Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker, KOM(2010)193- VedtagelseRådskonklusioner om styring af den europæiske beskæftigelsesstrategiinden for rammerne af Europa 2020-strategien og Det EuropæiskeSemester, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse- Orienterende debatForberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokumentforeligger ikke- Information fra formandskabetMeddelse fra Kommissionen om flagsskibsinitiativet om ungdomog beskæftigelse, KOM(2010) 477- Præsentation v. Kommissionen- Udveksling af synspunkterUdtalelse fra Beskæftigelseskomiteen om aktive og positive overgange påarbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke- GodkendelseSocial beskyttelse og inklusion, Europa 2020-strategien og styringa) Udtalelse fra komiteen for social beskyttelse om den sociale dimensionaf Europa 2020-strategien- Godkendelseb) Rådskonklusioner om bedre instrumenter for overvågning af densociale dimension af Europa 2020 strategien- Vedtagelse

Nyt notatResuméKommissionen har den 27. april 2010 fremlagt forslag til retningslinjer for medlemslandenesbeskæftigelsespolitikker. Europa 2020-strategien afløser Lissabon-strategien for vækst og be-skæftigelse fra 2010. Strategien indeholder bl.a. fem konkrete målsætninger for EU, og Kom-missionen har på den baggrund udarbejdet udkast til nye integrerede retningslinjer. EPSCOforventes at vedtage forslaget til beskæftigelsesretningslinjer på sit møde den 21. oktober 2010.1. BaggrundEuropa 2020-strategien afløser Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse fra 2010. Stra-tegien indeholder bl.a. fem konkrete målsætninger for EU, som skal opfyldes inden 2020.Kommissionen har på baggrund af DER’s konklusioner, marts 2010, udarbejdet udkast til nyeintegrerede retningslinjer. Forslaget er som hidtil sammensat af to separate sæt retningslinjerdels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), jf. traktatens art. 121 stk.2dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker (EES), jf. traktatens art.148 stk. 2.ECOFIN og EPSCO indstillede forslaget til de nye integrerede retningslinjer til godkendelse påDER i juni 2010. Efter DER’s godkendelse heraf foretages en formel vedtagelse på ECOFIN(foretaget den 13. juli 2010) og på EPSCO den 21. oktober 2010.2. Formål og indholdKommissionens forslag til integrerede retningslinjer indeholder retningslinjer, som modsvarerde fem konkrete EU-målsætninger, som foreslået af Kommissionen i forslag til EU 2020 stra-tegien. Derudover indeholder forslaget retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koordine-ringen og samordningen af den økonomiske politik i EU. Beskæftigelseskomiteen (EMCO) hari henhold til traktaten art. 148 fremlagt sin udtalelse om Kommissionens forslag til beskæfti-gelsesretningslinjer. Europa-Parlamentets udtalelse blev fremlagt den 8. september 2010.Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigtOverordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)1Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser2Adressering af makro-økonomiske ubalancer3Reduktion af ubalancer i euro-området4Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af vi-denstrekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale5Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger6Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-ring af det industrielle grundlagBeskæftigelsesretningslinjer (EES)7Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturelarbejdsløshed

Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedetsbehov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring9Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og størredeltagelse i tertiær uddannelse10Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelseAnm.: Ikke-officiel oversættelse til danskKommissionens forslag til retningslinjer for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker(IG 7-10)Retningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturel ar-bejdsløshedMedlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity, som godkendtaf Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øge erhvervsdeltagelsen, reducerestrukturledigheden og bekæmpe segmentering og inaktivitet.Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpe segmentering påarbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbej-de. Kvaliteten af job og arbejdsforhold bør adresseres ved at bekæmpe lave lønninger, sikre til-strækkelig dækning af det sociale sikkerhedssystem og sikre at arbejdsmarkedssystemet er mål-rettet og åbent for alle. For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavestuddannede, bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for at frem-me højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handikappede, legale im-migranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der bør arbejdes med ordninger, derskaber balance mellem arbejde og fritid, og som derfor kan hæve beskæftigelsen særligt blandtyngre, ældre og kvinder, herunder tiltag der kan få højtuddannede kvinder til at blive på ar-bejdsmarkedet. Medlemslandene bør også fjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. ple-jesektoren og grønne industrier.Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedets be-hov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læringMedlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelsesduelighed gen-nem gode grund-uddannelser samt efteruddannelsesmuligheder tilpasset arbejdsmarkedets be-hov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I samarbejde med arbejdsmarkedetsparter og erhvervslivet bør adgangen til efteruddannelse og karrierevejledning forbedres kom-bineret med bedre information om ledige stillinger og promovering af opstart af egen virksom-hed. Oprustningen af uddannelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, medlemsstater, in-divider og arbejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpe unge uden for arbejde eller ud-dannelse gennem ordninger, der hjælper nyuddannede i job eller videre uddannelse, og gribehurtigt ind, når unge bliver arbejdsløse. Uddannelsessystemets evne til at reagere på arbejds-markedet behov bør understøttes gennem regelmæssig opfølgning.Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og større del-tagelse i tertiær uddannelseFor at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investere effektivt i ud-dannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejdsstyrkens kvalitet. Tiltag børdække alle uddannelsesniveauer, herunder grundskole, universiteter og videreuddannelse. Re-former bør tage udgangspunkt i de kvalifikationer, der er nødvendige i et vidensamfund. Med-lemslandene bør udvikle fleksible indlæringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannel-

sesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrke un-dervisningserhvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddannelse og sætte indfor at mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelseMedlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse i samfundet ogøkonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også være at skabe lige muligheder ogadgang til f.eks. sundhedsydelser og bekæmpe diskriminering. Ligeledes for at bekæmpe socialudstødelse, bemyndige borgere og fremme deltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandenestyrke social beskyttelse, livslang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre mulighederog skærme folk mod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør moderniseres for atsikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomst og adgang til sundhedsydelser,og på samme tid være holdbart finansieret. Støtte fra det offentlige bør sikre indkomstsikkerhedi overgangsperioder og at reducere fattigdom særligt for grupper med størst risiko for socialudstødelse. Medlemslandene bør også aktivt fremme en social økonomi og social innovation tilstøtte for de svageste.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal i henhold til traktatens art. 148, stk. 2 høres om beskæftigelsesret-ningslinjerne. Europa-Parlamentet har den 8.september 2010 fremlagt sit høringssvar omKommissionens forslag til nye beskæftigelsesretningslinjer (IG 7-10). De meste centrale æn-dringsforslag fra Europa-Parlamentet vedrører blandt andet styrkelse af styringen, kvalitets job,herunder vigtigheden af at henvise til ILO’s definition om decent work, ligestilling, bekæmpel-se af børnefattigdom samt ”working poor”. Formandskabet og Kommissionen har lagt op til, atder tages højde for Europa-Parlamentets holdning via ændringer i betragtningerne og ikke i denoperationelle del af beskæftigelsesretningslinjerne.4. NærhedsprincippetMedlemslandene har ansvaret for deres økonomiske politik, herunder beskæftigelsespolitikken,der henhører under den åbne koordinations metode, og de mikro- og makroøkonomiske aspek-ter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten er den økonomiske politik at betragte som for-hold af fælles interesse, som skal samordnes i Rådet gennem de overordnede økonomiske poli-tiske retningslinjer. Da retningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder regeringen, at sa-gen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af beskæftigelsesretningslinjerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af beskæftigelsesretningslinjerne har ingen statsfinansielle konsekvenser, admi-nistrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af beskæftigelsesretningslinjerne har ikke direkte samfundsøkonomiske konse-kvenser. En bedre koordinering af den økonomiske politik i EU på basis af de foreslåede inte-grerede retningslinjer forventes imidlertid at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetEn vedtagelse af beskæftigelsesretninglinjerne medfører ingen administrative konsekvenser forerhvervslivet.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af retningslinjerne vil ikke berøre beskyttelsesniveauet.7. HøringKommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer har været i høring i Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale forhold i foråret 2010. Der er modtaget følgende høringssvar tildet oprindelige udkast:Kommunernes Landsforening (KL) kan tilslutte sig indholdet. Det er holdt på det generelleplan, og rigtig mange af disse ting er allerede en del af den danske beskæftigelsespolitik.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at EU-kommissionens sigt med en nystrategi for at skabe arbejdspladser og vækst, Europa 2020, er at styrke Europas potentiale forvækst og konkurrenceevne. Det er vigtigt, at Guideline 7 slår fast, at medlemsstaterne skal in-tegrere flexicurity principper i deres arbejdsmarkedspolitik. Det er også vigtigt, at Guideline 7opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres skattesystemer og deres offentlige socialeydelser. En lempelse af de byrder, arbejdsgivere er pålagt i skattesystemerne, vil styrke virk-somhedernes konkurrenceevne og dermed medvirke til at opnå sigtet med den nye strategi. FAhar ikke yderligere bemærkninger til forslaget.Danske Handicaporganisationer (DH) henviser til tidligere afgivet høringssvar til EU2020 stra-tegiplanen, og vil igen understrege vigtigheden af at inddrage perspektiver for mennesker medhandicap i forhold til hver enkelt af indsatserne i planen. DH vil også henlede opmærksomhe-den på, at det Europæiske sociale og økonomiske udvalg (ØSU) har offentliggjort dets hold-ning til handicap og beskæftigelse i forhold til en post-2010-Lissabonstrategi, og at udvalgetsoverordnede konklusioner ligger i tråd med det behov for mainstreaming, som også DH identi-ficerer.”The European Economic and Social Committee (EESC) calls for a specific section ondisability to be included when the EU 2020 strategy, the Employment Guidelines and the Soci-al Agenda are adopted, to ensure that this aspect is mainstreamed and better coordinatedacross all Community policies.”DH har med udgangspunkt i disse generelle bemærkningerfølgende specifikke bemærkninger til retningslinjerne vedrørende beskæftigelse:Retningslinje 7:DHer tilfreds med, at der er fokus på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. DHkan kun beklage, at mennesker med handicap, i det foreliggende udkast af Europa 2020-strategiens overordnede, ikke er decideret nævnt. Mennesker med handicap udgør desværre enmeget stor gruppe af de ledige, og massivt fokus på denne udfordring er derfor nødvendig for, ien europæisk sammenhæng, at opnå målsætningen om en beskæftigelsesprocent på 75 %.I Danmark har SFI målt en forskel i beskæftigelsesgraden, for mennesker med handicap ogmennesker uden handicap, på ca. 31 procentpoint (SFI, 2009), svarende til henholdsvis 52 %og 83 %. DH er enig med regeringen i, at det er muligt at fremme beskæftigelsesfrekvensen for

mennesker med handicap.DH vil derfor opfordre regeringen til at få medtaget handicappede iden overordnede målsætning såvel som i beskrivelse af retningslinje 7.I beskrivelsen af retningslinje 7 er nævnt, at medlemsstaterne skal revurdere skatte- og overfør-selssystemerne. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, hvilke instrumenter der erfornuftige at tage i brug, når det drejer sig om personer med varig nedsat arbejdsevne. Her kanDH bakke op om, at medlemslandene skal sikre arbejdsformidling, der tilbyder ”individualise-rede tjenester”. Derimod vil DH gerne understrege, at drejer det sig om personer med varignedsat arbejdsevne, går indsatsen ikke hånd i hånd med en traditionel tækning med udgangs-punkt i almindelige økonomiske incitamentsstrukturer – man får ikke en forbedret arbejdsevneaf at modtage en lavere ydelse.Retningslinje 8 & 9:Inkluderende uddannelse bør behandles under denne retningslinje. Segre-geret under-visning giver i alt for mange tilfælde ikke de kompetencer, der er nødvendige for atkomme fra grundskole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, og kan dermedheller ikke give de fornødne kompetencer i forhold til et vidensbaseret arbejdsmarked.DH er enig i, at retningslinjer, der fokuserer på uddannelse og viden, herunder livslang læring,er nødvendige. DH mener, at den danske regering bør sikre, at der er fokus på handicappedesbehov for handicap-tilgængelig undervisning på alle niveauer i uddannelsessystemet, og at detskrives ind i disse to retningslinjer. I Danmark viser nye undersøgelser, at der er et aktuelt be-hov for at sætte ind i forhold til at sikre, at mennesker med handicap opnår samme kompeten-ceniveau som andre, der deltager i tilsvarende undervisning – herunder iværksætte tiltag, derbetyder, at vejledningssystemets ressourcer rettes mod de mest udsatte og ledighedstruedegrupper.Retningslinje 10:DH er tilfreds med, at bekæmpelsen af fattigdom kædes sammen med be-skæftigelsesindsatsen, og dermed bliver en decideret retningsline. Rigtig mange menneskermed handicap og nedsat arbejdsevne vil som udgangspunkt være truet af ledighed, og derafmedfølgende økonomisk og forsørgelsesmæssig sårbarhed. Beskæftigelse på ordinære ellersærlige vilkår vil give muligheder for at forsørge sig selv helt eller delvist samt være et effek-tivt værn mod social eksklusion.DH vil samtidig pege på vigtigheden af at fastholde fokus på den brede tilgang til et inklude-rende EU for de mest sårbare grupper og for mennesker med handicap, som den adresseres i”Denationale rapporter om strategier for social beskyttelse og inklusion”(NAPincl).Det bety-der, at det er nødvendigt at emner som udsatte børn og unge, pensioner, sundhed og langvarigpleje fastholdes.Der skal særligt fokus på sammenhængen mellem handicap og fattigdom. Der må skelnes mel-lem forsørgelse og kompenserende ydelser som følge af den nedsatte funktionsevne. Kompen-sationsprincippet skal fastholdes, så mennesker med funktionsnedsættelser kan modtage dennødvendige kompensation uafhængig af indtægt og formue. Det er forudsætningen for ligestil-ling af mennesker med handicap. Der skal endvidere fokus på inkludering af mennesker medhandicap i almindelige boligområder frem for segregerende og store botilbud, der er i stigendeudvikling med henvisning til stordriftsfordele.Endelig understreger DH, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap samt an-dre dele af det civile samfund bør være involveret i de nationale rapporteringsmekanismer, der

er planlagt til at finde sted som en del af Europa 2020 - ikke mindst i processen knyttet til denrelancerede koordinationsmetode ang. Social inklusion.Landsorganisationen i Danmark (LO) bemærker, at da Kommissionen i deres forslag anbefaler,at disse retningslinjer skal gælde frem til 2014, er det centralt, at Rådet vedtager nogle gen-nemarbejdede retningslinjer. LO mener derfor, at det er af afgørende betydning, at Rådet ved-tager retningslinjer, der stiller ambitiøse krav til medlemsstaterne. Desuden bør retningslinjerneopfordre medlemsstaterne til at gøre en aktiv indsats for at få ledige lønmodtagere tilbage i va-rig beskæftigelse. Samtidig er det vigtigt, at Rådet signalerer over for Kommissionen, at enrække af de foreslåede områder er ansvarsområder, som medlemsstaterne selv har ansvaret for.Guideline 7:LO finder, at guideline 7 er den mest centrale af de foreslåede nye beskæftigelses-retningslinjer. Denne har nemlig til formål direkte at understøtte målsætningen om at øge be-skæftigelsesfrekvensen til 75 pct. i hele EU. Derfor mener LO, at der er brug for at styrke deforeslåede retningslinjer, så de kan understøtte medlemsstaterne beskæftigelsesindsats meremålrettet.Det er for det første vigtigt, at enkelte medlemsstater opsætter selvstændige og ambitiøse målfor beskæftigelsesfrekvensen. LO har sammen med DA henvendt sig til statsministeren den 3.maj, hvor arbejdsmarkedets parter har påpeget behovet for, at medlemsstater som Danmark,der allerede ligger højere end den samlede EU-målsætning, også skal øge deres beskæftigelses-frekvens betragteligt. For det andet bør medlemsstaternes indsats for at bekæmpe ungdomsar-bejdsløsheden tydeligere frem i guideline 7. De enkelte medlemsstaterne skal opfordres til atstille en ungdomsgaranti, der skal sikre, at medlemsstaterne aktivt arbejder for job og praktik-pladser til de unge. Da et centralt formål for udarbejdelsen af beskæftigelsesretningslinjer net-op er at bekæmpe den strukturelle arbejdsløshed, bør bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshedenstå mere centralt. I disse år er der nemlig en overhængende risiko for, at nogle medlemsstatertaber en hel generation af unge på gulvet. Derved bliver det endnu vanskeligere senere at få detabte unge tilbage på arbejdsmarkederne.Kommissionen foreslår, at det skal være en del af beskæftigelsesretningslinjerne, at medlems-staterne skal se på deres skatte- og understøttelsessystem. LO mener, at dette helt bør undladesi beskæftigelsesretningslinjerne, da det er et område, der hører under medlemsstaternes suve-ræne kompetence. Det samme gælder for lønudviklingen, herunder omkostninger pr. arbejds-enhed for Euro-landene. LO mener, at det er vigtigt at koordinere og udveksle erfaringer ombeskæftigelsespolitik. Skattesystemer, arbejdsmarkedets regulering og aftalesystemer er dog såforskellige i medlemsstaterne, at det altid skal være op til medlemsstaten selv at regulere dendel af arbejdsmarkedet.Guideline 8:Overordnet er forslagene til guideline 8 gode, og LO er især enige i, at der sættesfokus på nødvendigheden af praktikpladser. Desuden er det meget positivt, at Kommissionenforeslår, at EU’s strukturfondsmidler kan bruges til at understøtte dette arbejde. LO finder, atguideline 8 kan styrkes, hvor medlemsstater mere aktivt opfordres til at analysere behovene påfremtidens arbejdsmarked. Dette skal eksempelvis sikre, at medlemsstaterne iværksætter enbred uddannelsesindsats, der aktivt kan understøtte udviklingen af fremtidens grønne arbejds-pladser.Yderligere mener LO, at det kunne styrke guideline 8, hvis medarbejderdreven innovation blevtænkt ind i udviklingen af bedre job af en høj kvalitet. Der findes nemlig et stort og uopdyrket

potentiale i dette. Kommissionen beskriver selv nødvendigheden af at styrke virksomhedernesinnovationsindsats på side 6 i forslaget, og LO vil anbefale at gøre det til en del af guideline 8.Guideline 9:LO finder generelt forslagene til guideline 9 relevante og fornuftige til at styrkeuddannelsesindsatsen. LO mener dog at der mangler et mål for hele erhvervs-uddannelsesområdet, og at det er et gennemgående problem i forslaget til Europa 2020-strategien. Dette kan bl.a. forbedres ved, at erhvervsuddannelserne får en tydeligere plads iguideline 9, der skal medvirke til at styrke medlemsstaternes uddannelsesindsats.Guideline 10:LO finder som udgangspunkt, at de foreslåede initiativer under guideline 10 eranvendelige til at reducere fattigdommen. For at give medlemsstaterne et bedre værktøj til ativærksætte indsatsen, bør medlemsstaterne opfordres til at sætte en egentlig fattigdomsgrænse.Dette vil gøre medlemsstaterne i stand til aktivt at forholde sig til, hvornår borgere er ramt affattigdom, og der derfor skal gøres en særlig indsats for denne gruppe.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en generel positiv holdning til Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens forslag til nye integrerede retningslinjer som ved-taget af DER i den 17.-18. juni 2010 og tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset her-af.Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, beskæftigelse ogfinanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissionen i februar 2010 vedrø-rende EU2020 strategien, samt at de understøtter en effektiv koordinering af den økonomiskepolitik i EU med dette formål, herunder ved at bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi.I forlængelse heraf støttes, at de integrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end deintegrerede retningslinjer under Lissabonstrategien.Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion udformes således,at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmarkedet, og at den er foreneligmed det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpe social eksklusion baseret på en bred de-finition af social eksklusion og fattigdom og ikke alene ved relative indkomstmål, jf. regerin-gens ”Danmark 2020”.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (ECOFIN)den 18. maj 2010 og Rådsmøde (EPSCO) den 7.-8. juni 2010 til orientering.

Nyt notat.ResuméKommissionen har med introduktionen af et Europæisk Semester fremlagt en ramme for styringaf Europa2020-strategien (EU2020). Styringen af EU2020 omfatter den makroøkonomiskeovervåning og den tematiske overvågning/overvågning af strukturreformer. Styringen på disseområder udgør to af tre integrerede indsatsområder, hvor det tredje er finanspolitisk overvåg-ning. Rådet (EPSCO) havde på det uformelle møde i juli 2010 en første drøftelse af den euro-pæiske beskæftigelsesstrategi (EES), jf. traktaten kapitel IX i sammenhæng med EU2020, her-under om den fremtidige styring.Rådet (EPSCO) forventes på rådsmødet den 21. oktober 2010 at vedtage rådskonklusioner sty-ring af den europæiske beskæftigelsesstrategi inden for rammerne af Europa 2020-strategien1. BaggrundDet Europæiske Råd (DER) har i juni 2010 vedtaget konklusioner om rammerne for Europa2020-strategien (EU2020), som afløser Lissabon-strategien.Strategien indeholder bl.a. fem overordnede EU-målsætninger, som medlemslandene skal om-sætte til nationale mål. Medlemslandene skal indfri målsætningerne gennem gennemførelsen afvækstfremmende reformer via udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer (NRP). Dissemålsætninger og de integrerede retningslinjer (IG), der omfatter overordnede økonomiske poli-tiske retningslinjer (makro- og mikroøkonomi, BEPG) og beskæftigelsesretningslinjer (EG)udgør rammerne for udarbejdelsen af NRP’erne.Kommissionen har med introduktionen af et såkaldt Europæisk Semester fremlagt en ny ram-me for styring af EU2020. Flere detaljer vedrørende styringsværktøjerne for strategien blevfremlagt i et bilag til Kommissionens generalsekretærs brev af 13. juli 2010. Mere præcise for-slag om styringen, især i relation til de Nationale Reformprogrammer vil blive baseret på enfremtidig fælles vejledning (Code of Conduct). Præsidenten for Det Europæiske Råd er for-mand for en taskforce, der skal reflektere over Kommissionens forslag og afgive sine overve-jelser til DER på dettes møde i oktober.Generelt om styringen af EU2020 kan nævnes, at den omfatter den makroøkonomiske over-vågning (IG1-3) og den tematiske overvågning/overvågning af strukturreformer (IG 4-10).Denne styring skal sammenholdes med styringen/-landeovervågningen i relation til Vækst ogStabilitetspagten, der vedrører de offentlige finanser (finanspolitikken).Rådet (EPSCO) havde på det uformelle møde i juli 2010 en første drøftelse af den europæiskebeskæftigelsesstrategi (EES), jf. traktaten kapitel IX i sammenhæng med EU2020, herunder omden fremtidige styring af EU2020.

2. Formål og indholdRådet (EPSCO) forventes på rådsmødet den 21. oktober 2010 at vedtage rådskonklusioner omstyring af den Europæiske Beskæftigelsesstrategi (EES) i den ny EU2020-sammenhæng.EPSCO har således inviteret Kommissionen til at arbejde nært sammen med EMCO med hen-blik på at tilpasse EES’s værktøjer og instrumenter omtalt i traktatens art. 148 til det Europæi-ske Semester såvel som EMCO’s arbejdsmetoder.Rådskonklusionerne forventes at omfatte følgende:Del I – Beskæftigelsespolitik indenfor rammen af det Europæiske Semester (EU2020 og øko-nomisk styring)Den Europæiske Beskæftigelsesstrategis værktøjer og instrumenter samt EPSCO’s rol-le indenfor rammen af det nye Europæiske SemesterBeskæftigelseskomiteens (EMCO’s) nye arbejdsmetoder og samarbejde med andrekomiteer, herunder SPC (social beskyttelse), EDU (uddannelse) og EPC (økonomiskpolitik)

Nyt notat.ResuméDet årlige sociale trepartstopmøde finder sted dagen før Det Europæiske Råds topmøde den28. oktober. Formandskabet vil på rådsmødet orientere om emnet for mødet, som forventes atvære vækst og beskæftigelse samt styring i EU 2020-strategien.1. BaggrundRådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det danske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "socialt trepartstopmøde omvækst og beskæftigelse".Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsul-tationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politikog social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien, som pr. 1. januar 2011 afløses af EU2020-strategien.Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammenmindst én gang om året i forbindelse med møde i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskus-sioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.Formålet med trepartsmødet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på atstyrke parternes bidrag til de forskellige elementer i nu EU2020-strategien.Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbevægelse) vare-tager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv. arbejdsgiver-siden og arbejdstagersiden.2. Formål og indholdFormandskabet vil på rådsmødet orientere om emnet for mødet. Emnet for det sociale treparts-topmøde forventes denne gang at være vækst og beskæftigelse samt styring i EU 2020-strategien.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringHøring er ikke foretaget12

Nyt notat.ResuméKommissionen har udsendt meddelelsen “Unge på vej” (Youth on the move – An initiative tounleash the potential of young people to achieve smart, sustainable and inclusive growth in theEuropean Union). Hermed lanceres en overordnet ramme for et af de syv såkaldte flagsskibsi-nitiativer, der blev lanceret i forbindelse med vedtagelsen af den ny Europa 2020-strategi.Unge på vej-initiativet er en overordnet ramme for en lang række kommende konkrete initiati-ver på beskæftigelses og uddannelsesområdet. På EPSCO rådsmødet den 21. oktober vilKommissionen orientere om meddelelsen, og der vil være en udveksling af synspunkter.1. BaggrundKommissionen vedtog den 15. september 2010 meddelelsen“Unge på vej”(Youth on themove – An initiative to unleash the potential of young people to achieve smart, sustainable andinclusive growth in the European Union).Unge på vej er et af de 7 flagsskibsinitiativer, som blev lanceret i forbindelse med vedtagelse afden ny Europa 2020 strategi. Kommissionens meddelelse udgør således konkretiseringen afinitiativet.Unge på vej-initiativet er en overordnet ramme for en lang række konkrete initiativer, hvorafen stor del skal udmøntes i løbet af 2010 og 2011. Initiativet indeholder en række nye initiati-ver såvel som forslag om styrkelse og bedre implementering af eksisterende initiativer. Res-sortmæssigt fordeler initiativerne sig hovedsageligt på Beskæftigelsesministeriets og Undervis-ningsministeriets områder.Meddelelsen er på dagsordenen for EPSCO rådsmødet den 21. oktober til orientering. Kom-missionen ventes i løbet af 2010 og 2011 at fremlægge de konkrete forslag i meddelelsen tilforhandling i Rådet.1. Formål og indholdUddannelse, mobilitet og beskæftigelse for unge ses som et væsentligt element i opfyldelsen afmålene i den ny Europa 2020 strategi, der skal skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU. I enrække EU lande er unge særligt ramt af arbejdsløshed, ligesom unge i mange medlemslandehar været særligt udsatte i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise.Det vurderes desuden, at det fremtidige arbejdsmarked vil kræve et generelt højere kvalifikati-onsniveau. Derfor er det et af de overordnede mål i 2020 strategien, at 40 procent af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse.Initiativet er bygget op om følgende 4 fokusområder, som hver er omdrejningspunkt for enrække konkrete initiativer:1. Udformning af moderne uddannelsessystemer – livslang læring2. Videregående uddannelser skal gøres mere attraktive for vidensøkonomien

3. Styrket lærings- og beskæftigelsesmobilitet4. Rammer for beskæftigelsePå beskæftigelsesområdet kan følgende initiativer fremhæves:--------Forslag om et nyt initiativ: ”Dit første EURES job”, der skal hjælpe unge til at findebeskæftigelse i andre EU lande.Oprettelse af et overvågningssystem, der giver information om jobmuligheder i Euro-pa.Overvågning af implementeringen af EU regler om arbejdstagernes fri bevægelighed.Analyse af, hvordan støttemuligheder til unge, herunder ydelser, aktivering og uddan-nelse, kan udnyttes mest effektivt.Etablering af systematisk overvågning af situationen for unge uden beskæftigelse elleruddannelse på baggrund af sammenlignelig EU data.Etablering af et program for erfaringsudveksling for offentlige jobcentre.Styrkelse af bilateral og regional dialog på politisk niveau om ungdomsledighed, her-under i internationale fora.Opmuntre unge entreprenører til brug af lånemulighederne i den nyligt etablerede mi-kro facilitet.

Indenfor rammerne af Europa 2020 strategien og beskæftigelsesstrategien vil medlemslandeneblive opfordret til at fokusere på:- Sikring af tilbud til unge om job, uddannelse eller aktivering inden for en periode på 4måneder (i DK sker aktivering efter 13 uger)- At sikre balance mellem rettigheder til ydelser og målrettede aktiveringstiltag.- Introducere langsigtede ”kontrakter” for unge med midlertidig tilknytning til arbejds-markedet med henblik på at øge rettigheder til ydelser, aktivering, adgang til uddannel-se mv.Udnyttelse af mulighederne for at anvende EU fondeDet anføres i meddelelsen, at adskillige fonde og EU programmer allerede understøtter målenei Youth on the Move-initiativet, og der opfordres til, at disse programmer og fondes potentialeudnyttes. Kommissionen vil gennemføre følgende initiativer:-Analyse af anvendelsen af socialfondsmidlerne og fremlægge et forslag med henblikpå at øge opmærksomhederne på mulighederne i socialfonden og udnytte potentialetfor at støtte projekter rettet mod unge.Undersøge muligheden for at etablere en låne-facilitet på EU niveau for studerende.

Flagsskibsinitiativet har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for be-skyttelsesniveauet. De enkelte initiativer i meddelelsen vil blive forhandlet i løbet af 2010 og2011.6. HøringKommissionens meddelelse om ”Unge på vej” er sendt i høring i EU Specialudvalget for Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold samt EU-specialudvalget for uddannelse.7. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande forventes at tage positivt imod flagskibsinitiativet.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser overordnet flagskibsinitiativet velkommen. Stillingtagen til de enkelte ele-menter i initiativet afventer fremlæggelsen af de konkrete forslag.9. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens udspil til flagskibet Unge på vej er ikke tidligere blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg. Dog er Europa 2020-strategien blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den11. juni 2010.

5.Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen om aktive og positive overgange påarbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke- GodkendelseNyt notat.ResuméDet belgiske formandskab har gjort temaet aktive og positive overgange på arbejdsmarkedet tilet af sine prioriterede områder. Temaet tager afsæt i flexicurity konceptet og lægger vægt på atsikre, at arbejdstageres jobskift og generelle mobilitet på arbejdsmarkedet er til gavn for såvelden enkelte arbejdstager, som for samfundsøkonomien som helhed. Aktive og positive overgan-ge på arbejdsmarkedet understøttes blandt andet gennem fremme af uddannelse, fleksible ar-bejdsmarkeder, passende social sikring, aktiv beskæftigelsespolitik samt involvering af rele-vante aktører i rådgivning mv. Beskæftigelseskomiteen fremlægger en udtalelse, som skal god-kendes af Rådet på mødet den 21. oktober.1. BaggrundDet fremgår af beskæftigelsesretningslinjerne for 2010-2014, at medlemsstaterne skal introdu-cere fleksible politikker, herunder aktive arbejdsmarkedspolitikker, effektiv livslang læringsamt dækkende sociale sikringssystemer med henblik på at fremme mobiliteten på arbejdsmar-kedet. Det belgiske formandskab har gjort temaet aktive og positive overgange på arbejdsmar-kedet til et af sine prioriterede områder. I regi af beskæftigelseskomiteen (EMCO) udarbejdesen udtalelse, som skal godkendes på rådsmødet.2. Formål og indholdFleksible arbejdsmarkeder og arbejdstagermobilitet på arbejdsmarkederne anses for at være enforudsætning for at øge erhvervsdeltagelsen, nedbringe ledigheden og imødegå de udfordrin-ger, der følger af teknologiske og demografiske ændringer, stigende mobilitet mv.Temaet tager afsæt i flexicurity konceptet og lægger vægt på at sikre, at arbejdstageres over-gange på arbejdsmarkedet er til gavn for såvel den enkelte arbejdstager, som for samfundsøko-nomien som helhed, idet det belgiske formandskab lægger vægt på at motivere arbejdstagerne.Der lægges dermed vægt på at sikre positive overgange gennem opbygning af kompetencer,der giver arbejdstageren mulighed for at tage aktive arbejdsmæssige beslutninger og derigen-nem forbedre arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet.Det forventes at komme til at fremgå af udtalelsen, at forudsætningerne herfor blandt andet erfremme af uddannelse, fleksible arbejdsmarkeder, passende social sikring, aktiv beskæftigel-sespolitik samt involvering af relevante aktører i rådgivning mv.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.

Nyt notat

Resumé

Rådet skal godkende en udtalelse fra Komiteen for Social Beskyttelse om den sociale dimensi-on af Europa 2020-strategien. Udtalelsen angiver SPC’s rolle i forhold til Europa 2020-strategien.1. BaggrundSom opfølgning på det uformelle socialministermøde i juli 2010 blev Komitéen for Social Be-skyttelse anmodet om at præsentere en udtalelse om den sociale dimension af Europa 2020-strategien til EPSCO-Rådet i oktober. I udtalelsen skulle angives, hvorledes EPSCO´s rolle iden nye strategi kunne sikres. Rådet ville vedtage konklusioner herom.2. Formål og indholdIfølge udtalelsen vil SPC strukturere sit arbejde med 2020-strategien i overensstemmelse medkalenderen for det nye ”europæiske semester”. Komitéen vil bestræbe sig på at simplificere si-ne rapporteringsaktiviteter og undgå dobbeltarbejde. Komitéen vil gennemføre dybtgåendepeer-reviews vedrørende den sociale situation i tæt samarbejde med Kommissionen. SPC viludgive en årlig rapport om den sociale dimension af Europa 2020 med henblik på forelæggelsefor EPSCO-Rådet på dets forårsmøde.SPC vil endvidere foretage en vurdering af de nationale reformprogrammer, som medlemssta-terne skal indgive i april hvert år. Dette vil ske for ud for Rådets vedtagelse af politiske ret-ningslinjer og eventuelle landespecifikke henstillinger. Komitéen vil endvidere gennemføre re-gelmæssige analyser af den sociale situation og vigtige nationale udfordringer baseret på de in-dikatorer, om hvilke der er enighed. Den gensidige proces med erfaringsudvekslinger vil blivevidereudviklet af medlemsstaterne og Kommissionen inden for komitéens rammer.3. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserKomitéens udtalelse har ingen økonomiske konsekvenser.7. HøringUdtalelsen vil blive drøftet på mødet i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forholdden 7. oktober 2010.

Nyt notat

Resumé

Rådet skal vedtage rådskonklusioner om instrumenterne for den sociale dimension af Lissa-bon-strategien, herunder for udvikling og vedtagelse af det overordnede mål for reduktion affattigdom.1. BaggrundUdkastet tager udgangspunkt i den sociale dimension af 2020-strategien, herunder Det Europæ-iske Råds beslutning om et overordnet mål for reduktion af fattigdom, og der henvises til artik-lerne 3, 9 og 160 i Traktaten om samarbejde på det sociale område.1. Formål og indholdI henhold til udkastet anmodes Komitéen for Social Beskyttelse om at udarbejde en køreplanfor udvikling og vedtagelse af fælles EU indikatorer og instrumenter til at overvåge den socialedimension af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår den nye beskæftigelsesretnings-linje 10, som ikke er fuldt ud dækket af den eksisterende indikatorportefølje. Det siges i denneforbindelse, at overvågning af alle aspekter af beskæftigelsesretningslinjerne er en forudsæt-ning for at opnå målene i Europa 2020-strategien.Kommissionen opfordres til at tage skridt til tilvejebringelse af de data, der er nødvendige forat fastlægge indikatorerne samt at optrappe udviklingen af den statistiske kapacitet, herunderanalytisk bistand.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til i nødvendigt omfang at anvende PROGRESS-budgettet til udvikling af indikatorer og andre overvågningsmekanismer med henblik på analy-se af den sociale dimension af beskæftigelsesretningslinjerne og at øge datatilgængelighedenfor så vidt angår områder under beskæftigelsesretningslinjerne, som endnu ikke er dækket afden indikatorportefølje, som findes under den åbne koordinationsmetode på det sociale områ-de.2. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentet skal ikke høres.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant5. KonsekvenserKonklusionerne har hverken lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.6. Høring21