SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 163: Henvendelse af 17/1-11 fra Socialpædagogernes Landsforbund m.fl. vedr. udsatte børn, unge og familier

Hvordan går det med udsatte børn, unge og familier?- Vi har brug for et rejseholdSom repræsentanter for tidligere anbragte, for forældre til anbragte børn ogunge og for dem, der arbejder med udsatte børn, unge og familier er vi dybtbekymrede over de kommunale besparelser i børne- og familieindsatsen. Viopfordrer til, at der bliver sat gang i en grundig kortlægning af området.Indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier er under pres på grund afkommunalpolitiske og - økonomiske prioriteringer. Det fremgår både af dekommunale sparekataloger, af flere undersøgelser, af Ankestyrelsens opgø-relser og af dagspressen. Eksemplerne på bekymrende konsekvenser af pri-oriteringerne er mange;Mere end 1.000 børn kommer ikke i skole i længere perioder ellermodtager slet ikke undervisning.En kommune indfører en såkaldt ”kaskademodel,” som kort fortaltbetyder, at børn og unge, der har brug for særlig støtte, bliver ”satet trin ned”, så de hver for sig skal have et billigere tilbud.Børn og unge bliver flyttet fra anbringelsessteder uden, at deres be-hov har ændret sig.Der er en stigende tendens til, at 15-årige ”hjemtages” fra et anbrin-gelsessted og anbringes på ”eget værelse” med mere eller mindrestøtte.Det er blevet sværere - og nogle steder umuligt - at bevilge kontakt-person til unge og iværksætte efterværn. Nogle steder venter unge imere end et år på at få en kontaktperson, ligesom mange unge fårafbrudt igangværende efterværnsforløb. Disse unge kommer til at ståpå egne ben som 18-årige uden det netværk, som andre unge har.Det sker på trods af forskningsmæssig dokumentation for betydnin-gen af efterværn og for, at hjemmeboende 19-årige klarer sig langtbedre end udeboende.Der er eksempler på 16-årige, som lever på gaden efter, at kommu-nen har flyttet dem fra deres anbringelsessted, og på unge der foreksempel i november får at vide, at. 1. januar skal de flyttes fra detsted, hvor de har tilbragt en del af deres opvækst, uden at de på for-hånd er inddraget eller har fået at vide, hvor de så skal bo.Ifølge Ankestyrelsen falder antallet af nye beslutninger om anbrin-gelse af børn og unge fortsat markant. Dertil kommer, at Børns Vil-kår siden 2008 har hjulpet omkring 200 børn med at forblive an-bragt, fordi kommunen vil flytte dem mod deres ønske.Adskillige døgninstitutioner og opholdssteder for børn og ungenedlægges, hvorved der både kommer til at mangle specialindsatserog væsentlig og nødvendig specialviden.

Udviklingen er foruroligende og paradoksal set i sammenhæng med dennetop ikrafttrådte ”Barnets reform”. De her beskrevne eksempler tagerhverken afsæt i lovgivning eller i socialfaglige vurderinger, men skal pri-mært tilgodese økonomiske hensyn. Det ligner et socialpolitisk eksperiment,som ikke er gennemtænkt, og som indebærer en betydelig risiko for alvor-lige konsekvenser for de børn, unge og familier, det drejer sig om.Vi har fuld forståelse for behovet for at udvikle indsatserne og for, at mansøger at finde indsatser, der er billigere, uden at indsatsen forringes. Mendet er vores indtryk, at en del kommuner har for kort et perspektiv ibestræbelserne og dermed beslutter stærkt kritisable besparelser, som er istrid med både lovens bogstav og barnets tarv.Det grundlæggende spørgsmål er naturligvis, hvordan det går de børn, ungeog familier, der har brug for støtte, men ikke får den i et omfang, der mod-svarer det socialfagligt begrundede behov. Der er efter vores opfattelsegrund til at undersøge, hvad der konkret sker med disse børn, unge og fa-milier.Derfor foreslår vi, at Ankestyrelsen nedsætter et hurtigt arbejdende rejse-hold, som skal foretage en kulegravning af området for at afdække, hvadder sker, hvorfor det sker, og hvilke konsekvenser det har for børnene, deunge og deres familier. Vi foreslår endvidere, at der nedsættes en følge-gruppe til rejseholdet, som dels kan forberede arbejdet, og dels løbende kankomme med forslag til, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelige og kvali-ficerede tilbud til udsatte børn, unge og familier. Følgegruppen bør bestå afrepræsentanter for de forskellige interessenter på området.Det er vores vurdering, at overvågningen af arbejdet haster. Det er nødven-digt, at vi får et overblik over konsekvenserne af de lokale prioriteringer,inden de bliver fatale både for de berørte børn, unge og familier og på læn-gere sigt også for kommunernes økonomi.Venlig hilsen