SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 12: Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om Private aktører og § 50 under-søgelser, Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse om Udfordringer i sagsbehandlin-gen på området for udsatte børn og unge, Lovovervågning af Anbringelsesreformen og Undersøgelse om plejefamiliernes rammer og vilkår, fra socialministeren

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Undersøgelse afplejefamiliersrammer og vilkår.AfrapporteringServicestyrelsen5. oktober 2010

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårIndholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse1.2.3.4.5.6.7.8.9.Indledning ................................................4Sammenfatning ........................................6Plejefamilierne .......................................16Plejebørnenes karakteristika .................. 36Rekruttering og godkendelse ................. 41Matchning ..............................................44Uddannelse, supervision og andenstøtte ....................................................... 49Økonomi og ansættelsesvilkår ..............66Ferie og aflastning .................................83

10. Tilsyn og opfølgning ............................. 8611. Organisering ..........................................92

BilagBilag A. Landsdækkende spørgeskema ..................................... 100Bilag B. Spørgeramme til telefoninterview med plejefamilie ... 118Bilag C. Spørgeramme til telefoninterview med tidligere anbragtebørn .............................................................................. 128Bilag D. Anvendte metoder........................................................ 132

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår

Rapportens anvendelseDenne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag.Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rappor-ten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med følgende tydelige kildeangivel-se: ”Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår. Afrapportering. Servicestyrelsen.2010.”KontaktSpørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til:Mette Lindgaard, partner, tlf. 36 10 26 53Morten Ry, partner, tlf. 36 10 26 56.Om Business Consulting – Fra ide til virkelighedBusiness Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation,kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiskemålsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer voresfaglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i kompleksemiljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie tilimplementering.Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte afydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencerinden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at fåintegrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udviklerog deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineretmed systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altidtager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremti-den kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til bådeoffentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med med-lemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer forudenen dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittesmere end 170.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet ogmerværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellig-hed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og beri-gende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvar-lighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskabmed begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgøren separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for enudførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og detsmedlemsfirmaer.

Deloitte Business Consulting A/STlf. 36 10 20 30Fax 36 10 20 40E-mail:[email protected]www.deloitte.dkBesøgsadresseWeidekampsgade 62300 København SPostadresseDeloitte Business Consulting A/SPostboks 16000900 København C

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårIndledning

1. IndledningI forbindelse med Barnets Reform, der træder i kraft 1. januar 2011, erder en række initiativer, der skal bidrage til en generel styrkelse af ple-jefamilieområdet, herunder en undersøgelse af plejefamiliers rammerog vilkår.Nærværende rapport er en sammenfatning af resultaterne fra en kort-lægning af plejefamiliers vilkår i Danmark. Hensigten med rapportener at dokumentere de faktiske forhold for plejefamilier i Danmark,hvordan kommunerne organiserer sig, og hvilke udfordringer kommu-ner og plejefamilier oplever. Kortlægningen bygger på spørgeskema-undersøgelser med kommuner, telefoninterview med plejefamilier ogtidligere plejebørn, dybtgående analyser i kommuner samt interviewmed nøgleaktører og eksperter på området.Arbejdet med kortlægningen blev indledt primo maj 2010 og afsluttesultimo september 2010.

1.1 Formål med undersøgelsenFormålet med kortlægningen er at bidrage med viden om, under hvilkevilkår og rammer plejefamilier udfører deres opgave i dag, herunderat:Klarlægge praksis, således at der opnås overblik over dilemmaer ogudfordringer.Belyse, hvilke forhold der hæmmer henholdsvis fremmer formåletmed det samlede initiativ: at styrke og udvikle plejefamilieområdet,så der kan rekrutteres flere plejefamilier, der kan modtage udsattebørn og unge.Undersøgelsen omfatter fire fokusområder:1. Plejefamiliers sammensætning.2. Plejefamiliers økonomi og ansættelsesvilkår.3. Plejefamiliers adgang til uddannelse, supervision og anden formelstøtte.4. Organisering af plejefamilier.Der er således tale om en 360-graders analyse af plejefamilieområdetmed henblik på at skabe grundlag for en styrkelse af området.Nedenfor findes de nærmere beskrivelser af de metoder, der er anvendti forbindelse med kortlægningen.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårIndledning

1.2 MetodeVi har i forbindelse med tilrettelæggelsen af kortlægningen trukket påen bred vifte af empiriske metoder. Intentionerne bag tilrettelæggelsenaf kortlægningen er:Både dybde og bredde:Kortlægningen skal tilgodese et behov forat få et bredt overblik over plejefamiliers vilkår.Stor gyldighed:Kortlægningen hviler på et solidt empirisk grund-lag.Grundig kvalitetssikring:Kvaliteten i kortlægningen er sikret gen-nem omfattende validering.For at tilgodese ovenstående behov er der gennemført en lang rækkeempiriske aktiviteter, kvalitative såvel som kvantitative. I tabellen ne-denfor ses en overordnet oversigt over de empiriske aktiviteter, der ergennemført i forbindelse med kortlægningen.Tabel 1: Oversigt over de empiriske aktiviteter afholdt i forbindelse med projektetEmpirisk aktivitetInterview blandt nøgleaktørerKvalitativ/kvantitativKvalitativAnvendte metoderFokusgruppeDybdeinterviewSpørgeskemaundersøgelseblandt alle landets kommunerTelefoninterview blandtplejefamilierDybtgående analyser i kommunerPrimært kvantitativWebsurveyTelefonisk opfølgningPrimært kvantitativKvalitativTelefoniskVignetanalyseFokusgrupperTelefoninterview medanbragte plejebørntidligerePrimært kvalitativTelefonisk

De enkelte empiriske aktiviteter er nærmere beskrevet i bilag D.I det følgende beskrives resultaterne fra kortlægningen af plejefamili-ers rammer og vilkår.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

2. SammenfatningI forbindelse med Barnets Reform, der træder i kraft 1. januar 2011, erder iværksat en række initiativer, der skal bidrage til en generel styr-kelse af plejefamilieområdet, herunder en undersøgelse af plejefamili-ers rammer og vilkår. Resultaterne fra analysen af plejefamiliers ram-mer og vilkår vil således indgå i Servicestyrelsens og Socialministeri-ets videre arbejde på plejefamilieområdet.Nedenfor er analysens centrale resultater opsummeret.PlejefamilierUndersøgelsen af plejefamiliers rammer og vilkår giver blandt andetindsigt i, hvor mange plejefamilier kommunerne har godkendt, lige-som undersøgelsen afdækker plejefamiliernes sammensætning.Af undersøgelsen fremgår det, at de 82 kommuner, der har besvaretspørgsmålet om godkendte plejefamilie, samlet set per 1. januar 2010havde godkendt 11.267 familier til pleje-, aflastnings- og netværksple-jefamilie. Heraf er 7.552 godkendt til plejefamilie, 2.921 til aflast-ningsfamilie og 794 til netværksplejefamilie.Per 1. januar 2010 havde 42 procent af kommunerne mellem 51 og150 godkendte plejefamilier, mens 32 procent af kommunerne havdeunder 50 godkendte plejefamilier. 26 procent havde over 150 god-kendte plejefamilier.Desuden havde 38 procent af kommunerne per 1. januar 2010 mellem1 og 25 godkendte aflastningsfamilier og 39 procent havde mellem 26og 100. 15 procent af kommunerne havde ingen godkendte aflast-ningsfamilier, mens 9 procent havde over 100 godkendte aflastnings-familier.Plejefamiliers sammensætningDesuden viser undersøgelsen, at 85 procent af plejefamilierne består afto voksne; henholdsvis en mand og en kvinde, der er gift eller lever i etfast parforhold.Langt størstedelen af plejeforældrene er 40-60 år, ligesom 83 procentaf plejefamilierne har egne børn. Det typiske billede er, at familiernehar 1-3 biologiske børn, og at familiens egne børn i mange tilfælde erteenagere eller ældre.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

Plejefamiliers baggrundSammenlignet med resten af den danske befolkning er plejefamiliernerelativt veluddannede. Endvidere er langt størstedelen af plejefamilier-ne karakteriseret ved, at en af eller begge plejeforældrene har professi-onel erfaring med børn fra tidligere ansættelser i enten normal- ellerspecialsystemet.Plejefamiliers beskæftigelsesgradPå baggrund af undersøgelsen kan det konstateres, at der i mange til-fælde er en betydelig reduktion i plejefamiliernes beskæftigelsesgrad,efter de har fået et barn i pleje. Denne tendens er mest tydelig blandtkvinderne, der næsten har halveret beskæftigelsesgraden. For mænde-ne er beskæftigelsesgraden reduceret med knap en fjerdedel.Erfaring som plejefamilieStørstedelen af familierne har mere end fem års erfaring som plejefa-milie, mens 39 procent af familierne har været plejefamilie i 5 år ellerkortere tid. Endvidere har størstedelen af familierne erfaring som ple-jefamilie for 2-3 forskellige børn. 34 procent af familierne har gennemderes tid som plejefamilie haft flere end 3 børn i pleje.Aktuelle plejebørn58 procent af plejefamilierne har 1 plejebarn. Godt en tredjedel af ple-jefamilierne har 2 eller 3 plejebørn, mens 3 procent har 4 eller flereplejebørn.Hvor er plejefamilierne bosat?66 procent af de plejefamilier, som kommunerne per 1. januar 2010havde anbragt børn hos, er bosat i den anbringende kommune.Som perspektiv herpå har størstedelen af de plejefamilier, der har fåetanbragt plejebørn fra andre kommuner end deres bopælskommune,fået plejebørn anbragt fra 1 anden kommune, mens en femtedel harfået plejebørn anbragt fra 2 forskellige kommuner.Plejefamiliernes forudsætningerI undersøgelsen peges der på, at kompetencer som rummelighed, tål-modighed, åbenhed, empatisk formåen samt relationelle og kommuni-kative kompetencer hos plejefamilierne er afgørende for et vellykketanbringelsesforløb.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

MotivationUndersøgelsen viser desuden, at den faktor, der typisk motiverer fami-lier til at blive plejefamilie, er ønsket om at gøre en forskel for sårbarebørn. Derimod fremhæves det, at honoreringen sjældent er en drivendemotivationsfaktor.Plejebørnenes karakteristikaUndersøgelsen giver endvidere et billede af plejebørnenes typiske ka-rakteristika.Udslagsgivende årsag til anbringelseKommunerne oplyser, at for knap tre fjerdedele af plejebørnene er for-hold hos forældrene den udslagsgivende årsag til anbringelsen i enplejefamilie.Tidligere anbringelserGodt halvdelen af plejebørnene har ikke været anbragt tidligere. Denanden halvdel har været igennem et eller flere anbringelsesforløb.Heraf har godt halvdelen været anbragt på henholdsvis en døgninstitu-tion, mens godt en tredjedel har været anbragt hos en anden plejefami-lie.Overgang fra anbringelse til selvstændig voksentilværelseI undersøgelsen fremhæves et behov for bedre overgang fra plejebarntil selvstændig tilværelse som voksen, da det kan opleves over-vældende pludselig formelt at miste plejefamilien. Desuden viser un-dersøgelsen, at godt halvdelen af plejebørnene fortsat har kontakt tilplejefamilien efter det fyldte 18. år.Rekruttering og godkendelseUndersøgelsen afdækker endvidere kommunernes praksis i forbindelsemed rekruttering og godkendelse af plejefamilier.RekrutteringKommunernes rekruttering foregår ofte via annoncering i dagspressen,henvendelser fra og udpegning af familier. Kommunerne oplyser, attre fjerdedele ikke har et formaliseret samarbejde med eksempelvisandre kommuner eller familieplejeorganisationer om rekruttering afplejefamilier.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

GodkendelseKommunernes godkendelsespraksis omfatter typisk, at familien frem-sender et ansøgningsskema, hvorefter kommunen iværksætter en un-dersøgelse af familien, der blandt andet består af samtaler med famili-en. Undersøgelsen resulterer i en socialrapport med indstilling til god-kendelse eller afslag. Der er dog en vis variation i den kommunalegodkendelsespraksis, blandt andet om hvorvidt grundkurset indgårsom en del af godkendelsesproceduren eller først gennemføres, efterfamilien er godkendt som plejefamilie.MatchningUndersøgelsen afdækker de forhold, kommunerne tager højde for, nårde matcher et barn og en plejefamilie, samt plejefamiliernes kendskabtil barnets handleplan.Fremgangsmåder til et godt matchMatchet mellem plejebarn, biologiske forældre og plejeforældre be-tragtes af alle parter som helt essentielt for et godt anbringelsesforløbog for at undgå sammenbrud.Som fremgangsmåde til at sikre det bedste match anvender kommu-nerne oftest sammenligningen af plejefamiliens forudsætninger medbarnets baggrund og udviklingsbehov samt mødet mellem plejefamili-en og barnet/de biologiske forældre.Plejefamiliernes kendskab til handleplan og målSamtlige plejefamilier er blevet orienteret om baggrunden for anbrin-gelsen, og tre fjerdele af plejefamilierne er blevet orienteret om denformodede varighed af anbringelsen.Godt halvdelen af plejefamilierne har fået udleveret hele eller dele afhandleplanen, mens godt en tredjedel ikke har kendskab til plejebar-nets handleplan.Udlevering af handleplanEndvidere oplyser kommunerne, at størstedelen altid eller ofte udleve-rer hele eller dele af handleplanen til plejefamilien. Omvendt udleverer8 procent af kommunerne aldrig hele eller dele af handleplanen, mens28 procent udleverer den sjældent.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

Uddannelse, supervision og anden støtteI undersøgelsen afdækkes også temaer som grundkursus og efterud-dannelse målrettet plejefamilier samt supervision og anden støtte tilplejefamilier.GrundkursetDer kan konstateres en vis variation i den kommunale praksis om,hvorvidt plejefamilierne skal have påbegyndt eller afsluttet grundkur-set, før de modtager et plejebarn. Således anbringes knap tre fjerdedeleaf plejebørnene hos en plejefamilie, der har afsluttet grundkurset. 14procent anbringes hos plejefamilier, der har påbegyndt kurset, menendnu ikke har afsluttet det. Endelig bliver 12 procent af plejebørneneanbragt hos plejefamilier, der endnu ikke har påbegyndt grundkursetved anbringelsens start.Derimod oplyser plejefamilierne, at 63 procent har gennemført etgrundkursus. Det betyder samtidig, at 37 procent af plejefamilierneikke har deltaget i eller gennemført et grundkursus.Tilrettelæggelse af grundkursetAlle kommunerne udbyder grundkurser til plejefamilier, men der erdog forskel på, hvordan grundkurset tilrettelægges, herunder varighedog indhold. I den forbindelse viser undersøgelsen, at en tredjedel afkommunerne udbyder et grundkursus til plejefamilier, der er baseretpå RUGOs rekrutterings- og godkendelsessystem.Kommunerne oplever gennemgående, at de eksisterende grundkursus-tilbud imødekommer behovet for uddannelse hos plejefamilierne.Udbydere af grundkursetDesuden oplyser 72 procent af kommunerne, at de anvender lokaleAMU-kurser som udbyder af grundkurset for plejefamilier. 18 procentanvender kommunens egne plejeforældrekurser, mens 11 procent be-nytter sig af private familieplejeorganisationers kurser.EfteruddannelseGodt halvdelen af kommunerne tilbyder efteruddannelse til plejefami-lierne, mens 43 procent ikke tilbyder efteruddannelse.40 procent af kommunerne stiller ikke krav om deltagelse i efterud-dannelse i kontrakten med plejefamilierne, mens godt en femtedel altideller for det meste stiller krav herom. Knap halvdelen stiller i særligetilfælde krav herom.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

Som perspektiv herpå oplyser 60 procent af plejefamilierne, at de ikkehar deltaget i efteruddannelse eller temamøder. 40 procent har deltageti et eller flere efteruddannelseskurser eller temamøder, og heraf harhovedparten omfattet behandling af bestemte målgrupper.Organisering af uddannelseKnap halvdelen af kommunerne har et formaliseret samarbejde medandre kommuner om uddannelse af plejefamilier, herunder både selveefteruddannelsestilbuddet og tilrettelæggelsen af grundkurset. Herafhar 22 procent samarbejde med organisationer, og 13 procent har sam-arbejde med private aktører. Hver femte kommune har ikke noget for-maliseret samarbejde med andre om uddannelse af plejefamilier.SupervisionSupervision betragtes gennemgående af alle parter som en væsentligforudsætning for en vellykket anbringelse.26 procent af plejefamilierne oplyser, at de har modtaget råd og vej-ledning 4 gange årligt, mens 9 procent har modtaget råd og vejledningflere end 10 gange årligt. Derimod har 14 procent ikke modtaget no-gen form for råd og vejledning. Endelig har 9 procent af plejefamilier-ne oplevet at få afslag på anmodning om supervision.I knap halvdelene af tilfældene gennemfører kommunerne supervisioni forbindelse med et tilsyn. I 41 procent af tilfældene gennemføres su-pervisionen på møder, der ligger uden for tilsynsbesøg. Hos 9 procentaf plejefamilierne i kommunerne gennemføres der ikke supervision.Supervisionen gennemføres i 68 procent af tilfældene af en familieple-jekonsulent. De næstmest benyttede faggrupper til supervision er psy-kologer og eksterne supervisorer.Temaer for supervisionAlle parter peger på tre temaer, der opleves som særlig centrale i for-bindelse med kommunernes supervision til plejefamilierne. Temaerneer samarbejdsproblematikker med plejebarnets forældre, behandlings-krævende plejebørn og særlige udfordringer i teenageårene.Anden støtteEndvidere oplyser knap halvdelen af kommunerne, at de tilbyder net-værksgrupper for plejefamilierne. I 9 procent af kommunerne er detobligatorisk for plejefamilierne at deltage i en netværksgruppe medandre plejefamilier.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

31 procent af plejefamilierne oplyser, at de har fået støtte til at opretteeller deltage i netværk for plejefamilier. 38 procent af plejefamilierneoplyser, at de er interesseret i at deltage i et netværk for plejefamilier,og 38 procent deltager allerede i et netværk for plejefamilier.I godt en tredjedel af kommunerne kan plejefamilierne få støtte og vej-ledning 24 timer i døgnet, og 28 procent af kommunerne tilbyder an-dre formelle tiltag, der kan støtte plejefamiliernes kompetencer.Tilfredshed med kommunernes tilbud i forbindelse med kurser, super-vision og støtteEndelig oplever godt halvdelen af plejefamilierne, at kommunerne harydet den støtte, familierne har behov for. 64 procent af plejefamilierneoplever, at kommunerne er lydhøre over for familiernes ønsker omuddannelse, kurser, rådgivning m.v., mens 16 procent oplever, atkommunerne ikke er lydhøre over for ønskerne.Økonomi og ansættelsesvilkårPlejefamiliernes dækning af omkostninger, honorering og øvrige an-sættelsesvilkår fremgår nedenfor.PlejevederlagKommuner og plejefamilier oplyser, at plejefamilierne i de fleste til-fælde tildeles mellem 4 og 7 vederlag per plejebarn. Med udgangs-punkt i KL’s vejledende satser betyder det, at de fleste plejefamiliermodtager mellem 14.720 og 25.720 kr. per plejebarn per måned.Halvdelen af plejefamilierne oplyser, at de er tilfredse med antallet afvederlag, mens 23 procent er utilfredse med antallet af vederlag.Skattefri omkostningsdelFlertallet af plejefamilierne oplyser, at de øremærker det fulde beløb,som familien modtager, til lommepenge og beklædning til plejebarnet.Genforhandling af antal vederlagKnap tre fjerdele af kommunerne har faste retningslinjer for, hvor ofteantallet af vederlag genforhandles, mens 26 procent ikke har retnings-linjer herfor. Kommunerne oplyser, at godt halvdelen af plejefamilier-ne får genforhandlet antallet af vederlag én gang årligt, mens 40 pro-cent af plejefamilierne får genforhandlet antallet af vederlag mindreend én gang årligt. Som perspektiv herpå oplyser godt halvdelen afplejefamilierne, at de aldrig har oplevet at få genforhandlet antallet afvederlag.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

Kommunerne oplyser, at genforhandlingerne i 64 procent af tilfældeneikke resulterer i nogen ændringer i antallet af vederlag. I 18 procent aftilfældene resulterer genforhandlingerne i en stigning, og i 18 procentaf tilfældene resulterer genforhandlingerne i en nedgang i antallet afvederlag.Som perspektiv herpå oplyser plejefamilierne, at knap halvdelen afdisse familier har oplevet, at genforhandlinger har resulteret i en stig-ning i antallet af vederlag.Støtte til øvrige udgifterStørstedelen af plejefamilierne oplyser, at de har søgt om støtte til øv-rige udgifter. Heraf har størstedelen fået dækket alle eller de fleste ud-gifter, mens godt en tiendedel ikke har fået dækket nogen af deres ud-gifter. 16 procent af plejefamilierne har aldrig søgt om støtte til dæk-ning af øvrige udgifter.Desuden oplever størstedelen af plejefamilierne, at udgifterne til pleje-barnets kost og logi bliver dækket, mens 21 procent ikke oplever, atudgifterne bliver dækket.PensionKommunerne indbetaler i gennemsnit arbejdsgiverbetalt pension til 3procent af plejefamilierne. Det vil omvendt sige, at 97 procent ikke fårindbetalt arbejdsgiverbetalt pension af kommunerne. Som perspektivherpå oplyser langt hovedparten af plejefamilierne, at de ikke selv ind-betaler til en pensionsordning, mens de er plejefamilie.Øvrige ansættelsesvilkårAf undersøgelsen fremgår det, at det typiske billede i kommunerne er,at plejefamilierne ansættes på kontrakt. Dog er der en vis variation ikommunernes praksis, idet nogle kommuner opererer med forskelligetyper plejefamilier, hvoraf nogle er fastansat af kommunen.Ferie og aflastningUndersøgelsen afdækker, i hvilket omfang plejefamilierne afholderferie med plejebarnet og plejefamiliernes behov for aflastning.FerieLangt størstedelen af plejefamilierne holder altid eller for det mesteferie med plejebørnene, mens14 procent af plejefamilierne sjældenteller aldrig holder ferie med plejebørnene.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

AflastningGodt halvdelen af plejefamilierne oplever ikke at have behov for af-lastning for deres plejebørn. Derimod oplever 41 procent at have be-hov for aflastning, og heraf modtager størstedelen ikke aflastning.For godt halvdelen af de plejefamilier, der modtager aflastning, frem-går muligheden for aflastning af plejefamiliens kontrakt med kommu-nen.Tilsyn og opfølgningI undersøgelsen afdækkes en række forhold i forbindelse med kommu-nernes varetagelse af både det individuelle og generelle tilsyn og pleje-familiernes og tidligere anbragte børns oplevelse af tilsynene.Det individuelle tilsynKommunerne oplyser, at godt halvdelen af plejebørnene modtager 3eller flere individuelle tilsyn årligt, mens knap halvdelen modtager 1eller 2 individuelle tilsyn årligt. 3 procent modtager under 1 individu-elt tilsyn årligt.Det generelle tilsynDesuden oplyser kommunerne, at de i langt størstedelen af tilfældenegennemfører 1 eller flere generelle tilsyn årligt per plejefamilie, mensamtidig at hver femte plejefamilie ikke modtager det lovpligtige ge-nerelle tilsyn.Plejefamiliernes og plejebørnenes perspektiv på tilsynSom perspektiv på ovenstående oplyser plejefamilierne, at de fleste i2009 har haft 1 eller 2 generelle tilsyn, 28 procent har haft 3 eller fleregenerelle tilsyn, mens 9 procent ikke har haft et generelt tilsyn. Godthalvdelen af plejefamilierne oplever de generelle tilsyn som en godstøtte til plejefamilien, mens 20 procent af plejefamilierne oplever ud-byttet af de generelle tilsyn som ubetydeligt.Endelig oplyser 43 procent af plejefamilierne, at plejebarnet ikke mod-tog et individuelt tilsyn i 2009. 42 procent oplyser, at plejebarnet harfået 1 eller 2 individuelle tilsyn i 2009, og 14 procent har modtaget 3eller flere tilsyn. Godt en tredjedel af plejefamilierne oplever det indi-viduelle tilsyn som en god støtte for plejebarnet, men omvendt oplever64 procent, at det individuelle tilsyn ikke er en god støtte for barnet.Tilsvarende oplevede adspurgte plejebørn kun i begrænset omfang, atkommunens medarbejdere var en fortrolig støtte for dem under an-bringelsen.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårSammenfatning

OrganiseringUndersøgelsen afdækker eksempler på, hvorledes kommunerne harvalgt at organisere plejefamilieområdet, herunder fordelingen af rollerog ansvar.Roller og ansvarAf undersøgelsen fremgår det, at der er en tendens til, at flere af kom-munerne i de seneste år har foretaget organisationsændringer på områ-det med henblik på at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem myndig-hed og leverandør, ligesom et formål i mange tilfælde også har væretat lette de arbejdsbyrder, som især sagsbehandlerne oplever.Udfordringer vedrørende organiseringPlejebørnenes og plejefamiliernes relationer til sagsbehandlere og fa-milieplejekonsulenter er et emne, der adresseres af alle parter. Der pe-ges på, at en stor udfordring i forbindelse med etablering af disse rela-tioner er den store udskiftning blandt gruppen af sagsbehandlere, deropleves over hele landet. En konsekvens heraf er, at kontinuiteten ianbringelsesforløbet i mange tilfælde er begrænset.I det følgende uddybes og perspektiveres de resultater, der er opsum-meret i sammenfatningen.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

3. PlejefamilierneUndersøgelsen af plejefamiliers rammer og vilkår giver blandt andetindsigt i, hvor mange plejefamilier kommunerne har godkendt, lige-som undersøgelsen afdækker plejefamiliernes sammensætning.På området opereres typisk med tre typer familiepleje, henholdsvisplejefamilier, aflastningsfamilier og netværksplejefamilier. Undersø-gelsens primære fokus er plejefamilier, men indledningsvis vil kort-lægningen omfatte en afdækning af omfanget generelt. For at sikre denrette forståelsesramme beskrives de tre typer familiepleje kort.Enplejefamiliedefineres typisk som en familie, der har et barn/en ungi fuldtidspleje. Det indebærer som udgangspunkt, at barnet har sin fol-keregisteradresse hos plejefamilien og bor der fast hele året. En pleje-familie bliver godkendt og får plejetilladelse i den kommune, plejefa-milien bor i. Med ikrafttræden af Barnets Reform gives der mulighedfor at etablere en ny type plejefamilie, nemlig kommunale plejefamili-er. Tanken bag de nye kommunale plejefamilier er blandt andet, at de ihøjere grad skal være rustet til at modtage børn og unge med merekomplekse problemstillinger og behov. Med Barnets Reform bliver detdesuden også muligt for kommunerne at godkende plejefamilier, der erbosat i andre kommuner, til konkrete børn.Enaflastningsfamilieer en familie, der typisk har et barn/en ung bo-ende i weekender, eksempelvis hver anden eller tredje weekend. I nog-le tilfælde vil en aflastningsfamilie også have plejebarnet på udvalgtehverdage og på kortere ferieophold. Barnet har i mange tilfælde folke-registeradresse hos sine biologiske forældre eller sin plejefamilie. Enaflastningsfamilie bliver godkendt og får plejetilladelse af den kom-mune, aflastningsfamilien bor i.Ennetværksplejefamiliehar gennemgående en væsentlig relation tilbarnet/den unge. Det kan være slægt eller venner. Det vigtige er, at derer en tilknytning mellem barnet/den unge og netværksplejefamilien.En netværksplejefamilie skal som udgangspunkt have plejetilladelsefra den kommune, hvor barnet bor.Af den landsdækkende kommuneundersøgelse fremgår det, at de 82kommuner, der har besvaret spørgsmålet herom, samlet set per 1. ja-nuar 2010 havde godkendt 11.267 familier til pleje-, aflastnings- ognetværksplejefamilie. Heraf er 7.552 godkendt til plejefamilie, 2.921til aflastningsfamilie og 794 til netværksplejefamilie, jf. tabellen ne-

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

denfor. Af tabellen fremgår antallet af familier samlet set og fordelt påde tre typer som besvaret1og opregnet til landsplan.Tabel 2: Kommunernes oplysninger om antal godkendte familier til henholdsvisplejefamilie, aflastningsfamilie og netværksplejefamilieAntal opgjortfra besvarelserSamlet antal godkendte familierHeraf:Plejefamilier*Aflastningsfamilier*Netværksplejefamilier7.5522.9217949.6353.50295311.267Antal opregnettil landsplan14.090

Note:N=82Note 1:Omfatter familier, der alene er godkendt til plejefamilie eller til både pleje- ogaflastningsfamilie.Note 2:Omfatter familier, der alene er godkendt til aflastningsfamilie.Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

En opregning2af resultaterne kan give en indikation af det samledeantal godkendte familier på landsplan. Opregningerne viser således, atlandets kommuner samlet set per 1. januar 2010 havde godkendt14.090 familier som enten plejefamilie, aflastningsfamilie eller net-værksplejefamilie. Heraf er 71 procent godkendt som plejefamilie,23 procent er godkendt som aflastningsfamilie, og 6 procent er god-kendt som netværksplejefamilie, jf. figuren nedenfor.

Opgørelserne heraf omfatter de 80 kommuner, der har besvaret spørgsmålene herom.En uddybning af metoden til opregning af antallet af plejefamilier findes i metodeaf-snittet bagerst i rapporten.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 1: Familier fordelt på de typiske familieplejetyper

26%

Netværks-plejefamilierAflastnings-familierPlejefamilier

67%

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Ifølge seneste opgørelser fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fra2009 var 5.546 børn anbragt i plejefamilie, og 654 var anbragt i net-værksplejefamilier.3Anbringelsesstatistikken omfatter ikke aflast-ningsfamilier. Det må konstateres, at der er en vis uoverensstemmelsemellem det antal anbragte børn, som kommunerne indberetter til an-bringelsesstatistikken, og antallet af godkendte familier, som kommu-nerne har indberettet til nærværende undersøgelse. Hertil skal fremhæ-ves, at de senest tilgængelige opgørelser fra anbringelsesstatistikken erfra 2009. De seneste år har flere kommuner haft særligt fokus på an-bringelser i plejefamilier, og den eventuelle udvikling i antallet af an-bringelser i plejefamilier, som dette fokus har medført i første halvåraf 2010, vil således ikke fremgå af den nævnte opgørelse.En årsag til denne forskel mellem kommunernes opgørelser over god-kendte plejefamilier og anbringelsesstatistikkens opgørelse over antalbørn og unge anbragt i plejefamilie kan være, at nogle kommuner kanhave godkendt plejefamilier, der ikke bliver brugt (passive). Disse fa-milier figurerer således i kommunernes systemer som godkendt, menkan reelt set betragtes som passive, enten fordi familierne endnu ikkehar fået tildelt et plejebarn, eller fordi familierne selv har stoppet dereshverv som plejefamilie. Endelig kan en årsag til denne forskel være, atnogle kommuner kan have oplyst det samlede antal plejefamilier, somkommunen anvender, og således ikke alene de plejefamilier, somkommunen selv har godkendt. Konsekvensen heraf kan være, at nogle

Kilde:Anbringelsesstatistikken, Ankestyrelsen 2009.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

plejefamilier er registreret af flere kommuner. Hertil skal det dog be-mærkes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet ogformuleringen af netop spørgsmålet om antal godkendte plejefamilierhar været særligt fokus på at undgå fejl og uoverensstemmelser ikommunernes indberetninger.4Forskellen i kommunernes opgørelser af antal godkendte netværksple-jefamilier og antallet af børn anbragt i netværksplejefamilie opgjort iAnbringelsesstatistikken er dog sværere at forklare. Netværksplejefa-milier godkendes til et specifikt barn eller en specifik ung, hvorfor dis-se familier som udgangspunkt ikke kan være passive.Dog kan det konstateres, at kommunerne anvender netværksplejefami-lier i relativt begrænset omfang (5 procent). Den dybtgående analyseafdækker, at en årsag hertil kan være, at kommunerne i mange tilfældeoplever det svært at finde tilstrækkelige ressourcer blandt udsattebørns/unges netværk og slægt. Desuden fremhæver nogle kommuner,at netværksanbringelser kan give andre udfordringer for sagsbehand-lerne. Eksempelvis kan det i nogle netværksanbringelser opleves svæ-rere for sagsbehandlerne at få tilstrækkelige informationer om barnet,anbringelsesforløbet, forældrene og om netværksplejefamilien. En be-grænset indsigt i forhold omkring familierne og barnet kan blandt an-det vanskeliggøre tilsyn og supervision af netværksplejefamilien5.Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at per 1. januar2010 havde 20 procent af kommunerne under 20 godkendte plejefami-lier, og 12 procent havde 20-50 godkendte plejefamilier. 22 og 20 pro-cent af kommunerne havde henholdsvis 51-100 og 101-150 godkendteplejefamilier. Det laveste antal plejefamilier, en kommune havde god-kendt, var tre plejefamilier. En fjerdedel af kommunerne havde over150 plejefamilier, jf. figuren nedenfor.

Indledningsvis blev der gennemført en prætest af spørgsmålet, hvor formulering ogforståelse af spørgsmålet blev valideret i samarbejde med udvalgte kommuner. Detkonkrete spørgsmål er i spørgeskemaet formuleret som følgende: ”Først vil vi bede digangive forskellige oplysninger om antal plejefamilier bosiddende i kommunen, der per1. januar 2010 var godkendt af kommunen.” Se i øvrigt spørgsmålets svarfelter i bilagA. Desuden var der bag spørgsmålet i det webbaserede spørgeskema indlagt et valide-ringsfilter, der gav kommunen en fejlmelding, såfremt der var uoverensstemmelse i deindberettede tal, ligesom den til undersøgelsen etablerede hotline, der i indberetnings-perioden blev kontaktet af omtrent halvdelen af kommunerne, bidrog til at sikre mis-forståelser og fejlindberetninger. Endelig er der efter undersøgelsens afslutning gen-nemført en grundig validering af kommunernes indberetninger.5Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 2: Antal plejefamilier fordelt på kommuner

25%

22%20%20%

20%15%10%

12%

14%

5%0%101-150151-20020-50under 2051-100200-

Note:N=82Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser en betydende sammenhæng mellem antal god-kendte plejefamilier og henholdsvis kommunernes urbaniseringsgradog socioøkonomiske score6. Således har kommuner med flere indbyg-gere per kvadratmeter godkendt færre plejefamilier. Denne sammen-hæng er tydelig på nedenstående Danmarkskort, der viser grupperingerpå henholdsvis ingen, få, lav/mellem, mellem, mellem/mange og man-ge godkendte plejefamilier fordelt på kommunernes urbaniseringsgrad.

Uddybende beskrivelser af indeksene findes i metodeafsnittet bagerst i rapporten.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 3: Fordelingen af plejefamilier per indbygger i landets kommunerHørsholm

AllerødRudersdal

HjørringFuresøLyngby -Taarbæk

FrederikshavnHerlev Gladsaxe

GentofteBallerup

LæsøBrønderslev

Glos trup

Albertslund

FrederiksbergRødovreKøbenhavn

JammerbugtBrøndby

Thisted

Aalborg

VallensbækIs høj

HvidovreTårnbyDragør

VesthimmerlandMorsø

RebildMariagerfjord

Skive

LemvigStruerViborg

Randers

Norddjurs

Bornholm

HolstebroFavrskovSilkeborgHerningRingkøbing-SkjernIkast-BrandeSkanderborgÅrhus

Syddjurs

GribskovHelsingørFrederiksværk -HundestedHillerød

Fredensborg

Horsens

OdderFrederikssund

SamsøHedenstedBillund

OdsherredEgedal

Varde

Vejle

Kalundborg

HolbækLejreFredericiaNordfynKertemindeSorøRingsted

Høje-TaastrupRoskildeGreveSolrød

Køge

VejenFanøEsbjerg

Kolding

MiddelfartOdenseAssensSlagelseNæstvedNyborgFaxeStevns

Haderslev

Faaborg-MidtfynSvendborgVordingborg

TønderAabenråSønderborgÆrø

LangelandGuldborgsundLolland

Ikke svaret

Lav

Lav/mellem

Mellem

Mellem/mange

Mange

Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Disse sammenhænge understøttes af kommunernes oplysninger i for-bindelse med de dybtgående analyser. Især de store kommuner oply-ser, at de oplever udfordringer med at rekruttere plejefamilier bosat ikommunen, hvilket kan give udfordringer for især anbringelser af lidtældre børn og teenagere, der i flere tilfælde har et ønske om at blive ideres nærmiljø. Kommunerne oplyser, at en årsag hertil blandt andeter, at familier bosat i storbyerne i mange tilfælde har en anden familie-struktur end familier bosat i oplandet, og ofte bor familier bosat i stor-byerne i mindre boliger eller lejligheder, der ikke på samme måde somen større villa eller gård fordrer til, at der kan flytte et eller flere pleje-børn ind.Ligeledes viser den landsdækkende kommuneundersøgelse, at per1. januar 2010 havde 38 procent af kommunerne 1-25 godkendte af-lastningsfamilier. 15 procent af kommunerne havde ingen godkendte

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

aflastningsfamilier, og 9 procent havde over 100 godkendte aflast-ningsfamilier, jf. figuren nedenfor.Figur 4: Antal aflastningsfamilier fordelt på kommuner

40%

38%

35%30%25%

25%20%15%

15%

14%9%

10%5%0%

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser en tilsvarende sammenhæng mellem kommuner-nes urbaniseringsgrad og antallet af aflastningsfamilier. Dog viser dedybtgående analyser, at tendensen ikke er så tydelig for aflastningsfa-milier som for plejefamilier. Især de store kommuner oplyser, at derfor de store byers vedkommende er langt større mulighed for at rekrut-tere aflastningsfamilier end plejefamilier.7

3.1 Plejefamiliernes sammensætningUndersøgelsen blandt plejefamilierne kan give et perspektiv på oven-stående tendenser omkring kommunernes godkendelse af plejefamili-er. Undersøgelsen giver et billede af plejefamiliernes sammensætning,herunder familiernes størrelse, beskæftigelse, civilstand og plejeforæl-drenes alder. Resultaterne omfatter som det primære sammensætnin-gen af plejefamilierne og er således ikke et udtryk for sammensætnin-gen af netværksplejefamilier og familier, der alene er godkendt til af-lastningsfamilie.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Undersøgelsen viser, at langt de fleste plejefamilier (85 procent) beståraf to voksne – henholdsvis en mand og en kvinde, der er gift eller leveri et fast parforhold (86 procent).Enkelte plejefamilier består af én voksen, og det er primært enligekvinder, der har et barn i pleje, som de pågældende har fået kendskabtil via anden beskæftigelse, eller plejeforældre, der er blevet skilt, oghvor plejebarnet er blevet boende hos en af plejeforældrene.Endvidere viser undersøgelsen, at langt størstedelen af plejeforældrenealdersmæssigt er 40-60 år. For kvindernes vedkommende er de al-dersmæssigt 40-49 år (38 procent) og 50-59 år (40 procent). Den stør-ste andel af mændene er 50-59 år (49 procent). 13 procent af mændeneog 18 procent af kvinderne er under 39 år, og en mindre andel på 9procent af mændene og 5 procent af kvinderne er over 60 år, jf. figu-rerne nedenfor.Figur 5: Aldersfordeling blandt mænd9%13%

Figur 6: Aldersfordeling blandt kvinder5%18%

-39 år

-39 år40%

40-49 år29%50-59 årOver 60 år

40-49 år50-59 årOver 60 år38%

49%

Note:N=76 (Figur 5), N=85 (Figur 6)

Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

På baggrund af undersøgelsen blandt plejefamilierne kan gennemsnits-alderen på mændene i plejefamilierne beregnes til knap 50 år, menskvindernes gennemsnitsalder er knap 48 år.Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen (83 procent) af plejefami-lierne har egne børn. Det typiske billede er, at familierne har 1-3 bio-logiske børn (75 procent). 8 procent har flere end 3 biologiske børn, og17 procent har ingen biologiske børn, jf. figuren nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 7: Antal egne børn fordelt på plejefamilier

40%

30%22%20%

30%23%

17%

10%5%3%0%0 Børn1 Barn2 Børn3 Børn4 Børn 5 eller flere

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Endelig viser undersøgelsen, at plejefamiliernes børn i mange tilfældealdersmæssigt er teenagere eller ældre, hvilket svarer til plejeforældre-nes gennemsnitlige alder. I den forbindelse viser de dybtgående analy-ser i kommunerne, at kommunerne i nogle tilfælde har som kriterium,at plejefamilierne ikke må have helt små børn. Familieplejekonsulen-terne forklarer dette med blandt andet, at mindre børn ofte kræver etstørre overskud fra forældrene, og at det derfor ofte vil være svært atkombinere helt små børn med det at have et plejebarn.8Det kan således konstateres, at plejefamilierne som udgangspunkt haren relativt entydig profil. Der er overvejende tale om veletableredekernefamilier med to voksne med 1-3 børn. De voksne har nået en al-der, hvor de har fået mere overskud i hverdagen, idet deres egne børner blevet ældre og i mange tilfælde mindre krævende.

3.2 Plejefamiliernes baggrundUndersøgelsen blandt plejefamilierne kan desuden give et billede afplejefamiliernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund.Resultaterne fra undersøgelsen viser, at mændene overvejende har engrundlæggende erhvervsuddannelse (24 procent), en afsluttende er-hvervsuddannelse (24 procent) eller en videregående uddannelse afmellemlang varighed (23 procent).

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Kvinderne i plejefamilierne har overvejende en videregående uddan-nelse af mellemlang varighed (27 procent), en grundlæggende er-hvervsuddannelse (24 procent), en afsluttet erhvervsuddannelse (15procent) eller ingen anden uddannelse ud over folkeskolen (12 pro-cent), jf. tabellen nedenfor.Eksempler på plejefamiliersmest typiske uddannelser:Mænd:Størstedelen af mænde-ne har en erhvervsuddannelse;primært maskinarbejder, tømrerog smed.Kvinder:En stor del af kvinder-ne har en pædagogisk uddan-nelse; primært lærer, pædagogog socialpædagog.Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier,Deloitte 2010.

Tabel 3: Plejefamiliernes oplysninger om deres uddannelsesniveau fordelt på kønUddannelsesniveauIngen anden uddannelse ud over folkeskolenGymnasium, HHX, HTX, HF og lignendeGrundlæggende erhvervsuddannelseAfsluttet erhvervsuddannelseVideregående uddannelse af kort varighed (2 år)Videregående uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år)Videregående uddannelse af lang varighed (5 år eller mere)TotalMand(N=75)7%8%24 %24 %4%23 %11 %100 %Kvinde(N=87)12 %9%24 %15 %6%27 %7%100 %

Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at plejefamilierne sammenlignet medden danske befolkning generelt er højere uddannet. Således er der 33procent i den danske befolkning (over 18 år), der har folkeskolen somden højest afsluttede uddannelse, mens 7 procent af mændene og 12procent af kvinderne i plejefamilierne har folkeskolen som den højstafsluttede uddannelse.9Endvidere viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, at langt største-delen af plejefamilierne er karakteriseret ved, at en eller begge af ple-jeforældrene har professionel erfaring med børn fra tidligere ansættel-ser i enten normal- eller specialsystemet. Således har 80 procent afkvinderne professionel erfaring med børn fra tidligere beskæftigelse,og cirka 25 procent af mændene har tilsvarende erfaring, jf. figurennedenfor.

Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Plejefamiliers professionelleerfaring med børnEn betydelig del af især kvin-derne i plejefamilierne harprofessionel erfaring i at ar-bejde med børn.Erfaringen stammer langtovervejende fra arbejde sompædagogmedhjælper, pæda-gog, lærer eller socialpæda-gog.Enkelte har haft decideret pro-fessionel erfaring fra døgnin-stitutioner for udsatte børn ogenkelte har erfaring fra arbej-de som psykolog.Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier,Deloitte 2010.

Figur 8: Plejeforældrenes professionelle erfaring med børn fra tidligere ansættelser

100%

80%

60%

Mand40%Kvinde

20%

0%Professionel erfaring med børn fra tidligere?

Note:N=54 (Mænd), N=83(Kvinder)Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Det kan således konstateres, at plejefamiliernes baggrund overvejendeer en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse af mellem-lang varighed, og at en eller begge forældre typisk har en professionelerfaring med børn fra tidligere ansættelser.Suppleres denne profil med erfaringer fra kommuner og organisationerpå området, kan det tilføjes, at den typiske plejefamilie er bosat i hus ioplandet, er aktiv i lokalmiljøet og har overskud til at give lidt ekstra ihverdagen.10

3.3 Plejefamiliernes beskæftigelsesgradPlejefamiliernes beskæftigelsesgrad før og efter, de har fået et barn ipleje, er også afdækket i undersøgelsen blandt plejefamilierne. Be-skæftigelsesgraden er et udtryk for antal arbejderstimer, som plejefa-milien har i anden beskæftigelse; det vil sige, hvorvidt plejeforældrenehar anden beskæftigelse på deltid, på fuldtid eller ingen anden beskæf-tigelse ud over plejeforholdet.Undersøgelsen viser, at 96 procent af kvinderne i plejefamilierne var ifuld- eller deltidsbeskæftigelse, før familien fik et barn i pleje. Nu er53 procent af kvinderne i anden beskæftigelse, samtidig med at de erplejeforældre. 100 procent af mændene havde fuldtidsbeskæftigelse,før familien fik et barn i pleje. Nu er 77 procent af mændene i deltids-

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010, og interview med nøglein-teressenter på området.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

eller fuldtidsbeskæftigelse, samtidig med at de er plejeforældre, jf. ta-bel nedenfor.Tabel 4: Plejefamiliers beskæftigelsesgrad før og efter, de har fået et plejebarnBeskæftigelsesgradIngen anden beskæftigelse ved siden afDeltidsbeskæftigelse ved siden afFuldtidsbeskæftigelse ved siden afTotalMand(før)0%0%100 %100 %Mand(efter)23 %5%72 %100 %Kvinde(før)4%6%90 %100 %Kvinde(efter)48 %10 %43 %100 %

Note:N=75 (Mænd), N=87 (Kvinder)Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der i mange tilfæl-de er en betydelig reduktion i plejefamiliernes beskæftigelsesgrad, ef-ter de har fået et barn i pleje. Denne tendens er mest tydelig blandtkvinderne.I forbindelse med plejefamiliernes beskæftigelsesgrad kan den dybtgå-ende analyse i udvalgte kommuner give et perspektiv på, hvad der kanligge til grund for reduktionen i beskæftigelsesgraden. Således oplevernogle kommuner, at plejeforældrene i nogle tilfælde selv har et ønskeom at gå hjemme og ser et plejebarn som en mulighed herfor. I andretilfælde vurderer kommunerne, at det er en forudsætning for at havedet konkrete barn i pleje, at mindst en af plejeforældrene ikke har an-den beskæftigelse ved siden af. Kommunerne oplyser, at årsagen hertilkan være enten kompleksiteten i barnets behov eller barnets alder, foreksempel et spædbarn, der endnu ikke kan gå i vuggestue.11

3.4 Erfaring som plejefamilieUndersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker desuden plejefamilier-nes erfaring, herunder anciennitet og antal plejebørn gennem tiden.Undersøgelsen viser, at på undersøgelsestidspunktet har 39 procent affamilierne været plejefamilie i 5 år eller kortere, 38 procent af famili-erne har været plejefamilie i 5-15 år, og 23 procent af familierne harværet plejefamilie i mere end 15 år, jf. figuren nedenfor.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 9: Plejefamiliernes anciennitet

over 15 år

23%

10-15 år

15%

5-10 år

23%

2-5 år

28%

1 år eller mindre0%10%

11%

20%

30%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at på undersøgelsestidspunktet har stør-stedelen (40 procent) erfaring som plejefamilie for 2-3 børn. 17 pro-cent af familierne har haft 4-5 børn i pleje, mens andre 17 procent harerfaring baseret på flere end 5 børn, jf. tabellen nedenfor.Tabel 5: Antal børn, som plejefamilierne samlet set gennem tiden har haft i plejeAntal plejebørn1 barn2-3 børn4-5 børnFlere end 5 børnTotalAndel plejefamilier26 %40 %17 %17 %100 %

Note:N=66Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Det maksimale antal plejebørn, som plejefamilierne i undersøgelsenhar erfaring fra, er 21 plejebørn.På baggrund af ovenstående resultater kan der således konstateres envis spredning i plejefamiliernes anciennitet og erfaring som plejefami-lie.Som perspektiv hertil oplyser flere kommuner, at plejefamilierne imange tilfælde er aflastningsfamilie i nogle år, før de bliver egentligplejefamilie og får et barn i døgnpleje. Det kan være noget, familienselv vælger, eller noget, som kommunerne kan opfordre nogle familiertil, da det i nogle tilfælde betragtes som hensigtsmæssigt, at familien

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

oplever at bo sammen med et udsat barn i afgrænsede perioder, før debliver plejefamilie på fuld tid.12

3.5 Aktuelle plejebørnI forbindelse med den landdækkende kommuneundersøgelse oplyserkommunerne, at 58 procent af plejefamilierne i kommunerne har étplejebarn. Godt en tredjedel af plejefamilierne (38 procent) har to ellertre plejebørn, mens 3 procent har fire eller flere plejebørn, jf. figurennedenfor.Figur 10:Antal børn per plejefamilie i de familier, kommunerne fører det generelletilsyn med

70%60%50%40%30%20%28%10%3%0%58%

10%0%

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Kun få plejefamilier har mange børn. Således har 15 plejefamilier 5plejebørn, mens 3 plejefamilier har 7 plejebørn.Som perspektiv til ovenstående viser undersøgelsen blandt plejefamili-erne, at 48 procent af plejefamilierne har ét plejebarn, 44 procent har2-3 plejebørn, og 3 procent har 4 eller flere aktuelle plejebørn, jf. ta-bellen nedenfor.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Tabel 6: Plejefamiliernes oplysninger om antal aktuelle plejebørnAntal aktuelle børn01234Flere end 4TotalAndel plejefamilier3%48 %34 %10 %2%1%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte, 2010.

På baggrund af undersøgelsen kan det beregnes, at plejefamilierne igennemsnit har 1,7 plejebørn.I forlængelse af ovenstående oplyser kommunerne, at udsatte søsken-depar typisk bliver anbragt hos samme plejefamilie, medmindre derskal tages særlige hensyn. Desuden oplyser kommunerne, at plejefami-lier i nogle tilfælde får henvist to eller flere plejebørn, der ikke har no-gen umiddelbar relation til hinanden. Kommunerne oplyser, at de ty-pisk foretager en vurdering af, hvad plejefamiliens generelle godken-delse skal indeholde. Den godkendelse danner herefter udgangspunktfor en vurdering af, om de konkrete børn, der peges på til plejefamili-en, falder inden for den generelle godkendelsesramme.13Det kan således konstateres, at godt halvdelen af plejefamilierne har étplejebarn, mens knap halvdelen har to eller flere plejebørn. Som ud-gangspunkt fastsætter kommunerne antallet af plejebørn per plejefami-lie i forbindelse med den generelle godkendelse af plejefamilien, mensden godkendende kommune som udgangspunkt ved det konkretematch vil forholde sig til, om plejeopgaven ligger inden for den gene-relle godkendelse af plejefamilien.

3.6 Hvor er plejefamilierne bosat?Plejefamilier skal godkendes af den kommune, de er bosat i. Andrekommuner kan vælge at anbringe børn og unge i plejefamilier, der ergodkendt af andre kommuner.Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at 66 procent af deplejefamilier, som kommunerne per 1. januar 2010 havde anbragt børnhos, er bosat i den anbringende kommune, og 34 procent er bosat iandre kommuner. Undersøgelsen viser et tilsvarende billede i forhold

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

til aflastningsfamilier, hvor 60 og 40 procent er bosat i henholdsvisanbringende kommune og andre kommuner.14Desuden viser undersøgelsen en vis sammenhæng mellem kommuner-nes placering på det socioøkonomiske indeks og kommunens urbanise-ringsgrad samt andel af anvendte plejefamilier bosat i anbringendekommune. Således kan der konstateres en tendens til, at jo lavere pla-cering kommunen har på det socialøkonomiske indeks, des større gradanvender kommunen plejefamilier, der er bosat i anbringende kommu-ne. Tilsvarende viser undersøgelsen, at jo færre indbyggere kommunenhar per kvadratmeter (urbanisering), des større omfang anvenderkommunen plejefamilier bosat i anbringende kommune.15Som perspektiv herpå viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, atknap 60 procent af plejefamilierne har fået plejebørn anbragt fra egenbopælskommune, og godt 40 procent har fået anbragt plejebørn fraandre kommuner, jf. figuren nedenfor.Figur 11: Oversigt over, hvorvidt plejefamilierne har fået anbragt børn fra bopæls-kommune eller andre kommuner

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at af de godt 40 procent af plejefamili-erne, der har fået plejebørn anbragt fra andre kommuner end deres bo-pælskommune, har størstedelen (75 procent) fået plejebørn anbragt frakun én anden kommune, mens 20 procent har fået plejebørn anbragtfra to kommuner, jf. figuren nedenfor.

1415

Kilde:Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, Deloitte 2010.Kilde:Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, Deloitte, 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Figur 12: Hvor mange forskellige kommuner har familierne fået anbragt børn fra?

Note:N=36Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Fem procent af plejefamilierne, der har fået anbragt plejebørn fra enanden kommune, har oplyst, at de ikke ved, hvor mange kommunerder har anbragt plejebørn hos familien. Undersøgelsen viser ikke no-gen særlige karakteristika hos de plejefamilier, der har oplyst, at deikke ved, hvor mange kommuner de har fået plejebørn fra.På baggrund af ovenstående resultater kan det konstateres, at omkring40 procent af plejefamilierne har fået anbragt plejebørn fra andrekommuner end deres bopælskommune, og heraf har en femtedel fåetanbragt plejebørn fra to kommuner. I den forbindelse oplyser kommu-nerne, at plejefamilierne i disse tilfælde kan opleve udfordringer medvariationer i forhold til de forskellige kommuners praksis på områdetog dermed de rammer og vilkår, som disse plejefamilier er underlagt.Plejefamilierne kan blandt andet opleve forskellig praksis for fastsæt-telse af vederlag, omfang og indhold af supervision, det individuelletilsyn m.m.16

3.7 Plejefamiliernes forudsætningerDe dybtgående analyser i kommunerne og undersøgelsen blandt tidli-gere anbragte børn giver mulighed for at belyse, hvilke forudsætningerplejefamilierne som udgangspunkt har og bør have for at sikre et vel-lykket anbringelsesforløb.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter oplyser, at plejefamilier iflere tilfælde opleves som en mindre god løsning til meget behand-lingskrævende børn, herunder børn, der har betydelige tilknytnings-problemer. Desuden opleves plejefamilier i mange tilfælde som enmindre hensigtsmæssig løsning for førstegangsanbringelser af teenage-re, da den gruppe aldersmæssigt typisk gennemgår en løsrivelsespro-ces i overgangen til voksen, som kan vanskeliggøre etablering af nærerelationer til en ny familie. Kommunerne oplyser desuden, at et godtsamarbejde mellem plejefamilie og biologisk familie i mange tilfældekan være afgørende for et vellykket anbringelsesforløb. I nogle tilfæl-de oplever sagsbehandlerne, at plejebørnenes personlighedsudviklingkan trues, hvis børnene oplever et problemfyldt samarbejde mellemplejefamilie og biologisk familie. Endelig oplyser sagsbehandlerne, atet væsentligt hensyn i forbindelse med vurderingen af plejefamiliernesforudsætninger i nogle tilfælde er barnets behov for at blive i nærmil-jøet. Det opleves især relevant i forbindelse med ældre børn eller teen-agere, der skal anbringes i en plejefamilie.17Citat fra tidligere plejebarn omoplevelsen af, at plejefamilienikke havde de rette forudsætnin-ger:”Jeg oplevede, at de mangledeforståelse for, hvem jeg var. Dekunne slet ikke forstå, hvordandet var at være plejebarn, hvadjeg havde været igennem.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbrag-te børn, Deloitte 2010.

Undersøgelsen blandt tidligere anbragte børn afdækker de adspurgteplejebørns oplevelser af de forudsætninger, de oplevede som centralefor, at anbringelsesforløbet var vellykket. Oplevelserne er delte i for-hold til, hvorvidt de tidligere anbragte børn oplevede, at deres pleje-familie havde de rette forudsætninger for at have dem i familiepleje.De adspurgte plejebørn, der oplevede, at plejefamilien ikke havde derette forudsætninger, fremhæver især plejefamiliens manglende indsigti, hvad det vil sige at være et plejebarn og være udsat. Desuden bliverdet fremhævet, at plejefamilierne i nogle tilfælde manglede forudsæt-ninger for at håndtere relationen til forældrene.Den gruppe af de adspurgte plejebørn, der modsat oplevede, at deresplejefamilie havde de rette forudsætninger for at have dem i pleje, be-grunder det med, at plejefamilien kunne sætte sig ind i, hvad det vilsige at være plejebarn, tage udgangspunkt i plejebarnets behov og ud-vise empati.Med udgangspunkt i de dybtgående analyser i kommunerne og under-søgelsen blandt tidligere anbragte børn kan det konstateres, at bådekommunernes og de tidligere plejebørns oplevelse af, hvilke forudsæt-ninger der er helt centrale for, at en anbringelse hos en plejefamilie ervellykket, er relativt entydig. Plejefamilien skal kunne:•Sætte sig ind i, hvad det vil sige at være plejebarn.•Give den støtte og hjælp, som plejebarnet har behov for.•Rumme både plejebarnet og plejebarnets forældre.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

•Tage udgangspunkt i plejebarnets behov og involvere plejebarnet istørre beslutninger.•Give plejebarnet følelsen af at være ligestillet med plejefamiliensbiologiske børn.•Udvise empati.Af undersøgelsen blandt tidligere anbragte børn fremgår det, at de ad-spurgte plejebørn gennemgående er delte i oplevelsen af, hvorvidt ple-jefamilien havde de rette forudsætninger, herunder kunne sætte sig indi plejebørnenes behov og give den støtte og hjælp, de havde brug for.De adspurgte plejebørns oplevelser i forhold til plejefamiliernes støtteomfatter blandt andet opbakning til uddannelse og samarbejdet medbørnenes forældre.Citat fra tidligere plejebarn omoplevelsen af ikke at føle sig somen del af plejefamilien:”Jeg var ikke med på ferie. Migog min bror blev anbragt i aflast-ning i stedet. Det var ikke rart.Man kan som barn godt fornem-me, om man er favorit eller ej.Det var vi ikke.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbrag-te børn, Deloitte 2010.

Desuden er de tidligere anbragte børn også delte i deres oplevelse af,hvorvidt de følte sig ligestillet med familiens biologiske børn. I de til-fælde, hvor de adspurgte plejebørn ikke følte sig ligestillet, havde deafgørende faktorer blandt andet været manglende deltagelse i afholdteferier og en oplevelse af, at der blev gjort forskel i opdragelsen af ple-jebarnet og familiens biologiske børn.Endelig oplevede størstedelen af de tidligere anbragte børn som enpositiv faktor, at plejefamilien involverede dem i vigtige beslutningerom deres liv. Oplevelsen af, at der blev lyttet til plejebørnene i forbin-delse med vigtige beslutninger, blev af alle fremhævet som et væsent-ligt element.Det kan således konstateres, at nogle af de afgørende forudsætningerfor, at en anbringelse hos en plejefamilie opleves som positiv af pleje-børnene og kommunerne, er kompetencer som rummelighed, tålmo-dighed, åbenhed, empatisk formåen samt relationelle og kommunikati-ve kompetencer.

3.8 MotivationUndersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker desuden de faktorer,der typisk kan motivere familier til at blive plejefamilie.Undersøgelsen viser, at antallet af vederlag i ganske få tilfælde er enmotivationsfaktor for plejefamilierne. Derimod fremhæver mange ple-jefamilier, at antallet af vederlag aldrig vil kunne være den drivendemotivation ud fra det faktum, at det er et 24-timers arbejde at væreplejefamilie, og at niveauet for antal vederlag ifølge familierne på in-gen måde svarer hertil.Derimod er den hyppigste motivation for familierne muligheden for atgøre en forskel for sårbare børn.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejefamilierne

Citat fra en plejefamilie om mo-tivation:"Hvorfor gøre lidt for en massebørn, når man kan gøre megetfor få børn."Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser, at der er mange forskellige årsager til, at familierbliver plejefamilie. Der tegner sig fire overordnede motivationsfakto-rer:•Ønsket om at gøre en forskel for børnene.•Personlige eller faglige erfaringer med udsatte børn (eksempelvisgennem arbejde på daginstitutioner).•Familien er blevet kontaktet af kommunen eller bekendte og opfor-dret til at blive plejefamilie.•Ønsket om at få et barn (eksempelvis grundet ufrivillig barnløshedeller ønsket om en efternøler).I mange tilfælde angiver plejefamilierne flere af overstående faktorersom motivation for at blive plejefamilie.Enkelte sagsbehandlere og familieplejekonsulenter har ved interview-ene givet udtryk for, at plejefamiliernes økonomi kan være et tabube-lagt emne, hvilket kan bidrage til, at plejefamilierne ikke i alle tilfældeoplever, at deres krav om dækning af udgifter bliver imødekommet.Samlet set kan det konstateres, at plejefamilierne drives af ønsket omat gøre en forskel, og at de vederlag, der som udgangspunkt følgermed hvervet som plejefamilie, sjældent er en drivende motivationsfak-tor. Det er dog ikke ensbetydende med, at økonomi ikke er en væsent-lig faktor for plejefamilierne. Som tidligere beskrevet reduceres be-skæftigelsesgraden hos mange plejefamilier, mens de har et plejebarn,og indtægten fra deres hverv som plejefamilie vil således i den periodevære et nødvendigt supplement til familiens samlede indkomst.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejebørnenes karakteristika

4. Plejebørnenes karakte-ristikaUndersøgelsen af plejefamiliernes rammer og vilkår kan desuden giveet billede af plejebørnenes typiske karakteristika. Nedenfor fremgår deudslagsgivende årsager til anbringelse i plejefamilie, tidligere anbrin-gelser og plejebørnenes overgang fra barn til voksen.

4.1 Udslagsgivende årsag til anbringelseDen landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker kommunernesestimater over den procentvise fordeling af udslagsgivende årsager tilanbringelse i plejefamilie. De udslagsgivende årsager er kategoriseretunder følgende:Forhold hos forældrene (fx omsorgssvigt, vold og kriminel adfærd).Sociale forhold hos barnet (fx vold og kriminel adfærd).Psykiske forhold hos barnet (fx ADHD, autisme og sindslidelse).Fysiske forhold hos barnet (fx fysisk funktionsnedsættelse).Undersøgelsen viser, at for knap tre fjerdedele (74 procent) af pleje-børnene i kommunerne er forhold hos forældrene den udslagsgivendeårsag for anbringelsen i en plejefamilie. Sociale og psykiske forholdhos barnet er udslagsgivende i henholdsvis 10 og 12 procent af anbrin-gelserne, og 4 procent af anbringelserne skyldes fysiske forhold hosbarnet, jf. tabellen nedenfor.Tabel 7: Kommunernes estimeringer over det udslagsgivende problem for afgø-relsen om anbringelse i plejefamiliePrimær årsag til anbringelseForhold hos forældrenePsykiske forhold hos barnetSociale forhold hos barnetFysiske forhold hos barnetTotalAndel plejebørn74 %12 %10 %4%100 %

Note:N=143 (N referer her til antal børn, derfor er N betydelig større her)Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter oplyser, at de i nogle til-fælde oplever, at plejebørnene kan have mere komplekse udviklings-behov, end der som udgangspunkt blev angivet som udslagsgivendeårsag til anbringelsen. Det oplyses, at en årsag hertil er, at plejebørne-

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejebørnenes karakteristika

nes både sociale, psykiske og fysiske udviklingsbehov i nogle tilfældeførst bliver tydelige, når børnene skal fungere i mere stabile rammerhos eksempelvis en plejefamilie.Som perspektiv på kommunernes estimater over udslagsgivende årsa-ger til anbringelse i plejefamilie viser undersøgelsen blandt plejefami-lierne, at plejefamilierne vurderer, at godt en tredjedel (36 procent) afplejebørnene har udviklingsbehov som følge af forhold hos forældre-ne. Endvidere vurderer plejefamilierne, at knap hvert fjerde plejebarnhar henholdsvis sociale og psykiske udviklingsbehov, og 5 procentvurderes at have fysiske udviklingsbehov.18Hertil skal det bemærkes, at plejefamilierne er blevet spurgt om, hvil-ket primært udviklingsbehov de oplever, at de aktuelle plejebørn hav-de på undersøgelsestidspunktet. Flere plejefamilier har haft de aktuelleplejebørn i en længere årrække og vil således ikke i alle tilfælde haveerindring om, hvad der var udslagsgivende for afgørelsen om anbrin-gelse af plejebarnet, ligesom plejebarnet som oftest har gennemgået enudvikling i perioden hos plejefamilien. Endelig oplyser kommunerne,at plejefamiliernes mulighed for at anskue barnet i de nye rammer,hvor forældrenes eventuelle problemer ikke i lige så høj grad fylder,ofte giver anledning til, at plejefamilierne kan se problemstillinger hosbarnet, der ikke tidligere har været i fokus.19Således er der som ud-gangspunkt ikke noget bemærkelsesværdig i variationerne mellemkommunernes oplysninger om de udslagsgivende årsager til anbringel-sen og plejefamiliernes oplysninger om plejebørnenes udviklingsbe-hov.Et yderligere perspektiv på ovenstående er de seneste opgørelser fraAnkestyrelsens anbringelsesstatistik fra 2009. Af opgørelsen fremgårdet, at familieforhold, der kan sidestilles med ovenstående kategoriforhold hos forældrene, i overvejende grad (90 procent) var en ud-slagsgivende årsag til afgørelser om anbringelse. Udvikling og adfærd,der er sammenlignelig med ovenstående kategori sociale forhold hosbarnet, er den næststørste årsag (60 procent) til afgørelser om anbrin-gelse. I 46 procent af tilfældene er sundhedsforhold, der kan sammen-lignes med kategorierne psykiske og fysiske forhold hos barnet, en afde udslagsgivende årsager til anbringelsen. De tilgængelige data fraanbringelsesstatistikken er dog ikke fuldt sammenlignelig med oven-stående resultater, da anbringelsesstatistikkens opgørelse omfatter alleanbragte børn og derfor ikke plejebørn isoleret set, ligesom kommu-nerne har mulighed for at angive flere svarmuligheder og således ikkeviser den primære årsag til afgørelsen om anbringelse.20

1819

Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.20Kilde:Anbringelsesstatistikken, Ankestyrelsen, 2009.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejebørnenes karakteristika

4.2 Tidligere anbringelserAntal forskellige anbringelsessteder bliver ofte sat i sammenhæng medomfanget af sammenbrud eller manglende kontinuitet i forløbet, sombarnet/den unge har været igennem. Undersøgelsen blandt plejefamili-erne afdækker, i hvilket omfang plejebørnene har været anbragt før detaktuelle anbringelsesforløb hos plejefamilien, og i givet fald hvilke(t)anbringelsessted(er) plejebarnet tidligere har været anbragt i.Undersøgelsen viser, at godt halvdelen (55 procent) af plejebørneneikke har været anbragt tidligere, og at 45 procent har været igennem eteller flere anbringelsesforløb før det aktuelle i plejefamilien, jf. figurennedenfor.Figur 13: Plejefamiliernes svar på, hvorvidt plejebørnene har været anbragt andresteder tidligere

Nej

55%

45%

20%

40%

60%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Desuden viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, at af de 45 pro-cent af plejebørnene, der har været anbragt tidligere, har godt halvde-len (58 procent) været anbragt på en døgninstitution, og godt en tred-jedel (36 procent) har været anbragt hos en anden plejefamilie, jf. figu-ren nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejebørnenes karakteristika

Figur 14: Hvor har plejebørnene været anbragt tidligere (plejefamiliernes angivelser)?

Ved ikke

Andet

Opholdssted

Døgninstitution

58%

Anden plejefamilie0%10%20%30%

36%40%50%60%70%

Note:N=45Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser således et billede af plejebørnenes anbringelses-forløb, der er nogenlunde enslydende med de nyeste undersøgelser påområdet.21Undersøgelsens resultater kan dog ikke sige noget om, hvorvidt detidligere anbringelser er udtryk for planlagte skift eller sammenbrud iforløbet. I den forbindelse oplyser kommunerne, at der i nogle tilfældekan være tale om kortere planlagte forløb i forbindelse med udredningpå eksempelvis en døgninstitution, der skal være udgangspunkt for enafgørelse om det endelige anbringelsessted, eller kortere forløb i for-bindelse med akutte anbringelser. Dog fremhæver både sagsbehandle-re og familieplejekonsulenter, at der i nogle tilfælde også kan oplevesmange egentlige sammenbrud i børns og unges anbringelsesforløb.22

4.3 Overgangen fra anbringelse til selv-stændig voksentilværelsePlejebørnenes overgang fra plejebarn til selvstændig tilværelse somvoksen omfatter elementer som oplevelsen af kommunernes støtte oginformation i forbindelse med, at anbringelsen ophører, og plejebørne-nes kontakt med plejefamilien efter det fyldte 18. år. Perspektiverne på

Eksempelvis Anbragte børns udvikling og vilkår – resultater fra SFI’s forløbsunder-søgelser af årgang 1995, SFI, 2008.22Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte, 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårPlejebørnenes karakteristika

disse elementer er primært baseret på undersøgelsen blandt tidligereanbragte børn.Citat fra tidligere plejebarn:"Jeg er flyttet hjemmefra nu,men ser min plejefamilie heletiden. Jeg ser dem mere endmin mor. Det er dejligt."Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser, at uanset om de adspurgte plejebørn har modta-get et reelt tilbud om efterværn, har godt halvdelen af plejebørnenefortsat kontakt til plejefamilien efter det fyldte 18. år.Desuden viser undersøgelsen, at knap halvdelen af de adspurgte pleje-børn oplevede kommunens information om muligheden for kontakt tilplejefamilien efter det fyldte 18. år som god eller meget god, mens ligeså mange oplevede informationen som dårlig.Undersøgelsen viser et delt billede af plejebørnenes oplevelse af denstøtte, de fik af kommunen efter anbringelsens afslutning. Knap halv-delen af plejebørnene oplevede, at de fik en god eller meget god støttefra kommunen, mens den anden halvdel oplevede, at støtten var dårligeller meget dårlig.De adspurgte plejebørn efterspurgte generelt bedre overgang fra pleje-barn til selvstændig tilværelse som voksen, da det kan opleves megetovervældende pludselig formelt at miste plejefamilien. Hertil pegedeplejebørnene på, at de oplevede begrænset kontinuitet i relationen tilde kommunale kontaktpersoner både under anbringelsesforløbet og iovergangen fra barn til voksen.23Som perspektiv hertil oplyser kommunerne, at plejebørnene i mangetilfælde oplever skiftet fra plejebarn til voksentilværelse meget mar-kant. For flere plejebørn betyder ophøret af anbringelsen ved det fyldte18. år samtidig, at barnets ret til at være hos plejefamilien ophører.Plejebørnene underlægges typisk også et skift mellem to forskelligelovgrundlag; i mange tilfælde et skift af handlekommune og ofte ogsået skift mellem forskellige forvaltninger i kommunerne. Sagsbehandle-re og familieplejekonsulenter peger på, at plejebørnene i mange tilfæl-de ikke oplever sig i stand til og trygge ved at stå på egne ben og leveen selvstændig tilværelse som voksen.24

Citat fra tidligere plejebarn:"Det var rædselsfuldt. Min ple-jefamiliekonsulent sagde, hanikke måtte involvere sig mere.Det var hårdt. Jeg så min pleje-familie en sjælden gang, efterjeg var flyttet."Kilde: Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

2324

Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårRekruttering og godkendelse

5. Rekruttering og god-kendelseDen landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker kommunernespraksis i forbindelse med rekruttering og godkendelse af plejefamilier.Mens rekruttering omfatter kanaler og metoder, hvormed kommunernerekrutterer plejefamilier, omfatter godkendelse de procedurer, somkommunerne anvender i vurderingen af, om en familie kan godkendessom plejefamilie.

5.1 RekrutteringKommuneundersøgelsen viser, at tre fjerdedele af kommunerne ikkehar et formaliseret samarbejde med eksempelvis andre kommuner ellerfamilieplejeorganisationer om rekruttering af plejefamilier. Kommu-nerne oplyser, at rekruttering ofte foregår via annoncering i dagspres-sen, henvendelser og udpegning af familier, som kommunerne på an-den vis har kendskab til, eksempelvis en pædagog i en børnehave. Der-imod oplyser 16 procent af kommunerne, at de har et formaliseretsamarbejde med andre kommuner, mens 6 procent har et samarbejdemed plejefamilieorganisationer, jf. tabellen nedenfor.Tabel 8: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt de har et formaliseret samarbej-de med andre omkring rekruttering af plejefamilierSamarbejde medAndre kommunerPlejefamilieorganisationerBåde andre kommuner og plejefamilieorganisationerAndre end ovenståendeIntet formaliseret samarbejdeVed ikkeAndel kommuner16 %6%2%2%75 %1%

Note:N=84. Kommunerne har kunnet angive mere end ét svar på dette spørgsmål,hvorfor andelene summerer til mere end 100 procent.Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Som perspektiv på ovenstående viser undersøgelsen blandt plejefami-lierne, at familierne primært har fået kendskab til muligheden for atblive plejefamilie via anden beskæftigelse med børn/unge fra andreplejefamilier, mens den næsthyppigste kilde er familie eller venner.Derudover har familierne fået kendskab til muligheden for at bliveplejefamilie gennem medierne og kommunen.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårRekruttering og godkendelse

5.2 GodkendelseDen dybtgående analyse i udvalgte kommuner giver et billede af, hvil-ke procedurer kommunerne kan gøre brug af i forbindelse med god-kendelse af en plejefamilie.Kommunerne oplyser, at første skridt i en godkendelsesproces typisker, at kommunerne modtager et ansøgningsskema fra familien, der erudfyldt med forskellige primært faktuelle oplysninger om familien.Dette skema vil i mange tilfælde være udgangspunkt for en første vur-dering af, hvorvidt familien egner sig som plejefamilie.Dernæst oplyser kommunerne, at der i mange tilfælde iværksættes enundersøgelse af familien, der kan bestå i en til fire samtaler med fami-lien typisk med både de voksne og de biologiske børn. Den første sam-tale kan foregå per telefon eller ved besøg i familiens hjem, mens an-den og eventuelle flere samtaler typisk vil blive gennemført ved besøgi familiens hjem. Hver samtale/hvert besøg kan have en varighed af enhalv til tre timer, hvor den første samtale typisk er af kortere varighed.Der er typisk en eller to familieplejekonsulenter til stede ved besøgene.På baggrund af samtalerne udarbejder familieplejekonsulenten typisken socialrapport med indstilling til godkendelse eller afslag på ansøg-ningen om at blive plejefamilie.I forbindelse med godkendelse som plejefamilie oplyser kommunerne,at der som udgangspunkt vil blive indhentet straffeattest, børneattest,helbredserklæring og oplysninger om økonomiske forhold for famili-en. Endelig skal der i henhold til servicelovens § 142, stk. 1 og 2 fore-ligge en plejetilladelse, inden familien modtager et plejebarn. Desudenoplyser kommunerne, at plejefamilierne som udgangspunkt får en ge-nerel godkendelse, der typisk vil indeholde en beskrivelse af godken-delsens omfang, eksempelvis antal børn, aldersgruppe, plejeopgavenssværhedsgrad, forældresamarbejdets kompleksitet m.v.Endelig oplyser nogle kommuner, at de anvender RUGO-konceptet25som del af godkendelsesproceduren. Konceptet adskiller sig primærtfra ovenstående ved, at plejefamiliens deltagelse i grundkurset er endel af godkendelsesproceduren. Det betyder, at familierne først blivergodkendt eller får afslag efter grundkursets afslutning.På baggrund af kommunernes oplysninger kan der konstateres en visvariation i den kommunale godkendelsespraksis. Variationerne fore-

RUGO (rekruttering, uddannelse, godkendelse og organisering) er et kursusforløb,der er udviklet i forbindelse med et KABU-projekt med deltagelse af Socialpædago-gernes Landsforbund, Kommunernes Landsforening, Familieplejen Danmark, DanskSocialrådgiverforening, HK/Kommunal, Amtsrådsforeningen og Københavns Kom-mune.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårRekruttering og godkendelse

kommer hovedsageligt i forhold til antallet af besøg, antallet af fami-lieplejekonsulenter som deltagere i besøgene, og hvorvidt grundkursetindgår som en del af godkendelsesproceduren eller først skal gennem-føres, efter familien er godkendt.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMatchning

6. MatchningMatchningen er den situation, hvor det vurderes og afgøres, hvorvidten plejefamilie er rigtig for det pågældende barn og barnets biologiskefamilie. Undersøgelsen afdækker, hvilke forhold kommunerne tagerhøjde for, når de matcher et barn og en plejefamilie. Herudover bely-ses, i hvilket omfang kommunerne udleverer hele eller dele af barnetshandleplan til plejefamilierne, og hvorvidt plejefamilierne har kend-skab til målene med anbringelsen.

6.1 Fremgangsmåder til et godt matchDen landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker de forhold, somkommunerne tager højde for, når de matcher barn og plejefamilie.Undersøgelsen viser, at kommunerne oftest anvender sammenlignin-gen af plejefamiliens forudsætninger med barnets baggrund og udvik-lingsbehov (93 % i høj grad) og mødet mellem plejefamilien og bar-net/de biologiske forældre (84 % i høj grad) som fremgangsmåde til atsikre det bedste match mellem barn og plejefamilie, jf. nedenståendetabel.Tabel 9: Kommunernes oplysninger om, i hvor høj grad de anvender følgendefremgangsmåder til at sikre det bedste match mellem barn og plejefamilieFremgangsmåderForudsætninger hos plejefamiliensammenholdes med barnets baggrundog udviklingsbehovPlejefamilien mødes med barnet/de biologiske forældrePlejefamilien skal udarbejde enbeskrivelse af sig selv, der kan brugesi forbindelse med matchningKendskab til barnets sproglige ogreligiøse baggrundGeografi (barnets tilknytning til sitnærområde)I højgrad93 %I nogengrad7%I ringegrad0%Sletikke0%

84 %47 %

9%23 %

4%23 %

4%6%

36 %25 %

52 %70 %

12 %5%

0%0%

Note:N=81. Kommunerne har kunnet angive mere end ét svar på dette spørgsmål,hvorfor andelene summerer til mere end 100 procent.Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Ovenstående tabel viser desuden, at 25 og 36 procent af kommunerne ihøj grad anvender henholdsvis barnets geografiske tilknytning ogkendskab til barnets sproglige og religiøse baggrund som udgangs-punkt for matchningen mellem barn og plejefamilie. Der er ingen afkommunerne, der slet ikke anvender disse to fremgangsmåder.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMatchning

Undersøgelsen viser endvidere, at beskrivelse udarbejdet af plejefami-lien selv er den fremgangsmåde, kommunerne anvender mindst.Undersøgelsen viser ingen umiddelbar sammenhæng mellem bag-grundsvariable som kommunernes urbaniseringsgrad, placering påsocialøkonomiske indeks og antal indbyggere og de fremgangsmåder,kommunerne anvender til at sikre det bedste match mellem barn ogplejefamilie.Hertil afdækker de dybtgående analyser, at den godkendende kommu-ne som udgangspunkt forholder sig til, om plejeopgaven ligger indenfor plejefamiliens generelle godkendelsesramme.I forbindelse med de dybtgående analyser i kommunerne oplyser fami-lieplejekonsulenter og sagsbehandlere endvidere, at matchet mellemplejebarn, biologiske forældre og plejeforældre betragtes som helt es-sentielt for et godt anbringelsesforløb. Hertil opleves mødet mellemplejefamilie og barnets biologiske forældre som en væsentlig frem-gangsmåde til at vurdere, hvorvidt der er en god kemi.Som perspektiv hertil udtrykte de adspurgte plejebørn, at de oplevededet som centralt for et vellykket anbringelsesforløb, at plejefamilienkunne rumme forældrene, og at børnenes baggrund ikke var tabube-lagt, ligesom det var meget vigtigt, at de følte sig accepteret og som endel af plejefamilien.26På baggrund af undersøgelsen kan det konstateres, at der er en vis va-riation i kommunernes praksis for, hvilke fremgangsmåder der anven-des for at sikre et godt match, men at matchet af alle parter oplevessom helt centralt for at udgå sammenbrud.Flere sagsbehandlere fremhæver, at sagsbehandlernes egne fordommeomkring plejefamilierne, herunder fordomme om familiernes motiva-tion, kompetencer og forudsætninger, i mange tilfælde kan være enudfordring for området. Endelig fremhæves, at det tidspres, som noglesagsbehandlere oplever i forbindelse med godkendelse af plejefamilierog løbende opfølgninger, i nogle tilfælde kan hindre anvendelse afplejefamilier, da det kan opleves som et tidsmæssigt lettere alternativat anbringe et udsat barn på en døgninstitution.27

2627

Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMatchning

6.2 Plejefamiliernes kendskab til handle-plan og målUndersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker, i hvilket omfang ple-jefamilierne har kendskab til målene med anbringelsen og til plejebar-nets handleplan.Undersøgelsen viser, at samtlige plejefamilier er blevet orienteret ombaggrunden for anbringelsen, og 75 procent af plejefamilierne er ble-vet orienteret om den formodede varighed af anbringelsen, jf. figurennedenfor.Figur 15: Plejeforældrenes orientering om anbringelsen

Er du/I blevet orienteret om denformodede varighed afanbringelsen?

75%

Er du/I blevet orienteret ombaggrunden for anbringelsen?

100%

20% 40% 60% 80% 100%120%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Samtidig viser undersøgelsen, at 60 procent af plejefamilierne har fåetudleveret hele (40 procent af plejefamilierne) eller dele af (20 procentaf plejefamilierne) handleplanen. 35 procent af plejefamilierne harikke (22 procent af plejefamilierne) eller stort set ikke (13 procent afplejefamilierne) kendskab til plejebarnets handleplan, jf. figuren ne-denfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMatchning

Figur 16: Plejeforældrenes kendskab til plejebarnets handleplan

Ved ikke

Har fået hele handleplanenudleveret

40%

Har fået dele af handleplanenudleveret

20%

Har stort set ikke oplysninger ombarnets/børnenes handleplan0%

13%

20%

40%

60%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

De dybtgående analyser afdækker desuden, at nogle kommuner ek-sempelvis anvender samarbejdsaftaler eller lignende, der udleveres tilplejefamilierne, og at disse samarbejdsaftaler i mange tilfælde vil in-deholde dele af handleplanen.28På baggrund af undersøgelsen kan det konstateres, at plejefamilierne ide fleste tilfælde bliver oplyst om baggrunden for, målene for og denforventede varighed af anbringelsen. Handleplanen betragtes dog somet væsentligt element for at kunne afstemme forventninger til plejefa-milien, og den er afgørende for at kommunen kan følge op på anbrin-gelsesforløbet.

6.3 Udlevering af handleplanI forbindelse med anbringelse af et barn/en ung skal kommunerne somhovedregel udarbejde en handleplan, inden anbringelsen finder sted, jf.servicelovens § 140. Handleplanen skal angive formålet med og ind-holdet i indsatsen. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, derer gennemført, jf. servicelovens § 50.Undersøgelsen blandt kommunerne afdækker, i hvilket omfang kom-munerne udleverer handleplanen for barnets anbringelse til plejefami-lien.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMatchning

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af kommunerne ofte udlevererhele eller dele af handleplanen til plejefamilien, og at hver tiendekommune altid udleverer hele eller dele af handleplanen. Omvendtudleverer 8 procent af kommunerne aldrig hele eller dele af handlepla-nen, og 28 procent udleverer den sjældent, jf. tabellen nedenfor.Tabel 10: Kommunernes oplysninger om, hvor ofte barnets handleplan (eller deleaf handleplanen) udleveres til plejefamilienHyppighedAltidOfteSjældentAldrigVed ikkeTotalAndel kommuner10 %49 %28 %8%5%100 %

Note:N=87Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Det skal dog bemærkes, at ovenstående resultater alene er et udtrykfor, om handleplanen helt eller delvis bliver udleveret til plejefamilier-ne. Det er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at plejefamilierne ikkebliver orienteret om indholdet af handleplanen.Det skal endvidere bemærkes, at forældrene til plejebarnet skal givesamtykke til, at plejefamilien får udleverethelehandleplanen, idet til-fælde hvor handleplanen indeholder personfølsomme oplysninger omforældrene. Dog kræver det som udgangspunkt ikke særlig samtykkeat udlevere de dele af handleplanen til plejefamilien, der alene handlerom barnet.I den forbindelse afdækker de dybtgående analyser i kommunerne, atder i nogle kommuner udleveres samarbejdsaftaler til plejefamilierne,der typisk indeholder de elementer fra handleplanen, der retter sig di-rekte mod plejeopgaven, herunder formålet med anbringelsen.29

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

7. Uddannelse, supervi-sion og anden støtteUndersøgelsen vedrørende plejefamiliers rammer og vilkår afdækkerogså temaer som grundkursus og efteruddannelse målrettet plejefami-lier samt supervision og anden støtte til plejefamilierne. Dette afsnitomfatter afdækning af både kommunernes tilrettelæggelse og organi-sering af områderne og plejefamiliernes oplevelse i forbindelse her-med.

7.1 GrundkursetIfølge serviceloven er det obligatorisk for nye plejefamilier at deltage iet grundkursus, jf. § 142, stk. 3. Den kommune, der godkender pleje-familien, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefami-lien deltager i kurser i forhold til det at være plejefamilie. Kurset om-fatter begge plejeforældre og skal være påbegyndt inden godkendel-sen. Kurset behøver dog ikke at være afsluttet, inden familien modta-ger et plejebarn. Gennemførelse af et kursus kan foregå sideløbendemed godkendelse og modtagelse af et plejebarn.30Med ikrafttræden afBarnets Reform skal grundkurset, medmindre særlige forhold gør siggældende, være gennemført, inden plejefamilien modtager et barn elleren ung i pleje.31Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at 74 procent af ple-jebørnene anbringes hos en plejefamilie, der har afsluttet grundkurset,14 procent anbringes hos plejefamilier, der har påbegyndt kurset, menendnu ikke har afsluttet det, og 12 procent af plejebørnene bliver an-bragt hos plejefamilier, der endnu ikke har påbegyndt grundkurset vedanbringelsens start, jf. tabellen nedenfor.Tabel 11: Kommunernes oplysninger om i hvilket omfang plejefamilierne får an-bragt et barn henholdsvis før påbegyndelse, før eller efter afslutning af grundkur-setBarnet blev anbragtEfter plejefamilierne har afsluttet grundkursusFør plejefamilierne har afsluttet grundkursusFør plejefamilierne har påbegyndt grundkursusTotalAndel plejebørn74 %14 %12 %100 %

Note:N=80Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Kilde:Bemærkningerne til lovgivningen og pkt. 249 i vejledningen om særlig støttetil børn og unge (2006).31Kilde:Lovforslag om Barnets Reform som vedtaget.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Undersøgelsen viser en vis sammenhæng mellem andelen af plejefa-milierne, der modtager et plejebarn, efter de har afsluttet grundkurset,og andelen af anbringelser i plejefamilier i kommunerne. Således kander konstateres en tendens til, at de kommuner, der i højere grad an-bringer i plejefamilier frem for andre anbringelsessteder, i højere gradhar oplyst, at plejefamilierne afslutter grundkurset, inden de modtageret plejebarn.Undersøgelsen blandt plejefamilierne viser, at 63 procent af plejefami-lierne har gennemført et grundkursus. Det betyder samtidig, at 37 pro-cent af plejefamilierne ikke har deltaget i eller gennemført et grund-kursus.Desuden viser undersøgelsen en vis sammenhæng mellem plejefamili-ernes anciennitet, og hvorvidt de har gennemført grundkurset. Der kansåledes konstateres en tendens til, at plejefamilier med 0-1 års ancien-nitet og plejefamilier med 6 eller flere års anciennitet i mindre grad hargennemført et grundkursus end plejefamilier med 2-5 års anciennitet.En årsag til, at der er en større andel plejefamilier med 2-5 års ancien-nitet, der har gennemført grundkurset, før de modtog et plejebarn, kanvære, at det først i forbindelse ikrafttræden af anbringelsesreformen1. januar 2006 blev et lovkrav, at alle nye plejefamilier skulle gennem-føre et grundkursus.Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at af de plejefamilier, der hargennemført et grundkursus, har 56 procent af plejefamilierne modtagetet plejebarn, før de gennemførte grundkurset, og 39 procent har gen-nemført kurset, før de modtog et plejebarn, jf. nedenstående tabel.Tabel 12: Plejefamiliernes oplysninger om, hvorvidt de har gennemført grundkur-set, før de modtog et plejebarnGennemførelse af grundkursusGennemført kursus før modtagelse af plejebarnModtaget plejebarn før gennemførelse af grundkursusVed ikkeTotalAndel plejefamilier39 %56 %5%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Det skal bemærkes, at resultaterne ikke giver et billede af, hvorvidtplejefamilierne havde påbegyndt grundkurset, før de modtog et pleje-barn, men alene hvorvidt grundkurset var gennemført, før de modtoget plejebarn. Årsagen hertil er, at det for mange af plejefamilierne vilvære længe siden, de har gennemført grundkurset, hvorfor det for nog-le vil være svært at huske, hvorvidt kurset blev påbegyndt før ellerefter, de modtog barnet. Samtidig vil de plejefamilier med anciennitetpå over fem år som udgangspunkt ikke have været omfattet af kravenei anbringelsesreformen, hvorfor de i de fleste tilfælde ikke vil have

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

gennemført grundkurset, før de modtog et plejebarn, og nogle vil sletikke have gennemført kurset.

7.2 Tilrettelæggelse af grundkursetAf gældende regler på området fremgår det, at formålet med grundkur-set er at give kommende plejeforældre viden om, hvilken opgave degår ind til, og redskaber til at løse opgaven. Grundkursets varighedskal være minimum fire dage32, og kommunerne kan selv fastlæggedet nærmere indhold af kurset ud fra blandt andet de kommende pleje-familiers behov og den information, kommunerne i øvrigt tilbyder.33Den landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker, hvorledes kur-serne er tilrettelagt, og hvilke udbydere kommunerne anvender tilgrundkurset for plejefamilier.Af vejledningen til de gældende regler på området fremgår det, atgrundkurset eksempelvis kan være et kortere kursus i løbet af en ellerto weekender. Desuden fremgår det, at kurset som minimum skal om-handle følgende tre aspekter:1. Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragtebørns særlige situation og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvik-ling samt forståelsen for relationen mellem plejefamilie, plejebarnog plejefamiliens egne børn.2. Samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets ogforældrenes relation støttes.3. Plejefamiliens rolle i samarbejdet med de professionelle omkringbarnet.De dybtgående undersøgelser i udvalgte kommuner afdækker forskel-lige måder, hvorpå kommunerne tilrettelægger grundkurset. Grundkur-sets varighed spænder mellem 2 og 5 hele undervisningsdage. I nogleaf kommunerne tilrettelægges kurset som 6 til10 aftenmøder. Kursernegennemføres typisk som en vekslen mellem oplæg og gruppeøvelserinden for ovenstående temaer.Kommunernes oplysninger afdækker, at undervisningen varetages helteller delvis af kommunernes egne familieplejekonsulenter, eksternefamilieplejekonsulenter, undervisere fra kursusudbyder eller erfarneplejefamilier.

Det skal bemærkes, at kravet om fire kursusdage alene omfatter fuldtidsplejefamili-

er, og således ikke aflastningsfamilier.33Kilde:Lov om social service.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at en tredjedel afkommunerne udbyder et grundkursus baseret på RUGO’s rekrutte-rings- og godkendelsessystem. RUGO (rekruttering, uddannelse, god-kendelse og organisation) er et koncept, som kommunerne kan anven-de som basis for tilrettelæggelse af grundkurset og godkendelsespro-ceduren for plejefamilier. Et grundkursus baseret på RUGO 134kantilrettelægges over fire hele lørdage. Godkendelsen som plejefamiliefinder som udgangspunkt sted efter samværet på kursusdagene og vedto hjemmebesøg. Efter plejefamilien er godkendt stilles der i RUGO 1-konceptet krav om, at familien skal deltage i netværksgrupper ti gangårligt.35Undersøgelsen viser en vis sammenhæng mellem kommunernes bag-grundsvariable, og hvorvidt de udbyder grundkurset baseret påRUGO’s koncept. Således er der en tendens til, at små kommuner (un-der 25.000 indbyggere) og kommuner, der scorer lavt på det socioøko-nomiske indeks, er mindre tilbøjelige til at udbyde kurser baseret påRUGO’s uddannelseskoncept end øvrige kommuner. Det vil sige, atflere mindre kommuner udbyder grundkurser, der ikke er baseret påRUGO’s koncept.Der kan således konstateres stor variation i kommunernes praksis ogtilrettelæggelse af grundkurset for plejefamilier, herunder variation ivarighed, indhold og hvorvidt kurset indgår som led i godkendelses-proceduren.Som perspektiv til ovenstående viser undersøgelsen, at der er udbredtenighed blandt kommunerne om, at de eksisterende grundkursustilbudimødekommer behovet for uddannelse hos plejefamilierne. 99 procentaf kommunerne oplyser, at tilbuddet imødekommer behovet i høj elleri nogen grad, jf. tabellen nedenfor.Tabel 13: Kommunernes oplysninger om, i hvilket omfang de oplever, at det eksi-sterende grundkursustilbud imødekommer behovet for uddannelse hos plejefami-lierneSvarkategoriI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeTotalAndel kommuner53 %46 %1%0%100 %

Der er desuden udviklet en RUGO 2 model, som tager udgangspunkt i nuværende

dansk praksis, men hvor forundersøgelsen udvides tidsmæssigt og skærpes indholds-mæssigt. Familierne deltager først i et obligatorisk grundkursus, når de er blevet god-kendt som plejefamilie.35Kilde:RUGO-konceptet.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Note:N=80Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

7.3 Udbydere af grundkursetDen landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker også, hvilkeudbydere kommunerne anvender til grundkurset for plejefamilier.Undersøgelsen viser, at 72 procent af kommunerne anvender lokaleAMU-kurser som udbyder af grundkursus for plejefamilier. 18 procentanvender kommunens egne plejeforældrekurser, og 11 procent brugerprivate familieplejeorganisationers kurser, jf. tabellen nedenfor.Tabel 14: Kommunernes oplysninger om, hvilke udbydere de anvender til grund-kursus for plejefamilierUdbydereLokale AMU-kurserKommunens egne plejeforældrekurserPrivate familieplejeorganisationers kurserAndreAndel kommuner72 %18 %11 %13 %

Note:N=80. Kommunerne har kunnet angive mere end ét svar på dette spørgs-mål, hvorfor andelene summerer til mere end 100 procent.Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Tabellen viser desuden, at 13 procent af kommunerne benytter andreudbydere. Af andre udbydere har kommunerne oplyst VIA UniversityColleges og SOSU-skoler. Det er dog disse skoler, der typisk udbyderAMU-kurserne.

7.4 EfteruddannelseDe gældende regler36på området stiller ikke krav om, at plejefamilier-nes skal deltage i efteruddannelse. Med ikrafttræden af Barnets Re-form skal den godkendende kommune sikre, at plejefamilien efter an-bringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herun-der kompetenceudvikling, der som minimum svarer til to hele kursus-dage årligt.37Undersøgelsen afdækker, hvorvidt kommunerne har en praksis, hvorde stiller krav til plejefamilierne om at deltage i efteruddannelse, og ihvilket omfang plejefamilierne deltager i efteruddannelse.

3637

Kilde:Lov om Social Service.Kilde:Lovforslaget om Barnets Reform som vedtaget.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Den landdækkende kommuneundersøgelse viser, at 40 procent afkommunerne aldrig stiller krav om deltagelse i efteruddannelse i kon-trakten med plejefamilierne, og at 10 procent altid og 2 procent for detmeste stiller krav herom. 38 procent stiller sjældent krav om deltagelsei efteruddannelse, og 10 procent stiller i nogle tilfælde stiller krav her-om, jf. tabellen nedenfor.Tabel 15: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt de stiller krav i kontrakten medplejefamilierne om, at de skal deltage i efteruddannelseAndel kommunerAltidFor det mesteI nogle tilfældeSjældentAldrigTotal10 %2%10 %38 %40 %100 %

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Kommunernes eksempler påden efteruddannelse, dertilbydes plejefamilier:Alle plejefamilie får tilbud omefteruddannelse i form af te-maaftener/møder.Efteruddannelseskurser vedrø-rer typisk:Børns livshistorie.Forståelse af børn med sær-lige behov.ADHD og andre psykiske li-delser.Handicappede eller tidligtskadede.Anerkendende pædagogik.Kilde:Landsdækkende kommuneunder-søgelse og dybtgående analyser i kommu-ner, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden en vis sammenhæng mellem kommunalebaggrundsvariable og kommunernes krav om deltagelse i efteruddan-nelse. Således er der en tendens til, at de små og mellemsmå kommu-ner (under 25.000 og 25-40.000 indbyggere) i højere grad stiller kravom efteruddannelse. 14 procent af de små kommuner og 24 procent afde mellemsmå kommuner stiller altid eller for det meste krav om ef-teruddannelse, mens 9 procent af de resterende kommuner altid ellerfor det meste stiller krav herom.Det kan således konstateres, at kommunerne generelt kun i mindregrad stiller krav i kontrakten med plejefamilierne om, at de skal delta-ge i efteruddannelse.Som perspektiv herpå peger kommunerne på, at det gennemgåendeopleves som en vigtig del af plejefamiliernes kompetenceudvikling, atde får faglig funderet støtte efter behov. Sådanne behov kan der væremulighed for at afdække ved deltagelse i efteruddannelse, temaaftenerog/eller via regelmæssig supervision. I den forbindelse fremhæverkommunerne gennemgående kommunernes egne tilrettelagte temaaf-tener, som kommunerne generelt betragter som et godt alternativ tilreelle efteruddannelsesforløb.38Endvidere viser den landsdækkende kommuneundersøgelse, at godthalvdelen af kommunerne (55 procent) tilbyder efteruddannelse tilplejefamilierne, mens 43 procent ikke tilbyder efteruddannelse, jf. ta-bellen nedenfor.

Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Tabel 16: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt de tilbyder efteruddannelse tilplejefamilierneTilbydes efteruddannelse til plejefamilierne?JaNejVed ikkeTotalAndel kommuner55 %43 %2%100 %

Note:N=82Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden en vis sammenhæng mellem kommunensstørrelse, og hvorvidt kommunen tilbyder efteruddannelse til plejefa-milierne. Således er der en tendens til, at de små kommuner (under25.000 indbyggere) i langt mindre grad tilbyder efteruddannelse endde resterende kommuner.Et yderligere perspektiv på efteruddannelse fremgår af undersøgelsenblandt plejefamilier. Undersøgelsen viser, at 60 procent af plejefamili-erne ikke har deltaget i efteruddannelse eller temamøder, og at 40 pro-cent har deltaget i et eller flere efteruddannelseskurser eller temamø-der, jf. tabellen nedenfor.Tabel 17: Plejefamiliernes oplysninger om, hvorvidt de har deltaget i efteruddan-nelsesforløbPlejefamiliernes deltagelse i efteruddannelsesforløbPlejefamilierne har deltaget i efteruddannelsesfor-løb/temamøderPlejefamilierne har ikke deltaget i nogen form for ef-teruddannelse eller temamøderTotalAndel plejefamilier40 %60 %100 %

Note:N=79Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Af de 40 procent af plejefamilierne, der har deltaget i en efteruddan-nelse, oplyser hovedparten (74 procent), at de har deltaget i et ellerflere kurser, der omfatter behandling af bestemte målgrupper, 12 pro-cent har deltaget i anden efteruddannelse eller temamøder, og 14 pro-cent har deltaget i begge, jf. tabellen nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Tabel 18: Plejefamiliernes oplysninger om, hvilken efteruddannelse de har delta-get iDeltagelse i efteruddannelsePlejefamilier, der har deltaget i kursus vedrørende bestemtemålgrupperPlejefamilier, derse/temamøderhardeltagetiandenefteruddannel-Andel plejefamilier74 %12 %14 %100 %

Plejefamilier, der har deltaget i både kursus med behandlings-mæssigt indhold og anden efteruddannelse/temamøderTotal

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

På baggrund af ovenstående kan det således konstateres, at godt halv-delen af plejefamilierne oplyser, at de ikke har deltaget i et eller flereefteruddannelsesforløb i form af egentlige kurser eller temamøder.Som perspektiv herpå peger både plejefamilieplejerne og kommunernepå en central pointe i forbindelse med plejefamiliernes deltagelse i ef-teruddannelse, idet det opleves svært for plejefamilierne at finde tid tilat deltage i disse forløb, da de ikke har mulighed for at få passet pleje-børnene.39

7.5 Organisering af uddannelseDen landsdækkende kommuneundersøgelse viser desuden, at knaphalvdelen (45 procent) af kommunerne har et formaliseret samarbejdemed andre kommuner om uddannelse af plejefamilier, herunder bådeselve efteruddannelsestilbuddet og tilrettelæggelsen af grundkurset. 22procent har samarbejde med organisationer, og 13 procent har samar-bejde med private aktører. Cirka hver fjerde kommune har et samar-bejde med andre end nævnte aktører, fx AMU og SOSU-skoler. Hverfemte kommune har ikke noget formaliseret samarbejde med andre omuddannelse af plejefamilier, jf. nedenstående tabel.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner. Undersøgelse blandt plejefamilier, De-loitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Tabel 19: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunen har et formaliseretsamarbejde med andre omkring uddannelse af plejefamilierSamarbejdsrelationerAndre kommunerOrganisationerPrivate aktørerAndre end ovennævnteIntet formaliseret samarbejdeVed ikkeAndel kommuner45 %22 %13 %24 %20 %0%

Note:N=81. Kommunerne har kunnet angive mere end ét svar på dettespørgsmål, hvorfor andelene summerer til mere end 100 procent.Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at størstedelen afkommunerne har et formaliseret samarbejde med en eller flere aktøreromkring tilrettelæggelse af uddannelse til plejefamilierne, herunderbåde efteruddannelse og grundkursus.

7.6 SupervisionI supervision ligger som udgangspunkt at rådgive og vejlede til super-visanden (her plejefamilierne), men også at hjælpe plejefamilierne tilat reflektere over de forhold, der hæmmer eller fremmer mulighedenfor at kunne yde hjælp. Supervision skal således også gøre plejefamili-erne i stand til at reflektere over udviklingsmuligheder og dilemmaerbåde med hensyn til familiernes egne kompetencer til at hjælpe ogkonkrete problemer hos plejebørnene og deres biologiske familie. Det-te er dog alene udtryk for den faglige forståelsesramme omkring su-pervision og ikke et udtryk for praksis omkring kommunernes supervi-sion af plejefamilier.Undersøgelsen af plejefamiliernes rammer og vilkår afdækker, hvor-dan kommunernes supervision udføres, kadencen for supervision ogplejefamiliernes oplevelser heraf.Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at kommunerne iknap halvdelene (49 procent) af tilfældene gennemfører supervision iforbindelse med et tilsyn. I 41 procent af tilfældene gennemføres su-pervisionen på møder, der ligger uden for tilsynsbesøg. Hos 9 procentaf plejefamilierne i kommunerne gennemføres der ikke supervision, jf.nedenstående tabel.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Tabel 20: Kommunernes estimater over, hvornår supervisionen af plejefamiliertypisk gennemføresGennemførelse af supervisionenI forbindelse med tilsynSupervisionen foregår på møder, der ligger uden for tilsynDer gennemføres ikke supervisionAndet end ovenståendeTotalAndel supervisioner49 %41 %9%1%100 %

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte, 2010.

Tabellen ovenfor viser, at 1 procent af kommunerne har oplyst, at su-pervisionen foregår på anden måde, for eksempel ved ekstern supervi-sion (fx via en privat psykolog) og gruppesupervision.Undersøgelsen viser en vis sammenhæng mellem antallet af plejebørni kommunerne, og i hvilken sammenhæng supervisionen typisk gen-nemføres. Der er således en tendens til, at kommuner med få plejebørn(0-8 plejebørn) oftere gennemfører supervisionen (i 67 procent af til-fældene) i forbindelse med tilsynet. De resterende kommuner gennem-fører supervisionen i forbindelse med tilsynet i mellem 39 og 49 pro-cent af tilfældene.Desuden viser den landsdækkende kommuneundersøgelse, at den su-pervision, som plejefamilierne modtager, i 68 procent af tilfældenegennemføres af en familieplejekonsulent. De næstmest benyttede fag-grupper til supervision er psykologer (17 procent) og eksterne supervi-sorer (10 procent). I 4 procent af tilfældene anvender kommunernesagsbehandlere til supervisionen af plejefamilierne, jf. tabellen neden-for.Tabel 21: Kommunernes estimater over, hvor ofte supervisionen af plejefamiliergennemføres af følgende faggrupperFaggrupperFamilieplejekonsulentPsykologEkstern supervisionSagsbehandlerAndetTotalAndel supervisioner68 %17 %10 %4%1%100 %

Note:N=80Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Som perspektiv på ovenstående resultater oplyser kommunerne, at su-pervision i de fleste tilfælde opleves at være en væsentlig forudsætningfor en vellykket anbringelse. Der peges på, at en årsag hertil blandtandet er, at plejefamilierne typisk står alene med udfordringerne om-

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

kring plejebarnet modsat for eksempel personalet i døgninstitutioner,der kan bruge kolleger som sparringparter. I den sammenhæng oplyserkommunerne, at der i flere tilfælde kan være en intensiveret supervisi-on i det første år af en anbringelse, og at supervisionen i langt de flestetilfælde gennemføres af den tilknyttede familieplejekonsulent.Nogle kommuner peger dog på, at mange familieplejekonsulenter ikkeer uddannet supervisorer, og derfor omfatter supervisionen i højeregrad råd og vejledning end egentlig supervision. I forlængelse herafoplyses, at den specialiserede vejledning og supervision fra eksempel-vis en psykolog eller ekstern supervisor i fleste tilfælde tildeles pleje-familier med særlig komplekse børn, og at flere kommuner er begyndtat tilbyde gruppesupervision, hvor en bredere gruppe af plejefamilier-ne kan få supervision af mere specialiseret karakter.40Undersøgelsen blandt plejefamilierne kan give et yderligere perspektivpå supervision. Det fremgår af undersøgelsen, at 26 procent af pleje-familierne har modtaget råd og vejledning fire gange årligt, og at 9procent har modtaget råd og vejledning flere end ti gange årligt. Der-imod har 14 procent ikke modtaget nogen form for råd og vejledning,jf. tabellen nedenfor.Tabel 22: Plejefamiliernes oplysninger om, hvor mange gange årligt i det aktuelleanbringelsesforløb de har modtaget råd og vejledning fra kommunenAntal supervisioner012345678910Flere end 10 gangeTotalAndel plejefamilier14 %6%16 %9%26 %2%9%1%1%1%6%9%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte, 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at godt halvdelen afplejefamilierne har modtaget råd og vejledning mellem en og fire gan-ge årligt, og 16 procent har modtaget råd og vejledning flere end otte

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

gange årligt. I gennemsnit har plejefamilierne modtaget råd og vejled-ning 4,7 gange årligt.Endvidere fremgår det af undersøgelsen blandt plejefamilierne, at 9procent af plejefamilierne har oplevet at få afslag på anmodning omsupervision, jf. nedenstående tabel.Tabel 23: Plejefamiliernes oplysninger om, hvorvidt de har oplevet at få afslag påderes ønsker om råd og vejledning i forbindelse med det aktuelle anbringelsesfor-løbAndel plejefamilierIkke fået afslagFået afslagVed ikkeTotal89 %9%2%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte, 2010.

Det kan således konstateres, at plejefamilierne i størstedelen af tilfæl-dene modtager supervision, og at plejefamiliernes anmodning omyderligere supervision i de fleste tilfælde bliver imødekommet.

7.6.1 Temaer for supervisionI undersøgelsen peger både kommunerne, plejefamilierne og plejebør-nene på tre temaer, der opleves som særlig centrale i forbindelse medkommunernes supervision til plejefamilierne. Temaerne er:Samarbejdsproblematikker med plejebarnets forældre.Behandlingskrævende plejebørn.Særlige udfordringer i teenageårene.Plejefamiliernes samarbejde med plejebarnets forældre opleves af alleparter som svært og udfordrende for både plejeforældrene, plejebarnetsamt kommunens sagsbehandlere og familieplejekonsulenter.Kommunerne oplyser, at udfordringer i den forbindelse ofte oplevessom årsag til eventuelle sammenbrud af anbringelsen eller som årsagtil, at plejefamilien bliver splittet.41Et perspektiv herpå er de adspurg-te plejebørns oplevelser af relationen mellem plejefamilien og foræl-drene, hvor kun ganske få oplevede, at samarbejdet var godt. De ad-spurgte plejebørn pegede på, at de dårlige relationer kunne opleves

Citat fra et tidligere plejebarn:”Mine forældre var meget fjendt-lige over for min plejefamilie.Jeg var meget splittet. De snak-kede begge to grimt om hinan-den. Jeg husker ikke, at der varnogen, som hjalp mig. Jeg føltemig meget alene.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

som en kamp mellem parterne og kunne give følelse af afmagt og en-somhed hos barnet.42Kommunernes supervision om samarbejde med plejebarnets forældrekan ifølge kommunerne omfatte råd og vejledning samt konkrete red-skaber til at håndtere forældrene.43Supervision om temaet behandlingskrævende børn vil ifølge kommu-nerne typisk omfatte råd og vejledning af mere specialiseret karakteromkring de særlige behov og vanskeligheder, som plejefamilierne kanopleve i behandlingsarbejdet med plejebørn med sociale, psykiske el-ler fysiske udfordringer.Kommunerne oplyser, at supervision omkring teenageplejebørn blandtandet kan omfatte råd og vejledning om, hvilken betydning det anbrag-te barns baggrund kan have for barnets identitetsudvikling, pubertets-konflikter og håndtering heraf.44

7.7 Anden støtteAnden støtte til plejefamilierne omfatter støtte, der ligger ud over ud-dannelse og supervision, eksempelvis at plejefamilierne deltager i net-værk med andre plejefamilier eller har adgang til akut rådgivning ogvejledning hele døgnet.Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at knap halvdelen(49 procent) af kommunerne tilbyder netværksgrupper for plejefamili-erne. I 36 procent af kommunerne kan plejefamilierne få støtte og vej-ledning 24 timer i døgnet, og 28 procent af kommunerne tilbyder an-dre formelle tiltag, der kan støtte plejefamiliernes kompetencer, jf. ta-bellen nedenfor.

Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.43Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.44Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Tabel 24: Kommunernes oplysninger om, hvilken anden form for støtte de tilbyderplejefamilierneAnden støtteAndel kommuner,der tilbyder49 %36 %28 %Andel kommuner,der ikke tilbyder51 %64 %72 %Total

Netværksgrupper forplejefamilierStøtte og vejledning24 timer i døgnetAndre formelle tiltag, derkan støtte plejefamilierneskompetencer

100 %100 %100 %

Note:N=81Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

De kommuner, der tilbyder støtte og vejledning 24 timer i døgnet, op-lyser, at dette eksempelvis kan foregå via en hotline eller et akutbered-skab til plejefamilierne. Besvarelserne kan dog ikke sig noget om,hvorvidt akutberedskabet i alle tilfælde er personer med særlig indsigti eller forudsætninger for at rådgive plejefamilier, eller om der alene ertale om kommunens sociale døgnvagt, der er tilgængelig for allekommunens borgere. Dog viser de dybtgående analyser i kommuner-ne, at akutberedskabet også i nogle tilfælde består af plejefamiliekon-sulenterne, der på skift har telefonvagt.45Endelig oplyser kommunerne, at en følordning for nye plejefamilierkan være et eksempel på andre formelle tiltag i kommunerne, der kanstøtte plejefamiliernes kompetencer.Endvidere viser undersøgelsen, at det i 9 procent af kommunerne erobligatorisk for plejefamilierne at deltage i en netværksgruppe medandre plejefamilier, jf. tabellen nedenfor.Tabel 25: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt det i kommunen er obligatoriskfor plejefamilierne at deltage i en netværksgruppeDeltagelse i netværksgrupperObligatorisk at deltageIkke obligatorisk at deltageTotalAndel kommune9%91 %100 %

Note:N=81Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Af undersøgelsen fremgår en vis sammenhæng mellem kommunernesantal af plejebørn, og hvorvidt netværksgrupper er obligatoriske forplejefamilierne. Der er således en tendens til, at det i højere grad erobligatorisk for plejefamilierne at deltage i netværksgrupper i de

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

kommuner, der har mange plejebørn (mere end 16), end i de kommu-ner, der har få plejebørn (0-8).Som perspektiv på ovenstående resultater viser undersøgelsen blandtplejefamilierne, at 31 procent af plejefamilierne har fået støtte til atoprette eller deltage i netværk for plejefamilier. 38 procent af plejefa-milierne oplyser, at de er interesseret i at deltage i et netværk for pleje-familier, og 38 procent deltager allerede i et netværk for plejefamilier,jf. figuren nedenfor.Figur 17: Plejefamiliernes deltagelse i netværk (andel, der har svaret ja)

Har kommunen støttet dig/jer i atoprette eller deltage i netværk forplejefamilier?

31%

Har du/I interesse i at deltage i etnetværk for plejefamilier?

38%

Deltager du/I i et netværk forplejefamilier?

38%

10%

20%

30%

40%

50%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

7.8 Tilfredshed med kommunernes tilbudaf kurser, supervision og støtteAf undersøgelsen blandt plejefamilier fremgår det, i hvilken grad ple-jefamilierne oplever, at kommunernes tilbud om kurser, supervision ogstøtte er tilstrækkelige.Det fremgår af undersøgelsen, at godt halvdelen (56 procent) af pleje-familierne oplever, at kommunerne har ydet den støtte familierne harbehov for. 38 procent af plejefamilierne har selv udtrykt ønske om, atkommunen gav støtte til familien, jf. figuren nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Figur 18: Plejefamiliernes oplevelse af kommunernes støtte (andel, der har svaretja)

Har kommunen støttet dig/jer i detomfang, I havde behov?

56%

Har du/I selv udtrykt ønske om, atkommunen gav støtte til jeresfamilie?

38%

20%

40%

60%

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Desuden viser undersøgelsen, at 64 procent af plejefamilierne oplever,at kommunerne i nogen eller i høj grad er lydhør over for familiernesønsker om uddannelse, kurser, rådgivning m.v.16 procent oplever, atkommunerne slet ikke eller i ringe grad er lydhør over for familiernesønsker. Hver femte plejefamilie har svaret ved ikke på dette spørgs-mål, jf. figuren nedenfor.Figur 19: Plejefamiliernes oplevelse af kommunernes lydhørhed over for ønskerom uddannelse, støtte og supervision

Ved ikke

20%

Slet ikke

I ringe grad

11%

I nogen grad

49%

I høj grad0%10%

15%

20%

30%

40%

50%

60%

Note:N=85Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårUddannelse, supervision og anden støtte

Som perspektiv herpå giver et flertal af plejefamilierne udtryk for, atde generelt er positive over for kommunernes støtte. Der er dog storforskel på, hvor tilfredse plejefamilierne er i de enkelte kommuner.Nogle plejefamilier peger på svingende kvalitet i supervisionen. Gen-nemgående fremhæver plejefamilierne oplevelsen af stor udskiftningblandt sagsbehandlerne, og de oplever, at sagsbehandlerne i mangetilfælde mangler både tid og kompetencer til at give plejefamilierneden fornødne støtte.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

8. Økonomi og ansættel-sesvilkårPlejefamiliernes dækning af omkostninger og honorering fastsættes ihvert enkelt tilfælde ud fra omfanget af de konkrete arbejdsopgavervedrørende plejebørnene. Plejefamiliernes honorering udmåles i veder-lag, der typisk vurderes og fastsættes ud fra kompleksiteten i børnenesbehov og problemstillinger.

8.1 ØkonomiØkonomien omkring hvervet som plejefamilie består som udgangs-punkt af to dele.Et skattepligtigt plejevederlag,der typisk er afhæn-gigt af barnets behov for omsorg, støtte og behandling samt af beskri-velsen af plejefamiliens arbejdsopgaver i forhold til barnet. Derudoverbestår økonomien omkring hvervet som plejefamilie afen skattefriomkostningsdel,der er en fast takst afhængigt af barnets alder.

8.1.1 PlejevederlagIfølge KL’s anbefalinger for plejevederlag bør vederlagene gives efter,hvor mange belastningsindikatorer barnet har. KL anbefaler dog, at dergives mellem ét og syv vederlag per plejebarn. Beslutningen om, hvormange plejevederlag en plejefamilie skal have per barn, afhænger dogaf en række forhold, herunder barnets vanskeligheder og behov forstøtte.46Hvis en plejefamilie har flere børn anbragt i familiepleje, kandet samlede antal dog være højere, da vederlagene følger det enkeltebarn.Tabel 26: KL’s fastsatte satser for plejevederlagKategoriVederlag per døgnÉt normalvederlag per måned (121 kr. x 365/12)Beløb i kr.1213.680

Kilde:KL’s fastsættelse af vederlag og satser med virkning fra 1. januar 2010til 31. december 2010.

Af den landsdækkende kommuneundersøgelse fremgår det, at for defleste plejebørn tildeles fire til syv vederlag (85 procent), mens der for10 procent af plejebørnene tildeles tre eller færre vederlag. For 5 pro-cent af plejebørnene tildeles flere end syv vederlag, jf. tabellen neden-for.

Kilde:Familieplejehåndbogen, Kommunernes Landsforening 2009.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Tabel 27: Kommunernes oplysninger om antallet af vederlag per plejebarn, somkommunen fører individuelt tilsyn medAntal plejevederlag12345678910 eller flereTotalAndel plejebørn1%2%7%17 %29 %18 %22 %0%3%2%100 %

Note:N=72Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

På baggrund af undersøgelsen kan det konstateres, at plejefamilierne ifleste tilfælde tildeles mellem fire og syv vederlag per plejebarn.Sammenholdt med KL’s vejledende satser betyder det, at de fleste ple-jefamilier modtager mellem 14.720 og 25.720 kr. per plejebarn permåned.Som perspektiv herpå viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, atfamilierne modtager fire til syv vederlag for 81 procent af plejebørne-ne, og at de modtager mere end syv vederlag for 13 procent af pleje-børnene. For 5 procent af plejebørnene modtager familierne mellem etog tre vederlag, jf. tabellen nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Tabel 28: Plejefamiliernes oplysninger om antallet af vederlag, de modtager perplejebarnAntal vederlag12345678910Flere end 10Ved IkkeTotalAndel plejebørn0%2%3%10 %30 %9%32 %2%3%6%2%1%100 %

Kilde:N=85. Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.Note:De få respondenter, der havde børn i netværksanbringelse er udtaget af ovenstå-ende tabel, da netværksanbringelser som udgangspunkt ikke er berettiget til honoreringmed vederlag.

Undersøgelsen blandt plejefamilierne viser desuden en vis sammen-hæng mellem plejefamiliernes oplysninger om antal vederlag og deresoplysninger om plejebarnets udviklingsbehov. Således kan der konsta-teres en tendens til, at plejefamilierne modtager højeste antal vederlagtil plejebørn med fysiske udviklingsbehov. Det næststørste antal veder-lag modtages til plejebørn med psykiske udviklingsbehov, mens defærreste antal vederlag modtages til plejebørn med henholdsvis socialeproblemer eller udviklingsbehov som følge af forhold hos forældrene.Tilsvarende viser undersøgelsen en vis sammenhæng mellem plejefa-miliernes beskæftigelsesgrad og det antal vederlag, plejefamiliernemodtager per plejebarn. Der kan således konstateres en tendens til, atde plejefamilier, der ikke har anden beskæftigelse ved siden af, mod-tagere et større antal vederlag end de plejeforældre, der har enten del-tids- eller fuldtidsbeskæftigelse.Som yderligere perspektiv til ovenstående oplyser sagsbehandlerne iflere kommuner, at normen for aflønning af plejefamilier ligger på firetil fem vederlag. Endvidere fremgår det, at størstedelen af kommuner-ne følger KL’s anbefalinger på området.47Århus og Københavns Kommuner har i en 2-årig periode kørt projekt-forsøg med alternative honoreringsmodeller. Århus Kommune har an-

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

vendt en såkaldt Gennemsnitsmodel, hvor fastsættelsen af honoreringm.v. fastsættes ud fra en gennemsnitsbetragtning. Honoreringen base-res her på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid, hvilket be-tyder, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele an-bringelsesperioden. Hvis flere børn anbringes i samme familie, skalden gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvert af børnene. Gen-nemsnitsmodellen består af fire fastlagte niveauer, der hver i sær af-spejler, hvor stor plejeopgaven er på det enkelte niveau. Niveau 1 sva-rer til et normalt plejekrævende barn og niveau 4 til et særdeles pleje-krævende barn. Niveau 1 omfatter en honorering svarende til tre ve-derlag, niveau 2 svarer til fem vederlag, niveau 3 svarer til syv veder-lag og niveau 4 svarer ti vederlag. Hovedkonklusionerne fra evalue-ringen af forsøget er, at plejefamilierne i højere grad end med den tra-ditionelle honoreringsmodel har et incitament til at fokusere på barnetsressourcer frem for dets vanskeligheder samt at der skabes mere roomkring det anbragte barn.48Den alternative honoreringsmodel, der er afprøvet i KøbenhavnsKommune, adskiller sig på to punkter fra den traditionelle model: 1)honoreringen fastlægges fire år frem i tiden, således at der skal gen-forhandles plejevederlag hvert fjerde år og 2) plejefamilierne honore-res ud fra fire niveauer i stedet for vederlag. De fire niveauer afspejlertyngden i plejeopgaven. Niveau 1 omfatter en honorering svarende tiltre vederlag, niveau 2 svarer til fire og et halvt vederlag, niveau 3 sva-rer til fem og et halvt vederlag og niveau 4 svarer syv vederlag. Evalu-eringen af projektet viser, at visse elementer i den alternative honore-ringsmodel bidrager til øget gennemskuelighed og tryghed omkringhonoreringen af plejefamilierne. Dog opleves modellen ikke entydigpositiv i den forstand, at modellen ikke synes at fremme plejefamiliensfokus på barnets ressourcer.49På baggrund af undersøgelsen kan det således konstateres, at det gene-relle niveau for antal vederlag per plejebarn er mellem fire og syv ve-derlag. En plejefamilie med et typisk plejebarn vil således som ud-gangspunkt modtage mellem 14.720 og 25.720 kr. per måned; det vilsige mellem 176.640 og 308.640 kr. årligt. Den landsdækkende kom-muneundersøgelse viser således, at 29 procent modtager 18.400 kr. perbarn per måned, 22 procent modtager 25.760 kr. per barn per måned,og 3 procent modtager 33.120 kr. per barn per måned.Som perspektiv på ovenstående resultater afdækker undersøgelsenblandt plejefamilier, hvor tilfredse plejeforældrene er med det antalvederlag, de modtager for at have barnet i pleje. Det fremgår, at halv-

Kilde:Evaluering af forsøg med ny honoreringsmodel ”Gennemsnitsmodellen”,Århus Kommune 2010.Kilde:Slutevaluering af Ny honoreringsmodel for plejefamilier, KøbenhavnsKommune 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Citater fra plejefamilier:”Det ligger lige nu på et rimeligtniveau, men det må ikke blivemindre, så kan vi ikke klare det.””Pengene svarer slet ikke tiludgifterne, der er ingen godforretning i det.”Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier,Deloitte 2010.

delen af plejefamilierne er overvejende (31 procent) eller meget til-fredse (19 procent) med antallet af vederlag. Endvidere er 7 procent afplejefamilierne meget utilfredse med antallet af vederlag, mens 16procent er overvejende utilfredse, jf. figuren nedenfor.Figur 20: Figur: Hvor tilfreds er du med antallet af vederlag

Meget utilfreds

Overvejende utilfreds

16%

Både og

27%

Overvejende tilfreds

31%

Meget tilfreds0%10%

19%

20%

30%

40%

Note:N=85Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.50

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der er en vis spred-ning i plejefamiliernes oplysninger om, hvorvidt de oplever, at det an-tal vederlag, de modtager per plejebarn, svarer til det arbejde, de udfø-rer som plejefamilie. Gennemgående er der en tendens til, at familier-ne er delte i forhold til, hvorvidt de er tilfredse med lønniveauet. Doger det et generelt indtryk, at der er stor variation i plejefamilierneskendskab til deres rettigheder.51

8.1.2 Skattefri omkostningsdelDet gælder for alle plejefamilier, at de har ret til dækning af omkost-ninger i forbindelse med kost og logi, herunder daglige fornødenheder,lommepenge og beklædning til plejebarnet. Der er ikke fastsat rammerfra centralt hold vedrørende omfanget af støtte til plejefamiliernes om-kostninger til ovenstående udgifter. Mange kommuner tager dog ud-gangspunkt i KL ’s vejledende satser herfor, hvor taksterne afhængeraf plejebarnets alder. Nedenfor fremgår KL’s vejledende satser for,

Det skal bemærkes, at spørgsmålet ikke er et udtryk for, hvorvidt plejefamiliernemotiveres af lønnen, men hvorvidt de oplever, at lønnen stemmer overens med detarbejde, de udfører for kommunerne.51Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

hvorledes kommunerne kan dække plejefamiliernes omkostninger tildisse områder.Tabel 29: KL’s vejledende satser for skattefri dækning af omkostninger til et ple-jebarnOmrådeKost og logi,herunder dagligefornødenhederKategoriPer døgn per barn (under 10 år)Per døgn per barn eller ung(på 10 år og derover)Per døgn for tredje og eventuelt fjerde barn(uanset alder)Lommepenge3-10 år per uge11-13 år per uge14-15 år per uge16 år og ældre per ugeBeklædningFor børn på 0-10 år ydes per ugeFor børn på 11-13 år ydes per ugeFor børn på 14-15 år ydes per ugeFor unge på 16 år og ældre ydes per ugeBeløb i kr.159168148275611322997113133147

Kilde:KL’s fastsættelse af vederlag og satser med virkning fra 1. januar 2010til 31. december 2010.

Undersøgelsen blandt plejefamilierne viser, at flertallet af plejefamili-erne øremærker det fulde beløb, som familien modtager til lommepen-ge (64 procent) og beklædning (72 procent) til plejebarnet. En lilleandel af plejefamilierne øremærker intet af det beløb, der modtages tilplejebarnets lommepenge (6 procent) og til beklædning (1 procent), tilplejebarnet, jf. figuren nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Figur 21: Plejefamiliernes anvendelse af henholdsvis lommepenge og penge tilbeklædning

Ved ikke

13%14%

Intet af beløbet øremærkes direktetil barnetEn del af beløbet øremærkesdirekte til barnet/børnene

1%6%13%16%

Det fulde beløb øremærkes direktetil barnet/børnene0%Penge til beklædning20%40%60%

72%64%80%

Lommepenge

Note:N=85Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Citater fra tidligere plejebørn:”Vi havde mange diskussionerom mine tøjpenge, de blev spa-ret op, og det var jeg uenig i,men det viste sig at være me-get godt.””Beløbet for lommepenge ogbeklædning slog til, så jeg kun-ne købe de mest basale ting.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

I forbindelse med undersøgelsen fremhæver flere af plejefamilierne, atdet ofte er plejebørnenes alder, der er afgørende for, hvorvidt beløbettil dækning af lommepenge og beklædning direkte går til plejebarnet,eller hvorvidt plejeforældrene er med til at administrere udbetalingenløbende.Som perspektiv hertil fremgår det af undersøgelsen blandt tidligereanbragte børn, at mange har fået hele eller dele af beløbet til lomme-penge og tøjpenge udbetalt.Det kan konstateres, at den skattefrie omkostningsdel, som plejefami-lierne modtager per plejebarn, som udgangspunkt kan variere mellem4.502 og 5.110 kr. per måned til kost og logi eller mellem 54.024 og61.320 kr. årligt.Tilsvarende kan dækningen af lommepenge som udgangspunkt varieremellem 117 og 995 kr. per måned eller mellem 1.404 og 11.940 kr.årligt. Dækning til beklædning kan variere mellem 421 og 639 kr. permåned eller mellem 5.052 og 7.668 kr. årligt.52

Beregning på baggrund af KL’s fastsættelse af vederlag og satser med virkning fra1. januar 2010 til 31. december 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

8.2 Genforhandling af antal vederlagKL’s anbefaling er, at kommunerne bør genvurdere antallet af veder-lag mindst én gang årligt. Som følge af ændringer i plejeopgavens ka-rakter kan antallet af plejevederlag således ændres.53Denne genvurdering af antal vederlag betegnes typisk som genfor-handlinger med plejefamilien. Der kan eksempelvis forekomme gen-forhandlinger som følge af, at plejebarnet viser sig mere eller mindreplejekrævende end oprindeligt antaget. Genforhandlingerne kan resul-tere i stigning eller reduktion i antallet af vederlag eller ingen ændrin-ger i antal vederlag. Genvurderingen af antal vederlag finder ofte sted iforbindelse med opfølgningen på anbringelsen. I nogle tilfælde hvordet vurderes, at der ikke er sket ændringer i barnets udvikling og antalvederlag derfor er uændret, kan genvurderingen dog ske uden, at derforegår en egentlig genforhandling med plejefamilien.54Det fremgår af den landsdækkende kommuneundersøgelse, at knap trefjerdele af kommunerne har faste retningslinjer for, hvor ofte antalletaf vederlag genforhandles, mens 26 procent ikke har retningslinjerherom, jf. tabellen nedenfor.Tabel 30: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunerne har faste ret-ningslinjer for, hvor ofte antallet af vederlag skal genforhandlesRetningslinjer om, hvor ofte vederlag genforhandlesHar retningslinjerHar ikke retningslinjerTotalAndel kommuner74 %26 %100 %

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at godt halvdelen (56 procent) af kom-munernes plejefamilier får genforhandlet antallet af vederlag én gangårligt. 40 procent af plejefamilierne får genforhandlet antallet af veder-lag mindre end én gang årligt, mens 4 procent får genforhandlet antal-let af vederlag mere end én gang årligt, jf. figuren nedenfor.

5354

Kilde:Familieplejehåndbog, Kommunernes Landsforening 2009.Kilde:Dybdegående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Figur 22: Hvor ofte genforhandles antallet af vederlag?

4%40%

Mindre end én gang årligtÉn gang årligtMere end én gang årligt56%

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Desuden viser den landsdækkende kommuneundersøgelse, at genfor-handlingerne i 64 procent af tilfældene ikke resultere i nogen ændrin-ger i antallet af vederlag. I 18 procent af tilfældene resulterer genfor-handlingerne i en stigning, og i 18 procent af tilfældene resulterer gen-forhandlingerne i en nedgang i antallet af vederlag, jf. figuren neden-for.Figur 23: Resulterer genforhandling af vederlag i henholdsvis stigning, nedgangeller ingen ændring i antallet af vederlag?

18%

Stigning

18%64%

NedgangIngen ændring

Note:N=77Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Af undersøgelsen fremgår en vis sammenhæng mellem kommunernesstørrelse og resultaterne af genforhandlingerne. Der er således en ten-

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

dens til, at genforhandlingerne i små kommuner (under 25.000 ind-byggere) sjældnere resulterer i en stigning i antallet af vederlag (9 pro-cent af genforhandlingerne) end i de øvrige kommuner.Samtidig resulterer genforhandlingerne i de små kommuner oftere i, atder ikke foretages en ændring i antallet af vederlag (76 procent af gen-forhandlingerne). Endvidere fremgår det, at genforhandlingerne i mel-lemstore kommuner (40-55.000 indbyggere) oftere resulterer i stigningi antallet af vederlag (31 procent af genforhandlingerne).55På baggrund af den landsdækkende kommuneundersøgelse kan detkonstateres, at genforhandlinger om antallet af vederlag lige så ofteresulterer i en stigning som en nedgang i antallet af vederlag og i langtde fleste tilfælde ikke resulterer i ændringer.Som perspektiv hertil viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, atgodt halvdelen (52 procent) af plejefamilierne aldrig har oplevet at fågenforhandlet antallet af vederlag. Når genforhandlinger finder sted,sker det i 26 procent af tilfældene på plejefamiliernes eget initiativ. 9procent af plejefamilierne oplever at få genforhandlet antallet af veder-lag fast én gang om året, jf. figuren nedenfor.Figur 24: Hvor ofte genforhandles vederlag (plejefamiliernes oplevelser)?

Der har aldrig været genforhandling

52%

Fast én gang årligt

Når der sker ændring i barnets behov

13%

På mit/ vores initiativ

26%

Når barnet påbeynder skole/dagtilbud

Andet0%

25%10% 20% 30% 40% 50% 60%

Kilde:N=87. Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.Note:Figuren summerer til mere end 100 procent, da plejefamilierne har haft mulig-hed for at angive mere end ét svar.

Det skal dog bemærkes, at resultaterne ovenfor alene er et udtryk for,hvorvidt plejefamilierne har oplevet, at antallet af vederlag er blevetgenforhandlet. Som tidligere beskrevet, vil kommunernes genvurde-

Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

ring af antal vederlag, i nogle tilfælde, foregå som led i opfølgningenpå anbringelsen, og såfremt sagsbehandleren vurderer, at der ikke erændringer i barnets udvikling, vil der ikke altid blive iværksat en gen-forhandling med plejefamilien.56Desuden viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, at knap halvdelen(45 procent) af de tilfælde, hvor plejefamilierne får genforhandlet an-tallet af vederlag, er genforhandlingerne resulteret i en stigning i antal-let af vederlag. For hver femte plejefamilie er resultatet af genforhand-lingerne en nedgang i antallet af vederlag, og hver femte genforhand-ling resulterede ikke i ændringer. 14 procent af plejefamilierne haroplyst, at de ikke ved, hvad genforhandlingerne resulterede i, jf. figu-ren nedenfor. Det kan skyldes, at nogle plejefamilier var midt i en gen-forhandlingssituation, da undersøgelsen stod på.Figur 25: Resultatet af genforhandlingerne af antallet af vederlag (plejefamiliernesoplevelser)

Flere vederlag

45%

Færre vederlag

20%

Fastholdes på samme niveau

20%

Ved ikke

14%

10%

20%

30%

40%

50%

Note:N=43Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

På baggrund af ovenstående resultater fra både den landsdækkendekommuneundersøgelse og undersøgelsen blandt plejefamilierne kandet konstateres, at det langt fra er alle plejefamilier, der fast får gen-forhandlet antallet af vederlag mindst én gang årligt, således som KLanbefaler. Endvidere kan det konstateres, at af de plejefamilier, der fårgenforhandlet antallet af vederlag, oplever flertallet, at genforhandlin-gerne resulterer i et uændret antal vederlag eller en stigning i antalletaf vederlag.

Kilde:Dybdegående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Et yderligere perspektiv hertil er sagsbehandlernes og familieplejekon-sulenternes oplysninger vedrørende genforhandlingerne, hvor fleregiver udtryk for, at genforhandlingerne trods kommunernes politikherom i mange tilfælde ikke bliver gennemført én gang årligt. De pe-ger på manglende ressourcer hos især sagsbehandlerne, der i flestetilfælde har ansvaret for denne opgave, som en væsentlig årsag hertil.Det skal desuden bemærkes, at de kommuner, der har haft forsøg medtildeling af vederlag via niveauer (jf. afsnit om plejevederlag), somudgangspunkt ikke genforhandler antallet af vederlag. Et af formålenemed niveauerne oplyses således at være, at plejefamilierne aldrig vilkunne få reduceret antallet af vederlag, og at antallet som udgangs-punkt ligger på et fast niveau gennem hele anbringelsesforløbet.Medmindre der sker utilsigtede ændringer i barnets behov over tid, kanantallet af vederlag ikke genforhandles. Kommunerne oplyser, at erfa-ringer fra forsøgene viser, at især nygodkendte plejefamilier gennem-gående oplever langt større ro omkring forløbet, da de oplever en stør-re sikkerhed i hverdagen omkring et fast indtægtsniveau. Derimod op-lyser kommunerne, at de faste indtægtsniveauer ikke har haft lige såstor betydning for de mere erfarne plejefamilier, der igennem en læn-gere årrække har erfaret, at genforhandlingerne sjældent resulterer ireduktion i antallet af vederlag.57

8.3 Støtte til øvrige udgifterUd over det fastsatte antal vederlag og den skattefri omkostningsdelhar plejefamilierne mulighed for at søge om støtte til øvrige udgifter iforbindelse med plejebarnet.Der er ikke fastsat rammer fra centralt hold vedrørende omfanget afstøtte til plejefamiliernes øvrige udgifter i forbindelse med et pleje-barn. Mange kommuner tager således udgangspunkt i KL ’s vejleden-de satser for, i hvilket omfang der bør gives støtte til andre udgifter iforbindelse med et plejebarn, jf. tabellen nedenfor.

Kilde:Dybtgående analyser i udvalgte kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Tabel 31: KL’s vejledende satser for støtte til andre udgifter i forbindelse med etplejebarnOmrådeGaverKategoriTil børn under 14 år kan ydes til fødselsdag og julBeløb i kr.200

Til unge over 14 år kan ydes til fødselsdag og jul

296

Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kanydesVed konfirma-tionSupplerendeudstyrVed indskrivning, afhængigt af en konkret vurdering(eksempelvis møbler til børneværelse).

491

5.226Indtil 8.517

Kilde:KL’s fastsættelse af vederlag og satser med virkning fra 1. januar 2010til 31. december 2010.

Af undersøgelsen blandt plejefamilier fremgår det også, at størstedelen(84 procent) af plejefamilierne har søgt om støtte til øvrige udgifter,mens 16 procent af plejefamilierne har ikke søgt om at støtte til dæk-ning af øvrige udgifter.I forbindelse med ovenstående fremgår det af undersøgelsen blandtplejefamilierne, at flere plejefamilier gav udtryk for, at de i mange til-fælde oplevede kommunernes information utilstrækkelig i forhold til,hvilke rettigheder de har vedrørende dækning af øvrige udgifter.Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at 31 procent af de plejefami-lier, der har ansøgt om dækning af øvrige udgifter, har fået dækket alleudgifter, og 33 procent har fået dækket de fleste af udgifterne. 11 pro-cent af plejefamilierne oplyser, at de ikke har fået dækket nogen afderes udgifter, jf. tabellen nedenfor.Tabel 32: Plejefamiliernes oplysninger om, i hvilket omfang de oplever at havefået øvrige udgifter dækketUdgifter dækketAlle udgifterDe fleste udgifterNogle udgifterDe færreste udgifterIngen udgifterVed ikkeTotalAndel plejefamilier31 %33 %18 %6%11 %1%100 %

Note:N=79Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at de udgifter, som plejefamilierne gene-relt har søgt om at få dækket, eksempelvis er udgifter til cykel, klap-vogn, udstyr til fritidsaktiviteter og dyr. I den forbindelse peger nogle

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

plejefamilier på, at det kan være vanskeligt at få bevilget penge tildækning af samme udgifter mere end én gang i et plejeforløb, hvilketplejefamilierne oplever utilstrækkeligt, når barnet er i plejefamilien ien længere årrække, hvor der, som barnet vokser eksempelvis vil værebehov for en større cykel.Som perspektiv på ovenstående viser undersøgelsen blandt plejefami-lierne, at størstedelen af plejefamilierne (77 procent) oplever, at udgif-terne til plejebarnets kost og logi bliver dækket i nogen eller i høj grad.21 procent af familierne oplever, at udgifterne i ringe grad eller sletikke bliver dækket, jf. figuren nedenfor.Figur 26: Plejefamiliernes oplevelse af dækning af udgifter til kost og logi

I høj grad

30%

I nogen grad

47%

I ringe grad

10%

Slet ikke

11%

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

Note:N=82Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

8.4 Økonomi fra plejebørnenes perspektivCitater fra tidligere plejebørn:”Det var ikke noget, der blevdrøftet med mig. Jeg tænkte dapå, om det var for pengene.Men nu ved jeg, at det ikke varfor pengene. Det kan jeg isærse nu, efter jeg fyldte 18 år.””Det var helt sikkert noget jegopfattede. Jeg overværendeofte drøftelser om penge, detvar ubehageligt. Og jeg opleve-de, at alt hvad jeg ville have,det skulle jeg selv søge kom-munen om.”Kilde: Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Undersøgelsen blandt tidligere anbragte børn giver et perspektiv påresultaterne omkring plejefamiliernes honorering og omkostningsdæk-ning i forbindelse med anbringelsen.Af undersøgelsen fremgår det, at honorering og omkostningsdækningunder anbringelsesforløbet i flere tilfælde kan være et svært emne irelationen mellem plejeforældre og plejebarn. De fleste af de adspurg-te plejebørn har ikke direkte diskuteret honorering og omkostnings-dækning med plejeforældrene, og flertallet har ikke direkte kendskabtil plejefamiliens økonomi. Dog har enkelte af de adspurgte plejebørnoplevet konfrontationer med plejeforældrene omkring udgifterne i for-bindelse med plejebarnet og har i den forbindelse haft ubehageligeoplevelser.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

8.5 PensionSom udgangspunkt optjener plejeforældre ikke pension under dereshverv som plejefamilie. Undersøgelsen afdækker kommunernes prak-sis i forbindelse med pensionsordninger til plejefamilier samt plejefa-miliernes egne oplysninger om pension.Af den landsdækkende kommuneundersøgelse fremgår det, at kom-munerne i gennemsnit indbetaler arbejdsgiverbetalt pension til 3 pro-cent af plejefamilierne. Det vil omvendt sige, at 97 procent ikke fårindbetalt pension af kommunerne.Dette tal dækker dog over en betydelig variation kommunerne imel-lem. 84 procent af kommunerne indbetaler ikke pension til deres pleje-familier, mens to kommuner indbetaler pension til henholdsvis 92 pro-cent og 100 procent af deres plejefamilier. De resterende kommunerindbetaler pension til mellem 1 og 6 procent af deres plejefamilier.58På baggrund af den landsdækkende kommuneundersøgelse kan detsåledes konstateres, at et begrænset antal af kommunerne indbetalerarbejdsgiverbetalt pension til plejefamilierne. Kommunerne oplyser iden forbindelse, at de i nogle tilfælde kan tilbyde plejefamilierne ar-bejdsgiveradministreret pension; det vil sige, at kommunerne som ple-jefamiliens arbejdsgiver administrerer pensionsindbetalingerne ved attrække et beløb fra plejefamiliernes løn, før A-skat og arbejds-markedsbidrag beregnes.Som perspektiv på ovenstående resultater viser undersøgelsen blandtplejefamilierne, at langt hovedparten af plejefamilierne (83 procent)ikke selv indbetaler til en pensionsordning, mens de er plejefamilie. 5procent får betalt pensionsordning af kommunen, mens 7 procent selvindbetaler til en pensionsordning, jf. figuren nedenfor.

Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Figur 27: Plejefamiliernes pensionsordninger

Ved ikkeDer indbetales ikke tilpensionsordningDet er kun mig selv, der indbetalertil en pensionsordningKommunen indbetaler til enpensionsordningKommunen indbetaler til enpensionsordning0%

83%

5%20% 40% 60% 80% 100%

Note:N=85Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at ganske få plejefa-milier får indbetalt pensionsordning fra kommunen, ligesom flertalletheller ikke selv indbetaler til en pensionsordning, mens de er plejefa-milie. De plejeforældre, der har familiepleje som deres fuldtidsbeskæf-tigelse, har således ingen pensionsopsparing i den periode.Et yderligere perspektiv herpå er sagsbehandlernes og familiepleje-konsulenternes oplevelser, hvor de peger på, at den manglende pensi-onsindbetaling ofte kan være en stor udfordring for de plejefamilier,hvor én eller begge forældre i mange tilfælde er væk fra det ordinærearbejdsmarked i en længere årrække.59

8.6 Øvrige ansættelsesvilkårPlejefamilier er som udgangspunkt ikke omfattet af en overenskomst.Løn og ansættelsesforhold fastsættes ud fra individuelle kontrakter, derer afhængige af opgavens karakter. En plejefamilie er således som ud-gangspunkt ikke fastansat i kommunen, men plejefamilien indgår ty-pisk en kontrakt med kommunen i forhold til det enkelte plejebarn.60Af undersøgelsen fremgår det, at det typiske billede i kommunerne er,at plejefamilierne ansættes på kontrakt. Dog viser undersøgelsen en visvariation i kommunernes praksis, idet nogle kommuner opererer medforskellige typer plejefamilier, hvoraf nogle er fastansat af kommunen.

5960

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.Kilde:Familieplejehåndbogen, Kommunernes Landsforening 2009.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårØkonomi og ansættelsesvilkår

Som eksempel har flere kommuner valgt at fastansætte nogle udvalgteplejefamilier som akutplejefamilier. Kommunerne oplyser, at akutple-jefamilier typisk er kendetegnet ved at være erfarne plejeforældre, dervia deres fastansættelse skal stå til rådighed fra dag til dag i tilfælde afbehov for akutanbringelse. Disse plejefamilier modtager således ogsåtypisk en fast løn hver måned, også selvom de ikke har børn anbragt.61

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårFerie og aflastning

9. Ferie og aflastningPlejefamilier er som udgangspunkt omfattet af ferieloven. Det vil sige,at familierne har samme ferierettigheder som andre lønmodtagere.Undersøgelsen afdækker, i hvilket omfang plejefamilierne afholderferie med plejebarnet, og plejefamiliernes behov for aflastning.

9.1 FerieUndersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker, hvordan plejefamili-erne typisk afholder deres ferier.Undersøgelsen viser, at flertallet af plejefamilierne (57 procent) altidholder ferie med plejebørnene, og at 21 procent for det meste holderferie med plejebørnene. 14 procent af plejefamilierne holder altid ellerfor det meste ferie uden plejebørn, jf. tabellen nedenfor.Tabel 33: Plejefamiliernes oplysninger om, hvordan de afholder deres ferieFerien holdesAltid med plejebarnet/børnFor det meste med plejebarnet/børnAltid uden plejebarnet/børnLige ofte med og uden plejebarnet/børnFor det meste uden plejebarnet/børnVed ikkeTotalAndel plejefamilier57 %21 %9%7%5%1%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte, 2010.Citat fra tidligere plejebarn:”Jeg var med på skiferie, mendet fik de betalt, og ellers vardet kun en uge i Danmark. Detog til udlandet hvert år udenmig.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Som perspektiv til ovenstående oplyser flertallet af de adspurgte pleje-børn, at de typisk holdt ferie med plejefamilien, herunder holdt godthalvdelen ferie med familien hver gang, mens resten nogle gange holdtferie med og andre gange uden familien. Plejebørnene pegede desudenpå, at netop ferierne med plejefamilierne bidrog til oplevelsen af atvære en del af familien.62Kommunerne oplyser, at det i mange tilfælde forudsættes, at plejefa-milierne afholder ferie med deres plejebørn, da dette i langt de flestetilfælde opleves mest hensigtsmæssigt.63

6263

Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårFerie og aflastning

9.2 AflastningKommunerne kan etablere aflastningsordninger for plejebørn. Ordnin-gerne har typisk til formål at aflaste plejefamilierne og plejebørnene.En aflastningsordning er kendetegnet ved, at plejebarnet eksempelvisnogle døgn hver måned (ofte i weekender og ferier) er hos en aflast-ningsfamilie eller lignende.Undersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker plejefamiliernes ople-velse af, hvorvidt de har behov for aflastning, og i hvilket omfang demodtager aflastning.Undersøgelsen viser, at godt halvdelen (58 procent) af plejefamilierneikke oplever at have behov for aflastning for deres plejebørn, mens 41procent oplever at have behov for aflastning, jf. tabellen nedenfor.Tabel 34: Plejefamiliernes oplysninger om, hvorvidt de oplever at have behov foraflastningBehov for aflastningOplever behovOplever ikke behovVed ikkeTotalAndel plejefamilier41 %58 %1%100 %

Note:N=86Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Desuden viser undersøgelsen, at 70 procent af de plejefamilier, deroplever behov for aflastning for plejebørnene, ikke modtager aflast-ning. 14 procent modtager aflastning for et eller flere plejebørn, menikke alle plejebørnene, og 11 procent modtager aflastning for alle ple-jebørnene, jf. tabellen nedenfor.Tabel 35: Oplysninger fra de plejefamilier, der oplever behov for aflastning, om ogi hvilket omfang de modtager aflastningOmfang af aflastningModtager ikke aflastningModtager aflastning for ét eller flere, men ikke alle plejebørnModtager aflastning for alle plejebørnVed ikkeTotalAndel plejefamilier70 %14 %11 %5%100 %

Note:N=75Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Endelig viser undersøgelsen, at for 59 procent af de plejefamilier, dermodtager aflastning, fremgår muligheden for aflastning af plejefamili-ens kontrakt med kommunen. For 32 procent fremgår aflastningen ik-ke af kontrakten, og 9 procent ved ikke om muligheden for aflastningfremgår af kontrakten, jf. tabellen nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårFerie og aflastning

Tabel 36: Oplysninger fra de plejefamilier, der modtager aflastning om, hvorvidtaflastningsordningen fremgår af plejefamiliekontraktenFremgår aflastning af plejefamiliekontrakten?JaNejVed ikkeTotalAndel plejefamilier59 %32 %9%100 %

Note:N=22Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at nogle af de pleje-familier, der oplever behov for aflastning, ikke modtager aflastning. Iden forbindelse viser undersøgelsen en vis sammenhæng mellem ple-jefamiliernes oplevelse af behov for aflastning, hvorvidt plejefamilienmodtager aflastning og plejebarnets udviklingsbehov. Der kan konsta-teres en tendens til, at plejefamilierne i højere grad både ønsker ogmodtager aflastning for de plejebørn, der opleves at have udviklings-behov som følge af sociale og psykiske forhold, frem for plejebørnmed behov som følge af forhold hos forældrene. Således er der en stør-re andel plejefamilier til plejebørn med udviklingsbehov som følge afforhold hos forældrene, der ønsker aflastning, men som ikke modtagerdenne aflastning.På tilsvarende vis kan der konstateres en tendens til, at plejefamilier,der oplever behov for aflastning, men ikke modtager aflastning, i høje-re grad modtager meget supervision årligt (10 gange eller mere). Detvil sige, at plejefamilier, der modtager hyppig supervision, i mindregrad modtager aflastning for deres plejebørn.Kommunerne oplyser, at der typisk tages flere hensyn i forbindelsemed vurderingen af, hvorvidt en plejefamilie skal modtage aflastningfor et eller flere plejebørn. Ud over en vurdering af plejebørneneskompleksitet, oplyser kommunerne, at plejebørnenes evne til at hånd-tere flere familier/relationer er et væsentligt hensyn. Kommunernefremhæver dog, at plejefamilierne står meget alene med opgaven om-kring de udsatte børn, og peger derfor på, at aflastningsordninger inogle tilfælde kan reducere risikoen for sammenbrud.64

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

10.Tilsyn og opfølgningIfølge gældende regler skal stedlig opholdskommune føre tilsyn medplejefamilien (generelt tilsyn). Den anbringende kommune skal desu-den føre mindst ét årligt tilsyn med plejebarnets opvækstvilkår og ud-vikling (individuelt tilsyn), jf. servicelovens § 148a. Som hovedregelskal der ved det individuelle tilsyn tales med barnet uden plejeforæl-drenes tilstedeværelse, og anbringende kommune skal gennemføreopfølgning og revision af handleplan, jf. servicelovens § 70, 1.I undersøgelsen afdækkes en række forhold i forbindelse med kommu-nernes varetagelse af både det individuelle og generelle tilsyn og pleje-familiernes og tidligere anbragte børns oplevelse af tilsynene.

10.1 Det individuelle tilsynIfølge gældende regler på området er formålet med det individuelletilsyn at have fokus på barnet, dets trivsel og udvikling, herunder vur-dere, om barnet får den nødvendige støtte fra anbringelsesstedet, oghvordan anbringelsen som helhed støtter barnet.Den landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker antallet af deindividuelle tilsyn fordelt på plejebørnene. Undersøgelsen viser, at 31procent af plejebørnene modtager fire eller flere individuelle tilsynårligt. Og omtrent lige store andele plejebørn modtager henholdsvis ét(23 procent), to (23 procent) og tre (21 procent) individuelle tilsyn.Kommunerne oplyser, at 3 procent af plejebørnene modtager under étindividuelt tilsyn årligt, jf. figuren nedenfor.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

Figur 28: Antal individuelle tilsyn, som et plejebarn modtager per år?3%

30%

23%Under 1 individuelt tilsyn1 individuelt tilsyn2 individuelle tilsyn3 individuelle tilsyn4 individuelle tilsyn

23%21%

Note:N=80Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser desuden, at i langt størstedelen af kommunerne(80 procent) fremgår det forventede antal individuelle tilsyn ikke afkontrakten med plejefamilierne. 16 procent af kommunerne oplyser, atde i nogle tilfælde indskriver det forventede antal individuelle tilsyn ikontrakterne, og 4 procent af kommunerne indskriver i alle tilfælde detforventede antal individuelle tilsyn i kontrakterne, jf. tabellen neden-for.Tabel 37: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt det forventede antal af indivi-duelle tilsyn med barnet per år fremgår af kontrakten med plejefamilienFremgår antal individuelle tilsyn af kontraktenJa, altidJa, i nogle tilfældeNej, aldrigTotalAndel kontrakter4%16 %80 %100 %

Note:N=83Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte, 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at kommunerne gen-nemfører ét eller flere individuelle tilsyn årligt for langt størstedelen afplejebørnene, og at det forventede antal individuelle tilsyn i begrænsetomfang er nedfældet i kontrakterne med plejefamilierne.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

10.2 Det generelle tilsynStedlig opholdskommune skal ifølge gældende regler på området føretilsyn med plejefamilien (generelt tilsyn), hvor det vurderes, hvorvidtplejefamilien fortsat lever op til sin godkendelse.Den landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker, hvor mangegenerelle tilsyn kommunerne gennemfører.Undersøgelsen viser, at kommunerne i langt størstedelen af tilfældene(80 procent) gennemfører ét eller flere generelle tilsyn årligt per pleje-familie, men samtidig at hver femte plejefamilie ikke modtager detlovpligtige generelle tilsyn, jf. figuren nedenfor.Figur 29: Antal generelle tilsyn, en plejefamilie modtager per barn

20%21%

1 generelt tilsyn6%2 generelle tilsyn3 generelle tilsyn4 generelle tilsyn

53%

Note:N=80Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Som perspektiv hertil udtrykker nogle familieplejekonsulenter, at detgenerelle tilsyn i nogle tilfælde kan forekomme løbende i forbindelsemed, at plejefamilierne modtager supervisionsbesøg. Typisk gennem-føres der supervisionsbesøg flere gange årligt, og i den forbindelse vilfamilieplejekonsulenterne typisk også vurdere plejefamiliernes situati-on, behov, kompetencer m.v.65

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

10.3 Plejefamiliernes og plejebørnenesperspektiv på tilsynEt yderligere perspektiv på kommunernes både individuelle og gene-relle tilsyn fremgår af undersøgelserne blandt plejefamilierne og detidligere anbragte børn.Både plejefamilierne og de tidligere anbragte børn er i intervieweneblevet spurgt om deres oplevelse af tilsynene.Undersøgelsen blandt plejefamilierne afdækker således omfanget afindividuelle tilsyn per plejebarn og generelle tilsyn i 2009.Af undersøgelsen fremgår det, at de fleste af de adspurgte plejefamilier(63 procent) i 2009 har haft ét eller to generelle tilsyn, 28 procent harhaft tre eller flere generelle tilsyn, og 9 procent ikke har haft generelletilsyn, jf. tabellen nedenfor.Tabel 38: Plejefamiliernes oplysninger om det antal generelle tilsyn, de oplevede iløbet af 2009Antal tilsyn012345 eller flereTotalProcent generelle tilsyn9%40 %23 %6%16 %6%100 %

Note:N=87Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Der kan således konstateres en vis uoverensstemmelse mellem kom-munernes angivelser af årligt gennemførte generelle tilsyn og plejefa-miliernes oplevelser heraf.Citater fra plejefamilier:”Det er svært at skelne mellemindividuelle og generelle tilsyn.””Dejligt, at man får snakket lidtom det hele.”Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier,Deloitte 2010.

Et andet centralt aspekt vedrørende de generelle tilsyn er plejefamili-ernes oplevelse af udbyttet med de generelle tilsyn.Undersøgelsen viser, at 59 procent af plejefamilierne oplever de gene-relle tilsyn som en god støtte til plejefamilien, mens 20 procent af ple-jefamilierne oplever udbyttet af de generelle tilsyn som ubetydeligt, og10 procent oplever tilsynene som frustrerende. 30 procent mener desu-den, at dialogen med kommunen er vigtig, jf. tabellen nedenfor.Tabel 39: Plejefamiliernes angivelse af deres oplevelse af de generelle tilsynOplevelse af tilsynetAndel plejefamilier

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

UbetydeligFrustrerendeGod støtte/rådgivning for os som plejefamilieDialogen med kommunen er vigtigVed ikkeAndet

20 %10 %59 %30 %5%31 %

Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.Note:N=87. Plejefamilierne har kunnet angive mere end ét svar, så svarene summerertil mere end 100 procent.

Selvom ovenstående indikerer en vis tilfredshed med de generelle til-syn, har plejeforældrene, når de har kommenteret mere frit på tilsynet,været mere forbeholdne over udbyttet. Kommentarerne omhandlerhovedsageligt kritik af kommunernes håndtering af tilsynet (kommu-nikation og planlægning), at tilsynene ikke har nogen effekt, eller at dei nogle tilfælde ligefrem stresser barnet, og at tilsynet opleves som etlovkrav uden reel betydning.Desuden viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, at 43 procent afplejefamilierne oplevede, at kommunen ikke gennemførte et individu-elt tilsyn i 2009. 42 procent af plejefamilierne oplyser, at plejebarnethar fået ét eller to individuelle tilsyn i 2009, og 14 procent har modta-get tre eller flere tilsyn, jf. tabellen nedenforTabel 40: Plejefamiliernes oplysninger om det antal individuelle tilsyn, de opleve-de i løbet af 2009Antal tilsyn012345 eller flereTotalProcent individuelle tilsyn43 %18 %24 %2%11 %1%100 %

Note:N=79Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Der kan således konstateres en vis uoverensstemmelse mellem kom-munernes angivelser af årligt gennemførte individuelle tilsyn og pleje-familiernes oplevelse heraf.Citater fra tidligere plejebørn:”Jeg oplevede, at alt det, jegsagde til sagsbehandleren, gikvidere til min plejemor, da detvar den samme, der talte meddem.””Jeg kunne ikke stole på voksne,så jeg har aldrig nævnt forkommunen, at jeg er blevet slå-et. Fordi hvem ville de tro på,mig en lille rod eller min over-kvalificerede plejefamilie?””Jeg havde den dejligste sagsbe-

Ligesom plejefamilierne oplevede de adspurgte plejebørn betydeligvariation i, hvorvidt kommunerne fulgte op på anbringelsen (det indi-viduelle tilsyn). Få af de adspurgte plejebørn oplyste, at der i høj gradblev fulgt op på deres anbringelse, og en tredjedel oplyste, at der i no-gen eller ringe grad blev fulgt op. Tilsvarende oplevede en tredjedel afde adspurgte plejebørn, at der slet ikke blev fulgt op på deres anbrin-

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårTilsyn og opfølgning

gelse. Flere har også oplevet, at der kun har været meget få besøg. An-dre af de adspurgte plejebørn har oplevet sporadiske og usammenhæn-gende besøg.66Et andet centralt aspekt vedrørende de individuelle tilsyn er plejefami-liernes og de tidligere anbragte børns oplevelse af udbyttet med deindividuelle tilsyn.Undersøgelsen blandt plejefamilierne viser, at 36 procent af plejefami-lierne oplever det individuelle tilsyn som en god støtte for barnet, menomvendt oplever 64 procent, at det individuelle tilsyn ikke er en godstøtte for barnet. Plejefamilierne peger i mange tilfælde på, at årsagenhertil er den manglende kontinuitet i sagsbehandlere, der er tilknyttetplejebarnet.Som perspektiv hertil fremgår det af undersøgelsen blandt tidligereanbragte, at plejebørnene kun i meget begrænset omfang har oplevetkommunens medarbejdere som fortrolige støtter. Således angiver stør-stedelen, at de slet ikke oplevede det individuelle tilsyn som en støtte.Mange af plejebørnene har endvidere tilkendegivet, at de ikke opleve-de at have enetid med kommunens medarbejdere, og at de følte ikke atkunne tale frit, uden plejefamilien blev informeret.I forbindelse med plejefamiliernes oplevelser omkring både de gene-relle og de individuelle tilsyn er det dog væsentligt at fremhæve, athovedparten af plejefamilierne samtidig pegede på, at de gennemgåen-de havde svært ved at skelne mellem de generelle tilsyn, de individuel-le tilsyn og den almindelige rådgivning og supervision, som plejefami-lien modtog i løbet af året. Sagsbehandlerne og familieplejekonsulen-terne oplyser i den forbindelse, at det i nogle tilfælde kan hænge sam-men med, at tilsyn og supervision kan forekomme ved samme besøghos plejefamilien, ligesom kommunernes kommunikation om, hvilkentype besøg der er tale om, kan være utydelig.

Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårOrganisering

11.OrganiseringUndersøgelsen afdækker eksempler på, hvorledes kommunerne harvalgt at organisere plejefamilieområdet, herunder fordelingen af rollerog ansvar.

11.1 Ansvar og rollerAf de dybtgående analyser i kommunerne kan der konstateres en rela-tivt ensartet tendens i forhold til kommunernes organisering af pleje-familieområdet. Der fremgår dog visse variationer i kommunernes or-ganisering af plejefamilieområdet og rollefordelingen på området, mender er en tendens til, at flere af kommunerne i de seneste år har foreta-get organisationsændringer på områ-det med henblik på at cementere ogtydeliggøre fordelingen mellem myn-digheds- og leverandøransvaret, lige-som et formål i mange tilfælde ogsåhar været at lette de arbejdsbyrder,som især sagsbehandlerne oplever.Således har flere kommuner en orga-nisering på plejefamilieområdet, hvormyndighedsansvaret typisk varetagesaf sagsbehandlerne, og leverandørsty-ringen varetages af familieplejekon-sulenterne. Som udgangspunkt læggerden organisering op til en specialise-ring i to faggrupper, henholdsvis en gruppen af sagsbehandlere og engruppe af familieplejekonsulenter, der varetager forskellige roller ogansvar.Kommunerne oplyser, at sagsbehandlerne i fleste tilfælde har ansvaretfor § 50-undersøgelser, afgørelser vedrørende barnet, handleplan, op-følgning, individuelle tilsyn, børnesamtaler, vurdering af antal veder-lag og genforhandlingen af antal vederlag. Derimod varetager familie-plejekonsulenterne i mange tilfælde ansvaret for rekruttering og god-kendelse af plejefamilier, matchning mellem barn og plejefamilie, lø-bende supervision af plejefamilie og det generelle tilsyn. I noglekommuner er det dog også familieplejekonsulenterne, der har ansvaretfor vurderingen af antal vederlag.Som konsekvens af organiseringen viser undersøgelsen desuden entendens til, at sagsbehandlerne typisk er forældrenes kontaktperson ikommunen. Sagsbehandlerne er qua deres typiske ansvar for de indi-viduelle tilsyn i mange tilfælde plejebarnets kontaktperson, og somudgangspunkt fungerer familieplejekonsulenterne som plejefamiliens

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårOrganisering

kontaktperson. For nogle kommuner giver denne specialisering enklarhed omkring roller og kompetencer, mens andre kommuner ople-ver forskellig grad af rolle- og kompetenceforvirring.Undersøgelsen viser, at familieplejekonsulenterne typisk hyppigereend sagsbehandlerne har deres gang hos plejefamilien blandt andet iforbindelse med supervision. Familieplejekonsulenterne møder derfor imange tilfælde plejebarnet hyppigere end sagsbehandlerne og knytter imange tilfælde tæt kontakt til plejebarnet. Nogle kommuner peger på,at det kan have den konsekvens, at rolle- og ansvarsfordelingen mel-lem sagsbehandlerne og familieplejekonsulenterne kan blive uklar bå-de for plejebarnet, plejeforældrene, sagsbehandlerne og familiepleje-konsulenterne. I nogle kommuner kan konsekvensen være, at familie-plejekonsulenterne fører det individuelle tilsyn, idet pågældende alli-gevel færdes i familien og i mange tilfælde derfor også har en god re-lation til plejebarnet. Nogle kommuner peger på, at det kan bidrage tildilemmaer om, hvem der har kompetence til at træffe beslutninger omændringer i forhold til barnets anbringelsesforløb, herunder ændringeri forhold til samvær med forældrene.Desuden oplyser nogle sagsbehandlere og familieplejekonsulenter, atder kan opstå uklarhed om, hvem der har ansvaret for at genforhandleantallet af vederlag med plejefamilien. På trods af, at sagsbehandlerneoplyser, at det som udgangspunkt er et ansvar, der ligger hos dem, op-lyser de, at det i nogle tilfælde er problematisk at foretage genforhand-lingerne, da de ikke i alle tilfælde oplever at have tilstrækkeligt kend-skab til plejefamiliens arbejde. Nogle sagsbehandlere vurderer således,at det vil være mere nærliggende, hvis ansvaret for genforhandlingernevar placeret hos familieplejekonsulenterne. Derimod oplyser familie-plejekonsulenterne, at det i mange tilfælde kan være uhensigtsmæssigt,hvis de varetager genforhandlingerne, da de som udgangspunkt betrag-ter deres rolle som neutral i forhold til afgørelser omkring anbringel-sesforløbet.67

11.2 Udfordringer vedrørende organiseringUndersøgelsen har tilsvarende afdækket en række udfordringer i for-bindelse med kommunernes organisering af plejefamilieområdet.Plejebørnenes og plejefamiliernes relationer til sagsbehandlere og fa-milieplejekonsulenter er et emne, der adresseres af både kommunerne,plejefamilierne og plejebørnene. Kommunerne oplyser, at det er heltcentralt i forbindelse med anbringelse i plejefamilier, at der etableresnære relationer mellem kommunernes medarbejdere og henholdsvisplejefamilierne og plejebørnene. Kommunerne peger gennemgående67

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårOrganisering

på, at en stor udfordring for etablering af disse relationer er den storeudskiftning blandt gruppen af sagsbehandlere, der opleves over helelandet. Sagsbehandlerne er typisk kontaktpersonen for plejebarnet, ogde mange skift bevirker ifølge kommunerne, at plejebørnene har sværtved at opbygge en fortrolig relation til sagsbehandleren.68Udskiftning blandt sagsbehandlerne er ligeledes et emne, som bådefremhæves i undersøgelsen blandt plejefamilierne og de tidligere an-bragte børn. En stor udskiftning blandt sagsbehandlerne har såledesfyldt meget i de respektive anbringelsesforløb og er noget, som bådeplejefamilierne og de tidligere anbragte børn har oplevet som frustre-rende. Det har i nogle tilfælde været en medvirkende faktor til, at bådeplejebørn og plejefamilier har haft oplevelsen af, at især de individuel-le tilsyn har været mindre udbytterige.I undersøgelsen blandt tidligere anbragte børn afdækkes, hvor mangesagsbehandlere de har haft i deres tid som plejebarn. Undersøgelsenviser, at omtrent halvdelen af de adspurgte plejebørn har haft fire ellerflere sagsbehandlere i perioden som plejebarn.69I boksene til venstre fremgår nogle citater fra henholdsvis undersøgel-sen blandt plejefamilier og undersøgelsen blandt plejebørn. Tilkende-givelserne vedrører alle utilfredshed med og frustration over de skif-tende sagsbehandlere. De adspurgte plejebørn udtrykker i den forbin-delse, at det for dem var helt væsentligt, at sagsbehandleren kendtedem. Oplevelsen af mange skiftende sagsbehandlere bidrog i mangetilfælde til, at plejebørnene fik oplevelsen af, at de bare var en sag.Gennemgående udtrykte både plejefamilierne og plejebørnene stortilfredshed med familieplejekonsulenterne, der i mange tilfælde erkendetegnet ved en gennemgående person i hele anbringelsesforlø-bet.70På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at plejebørnene gene-relt oplever mange skift i sagsbehandlere og ofte oplever dette megetnegativt. Flere kommuner, plejefamilier og plejebørnene selv omtalerdet som værende med til at gøre det endnu sværere for dem at knytterelationer til voksne og udvise tillid. Eksempelvis har et af plejebørne-ne oplevet at skifte sagsbehandler 11 gange, blandt andet også somfølge af, at hans mor flyttede mellem kommuner. Dette til trods for atplejebarnet hele tiden var hos den samme plejefamilie. Endelig pegerkommunerne såvel som plejefamilierne på, at de skiftende sagsbe-handlere var med til at stresse og gøre plejebarnet utrygt og gøre man-

Citater fra tidligere plejebørnvedrørende skiftende sagsbe-handlere:”De mange skift i omsorgsper-soner har været med til at di-stancere mig selv fra min histo-rie.””Jeg havde nogle gode sagsbe-handlere på et tidspunkt, menellers var der hele tiden skift.Det var altid et tillidsbrud atskifte sagsbehandler.””Har ikke mødt dem, men harskiftet meget.”Kilde:Undersøgelse blandt tidligere an-bragte børn, Deloitte 2010.

Citater fra plejefamilier vedrø-rende skiftende sagsbehandlere:”Der har været alt for mangesagsbehandlere. For det enebarn har der været over 30sagsbehandlere.””Tilsyn kan være stressende,særligt for barnet på grund afmange skiftende sagsbehandle-re.”Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier,Deloitte 2010.

6869

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.Kilde:Undersøgelse blandt tidligere anbragte børn, Deloitte 2010.70Kilder:Undersøgelse blandt plejefamilier. Undersøgelse blandt tidligere anbragtebørn. Begge Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårOrganisering

ge arbejdsgange og tilsyn mere besværlige, da den samme informationofte skulle indrapporteres flere gange.Endelig fremhæver både sagsbehandlerne og familieplejekonsulenter-ne, at den store udskiftning i gruppen af sagsbehandlere desuden kanbidrage til, at kontinuiteten i anbringelsesforløbet i mange tilfælde erbegrænset, hvilket oplyses blandt andet kan få konsekvenser for enbåde rettidig og god opfølgning på anbringelsesforløbet. Desuden pe-ger sagsbehandlerne på, at den store udskiftning kan være en udfor-dring i forhold til opfølgning, gennemførelse af børnesamtaler, fortro-lighed til plejebarnet m.m.71Som perspektiv herpå viser undersøgelsen blandt plejefamilierne, atflere plejefamilier fremhæver, at de ofte oplever udfordringer i forbin-delse med samarbejdet med sagsbehandlerne. Mange har oplevelsen afbegrænset anerkendelse af deres indsats over for børnene og udtrykkeren oplevelse af at bliver klientgjort frem for, at blive betragtet somsamarbejdspartnere, der bidrager til at finde de bedste løsninger forbørnene.72

7172

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.Kilde:Undersøgelse blandt plejefamilier, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMål og rammer

12.Mål og rammerI undersøgelsen afdækkes desuden kommunernes mål og rammer påplejefamilieområdet. Nedenfor fremgår resultaterne, der omhandler dekommunale strategier for plejefamilier, mål for antal anbragte børn iplejefamilie og i hvilket omfang kommunerne har retningslinjer forområdet.

12.1 Kommunale strategier for plejefamili-erDen landsdækkende kommuneundersøgelse afdækker, i hvilket om-fang kommunerne har udarbejdet strategier for anvendelse af plejefa-milier.Undersøgelsen viser, at to tredjedele af kommunerne har en overordnetstrategi for, at udsatte børn og unge i højere grad skal anbringes i ple-jefamilier frem for eksempelvis i døgninstitutioner.Endvidere fremgår der af undersøgelsen en vis sammenhæng mellemantallet af plejebørn i kommunerne, og hvorvidt kommunerne har enstrategi for anbringelse i plejefamilier.Der er således en tendens til, at de kommuner, der har relativt få pleje-børn per indbygger (under 12), også i mindre grad har en overordnetstrategi (57-60 %), end de kommuner, der har relativt mange plejebørnper indbygger (flere end 12), hvor 70-81 % af kommunerne har enoverordnet strategi, jf. nedenstående tabel.Tabel 41: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt kommunerne har en overord-net strategi for, at børn og unge i højere grad skal anbringes i plejefamilier fremfor eksempelvis i institutionerAntal plejebørn per 1.000 børn0-88-1112-16Flere end 16Ja60 %57 %81 %70 %Nej40 %43 %19 %26 %Ved ikke0%0%0%4%Total100 %100 %100 %100 %

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser, at de større kommuner i højere grad har en over-ordnet strategi angående anbringelse af plejebørn. Således har 87 pro-cent af de store kommuner (over 55.000 indbyggere) og 40 procent afde små kommuner (under 25.000 indbyggere) en sådan overordnetstrategi.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMål og rammer

De dybtgående analyser i kommunerne viste, at strategierne i kommu-nerne blandt andet omfatter instrukser om altid at afdække mulighedenfor at anbringe børn i plejefamilie eller netværksplejefamilie, før andrealternativer kommer i betragtning.73Endvidere afdækkes i den landsdækkende kommuneundersøgelse, ihvilket omfang kommunerne har opstillet mål for anbringelse i pleje-familier.Undersøgelsen viser, at størstedelen (62 procent) af kommunerne ikkehar opstillet mål for, hvor stor en andel anbragte børn der skal anbrin-ges i plejefamilier. 16 procent af kommunerne har opstillet konkretemål for andelen af anbringelser i plejefamilier, og 22 procent har del-vis opstillet mål herfor, jf. nedenstående tabel.Tabel 42: Kommunernes oplysninger om, hvorvidt de har opstillet mål for, hvorstor en andel af anbragte børn der skal anbringes i plejefamilierAndel kommunerHar opstillet målHar delvist opstillet målHar ikke opstillet målTotal16 %22 %62 %100 %

Note:N=79Kilde:Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.

Undersøgelsen viser en vis sammenhæng mellem kommunernes andelaf plejebørn per indbygger og kommunernes andel af plejefamiliean-bringelser, og hvorvidt de har opstillet mål for andelen af anbringelseri plejefamilier. Der er en tendens til, at det især er de kommuner, derhar en høj andel plejebørn per indbygger, og som oftest benytter pleje-familier som anbringelsessted, der har opstillet mål for andelen af an-bringelser i plejefamilier. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsenikke viser, hvorvidt den højere andel plejefamilieanbringelser er etresultat af de opstillede mål.I forbindelse hermed oplyser kommunerne, at de i højere grad end tid-ligere arbejder med at opstille mål for, hvor stor en del af de anbragtebørn der skal anbringes i plejefamilie, og at nogle allerede er i gangmed at implementere disse konkrete mål.74Med ikrafttræden af Barnets Reform forpligtes kommunerne til at an-bringe børn og unge i plejefamilie, hvis barnets eller den unges behovtilsiger det. Formålet er at fremme barnets mulighed for nære stabileomsorgsrelationer (§ 68b, 2). På baggrund af undersøgelsen kan det

7374

Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.Kilde:Dybtgående analyser i kommuner, Deloitte 2010.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMål og rammer

dog konstateres, at mange kommuner allerede de seneste år har skær-pet fokus på i højere grad at anvende plejefamilier til anbringelse afudsatte børn og unge.

12.2 Kontrakterne med plejefamilierneI undersøgelsen afdækkes desuden den kontraktuelle del af samarbej-det mellem kommunerne og plejefamilierne, herunder hvorvidt kom-munerne har nedskrevne retningslinjer for udarbejdelse af kontrakter-ne.Den landsdækkende kommuneundersøgelse viser, at tre ud af firekommuner har nedskrevne retningslinjer for udarbejdelse af kontraktermed plejefamilier.Af undersøgelsen fremgår det, at der er en vis sammenhæng mellemnogle af de kommunale baggrundsvariable, og hvorvidt kommunernehar nedskrevne retningslinjer for udarbejdelse af kontrakter med pleje-familier. Der er således en tendens til, at det især er kommuner medstørre andel plejebørn per 1.000 børn, der i højere grad end øvrigekommuner har nedskrevne retningslinjer for udarbejdelse af kontrak-ter. Således har under halvdelen (47 procent) af de kommuner, der har0-8 plejebørn per 1.000 børn, nedskrevne retningslinjer, og næstensamtlige kommuner (96 procent) med mere end 16 plejebørn per 1.000børn har nedskrevne retningslinjer.Ud over at afdække omfanget af nedskrevne retningslinjer genereltberører den landsdækkende kommuneundersøgelse forskellige forholdvedrørende indholdet af kontrakterne med plejefamilierne, herunderhvorvidt aflastning, opsigelsesvarsel og krav i forbindelse med ferieindgår i kontrakterne.Undersøgelsen viser, at i næsten samtlige kontrakter (97 procent), somkommunerne indgår med plejefamilier, indgår opsigelsesvarsel. I godthver femte kontrakt indgår plejefamiliens ret til aflastning, men kravom, at plejefamiliens ferie skal afholdes sammen med plejebarnet,indgår i knap hver femte kontrakt, jf. nedenstående tabel.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårMål og rammer

Tabel 43: Kommunernes oplysninger om, i hvor stor en andel af kontrakterne føl-gende indgårKontrakterne indeholderPlejefamiliens opsigelsesvarselKrav om, at plejefamiliens ferie afholdes sammen med plejebarnetPlejefamiliens ret til aflastningAndel kontrakter97 %21 %19 %

Kilde:N=79. Landsdækkende kommuneundersøgelse, Deloitte 2010.Note:Tabellen summer ikke op til 100 procent, idet der alene fremgår den andel, derhar svaret ja til spørgsmålet.

Undersøgelsen viser, at det især er de kommuner med relativt mangeplejebørn per 1.000 indbygger, der har formaliseret ovenstående for-hold i deres kontrakter med plejefamilierne.I forbindelse med ovenstående resultater skal det bemærkes, at pleje-familiernes opsigelsesvarsel, uanset hvor lang tid familierne har haftbørn i pleje, typisk er en måned.Endvidere skal det fremhæves, at det som udgangspunkt ikke er ioverensstemmelse med gældende regler på området, at kommunerneforudsætter, at plejefamilierne holder ferie med plejebarnet.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

Bilag A.Landsdækkende spørge-skema

100

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

101

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

102

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

103

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

104

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

105

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

106

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

107

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

108

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

109

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

110

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

111

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

112

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

113

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

114

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

115

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

116

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag A

117

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

Bilag B.Spørgeramme til telefon-interview med plejefami-lie1. Plejefamiliers sammensætning: Først vil jer gerne stille der noglespørgsmål om din families sammensætning.1a.Hvor mange voksne og Antal voksne:hvor mange børn be-Antal egne børn:står din familie af(ekskl. plejebørn)?1b.Hvor gamle er deAlder (år): Manden:voksne?Alder (år): Kvinden:Hvad er din civilstand?Ugift (single)GiftSamlevende (papirløst)Skilt/separeretEnke/enkemandVed ikke1c.Hvilken uddannelseGrundlæggende erhvervs-har du/I ud over sko-uddannelseleuddannelsen(sætAfsluttet erhvervsuddan-kryds ved det højestenelseuddannelsesniveau)?Højere uddannelse af kortvarighedHøjere uddannelse af mel-lemlang varighed.Højere uddannelse af langvarighedIngen1c1. Hvad er den højestafsluttede uddannelsedu/I har:1d.Hvad er din/jeres nu-Ingen anden beskæftigelseværende beskæftigel-ved siden afse?Deltidsbeskæftigelse vedsiden afFuldtidsbeskæftigelse vedsiden af1e.Hvad var din/jeresIngen beskæftigelsebeskæftigelse før iDeltidsbeskæftigelseblev plejefamilie?Fuldtidsbeskæftigelse1f.Har du eller/og dinJaægtefælle fag-Nejlig/professionel erfa-ring med børn fra an-den beskæftigelse?1f1.Hvilke erfaringer?1g.1h.Hvor mange år har Iværet plejefamilie?Hvilken type plejefa-milie er I?(sæt gerneflere krydser)Noter ca. antal årErErErErdøgnplejefamilie (anbragte børn)aflastningsplejefamilieslægtsplejefamilienetværksplejefamilie

Mand

Kvinde

NotérMand

NotérKvinde

Mand

Kvinde

118

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

1h1.

[Filter: Hvis døgnple-jefamilie]Hvor mangeplejebørn har du/I hafti den periode, hvor Ihar været plejefamilie(inkl. børn, de har nu(aktuelt))?[Filter: Hvis aflast-ningsplejefamilie] An-tal børn i aflastning,hvor mange plejebørnhar du/I haft i denperiode, hvor I harværet aflastningsfami-lie (inkl. børn, de harnu (aktuelt))?

Skriv antal

1h2.

Skriv antal

2. Plejebørn: Nu kommer der nogle spørgsmål om de plejebørndu/I har i familie2a.Hvor mange ple-jebørn har du/I?Antal:

2b.

Hvad er alderen på Begynd med det yngste:de børn, som du/IAlder (år): Barn 1:har i pleje?[Filter jf 2a]Alder (år): Barn 2:Alder (år): Barn 3:Alder (år): Barn 4:Alder (år): Barn 5:

2c.

Hvilke primæreudviklingsbehovhar det barn/debørn, som du/I hari pleje?[Filter jf 2a]

Begynd med det yngste:Barn 1:Behov som følge af forhold hos forældre-neSociale problemer hos barnet

(læs ikke svarka-tegorier op, menkategorisér efterrespondentensbesvarelse)

Psykisk behov hos barnetFysisk behov hos barnetAndet (hvilke?):

119

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

Barn 2:Behov som følge af forhold hos forældre-neSociale problemer hos barnetPsykisk behov hos barnetFysisk behov hos barnetAndet (hvilke?):

Barn 3:Behov som følge af forhold hos forældre-neSociale problemer hos barnetPsykisk behov hos barnetFysisk behov hos barnetAndet (hvilke?):

Barn 4:Behov som følge af forhold hos forældre-neSociale problemer hos barnetPsykisk behov hos barnetFysisk behov hos barnetAndet (hvilke?):

Barn 5:Behov som følge af forhold hos forældre-ne

120

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

Sociale problemer hos barnetPsykisk behov hos barnetFysisk behov hos barnetAndet (hvilke?):2d.Hvem har henvistjeres aktuelle ple-jebarn/børn tildig/jer?Jeres bopælskommune: antal børnAndre kommuner end jeres bopælskom-mune: antal børn:Ved ikke2d1. (Filter)Hvis du/ISkriv antal:har fået henvistplejebørn fra an-dre kommuner endbopælskommunen,hvor mange for-skellige kommu-ner er børnene såhenvist fra?2d.Har bar-net/børnene væretanbragt før barnetkom i familieplejehos dig/jer? (spør-ges til hhv. denyngste, mellemsteog ældste)JaNejVed ikke

2d1. Hvis ja, hvor harbarnet været an-bragt før den aktu-elle anbringelse?

Anden plejefamilieDøgninstitutionOpholdsstedAndet

121

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

2e.

Hvor mange ve-derlag får du/Iaktuelt per barn(0-10 eller flere)?[Filter jf. 2a]

Begynd med det yngste:

Antal: Barn 1:

Antal: Barn 2:

Antal: Barn 3:

Antal: Barn 4:

Antal: Barn 5:2f.Hvad synes du/Iom antallet af ve-derlag, som Imodtager?Meget tilfredsTilfredsBåde ogUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeHvorfor er du/Ihhv. til-freds/utilfreds?

122

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

3. Uddannelse, supervision og anden form for støtte: De næstespørgsmål handler om den uddannelse, supervision og andre formerfor støtte, som du/I som plejefamilie har fået?3a.Hvilken form forDeltaget i generelt grundkursusuddannelse harDeltaget i kursus med behandlingsmæssigtdu/I som plejefa-indholdmilie deltaget i?Deltaget i efteruddannelse(sæt gerne flereIkke deltaget nogen form for kurserkrydser)3a1.[Hvis deltaget iJagrundkursus],NejHavde I gennem-ført kurset før i fiket plejebarn?3b.I hvilken grad op-Høj gradlever du/I, atNogen gradkommunen er lyd-Ringe gradhør overfor di-Slet ikkene/jeres ønsker?Ved ikke[Til interviewer: fxuddannelse, kur-ser, rådgivning]3c.Hvor mange gangeårligt har du/I i detNotér antal:aktuelle anbringel-sesforløb fået rådog vejledning frakommunen?3d.Har du/I oplevet atJafå afslag på jeresNejønsker om råd ogvejledning i forbin-delse med det ak-tuelle anbringel-sesforløb?3h.Deltager du/I i etJanetværk for pleje-Nejfamilier?3iHar du/I interesse i Jaat deltage i et net-Nejværk for plejefami- Ved ikkelier?3i1.Hvis ja, har kom-Jamunen støttetNejdig/jer i at opretteeller deltage i net-værk for plejefami-lier?3j.(filter fra 1a: Stil-I høj gradles hvis plejefami-I nogen gradlien selv har børn)I ringe gradHar du/I oplevetSlet ikkeudfordringer i for-Ved ikkeholdet mellem ple-jebarn/børn ogegne børn?3j1.(filer fra 3j Hvis iJahøj grad, i mindreNejgrad eller i ringeVed ikkegrad), Har du/Iselv udtrykt ønskeom, at kommunengav støtte til jeresfamilie?

123

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

3j1a.

(filer fra 3j1: Hvisja) Har kommunestøttet dig/jer i detomfang i havdebehov?

JaNejVed ikke

4. Motivation: Jeg vil meget høre noget om din/jeres motivation forat blive plejefamilie?4a.Hvorfor er du/I blevet plejefamilie?Vejledende eksempler til interviewer:Ud fra et ønske om at få barn/børnFordi jeg/vi kendte barnetFordi jeg/vi ønskede at hjælpe et barnFordi jeg/vi ønskede tilskud til økonomienJeg/vi så en mulighed for selv at tilrettelægge vorestilværelseDet er en mulighed for selv at tilrettelægge mit/voresarbejdeDet er en mulighed for at arbejde hjemmeUd fra et ønske om faglig udfordringUd fra et ønske om at gøre en forskelDet ville være lærerigt for min/vores familie

Notér åbent

Hvorfra har du/I fået kendskab til mulighe-den om at være plejefamilie?

Notér åbent

5. Tilsyn.5aHvor mange gange havdedu/I sidste år møde medkommunen for at koordi-nere indsatsen for pleje-barnet/børnene (generelttilsyn)?5b. Hvordanopleverdu/Ikommunensgenerelletilsyn?(sæt gerne flere kryd-ser)(svarkategorierneskal ikke læses op, menrespondentens svar skalforsøges kategoriseret)5c.Hvor mange gange havdedu/I besøg af det indivi-duelle tilsyn sidste år, iforbindelse med det ak-tuelle anbringelsesforløb?Har du/I kendskab tilplejebarnets handle-plan(er)?

Notér antal

UbetydeligFrustrerende (kontrol)En god støtte/rådgivning for os som pleje-familieEn god støtte for barnetDialogen med kommunen er vigtigVed ikkeNotér hvis man har andre oplevelser aftilsynetNotér antal

5d.

5e.5f.

Er du/I blevet orienteretom baggrunden for an-bringelsen?Er du/I blevet orienteretom den formodede varig-hed af anbringelsen?

Har ikke kendskab til barnets/børneneshandleplanHar stort set ikke oplysninger om bar-nets/børnenes handleplanHar fået dele af handleplanen udleveretHar fået hele handleplanen udleveretJaNejJaNej

124

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

6. Økonomi og pension: Nu kommer der nogle spørgsmål om di-ne/jeres løn, pensions og ansættelsesvilkår6a.Hvor ofte, i det aktuel-le anbringelsesforløb,har du/I oplevet, at an-tallet af vederlag erblevet genforhandlet?(sæt evt. flere krydser)Fast en gang årligtNår der sker ændringer i barnets om-sorgs- eller behandlingsbehovPå mit/vores eget initiativNår barnet påbegynder dagtil-bud/skoleDet har aldrig været genforhandlingAndet (hvad?:)6a1.Hvis plejefamilien haroplevet genforhandlingaf vederlag, hvad hargenforhandlingen daresulteret i?Hvordan er din/jerespensionsordning somplejefamilie?Flere vederlagFærre vederlagFastholdes på samme niveauKommune indbetaler til en pensions-ordningDet er kun mig selv der indbetaler tilen pensionsordningDer indbetales ikke til pensionsord-ningVed ikke6c.Fremgår din/jeres pen-sionsordning af pleje-familiekontrakten?I hvilken grad opleverdu/I, at udgifterne tilplejebarnets/børneneskost og logi bliverdækket?JaNejHøj gradNogen gradMindre gradSlet ikkeVed ikke

6b.

6d.

125

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

6e.

Hvilket af følgendeudsagn ombeløbet, somdu/I modtager til pleje-barnets/børnenes lom-mepenge direkte tilbarnet/børnene passerbedst?Hvilket af følgendeudsagn ombeløbet, somdu/I modtager til pleje-barnets/børnenes be-klædning direkte tilbarnet/børnene passerbedst?Hvilke øvrige udgifterhar du/I søgt om hjælptil (fx cykel, udstyr tildyr hobby fx ridning)?

Det fulde beløb gives direkte til bar-net/børneneEn del af beløbet gives direkte tilbarnet/børneneIntet af beløbet går direkte til barnet(indgår i familiens samlede budget)Det fulde beløb gives direkte til bar-net/børneneEn del af beløbet gives direkte tilbarnet/børneneIntet af beløbet går direkte til barnet(indgår i familiens samlede budget)Noter:

6f.

6g.

Vi har ikke søgt om hjælp til dækningaf øvrige udgifter6g1. (filter Hvis har søgt omhjælp til dækning aføvrige udgifter) I hvil-ket omfang har i så fåetudgifterne dækket?AlleDe flesteNogleDe færresteIngenVed ikke

126

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag B

7. Ferie og aflastning7a. Hvordanafholderdu/Ijeresferie?(læs ikke svarkate-gorierne op, menkategoriser på bag-grund af responden-tens besvarelse)7b. Oplever du/I at havebehov for aflast-ning?7c. Modtager du/I af-lastning?7d.Hvis du/I modtageraflastning, fremgårdet da af din/jeresplejefamiliekontrakt?

Holder altid ferie uden plejebarnet/børnHolder for det meste ferie uden plejebar-net/børnHolder lige ofte ferie med og uden plejebørnHolder for det meste ferie med plejebørnHolder altid ferie med plejebørnVed ikkeJaNejModtager aflastning for alle jeres plejebørnModtager aflastning for et eller flere, men ikkealle jeres plejebørnModtager ikke aflastningJaNej

127

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag C

Bilag C.Spørgeramme til telefon-interview med tidligereanbragte børn1. Forhold omkring anbringelsen: Først vil jeg gerne spørge til noglegenerelle forhold om din anbringelse i plejefamilie1aHvor mange år har du i alt været Angiv i åranbragt i løbet af din barndom (ind-til 18 års fødselsdag)1b.Hvor gammel var du, da du først Angiv alder i årflyttede ind hos en plejefamilie?1c.Notér antalHvor mange plejefamilier har du1d.været anbragt i?Hvor mange personer bestod din(sidste) plejefamilie af? (eksklusivandre plejebørn)Havde plejefamilien andre plejebørnend dig?Kendte du den familie, som du komi pleje hos inden du blev anbragt?Antal voksne:Antal børn:JaNejJa, det var familieJa, det var en del min familiesnetværk (men ikke min fami-lie)Ja, en del af mit netværkNejI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke

1e.1f.

1g.

Oplevede du, at der blev lyttet tildig i forbindelse med beslutningenom, hvilken plejefamilie du skulle bohos?

128

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag C

2. Samvær med biologiske forældre2a.Havde du samvær med dine bio-logiske forældre, mens du boedehos plejefamilien?2a1.[Hvis ja] Kunne du selv bestem-me, hvilket samvær du havdemed dine biologiske forældre?

2a2.2b.

Uddyb:Hvordan oplevede du samarbejdetmellem din plejefamilie og dinebiologiske forældre?

2c.

Hvad var årsagerne til det hhv.gode/dårlige samarbejde mellemdine biologiske forældre og dinplejefamilie?

Ja, jævnligtJa, af og tilJa, men sjældentNej, slet ikkeJa altidJa for det mesteJa, af og tilJa, men sjældentNejVed ikkeÅbent: Notér hvorfor/hvorforikke?:Noter[åbent]:Meget godtGodBåde ogDårligtMeget dårligtVed ikkeNoter[åbent]:

3. Kompetencer, viden og indsigt3a.I hvilken grad oplevede du, at dineplejeforældre gav dig den hjælp ogstøtte, som du havde behov for?[Til interviewer: fx støtte til fritids-aktiviteter, at opsøge biologiskeforældre, personlig udvikling]3b.3c.Kan du uddybe?I hvilket grad følte du dig ligestilletmed familiens egne børn/som endel af familien (hvis familien ikkeselv havde børn)?

SvarkategorierI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeNoter[åbent]:SvarkategorierI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeNoter[åbent]:SvarkategorierI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeNoter[åbent]:JaNejVed ikkeNoter[åbent]:SvarkategorierI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikke

3d.3e.

Kan du uddybe?I hvilken grad oplevede du, at dinplejefamilie involverede dig i be-slutninger, som var vigtige for ditliv?

3f.3g.

Kan du uddybe?Oplevede du, at dine plejeforældrehavde de rette forudsætninger forat have dig i familiepleje?Hvis ja, hvilke?Hvis nej, hvilke manglede:I hvilket omfang har du oplevet, atplejefamilien havde tilstrækkeligviden om, hvad du havde behovfor?

3g1.3h.

129

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag C

4. Tilsyn4a.Oplevede du, at der fra kommunenblev fulgt op på din anbringelse?(individuelt tilsyn)

I høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkePr. mailPr. telefonFik besøg af en fra kommunenAndetNoter[åbent]:SvarkategorierI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeVed ikkeNoter[åbent]:Noter[åbent]:Noter[åbent]:

4a1.

4a2.4c.

[Filter: I høj grad – i ringe grad i4a]Hvordan foregik opfølgningen pådin anbringelse (individuelt tilsyn)(sæt gerne flere kryds)[filer: hvis andet i 4a1]: Hvilket?I hvilken grad oplevede du, atkommunens medarbejdere var enfortrolig støtte for dig?

4c1.4c2.4d.

[Hvis i meget høj grad til i mindregrad] Hvordan støttede kommunendig da?[Hvis slet ikke] Vil du uddybe det-te?Har du forslag til, hvordan kommu-nen kunne have hjulpet dig bedreunder din anbringelse?:

5. Økonomi5a. Din plejefamilie fik løn for at havedig i pleje. I hvilket omfang drøftedede det med dig – og hvordan??5b. Fik du udleveret de lommepenge,som din plejefamilie fik til dig?

Noter[åbent]:Ja fik alle pengeneJa, men kun en del af pengeneNej, men pengene gik til migNej, jeg fik ingen af pengeneVidste ikke, at de fik lomme-penge til migJa fik alle pengeneJa, men kun en del af pengeneNej, men gik til tøj til migNej, jeg fik ingen af pengeneVidste ikke, at de fik lomme-penge til mig

Fik du udleveret de penge, som dinplejefamilie fik til beklædning til dig?

130

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag C

6. Ferie og aflastning6a.Hvordan holdt din plejefamilieferie?Afholdt ferie uden digHoldt alle ferier med digHoldt nogle ferier med ognogle uden digAndet (hvad?):6b.Har du været i en aflastningsfa-milie, mens du var hos din pleje-familie?JaNejNoter[åbent]:

6b1. [filter hvis ja] Hvad var årsa-gen/i hvilken forbindelse?6b2. [filter hvis ja] Hvordan oplevededu perioderne hos aflastnings-familien?

Noter[åbent]:

7. Efterværn7a.Hvilken form for kontakt har duhaft med din plejefamilie efter dufyldte 18 år? (sæt gerne flerekryds)

Hvordan oplevede du den informa-tion du fik herom (jf 7a)?

7b1.7c

Uddyb venligstHvordan oplevede du den støtte dufik af kommunen efter anbringel-sens afslutning?

7c1.

Uddyb venligst

Udslusningsordning, hvor dukan besøge din plejefamilie iforbindelse med bl.a. højtiderFortsat i anbringelse efter detfyldte 18. ÅrFortsat kontakten på eget initi-ativ, som en del af min familieIngen kontaktVed ikkeMeget godGodBåde- ogDårligMeget dårligVed ikkeNoter[åbent]:Meget godGodBåde- ogDårligMeget dårligVed ikkeNoter[åbent]:

131

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Bilag D.Anvendte metoderI dette bilag beskrives de metoder, der er anvendt i forbindelse medkortlægningen af plejefamiliers vilkår i Danmark. Vi har i forbindelsemed tilrettelæggelsen af kortlægningen trukket på en bred vifte af em-piriske metoder. Intentionerne bag tilrettelæggelsen af kortlægningener:Både dybde og bredde:Kortlægningen skal tilgodese et behov forat få et bredt overblik over plejefamiliers vilkår. Derfor er kortlæg-ning baseret på henholdsvis empiriske metoder, der når bredt ud,men også mere intensive metoder, fx dybtgående analyser, der harbidraget til en dybere forståelse af organiseringen på området.Stor gyldighed:Kortlægningen hviler på et solidt empirisk grund-lag. Kortlægningen har et triangulerende design, der sikrer, at defleste af kortlægningens temaer belyses fra flere forskellige vinklerog med hjælp fra flere forskellige empiriske metoder. Det er med tilat sikre, at kortlægningen samlet set hviler på et nuanceret og gyl-digt grundlag.Grundig kvalitetssikring:Kvaliteten i kortlægning er sikret gennemomfattende validering. Valideringen er blandt andet foretaget i sty-regruppen og følgegruppen i forbindelse med gennemførelse afekspertinterview, som prætest blandt nøgleinteressenter af eksem-pelvis spørgeskemaer og vis en omfattende telefonisk valideringmed informanter.For at tilgodese ovenstående behov er der gennemført en lang rækkeempiriske aktiviteter, såvel kvalitative som kvantitative. I tabellen ne-denfor ses en oversigt over de empiriske aktiviteter, der er gennemførti forbindelse med kortlægningen.

132

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Tabel 44: Oversigt over de empiriske aktiviteter afholdt i forbindelse med projektetEmpirisk aktivitetInterview blandt nøgleaktørerKvalitativ/kvantitativKvalitativAnvendte metoderFokusgruppeDybdeinterviewSpørgeskemaundersøgelse blandt allelandets kommunerTelefoninterview blandt plejefamilierPrimært kvantitativWebsurveyTelefonisk opfølgningPrimært kvantitativ (struktureret inter-viewguide med betydeligt antal åbnespørgsmål)Kvalitativ (fokusgrupper med ledere,sagsbehandlere og familieplejekonsulen-ter, herudover vignetanalyser med gen-nemgang af udvalgte sager)Primært kvalitativ (semistruktureret inter-viewguide)Telefonisk8780 (98)Omfang21

Dybtgående analyser i kommuner

VignetanalyseFokusgrupper

6 besøgs-dage

Telefoninterview med tidligere anbragteplejebørn

Telefonisk

De enkelte empiriske aktiviteter er nærmere beskrevet nedenfor.Interview blandt nøgleaktørerDeloitte har gennemført en række kvalitative interview og fokusgrup-per blandt nøgleaktører på området for udsatte børn og unge. Formåletmed interviewene var at få disse aktørers input om en række problem-stillinger (jf. nedenfor).Kvalitative interviewFordelen ved at anvende kvalitative interview er at de blandt andet givermulighed for at klarlægge interviewpersonernes verdensopfattelse,handlingsbegrundelser og oplevelser af samspil med eksempelviskommuner og plejefamilier. Endvidere kan kvalitative interview væremed til at uddybe og udtrække viden og holdninger, der kun vanskeligtkan indfanges af eksempelvis standardiserede spørgeskemaer (Bryman2007).

Nøgleaktørernes input har som det primære bidraget til en solid ogdækkende kontekst- og historikforståelse, der kunne danne udgangs-punkt for de øvrige dele af kortlægningen.Interessenterne til interviewene er udvalgt således, at interviewene varmålrettet både nationale og nordiske eksperter på området om plejefa-milier og plejebørn. På den måde var det muligt at sikre en dækkendebåde teoretisk og praktisk viden. Interviewene er gennemført ud fra ensemistruktureret interviewguide med følgende overordnede temaer;Tendenseri forhold til området generelt, organisering, rekruttering,opfølgning i kommunerne, uddannelse af plejefamilier samt super-vision og støtte af plejefamilier.Karakteristika:plejefamiliers typiske karakteristika, de ideellerammer og match mellem familie og barn.

133

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Væsentligste udfordringer og barrierer:væsentligste barrierer iforhold til styrkelse af området, aflønning og ansættelsesvilkår oganbringelser i plejefamilier.Ud over disse temaer var der en række specifikke temaer i de enkelteinterview, der var tilpasset de enkelte målgrupper. Endvidere var detmuligt for informanterne at bringe emner på banen på eget initiativ.I tabellen nedenfor ses en oversigt over de forskellige organisationer,der er omfattet af denne del af analysen. Som det fremgår af tabellenhar vi anvendt forskellige metoder til at gennemføre interviewene. Al-le interview er gennemført af konsulenter fra Deloitte med stor indsigti projektet og området generelt.Figur 30: Oversigt over nøgleaktører der er interviewetOrganisationSLKLDansk SocialrådgiverforeningHK/KommunalKøbenhavns KommuneÅrhus KommuneTeori og Metode Centeret (TMC)AKFCenter for Socialt Arbejde (CESA)DPUSFIAalborg UniversitetBørns VilkårTABUKABørn og Familier (tidligere Familieplejen Danmark)FABU (familieplejeorganisation)Oprindelige RUGO-projektPlejefamiliernes LandsforeningNorsk FosterhjemsforeningForum for FamilievårdInterviewformInterviewInterviewInterviewInterviewInterviewTelefoninterviewTelefoninterviewInterviewInterviewInterviewInterviewTelefoninterviewFokusgruppe 1Fokusgruppe 1Fokusgruppe 1InterviewTelefoninterviewInterviewSkriftlig tilbagemeldingSkriftlig tilbagemelding

Vi gennemførte 21 interview med 1-2 repræsentanter fra hver organi-sation. I forbindelse med alle interview blev der taget referater, og in-terviewene blev efterfølgende kodet.Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerEt centralt element i at belyse plejefamiliers rammer og vilkår var atkortlægge de varierende forhold, variationer i organisering og praksis,

134

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

der gør sig gældende i landets kommuner. Derfor er der gennemført enspørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner.WebspørgeskemaEn kvantitativ webundersøgelse har den fordel, at den når bredt ud tilalle kommuner og giver samtidig informanterne mulighed for at gå til ogfra spørgeskemaet og eventuelt indhente oplysninger til besvarelsen,hvis det er nødvendigt.

Forud for selve udsendelsen blev der gennemført en prætest af spørge-skemaet med henblik på at sikre, at alle relevante spørgsmål blev med-taget, og at spørgsmålene var formuleret således, at kommunerne kun-ne besvare spørgsmålene. Spørgeskemaet var forholdsvis omfattende,og det tog kommunerne 2-3 timer at besvare det. Spørgeskemaet be-rørte følgende emner:Plejefamilier og børn anbragt i plejefamilier.Økonomi og ansættelsesvilkår.Kommunernes organisering.Uddannelses, supervision og støtte.Tilsyn.Det samledes spørgeskema fremgår af bilag A.Ud fra en liste over samtlige kommuners kontaktpersoner på områdetmodtog alle kommuner en e-mail med link til det elektroniske spørge-skema. I forbindelse med dataindsamlingen blev der iværksat en om-fattende opfølgning for at sikre, at spørgeskemaerne var nået frem tilrette person. Endvidere blev der udsendt to elektroniske påmindelsertil de kommuner, der ikke svarede inden svarfristen. Ligeledes blevder gennemført to telefoniske påmindelser til de kommuner, der fortsatikke havde svaret. Endelig er datamaterialet blevet valideret med hen-blik på at identificere forkerte indtastninger og misforståelser afspørgsmål.Svarprocenten på spørgeskemaet er 82 procent, og hertil skal bemær-kes, at alle landets fire største kommuner har besvaret skemaet.75Da-tagrundlaget må på denne baggrund betragtes som særdeles tilfredsstil-lende. I tabellen nedenfor fremgår svarprocenterne for undersøgelsen.

For Københavns Kommune gælder det endvidere, at det har været nødvendigt atindhente oplysningerne for to forskellige forvaltninger.

135

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Tabel 45: Oversigt over gennemførelsen af landsdækkende spørgeskemaunder-søgelseBesvarelserBesvaret genereltDelvisIkke besvaretAntal80414Procent82 %4%14 %

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det ikke alle landets 98 kom-muner, der har besvaret spørgeskemaet, og enkelte kommuner har ikkebesvaret alle spørgsmål. For at give et indtryk af for eksempel, hvormange plejefamilier der er godkendt på landsplan, har det derfor væretnødvendigt at foretage estimater af, hvor mange plejefamilier der er ide kommuner, der ikke har besvaret spørgsmålene herom. For at for-udsige værdierne på de manglende svar er kommunernes værdier påbaggrundsvariablene indbyggertal, antal plejebørn per 1.000 børn ogunge, kommunens urbanisering og socioøkonomisk indeks anvendt.76På baggrund af disse værdier har det således været muligt at foretageen opregning, der kan give en indikation af, hvor mange godkendtepleje- og aflastningsfamilier, der samlet set er i Danmark.Databehandlingen af de indsamlede data fra den landsdækkende spør-geskemaundersøgelse er foregået i statistikprogrammet Stata og i Ex-cel. Alle spørgsmål er blevet krydset med baggrundsvariable, der kanbidrage til at gruppere kommunerne i kategorier ud fra forskellige ka-rakteristika, der kan have indflydelse på kommunernes praksis på ple-jefamilieområdet. Baggrundsvariablene er følgende:

Opregningen i antal pleje- og aflastningsfamilier, fra de kommuner som har besvaretundersøgelsen, til alle landets kommuner, er foretaget på baggrund af OLS regressi-onsanalyser. For hver parameter (fx samlet antal plejefamilier, antal aflastningsfamili-er), som vi har opregnet, er der gennemført en regressionsanalyse med henblik på atudforme statistiske modeller, som er i stand til at forudsige kommunernes værdier pådisse parametre. Første skridt i analyserne var således at udforme en sådan model. Tilat forudsige værdierne på de ønskede parametre inddragede vi en række variable, sommå forventes at have en sammenhæng med parametrene. Det drejer sig om urbanise-ring, indbyggertal, antal plejebørn per 1000 unge, samt socioøkonomisk indeks. I alt79 kommuner indgik i hver af analyserne. Selve opregningen tog udgangspunkt i koef-ficienterne fra analysen, som blev anvendt til at beregne en forudsagt værdi på de en-heder (kommuner), som ikke havde besvaret spørgsmålene. De samlede tal for helelandet blev herefter aggregeret. Forklaringskraften i analyserne lå på ca. 0,3-0,7, hvil-ket må anses at være tilfredsstillende.

136

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Tabel 46: Oversigt over baggrundsvariable inddraget i analysen af kommunernesbesvarelserBaggrundsvariabelUrbaniseringBeskrivelseUrbanisering er opgjortsom antal indbygger perm2 i en kommune.Antal indbyggere i enkommune. Er kategorise-ret i fire kategorier.Kategorisering1:laveste urbanisering4:højeste urbaniseringUnder 25.000:laveste antal indbyggereFlere end 70.000:højeste antal indbyggereLav:svarer til et lavt udgiftsbehovHøj:svarer til et højt udgiftsbehov.0-8:den laveste værdi0-8 plejebørn per 1.000 børn ogunge16-:den højeste værdiAndel anbringelser iplejefamilierAndel af det samledeantal anbringelser, der er ifamiliepleje.0-0,3:det laveste interval0,50-:det højeste interval

Indbyggertal

Socioøkonomiskindeks

Nøgletallet måler kommu-nens relative udgiftsbehovi forhold til andre kommu-ner på basis af en rækkesocioøkonomiske kriterier.Dette er opgjort som antalplejebørn per 1.000 ind-byggere i kommunen.

Antal plejebørn per1.000 børn og unge

Dybtgående analyser i kommunerSom opfølgning og supplement til den landsdækkende spørgeskema-undersøgelse blev der gennemført besøgsdage i seks udvalgte kommu-ner. De deltagende kommuner var Billund Kommune, FredensborgKommune, Holbæk Kommune, Københavns Kommune, AalborgKommune og Århus Kommune. Kommunerne er udvalgt således, at derepræsenterer forskellige erfaringer med arbejdet på plejefamilieområ-det, de repræsenterer by og land, og de repræsenterer øst og vest forStorebælt.Formålet med besøgsdagene var dels at underbygge svarene fra spør-geskemaundersøgelsen i kommunerne, og dels at give en dybere for-ståelse af den kommunale praksis og organisering. Emnerne, der blevbehandlet i forbindelse med besøgene, omfatter blandt andet:Kommunens organisering, opgaver og ansvar.Plejefamiliernes karakteristika samt rekruttering og godkendelse afplejefamilier.Økonomi og kontrakter.Samarbejdspartnere.Arbejdsgange i kommunerne.Uddannelse, støtte, supervision og tilsyn.Væsentlige udfordringer og styrke.

137

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

For at komme bedst muligt rundt om ovenstående emner har besøgs-dagene været organiseret således, at der har været interview med bådeledere, familieplejekonsulenter og sagsbehandlere.FokusgruppeFokusgrupper er først og fremmest gode til at producere data om socia-le gruppers betydningsdannelser, interaktioner og normer (Bloor et al.2001). I denne undersøgelse er det netop denne dynamik i diskussionmed familieplejekonsulenter og sagsbehandlere, som vi søger.VignetanalyseVignetter (og vignetspørgsmål) er en metode til at indsamle kvalitativedata. I en vignet anvender man konkrete sager som udgangspunkt for atspore informanterne ind på det konkrete emne og facilitere en merevirkelighedsnær diskussion af de relevante emner, der kan være van-skelige at berøre med almindelige spørgsmål (Barter & Reynolds, Hu-ghes 1998). I forbindelse med denne undersøgelse er vignetter særligtegnede til at frembringe informanternes refleksioner om praksis i forbin-delse med konkrete sager om anbringelser i familiepleje, og dermedkommer man tættere på den faktiske praksis, end man ville være kom-met ved et egentligt interview.

I tabellen nedenfor fremgår det typiske program for besøgsdagene ikommunerne.Tabel 47: Aktiviteter på en typisk besøgsdag i en kommuneAktiviteterFokusgruppe med familieplejekonsulenterFokusgruppe med sagsbehandlereVignetanalyse med familieplejekonsulenter og sagsbehandlereInterview med ledere på området

Telefoninterview med plejefamilierPlejefamilierne er meget centrale aktører i denne undersøgelse. Der ersåledes gennemført telefoninterview blandt plejefamilier. Undersøgel-sen er gennemført som telefoniske interview med en struktureret inter-viewguide, der ligeledes inkluderede en lang række åbne spørgsmål,hvor familierne har haft mulighed for at uddybe og eksemplificere de-res oplevelser.TelefoninterviewTelefoninterviewet giver mulighed for at gennemføre en undersøgelse iløbet af en relativt kort periode og samtidig indsamle store mængderdata. Endvidere giver telefoninterviewet mulighed for at uddybe og sikre,at informanterne har forstået de stillede spørgsmål. I undersøgelserneblandt plejefamilier har muligheden for interaktion med informanten væ-ret helt central.

Plejefamilierne er dels udvalgt via de kommuner, der har været ud-valgt til dybtgående analyser, og dels med hjælp fra PlejefamiliernesLandsforening. I udvælgelsen er både kommuner og Plejefamiliernes

138

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

Landsforening blevet bedt om at udvælge plejefamilier således, at derepræsenterer bredt, eksempelvis i forhold til forudsætninger, professi-onalisering, antal anbragte børn, geografi og anciennitet.Selvom der er sikret en variation på forskellige parametre, kan under-søgelsen dog ikke siges at være statistisk generaliserbar. Udvælgel-sesmetoden er derimod rettet mod at sikre såkaldt analytisk generali-serbarhed. Det betyder, at besvarelserne i undersøgelsen i analytiskøjemed dækker bredden i forhold til plejefamiliernes holdninger.77Selve gennemførelsen af interviewene foregik således, at en konsulentfra Deloitte ringede familierne op og i de fleste tilfælde aftalte en tidmed plejefamilien til afholdelsen af selve interviewet. Alle interviewblev gennemført af konsulenter fra Deloitte, som havde indgåendekendskab til projektet og målgruppen.I tabellen nedenfor ses en oversigt over gennemførelsesstatistikken forundersøgelsen. For at sikre en tilstrækkelig grundsample til at opnåmålet på 85 interview er der samlet set indhentet kontaktoplysningerpå 185 plejefamilier.Tabel 48: Oversigt over gennemførelsen af interviewundersøgelse blandt plejefa-milierBeskrivelsePlejefamilier i altIkke taget i brugKontaktede plejefamilierIngen kontaktØnskede ikke at deltageBesvarelser (svarprocent)Antal1858510012187100 %12 %1%87 %Procent

Af opgørelsen fremgår det, at 100 af plejefamilierne blev kontaktet iforbindelse med interviewene, hvilket giver en svarprocent på 87 pro-cent. Det fremgår yderligere, at kun én enkelt plejefamilie nægtede atdeltage, og at 12 procent ikke kunne træffes, da interviewet skullegennemføres. I alt må dette betragtes som en ualmindelig høj svarpro-cent og en indikation på et solidt datagrundlag. Endvidere skal svar-procenten ses som et udtryk for plejefamiliernes store interesse i pro-jektet.Interviewundersøgelse med tidligere anbragte børnSom supplement til de øvrige undersøgelser er der gennemført en ræk-ke semistrukturerede telefoniske interview med tidligere anbragte ple-jebørn. Plejebørnene er identificeret gennem de deltagende kommuner,

Andersen, Hansen, Klemmensen. Metoder i statskundskab.

139

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkårBilag D

igennem organisationerne for plejebørn Baglandet (Ålborg og Århus),De Fire Aarstider (København) samt gennem allerede interviewedeplejebørn (snowballmetoden).Undersøgelsen blandt plejebørn skal på grund af udvælgelsesmetoderog antal gennemførte interview ikke betragtes som statistisk generali-serbar. I kvalitative undersøgelser som denne beror udvælgelsen oftepå såkaldt teoretisk udvælgelse. Her udvælges enhederne i analysen påbaggrund den teoretiske forventning om, hvilke enheder der er særligvæsentlige, og ikke med henblik på statistisk generalisering. Inter-viewene kommer bredt omkring emnerne:Forhold om anbringelsenKompetencer viden og indsigtTilsynVurdering og genforhandling af antal vederlagSamvær med forældre og efterværnFerie og aflastning.Selve gennemførelsen af interviewene foregik således, at en konsulentfra Deloitte ringede den tidligere anbragte op og i de fleste tilfældeaftalte en tid med pågældende til afholdelsen af selve interviewet. Alleinterview blev gennemført af konsulenter fra Deloitte, der har indgå-ende kendskab til projektet og målgruppen.Generelt ville plejebørnene gerne deltage i undersøgelsen og oplevededet som en spændende mulighed for at fortælle deres historie. Kun treønskede ikke at deltage.

140