Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 152
Offentligt
942480_0001.png
942480_0002.png
942480_0003.png

Oliver bliver svigtet – igen!

Olivers problemer startede i 2½-års alderen, da hans far og jeg fik alvorlige samlivsproblemer.Det blev en hård og skræmmende tid før Oliver flyttede med mig hans mor, da han var godt 3år. Starten på børnehaven faldt samtidig med og Oliver lukkede af for de fremmede voksne ogfik meget svært med social kontakt, var udadreagerende, skræmt og frustreret.Oliver startede i august 2009 i folkeskolens 0. klasse uden særlig støtte, det på trods af, athan i børnehaven krævede en fuldtids voksenstøtte for at kunne rumme at være dér. PPRsagde at kommunen jo måtte prioritere midlerne – og det blev ikke Oliver, der blev prioriteret.Folkeskolen var en katastrofe for Oliver, hvor Oliver vandrede skræmt og alene rundt udenforklassen, hvis han ikke ligefrem flygtede fra skolen, når han blev tiltalt af en voksen. På 1måned udviklede han en grænseløs aggressiv adfærd, som reaktion. Og han var ude af standtil at modtage nogen som helst form for undervisning. Det tog 6 måneder før skolenbevilligede særlig hjælp til Oliver. 1. februar 2010 fik han en fuldtidspædagog til at holdeopsyn med ham i skoletiden, hvilket måtte foregå i sfo’ens tomme lokaler, da han stadig ikkepå nogen måde kunne rumme at være i en klasse eller sammen med fremmede voksne. 2måneder senere blev han dagindlagt i 8 uger på Børnepsykiatrisk Afd. Han fik her diagnosenreaktiv tilknytningsforstyrrelse udløst af skræmmende oplevelser i barndommen. Det var ikkemuligt at teste Olivers kognitive funktioner, da Oliver heller ikke her følte tillid nok til atdeltage i tests eller modtage anvisninger eller undervisning fra voksne.Kommunen fulgte Børnepsykiatrisk afd.’s anbefalinger og henviste Oliver tilspecialundervisning i et dagbehandlingstilbud i en selvejende institution udenfor kommunensgrænser til skolestart august 2010. Mor læste på kommunens hjemmeside at kommunenpåtænker at hjemtage de 10 elever kommunen har henvist til pågældendeskoledagbehandlingstilbud, ved årsskiftet 2010/2011 for at finansiere en udvidelse af ettilsvarende lokalt tilbud. Børneforvaltningen garanterer at Oliver under ingen omstændighedervil blive hjemtaget, og at vi kan betragte det som en permanent løsning, hvor Oliver kan gåhans skoletid ud.Oliver startede herefter i det udenbys skoledagbehandlingstilbud i august 2010. Endelig ser viat Oliver begynder at udvikle sig positivt og han trives godt. Han har opbygget et helt specielttillidsforhold til sin lærer – et forhold der smitter af på hele hans indstilling til begrebet skoleog giver os håb om, at Oliver på et tidspunkt vil kunne begynde at modtage undervisning ogmulighed for at han vil kunne blive testet for eventuelle kognitive vanskeligheder.Vi får derfor et chok, da vi den 19. november modtager brev for kommunen om at Oliver skalhjemtages, for - som det er angivet – at finansiere udvidelsen af det lokale tilbud, der starter1. februar 2011. Kommunen begrunder hjemtagelsen med én enkelt sætning fra den 10 sider1 af 3
lange udskrivningsrapport fra børnepsykiatrisk afd. ”at Oliver er en dreng der vil profitere af atkomme i et heldagstilbud, der kan støtte ham indlæringsmæssigt og personlighedsmæssigt” ogtilføjer at han vil få kortere vej til skole.At forlange af Oliver, der kun er knap 8 år, at han skal kunne håndtere endnu et skiftoverstiger fuldkommen hans evner. Det vil være at svigte Oliver – og det vil ødelægge denspinkle tillid og positive udvikling, der er opbygget siden han startede i sit udenbys tilbud iaugust.Vores appel i partshøringssvar til kommunen om at varetage Olivers tarv og lade ham blive isit tilbud er blevet afslået og vores anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning, såOliver kan blive i sit nuværende tilbud mens klagen behandles, er blevet overhørt.Vores klage er netop modtaget i Det Sociale Nævn, der angiver at sagsbehandlingstiden er 3-5måneder - i nogle tilfælde længere. Oliver er henvist til det ny skoledagbehandlingstilbud d. 1.februar 2011. Konkret vil Oliver risikere at blive udsat for 2 skoleskift indenfor nogle måneder– i tilfælde af at vi får medhold i Det Sociale Nævn.Det vil i vores øjne være et meget alvorligt overgreb mod Oliver at udsætte ham for flere skift.Kommunen afviser samtidig at vi har nogen retssikkerhed efter Folkeskoleloven på trods af atbegge skolebehandlingstilbud er oprettet og underviser efter FSL § 20 stk. 2.Således afviser kommunen at vi vil kunne gøre ”frit skolevalg på tværs af kommunegrænserogså for børn med specialpædagogiske behov” gældende (Lov nr. 335 af 18. maj 2005).Også kravet om at ”forældres og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placeringskal så videt muligt følges” jf. BEK § 4 stk. 2 (nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolensspecialundervisning og anden specialpædagogisk indsats) afvises. Slutteligt har kommunenoverhørt vort ønske om at klage over skoleskiftet til Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning efter FSL § 51. stk. 9. Således afskærer kommunen os fra her at søge omat klagen får opsættende virkning, samt at få prøvet om det ny tilbud tilgodeser Olivers behovsamt om der fra kommunens side ligger økonomiske hensyn bag.Begrundelsen for at tilsidesætte Folkeskoleloven skulle givetvis være, at lovgivningen påområdet af kommunen tolkes således, at når de sociale myndigheder trækker en henvisningefter Servicelovens § 52 tilbage fra ét skolebehandlingstilbud, så bortfalder også henvisningentil specialundervisning efter FSL 22, stk. 5, 1. til det pågældende tilbud automatisk. Herefterkan kommunen helt frit henvise Oliver til et nyt – og som de anfører – helt tilsvarendeskoledagbehandlingstilbud uden at hverken forældre eller barn bliver hørt, eller kan gøre ret tilfrit skolevalg gældende.2 af 3
Er det intentionen med lovgivningen?Kan det virkelig være rigtigt at de sociale myndigheder på denne måde frit kan flytte rundt pået så sårbart og udsat barn?Hvad kan vi gøre for at sikre Olivers mulighed for at få en tryg og stabil barndom, så han ikkebliver kastebold i det kommunale system?
3 af 3