1.Efter § 137 indsættes:»§ 137 a. Personer, som bor i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttetpersonale og fællesboligarealer, bestemmer alene, hvem de vil have besøg af, jf. dog § 137 b og §137 c, stk. 2.§ 137 b.Kommunalbestyrelsen kan for konkrete besøgende træffe afgørelse om begrænsning afadgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a:1. Når den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet elleri øvrigt udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet.2. Når den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over forandre beboere eller personalet.3. Når den besøgendes adfærd medfører gener for de andre beboere eller personalet i form afgenerel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet på arealerneeller vanskeliggør den nødvendige hjælp efter serviceloven.§ 137 c.Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendesadgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse om, at konkrete besøgende ikke må være tilstede i denne del af boligen, i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter serviceloven, og hvorde konkrete besøgende i forhold til personalet udviser en adfærd, som nævnt i § 137 b.§ 137 d.Afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen elleri det stående udvalg, som ydelser efter servicelovens § 83 henhører under.Stk. 2.Forvaltningen kan dog træffe foreløbige afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2, som afhensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i kommunalbestyrelsen ellerdet stående udvalg, jf. stk. 1.Stk. 3.En foreløbig afgørelse efter stk. 2 skal snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsenforelægges til godkendelse, jf. stk. 1.

Stk. 4.Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, skal i det enkelte tilfælde begrænses til detabsolut nødvendige, og omfanget og den tidsmæssige udstrækning skal fremgå af afgørelsen. Det erherunder en betingelse for at træffe afgørelse efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, at mindre indgribendeinitiativer har været søgt anvendt for at bringe den besøgendes uacceptable adfærd til ophør.Stk. 5.Afgørelse efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, træffes over for såvel den besøgende sombeboeren.Stk. 6.Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan påklages til det sociale nævn, jf. reglerne i §133, stk. 1.«2.Efter § 151 b indsættes:»§ 151 c.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter §83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.Stk. 2.Tilsynspolitikken skal indeholde kommunalbestyrelsens procedurer for udførelse af tilsynmed disse tilbud samt for opfølgning på tilsynet og den hjælp, som borgerne modtager efter § 83.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter§ 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt følge op påtilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningMed dette lovforslag fremsætter regeringen forslag om to initiativer, der angår kommunalbestyrelsenshåndtering af rammerne for pleje og omsorg for ældre:Der foreslås en regulering af kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner iplejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Formålet er atslå fast, at personer, som bor i plejebolig, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale ogfællesboligarealer, selv bestemmer, hvem de vil have besøg af.Endvidere foreslås som led i udmøntningen af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti ogKristendemokraterne for 2011 at forpligte kommunalbestyrelsen til at udarbejde og offentliggøre entilsynspolitik for tilbud efter servicelovens § 83 i hjemmeplejen efter reglerne om frit valg af leverandør. Allekommuner skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik med klare retningslinjer og faste procedurer for,hvordan kommunen tilrettelægger tilsyn og opfølgning med hjælpen til borgere, der modtager hjemmeplejeefter denne bestemmelse. Tilsynspolitikken skal revideres mindst en gang årligt.Det vurderes hensigtsmæssigt at samle de to initiativer i samme lovforslag, da begge angårkommunalbestyrelsens håndtering af rammerne for pleje og omsorg for ældre.2. Lovforslagets baggrund2.1. BesøgsrestriktionerI pressen har det i løbet af sommeren 2010 og nogle måneder frem været fremført, at pårørende oplever atblive pålagt eller truet med besøgsrestriktioner, der afskærer dem fra at besøge slægtninge og venner m.v. påplejehjem og i plejeboligbebyggelser m.v. Det har været anført, at baggrunden i nogle tilfælde alene skullevære, at de pårørende har givet udtryk for kritik af kommunens serviceniveau eller den konkrete udførelse afpleje af deres ældre slægtning. Dette har sat fokus på behovet for at få klarlagt retsgrundlaget på området.Dette har medført en generel politisk debat om besøgsrestriktioner. Udgangspunktet for lovforslaget erborgerens ret til selv at bestemme over egen bolig og grundsætningen om den personlige frihedsukrænkelighed, som fremgår af § 71 i grundloven..Folketingets Ombudsmand har endvidere i en konkret sag om besøgsrestriktioner givet udtryk for, atanstaltsforholdet giver hjemmel til, at der inden for rammerne af artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om beskyttelse af privatliv og familieliv kan fastsættes besøgsrestriktionerover for pårørende til plejehjemsbeboere. I den konkrete sag, hvor der var et modsætningsforhold og et højtkonfliktniveau mellem pårørende på den ene side og plejehjemmets ansatte på den anden side, fandtombudsmanden, at det ikke var uproportionalt, at kommunen begrænsede de konkrete pårørendesbesøgsmuligheder til en time dagligt, mens han fandt det usikkert, om den tidsmæssige placering på dagen afde fastlagte besøgstider stod i rimeligt forhold til formålet med restriktionerne (at beskytte personalet ogsikre plejehjemmets drift). Ombudsmanden kritiserede samtidig, at de forvaltningsretlige regler forafgørelser, herunder partshøring og tilstrækkelig begrundelse, ikke blev fulgt ved kommunens meddelelse afbesøgsrestriktionerne, og at kommunen henviste til en forkert lovhjemmel.Ud fra den betragtning, at det gældende lovgrundlag for at fastsætte besøgsrestriktioner ikke ertilstrækkeligt kendt af kommunerne, har Folketingets Ombudsmand den 24. august 2010 rettet henvendelsetil Socialministeriet og anmodet om en vurdering af, om der er behov for i den sociale lovgivning at fastsætteregler for området.Folketingets Ombudsmand har i henvendelsen gjort gældende, at det er hans vurdering, at en egentliglovregulering vil gøre det betydeligt nemmere for de myndigheder, der skal anvende og håndhæve reglerne.

Folketingets Ombudsmand har i henvendelsen ikke tilkendegivet, hvad indholdet af sådanne reglereventuelt kunne være, da dette er et politisk spørgsmål, men har dog anført, at der alene kunne være tale omen teknisk ændring fra uskreven til skreven ret, hvor retstilstanden beskrives, og som indeholderproceduremæssige retningslinjer, som kommunerne kan anvende, når spørgsmålet om besøgsrestriktioneropstår.Socialministeren nedsatte på den baggrund, og i forlængelse af spørgsmål rejst i Folketinget, en internarbejdsgruppe, der har haft til formål at foretage en nærmere vurdering af de juridiske regler, bl.a. i lyset afombudsmandens udtalelse, samt anbefale en løsningsmodel.Arbejdsgruppens rapport forelå i oktober måned 2010. Arbejdsgruppen har anbefalet, at der somudgangspunkt fastsættes klare regler, der skal sikre beboernes selvbestemmelsesret i forhold til, hvem de vilhave besøg af. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at forslaget omfatter beboere på plejehjem og iplejeboliger eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, f.eks. længerevarendebotilbud efter servicelovens § 108 med tilknyttet personale og fællesboligarealer.Arbejdsgruppen har vurderet, at reglernes primære formål bør være at sikre beboernes selvbestemmelsesret(også) i plejehjem og plejeboliger, hvor der er tilknyttet personale, og hvor beboerens daglige livsførelseforudsætter praktisk hjælp til f.eks. spisning eller personlig hygiejne, og hvor en del af dagligdagen i nogletilfælde foregår i fællesboligarealer.Arbejdsgruppen har gennemgået konkrete situationer, hvor pårørende er meddelt besøgsrestriktioner.Arbejdsgruppens undersøgelser har peget i retning af, at der for at sikre den pleje og omsorg m.v., sombeboeren er visiteret til, og for at sikre de øvrige beboeres og personalets tryghed, er behov for, at konkretebesøgendes tilstedeværelse i de nævnte typer af bebyggelser på fællesboligarealer og i begrænset omfang iden del af boligen, som beboeren alene har råderet over, efter omstændighederne skal kunne reguleres iekstreme tilfælde som voldelig, truende eller groft chikanøs adfærd. Adgangen til at foretage denneregulering findes i dag med hjemmel i anstaltsforholdet, hvor muligheden for at udstede besøgsrestriktionerafhænger af en konkret og individuel vurdering.For at sikre såvel beboerens som de pårørendes retssikkerhed, finder arbejdsgruppen, at der i denforbindelse er behov for klare materielle regler om, hvornår og i hvilke situationer sådanne indgreb ogreguleringer helt undtagelsesvist kan finde sted.Ved fastlæggelsen af grænserne for adfærd, der er så uacceptabel, at besøgsrestriktioner kan komme påtale, må der ske en afvejning af på den ene side hensynet til den enkeltes selvbestemmelsesret og på denanden side hensynet til beboernes pleje, tryghed og trivsel samt plejepersonalet.Der ses i den forbindelse at være behov for klare regler, der sikrer, at beboerens selvbestemmelsesret også idisse enkeltstående situationer sikres i videst muligt omfang, og at regulering af besøgendes tilstedeværelsekun sker, når dette er strengt nødvendigt. Hvis det er nødvendigt med en regulering, skal der væreproportionalitet mellem den indgribende restriktion og baggrunden for, at den tages i anvendelse, herunder atandre skridt er forsøgt anvendt uden effekt.Formålet med lovforslaget er således, at gøre det klart for såvel personale og kommunalbestyrelsen sombeboere og besøgende, hvilke typer og grader af adfærd, der betragtes som så uacceptabel, at de kan føre tilregulering af enkelte besøgendes tilstedeværelse. Endvidere anbefales der formelle regler, der sikrer, atrestriktionerne pålægges ved en afgørelse, der skal opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelser, og at derer klageadgang for såvel beboeren som de besøgende.Anstaltsforholdet giver hjemmel til, at kommuner kan fastsætte nærmere regler vedrørende en anstaltsdrift, brug m.v. Lovforslaget har ikke til formål at regulere kommunernes adgang til at fastsætte generelleforskrifter, f.eks. i form af en husorden, bestemmelser om hvem eventuelle klager skal rettes til m.v. Denneadgang til generel regulering berøres således ikke af den foreslåede lovregulering.2.2. Tilsynspolitik

Som en del af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterneskal der fremsættes lovforslag om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitikfor hjemmeplejen. Alle kommuner skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik med klare retningslinjerog faste procedurer for, hvordan kommunen tilrettelægger tilsynet og opfølgningen på hjælpen til borgerne.Det skal sikre, at alle kommuner lever op til deres forpligtelser til at føre tilsyn med hjemmeplejen.Kommunalbestyrelsen har ansvar for at føre tilsyn med hjemmeplejen og sikre, at de ældre modtager denrette hjælp.Initiativet skal ses i lyset af, at der i sommeren 2010 har været en debat om, hvordan kommunerne i praksisfører tilsyn med og følger op på den leverede hjælp efter § 83.På den baggrund har Socialministeriet i samarbejde med KL foretaget en kortlægning, ”Kortlægning afkommunernes praksis for tilsyn og opfølgning med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen efterservicelovens § 83”, af november 2010. Kortlægningen blev udført ved hjælp af et spørgeskema, der blevudsendt til kommunerne. Ankestyrelsen stod for udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Formålet medkortlægningen var at tilvejebringe et overordnet overblik over, hvordan kommunerne fører tilsyn med ogfølger op på udførelsen af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen.Kortlægningen viser, at alle de 93 kommuner, der har deltaget i kortlægningen, følger op på den hjælp,som borgeren er visiteret til i hjemmeplejen efter servicelovens § 83. Størstedelen af kommunerne har fasteprocedurer for tilbagemelding fra leverandør til den kommunale myndighed. 89 kommuner har oplyst,hvordan de fører tilsyn med hjemmeplejens udførelse, og 55 af kommunerne oplyser at have faste procedurerfor tilsyn.Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne lægger stor vægt på, at ældre modtager denpersonlige og praktiske hjælp i hjemmet, som de er visiteret til, og at hjælpen svarer til den enkeltes behov.Det kommunale tilsyn med og opfølgning på, at dette sker, er derfor en vigtig kommunal opgave.Ledelsesopgaven og tilsynet har ikke været prioriteret højt nok alle steder. Der er derfor et behov for atstyrke det kommunale fokus på tilsynsopgaven og ledelsesmæssig opfølgning i hjemmeplejen.3. Gældende ret og lovforslagets hovedindhold3.1. Besøgsrestriktioner3.1.1. AnstaltsforholdetAnstaltsforholdet giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende en anstalts drift, brug m.v.Reglerne om anstaltsforholdet er uskrevne og er udviklet i praksis, og der er derfor stor usikkerhed i forholdtil rækkevidden af anvendelsesområdet. I litteraturen og praksis er der dog bred enighed om, atanstaltsforholdet har hjemmel i enten retssædvane eller stiltiende lovhjemmel.Anstaltsforholdet kan ikke legitimere hvad som helst. Tvangsbehandling, påsætning af sladrechips pådemente, aflåsning af yderdøre mv. i plejeboliger osv. kan ikke foretages med hjemmel ianstaltsbetragtningerne (Jon Andersen, Social Forvaltningsret, 3. udgave 2010).Folketingets Ombudsmand har flere gange taget stilling til spørgsmålet om anstaltsbetragtninger og deresrækkevidde. Senest har ombudsmanden i sommeren 2010 udtalt sig om spørgsmålet i en konkret sag, hvorhan anerkender anstaltsforholdet (Udtalelse af Folketingets Ombudsmand den 6. juli 2010):”En institution kan fastsætte almindelige forskrifter for publikums adfærd på institutionens område for atsikre institutionens overordnede funktion. Når en institutions eksistens er forudsat i lovgivningen, antagerman at der i denne forudsætning ligger den tilstrækkelige hjemmel til at fastsætte de regler og træffe dekonkrete beslutninger vedrørende brugernes forhold der er nødvendige for at få institutionen til at fungere.Det er imidlertid en forudsætning for at der kan foretages et indgreb, at det er nødvendigt ud frainstitutionens formål, og at der ikke findes andre, mindre indgribende midler.

Der er således også hjemmel i anstaltsforholdet til at fastsætte konkrete, individuelle vilkår for enkeltebrugere.I juridisk terminologi taler man om at anstaltsforhold udgør den nødvendige hjemmel til at fastsætte reglerog træffe beslutninger over for brugerne…...”Jens Garde m.fl. har lavet følgende beskrivelse af anstaltsforholdet (Jens Garde m.fl., Forvaltningsret –Almindelige emner, 5. udgave (2009), s. 206 f.):”Anstaltsanordningerneantages i reglen at have hjemmel i enten retssædvane eller stiltiende lovhjemmel.For så vidt angår stiltiende lovhjemmel er synspunktet det, at selvom der ikke findes en lovregulering afanstaltens forhold, vil dens eksistens være forudsat i lovgivningen. Den stiltiende lovhjemmel kan f.eks.findes i enten lov om anstaltens oprettelse eller i finanslovbevillinger vedrørende anstaltens drift.Betragtningen er herefter den, at når anstaltens eksistens er forudsat i lovgivningen, må der i denneforudsætning ligge den tilstrækkelige hjemmel for fastsættelse af regler, der er nødvendige for at få anstaltentil at fungere. Heri ligger den begrænsning, at anstaltsanordninger ikke må være mere indgribende, endanstaltsformålet tilsiger.”Det antages altså således, at der for institutioner, hvis eksistens forudsættes i lovgivningen, er enforudsætning om, at der er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler og træffe konkrete beslutningervedrørende forhold således, at institutionen kan fungere.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 6. juli 2010 slået fast, at kommunerne har hjemmel ianstaltsforholdet til at begrænse pårørendes adgang til at besøge beboere på plejehjem. Formålet hermed kanbl.a. være at beskytte personalet og dermed sikre driften af plejehjemmet. Dog er der en række hensyn, derskal inddrages i grundlaget for beslutningen:”Retten til privatliv i artikel 8, stk. 1, beskytter primært mod offentlige myndigheders indgreb i individetsprivatliv. Begrebet privatliv skal forstås bredt og fungerer i praksis som et overbegreb for de forskelligeelementer i artikel 8. Det er ikke muligt at give en udtømmende definition af hvad begrebet privatliv ikonventionens forstand dækker. Rettens selvstændige indhold i forhold til familieliv, hjem og korrespondanceer vanskelig at drage og ofte mindre afgørende da det væsentlige i praksis vil være om artikel 8 som helheder anvendelig eller ej. Men ’privatliv’ kan omfatte relationer mellem familiemedlemmer i tilfælde hvor derikke er tale om et ’familieliv’ i konventionens forstand, f.eks. hvor der er tale om forhold mellem forældre ogvoksne børn, da sådanne forhold ikke nødvendigvis udgør et beskyttet ’familieliv’, jf. f.eks. Højesterets domgengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 2622 ff. Hensynet til beboeren og de pårørendes familieliv skalinddrages således, at familien fortsat kan opretholde kontakten, jf. EMRK art. 8, og det skal vurderes, hvoromfattende besøgsrestriktionerne skal være. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. tages hensyn til beboerenshelbredsmæssige tilstand, - og det skal vurderes om beboeren f.eks. er i stand til at færdes udenforplejehjemmets område.Retten til et familieliv i artikel 8, stk. 1, beskytter familiens integritet, dvs. retten til at leve sammen ellervære sammen som familie uden myndighedernes indblanding. Beskyttelsen af retten til et familieliv skalforstås bredt.Rettighederne efter artikel 8 er ikke ubegrænsede. De kolliderer ofte med vægtige samfundshensyn ellerhensyn til andre personers rettigheder. Artikel 8, stk. 2, finder anvendelse når det skal vurderes om offentligemyndigheders indgreb i privat- eller familielivet kan legitimeres.Efter artikel 8, stk. 1, skal ethvert indgreb i privat- og familielivet mv. nemlig have hjemmel og værenødvendigt i et demokratisk samfund (dvs. være proportionalt) for at varetage vægtige hensyn til samfundeteller andres rettigheder. Der skal således foretages en afvejning af modstående hensyn.I vurderingen af om der foreligger en krænkelse af artikel 8 i konventionen, eller om indgrebet kanlegitimeres efter artikel 8, stk. 2, indgår følgende fire kriterier:For det første må det vurderes om der foreligger et egentligt indgreb som berører individet med en visintensitet. Hvis foranstaltningen er bagatelagtig eller der f.eks. er givet et gyldigt samtykke fra individet tilforanstaltningen, er der ikke tale om et indgreb i artikel 8’s forstand.

For det andet må det vurderes om indgrebet har hjemmel. Kravene til retsgrundlagets klarhed øges i taktmed indgrebets intensitet. Se også Khan mod Storbritannien (dom afsagt den 4. oktober 2000 af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol), hvor det retlige grundlag for politiets aflytning alene var nogleikke bindende ministerielle retningslinjer. Betingelsen om at indgrebet skulle ske ’i overensstemmelse medloven’, var således ikke opfyldt, og artikel 8 var krænket.For det tredje må det vurderes om indgrebet forfølger et lovligt formål. Artikel 8, stk. 2, opregnerudtømmende de hensyn der kan begrunde indgreb i privat og familielivet mv. Det drejer sig om hensynet tilden nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro ellerforbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.For det fjerde må det vurderes om indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund. Heri ligger et kravom proportionalitet.”Hensynet til de ansattes sikkerhed og tryghed samt plejehjemmets drift skal ifølge ombudsmandenligeledes afvejes overfor hensynet til beboerens og de pårørendes ret til familieliv og privatliv (udtalelse afFolketingets Ombudsmand den 6. juli 2010):”Kommunen skal også afveje hensynet til de ansattes sikkerhed og tryghed, herunder hensynet tilplejehjemmets drift, over for hensynet til beboerens og de pårørendes ret til privatliv og familieliv. Hensynettil beboerens og de pårørendes privatliv og familieliv skal indgå som et tungtvejende hensyn i vurderingen afom der skal fastsættes besøgsrestriktioner, og i givet fald hvor omfattende besøgsrestriktionerne skal være.Dette gælder særligt hvis beboerens helbred gør det vanskeligt eller ligefrem umuligt for den pågældende atkomme uden for plejehjemmets område.”Folketingets Ombudsmand vurderer ligeledes, at proportionaliteten er central, og kommunen skal derforaltid foretage en vurdering af, om målet kan nås med mindre indgribende midler. Alvoren af de hændelser,som er baggrunden for restriktionerne, skal således vurderes i forhold til det kommunen ønsker at opnå medindgrebet (udtalelse af Folketingets Ombudsmand den 6. juli 2010):”I den forbindelse skal kommunen vurdere om det er muligt at nå målet ved mindre indgribende midler.Ved vurderingen skal kommunen således inddrage alvorligheden af de hændelser som er baggrunden for atder fastsættes besøgsrestriktioner. Der skal være proportionalitet mellem på den ene side de hændelser derer årsag til indgrebet, og det kommunen ønsker at opnå med indgrebet, og på den anden side indgrebetsvirkninger for beboeren og de pårørende. Denne proportionalitetsvurdering følger også af den europæiskemenneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.”De fysiske rammer er også centrale i vurderingen af om kommunen kan træffe afgørelse ombesøgsrestriktioner (udtalelse af Folketingets Ombudsmand den 6. juli 2010):”De fysiske rammer gjorde det således nødvendigt for jer som minimum at passere fællesarealet for atkunne besøge din far.Hvis de fysiske rammer havde gjort det muligt for jer at besøge din far uden først at skulle igennemplejehjemmets fællesareal, skulle dette forhold være inddraget i kommunens afvejning. Og det kunneeventuelt have ført til at retningslinjerne kunne have fået et delvist andet indhold.”3.2. Tilsynspolitik3.2.1. Gældende ret3.2.1.1. Tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 og opfølgning herpåI servicelovens § 83 fastslås, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig og praktisk hjælp ogmadservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Den kommunale myndighed skal efter servicelovens § 88 træffe sin afgørelse om hjælp efter servicelovens§ 83 på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens behov for denne hjælp og med

udgangspunkt i det kommunalt fastsatte serviceniveau, som dette fremgår af kommunens kvalitetsstandard,jf. servicelovens § 139. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alleanmodninger om hjælp fra ansøgeren.Det følger af servicelovens § 88, stk. 2, at tilbuddene om hjælp efter § 83 skal bidrage dels til atvedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.Det følger af servicelovens § 90, at hjælp efter § 83 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse,kommunalbestyrelsen har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælpefter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelsemed afgørelsen efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.3.2.1.2. Kvalitetsstandarder for hjælp efter servicelovens § 83Efter servicelovens § 139, udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarderog frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. skal kommunalbestyrelsen mindst én gangårligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens § 83.Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, indeholde generel serviceinformation til borgerneom den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. efterlovens § 83.Kvalitetsstandarden skal, jf. § 1, stk. 3, indeholde en beskrivelse af det serviceniveau,kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lovens § 83. Beskrivelsen af indholdet, omfanget ogudførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellemserviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skalendvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges oppå de fastsatte mål, jf. bekendtgørelsens § 2.Endelig skal det, jf. § 1, stk. 4, fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke kvalitetskrav, jf. bekendtgørelsens§§ 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 83, herunder krav til personaletskompetencer mv.Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 2, mindst én gang årligt følge op på de fastsatte mål, derefter § 1, stk. 3, er fastsat for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens § 83, samt på de kvalitetskrav tilleverandører af hjælp efter lovens § 83, der er fastlagt efter § 1, stk. 4.3.2.1.3. Frit valg af leverandør af hjælp efter servicelovens § 83Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælpefter servicelovens § 83 i eget hjem kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Det følger af § 9,stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at kommunalbestyrelsen skal træffebeslutning om, hvilke krav der skal stilles til disse leverandører i forbindelse med ændringer i kredsen afpersoner, der modtager hjælp efter lovens § 83, ændringer i den enkelte modtagers behov for hjælp ellerandre ændringer ved leveringen af ydelser. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandørerneinformerer myndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp, samt om, hvordan denne informationfra leverandøren skal formidles.3.2.1.4. Tilsyn og opfølgning på tilbud om hjælp efter servicelovens § 83Der er ikke i gældende ret hjemmel til, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om en kommunaltilsynspolitik for tilbud efter servicelovens § 83.

Tilsynspolitikkens indhold bestemmes i dag af de eksisterende regler for kommunalbestyrelsens pligt til atføre tilsyn og følge op på den hjælp efter § 83, der er truffet afgørelse om til borgerne samt af de procedurerog retningslinier, der vedtages i den enkelte kommune.Det følger af den kommunale styrelseslov, at det grundlæggende ansvar for varetagelse af de kommunaleopgaver påhviler den valgte kommunalbestyrelse.I retssikkerhedslovens § 15 fastslås, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunenplanlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område.Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan dekommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udførespå. Det forhold, at tilsynsforpligtelsen er tillagt kommunalbestyrelsen er alene udtryk for, at tilsynet sker påkommunalbestyrelsens ansvar. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere udøvelsen af sinkompetence til et udvalg eller til den kommunale administrationDet nærmere indhold og omfang af tilsynspligten efter retssikkerhedsloven er ikke fastlagt nærmere. Det ersåledes op til den enkelte kommunalbestyrelse at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges ogudføres i kommunen.I forarbejderne til retssikkerhedsloven, L 228 fremsat den 26. april 1997 og vedtaget som lov 453 af 10.juni 1997, anføres dog bl.a., at der skal være tale om et aktivt tilsyn, hvor kommunalbestyrelsen aktivt skalpåse, at borgerne får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen, sommyndigheden har besluttet, at der skal være. Tilsynet omfatter både de økonomiske og de indholdsmæssigerammer. For at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn med kvaliteten af de opgaver, der udføres, er det vigtigtat forholdet mellem de lokalpolitiske målsætninger og den faktiske indsats kan vurderes.Af forarbejderne fremgår endvidere, at pligten til at føre tilsyn også gælder for hjælp, som udføres af andreend ansatte i kommunen, herunder selvejende institutioner, private leverandører mv. Kommunalbestyrelsenhar altid ansvaret for, hvordan opgaverne løses uanset hvem, der konkret udfører opgaven.De generelle bestemmelser i retssikkerhedsloven om tilsyn suppleres af særlige bestemmelser iserviceloven. Servicelovens bestemmelser omfatter generelle regler om kommunalbestyrelsens forpligtelsetil at føre et tilsyn.Som for retssikkerhedsloven gælder, at det er ”kommunalbestyrelsen” der skal føre tilsyn. Denneformulering er imidlertid ikke til hinder for, at opgaven overlades til et udvalg eller til forvaltningen.Det er ikke et krav, at en person, der udfører tilsyn og rapporterer om sine observationer, skal være ansat ikommunen. Kommunalbestyrelsen har dog under alle omstændigheder det endelige ansvar for tilsynetsudførelse, herunder opfølgningen på tilsynet.Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelseom i forhold til den enkelte person i henhold til servicelovens § 83 samt kommunalbestyrelsens pligt tilløbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, er reguleret i lovens§ 148.Det fremgår af § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterserviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med detilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om,jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a.Det fremgår af § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, løbende skal følge deenkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder væreopmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud framodtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.Det følger af § 151, stk. 1, at der endvidere er pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter§ 83 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter denne bestemmelseog i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

3.2.2. Forslagets indhold3.2.2.1. BesøgsrestriktionerLovforslaget fastslår indledningsvis selvbestemmelsesretten i plejeboliger, plejehjem eller andre boformermed tilknyttet personale og fællesboligarealer. Systematisk tages der således udgangspunkt i en sondringmellem beslutninger om besøgsrestriktioner på fællesboligarealer og i den del af boligen, som beboerenalene råder over.For så vidt angår fællesboligarealer, hvor der typisk vil være personale og andre beboere til stede, er der iforslaget oplistet de situationer, der vil kunne begrunde, at der træffes beslutning om en nærmerebegrænsning af den besøgendes adgang til at opholde sig på fællesboligarealer. Udgangspunktet foroplistningen er, at der udvises en adfærd, som er voldelig, truende eller som på anden vis er chikanerendeeller generende, eller som har en karakter, så den i væsentlig grad vanskeliggør udførelsen af den nødvendigevisiteret hjælp efter serviceloven.En afgørelse om at begrænse en besøgendes adgang til fællesboligarealer er ikke til hinder for, at denkonkrete besøgende fortsat kan aflægge besøg i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over. Detbetyder, at der må findes en praktisk løsning, hvis der kun er adgang til beboerens ”egen” bolig viafællesboligarealerne. Det påhviler personalet i plejeboligen m.v. at finde en praktisk løsning.Servicearealer er ikke omfattet af lovforslaget. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til omsorgs-og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbartilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik påovervejende at betjene beboerne i disse boliger, jf. lov om almene boliger § 5, stk. 6. Endvidere findes derservicearealer efter andre regelsæt. Udenomsarealer, som f.eks. terrasser og stier er ikke omfattet aflovforslaget.Såfremt der måtte opstå et behov for at regulere besøgendes adgang på disse arealer, skal dette ske efterreglerne om anstaltsforhold, ligesom lovforslaget heller ikke er til hinder for, at kommunerne fortsat kanfastsætte generelle forskrifter, f.eks. i form af en husorden med hjemmel i anstaltsforholdet.For så vidt angår den del af boligen, som beboeren alene har råderet over foreslås indsat en bestemmelseom, at der ikke kan træffes beslutning om begrænsning af besøg. Dog kan det besluttes, at konkretebesøgende ikke må være til stede i de tidsrum, hvor der skal leveres visiteret hjælp efter serviceloven. For aten sådan beslutning kan træffes, kræver det, at den besøgende har udvist en adfærd, jf. § 137 b, stk. 1, nr. 1-2, der vanskeliggør personalets udførelse af de nødvendige opgaver efter serviceloven. Det bærende hensyner i disse situationer, at der skal være denne undtagelsessituation for at sikre, at personalet kan levere dennødvendige hjælp, der foregår i boligen som for eksempel badning, toiletbesøg, sårpleje, sengelægning m.v.Derudover foreslås der indført regler om, at mindre indgribende tiltag skal have været forsøgt, og atindgrebet ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger. Afgørelsen skal endvidere præcist angiveomfanget af besøgsbegrænsningen, herunder en angivelse af hvilke områder i bebyggelsen, afgørelsendækker og den tidsmæssige udstrækning.Forslaget indeholder tillige regler om, hvem der har partsstatus og dermed klageadgang.Det foreslås, at det er kommunalbestyrelsen eller det pågældende stående udvalg, som ydelser efterservicelovens § 83 henhører under, der skal træffe afgørelsen på et møde. Sagerne behandles for lukkededøre. Der er dog indsat en bestemmelse om, at forvaltningen kan træffe foreløbige afgørelser, som af hensyntil det øjeblikkelige behov, ikke kan afvente, at kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg behandlersagen.Der er med lovforslaget tale om en tydeliggørelse og opstramning i forhold til de nuværende uskrevneregler for undtagelsesvis at pålægge besøgsrestriktioner. Desuden fastlægges det politiske ansvar vedforslaget, da det fremover er kommunalbestyrelsen, der får ansvaret for de beslutninger, der træffes påområdet.

3.2.2.2. TilsynspolitikLovgivningen på ældreområdet er en rammelovgivning, der i høj grad overlader fastlæggelsen af indholdettil den enkelte kommunalbestyrelse. Der er således et ganske væsentligt råderum for de kommunalpolitiskebeslutningstagere, som forudsætter, at kommunalbestyrelserne påtager sig det myndighedsansvar, der ligger iblandt andet beslutning om indholdet af de kommunale tilbud samt opfølgningen på og tilsynet med, at dekommunale opgaver løses i overensstemmelse med lovgivningen og med de beslutninger, den enkeltekommunalbestyrelse har vedtaget.Kommunalbestyrelsen har, som beskrevet under gældende ret, ansvar for at føre tilsyn med deres tilbudefter servicelovens § 83 og følge op på, at alle borgere, der er visiteret hertil, modtager den rette hjælp.Samtidig er det et kommunalt ledelsesansvar at sikre, at der bliver leveret pleje og omsorg af høj kvalitet.Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for allesine tilbud efter servicelovens § 83, det vil sige personlig og praktisk hjælp og madservice, til borgere i egethjem efter reglerne om frit valg af leverandør.Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en politik for, hvordankommunalbestyrelsen udfylder de lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning. Tilsynspolitikken skalomfatte retningslinier og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med kommunens leverandører og medhjælpens udførelse, og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne. Endvidere skal det indgå itilsynspolitikken, hvordan der følges op på, at hjælpen til borgerne svarer til borgerens aktuelle behov, oghvordan den løbende tilbagemelding fra leverandører herom skal foregå.Det foreslås, at tilsynspolitikken skal revideres og politisk godkendes mindst én gang årligt. Formålet er, atder skal tages aktivt politisk stilling til tilsynets resultater og hvordan der føres tilsyn i hjemmeplejen ogfølges op på hjælpen til borgerne efter § 83. Deri ligger også et læringsperspektiv, hvor resultaterne fra tilsynog opfølgning med pleje og omsorg efter § 83 til borgerne vil indgå i det videre politiske arbejde og på denmåde bidrager til kvalitetsudviklingen i hjemmeplejen. Tilsynspolitikken kan endvidere være en metode til atsystematisere tilsynet og foranstalte en klar ansvarsfordeling i forhold til at yde plejen til borgerne og iforhold til at sikre opfølgning på denne pleje.Der er ikke med forslaget tale om en indholdsmæssig ændring af reglerne for tilsyn med tilbud efter § 83eller af reglerne for opfølgning på individuelle afgørelser om hjælp til borgeren efter § 83.Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynspligt at sikre, at opgaverne udføres ioverensstemmelse med de afgørelser, som myndigheden har truffet, herunder i overensstemmelse med depolitisk fastsatte standarder for, hvilken hjælp der skal ydes. Beslutninger om den overordnedetilrettelæggelse af tilsynet, og om hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder, ligger i naturligforlængelse af beslutningerne om det kommunale serviceniveau for plejen. Det foreslås derfor, atkommunalbestyrelsen skal fastlægge og følge op på tilsynspolitikken i tilslutning til beslutninger omserviceniveauet for tilbud efter § 83 og om kvalitetsstandarder efter § 139 for disse tilbud.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.10. Hørte organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Alzheimerforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskSocialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulentordning påHandicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af offentlig ansatte(FOA), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening, Organisationenaf Selvejende Organisationer (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for frivilligt socialt arbejde,Socialpædagogernes Landsforbund, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner ogregionerNegative konsekvenser/merudgifterLovforslagets samledeøkonomiske konsekvenserfor kommunerne skalforhandles medkommunerne.For så vidt angårlovforslagets del ombesøgsrestriktioner,vurderes det, at forslaget vilhave mindre administrativekonsekvenser forkommunerne i form afsagsforberedende arbejdetil brug for den afgørelse,der skal træffes i møde ikommunalbestyrelsen ellerstående udvalg, somydelser efter servicelovens§ 83 henhører under.For så vidt angårlovforslagets del omtilsynspolitik, vurderes det,at forslaget vil have mindreadministrative

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 137 a fastslår i relation til besøgende den enkelte beboersselvbestemmelsesret i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale ogfællesboligarealer. Der er således både tale om den del af boligen, som beboeren alene råder over, og påeventuelle fællesboligarealer, som beboeren råder over sammen med de øvrige beboere. Ved den del afboligen, som beboeren alene råder over, forstås den del af boligen, som hverken de øvrige beboere ellerandre har adgang til uden den pågældende beboers samtykke. Ved "fællesboligarealer" forstås arealer, somgiver beboerne mulighed for i fællesskab at foretage aktiviteter, der for den enkelte kunne være foregået indei selve boligen, f. eks. fælles opholdsarealer og spisekøkken. Der henvises til afsnit 8.3. om almeneældreboliger i vejledning af 27. december 1996 om offentlig støtte til almene boliger m.v. og til afsnit 1.4.om arealgrænser m.v. i vejledning nr. 56 af 2. april 1998 om offentligt støttet byggeri fra april 1998.Den foreslåede bestemmelse slår fast, at der som hovedregel ikke kan fastsættes restriktioner overforkonkrete besøgende i plejeboliger, på plejehjem eller i lignende boformer. Hverken kommunalbestyrelseneller andre, der yder/leverer hjælp efter serviceloven, vil således kunne begrænse eller regulere konkretebesøgendes adgang, medmindre der er tale om forhold, der er omfattet af de foreslåede §§ 137 b og 137 c,stk. 2. Det er den enkelte beboer, der alene afgør, hvem den pågældende vil have besøg af, herunder ogsåbesøg på fællesboligarealerne, og hvornår. Den enkelte beboer har omvendt ikke indflydelse på, hvornår ogaf hvem de øvrige beboere får besøg.Til nr. 2.Den foreslåede bestemmelse i § 137 b afgrænser de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har hjemmel tilat træffe afgørelse om en begrænsning af konkrete besøgendes adgang til fællesboligarealer i plejehjem,plejeboliger eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Bestemmelsen giver ikkehjemmel til at afskære konkrete besøgende fra at komme på besøg hos den pågældende beboer. En afgørelseom at begrænse en besøgendes adgang til fællesboligarealer er således ikke til hinder for, at den konkretebesøgende fortsat kan aflægge besøg i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over. Det betyder,at der må findes en praktisk løsning, hvis der kun er adgang til den del af boligen, som beboeren alene råderover via fællesboligarealerne. Det påhviler således personalet at finde en praktisk løsning.

I nr. 1 i den foreslåede bestemmelse er der tale om en situation, hvor konkrete besøgende har udvist envoldelig eller truende adfærd eller i øvrigt er til fare for de øvrige beboere eller personalet. I disse situationerkan kommunalbestyrelsen således træffe afgørelse om, at den konkrete besøgende skal have begrænsetadgang til fællesboligarealerne af hensyn til de øvrige beboere eller personalet. Der vil i så fald være tale omen situation, hvor den besøgende udøver eller har udøvet vold, fremsætter trusler om vold eller er til fare forde øvrige beboere eller personalet. Der kan i disse situationer tilmed være tale om forhold, der eventuelt vilkunne rammes af et egentligt polititilhold, jf. straffelovens § 265, men med bestemmelsen sikres det, at derkan sættes ind før en evt. strafferetlig behandling af sagenI nr. 2. i den foreslåede bestemmelse er der tale om en adfærd, hvor konkrete besøgende, uden at der er taleom fysisk vold, udøver chikane over for de andre beboere eller personalet. Der vil således være tale om enadfærd, som generer eller skræmmer de øvrige beboere eller personalet, og som evt. kan skabe stress-betonede situationer som følge af f.eks. negativ overfusning og utilbørligt nedsættende kommentarer over forde øvrige beboere eller personalet. Der skal i praksis være tale om handlinger, som forekommer gentagnegange med en vis regelmæssighed for at man kan tale om egentlig chikane. Som et eksempel kan nævnes,hvis de andre beboere eller personalet gentagne gange overfuses af kritiske pårørende, således at detvanskeliggør leveringen af den visiterede hjælp efter serviceloven - f.eks. under måltiderne.Nr. 3. I den foreslåede bestemmelse er der tale om konkrete besøgende, der udviser en adfærd, der er tilstor gene for de andre beboere eller personalet eller forhold som kan sidestilles hermed. Som et eksempelkan nævnes de situationer, hvor konkrete besøgende udviser en adfærd, der medfører en generel utryghed forde andre beboere eller personalet ved disses ophold på fællesboligarealerne, skaber en forråelse af miljøet iarealerne eller som vanskeliggør leveringen af den visiterede hjælp efter serviceloven til de øvrige beboere.Der skal være tale om en adfærd, der er stærkt generende over for de øvrige beboere eller personalet. Der kanf.eks. være tale om stærkt berusede eller påvirkede besøgende, som skaber en utryghed for en eller flerebeboere eller personalet, vanskeliggør den nødvendige pleje og hjælp af beboerne eller forhold, som kansidestilles hermed. Det afgørende er adfærdens virkning på beboerne og personalet.Til nr. 3.Den foreslåede bestemmelse i § 137 c, stk. 1, fastslår, i lighed med § 137 a, den enkelte beboersselvbestemmelsesret i den del af boligen, som beboeren alene råder over. Også efter gældende ret indebærerden enkeltes selvbestemmelsesret, at der som udgangspunkt ikke kan fastsættes restriktioner over forkonkrete besøgende i plejehjem eller i plejeboliger eller lignende boformer med tilknyttet personale i den delaf boligen, som beboeren alene råder over.Den foreslåede bestemmelse i serviceloven 137 c, stk. 2, er en konsekvens af, at praksis har vist, at det afhensyn til personalet, der skal levere den visiterede hjælp efter serviceloven, kan være nødvendigt, atkommunalbestyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om, at konkrete besøgende ikke må være til stede iden del af boligen, som beboeren alene har råderet over, i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efterserviceloven. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at konkretebesøgende ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der skal leveres visiteret hjælp, ogi de tilfælde, hvor den konkrete besøgende over for personalet udviser en adfærd, som beskrevet i § 137 b,nr. 1-2. Her tænkes først og fremmest på de situationer, hvor der er et højt konfliktniveau mellem dekonkrete besøgende og personalet, og hvor de konkrete besøgende har en chikanerende eller generendeadfærd over for det personale, der skal levere hjælpen i form af kritisk og personlig overfusning. Det er kuni de situationer, hvor der skal leveres visiteret hjælp efter serviceloven, at konkrete besøgende kan blive mødtmed en restriktion om, at de ikke må være til stede i denne del af boligen i dette tidsrum. Derudover kankonkrete besøgendes ophold i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over, ikke reguleres. Ipraksis bør der findes en tålelig ordning således, at den konkrete besøgende må vente udenfor denne del afboligen, mens personalet leverer hjælpen. Formålet med reglen er at sikre, at personalet kan udføre denødvendige opgaver uden at blive forulempet.Til nr. 4

Det foreslås i § 137 d, stk. 1, at afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2, skal træffes på et møde ikommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, som ydelser efter servicelovens § 83 henhører under. Dettemedfører et delegationsforbud. Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, omkompetencen skal ligge i det pågældende udvalg, eller om det skal være kommunalbestyrelsen selv, der skaltræffe afgørelsen. Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 17 samt lovom kommunernes styrelse § 20, stk. 4 og 5, der forudsætter, at udvalgsmøder er lukkede, at sager omafgørelser efter 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2, træffes for lukkede døre.Den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 137 d, stk. 2, sikrer, at forvaltningen i særlige tilfælde kantræffe foreløbige afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2, som af hensyn til det øjeblikkelig behov ikke kanafvente, at sagen behandles i kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg. Hvornår en sag er uopsætteligafhænger af den konkrete situation. Det er kommunalbestyrelsen, der nærmere fastlægger, hvor iforvaltningen afgørelser efter § 137 d, stk. 2, skal træffes.Den foreslåede bestemmelse i § 137 d, stk. 3, sikrer, at afgørelser, der træffes efter § 137 b og § 137 c, stk.2, snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godkendelse i enten kommunalbestyrelseneller det stående udvalg, afhængigt af, hvor kompetencen er placeret. Forvaltningen kan således have truffeten beslutning om en besøgsrestriktion, som efterfølgende underkendes af kommunalbestyrelsen eller af detstående udvalg, som er kompetent til at træffe afgørelsen, jf. § 137 d, stk. 1.Den forslåede bestemmelse i § 137 d, stk. 4, slår fast, at proportionalitetsprincippet gælder, når der træffesen afgørelse om begrænsning af konkrete besøgendes ophold på fællesboligarealer, jf. § 137 b, stk. 1, ogregulering af konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over, jf. § 137c, stk. 2. Dette indebærer således, at det er en betingelse for at kunne træffe en afgørelse ombesøgsrestriktioner, at andre og mindre indgribende foranstaltninger er forsøgt anvendt. Hvilkeforanstaltninger, der skal have været forsøgt anvendt afhænger af den konkrete sag, menkommunalbestyrelsen skal have forsøgt at løse sagen på andre måder, f.eks. ved konfliktmægling,tilrettevisning og venlige henstillinger.Den foreslåede bestemmelse i § 137 d, stk. 5, fastslår, at både beboeren og den konkrete besøgende erparter i en afgørelse efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, hvilket medfører, at de almindeligesagsbehandlingsregler efter forvaltningslovens finder anvendelse.Den foreslåede bestemmelse i § 137 d, stk. 6, sikrer, at de almindelige regler om klageadgang iserviceloven ligeledes finder anvendelse i afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2.Til nr. 5.Der er ikke i gældende ret hjemmel til, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om en kommunaltilsynspolitik for tilbud efter servicelovens § 83. Om gældende ret henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i dealmindelige bemærkninger.Med den foreslåede ændring forpligtes kommunalbestyrelsen til at udarbejde og offentliggøre entilsynspolitik for alle sine tilbud efter § 83, det vil sige personlig og praktisk hjælp og madservice. Det er optil kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan tilsynspolitikken skal offentliggøres. Det kan eksempelvis skepå kommunens hjemmeside.Tilsynspolitikken skal omfatte alle opgaver og områder, hvor kommunalbestyrelsen har etforsyningsansvar for tilbud efter § 83, og dermed har en tilsyns- og opfølgningsforpligtelse. Der er tale ompleje og omsorg, der gives efter § 83 til borgere i hjemmeplejen. Endvidere omfatter tilsynsopgaven deleverandører, der udfører opgaverne efter § 83 for kommunalbestyrelsen i medfør af § 91.Tilsynspolitikken skal medvirke til at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp, og at hjælpen stemmeroverens med borgerens aktuelle behov ved at medvirke til systematiserede tilsynsprocedurer og ensystematiseret opfølgningsproces.Kommunalbestyrelsen skal følge op på tilsynspolitikken mindst én gang årligt i tilslutning til beslutningerom serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om kvalitetsstandarder efter § 139.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende lovLovforslaget1. § 137 a.Personer, som bor iplejeboliger, plejehjem eller andreboligformer med tilknyttet personale ogfællesboligarealer, bestemmer alene, hvemde vil have besøg af, jf. dog § 137 b og §137 c, stk. 2.2. § 137 b.Kommunalbestyrelsen kan forkonkrete besøgende træffe afgørelse ombegrænsning af adgangen tilfællesboligarealer i de boformer, der ernævnt i § 137 a:1. Når den besøgende udøver vold ellertruer med vold over for andre beboere ellerpersonalet eller i øvrigt udviser en adfærd,der er til fare for de øvrige beboere ellerpersonalet.2. Når den besøgende, uden at der er taleom fysisk vold, generer eller udøver chikaneover for andre beboere eller personalet.3. Når den besøgendes adfærd medførergener for de andre beboere eller personalet iform af generel utryghed ved at opholde sigpå fællesboligarealerne eller forråelse afmiljøet på arealerne eller vanskeliggør dennødvendige hjælp efter serviceloven.3. § 137 c.Kommunalbestyrelsen kan ikketræffe afgørelse om at begrænse konkretebesøgendes adgang i den del af boligen, sombeboeren alene har råderet over.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan dogtræffe afgørelse om, at konkrete besøgendeikke må være til stede i denne del af boligen,i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælpefter serviceloven, og hvor de konkretebesøgende i forhold til personalet udviser enadfærd, som nævnt i § 137 b.4. § 137 d.Afgørelser efter § 137 b og 137c, stk. 2, træffes på et møde ikommunalbestyrelsen eller i det stående

udvalg, som ydelser efter servicelovens § 83henhører under.Stk. 2.Forvaltningen kan dog træffeforeløbige afgørelser efter § 137 b og 137 c,stk. 2, som af hensyn til det øjeblikkeligebehov ikke kan afvente, at sagen behandles ikommunalbestyrelsen eller det ståendeudvalg, jf. stk. 1.Stk. 3.En foreløbig afgørelse efter stk. 2skal snarest muligt efter iværksættelsen afafgørelsen forelægges til godkendelse, jf.stk. 1.Stk. 4.Afgørelser efter § 137 b og § 137 c,stk. 2, skal i det enkelte tilfælde begrænsestil det absolut nødvendige, og omfanget ogden tidsmæssige udstrækning skal fremgå afafgørelsen. Det er herunder en betingelse forat træffe afgørelse efter § 137 b og § 137 c,stk. 2, at mindre indgribende initiativer harværet søgt anvendt for at bringe denbesøgendes uacceptable adfærd til ophør.Stk. 5.Afgørelse efter § 137 b og § 137 c,stk. 2, træffes over for såvel den besøgendesom beboeren.Stk. 6.Afgørelser efter § 137 b og § 137 c,stk. 2, kan påklages til det sociale nævn, jf.reglerne i § 133, stk. 1.«5. »§ 151 c.Kommunalbestyrelsen skaludarbejde og offentliggøre en tilsynspolitikfor tilbud efter § 83, som er omfattet afreglerne om frit valg af leverandør efter §91.Stk. 2.Tilsynspolitikken skal indeholdekommunalbestyrelsens procedurer forudførelse af tilsyn med disse tilbud samt foropfølgning på tilsynet og den hjælp, somborgerne modtager efter § 83.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal itilslutning til beslutninger omserviceniveauet for tilbud efter § 83 og omudarbejdelse af kvalitetsstandarder efter §139 mindst én gang årligt følge op påtilsynspolitikken, herunder foretage denødvendige justeringer.«