SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 159: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet), fra socialministeren

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som ændret bl.a.ved lov nr. 1613 af 22. december 2010 og senest ved lov nr. 1614 af 22. december 2010, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 42indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til børnunder 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kro-nisk eller langvarig lidelse anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8, i forbindelse med bar-nets hospitalsindlæggelser, kontrolbesøg m.v. Det er en betingelse, at moderens eller faderens til-stedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse og er detmest hensigtsmæssige for barnet.«Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.2.I§ 42, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres»stk.2« til: »stk. 3«.3.I§ 114,stk. 4, indsættes som nr. 8:»8)i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, ogsom anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8, kan bevare støtte til køb af bil eller få be-vilget støtte til køb af bil.«4.I§ 182, stk. 3,ændres »§ 42, stk. 2« til: »§ 42, stk. 3«.§2Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance, Kristendemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti omfordeling af satspuljemidlerne for 2011.Lovforslaget indeholder to elementer: For det første et forslag om ændring af reglerne om hjælp til dæk-ning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, sådanat kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet fraviges i forbindelse med anbragte børns hospitalsind-læggelser, kontrolbesøg m.v., når moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig kon-sekvens af barnets funktionsnedsættelse og det mest hensigtsmæssige for barnet. For det andet et forslag omat udvide målgruppen for støtte til køb af handicapbil således, at der i videre omfang end efter de gældenderegler gives adgang til at bevare en bevilget handicapbil eller få bevilget en handicapbil, når et barn medfunktionsnedsættelse anbringes eller er anbragt uden for hjemmet.Lovforslaget bygger på det grundlæggende synspunkt, at familier med børn med funktionsnedsættelse skalkunne leve et familieliv, der ligger så tæt på det normale som muligt, på trods af barnets funktionsnedsættel-se. Dette gælder, uanset om barnet bor hos forældrene eller er anbragt uden for hjemmet.2. Lovforslagets indhold2.1. Tabt arbejdsfortjeneste2.1.1. Gældende retReglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42 og i bekendtgørelse nr.1675 af 22. december 2010 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenestetil personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, atdet er moderen eller faderen, der passer det.Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om ugen og op til 37 timerugentligt. Det er også muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage fordelt over tid,f.eks. hvis en af forældrene skal følge barnet til ambulant behandling på hospital, ligesom der kan ydes hjælpi forbindelse med barnets hospitalsindlæggelser, hvis det er nødvendigt, at forældrene er til stede på hospita-let, fordi funktionsnedsættelsen eller lidelsen er så alvorlig, at det kræver forældrenes tilstedeværelse. Kom-munalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, hvor mangetimers tabt arbejdsfortjeneste der er behov for. Ved denne vurdering skal der blandt andet lægges vægt på,om der er tale om et fravær fra arbejde, som rækker ud over, hvad forældre til børn uden funktionsnedsættel-se eller indgribende lidelse må påregne.Det er en af betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet forsørges ihjemmet. Dette betyder, at barnet skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barnetved medvirken fra de sociale myndigheder er anbragt uden for hjemmet. Et barn, der er indlagt på hospital,er på aflastning, eller midlertidigt – som et led i almindelig skolegang – går på kost- eller efterskole, forsør-ges i hjemmet. I disse tilfælde vil forældrene kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt. Derimod kan der ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet frivilligteller tvangsmæssigt er anbragt uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. Dette gælderogså i de tilfælde, hvor det anbragte barn bliver indlagt på hospital eller skal til kontrol m.v.,Det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den person, der ansø-ger, har et indtægtstab som følge af, at den pågældende må passe barnet i hjemmet. Den ydelse, som ved-kommende modtager som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes på baggrund af den pågæl-dendes tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 19.613 kr. om måneden, jf. servicelovens § 42, stk.2. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør afden samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, og der indbetales ATP-bidrag.Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydel-sen for tabt arbejdsfortjeneste) er der fastsat en overgangsregel i forhold til ydelsesloftet for tabt arbejdsfor-tjeneste. Ifølge denne overgangsregel skal personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af2010, have fastsat ydelsen på baggrund af deres hidtidige bruttoindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet på19.613 kr. om måneden, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øv-rigt er opfyldt.2.1.2. Tabt arbejdsfortjeneste til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmetDet foreslås, at kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet som betingelse for tabt arbejdsfortjene-ste fraviges i forbindelse med anbragte børns hospitalsindlæggelser, kontrolbesøg m.v., når moderens ellerfaderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse og detmest hensigtsmæssige for barnet.På baggrund af oplysninger fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - om antallet af børn, derer anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne eller langvarig sygdom, skønnes det, at ca.1.000 familier vil være omfattet af den foreslåede ændring.2.2. Handicapbil2.2.1. Gældende retReglerne for tilkendelse af støtte til køb af handicapbil findes i servicelovens § 114 og i bekendtgørelse nr.1043 af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Reglerne suppleres af Ankesty-relsens principafgørelser om fortolkninger af reglerne.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 114, stk. 1, yde støtte til køb af bil til personer med en va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå ellerfastholde et arbejde, at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller i væsentlig grad forringer evnen til atfærdes, i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kør-sel med bil.Vurderingen af, om en person, der ansøger om støtte til køb af handicapbil, er berettiget til støtte, baserespå oplysninger om pågældendes sociale forhold sammenholdt med oplysninger om helbredsforhold.Formålet med støtte til køb af bil på andet grundlag end erhverv og uddannelse er at forøge eller bevarepersonens udfoldelsesmuligheder og dermed medvirke til, at den pågældende kan leve et liv så tæt på detnormale som muligt. I den forbindelse vil fritidsaktiviteter, f.eks. sport, familiebesøg, fritidsundervisning,udflugter og lignende kunne have betydning for pågældendes mulighed for livsudfoldelse og sociale net-værk.En af betingelserne for at få støtte til køb af bil er, at en bil i væsentlig grad vil gøre personen selvhjulpen,og dermed give en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse. Dette vurderes på baggrund af den konstateredefunktionsnedsættelse og det konkrete daglige kørselsbehov.Derudover er bilstøtte betinget af, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstateredefunktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning affølgerne af funktionsnedsættelsen.Der kan ikke ydes støtte til køb af bil, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentil-stand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan løses ved andre ordninger. Det er f.eks. tilfældet, nårtransportbehovet efter en konkret vurdering må antages at kunne tilgodeses på forsvarlig måde gennem ud-nyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede eller ved befordringmed individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 117.Forældre og en eventuel værge kan ansøge om støtte til bil på vegne af et barn med nedsat funktionsevne,men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der erafgørende for, om der kan ydes støtte til køb af bil.I de tilfælde, hvor en person har eller får ophold i et botilbud, en døgninstitution eller en plejefamilie efterserviceloven, skal det vurderes, om der (stadig) foreligger et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig gradafhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse.Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, om kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt kandækkes ved andre befordringsordninger. Et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg få gange om året,en enkelt ferie og lignende er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der skal være tale om et kørselsbehov ved delta-gelse i et antal aktiviteter, som den pågældende selv kan køre til, eller hvor der er personer, som fast kan kørefor ham eller hende. Endelig skal der være tale om et kørselsbehov, der ikke dækkes af en befordringsord-ning i botilbuddet eller døgninstitutionen, offentlige befordringsmidler eller andre befordringsordninger.Ankestyrelsen har flere gange behandlet sager vedrørende ansøgning om bil til både børn og voksne medophold på døgninstitution eller i et botilbud. Ankestyrelsen har i alle sager foretaget en konkret vurdering af,om ansøgeren findes at have et kørselsbehov, hvis opfyldelse kan siges at lette den daglige tilværelse og ikkemere hensigtsmæssigt kan dækkes gennem andre kørselsordninger. Ankestyrelsen har i flere af afgørelsernegjort det klart, at et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg i weekender, ferier og lignende ikke ertilstrækkeligt til at kunne få bevilget en bil. I sager vedrørende børn har Ankestyrelsen særligt lagt vægt på,at institutionen i et vist omfang har opfyldt barnets kørselsbehov i det daglige. For så vidt angår et udækketkørselsbehov, mens børn er hjemme på weekend og i ferierne, har Ankestyrelsen lagt vægt på, at kørselsbe-hovet mere hensigtsmæssigt findes at kunne tilgodeses ved brug af andre transportordninger, herunder ord-ninger om individuel handicapkørsel.2.2.2. Handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmetDet foreslås, at børn og unge under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som eranbragt uden for hjemmet, får ret til bilstøtte i videre omfang end efter de gældende regler.

Forslaget omfatter de situationer, hvor en handicapbil er nødvendig på grund af barnets funktionsnedsæt-telse og samtidig kan sikre barnets befordringsmuligheder, når barnet opholder sig i hjemmet. Det forudsæt-tes, at der under samvær med forældrene, den øvrige familie mv. er aktiviteter, som medfører et behov forkørsel med bil af et vist omfang.Det foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår et barn eller en ungunder 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anbringes uden for hjemmet i med-før af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, kan bevare eller få nybevilget støtte til køb af bil. Reglerne skal ud-formes således, at adgangen til at bevare og nybevilge en handicapbil forbedres i de situationer, hvor en han-dicapbil er nødvendig for befordring i forbindelse med barnets eller den unges besøg i hjemmet, under feriermv., og hvor der samtidig er et behov for kørsel med bil af et vist omfang.Det relevante bedømmelsesgrundlag for målgruppens kørselsbehov foreslås at være de perioder, hvor bar-net har samvær med forældrene i forbindelse med weekendbesøg, ferier eller lignende samvær og kontakt. Erder i disse perioder et behov for kørsel med bil af et vist omfang, kan bilen opretholdes eller nybevilges un-der forudsætning af, at funktionsevnen er nedsat i tilstrækkeligt omfang.Efter gældende ret kan der ikke bevilges støtte til køb af bil, hvis kørselsbehovet er utilstrækkeligt, og detsamlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæs-sigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel. Der henvisesherved til afsnit 2.2.1 om gældende ret.Såfremt lovforslaget vedtages, er det hensigten at gøre det muligt for ovennævnte målgruppe at bevare ellerfå nybevilget støtte til køb af bil, selvom kørselsbehovet efter de gældende regler ikke er tilstrækkeligt, ogselvom væsentlighedskriteriet efter nugældende regler ikke er opfyldt.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen dækker eventuelle merudgifter i forbindelse med bilen efter service-lovens § 52 a, stk. 1, nr. 4, om støtte til udgifter, der bl.a. bevirker, at støtten i væsentlig grad kan bidrage tilen stabil kontakt mellem forældre og barnet eller den unge under anbringelsen uden for hjemmet. Det vilisær gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet/den unge. Det vil også gælde,hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehovsom følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det vil endvidere gælde i en situation,hvor en familie har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets /den unges nedsat-te funktionsevne eller lidelse. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin,reparationer mv., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Merudgiftenskal altid beregnes konkret.Det skønnes, at ca. 50 børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der på nuværende tidspunkt eranbragt uden for hjemmet, vil kunne få bevilget støtte til køb af bil. Derudover skønnes der at være ca. 20børn årligt, der ved anbringelse uden for hjemmet vil kunne få adgang til at beholde eller få bevilget en han-dicapbil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen del af lovforslaget, der vedrører tabt arbejdsfortjeneste, skønnes at medføre offentlige merudgifter på4,0 mio. kr. årligt fra 2012. Merudgifterne er fordelt ligeligt mellem stat og kommune, da der er 50 pct. refu-sion på kommunernes udgifter.Den del af lovforslaget, der vedrører handicapbil, forventes at medføre offentlige merudgifter på 11,0 mio.kr. i 2012. Som følge af, at lovforslagets bestemmelser også gælder børn, der på nuværende tidspunkt eranbragt, har merudgifterne en skæv indfasningsprofil. Det endelige niveau nås i 2019.Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nedenstående skema:Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslagetMio. kr. (2011-pl)

Ved satspuljeaftalen for 2011 er der afsat en ramme på i alt 15,0 mio. kr. i 2012, 4,5 mio. kr. i 2013 og 4,5mio. kr. i 2014 til gennemførelse af ovenstående initiativer vedrørende anbragte børn med funktionsnedsæt-telse. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Eventuelt uforbrugte mid-ler forudsættes tilbageført til satspuljen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerNegative konsekvenser/udgifterForslaget om tabt arbejdsfortjene-ste skønnes at medføre offentligemerudgifter på 4,0 mio. kr. fra2012 og frem. Heraf vedrørerhalvdelen kommunerne og halvde-len staten. Forslaget om handicap-biler skønnes at medføre kommu-nale merudgifter på 11,0 mio. kr. i2012. Fuldt indfaset skønnes deårlige kommunale merudgifter atvære 4,0 mio. kr.Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med den foreslåede bestemmelse fraviges kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, som forud-sætning for forældrenes ret til tabt arbejdsfortjeneste i forhold til børn med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse anbragt uden for hjemmet efter §52, stk. 3, nr. 8, hvis forældrenes behov for tabt arbejdsfortjeneste opstår i forbindelse med barnets hospitals-indlæggelser, kontrolbesøg m.v., som skyldes funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse hos barnet.Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens afbarnets funktionsnedsættelse og er det mest hensigtsmæssige for barnet.Det foreslås dermed, at det sikres, at forældre til børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelseanbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, får mulighed for at modtage hjælp til dæk-ning af tabt arbejdsfortjeneste ved barnets hospitalsindlæggelser m.v. Det er en betingelse, at barnet har enbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.Det foreslås dermed, at der stilles samme betingelser i forhold til barnets funktionsnedsættelse/lidelse, somder gør ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor barnet forsørges i hjemmet.Det bemærkes, at det er uden betydning for retten til hjælp, om forældrene har modtaget tabt arbejdsfortje-neste, mens barnet var forsørget i hjemmet. Det afgørende foreslås dermed at være, at barnet har en funkti-onsnedsættelse eller lidelse som beskrevet, og om barnet er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens §52, stk. 3, nr. 8.Det foreslås endvidere, at retten til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjem-met, er betinget af, at der er tale om fravær fra arbejde i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelser, kon-trolbesøg mv., som skyldes funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse hos barnet. Endvidere skalmoderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet være en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættel-sen og være det mest hensigtsmæssige for barnet. Forældrenes ret til tabt arbejdsfortjeneste foreslås såledesat gælde ved hospitalsbesøg, herunder indlæggelser, ambulante besøg eller kontrolbesøg. Det er i den forbin-delse et krav for at yde hjælp, at der skal være årsagssammenhæng mellem barnets funktionsnedsættelse ellerlidelse og hospitalsbesøget. Der vil således ikke kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis indlæggelsen ellerhospitalsbesøget ikke skyldes barnets funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse. Det bemærkes herved,at der i hver enkelt sag må foretages en konkret og individuel vurdering af, om kravet om årsagssammen-hæng er opfyldt.Vedrørende den foreslåede betingelse om, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet skal væ-re en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen og være det mest hensigtsmæssige for barnet, bemær-kes, at der ved vurderingen af, hvorvidt en af forældrenes tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig kon-sekvens af funktionsnedsættelsen, ud over barnets behov for forældreomsorg i en fremmedartet situation, kander blandt andet lægges vægt på årsagen til hospitalsbesøget samt på, om barnet har kommunikationsvanske-ligheder som følge af sin funktionsnedsættelse eller let bliver angst.Vedrørende det, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet skal være det mest hensigtsmæssi-ge for barnet, bemærkes, at der kan være tilfælde, f.eks. hvis forældrene har alkoholproblemer, misbrugspro-blemer, eller hvis forholdet til barnet er problematisk, hvor forældrenes tilstedeværelse på hospitalet ikkealtid vurderes at være det mest hensigtsmæssige for barnet. Det foreslås derfor, at det gøres til en betingelsefor ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitaletvurderes som det mest hensigtsmæssige for barnet.

Hvis barnet forsørges i hjemmet, vil forældrenes adgang til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste un-der barnets hospitalsindlæggelser mv. ikke være omfattet af forslaget, men vil skulle bedømmes efter denugældende regler, jf. afsnit 2.1.1 om gældende ret.Til nr. 2Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 42, hvorved det nugæl-dende stk. 2 vil blive stk. 3.Til nr. 3Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen får socialministeren adgang til at fastsætteregler, som skal gøre det muligt for børn og unge under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne, og som er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, at bevare eller få nybe-vilget støtte til køb af bil i videre omfang end efter de gældende regler.Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1043 af 1.september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Ændringen vil betyde, at kommunalbesty-relsen skal bevilge støtte til køb af bil til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og som har en til-strækkelig nedsat funktionsevne, men som efter de gældende regler har et kørselsbehov, der er utilstrække-ligt. Det vil dog være en betingelse for bilstøtte, at der er et kørselsbehov af et sådant omfang, at familiensbefordringsbehov og aktivitetsniveau med barnet eller den unge under samværet medfører et behov for kør-sel med bil af et vist omfang. Med et behov for kørsel med bil af et vist omfang menes, at behovet som mi-nimum skal svare til, hvad der er sædvanligt for en familie.I nævnte bekendtgørelse foreslås det, at der i en ny paragraf (som indsættes efter den nugældende § 3) vilblive beskrevet, at kommunalbestyrelsen i sin vurdering af kørselsbehov og væsentlighedskriteriet, jf. dennugældende bekendtgørelses §§ 1-3, skal foretage denne vurdering på baggrund af perioderne, hvor barneteller den unge har samvær, ferie eller lignende med forældrene. Desuden vil det fremgå, at det er tilstrække-ligt, hvis barnets eller den unges og familiens samlede aktiviteter i forbindelse med samvær, ferie og lignen-de medfører et kørselsbehov af et vist omfang. Kommunalbestyrelsen skal således i sin vurdering af kørsels-behovet hos børn og unge, som er omfattet af personkredsen, og som samtidig er anbragt uden for hjemmetefter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, anlægge en mildere bedømmelse af kørselsbehovet end efter bilbe-kendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk. 4, hvorefter det er en betingelse, at personen har aktiviteter udenfor hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der foreslås ikke nogen ændringer i denugældende øvrige visitationskriterier. Om gældende ret henvises i det hele til afsnit 2.2.1 i de almindeligebemærkninger.Til nr. 4Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 42, hvorved det nugæl-dende stk. 2 vil blive stk. 3.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ihjemmet forsørger et barn under 18 år med betyde-lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidel-se. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnetpasses i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,at det er moderen eller faderen, der passer det.Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligerebruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsord-ning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004.Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende tildet hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbe-taler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning aftabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skalbetale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal be-tale 2/3 af bidraget.Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om be-regning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efterstk. 1, herunder om indregning og indbetaling afbidrag til pensionsordning, og efter indstilling fraArbejdsmarkedets Tillægspension regler om beta-ling af udgifter til ATP-bidrag.§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte tilkøb af bil til personer med en varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fast-

holde et arbejde uden brug af bil,2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre enuddannelse uden brug af bil eller3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvorpersonen har aktiviteter uden for hjemmet, sommedfører et betydeligt behov for kørsel med bil.«Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit låninden for en ramme på 160.000 kr.Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold iforbindelse med den nedsatte funktionsevne, kander ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling afforskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffel-sesprisen.Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgø-relse regler om1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3og om vilkårene for støtte, herunder regler om per-sonkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvningog valg af bil, herunder om private aktørers delta-gelse heri,3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlagetfor tilbagebetalingen og om henstand med tilbage-betaling og eftergivelse af lån til bil som følge afmanglende betalingsevne og som følge af fraken-delse i forbindelse med ændringer i den fysiske ellerpsykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sigdertil,4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning afen bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herun-der regler om fremgangsmåden i forbindelse medgenbevilling af støtte til køb af bil og om anvendel-se af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligereer ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbe-villing af støtte til køb af en bil,5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder ihvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del afudgiften til indretningen,6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til beta-ling af køreundervisning m.v., og7) støtte til personer, der ved indrejse her i landetmedbringer en bil.