Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
Skriftligt oplæg til Folketingets Socialudvalg forud for foretræde den 13. januar 2011
Er 3 hjulede El - scootere (el - crossere) et Hjælpemiddel eller et Forbrugsgode?Scleroseforeningen ønsker, at folketinget får mulighed for at tage stilling.Det handler om § 112 og § 113 i Serviceloven.Ankestyrelsens rolle i sagen3 hjulede el-scootere har indtil 2008 været betragtetsom et hjælpemiddel jf. § 112 iServiceloven, og blevderfor bevilget som et udlån uden egenbetaling til personer med nedsat funktionsevne.I 2008 besluttede Ankestyrelsen administrativt, på baggrund af en klage fra en kommune, i en konkret sag(C-42-08) at ændre dette, i det Ankestyrelsen nu principielt fandt, at 3 hjulede el – scootere som udgangs-punkt skulle betragtes, somet forbrugsgode i Servicelovens forstand. jf. § 113.I principafgørelsen fra 2008 er begrundelsen:1. - at 3 hjulede el-scootere fremstilles med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre og min-dre mobile del af befolkningen2. - at 3 hjulede el – scootere forhandles bredtHvad siger loven?I lovbekendtgørelse nr. 1078 af 14.9.2010 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efterserviceloven står bl.a.hvad et forbrugsgode er i lovens forstand:”§18, stk.2. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet – og forhandles bredt – med henblikpå sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.”
Der er desamme betingelserfor at få bevilget et hjælpemiddel (§112) og et forbrugsgode (§113),nemlig1. En varig nedsat funktionsevne og2. En af disse betingelserHjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe handicappet ellerI væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet ellerDet skal være nødvendigt for at udføre et erhvervDet er selve produktets karakter, der afgør om det er det ene eller det andet.Er der tale om et produkt fremstillet til hele befolkningen, som også kan anvendes af mennesker medhandi-cap? Eller er der tale om et produkt fremstillet hovedsagelig til den handicappede - eller mindre mobile del afbefolkningen??Hvor hører en el - crosser hjemme i det billede? Det er problemstillingen.Scleroseforeningen er ikke enig i, at 3 hjulede el - scootereer fremstillet med henblik på sædvanligt for-brug hos befolkningen i almindelighed.Konsekvensen af Ankestyrelsens afgørelse for mennesker med sclerose:Hvem drejer det sig bl.a. om?Der er 10.000 personer i Danmark med scleroseHeraf er 59 % afhængig af bevægehjælpemidler.Af disse er 18 % afhængig af el-crosser for at kunne færdes udendørs i nærmiljøet på egen hånd.De fleste med sygdommen får diagnosen, når de er mellem 20 og 40 år.
1
30 % har børn mellem 0 -18 år. Der er derfor ofte brug for bevægehjælpemidler, som kan få en børnefamiliesdagligdag til at hænge sammen trods sygdommen/handicappet.Hvad er egenbetalingen, når det er et forbrugsgode?Når el – crossere betragtes som forbrugsgode, kan man kun få det bevilget som sådan 1 gang i livet.Når den er slidt op (efter ca.5-6 år) skal den handicappede selv fuldt ud betale den næste og den næste ogden næste… Samt alle følge omkostninger (reparationer).Den type el – crosser mennesker med sclerose har brug for koster typisk 24.000 kr.Egen betalingen bliver derfor 1. gang 12.000 kr. – og de efterfølgende gange det dobbelte.Forbrugsgode uden egenbetaling ( § 113,stk.5).I § 113, stk. 5 er der mulighed for at bevilge el – scooteren med den fulde udgift og som udlån, hvis forbrugs-godet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for ansøgeren.Men selv for meget dårligt gående med sclerose, har mange siden 2008, i første omgang fået afslag på at fåel – crosser uden egenbetaling.Mange kommuner har først ville afprøve grænsen for forbrugsgode, uden hensyn til den handicappedes indi-viduelle situation. ”§113,stk.5 skal jo være en undtagelse. Du kan jo anke.”Alene i 1. halvdel af 2010 har Scleroseforeningen måtte hjælpe med at anke 26 sager. Nogle af dem til 2ankeinstanser. 11 sagererafgjort. Af disse er 9 afgjort uden egen betaling.Er der kommunale besparelser i det?En undersøgelse, foretaget sammen med HMI(Hjælpemiddelinstituttet), i Odense kommune viser, at sagsbe-handlingen som forbrugsgode tager dobbelt så lang tid nu som før 2008. Fra 3,8 mdr. til 6,7 mdr.Der bliver i dag sammenlagt brugt flere administrative økonomiske ressourcer på at undgå at bevilge el -crossere som hjælpemiddel end det, der kan spares på den halve udgift.(12.000kr.)Høje Tåstrup Kommune har lavet en økonomisk analyse, som viser, at deres indkøb af een el - crosser tilbrug for udlån som hjælpemiddel, i gennemsnit bruges af ca. 2 personer. Hvorfor den gennemsnitlige kom-munale udgift pr. person også var ca. 12.000 kr. før. Nu skal alle el – crossere som forbrugsgode indkøbessom nye til borgeren, hvor udgiften til kommunen også er 12.000 kr. pr. borger.El - crossere er et meget billigt hjælpemiddel for det offentlige.Med en fuld bevilling på 24.000 kr. med en holdbarhedstid på hjælpemidlet på min. 5 år, er der tale om enstøtteforanstaltning, som gør et menneske med handicap i stand til at få en selvstændig, aktiv, selvvalgt ogalderssvarende tilværelse uden for eget hjem og som samtidig forhindrer isolation, passivitet, nedtrykthed ogafhængighed af andres praktiske hjælp.Og alt dette for en offentlig udgift på ca. 5000.- kr. pr. år pr. handicappet borger.Scleroseforeningens konklusion1. Ankestyrelsens praksisændring i 2008 er ikke lovmedholdelig2. Ændringen medfører urimelige merudgifter til administration3. 12.000 kr. i egen betaling er en urimelig udgift for en handicappet4. 3 hjulede el - drevne crossere hører til i § 112 i servicelovenValby den 27.december 2010Mette Bryde LindDirektør i ScleroseforeningenBente Juul RöttigLedende socialrådgiver
2