulTexFE082>BDCU3.087TdU( )TjUEMCU7)-5(æ)-5(g)-5(i.2830Ukgn4e.EMCU1avallalåre2501 an)-5(l)-5(ø )]TJU/Span<ActulTexFBDCU3 )]TJU/Span<ActulTexF17502>BDCU1en

Regeringens indsatsRegeringen har i sit arbejdsprogram ”Danmark 2020” tilkendegivet, at regeringenønsker en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i detsociale arbejde, og at regeringen derfor vil udarbejde en strategi for systematiskinddragelse af civilsamfundet og kvaliﬁcerede frivillige organisationer i arbejdetmed socialt udsatte personer og familier. Strategien skal blandt andet identiﬁcereområder, hvor brug af frivillige og private kan styrke den sociale indsats. Det kanf.eks. være i forhold til at opsøge personer og familier, som er i fare for eller harmistet tilknytning til samfundet, eller i forhold til at etablere og drive tilbud målrettetsårbare grupper.Regeringen vil, når strategien skal udmøntes, tage initiativ til at samle de relevanteaktører, herunder relevante frivillige organisationer og KL, til en bred proces,således at initiativerne i strategien i deres udformning bliver bredt forankret.Regeringen har allerede tidligere taget en række initiativer for at styrke civilsam-fundet og den frivillige indsats på det sociale område. En række af initiativernefremgår i det følgende:

–Sammenhængende frivilligpolitikker.Regeringen har nedsat et udvalg,der i foråret 2010 er kommet med en række anbefalinger til at styrke det lokalesamarbejde mellem kommune, frivillige foreninger og erhvervsliv.–Frivilligrådet.Regeringen nedsatte i 2008 Frivilligrådet, der rådgiver social-ministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold tilsociale udfordringer.–Permanent støtte til frivilligcentre.Regeringen har sammen med satspulje-partierne i efteråret 2009 gjort støtten til de lokale frivilligcentre i kommunernepermanent.–Frivillig gældsrådgivning.Regeringen har sammen med satspuljepartiernetaget initiativ til at give støtte til etablering af frivillig gældsrådgivning, der hartil formål at hjælpe socialt udsatte mennesker.–Frivilligt forløb på ungdomsuddannelser.Regeringen har taget initiativ til,at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra skoleåret 2009/2010 tilbydeset forløb med frivilligt arbejde.–Fritidspas.Som en del af satspuljeaftalen for 2010 er der i perioden 2010-2013afsat i alt 81,7

Staten kompenserer samtidig kommunerne for en del af kommunernes støtte tilfrivilligt socialt arbejde. Servicelovens § 18 forpligter landets kommuner til hvert årat afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Som kompensation herformodtager kommunerne et tilskud fra staten via bloktilskuddet, der i 2010 udgøri alt 148,4 mio. kr. Herudover er en række puljer på forskellige ministerområdermålrettet frivillige foreninger. De vigtigste puljer fremgår af bilag 1.

en strategi for civilsamfundetpå det sociale områdeDanmark har en lang tradition for, at borgerne er engagerede i frivillige organisa-tioner. Ofte anvendes begrebet ’foreningsdanmark’ om denne tradition. Vi harderfor et godt udgangspunkt for at udvikle civilsamfundet yderligere.Regeringens ambition er at styrke civilsamfundet og sikre en mere systematiskinddragelse af civilsamfundet i den sociale indsats ved bl.a. at sammentænkecivilsamfundets aktiviteter og den sociale indsats.Ambitionen skal ses i sammenhæng med en række udfordringer:

udfordringer–Hvordan understøtter vi i højere grad, at civilsamfundet kan bidrage tilat udvikle og udfordre den sociale indsats?Civilsamfundet rummer et stortpotentiale for at sikre innovation og udvikling af den sociale indsats. Civilsam-fundet kan i langt højere grad, end vi ser i dag, inddrages i den forebyggendeog opsøgende sociale indsats og derved også identiﬁcere helt nye områder,hvor civilsamfundet kan spille en rolle. Der er derfor behov for at prioritereudviklingen af nye samarbejdsmodeller mellem forskellige aktører.–Hvordan fremmer vi aktivt medborgerskab?Sammenlignet med andre landehar Danmark et forholdsvist højt civilt engagement. Men i f.eks. Sverige ogNorge, som vi ofte sammenligner os med, er der imidlertid ﬂere, der yder enfrivillig indsats end i Danmark. I Danmark yder ca. 35 procent af den voksnebefolkning en frivillig indsats, hvorimod det i Sverige og Norge er henholdsvis51 og 48 pct.–Hvordan sikrer vi rekruttering og fastholdelse af frivillige i den socialeindsats?I Danmark yder 6 pct. af de voksne danskere en frivillig social indsats,mens tre gange så mange yder en frivillig indsats på f.eks. kultur- og fritids-området. I Sverige og Norge er andelen af frivillige på socialområdet dog ogsåbetydeligt mindre end på f.eks. kultur- og fritidsområdet.–Forskellighed udgør en styrke, men også en meget direkte udfordring.De frivillige organisationer er forskellige og har derfor meget forskellige forud-sætninger og kompetencer for at indgå i et ligeværdigt samarbejde med denoffentlige eller private sektor. Der er derfor et behov for at styrke de frivilligeorganisationers muligheder for at indgå i forskellige samarbejdsmodeller.

–At forstå hinandens ståsted.Samarbejdet mellem kommuner, erhvervslivog frivillige organisationer fungerer godt ﬂere steder, men det kan blive bedre.Manglende viden og indsigt i hinandens arbejdsvilkår og indsats er ofte enbarriere for samarbejdet.–Klare spilleregler.Det er ofte en udfordring i forbindelse med at inddragecivilsamfundet i løsningen af sociale opgaver, at der i det konkrete samarbejdemellem eksempelvis frivillige og en offentlig institution kan opstå tvivl omretningslinjer for samarbejdet og fortolkningen af de regler, der danner rammenom opgavevaretagelsen.

løsningRegeringen ønsker at afsætte 100 mio. kr. over de næste ﬁre år til at styrkecivilsamfundet på det sociale område. Med en civilsamfundsstrategi vil regeringenfremme aktivt medborgerskab og systematisk inddrage civilsamfundet og frivilligeorganisationer i arbejdet med socialt udsatte personer og familier.Strategien tager blandt andet afsæt i Frivilligrådets reformoplæg, som udkomi april 2010, samt ikke mindst socialministerens dialog med en række frivilligeorganisationer, der har bidraget med konkrete input til arbejdet med strategien.

målsætningerMed den styrkede indsats og de konkrete indsatser i strategien har regeringenfølgende målsætninger:– Et civilsamfund, der er opsøgende og kan skabe kontakt til borgere, der ikkekan nås af det offentlige.– Et civilsamfund, der bidrager til at styrke den tidlige, forebyggende ogopsøgende sociale indsats.– En styrket investering i civilsamfundet, som bidrager til fortsat innovationog udvikling i det sociale arbejde.– En frivillighedskultur, hvor det er helt naturligt at involvere sig aktivt i det danskesamfund. Regeringens konkrete mål er, at 50 pct. af den voksne danskebefolkning yder en frivillig indsats senest i 2020.– Et mangfoldigt civilsamfund baseret på udvikling af medborgerskab med rumtil alle, der ønsker at yde en frivillig indsats.– Et civilsamfund, der samarbejder på tværs af social-, sundheds-, bolig-,integrations-, beskæftigelses- samt skole- og idrætsområdet om at løse socialeproblemstillinger.– Et civilsamfund, der samarbejder med den offentlige sektor og det privateerhvervsliv om at løse sociale problemstillinger for dermed at skabe nye samspili samarbejdet.Med strategien ønsker regeringen at sætte fokus på civilsamfundet som envæsentlig del af velfærdssamfundet. Og med strategien ønsker regeringen at sikreet velfungerende samspil, hvor civilsamfundet og det private erhvervsliv indgåri et tæt samspil med den offentlige sektor om at give borgerne de bedst muligevilkår og den størst mulige kvalitet i de tilgængelige tilbud.Civilsamfundet kan nemlig noget, som det offentlige ikke kan. Civilsamfundetog særligt den frivillige sektor har for det første en rummelighed og bredde,som det offentlige ikke kan tilbyde. For det andet har det stor betydning, atcivilsamfundet netop ikke repræsenterer en offentlig myndighed. Civilsamfundetkan f.eks. nå grupper, der af den ene eller anden grund ikke ønsker eller ikke

eksempler på indsatser, der ikke kan erstattesaf offentlige tilbud eller lovgivning.Børns voksenvenner:Når et barn med kun én forælder opnår tilknytningtil en voksen rollemodel, er det fremmende for barnets udvikling og trivsel.Ventilen:I de 13 Ventiler rundt om i landet mødes ensomme ungeog frivillige til snak, hygge, madlavning mv., og der arrangeres tureog arrangementer med jævne mellemrum.Mødrehjælpen:Mødrehjælpen rådgiver blandt andet unge mødre i forholdtil det kommunale sagsbehandlingssystem.Natteravnene:Natteravnene bidrager til at sikre et trygt natteliv vedat frivillige forældre og lokale ildsjæle vandrer i deres lokalområde i gulekarakteristiske jakker.AA og NA:Stof- eller alkoholmisbrugere som er blevet misbruget kvit,hjælper, støtter og fastholder hinanden i et liv uden misbrug. Det er et afde mange eksempler på, hvad selvhjælpsarbejdet kan.Mentorordning:Frivillige mentorer stiller deres engagement, viden ogpersonlige netværk til rådighed for udsatte nydanskere, der mangleren tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundet generelt.

styrke innovationog udviklingEn systematisk inddragelse af civilsamfundet i opgaveløsningen skaber mulighederfor nye perspektiver på innovation og udvikling i den sociale indsats. Regeringenvil derfor tage en række initiativer, der understøtter udviklingen af nye organisa-tions- og samarbejdsformer i den sociale indsats. F.eks. har erfaringer med nyeorganisationsformer, der kombinerer tænkningen i den offentlige sektor og detprivate erhvervsliv, været yderst positive. Formålet er at tænke nyt og give civil-samfundet mulighed for at spille en rolle på helt nye områder som f.eks. den tidlige,forebyggende og opsøgende indsats.Nye organisations- og samarbejdsformer kan bidrage til nye løsninger og dervedgive civilsamfundet mulighed for at spille en rolle på helt nye områder.

sundhedsbussenI Faaborg – Midtfyn Kommune har man etableret et mobilt sundhedscenter.Det er en autocamper, som i daglig tale hedder Sundhedsbussen. Sund-hedscentret blev etableret som en konsekvens af, at kommunen efterstrukturreformen fik nye opgaver, for eksempel støtte til patientforeningerne.Sundhedsbussen skal medvirke til at skabe rammer for en sund levevis,at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerneog etablere samarbejder med virksomheder og frivillige organisationer.Virksomhedssamarbejdet kan for eksempel bestå i sundhedscheck afde ansatte såvel som formidling af kampagner om sund mad og rygestopkurser. Projektet startede som et forsøgsprojekt, men er nu etableret somen permanent ordning i Faaborg – Midtfyn Kommune.

Civilsamfundet spiller en helt særlig rolle i den forebyggende indsats. Et eksempeler, at frivillige organisationer ofte yder en indsats over for borgeren på et tidspunkt,hvor kommunen eller andre myndigheder endnu ikke er involveret i sagen. Vedat inddrage civilsamfundet mere systematisk i den sociale indsats er det såledesmuligt at styrke den forebyggende, opsøgende og tidlige indsats yderligereog udbrede indsatsen til andre og helt nye områder.Det kan f.eks. være i forhold til ensomme unge og ældre. Det kan være i forhold tilveteraner (hjemvendte soldater). Eller det kan være i forhold til sårbare unge mødre,hvor et eksempel er planerne om forsøg med familiehuse, hvor kommunen ogen frivillig forening indgår et partnerskab om at hjælpe unge sårbare mødre tilf.eks. at påbegynde en uddannelse eller opnå varig tilknytning

Pulje særligt til pilotprojekter, hvor forskellige samarbejdsmodeller indenfor nye områder afprøves – bl.a. i forhold til forebyggende indsatser ogopsøgende arbejde:Civilsamfundet, herunder de frivillige organisationer, er enstor ressource, og mange af de tilbud og aktiviteter, der foregår i civilsamfundet,er i sig selv forebyggende og opsøgende indsatser. Med etableringen af en puljetil pilotprojekter er det ambitionen at skabe rum for udvikling og innovation afsociale indsatser. Puljen skal være med til at sætte fokus på særligt udvalgtetemaer som f.eks.:– Forebyggelse af ensomhed blandt unge og ældre.– Den opsøgende indsats over for socialt udsatte personer og familier samt de,som er i risiko for at blive det.– Partnerskabsprojekter.– Projekter, der er målrettet og baseret på frivilligt engagement, og som håndterernogle af de mange sociale udfordringer, der præger udsatte boligområder.– Projekter, som er målrettet og baseret på idræts- og foreningsaktiviteter,f.eks. social integration af udsatte børn.Dette er et vigtigt indsatsområde at fokusere på, netop fordi civilsamfundet alleredehar en lang række aktiviteter, som kan udvikles og inddrages i det forebyggendeog opsøgende arbejde og således skabe bedre vilkår for borgerne.

patientstøtter på Hillerød HospitalDansk Røde Kors i Hillerød har i samarbejde med Hillerød Hospital etablereten ordning med frivillige på hospitalet. Ordningen har siden sommeren2008 været permanent efter et indledende pilotprojekt, hvor frivillige indgiki forskellige opgaveløsninger på hospitalet. Der er 25 frivillige patientstøtterhenholdsvis på akut-observationsafsnit og på mave-/tarmkirurgisk afsnit.Patientstøtternes opgaver har social- og menneskelig karakter og er etservicetilbud til sårbare patienter og pårørende, som har behov for – ogønsker medmenneskelig støtte – i forbindelse med opholdet på sygehuset.Opgaverne skal imødekomme patienters og pårørendes individuelle behov,og de har samme karakter, som det en besøgende eller en pårørendeville kunne være behjælpelig med. Patientstøtterne er også at findei Informationen ved hovedgangen og i Skadestuens venteværelse. Her vilpatientstøtterne være behjælpelig med diverse praktiske opgaver, f.eks.transportere kørestolsbrugere, højtlæsning for børn og ældre, vise vej tilafdelingerne, være behjælpelig med at foretage telefonopkald, underholde/lege med medfølgende børn samt berolige og støtte patienter og pårørende.Patientstøtterne går ofte sammen 2 og 2 i vagter af 4 timer i ugens første5 dage.

Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, som på markedsmæssigevilkår leverer uddannelse, kompetenceafdækning og erhvervsydelserbaseret på styrkerne hos mennesker med autismespektrumforstyrelser.Hos specialisterne anvender de disse menneskers særlige kompetencertil f.eks. at teste produkter for Lego, og de løser en stor social opgave vedat give de alText<FE02.3U0.2830TdU[(d)-5(e)]TJU/SpaBn<ActulTe0FE2>DCU1.120TdU( )1m :TjUEMCU0.2830TdU[(s)-830TjUEMCU0024t3veers31

Regeringen ønsker at stimulere denne udvikling. Det skal dels ske ved at under-støtte forhold, som direkte bidrager til succeser i den socialøkonomiske sektor,og dels ved at fjerne barrierer for sektorens vækst og udvikling. Med nye initiativerpå området vil regeringen derfor:– Medvirke til at skabe gode rammer for at socialt iværksætteri fremmes,og at socialøkonomiske virksomheder får gode vækstbetingelser.– Medvirke til at den værdi, som sociale iværksættere og socialøkonomiskevirksomheder skaber, bedre anerkendes og dokumenteres.

Fremme af socialt iværksætteri:Målet er dels, at stadig ﬂere sociale iværksæt-tere og socialøkonomiske virksomheder virkeliggør nyskabende og økonomiskbæredygtige idéer og produkter til gavn for socialt udsatte borgere og samfundet,og dels at værdien af deres indsatser bedre dokumenteres. Initiativer på områdetskal derfor understøtte de forhold, som direkte bidrager til succes i den social-økonomiske sektor, og fjerne de barrierer, som hæmmer sektorens vækstog udvikling.1.Vejledning:Vejledning om opstart og drift af socialøkonomiske virksomhederskal målrettes de sociale iværksættere bedre. De gode ideer skal ikke dø påtegnebrættet. Derfor skal Væksthusene have de rette værktøjer til at bistå desociale iværksættere, så de sociale iværksættere lokalt kan få målrettet hjælptil de forretningsmæssige spørgsmål, som alle nye iværksættere står over for.Regeringen vil derfor afsætte midler til udvikling af et nyt værktøj målrettetsociale iværksættere.2.Information og dialog:Iværksætterkulturen skal styrkes – det gælder ogsåområdet for socialt iværksætteri. Der er god fornuft i, at unge får øjnene op for,at her er et område med spændende udfordringer og karrieremuligheder.Samtidig skal stadig ﬂere blive opmærksomme på mulighederne for at omsættenytænkning på det sociale område til en bæredygtig virksomhed, mulighedernefor at etablere partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder mv. Derforafsætter regeringen midler til generelle informationsaktiviteter mv.3.Markedsadgang:For at fremme sociale iværksættere og socialøkonomiskevirksomheders markedsadgang vil regeringen samarbejde med relevanteerhvervsorganisationer, virksomheder, frivillige organisationer, fonde mv. omudvikling af initiativer, som kan være med til at skabe stadig bedre vækstvilkårfor sektoren. Regeringen vil bl.a. afsætte midler til udvikling af konceptet ”densociale bundlinje”, afdække ﬁnansieringskilder og andre barrierer for vækstog bæredygtighed på området samt kapacitetsopbygge sociale iværksættereog socialøkonomiske virksomheder i forhold til at se og udnytte markeds-muligheder.

fremme aktivt medborgerskabog frivillighedskulturSammenlignet med andre lande har Danmark et forholdsvist højt civilt engagement.Men i f.eks. Sverige og Norge, som vi ofte sammenligner os med, er der imidlertidﬂere, der yder en frivillig indsats end i Danmark.Samtidig viser undersøgelser, at næsten halvdelen af de danskere, der ikke yderen frivillig indsats, gerne ville yde en frivillig indsats, hvis de blev opfordret til det.Der er således et stort potentiale for ﬂere frivillige, som regeringen ønsker at bringei spil. Det er regeringens mål at fremme en frivillighedskultur, hvor borgerne ser detsom helt naturligt, at de, udover at arbejde og uddanne sig, også involverer sigaktivt i det danske samfund.Regeringen lægger stor vægt på en stærk frivillighedskultur, fordi frivillighedudtrykker engagement og lyst til at bidrage. Og fordi frivillighed styrker sammen-hængskraften i samfundet.For de ﬂeste danskere er de mange skrevne og uskrevne regler i civilsamfundeten selvfølgelighed. Men der er borgere – især nyankomne ﬂygtninge, men ogsåindvandrere og efterkommere – for hvem, det ikke er almen viden.Frivilligt arbejde gavner både den, som giver, og den, der modtager. De personer,der modtager en frivillig indsats, har glæde af støtte, omsorg og frivilligt engage-ment i det hele taget. Det fremhæves ofte, at dét, at de frivillige netop gør nogetfrivilligt og dermed uden løn, har en selvstændig værdi for modtageren, der følersig valgt til.Og de personer, der yder en frivillig indsats, får personligt noget ud af indsatsen.Fordi, det bare er rart at give. Fordi, det sociale samvær er givende. Og endeligfordi, det kan skærpe faglige kompetencer hos den frivillige, der kan bruges i andresammenhænge i livet og give adgang til nye netværk, der kan have en betydningfor job- og uddannelsesmuligheder.Regeringen vil derfor understøtte aktivt medborgerskab og en stærk frivilligheds-kultur ved bl.a. at synliggøre den frivillige indsats og opfordre til at yde en frivilligindsats.

Projekt Frivillig er et tilbud til alle 250.000 elever på ungdomsuddannelserom at deltage i afgrænsede forløb af minimum 20 timers varighed med frivil-ligt arbejde i foreningslivet. Når forløbet er afsluttet modtager den unge et’Frivilligbevis’, som kan vedlægges deres eksamensbevis.Citater fra frivillige om, hvorfor de laver frivilligt arbejde som led i ProjektFrivillig.”Det er hele den der kliché med at hjælpe andre, men et eller andet sted,er det dét, som det handler om.”Isabel Heller Sørensen, 17 år.”Det kan godt være, det [Frivilligbeviset] ikke ændrer noget aktivt for mig,men det er en anerkendelse af det arbejde, jeg laver. Det vil alle måskeikke indrømme, at de har brug for, men det gør jeg.”Christine Plesner,Helsingør Gymnasium.

Den seneste større forskningsmæssige kortlægning af den frivilligeindsats i Danmark blev gennemført i årene 2004-2006 som en del afet internationalt komparativt forskningsprogram (Johns-Hopkins projektet).Frivillighedsundersøgelsen, som den omtales i Danmark, omfattedetre delundersøgelser: 1) Befolkningens deltagelse i frivilligt arbejde,2) Frivilligsektorens organisering og 3) Sektorens økonomiske ogbeskæftigelsesmæssige betydning.Herudover er der igangsat en række enkeltstående undersøgelser omfrivillighed på bl.a. Syddansk Universitet vedrørende kommunalreformensbetydning for foreningslivet samt i SFI vedrørende etniske minoritetersfrivillige engagement.

Vi skal også se ud over Danmarks grænser og lære af og få inspiration fra de godeerfaringer fra andre lande. De erfaringer, som vi kan omsætte til en dansk sammen-hæng, vil indgå i regeringens videre arbejde med at styrke civilsamfundet.I ﬂere lande udgør civilsamfundet og udvikling af frivilligkulturen et centralt emnei forhold til både forskning og politik. I forhold til forskning gælder dette særligti Norge og Sverige, hvor der kan søges inspiration. Et andet eksempel erStorbritannien, hvor forståelsen af frivillighedskulturen i høj grad kobles tilmedborgerskabet og lokalsamfundet.

I anledning af EU’s frivillighedsår sættes der i 2011 bl.a. fokus på oplysning i folke-skolen om medborgerskab og herunder bl.a. frivillighed. I forlængelse af regeringenshandlingsplan: ”En fælles og tryg fremtid” af januar 2009 styrkes undervisningenom disse emner i folkeskolen. Undervisningsministeriet har taget initiativ til at styrkeundervisning i demokrati i bl.a. samfundsfag og historie. ndervisningsministeriet viludbygge dette ved at udarbejde eksempler på tværfaglige undervisningsforløb medhenblik på at fremme et aktivt medborgerskab blandt eleverne. Materialet læggespå www.emu.dk, Danmarks undervisningsportal. Derudover er der i august 2010igangsat Netværket Medborgerskab gennem undervisning, der grundlæggende skalfremme demokrati og medborgerskabsundervisning via videndeling og metode-udvikling i grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Regeringen ønsker også at styrke fokus på medborgerskab blandt de yngre børnved at tage initiativ til, at der udarbejdes enCTdUenEM37dUdU5æTjUU0en4der8EjE)0æTMU)atST.)jE)[)ETjU-(-M(t3d en1æTE))E[(37)TjU--M3UTM55CU0C((jEMCU8)-5(ed[(37)TjUEMC7)-5(n)]TJU/S1.237<ActualTexFE0>BDCU6)]TJUT[(d)-5(d2EM1 EM07) ( /S5.31<ActualTexFE02>BDCU2.-5(3FEUEMCU0))-5(i-5(v)]TJU/Spa50<ActulTexFE2>BDCU4)]TJU/Spa19ActulTex<FE02>BDCU0.964(201)-5MC7TjUEM53TdU(a[(d)-5(e)]TJU/Span<ActulTexFE02>BDCU1.104TdU(o)-5(m)-5(b)-5(o)-5(r)-5(TdU( )TjUEMCU0.280TdU(0TdU(ben47ææTdesTatæT703atdtiv)atUT2533t)/S6.<ActualTexFE02>BDCU1-UT(bog,0 EM310Tæ)]TJU/Span<ActulTex>02BDCU()-5(n .9c(en073TjU )TjUE0T3)-5(a)-5(t .2830TdU[(a)-5(t .8470TdU( )TjUEMCU0.2830TdU 31)-5UTjUEM203TjUEr3TjUE2D)-5kTjUE201)-5M3læsevenlig.U7børnebog,4d7210 [ CU0f]TJU/S5.67<ActualTexFE02>BDCU6M jU )-5TdU( atTat3[at7()-6013jen3EatæTEenE[Ta2(dUen -5i1 30æfjU .2830TdU [(e .2830d 16)-5bTjU[(e .9 .2830TdU /SualText<FE0-3p472>BDCU( ]J)TjU :T (U)TjUMC 7 EM83TjUEMC037 dæ(at330 v)0d)T3jU--j(atM51UC037 ]TJU (t2U7EMCU0 TdU )-5s EMCU0atat0 æTdU4UfMC7.2830TdU tU7( d j TdU)104MC5TdU jU (nen 3(t enC jEMCU0 EMC1 jU (æ eTjU .2830Td7deæTat1 e a 35)-(e)TjU at1[æ6)-5batn1Ten0 (37)TjU at13en3 enæTC03728(æ

Frivillig stafet kampagne på det sociale område:Der iværksættes en frivilligstafet kampagne, hvor borgerne opfordres direkte til at yde en frivillig indsats ideres lokalområde. Formålet med initiativet er at give borgere, der ikke yder enfrivillig indsats, mulighed for at blive aktive samfundsborgere og dermed bl.a. styrkerekrutteringen. Al erfaring viser, at det er den personlige opfordring, som har størsteffekt i forhold til rekruttering af nye frivillige. Kampagnen vil blive udviklet i sam-arbejde med Frivilligrådet, som har fokus på fremme af aktivt medborgerskabi deres reformoplæg.Medborgerskab på dagsorden i 2011:EU’s ministerråd har udpeget 2011tileuropæisk år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab. Hvert med-lemsland, herunder Danmark, har forpligtet sig til at koordinere og gennemføreaktiviteter med fokus på frivillighed og aktivt medborgerskab i løbet af året.Det overordnede formål med året er bl.a. at skabe frivilligfremmende betingelserfor civilsamfundet og øge synligheden af frivilligt arbejde i EU.Som led i frivillighedsåret igangsættes en række aktiviteter i løbet af 2011 medhenblik på at synliggøre den frivillige sektor og sætte medborgerskab i centrum.Aktiviteterne omfatter blandt andet følgende:– Aktivitetspulje, som frivillige sociale organisationer kan søge.– En hjemmeside, der bl.a. samler regeringens indsatser på hele frivilligområdet,stiller skarpt på en række aktuelle emner, samt giver foreninger, borgere mv.mulighed for at gøre opmærksom på en aktivitet, der afholdes i forbindelse medåret.– Iværksættelse af en frivillighedsdag (jf. initiativ nedenfor).– En åbningskonference, der sætter fokus på frivillighed og aktivt medborgerskab.– Udnævne frivillige ambassadører, som kan være med til at synliggøre denfrivillige indsats.– En afslutningsevent med mulighed for at fremhæve de særligt gode initiativer.

Socialministeriet vil i forbindelse med året samarbejde med Frivilligrådet om atsætte fokus på internationale erfaringer med bl.a. rekruttering af frivillige og fremmeaf aktivt medborgerskab.En national frivillighedsdag i Danmark:Med start i EU-året iværksættes enfrivillighedsdag. For at markere og anerkende frivilligheden tages der initiativ tilen tilbagevendende national frivillighedsdag. Målet er bl.a. at synliggøre det frivilligearbejde og give borgere, der ikke i forvejen yder en frivillig indsats, mulighed forat være frivillig for en dag.Børnebog om medborgerskab og frivillighed:Der udgives en børnebog mål-rettet de yngre børn. Formålet er, at børnene på et tidligt tidspunkt i deres liv skalvide mere om værdier som medborgerskab og samfundssind.Forskningsprogram:Regeringen vil bl.a. inspireret af Frivilligrådets forsknings-oplæg tage initiativ til, i dialog med relevante aktører, herunder Frivilligrådet,at iværksætte et forskningsprogram. Formålet er at udarbejde en mere strategiskog langsigtet forskningsplan på det frivillige område. Der er stort behov for at følgenye tendenser både på individ, organisations- og samfundsniveau. Som en del afforskningsprogrammet er det væsentligt også at inddrage den internationale videnog forskning på området. Derudover er der behov for et fokus på praksisforskning.Et mål er således, at der i samarbejde med kommuner og frivillige organisationergennemføres forskning, som umiddelbart kan anvendes af kommuner og organisa-tioner. Denne forskning vil yderligere understøtte det strategiske sigte at identiﬁcereområder, hvor brug af frivillige og private kan styrke den sociale indsats.

De frivillige organisationer står i dag over for en række udfordringer. Flere frivilligeorganisationer varetager i dag opgaver i tæt samarbejde eller partnerskabermed forskellige interessenter. Endvidere er interessen for at inddrage de frivilligeorganisationers indsatser og arbejde i et tættere samspil med de offentlige tilbudstøt stigende. Og endelig er der i de senere år kommet mere fokus på effektenaf sociale indsatser.Det stiller større krav til organisationernes kompetencer i forhold til det offentlige.Det kan bl.a. være i forhold til ﬁnansiering, hvor der er behov for at styrkeorganisationernes kompetencer i forhold til fundraising.Organisationerne udfordres også fra de frivilliges side. På den ene side er deropstået en ny generation af såkaldte projektfrivillige, der i højere grad ønsker at ydeen frivillig indsats i en afgrænset periode. På den anden side ønsker andre frivilligeat være en del af et længerevarende forløb, der også kan bidrage til at udviklede frivilliges kompetencer.Mangfoldigheden af tilbud giver borgere, der ønsker at yde en frivillig indsats,mulighed for at vælge den organisation eller indsats, der står mål med netopborgerens egne ressourcer og engagement, men det stiller også krav til organi-sationerne.Det kan f.eks. være i forhold til rekruttering. Nogle frivillige organisationer pegerpå, at ikke alle kan være frivillige, de stiller høje krav til deres frivillige og sorterermeget kontant i gruppen af interesserede. Andre lægger derimod vægt på og harmulighed for en mere åben tilgang til kompetencer og motivation for frivilligtengagement.Det gælder også i forhold til fastholdelse, hvor det fremhæves fra de frivilligeorganisationers side, at det skal være ukompliceret at yde et frivilligt stykke arbejde.En del frivillige risikerer at miste engagementet og falde fra, hvis det bliver forkompliceret eller for uorganiseret. :s-5(i)-5(s)-5(e)-5(r)13(e032-5(i)-5(c)>BDCU3.087TdU( )TjUEMCU0.2830TdU[(d)-5(e)-5(t)]TJU/Span<ActulTexFE02>BDCU1.40TdU( )TjUEMCU0.2830TdU[(1026)-5i)-5(0TdU[(f)-5(a)-5(d)-5(e)]TJU/Span<ActulTexFE029>BDCU2.390TdU( )TjUEMCU0.2830TdU[(i)-5(e)-5(l)-5(l)-52l)-52l)-52sk83016e

livslinienLivslinien er et eksempel på en frivillig organisation, hvor der er høje kravtil de frivilliges engagement og kompetencer. Livslinien er en humanitærorganisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. Kerneydelsener anonym telefon- og netrådgivning til selvmordstruede mennesker,pårørende og efterladte. Al rådgivning varetages af Livsliniens frivilligerådgivere. Hos Livslinien er der særligt fokus på uddannelse af de frivillige,som gennemgår et omfattende uddannelsesprogram, inden de tagerderes første telefon i rådgivningen.

Regeringen ønsker derfor at iværksætte en målrettet indsats for at styrke defrivillige organisationers kompetencer i forhold til rekruttering, fastholdelse ogfundraising. Derfor afsættes der 2 mio. kr. årligt i 2011-2014 målrettet rekruttering,fastholdelse og fundraising udover den eksisterende uddannelsespulje på 11 mio.kr. i 2011. Endvidere ønsker regeringen at imødekomme et stærkt ønske fra defrivillige organisationer om bedre tilgængelig og opdateret viden om de frivilligeforeningers tilbud ved at udvikle en foreningsdatabase over frivillige organisationer.De frivillige organisationer kan også opleve barrierer for, hvilke opgaver de somorganisationer kan beskæftige sig med. Fra de frivillige organisationers side hardet været nævnt, at en række regler opleves som unødigt begrænsende, herunderf.eks. hygiejneregler og krav til dokumentation af indsatsen, der ydes for offentligemidler. Regeringen har allerede opnået resultater f.eks. med frivillige, der kan tagehjemmebagt kage med til kirkekaffen uden at være registreret hos fødevare-regionen. I øvrigt arbejder regeringen fortsat med mulighederne for at begrænsesådanne barrierer.

Målrettet kompetenceudvikling i forhold til rekruttering, fastholdelse ogfundraising:Der afsættes midler fra og med 2011 med henblik på målrettet atstyrke organisationernes kompetenceniveau i forhold til rekruttering, fastholdelseog fundraising.Styrket samarbejde mellem frivillige foreninger:Der er et ønske fra en rækkeorganisationer om, at der i højere grad videndeles og samarbejdes på tværs afsocialområdet, idræts- og kulturområdet. Formålet er at styrke den alleredeeksisterende indsats ved videndeling samt at åbne for udvikling af nye indsats-områder på tværs af tilbud, f.eks. sundhedsfremme, integration og beskæftigelse.Frivilligcentrene spiller en central rolle lokalt og kan indgå som formidler ogfacilitator i forhold til et øget samarbejde på tværs af foreninger. Socialministerietvil derfor i samarbejde med Landsforeningen for Frivilligcentre og SelvhjælpDanmark (FriSe) arrangere 5 regionale workshops for landets frivilligcentre medfokus på, hvordan frivilligcentrene kan være med til at sikre et styrket samarbejdeforeningerne imellem.Udvikling af en foreningsdatabase over frivillige organisationer:Der er et stortbehov for viden om, hvilke organisationer der eksisterer i Danmark, og hvad deresspidskompetencer er – det er både i forhold til den enkelte borger, kommunerneog organisationerne imellem. Formålet er at skabe en digital platform, hvor det ernemt at ﬁnde vej blandt de mange tilbud, som eksisterer i dag. Der bygges viderepå eksisterende data (f.eks. de kommunale vejvisere) og udvikles en tidssvarendeforeningsdatabase.Initiativet skal bl.a.

styrke det tværgåendesamarbejdeRegeringen ønsker at styrke samarbejdet mellem kommuner, erhvervsliv og frivilligeorganisationer.De frivillige organisationer indgår ofte i et tæt samarbejde med den offentlige sektor.Det gælder både samarbejdet med offentlige myndigheder og samarbejdet medleverandører af offentlig service. De frivillige organisationer indgår ligeledes i sam-arbejde med det private erhvervsliv. Og endelig indgår de frivillige organisationeri samarbejde med både den offentlige sektor og det private erhvervsliv.Et velfungerende samarbejde er afgørende for at opdyrke nye områder, hvor defrivillige kan spille en rolle og for at sikre fortsat innovation og udvikling i den socialeindsats. På baggrund af udvalget om sammenhængende kommunale frivillig-politikker er der udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellemkommuner, erhvervsliv og frivillige kan styrkes. Regeringen vil derfor bl.a. medafsæt i disse anbefalinger iværksætte en række initiativer, der har til formål at styrkedette samarbejde.

Kommunerne varetager størstedelen af de borgernære velfærdsopgaver og harmed kommunalreformen fået ansvar for den borgerettede forebyggelse. Derforer det særligt i kommunerne, at der er et stort potentiale i at inddrage lokale aktørerfra den frivillige og private sektor i forskellige typer sociale indsatser. Samarbejdetsker allerede i dag i kraft af bl.a. § 18 i serviceloven, der lægger op til samarbejdemellem kommunerne og de frivillige sociale foreninger.Selvom samarbejdet fungerer godt mange steder, er der behov for, at ﬂerekommuner bliver endnu bedre til at inddrage, støtte og anerkende de frivilligeforeninger lokalt. Dette udgør også et ønske fra mange foreninger og organi-sationer, som udfører en indsats på det sociale område. Omvendt er der ogsåbehov for, at de frivillige organisationer bliver bedre til at gøre opmærksom påsig selv, og hvad de gerne vil indgå i samarbejde omkring.

somalisk forening og frivillige er brobyggerKolding Kommune indgik samarbejde med den lokale somaliske foreningmed det formål at styrke den somaliske gruppes tilknytning til det danskesamfund og til arbejdsmarkedet.De somaliske frivillige ﬁk skabt et gensidigt tillidsforhold mellem ansattepå jobcentret og somaliere og ﬁk derved fjernet en række misforståelser,der blandt andet skyldtes stereotype opfattelser hos begge parter om denanden. Resultatet af samarbejdet har været, at 17 somaliere er kommeti job. En indsats kommunen ikke tidligere var lykkes med.

frivilligcenter netvirketFrivilligcenter Netvirket på Amager er et eksempel på en af de mangeaktiviteter og roller, et frivilligcenter har. Frivilligcentret har formidlet ogkoordineret kontakten mellem en lokal virksomhed og et lokalt værestedfor psykisk handicappede. Virksomheden ønskede at levere frivillig arbejds-kraft og økonomi til maling, pensler osv. til at sætte nogle lokaler i stand.Virksomheden ønskede at bruge energien på ét sted og hos én forening,hvor der var et behov for deres indsats. Frivilligcentret kender de lokaleforeninger på Amager og ved, hvilke behov der er hos foreningerne ogkunne derfor formidle kontakten til det lokale værested for psykisk syge,som ﬁk forvandlet deres gamle slidte lokaler til et nyt og indbydende stedfor de frivillige og brugerne af værestedet.

Udover det brede samarbejde er der også samarbejde mellem frivillige og fag-professionelle på den enkelte arbejdsplads. Generelt fungerer samarbejdet mellemde frivillige og de fagprofessionelle godt på de enkelte arbejdspladser. Der kanimidlertid være behov for mere tydelige spilleregler for samarbejdet for at nedbrydeden usikkerhed, der måske kan være forbundet med at inddrage frivillige på denenkelte arbejdsplads,Der har i løbet af de seneste år også været et øget fokus på og interesse for

Revitalisering af nationalt charter:Det anbefales i rapporten om sammen-hængende kommunale frivilligpolitikker, at det nuværende indhold i charteret forsamspil mellem frivillige organisationer og det offentlige fra 2001 styrkes ogudvikles ved at tydeliggøre rammerne for samarbejdet mellem den frivillige socialesektor, den offentlige sektor og erhvervslivet. Målet med det nye charter er,at offentlige aktører fremover inddrager charteret i samarbejdet. For at sikre lokaltejerskab til charteret både fra den frivillige sektor og fra kommunerne skal derigangsættes en række lokale og regionale arbejds- og dialogmøder, som har tilformål at involvere de forskellige aktører i arbejdet med chartret. Aktører fra denfrivillige såvel som den kommunale sektor vil blive inddraget i arbejdet. Desudenvil der være fokus på at facilitere implementeringsprocessen af chartret lokalt.Behovet for at styrke æ[(f)-5tfrivilligeaf

Guide til partnerskaber mellem kommuner, frivillige foreninger og erhvervs-livet:Som det både anbefales i rapporten om sammenhængende kommunalefrivilligpolitikker og i Frivilligrådets reformoplæg fra april 2010, er der behov forøget information om, hvordan partnerskaber kan etableres, og hvilke mulighederpartnerskaberne eller andre typer af samarbejde indeholder. I samarbejde medrelevante aktører vil der derfor blive udarbejdet to guider om etablering af partner-skaber. Disse målrettes:– Frivillige organisationer og det private erhvervsliv.– Frivillige organisationer og kommunerne.Styrket netværk for kommunale frivilligkonsulenter:Med initiativet sættesder fokus på, hvordan de kommunale medarbejdere i praksis kan inddrage ogetablere et samarbejde med civilsamfundet samt sikre sig viden om potentialernei det lokale frivillige foreningsliv.Retningslinjer for samarbejdet mellem frivillige og professionelle på arbejds-pladser:Der rejses under tiden spørgsmål om grænserne mellem den indsats,de professionelle ansatte yder, og den indsats, de frivillige på en arbejdsplads kanbidrage med. Socialministeriet vil derfor i samarbejde med frivillige organisationer,regioner, kommuner, arbejdstagerorganisationer m.ﬂ. udarbejde en overordnetramme for, hvordan man får en lokal dialog i gang om frivillige på de arbejdspladser,som løser velfærdsopgaver. Arbejdet indebærer en række regionale og lokale work-shops/dialogmøder, hvor der faciliteres en dialog om retningslinjer for samarbejdet.

puljer til frivilligesocialministeriet– Pulje til frivilligt socialt arbejde (PUF): Formålet med puljen er at støtte frivilligtarbejde og projekter, som forebygger og afhjælper problemer for socialt udsattemennesker. I 2009 var der 50 mio. kr. i puljen.– Pulje til handicaporganisationer og handicapforeninger på det sociale område(LOTDSI), pulje til ældreorganisationer (LOTÆLDRE), pulje til landsdækkendefrivillige sociale organisationer (LOTFRI) og pulje til særlige sociale formål(SÆRLIGSOC). Der udbetales hvert år tips- og lottomidler til driftsstøtte,som understøtter landsdækkende frivillige sociale organisationers, ældre-organisationers og handicaporganisationers almindelige arbejde samt midlertil den frivillige indsats på socialområdet. I 2009 var der knap 166 mio. kr.i puljerne.– Satspuljen: I satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der afsat henholdsvis163,9 mio. kr. og 282,5 mio. kr. over en ﬁreårig periode til private ansøgere,herunder frivillige organisationer. Formålet er at udvikle og støtte en rækkeinitiativer og indsatser på det sociale område.

indenrigs- og sundhedsministeriet– Finanslovstilskud til foreningers sundhedsfremmende og forebyggende drifts-aktiviteter. F.eks. til Astma-Allergiforbundet, foreningen Sex og Samfundog Komiteen for Sundhedsoplysning samt foreninger, der oplyser om alkoholog HIV og andre seksuelt overførbare infektioner. I 2010 gives der i altca. 30 mio. kr. i tilskud.– Tilskud til sygdomsbekæmpende foreningers drift og aktiviteter via tips-og lottomidlerne, i 2010 i alt ca. 47 mio. kr.– Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små ø-samfund(Landdistriktspuljen): Puljen understøtter i vidt omfang frivillige foreningerog bliver bl.a. anvendt som tilskud til forsøgsprojekter, herunder fremmeaf levevilkår samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne samtprojekter i de små ø-samfund. Der er i 2010 til puljen i alt afsat 21,1 mio. kr.på ﬁnansloven.– Satspuljemidlerne kan i mange tilfælde også søges af frivillige foreninger.

ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration– Pulje vedr. det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og forenings-livet: Puljen er et satspuljeinitiativ i perioden 2007-10. Formålet er at få ﬂeremed anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i idræts- og foreningslivet.Der er i 2010 afsat 4 mio. kr. dertil.– Pulje vedr. samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde:Puljen er et satspuljeinitiativ i perioden 2010-2013. Formålet er at støtte opom den velfungerende integrationsindsats, der allerede pågår i idræts-og foreningslivet, de frivillige organisationer, de etniske minoritetsforeningerog lokale frivilliggrupper. Der er afsat 20-24 mio. kr. årligt. Hovedpartenaf midlerne er øremærket til Dansk Flygtningehjælp, Get2Sport og KVINFO.– Pulje vedr. foreningsmentorer: Formålet er at understøtte deltagelse af ungemed tokulturel baggrund i det brede danske foreningsliv via rekruttering oguddannelse af foreningsmentorer. Der er afsat i alt 2,6 mio. kr. dertil i 2010.– Pulje vedr. samarbejde ml. virksomheder og civilsamfund om integrations-indsatsen: Formålet er bl.a. at fremme mødet mellem nydanskere og borgere,der er tilknyttet det lokale erhvervsliv. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog Integration forventer at indgå aftale med 2-4 interesseorganisationer i 2010,som kan bevilliges op til 1 mio. kr. pr. projekt.

kulturministeriet– Pulje til landsdækkende almennyttige organisationer: Der ydes driftsstøttetil humanitære, kirkelige, mellemfolkelige og almennyttige organisationer.I 2009 blev der uddelt i alt 42,5 mio. kr.– Pulje til humanitære, velgørende og andre almennyttige konkrete formål: Sigtetmed puljen er at støtte foreninger med almennyttigt, humanitært og velgørendearbejde. Der gives støtte til anskaffelser af f.eks. kontormaskiner mv., projekterog aktiviteter. I 2009 blev der uddelt knap 8 mio. kr.

frivillig social indsatsDet er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligtat afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Bredt kan en frivilligsocial indsats deﬁneres som handlinger, der sigter mod at give enkelt individereller grupper en øget velfærd og omsorg eller mod at løse velfærdsproblemer.En frivillig social indsats kan således gå på tværs af sektorer og foregå i regiaf f.eks. en boligsocial, sundheds- eller integrationsindsats.(Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærds·samfund, 1998)

den frivillige sociale sektorDen frivillige sociale sektor er en samlet betegnelse for den frivillige indsats,de frivillige organisationer og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver,hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og somforegår inden for det sociale område.Eksempler på frivillige sociale aktiviteter:I forlængelse af de ovennævnte deﬁnitioner af den frivillige sociale sektor kan der,inden for deﬁnitionens rammer, nævnes en række konkrete aktiviteter, som ereksempler på frivillige sociale aktiviteter:– rådgivninger, f.eks. telefonrådgivninger– besøgsvennetjenester– støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis– ledsageordninger på frivillig basis– frivilligcentre og kontaktsteder– foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper– forskellige former for aﬂastningstjenester for pårørende mv.– krisecentre, f.eks. kvindekrisecentre– sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter– sociale aktiviteter, f.eks. med truede unge eller etniske minoriteter elleri boligområder– brugerorganisering, f.eks. for hjemløse eller mennesker med misbrug(Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærds·samfund, 1998)

frivillig organisation eller foreningEn frivillig organisation eller forening har følgende kendetegn:– Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen,og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv.– Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være»non-proﬁt«), og et evt. overskud må ikke udloddes til »ejerne«, f.eks. for-eningens medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.– Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag.Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats.– Der er frivilligt medlemskab.(Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærds·samfund, 1998)

Civilsamfundsstrategi