SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Henvendelse af 16-1-2011 fra Britta Schulz vedr. beskæftigelsesminister Inger Støjbergs svar af 14.1.2011 på spørgsmål nr. 170, Socialudvalget, alm. del, folketingesåret 2010-2011

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har den 14.1.2011 svaret Socialudvalget, at det ikke skulle fremgå afPensionsstyrelsens udredning vedr. flygtninges optjening af ret til dansk pension af 1.11.2010, at danskestatsborgere, der udelukkende har haft ophold inden for Norden og EU/EØS, og som vender hjem til Dan-mark, inden de får tilkendt dansk social pension, er undtaget fra optjeningsprincippet og reglerne for brøk-pension, og således ikke har ret til fuld pension, fordi der ikke findes undtagelser fra disse regler.Følende fremgår af side 6-7 i Pensionsstyrelsens udredning vedr. flygtninges optjening af ret til dansk pen-sion af 1.11.2010:”3.3.3Baggrunden for regler om optjening, især for flygtningeOptjeningsprincippet i pensionslovgivningen blev gennemført samtidig med Danmarks tilslutning til EF i1973. Flygtninges ret til at få medregnet bopælstid i hjemlandet ved opgørelse af bopælstiden blev indførtved en senere lovændring med virkning fra 1. juli 1984, jf. nedenfor.Før indførelse af optjeningsprincippet var det alene et krav til varigheden af bopæl, at man havde haft bopæl1 år her i riget forud for ansøgning om pension. Flygtninge havde ret til pension på lige fod med danskestatsborgere. Indførelse af optjeningsprincippet (og første omgang uden medregning af bopælstiden i hjem-landet) medførte en forringelse af flygtninges pensionsmæssige vilkår.I ”Rapport om pensionslovens regler om optjening, indfødsret og bopæl”, afgivet af Pensionsreformarbejds-gruppen (september 1979), blev det bl.a. på denne baggrund overvejet, om der var behov for ændringer afoptjeningsprincippet.Det fremgår bl.a. af rapporten fra 1979:”Flygtninge, der kom til Danmark før vi gik over til optjeningsprincippet, opnåede ret til fuld pension efter samme reglersom danskere. Selv om anerkendte flygtninge også efter de nu gældende regler formelt er ligestillet med danske stats-borgere […] har optjeningsprincippet betydet en forringelse af flygtningenes pensionsmæssige stilling. Ifølge sagensnatur vil der kun sjældent være erhvervet ret til fuld pension. Flygtningene må derfor ofte have udbetalt supplerendehjælp efter bistandsloven.Efter gældende regler er flygtninge ikke dårligere stillet end danske statsborgere som flytter til Danmark efter athave haft bopæl i et land uden for Norden og EF.Der er imidlertid den afgørende forskel at danske med bopæl i ettredjeland enten er obligatorisk sikret eller har haft mulighed for på frivillig basis at sikre sig pensionsdækning for årene iudlandet, mens flygtninge næppe har mulighed for at få udbetalt ydelser fra en pensionsordning i hjemlandet. [ ]”

Endvidere fremgår følgende af side 17 i Pensionsstyrelsens udredning om flygtninges optjening af ret tildansk pension af 1.11.2010:”Som nævnt indebærer lov om social pension, at en flygtning, der har bopæl her i landet, har adgang til atmedregne bopælstiden i sit hjemland,hvorimod en dansk statsborger, der vender hjem, efter i en perio-de at have været bosat i et tredjeland, ikke har mulighed for at medregne bopælstiden i det pågæld-ende land ved beregning af bopælstiden efter lov om social pension.Afskaffes adgangen for flygtninge til at medregne bopælstid i hjemlandet, vil beregningen af bopælstiden forflygtninge herefter ske på samme grundlag som for danske statsborgere, idet alene bopælstid her i landetkan medregnes.Flygtninge vil således i pensionsøjemed blive behandlet på samme måde som dan-ske statsborgere, der har haft bopæl i et tredjeland og vender hjem til Danmark.”Betyder ovenstående citater fra Pensionsstyrelsens udredning vedr. flygtninges optjening af ret til dansksocial pension ikke, at optjeningsprincippet og reglerne om brøkpension kun gælder for danske statsborgere,der har haft ophold uden for Norden og EU/EØS, altså i tredjelande?Hvordan skal ovenstående citater fra Pensionsstyrelsens udredning vedr. flygtninges optjening af ret tildansk pension af 1.11.2010 forstås i forhold til danske statsborgere, der ikke haft ophold i lande uden forNorden og EU/EØS, altså i tredjelande, og som vender hjem til Danmark, inden de får tilkendt dansk socialpension?

Af pkt. 327 i VEJ nr. 53 af 31.8.2007 og af pkt. 416 i VEJ nr. 54 af 31.8.2007 fremgår det, at bopælstid påFærøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter §§ 4, 5 og 6 i lov om social pensionog lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.Er disse bestemmelser i de gældende vejledninger om dansk social pension ikke undtagelsesregler fra op-tjeningsprincippet for ret til fuld pension i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al-mindelig og almindelig førtidspension m.v.?Af EU-Kommissionens meddelelse KOM(2002) 694 endelig fremgår følgende af side 10:”For at sikre, at anvendelsen af de forskellige socialsikringsordninger ikke har en negativ indvirkning på depersoner, der udnytter deres ret til fri bevægelighed, er der fastlagt forskellige fælles bestemmelser og prin-cipper i forordning 1408/71.Målet er at sikre, at en person, der har benyttet sig af sin ret til at flytteinden for EU, ikke stilles ringere end en person, som altid har boet i den samme medlemsstat.”KOM(2002) 694 endelig kan findes under følgende link:http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2002:0694:FIN:DA:PDFArt. 42 i EF-traktaten om social tryghed for vandrende arbejdstagere, nu art. 48 i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions funktionsmåde, har følgende ordlyd:”Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der ernødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gørdet muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:a)sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtningmed henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disseb) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artikel omhandlede fremgangsmåde”Af EU-Parlamentets emneblad 4.8.4 Social tryghed for vandrende arbejdstagere, afsnit 1 Lovgivningens ho-vedindhold, pkt. c, fremgår følgende om sammenlægningsprincippet i art. 42 i EF-traktaten, nu art. 45 i Trak-taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:”Sammenlægningsprincippet har betydning i de situationer, hvor der i national lovgivning stilles krav om, aten arbejdstager skal have været forsikret eller beskæftiget en vis tid, inden han har ret til visse ydelser, f.eks.ydelser ved sygdom, invaliditet, alderdom, dødsfald og arbejdsløshed. Her betyder sammenlægningsprincip-pet, at den kompetente medlemsstat skal tage hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er gen-nemført under en anden medlemsstats lovgivning, når det afgøres, om arbejdstageren opfylder kravet til for-sikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.”EU-Parlamentets emneblad 4.8.4 Social tryghed for vandrende arbejdstagere er en forskrift fra Rådet iht. art.308 i EF-traktaten, nu art. 352 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har bindende virk-ning og umiddelbart er gældende i alle medlemsstater, hvilket fremgår af emnebladetEU-Parlamentets emneblad 4.8.4 Social tryghed for vandrende arbejdstagere kan findes under følgende link:http://www.europarl.europa.eu/factsheets/4_8_4_da.htmDer henvises i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-326/90 (Kommissionen mod Kongeriget Belgien),hele dommen, hvoraf det fremgår, at en medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser iht. EF-traktaten, jf.navnlig art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, såfremt EU-borgere,der har udøvet deres ret til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område, kun harret til sociale fordele som ydelser til handicappede, garanteret indkomst til ældre og garanteret mindsteind-komst, såfremt de har haft bopæl i medlemsstaten i et bestemt tidsrum, idet begge de nævnte bestemmelserpå de områder, som de regulerer, knæsætter princippet om ligebehandling.EU-dommen sag C-326/90 (Kommissionen mod Kongeriget Belgien) kan findes under følgende link:http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61990J0326:DA:HTML

Der henvises i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-244/97 (Gerdina Lustig), præmis 30-31, hvorafdet fremgår, at alle bestemmelser i EF-forordning 1408/71 skal fortolkes i lyset af art. 42 i EF-traktaten, nuart. 48 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er, navnlig ved sammenlægning af for-sikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder at bidrage til at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.Derfor må EU-borgere, der har udøvet deres grundlæggende ret til fri bevægelighed og beskæftigelse indenfor EU/EØS, ikke miste retten til sociale sikringsydelser eller tåle en nedsættelse af størrelsen af disse, somde ellers ville have haft krav på, såfremt de havde tilbagelagt hele deres erhvervsaktive liv i en enkelt med-lemsstat.EU-dommen sag C-244/97 (Gerdina Lustig) kan findes under følgende link:http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61997J0244:DA:HTMLDer henvises i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-224/98 (Marie Nathalie D’Hoop), præmis 30,hvoraf det fremgår, at en EU-borger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling somden, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation. Det ville derforvære uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er stats-borger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af singrundlæggende ret fri bevægelighed.EU-dommen sag C-224/98 (Marie-Nathalie D’Hoop) kan findes under følgende link:http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61998J0224:DA:HTMLDer henvises i denne sammenhæng til vedlagte åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen fra 1998 ang. dendanske efterlønsordning, hvori EU-Kommissionen er af den opfattelse, at det er en krænkelse af art. 39 i EF-traktaten, nu art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, og af art. 7, stk. 2 i EF-forordning1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed, når danske myndigheder ikke tager hensyn til forsikrings- ogbeskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, til opfyldelse af danske krav om en forsik-ringsperiodes længde for et til en ydelse.EU-Kommissionens åbningsskrivelse fra 1998 ang. den danske efterlønsordning bevirkede, at reglerne forefterløn blev tilpasset, så de i dag tager hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt ien anden medlemsstat.Der henvises i denne sammenhæng til Ankestyrelsens kasserede principafgørelse P-4-92, hvor Socialmini-steriet anmodede Ankestyrelsen om at genoptage en sag, fordi Udenrigsministeriet havde modtaget en åb-ningsskrivelse fra EU-Kommissionen af 5.6.1990 om krænkelse af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed,fordi Ankestyrelsen ikke tog hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et nordisk land iht. til DenNordiske Konvention om social sikring af 5.3.1981.EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 5.6.1990 og Socialministeriets anmodning om, at Ankestyrelsen bur-de genoptage sagen, bevirkede, at Ankestyrelsen omstødte sin tidligere afgørelse og medregnede bopæls-perioder fra nordiske lande ved opgørelse af bopælstiden for ret til fuld pension iht. § 5 i lov om social pen-sion.I modsætning til Den Nordiske Konvention om social sikring af 5.3.1981, er erhvervsaktive fra de nordiskelande i dag omfattet af art. 39 i EF-traktaten, nu art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-de, art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, nu art. 4, stk. 1 i EF-forord-ning 883/2004.Ankestyrelsen har i udmeldt praksis i 115-10 og 171-10 ligeledes fastslået, at art. 39 i EF-traktaten, nu art.45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal anses som et forbud mod, at der i dansk lov-givning fastsættes krav om optjening og eksport af ret til dansk social pension, der er til ugunst for borgeren,der udøver retten til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område.Derfor fastslår Ankestyrelsen i disse principafgørelser, at en borger, der er statsborger i et EU/EØS-land,som udgangspunkt vil kunne sammenlægge bopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i et andetEU/EØS-land med danske bopælsperioder til opfyldelse af danske krav om optjening og eksport af ret tildansk social pension.

Ret til fuld folkepension er betinget af en forsikringsperiodes længe af mindst 40 bopælsår i Danmark mellemdet fyldte 15. år og overgangen til folkepension.Ret til fuld førtidspension er betinget af en forsikringsperiodes længde af bopælsår på mindst 4/5 af tidenmellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pensionen ydes.Er art. 39 og art. 42 i EF-traktaten, nu art. 45 og art. 48 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-de, som er gengivet i art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og i art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, nu art.4, stk. 1 i EF-forordning 883/2004, der ligeledes har bindende virkning og umiddelbart er gældende i allemedlemsstater, derfor ikke undtagelsesregler fra optjeningsprincippet for ret til fuld pension i lov om socialpension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.?Skal kommunerne så ikke sammenlægge bopælsperioder fra andre EU/EØS-lande med danske bopælspe-rioder til opfyldelse af optjeningsprincippet for ret til fuld pension i lov om social pension og lov om højeste,mellemste forhøjet almindelig førtidspension m.v. iht. art. 42 i EF-traktaten, nu art. 48 i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions funktionsmåde, når EU/EØS-borgere, herunder også danske statsborgere, er omfattet af39 i EF-traktaten, nu art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, art. 7, stk. 2 i EF-forord-ning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning, nu art. 4, stk. 1 i EF-forordning 883/2004, og får tilkendt dansksocial pension under fast bopæl i Danmark?Desuden fremgår det af § 29, stk. 4, nr. 1 og § 32a, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension og af § 25, stk. 3, nr.1 og af § 26, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at endansk social pension og tillæg hertil ikke må indgå i pensionistens indtægtsgrundlag, når der samtidig bestårret til en social pension iht. EF-forordning 1408/71, nu EF-forordning 883/2004 eller iht. en bilateral overens-komst om social sikring.Betyder det ikke, at en social pension fra andre EU/EØS-lande eller overenskomstlande alligevel indgår ipensionistens indtægtsgrundlag, når kommunerne ikke tager hensyn til bopælsperioder, der er tilbagelagt idisse lande?Ankestyrelsen har i udmeldt praksis i 145-10 fastslået, at der er ret til fuld pension iht. ligebehandlingsbe-stemmelsen i overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Jugoslavien, såfremt personen opfylderbetingelserne for ret til dansk social pension i overenskomsten og får tilkendt dansk social pension under fastbopæl i Danmark.Indeholder bilaterale overenskomster om social sikring, Danmark har indgået med lande uden for EU/EØS,så ikke undtagelsesregler fra optjeningsprincippet i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for-højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når en person, der er omfattet af en sådan overenskomstfår tilkendt dansk social pension under fast bopæl i Danmark?Skal ikke alle danske myndigheder, herunder Pensionsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og dermed ogsåministeren, rette sig efter en udmeldt praksis fra Ankestyrelsen og fra EU's myndigheder?Det bemærkelsesværdige i Ankestyrelsens udmeldte praksis i 145-10 er dog, at personen får frataget sin rettil fuld pension, fordi personen efter tilkendelsen af dansk social pension, blev dansk statsborger, og fordiAnkestyrelsen er af den opfattelse, at overenskomsten ikke finder anvendelse for danske statsborgere medfast bopæl i Danmark.Overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Jugoslavien indeholder dog ingen bestemmelse, dergiver mulighed for at fratage en udlændings ret til dansk social pension, såfremt udlændingen før eller eftertilkendelsen af dansk social pension bliver dansk statsborger.Kan Ankestyrelsen så fratage en person, der er omfattet af overenskomsten om social sikring mellem Dan-mark og Jugoslavien, sin ret til fuld pension, såfremt personen bliver dansk statsborger?Desuden fremgår det af overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Jugoslavien, at danske stats-borgere har ret til social pension fra Jugoslavien, såfremt de har bopæl i Jugoslavien eller i Danmark.Betyder det ikke, at overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Jugoslavien finder anvendelsefor danske statsborgere, der har fast bopæl i Danmark?