Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 134
Offentligt
Årsskrift2010
Dagsorden i børnehøjdeUngdommens Vel er i et samarbejde med det offentlige i mange sammenhænge, hvor der skalgøres en indsats for udsatte børn og unge. Der er grund til at understrege, at der altid må værefokus på det enkelte barn og virkeligheden er altings prøve. Gør vi det godt nok?Af Peter Grevsen, generalsekretær
Indhold04070810121416192022242628303234
Vi går vejen sammenBarnets Reform er på vejFordi målsætninger, struktur, kvalitet og faglighedikke er nok. Vi mangler en dagsorden, som er sat ibørnehøjde. Vi skal om bag servicelovens begreb”livskvalitet”. Huske, hvad vi ønskede – og spørge,hvad vifik?FAMILIEN – DEN GRUNDLÆGGENDE ENHEDVi skal fortsat lade et værdisæt, et menneskesynsom især omfatter barnet, være det styrende i osselv, i de pædagogiske debatter, i sagsbehandlingog indsats. Vi skal anlægge et helhedssyn og tageden udfordring op, som ligger i mødet med foræl-drene. Dette møde er nødvendigt for at menings-udveksle synspunkter, værdier og faglige vurde-ringer. Værdierne må spille en aktiv rolle i denegentlige indsats, ellers svigter vi vores ansvar.FN’S BØRNEKONVENTIONAlle der har et barn i sin varetægt bør kende FN’sbørnekonvention. I et samfund hvor økonomien,især i disse år, ofte er bestemmende for et barnsfremtid, vil jeg særligt fremhæve denne formuleringfra konventionens kapitel 20:”Et barn (.…) som afhensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at forblivei disse (familie-) omgivelser, har ret til særlig beskyt-telse og bistand fra statens side.”I Ungdommens Vel tilstræber vi at give en særligbeskyttelse og bistand. Rettigheder, konsekvensog anerkendende relationer er nøgleordene rundtomkring i Danmark på foreningens dag- og døgn-tilbud.TAK FOR ENGAGEMENTETHer vil jeg gerne give en varm tak for den ildhu, en-gagement og faglighed der lægges på de enkelteinstitutioner, opholdssteder, efterskoler og være-steder. Jeg møder altid smil og godt humør uansetvilkår og arbejdsbetingelser. Og jeg ønsker læsernegod fornøjelse med at se nærmere på dette års-skrifts kulørte palet af vores arbejdes mangfoldig-hed.Børnenes hjemKort nytVærdier i arbejdetNetværk i praksisDet virtuelle klubhusFra skurvogn til ambassadeVi har brug for kritiske vennerIntern nytOmstilling til en ny tidHvenegårdenNogen at tale medNu er Lucinda en glad mor
I omsorgen for børn og unge skaldagsordenen sættes i børne-højde. Det er helt nødvendigt,for børn er en sårbar gruppemed særlige behov. Nogle børnfødes til eller vokser op med livsvilkår, der gør demtil en udsat gruppe, og samfundet har en forplig-telse til at tage sig af dem efter bedste evne. I Ung-dommens Vel er vi tæt på de mest udsatte børnog unge, og vifinder det nødvendigt at stille kritiskespørgsmål til os selv, og den lovgivning samfundetregulerer indsatsen igennem.FIK VI DET, VI ØNSKEDE?På papiret er der ikke noget i vejen herhjemme.Serviceloven taler om at lette den enkeltes dag-lige tilværelse og forbedre livskvaliteten, og lovenhar særlige kapitler for børn og unge. Vi stiller mål-sætninger op. Vi har kvalitetskrav, som ser helt rig-tige ud. Vi har virksomhedsplaner for institutionsom-rådet. Hvorfor er vi så ikke bare tilfredse med det?
Årsskrift 2010
Hovedkontor:Indtil 01.01.2011:Ungdommens Vel, Navervej 2, 1. sal, 7000 Fredericia, Tlf. 76 300 400[email protected], www.ungdommens-vel.dk, www.pladsportalen.dkEfter 01.01.2011:Ungdommens Vel, Højskolevej 3, Strib, 5500 Middelfart, Tlf. 76 300 400[email protected], www.ungdommens-vel.dk, www.pladsportalen.dk
Udviklingskonsulent:Gitte Holmgaardmobil 31 45 45 11[email protected]Redaktion:Gitte Holmgaard, Peter Grevsenog Kirsten Österlin
Journalist:www.ulrikkeholm.comGrafisk layout:www.hedisign.dkTryk:www.clausenoffset.dk
Årsregnskab 2009Arbejdssteder
Vi går vejen sammenAf Else Siersbæk Boisen, formand forUngdommens Vel
arikt og h livr unneske e eneståendeenthvert m l at leve etEtitentialepo
For nylig læste jeg romanen”Pave Johanne” af Donna W.Cross. En fortælling fra Middel-alderen om Johanne der har tobrødre. Som det var dengang, bliver den ældstebror sendt til munkene for at studere. Da han mis-ter livet, bliver det ikke den velbegavede Johanne,men den yngste bror der kommer i skole, selv omdet ikke ligger til ham at studere. Da broderen ogsåmister livet, tager Johanne den dristige beslutning at
som hård, dominerende og voldelig. Piger regnerhan ikke for noget. Johanne lever et liv i evig angst.Hendes videbegærlighed driver hende til at tageden ene chance efter den anden, for hun kan ikketænke sig et liv uden mulighed for at lære og læseog virke med de evner, hun besidder. Hun fungerersom munk, læge og præst og hun er altid optagetaf, hvordan hun kan hjælpe andre. Under læsnin-gen tænkte jeg ofte på, hvilke muligheder vi har idag i vores samfund. Gode materielle livsvilkår, ud-dannelse, sygdomsbekæmpelse og meget andet,som gør tilværelsen tryg for langt defleste af os.KONSTANT DIALOG NØDVENDIGMange af de børn og unge vi i Ungdommens Velhar berøring med, kender ikke til den tryghed, derfølger med et godt familieliv. Misbrug, overgreb ogsvigt har været dagligdag for mange af dem, oget lavt selvværd er én af konsekvenserne. I mangeår har vi i Ungdommens Vel oplevet, at foreningenmødes af meget store udfordringer. Dette bliver kunmere tydeligt år for år. Vores muligheder og hand-lefriheden i arbejdet er nu stærkt præget af mang-lende økonomiske ressourcer i kommunerne. Deranbringes færre og færre børn og meget få unge.Det giver usikkerhed og stiller krav om hurtig omstil-ling på vores institutioner og opholdssteder. Det fyl-der rigtig meget på de enkelte steder og kræver enstor indsats i forhold til udvikling og tilpasning til en
ny tids muligheder. Det er vigtigt for os som forening,konstant at være i dialog med vores samarbejds-partnere og have føling med, i hvilken retning vin-den blæser. Men med den hastighed, som foran-dringerne sker nu, er det en svær balance atfindeud af det næste ”skaktræk”. Noget vi aldrig ønskerat gå på kompromis med, er vores værdigrundlag.Dette og vores formål skal stå som lys for enden afvejen og være pejlemærke for vores tænkning omarbejdet. Vi gør os hele tiden umage med at se for-eningen og alle vore tilbud i nyt lys.STATUS OG VISIONERI januar havde Hovedbestyrelsen en konference,hvor vi gav os god tid til at drøfte status og visioner. Ioverskrifter kan nævnes nogle af de temaer, som vier optagede af: kvalitetssikring og dokumentation,markedsføring, pressestrategi, de gode historier,etisk kodeks, synliggørelse af værdigrundlaget ogfamilietilhørsforholdet på de enkelte arbejdssteder.I forhold til det sidst nævnte, er det vigtigt, at vifår denne bevidstgørelse ud til alle ledere, med-arbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Derfor blevder afviklet et møde i juni for alle lokalbestyrelses-medlemmer, hvor et af temaerne drejede sig omdette forhold. Dejligt og givende var det at mødedem, der repræsenterer Ungdommens Vel i ”mar-ken”.
DEN ENKELTES FORTÆLLINGHvert menneske har en livshistorie at fortælle. Deter ikke sikkert, de umiddelbart har lyst til at fortælleden, men det kan betyde meget for deres selvfor-ståelse at gøre det i trygge rammer. Jeg tror, vi allehar oplevet, at det kan give klarhed at formuleresine tanker. Som forening har vi også brug for at fåfortalt vores historie. Det gør vi bl.a. gennem detteårsskrift. Det er vigtigt, at vi med jævne mellemrumfortæller om arbejdet både indadtil og udadtil, ogderved bliver endnu mere rodfæstede i hvem vi er.Men også at vi kanfinde nye dimensioner i arbejdetgennem dialogen med samarbejdspartnerne.ET ENESTÅENDE LIVI foreningens arbejde møder vi skæbner, som berø-rer os dybt. Mange vil stå i situationer, hvor de synes,at det er svært at yde den helt rigtige og tilstræk-kelige bistand. Vores værdigrundlag fortæller os,hvad vi bygger arbejdet på, og det er godt at havefor øje både til hverdag og fest. Der er mange, derhar brug for os. Mange – der som bogens Johanne– må kæmpe for at leve, trods svigt og modstand,trods skjulte svagheder og manglende omsorg fraforstående voksne. Vi har modet til at tro på, at for-andringer kan ske og at ethvert menneske er uniktog har potentiale til at leve et enestående liv. Vi vil iUngdommens Vel gøre vores yderste for, at det målykkes for de mange, vi er i berøring med.
Mange af de børn ogunge vi har berøring med, kenderikke til den tryghed, der følgermed et godt familielivovertage hans identitet. Hun klæder sig som mandog bogen igennem følger læseren hendes kampfor ikke at blive afsløret. Det erflere gange tæt påog mest dramatisk i en situation, hvor hendes egenfar bringer hende i fare. Den far hun kun har kendt
Det er godt, atbørn skal høres ogmedinddrages
Barnets Reform er på vej1. januar 2011 forventes Barnets Reform med en lang række lovændringer at træde i kraft. Reformen erresultatet af et udredningsarbejde, der startede i 2008, og reformen skal samtidig ses i sammenhængmed Anbringelsesreformen fra 2006. Ungdommens Vel føler sig godt rustet til det nye lovgrundlag.MINISTERENI et interview med bladet SocialFokus siger socialminister Bene-dikte Kiær: ”Det tilbud du giver,skal tage fuldstændig udgangs-punkt i barnets individuelle be-Karen Beerhov.” Ministeren understregeraltså, hvad reformens navn også indikerer, at bar-net er i centrum. Hun siger til bladet, at hun mener,faglighed og økonomi sagtens kan gå hånd i hånd.Men det spørgsmål er netop kernen i manges be-kymring – også hos den pædagogiske og fagligekonsulent i Ungdommens Vel, Karen Beer.FAGKONSULENTENKonsulent Karen Beer mener, at reformen går denrigtige vej set med børnenes øjne. Men reformenskal udmøntes i praksis netop som kommunernesøkonomi er yderst vanskelig, og det kan medføre,at der ikke er penge til at realisere de gode inten-tioner. – Det er godt, at børn skal høres, medind-drages, have samtaletilbud og får en klageret, sigerKaren Beer. Men hun tilføjer, at det også er et afgø-rende punkt, at de børnesagkyndige i kommuner-ne har behov for uddannelse, for at kunne matchede nye bestemmelser, og det er desværre tvivlsomt,om der er penge til det.VANSKELIGERE FOR INSTITUTIONER AT HJÆLPEBarnets Reform vil lægge mere vægt på at brugeplejefamilier, og Karen Beer forventer, at børn inogle tilfælde vil blive anbragt i plejefamilie lige frafødegangen, uden at barnets problemstillinger ud-redes. – Der vil være børn som efter en akutfamilieog en plejefamilie, nogle år senere kommer på endøgninstitution, fordi plejefamilien må give op. Deter ikke til børnenes fordel, mener Karen Beer.GODT FORBEREDTBarnets Reform lægger vægt på at kommunerneskal vælge tilbud til børn, hvor det enkelte barn kanindgå i tætte og stabile relationer. Den opgave erUngdommens Vel godt rustet til. Mange tidligereanbragte fortæller, at en god relation i anbringel-sesforløbet kan have en afgørende betydning forbarnets evne til at skabe sig en tilværelse som vok-sen, fortæller Karen Beer. – Vores institutioner har imange år arbejdet med relationspædagogik ogmange medarbejdere er efteruddannede på detfelt, så vi føler os godt forberedte, siger hun.ÅRSSKRIFT2010I7
Børnenes hjemPå Birkelund i Odense har man i denne sommer fejret stedets 90 års fødselsdag, så historien er lang, og mange børn ergennem tiden vokset op her. Men det støver ikke, hvis man slår i bordet! Og det gør forstander Kirsten Österlin faktiskfleregange, da hun understreger, at institutionen først og fremmest er et hjem, for de børn som bor og lever dér.DE SÆRLIGEKOMPETENCERBørnehjemmet Birke-lund modtager næ-sten kun tvangsan-bragte børn, som harKirsten Österlinværet udsatte forgrove overgreb, ogder er oftest tale om søskende, der ogsåi anbringelsen skal blive sammen. Denopgave løser Birkelund ved, at børnenebor i forskellige grupper, men altså allige-vel samme sted. Børnene har i deflestetilfælde deres opvækst på Birkelund, ogde kommer ikke tilbage til forældrene.Birkelund var det første børnehjem i Dan-mark, som etablerede et etnisk barn-domshjem til en større søskendeflok, derpå den måde kunne vokse op sammen.Kirsten Österlin fortæller, at hun som for-stander lægger meget vægt på, at derer en hverdag, hvor alle hjælper til ogde store børn kan hente de små i børne-haven, hvis det kniber. – Her kan vi skaberelationer, der gør, at vi får betydning forhinanden, ingen er ligeglade her, sigerKirsten.FORÆLDRENEDet er en særligt krævende, men ogsåvigtig opgave at arbejde med for-ældrerelationer, når defleste børn ertvangsfjernede hjemmefra. Birkelundgør meget ud af det, og satser på detgrundlag der er for samarbejde, selv omdet af og til er lille. Men børnenes foræl-dre kommer i huset, de overnatter, ogbidrager med det de kan, i relationen.– Vi diskuterer og er ikke altid enige, menvi står helt fast på, at vi bestemmer – tilbarnets bedste, og samarbejdet er somregel konstruktivt, fortæller Kirsten.NYT HUS – NYE MULIGHEDERI foråretflyttede to søskendegrupperpå henholdsvisfire og to ind i et helt nytbyggeri på Birkelund. De var på bør-nehjemmet i forvejen, og kan nu havederes opvækst i det nye hus. – Husetgiver os mulighed for at give en endnumere differentieret ydelse, og vi har an-sat personale der matcher børnenesbehov, fortæller Kirsten. De seks børnsproblemstillinger betyder, at de har be-hov for behandling, og Birkelund tilbydersåledes for anden gang i sin historie ethus, som søskende kan vokse op i sam-men. Det nye hus er normeret til seksbørn i alt, og det er Ungdommens Vel,der har opført huset. Det indgår i driftsaf-talen med Odense Kommune, og i denforbindelse blev Birkelund opnormeret
Jeg er klart imodstandarder, det erlivsfarligt
fra 20 til 25 pladser. Husets indretninggiver gode muligheder for familiesam-vær over længere tid, bl.a med overnat-ning af familie, ligesom der gives mulig-hed for at etablere aflastningsordninger.KVALITET I EN KRISETIDKirsten Österlin tror på at holde hovedetkoldt i krisetider. – Man kan bruge megettid på at råbe ”Ulven kommer!” sigerhun. Men man skal selvfølgelig tænkesig godt om, bevare kvaliteten i arbej-det, de vigtigste værdier og synliggørel-se af tilbuddet. Kvalitetssikringen skal fo-kusere på kerneområderne: Et hjemligttilbud, børnenes trivsel og arbejdet med
individuelle løsninger. – Jeg er klart imodstandarder, det er livsfarligt, siger Kirsten.At det kan blive vanskeligere i den kom-mende tid, er hun ikke i tvivl om. Kirstenforventer, atflere børn vil komme senerei kontakt med en døgninstitution, og devil være mere udadreagerende. – Jegtror, vi får en opgave med at sige højt,at sammenblandingen af børn medforskellige problemstillinger kan blive forstor. Hvis det lille barn der lige har lærtat klare sig lidt, bliver slået i hovedet afet større barn hver gang, kommer ingenaf dem nogen vegne. Det tror jeg, kanblive en udfordring for os, siger Kirsten.
Birkelund er normeret til 25 børni alderen 0 – 23 år. Et specialefor Birkelund er at foretage denomfattende undersøgelse af etbarn og dets netværk, der skalforeligge som grundlag for enbeslutning om tvangsfjernelse.Børnene modtages akut ogundersøgelsen må vare to må-neder. Fører undersøgelsen tilen fjernelse fra hjemmet fore-trækker forældrene ofte at an-bringelsen sker på Birkelund. Læsmere påwww.di-birkelund.dk
I juni fejrede Birkelund 90 års jubilæum – bl.a. med besøg af grevinde Alexandra.
Kort nyt1.GADEMIX I KOLDING ETABLERERPARTNERSKABERRekrutteringen af frivillige og fundraisingtil aktiviteter er afhængig af eksponeringi lokalområdet. Almindelig annonceringhar ingen effekt, derfor satser man pågennem partnerskaber med Kvarter-huset, hvor Gademix bor til leje, og an-dre relevante samarbejdspartnere i Kol-ding, at gennemføre temadage og fore-drag i efteråret 2010. Der blev allerede i2009 indgået partnerskaber med blandtandet Jydske Vestkysten, Trekantsom-rådets Litteraturfestival, Business Koldingog kirkerne i Kolding. Samarbejdetfortsætter og forsøges udvidet i inde-værende år. Tidligere sognepræst ogsalmedigter Holger Lissner, og fotografog foredragsholder Jacob Holdt erindtil videre kommet på plakaten tilefterårets arrangementer. Se mere påwww.gademix.dk2.ERGOTERAPI SKABER HELHEDI Barndomshjemmet Det Blå Hus i Spjaldhar man siden 2008 arbejdet medergoterapi som en integreret del af be-handlingen. Det tværfaglige arbejdemed ergoterapeuter og pædagogergør at betragtningerne af barnet bliverbredere. Børnene på opholdsstedet ertypisk omsorgssvigtede børn, hvis ind-læringsevne er skadet. Forskning viserat motorikken er et vigtigt parameterfor at forbedre indlæringsevnen – ogher har pædagogerne i samarbejdemed ergoterapeuterne mange redska-ber der gør en stor forskel. Mange af desvært omsorgssvigtede børn mangler debasale evner som at føle sult, kulde, varmeosv. – også her kan ergoterapien sætteind med andre metoder end man typiskråder over på opholdssteder. Så påtrods af at Det Blå Hus er et lille opholds-sted arbejder man med at integrere er-goterapien i en pædagogisk kontekst– med mærkbar succes.3.KOLLEGIETILBUD PÅ BØRNE-OG UNGECENTRET VEJLE FJORDEn kontinuerlig indsats over for børnog unge er altafgørende for succes.Derfor tilbyder Børne- og UngecentretVejle Fjord nu 4 kollegiepladser, hvor deunge lærer at klare sig på egen hånd.De unge bor på kollegiet i ca. et halvtår inden de starter en tilværelse påegen hånd – dog stadig med kontakt tilBørne- og Ungecentret i form af efter-værn. Tilbuddet åbnede 1. august 2010og efterspørgslen har været enorm.4.ELSE MARIE KROGS FONDOpholdsstedet ”Det Blå Hus” i Billum harværet rammen om oprettelsen af enfond på et større beløb. Fondens stifterer Else Marie Krog fra Billum. Fondsbe-styrelsen kan yde støtte i form af gaver,legater, stipendier eller udlån til personerder som børn har været anbragt på op-holdsstedet. Fonden kan altså søges afpersoner i målgruppen, men bestyrelsenkan også uddele midler uden ansøgningtil personer i målgruppen. UngdommensVel glæder sig over denne nye støtte-mulighed.
1
2
3
4ÅRSSKRIFT2010I11
10
I
ÅRSSKRIFT2010
Værdier i arbejdetJens Maibom Pedersen er cand.theol., præst og forstander for Diakon-højskolen i Århus. På samrådsmødet 2010 holdt han en tale om deudfordringer der venter de værdibaserede organisationer.Jens Maibom Pedersen
Der er altid mere atsige om et menneskeend det værste
HOLDNING OG FAGLIGHEDJens Maibom Pedersen slogindledningsvis fast at det dia-konale arbejde skal kendespå et tydeligt værdigrundlag,som må skinne igennem når man kommer indad døren. Diakonien og det frivillige, sociale ar-bejde består af lige dele holdning og faglighed.– Er det et ordentligt og gedigent arbejde, kan tro-en og de faglige redskaber aldrig blive hinandensmodsætninger, sagde Jens Maibom Pedersen.HVAD ER VIGTIGT FOR DET FRIVILLIGE ARBEJDE?”Når en abe kigger i et spejl, så er det sjældenten apostel, der kigger ud.” Med dette Søren Kirke-gaard citat slog Jens Maibom Pedersen fast, at etspejl til enhver tid skal vise, hvad det ser. Det er spej-lets bestemmelse, og i det frivillige diakonale arbej-de gælder samme forpligtelse. At være forpligtede
på den historie og sammenhæng foreningernestår i, og stadig at arbejde for indadtil og udadtil atrealisere formålet, på et tydeligt værdigrundlag. –Børn er ikke problemer. De er mennesker med bådeværd og værdi. De skal ikke mødes som en sag el-ler en borger, men som et menneske, sagde JensMaibom Pedersen.VI MÅ ALTID TOLKE MENNESKESYNET PÅ NYDet kristne menneskesyn som er grundlaget forarbejdet, skal man se på som noget kontekstuelt,mener Jens Maibom Pedersen. Menneskesynet måaltid forstås i sin tid og sin sammenhæng. Derforunderstregede han vigtigheden af altid at tolkegrundsynet ind i en ny tids udfordringer. – Når manhar et bestemt grundsyn, bliver det arbejde man ud-fører også til kultur. Vi er kulturbærere i forhold til debørn og unge, vi møder, og vi bidrager derfor til atdanne mennesker, sagde Jens Maibom Pedersen.FOLKELIG FORANKRING OG HUMLEBIERDet frivillige arbejde er folkeligt forankret, og derfori meget højere grad end offentlige tiltag frit stilledetil at reagere på nye udfordringer. Det frivillige ogfolkelige landskab er efter Jens Maibom Pedersensopfattelse også præget af forbindelser og energierpå ”kryds og tværs.” Ikke én autoriseret faglighed,men mange løsninger, som kommer lidt mere ud ihjørnerne, og etablerer stærke tilbud.
SAMRÅDSMØDETUngdommens Vel indgår i et tæt samarbejde med Kristelig Forening tilBistand for Børn og Unge, Jysk børneforsorg/Fredehjem og Barnets Husom et årligt Samrådsmøde for ansatte og bestyrelsesmedlemmer.I 2010 med fokus på Barnets Reform og samarbejdet med det offentlige.Læs hele reportagen fra samrådsmødet påwww.ungdommens-vel.dk
SELVRANSAGELSE– Vi er rundet af en tradition, hvor vi ikke sådan”bryster os” af egne kvaliteter, sagde Jens Mai-bom Pedersen og opfordrede til et opgør med til-bageholdenheden. – Når det offentlige inviterer tilsamarbejde, fordi de kan se, at vi kan noget, skal vitage handsken op og byde os til med vores kompe-tencer, men vi kommer ikke krybende, sagde JensMaibom Pedersen og understregede, at et samar-bejde må være ligeværdigt, dialog i øjenhøjde ogrespekt for hinandens stærke sider.VI ER HER FOR NOGENJens Maibom Pedersen lagde vægt på at de fri-villiges foreninger bør stræbe efter at skabe godearbejdspladser for de ansatte, men det er ikke for-målet at skaffe arbejde eller omsætning: – Vi er herfor nogen. Mennesket er i centrum! Jens Maibom
Pedersen fortsatte med at tale om udfordringernei at evaluere arbejdet kvalitativt. Det frivillige arbej-de ønsker sig god uddannelse, evaluering og altidfokus på både værdierne og de faglige redskaber.For menneskesynets betydning for fag-lighedens udtryk er afgørende, menerJens Maibom Pedersen. Men han me-ner også, at en sand evaluering mådække både det kvantitative og detkvalitative, men vanskeligheden kanvære, at kunne måle menneskesynetsUNGDOMMENS VELSbetydning i arbejdet. Det er et pro-VÆRDIGRUNDLAG:blem, hvis måleredskabernes utilstræk-kelighed afgør målingens resultat.Hvert barn og ung eret unikt menneske,der har krav på at fåUD PÅ DET DYBE VANDnetop den omsorg,– Vi mister os selv, vores berettigelse oginddragelse, anerken-et afgørende bidrag til det sociale ar-delse og opdragelse,bejde for dem, vi er her for, hvis vi ikkeder er afgørende fortør at springe ud på de 70.000 favne,personlig udfoldelse,som Kirkegaard taler om. Modet til atudvikling og sundhed.springe ud på dybt vand, må vi hjælpeHvert barn og unghinanden med at bevare, sagde Jenshar ret til kontinuitetMaibom Pedersen, og fortsatte: – Denog stabilitet i sit liv, danødvendige risikovillighed indebærerdette er afgørende formulighederne for, at være et bidrag tilet værdigt og trygt liv.morgendagens samfund. I går kan viikke bruge til meget, sluttede Jens Mai-bom Pedersen.
VÆRDIER
12
I
ÅRSSKRIFT2010
ÅRSSKRIFT2010
I
13
Netværk i praksisEt ansvarligt samfund har brug for et socialt sikkerhedsnet, og det frivillige, sociale arbejde er en afgørendemedspiller, når nettets masker skal være såfintmaskede som muligt. Ungdommens Vel lægger vægt påat kunne tiltrække og fastholde bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige medarbejdere.
Bestyrelsesmedlemmer og ansatte på netværksmødet i juni 2010.
De lokale bestyrelsesmedlemmer i for-eningen er som frivillige medarbejderemed til at sikre et merefintmasket net,og den folkelige forankring og den res-sourcetilførsel bestyrelsesmedlemmernerepræsenterer, er en vigtig forudsæt-ning for, at Ungdommens Vel står stærkti samarbejdet med offentlige myndighe-der.VÆRDIGRUNDLAGETEt værdigrundlag skal omsættes i prak-sis for at leve op til sit navn. Det enkeltebestyrelsesmedlem er direkte engagereti at sikre værdiernes omsættelse i det
daglige arbejde, og der bliver i de kom-mende år behov for, at foreningen påalle sine dag- og døgntilbud signalerermeget tydeligt, hvad foreningen står forfagligt, menneskeligt og samarbejds-mæssigt. For Ungdommens Vel skal fokusaltid være på det enkelte barn som etunikt menneske.FRIVILLIGHEDSPOLITIKBestyrelsesmedlemmerne tilbyder de-res tid, kvalifikationer, livserfaring og detmedmenneskelige engagement somspiller sammen med de professionelleansattes kompetencer og engagement.Ungdommens Vel har i sin frivilligheds-politik beskrevet forventningerne til be-styrelsesmedlemmer og andre frivilligei foreningens arbejde. Den grundlæg-gende kvalitet i frivilligt arbejde er evnen
til at møde andre fordomsfrit og åbent,i respekt og ydmyghed for den enkelte.Frivilligt arbejde er ikke kun at give, menogså at tage imod, og derfor er et en-gagement som frivillig i høj grad en læ-reproces.FØRSTE NETVÆRKSMØDEDeltagerne på det første netværksmødefor bestyrelsesmedlemmer i foreningen ijuni 2010, gav udtryk for at initiativet varvelkomment, at der er en stor interessei at vide mere om arbejdet, og forvent-ningerne til bestyrelsesmedlemmer. Menogså støttemulighederne hos hoved-kontorets konsulenter var efterspurgte.De frivillige bestyrelsesmedlemmer vilgerne mødes igen og danne netværk –også med hinanden.
Se frivillighedspolitikken påwww.ungdommens-vel.dk
14
I
ÅRSSKRIFT2010
Det virtuelle klubhusDet er overalt, men man kan ikke se det. Først når man tænder en pc eller en mobiltelefon folder det sig ud, og mankan skrive, se og tale med mennesker overalt på jorden. Internettet har forandret verden, og givet os uanede muligheder.Cyberhus.dk er et virtuelt klubhus, som alle børn og unge kan komme i og det spiller en rolle blandt andet for mange udsattebørn og unge, der er sårbare, også når de bruger de sociale medier. Ungdommens Vel har udviklet et tilbud til både deunge brugere, deres forældre og fagpersoner.MØDE BØRNI ØJENHØJDEMere moderne endet klubhus i Cyber-space kan det ikkeblive, men alligevelAnni Marquardlægger Anni Mar-quard som leder oginitiativtager meget vægt på, at kerne-værdien i Cyberhus.dk er en viderefø-relse af Ungdommens Vels oprindeligeværdier om at møde det enkelte barn iøjenhøjde, og den diakonale tænkningom at møde sin næste, her i skikkelse afen frivillig og ikke først og fremmest enfagperson. – I chatten har vi dog et kravom, at den frivillige skal have en pæda-gogisk baggrund, fordi det kan værenogle meget tunge problemstillinger,der kommer på banen, fortæller Anni.I Cyberhus er der 6 ansatte og 80 frivilligemed en meget bred aldersspredning.De frivillige under 18 har voksne kontakt-personer tilknyttet.SYNERGI MELLEM TILBUDDENESamarbejdet med andre tilbud i Ung-dommens Vel skaber en synergieffekt.For eksempel henviser Cyberhus ofte enung til én af samtalegrupperne rundt omi landet eller til Gademix i Kolding. Tilsva-rende henviser de tilbud på deres hjem-mesider til Cyberhus. – Det er jo enormtstærkt, når vi møder børn i chatten, derhar brug for at møde andre på sammealder og få snakket, så kan vi sige: ”IOdense eller København sidder den ogden, du kan kontakte” og samtalegrup-perne kan henvise til vores chat, der eråben, når de selv har lukket, siger Anni.YDELSER TIL KOMMUNERAnni Marquard ser muligheder i, atCyberhus kan understøtte den kom-munale forsyningsforpligtelse på børnog ungeområdet med specialviden.Ved at tilbyde sin ekspertise til kommu-ner, der mangler viden om at nå denunge målgruppe gennem de socialemedier. I Cyberhus er der opbygget enstor viden om den virtuelle verden og deunges adfærdsmønstre i den sammen-hæng. Det er et udviklingspotentiale fore”klubhuset,” som vilfinde sin form i dekommende år. Det handler i høj gradogså om at uddanne de voksne, som er idirekte kontakt med børn og unge, hvadenten det er forældre eller fagpersoner.VI NÅR UD TIL BØRN OG UNGEDet virtuelle klubhus har besøg af 500-600 børn og unge hver dag. Man nårnogle børn, der ellers ikke ville få hjælp,og i chatten kommer man meget tætpå hinanden. Det er et åbent og for-domsfrit møde, hvor anonymiteten ogrespekten er altafgørende. Anni fortæl-ler om et tilfælde, hvor rådgiveren påchatten havde kontakt med en pige,der havde store problemer, og ikke kun-ne få det fortalt hjemme. Rådgiverenfik pigen til at hente sin mor, og på denmådefik mor og datter åbnet op for eenfiksamtale via rådgiveren på chatten.EN UNG SIGER TAKEn af Cyberhus’ brugere, Noa på 17år, har sagt tak for hjælpen med dissestærke ord:’’Du må meget gerne hilsede mange, dygtige rådgivere – I gør detsgu godt!! Jeg har brugt jerflittigt og fåetnogle rigtig gode snakke, som har bevir-ket, at jeg har handlet anderledes, såle-des jeg er i live i dag. Cyberhus var minførste debut med at tale om det, derskete derhjemme. Hvis ikke en rådgiverfra chatten havde bedt mig henvendemig til skolepsykologen, er jeg ikke sikkerpå, om jeg var blevet ”opdaget”? Jeger meget taknemmelig, for hver dag jegvågner – det er virkelig en gave at væretil!’’
Vi kan opleve, atdet første sted en ung tørat fortælle om et problemer inde hos os
Cyberhus.dker gennem årene blevetbesøgt af børn og unge fra 345 danskebyer. I 2009 har klubhuset været ram-men om 1565 chatsamtaler, 1506 ung-til-ung debatindlæg og 911 personligebrevkassesvar. Det innovative arbejdeindenfor dette felt har vundetflerepriser. I 2008 blev Cyberhus valgt somén af de fem bedste virtuelle børne-og ungdomsrådgivninger i Danmark.I 2009 tildelte indenrigs- og socialmini-ster Karen Ellemann ”Balanceprisen” tilCyberhus for at skabe sammenhængmellem arbejde og familieliv. Cyberhuser også udnævnt til at være danskhelpline i et stort EU-projekt.
At børnenemødes her på tværs afnationaliteter er godforebyggelse
Fra skurvogn til ambassadeFor 16 år siden trillede den første skurvogn ind i Skovparken i Kolding som begyndelsen på Børnekontaktensarbejde lige midt i boligområdet, der har en multi-etnisk beboersammensætning. Det giver særlige udfordringer,som Ungdommens Vel har engageret sig i. Forfire år siden blev Ambassaden bygget og vilkårene blev bedrefor de mellem 80 og 100 børn og unge, der bruger stedet hver uge.SYNLIGT TILBUD SKABER DIALOGLeif Christensen er daglig leder og han ser place-ringen midt mellem boligblokkene som afgørendefor succesen. Både børnene, deres forældre, na-boerne og forbipasserende oplever Børnekontak-ten som en naturlig del af Skovparken og alle kanse, hvad der foregår. – Det sker ofte, at børnenesforældre lige kommer forbi og snakker lidt, eller despørger os måske til råds om et brev de har fået,fortæller Leif. Han oplever, at hvis børnene trives ogtaler positivt om stedet, så er forældrene også po-sitive, og børnene bliver en slags døråbnere for endialog med de voksne.EN DEL AF BØRNENES HVERDAGMange børn kommer næsten hver dag i Børne-kontakten efter skole, og på den måde får devoksne et godt kendskab til, hvad der optagerbørnene og de unge. Leif fortæller, at det der fyl-der mest kan være skærmydsler børnene imellemtil og fra skole, som hverken bliver håndteret i sko-len eller derhjemme. Det kan også være en snakmed børnene om fritidsinteresser, de går og over-vejer. – Vi prøver at guide dem videre til den inte-resse de nu har, og støtter dem i at komme af stedi fritiden til aktiviteter blandt andre børn og unge,siger Leif. Med de lidt ældre i ungeklubben hand-ler det ofte om at få fælles oplevelser, gerne vedat tage af sted til aktiviteter udenfor Skovparken.RELATIONER BYGGER BRODa Børnekontakten startede, gik næsten alle bør-nene fra Skovparken i samme skole. Nu går de pådefleste af byens skoler, og de omfatter 7-8 natio-naliteter. Arbejdet i Børnekontakten er derfor ogsåen integrationsmæssig brobyggerindsats, som bæ-res af positive fælles oplevelser. – Det at børnenemødes her hos os på tværs af nationaliteter er godforebyggelse. Har man først lavet noget sammenher inde, går man ikke lige ud og farer i totterne påhinanden bagefter, siger Leif Christensen.
Børnekontakten er en del af AmbassadenSkovparken. Et værested for børn og unge fra6 – 25 år. Åbent alle hverdage. Stedet drivesaf voksne frivillige, og én daglig leder som eransat.Se mere på www.boernekontakten.dk
ÅRSSKRIFT2010
I
19
Vi har brug for kritiske vennerKlaus Majgaard er administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Han opfatter Ungdommens Velmere som en partner, end som en leverandør på et marked. Markedstænkningen har sin pris, mener direktøren, der gerne serde private organisationer som en modmagt til det offentlige.heden, for man kan ikke bareholde eksempelvis den kristnefane højt, siger Klaus Majgaard.KOMMUNERNES ØKONOMIPå Samrådsmødet i januar, hvor KlausMajgaard var gæstetaler, brugte hanudtrykket: ”der kommer blus på dilem-maerne” i de kommende år. Han ud-dyber gerne. Først om kommunernestrængte økonomi. På den ene side for-venter Klaus Majgaard, at de økono-miske udfordringer kommunerne stårover for, kan blive meget alvorlige.Måske i værste fald en egentlig bombeunder kommunestyret. Men på denanden side også alvorlig især for ud-satte grupper af borgere. – Det er heltnødvendigt, at vi får styr på økonomi-en og sikrer os strategisk råderum. Gårvores økonomi rabundus, går det altidmest ud over de svageste, siger KlausMajgaard.LANGSIGTET HOLDBAR STYRINGBørn- og Ungedirektøren mener, at detdilemma at økonomien presser det fag-lige, må løses i samarbejde. Partnerska-bet må betyde, at man sammen arbej-der på atfinde langsigtede og holdbarestyringsmekanismer for tilbud til udsatteog anbragte børn. Tilbud som er mulige,og som kan modvirke det økonomiskescenarie, der vil slå hårdt på de børn, derhar mest brug for hjælp. – Det kan bliveKlaus Majgaard,Odense Kommune
KRITISKE FORTALERE– Det frivillige arbejdehar sin egen, uaf-hængige basis, ogkan gå ind i en rollesom kritiker og fortaler for grupper af bor-gere, som er oversete. Den rolle er vigtig,og vi har brug for den modmagt, ellerkritiske venner, som man mere anerkend-ende kalder det, siger Klaus Majgaard.Direktørens kalender er blevet lidt pres-set af et møde, men han tager alligevelimod på sit kontor på Ørbækvej 100 smil-ende og helt fokuseret på en snak omudsatte børn og unge og samarbejdetmed Ungdommens Vel.INTERESSANTE PARTNERSKABERDet med modmagten opholder vi os lidtved, for er det virkelig alvorligt ment?– Ja, det offentlige har brug for, at ståoverfor noget andet end sig selv. Foreksempel har vi netop inviteret BørnsVilkår med i en arbejdsgruppe, hvor deskal være med til kritisk at se på nogle afvores procedurer, og det er der jo ikke20IÅRSSKRIFT2010
noget farligt ved, siger Klaus Majgaard,som uddyber: – Vi har brug for nogen,der holder os skarpe og får øje på deblinde pletter. På den måde er den fri-villige verden også mere interessant atvære sammen med. Der er jo nok påmarkedet, som bare prøver at tilbydedet jeg også selv kan til den halve pris!DE FRIVILLIGEORGANISATIONERS SÆRPRÆGHistorisk set har Ungdommens Vel haftet bredt tilbud i Odense, men det kanman ikke leve højt på, mener KlausMajgaard. Det interessante har netopværet, at kommunen kan se at Ung-dommens Vel på sine institutioner harnogle kvaliteter i arbejdet, som man kanlære af. – Vi har for eksempel på Birke-lund, der er en forholdsvis stor institution,lagt mærke til det præg af hjemlighed,der gør sig gældende, sammen medsuccesen med at skabe en 0-18 årsinstitution, hvor man undgårflytningerog barnet og den unge kan vokse opsamme sted, siger Klaus Majgaard.HVAD BETYDER VÆRDIGRUNDLAGET?Klaus Majgaard slår fast, at han ikkelæser formuleringer om værdigrundlag
særlig grundigt, før han vælger samar-bejdspartner. – Alle har jofine formule-ringer, men det der overbeviser mig, erhvordan værdierne udleves, hvordandet manifesterer sig i dagligdagen. Mender er jo nok en sammenhæng, sigerKlaus Majgaard, der nævner endnu etpraksiseksempel fra samarbejdet medBirkelund. Han glæder sig meget over,at børnehjemmet lægger så stor vægtpå et loyalt forældresamarbejde, selvom samarbejdsgrundlaget er nok så lille.Man arbejder med det, der er, og detaftvinger respekt.NOGET ANDET AT BYDE PÅDe private samarbejdspartnere skalhave noget andet at byde på, og dethar de blandt andet gennem deres fol-kelige forankring, evne til udvikling ogværdigrundlagets konsekvenser for denpædagogiske tænkning. Men KlausMajgaard mener, at kommunerne må-ske har været med til at gøre det van-skeligt at være en privat og anderledesudbyder. – I årtier har vi tævet det frivil-lige arbejde med, at de skulle blive ligesom os, for at få et samarbejde, så er derjo ikke noget at sige til, at det kræverlidt nytænkning at formulere forskellig-
Vi har brug fornogen, der holder osskarpe og får øje på deblinde pletter
nødvendigt at se på visitationskriterier,og at se på nye tilbud, men det skalske ordentligt og i åbenhed, siger KlausMajgaard. Han ser et nyt og alvorligereproblem komme efter den økonomi-ske krise, nemlig den truende persona-lemangel i den offentlige sektor. Detproblem bliver ikke nemmere at løse,end den nuværende udfordring medøkonomien, mener Majgaard.ET INNOVATIONSCENTER?Klaus Majgaard taler sig varm. Han me-ner, at de frivillige, diakonale organisa-tioner historisk set har været de førstetil at oprette institutioner og tilbud tilmange udsatte grupper i samfundet, ogsammen besidder organisationerne enstor viden og en tradition for at gå nyeveje. Et fælles innovationscenter kunnei samspil med myndighedsniveauet ogandre partnere blive en væsentlig fak-tor i udviklingen af tilbud blandt andet tiludsatte børn og unge. En markant kritiskven for stat og kommuner.
Det der overbevisermig, er hvordanværdierne udleves
ÅRSSKRIFT2010
I
21
Internnyt1.GODDAG OG FARVELMedarbejdere rejser og andre træder til.Også kontoretflytter, og vi glæder os tildet nye fællesskab med KFUM’s SocialeArbejde i Strib. Jeg vil gerne sige en stortak, til de medarbejdere der har valgt attage imod nye udfordringer i arbejdsliveteller til at tage hul på en ny livsfase. Taktil jer hver især for godt samarbejde ogsamspil. Velkommen til de nye, vi glæderos på kontoret til at samarbejde og fort-sat at udvikle os sammen med jer.Peter Grevsen, generalsekretær2.GITTE HOLMGAARD– NY UDVIKLINGSKONSULENTForeningen har med virkning fra 1.august 2010 ansat Gitte Holmgaardsom ny udviklingskonsulent. Gitte skalisær varetage den overordnede ud-vikling af værestederne og det frivilligearbejde. Gitte kender defleste, da hunsidder i hovedbestyrelsen, som hun na-turligvis udtræder af i forbindelse medansættelsen. Gitte skal også arbejdemed markedsføring og PR, opgaverhun har stor erfaring med, blandt an-22IÅRSSKRIFT2010det i det job hun har sagt farvel til, hosBoConcept, hvor Gitte arbejdede somMarketing Manager. Privat bor Gittei Vorbasse med sin mand Carsten ogderes 3 børn.3.HEIDI JUNKER– NY KONTORASSISTENTForeningen har ansat Heidi Junker somkontorassistent fra 15. august 2010. Heidihar været ansat i Fredericia Kommuneog Danske Bank. Hun er således godtkendt med både en privat virksomhedog arbejdet i en offentlig forvaltning.Privat bor Heidi i Fredericia med sinmand og to børn.4.FARVEL TIL JESPER BROBERGEfter ni års ansættelse som sekretær påkontoret siger Jesper Broberg farvel tiloktober 2010. Jesper har været en fan-tastisk økonomi- og talstyrer. De kontan-te kompetencer har altid været krydretmed et godt humør, politiske spidsfin-digheder og ”oplæring” af os andre ikongerækkens detaljer, så Jesper har bi-draget meget positivt til atmosfæren påkontoret. Nogle af forstanderne har af
1og til i al godmodighed ømmet sig overden gamle bankchefs krav til en kasse-rapport – der skal være orden i sagerne!5.FARVEL TIL CURT SØRENSENPå hovedkontoret fratrådte udviklings-konsulent Curt Sørensen sin stilling vedårsskiftet 2010, da han i forbindelse medkommunalvalget blev udpeget til borg-mester i Svendborg Kommune. Ung-dommens Vel ønsker Curt til lykke medden ansvarsfulde politiske post og detnye arbejdsliv.6.UNGDOMMENS VELFLYTTER KONTORForeningens hovedkontor er p.t. belig-gende på Navervej 2 i Fredericia, daErritsøhusgrunden er solgt. Der er tale omen midlertidig aftale i omkring otte må-neder. Der er endnu enflytning i vente,så man får ryddet godt op i sine papirer.Fra 1. januar 2011flytter kontoret ind påHøjskolevej 3 i Strib ved Middelfart, i etkontorfællesskab med KFUM’s SocialeArbejde.
2
3
4
5
6ÅRSSKRIFT2010I23
Omstilling til en ny tidNy Møllegård tænker nyt og er på vej med en række forskellige og målrettede tilbud i mindre enheder.De grundlæggende værdier som stabilitet, troværdighed og omsorg gøres fortsat gældende, men i enny metodisk tilgang i en tid med andre vilkår for arbejdet med udsatte børn og unge.Knud Rasmussen
DE MÅ GERNE”SLÅS”MED OSKnud Rasmussen er forstanderpå Ny Møllegård og han for-søger at sætte de rette ord påværdierne i arbejdet. Det hand-ler om at give de unge stabile og troværdige voks-ne at læne sig op ad, for de har ofte været udsatfor svigt og overgreb. Derfor lægger forstanderenmeget vægt på, at de unge møder voksne somkan holde til dét, de unge har været udsat for, ogbære den smerte de er fyldt af. Det skal også gøresgældende i defire nye initiativer, som Knud Rasmus-sen og medarbejderne arbejder på at realisere.
Derfor har de unge brug for forudsigelighed og an-dre værdier som: troværdighed, omsorg og varme.FAGLIGHED I SPILKnud Rasmussen påpeger, at når en ung svigter enaftale, stikker af eller på anden vis ”går den mod-satte vej”, så er det udtryk for, at det er, hvad denunge kan magte. Forældrereaktionen vil ofte væreet nyt skænderi og et nyt brud. Men personalet påNy Møllegård møder i deres faglighed den enkelteunge rummeligt og udviklende. Derfor er det en storfordel, at have mange muligheder. Det er en delaf baggrunden for at arbejde med de nye tilbud,der ikke vil splitte huset op, men blot brede mulig-hederne for de unge mere ud.INTERN SKOLE– Vi mangler undervisning til vores unge. Vi har brugfor hurtigt og smidigt at kunne fylde deres hver-dag ud, og det gøres godt med undervisning, sigerKnud. Det er samtidig erfaringen, at folkeskolen ernoget trængt i forhold til elever med særlige van-skeligheder. Derfor er en lille, intern skole højt påønskesedlen. Så de unge der ”har sagt nej til dethele,” kan undervises i huset. Skolen bliver udvikleti samarbejde med en specialskole, som Ny Møl-legård har et tæt samarbejde med. Det kan sikrelærerne faglig sparring. Der bliver tale om et tilbudtil 4 elever og ansættelse af 1,5 lærer. Almindelige
Ny Møllegård vilsamlet set have 17pladser til rådighed,og de vil fordelespå almindelige støt-tende døgnpladserog de her nævntenye initiativer.
skolefag, læsetræning for ordblinde, 10. klasse – derer mange muligheder i konceptet.ET HERBERGSLIGNENDE TILBUDAbel og Katrine vender tilbage. Ungdommens Velhar tidligere haft et sådant tilbud i Odense, og tan-ken er, at unge som egentlig godt kan klare sig selv,men som er blevet smidt ud hjemmefra kan bo enperiode på én af de to –fire pladser, der vil blive idette tilbud. Henvendelsen vil ske gennem kommu-nens Børn og Ungevagt. Ny Møllegårds medarbej-dere yder personalestøtte.AKUT MODTAGELSE TIL UDREDNINGTre –fire pladser bruges til akut at modtage unge,som skal udredes til en efterfølgende indsats. I detilfælde vil sagsbehandleren være meget involve-
ret, og det forventes, at en sådan udredning kanforetages og føre til en skriftlig rapport i løbet af tremåneder.BOSTØTTENy Møllegård vil gerne tilbyde kontrakter med enkommune om en ung, der i en periode skal støttes iat få stabiliseret sin tilværelse. Det kan være unge,der stadig i perioder bor hjemme, og i andre perio-der bruger sin base på institutionen. Knud Rasmus-sen og Ungdommens Vel ønsker sig også en formfor kollegiebyggeri, hvor personalestøtten kunnevære lige ved hånden. Bestyrelsen har besluttet atgå i gang med et sådant byggeri, og det vil åbneen række nye muligheder for at give unge med for-skellige vanskeligheder et bedre tilbud.
Det er vigtigt, at vikan holde til dét, de ungehar været udsat forSTRUKTUR I HVERDAGENDe unge skal føle sig omfattet af stabilitet i en struk-tureret hverdag. De ting de har været udsatte forbetyder, at rammerne og de udfordringer de ungemøder i hverdagen, skal være mulige at mestre fordem. – De unge her hos os har været vant til plud-selige og voldsomme forandringer i følelsesmæs-sige relationer og praktiske ting, fortæller Knud.24IÅRSSKRIFT2010
ÅRSSKRIFT2010
I
25
Hvenegården– afdeling med nye mulighederSeden Enggård har oprettet en ekstern afdeling med 5 pladser på en gård på Nordfyn. Hvenegården skalgive nye og bedre muligheder for at imødekomme målgruppens behov, og gøre "værktøjskassen" merekomplet. Seden Enggård har siden 1908 udviklet sig med skiftende opgaver – nu går man nye veje igen.Hans Jørgen Jønsson
Hvis SedenEnggård skal værei udvikling, skal vihave eksterneafdelinger
ET NYT KAPITELForstander Hans Jør-gen Jønsson er travltoptaget af at orga-nisere et nyt kapitel iSeden Enggårds ud-vikling. Det vil betyde noget for målgrup-pen, kommunerne som samarbejdspart-nere og de medarbejdere der skal ind-gå i de nye opgaveløsninger. – Vi arbej-der med børn og unge, som på grund afde massive omsorgssvigt de har væretudsatte for, har brug for at være i min-dre enheder, siger Hans Jørgen. Det skyl-des, at de ofte har udviklet komplekseproblemstillinger, og derfor har de brugfor individuelle løsninger, og den ro ogoverskuelighed i hverdagen, som kun enmindre afdeling med fast tilknyttet per-sonale kan give, og Hvenegården er etvigtigt skridt mod, at institutionen tilpas-ser sig deres behov, fortæller forstande-ren.
HVENEGÅRDENS ROLLEHans Jørgen Jønsson nævner nogle ek-sempler fra hverdagen på afdelingensanvendelse. – Vi får måske en henven-delse fra en akutvagt, om to piger derskal hurtigt af sted, men de har ikke godtaf at være sammen, så kan vi nu deledem op. Eller vi modtager over en pe-riode en gruppe belastede unge, derkender hinanden hjemmefra, og skal dekunne bryde de sædvanlige mønstre, såer Hvenegården også dér en mulighed,for at de kan bo hver for sig, siger HansJørgen.NABOER I FØLGEGRUPPESeden Enggård ledte efter de rigtigebygninger, og fandt et stuehus til etnedlagt landbrug, hvor udlejeren varinteresseret i at leje ud til formålet. Se-den Enggård er gået langt for at sikreet vedvarende godt naboskab. Udoverde officielle godkendelser, er der etable-ret en følgegruppe af seks naboer, somSeden Enggård holder løbende kontakt
med, både for at sikre at eventuelle pro-blemer bliver taget i opløbet, og for atfremme de unges positive samspil medlokalområdet.UNGE I LOKALE FRITIDSTILBUD– Vi satser på, at de unge med tiden bli-ver engagerede i de lokale fritidstilbudsom for eksempel fodbold ogfisketure.Der er også faciliteter på Hvenegården,der giver os mulighed for aktivitetstilbudbl.a. værkstedsfaciliteter hvor vi kanvedligeholde vores egne biler, fortællerHans Jørgen. At gå til fodbold med deandre unge, dér hvor man bor, er i trådmed den overordnede pædagogik. Forde unge som Hvenegården bliver et til-bud til, har stærkt brug for både fysiskeog følelsesmæssige rammer som kanstøtte dem i at genopdage sig selv oggenopbygge tilliden til voksne. Til det for-mål er en lokal forankring med fokus påforudsigelighed i hverdagen og nærerelationer til få voksne det helt rette ele-ment.
MEDARBEJDERE KLAR TIL NYTMedarbejderne på Seden Enggård hartaget godt imod det nye tilbud, der joogså er en udfordring til dem om at ar-bejde med de unge på en anden måde.Der er etableret en gruppe på syv med-arbejdere, som er det team, der er tætpå de fem unge, som bor på Hvenegår-den. De skiftes til at bo og leve med deunge døgnet rundt. De unge køres ommorgenen ind til den interne skole påSeden Enggård, og om eftermiddagenkører de tilbage igen, sammen meddet næste hold pædagoger. Der bliverderfor en meget tæt relation mellem deunge og de voksne pædagoger.EN NY UDVIKLINGHans Jørgen Jønsson ser den nye afde-ling som starten på en ny og nødvendigudvikling, hvor Seden Enggård i stadighøjere grad løser sine opgaver for børnog unge individuelt og opdelt i mindreboenheder. På den måde bliver opga-veløsningen mere kvalificeret, for erfarin-gen viser, at det ikke er hensigtsmæssigtat have mange unge med komplekseog massive problemstillinger på sammematrikel.
Det er entilpasning af dengamle institution tilvirkelighedeni dag
Nogen at tale medUngdommens Vel har siden 2001 tilbudt samtalegrupper til ensomme, udsatte unge.De er etablerede i Odense, København og Frederiksberg, hvor voksne frivillige tilbyderstøttende samtaler individuelt og i grupper med andre unge.SAMTALEGRUPPER FOR UNGEBilledet af ungdommen som en lys og sorgløs tid erikke en absolut sandhed. Mange unge går alenemed problemer i forhold til ensomhed, selvværd el-ler mobning, og det er ikke et enten eller. De gla-de studenter på lastbilen kan bag smilet bære påsvære ting hjemmefra eller grundlæggende følesig ensomme og have et lavt selvværd. At havebehov for et samtaletilbud skyldes ofte at de ungemangler nære relationer til jævnaldrende, ellerdet skyldes, at de problemer de har, er tabubelag-te, og derfor kan de netop ikke betro sig til deresnærmeste familie eller venner. De samtalegrupperUngdommens Vel har etableret, og som er i stadigudvikling, forsøger at være et tilbud om anonymitetog anerkendelse til de unge, der har brug for no-gen at tale med.LIVSFORANDRINGSamtalerne kan være individuelle eller i gruppe,og problemstillingerne kan være meget forskellige.Generelle selvværdsproblemer, ensomhed ellermobning. De særlige vanskeligheder ved at værealene med et barn, eller det at skulle håndterekonsekvenserne af en opvækst med forældre derhar psykiske lidelser eller misbrugsproblemstillinger.Oplevelsen af at blive taget alvorligt og anerkendti et fællesskab af ligestillede unge, kan have stor28IÅRSSKRIFT2010
Defleste ungefinder frem til Samtalegruppernevia hjemmeside, foldere eller henvisninger fravejledere, lærere, psykologer, læger, sags-behandlere m.fl. Samtalegrupperne har årligtkontakt med godt 200 unge.
betydning for den enkelte, som derigennemfinderkræfter til at skabe forandring i egen tilværelse. Derer tavshedspligt i grupperne og man kan deltageanonymt. De voksne frivillige har eller er i gang meden uddannelse på det sociale eller pædagogiskeområde, og de modtager supervision på det uløn-nede arbejde som gruppeleder.KØBENHAVNSamtalegrupperne i København er for unge mellem12 – 25 år. Der er også tilbud om små grupper forforældre til teenagere. Se mere om tilbuddene ogkontakt på:www.samtalegrupperKBH.dkFREDERIKSBERGSamtalegrupperne på Frederiksberg omfatter ungei alderen 13 – 23 år, forældregrupper og rådgivningtil skoler.Se mere på:www.samtalegrupperFRB.dkODENSESamtalegrupperne i Odense er et tilbud primærttil unge på Fyn i alderen 13-25 år. Der er en rækkesærlige tilbud, som for eksempel udviklingsgrupperfor unge der har lyst til intensiv personlig udviklinggennem et helt år. Der er også et tilbud om livs-historieinterviews.Se mere på:www.samtalegrupper-odense.dkÅRSSKRIFT2010I29
Fra Samtalegruppernes kunstkalender– Valmuetop af Anne Marie Ploug.
Fra Samtalegruppernes kunstkalender– Svæver af Camilla Gaugler.
Fra Samtalegruppernes kunstkalender– Good Magic (fire) af Benny Dröscher.
Et samtaleforløb kan vare fra nogle månedertil et par år. En gruppesamtale varer som regelet par timer. Samtalegrupperne råder over 4ansatte medarbejdere og ca. 75 frivillige.Der er løbende brug forflere frivillige.
Nu er Lucinda en glad morEfter 10 måneder på Bakkevej ender det med en ægte solstråle-historie, når Lucinda får Marcus med sig hjem.Artiklen her er velvilligt stillet til rådighed for Ungdommens Vel af Søren Viggo Kristensen. Artiklen blev oprinde-ligt bragt i Horsens Folkeblad 25. juni 2010.overfor min treårige datter Celina, somlige før jul i fjor blev anbragt akut i fami-liepleje, fordi hverken jeg eller hendesfar var i stand til at tage vare på hende.Og det har desværre skadet hendesopvækst, fortæller Lucinda på en sol-beskinnet sankthans-eftermiddag, hvorhele institutionen syder af fest-stemning.– I dag har vi nemlig ved den årlige som-merfest besøg af 111 tidligere beboere,der er kommet her i huset gennem de 10år, vi har eksisteret, fortæller afdelingsle-der Lene Olsen, der har været med ligefra starten i 2000.DEN SOCIALE ARVMen tilbage til Lucinda og hendes sol-stråle-historie. – Mit liv startede skidt, forallerede som toårig oplevede jeg somskilsmisse-barn selv at blive anbragtudenfor hjemmet, fordi mine forældreikke kunne give mig den fornødne om-sorg. Fra jeg var 10 år til jeg blev 13, varjeg anbragt hos en familie i Århus. Herfrakom jeg videre til behandlingshjemmet"Bøgholt", hvor jeg boede i to år. – I enkort periode herefter kom jeg hjem tilmin mor i Horsens, men siden, jeg var 15år, har jeg haft min egen lejlighed, for-tæller Lucinda.Hun fortæller om en turbulent barndomsammen med i alt seks sammenbragtesøskende og derudover ogsåflere sted-søskende i en splittet familie. Kontaktentil sin mor har hun dog hele tiden opret-holdt.TILLIDEN GENSKABTIfølge Lene Olsen havde Lucinda i dengrad mistillid til systemet, da hun lande-de på Bakkevej.– I starten kastede hun sin vrede på vipædagoger, når hun var ked af det.Men efterhånden, som hun lærte os atkende, fandt hun ud af, at vi var der forat hjælpe hende og ikke for at være ef-ter hende, når vi fortalte om, hvad for-ældre-rollen altså indebærer af ansvar.Lidt efter lidtfik hun tillid til os, og omkringjuletid fornemmede jeg, at der skete enstor forandring til det bedre, fortællerLene Olsen.Af Søren Viggo Kristensen,journalist, Horsens Folkeblad
– Jo, den er god nok. Jeg har altid væreten meget selvstændig pige, der vil klaremig selv. Ja, helst ville jeg være statsmi-nister, hvis det kunne lade sig gøre, sigerLucinda med glimt i øjet og tilføjer: Detopnår jeg sikkert aldrig.HAR MOD PÅ LIVETMen mindre kan også gøre det, for hen-des ambitioner og mod på det nye liv,som hun nu skal leve sammen med sinnye kæreste Per, der er både formandog tillidsmand på en lokal forbrænding iÅrhus-området, fejler intet.– Efter min 9. klasses eksamen gik jeg igang med det første semester på ud-dannelsen som social- og sundhedshjæl-per. Men nu har jeg besluttet mig for,at jeg i stedet vil være socialrådgiver.Så næste år vil jeg først tage en HF-ud-dannelse og herefter gå den vej, fortæl-ler Lucinda. I første omgang satser hunimidlertid alt på at få den nye hverdagsammen med sine to mænd – Marcusog Per – til at fungere. Det er meningen,at Marcus skal starte i en vuggestue, lige-som en familie-konsulent bliver tilknyttet.HAR VÆRET HELDIG– For jeg er indstillet på, at nogen hjæl-per mig videre med at følge op på dengode udvikling, vi som familie er inde i.Og jeg vil også gerne komme dertil, atjeg kan tage et ansvar for min datter, derfra 1. august bliver anbragt i en perma-
Den 1. juli bliver en glædens dag forLucinda Nielsen (23). Det bliver nemligdagen, hvor hun kan lukke døren til Bør-ne- og Familiehjemmet Bakkevej i eftersig og tage sin 10 måneder gamle sønMarcus med sig hjem til en ny lejlighedog et nyt liv i Århus. Helt anderledes såLucindas verden ud, da hun den 13. sep-tember i fjor få dage efter at have fødtsin søn på Horsens Sygehus blev indskre-vet på Bakkevej. Det skete, fordi de so-ciale myndigheder frygtede, at hun sommor ikke var i stand til at tage vare påsit barn.FIK REDSKABER– Det forstår jeg godt i dag. Opholdether har givet mig en hel masse red-skaber, som jeg slet ikke havde på dettidspunkt. Jeg har ganske enkelt lærtat passe på mit barn og give det bådepsykisk og følelsesmæssig kontakt. – Detsamme formåede jeg desværre ikke
nent familiepleje, siger Lucinda og tilfø-jer: – Jo, i dag har jeg al mulig grund tilat se lyst på livet i taknemmelighed overden hjælp til at mestre forældre-rollen,som jeg har modtaget her på Bakkevej.Jeg kan godt se, at jeg har været heldig,for i den tid, jeg har været her, har detnemlig væretfifty-fifty, om mødre harfået deres børn med hjem, eller om deer blevet anbragt uden for hjemmet.
Lucinda Nielsen med sønnen Marcus,som hun efter 10 måneders ophold påBakkevej nu har fået de rigtige red-skaber til at være en god mor for.
Årsregnskab 2009Den uafhængige revisors påtegningVi har revideret årsrapporten for Forenin-gen Ungdommens Vel for regnskabsåret01.01.09 – 31.12.09, omfattende anvendtregnskabspraksis, resultatopgørelse, ba-lance og noter. Årsregnskabet aflæggesefter årsregnskabsloven.LEDELSENS ANSVARFOR ÅRSREGNSKABETLedelsen har ansvaret for at udarbejdeog aflægge et årsregnskab, der giver etretvisende billede i overensstemmelsemed årsregnskabsloven. Dette ansvaromfatter udformning, implementeringog opretholdelse af interne kontroller,der er relevante for at udarbejde ogaflægge et årsregnskab, der giver etretvisende billede uden væsentlig fejlin-formation, uanset om fejlinformationenskyldes besvigelser eller fejl samt valg oganvendelse af en hensigtsmæssig regn-skabspraksis og udøvelse af regnskabs-mæssige skøn, som er rimelige efter om-stændighederne.REVISORS ANSVAROG DEN UDFØRTE REVISIONVort ansvar er at udtrykke en konklusionom årsregnskabet på grundlag af vorrevision. Vi har udført vor revision i over-ensstemmelse med danske revisions-standarder. Disse standarder kræver, atvi lever op til etiske krav samt planlæg-32IÅRSSKRIFT2010ger og udfører revisionen med henblikpå at opnå høj grad af sikkerhed for, atårsregnskabet ikke indeholder væsentligfejlinformation.En revision omfatter handlinger for atopnå revisionsbevis for de beløb og op-lysninger, der er anført i årsregnskabet.De valgte handlinger afhænger af re-visors vurdering, herunder vurderingenaf risikoen for væsentlig fejlinformation iårsregnskabet, uanset om fejlinformatio-nen skyldes besvigelser eller fejl.Til denne årsrapport for hovedforenin-gen hører følgende underregnskaberfor særskilte projekter. Vi henviser til dissesærregnskaber: Børnekontakten i Kol-ding, Café Møllen i Løsning, Gademix iKolding, Cyberhus i Århus, Samtalegrup-per i Odense, Samtalegrupper i Køben-havn og Samtalegrupper i Frederiksberg.Ved risikovurderingen overvejer revisorinterne kontroller, der er relevante for sel-skabets udarbejdelse og aflæggelse afet årsregnskab, der giver et retvisendebillede, men henblik på at udforme re-visionshandlinger, der er passende efteromstændighederne, men ikke med detformål at udtrykke en konklusion om ef-fektiviteten af selskabets interne kontrol.En revision omfatter endvidere stilling-tagen til, om den af ledelsen anvendteregnskabspraksis er passende, om de afledelsen udøvede regnskabsmæssigeskøn er rimelige samt en vurdering afden samlede præsentation af årsregn-skabet.Det er vor opfattelse, at det opnåederevisionsbevis er tilstrækkeligt og egnetsom grundlag for vor konklusion.Revisionen har ikke givet anledning tilforbehold.KONKLUSIONDet er vor opfattelse, at årsregnskabetgiver et retvisende billede af selskabetsaktiver, passiver ogfinansielle stilling31.12.09 samt af resultatet af selskabetsaktiviteter for regnskabsåret 01.01.09– 31.12.09 i overensstemmelse med års-regnskabsloven.Odense, den 26. marts 2010Dansk Revision OdenseRegistreret revisionsaktieselskabPrioritetsgæld ejendommeEjendommeAktie Kristeligt DagbladPantebreve mv.Anlægsaktiver i alt61.06311.11262.17665.528170366.232HenlæggelserEgenkapital1433.7521434.786BankgældLangfristet gæld i alt22.4816.72429.20521.1589.41230.570
Resultatopgørelse for året 01.01.2009 - 31.12.2009 ( i 1.000 kr.)Indtægter:Salg af festtegnKontingenterTilskud, gaver og bidragAdm. institutioner, opholdssteder, projekterPædagogisk arbejde *)KonsulentindtægterEjendomme, lejeindtægterRenteindtægterIndtægter i alt20089144.4571.6064.6881662.25910913.308200915126.1051.5554.5702142.7897315.333Årets resultat-711-460Udgifter:Administration, hovedkontoret(husleje, kontorhold, kurser, løn, kørsel mv)Ovf. af formålsbestemte beløb til projekterPædagogisk arbejde *)Ejendomme, driftsudgifterRenteudgifter mv.Udgifter i alt4.0854.5651.82610314.0195.4444.6091.86753115.79320083.44020093.342
*) Pædagogisk arbejde omfatter følgende projekter: Skole- og Familiehuset, Herberg Odense.
Balance pr. 31. december 2009 ( i 1.000 kr.)Aktiver:Likvide beholdningerMellemregninger m.institutioner og projekterDiverse tilgodehavenderOmsætningsaktiver i alt20082.131561.2733.46020091.6431851.2173.045Passiver:Forudbetalinger mv.Diverse kreditorerKortfristet del af langfristet gældKortfristet gæld i alt20083541.8794322.66520093513.1064503.907
Per FoghRegistreret revisor FRR
Aktiver i alt
65.636
69.277
Passiver i alt
65.636
69.277I33
ÅRSSKRIFT2010
ArbejdsstederDØGNINSTITUTIONERSeden EnggårdMindelundsvej 112, 5240 Odense NØTlf.: 66 10 90 39, Fax: 63 10 03 26E-mail: [email protected]www.seden-enggaard.dkFormand: Karsten KnudsenForstander: Hans J. JønssonBørnehjemmet BirkelundMindelundsvej 13, 5240 Odense NØTlf.: 66 10 92 67, Fax: 63 10 03 90E-mail: [email protected]www.di-birkelund.dkFormand: Lise Saugmandsgård IskovForstander: Kirsten ÖsterlinNy MøllegaardÅsumvej 21, 5240 Odense NØTlf.: 66 12 49 30, Fax: 66 14 75 30E-mail: [email protected]Formand: Carl Erik RefshaugeForstander: Knud RasmussenBørne- og Familiehjemmet BakkevejBakkevej 20 B, 8783 HornsyldTlf.: 79 91 83 50E-mail: [email protected]www.bakkevejen.dkFormand: Hans MoselystForstander: Bjarne JensenBørne- og Ungecentret Vejle FjordSolvej 62 b, 7120 Vejle ØTlf.: 75 81 55 22, Fax: 75 81 42 34E-mail: [email protected]www.bucvf.dkFormand: Else S. BoisenForstander: Gitte Callesen34IÅRSSKRIFT2010OPHOLDSSTEDERDet Blå Hus BillumTørvevej 13, 6852 BillumTlf.: 75 25 96 11, Fax: 75 25 98 11E-mail: [email protected]Formand: Børge IngemansenForstander: Jette KristensenDet Blå Hus SpjaldSkolegade 43, 6971 SpjaldTlf.: 96 94 40 41E-mail: [email protected]Formand: Hans MoselystForstander: Eva DjurhuusFrørupskolenSkovrupvej 6, Frørup6070 ChristiansfeldTlf.: 73 26 86 00E-mail: [email protected]Formand: Carsten Bruhn-LauritsenForstander: Martin SmietanaDAGBEHANDLINGSINSTITUTIONERSkole- og Familiehuset TjæreborgKlintholmvej 24, 6731 TjæreborgTlf.: 75 45 04 56E-mail: [email protected]Leder: Hjørdis PetersenEFTERSKOLERBieringhus EfterskoleGl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg ØTlf.: 75 12 16 44, Fax: 75 13 06 80E-mail: [email protected]www.bieringhus.dkFormand: Torben NielsenForstander: Birthe Møller
Vrigsted EfterskoleOvervej 12, Vrigsted, 7140 StoubyTlf.: 75 68 72 12, Fax: 75 68 79 39E-mail: [email protected]www.vrigsted-efterskole.dkFormand: Ole Flemming LyseForstander: Kirsten WeileDybbøl EfterskoleRagebølskovvej 3, 6400 SønderborgTlf.: 74 48 70 80, Fax: 74 48 70 81E-mail: dybboelefterskole@dybboelefterskole.dkwww.dybboelefterskole.dkFormand: Erik BreumForstander: Evelyn og Erik BollerslevVÆRESTEDER
Børnekontakten"Ambassaden", Skovparken 99 A6000 KoldingTlf.: 21 70 72 21E-mail: [email protected]Formand: Helle RavnLeder: Leif ChristensenGademixJunghans Vej 121, 6000 KoldingTlf.: 76 30 02 05 / 29 25 54 47E-mail: [email protected]www.gademix.dkFormand: Peter GrevsenLeder: Hanna Andresen
Cyberhus.dkVester Allé 24, 3., 8000 Århus CE-mail: [email protected]www.cyberhus.dkLeder: Anni MarquardCafe MøllenRibevej 2, 8723 LøsningLeder: Laila MortensenFormand: Freddy MaagaardSAMTALEGRUPPER FOR UNGESamtalegrupper for Unge i OdenseNørregade 60, 2, 5000 Odense CTlf.: 66 11 17 37E-mail: [email protected]www.samtalegrupper-odense.dkLeder: Kirsten Viese MadsenFormand: Peter GrevsenSamtalegrupper for Unge i KøbenhavnOliebladsgade 7, 2, 2300 København STlf.: 29 90 00 83E-mail: [email protected]www.samtalegrupperkbh.dkLeder: Helene Kaaber, Tlf.: 29 90 29 83Formand: Jens Hall-AndersenSamtalegrupper for Unge i FrederiksbergNordre Fasanvej 113, kld., 2000 FrederiksbergTlf.: 29 90 00 83 / 29 90 67 83E-mail: [email protected]www.samtalegrupperfrb.dkFormand: Jens Hall-Andersen
DØGNINSTITUTIONER1 Seden Enggård2 Børnehjemmet Birkelund3 Ny Møllegaard4 Børne- og Familiehjemmet Bakkevej5 Børne- og Ungecentret Vejle FjordOPHOLDSSTEDER1 Det Blå Hus Billum2 Det Blå Hus Spjald3 FrørupskolenDAGBEHANDLINGSINSTITUTIONER1 Skole- og Familiehuset TjæreborgEFTERSKOLER1 Bieringhus Efterskole2 Vrigsted Efterskole3 Dybbøl EfterskoleVÆRESTEDER
1 Børnekontakten2 Gademix3 Cyberhus.dk4 Cafe MøllenSAMTALEGRUPPER FOR UNGE1 Samtalegrupper for Unge i Odense2 Samtalegrupper for Unge i København3 Samtalegrupper for Unge i Frederiksberg23
4511132112132432
3
